Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Udkanten 

– hvorfor kragerne vender 

En undersøgelse af unge mænds tilknytning til Udkantsdanmark 

Speciale ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet - august 2011 

Vejleder Charlotte Bloch 

Udarbejdet af Jonathan Hermansen 

Antal tegn: 191.234 

Antal tegn i fodnoter: 11.372

Tak til Lokalrådet for Horne Land for 

støtte og imødekommenhed i forhold til idéen 

med specialet samt hjælp med rekruttering 

af informanter. Herunder en særlig tak til 

Karin Guldbæk-Ahvo for at stille hus 

til rådighed i forbindelse med interviewene. 

Udkanten – hvorfor kragerne vender 

Og tak til Rådgivende Sociologer ApS for specialeplads, 

varm kaffe, sparring og gode råd. 

Forsidebillede fotograferet af Brian Jagd Mauritzen 

1


Indholdsfortegnelse 

Summary in English ........................................................................................................................................... 4 

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 5 

1.1. Problemformulering ............................................................................................................................... 8 

1.2. Læsevejledning ....................................................................................................................................... 8 

1.3. Om tegnsætning ..................................................................................................................................... 9 

2. Udkantsdanmark – en teoretisk begrebsafklaring ...................................................................................... 11 

2.1. Vest for Valby Bakke – Hvad er Udkantsdanmark? .............................................................................. 12 

2.2. Fællesskabet som rammen om problematikken .................................................................................. 15 

2.3. Sammenfatning .................................................................................................................................... 18 

3. Horne Land som case ................................................................................................................................... 20 

3.1. Samarbejde med Lokalrådet................................................................................................................. 20 

3.2. Præsentation af lokalområdet .............................................................................................................. 21 

3.3. Er det Udkantsdanmark? ...................................................................................................................... 23 

4. Metode - udforskningen af udkanten ......................................................................................................... 25 

4.1. Udgangspunktet for de kvalitative interviews ..................................................................................... 25 

4.1.1. Rekruttering og gennemførelse af interviewene .......................................................................... 29 

4.2. Anvendelsen af kvantitative data ......................................................................................................... 30 

4.2.1. Spørgeskema og data fra Danmarks Statistik ................................................................................ 30 

4.3. Sammenfatning .................................................................................................................................... 33 

5. Analyse......................................................................................................................................................... 34 

5.0.1. Analysemodellen ........................................................................................................................... 34 

5.1. Valget .................................................................................................................................................... 37 

5.1.1. Stedbunde og mobile ressourcer .................................................................................................. 37 

5.1.2. Håndværker eller udflytter – uddannelsens betydning for fællesskabet ...................................... 40 

5.1.3. Håndværkere hængende i mors skørter? ...................................................................................... 43 

5.1.4. Sammenfatning ............................................................................................................................. 46 

5.2. Relationen ............................................................................................................................................. 48 

5.2.1. Den landlige idyl eller kedsomhed ................................................................................................ 49 

5.2.2. Bonderøve – tilknytningen til lokalområdet .................................................................................. 51 

5.2.3. Hvem er outsiderne? ..................................................................................................................... 53 


5.3. Strategien ............................................................................................................................................. 59 

2


5.3.1. Rooted eller routed maskulinitet .................................................................................................. 60 

5.3.2. Maskuline strategier ...................................................................................................................... 62 

5.3.3. Tryghedssøgende alfahanner ........................................................................................................ 64 


5.4. Opsummering på analysen ................................................................................................................... 69 

6. Diskussion af analysens resultater .............................................................................................................. 71 

6.1. To dimensioner i problemstillingen om Udkantsdanmark ................................................................... 72 

6.1.1. ’Tilknyttede-blivere’ ....................................................................................................................... 75 

6.1.2. ’Tilknyttede-flyttere’ ...................................................................................................................... 77 

6.1.3. ’Ikke-tilknyttede-flyttere’ .............................................................................................................. 79 

6.1.4. ’Ikke-tilknyttede-blivere’ ............................................................................................................... 80 

6.2. Hvad med kvinderne? ........................................................................................................................... 82 

6.3. Udkantsdanmark og de unge mænd – opsummering på diskussionen ............................................... 84 

7. Konklusion ................................................................................................................................................... 87 

8. Litteraturliste ............................................................................................................................................... 90 

9. Bilag ............................................................................................................................................................. 97 

9.0.1. Bilagsoversigt ..................................................................................................................................... 97 

Figurer 

Figur 1 - Andelen af mænd i forhold til kvinder i de danske kommuner i alderen 16-25 år ............................. 6 

Figur 2 - Horne Land beliggende på Sydvestfyn ............................................................................................. 22 

Figur 3 - Bruttoledighed blandt mænd og kvinder i hhv. Københavns og Faaborg-Midtfyn kommune ........ 24 

Figur 4 - Analysemodel ................................................................................................................................... 35 

Figur 5 - Fordelingen af mænd og kvinder på gymnasiale uddannelser i Faaborg-Midtfyn kommune .......... 41 

Figur 6 - Åbenhed over for tilflyttere .............................................................................................................. 44 

Figur 7 - Betydning af at bo i nærheden af familie .......................................................................................... 45 

Figur 8 - To overordnede dimensioner i problemstillingen ............................................................................ 74 

3


Summary in English 

Among both social researchers and the media in Denmark the focus on the development in 

rural areas has increased in the recent years. The reason for this growing attention to the 

matters of the Danish countryside is partly due to the realisation that the share of blue-collar 

men in rural areas is increasing. This group is much more exposed to unemployment than 

other groups in the society, since many jobs for people without higher education are being 

outsourced to lower-waged countries. While the problem is well-known in many Western 

countries, this dissertation has its main focus within a Danish context, particularly the case of 

a peninsula called Horne Land, located in the south-western part of the island Funen. 

The development in rural areas has coined the term Udkantsdanmark, which roughly 

translates to “the peripheral Denmark”. The phrase Udkantsdanmark denominates the poorer 

outskirts of the country. This designation for the Danish countryside implies that the forecast 

for these areas outside of the main cities in Denmark is rather gloomy in respect to the future. 

Hence the core issue addressed in this dissertation is; why do the young men - compared to 

their female peers - to a larger extent prefer to live in Udkantsdanmark, if the prospects of 

jobs, education opportunities and even the chances of finding a spouse are very bleak? 

In this dissertation the young men’s reasoning for both leaving and living in Udkantsdanmark 

is understood by studying the significance of the local community in the shaping of the young 

men’s identification with the local area. The utilisation of the term Udkantsdanmark and the 

conceptualisation of the idea of local community in this dissertation are inspired by the 

theories of Gemeinschaft and Gesellschaft by Ferdinand Tönnies as well as Georg Simmels’ 

notions on the differences between people living in cities and those living in the countryside. 

The empirical foundation of the analysis consists of interviews conducted on Horne Land 

combined with survey data and case studies carried out by social researchers in both 

Denmark and abroad. 

In the conclusion I argue that the young men who choose to live in Udkantsdanmark ought not 

to be seen as victims of a societal development which is marginalising them. Instead, it seems 

that the young men, because of their identification with the local community, are keen on 

residing in their local rural area, thus are actively choosing to stay. Furthermore, I argue that 

many of the men who do move to larger cities maintain a self-understanding of belonging to 

Udkantsdanmark. While it is not my claim that this gendered trend is without undesirable 

implications, we do need to understand the young men’s commitment and affiliation to the 

local community in order to explain why they prefer living in Udkantsdanmark. 

The approach offered by this dissertation gives the reader an insight into the importance of 

masculinity and local communities as crucial factors in the young men's decision on whether 

to leave or reside in rural areas. Many experience a real dilemma in having to choose between 

future opportunities and their commitment to the local community. 

4

1. Indledning 


I foråret 2010 sendte Danmarks Radio en række udsendelser under temaet ”Danmark 

knækker”. Temaet fokuserede på forestillingen om, at Danmark over de næste år vil ”knække” 

over således, at man får opdelt Danmark i et A- og et B-hold. De to nye dele er karakteriseret 

ved hhv.: ”(…) en del, der har velfærd, vokseværk og virksomheder - ofte centreret omkring 

storbyerne. Og i en del, der ikke har - Udkantsdanmark. Vi kan vælge, om vi som nation vil gå 

den ene vej og finde en løsning. Eller vi kan lade udviklingen fortsætte og få en opløsning af 

små udkantssamfund.” 1 Denne udtalelse fra Indlandschef i DR Nyheder, Jens Grund, beskriver 

en afvikling af landsbyerne i de perifere områder af Danmark. Udviklingens dramatiske 

karakter understreges af brugen af betegnelsen ”Udkantsdanmark”, der betoner, hvordan 

nogle egne i Danmark befinder sig i områder, der er genstand for glemsel i den øvrige 

befolkning. 

Danmarks Radios udsendelsesserie viste med al tydelighed, at udviklingen i Danmark går i 

forskellige tempi i hhv. de større byer og i de områder, der med en mindre flatterende 

betegnelse også er blevet døbt ”den rådne banan”, 2 hvilket var titlen på et tidligere DR 2 Tema 

i efteråret 2007. ”Den rådne banan” strækker sig ifølge programbeskrivelsen fra ”Nordjylland, 

langs den jyske Vestkyst til Sønderjylland, videre over det sydfynske øhav til Lolland/Falster 

og Bornholm.” 3 Det store mediefokus på ”Udkantsdanmark” illustrerer, at de yderligt 

beliggende områder i Danmark står over for en række problemer, herunder bl.a. manglende 

jobmuligheder, en større andel på overførselsindkomster og lavere uddannelsesniveau end 

resten af landet. Endvidere er der en tendens til, at det særligt er de unge kvinder, der flytter 

fra Udkantsdanmark, mens de jævnaldrende mænd i højere grad bliver boende. 

Seniorforsker ved Nordregio Rasmus Ole Rasmussen forklarer, at manglen på kvinder i 

Udkantsdanmark er et ”kæmpe problem. Det fører forfærdelige problemer med sig, som vold, 

1 Citatet er fra introduktionsteksten under artiklen ’Derfor laver vi Danmark Knækker’, hvor Indlandschef i DR Nyheder 

Jens Grund forklarer, hvorfor Danmarks Radio sætter lys på netop denne problemstilling. Kilde: 

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/2010/04/25090634.htm 

2 Hanne W. Tanvig var den første til at benytte udtrykket ’den rådne banan’ til at beskrive den manglende udvikling i 

perifert beliggende områder af Danmark. Kilde: http://videnskab.dk/kultur-samfund/den-radne-banan-skraellet. 

3 Kilde: http://www.dr.dk/Tema/banan/omtemaet.htm. 

5


druk, mord og selvmord” (Madsen 2009). 4 Ifølge Rasmus Ole Rasmussen er mændene ikke i 

samme grad som kvinderne i stand til at omstille sig, efterhånden som realiteterne for 

Udkantsdanmark har forandret sig, da de er socialiseret ind i bestemte fællesskaber, der har 

stor betydning for deres status og identitet. 

På baggrund af tal fra Danmarks Statistik har jeg lavet et kort over Danmark, der viser, 

hvordan kønsfordelingen i de danske kommuner er for personer i alderen 16-25 år. 5 

Figur 1 - Andelen af mænd i forhold til kvinder i de danske kommuner i alderen 16-25 år 

Kortet, der er baseret på tal fra januar 2011, viser en tydelig tendens til, at kvinder i alderen 

16-25 år (markeret med rødlige farver) foretrækker at bo i de større byer Aarhus, Odense og 

4 

Nordregio står for: Nordic Center for Spatial Development. Nordregio er en forskningsenhed finansieret af 

ministerråd. Artiklen er bragt i Ugebrevet A4. 

5 

Kortet er farvelagt således, at de kommuner, der har en større andel kvinder end mænd har fået en rød farve, 

hvorimod de mandedominerede kommuner har fået en blå farve. Den rødeste af kategorierne indeholder kommuner, 

hvor der blot er 83-90 mænd per 100 kvinder i alderen. I den modsatte ende af skalaen (mørkeblå) er de kommuner, 

hvor der 116-187 mænd per 100 kvinder. For begge køn gælder det, at tallene omfatter personer i alderen 16-25 år. 

Grunden til, at der er væsentligt flere blå end røde kommuner er, at der er flere mænd end kvinder i alderen 16-25 år 

– mere præcist 14.243 i januar 2011 på landsplan, hvilket sammenlagt giver 104 mænd for hver 100 kvinder. Tallene 

er hentet fra statistikbanken under Danmarks Statistiks (se de eksakte andele i bilag 9.2). 

6


Hovedstadsområdet, hvorimod de jævnaldrende mænd dominerer i landområderne. 

Kvindernes bosættelse i storbyerne hænger også sammen med, at der er flere kvinder end 

mænd, der i dag får en videregående uddannelse, hvorfor de har en større tilbøjelighed til at 

flytte til de større byer. Ikke desto mindre er det påfaldende, at der kun er seks kommuner i 

Danmark anno 2011, hvor der er en overvægt af unge kvinder i forhold til mænd – om end der 

er flere mænd end kvinder på landsplan. De seks kommuner er: København, Frederiksberg, 

Glostrup, Odense og Aarhus. Tilsvarende er der ingen kommuner i ”den rådne banan”, der 

tilnærmelsesvist har en ligevægt endsige en overvægt af unge kvinder i forhold til mænd 

blandt unge i alderen 16-25 år. Dette forhold understreger, at en grundig behandling af 

fænomenet ”Udkantsdanmark” ikke kan ses uden også at inddrage de kønsmæssige aspekter 

af problematikken. 

Der er to væsentlige årsager til, at det er særligt relevant at fokusere på unge i denne 

problemstilling. For det første udgør de unge den næste generation af beboere i 

Udkantsdanmark, hvorfor tendenserne blandt de unge kan give en indikation af, hvordan 

udviklingen i landområder i Danmark vil tage sig ud fremover. Det er naturligvis ikke 

ensbetydende med, at man blot kan fremskrive processen og dermed forudsige fremtiden. De 

unges opfattelser af Udkantsdanmark kan dog give et indblik i, hvilke forestillinger unge gør 

sig om livet på landet, hvilket kan være afgørende for, om de flytter derfra - og også om de 

kunne være interesseret i at flytte tilbage igen. For det andet er unge mennesker mere mobile 

og mere sårbare over for arbejdsløshed (EGRIS 2001:101). Hvorfor unge i udgangspunktet 

burde have større mulighed for at flytte fra lokalområdet end ældre borgere, hvis de ikke er 

tilfredse med fremtidsudsigterne på landet. 

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, beskriver hvordan de - 

som han betegner som ”udkantsmænd” - bliver hægtet af det øvrige samfund, da de er 

ufaglærte og endvidere er ”bosat i områder, hvor der ikke er arbejde at få, og hvor ingen 

kvinder gider bo.” (Larsen 2011). Udkantsdanmark er til dels en kønsbetinget problemstilling, 

men det er i høj grad også de socioøkonomiske udfordringer som problematikken kan 

medføre, der gør emnet relevant. En udbredt skævvridning på tværs af landet vil bevirke, at 

dele af befolkningen får sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, samtidig med, at de 

kan få dårligere livskvalitet som følge af arbejdsløshed. Det, der i min optik er tankevækkende 

på baggrund af disse portrætteringer af Udkantsdanmarks udsigter samt den tydelige forskel 

7


mellem unge mænd og unge kvinders valg af bopæl, er, hvilke motiver og overvejelser, der 

ligger til grund for, at så relativt mange unge mænd tilsyneladende vælger at blive boende i 

områder af Danmark, hvor der angiveligt ingen fremtid er. 

1.1. Problemformulering 

På baggrund af den opmærksomhed, der har været om Udkantsdanmarks udfordringer, er det 

interessant at undersøge, hvilken betydning fællesskabet, der angiveligt bevirker, at mændene 

bliver boende, har for de unge mænd i Udkantsdanmark; og i forlængelse heraf undersøge 

hvilken rolle fællesskabet har for de unge mænds identitet. 

Specialets problemformulering er følgende: Hvorfor bliver yngre mænd i højere grad end 

jævnaldrende kvinder boende i yderområder af Danmark? 

Specialet tager empirisk udgangspunkt i halvøen Horne Land, der er beliggende på 

Sydvestfyn. I samarbejde med Lokalrådet på Horne Land har det været projektets ambition at 

afdække, hvordan de unge mænd opfatter dette specifikke lokalområde, der er kendetegnet 

ved at have mange af de samme karakteristika, som ”Udkantsdanmark” har. Kort sagt er det 

specialets sigte at analysere forholdene og fællesskabet på Horne Land og med denne case 

som fundament at diskutere, hvilke konsekvenser den nævnte problematik har for Danmark 

som helhed. 

1.2. Læsevejledning 

Specialets næste kapitel er en teoretisk begrebsafklaring, der redegør for mulige 

tilgangsvinkler for forståelse af det skitserede problem. Kapitlet tager udgangspunkt i en 

kritisk redegørelse for, hvordan begreberne ”Udkantsdanmark” og ”fællesskab” er defineret i 

denne kontekst, da det er centrale begreber for besvarelsen af problemformuleringen. Disse 

begreber udgør tilsammen den overordnede ramme for den tilgang til emnet, som dette 

speciale forfølger, hvor Udkantsdanmark er en identitetsmarkør, der forstås qua de 

fællesskaber blandt de unge mænd, der konstituerer lokalområdet. 

Det tredje kapitel er en kort præsentation af specialets case - den lille sydvestfynske halvø 

Horne Land – og en diskussion af, hvordan casen placerer sig i forhold til den generelle 

problemstilling vedrørende Udkantsdanmark. Det fjerde kapitel omhandler specialets 

metode, der udover at rumme en videnskabsteoretisk kortlægning af specialets metodiske 

8


dispositioner også gør rede for, hvilke typer af data der inddrages i specialet. Herunder også 

hvilke forbehold, der må knyttes til den anvendte empiri. 

Specialets femte kapitel er selve analysen, der er opbygget omkring tre overordnede 

tematikker, der udspringer af informanternes udsagn set i forhold til problemformuleringen. 

Således omfatter analysen et kapitel om hhv. valget, relationen og strategien for de unge 

mænd, hvor hvert kapitel forsøger at undersøge problemformuleringen i forhold til et 

empirisk funderet fokus: uddannelse, identitet og køn. De enkelte kapitler giver hver deres 

bidrag til en samlet besvarelse af problematikken samtidig med, at de giver en analyse af, 

hvordan den enkelte unge mands overvejelser er forbundet med fællesskabet i lokalområdet. 

De tre analysekapitler kan betragtes som tre trappetrin, hvor de to første kapitler bidrager 

med beskrivelser af persontyper (”håndværkere” og ”bonderøve”), der danner fundamentet 

for en diskussion af de unge mænds motiver for at blive boende. I det sidste analysekapitel 

bliver disse to fremstillede persontyper forsøgt beskrevet som en del af en overordnet 

strategi, hvor de unge mænd begrunder deres valg og fastlægger deres identitet i 

overensstemmelse med en strategi, der - uanset deres identitet og udfaldet af valget om at 

blive boende - beviser deres maskulinitet i deres egen optik. 

Det sjette kapitel er en diskussion af analysen, der særligt udpensler de væsentligste forhold i 

den overordnede problemstilling på baggrund af resultaterne fra analysen. I diskussionen 

bliver der fremsat et bud på, hvordan problemformuleringen kan besvares ved at kondensere 

analysens forskellige bidrag til to dimensioner. Hvorvidt de unge vælger at blive boende eller 

flytte stillet over for om de unge føler sig knyttede til lokalområdet eller ej. Denne opdeling 

skaber fire undergrupper, der hver især bliver diskuteret i kapitlet. Endvidere består sjette 

kapitel også af et afsnit, der forholder sig til, hvilken rolle kvinder muligvis indtager i forhold 

til specialets problemstilling. Afslutningsvist opsummeres diskussionen i et mindre afsnit, der 

leder op til det syvende kapitel, der indeholder specialets konklusion samt en perspektivering 

af specialets behandling af emnet. 

1.3. Om tegnsætning 

Citationstegn anvendes ved citater eller ordrette gengivelser af andres formuleringer eller 

beskrivelser. Derudover benyttes citationstegn også enkeltes steder til at angive, at en given 

formulering skal forstås i en overført betydning i den konkrete kontekst. Kursivering 

9


anvendes ved fremsættelsen af teoretisk funderede begreber. Disse kan både være formuleret 

af andre eller være fremsat på baggrund af andres anvendelser af lignende udtryk i samspil 

med eksempelvis informanters udsagn – f.eks. Udkantsdanmark eller bonderøve. Apostroffer 

anvendes i forbindelse med betegnelser, der udelukkende er fremstillet på baggrund af 

resultaterne i nærværende speciale – som eksempelvis ’tilknyttede-flyttere’. 

10


2. Udkantsdanmark – en teoretisk begrebsafklaring 

Det er findes mange forskellige bud på, hvordan landområder i Danmark helt specifikt bør 

defineres. Danmarks Statistisk tilbyder en mulig inddeling, hvor landområder forstås som det, 

der ikke er byområder, hvor et byområde forstås som sammenhængende bebyggelse med 

mindst 200 indbyggere. I sådan en opdeling er land- og yderområder dermed defineret som 

den rest, der ikke hører til byerne (Svendsen & Tanvig 2007:10). Denne negative definition af 

landet som fraværet af by anvendes ikke kun i Danmark (Neal 2009:16). En sådan opdeling 

mellem land og by indeholder både fordelen af at give et entydigt svar på, hvor 

landområderne i Danmark er placeret geografisk, men det kan også forstås som et normativt 

udtryk for en generel nedvurdering af land- og yderområders status i forhold til byerne. Forud 

for en analyse af forholdene og fællesskabet i Udkantsdanmark er det relevant at overveje, 

hvorfor det overhovedet kan være fagligt gavnligt at definere og beskæftige sig med et påstået 

udkantsområde i Danmark. Dette kapitel forsøger at beskrive dels hvad begrebet 

Udkantsdanmark kan og ikke kan, og samtidig beskrive hvilke aspekter af dette mangetydige 

begreb, der er genstand for dette speciales opmærksomhed. Det er dog vigtigt at fastslå, at 

Udkantsdanmark i denne sammenhæng ikke udelukkende er et geografisk betinget udtryk. 

Det er primært en følelsesmæssig ramme for tilhørsforholdet, der dog ikke kan løsrives 

fuldstændigt fra lokalområdets geografiske placering. 

I de følgende afsnit vil jeg derfor fremsætte begrebet Udkantsdanmark, der forholder sig til 

problemformuleringens ordlyd. Grundlæggende set fremsætter jeg en mulig forståelse af, 

hvad yderområder er, med udgangspunkt i aktørernes selvopfattelse af at tilhøre periferien 

som følge af bopæl eller anden tilknytning til landet, hvilket jeg betegner Udkantsdanmark. 

Specialets anvendelse af ordet Udkantsdanmark er ikke en udtømmende definition, da 

begrebet kan anskues fra mange sider, men det er en tilgang, hvor aktørernes – in casu de 

unge mænds – egne motiver og identiteters samspil med fællesskabet bliver sat i centrum. I 

forlængelse af denne afgrænsning af, hvordan termen Udkantsdanmark bliver anvendt i denne 

specialekontekst, redegør jeg for, hvorfor fællesskabet blandt de unge mænd er et vigtigt 

element for at forstå deres tilhørsforhold til lokalområdet og identificering med lokalområdet. 

Fællesskabet blandt de unge mænd er dermed den platform, hvormed problemformuleringen 

forsøges besvaret, da jeg argumenterer for, at en analyse af fællesskabets sammensætning 

11


både kan give indsigt i de unge mænds personlige motiver, men samtidig også belyse, hvordan 

omgivelsernes forventninger har betydning for tilknytningen til stedet. 

2.1. Vest for Valby Bakke – Hvad er Udkantsdanmark? 

Det sker ofte, at personers adfærd og interesser sammenholdes med deres opvækst eller 

tilhørsforhold til bestemte områder eller egne. Dette kan naturligvis forekomme på forskellige 

niveauer og med forskellige motiver. Alt afhængig af situationen og formålet kan man skelne 

mellem folk fra forskellige kontinenter, lande eller sågar bydele i samme by. Selvom det 

umiddelbart kan være svært – nogle ville mene, at det er umuligt - at kategorisere personer på 

denne måde, opstår der ikke desto mindre nogle fortællinger eller karaktertræk, som bliver 

forbundet med bestemte steder. Eksempelvis er der en udbredt forståelse af, at der er et 

stærkere sammenhold i små landsbyer end i storbyen (Hofferth & Iceland 1998; se også 

Svendsen 2007). 6 Idéen om, at der eksisterer en omgangsform og fællesskab på landet, der er 

anderledes end det i byen, eksisterer forsat både i rural forskning og som forestilling blandt 

både byboere og folk fra landet. 

Interessen for de mulige forskelle mellem land og by er dog ikke et nyt emne inden for 

sociologien. Den tyske sociolog Tönnies’ (2001 [1887]) teori om det industrialiserede 

samfunds betydning for indbyrdes relationer blandt særligt storbyboere i de moderne 

metropoler i slutningen af det 19. århundrede, har haft en markant betydning for meget af den 

senere forskning inden for ruralsociologien (Munters 1982; se også Hillyard 2007; Neal 2009; 

Thomson & Taylor 2005). Med begreberne Gemeinschaft og Gesellschaft fremstillede Tönnies 

en teori, der dækker over to forskellige samfundsformer, som indeholder kontrasten mellem 

det førindustrielle fællesskab, der betoner de intime relationer og agerer som en enhed, i 

modsætning til de moderne fællesskaber, der i højere grad er præget af upersonlighed mellem 

folk og kontraktlignende relationer. 

Ifølge Tönnies var Gesellschaft-fællesskaberne medvirkende til at nedbryde de traditionelle 

fællesskaber, der var indeholdt i begrebet Gemeinschaft (2001: 52ff). Denne begrebsmæssige 

6 Det er dog værd at nævne, at Svendsen m.fl. i et bidrag til Peter Gundelachs bog om danskernes værdier fra 2011 

konkluderer, at data fra den europæiske værdiundersøgelse viste, at der ikke er større tillid mellem folk på landet end 

i byerne i Danmark i perioden 1990-2008 (Sørensen, Svendsen & Jensen 2011:261). Dette ændrer dog ikke ved, at det 

stadigvæk er en udbredt forestilling, at fællesskabet er stærkere på landet, og at man kommer hinanden mere ved i 

landsbyer end i storbyer. 

12


dikotomi er senere blevet anvendt i mange forskelligartede sociologiske analyser til at 

forklare eventuelle forskelle, der vedrører rurale problemstillinger (f.eks. Mellow 2005). Det 

kunne umiddelbart være fristende at anvende Gemeinschaft-begrebet til at foretage endnu en 

analyse, der påpeger, hvordan den moderne individualisering skaber utryghed og kan virke 

undergravende for solidariteten i (lokal)samfundet. Dermed ikke sagt, at sådanne analyser 

ikke indeholder vigtige sociologiske pointer, men for mig at se er netop disse forhold så 

rigeligt belyst af andre og mere erfarne sociologer end undertegnede (bl.a. Bauman 2002; 

Sennett 1990). Grunden til, at Tönnies’ teori er relevant i denne kontekst, er, at den vedrører 

de betydninger, som forskellige fællesskabsformer har for et lokalområde. Begreberne 

Gemeinschaft og Gesellschaft er særdeles aktuelle, da de netop omfatter fællesskabers 

forskelligheder - selv om Tönnies pointerede, at begreberne ikke entydigt kunne placeres 

geografisk (Falk 2005:69). Alligevel har særligt Gemeinschaft-begrebet haft stor betydning for 

ruralsociologiens forståelse af de nære følelsesmæssige relationer i landlige lokalsamfund 

(Hillyard 2007:8; Neal 2009:75), eftersom Gemeinschaft implicit dækker over, at fællesskabet 

indgår som en naturlighed for de involverede, idet det skaber en følelse af at tilhøre et 

bestemt sted og samtidig udvikle en fælles forståelse eller værdisæt 7 - hvilket gør begrebet 

relevant for dette speciale. 

Allerede i Tönnies’ samtid beskrev Georg Simmel, hvordan den moderne industrielle by havde 

udviklet en særegen mentalitet blandt indbyggerne (Ørnstrup 2005:122f). Simmel 

portrætterer ”landsbyen” som stedet, hvor de nære relationer plejes og sammenholdet er 

solidt. Simmel afbilder dog ikke landsbyen som et skønmaleri i modsætningen til storbyen. I 

Simmels beskrivelser af landsbyen fremgår det også, at det rurale liv er kontrolleret af 

følelser, og individets handlefrihed er begrænset pga. den sociale overvågning i de små 

nærområder: ”Jo mindre den gruppe er, som udgør vores milieu, jo mere begrænset de 

grænseopløsende relationer til andre er, desto mere ængsteligt våger kredsen over individets 

indsats, livsførelse og holdninger …” (Simmel 1992:79). Det, der er centralt i denne 

sammenhæng, er dog at præsentere fordelen ved at skelne ”forståelsen” af by og land ad på et 

analytisk plan på samme vis – og ikke at vurdere, hvorvidt der eksisterer et genuint 

Gemeinschaft eller en autentisk ”simmelsk” landsby på Sydvestfyn. Det er vigtigt at 

7 Tönnies anvender det tyske ord ”Verständnis”, hvilket dækker over en dybereliggende forståelse eller konsensus, der 

konstituerer fællesskabet (Tönnies 2001:32). 

13


understrege, at en ensidig fokusering på stedets betydning for udviklingen af identitet og 

tilhørsforhold overser andre baggrundsforholds betydninger (Pahl 1966). Udkantsdanmark 

som begreb kan ikke i sig selv besvare problemformuleringen, men indgår som en del af den 

samlede forklaring, hvor også de unge mænds uddannelsesvalg og køn er en del af analysen 8 - 

på samme vis som dette speciale ikke kan beskæftige sig med alle potentielle aspekter af 

begrebet Udkantsdanmark. 

Den oplevede forskel blandt de unge mænd mellem storbyen og Udkantsdanmark beror 

muligvis ikke på en egentlig distinktion i livet på landet og i byen. En opdeling mellem land og 

by medtager i sagens natur ikke alle nuancer, der eksempelvis vedrører områder, der hverken 

kan kategoriseres som land eller storby. Det er derfor vigtigt at understrege, at det 

grundlæggende set er en analytisk skelnen, der foretages i dette speciale mellem land og by 

for at diskutere forskellene i henhold til den overordnede problemstilling. Spørgsmålet om, 

hvorvidt de oplevede fællesskaber kan siges at være genuine er princippet også underordnet, 

da en oplevet forskel (eller for den sags skyld lighed) kan have store konsekvenser for de 

unge mænds livsforløb (Bell 1992). 

