særlig arbejdsbeskrivelse brandstation i sermiligaaq - TNT Nuuk

BYGHERRE: Dato: 01.06.2013 

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 

SA 

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE 

For udførelse af samtlige arbejder 

BRANDSTATION I SERMILIGAAQ 

tnt nuuk a/s postbox 189, 3900 Nuuk, sag nr. 13094 

INUPLAN A/S postbox 1024 3900 Nuuk, sag nr. 213.023.00

Brandstation i Sermiligaaq indholdsfortegnelse 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

I Indledning 

II Tegningsfortegnelse 

1 Almindelige bestemmelser for alle fag 

3 Udgravning, udsprængning og jordarbejde 

5 Terrænbefæstelsesarbejde 

7 Beton- og jernbetonarbejder 

8 Murerarbejder 

9 Tømrerarbejder 

10 Tagdækningsarbejder 

11 Snedkerarbejder 

12 Glarmesterarbejder 

13 Blikkenslagerarbejder 

15 Gulvbelægningsarbejder 

16 Malerarbejder 

18 Indvendige spildevandsledninger 

19 Koldt- og varmtvandsinstallationer samt sanitet 

23 Isolering af tekniske installationer 

26 El-installationer

Brandstation i Sermiligaaq I / side 1 

indledning 

I INDLEDNING 

OPGAVEN 

Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at opføre ny brandstation i bygden 

Sermiligaaq. Overordnet skal bygningen rumme garage med tilhørende 

opbevarings- og værkstedsfaciliteter, mandskabs- og møderum, teknik- og 

tankrum samt toilet med bruseniche. 

Bygningen funderes med randfundamenter ført til fast fjeld. Dæk er udstøbt 

terrændæk på isoleret / komprimeret underlag. 

Der udføres udvendig rampe for køretøjs adgang til garagerum. Der opføres 

desuden udv. trappe og terrasse ved ankomst til mandskabsafsnit. 

Over fundament opføres bygningen på traditionel vis, med bærende 

konstruktioner i tømmer. Udvendigt beklædes med listedækket krydsfinér og 

indvendige beklædninger er krydsfinér og gipsplader.

Brandstation i Sermiligaaq II / side 1 

tegningsfortegnelse 

II TEGNINGSFORTEGNELSE 

ARKITEKTTEGNINGER: 

tnt nuuk a/s 

A 001 Situationsplan 1:1000 01.06.2013 

A 002 Plan stueetage 1:50 01.06.2013 

A 003 Plan, hemse 1:50 01.06.2013 

A 004 Snit A-A 1:50 01.06.2013 

A 005 Snit B-B 1:50 01.06.2013 

A 006 Snit C-C 1:50 01.06.2013 

A 007 Snit D-D 1:50 01.06.2013 

A 008 Opstalter 1:100 01.06.2013 

A 009 Vindues- og døroversigt 1:50 01.06.2013 

A 010 Terrasse og repos 1/2 1:20 01.06.2013 

A 011 Terrasse og repos 1/2 1:20 01.06.2013 

A 012 Fast inventar m.v. 1:20 01.06.2013 

A 013 Normalkonstruktioner 1:20 01.06.2013 

A 014 Vandrette og lodrette detaljer 1:5 01.06.2013

Brandstation i Sermiligaaq II / side 2 

tegningsfortegnelse 

TERRÆNTEGNINGER: 

INUPLAN A/S 

Terræntegninger 

I 100-0 Afsætnings-, udgravningsplan 1:200 01.06.2013 

I 101-0 Terrænplan 1:200 01.06.2013 

KONSTRUKTIONSTEGNINGER: 

INUPLAN A/S 

Betonkonstruktioner 

I 200-0 Fundaments og dækplan 1:100 01.06.2013 

I 201-0 Fundamentsopstalter 1:100 01.06.2013 

I 202-0 Betondetaljer, BD01 1:20 01.06.2013 

I 203-0 Betondetaljer, BD02-BD04 1:10 01.06.2013 

I 204-0 Betondetaljer, BD05 1:20 01.06.2013 

I 205-0 Betondetaljer, BD06-BD07 1:20 01.06.2013 

Trækonstruktioner 

I 210-0 Plan 1:50 01.06.2013 

I 211-0 Spærplan 1:50 01.06.2013 

I 212-0 Opstalter, modul A, 2 og 4 1:50 01.06.2013 

I 213-0 Opstalter, modul D, 1 og 3 1:50 01.06.2013 

I 214-0 Opstalter, hems og modul C 1:50 01.06.2013 

I 215-0 Spæropstalter 1:50 01.06.2013 

Stålkonstruktioner 

I 220-0 Kranbjælke og beslag 1:10/20 01.06.2013 

VVS-TEGNINGER: 

INUPLAN A/S 

I 300-0 Fundamentsplan, afløbsplan, 

diagram afløb, detaljer 1:50/1:20/1:~ 01.06.2013 

I 301-0 Plan, vand og varme 1:50/1:20/1:~ 01.06.2013 

I 302-0 Diagram vand og varme 1:~ 01.06.2013 

I 310-0 Opstalter 1:100 01.06.2013 

I 302-0 Snit 1:50 01.06.2013 

El-TEGNINGER: 

INUPLAN A/S 

E 500-0 Plan, stueetage 1:50 01.06.2013

Brandstation i Sermiligaaq kap. 1 / side 1 

almindelige bestemmelser for alle fag 

1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG 

1.1. ARBEJDETS OMFANG 

1.1.1. Byggeopgaven 

Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse 

beskrevne arbejder. 

1.1.2. Projektet 

Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til 

tegningsfortegnelsen. 

SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt 

henregnes under det pågældende fag. 

Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har 

gyldighed, selv om den kun er angivet ét sted. 

Alle entreprenører skal derfor gennemlæse alle afsnit. 

1.2. ARBEJDSGRUNDLAG 

1.2.1. Gældende bestemmelser 

Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf 

en førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende: 

1. De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter. 

2. Byggeledelsens ordrer. 

3. Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver. 

4. Betingelser gældende i henhold til særlig aftale. 

Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette. 

1.2.2. Forskrifter 

- Grønlands Bygningsreglement af 2006 med tilhørende tillæg. 

- Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Byggeog 

anlægsstyrelsen. 

- Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser 

- Nuna Tek´s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, 

1. udg. 1988. 

- Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af 

tekniske installationer, 2. udgave 1995. 

- GTO´s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 

1983. 

- Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 

1983.



- Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland 

3. udgave, december 2002. 

1.2.2.1. Dansk Ingeniørforenings normer: 

- DIF’s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984. 

- Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på 

konstruktioner, DS 409, 1. udgave juni 1982. 

- Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 

3. udgave juni 1982. 

- Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 

3. udgave marts 1984. 

- DIF´s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 

2. udgave 1983. 

- DIF´s retningslinier for fremstilling af vibreret beton. 

- Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 

2. udgave april 1983. 

- Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 

4. udgave november 1982. 

- Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og 

stift PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974. 

- DIF’s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994. 

- DIF’s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989. 

- DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991. 

- DIF’s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 

1981. 

- DIF’s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, 

DS 428, 2. udgave 1986. 

