Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Udkanten – hvorfor kragerne vender
dikotomi er senere blevet anvendt i mange forskelligartede sociologiske analyser til at
forklare eventuelle forskelle, der vedrører rurale problemstillinger (f.eks. Mellow 2005). Det
kunne umiddelbart være fristende at anvende Gemeinschaft-begrebet til at foretage endnu en
analyse, der påpeger, hvordan den moderne individualisering skaber utryghed og kan virke
undergravende for solidariteten i (lokal)samfundet. Dermed ikke sagt, at sådanne analyser
ikke indeholder vigtige sociologiske pointer, men for mig at se er netop disse forhold så
rigeligt belyst af andre og mere erfarne sociologer end undertegnede (bl.a. Bauman 2002;
Sennett 1990). Grunden til, at Tönnies’ teori er relevant i denne kontekst, er, at den vedrører
de betydninger, som forskellige fællesskabsformer har for et lokalområde. Begreberne
Gemeinschaft og Gesellschaft er særdeles aktuelle, da de netop omfatter fællesskabers
forskelligheder - selv om Tönnies pointerede, at begreberne ikke entydigt kunne placeres
geografisk (Falk 2005:69). Alligevel har særligt Gemeinschaft-begrebet haft stor betydning for
ruralsociologiens forståelse af de nære følelsesmæssige relationer i landlige lokalsamfund
(Hillyard 2007:8; Neal 2009:75), eftersom Gemeinschaft implicit dækker over, at fællesskabet
indgår som en naturlighed for de involverede, idet det skaber en følelse af at tilhøre et
bestemt sted og samtidig udvikle en fælles forståelse eller værdisæt 7 - hvilket gør begrebet
relevant for dette speciale.
Allerede i Tönnies’ samtid beskrev Georg Simmel, hvordan den moderne industrielle by havde
udviklet en særegen mentalitet blandt indbyggerne (Ørnstrup 2005:122f). Simmel
portrætterer ”landsbyen” som stedet, hvor de nære relationer plejes og sammenholdet er
solidt. Simmel afbilder dog ikke landsbyen som et skønmaleri i modsætningen til storbyen. I
Simmels beskrivelser af landsbyen fremgår det også, at det rurale liv er kontrolleret af
følelser, og individets handlefrihed er begrænset pga. den sociale overvågning i de små
nærområder: ”Jo mindre den gruppe er, som udgør vores milieu, jo mere begrænset de
grænseopløsende relationer til andre er, desto mere ængsteligt våger kredsen over individets
indsats, livsførelse og holdninger …” (Simmel 1992:79). Det, der er centralt i denne
sammenhæng, er dog at præsentere fordelen ved at skelne ”forståelsen” af by og land ad på et
analytisk plan på samme vis – og ikke at vurdere, hvorvidt der eksisterer et genuint
Gemeinschaft eller en autentisk ”simmelsk” landsby på Sydvestfyn. Det er vigtigt at
7 Tönnies anvender det tyske ord ”Verständnis”, hvilket dækker over en dybereliggende forståelse eller konsensus, der
konstituerer fællesskabet (Tönnies 2001:32).
13