Forståelsen og ikke mindst selvforståelsen af tilværelsen i Udkantsdanmark bliver i 

nærværende speciale koblet til dels de unge mænds identiteter og dels de oplevede 

muligheder, som stedet tilbyder dem. Antropologen Bodil Bjerring (2007) har beskæftiget sig 

med identitetsdannelse i Udkantsdanmark med særlig vægt på selvopfattelsen blandt de 

pågældende udkantsbeboere. Bjerring foretager en række interviews med unge fra Skagen 

med henblik på at belyse deres ”optikker” (Bjerrings betegnelse) på tilværelsen i 

Udkantsdanmark. Selvom Bjerring ikke fokuserer på de kønsmæssige forskelle som det 

primære, er hendes studie relevant i denne kontekst, da hun inddrager Udkantsdanmark som 

en identitetsmarkør for de unge skawboere (sic). De unge skawboere anvender ifølge Bjerring 

fire forskellige ”optikker” i deres forståelse af deres lokalområde og dermed dem selv (ibid.: 

275). Fælles for de fire optikker, som Bjerring identificerer, er, at de alle fremhæver en øget 

forskel mellem center og periferi som en uundgåelig udvikling. Sagt med andre ord bliver 

8 Det er dog vigtigt også at understrege, at selvom jeg er enig i de grundlæggende indsigelser mod at fremføre, at et 

tilhørsforhold til et landligt område determinerer folks adfærd (Pahl 1966: 322), så er det vigtigt at fastholde, at det 

landlige fællesskab kan være en identitetsmarkør for de unge mænd. Mormont (1987: 18f) beskriver, hvordan det 

rurale kan fungere som en social identitet, der opstår på baggrund af individuelle og kollektive beslutninger. Således 

er det rurale en abstraktion for de unge mænd, der organiserer de fælles værdier i et kollektivt system eller kodeks. 

14


forskellen mellem dem (byboerne) og os (udkantsdanskerne) større. En væsentlig pointe fra 

Bjerrings analyse er, at nogle af de unge skawboere føler sig umyndiggjort og trådt på af 

centrene (læs: større byer), og at denne følelse primært var fremherskende blandt de unge 

mænd, der reagerede ved at være i angrebsposition (ibid.: 271). Denne pointe vil blive 

behandlet mere indgående i det følgende afsnit. Bjerrings studie af unge skawboere viser, 

hvordan Udkantsdanmark bliver mere end blot et område. Det får karakter af en bestemt 

identitet med en indbygget kollektiv forståelse (se også Bell 1992: 70). 

Udkantsdanmark er dog ikke et synonym med Gemeinschaft, men Tönnies’ markante 

betydning for fællesskabsstudier i landlige områder bevirker, at det er nødvendigt at forholde 

sig til denne teoretiske distinktion. Derudover klarlægger Tönnies med begrebet Gemeinschaft 

den dobbelthed, der eksisterer i fællesskabet i Udkantsdanmark, da det på den ene side er 

funderet i et afgrænset lokalområde, men samtidig også indeholder en dimension, der går 

udover det, man rent geografisk kan aftegne på et landkort: ”Community of place is what 

holds life together on a physical level, just as community of spirit is the binding link on the 

level of conscious thought.” (Tönnies 2001: 27). Anvendelsen af begrebet Udkantsdanmark i 

dette speciale forsøger at indfange denne dobbelthed samtidig med, at det belyser de 

normative elementer, der også ligger i kontrasten mellem lokalområdet og storbyen. Dette 

sker på baggrund af de unge mænds oplevelser, hvorfor den kønsmæssige dimension i 

problemformuleringen også er central. Implicit i denne anvendelse af Udkantsdanmark som 

begreb ligger en forventning om, at det landlige fællesskab har en betydning for, hvorvidt de 

unge mænd vælger at blive boende på landet eller flytter. 

2.2. Fællesskabet som rammen om problematikken 

I de seneste årtier har ruralsociologien i stigende grad lagt vægt på de kulturelle aspekter af 

problematikker vedrørende landområder. Dette fokus, som bl.a. bliver betegnet ”the cultural 

turn”, har sat fokus på, hvordan fællesskaber i landområder er med til at definere selve stedet 

og skabe en identitet som et alternativ til storbyen (Little & Austin 1996; Cloke 1997). ”The 

cultural turn” inden for ruralsociologien har også betydet, at forskningen om landområder har 

fået øjnene op for bl.a. maskulinitet(er)s betydning for fællesskabet i yderligt beliggende 

områder (Cambell, Bell & Finney 2006:15). Denne tilgang har også betydet, at man tillægger 

fællesskabets sammensætning en særlig betydning, hvorved de økonomiske forhold i 

15


landområderne træder i baggrunden, hvilket særligt kendetegnede ruralforskningen i 

1980’erne (Hillyard 2007:52,63). De kultursociologiske studier af rurale emner er dog også 

blevet kritiseret for ikke at inddrage økonomiske betingelser tilstrækkeligt og for at være 

empirisk svagt funderede ved ikke benytte kvantitative data i undersøgelserne. I min optik er 

den væsentligste og mest relevante kritik af kulturorienterede tilgange (om end den ikke er 

ny), at fællesskabet i lokalsamfundet som fænomen bliver defineret for løst, så det i princippet 

kan omfatte alt og intet (se f.eks. Stacey 1969). Jeg vil derfor benytte dette afsnit til at 

redegøre for, hvordan fællesskabet anvendes i denne specialekontekst, således at den senere 

analyse får et mere entydigt fokus på, hvorfor de unge mænd føler sig knyttede til 

lokalområdet. Først vil jeg dog begrunde, hvorfor jeg synes, at fællesskabet er et naturligt 

udgangspunkt for en undersøgelse af unge mænd og deres tilhørsforhold til et sted i 

Udkantsdanmark. 

I takt med den øgede velstand og uanede mængder af muligheder grundet ny teknologi udgør 

fællesskabet en mulighed for at opnå oprigtige relationer. Den enkeltes frihed i vor tids 

samfund bevirker, at man selv er ansvarlig for, om man forvalter sit liv på respektabel måde, 

hvilket bevirker, at der opstår en frygt for at blive en ”outsider” i samfundet (Bauman 

2003:128f). Man står ubeskyttet, hvis man ikke er en del af et fællesskab i dag. Der eksisterer 

ikke i samme grad fællesskaber, som man kan tage for givet som i tidligere tiders samfund. 

Denne individuelle frihed til at forvalte sin egen succes kan potentielt skabe en mistillid til 

andres motiver, hvilket i sidste instans kan føre til et tab af fællesskab(et) (Lee & Newby 

1983). Denne dom over det moderne vestlige samfund fokuserer i særdeleshed på 

forandringerne over tid, men i dette speciales sammenhæng er det lige så interessant at se på 

de geografiske implikationer, det kan have for forskelligheden og opfattelsen af fællesskabet 

anno 2011. 

Uanset hvilke fællesskabsformer man beskæftiger sig med, kan selve ordet fællesskab dække 

over mange forskelligartede betydninger. Lee og Newby forsøger at reducere fællesskab som 

begreb inden for ruralsociologien til tre overordnede definitioner: 1) som geografisk udtryk, 

2) som socialt system og 3) som type af relationer (1983:43). Anvendelsen af ordet fællesskab 

er i dette speciale særligt inspireret af Newby og Lees definitioner, der understreger, at 

fællesskaber kan forstås som konstruktioner, der både tager udgangspunkt i det geografiske 

16


område - hvor sted og rum er centrale elementer – men også i selvforståelsen blandt 

aktørerne, der tilsammen giver fællesskabets dets sociale betydning såvel udadtil som 

indadtil. Sammenholdt med specialets problemformulering kan begrebet fællesskab medvirke 

til at opnå en forståelse af, hvorfor unge mænd bliver boende i yderområderne. Det er på 

baggrund af fællesskabets kvaliteter som en identitetsgivende størrelse, der samtidig er 

knyttet til et specifikt område, at begrebet bliver introduceret i dette speciale. Det er dog 

vigtigt at fastholde, at anvendelse af fællesskabet ikke indebærer, at fællesskaber tillægges en 

særlig normativ værdi i sig selv, hvilket Lee og Newby finder, at fællesskaber ofte gør 

(ibid.:44). Denne udlægning af fællesskaber kan minde om et Gemeinschaft, men der er en 

væsensforskel i Tönnies’ forståelse af fællesskabsformen Gemeinschaft og den måde hvormed 

fællesskab tages i brug i dette speciale. Hvor Gemeinschaft er et udtryk for ubevidst tilslutning 

til et fællesskab, som man indgår i dels pga. tradition og gruppetilhørsforhold, så tolkes de 

unge mænds tilknytning til det lokale fællesskab i denne kontekst som et resultat af et bevidst 

valg (Hetherington 1998:89). 9 Det er særligt fællesskaber blandt unge mænd i 

Udkantsdanmark, der er genstand for dette speciales interesse, og disse typer af 

samhørigheder har naturligvis også deres særpræg. Overordnet betragtet kan de unge mænd i 

Udkantsdanmark med en vis ret føle, at deres livsform og dermed fællesskab er under pres af 

udefrakommende faktorer (Schucksmith 2004). Hvilket også kan skabe en nostalgisk 

stemning, som analysen også forsøger at behandle, blandt de unge mænd (f.eks. Bjerring 

2007). En overordnet kultursociologisk teori om netop vor tids fællesskabers nostalgiske 

træk bidrager den franske sociolog Maffesoli med. 

Maffesoli (1996) har med sit begreb ”neostammer” forsøgt at indfange, hvordan postmoderne 

fællesskaber er karakteriseret. De relativt små fællesskaber, som han beskæftiger sig med, 

indeholder ikke eksplicit noget formål andet end muligvis dyrkelsen af fællesskabet i sig 

selv. 10 Fællesskabernes funktion er derfor i højere grad koncentreret indadtil end udadtil. 

Maffesolis neostammer er dog ikke det samme som fællesskab i nærværende speciale, da 

neostammerne har en grundlæggende flygtig natur (Maffesoli 1996:96). Den væsentligste 

9 Dette alternativ til Tönnies’ dikotomi, der ikke efterlader aktøren mange muligheder for at vælge tilhørsforhold til 

fællesskaber, er inspireret af Schmalenbachs teori om Bund, der blev fremstillet som et tredje alternativt til Tönnies’ 

begreber Gemeinschaft og Gesellschaft. Schamlenbachs Bund er bl.a. karakteriseret ved, at de involverede aktivt 

vælger at være en del af fællesskabet (Hetherington 1998). 

10 I udviklingen af begrebet af neostammer er Maffesoli tydeligt inspireret af Durkheim, der netop betoner, hvorledes 

det intime fællesskab i et samfund kræver dyrkelsen (og underkastelse) af fællesskabet (se fx Durkheim 1995[1912]). 

17


pointe ved Maffesolis teori i denne sammenhæng er, at han påpeger, at neostammerne 

muliggør en ”genfortryllelse” af de involverede aktørers tilværelser, hvilket går imod den 

klassiske sociologiske tese fra Max Weber (1995 [1905]) omkring tilværelsens tab af mening 

(indfanget i det famøse udsagn om ”die Entzauberung der Welt”), der kort gengivet beskriver, 

hvordan kapitalismens løsrivelse fra al metafysisk legitimation vil blive en tom og tautologisk 

samfundsorden, hvor kun de velkalkulerede og rationelle samfundsindretninger eksisterer. 

Som nævnt kan fællesskabs-begrebet i denne kontekst dog ikke oversættes med 

”neostammer”. I og med tilknytningen til fællesskaber ikke blot kan reduceres til et kortvarigt 

forhold, som de unge mænd uden konsekvenser kan vælge til og fra. Denne forståelse af 

tilhørsforhold skal sammentænkes med selve problematikken omkring Udkantsdanmark: Hvis 

det var let at bryde med den type af fællesskab som undersøges i denne kontekst, ville 

fællesskabet ikke være en passende ramme for at undersøge, hvorfor nogle vælger at blive 

boende. Endvidere udstiller denne indsigelse mod Maffesolis idé om ”neostammer”, hvordan 

denne muligvis egner sig bedre til forbrugersegmentering end dybere kulturanalyser af 

fællesskaber, der kan siges at være at identitetsskabende i en bredere forstand. Denne pointe 

understreger blot, hvordan fællesskaber som et teoretisk koncept kan antage mange 

forskelligartede former alt efter perspektivet på problemstillingen. Dog er det væsentligt at 

forstå, hvordan fællesskaber kan have fået en ny funktion i nutidens samfund, da aktøren i 

højere grad må vælge sine bekendtskaber og gruppemæssige forpligtelser (se f.eks. du Bois- 

Reymond 1998). 

2.3. Sammenfatning 

Specialets begrebsafklaring tager udgangspunkt i problemformuleringen og uddyber, hvilke 

udfordringer, Udkantsdanmark står over for. Begrebet Udkantsdanmark er 

omdrejningspunktet for analysen af udfordringerne samt grundlaget for diskussionen af, 

hvordan man kan forstå de kønsmæssige aspekter af problemstillingen. Herunder også, 

hvordan betegnelsen Udkantsdanmark i sig selv fremmer en forståelse af særegenhed for de 

landlige områder som en kontrast til storbyerne. Kapitlet trækker især på Simmel og Tönnies’ 

teorier om storbyen, Gemeinschaft og Gesellschaft. I forlængelse af denne afdækning af, hvad 

Udkantsdanmark er, pointeres det, at Udkantsdanmark ikke blot kan forstås som konkrete 

geografiske områder på et landkort, men i lige så høj grad bør forstås som en identitet, der har 

18


en betydning for, hvordan man opfatter sig selv og sine omgivelser – herunder også hvilke 

forestillinger og fordomme, man gør sig om dem, der er anderledes end en selv. 

Den ontologiske redegørelse af, hvordan Udkantsdanmark defineres i denne kontekst, lægger 

op til næste afsnit i kapitlet, der indkredser, hvilket perspektiv, problemstillingen forsøges 

forklaret på baggrund af. I dette speciale er det primært fællesskabet blandt de unge mænd, 

der er fokus på. Grunden til, at fællesskabet bliver den primære genstand for analysen, er, at 

de unges identitet særligt formes i samspil med deres omgivelsers forventninger til dem, og 

de sammenhænge, hvor de sammen med andre unge mænd udvikler en forståelse for, 

hvordan deres relation til lokalområdet er. Dermed ikke sagt, at de økonomiske forhold og de 

unges familiemæssige baggrund negligeres i den senere analyse. De øvrige aspekter bliver 

inddraget som alternative dimensioner til at brede diskussionen omkring fællesskabet ud. 

Fællesskabet bliver i denne sammenhæng forstået som et samspil mellem sociale relationer og 

det geografiske område, som de unge føler sig knyttet til. Fællesskab som begreb er i specialet 

særligt defineret på baggrund af Lee og Newby’s teorier om fællesskaber i landområder. Det 

er væsentligt at fremhæve, at tilknytningen til et fællesskab i dette speciale skal forstås som 

resultatet af et bevidst valg fra aktørens side, hvilket ikke er ensbetydende med, at 

tilknytningen og tilhørsforholdet kan brydes uden konsekvenser. 

19


3. Horne Land som case 

Dette kapitel præsenterer udgangspunktet for specialets empiriske grundlag. Halvøen Horne 

Land, der er beliggende på Sydvestfyn i Faaborg-Midtfyn kommune, udgør et eksempel på, 

hvilke udfordringer Udkantsdanmark konfronteres med i disse år. Horne Land er ligesom det 

øvrige Danmark uden for Odense, Aarhus og Storkøbenhavn kendetegnet ved at have en klar 

overvægt af mænd i alderen 16-25 år. Endvidere ligger Horne Land så relativt langt fra de 

større byer, at de unge mænd i princippet er nødsaget til at flytte, hvis de ønsker at uddanne 

sig efter afslutningen af en ungdomsuddannelse. I denne korte præsentation af specialets 

primære case vil jeg redegøre for lokalområdet Horne Land samt diskutere, om Horne Land er 

et anvendeligt eksempel på Udkantsdanmarks udfordringer eller ej. 

3.1. Samarbejde med Lokalrådet 

Baggrunden for udvælgelsen af netop Horne Land som case er, udover de demografiske og 

sociale forhold på halvøen, at der opstod en mulighed for at samarbejde med Lokalrådet på 

Horne Land. Forhistorien for kontakten til Lokalrådet er, at virksomheden Rådgivende 

Sociologer, hvor jeg har været praktikant, i 2009 udarbejdede en rapport for Lokalrådet, der 

omhandler fastholdelse og tiltrækning af ressourcestærke kvinder, da der allerede på 

daværende tidspunkt var fokus på overvægten af unge mænd i forhold til unge kvinder i 

lokalområdet. Enkelte resultater fra denne rapport indgår i specialets diskussion af analysen 

(afsnit 6.2.). Med udgangspunkt i den nævnte rapports problemstilling fandt jeg, at det kunne 

være interessant at beskæftige sig med kønsmæssige udvikling, men i stedet for at undersøge 

mulighederne for at få kvinder til at flytte til området, så analysere hvorfor flere unge mænd 

end jævnaldrende kvinder bliver boende. Grundidéen bag specialet skylder meget til denne 

rapport, om end formålet er anderledes og behandlingen af emnet er af et andet omfang i 

nærværende opgave. 

Samarbejdet med Lokalrådet gav ikke blot indsigt i problemstillingen set fra lokale ildsjæles 

ståsted, men var også en stor hjælp i forbindelse med rekrutteringen af informanter samt til at 

skaffe information om lokalområdet. Lokalrådet gjorde en indsats for at få formidlet projektet 

til lokalsamfundet, hvilket betød, at det blev omtalt i lokale medier (se bilag 9.4.). Det var min 

oplevelse, at Lokalrådets engagement og de lokale mediers villighed til at omtale projektet 

medførte større lokal accept af mit ærinde i området. Samarbejdet bevirkede også, at der blev 

udarbejdet en ansøgning til Landdistriktspuljen under Sundheds- og Indenrigsministeriet om 

20


støtte til at foretage en spørgeskemaundersøgelse, der i dette speciale fungerer som et 

supplement til de kvalitative interviews med unge mandlige horneboere. Det er tanken bag 

samarbejdet, at Lokalrådet modtager et eksemplar af specialet samt en mindre rapport, hvor 

de overordnede resultater opsummeres i mere overskuelig udgave og med et mere entydigt 

fokus på de specifikke områder, der er af speciel interesse for beboere på Horne Land. 

Lokalrådet på Horne Land fungerer som talerør for beboerne i lokalområdet i forhold til 

kommunalbestyrelsen. Derudover formidler de information om nye aktiviteter samt arbejder 

for at udbrede kendskabet til Horne Land både indadtil og udadtil. Herudover har Horne Land 

også en lokalavis, Horne Lands Avis, der en gang i kvartalet fortæller om nyheder fra 

lokalområdet. Lokalrådet har også tidligere været engageret i et samarbejde i forbindelse med 

et speciale, der omhandlede ”profilering og branding” af Horne Land, udarbejdet af 

studerende fra Syddansk Universitet. Resultaterne fra dette speciale indgår dog ikke i 

nærværende behandling af lokalområdet, da problemstillingerne er for forskellige. 

3.2. Præsentation af lokalområdet 

Horne Land på Sydvestfyn har godt 2.000 indbyggere, hvoraf 222 personer er i alderen 16-25 

år ifølge tal fra Danmarks Statistik per 1. januar 2011. 11 Ud af de 222 personer er der 81 

kvinder og 141 mænd; der er m.a.o. 74 % flere mænd end kvinder i denne aldersgruppe på 

Horne Land. Geografisk ligger Horne by, der er den største by på Horne Land, ca. 5 kilometer 

fra Faaborg, 35 kilometer fra Svendborg og 45 kilometer fra Odense. I den udgivne 

pjeceversion af udviklingsplanen for Horne Land ”Horne Land – et godt sted at være” fra 2009 

fremgår det, at Horne Land består af fem ”lokalsamfund”: Horne, Bjerne, Bøjden, Dyreborg og 

Sinebjerg (Lokalrådet 2009:4). I specialet bliver Horne Land dog betragtet som et samlet 

lokalområde. 

11 Tallene omfatter personer bosat i Horne Sogn. Sognegrænsen bliver også benyttet som afgrænsning af Horne Land i 

forhold til de omgivende områder og byer. Kilde: http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1676 

21

Figur 2 - Horne Land beliggende på Sydvestfyn 12 


I Horne by ligger Horne Skole, der frem til sommeren 2011 kunne tilbyde undervisning for 

alle klassetrin fra 0.-9. klasse. Det er dog blevet besluttet at lukke de øverste tre klassetrin, 

hvilket betyder, at de ældste folkeskolebørn fra Horne Land fremover vil gå i skole i Faaborg. 

Det er ligeledes i Faaborg, at de unge fra Horne Land har mulighed for at gå på gymnasiet. Den 

relativt korte afstand til Faaborg betyder på den ene side, at de unge har en reel mulighed at 

tage en gymnasial uddannelse, selvom de ikke ønsker at flytte fra lokalområdet. På den anden 

side må de unge tage til Odense eller en anden større by, hvis de ønsker at påbegynde en 

videregående uddannelse. 

Udover skolen i Horne by er der en række foreninger på Horne Land, der er med til at sikre, at 

beboerne har mulighed for forskellige fritidsaktiviteter. Bl.a. kan nævnes den lokale 

fodboldklub (HfS), HfS-Badminton, Horne Skytteforening, forskellige kor, Husflidsforeningen 

m.m. For at danne sig et overblik over, hvordan horneboerne trivedes, fik Lokalrådet foretaget 

12 Billedet er hentet fra som et satellitfotografi fra Google Maps og behandlet i programmet Paint. 

22


en såkaldt Naboskabsundersøgelse af Rådgivende Sociologer. Undersøgelsen gav 329 

besvarelser. Resultaterne indikerede, at langt de fleste (97 %) er tilfredse eller meget tilfredse 

med at bo på Horne Land (Lokalrådet 2008:16). Interessant i denne sammenhæng er, at 

tilfredsheden er størst blandt kvinderne og mindst blandt de yngste mandlige respondenter. 

Endvidere er næsten alle horneboere (98 %) trygge ved at bo i lokalområdet. 

3.3. Er det Udkantsdanmark? 

De smukke kuperede omgivelser og vandet, der omkredser halvøen på tre sider, bevirker, at 

Horne Land efterlod mig med forestillingen om en ”unspoilt village”, som Michael Bell 

betegner idéen om det idylliske liv på landet (Bell 1992:66). Udover udsigten over havet fra 

mindre højderygge midt på halvøen indeholder Horne Land også enkelte kulturelle 

seværdigheder bl.a. Horne Kirke, der er en rundkirke, samt fem jættestuer. Indtil i år havde 

Horne Land også et kræmmermarked, der dog for første gang i august 2011 er placeret i 

Faaborg i stedet for Horne. 

Selvom halvøen er opdelt i mindre landsbyer, der historisk set har haft forskellige 

småsamfund, er det mit indtryk, at den lokale folkeskole giver de unge en fornemmelse af, at 

Horne Land er et samlet lokalområde. Horne by er dog mærket af den generelle økonomiske 

afmatning i Danmark og både den lokale bager og bilforhandler i Horne har lukket deres 

respektive butikker. Endvidere er byen kendetegnet ved, at til-salg-skiltene er udbredte i 

forhaverne i det lille parcelhuskvarter i Horne. Denne udvikling skyldes naturligvis ikke 

udelukkende recessionen i dansk økonomi i nyere tid; udfordringerne i Udkantsdanmark har 

stået på i længere tid. Hvorvidt Horne Land er et eksempel på Udkantsdanmark er heller ikke 

simpelt at fastslå. Man kan indvende, at der er flere områder, der har længere til såvel 

gymnasieskoler som universitetsbyer. Horne Land er dog kendetegnet ved at have en 

overvægt af unge mænd i forhold til jævnaldrende kvinder, hvilket tilsyneladende er et fælles 

træk for yderområder i Danmark. Følelsen af sammenhold kan naturligvis være et incitament 

for at blive boende på landet for de unge mænd, men den seneste tids økonomiske udvikling 

sætter dog et spørgsmålstegn ved, om det er en god idé for de unge mænd at blive boende i 

Udkantsdanmark, hvor mulighederne for arbejde og uddannelse er mindre end i byerne. Som 

nedenstående graf viser, har den økonomiske recession ramt mændene på Sydvestfyn 

hårdere end kvinderne, men også hårdere end andre unge mænd i København. Når jeg har 

udvalgt personer fra 25-29 år i grafen, skyldes det, at denne gruppe normalt er bedre 

23


integreret på arbejdsmarkedet end yngre personer, da der er større sandsynlighed for, at de 

er færdiguddannede. Derfor kan det også være en mulig indikator for, hvilke fremtidsudsigter 

de yngre personer har i de to pågældende kommuner. 

Figur 3 - Bruttoledighed bland mænd og kvinder i hhv. Københavns og Faaborg-Midtfyn kommune 13 

16% 

14% 

12% 

10% 

8% 

6% 

4% 

2% 

0% 

jan-07 jan-08 jan-09 jan-10 jan-11 

Københavns 

kommune: Kvinder 

25-29 år 

Faaborg-Midtfyn 

kommune: Kvinder 

25-29 år 

Københavns 

kommune: Mænd 

25-29 år 

Faaborg-Midtfyn 

kommune: Mænd 

25-29 år 

Når jeg argumenterer for, at Horne Land er et eksempel på Udkantsdanmark skyldes det, at 

der er en udbredt opfattelse blandt de lokale af, at Horne Land er et landområde, der er en 

kontrast til de større byer. Denne opfattelse stødte jeg på under interviewene, men den går 

også igen eksempelvis i materialet, som er udarbejdet af Lokalrådet. De værdier, som man 

fremhæver, er nogle, der gør en dyd ud af det nære landlige og lokale fællesskab: ”Er man 

faldet ind, så hører man til her. Det vil sige mennesker glædes med én, når man er glad og 

sørger med én, når man har sorg” (Lokalrådet 2008:7). Udkantsdanmark er ikke blot forfald, 

men også en mulighed for at opbygge et fællesskab på baggrund af en identitet, der beror på 

en opfattelse af at være fra et landligt sammenhold med fælles værdier. Lokalrådets tidligere 

arbejde peger i retning af, at man forsøger at fremhæve lokalområdet som et alternativ til 

storbyen ved f.eks. at afdække muligheden for at tiltrække ressourcestærke kvinder samt 

indvillige i et specialesamarbejde med fokus på Horne Lands branding potentiale. 

13 Tallene er hentet fra Danmarks Statistik og dækker over antallet af bruttoledige i procent af arbejdsstyrken. 

Danmarks Statistik har en inddelt folk i en række aldersgrupper herunder gruppen 25-29 år, som vist på grafen. Kilde: 

http://www.dst.dk/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked/arbejdsloshed/Ny_metode.aspx 

24


4. Metode - udforskningen af udkanten 

Dette kapitel omhandler specialets metodiske tilgang og empiriske grundlag. Kapitlet redegør 

dels for de erkendelsesteoretiske overvejelser, der udgør fundamentet for den metode, 

hvormed indsamlingen af de data, der præsenteres i analysen, er foretaget. Og dels for de 

data, der anvendes i specialet, herunder hvordan dataindsamlingen rent praktisk forløb. Dette 

speciale er metodisk funderet i forskellige typer af data; således inddrages både kvalitativ og 

kvantitativ empiri. En af årsagerne til, at jeg fandt det gavnligt at anvende forskelligartede 

empiriformer, er sociologens Norman Denzins (1989) teori om between-methods. Denzin 

redegør for, at der implicit ligger en fordel i at anvende forskellige datatyper, da de forskellige 

indsamlingsmetoder bevirker, at empiriske svagheder udjævnes, eftersom datatyperne 

supplerer hinanden (Denzin 1989:244). Selvom hovedvægten i analysen er på de kvalitative 

data, er der - i forlængelse af Denzins teori - en fordel ved at anvende forskellige metoder og 

datatyper. 

Det første afsnit i kapitlet tager udgangspunkt i de kvalitative interviews - herunder 

rekrutteringen og gennemførelsen af interviewene, ligesom andre forhold såsom udvælgelse 

af informanter beskrives her. Udover de kvalitative interviews beror analysen også på 

kvantitative data, hvilke behandles i et særskilt afsnit. Analysen beror dog som nævnt 

primært på informanternes udsagn. Afsnittet om de kvantitative data beskriver fordelene og 

forbeholdene ved denne empirikilde og redegør for forskellen mellem tallene fra Danmarks 

Statistik og besvarelserne fra en spørgeskemaundersøgelse. 

4.1. Udgangspunktet for de kvalitative interviews 

Forud for gennemførelsen af interviewene forsøgte jeg at rekruttere både unge mænd og unge 

kvinder for derved at kunne fremhæve eventuelle forskelligheder i deres opfattelser af livet 

på landet. 14 Denne tilgang blev dog valgt fra relativt tidligt i forløbet, da jeg fandt det mere 

relevant at fokusere hele specialet udelukkende på mændene, eftersom det er denne gruppe, 

der er stærkt repræsenteret i Udkantsdanmark - som det fremgår af afsnit 6.2. inddrager jeg 

dog også kvindernes mulige holdninger, om end i et mindre omfang. I forbindelse med 

udarbejdelsen af interviewguiden til de kvalitative interviews var det afgørende, at fokus i 

interviewene blev de unges egne oplevelser af deres lokalmiljø. Idéen med dette snit er, at 

14 Specialets tidlige fokus på begge køn fremgår også af artikler og invitationen i bilag 9.4. og 9.5. 

25


specialets epistemologiske afsæt muliggør, at informanterne kan uddybe deres personlige 

opfattelser af tilværelsen på landet, hvilket bevirker, at analysen kan sammenholde 

lokalmiljøets geografiske placering i Udkantsdanmark med følelsen og forståelsen af at tilhøre 

lokalområdet. Denne metodiske tilgang, som jeg i det følgende vil uddybe, har til formål at 

facilitere en platform, hvor informanternes egne beretninger i sig selv kan belyse, hvordan det 

lokale fællesskab opleves af den enkelte unge mand. Det er således den enkeltes beskrivelse af 

fællesskabet, der er det væsentlige og ikke mine fortolkninger af deres udsagn. Det var mig 

derfor meget magtpåliggende, at interviewguiden ikke blev udformet som en ”deduktiv 

hypotesetestning” af forudindtagede forestillinger om de unges tilværelser på Horne Land 

(Olsen 2002:111ff). Denne tilgang udspringer af min ambition om at tage informanternes 

udsagn for pålydende og samtidig forholde mig kritisk til deres beretninger. Denne skillelinje - 

mellem hvad man kan betegne som en beskrivende hhv. en fortolkende anvendelse af data - 

vil blive behandlet mere indgående i det følgende afsnit. 