- DIF’s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 

1.udg. maj 1984. 

- DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 

2. udgave, marts 1976. 

- DIF`s norm NP-153-N, ventilation. 

- Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave. 

1.2.2.2. SBI-anvisninger: 

- SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton". 

- SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton". 

- SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997. 

- SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990.



1.2.2.3. SBI-rapport: 

- SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg. 

Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående 

forskrifter. 

Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale med 

tilsynet. 

1.2.3. Mål og vægt 

Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er 

bestemt eller fremgår af selve betegnelsen. 

1.3. MATERIALER 

1.3.1. Kvalitet 

Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal 

være af kvalitet svarende til gode handelsvarer. 

Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet. 

1.3.2. Navngivne materialer 

eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal 

betragtes som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som 

fabrikat..." eller ved "som katalog nr. .." 

For angivelser "som" gælder i alle tilfælde, at anvendelse af andet materiale 

kun kan ske 

- hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af det 

beskrevne og 

- bygherrens tilsyn godkendelse opnås. 

1.3.3. Standardiserede materialer 

Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk 

Standards forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette 

ikke strider mod de i arbejdsgrundlaget givne specifikationer. 

1.4. ARBEJDETS UDFØRELSE 


Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte 

fremgå af dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende 

som førsteklasses håndværksarbejde. 

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og 

betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes 

forskrifter, når sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende. 

Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes.



Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at 

leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må 

arbejdet ikke iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er 

læst og forstået af de, som er implicerede i udførelsen af arbejdet. 

Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de 

enkelte arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale 

måtte stå entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere 

instruks herom hos tilsynet. 

Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre 

m.v. skal kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår 

materialestyrke som fastgørelse til underlaget. 

For Sermiligaaq skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Q = 1,6 kN/m 2 . 

1.4.2. Beskyttelsesforanstaltninger 

Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning 

af naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler. 

F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod 

udtørring, varme og kulde. 

De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan 

indtræffe. 

For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i 

henhold til "Vinterforholdsregler ved Anlægs- og Byggearbejder" af juli 1973. 

Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres. 

Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner 

ikke beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder. 

Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde 

skaderne. 

Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for 

andre fag. 

1.4.3. Huller 

Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal huller udføres af den 

entreprenør som skal anvende dem. 

1.4.4. Efterreparationer 

Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer. 

1.4.5. Service i afhjælpningsperioden 

For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service 

bestående af nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang 

som anført i vedligeholdelsesvejledninger. 

Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte 

komponenter skal dette ydes, incl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden 

udgift for bygherren.



1.4.6. Renholdelse 

Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig 

stand. 

Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne. 

1.4.7. Afdækning og afskærmning 

Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og 

afskærmninger til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og 

omgivelser. 

1.4.8. Rengøring og oprydning 

Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og 

bygninger i ryddelig og overskuelig orden. 

Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables. 

Der må ikke fortages nogen form for afbrænding. 

1.4.9. Stillads 

Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse 

af egne arbejder.

Brandstation i Sermiligaaq kap.3 / side 1 

Udgravning, udsprængning og arbejder 

3. UDGRAVNING, UDSPRÆNGNING OG JORDARBEJDE 


Almindelige bestemmelser fremgår af SA afsnit 1. 

3.1.1. Arbejdet omfatter 

al udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde for samtlige i nærværende 

beskrivelse og på tilhørende tegninger viste arbejder for fuld færdiggørelse, 

herunder: 

Afsætning, afrømning, udgravning for ny bygning, punktfundamenter, 

udtrædssten og etablering af grøfter samt terrænopbygning. 

Påfyldning for grøft samt levering og lægning af grøftebundselementer for 

udløbstud. 

Opfyldning (inkl. komprimering) under terrændæk. 

Opfyldning (inkl. komprimering) langs bygning. 

Retablering af terræn. 

Eventuelle biydelser i forbindelse med ovenstående. 

Under dette fagafsnit ansøges der ligeledes om de nødvendige 

opgravningstilladelser ved Kommuneqarfik Sermersooq. 


3.2.1. Materiale til tilfyldning og opfyldning 

skal være sprængsten eller et groft, ikke opfrysningsfarligt materiale uden 

indhold af organiske dele m.m. Største stenstørrelse 125 mm (gælder såvel for 

sprængsten som for evt. anden jord- og stenfyld). 

Materialerne skal være grove, ikke frostfarlige materialer uden indhold af 

organiske dele m.m. 

Materialet skal altid være filterstabilt overfor det omgivende materiale. 

Om nødvendigt må tilfyldningen udføres i lag af materiale med forskellig 

kornkurve. Alternativt kan der benyttes filterdug. 

Det skal dog understreges at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. 

stenstørrelse skal afpasses efter hinanden jvf. senere punkt i nærværende 

afsnit. 

3.2.2. Alle stenmaterialer 

skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke 

bjergarter.



3.2.3. Sand/grus 

skal hvor intet er nævnt skal være komprimerbart sand/grus i fraktion 0,1-16 

mm. 

For beskyttelseslag omkring vand- og fjernvarmeledninger skal sand være med 

kornkurve som angivet i Nukissiorfiit´s "Anvisning i projektering af 

helårsvandledninger i Grønland", 4. udg. 2005. 

3.2.4. Grøftebundselementer 

Armerede grøftebundelementer som type Nanortalik med 300 mm bund. 


3.3.1. Afsætning og opmåling 

Afsætning af bygningsanlæg sker i henhold til terrænplanen og 

afsætningsplanen. 

Al afsætning og opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt 

før arbejdets påbegyndelse, ligesom afsætningen skal sikres solidt og varigt for 

at undgå fejl i udførelsen. 

Afsætningen skal sikres solidt og omhyggeligt for at undgå fejl i udførelsen. 

Entreprenøren skal forud for arbejdets påbegyndelse aflevere en 

opmålingstegning med et nivellement til byggeledelsens godkendelse. 

Opmålingstegningen skal danne grundlag for evt. mængdeafregnede ydelser 

og derfor angive koter til eksisterende terræn, og når der under udgravning 

træffes fjeld skal opmålingstegningen suppleres med fjeldspejlskoter. 

3.3.2. Arbejdets tilrettelæggelse 

påhviler entreprenøren, ligesom denne alene har ansvaret for arbejdets rigtige 

udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget. 

3.3.3. Afrømning af muld og vegetationslag 

Afrømning af muld og vegetationslag foretages inden afgravning, 

udsprængning eller påfyldning. Vegetationsjorden oplægges i depot efter 

byggeledelsens anvisning. 

Inden jord- sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for 

store sten, vandreblokke, køkken- og skarnmøddinger m.v. 

3.3.4. Ledninger, kabler m.v. 

Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, 

udgravninger, fundamenter og bygværker, som er direkte synlige, vist på 

tegninger eller kendt på anden måde, ikke beskadiges under arbejdets 

udførelse. 

Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal 

Nukissiorfiits godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt 

tilfælde. 

Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands 

godkendelse af de trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde.



Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, 

gamle fundamenter m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer 

bestemmelse om dispositioner i denne anledning. 

