Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Udkanten – hvorfor kragerne vender
2. Udkantsdanmark – en teoretisk begrebsafklaring
Det er findes mange forskellige bud på, hvordan landområder i Danmark helt specifikt bør
defineres. Danmarks Statistisk tilbyder en mulig inddeling, hvor landområder forstås som det,
der ikke er byområder, hvor et byområde forstås som sammenhængende bebyggelse med
mindst 200 indbyggere. I sådan en opdeling er land- og yderområder dermed defineret som
den rest, der ikke hører til byerne (Svendsen & Tanvig 2007:10). Denne negative definition af
landet som fraværet af by anvendes ikke kun i Danmark (Neal 2009:16). En sådan opdeling
mellem land og by indeholder både fordelen af at give et entydigt svar på, hvor
landområderne i Danmark er placeret geografisk, men det kan også forstås som et normativt
udtryk for en generel nedvurdering af land- og yderområders status i forhold til byerne. Forud
for en analyse af forholdene og fællesskabet i Udkantsdanmark er det relevant at overveje,
hvorfor det overhovedet kan være fagligt gavnligt at definere og beskæftige sig med et påstået
udkantsområde i Danmark. Dette kapitel forsøger at beskrive dels hvad begrebet
Udkantsdanmark kan og ikke kan, og samtidig beskrive hvilke aspekter af dette mangetydige
begreb, der er genstand for dette speciales opmærksomhed. Det er dog vigtigt at fastslå, at
Udkantsdanmark i denne sammenhæng ikke udelukkende er et geografisk betinget udtryk.
Det er primært en følelsesmæssig ramme for tilhørsforholdet, der dog ikke kan løsrives
fuldstændigt fra lokalområdets geografiske placering.
I de følgende afsnit vil jeg derfor fremsætte begrebet Udkantsdanmark, der forholder sig til
problemformuleringens ordlyd. Grundlæggende set fremsætter jeg en mulig forståelse af,
hvad yderområder er, med udgangspunkt i aktørernes selvopfattelse af at tilhøre periferien
som følge af bopæl eller anden tilknytning til landet, hvilket jeg betegner Udkantsdanmark.
Specialets anvendelse af ordet Udkantsdanmark er ikke en udtømmende definition, da
begrebet kan anskues fra mange sider, men det er en tilgang, hvor aktørernes – in casu de
unge mænds – egne motiver og identiteters samspil med fællesskabet bliver sat i centrum. I
forlængelse af denne afgrænsning af, hvordan termen Udkantsdanmark bliver anvendt i denne
specialekontekst, redegør jeg for, hvorfor fællesskabet blandt de unge mænd er et vigtigt
element for at forstå deres tilhørsforhold til lokalområdet og identificering med lokalområdet.
Fællesskabet blandt de unge mænd er dermed den platform, hvormed problemformuleringen
forsøges besvaret, da jeg argumenterer for, at en analyse af fællesskabets sammensætning
11