På baggrund af de opstillede præmisser er det særligt den fænomenologiske tradition, jeg 

abonnerer på i forhold til udførelsen og analysen af de foretagne interviews. Fænomenologien 

som metodisk skole inden for kvalitativ forskning beskæftiger sig særligt med at forstå sociale 

fænomener, som de opleves af de implicerede aktører. Denne teknik bliver fremhævet som et 

forsøg på fra forskerens side at sætte sin ”forforståelse i parentes”, således at forskerens 

holdning ikke influerer på feltet (Olsen 2002:136). Denne ramme for de sociale fænomener 

betegnes som regel som vedkommendes livsverden (Schwandt 2003:297; se også Kvale 

2006a). Fænomenologiens sigte på informantens livsverden tjener i nærværende speciale det 

formål at skildre, hvordan fællesskabet i Udkantsdanmark opleves af den enkelte unge mand, 

men samtidig med den indbyggede fleksibilitet, at informanten ikke skal forholde sig til, 

hvorvidt de indgår i et specifikt fællesskab og med en svarskabelon, hvor den enkeltes 

fortællinger skal tilpasses. 

Udformningen af interviewguiden blev derfor forsøgt formuleret på en måde, så de enkelte 

spørgsmål primært fokuserede på erfaringsnære begreber (Gilje & Grimen 2002:170f) - 

hvilket indebærer, at spørgsmålene fokuserer på den hverdag, som informanterne selv er 

bekendte med. M.a.o. forsøgte jeg at holde spørgsmålene til emner, som de unge mænd 

umiddelbart kunne genkende sig selv i. Denne form bevirker, at interviewene koncentrerer 

26


sig om informanternes personlige beretninger, hvilket tilsammen giver et indblik i deres syn 

på tilværelsen på landet. Årsagen til dette valg af metode skal også findes i det forhold, at jeg 

havde en grundlæggende antagelse forud for interviewene om, at målgruppen for denne 

undersøgelse let ville kunne føle sig fremmede over for det overordnede emne samt sigtet 

med interviewet. Den norske professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale har bl.a. 

beskrevet, hvor unaturlig en interviewsituation i udgangspunktet er, og herunder hvordan 

dialogen mellem interviewer og interviewperson indeholder en magtasymmetri, der kan 

påvirke informantens udsagn (Kvale 2006b: 483). Jeg er også bevidst om - trods mit forsøg på 

at gøre interviewene jordnære - at det ikke lader sig gøre at genskabe informanternes 

livsverdener uden bias. Derfor har jeg i analysen forsøgt at inddrage informanternes pointer 

så loyalt som muligt ved at indsætter et empirisk fokus i hvert af de tre overordnede 

analyseafsnit (se analysemodellen, figur 4), der udspringer af de forhold, som af 

informanterne blev fremhævet som værende de mest betydningsfulde for deres tilknytning til 

lokalområdet. 

Ovenstående forhold belyser, hvilke problemer, der kan være forbundet med at få 

informanterne til at redegøre for deres oplevelser af fællesskabet og tilværelsen på landet på 

udtømmende vis og samtidig lade informanten være med til at præge retningen på 

interviewets udvikling. Som jeg indledningsvis tilkendegav, er det derfor også nødvendigt og 

gavnligt både at forholde sig loyalt og beskrivende samt fortolkende og kritisk til 

informanternes udsagn. En kritiker af en sådan fortolkende strategi - inden for 

fænomenologisk inspireret kvalitativ forskning - er professor i eksperimental psykologi 

Amedeo Giorgi (1992), der argumenterer for, at en rent deskriptiv strategi ikke på samme vis 

tillægger data nogen motiver. Fordelen ved ikke at fortolke empirien er, kort gengivet, ifølge 

Giorgi, at beskrivelserne i modsætningen til fortolkninger på et epistemologisk plan viser sig 

konsistente i forhold til den konkrete empiri. Det er ifølge Giorgi ikke nødvendigt at bevæge 

sig videre eller udover (eng. ”beyond”) de indsamlede data (1992:126f). Begrundelsen for at 

inddrage Giorgis indsigelser er, at de på nøgtern vis påpeger en substantiel svaghed ved 

udlægninger og fortolkninger af informanters udsagn. Derfor lægger jeg i kodningen og 

opdelingen af analysen vægt på også at fremhæve informanternes egne pointer, hvorfor det 

empiriske fokus i analysemodellen holdes adskilt fra det teoretiske plan for herved at 

27


tydeliggøre forskelligheden i det empiriske hhv. det teoretiske bidrag til de samlede resultater 

i analysen. 

Analysen er derfor også en balancegang, hvor informanternes fortællinger danner grundlaget 

for diskussionen omkring fællesskabsformen og forståelsen af Udkantsdanmark, men 

analysen stiller sig også kritisk over for informanternes udsagn. Den kritiske stillingtagen til 

informanternes udsagn skyldes ikke en mistroisk skepsis over for de unge mænd, men en 

forståelse af, at mange af de emner, som interviewene berører, ikke umiddelbart er forhold, 

som informanterne reflekterer over til hverdag. Tilværelsen som ung mand er for 

informanterne en velkendt tilstand, hvorfor det kan være svært at sætte ord på, hvilket 

informanterne også ytrede flere gang i forbindelse med interviewsituationerne. Professor i 

antropologi Kirsten Hastrup (2005) beskriver med det, hun betegner som ”tavs viden”, 

hvordan mange af de aktiviteter, man foretager i hverdagen kan være svære at sætte ord på, 

da viden herom ligger implicit i selve handlingen. Hastrup fokuserer især på de kropslige 

elementer af det uudtalte, hvilket ikke er omdrejningspunktet i nærværende undersøgelse - 

alligevel er hendes pointer yderst relevante for dette speciales metodiske udgangspunkt. 

Omkring fællesskabet og forståelsen af dette fænomen beskriver Hastrup, at der foregår en 

kollektiv karakterisering, hvor illusionen om et fællesskab baserer sig på en orientering mod 

et fælles felt (Hastrup 2005:40). Hastrups forståelse af feltet er inspireret af Bourdieus begreb 

om habitus, som hun definerer som de tillærte dispositioner, der indgår i en samlet social 

koreografi inden for et givent felt (ibid.:32). Hastrups udlægning af Bourdieus habitus-begreb 

er anvendeligt i forhold til specialets analysestruktur, eftersom det giver en forståelse af, 

hvorfor de unge mænd fra Horne Land har svært ved at sætte ord på det lokalmiljø, som de 

kender som deres egen bukselomme. Dette understreger nødvendigheden af både at anvende 

en beskrivende og fortolkende strategi, når data skal analyseres - på trods af Giorgis kritik af 

en sådan tilgang. 

28


4.1.1. Rekruttering og gennemførelse af interviewene 

Informanterne blev udvalgt ud fra et kriterium om, at de skulle være bosiddende på Horne 

Land og helst skulle være mellem 16 og 25 år. 15 Den britiske socialantropolog Sara Delamont 

påpeger, at det netop er i 16-25 års alderen, at de unges senere positioner i samfundet bliver 

fastlagt, hvilket har været medvirkende til nærværende speciales fastlæggelse af målgruppen 

(Delamont 2001: 46). Grunden til, at denne alder er så afgørende, er primært de beslutninger 

angående arbejde og uddannelse, som træffes i denne alder. Delamonts betragtning beror på 

forhold i Storbritannien, men i Danmark er det også omkring 16-års alderen, at de unge skal 

tage stilling til, om de ønsker at fortsætte i gymnasiet, på en erhvervsuddannelse eller en 

tredje vej - hvorfor jeg mener, at denne pointe også kan overføres til Danmark. Omvendt har 

de 25-årige ofte truffet valget af en erhvervs- eller uddannelsesmæssig retning, der har 

betydning for deres senere arbejdsliv. 

Selve rekrutteringen af informanterne foregik ved, at medlemmerne i Lokalrådet for Horne 

Land med deres indgående kendskab til lokalområdet fik sammensat nogle navnelister med 

potentielle informanter. Den primære oversigt over unge mænd fra Horne Land til 

rekruttering var en liste over seniorspillere i den lokale fodboldklub Horne FS. Endvidere blev 

projektet forsøgt formidlet via lokale medier (se bilag 9.4.) - således blev der skrevet notitser i 

aviser med udgangspunkt i nærområdet, hvori det blev beskrevet, at jeg søgte unge mænd i 

den pågældende aldersgruppe til interviews. Der kom dog flere afslag end positive 

tilbagemeldinger på mine forespørgsler om interview. Sammenholdt med Sara Delamonts 

(2001) pointe angående de afgørende aldersintervaller var det dog også vigtigt at sikre sig 

interviewaftaler med såvel unge som gamle, selvom nogle af de yngre informanter 

tilkendegav, at de i princippet ikke havde haft muligheden for at vælge, om de ville flytte eller 

blive boende endnu, da de stadigvæk bor hjemme. Dette forhold understreger også, at selvom 

målgruppen aldersmæssigt er forholdsvis lille, så er der store indbyrdes forskelle i de unge 

mænds livssituationer. 

Generelt var det min erfaring, at samarbejdet med lokalrådet gav projektet mærkbart større 

legitimitet blandt de potentielle informanter - blandt andet i kraft af deres kendskab til 

15 Tidligt i projektforløbet arbejdede jeg med en målgruppe fra 16 til 30 år. Denne blev dog indsnævret, da det var min 

erfaring, at de horneboere, der var slutningen af 20’erne, som oftest havde lagt det stadie - hvor de stadig kunne 

overveje, hvorvidt de skulle flytte til en større by - bag sig. 

29


medlemmerne af Lokalrådet og kendskabet til deres engagement for Horne Land. Resultatet 

blev, at 11 personer i alderen 16-25 år blev interviewet til specialet i 10 interviews – et af 

interviewene foregik som et dobbeltinterview. Interviewene fandt sted enten på 

informanternes bopæl eller hos et medlem af lokalrådet, der var så venlig at stille sit hus til 

rådighed til de interviews, hvor informanterne foretrak at blive interviewet andetsteds end i 

deres eget hjem. De fleste af interviewene tog omtrent en halv time, enkelte dog længere tid - 

et enkelt af interviewene blev imidlertid afbrudt efter et kvarter, da informanten havde 

arbejdsopgaver, der skulle passes. Personligt oplevede jeg på en og samme tid at være i 

øjenhøjde og fremmed i forhold til informanterne. På den ene side er jeg qua min baggrund 

som etnisk dansk mand på overfladen meget lig informanterne. Jeg passer tilmed ind i 

målgruppen aldersmæssigt, da jeg er 25 år. Omvendt oplevede jeg at blive opfattet som en 

udefrakommende, hvilket i princippet er meget naturligt min manglende fynske dialekt og 

interviewsituations umiddelbare kunstighed taget i betragtning. Desuden var de færreste klar 

over, hvilket formål interviewene tjente trods historierne i de lokale medier. Dette har 

muligvis været grunden til, at så relativt mange takkede nej til at deltage i et interview. 

4.2. Anvendelsen af kvantitative data 

De kvantitative data i specialet omfatter to former for empiri. Den ene kilde til data er tal fra 

Danmarks Statistiks åbne statistikbank, der indeholder opgørelser over bl.a. andelen af unge 

mænd og kvinder i de danske kommuner samt ledighedstal m.m.. Derudover er der i 

forbindelse med samarbejdet med Lokalrådet på Horne Land blevet udarbejdet en 

spørgeskemaundersøgelse, hvor folk er blevet spurgt til deres holdninger og tilknytning til 

deres lokalområde. I de følgende afsnit vil jeg give en kort gennemgang af, hvordan de 

kvantitative data er tilvejebragt, samt hvilke forbehold og muligheder denne form for data 

indeholder. Det skal dog understreges, at denne form for empiri primært er tænkt som et 

supplement til de kvalitative interviews. 

4.2.1. Spørgeskema og data fra Danmarks Statistik 

Baggrunden for samarbejdet med Lokalrådet for Horne Land var at få afdækket 

problemstillingen omkring, hvorfor det i højere grad er unge mænd end kvinder, der bliver 

boende på Horne Land. I udformningen af et undersøgelsesdesign var der enighed om, at 

30


problematikken gerne skulle undersøges såvel kvalitativt som kvantitativt, da dette giver 

mulighed for at beskæftige sig med problematikken fra forskellige vinkler i henhold til 

Denzins teori. Samarbejdet med Lokalrådet på Horne Land gav mulighed for at ansøge 

Landdistriktspuljen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet om støttemidler, hvilket betød, 

at der var ressourcer til at købe sig til spørgeskemabesvarelser fra et analyseinstituts 

webpanel. 16 Selve dataindsamlingen er foretaget af analyseinstituttet, men jeg forestod selv 

formuleringen af spørgsmålene for at sikre, at de kunne bidrage med relevant viden til 

Lokalrådet for Horne Land. Det er dog kun en lille del af spørgeskemaresultaterne, der er 

anvendt i nærværende speciale, da det ikke lykkedes at få så mange besvarelser fra personer, 

der aldersmæssigt passer ind den målgruppe, der er centrum for dette studie. Endvidere er 

det også tanken, at spørgeskemaundersøgelsens resultater i lige så høj grad skal give 

mulighed for at Lokalrådet eller andre interesserede kan anvende besvarelserne i fremtidige 

projekter med beslægtede problemstillinger. Spørgeskemaundersøgelsens resultater bidrager 

derfor også med data til en mindre rapport til Lokalrådet for Horne Land, der udarbejdes efter 

specialets aflevering; en rapport, som ikke har præcis samme omdrejningspunkt som 

specialet. Derudover giver de indsamlede data mulighed for at undersøge andre 

problemstillinger end den i dette speciale fremsatte. 

Sammen med analyseinstituttet YouGov blev der over en periode på tre uger indsamlet 535 

besvarelser vha. internetbaserede spørgeskemaer. Eftersom problemstillingen tager 

udgangspunkt i et relativt afgrænset geografisk område, var det ikke muligt at indsamle 

tilstrækkeligt med besvarelser fra Horne Land og omegn. Derfor blev 

undersøgelsespopulationen fynboer i alderen 16-65 år (for udvalgte baggrundstal om køn og 

alder se bilag 9.5.). Dog blev indsamlingen foretaget med vægt på at få flest besvarelser fra 

Sydvestfyn, hvilket også bevirker, at undersøgelsens resultater ikke er repræsentative for alle 

i målgruppen, idet udtrækket ikke er simpelt tilfældigt (Bay 2009) (hvilket indebærer, at alle i 

målgruppen har lige stor sandsynlighed for at blive udtrukket). Resultaterne fra 

spørgeskemaundersøgelsen anvendes derfor til at påpege mulige tendenser snarere end til at 

fastlægge bestemte befolkningsgruppers tilknytning til Udkantsdanmark. 

16 Indledningsvis forsøgte jeg at lave en spørgeskemaundersøgelse, der udelukkende tog udgangspunkt i Horne Land 

ved at udarbejde et mindre spørgeskema og placere eksemplarer af dette hos den lokale SPAR købmand. Antallet af 

svar var dog så få, at det ikke kunne lade sig gøre at anvende resultaterne. 

31


Spørgeskemaundersøgelsens resultater bliver interessante i samspil med tematikkerne i de 

kvalitative interviews. 

Jeg forsøgte at formulere spørgsmålene således, at de omhandlede forhold, der var 

umiddelbart forståelige og vedkommende for respondenterne. Spørgeskemaspørgsmål, der 

anvender udtryk, der er fremmede for respondenten, risikerer at mindske såvel resultaternes 

gyldighed som pålidelighed (Hansen et al. 2008:91f). Det er ligeledes afgørende, at 

spørgsmålene bliver formuleret på en måde, så ordlyden ikke indeholder en for bred 

betydningsvidde (Olsen 2006:27). Derfor var spørgsmålene koncentrerede om forhold såsom 

åbenhed over for tilflyttere og hjælpsomhed blandt naboer. Det er dog umuligt helt at fjerne 

spørgsmålenes potentielle flertydighed, og jeg fandt det særligt vanskeligt at definere, hvilket 

område spørgsmålene omhandlede for respondenterne. Jeg endte med at beskrive det som 

”lokalområdet” i spørgeskemaet i mangel af et bedre udtryk. ”Lokalområde” kan desværre 

indeholde en stor betydningsvidde. Det væsentligste var, at udtrykket fremstod så neutralt 

som muligt for respondenterne, da det ellers kan have en stor betydning for besvarelserne 

(Schuman & Presser 1996: 276). Fordelen ved spørgeskemaresultaterne er til gengæld, at de 

giver mulighed for at undersøge forskelle mellem unge og gamle, mænd og kvinder og 

personer fra Odense i forhold til personer, der kommer fra landet. Sidstnævnte kan lade sig 

gøre, da alle respondenterne dels har svaret på, hvilket postnummer de bor i, samt hvor stor 

en by de bor i – her også en svarkategori, der angiver, at de bor i et landområde. 

Tallene fra Danmarks statistik er en anden type af empiri end spørgeskemaresultaterne, da 

der er tale om egentlige opgørelser over f.eks. bopæl, uddannelses- og erhvervsmæssig status. 

Det er med andre ord ikke de pågældende personers holdninger, der er omdrejningspunktet, 

hvilket giver en anden type data. Tallene er ikke forbundet med samme usikkerheder, som det 

er tilfældet med spørgeskemaet, men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at empirien 

kan anvendes ukritisk. Eksempelvis er størstedelen af de tilgængelige data fra statistikbanken 

opdelt efter kommuner. Kommunalreformen i 2007 har bevirket, at tallene bliver mere 

”grovkornede”, da antallet af kommuner nu blot er 98. Som det senere vil fremgå af analysen, 

bliver oplevede forskelle inden for Faaborg-Midtfyns kommunegrænse tillagt stor betydning 

af de unge mænd, hvorfor det kan være problematisk at anvende tal for hele Faaborg-Midtfyn 

kommune til at beskrive forhold på Horne Land. Det er også derfor, at de kvalitative 

32


interviews indtager en prominent rolle i selve analysen. Denne indsigelse er dog efter min 

mening ikke ensbetydende med, at tallene ikke kan anvendes i denne kontekst, da de 

illustrerer overordnede forskelle mellem Udkantsdanmark og de større byer – eksempelvis 

andelen af unge mænd og kvinder. 

4.3. Sammenfatning 

Specialets empiriske grundlag beror primært på en række kvalitative interview foretaget med 

unge mænd på Horne Land. Informanterne er 16-25 år, hvilket i henhold til 

socialantropologen Sara Delamont også er den del af livet, hvor de klassemæssige positioner 

for resten af livet oftest bliver fastlagt. De kvalitative interviews er foretaget med 

udgangspunkt i den fænomenologiske tradition, der særligt betoner vigtigheden af at få 

informanterne til med deres egne ord at beskrive deres hverdag og deres oplevelse af 

fællesskabet. 

Derudover suppleres empirien fra interviewene med enkelte resultater fra en 

spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget som en del af samarbejdet med Lokalrådet 

samt nogle få befolkningsstatistikker fra Danmarks Statistik. I spørgeskemaundersøgelsen 

indgår 535 besvarelser fra fynboer i alderen 16-65 år. Indsamlingen af besvarelserne er 

foretaget af analyseinstituttet YouGov, mens jeg har stået for udformningen af spørgsmålene. 

Anvendelsen af såvel kvalitative som kvantitative data giver nogle metodiske fordele, da de 

forskellige typer af data supplerer hinanden, hvilket vil minimere svaghederne for hver af 

metoderne. 

33

5. Analyse 


Analysen er opbygget som et samspil mellem informanternes udsagn og specialets 

problemstilling. Analysen fokuserer på tre overordnede tematikker, der er centrale i 

interviewene og som samtidig illustrerer, hvordan de unge mænd forholder sig til fællesskabet 

i lokalområdet. Det essentielle for analysen er således at afdække, hvordan de unge mænd 

selv opfatter deres lokalområde, og de udfordringer, de konfronteres med, efterhånden som 

de og deres venner skal vælge retning for deres voksenliv. De unge mænd befinder sig et sted, 

hvor deres beslutninger - om de eksempelvis skal flytte eller blive boende - har vidtrækkende 

konsekvenser; hvilket de er meget bevidste omkring. 

Kompleksiteten af dette valg, som de unge mænd må forholde sig til, er omfattende. Analysens 

formål er at præsentere tre kritiske skillelinjer i problemstillingen, der markerer enten den 

vedblivende tilknytning eller bruddet med lokalområdet. På baggrund af informanternes 

udsagn og dette speciales fokus på Udkantsdanmark som kontrast til det øvrige Danmark 

udspringer tre dikotomier, der på hver deres måde har en betydning for dels hvordan de unge 

opfatter deres tilhørsforhold, og dels hvordan det lokale fællesskab – de unge mænds 

fællesskab - forholder sig til dem. 

5.0.1. Analysemodellen 

Analysen er opdelt i tre underafsnit, der hver især behandler en overordnet tematik, som 

udspringer af informanternes udsagn i interviewene. Opbygningen af analysen udspringer 

således dels af denne tematiske kodning af den kvalitativt indsamlede empiri, dels af 

teoretiske dikotomier, der relaterer sig til fællesskaber i Udkantsdanmark. Formålet med 

analysens inddeling i tre afsnit er både at belyse problemstillingen fra tre forskellige 

perspektiver, og samtidig løfte det analytiske niveau gradvist for hvert afsnit, således at 

læseren efter det tredje kapitel er klædt på til den efterfølgende diskussion af resultaternes 

betydning for besvarelsen af problemformuleringen. 

I nedenstående figur har jeg forsøgt at opstille en model for, hvordan analysen er 

struktureret: 

34

Figur 4 - Analysemodel 

Valget 

Teoretisk typologi: 

Ressourcer - stedbundne 

eller mobile 

Empirisk fokus: Uddannelse 

Kapitlets bidrag: 

Håndværkeren 


Desuden er analysemodellen opdelt i tre niveauer for at illustrere, hvordan de enkelte afsnit 

er opbygget. Hvert af afsnittene er koncentreret omkring en tematik, der er forsøgt indkapslet 

i ét ord: ”valget”, ”relationen” og ”strategien”. Formålet med disse overordnede tematikker er 

at tydeliggøre, at der er en bagvedliggende problemstilling for hvert kapitel, der berører den 

enkelte unge og dennes forhold til fællesskabet. Endvidere befinder de tre tematikker sig på 

tre forskellige niveauer, hvor ”valget” direkte omhandler den enkelte aktør, er ”relationen” et 

udtryk for en dialog mellem de unge mænd, der tilsammen udgør fællesskabet. Det tredje 

afsnit forsøger dels at bygge videre på de to foregående, men også at udbygge analysen, så den 

indeholder et fremadrettet element; ”strategierne”, som de unge mænd lægger i forbindelse 

med valget og i dialog med deres relation til stedet. 

Herunder er der knyttet en begrebsmæssig dikotomi til hver af de tre tematikker, som det 

fremgår af de øverste tekstruder. Årsagen til, at hvert afsnit opdeles efter det, som jeg 

betegner som ”teoretiske typologier”, er for at fremhæve forskellene mellem de unge mænd, 

der vælger at blive boende, og dem der flytter. Der er tale om en analytisk skelnen snare end 

en substantiel forskel, da de unge mænd ofte ikke selv har reflekteret over forskellene mellem 

fællesskaberne. 

Relationen 


Kontrasten til byen - Idyl 

eller kedsomhed 

Empirisk fokus: Identitet 


Bonderøven 

Strategien 


Maskulinitet - rodfæstethed 

eller udflyttertrang 

Empirisk fokus: Køn 


Maskuliniteter som 

strategier i lokalområdet 

De midterste tekstruder er de empiriske emner, som udspringer af informanternes udsagn i 

de kvalitative interviews. Interviewguiden er udarbejdet ud fra fænomenologisk inspireret 

tilgang, hvorfor det er naturligt at lade informantudsagnene indtage en fremtrædende rolle og 

lade dem indgå direkte i en dialektisk proces med teorien i det omfang, det lader sig gøre. På 

35


baggrund af interviewene har jeg identificeret tre primære empiriske emner, der omhandler 

hhv. uddannelse, identitet og køn. De tre empiriske emner er ikke fremkommet på baggrund 

af den teoretiske inddeling, og der er derfor heller ikke tale om en hermetisk lukket 

adskillelse mellem de tre analyseafsnit. Således har hver af de empiriske emner også 

betydning for valg, relation og strategi. De er dog for overskuelighedens skyld placeret, så de 

overvejende er en del af hvert deres afsnit. 

De nederste tekstruder indeholder analyseresultaterne. For de to første afsnits vedkommende 

er der tale om to idealtypiske personer, der i henhold til valg og relation begrunder, hvorfor 

nogle mænd ønsker at blive boende i deres lokalområde i Udkantsdanmark. Den nederste 

tekstrude i tredje kolonne er, som tredje afsnit gennemgående er, dels en uddybning af de to 

foregående afsnit, og dels et forsøg på at opsummere hele analysen ved at foreslå en måde at 

forstå det maskuline fællesskab i Udkantsdanmark. Der er således ikke tale om en persontype, 

men en ramme om de unge mænd, der forsøger at beskrive, hvordan man kan forstå 

”håndværkeren” og ”bonderøven” i en bredere sammenhæng, hvilket er et oplæg til den 

efterfølgende diskussion. 

36

5.1. Valget 


Dette afsnit i analysen fokuserer på det oplevede valg mellem at blive boende eller flytte. I 

modsætning til tidligere tiders indretning af samfundet har de unge på landet i dag i langt 

højere grad mulighed for at flytte væk, da der for de flestes vedkommende ikke længere er 

samme forventninger til, at de nødvendigvis skal følge i deres forældres fodspor på landet 

(Villa 1999:337). Denne frihed til at vælge stiller dog også de unge over for et dilemma. 

De unge skal vælge mellem mulighederne i storbyen kontra det nære fællesskab med de af 

deres jævnaldrende kammerater, der bliver boende. Tvivlen, som er forbundet med valget og 

fravalget i ungdomsårene, hvor de unge skal beslutte sig for, om de vil flytte væk fra Horne 

Land for eksempelvis at gennemføre en længere videregående uddannelse, gik igen som tema 

i interviewene. Alle informanterne har forladt folkeskolen, og de er dermed konfronteret med 

dette livsændrende valg (Delamont 2001:46f). Informanternes udsagn indikerede, at valget 

om at begynde på gymnasiet i Faaborg eller alternativt handelsskolen i Svendborg har stor 

betydning for deres tilknytning til Horne Land. Dette afsnit fokuserer på denne opsplittelses 

betydning for sammenholdet i Udkantsdanmark, da uddannelsesinstitutionernes beliggenhed 

bevirker, at de unge, der ønsker at påbegynde længerevarende uddannelser må flytte fra 

området. Derfor kan man også forvente, at konsekvenserne og de unges ressourcer har større 

betydning for dette valg i yderområder end i de større byer, hvor afstandene og 

identificeringen med lokalområdet ikke giver anledning til samme bekymringer (Canaan 

1996). Dette udgør med andre ord en afgørende skillelinje for sammenholdet i fællesskabet 

blandt de unge mænd på Horne Land. 

5.1.1. Stedbunde og mobile ressourcer 

”Jeg tror også, at dem der bliver boende her de næste fem år. Det er også dem, der bor her de næste 50 år. 

Sådan er det i ni ud af ti tilfælde. For dem der kunne tænke sig at blive draget af en storby eller et andet 

land, de kommer typisk af sted i denne her alder. Hvorimod at vente til man er nogle-og-20, [så] ville være 

[det] underligt at tage af sted der. Det ville være underligt.”[IP 11, 18 år: 195]. 

Første del af valget mellem at blive boende eller flytte fra lokalområdet i Udkantsdanmark 

bliver i princippet allerede taget, når de unge vælger hvilken type af uddannelse – hvis nogen 

overhovedet - de vil påbegynde efter folkeskolen. For nogle af de unge er beslutningen ikke 

37


svær, mens det kan være uoverskueligt at forholde sig til konsekvenserne af valget for andre. I 

teorien kan de unge mænd også vælge at pendle til en større by, mens de bliver boende, men 

dette lod ikke til at være en option for nogen af informanterne. 

Den danske professor G.L.H. Svendsen (2007) skelner mellem stedbunde og ikke-stedbundne 

ressourcer. Denne begrebsmæssige opdeling mellem de ressourcer, som de unge oplever at 

have i kraft af deres tilknytning til lokalområdet, er værdifuld i forhold til at forstå, hvorfor 

det kan være attraktivt for nogle af de unge at blive boende i Udkantsdanmark. Stedbundne 

ressourcer dækker ifølge Svendsen bl.a. over lokale netværk, som han kobler sammen med 

begrebet social kapital (2007: 292). Den sociale kapital er ifølge Svendsen en ”netværksbaseret 

samarbejdsrelation, der for den enkelte aktør udgør en ressource på linje med f.eks. finansiel 

og human kapital.” (Svendsen 2001: 50; Svendsens kursivering). 17 Fællesskabet i 

Udkantsdanmark er således en mulig ressource for de unge. 

Jeg opstiller et modstykke til de stedbundne ressourcer ved at inddrage de britiske 

socialforskere Rachel Thomson og Rebecca Taylors (2005) analyse af mobilitet som en 

ressource. 18 Thomson og Taylor finder i deres studie, at unge opfatter mobilitet som en 

værdifuld ressource, særligt blandt unge på landet, der kan føle sig bundet til deres 

lokalområde pga. begrænset offentlig transport og store afstande (2005:331). Et andet studie 

af unge fra Svendborg peger også på, at unge fra provisen føler sig begrænset af at leve uden 

for de større byer. De unge i yderområderne oplever, at de ikke har samme muligheder som 

unge i storbyerne - hvilket også bevirker, de i højere grad end unge fra København reflekterer 

over deres lokalområdes betydning for dem (Kjeldgaard 2003:293f). De stedbundne hhv. de 

mobile ressourcer befinder sig på to forskellige analytiske niveauer. Den første har karakter af 

en besiddelse; man kan have et stærkt netværk og en god lokal viden. Hvorimod mobilitet i sig 

17 Pierre Bourdieu var en af de første til at formulere en sammenhængende teori, der introducerede kapital som et 

begreb uden for økonomien, men med social betydning og konsekvenser. Bourdieu opstiller tre overordnede kapital 

former: økonomisk, kulturel og social (Bourdieu 1986:243). Bourdieus (1995 [1979]) forståelse af kapital afspejler sig i 

hans analyser af menneskers trang og tendens til at distancere sig i forhold til andre – via eksempelvis at demonstrere 

indsigt i æstetiske forhold. Kapital overordnet betragtet er i denne sammenhæng den valuta, der placerer aktørerne i 

forhold til hinanden og differentierer folk efter kapitalbesiddelse (Järvinen 2005:357). 