I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger 

og kabler kun er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for 

evt. beskadigelser af eksisterende anlæg. 

3.3.5. Jordbundsforholdene 

Overfladegeologien i området omkring udgravning/udsprængning fremgår af 

planerne samt bundundersøgelserne foretaget i området. Der forekommer dels 

fjeld i dagen og dels løsjord hhv. fyldmaterialer. 

3.3.6. Udgravning for fundamenter 

Der udgraves for fundamenter, krybekælder, el- og teleledninger, samt for 

grøfter og skolegård iht. tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er 

nødvendigt for arbejdets gennemførelse. 

For fundamenter udgraves til der mødes fjeld. Der forefindes både løsjord samt 

fjeld i dagen. Fjeldspejlet forventes truffet i dybder på 0-1,5 meter jvf. 

Bundundersøgelserne. 

Inden jord-, sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for 

store sten, vandreblokke m.m. 

Der udgraves for fundamenter for bygninger m.m. i det omfang, det er 

nødvendigt for arbejdets gennemførelse. Der forudsættes udgravning for 

fundamenter til fjeldspejl. 

Entreprenøren skal derfor udarbejde en plan for udgravning, støbning og 

tilfyldning. Planen forelægges byggeledelsen til udtalelse, før arbejdet 

påbegyndes. 

Under udgravningsarbejdet skal der drages omsorg for, at bærelaget ikke 

beskadiges. 

Hvor der funderes på fast fjeld bortsprænges først de dårlige partier, ligesom 

løstsiddende og løst liggende dele fjernes 

3.3.7. Oplagring og fjernelse af fyld 

Midlertidig oplagring af genanvendeligt fyld fra udgravningerne og ved 

udsprængningerne, der ikke direkte indbygges i påfyldningerne, sker i depot 

efter byggeledelsens anvisninger. 

Overskydende fyld fjernes til plads anvist af byggeledelsen. 

3.3.8. Vandlænsning 

Under arbejdet skal arbejdspladsen tørholdes, for at undgå opblødning af 

jordlag i funderingsniveau. 

3.3.9. Afstivning 

af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, 

ligesom arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses i henhold til arbejdsministeriets 

bekendtgørelse nr. 589 af juni 2001, samt nr. 395 af 24. juni 1986, for Grønland 

om arbejdets udførelse.



3.3.10. Afslutning af udgravning og udsprængning 

Når udgravning og udsprængning er afsluttet, skal dette meddeles tilsynet for at 

besigtigelse kan finde sted, før arbejdet fortsættes. 

3.3.11. Påfyldning 

Der påfyldes for terrændæk samt rampe og rundt udvendigt om fundamenter. 

Det aktuelle niveau for påfyldning afpasses efter befæstelsens samlede 

tykkelse. 

Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten. Påfyldning 

til planum (underside sprængstensbærelag) kan alternativt udføres med 

vejlgraduerede grove materialer fra udgravninger i fraktionerne sten, grus og 

sand, såfremt disse ikke er siltholdige. 

Al påfyldning udføres ved udlægning af fyldmaterialer i lag, hvis tykkelse 

afpasses efter det valgte komprimeringsmateriel. Vedr. stenstørrelse, 

lagtykkelse og komprimering, se nedenfor. 

Øverst afsluttes påfyldningen med et sprængstenslag, afsluttet med topfyldning 

med skærver. 

Over sprængstensbærelagets overflade udlægges der et lag knuseros, som 

reguleres og komprimeres. 

Opfyldte skråninger udføres med hældning 1:1,5, hvor intet andet er angivet. 

Overfladen udføres ved udlægning af sprængsten, så der opnåes en jævn og 

ensartet overflade. Udlægning og afretning forudsættes udført med maskine. 

Sprængstensopfyldning: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede, 

tolerance +0/-50 mm. 

Knuseros: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede – tolerance +10/- 

30 mm 

Skråninger: Kontrolleres med skråningsmåler eller vaterpas og kontrolleres for 

jævnhed. 

3.3.12. Tilfyldning for bygninger 

Der tilfyldes langs fundamenter med grove ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og 

ikke-frosne materialer, jvf. pkt. 3.2. 

Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige 

styrke. 

Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm, og hvert lag 

komprimeres omhyggeligt, før næste lag påføres. 

Tilfyldning mod betonfundamenter skal udføres samtidig på begge sider. På 

ydersiden af fundamentet, må kun anvendes let komprimeringsmateriel når den 

udvendige tilfyldning når op over færdigt terræn under terrændæk. 

3.3.13. Tilfyldning og komprimering, generelt 

Tilfyldning udføres i lag, hvor tykkelse afhænger af det benyttede 

komprimeringsmateriel. 

Flg. kombination af vibratorplade, lagtykkelse og max. stenstørrelse kan 

godkendes:



Vibratorplade egenvægt 

[kg] 

Lagtykkese 

[cm] 

Max. stenstørrelse 

[cm] 

Antal 

Overkørsler 

400 30 20 4 

600 60 40 4 

Envalset vibrationstromle, 

statisk linjelast [t/m] 

Lagtykkelser 

[cm] 

Max. stenstørrelse 

[cm] 

Antal 

Overkørsler 

2,5 60 40 6 

Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets 

påbegyndelse indhentes godkendelse herfor. 

På forlangende skal entreprenøren kunne dokumentere dette overfor 

byggeledelsen. 

3.3.14. Retablering 

3.3.15. Oprydning 

Alt terræn berørt ved opgavens udførelse skal retableres efter arbejdets 

færdiggørelse. Retableringen skal foretages svarende til terrænets oprindelige 

beskaffenhed. 

Opgaven omfatter endvidere retablering af bærelag på veje samt 

grusbelægninger / grøfter / skråningssikringer hvor eksisterende anlæg berøres 

af arbejder udført under nærværende opgave. 

Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele 

arbejdsområdet.


Terrænbefæstelsesarbejder 

5. TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDER 




Alle befæstelsesarbejder, afvandingsgrøfter mv. i omfang, som vist på 

tegningerne og nedenfor beskrevet, herunder i det væsentlige: 

Muld og græssåning, nyanlæg og retablering. 


5.2.1. Alle stenmaterialer 

Skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke 

bjergarter. 

5.2.2. Muld 

Skal være bedst egnet forhåndenværende muld eller muldholdigt fyld. 

5.2.3. Græsfrø og gødning 

Græsfrø skal være som Dæhnfeldt Rødsvingel type Svalbard. 

Gødning skal være NPK. 


5.3.1. Afsætning 

Arbejdet omfatter afsætning ud fra WGS koordinater. Sikring af denne 

afsætning påhviler entreprenøren. Afsætning af modullinjer kan ske ud fra 

tegningsmaterialet. 

5.3.2. Græssåning og gødskning 

Der sås græs på alle arealer, hvorpå der er udlagt muld, ca. 3 kg. pr. 100 m². 

Jordoverfladen bearbejdes let med en korttandet rive, således at frøet dækkes 

af jord. Der gødes med ca. 6 kg pr. 100 m². Gødning udstrøes når græsset er 

kommet frem. 