18 Årsagen til, at jeg ikke anvender kategorien ikke-stedbundne ressourcer, der er fremsat som et direkte modstykke, 

er, at disse ikke omfatter egenskaber, der kan siges at være den enkeltes eller fællesskabets besiddelse, men derimod 

samfundsgoder, der har økonomisk betydning for området, såsom infrastruktur (Svendsen 2007). Selvom dette også 

er vigtige forhold for udviklingen af Udkantsdanmark, er dette speciales fokus i højere grad at undersøge de unge 

mænds motivation for at blive boende og deres oplevelse af fællesskabet, hvorfor jeg trækker på Thomson & Taylors 

(2005) begreb. 

38


selv bliver opfattet som en ressource, der også kan være værdifuld for de unge, der vælger at 

blive boende. Eksempelvis har det stor betydning for mange af de unge, som bliver boende, at 

de har en bil. 

Interviewer: ”Har alle [unge] bil herude?” IP 5: ”Ja, især dem der bliver boende. De har. Så det har alle 

mine kammerater. Jeg har så ingen bil, men det har min lillebror. Vi fik jo 50.000 kr. af vores farmor og 

farfar i 18-årsgave. Han valgte så at købe en bil. Jeg valgte så at sætte dem i aktier. Det var sådan lidt at 

tænke på fremtiden. Allerede dengang vidste jeg, at jeg ville flytte jo.” [IP 5, 20 år:156]. 

Det er med andre ord ikke tale om, at de stedbundne ressourcer udelukker, at man også 

besidder de mobile ressourcer. Det er dog ikke den samme form for mobilitet, som de unge 

efterstræber. De unge, der vælger at blive ønsker i højere grad et konkret køretøj, hvorimod 

mobilitet for de unge, der allerede ved, at de vil flytte væk forbinder det med noget mere 

abstrakt; en evne og et overskud til at bryde med de lokale rammer og have ”mål” med 

tilværelsen: 

”[Det] er noget med mål for, hvad man gerne vil opnå i ens liv, helt sikkert. Dem, der vælger at flytte ud, 

har helt sikkert nogle mål, som de ikke kan få indfriet her på Horne Land. Derfor vælger de så at flytte ud 

for at få opfyldt deres mål med livet og ting og sager. Dem, der bliver boende her er meget godt tilfredse 

med bare at arbejde i et stille og roligt job, og have et lille hus ude i Horne.” [IP 4, 25 år:144]. 

Udflytternes motivation for at søge væk fra lokalområdet bliver et spørgsmål om ambitioner. 

De der indstiller sig på at blive boende ønsker ”bare” at arbejde og få et lille hus. De unge 

mænd, der mangler ”mål” i livet, ser dog ikke nødvendigvis dette som et afsavn, som den 

citerede informant også indikerer. Mange unge mænd i Udkantsdanmark, der kommer fra 

familier uden tradition for uddannelse, oplever, at eksempelvis håndværkererhvervet giver en 

hurtigere og bedre mulighed for at tjene penge, således at det i virkeligheden er dem, der 

bliver, der træffer det mest profitable valg (se også Beck & Ebbensgaard 2009: 156ff). En del 

af de unge, der vælger at blive boende, oplever at have muligheder, som deres jævnaldrende 

kammerater, som flytter til storbyen for at uddanne sig, ikke har. Det lokale fællesskab 

forbliver intakt for dem, og de har et stærkt netværk at trække på. Desuden gør huspriserne 

på landet det muligt for dem at investere i en bolig i en tidligere alder end for de unge, der 

flytter. 

39


”Der er efterhånden nogle kammerater, der har købt hus rundt omkring [på Horne Land], og så mødes 

man jo der. Hvor der lige er bygget hus, der kan man jo altid lige køre ud og snakke med dem, og give en 

hånd med. Så det er blevet tilløbsstykker. Så skiftes man til at køre rundt, og så kan det jo være, at der 

kommer nogen her, og hjælper til en dag.” [IP 8, 24 år: 178]. 

Denne unge mand, der er uddannet murer og netop selv havde investeret i et hus på Horne 

Land, beskriver, hvordan han sammen med de andre unge mænd, der har valgt at blive 

boende, får tiden til at gå med at besøge hinanden i de nyindkøbte huse i lokalområdet og 

hjælpe med til at istandsætte husene. De stedbundne ressourcer kommer således til udtryk 

ved kammeratskabet, hvor man kan forvente at få en hjælpende hånd, når man har brug for 

det. Endvidere muliggør huspriserne på Horne Land, at selv relativt unge mænd har råd til at 

købe hus, hvilket også kan ses som et tegn på både lokal tilknytning og en håndgribelig 

mængde af (økonomiske) ressourcer. I forbindelse med istandsættelsen af husene er det 

sikkert også en fordel, at de unge, der vælger at blive boende for en stor dels vedkommende er 

håndværksmæssigt uddannet, hvilket det næste afsnit ser nærmere på. 

5.1.2. Håndværker eller udflytter – uddannelsens betydning for fællesskabet 

”Efter jeg kom på gymnasiet og kunne begynde at være sammen med nogle og være i omgangskreds med 

nogle, som sagde mig noget mere på en eller anden måde. I folkeskolen der er man sammen med alle. Folk 

som er bogligt stærke og folk som ikke er så bogligt stærke. Så kommer man på gymnasiet, hvor der er 

mange flere, der siger en noget. Det var en fed omvæltning.” [IP 9, 18 år:185] 

Alle informanterne har lagt tiden på den lokale Horne Skole bag sig. For de fleste har valget 

herefter stået om at skulle tage en håndværksmæssig uddannelse eller fortsætte på 

gymnasiet. Informanterne tillægger gennemgående denne overgang fra folkeskole til 

gymnasium eller erhvervsfaglig uddannelse stor betydning. En del af informanterne oplever 

indtræden på gymnasiet som et brud med deres hverdag på Horne Land. Eksemplificeret i det 

håndgribelige forhold, at de nu skal tage bussen til Faaborg i stedet for den lokale Horne 

Skole. Gymnasiet tilbyder de unge et fællesskab, der ikke tager udgangspunkt i et afgrænset 

geografisk område. 

Nogle af gymnasieeleverne oplever denne opdeling som noget kærkomment, der indebærer 

muligheden for at møde nye mennesker, herunder også piger, der er stærkt repræsenterede 

40


på gymnasieskolerne. Opfattelsen af gymnasiet som en kvindedomineret institution bekræftes 

også af tal fra Danmarks Statistik. Nedenstående graf viser kønsfordelingen på de gymnasiale 

uddannelser i Faaborg-Midtfyn kommune: 19 

Figur 5 - Fordelingen af mænd og kvinder på gymnasiale uddannelser i Faaborg-Midtfyn 

kommune 

Antal 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Faaborg-Midtfyn kommune 

16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 

Tal fra 2010 

ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER 

Mænd 36 103 91 63 13 

Kvinder 65 164 177 79 7 

Som grafen illustrerer, er der en betydelig overvægt af kvinder på de gymnasiale uddannelser 

i Faaborg-Midtfyn kommune i de traditionelle gymnasieår fra de unge 16-20 år. Gymnasiet 

bliver en institution, der både giver mulighed for nye bekendtskaber, men som også 

symboliserer et brud med Horne Land. Hvorvidt de unge vælger at påbegynde gymnasiet eller 

en håndværksmæssig uddannelse hænger selvfølgelig sammen med deres baggrund, 

herunder socioøkonomiske forhold og opbakningen hjemmefra til at starte på gymnasiet (se 

f.eks. Beck & Ebbensgaard 2005; McIntosh & Munk 2007). Det er dog mit argument, at dette 

valg ikke kan forstås uden at diskutere betydningen af de stedbundne ressourcer og 

tilknytningen til de lokale fællesskab for de unge mænd. For de unge mænd, særligt de, der 

kommer fra ikke-boglige hjem, er tilskyndelsen blandt familie og nærmeste venner ikke 

nødvendigvis særlig stor til at fortsætte på gymnasiet. Omvendt er det sandsynligt at 

opbakningen til at fortsætte på en håndværksmæssig uddannelse er til stede i familier, hvor 

enten far eller mor arbejder som håndværkere: 

19 Tallene er fra 1. januar 2010 og er baseret på et udtræk af data fra Danmarks Statistik. I Faaborg-Midtfyn kommune 

findes to gymnasier hhv. Midtfyns Gymnasium i Ringe og Faaborg Gymnasium. 

41


”Du kan se alle dem, der bor her og har huse på vores alder. Der har købt huse. De er håndværkere og 

deres forældre er højst sandsynligt også håndværkere, sådan er det. Det er sådan nogle typer.” [IP nr. 10, 

18 år:195] 

Denne informants observation er interessant, eftersom den fremhæver en karakteristik, der 

kendetegner udviklingen i mange yderområder. Den del af de unge, der vælger at få en 

længere uddannelse flytter fra yderområderne, og de der vælger at blive boende, har oftest en 

kort eller ingen uddannelse, hvilket kan have den effekt, at den næste generation af unge fra 

yderområder sandsynligvis heller ikke opnår samme uddannelsesniveau som i de større byer 

med større skel mellem land og by til følge (Rye 2006a:4f). 

Desuden oplever en del af de unge også, at lokalsamfundet lukker sig om sig selv, hvilket dels 

betyder, at det kan svært for udefrakommende at komme ind og samtidigt være forbundet 

med tydelige forventninger til, hvilken retning man som ung bør begive sig ud på, hvad angår 

uddannelse, arbejde og bopæl: 

”Jeg synes desværre nok, at vi er et lidt lukket samfund [på Horne Land]. Et lille bitte lukket samfund (…) 

[m]ed mindre at det sådan virkelig er inkarneret naboskab, der har varet i 25 år, så er det rigtig rigtig 

svært at komme til at snakke med hinanden [for udefrakommende].” [IP 3, 18 år:130]. 

Informantens udsagn er gentagelse af Simmels (1992) om de begrænsende rammer, der opstå 

i småsamfund. Min påstand er, at de unge mænd, der i høj grad besidder og trækker på 

stedbundne ressourcer også må give afkald på eksempelvis at have ambitioner om at flytte fra 

nærområdet for eksempelvis at uddanne sig. Dette opleves dog ikke nødvendigvis som et 

afsavn for de unge mænd, da mobiliteten forstået som evnen til at flytte væk og sætte ”mål” 

med tilværelsen, ikke er en attraktiv ressource for dem. Om de positive og negative gevinster 

ved at indgå i sådanne mindre fællesskaber skriver den amerikanske politolog Putnam, der 

også har inspireret Svendsen, om det, han betegner som ”afgrænsende social kapital” (Putnam 

2000: 22f; Rosenmeier 2007:29). 

Det fællesskab, som håndværkerne har opbygget, kan siges at bære disse karakteristika. Den 

”afgrænsende sociale kapital” er ekskluderende udadtil, men forstærker også følelsen af 

samhørighed internt i gruppen. Derfor kan man forestille sig, at loyalitetsbruddet vil føles 

større, såfremt man som ung mand tilhører et sådant fællesskab og vælger at flytte fra 

42


lokalområdet. Oplevelsen af et loyalitetsbrud i forbindelse med udtræden af et fællesskab er 

naturligvis ikke alene forbeholdt mandlige fællesskaber, men det indtager en central rolle i 

fællesskabet af håndværkere, da de oplever denne loyalitetskonflikt på nærmeste hold, idet 

deres kammerater fra folkeskoletiden står over for at skulle træffe en beslutning om at blive 

eller flytte. 

Et studie fra Norge bekræfter den kønnede tendens, hvad angår flyttemønstre. Her har to 

forskere fulgt flyttemønsteret for en gruppe fra årgang 1965 fra landlige områder i Norge, og 

det viser sig, at mænd har dobbelt så stor sandsynlighed som kvinder for at blive boende (Rye 

& Blekesaune 2007: 179; se også Thomson & Taylor 2005:332). Dette kunne være et udtryk 

for, at fællesskabet blandt håndværkerne er medvirkende til, at der er en markant forskel 

mellem mænd og kvinders flyttemønstre også på Horne Land, da der er flere mænd end 

kvinder, der er håndværkere. Fællesskabets betydning er dog resultatet af en reciprok proces, 

hvor udformning af de unge mænds venskaber og den geografiske placering uundgåeligt vil 

påvirke hinanden. Putnam finder på baggrund af opgørelser over deltagelse i lokalforeninger, 

kirker og andre frivillige organisationer, at personer bosat i byer har en tendens til at være 

mindre lokalt engagerede end folk fra landet (Putnam 2000:206). Dette indikerer, at de 

stedbundne ressourcers umiddelbare betydning er mere præsent i Udkantsdamark. 

5.1.3. Håndværkere hængende i mors skørter? 

De stedbundne ressourcer indtager en væsentlig position for at forstå, hvorfor nogle unge kan 

have større motivation for at blive boende end andre. Håndværkerne er i denne sammenhæng 

en forestillet repræsentant for de (mandlige) unge fra Horne Land, der finder sig til rette i 

lokalområdet og som gennem deres erhverv og uddannelsesvalg også passer til den idé, der er 

udbredt blandt de unge i lokalområdet om dem, der bliver boende. Håndværkerens oplevelse 

af det lokale fællesskab harmonerer ikke nødvendigvis med særligt de unge kvinders og nogle 

af de øvrige mænds opfattelse af sammenholdet i lokalområdet. Selvom det lokale fællesskab i 

fodbold- eller badmintonklubben kan virke ekskluderende og præget af det, som Putnam 

betegner som ”afgrænsende sociale kapital”, er det ikke nødvendigvis sådan håndværkeren 

opfatter sit lokalområde. Håndværkeren kan sagtens have en oplevelse af, at det lokale 

fællesskab er inkluderende, da han aldrig har oplevet, at nogen, der ønskede at indgå i sociale 

sammenhænge, er blevet afvist. I spørgeskemaundersøgelsen, der blev udarbejdet for 

43


Lokalrådet på Horne Land, blev respondenter spurgt om, ”hvor gode eller dårlige synes du, at 

beboerne i dit lokalområde er til at vise åbenhed over for tilflyttere?”. Nedenstående graf er 

opdelt på køn for alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, der bor i mindre byer på 

Fyn, og som er under 30 år: 20 

Figur 6 - Åbenhed over for tilflyttere (n = 111) 

45% 

40% 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

Meget 

dårlige 

Dårlige Hverken 

gode eller 

dårlige 

Gode Meget gode 

Mænd 

Kvinder 

Selvom ovenstående graf ikke skelner mellem håndværkere og øvrige unge, så illustrerer den, 

at der er væsentlig forskel i de unge mænd og kvinders opfattelse af åbenheden i 

lokalområdet blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen. Således er der 66 % af 

mændene, der svarer, at de mener beboerne i lokalområdet er ”gode” eller ”meget gode” til at 

vise åbenhed over for tilflyttere, hvor denne opfattelse deles af 52 % af kvinderne. Endvidere 

svarer 5 % af kvinderne, at de synes beboerne er ”meget dårlige”, hvilket ingen af mændene 

tilkendegiver. Denne forskel er i min optik en indikator på, at åbenheden af fællesskabet i høj 

grad afhænger af øjnene, der ser. Den lokalforankrede håndværker kan sagtens have en 

mening om, at det lokale fællesskab er åbent over for alle udefrakommende, mens de unge 

kvinder, der ikke nødvendigvis deler interesser med håndværkerne synes, at lokalområdet er 

20 Alle besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen er fra Fyn. I spørgeskemaet har respondenterne haft mulighed for at 

svare på, hvor stor en by de bor i med otte svarkategorier fra ”udenfor bymæssig bebyggelse – landområde” til ”by 

med 100.000 indbyggere eller mere”. I figur nr. 7 og nr. 8 indgår besvarelser fra personer bosat i de to mest ”landlige” 

kategorier, hvilket indebærer, at der kun medtages personer bosat i byer med mindre end 1.000 indbyggere. Seks 

personer svarede ”ved ikke” til dette spørgsmål. 

44


indrettet, så det kun passer til unge mænd, der tilbringer fritiden med at reparere biler eller 

spille fodbold med vennerne. 

I forlængelse af introduktionen af begrebet stedbundne ressourcer er det også interessant at se 

nærmere på, om håndværkernes forkærlighed for lokalområdet bunder i en særlig tilknytning 

til den nære familie. I spørgeskemaundersøgelsen blev respondenterne spurgt, ”hvilken 

betydning har det for dig at bo i nærheden af din familie?”. Nedenstående graf indeholder 

(ligesom den foregående) besvarelser fra unge under 30 år: 21 

Figur 7 - Betydning af at bo i nærheden af familien (n = 107) 

45% 

40% 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

Ingen 

betydning 

Lille 

betydning 

Nogen 

betydning 

Grafen viser, at der tilsyneladende er flere kvinder end mænd, der tillægger det betydning at 

bo i nærheden af familien. 31 % af de unge kvinder i undersøgelsen svarer, at det har ”ingen” 

eller ”lille betydning”, mens denne opfattelse deles af 41 % af de unge mænd. Endvidere 

svarer 13 % af kvinderne, at det har ”meget stor betydning”, mens dette kun gør sig gældende 

for 5 % af mændene. Disse tal fortæller ikke noget om håndværkernes specifikke holdninger, 

men kønsforskellen er alligevel interessant set i lyset af, at det er flere kvinder end mænd, der 

flytter. Dette kan eventuelt tolkes som et udtryk for, at håndværkernes fællesskab udgøres af 

mænd, hvorfor familien i deres optik ikke er den primære kilde til stedbundne ressourcer - 

eller også har nogle af informanterne ikke villet tilstå, hvor stor en betydning mors kødgryder 

har for valget om at flytte fra lokalområdet. 

21 10 personer svarede ”ved ikke” til dette spørgsmål. 

Stor 

betydning 

Meget stor 

betydning 

Mænd 

Kvinder 

45

5.1.4. Sammenfatning 


En forståelse af hvilke ressourcer, de unge mænd finder attraktive, kan i forhold til denne 

problematik med udgangspunkt i små landlige fællesskaber belyse, hvilken funktion 

lokalområdet har for beboerne. En forståelse af fællesskabets funktion er central for at 

forklare forskellen mellem mænd og kvinder mobilitetsmønstre, hvilket sikkert også er 

grunden til, at social kapital er et ofte anvendt begreb inden for ruralsociologi (Castle 

2002:331). Derfor argumenterer jeg også i ovenstående afsnit for, at relationen og dennes 

karakter indeholder en værdi i sig selv for de unge mænd. Det er dog vigtigt at fastholde, at 

den sociale kapital kan antage væsentligt forskellige former, hvorfor ressourcer som begreb 

introduceres i denne analyse. Dette anskueliggør, at der er klare forskelle de unge mænd 

imellem i deres orientering mod, hvad den attraktive tilværelse indeholder – uden at dette 

umuliggør, at man både kan besidde stedbundne ressourcer samtidig med, at man ønsker at 

flytte fra lokalområdet. 

Interviewer: ”Så hvad er det du siger? Der er et image omkring det at komme fra Horne, for folk udefra? 

Hvad består det i?” IP 3: ”At vi ikke er de skarpeste. Vi er dumme håndværkere og de ufaglærte. Dem, der 

ikke rigtig kan noget.” [IP nr. 3, 18 år: 133] 

Særligt de unge håndværkere gav flere gange udtryk for, at deres karrierevalg og valg af bopæl 

muligvis ikke var indlysende for udefrakommende, men at det alligevel var et klart valg, som 

de havde truffet. Denne forståelse af eget lokalmiljø og idéen om - at man som bosiddende 

uden for de større byer, er i opposition til, hvad der generelt i samfundet er forbundet med 

mest social prestige - kongruerer med Shucksmiths (2004) teori om følelsen af 

marginalisering blandt unge (mænd) i landlige egne. Forestillingen om de bondske mænd fra 

Horne, der arbejder som ufaglærte eller håndværkere tjener ikke kun til, at man internt 

blandt den del af de unge mænd på Horne Land, der vælger at blive boende, får bekræftet sit 

tilhørsforhold til lokalområdet – og hermed styrket sammenholdet i gruppen indadtil. Denne 

forståelse af mænd fra Horne er også med til at definere, hvad det vil sige at være en rigtig 

mand, når man er hornebo. Håndværkerne oplever muligvis, at de er marginaliserede både 

geografisk og prestigemæssigt, men håndværkerne er samtidig også rigtige mænd fra Horne 

Land. Studier af unge mænd fra landlige egne viser, at der en tendens til, at mændene betoner 

de maskuline egenskaber ved deres identitet (Kraack & Kenway 2002). 

46


Svendsen beskriver, hvordan social kapital – og i forlængelse heraf de stedbundne ressourcer - 

kan være og har været medvirkende til, at landlige områder oplever økonomisk vækst som 

følge af den større grad af tillid mellem beboerne i de landlige egne (se f.eks. Svendsen 2003, 

2004). De stedbundne ressourcer er et potentielt redskab, der kan styrke følelsen af 

sammenhold i et fællesskab. De unge, der oplever, at de gennem deres netværk i 

lokalsamfundet får de bedste udfoldelsesmuligheder, samtidig med at eksempelvis deres 

viden om lokalområdet værdsættes, har mest at miste ved at flytte væk. Sagt med andre ord 

har de stedbundne ressourcer betydning for, hvor stort incitament den enkelte unge mand har 

til at flytte væk fra Horne Land. Omvendt kan gymnasie- og handelsskoleelever, der er mere 

tilbøjelige til at flytte fra Horne Land efter afslutningen af deres ungdomsuddannelse, opfatte 

evnen til at flytte område som et udtryk for ambitioner, hvilket er en positiv egenskab i deres 

optik. Derfor kan mobiliteten også siges at være en ressource, om end den ikke omhandler 

erhvervelsen af en bil, men derimod bliver en mere abstrakt vilje til at ville mere, end hvad 

lokalområdet kan tilbyde. 

47

5.2. Relationen 


Dette afsnit i analysen fokuserer på stedets betydning for fællesskabet, herunder særligt 

hvordan Horne Land adskiller sig fra andre områder. Stedet 22 skal i dette afsnit således forstås 

som en stedsangivelse, der bliver tillagt særlige værdier, der fører til ”identitetsmarkeringer 

baseret på geografi” (Beck & Ebbensgaard 2009:107). En særlig tilknytning eller æstetisering 

af det landlige – i dette speciale særligt Udkantsdanmark - er dog ikke forbundet med, at man 

nødvendigvis er bosat på landet, men at man tillægger stedet en særlig betydning for ens 

identitet. Stedet skal dog ikke kun forstås som en metafor, men som en vekselvirkning mellem 

stedet som en overført betydning og et konkret geografisk områdes kvaliteter; som en art 

”funderet metafor” (Creed & Ching 1997:7). 23 Det er stedet og afgrænsningen af nærområdet, 

der er det centrale i denne kontekst, da det er grænserne for fællesskabet, der er medvirkende 

til at definere identiteten som eksempelvis ”hornebo” og de forventninger, der er knyttet til 

denne identitet (se f.eks. Leyshon 2008:12). Dette afsnit fokuserer således på denne relation 

til stedet og hvilke betydninger, lokalområdet har for de unge mænds opfattelse af deres egen 

identitet. I forlængelse heraf vil jeg i lighed med forrige afsnit analysere, hvilke kendetegn, der 

er for de unge mænd, der særligt kan tænkes at tillægge stedet en stor betydning for deres 

identitet. 

Det første afsnit omhandler de unge mænds identifikation til lokalområdet, hvor de 

italesætter sig selv som bonderøve som en kontrast til folk fra de større byer. I de 

efterfølgende afsnit vil jeg analysere hvilke forestillinger, der ligger til grund for forestillingen 

om tilhørsforholdet til stedet på landet. Afslutningsvis argumenterer jeg for, at selv om 

uddannelsesvalg kan have stor betydning for synet på lokalområdet, er der også tegn på, at 

folk, der ønsker at flytte, føler et stærkt tilhørsforhold til området. Denne identitetsmæssige 

22 Den britiske geograf Keith Halfacree (1993) har blandt andre beskæftiget sig med, hvorfor det er vigtigt at inddrage 

rummet (oversat ”space”) i ruralforskning for at undgå at forholde sig til forskningsfeltet ud fra en ren deskriptiv 

tilgang, hvilket i virkeligheden også er min pointe. Tilsvarende argumenterer Halfacree for, at det omvendt heller ikke 

er konstruktivt at definere rummet som udelukkende en social konstruktion. Årsagen til at jeg alligevel vælger at 

benytte termen sted (oversat ”place”) er, at sted i modsætningen til rum indeholder den forudsætning, at de 

pågældende personer er bekendte med området (se Tuan 2003 [1977] for en uddybende diskussion af denne 

distinktion). Stedet er kendt i forvejen, hvilket rummet ikke nødvendigvis er (Ibid.: 6). Derfor er sted et mere nøjagtigt 

begreb at anvende i denne kontekst, der fokuserer på de unge mænds identifikation med lokalområdet; om end man 

kan argumentere for, at de to begreber grundlæggende set er hinandens forudsætninger. 

23 De betegner denne definition af stedet som en ”grounded metaphor”. 

48


dobbelthed forsøger jeg at beskrive ved at introducere begrebet bonderøve, der netop 

fokuserer på relationen til stedet for de unge mænds valg om at blive boende eller flytte. 

5.2.1. Den landlige idyl eller kedsomhed 

”Vi havde nogen fra København [boende på Horne Land], og de var slet ikke vant til, at der kom nogen og 

snakkede til dem. De kendte jo ingen. Men hvis de så havde været et sted en gang, så kom folk jo og sagde 

”hej” til dem. Den ene dag, så gav hun [den ene af tilflytterne fra København] sig til at græde, fordi hun 

syntes, at det var så rart, at der var nogen, der kom og sagde ”hej” til hende. Det var hun ikke vant til 

derovre fra [København].”[IP 6, 18 år:163]. 

Livet på landet er forbundet med nogle særlige forestillinger om et andet fællesskab og en 

anderledes tilknytning til stedet end i de større byer. Denne informants udsagn viser, hvordan 

storbyfolk, der flytter til, kan opleve en imødekommenhed, der er så stor, at det får kvinden til 

at græde. Dette udsagn beskriver en virkelighed, der er meget anderledes – ikke blot fra livet i 

storbyerne – men også i forhold til billedet af et lokalt fællesskab i Udkantsdanmark, der er 

lukket om sig selv. I spørgeskemaundersøgelsen, som blev udarbejdet for Lokalrådet på 

Horne Land, blev folk spurgt, ”i hvilken grad synes du, at dine naboer eller de andre beboere i 

dit nabolag er hjælpsomme?”. Besvarelserne fra mændene i undersøgelsen viste, at der blandt 

de adspurgte var en tendens til, at personer bosat uden for byområder oplevede deres naboer 

som mere hjælpsomme, end det er tilfældet blandt mænd bosat i større byer på Fyn. 24 Også i 

de kvalitative interview tilkendegav de unge mænd, at denne forskel i livet på landet og 

følelsen af sammenhold rent faktisk eksisterer. 

De unge mænd beskriver med andre ord den idyl, der er forbundet ved at bosætte sig i et 

mindre lokalsamfund. Begrebet landlig idyl har i stort omfang vundet indpas i 

samfundsvidenskabernes forståelse af landet som genstand for forskning (Little & Austin 

1996:101). Den landlige idyl er forbundet med forestillinger om, at landområder og livet på 

landet har særlige positive kvaliteter. Idyllen er en kontrast til storbyens fortravlede liv, der 

ikke tillader folk at indgå i nære relationer til de folk, der omgiver dem. Det landlige sted har 

med andre ord en særlig værdi, der ikke kun er tydelig for dem, der bor der, men også for 

storbyfolk, der misunder det ”naturlige” liv på landet (Rye 2006b:410). 

24 Se bilag 9.3. 

49


Nogle fremhæver, at denne forestilling om landlig idyl er en forhindring for nøgterne 

diskussioner af livet på landet, og at fortællingen ikke tager højde for de forskellige aspekter, 

som livet på landet indeholder (Cloke 2003:2ff). Denne idealisering af yderområder som 

steder med særegne fællesskaber er dog interessant som analytisk redskab til at belyse, 

hvordan de unge mænd kontrasterer livet og fællesskabet på landet med tilsvarende i 

storbyen. 

”(…) (v)i har meget sådan et image herude, hvor det er bonderøvs-agtigt, Hillbilly og møg-trash-agtigt. Vi 

foretager os ikke så meget-agtigt. Men det har også noget at gøre med at ligeså snart du kommer ind i 

byen [Horne], så er det første du ser et gammelt nedslidt autoværksted, hvor der står Horne Auto, og så 

kan man stadigvæk se Mitsubishi-motoren, selvom det hvide skilt er taget ned for 7 år siden (…) Vi har 

ikke så meget visuelt at byde på for nye og turister. Vi har ikke noget sådan umiddelbart.” [IP 3, 18 

år:133] 

Informanternes udsagn omhandler dog ikke kun landlig idyl, der er også en forståelse af, at 

lokalområdet på mange måder ligner og tilhører det, som jeg har forsøgt at definere som 

Udkantsdanmark. Det er nødvendigt at inddrage andre betragtninger af livet på landet end 

forestillingen om idyllen for at få et nuanceret billede af fællesskabet i disse områder (Little 

1999: 439f). Den norske sociolog Johan Fredrik Rye opstiller kategorien rural kedsomhed som 

modsætning til forestillingen om idyl (Rye 2006a; Rye 2006b). Den landlige kedsomhed 

vedrører de elementer af livet på landet, som de unge ikke bryder sig om. Eksempelvis 

fremhæver Rye, at de unges oplevelse af kedsomheden er kendetegnet ved en opfattelse af, at 

tilværelsen på landet indebærer begrænsede muligheder og står i kontrast til modernitet 

(2006b:416). 25 Denne skelnen mellem en idyllisk og en kedsommelig opfattelse af 

lokalområdets stedmæssige kvaliteter giver mulighed for at se på forskelligheden internt 

blandt de unge mænd, hvorfor denne begrebsmæssige distinktion inddrages i dette speciale. 

Bjerring beskriver i sit studie af skawboere, hvordan de unge anlægger forskellige ”blikke”, 

der danner grundlaget for deres syn på lokalområdet (2007:270ff). 26 Blikkene har betydning 

25 I sit studie af unges opfattelse af landområder opstiller Rye en række betegnelser, som 653 unge, der bor i et 

yderområde i Norge, klassificerer på skala fra 1-5 alt efter, hvor godt de mener, at betegnelserne passer på tilværelsen 

på landet. På baggrund af de unges besvarelser og en efterfølgende faktoranalyse af data opstiller Rye to dimensioner 

(”rural idyll” hhv. ”rural dull”), der dækker over en opdeling af de betegnelser, som Rye har formuleret i 

spørgeskemaet. Under dimensionen ”rural dull” (oversat ”kedsomhed”) hører bl.a. betegnelserne: ”Boring”, 

”Redneck” og ”Modern” (sidstnævnte er negativt korreleret med ”kedsomhed”) (Rye 2006b). 