5.3.3. Udlægning af muld/vegetationsjord 

Vegetationsarealer udenfor reguleret terræn, der evt. er blevet berørt af 

byggeriet, retableres.


Terrænbefæstelsesarbejder 

5.3.4. Reetablering af terrænbefæstelser 

Eksisterende terrænbefæstelser som berøres af arbejderne reetableres. 

5.3.5. Oprydning 

Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele 

arbejdsområdet.


Kloakarbejder 

6. KLOAKARBEJDER 

Forekommer ikke


Beton- og jernbetonarbejder 

7. BETON- OG JERNBETONARBEJDER 




Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste 

ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der 

normalt henhører under beton- og jernbetonarbejdet for arbejdernes 

fuldstændige færdiggørelse. 

7.1.2. Arbejdet i hovedpunkter: 

Fundamenter. 

Terrændæk. 

Betonkonstruktioner i terræn herunder betonrampe, 

punktfundamenter og støttemur. 


7.2.1. Betonens delmaterialer 

Kravene i "Forskrifter for betonkonstruktioner" 1. udgave 1996, til betonens 

delmaterialer: Cement, vand, tilslagsmaterialer, plastificerende og 

luftindblandende tilsætningsstoffer, skal overholdes. 

Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse. 

7.2.2. Armeringsjern 

Armeringen skal leveres mærket således, at armeringens oprindelse og kvalitet 

fremgår. 

Der anvendes følgende armeringstype: 

varmvalsede ribbestål med en karakteristisk øvre flydegrænse på minimum 550 

MN/m². 

7.2.3. Bindetråd og afstandsholdere 

må ikke være udført af materialer, som kan skade armeringen eller beton. 

Afstandsholdere skal have tilstrækkelig styrke og stivhed og udformes således, 

at krav til dæklag overholdes, og en effektiv omstøbning sikres. 

Afstandsholdere må endvidere ikke forringe dæklagets kvalitet. 

Al bindetråd skal være min. 1,5 mm udglødet.



7.2.4. Isolering under dæk og bjælker over krybekældre 

Under terrændæk: 

Som som Sundolitt S80. (Samlet isoleringstykkelse = 200 mm). 

7.2.5. Isolering mod fundamentsvægge 

Som som Sundolitt S80. (Samlet isoleringstykkelse = 100 mm). 

7.2.6. Isolering mellem fundamenter (kantafbrydende isolering) 

som Sundolitt S80. (Samlet isoleringstykkelse =100 mm). 

7.2.7. Indstøbte bolte, profiler, beslag m.m. 

skal være varmforzinkede. Bolte skal mindst være kvalitet 6.8. Stålbeslag 

leveres under smedearbejdet. 

Indstøbte bolte for beslagtype T4, som Ø20 SAS 500 i kvalitet fy = 500 Mpa. 

7.2.8. Dilatationsfuge 

Som Sikaflex PRO-3 med bagstop. 

Leverandør: Sika Danmark A/S. 

7.2.9. Fjeldankre 

For randfundamenter anvendes pr. maks. 1200 mm: 

Der anvendes SikaGrout 210 mørtel og Y16 fjeldanker. 

Fjeldbolten forankres 800 mm i sundt fjeld og 600 mm i beton, hvor intet andet 

på tegningerne er angivet. 

7.2.10. Klæbemørtel 

Der anvendes HILTI HIT-HY150 til montage af armeringsjern i beton. 

7.2.11. Støvbinder 

For betongulve der skal stå synlige anvendes støvbinder som farveløs 

støvbinder til beton som type Purigo-5S. 

Leverandør: Sika Danmark A/S. 


7.3.1. Generelt 

Betonarbejdet udføres og kontrolleres efter kontrolklassen: Normal kontrol, i DS 

411, 3. udgave marts 1984, samt "Forskrift for betonkonstruktioner" udarbejdet 

af Bygge- og Anlægsstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, 1. udgave, september 

1996, med de tilføjelser og ændringer, der fremgår af nærværende SA. 

Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse.



BETONFREMSTILLING 

7.3.2. Blandingsforhold til jernbeton 

Beton type 1:2:3 anvendes såfremt andet ikke er specielt anført. 

Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen. 

7.3.3. Blandingsforhold til klaplag og rensebeton 

Beton type 1:4:6 anvendes til f.eks. klaplag og rensebeton. 

7.3.4. Betonkontrol 

Betonarbejdet i mindst følgende kontrolafsnit: 

01. Fundamenter, antal: 1 sæt. 

02. Terrændæk, antal: 1 sæt. 

03. Betonkonstruktioner i terræn, antal: 1 sæt. 

7.3.5. Fundering af betonvægge. 

Der funderes overalt på fjeldoverflade eller bæredygtige jordlag. 

Hvor hældningen af fjeldet under fundamenter er større end 1:3, er desuden 

forlangt den nødvendige stabilitet tilvejebragt, f.eks. ved afsprængning til 

vandret overflade. 

Revner og lunker i fjeldbunden under fundamenter udstøbes med beton 1:4:6, 

så vandansamlinger undgås. 

Der udføres drænhuller 100 x 100 mm i randfundamenter placeret umiddelbart 

over fjeldspejl i dettes dybdepunkter, for at hindre indespærring af evt. vand 

under dæk. Disse huller skal overalt være placeret under overfladen af 

reguleret terræn. 

7.3.6. Støbning 

Støbning mod frossent underlag må ikke forekomme. Støbeskel skal være rene 

og vandmættede, men overfladetørre inden støbning af ny beton. 

Armering, foringsrør, forankringselementer og indstøbningsdele må ikke 

forskubbes eller lide overlast under vibreringen. 

7.3.7. Støbeskel 

Støbeskel i ydervægge og fundamenter renses og udføres som vandtætte 

støbeskel. 

7.3.8. Betonens beskyttelse i hærdeperioden 

Frie overflader skal beskyttes mod kritisk udtørring og konstruktionen som 

helhed mod skadelige temperaturpåvirkninger. 

7.3.9. Støbeforskalling 

Materialer der anvendes til forme, må ikke kunne skade betonen.



Behandling af forme må ikke bevirke misfarvning af synlige betonoverflader 

eller på anden måde have skadelig virkning. 

Alle udadgående vandrette, og lodrette synlige kanter, hvor andet ikke fremgår 

af tegningsmaterialet, affases ved indlægning og trekantlister af 20 mm bredde i 

formene, med mindre andet er angivet. 

Dækforskalling udføres med pilhøjde, svarende til 1/400 x spændvidden. 

7.3.10. Placering i form 

Armeringen skal fastholdes på en sådan måde, at dens placering i den endelige 

konstruktion er i overensstemmelse med de angivne krav. Foranstaltninger til 

fastholdelse af armeringen må ikke forhindre god omstøbning af armeringen. 

Armeringen skal før støbning, være uden løs rust, olie, jord, snavs, mørtel mv. 

Armeringen må ikke placeres eller nedstikkes i beton, der er udtømt i form, 

medmindre forsvarligheden heraf kan dokumenteres. Det skal sikres, at 

armeringsstængerne er tilstrækkeligt fastholdt mod bevægelse under 

støbningen 

7.3.11. Afformning 

Afforskallingen skal foretages på en sådan måde og på sådant et tidspunkt, at 

konstruktionen ikke beskadiges eller får større deformationer end forudsat. 

Formhuller udstøbes straks efter afformningen og skal udføres vandtætte. 

7.3.12. Reparation og finish 

Ved valg af materialer og udførelsesmetoder for reparation og finish skal det 

dokumenteres, at krav til konstruktionens holdbarhed og funktion opretholdes. 

7.3.13. Transport og opbevaring 

Transport og opbevaring af armeringsstål på arbejdsplads skal ske således, at 

mærkning er tydelig og sammenblanding af dimensioner og ståltyper undgås. 

Armeringen må ikke beskadiges, og den skal holdes fri for stoffer, som kan 

ødelægge denne eller betonen, samt forringe vedhæftningen mellem armering 

og beton. 

7.3.14. Tolerancer 

a) Vægfundamenters placering må højst afvige 10 mm fra det teoretisk 

rigtige, bestemt udfra væggenes placering i forhold til modullinier. 

b) Bygningens bredde og totallængde ± 1 o/oo. 

c) Koter ± 10 mm 

d) Vægtykkelser ± 5 mm 

e) Dæktykkelser: - 0 mm 

+ 10 mm 

7.3.15. Indstøbninger 

a) Ankerbolte. 

c) Beslag. 

d) Fundamentselektrode.



Indstøbningsdele samt beslag skal være fikserede, så deres placering 

fastholdes efter anbringelse og ved udstøbning af betonen sådan, at den 

tilsigtede placering i konstruktionen opnås. 

7.3.16. Huller for gennemføring af installationer 

Udsparinger i fundamenter for afløbsledning tilstøbe. 

7.3.17. Udlægning af isolering i dækforskallingen for dæk over krybekælder, 

samt opsætning af isolering mod fundamentsvægge i krybekældre. 

200 mm mineraluldsisolering udlægges i dækforskallingen over terrændæk i 

omfang som beskrevet ovenfor og vist på tegningerne. Isoleringen fastholdes af 

isoleringsdybler der indstøbes i betondæk. 

Der opsættes 100 mm mineraluldsisolering mod fundamentsvægge, i omgang 

som beskrevet ovenfor, svarende til en pladebredde (600 mm) fra underside 

dækisolering. Isoleringen monteres med isoleringdybler, der indbores i 

fundamentsvægge. 

7.3.18. Betonkonstruktioner i terræn 

Der udføres betonkonstruktioner i terræn i omfang og udførelse, som vist på 

tegningerne. 

7.3.19. Fjeldbolte 

Der anvendes SikaGrout mørtel til forankring af kamstål Y16 bolte i fjeld. 

Borehullets diameter skal for mørtlernes vedkommende normalt være 6-12 mm 

større end boltens, dels af placeringsmæssige og dels af udhærdningsmæssige 

hensyn. Hullerne renses for borestøv før udstøbningen. 

Bolten tilspidses i nederste ende. 

Bolten placeres i dybe huller ved hjælp af maskindrevet værktøj, der samtidig 

med vibrationerne befugter (primer) bolten og borehullets vægge. 

Der henvises i øvrigt til leverandørens datablad for SikaGrout 210 mørtel for 

yderligere oplysninger vedrørende mørtelproduktet.


murerarbejder 

8. MURERARBEJDER 


Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1. 



ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der 

normalt henhører under murerarbejdet for arbejdernes fuldstændige 

færdiggørelse. 


- Slibning af betongulve 

- Støvbinding af betongulve 

- Vådrumsmembraner 


8.2.1. Vand 

skal være rent ferskvand, fri for bestanddele, der under nogen form kan 

reducere styrke og beskaffenhed eller forårsage saltudslag. 

8.2.2. Vådrumsmembraner 

Vådrumssystem skal være MK-godkendt som smøremembransystem til 

påføring på hhv betongulv, betongulv med gulvspartelmasse og gipsplader / 

vådrumsgips 

Udføres på gulv i toiletrum/bruseniche samt på vægge i brusenicher 


8.3.1. Slibning af betongulve 

I alle rum med afslibes betongulv til planhed +/- 3 mm på en 2 meter retskede. 

8.3.2. Støvbinding af betongulve 

Efterfølgende påføres vandglas som arbejdes grundigt ned i overfladen med 

kost. Overskydende vandglas som ikke opsuges skal aftørres omgående. Se i 

øvrigt under betonarebdjer.


murerarbejder 

8.3.3. Vådrumssystem 

Membranerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens 

anvisninger.


tømrerarbejder 

9. TØMRERARBEJDER 





ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt 

henhører under tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse. 


- Tømmerkonstruktion: søjler, bjælker mv 

- Facade- og gavlkonstruktioner incl. regnskærm, vindskærm og 

varmeisolering samt indvendige beklædninger. 

- Tagkonstruktioner incl. spær, tagkanter, snefang, beklædning 

samt varmeisolering 

- Montage af taggennemføringer og hætter 

Udvendig trappe og terrasse 

- Indvendige pladevægge 

- Stødpaneler i garagerum 

- Gipspladelofter 


9.2.1. Materialer til bærende konstruktioner 

Alle materialer skal opfylde kravene i Dansk Ingeniørforenings norm for 

trækonstruktioner DS 413, 4. udgave, november 1982 og Dansk 

Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983, 

samt alle heri angivne rekommandationer, standarder, m.v. med de ændringer, 

der fremgår af nærværende arbejdsbeskrivelse. 

9.2.2. Tømmer, planker, brædder og lægter 

Træ til konstruktioner skal opfylde kravene til uklassificeret konstruktionstræ i 

henhold til DS 413. 

Tømmer må ikke være behæftet med vankant i større omfang, end at 

samlinger, beslag og beklædninger mv. kan udføres og monteres korrekt. 

Besavning skal endvidere være sådan, at der fås tilstrækkeligt brede flader til 

forbindelser og beklædninger. Tømmeret skal have plane og på hinanden 

vinkelrette sider uden vindskævhed samt være berørt af saven i hele sin 

længde og i mindst 2/3 af sidens bredde. Tømmer skal leveres med mål 

svarende til Dansk Standard DS 146 og må ikke være behæftet med bomkant i 

større omfang end at samlinger, beslag m.v. kan monteres i henhold til



projektet. Det skal være "ret", hvilket vil sige, at krumningen ikke må overstige 

1:400. Dog må indtil 5% af stykkerne i én leverance have en mindre, jævn 

krumning i et plan på maksimalt 1:200. 

Fugtighedsindholdet må ikke overstige 18% ved træets levering fra forhandler 

eller ved indbygningen. 

Før træ overdrages til malerbehandling, skal overfladen være fast, ren (slamfri) 

og tør. 

9.2.3. Høvlet træ og savskåret træ til beklædninger 

Høvlet træ er dimensionsangivet i henhold til DS 1002, 2. udgave. 

Træ til placering udendørs eller i uopvarmede rum, skal ved indbygning have et 

fugtindhold på 12 ± 3% af tørvægten. 