26 

50


for de unges relation til stedet, og det er min påstand, at denne optik er direkte knyttet til, om 

de hovedsageligt oplever idyllen eller kedsomheden. Nærværende speciale koncentrerer sig 

primært om de forestillinger og det fællesskab, der tager udgangspunkt i ønsket om at blive 

boende, hvorfor det naturligvis er de idylliske egenskaber, der fylder mest. Dette er dog ikke 

ensbetydende med, at kedsomheden ikke er interessant i denne kontekst. Det essentielle er at 

diskutere, hvorfor de unge oplever fællesskabet og livet i Udkantsdanmark forskelligt, hvorfor 

det også er nødvendigt at inddrage teoretiske modsætninger for at kunne nuancere analysen. 

I det følgende afsnit fremsætter jeg bonderøven som en kategori, der indbefatter det idylliske 

syn på lokalområdet - herunder også det lokale fællesskab. 

5.2.2. Bonderøve – tilknytningen til lokalområdet 

”Jamen, det får man at vide tit. At man er en bonderøv. Det får du at vide næsten alle steder, du går hen.” 

[IP 1, 19 år:110] 

Informanterne beskriver, hvordan de bliver betegnet som ”bonderøve”, når de eksempelvis er 

i sammenhænge med folk fra Faaborg. Mærkatet bonderøv bliver anvendt over for både de 

unge fra Horne Land, som går på gymnasium og de, der har valgt at tage en 

håndværkeruddannelse. Betegnelsen bonderøv bliver opfattet som en spøgefuld og let 

drillende kommentar, der tydeliggør, at der trods den korte afstand mellem Faaborg og Horne 

by er en forskel. Den humoristiske undertone i ordet ”bonderøv” ændrer ikke ved, at det gør 

en forskel, hvorvidt de unge horneboere selv identificerer sig med termen eller ej. En af 

informanterne forklarer, hvordan bonderøve i hans opfattelse er de håndværksmæssigt 

uddannede unge fra Horne Land, som ikke har tænkt sig at flytte væk. 

”… [Der] er de lidt mere bonderøvsagtige. Vi har det jo meget godt herude, så hvorfor prøve noget nyt. Så 

det er dem, der føler sig sikre ved at være her. Det er dejligt trygt. Jeg tror, at det er sådan nogle, der 

bliver [boende] her.” [IP 3, 18 år:128]. 

Bonderøvene markerer forskellen mellem Horne by og Faaborg. For denne informant 

repræsenterer bonderøvene dem, der bliver boende; dem, som ikke har lyst til at flytte væk 

fra det trygge nærmiljø. Hvor håndværkeren er en personbeskrivelse, der relaterer sig til de 

unges uddannelsesvalg, er bonderøven en måde at beskrive unge mænd med en særlig 

forkærlighed for livet på landet samt tilknytning til lokalområdet. Bonderøven er dog ikke som 

51


håndværkeren en, der nødvendigvis bliver boende, om end det ofte vil være tilfældet. I 

modsætningen til håndværker er bonderøv et udtryk, som de unge konfronteres med af folk, 

der er bosat uden for Horne Land (eksempelvis i Faaborg) og bonderøvs-mærkatet tager ikke 

højde for de unges uddannelsesvalg, således kan en gymnasieelev sagtens blive betegnet som 

bonderøv – hvorvidt vedkommende er enig i den kategorisering udgør kernen af dilemmaet i 

begrebet. Bonderøven er m.a.o. en følelsesmæssig identitet, hvorimod håndværkeren er et 

uddannelsesvalg med indbyggede konnotationer. 

Den informant, som er citeret for ovenstående, forventer selv at flytte væk fra Horne, og han 

tilkendegiver, at han ikke ønsker at blive placeret i samme bås som bonderøvene, der vælger 

at blive boende på Horne Land. Den negative opfattelse af bonderøven som stereotyp bliver 

dog ikke delt af alle, men de fleste af informanterne var dog enige om, at der er forskel mellem 

folk fra Horne og Faaborg. 

”Jo, altså nu går vi jo inde på Faaborg Gymnasium og de er jo anderledes. De er sådan meget byboere 

derude, og de laver meget grin med, at det her er langt ude på landet, men jeg synes egentlig, at det er 

meget sjovt at komme ude fra landet af, fordi man har nogle andre kvalifikationer.” [IP 2, 17 år:116] 

Personer fra Faaborg bliver tildelt de samme egenskaber som folk fra byer, her forstået som 

en kontrast til horneboerne, der er fra landet. Denne inddeling betyder, at Faaborg i 

udgangspunktet har de samme karakteristika som storbyerne Odense og København i de unge 

mænds optik. Storbyens levevis og muligheder kan potentielt udgøre en trussel for det nære 

fællesskab i Udkantsdanmark, da det kan lokke andre unge (Bjerring 2007). Det er naturligvis 

værd at notere, at Skagen by er på størrelse med Faaborg, hvorfor Skagen i princippet kunne 

betegnes som et byområde set i forhold til horneboernes skelnen mellem Horne Land og 

Faaborg. Når Bjerrings studie alligevel er inddraget, skyldes det, at det fokuserer på unge 

menneskers oplevelse af livet i Udkantsdanmark i relation til alternativerne i de større byer. 

Denne pointe er også interessant, eftersom den illustrerer, at selvforståelsen omkring det at 

tilhøre Udkantsdanmark afhænger af udgangspunktet. Således kan unge fra Skagen eller 

Faaborg opleve at tilhøre periferien, hvorimod de to byer samtidig kan være repræsentanter 

for forestillingen om storbylivet, hvis man spørger unge fra Horne Land. 

52


Kontrasten mellem storby og land samt idylliseringen af landtilværelsen bliver herved også 

nødvendige for at opbygge et alternativt fællesskab til storbyens fristelser. Det er dette 

alternativ, som bonderøven personificerer. Identifikation med persontypen bonderøven bliver 

i denne henseende en barriere - primært følelsesmæssig, men muligvis også i forhold til 

mobilitet. Det kan for den unge mand være en måde at demonstrere tilknytning til 

lokalområdet og det nære fællesskab. 

5.2.3. Hvem er outsiderne? 

Informanten pointerer også, at der er noget at være stolt over, når man kommer fra Horne 

Land, i og med at opvæksten uden for byerne giver de unge forståelse for andre ting, hvilket er 

en udbredt erkendelse blandt informanterne. Det nære fællesskab på landet betyder også, at 

folk kender hinanden bedre, hvorfor det ikke er nødvendigt at forsøge at imponere hinanden 

ved eksempelvis at være meget bevidst omkring påklædning. Denne forskel i kendskabet og 

omgangen med hinanden beskriver to gymnasieelever således: 

IP10: ”I Horne der kunne man finde på at komme i skole i nogle grimme shorts, og nede i Faaborg der skal 

man bare. Der er bare meget mere mobning. ” (…) IP11: ”Det er også fordi folk herude er mere på samme 

niveau. Folk er mere ens herude, og folk dernede [Faaborg] er forskellige (…).” [IP 10 & IP 11, begge 18 

år:197]. 

Ovenstående citat viser, hvordan Faaborgs befolkningsmæssige størrelse bevirker, at folk 

omgås hinanden med større fokus på påklædning, og at forskelligheden og fremmedheden i 

den større by er mere udtalt. De manglende muligheder, som bidrager til forestillingen om 

den landlige kedsomhed, har også den sideeffekt for de unge på landet, at de stilmæssige 

udtryk træder i baggrunden (Kjeldgaard 2003). ”Mobningen” er ifølge denne informant ikke 

til stede på samme vis i landområderne, hvilket bekræfter idéen om den landlige harmoniske 

idyl. På denne måde kommer kedsomheden og idyllen til udtryk på samme tid, men det er den 

enkelte unges opfattelse af situationen, der afgør, om tilværelsen på landet primært er 

forbundet med afsavn eller kvalitet. Med udbredelsen af mobiltelefoner og sociale medier på 

internettet har de unge horneboere på mange måder de samme muligheder som unge i 

byerne i dag (Pilkington & Johnson 2003:265). Hvilket understreger pointen om, at det er den 

unges opfattelse af fællesskabet og mulighederne i Udkantsdanmark, snarere end det rent 

53


faktiske udbud af muligheder, der har betydning for, om de unge anlægger et idyllisk eller 

kedsommeligt syn på livet på landet. 

Konkret betyder de unge mænds skelnen mellem Faaborg og Horne, at det i nogle tilfælde 

bliver besværligt for folk uden for Horne Land at indgå i det lokale fællesskab blandt de unge 

på Horne Land. I et af de mere ekstreme tilfælde beskriver en af informanterne, hvordan hans 

nærmeste venner ikke ville acceptere, at han valgte at få en kæreste, der ikke var fra Horne 

Land: 

”Det er ligesom, at det er meget landsbysamfund, og alle snakker med alle. Men så fik jeg en kæreste 

udefra. Og det kunne de ikke helt acceptere, at der kom en udefra. (…) Det var sådan fra den ene dag til 

den anden. Før havde vi et pissegodt sammenhold, men bagefter var det som om de undgik at komme til 

at snakke med mig. Og hvis de f.eks. inviterede til fester og sådan, så inviterede de kun mig – og ikke 

hende.” [IP 5, 20 år:151] 

Det er tydeligt, at det nære fællesskab og den udbredte forståelse af, at Horne er anderledes 

end selv de nærmeste byer såsom Faaborg også må have en betydning for, hvordan 

sammenholdet kan sikres. Denne informants fortælling illustrerer, hvordan en vennekreds 

med udgangspunkt i Horne by ikke kan acceptere en udefrakommende kæreste, da det 

tilsyneladende bryder med vennekredsens selvopfattelse af at være gruppe venner fra Horne. 

Her er truslen mod fællesskabet udefra tilsyneladende til stede. Denne kollektive 

selvforståelse er ifølge Norbert Elias og John L. Scotson lige så vigtig for en person som den 

personlige selvopfattelse i konstitueringen af aktørens identitet (Elias & Scotson 1994 

[1965]). I et relativt homogent samfund som det danske er det interessant at fremhæve, at 

selv relativt ens befolkningsgrupper – in casu horneboere og faaborgensere – kan have en 

opfattelse af at være hinandens diametrale modsætninger. Elias og Scotson udreder, hvordan 

grupperinger, der har samme socioøkonomiske forudsætninger, uddannelsesniveau og 

etniske baggrund, kan betragte hinanden som værende grundlæggende forskellige fra dem 

selv (Elias & Scotson 1994: xvii). I tilfældet med de unge skawboere fra Bjerrings (2007) 

studier lader det også til, at de unges kollektive selvforståelse (som Bjerring betegner som et 

”we-image”) indeholder en statusmæssig underlegenhed i forhold til storbyboerne. 

Fællesskabets selvforståelse bliver således en relation mellem det ”etablerede” (byen) og 

”outsiderne” (Udkantsdanmark) (Elias & Scotson1994:xliii). Den følelse af umyndiggørelse, 

54


som de unge mandlige skawboere oplever, bliver herved en del af en overordnet magtkamp 

mellem identiteter. I denne sammenhæng skal bonderøven forstås som en forestillet 

persontype, der passer perfekt ind i det landlige miljø og dermed er en vedligeholdende og 

stabiliserende faktor for fællesskabet. Forudsætningen for bonderøven som identitet er dog 

også, at denne rolle fastholder sin modsætning til byen og bylivet – uanset om bonderøven 

med tiden skulle vælge rent faktisk at flytte til en større by. 

I denne sammenhæng bliver spørgsmålet om, hvem der er ”outsidere” centralt. Om end 

foregående citat sandsynligvis befinder sig i den grovere ende af skalaen, så demonstrerer de 

unge mænd ved ikke at tillade adgang til en udefrakommende (pigen), at hun er ”outsideren” 

og ikke horneboer. Trangen til at ville beskytte det nære fællesskab kan som nævnt udspringe 

af en fælles oplevelse af, at den helhed, som man indgår i og identificerer sig med, er truet. De 

unge horneboere er også klar over, at deres lokalsamfund ikke nødvendigvis bliver betragtet 

som misundelsesværdigt af omgivelserne, hvilket den lettere nedladende betegnelse 

”bonderøv” muligvis også er en indikation på. 

”Nu har jeg samfundsfag på gymnasiet, og det lover jo ikke så godt. Du ved med den rådne banan og 

sådan noget. Flere og flere flytter vel fra Horne går jeg ud fra.” [IP 2, 17 år:121]. 

Horne Land indgår som en del af fortællingen om Udkantsdanmark, der for de unge er en 

historie om afvikling af lokalsamfundet, hvilket også bliver anset som en direkte udfordring af 

fællesskabet blandt nogle af de unge mænd. Samtidig kan der være en opfattelse af, at 

udefrakommende mangler forståelse for Horne Lands kvaliteter. Dette oplevede jeg til dels 

selv, da en del af de unge mænd, som jeg forsøgte at rekruttere til interviewene ikke ønskede 

at medvirke, da de mistænkte projektet for at portrættere deres nærområde på negativ vis. 

Der kan dog også være et incitament for nogle af de unge mænd ved at fastholde forestillingen 

om ”outsiderrollen”, da følelsen af at stå i kontrast til - og måske endda blive set ned på - af 

personer bosat i byerne kan være identitetsskabende og styrke oplevelsen af fællesskab (se 

f.eks. Jentsch 2006). Et studie blandt unge briter bosiddende i yderområder viser, at denne 

gruppe har en større sandsynlighed for at føle sig marginaliseret af omgivelserne end 

eksempelvis ældre personer (Shucksmith 2004), hvilket også kan være en forklaring på, 

hvorfor identiteten som bonderøv tilsyneladende er udbredt blandt de unge mænd. 

55


Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at selvom spørgsmålet om ”outsider” er relevant at 

diskutere i forhold til begrebet bonderøv, indeholder bonderøv også et humoristisk aspekt. 

Blandt de unge mænd, der går på gymnasiet og som sandsynligvis har flere jævnaldrende 

venner, der bor i større byer som f.eks. Faaborg eller Svendborg, vil følelsen af at være 

”outsider” næppe være ligeså fremtrædende, da denne gruppe af unge mænd også besidder 

ressourcer uden for lokalområdet. I denne gruppe, som primært består af unge, der ikke er 

håndværkere, er det tænkeligt, at de unge mænd identificerer sig med bonderøven, fordi de 

føler en særlig tilknytning til lokalområdet. Samtidig er denne gruppe af unge mænd 

sandsynligvis også i stand til at forholde sig ironisk til ikke-horneboeres kommentarer 

angående stereotype forestillinger om bonderøven. Der er dog også en gruppe af unge mænd, 

som ønsker at flytte fra lokalområdet, der ikke identificerer sig med forestillingen om 

bonderøven. Bonderøven repræsenterer for dem de personer, der særligt dyrker den idylliske 

forestilling om livet på landet og værdien af stedbundne ressourcer. Denne gruppe oplever 

kedsomheden på landet og ønsker ikke at være en del af Udkantsdanmark. 

Bonderøven bliver en persontype, der repræsenterer det idylliske og attraktive liv på landet 

blandt de unge, der vedkender sig denne identitet. Den unge mand fra landet bliver i denne 

forestilling en sund og rask person, der nyder naturen (Liepins 2000:611). Endvidere er 

fællesskabet tæt og tonen venskabelig. Bonderøven bliver kontrasten og modvægten til 

storbyboerne. Det er denne forskellighed, der er fundamentet for forestillingen om den 

landlige idyl. De manglende muligheder, som nogle oplever, kan for andre være udtryk for et 

lettere og mere lykkeligt liv på landet. Det kan med andre ord ses som et privilegium at 

komme fra landet i de unge mænds optik (Leyshon 2008: 14; Campbell 2000:562f). Det er dog 

vigtigt at fastholde, at denne opfattelse af, hvorvidt man kommer fra landet, dels afhænger af 

hver enkelt ung mands relation til lokalområdet og dels det geografiske udgangspunkt. 

Således kan nogle steder, som lokale unge selv opfatter som Udkantsdanmark, sagtens fremstå 

som byområde af andre unge, der er bosat endnu længere ude på landet. Bonderøven er i den 

forstand ikke bosat et bestemt sted i landet. 


Dette afsnit fokuserer på de unge mænds opfattelse af lokalområdet. Det er således en anden 

dimension i forhold til problemstillingen end selve valget om at blive boende eller flytte, som 

56


blev behandlet i forrige afsnit. Idet det er muligt at fastholde et positivt syn på lokalområdet, 

selvom man flytter til en anden landsdel. Det er med andre ord muligt, at opfattelsen og 

identifikationen med stedet ikke stemmer overens med de unges valg af bosted, selvom der 

kan være en tendens til, at de unge mænd der tillægger det lokale fællesskab en særlig værdi, 

også bliver boende. Dette er dog ikke det samme som at de unge, der flytter fra området ikke 

identificerer sig med lokalområdet og det at "være fra landet”. 

Denne identitet, der ikke nødvendigvis hænger sammen med, hvor de unge vælger at bo, har 

jeg forsøgt at indfange ved - med udgangspunkt i informanternes udsagn - at formulere 

kategorien bonderøve. Den adskiller sig fra begrebet håndværkere, idet den ikke kun omfatter 

de unge, der bliver boende, men i højere grad indbefatter de unge mænd, der føler en særlig 

tilknytning til lokalområdet. Bonderøve er en betegnelse, som de unge mænd bliver mødt med 

i kontakten med jævnaldrende fra større byer, samtidig med, at det er en kategori, der også 

anvendes internt blandt de unge mænd fra Horne Land til at beskrive personer, der er særligt 

tilknyttede til lokalområdet. Bonderøv som identitetsbegreb illustrerer m.a.o., hvordan 

lokalområdet har væsentlig betydning for selvforståelsen blandt de unge mænd på Horne 

Land. Informanternes portrættering af nærområdet tilfører Horne Land nogle egenskaber, der 

betyder, at det adskiller sig fra de større byer – herunder særligt Faaborg. Endvidere bevirker 

den kollektive forståelse af Horne Land som et landområde i modsætningen til byerne, at de 

kendetegn, som bonderøve bliver tillagt, også bliver indskrevet i en større fortælling om 

Udkantsdanmark. Nogle af informanternes ambivalente holdning til bonderøve tydeliggøres, 

idet nogle anvender termen negativt om andre unge fra Horne Land, som bliver boende. Den 

tryghedssøgende bonderøv er på en og samme tid en ægte lokalbeboer og en, der ikke 

orienterer sig mod andet end lokalområdet, hvilket nogle (men ikke alle!) af de unge 

horneboere, der går på gymnasiet, havde svært ved at identificere sig med: 

IP11: ” (…) Jeg tror, at de, det er groft sagt, men at de ikke har en idé om, hvor stor verden er, og hvor 

forskellig den er. De har vel aldrig haft de overvejelser.” IP 10:”Man kan godt mærke forskel på dem der 

bliver boende, og dem der ikke gør. De er ikke så fremme i skoene, dem der bliver her. (…) Det er mere 

bondeknoldene, der bliver boende. Dem der bliver boende efter de er fyldt 20.” [IP 10 & IP 11, 18 år:196]. 

Blandt disse unge, der ikke identificerer sig med bonderøvs-kategorien, bliver denne i højere 

grad en markør for, hvem der bliver boende (baseret på deres forhold til Horne Land som 

57


modsætning til byerne) end et konkret fællesskab. Bonderøven som karakter kan påtages af de 

unge horneboere i større eller mindre grad alt efter sammenhængen. Det er dog tydeligt, at 

bonderøven også hænger sammen med de unges køn. Bonderøven beskrives som en mandlig 

persontype. Det geografiske element i begrebet bonderøv er altafgørende (dog kan det ikke 

entydigt placeres rent geografisk), og personen hænger uløseligt sammen med de egenskaber 

som også Udkantsdanmark tildeles. Den marginaliserede, delvist negative, men også 

humoristisk definerede selvforståelse blandt bonderøvene, er muligvis medvirkende til, at 

nogle af de unge mænd forsøger at fastholde idéen om en substantiel kontrast mellem land og 

by. 

58

5.3. Strategien 


De foregående afsnit har særligt fokuseret på de unge mænds relation til stedet og 

uddannelsens betydning for valget om at flytte eller blive boende. De to foregående afsnit 

skulle således gerne kvalificere dette sidste afsnit, der er et forsøg på at inddrage et nyt 

aspekt, men samtidig også opsummere den samlede analyse og kvalificere resultaterne til den 

egentlige diskussion i det følgende afsnit. Dette afsnit tager livtag på den oplevede betydning 

af kønnet - herunder især maskuliniteten - for fællesskabet og i forlængelse heraf de unge 

mænds identitet og forhold til deres nærområde i Udkantsdanmark. Kønnet er 

omdrejningspunktet i selve problemstillingen i dette speciale, hvorfor dets oplevede 

betydning naturligvis er interessant at analysere. Endvidere er kønnet også en grundpille for 

begreberne håndværker og bonderøv. Derfor bliver dette afsnit også en uddybning af de 

introducerede begreber. 

Nærværende speciales problemstilling er en kombination af geografisk betingede forhold og 

sociale forhold særligt med henblik på kønnets betydning for oplevelsen af fællesskab. Gillian 

Rose (1993), lektor i geografi og feminist, er en fremtrædende fortaler for at inddrage kønnet 

i analyser af stedet. 27 Ifølge Rose er det nødvendigt at inddrage de værdier, der har betydning 

for et givent sted, hvilket ikke lader sig gøre, hvis man udelukkende forestiller sig, at 

geografiske områder kan undersøges objektivt uden hensyntagen til dels, dem der udfylder 

stedet og dels den, som betragter og fortolker området som forsker (Rose 1993:43). Roses 

teoretisering om stedet understreger en pointe om, at et område er ladet med en række af 

betydninger, der ikke kan forstås som neutrale pletter på et landkort. Det er dog ikke dette 

speciales primære opgave at diskutere, hvorvidt det givne område er maskulint eller feminint 

præget - hvilket også er besværligt at kortlægge; således findes der argumenter for, at 

landområder typisk opfattes som feminine (Rose 1993:68), og tilsvarende nogle, der hævder, 

at der eksisterer en udbredt forestilling om det landlige som værende særligt maskulint (Law 

2006:204). Det væsentligste er at understrege, hvorledes Roses ”humanistiske” tilgang 

27 Rose skelner mellem ’humanistisk’ og ’tidsmæssig’ geografi, der har forskellige forståelser af, hvordan geografien 

bør forstå rum og sted. Rose kritiserer ’tids-geograferne’ for at anlægge et rent maskulint blik på geografiske 

problemstillinger (1993:34). Selvom Roses kritik er interessant, er det ikke dette speciales fokus at diskutere, hvorvidt 

geografi som fag bør anlægge positivistiske eller feministiske perspektiver i dets forskning. Roses er dog særdeles 

relevant i denne kontekst, da hendes teori gør opmærksom på, at stedet ikke kan forstås uden at inddrage de 

personer (og deres baggrund), der indtager området. 

59


tillader, at man undersøger, hvordan et geografisk område konstrueres sammen med de folk, 

der bebor området, samt vigtigheden af det kønsmæssige aspekt i denne proces. 

I det følgende afsnit præsenterer jeg analytisk opdeling mellem to forskellige typer af 

maskulinitet, der viser, på hvilken måde, de unge mænd - uagtet om de flytter eller bliver 

boende - forsøger at fastholde en maskulin identitet. Dette afsnits formål er således ikke alene 

at argumentere for, at køn har en betydning, men også hvordan maskuliniteten er forbundet 

med de unge mænds valg og deres relation til lokalområdet. 

5.3.1. Rooted eller routed maskulinitet 

“…[d]et er fordi det er lettere her at få et stort landbrug og en truck her og et værksted. I modsætningen 

til inde i byen. Hvorimod hvis man [bor] i byen så er det sådan lidt. Jeg tror, at det er meget sådan, at det 

har meget at gøre med begrænsninger. Så er det meget lettere at bo en lille smule uden for København, så 

har man alting tæt på sig. Hvorimod at være tømrer her, det er perfekt.” [IP 11, 18 år: 195]. 

De unge betoner, at deres forhold til deres lokalområde og overvejelserne om, hvorvidt de 

skal flytte hænger sammen med uddannelse og erhverv, hvorfor håndværkeren bliver et 

eksempel på en fastboende ung mand. Disse forestillinger om hvilke erhverv og uddannelser, 

der kunne være attraktive, er dog forbundet med deres køn, hvilket ovenstående citat også 

demonstrerer. Det er dog ikke kun blandt unge mænd i Udkantsdanmark, at køn har en 

betydning for hvilket erhverv man arbejder inden for. En undersøgelse foretaget af det 

daværende Socialforskningsinstitut viser 28 at mere end 60 % af de erhvervsaktive er 

beskæftiget inden for brancher med mindre end 25 % af det andet køn (Holt et al. 2006:11). 

Derfor er det ikke uvæsentligt at inddrage kønnet i denne problematik. 

Endvidere er det relevant at koncentrere sig om de maskuline aspekter af de unges opfattelse 

af fællesskabet og deres identitet, da nærværende speciale alene beskæftiger sig med unge 

mænd. Det er ingen let opgave at definere, hvad begrebet maskulinitet dækker over. Nogle 

fremfører sågar, at maskulinitet overhovedet ikke lader sig identificere som egenskab hos folk 

m/k (MacInnes 1998:64). Derfor kan det være fristende at koncentrere sig om kategorien 

mænd snare end maskulinitet, da dette umiddelbart er let at afgrænse (Hearn 1996:214). Når 

jeg alligevel introducerer maskulinitet som begreb, skyldes det, at man let forfalder til rent 

28 I dag betegnes det som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 

60


strukturelle forklaringer omkring unge mænds gøren og laden, hvis ikke man også forsøger at 

forstå, hvilke motiver og strategier som de unge mænd (bl.a. i kraft af deres tilhørsforhold til 

området og fællesskabet) anser som mulige. Det er denne pointe, der ligger til grund for, at 

valget er et omdrejningspunkt for især det første analyseafsnit (5.1), men i realiteten også for 

hele specialet. 

Denne forståelse af maskulinitets flertydighed og virke som strategi har Caitríona Ní Laoire og 

Shaun Fielding (2006) forsøgt at definere ved at skelnen mellem rooted og routed maskuline 

strategier. Laoire og Fielding tager udgangspunkt i et komparativt etnografisk studie, hvor de 

tager udgangspunkt i unges tilknytning til to landlige områder i hhv. England og Irland. På 

baggrund af deres observationer og interviews redegør Laoire og Fielding for, hvordan 

identiteten både kan have rødder (rooted) forbundet til stedet og samtidig har identiteterne 

også ruter (routed), som påvirker opfattelsen af deres rodfæstethed (Laoire & Fielding 

2006:110). De to maskuline strategier, som de unge mænd i forskellig grad benytter, 

udspringer af en kamp mellem forskellige diskurser om, hvad der er den rigtige adfærd for 

unge mænd i de pågældende landområder. Jeg anvender de engelske termer, da den 

sprogmæssige lighed mellem begreberne på engelsk tydeliggør, at de er beslægtede og i 

princippet hinandens forudsætninger. Når det er sagt, er det nødvendigt at fremhæve, at 

begrebernes implicitte dikotomi i denne kontekst anvendes som et analytisk værktøj, der 

bliver bundet sammen med de egenskaber, som jeg har identificeret hos håndværkeren og 

bonderøven, hvilket ikke er en kobling eller kategorier, som Laoire og Fielding opererer med. 

Dette speciales overordnede fokus er primært på de unge mænd, som vælger at blive boende, 

hvorfor det særligt er rooted strategien, der kommer i centrum i nærværende analyse. En 

rooted strategi er en måde, hvormed de unge mænd kontrasterer sig selv med forestillingen 

om storbyen, hvilket Laoire og Fielding mener, har en direkte betydning for, om de ønsker at 

blive boende eller flytte. Dette er dog ikke ensbetydende med, at alle, der vælger at flytte, ikke 

identificerer sig med en rooted diskurs (2006:112). Tilsvarende kan de unge, som bliver 

boende, også anlægge en routed strategi. Eksempelvis kan de gennem sociale medier eller 

uddannelsesinstitutioner søge at indgå i fællesskaber, der ikke udspringer af lokalområdet. 

Mange vælger dog at flytte før eller siden. De to strategier handler i bund og grund om danne 

fortællinger, som de unge mænd kan abonnere på for derved at udtrykke deres maskulinitet. 

61

5.3.2. Maskuline strategier 


Det er min påstand, at kvinders manglende lyst til at blive boende på landet bliver accepteret 

af de unge mænd, da det bekræfter dem i forestillingen om, at livet på landet passer bedst til 

mænd, hvilket er en væsentlig pointe for en rooted strategi. Derfor bliver dette afsnit også en 

uddybning af analysen af håndværkere og bonderøve. I det førstkommende afsnit vil jeg 

koncentrere analysen om de unge mænd, der forfølger en rooted maskulin strategi og deres 

behov for at søge tryghed i det nære fællesskab. 

”Der er en del flere drenge end piger, som bliver boende i Horne. Der er mange af pigerne, der gerne vil 

væk herfra. Jeg tror ikke, at det er den mest pigevenlige by, vi har (…) Der er et pizzeria, der er Horne 

Auto, og der er SPAR. Øl, mad og biler (…) [d]er er jo ikke noget for piger herude overhovedet. ”[IP 3, 18 

år: 128]. 

De fleste af informanterne var udmærket klar over, at flere unge kvinder end mænd flyttede 

fra lokalområdet. Det var dog ikke alle informanterne, der betragtede dette som et problem, 

om end de fleste tilkendegav, at de følte kvinderne fravalgte Horne Land, fordi lokalområdet 

ikke kunne tilbyde dem det, de ønskede. De mange kvinders beslutning om at flytte til større 

byer var for de unge mænd helt forståelig, da der var konsensus om, at et sted som Horne 

Land appellerer mere til mænd. 

Denne fortælling, der beskriver Udkantsdanmark som et område for mænd, bliver også en del 

af de unge mænds opfattelse af den identitet, der hører med til at bo på landet. Professor R.W. 

Connell (1995) har beskrevet, hvordan mænd kan udvikle semiotiske strategier, hvor 

bestemte symboler, hvilket i denne sammenhæng kunne være ”øl, mad og biler”, indgår i en 

proces, der er med til at definere, hvad der er særligt maskulint (Connell 1995:68f). De 

maskulinitetsfortællinger, der er særligt dominerende, får karakter af hegemonisk 

maskulinitet. 29 Det ovenstående citat udlægger en ramme for, hvad der er særligt interessant 

for mænd og kvinder, og dermed indskriver dette udsagn sig i en fortælling, der forsøger at 

definere, hvad der er maskulint. De maskuline strategier indgår i løbende konkurrence om at 

29 Connells formulering af begrebet hegemonisk maskulinitet overlader ikke plads til, at kvinder også kan antage 

maskuline strategier, hvilket er en relevant kritik af denne teori (se f.eks. MacInnes 1998:57). En diskussion af kvinders 

muligheder for at påvirke en maskulin diskurs kunne efter min mening være et interessant aspekt at inddrage i en 

videre undersøgelse af (unge) kvinders rolle i fællesskabet i Udkantsdanmark, hvilket dog ligger uden for dette 

speciales område. 

62


blive den udbredte fortælling, der kan definere maskulinitet (Laoire & Fielding 2006:105f). 

Informantens udsagn tegner et portræt af livet på landet, som et domæne der er ladet med en 

særlig maskulin værdi, der gør det svært for unge kvinder at føle sig til rette. Denne opfattelse 

af Horne Land som værende ikke-pigevenlig går igen i flere af interviewene: 

”... Jeg tror ikke rigtigt, at der er noget for pigerne. Hvis man ikke interesserer sig for badminton eller 

fodbold, så er der sådan set ikke noget at lave [på Horne Land].” [IP 5, 20 år:158] 

De manglende uddannelsesmuligheder er en begrænsning for såvel drenge og piger, der 

ønsker at tage en anden uddannelse efter folkeskolen end de traditionelle håndværksfag. Til 

gengæld lader det til, at fritidstilbuddene i højere grad er henvendt til unge mænd end ditto 

kvinder. Forudsat naturligvis at man som mand interesserer sig for disse ”maskuline” 

fritidsaktiviteter. Det er ikke kun i Danmark, at livet på landet lader til at være designet til at 

passe bedre til den rooted strategi, hvor det er traditionelle mandeinteresser, der kendetegner 

fritidstilbuddene (se f.eks. Little & Jones 2000). Hvorvidt udvalget af fritidsaktiviteter kan 

siges at være omfangsrigt for de unge mænd afhænger m.a.o. af, om man som ung mand 

interesserer sig for ”fodbold, øl, mad og biler” og den maskuline fortælling, der er knyttet til 

disse aktiviteter og persontyperne håndværkeren og måske særligt bonderøven. Fritids- og 

indkøbsmulighederne på Horne Land har ikke alene en kønnet dimension, men gengiver også 

et bud på en hegemonisk maskulinitet, der hælder mod den rooted strategi. 

Laorie og Fielding finder dog, at nogle unge mænd beskriver bruddet med lokalområdet som 

en måde at udvise uafhængighed på, hvilket så kunne være et alternativt udtryk for 

maskulinitet (2006:116f). Denne strategi, hvormed den gængse opfattelse af maskulinitet i 

områder af Udkantsdanmark udfordres (ved at fremhæve ens evne til at demonstrere 

uafhængighed), er den samme, som de unge, der ikke ønskede at blive håndværkere anlægger. 

Det er et forsøg på at fremstille mobilitet som en (maskulin) ressource. Fortællingerne om 

maskulinitet er m.a.o. direkte forbundet med de sociale ressourcer i lokalområdet. En af 

informanterne beskriver de kønnede interesser på denne måde, hvormed han også som en 

implicit konsekvens fastlægger, hvilke fritidsaktiviteter unge mænd bør have: 

”Det kan godt være, at pigerne keder sig lidt herude. Der er nok ikke så meget for dem (…) Hvis man keder 

sig, [kan man] lige ringe rundt og høre, om der er nogen, der skal med ud at sejle. Det er jo ikke sikkert, at 

63


madammen lige gider det.” (…) ”Så sejler vi ud og pilker lidt, og får en pilsner eller et eller andet. Hvis de 

[kvinderne] nu hellere vil ud at shoppe med veninderne, købe en bluse. Det kan de sagtens få en hel dag til 

at gå med, så er det jo lettere, hvis de er i en storby end her.” [IP 8, 24 år:183] 

Denne beskrivelse af forskellen på mænd og kvinders interesser, og der er flere lignende 

udsagn i de fleste af interviewene, illustrerer, hvordan storbyen i højere grad end Horne Land 

tilbyder de muligheder, som kvinder ønsker (se også Rye 2006b:412). Livet i storbyen bliver 

forbundet med kvinders interesser, hvor de eksempelvis har mulighed for at shoppe. 

Informantens udsagn indeholder (sikkert ubevidst) en normativ skildring af mænds 

interesser i kontrast til kvinder, hvilket er medvirkende til at konstituere den hegemoniske 

maskulinitet for lokalområdet. En anden af informanterne bruger samme vending til at 

beskrive kvinder og storbyboere, og hvordan de to grupper adskiller sig fra mænd hhv. folk på 

Horne Land ved at være ”fremme i skoene.” (IP 10, 18 år: 195f). Denne opdeling 

sammensmelter urbanitet og femininitet, hvilket understøtter en rooted strategi, idet den også 

sætter lighedstegn mellem maskulinitet og et liv på landet (Lobao 2006). 30 I adskillige udsagn 

i interviewene bliver unge kvinders interesser koblet sammen med livet i de større byer, 

hvilket er svært foreneligt med det at være en bonderøv eller håndværker. En hornebo bliver i 

omvendt beskrevet som en, der nyder og benytter naturen, og som ikke har behov for 

(kvindelige) udfoldelser såsom shopping og andre beskæftigelser, der kræver, at man tager til 

de større byer. 

5.3.3. Tryghedssøgende alfahanner 

De unge, der fastholder en rooted strategi, udtrykker også en forståelse af livet på landet, som 

på mange måder kan virke lidt nostalgisk (Laoire & Fielding 2006:111). Diskussioner om en 

potentielt forestående skolelukning samt mediernes historier om Udkantsdanmark tegner et 

billede af et område, der er under afvikling. De unge håndværkere og bonderøve opfatter dette 

som en trist udvikling, da det også er en udfordring for fællesskabet og en mulig trussel mod 

det sted, de holder af. Denne følsomme nostalgi og søgen efter lokalforankret tryghed står i 

kontrast til den maskulinitet, de unge mænd også giver udtryk for kendetegner mænd på 

30 Sociologiprofessor Linda Lobao beskriver, hvordan forestillingen om det urbane som et område med feminine 

værdier har vundet indpas de seneste årtier bl.a. med betegnelsen ”metroseksuel”, der omfatter mænd med feminine 

interesser såsom at shoppe og dyrke finere madlavning, og, som ordet ”metro” indikerer, som bor i storbyer (Lobao 

2006:269). 

64


landet. Dette afsnit beskæftiger sig med denne konflikt, hvor de unge mænd dels giver udtryk 

for deres maskulinitet, men samtidig ønsker trygheden i det nære fællesskab. 

IP 3: ”(…) her i Horne [var der] sådan lidt en hård stemning, hvor man skulle være alfahan. Hvis man ikke 

var alfahan, så var man i hvert fald bare en medløber. Der var ikke den gensidige respekt, kan man sige.” 

Interviewer: ”Den hårde stemning er ikke med, når man kommer ud på gymnasiet eller hvad?” IP 3: ”Nej, 

den er mere fredelig og lidt drilsk, men ikke sådan alfahans-agtig. Hvor man hele tiden skal pisse grænser 

af og sådan noget. Der er det meget mere afslappet.” [IP 3, 18 år:127] 

I ovenstående citat forklarer en informant, hvad forskellen er på drengegrupperne på Horne 

Land i forhold til dem i Faaborg, som han har stiftet bekendtskab med efter, at han er startet i 

gymnasiet. Informanten beskriver, hvordan der er en mere hård stemning blandt de unge på 

Horne Land i forhold til blandt de unge, der går på gymnasiet. En del af denne forskel skal 

måske tilskrives en mere direkte tone bland de unge kommende håndværkere fra Horne Land. 

Det lader i hvert fald til, at den maskuline diskurs, der er førende på Horne Land er forbundet 

med en forventning om at være en lidt hård fyr. Den traditionelle forestilling om den hårde fyr 

kan være en måde at hævde sin maskulinitet, hvis man føler at fremtidsudsigterne for 

lokalområdet i Udkantsdanmark og en selv er dystre (Bye 2009:286). Derfor kan man også 

forvente - i takt med at udviklingen bevirker, at der bliver længere mellem arbejdspladserne i 

Udkantsdanmark - at der kommer til blive større behov for at hævde sin maskulinitet blandt 

de unge, der ønsker at blive boende. Den rooted maskulinitets strategi lader til at være den 

dominerende i dette lokalområde – en lokal hegemoni – men den er stadig underordnet 

storbyen, der er stedet, som indeholder mulighederne for unge mennesker (Stenbacka 

2011:8). Denne overlegenhed kan omvendt bevirke, at der opstår en større polarisering 

mellem de unge med rooted og routed forhold til stedet i områder af Udkantsdanmark. Denne 

øgede polarisering er muligvis allerede undervejs (Rye 2006b:416). Set i dette perspektiv er 

de unge mænds fastholdelse af stereotype forestillinger om håndværkere og bonderøve et 

forståeligt forsøg på at fastholde en stærk maskulin identitet, der tager udgangspunkt i livet 

på landet. 

I denne sammenhæng bliver ønsket om tryghed også vitalt, eftersom udsigterne for 

lokalområdet ikke tegner lyst. Den manglende udlængsel for de rooted unge mandlige 

65


horneboere kan m.a.o. skyldes, at de ønsker at fastholde den fornemmelse af tryghed, der er 

ved at blive boende i de vante omgivelser. 

”Unge mænd som måske er bundet lidt til deres forældre, og lidt til deres mor, som godt kunne finde på at 

blive boende her på grund af at deres forældre bor i lokalområdet. Så det har helt sikkert noget med 

tryghedsfølelse at gøre, dem der bliver boende.”[IP 4, 25 år:147] 

Zygmunt Bauman påpeger, at fællesskabets geografiske placering kan have fået større 

betydning i nyere tid, hvilket han beskriver som ”stedets øgede værdi” (2002:111). Det lokale 

fællesskabs funktion i et givet territorium, som illustreret med bonderøvene, er i forandring; 

det er nu i stadig højere grad de lokale fællesskaber, der sikrer medlemmernes tryghed, 

hvilket ifølge Bauman tidligere var statens rolle. Kontrasten mellem Horne og Faaborg er, som 

det blev gennemgået i forrige afsnit, et udtryk for en måde, hvorpå de unge tillægger stedet en 

særlig værdi. Et studie fra Storbritannien peger på, at det særligt er unge mænd med 

arbejderklasse-baggrund, der betoner deres særlige tilknytning til et givent yderligt 

beliggende område, hvorved stedet får karakter af et territorium (Nayak 1999). Det er bl.a. et 

spørgsmål om tryghed, der får bonderøvene og håndværkerne til at søge mod fællesskabet og 

opretholdelsen af status quo i nærområdet - hvilket de informanter, der kan siges at have en 

routed maskulin identitet, påpeger i deres portrættering af de unge mænd, som vælger at 

blive boende i lokalområdet. 

”Det er meget tryghed hos dem, der vælger at blive boende. Det har helt sikkert noget med tryghed at 

gøre, tæt på den gamle hjemstavn og sådan noget. Tæt på alt det, de kender og har været vant til.” [IP 4. 

25 år:144] 

Søgen efter tryghed er et centralt element for de personer, der vælger at blive boende ifølge 

informanternes beskrivelser. Trygheden bliver forbundet med stedet, og fællesskabets 

geografiske udgangspunkt er uadskilleligt fra fællesskabets formål. Tryghedens betydning og 

betoningen af stedets vigtighed er tilsyneladende også forbundet med de unges køn. Det er i 

højere grad de unge mænd, for hvem trygheden er essentiel, og bonderøven bliver som regel 

beskrevet som en mand. Der forekommer ingen fortælling i interviewene, hvor bonderøven 

eller persontyper, der kunne minde herom, bliver beskrevet som kvinder eller kvindelige. 

Stedets betydning ligger til grund for Baumans begreb om ”frivillige ghettoer” (2002:117), 

hvor hovedformålet for ”ghettoen” er at sikre, at ”outsidere” ikke kommer ind. På Horne Land 

66


bliver det ekskluderende fællesskab, som den ene af informanterne oplevede, da han fik en 

kæreste, der ikke var hornebo, en ramme som de involverede kan identificere sig med – trods 

omgivelsernes manglende forståelse. Denne ”frivillige maskuline ghetto” aftegner dette 

fællesskabs ydre grænser, og danner herved territoriet. Denne pointe ligger i naturlig 

forlængelse af forrige afsnits analyse af egenskaberne ved de stedbundne ressourcer – 

herunder den afgrænsende sociale kapital – der netop påpeger, at det stærke fællesskab til 

dels opnår sit styrke gennem at være meget eksklusivt i forhold til udefrakommende. 

Det er dog væsentligt at fastholde, at fællesskabet ikke nødvendigvis fremstår ekskluderende 

for håndværkere og bonderøve og andre (primært unge mænd), der indgår i fællesskabet. 

Spørgsmålet om hvorvidt det er let for udefrakommende at blive en del af det lokale 

fællesskab afhænger af, om man allerede er en del af fællesskabet. Derfor er der næppe tale om 

en bevidst strategi, når fællesskabet fremstår ekskluderende overfor udefrakommende. Det er 

efter min mening en måde, hvormed håndværkerne og bonderøvene fastholder deres routed 

strategi, der muliggør, at de kan opretholde et identitetsmæssigt alternativ til livet i storbyen. 

Flyttemønstret blandt de unge i Udkantsdanmark er medvirkende til at reproducere og 

muligvis forstærke denne tendens. De unge kvinder og de mænd, der ikke er bonderøve og 

håndværkere, får sværere ved at udvikle alternative identiteter på landet, da der er relativt få 

af dem i lokalområdet. Dette fungerer som en selvforstærkende udvikling, da det bekræfter de 

unge mænd, der bliver boende, i at tilværelsen på landet som ung henvender sig mere til 

bonderøve end til kvinder. 


Horne Land bliver i denne henseende et eksempel på Udkantsdanmark, da den fælles 

forståelse i den rooted fortælling (og relationernes indehold af mulige stedbundne ressourcer) 

er defineret ved, at stedet – Horne Land – er fundamentalt anderledes end byerne. Den 

geografiske afgrænsning af Horne Land bliver for bonderøvene en måde, hvormed 

fællesskabets udmåles i forhold til udenforstående. Bonderøvene og håndværkerne som 

kategorier bliver defineret af horneboere, som både tager afstand fra og identificerer sig med 

termerne. Derfor er dette fællesskab ikke en entydig størrelse, hvor dets medlemmer let kan 

identificeres. Bonderøvene fungerer som begreb for informanterne til at beskrive en 

67


indretning af tilværelsen, der orienterer sig mod det nære, og hvor trygheden er i centrum, 

hvilket på den uddannelsesmæssige front var tilfældet med kategorien håndværker. 

I Bjerrings undersøgelse af unge skawboere var netop den manglende (job)tryghed en 

genstand for bekymring blandt informanterne, hvilket Bjerring blandt andet beskriver i det 

hun betegner som et ”pessimistisk forfaldsblik” (Bjerring 2007:270). En afgrænsende social 

kapital i Udkantsdanmark muliggør tilsyneladende, at de unge (mænd) kan fastholde en 

identitet i lokalområdet, der både sikrer dem udadtil og styrker dem som gruppe. Landsbyen i 

Udkantsdanmark bliver en art ”frivillig maskulin ghetto”, hvor de unge mænd er sikret et 

stærkt fællesskab, men det er samtidig underlagt en stærk grad af social kontrol samt 

omkostninger, såfremt man ønsker at flytte væk eller forsøger at introducere fællesskabet for 

personer udefra. 

68

5.4. Opsummering på analysen 


Udgangspunktet for diskussionen i næste kapitel er at forstå de unge mænds tilknytning til 

Udkantsdanmark ved at inddrage de forhold, der kan have en betydning for, om de unge 

mænd vælger at blive boende eller at flytte. I analysen er forholdene opdelt i tre afsnit med 

hvert sit fokus baseret på empiriske tematikker: uddannelse, identitet og køn. Hvor analysens 

perspektiver forsøger at integrere informanternes udsagn med teori, er det 

diskussionskapitlets mål at anvende analysens bidrag i forhold til de overordnede begreber, 

der er centrale for problemstillingen: Udkantsdanmark og fællesskabet mellem de unge mænd. 

Analysens resultater indikerer, hvilke forhold, der kan siges at være afgørende for, om de 

unge mænd vælger at blive boende eller at flytte. Om end det er muligt at fremhæve andre 

omstændigheder, der har betydning for udfaldet af valget: at flytte eller at blive boende, giver 

analysen et indblik i nogle af de overvejelser, der ligger til grund, selvom de enkelte forhold 

sjældent står isoleret. Således hænger de unge mænds uddannelsesvalg ofte også sammen 

med deres fritidsinteresser, hvilket igen har betydning for, hvilke venner de har, og følgelig 

om de vil betegne sig selv som bonderøve. Denne kompleksitet vedrørende uddannelsesvalg, 

fritidsaktiviteter, venner og identifikation med lokalområdet har jeg forsøgt at behandle ved 

at beskrive de unges valg som en maskulin strategi. 

Denne tilgang tjener to formål: Dels at analysere, hvilken betydning kønnet har for 

problemstillingen, og dels at betone, at de unge mænds beslutning om at blive boende eller 

flytte er et bevidst valg, som den enkelte træffer, hvilket hænger sammen med de unge mænds 

tilknytning til et fællesskab - og i forlængelse heraf en identificering med lokalområdet. På 

denne måde hænger alle tre niveauer i analysen sammen på tværs af afsnittene, selvom den 

maskuline strategi også er et metabegreb, der udvikles på baggrund af de forestillede 

identitetsmarkører, som håndværkeren og bonderøven på hver deres måde er i forhold til 

uddannelse og identitet. Dette er koblet sammen med tilgængeligheden af ressourcer og de 

unges idyllisering af lokalområdet, hvilket skaber en analysemodel, hvor de enkelte niveauer 

ikke kan adskilles, men som tilsammen danner et bud på en oversigt over, hvilke konflikter de 

unge mænd konfronteres med, når valget skal træffes. Det er i denne sammenhæng, at 

strategien opstår og udvikles - idet strategien bliver den fortælling, der udgør ræsonnementet 

69


for de unge mænds arbejdsliv og identitet. Strategien bliver således forklaringen på de unge 

mænds valg, både i deres selvopfattelse og i forhold til omverdenen. 

Det efterfølgende diskussionskapitel viderefører dette argument, men skelner mellem to 

dimensioner i problemstillingen. På den ene side den konkrete beslutning, som de unge mænd 

uvægerligt konfronteres med, når de skal flytte hjemmefra, hvilket typisk finder sted i det 

aldersspænd, der udgør dette speciales målgruppe. På den anden side den følelsesmæssige 

tilknytning til lokalområdet, der hænger sammen med de unge mænds identificering med 

stedet. Begrundelsen for at lave denne skelnen mellem netop disse to dimensioner er, at de 

komplementerer hinanden i den forstand, at de hhv. vedrører en egentlig handling, der 

udspringer af et valg, men også omfatter de forhold, der har betydning for de unge mænds syn 

på tilværelsen i lokalområdet, hvilket er altafgørende for at opnå en forståelse af, hvilke 

motiver der ligger til grund for udfaldet af valget. 

Denne opdeling er også et resultat af nærværende analyses fokus på de unge mænds motiver 

set i forhold til de kulturelle og fællesskabsmæssige aspekter ved problemstillingen, hvilket 

naturligvis også har betydning for indholdet af diskussionen. Denne fremgang indebærer, at 

der en række forhold, der ikke behandles med samme opmærksomhed – eksempelvis kunne 

det også have været interessant at undersøge de unge mænds socioøkonomiske baggrunde 

mere indgående. Omvendt giver analysen af de unge mænds tilhørsforhold til fællesskaber i 

lokalområdet en mulighed for at diskutere, hvorfor ’tilknyttede’ personer vælger at flytte fra 

Udkantsdanmark. Ligesom dette i sammenhæng med analysen af maskuline strategier kan 

bidrage med mulige forklaringer på den overordnede problemformulering, hvor 

kønsforskellen er i centrum. 

70


6. Diskussion af analysens resultater 

Analysen beskæftiger sig med, hvad der med dette speciales begreber kan betegnes som 

fællesskab i Udkantsdanmark. De unge mænd, der fortæller om deres tilhørsforhold til 

lokalområdet, tilkendegiver, hvordan samhørigheden har betydning for deres selvopfattelse; 

uanset om de drømmer om at blive boende eller flytte fra landet. Deres valg angående at blive 

boende samt mediernes skildring af Udkantsdanmark bevirker, at de unge mænd bliver 

konfronteret med et krav om stillingtagen til, hvorvidt de tilhører fællesskabet. Denne 

sammenhæng, hvor udkanten er i fokus, illustrerer Baumans pointe om, at det er, når man er i 

tvivl om sit ståsted og tilknytning, at spørgsmålet om identitet bliver afgørende for individet 

(Bauman 1996:19). Fællesskabet bliver også en måde, hvorpå de unge mænd kan sikre sig 

mod den usikkerhed, der er forbundet med fremtiden for Udkantsdanmark. 

Analysen fokuserer primært på at opnå en forståelse af de unge mænd, som i forskellig grad 

ytrer en forventning om at blive boende på landet. Dette udgangspunkt sker i henhold til 

specialets problemformulering, men jeg ønsker i dette kapitel også at diskutere 

forskellighederne mellem de unge, der flytter og dem der bliver boende - samt, i forlængelse 

heraf, berøre hvilke implikationer, der er forbundet med analysens afgrænsning ved 

overvejende at fokusere på de unge, der bliver boende. 

I analysen fremsætter jeg nogle overordnede tematikker til at indfange nogle af de aspekter, 

der vedrører de unges overvejelser i valget af at forblive tilknyttet til stedet. De unge mænd er 

bevidste om, at de selv har den afgørende indflydelse på udfaldet af deres overvejelser. Denne 

betoning af valget som et centralt begreb for at forstå tilhørsforholdet til fællesskabet går igen 

i dette diskussionskapitel, men som du Bois-Reymond pointerer, er det et resultat af ”valgets 

biografi”, hvor alle muligheder fremstår åbne, at unge i dag står over for at skulle reflektere 

over mulighederne og samtidig stå til ansvar for beslutningerne i et omfang, hvorved friheden 

føles som tvang (du Bois-Reymond 1998:65). Den refleksive indstilling til egen identitet og 

følelsen af et fraværende pres fra omgivelserne for blot at følge tidligere generationers 

livsmønstre bevirker, at de unge må udvikle en strategi. Om end de unge mænd ikke 

nødvendigvis er bevidste om strategiens konsekvenser, er det præmissen for denne 

diskussion, at de unge mænd betragtes som aktører, der har mulighed for aktivt at til- eller 

fravælge fællesskabet. 

71


Den maskuline strategi bliver en måde for de unge mænd til at håndtere valget og reflektere 

over deres identitet og tilhørsforhold. Diskussionen af dette forhold beror også på en 

grundlæggende antagelse om, at de ”biografiske” refleksioner over egne muligheder hænger 

sammen med de unge mænds køn, hvorfor det er væsentligt også at diskutere de maskuline 

aspekter af forholdet mellem valg og identitet. 31 Det er unges mænds refleksioner og 

håndtering af dilemmaet, der er udgangspunkt for de følgende afsnit. Afslutningsvis bliver den 

teoretiske ramme fra begrebsafklaringen inddraget i en overordnet diskussion af de unge 

mænds tilknytning til Udkantsdanmark i lyset af dette speciales tilgang, som særligt er 

koncentreret om fællesskabets betydning. 

6.1. To dimensioner i problemstillingen om Udkantsdanmark 

Den tredelte opbygning af analysen forsøger at anskue problematikken fra tre forskellige 

perspektiver for derved at undgå en tilgang, der udelukkende koncentrerer sig om én enkelt 

synsvinkel til at forklare det relativt komplekse emne. Inddelingen af analysen betyder 

imidlertid også, at hvert af kapitlernes resultater ikke umiddelbart lade sig sammenligne. 

Dette forhold ses bl.a. tydeligt ved, at to af kapitlerne fremsætter hypotetiske persontyper til 

at beskrive de underliggende konflikter, hvorimod det tredje kapitel opstiller en mere 

overordnet karakteristik af de unge mænds forsøg på at definere deres strategier eller 

beslutninger som værende maskuline. Alligevel finder jeg, at det på baggrund af analysen er 

muligt at skelne mellem to overordnede dimensioner, som har særlig betydning for 

problemstillingen. 

De dimensioner, som jeg i det følgende vil behandle mere indgående er hhv. ’flyttere’ kontra 

’blivere’ og ’tilknyttede’ kontra ’ikke-tilknyttede’. 32 Idéen bag denne opdeling er, at den 

muliggør en dybere diskussion af analysens kategorier. Endvidere giver opdelingen også 

mulighed for at nuancere diskussionen af de unge mænds tilknytning til lokalområdet, 

samtidig med at den præsenterer en opdeling, der tager højde for det helt centrale forhold, 

31 

Denne forståelse af samspillet mellem kønnet og ”biografien” er bl.a. inspireret af Taylor & Thomson, der taler om 

”kønnede biografier” (2005:333). 

32 

Denne inddeling er inspireret af Jamieson (2000), der i en analyse af unge skotters migrationsmønstre i 

grænseområdet til England skelner mellem ”stayers” og ”migrants”. Heroverfor laver hun en analyse af forskellige 

grader af ”attachment” til lokalområdet. Jamieson opstiller dog ikke en egentlig model for, hvordan de to dimensioner 

direkte forholder sig til hinanden; ligesom hendes formål med kategoriseringen er et andet end i dette speciale, idet 

hun primært forsøger at genfinde, hvordan forældrenes (socioøkonomiske) klassemæssige forhold indvirker på 

migrationen blandt unge, hvilket er et perspektiv, som ikke berøres i denne sammenhæng. 

72


nemlig om de unge mænd bliver boende eller flytter. De to dimensioner er forskellige, idet 

spørgsmålet om, hvorvidt de unge flytter fra lokalområdet i udgangspunktet er et ganske 

konkret forhold: enten flytter den unge mand, eller også bliver han boende i lokalområdet. 

Omvendt forholder det sig med den anden dimension angående ’tilknytning’. Det er et 

gennemgående tema for hele specialet, at de unge mænds subjektive opfattelse af deres 

livssituation er afgørende for, hvordan de kan kategoriseres. Denne pointe er den samme som 

i redegørelsen for, hvordan Udkantsdanmark anvendes som begreb i denne kontekst. Om end 

Udkantsdanmark er svært at adskille fuldstændig fra det pågældende geografiske 

udgangspunkt, så er det ikke dette speciales sigte at bidrage med en objektiv redegørelse for 

hverken Udkantsdanmark eller de unge mænds tilhørsforhold. Det er i høj grad de unge 

mænds oplevelse af tilhørsforhold til et konkret lokalområde og eventuelt en opfattelse af at 

bo i et perifert beliggende område, der forsøges afdækket og behandlet. Derfor beror 

dimensionen vedrørende at være tilknyttet eller ikke-tilknyttet på analysen af subjektive 

størrelser. Dette er dog ikke ensbetydende med, at en sondring mellem ’tilknyttede’ kontra 

’ikke-tilknyttede’ ikke lader sig gøre, eller er uden mening. Som analysen også viser, er det 

muligt at fremhæve identitetsmæssige egenskaber for de unge mænd, der særligt afspejler 

tilhørsforholdet. 

Det er værd at understrege, at denne opdeling af de unge mænd fungerer som springbræt for 

en diskussion af problemformuleringen. Det er derfor ikke en model, der har vandtætte 

skotter mellem de enkelte kategorier. Modellen er m.a.o. en forsimpling af problemstillingen 

for at danne et grundlag for at beskæftige sig mere indgående med analysens resultater. 

Fordelen ved at inddele analysebegreberne i en model er, at det på en overskuelig vis 

illustrerer, hvordan persontyperne, maskulinitetsstrategierne og de implicitte værdier 

eventuelt kan placeres, og derved muliggøre en sammenfatning af analysens bidrag i fire 

grupperinger, der forhåbentlig gør diskussionen og konklusionen mere håndgribelig. 

73

Figur 8 – To overordnede dimensioner i problemstillingen 


Blivere Håndværkeren, stedbundne 

ressourcer. 

Tilknyttede Ikke-tilknyttede 

Landlig idyl, bonderøven. 

Rooted maskulin strategi 

Flyttere (Overvejende) Mobilitet som 

ressource. 

Landlig idyl, (nostalgisk) bonderøv 

Rooted/routed maskulin strategi 

Indgår ikke i specialets 

empiriske materiale 

Mobilitet som ressource 

Landlig kedsomhed – 

kritiske over for bonderøvsidentiteten 

Routed maskulin strategi 

I de følgende afsnit vil jeg forsøge at diskutere, hvorledes hver af de fire grupper kan siges at 

være sammensat. I gennemgangen af ovenstående tabels kategorier anvendes de begreber, 

der udspringer af analysen. Herved er det min intention at få hver af de tre analysekapitlers 

bidrag til at indgå sammen, således at hele analysen integreres på tværs af kapitlerne. 

Diskussionen af de fire grupper sker således på baggrund af den allerede præsenterede 

empiri og teori, hvorfor der ikke i samme grad bliver introduceret nye kilder. Formålet med 

dette kapitel er at indsætte de forskellige elementer af analysen i en samlet ramme, der 

forholder sig direkte til problemformuleringen. Samtidig er det ambitionen at bevare fokus på 

specialets case, Horne Land, men på baggrund af en inddeling der i princippet kan appliceres 

på alle eksempler af Udkantsdanmark. 

Grupperne er skabt på baggrund af analysen, men er således ikke tænkt som kategorier, der 

er særegne for Horne Land. Grupperne er bevidst opdelte i hver af de to dimensioner for 

netop at tydeliggøre, hvordan såvel de unge mænds valg om at flytte eller blive boende som 

deres tilknytning til lokalområdet har stor betydning for dette speciales svar på 

problemformuleringen. 