Træ til placering i opvarmede rum skal have et fugtindhold på 9 ± 3% af 

tørvægten. 

9.2.4. Bræddebeklædninger mv. 

Ubenævnt træ til synlig udvendig anvendelse skal være af en kvalitet svarende 

til usorteret (u/s), dvs. sorteringsklasse 1-4. 

9.2.5. Limtræ 

Skal være som Kerto S fra Moelven. 

Limtræet skal ved indbygning have et fugtindhold på 12% + 3% af tørvægten. 

9.2.6. Krydsfiner 

Til bærende og stabiliserende konstruktioner anvendes konstruktionskrydsfiner 

i henhold til DS 413, pkt. 3.4 og tilhørende vejledning. 

Krydsfiner skal være vandfast i kvaliteter som COFI-mærket Douglas Fir 

Plywood. 

Douglas Fir Plywood Exterior Quality Sheating (C-C), 

Tagbeklædning: 16 mm DFP, kvalitet CCC, exterior. 

Pladerne skal være med fer og not på 

pladernes langside, pladeformat 2440 x 1220 

mm. Tagpladerne skal være forsynet med 

1 lag fabrikspåklæbet asfaltpap som 

Phønix PF 2000, fuldklæbet med Phønix 

varmeklæber. Se SA afsnit 10, 

tagdækningsarbejder. 

Plader i indv. vægge og indv. side af facade- og gavlvægge: 

12 mm DFP; kvalitet BCC, exterior 

Plader i som gulv på hemse: 21 mm DFP; kvalitet BCC, exterior 

De angivne kvaliteter er ved anvendelse af krydsfinér produceret i Canada. Ved 

anvendelse af krydsfinér med anden oprindelse skal leverandør kunne 

dokumentere som minimum tilsvarende kvalitet. 

9.2.7. Søm og skruer i konstruktioner 

Skal være varmforzinkede til udvendigt brug. Der må ikke anvendes dykkere i 

krydsfinér.



Hvor der ikke er foreskrevet andet, anvendes firkantede søm med karreret 

hoved og længde = 2 x emnetykkelse + 25 mm. 

Kamsøm skal være fa. BMF i dimension som angivet i projekt. 

9.2.8. Bolte 

Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 4.6 efter DS/ISO 898-1. 

Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsplader- og spændskiver. 

9.2.9. Gennemstiksankre 

Skal være el- og eller varmforzinkede. 

Montage, herunder kantafstande, indboring, tilspændingsmoment osv. 

foretages i nøje overensstemmelse med foreskrifter. 

9.2.10. Mellemlæg 

Indpressede mellemlæg ved boltesamlinger skal være varmforzinkede 

stjernejern eller bulldogmellemlæg med dimensioner som angivet i projektet. 

9.2.11. Beslag 

Beslag er fortrinsvis de på ingeniørtegninger viste BMF sømbeslag i de angivne 

typer og dimensioner. 

Andre beslag herunder stålprofil for talje samt tilhørende fastgørelsesbeslag 

skal være varmforzinkede. Stålkvalitet 37B efter DS/ISO 630. 

9.2.12. Taggennemføringer og taghætter 

Overdrages til tømrers opsætning fra VVS-udførende. Tømrer skal ved 

overdragelsen sikre sig at alle nødvendige montageforskrifter er indeholdt i 

leverancen. 

9.2.13. Lim 

Til indlimede bolte anvendes en 2 komponent polyurethan eller epoxylim som 

en af følgende: 

Sadofoss, Foss-than 2k 959 med hærder 956 

Casco, Cascobond 1852 med hærder 1853 

Ciba-Geigy, Araldit AW139 med hærder HV998 

9.2.14. Træimprægnering 

Til imprægnering af tømmer direkte eller opklodset på/ved beton anvendes 

grøn Cuprinol eller tilsvarende. 

9.2.15. Opklodsninger til konstruktioner 

Brikker til opklodsning af konstruktioner kan udføres i konstruktions-krydsfinér. 

Alle brikker som er i kontakt med beton skal være dyppet i træbeskyttelsesolie 

med fungicider. 

9.2.16. Dampmembran 

er som klar Monarfol 0,25 mm, med indstøbt armering.



9.2.17. Varmeisoleringsmaterialer i facader, vægge og loft 

Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 

eller bedre, i rulleform som Rockwool A rullebatts eller Isover 37. Dimensioner 

er anvist på tegninger. 

Hvor der i indvendige vægge er foreskrevet "mineraluld" kan der frit vælges 

mellem ovenstående produkter. 

9.2.18. Varmeisoleringsmaterialer på fundamenter og dæk 

Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 

eller bedre, i batt-form som Rockwool Flexi A-batts eller Isover Facadeisolering. 

Dimensioner er anvist på tegninger. 

9.2.19. Tråd til fastholdelse af isolering 

Skal være 2 mm galvaniseret jerntråd. 

9.2.20. Stopningsmaterialer 

Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, 

ubrændbart uld. 

9.2.21. Fugeunderlag 

Skal være som Sika Bagstop. 

9.2.22. Fugemateriale 

Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer. 

9.2.23. Vindspærre 

Er overalt som Cembrit 9 mm Internit windstopper. 

Samleprofiler DE-Flex 12 og 13 

Skruer er DE-Flex til træ 

9.2.24. Gulv på hemse 

Gangbroer udføres som 19 mm krydsfinér, udlægges på hemses fulde længe 

og bredde 

9.2.25. Tagudhæng i gavle 

45 mm tømmer i dimension som vist på detaljetegning 

9.2.26. Beklædningsbrædder tagudhæng 

Ru, savet i dimension som vist på detaljetegning 

9.2.27. Lister 

Som afsluttende udvendig beklædning: 21 x 34 mm høvlede. 21 x 68 mm lodret 

ved vinduer/døre 

9.2.28. Vandnæseprofiler 

Profiler fremgår af detaljetegninger.



9.2.29. Stødpaneler 

Langs alle vægge i garagerum opsættes beskyttelsespaneler i h t tegn. nr. 

A012; 19 mm krydsfinér på 45 x 45 mm vandrette lægter 

9.2.30. Stålskelet til indvendige pladevægge 

Alle skinner mod omgivende bygningsdele skal være i dimension som angivet 

på tegninger og med præmonteret 4 mm polyethen som Gyproc type SKP eller 

Danogips type SKP. 

Rigler/stolper, hjørnestolper, forstærkningsstolper og øvrige dele til skelet skal 

være fra samme sortiment som de valgte skinner. 

9.2.31. Gipskarton på vægge 

Til indvendige vægge og indvendig beklædning af facadevægge anvendes 1 

lag 13 mm gipskarton med forsænket kant til spartling. 

Til vægflader der vender mod toiletrum, og brusenicher anvendes 

vådrumsplade som Gyproc Robust Vådrumsplade GRIE 13 eller Danogips 

13/900 H1. 

Til øvrige vægflader anvendes som Gyproc Normal GN 13 eller Danogips 

13/1200 A1. 

9.2.32. Gipskarton på lofter 

Som loftbeklædning anvendes overalt ét lag 13 mm gipskarton som Gyproc 

Normal GN 13 med forsænket kant til spartling. 