74

6.1.1. ’Tilknyttede-blivere’ 


Udgangspunktet for specialet er som bekendt at komme nærmere en forståelse af, hvorfor 

nogle unge mænd aktivt vælger at blive boende i et område i Udkantsdanmark. Den 

undergruppe af unge mænd, der vælger at ’blive’ boende og som føler sig ’tilknyttet’ til 

lokalområdet er dette speciales primære fokus. Disse unge mænd identificerer sig med 

lokalområdet og mener, at de let kan finde de erhvervsmæssige linjer, som de ønsker at 

beskæftige sig med. De af informanterne, der tilhører denne gruppe af unge mænd, er ofte 

engageret i lokale foreninger som eksempelvis fodbold- eller badmintonklubben. Selv de, der 

ikke er medlem af en klub eller forening i lokalområdet, har også deres nærmeste vennekreds 

i lokalområdet. Mange af venskaberne, der med årene kan udvikle sig til en opfattelse af et 

lokalforankret fællesskab, udspringer fra folkeskoletiden på Horne Skole. 

Det er min overbevisning, at mange af dem, der tilhører ’tilknyttede-blivere’-gruppen arbejder 

i diverse håndværksfag, hvilket også muliggør, at de unge ofte kan tage uddannelsen og senere 

arbejde uden at skulle flytte fra Horne Land. Selvom denne gruppe i udgangspunktet kan siges 

at have det mindste incitament til at flytte hjemmefra, er der alligevel mange af dem, der gør 

det i en ret ung alder, da netop denne gruppe – pga. arbejdet inden for håndværksfagene – 

relativt tidligt opnår en indtægt, der kan dække udgifterne ved at bo på Horne Land. Dette 

hænger også sammen med, at ’tilknyttede-blivere’ efterstræber nogle andre værdier end 

”flytterne”. 

For mange af de ’tilknyttede-blivere’ giver tilværelsen i Udkantsdanmark nogle attraktive 

muligheder – også ud over den fortsatte kontakt til det nære fællesskab i form af stedbundne 

ressourcer; der eksempelvis bliver illustreret ved håndværkernes villighed til at hjælpe med 

restaurering af hinandens huse - Beck & Ebbensgaard (2005) har lignende pointer i deres 

analyse. De lave boligomkostninger giver de unge ’tilknyttede-blivere’ mulighed for at købe 

bil, og dermed erhverve sig en anden form for mobilitet end deres jævnaldrende, der flytter til 

de store byer. Bilerne er ikke alene potentielle statussymboler for de unge mænd; de indgår 

også i en større fortælling om hvilke værdier og muligheder, livet på landet indeholder. 

Bilerne bliver en del af oplevelsen af, at området overvejende er maskulint. Tilbuddene på 

landet bliver opfattet som særligt henvendt til (lokale) mænd, hvorfor det også bliver 

accepteret, at de jævnaldrende kvinder vælger at flytte til de større byer. De jævnaldrende 

75


kvinders flyttemønstre bekræfter de ’tilknyttede-blivere’ i, at de har valgt rigtigt. En rooted 

strategi giver dem mulighed for at praktisere aktiviteter, der er gennemført maskuline, 

hvorfor de i mindre grad end de øvrige grupper af unge mænd føler et behov for at begrunde 

deres valg af livsstil og bopæl. 

Blandt ’tilknyttede-blivere’ er der en forståelse af, at livet på landet ikke bliver opfattet som 

misundelsesværdigt af mange jævnaldrende kvinder og mænd bosat i byerne. Denne 

opfattelse hænger sandsynligvis også sammen med mediernes fokus på nuværende og 

kommende problemer for Udkantsdanmark; i indledningen har jeg inddraget nogle af disse 

fortællinger om Udkantsdanmark. Derfor er begrebet Udkantsdanmark heller ikke en term, 

som de ’tilknyttede-blivere’ nødvendigvis ønsker at benytte til at beskrive deres eget 

lokalområde. Den negative omtale af Udkantsdanmark kan til gengæld have den effekt, at de 

’tilknyttede-blivere’ i endnu højere grad føler sig tilknyttet til lokalområdet og fællesskabet, da 

det fremstår truet af omgivelserne. Den negative omtale kan opfattes som en direkte trussel af 

den identitet og værdier, som ’tilknyttede-blivere’ oplever, at de tilhører. ’Tilknyttede-blivere’ 

er mere villige til at beskrive sig selv som bonderøve, der i modsætning til Udkantsdanmark 

ikke er forbundet med negative konnotationer, men derimod (og på humoristisk vis) 

understreger, at de kommer fra landet, og at denne livsform er distinkt anderledes end 

byboernes. Hele debatten omkring Udkantsdanmark kan for denne gruppe af unge mænd let 

opfattes som et elitært projekt af storbyboere, der mangler indsigt i livet på landet. Bonderøvs- 

identiteten bliver en måde, hvormed de unge ’tilknyttede-blivere’ kan beskrive sig selv i en 

positiv forstand, samtidig med, at de understreger tilhørsforholdet til landet. Derfor er det 

også nødvendigt for bonderøvene at fremhæve og overdrive eventuelle forskelle mellem sig 

selv og personer bosat i områder, der ikke er for bonderøve; hvilket i dette speciale specifikt 

omhandler folk fra Faaborg. I parentes bemærket har selve ordet ”bonderøv” fået flere 

positive konnotationer i den brede befolkning de senere år qua det populære tv-program af 

samme navn. Denne dyrkelse af den romantiske forestilling om bonderøven er dog mere 

udbredt blandt storbyboere end blandt unge mænd på landet, for hvem bonderøv er en 

betegnelse for lokal tilknytning til fællesskabet, der ikke har noget med landbrugsæstetik og 

hjemmedyrkning af grøntsager at gøre. 

76

6.1.2. ’Tilknyttede-flyttere’ 


Eftersom målgruppen for specialet spænder forholdsvis bredt, omhandler empirien også unge 

mænd, der endnu ikke er flyttet hjemmefra, og derfor endnu ikke har truffet valget om, 

hvorvidt de ønsker at flytte fra hjemegnen. Trods det forhold, at en stor del af enhver 

ungdomsårgang vælger at flytte, er det for mange ikke ensbetydende med, at de ønsker at 

vende lokalområdet og det nære fællesskab ryggen. De ’tilknyttede-flyttere’ omfatter de unge, 

der vælger at flytte fra landet, primært på grund af uddannelse, men som også kan forestille 

sig at flytte tilbage til lokalområdet i en senere alder. Resultaterne fra en rapport fra Statens 

Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet fra 2010 indikerer imidlertid, at det er 

tvivlsomt, hvorvidt de flytter tilbage. Der er ganske vist er en tendens til, at nogle unge flytter 

tilbage til ”yderområderne”, når de har færdiggjort deres uddannelse - men der er mange 

højtuddannede, der ikke flytter tilbage pga. færre job- og karrieremæssige muligheder 

(Andersen et al. 2010: 7,17). 33 

For de ’tilknyttede-flyttere’ kan afskeden med lokalområdet være tung, hvorfor det også er 

tungtvejende grunde, der får flytningen til at fremstå som en nødvendighed for den unge. I 

denne sammenhæng er uddannelsen som nævnt en væsentlig begrundelse for de unges 

flytning, eftersom mulighederne for at tage videregående uddannelser i nærområdet næsten 

udelukkende er begrænset til håndværksorienterede erhverv. Derfor består gruppen af 

’tilknyttede-flyttere’ også i særlig grad af gymnasieelever, der har bevaret deres vennekreds i 

lokalområdet. Tilknytningen til lokalområdet kan blandt andet være resultatet af engagement 

i lokale sportsklubber for de unge mænd, som medfører, at deres omgangskreds bliver andre 

mænd, der er bosat i lokalområdet – og ikke nødvendigvis som i tilfældet med Horne Land, 

andre unge bosat i Faaborg. 

Selvom de ’tilknyttede-flyttere’ derfor ikke umiddelbart passer ind i den stereotype 

forestilling om den unge håndværker fra landet, kan de sagtens genkende elementer af sig selv 

i portrætteringen af bonderøven. Hvor bonderøvs-kategorien for de ’tilknyttede-blivere’ er en 

mærkat, der er medvirkende til at bevidstgøre dem om forskelligheden mellem dem og folk 

fra større byer (herunder Faaborg), så er begrebet bonderøv for de ’tilknyttede-flyttere’ en 

33 De områder, som rapporten omhandler, bliver betegnet som ”yderområder”. Det skal i denne sammenhæng 

noteres, at rapporten ikke omfatter Faaborg-Midtfyn kommune. 

77


reminiscens om de værdier, som opvæksten på landet har givet dem. Det bliver m.a.o. et 

nostalgisk minde om deres baggrund snarere end et udtryk, der medvirker til aktivt at 

sammentømre/vedligeholde et fællesskab af jævnaldrende venner. Nostalgien bliver for de 

’tilknyttede-flyttere’ en måde at fastholde et billede af lokalområdet og særligt den landlige 

idyl, der indtager en stor rolle for denne gruppe af unge mænd. Den fysiske afstand til 

lokalområdet, som de ’tilknyttede-flyttere’ oplever - først når de starter på gymnasiet og siden 

når de flytter fra stedet - kan være medvirkende til, at deres opfattelse af omgivelsernes 

betegnelse af dem som bonderøve i høj grad opfattes som humoristisk, da de unge mænd i 

denne gruppe allerede ved, at de flytter. Derimod kan det være sværere for de unge 

’tilknyttede-flyttere’ at identificere sig med håndværkernes livsstil, og betydningen af at få en 

bil fylder heller ikke meget blandt de ’tilknyttede-flyttere’ for hvem mobilitet er en ressource, 

der giver mulighed for at undersøge andre områder. Dette syn på mobilitet kan eksempelvis 

udspringe af erfaringer gjort i teenageårene eller begyndelsen af tyverne, hvor nogle unge 

vælger at tage på en længere rejse i eller uden for Europa, hvilket kan være medvirkende til at 

give dem et andet syn på mulighederne i lokalområdet. På baggrund af egen og til dels de 

anvendte kilders empiri er det min erfaring, at de ’tilknyttede-flyttere’ oftere kommer fra 

familier med flere ressourcer, end det er tilfældet blandt ’tilknyttede-blivere’. De unge mænd 

fra disse to grupper oplever dog ikke nødvendigvis selv, at de har haft forskellige 

forudsætninger – og i endnu mindre grad at disse forudsætninger skulle være afgørende for 

deres valg af bopæl. 

De ’tilknyttede-flyttere’ kan sagtens være optagede af lokale begivenheder og udviklingen af 

området. Nogle af informanterne, der havde gjort sig klart, at de ville flytte, var således meget 

optagede af de eventuelle negative konsekvenser, som nedlæggelsen af de tre øverste 

klassetrin på den lokale Horne Skole, kan have for lokalområdet. Denne dobbelthed, der er 

indlejret i gruppen af ’tilknyttede-flyttere’, hvor afskeden med fællesskabet erstattes af en 

nostalgisk bekymring for lokalområdet, har også betydning for de ’tilknyttede-flytteres’ 

maskuline strategi, der hverken kan siges at være entydigt rooted eller routed. Denne gruppe 

af unge mænd kan opleve en loyalitetskonflikt, når de skal forholde sig til, hvorfor de vælger 

at flytte fra området, hvilket kan betyde, at de ikke ønsker at kritisere deres jævnaldrende 

kammerater, der bliver boende i området. Omvendt kan de ’tilknyttede-flyttere’ ikke i 

udgangspunktet forvente at forblive en del af det lokale fællesskab, med mindre de yder en 

78


indsats for at bevare kontakten med folk fra lokalområdet; eksempelvis ved ofte at komme på 

besøg i lokalområdet i weekenderne. 

6.1.3. ’Ikke-tilknyttede-flyttere’ 

De ‘ikke-tilknyttede-flyttere’ opfatter ikke sig selv som en del af et fællesskab i lokalområdet. 

De har muligvis venner i lokalområdet, og nogle vennekredse kan være opbygget om en fælles 

ambition om at flytte fra lokalområdet efter afslutningen på ungdomsuddannelsen eller 

lignende. Denne kategori af unge mænd kan således sagtens være en del af et fællesskab, der 

udspringer af kendskabet til andre unge fra lokalområdet, men hvor der blandt ’bliverne’ er 

forskellige strategier til enten at beskytte eller bevare minderne om et fællesskab i 

lokalområdet, kan fællesskabet blandt de ’ikke-tilknyttede-flyttere’ bestå i at kontrastere sig 

selv i forhold til de andre unge, da de ikke ønsker at blive opfattede som bonderøve. 

Hverken det teoretiske eller det empiriske grundlag for dette speciale muliggør at fastslå, 

hvor store de fire grupper af unge mænd måtte være. Men at denne gruppe af ’ikke- 

tilknyttede-flyttere’ eksisterer i landområder bliver bakket op af forskning, der beskriver, 

hvordan nogle unge anser det for at være nødvendigt at bryde med lokalområdet for at 

komme videre (på engelsk ”get out to get on” - se f.eks. Stockdale 2002:46). Hvilket særligt 

kan gælde for de unge, der ønsker at arbejde i erhverv, der kræver en længerevarende 

uddannelse - og hvor jobmulighederne alt andet lige er mindre i Udkantsdanmark. Hvad angår 

mulighederne omkring arbejde og uddannelse kan de ’tilknyttede-flyttere’ hhv. de ’ikke- 

tilknyttede-flytteres’ motiver i udgangspunktet være ens. Det forhold, der adskiller disse to 

grupper er netop ikke valget, men derimod opfattelsen af lokalområdet og måske særligt 

fællesskabet i lokalområdet. De ’ikke-tilknyttede-flyttere’ har ikke samme nostalgiske forhold 

til det lokale, hvorfor de heller ikke ville finde det upassende at betegne landlige områder som 

Udkantsdanmark. Denne gruppe af unge mænd anser ikke debatten om Udkantsdanmark som 

anstødelig, da den kan være medvirkende til at give deres valg om at flytte fra lokalområdet 

legitimitet ved at påpege, at der ingen fremtidsperspektiver er ved at blive. Begrebet bonderøv 

er for de ’ikke-tilknyttede-flyttere’ en titel, som de ikke ønsker at få tildelt, men som fungerer 

som en term, der netop adskiller dem fra ’bliverne’. 

79


Årsagen til, at de ’ikke-tilknyttede-flyttere’ ikke identificerer sig med lokalområdet, kan 

udspringe af mange forskellige forhold. Et par af informanterne beskrev, hvordan de ikke 

kunne se sig selv blive boende på Horne Land, da de var tilflyttere og derfor ikke følte en 

særlig tilknytning til halvøen. Uanset hvilke motiver, der ligger til grund for flytningen fra 

lokalområdet anlægger ’ikke-tilknyttede-flyttere’ en routed strategi som forklaring på deres 

brud med fællesskabet. De maskuline idealer, som de jævnaldrende ’blivere’ fremhæver, vil 

ikke appellere til de ’ikke-tilknyttede-flyttere’. ’Blivernes’ maskuline idealer er dog så 

entydige, at det på mange måder kan være mere besværligt for de ’ikke-tilknyttede-flyttere’ at 

forsvare deres dispositioner, da det ikke på samme måde kan siges at være entydigt mandigt 

at flytte og foretrække storbylivet. Dette kuriosum bevirker også, at de unge ’ikke-tilknyttede- 

flyttere’ har en interesse i at beskrive de jævnaldrende bonderøve og håndværkere som 

tryghedssøgende tabere for derved at undergrave den form for maskulinitet, de praktiserer. 

Dette er en egentlig konfrontation om retten til at definere, hvem der kan betegnes som 

”outsidere”. Eftersom mange af de ’ikke-tilknyttede-flyttere’ har familie bosiddende i det 

landlige lokalområde, kan denne konflikt have betydning for deres selvopfattelse selv efter de 

er flyttet til en større by, da de fra tid til anden konfronteres med ’blivere’ eller mødes med 

forestillingen om at være bonderøv blandt nyerhvervede venner i storbyen. Denne gruppes 

afvisning af identiteten som bonderøv kan derfor potentielt udgøre et større pres for det 

tilbageværende fællesskab, da de ’ikke-tilknyttede-flytteres’ alternative fællesskab reelt kan 

siges at være en udfordring for en rooted strategi blandt de øvrige unge mænd. De ’ikke- 

tilknyttede-flyttere’ er en gruppe af unge mænd, der ikke har nogen interesse i at modsige 

myterne om tabermændene fra Udkantsdanmark. 

6.1.4. ’Ikke-tilknyttede-blivere’ 

Den sidste af de fire kategorier, som jeg her beskriver på baggrund af analysens resultater, er 

ikke direkte repræsenteret i dette speciales empiri. Dette er dog ikke ensbetydende med, at 

kombinationen af ikke at føle sig tilknyttet lokalområdet og samtidig blive boende er uden 

relevans i denne sammenhæng, da denne kategori indeholder et paradoks, der er en kort 

gennemgang værdig. 

80


Jamieson (2000) påpeger, at også unge, der vælger at blive ’boende’, i forskellig grad kan være 

’ikke-tilknyttede’ til lokalområdet (ibid.: 213). Jamieson uddyber dog ikke, hvorfor denne 

gruppe af unge vælger at blive boende, når de ikke føler sig tilknyttet og ytrer ønske om at 

flytte. På den ene side må man antage, at de ’ikke-tilknyttede-blivere’ ikke indgår som en del 

af det lokale fællesskab, da dette er afgørende for følelsen af at være tilknyttet til et sted. På 

den anden side bliver fraværet af stedbundne ressourcer ikke erstattet af en mobilitet som 

ressource, hvilket er tilfældet for de ’ikke-tilknyttede-flyttere’. Denne umiddelbare mangel på 

ressourcer eller metode til erhvervelse af potentielle ressourcer må nødvendigvis også stille 

denne gruppe af unge mænd i et dilemma i forhold til, om de kan anlægge rooted strategi for 

deres valg af at blive boende. Det ville være meget interessant at have data for personer, der 

kunne siges at tilhøre denne gruppe, da det ikke er muligt på baggrund af interviewene eller 

spørgeskemaresultaterne at frembringe en forklaring på denne gruppes refleksioner om 

deres tilhørsforhold og tilknytning. 

Denne gruppe af unge mænds ambivalente forhold til lokalområdet stiller dem uden for det 

lokale fællesskab, men det kan tænkes, at de gennem den nye teknologis muligheder har 

fravalgt det lokale fællesskab til fordel for fællesskaber, der eksisterer og vedligeholdes via 

sociale medier på internettet. Derfor er de ’ikke-tilknyttede-blivere’ ikke nødvendigvis 

isolerede og/eller marginaliserede. Den manglende oplevelse af tilknytning til lokalområdet 

kan dog have betydning for, om og hvorledes de måtte ønske at ytre sig om forhold, der 

relaterer sig til lokalområdet. Jeg kan derfor heller ikke sige mig fri for at have en idé om, at 

nogle af de informanter, der ikke ønskede at deltage i interviewene til dette speciale netop 

tilhører gruppen af ’ikke-tilknyttede-blivere’ - hvilket er uheldigt for både dataindsamlingens 

udførelse, samt validiteten og reliabiliteten af specialets empiri. I den kontekst er det også 

værd at forholde sig kritisk til, om mit samarbejde med Lokalrådet i forbindelse med 

rekrutteringen af informanter har betydet, at jeg slet ikke har haft øje for de ’ikke-tilknyttede- 

blivere’, da rekrutteringen primært foregik ved at henvende sig til unge mænd i den lokale 

fodboldklub samt personer som Lokalrådet havde kendskab til. I hvert tilfælde ville denne 

rekrutteringsmetode indebære en mindre sandsynlighed for at omfatte ’ikke-tilknyttede- 

blivere’. 

81


Det manglende netværk i lokalområdet bevirker, at man med rette kunne fremhæve, at denne 

gruppe af unge mænd i virkeligheden kunne være den mest interessante at undersøge, da der 

muligvis er tale om de mest ressourcesvage unge mænd, der har brug for mest mulig støtte, 

hvis de skal være i stand til at gennemføre en uddannelse. Med de forskellige politiske 

partiers uddannelsesmæssige ambitioner in mente er det væsentligt at få kortlagt denne 

gruppe, da det ikke er nogen hemmelighed, at der er en stor gruppe af unge mænd i 

Udkantsdanmark, der ikke opnår en uddannelse. 

6.2. Hvad med kvinderne? 

Udgangspunktet for nærværende speciale er at undersøge det kønsmæssige aspekt i den 

overordnede problemstilling for Udkantsdanmark. Det har ikke tidligere skortet på mediernes 

opmærksomhed på Udkantsdanmarks udfordringer, hvorimod kønnet som faktor i mindre 

grad er blevet inddraget i denne sammenhæng. Denne konstatering er ikke udtryk for, at 

mandsdominerede fællesskaber nødvendigvis er dét vigtigste eller mest problematiske felt 

inden for temaet yderområdernes fremtid i Danmark. Valget af nærværende speciales fokus 

skyldes, at koblingen mellem køn og fællesskabers mulige betydninger er et væsentligt aspekt, 

der i min optik endnu ikke i tilstrækkelig grad er blevet sociologisk afdækket i forbindelse 

med undersøgelser af Udkantsdanmark. 

På baggrund af de demografiske opgørelser fra Danmarks Statistik, som blev præsenteret i 

indledningen, er det åbenlyst, at der er en forskel mellem unge mænd og unge kvinder i 

forholdet omkring bosættelse i byen eller på landet. Dette udgangspunkt er dog ikke så 

indlysende, som det muligvis kan fremstå på baggrund af problemformuleringen. Det er 

muligt at indvende, at udviklingen i Danmark i takt med kvinders indtræden på 

arbejdsmarkedet og fortsat stærkere repræsentation på de højere læreanstalter (målt i 

antallet af studerende) samt en overordnet tendens til, at unge i dag i højere grad end 

tidligere har muligheden for at flytte fra lokalområdet, bevirker, at kønsforskellene bliver 

mindre. Med baggrund i disse observationer agiterer nogle for, at kønnet ikke længere er et så 

betydningsfuldt aspekt i studiet af unge menneskers valg af levevis (se f.eks. Brannen & Nilsen 

2002: 514; du Bois-Reymond 1998:65). Det er ikke desto mindre min påstand, at køn til 

stadighed er et afgørende element for unge menneskers valg af livsform og identitet; og i 

forlængelse heraf også valg af bopæl. De unge mennesker kan ikke frigøre sig fra deres køn; 

82


det har betydning for omgivelsernes forventninger til dem og de potentielle fællesskaber, som 

de unge kan indgå i. Det danske samfunds udvikling de senere år har efter min mening 

snarere bekræftet, at køn er særdeles vigtigt. De unge kvinder har taget mobiliteten som 

ressource til sig, og de distancerer sig fra de jævnaldrende mænd, hvad angår uddannelse og 

ansættelsesmæssig sikkerhed på arbejdsmarkedet. 34 

Baggrunden for dette speciale er, som tidligere nævnt, blandt andet rapporten udarbejdet af 

konsulentfirmaet Rådgivende Sociologer i samarbejde med Lokalrådet på Horne Land fra 

2009, hvorfor det i et vist omfang er muligt at inddrage nogle perspektiver på kvinders 

indstilling i relation til dette speciales problemstilling, selv om rapporten naturligvis har et 

andet sigte end specialet. Jeg ønsker dog - ganske kortfattet - at inddrage nogle af rapportens 

konklusioner i denne sammenhæng, eftersom den både har en kønsmæssig indgangsvinkel til 

emnet og har indsamlet sine resultater fra samme lokalområde. 

I rapporten, der er baseret på to fokusgruppeinterviews og en mindre 

spørgeskemaundersøgelse, fremhæver kvinderne bosat på Horne Land, at fritidstilbuddene og 

de kulturelle arrangementer har stor betydning for deres trivsel, hvilket ikke i sig selv er en 

overraskende konklusion - men det tegner et billede, der minder om de unge mænds 

fortællinger, nemlig at engagementet i diverse fritidsaktiviteter har betydning for, om de unge 

bliver en del af det lokale fællesskab. Rapporten påpeger, at lokalområdet indeholder mange 

stedbundne ressourcer (Rådgivende Sociologer 2009:41). Eftersom rapporten fokuserer på 

fastholdelse og tiltrækning af kvinder til Horne Land, har informanterne naturligvis en 

interesse i at ”sælge” lokalområdets fællesskab til potentielle tilflyttere og eventuelle læsere af 

rapporten. Dette ændrer dog ikke ved, at der er en generel opfattelse blandt rapportens 

informanter – der alle kan siges at tilhøre gruppen, der i dette speciale betegnes som 

’tilknyttede-blivere’ – at lokalområdet er præget af en stærk social kohæsion. De, der bliver, er 

en del af fællesskabet, er rapportens budskab. 

Rapporten beskriver også, hvordan det særligt er ”det grå guld”, der aldersmæssigt er stærkt 

repræsenteret blandt kvinderne på Horne Land (ibid.:41). Dette giver også anledning til nogle 

34 Professor Martin D. Munk påpeger i en artikel fra 2009, at mænds risiko for at blive ledige er 70 % større end 

kvinders. Ydermere fremhæver Munk tal fra Danmarks Statistik, der viser, at 76 % af 25-årige mænd, hvis forældre er 

faglærte, hverken har gennemført eller er i gang med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det 

tilsvarende tal for 25-årige kvinder, hvis forældre er faglærte, er 56 % (Munk 2009:11). 

83


resultater i rapporten, der er interessante i forhold til de unge mænds udsagn. Eksempelvis 

ønsker kvinderne en større åbenhed over for udefrakommende initiativer, og de anbefaler, at 

der igangsættes en ”branding” af Horne Land, således at omgivelserne kan få et indblik i 

lokalområdets kvaliteter. Dette ønske om at forandre omverdenens syn på lokalområdet, 

finder jeg umiddelbart ikke i analysen af de ’tilknyttede-blivere’ blandt de unge mænd, der 

netop gør en dyd ud af at bevare forskellighederne til større byer og derved bevare de 

særegne kvaliteter, der er ved at være en bonderøv. Det mere afgrænsede og ekskluderende 

fællesskab blandt de unge mandlige ”blivere” er for mig et udtryk for et stærkere lokalt 

forankret fællesskab, der muligvis er resultatet af, at de unge mænd i årene fra de er 16 til 25 

år bliver konfronteret med muligheden for at flytte væk af deres jævnaldrende, hvorfor de 

også må retfærdiggøre deres beslutning om at blive. De unges mobilitet er m.a.o. medvirkende 

til at forstærke deres identitet som bonderøve, hvorimod de ældre og mere fastetablerede 

horneboere ikke på samme vis må forventes at skulle forsvare deres tilknytning til 

Udkantsdanmark. 

6.3. Udkantsdanmark og de unge mænd – opsummering på diskussionen 

Dette speciales primære fokus på fællesskabets betydning for de unge mænd lægger op til en 

vurdering af, hvordan de to dimensioner opstillet i dette kapitel – og særligt forholdet 

vedrørende ’tilknyttede’ versus ’ikke-tilknyttede’ – kan anvendes i forhold til det teoretiske 

fundament, der definerer begreberne fællesskab og Udkantsdanmark i denne kontekst. En 

væsentlig pointe ved at skelne mellem ’tilknyttede’ og ’ikke-tilknyttede’ er, at distinktionen 

tydeliggør betydningen af tilhørsforholdet til det lokale fællesskab. I forhold til begreberne 

Gemeinschaft og Gesellschaft er det min hensigt at vise, hvordan nogle af de forskelligheder, 

som Tönnies identificerede ved de to fællesskabsformer, eksisterer i de unge mænds 

opfattelser af det lokale fællesskab. Dermed ikke sagt, at fællesskabet på Horne Land er 

identisk med eller et synonym for Gemeinschaft. Det, som dimensionen vedrørende 

’tilknyttede’/’ikke-tilknyttede’ supplerer analysen med, er en indsigt i, hvilken betydning 

fællesskabets intimitet, naturlighed og stedbundenhed har for de unge mænds identificering 

med lokalområdet og valg af at blive boende. Den nostalgi, som kendetegner både ’tilknyttede- 

blivere’ og ’tilknyttede-flyttere’, besidder kvaliteter, der på et følelsesmæssigt plan minder om 

Gemeinschaft. 

84


Ved at introducere ’tilknyttede’ som en kategori er det også muligt at adskille de personer, der 

flytter fra dem der bliver boende, dog uden nødvendigvis at skulle gøre det til et spørgsmål 

om indgå eller bryde med et Gemeinschaft-lignende fællesskab. Gemeinschaft-begrebet er 

anvendeligt i denne analyse, da det bidrager med en teori om, hvordan et fælles værdisæt har 

betydning for et lokalområde, hvilket er omdrejningspunktet for den måde, hvormed 

fællesskab er defineret i dette speciale. Der er alligevel en væsensforskel, idet min tilgang til 

problemstillingen lægger op til, at de unge mænds beslutning om at være ’flyttere’ eller 

’blivere’ er et valg, som de selv træffer. Dette valg og dermed distinktionen mellem ’flyttere’ og 

’blivere’ giver dog kun mening, såfremt man også inddrager spørgsmålet om at være 

’tilknyttet’. Selvom alle fire kombinationsmuligheder over de to dimensioner er nævnt, er det 

nødvendigt at differentiere de ’tilknyttede’ og de ’ikke-tilknyttede’ for at forstå overvejelserne 

bag beslutningen om at flytte eller blive, hvis det skal være muligt at svare på hvorfor de unge 

mænd bliver boende eller flytter; og ikke blot hvem der er ’blivere’ eller ’flyttere’. 

Hvor spørgsmålet om ’tilknyttet’ eller ’ikke-tilknyttet’ er væsentligt, i og med at det 

kvalificerer en diskussion af forskellen mellem at blive eller flytte, er dimensionen vedrørende 

’blivere’ eller ’flyttere’ særdeles relevant af to årsager. For det første er det et håndgribeligt 

dilemma, der udgør præmissen for selve specialets problemformulering. Det håndgribelige 

består bl.a. i det faktum, at de unge mænd helt entydigt udgør et flertal blandt personer i 

deres aldersgruppe bosat i yderområder af Danmark, hvilket er medvirkende til at kæde 

Udkantsdanmarks udfordringer sammen med køn. Endvidere er valget mellem at blive eller 

flytte en afgørelse, som de unge ikke kan undgå at skulle træffe. De unge mænd er nødsaget til 

at forholde sig til, om de vil blive boende i nærområdet, efterhånden som de flytter 

hjemmefra. Spørgsmålet om ’blivere’ og ’flyttere’ er derfor også en indgangsvinkel til emnet, 

der gør det lettere i interviewsituationer at få informanter til at udtrykke deres holdninger, 

hvorimod et interview, der beskæftiger sig med, hvorvidt de unge mænd føler sig knyttede til 

lokalområdet let kan blive for diffust og altomfattende til, at informanterne kan svare på 

spørgsmålene. 

For det andet er dimensionen ’blivere’/’flyttere’ relevant, idet den forholder sig direkte til en 

af Udkantsdanmarks største udfordringer. Det er et problem, at mange yderområder i 

Danmark oplever en affolkning, og det kan være vanskeligt at få højt uddannede personer til 

85


at flytte til Udkantsdanmark, hvilket kan have en negativ indvirkning på udviklingen af 

lokalområdet (jf. afsnittet om ’tilknyttede-flyttere’). Foretog man en tilsvarende undersøgelse 

af fællesskabsformer blandt unge mænd i en bydel i København, ville der ikke være den 

samme nødvendighed af at skulle vælge mellem at flytte eller blive. Det er lettere for en ung 

mand, der er opvokset i en universitetsby at bevare kontakten med det lokale fællesskab og 

samtidig fortsætte på en videregående uddannelse, end hvis han er bosiddende i 

Udkantsdanmark. Derfor indtager uddannelse også en betydende funktion for det lokale 

fællesskab i Udkantsdanmark, hvor håndværkerne repræsenterer et valg om at være ’blivere’. 

Det er min påstand, at de begrænsede uddannelsesmæssige muligheder i Udkantsdanmark 

bevirker, at skellet mellem ’blivere’ og ’flyttere’ står langt skarpere blandt de unge mænd, end 

tilfældet er i de større byer. I den forstand kan Simmels konstatering omkring det stærke 

sammenhold i landsbyerne siges at være aktuel, om end det naturligvis ikke kan siges at være 

entydigt positivt eller negativt. 

De unges syn på tilværelsen i lokalområdet bliver i denne analyse af problemstillingen i højere 

grad et produkt af en overordnet ramme, hvori de unge mænd forsøger at skabe sig en mening 

med tilværelsen; enten i lokalområdet eller ved at flytte væk. Det interessante er for mig at se, 

at de unge mænd - uanset, hvilke ønsker de har for fremtiden - anlægger maskuline strategier. 

Dette speciale har særligt fokuseret på, hvorfor nogle unge mænd vælger at blive boende. 

Derfor er de resultater, der er fremkommet af analysen også særligt koncentreret om denne 

gruppe. Denne gruppe af unge mænd fremhæver egenskaber ved dem selv, der har en entydig 

maskulin værdi. Således er både bonderøven og håndværkeren maskuline persontyper. Dette 

er dog ikke ensbetydende med, at de ’ikke-tilknyttede-flyttere’ lægger det maskuline fra sig. 

De forsøger tilsvarende at anlægge strategier, der er maskuline og som betoner, hvordan 

mobiliteten og opbruddet med det lokale er maskulint. Derfor er det også mit argument, at den 

skæve fordeling af unge mænd og kvinder i Danmark ikke er resultatet af tilfældigheder, men 

er tæt knyttet til de identiteter og forventninger i omgivelserne, der er til de unge i landlige 

lokalområder. Det er derfor, at fællesskabet er en afgørende faktor for problemstillingen, og 

det er derfor, at køn bør indgå i analyser af Udkantsdanmarks udfordringer. 

86

7. Konklusion 


Dette speciale tager udgangspunkt i en undren over, at der er en markant overvægt af unge 

mænd i forhold til jævnaldrende kvinder i områder uden for storbyerne i Danmark. Denne 

uligevægt er ikke alene interessant, da den illustrerer en markant kønsforskel, men også set i 

lyset af de senere års mediefokus på Udkantsdanmark og de udfordringer som yderområder 

står overfor: Hvorfor er der overhovedet nogen unge, der ønsker at blive boende? Og hvorfor 

er det særligt mænd? Med halvøen Horne Land på Sydvestfyn som case har jeg forsøgt at 

opstille nogle svar på disse spørgsmål. 

Med begrebet Udkantsdanmark forsøger jeg at afdække de fællesskabsmæssige 

omstændigheder, der har betydning for, at de unge mænd føler sig knyttede til deres 

lokalområde. Udkantsdanmark bliver derfor i denne sammenhæng ikke anvendt som en 

egentlig geografisk opdeling af landet. Udkantsdanmark er en identitetsmarkør for de unge 

mænd, hvorved de definerer sig selv og deres tilknytning til lokalområdet. Udkantsdanmark er 

en selvforståelse blandt de unge mænd, der konstituerer deres fællesskab som en kontrast til 

livet i de større byer. De større byer er i denne sammenhæng i lige så høj grad Faaborg som 

København og Odense. De unge mænds skelnen mellem land og by beror ikke på en egentlig 

vurdering af byernes størrelser, men en oplevet forskellighed mellem unge fra storbyerne og 

unge fra landet. Dette understreger, at oplevelsen af at tilhøre Udkantsdanmark afhænger af 

udgangspunktet og tilknytningen til et fællesskab, der står i kontrast til storbylivet. 

Tilknytningen til lokalområdet demonstrerer de unge mænd ved at beskrive sig selv og deres 

ligesindede som bonderøve, der vedstår deres tilknytning til lokalområdet og Udkantsdanmark 

som livsstil – uanset om de vælger at flytte eller blive boende. Heri er en væsentlig pointe, at 

de unge mænd, der alligevel vælger at flytte fra lokalområdet ikke nødvendigvis mister den 

følelsesmæssige tilknytning – de kan med andre ord godt forblive bonderøve i deres egen 

optik. Jeg vil dog vove at påstå, at oplevelsen af at have Udkantsdanmark som en del af 

identiteten bliver sværere for de unge mænd at opretholde, jo længere tid, de bor i en større 

by. 

De unge, der foretrækker livet på landet, opstiller nogle værdier, som de (kun) kan praktisere 

på landet, hvorfor det fremstår som mere attraktivt at bo på landet for denne gruppe. Disse 

87


unge mænd fremhæver mulighederne for at købe hus og eje bil i en tidlig alder - samtidig med 

at de kan bevare kontakten til det lokale fællesskab. De værdier, som de unge mænd opstiller 

som efterstræbelsesværdige, hænger også sammen med den grundlæggende uddannelses- og 

arbejdsprofil, som kendetegner de unge mænd, der bliver boende. For en stor del af denne 

gruppes vedkommende er det håndværksmæssige fag, der trækker i de unge efter 

afslutningen på folkeskolen. Dette betyder også, at der blandt de unge (både dem, der ønsker 

at blive, og dem, der gerne vil flytte væk) eksisterer en forståelse af, at håndværkere er 

personer, som bliver boende, hvorimod de unge, som starter på gymnasium eller 

handelsskole med tiden vil flytte fra lokalområdet. De unge mænds uddannelsesvalg hænger 

derfor naturligt sammen med en besvarelse af specialets problemformulering. 

Mange af de unge mænd vælger dog aktivt tilværelsen på landet til, og selv blandt de unge 

mænd, der flytter til større byer, kan bruddet med lokalområdet være forbundet med nostalgi 

og en stor følelse af tab. Endvidere er det særligt interessant, at der bag ræsonnementerne for 

eksempelvis valg af uddannelse og fordelene ved at være bosiddende på landet ligger en 

række forestillinger, som er direkte forbundet med de unges opfattelse af maskulinitet. Dette 

er også medvirkende til at fremstille tilværelsen på landet som en livsform, der appellerer 

mere til unge mænd end til unge kvinder. Dermed kan udviklingen i Udkantsdanmark blive en 

selvforstærkende proces, der bekræfter de unge mænd i, at de vælger rigtigt ved at blive 

boende, mens kvinderne efterlades med et indtryk af, at de må til storbyerne, hvis ikke de skal 

ende som håndværkere eller bonderøve; der er persontyper med maskuline egenskaber. 

Dette speciale bidrager med en forståelse af, at de unges mænds tilknytning til et fællesskab i 

lokalområdet er centralt for deres beslutning om enten at flytte eller blive. I min optik er det 

muligt at diskutere den overordnede problemstilling i forhold til to primære dimensioner, 

’flyttere’ kontra ’blivere’ og ’tilknyttede’ kontra ’ikke-tilknyttede’. Selv om denne opdeling 

naturligvis ikke medtager de utallige nuancer, der har betydning for den enkelte unges valg 

om at blive eller flytte, er det min påstand, at man – ved at inddele de unge mænd i fire 

undergrupper på baggrund af de to dimensioner – kan kvalificere diskussionen af de unge 

mænds motiver og beslutninger i forhold til bopæl og tilknytning til lokalområdet, hvilket 

relaterer sig til deres uddannelsesvalg, identitet og ikke mindst deres køn. 

88


Det er min påstand, at de unge mænd, der bliver boende, selv opfatter deres beslutning som et 

resultat af egne præferencer. De har et helt oprigtigt ønske om at forblive en del af det lokale 

fællesskab, og derfor fremstår det ikke som en egentlig mulighed for dem at flytte til en større 

by. Den gruppe af unge mænd, der kunne tænkes at blive imod deres eget ønske, er dem, som 

jeg har betegnet ’ikke-tilknyttede-blivere’. Denne gruppe indgår ikke i dette speciales 

empiriske materiale, hvorfor det er vanskeligt at diskutere gruppens motiver. Det vil dog 

fremadrettet være relevant at kortlægge denne gruppe unge mænd og få afklaret, hvordan de 

opfatter deres valgmuligheder og forholdet til lokalområdet. 

Man skal naturligvis være påpasselig med fremskrivninger, alligevel tegner der sig konturerne 

af en udvikling, hvor mænd uden videregående uddannelse udgør en stadig stigende andel af 

befolkningen i Udkantsdanmark. Det er dog en af dette speciales vigtigste pointer at fastslå, at 

det er fejlagtigt at betragte de unge mænd, der vælger at blive boende som ofre, der blot 

efterlades af de jævnaldrende kvinder med karriereambitioner. De unge mænd, der bliver 

boende, føler en stærk tilknytning til lokalområdet, og mediernes beskrivelse af deres 

lokalområde som Udkantsdanmark kan have en forstærkende virkning på sammenholdet og 

dermed tilknytningen indadtil. 

Selv om de unge mænd, der vælger at blive boende, ikke alle er lige ressourcestærke, er det 

efter min overbevisning mere sandsynligt, at de mænd, der bliver Udkantsdanmarks 

fremtidige tabere er de personer, der ikke er tilknyttet det lokale fællesskab, såsom f.eks. 

tilflyttere, end det er bonderøvene og håndværkerne. Er dette tilfældet, bør diskussionen i 

højere grad koncentrere sig om det lokale fællesskabs potentiale og muligheden for at få 

’tilknyttede-flyttere’ til at flytte tilbage snarere end blot at konkludere Udkantsdanmarks 

uundgåelige død. De unge mænd i Udkantsdanmark er et interessant emne, ikke alene fordi 

det er en underbelyst gruppe inden for samfundsvidenskaberne, men også fordi en forståelse 

af de unge mænds motiver til at blive boende har betydning for, om det eksempelvis er 

realistisk at indfri de politiske ambitioner om at uddanne en større andel af kommende 

ungdomsårgange. En forståelse af fællesskabernes betydning for de unge mænd giver efter min 

mening muligheden for at håndtere Udkants-problematikken fra politisk side på en måde, der 

belyser lokalområdernes kvaliteter samt giver en indsigt i, hvorfor Udkantsdanmark er en 

problemstilling og identitetsmarkør, hvor de unges køn er essentiel. 

89


8. Litteraturliste 

Andersen, Hans Skifter, Helle Nørgaard, Jesper Ole Jensen og Carola Simon 2010: Yderområder og deres til- 

og fraflytning. Baggrundsrapport til: SBi 2010:52: Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og 

strategier. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Bauman, Zygmunt 1996: “From Pilgrim to Tourist – or a Short History of Identity”, in Hall, Stuart and Paul 

du Gay (ed.): Questions of Cultural Identity. London: SAGE Publications: 18-36. 

Bauman, Zygmunt 2002: Fællesskab. En søgen efter tryghed i en usikker verden. 2. oplag. København: Hans 

Reitzels Forlag 

Bauman, Zygmunt 2003: ”Frihedens fremtid. Nogle konklusioner”. I Frihed. København: Hans Reitzels 

Forlag: 123-36 

Bay, Hans 2009: ”Vejning/vægtning af stikprøver”. Dansk Sociologi, 4, nr. 20: 113-20. 

Beck, Steen & Ebbensgaard, Aase B. 2009: Mellem Bagenkop og Harboøre – elevfortællinger fra danske 

udkanter. Gymnasiepædagogik nr. 75. Odense. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier: 

Syddansk Universitet. 

Bell, Michael M. 1992:”The Fruit of Difference: The Rural-Urban Continuum as a System of Identity.” Rural 

Sociology, 57, no. 1: 65-82. 

Bjerring, Bodil 2007: ”Skagen – en udkant til tiden”, i Svendsen, Gunnar L.H. og Hanne W. Tanvig (red.): 

Landvindinger: Landdistriktsforskning og perspektiver. Odense: Syddansk Universitetsforlag: 265-85. 

Bourdieu, Pierre 1986: “The Forms of Capital”, i Richardson, John G. (ed.): Handbook of Theory and 

Research for the Sociology of Education. New York: Greenword Press: 241-58. 

Bourdieu, Pierre 1994: “Socialt rum og symbolsk magt”, I Bourdieu, Pierre: Centrale tekster inden for 

sociologi og kulturteori. København: Akademisk Forlag: 52-69. 

Bourdieu, Pierre 1995[1979]: Distinktionen. En sociologisk kritik af dømmekraften. Frederiksberg: Det lille 

Forlag: 217-47. 

Brannen, Julia & Ann Nilsen 2002: “Young People’s Time Perspective: From Youth to Adulthood”. 

Sociology,36, nr. 3: 513-37. 

Bye, Linda Marie 2009: “’How to be a rural man’: Young men’s performances and negotiations of rural 

masculinities.” Journal of Rural Studies, nr. 25: 278-88. 

Campbell, Hugh 2000: “The Glass Phallus: Pub(lic) Masculinity and Drinking in Rural New Zealand”. Rural 

Sociology, 65, no. 4: 562-81. 

Campbell, Hugh & Bell, Michael M. 2000: “The Question of Rural Masculinities”. Rural Sociology, 65, no. 4: 

532-46. 

90


Campbell, Hugh, Bell, Michael M. & Finney Margaret 2006: “Masculinity and Rural Life: An Introduction”, in 

Campbell, Hugh, Michael Mayerfeld Bell & Margaret Finney (ed.): Country Boys. Masculinity and Rural Life. 

Pennsylvania: The Pennsylvania University Press: 1-22. 

Canaan, Joyce (1996): “One thing leads to another”, in Ghaill, M. Mac an (ed.): Understanding Masculinities. 

Buckingham: Open University Press. 

Castle, Emery N. 2002: “Social Capital: An Interdisciplinary Concept”. Rural Sociology, 67, no. 3: 331-49 

Ching, Barbara & Gerald W. Creed 1997: Knowing Your Place. Rural Identities and Cultural Hierarchy. 

London: Routledge. 

Cloke, Paul 1997: “Country backwater to virtual village? Rural studies and ‘the cultural turn’”. Journal of 

Rural Studies, 13, no. 4: 367-75. 

Cloke, Paul 2003: “Knowing Ruralities”, in Cloke, Paul (ed.): Country Visions. Harlow: Pearson Education 

Limited: 1-13. 

Connell, R. W. 1995: Masculinities – Knowledge, Power and Social Change. California: University of 

California Press: 67-87. 

Delamont, Sara 2001: Changing Women, Unchanged Men? Sociological perspectives on gender in a postindustrial 

society. Buckingham: Open University Press. 

Denzin, Norman K. 1989: “Strategies of Multiple Triangulation”, in The Research Act. A Theoretical 

Introduction to Sociological Methods. London: Prentice Hall: 234-47. 

du Bois-Reymond, Manuela 1998: “’I Don’t Want to Commit Myself Yet’: Young People’s Life Concepts”. 

Journal of Youth Studies, 1, no. 1: 63-80. 

Durkheim, Emile 1995: The Elementary Forms of Religious Life: New York: The Free Press: 207-25. 

EGRIS 2001:”Misleading Trajectories: Transition Dilemmas of Young Adults in Europe”. Journal of Youth 

Studies, 4, no. 1: 101-18. 

Elias, Norbert & John L. Scotson 1994 [1965]: The Established and the Outsiders. A Sociological Enquiry into 

Community Problems. London: SAGE Publications: xi-lii. 

Falk, Jørn 2005: “Ferdinand Tönnies”, i Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne 

samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag. 3. udgave: 59-70. 

Flora, Jan L. 1998:”Social Capital and Communities of Place”. Rural Sociology, 63, no. 4:481-506. 

Gilje, Nils & Harald Grimen 2002:Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Indføring i 

samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi. København: Hans Reitzels Forlag: 164-77. 

Giorgi, Amedeo 1992:”Description versus Interpretation: Competing Alternative Strategies for Qualitative 

Research”. Journal of Phenomenological Psychology, 23, no. 2: 119-35. 

91


Halfacree, Keith 1993: “Locality and Social Representation: Space, Discourse and Alternative Definitions of 

the Rural”. Journal of Rural Studies, 9, no.1: 23-37. 

Hansen, Niels-Henrik M., Marckmann, Bella & Nørregård-Nielsen, Esther 2008: Spørgeskemaer i 

virkeligheden. Målgrupper, design og svarkategorier. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. 

Hastrup, Kirsten 2005:”Tavsheden. Praktisk kunnen og inkorporeret viden”, i Baarts, Charlotte & Hanne 

Fredslund (red.): Perspektivet. Kvalitativt forskning i arbejdsmiljø og arbejdsliv. København: 

Arbejdsmiljøinstituttet: 26-52 

Hearn, Jeff 1996: “Is Masculinity Dead? A Critique of the Concept of Masculinity/Masculinities”, in Ghaill, 

Máirtin Mac an: Understanding Masculinities. Buckingham: Open University Press: 202-17. 

Hetherington, Kevin 1998: “Expressive organisation and emotional communities.” Expressions of Identity. 

London: SAGE Publications: 83-101. 

Hillyard, Sam 2007: The Sociology of Rural Life. Oxford: Berg Publishers. 

Holt, Helle & Lars Pico Geerdsen m.fl. 2006: Det kønsopdelte arbejdsmarked.En kvantitativ og kvalitativ 

belysning. 06:02. København: Socialforskningsinstituttet. 

Jamieson, Lynn 2000:”Migration, Place and Class: Youth in a Rural Area”. Sociological Review, 48, no. 2: 

203-23. 

Jentsch, Birgit 2006: “Youth Migration from Rural Areas: Moral Principles to Support Youth and Rural 

Communities in Policy Debates”. SociologiaRuralis, 46, no. 3: 229-40. 

Järvinen, Margaretha 2005: “Pierre Bourdieu”, i Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og 

moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag. 3. udgave: 350-71. 

Kjeldgaard, Dannie 2003: “Youth Identities in the Global Cultural Economy – Central and Peripheral 

Consumer Culture in Denmark and Greenland.” Cultural Studies, 6, no. 3: 285-304. London: SAGE 

Publications. 

Kraack, Anna & Jane Kenway 2002: “Place, Time and Stigmatised Youthful Identities: Bad Boys in Paradise.” 

Journal of Rural Studies, 18, No.2: 145-55. 

Kvale, Steinar 2006a: InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans 

Reitzels Forlag: 31-64. 

Kvale, Steinar 2006b:”Dominance Through Interviews and Dialogues”. Qualitative Inquiry, 12, no. 3: 480- 

500. 

Laoire, Caitríona Ní & Shaun Fielding 2006: “Rooted and Routed Masculinities Among the Rural Youth of 

North Cork and Upper Swaledale”, in Campbell, Hugh, Michael Mayerfeld Bell & Margaret Finney (ed.): 

Country Boys. Masculinity and Rural Life. Pennsylvania: The Pennsylvania University Press: 105-20. 

92


Law, Robin 2006: “Beer Advertising, Rurality and Masculinity.” in Campbell, Hugh, Michael Mayerfeld B ell 

& Margaret Finney (ed.): Country Boys. Masculinity and Rural Life. Pennsylvania: The Pennsylvania 

University Press: 203-216. 

Lee, David & Horward Newby 1983: The Problem of Sociology. London: Psychology Press: 38-53. 

Leyshon, Michael 2008: “The Betweeness of Being a Rural Youth: Inclusive and Exclusive Lifestyles.” Social 

& Cultural Geography, 9, no. 1. 

Liepins, Ruth 2000: “Making Men: The Construction and Representation of Agriculture-Based Masculinities 

in Australia and New Zealand”. Rural Sociology, 65, no. 4: 605-20. 

Little, Jo & Patricia Austin 1996: “Women and the Rural Idyll”. Journal of Rural Studies, 12, no. 2: 101-11. 

Little, Jo 1999: “Otherness, Representation and the Cultural Construction of Rurality”. Progress in Human 

Geography, 23, no. 3: 437-42. 

Little, Jo & Jones, Owain 2000: “Masculinity, Gender and Rural Policy”. Rural Sociology, 65, no. 4: 621-39. 

Lobao, Linda 2006: “Gendered Places and Place-Based Gender Identities: Reflections and Refractions”, in 

Campbell, Hugh, Michael Mayerfeld Bell & Margaret Finney (ed.): Country Boys. Masculinity and Rural Life. 

Pennsylvania: The Pennsylvania University Press: 267-76. 

MacInnes, John 1998: The End of Masculinity. Buckingham: Open University Press. 

Maffesoli, Michel 1996*1988+: “Tribalism.” In Time of the Tribes. London: SAGE Publications: 72-103. 

McIntosh, James & Martin D. Munck 2007: Family Background and Educational Choices: Changes over Five 

Danish Cohorts. SFI.Research department of children, integration and equal opportunity.Working paper 18. 

Mellow, Muriel 2005: “The Work of Rural Professionals: Doing the Gemeinschaft-Gesellschaft Gavotte.” 

Rural Sociology, 70, no. 1: 50-69. 

Mormont, Marc 1987: “The Rural Nature and Urban Natures.” Sociologia Ruralis, 27, no. 1: 3-20. 

Munters, G. J. 1982: “Ferdinand Tönnies and Contemporary Rural Sociology.” Sociologia Ruralis, 22, nr. 3: 

305-10. 

Nayak, Anoop 1999: “Pale Warriors”, in Brah, A., M.J. Hickman and M. Mac anGhaill (ed.): Thinking 

Identities. London: Macmillan. 

Neal, Sarah 2009: Rural Identities. Ethnicity and Community in the Contemporary English Countryside. 

Farnham: Ashgate. 

Olsen, Henning 2002: ”Analysestrategier og kvalitetssikring”, i Kvalitative kvaler. København: Akademisk 

Forlag: 104-57. 

Olsen, Henning 2006: Guide til gode spørgeskemaer. København: Socialforskningsinstituttet: 7-70. 

93


Pahl, Raymond E. 1966: “The Rural-Urban continuum.” Sociologia Ruralis, no. 6: 299-329. 

Pilkington Hilary & Richard Johnson 2003:”Peripheral Youth. Relations of Identity and Power in Global/Local 

Context”. Cultural Studies, 6, no. 3. London: SAGE Publications: 259-83. 

Putnam, Robert D. 2000: Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community. New York: 

Simon & Schuster. 

Rose, Gillian 1993: Feminism and Geography: The Limits of Geographical Knowledge. Minneapolis: 

University of Minnesota Press: 1-62 

Rosenmeier, Sara Lea 2007: ”Den sociale kapitals fædre”, i Hegedahl, Paul og Sara Lea Rosenmeier (red.): 

Social kapital som teori og praksis. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur: 9-36. 

Rye, Johan Fredrik 2006a: ”Lokal kapital og arvelig bofasthet. Rurale ungdommersbostedspreferanser.” 

Tidsskrift for ungdomsforskning, 6, nr. 1: 3-24. 

Rye, Johan Fredrik 2006b: “Rural Youths’ Images of the Rural”. Journal of Rural Studies, nr. 22: 409-21. 

Rye, Johan Fredrik & Arild Blekesaune 2007: “The Class Structure of Rural-to-Urban Migration. The Case of 

Norway”. YOUNG, no. 15: 169-91 

Rådgivende Sociologer (2009): Tiltrækning og fastholdelse af kvinder på Horneland. En undersøgelse af 

kvinders kreativitet som en forudsætning for det gode liv på landet. Rapport udarbejdet i samarbejde med 

Viden til Vækst Consult for Lokalrådet på Horne Land. Kan rekvireres på hjemmen: http://videntil.dk/wpcontent/uploads/2010/03/Udkast-til-kvinderapport-Horne-Land-03.12.2009.pdf 

Shucksmith, Mark 2004:”Young People and Social Exclusion in Rural Areas”. Sociologia Ruralis, 44, no. 1: 43- 

59. 

Schuman, Howard & Stanley Presser 1996 [1981]: Questions and Answers in Attitude Surveys. Experiments 

on Question Form, Wording and Context. Thousand Oaks: Sage Publications: 275-96. 

Sennett, Richard 1990: The Conscience of the Eye: The Design and Social Life of Cities. London: Faber & 

Faber. 

Schwandt, Thomas A. 2003:”Three Epistemological Stances for Qualitative Inquiry: Interpretivism, 

Hermeneutics and Social Constructivism”, in Denzin, Norman K. and Yvonna L. Lincoln (eds.): Landscape of 

Qualitative Research. Theories and Issues. London: SAGE Publications: 292-332. 

Simmel, Georg 1992: “Storbyerne og det åndelige liv”, i Kultur og Klasse, 19, nr. 1: 73-84. 

Simmel, Georg 1998: ”Ekskurs om den fremmede”; ”Moden”, i Hvordan er samfundet muligt. København: 

Gyldendal: 95-134. 

Stacey, Margaret 1969: “The Myth of Community Studies.” The British Journal of Sociology, 20, no. 2: 134- 

47. 

94


Stenbacka, Susanne 2011:”Othering the rural: About the construction of rural masculinities and the 

unspoken urban hegemonic ideal in Swedish media.” Journal of Rural Studies .Article in Press: 1-10. 

Stockdale, Aileen 2002:”Out-migration from rural Scotland: The importance of family and social 

networks”. Sociologia Ruralis, 42, no. 1: 41-64 

Svendsen, Gunnar Lind Haase & Gert T. Svendsen 1999: Social Capital in Rural Denmark.Aarhus School of 

Business. Retrieved from: http://www.hha.dk/nat/WPER/Wp99_13.pdf 

Svendsen, Gunnar Lind Haase 2001: “Hvad er social kapital?”. Dansk Sociologi, 1, nr. 1: 49-61. 

Svendsen, Gunnar Lind Haase 2003: Samarbejde og konfrontation. Opbygning og nedbrydning af social 

kapital i de danske landdistrikter 1864-2003. Ph.d.-afhandling. Institut for Historie, Kultur og 

Samfundsbeskrivelse. Syddansk Universitet. 

Svendsen, Gunnar Lind Haase 2004: ”Vi hilser da på hinanden – social kapital i en dansk udkantskommune.” 

Dansk Sociologi, 3, nr. 15: 29-47. 

Svendsen, Gunnar Lind Haase 2007: “There’s more to the picture thanmeets the eye: Udnyttelse af 

stedbundne ressourcer I danske udkantssamfund”, i Svendsen, Gunnar Lind Haase og Hanne W. Tanvig 

(red.): Landvindinger: Landdistriktsforskning og perspektiver. Odense: Syddansk Universitetsforlag: 285- 

309. 

Svendsen, Gunnar Lind Haase & Hanne Wittorff Tanvig 2007: ”Indledning”, i Svendsen, Gunnar Lind Haase 

og Hanne W. Tanvig (red.): Landvindinger: Landdistriktsforskning og perspektiver. Odense: Syddansk 

Universitetsforlag: 9-16. 

Sørensen, Jens Fyhn Lykke, Gunnar Lind Haase Svendsen & Peter Sandholt Jensen 2011: “Det er så dejligt 

på landet? Social kapital på landet og i byen 1990-2008”, Gundelach, Peter (red.): Små og store 

forandringer. Danskernes værdier siden 1981. København: Hans Reitzels Forlag: 240-63. 

Thomson, Rachel & Rebecca Taylor 2005:”Between cosmopolitanism and the locals. Mobility as a resource 

in the transition to adulthood.” Young. Nordic Journal of Youth Research, 13, no. 4: 327-42. 

Tönnies, Ferdinand 2001: Community and Civil Society. Edited by Jose Harris. Cambridge: Cambridge 

University Press. 

Tuan, Yi-Fu 2003 [1971]: Space and Place: The Perspective of Experience. Minnesota: University of 

Minnesota Press: chapter 1 

Villa, Mariann 1999: “Born to Be Farmers? Changing Expectations in Norwegian Farmers’ Life Courses”. 

Sociologia Ruralis, 39, no. 3: 328-42 

Weber, Max 1995 [1905]: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. København: Nansensgade 

Antikvariat. 

Ørnstrup, Henrik 2005: “Georg Simmel”, i Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne 

samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag. 3. udgave: 112-126. 

95

Pjecer og avisartikler 


Larsen, Allan 2011: “Fremtidens mand er en ufaglært udkantsdansker.” Ugebrevet A4. Nr. 12: 28.03-03.04. 

Lokalrådet for Horne Land 2008: Horne Land – et godt sted at være. Udgivet i samarbejde med Horne Lands 

Avis. Horne: Lokalrådet for Horne Land. 

Lokalrådet for Horne Land 2009: Horne Land –et godt sted at være. Udviklingsplan. Horne: Lokalrådet for 

Horne Land. 

Madsen, Peter G. H. 2008: “Udkantsdanmark taber kampen om kvinderne.” Ugebrevet A4. Nr. 19: 26.05- 

02.06. 

Munk, Martin D. 2009: ”Drenge er de nye tabere”. Kvinden og Samfundet, 125, nr. 4: 10-13 

Hjemmesider 

dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/2010/04/25090634.htm (senest besøgt d. 10. august 

2011) 

dr.dk/Tema/banan/omtemaet.htm (senest besøgt d. 10.august 2011) 

dst.dk/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked/arbejdsloshed/Ny_metode.aspx (senest besøgt d. 10.august 2011) 

statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1676 (senest besøgt d. 10.august 2011) 

videnskab.dk/kultur-samfund/den-radne-banan-skraellet (senest besøgt d. 10.august 2011) 

96

9. Bilag 


9.0.1. Bilagsoversigt 

Bilag 9.1. – Procentandel af mænd i forhold til kvinder i aldersgruppen 16-25 år per 

januar 2011 

Bilag 9.2. – Tal fra spørgeskemaundersøgelsen 

Bilag 9.3. – Artikler bragt i lokale medier på Sydvestfyn i forbindelse med projektet 

Bilag 9.4. – Invitation til interview 

Bilag 9.5. – Interviewguide 

Bilag 9.6. – Interviewtransskriptioner 

97

Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?