9.2.33. Afslutningsprofiler 

Ved alle udadgående hjørner udføres galvaniseret hjørnebeskyttelsesprofil til 

spartling som Gyproc HS 29 eller Danogips HSK. 

Ved alle pladekanter som vil fremstå synlige med fugesamling til anden 

bygningsdel udføres galvaniseret kantskinne til spartling som Gyproc eller 

Danogips KS13. 

9.2.34. Talje 

Skal være som et komplet udstyret elektrik kædetalje, model Eurochain type 

VL1 128b1 fra Fyns Kran Udstyr A/S. 

Der skal medleveres løbekat samt endestop som passer til et HE120B profil. 

Leverandør: 

Fyns Kran Udstyr A/S 

Brændekildevej 37 

DK-5250 Odense SV 

9.2.35. Materialer i øvrigt 

Som ikke er beskrevet i ovenstående, men er nævnt i forbindelse med 

arbejdets udførelse eller forekommer nødvendige for opnåelse af det 

foreskrevne endelige resultat, leveres også i tømrerentreprisen og skal svare til 

gode handelsvarer fra anerkendte fabrikker.



9.3. ARBEJDETS UDFØRELSE GENERELT 

9.3.1. Alment 

Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og i henhold til tegninger, 

beskrivelse og DS 413. 

Det skal påses, at de bestræbelser, der ved planlægningen er udvist for at få 

bygningen tæt, bliver efterkommet ved overlæg af membraner, stopning og 

fugning m.m. Hvor gennembrydning af membran er nødvendig, tætnes der 

omhyggeligt med tape. 

9.3.2. Afsætning og opmærkning 

Koter og systemlinier udføres af tømrerentreprenøren til brug for samtlige 

fagarbejder. 

Opmærkningen udføres ved tydelig påmaling af undergulve, søjler og vægge. 

Tømreren sørger for alle nødvendige afmærkninger og hulafsætninger i beton 

for eget arbejde. Indstøbninger er beskrevet under betonarbejdet og udføres af 

betonentreprenøren. 

9.3.3. Trækonstruktioner 

Skal udføres i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, 

DS 413. 

Tømreren er ansvarlig for konstruktionens forsvarlige afstivning/afsværtning 

under arbejdets udførelse. 

9.3.4. Træsamlinger 

Samlinger skal udføres således, at forbindelserne bliver tætte og effektive. 

Alle beslag, der hindrer en plan beklædning, nedstemmes i konstruktionen. 

Ved samlinger skal berøringsflader være plane. Stød udføres således, at 

konstruktionsdele ikke svækkes. Boltesamlinger skal overalt passe stramt om 

boltene. 

9.3.5. Afretning af tømmer 

Alt tømmer afrettes på sider, der skal beklædes eller forskalles. 

9.3.6. Bindingsværk 

De på tegningerne viste stolpeplaceringer er retningsgivende for udførelsen af 

de viste ind- og udvendige overfladers afslutninger mod sokkel, tagudhæng, 

gulv og loft samt ind- og udadgående hjørneløsninger. 

Tømmeret skal være i så hele stykker som muligt, og alle stykker skal have 

mindst 2 fastgørelser. 

9.3.7. Sømforbindelser 

Udføres som angivet i DS 413. 

Sømplaceringen skal være omhyggelig og i nøje overensstemmelse med 

tegningerne for at undgå revnedannelser i træet. 

Hvor intet andet er angivet, skal sømbeslag udsømmes fuldt ud med ks 40/40.



9.3.8. Bolteforbindelser 

Alle boltesamlinger udføres med stram tilpasning, og der efterspændes, når 

udtørring har fundet sted. 

Ved indpressede mellemlæg skal sammenpresningen foretages med 

specialværktøj til tæt sammenpresning af træet og må ikke foretages med den 

for boltesamlingen nødvendige bolt. 

9.3.9. Franske skruer 

Der skal forbores for skruen i hele dens længde. 

For skaftet forbores med bordiameter lig skaftets diameter. For gevindlængden 

forbores med bordiameter lig 0,7 gange skaftets diameter. 

Skruen skal skrues i det for gevindlængden borede hul med nøgle, ikke ved 

inddrivning med hammer. 

Sæbe eller andet ikke-oliebaseret smøremiddel, der ikke skader træet, kan 

anvendes på skruen eller i hullet for at lette montagen. 

9.3.10. Indlimede bolte 

Udføres i henhold til pjecen Indlimede Bolte fra Træbranchens Oplysningsråd, 

1. udgave, 1987. Alle limede samlinger udføres på fabrik af leverandøren inden 

levering. Til indlimede gevindstænger benyttes epoxy eller polyurethan lim med 

indlimningslængder som anført på ingeniørtegninger. 

9.3.11. Stålbeslag 

Stålbeslag skal svejses på fabrik af svejsere med certifikat til svejsning i det 

pågældende materiale og de pågældende dimensioner. Samtlige 

svejsesømme skal lukkes. 

9.3.12. Isolering med mineraluld 

Isoleringen tilpasses overalt omhyggeligt, således at samlinger og tilslutninger 

mod andre materialer bliver tætte. 

Tildannelsen af isoleringsmaterialet skal ske med et skærende værktøj. 

Materialet skal have 1-2% større bredde/længde end det mellemrum, hvori det 

skal indsættes. 

Hvor isoleringen ligger i flere lag, skal samlingerne forskydes for hinanden. 

Fastholdelse af mineraluld udføres med jerntråd pr. 300 mm. 

9.3.13. Vindskærm 

Windstopper opsættes med skrueafstand i henhold til leverandørens 

anvisninger. Plader som beskadiges under eller efter opsætning må ikke søges 

repareret men skal udskiftes med nye plader. 

Alle pladekanter ved stød som ved huller og afslutninger skal beskyttes med de 

foreskrevne profiler. Alle steder hvor en samling mellem profil og plade vender 

en åbning opad skal der limfuges mellem plade og profil. 

Profiler skrues til plader og underlag efter leverandørens anvisninger.



9.3.14. Stopning 

Overalt mellem trækonstruktioner stoppes tæt og fast fra begge sider med 

fugefilt. 

9.3.15. Fugning 

Udføres overalt, hvor det er vist i projektet samt, hvor man normalt foretager 

fugning for at forhindre vandindtrængning og luftgennemgang. 

Før fugning foretages, primes underlaget, og der monteres fugeunderlag i 

passende dimension. Den indvendige fuge skal slutte tæt til membran og 

konstruktioner. 

9.3.16. Dampmembran 

Ved opsætning af dampmembran skal det påses, at der udføres klemte 

samlinger overalt. Ved vindues- og døråbninger føres dampmembran ud i 

lysninger, så den danner underlag for senere fugning. Det samme gælder ved 

øvrige tilstødninger. 

9.3.17. Krydsfinerplader i facader og skillevægge. 

Såfremt ikke andet er forlangt, skal krydsfinerplader lægges i forbandt og 

sømmes med varmforzinkede kamsøm KS 31/60 pr. 100 mm mod alle 

understøtninger. 

Der skal være understøtninger langs alle pladekanter. 

9.3.18. Tagkonstruktioner 

incl. tagplader, tagkanter, snefang, varmeisolering og beklædning 

Udføres i henhold til ingeniør og arkitekttegninger. 

9.3.19. Tagplader 

Pladerne udlægges med fer og not vinkelret på spærretning. Endestød må kun 

forekomme over understøtninger. Pladerne oplægges i forbandt og forskydes 

en spærafstand fra række til række. Pladerne sømmes med BMF kamsøm 

31/60 pr. 100 mm langs alle understøtninger. 

Oplægning af plader skal i god tid varsles til tagdækker, og tømrer skal påse at 

alle pladesamlinger strimles løbende umiddelbart efter udlægning af tagplader. 

Tømrer udskærer for taghætter og monterer taghætter i henhold til 

leverandørens anvisninger. Tætning ved taggennemføringer udføres af 

tagdækker efter samråd med tømrer. 

9.3.20. Gulv på hemse 

Krydsfinérbelægning udlægges i hemses fulde længde og bredde 

9.3.21. Montage af taggennemføringer og hætter 

Tømrer udskærer huller i tag og opbygger det fornødne underlag for korrekt 

fastgørelse af taggennemføringer. Tømrer fastgør taggennemføringerne i 

henhold til de fra VVS-udførende medleverede anvisninger. Tømrer monterer 

taghætter på taggennemføringer, og aftaler tætningsarbejdernes udførelse med 

tagdækker.



9.3.22. Regnskærm 

Afstandslster overalt udvendigt 

Før opsætning afleveres træværk til maler for 1. behandling. Ved modtagelse 

fra maler overtages samtidig materiale til behandling af snitflader efter 

tildannelse. 

Alle snitflader behandles før opsætning. 

Beklædninger skrues op med maskine med den beskrevne skruetype. 

Skruehoveder skal trykkes i materialet således skruehovedets kant ligger max. 

1 mm under pladers overflade. 

Til opsætning af beklædning på gavle og facader anvendes skrue pr. max 20 

cm 

Tolerancer for færdige beklædninger er: 

Afvigelser fra plan flade: +/- 4mm på vandret og lodret 2 meter retholt. 

Afvigelser fra vandret profilkant: +/- 3mm på 2 meter retholt. 

Skruehoveder skal ligge over hinanden med en maximal afvigelse fra lodlinie 

på +/- 1 mm for facader og gavle. 

9.3.23. Vandnæser og inddækninger 

Leveres iht. SA afs. 13 blikkenslager, monteres af tømrer. 

Inddækninger er aluminium der tildannes efter prøver på tilhørende træprofiler. 

Tømrer monterer inddækninger med rustfri syrefaste skruer iht. tegninger. 

NB! Hvor vindgips støder op til vinduesfals opsættes fugeprofiler 20x20 /20 x50 

mm. 

9.3.24. Lister 

Lodrette lister opsættes med indbyrdes afstand som vist på detaljetegning. 

Fastgøres med fladhovedede varmforzinkede søm pr max 20 cm 

9.3.25. Indvendige pladevægge 

Top- og bundskinner fastgøres til dæk med Danogips sømpløkke 6x35mm pr 

200mm. 

Opsætning af gipskarton udføres i henhold til tegningsmaterialet og 

leverandørens anvisninger. Synligt paplag skal være glat, helt og uden 

oprivninger og skader af nogen art. 

Rækkefølge for pladernes opsætning skal ske efter samråd med 

installationsudførende. 

På alle synlige kanter og hjørner udføres de beskrevne beskyttelsesprofiler. 

Tolerance for den færdige vægflades planhed er +/- 3 mm på en 2 meter 

retholt. 

Tolerance for synlige kantafslutningers rethed er +/- 3 mm på en 2 meter 

retholt. 

Samlet tolerance for afvigelser fra lodret er 5 mm udmålt lodret fra væggens 

bund til top. 

Alle vægflader afleveres til maler for ilægning af strimler, spartling og maling.



Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til 

tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en 

anden gipspladevæg, betonvæg, betonsøjle eller et gipspladeloft udfører maler 

acrylfuge max. 4 mm, og hvor en gipspladevæg støder et snedkerparti udfører 

snedker synlig fuge. 

Grænsedragning mellem tømrers og malers arbejde vedr. de færdige overflader 

fastlægges til at følge retningslinierne i publikationen "Hvor går grænsen" 2. 

udgave 2003, Dansk Byggeri, Malerfagets Oplysningsråd, Gyproc og Danogips. 

De i ovenstående publikation viste retningslinier for affasning af kortkanter mm. 

skal følges. 

9.3.26. Stødpaneler 

Krydsfinér opsættes på lægter. Skårne kanter slibes og kanter brækkes før 

malerbehandling 


Alle efterreparationer i tømrerarbejdet udføres af tømrer, også efter andre 

håndværkere. Bolteforbindelser m.v. skal i byggeog garantiperioden med 

mellemrum efterses og efterspændes efterhånden som træet tørrer ud. 

9.3.28. Gipskartonlofter 

Overalt opsættes gipspladelofter på isoleret forskallingslag/isoleret 

krydsforskalling. Plader opskrues med skruer / skruetakt iht til pladeleverandørs 

anvisninger


tagdækningsarbejder 

10. TAGDÆKNINGSARBEJDER 



Generelle bestemmelser for nedrivningsarbejder fremgår af SA afsnit 2. 


Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger viste ydelser til 

opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der normalt henhører under 

tagarbejdets fuldstændige færdiggørelse. 

Arbejdet omfatter i hovedpunkter følgende vedr. nye tagkonstruktioner 

• Strimling af underpap leveret med tagkrydsfinér 

• Overpap 

• Inddækninger ved taggennemføringer mv 

Arbejdet omfatter alle leverancer og arbejdsydelser som er nødvendige for at 

de i denne beskrivelse omtalte og på tegninger viste arbejder kan færdiggøres 

fuldstændigt og korrekt. Alle biydelser, som hører med til arbejdets 

færdiggørelse er omfattet, uanset om de ikke er direkte nævnt eller vist. 


10.2.1. Forskrifter 

Dansk Ingeniørforenings Norm for Tyndpladekonstruktioner DS446, 2. udgave 

sept. 1984, incl. seneste normtillæg og DS 1063.1 Tagdækningsmaterialer 

Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, 

lagring, beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse mv. skal overholdes. 

A/S Phønix anvisninger og forskrifter for papdækning i Grønland skal følges. 

10.2.2. Tagpap 

Overpap som Phønix PF 5000 SBS, sort 

NB! Tagkrydsfinérplader leveres af tømrerentreprenør med påbrændt 

underpap 

10.2.3. Strimling 

Til strimling af samlinger i tagplader anvendes svejseunderpap PF 3500 SBS, 

tykkelse: 3 mm og bredde: 140 mm. 

10.2.4. Underpap 

Phønix svejseundermembran PF 3500 SBS.



10.2.5. Forstærkningspap 

Skal være Phønix PF 2500 

10.2.6. Klæber 

Skal være Phønix varmeklæber. 

10.2.7. Opbevaring af tagpap 

Skal ske på overdækket lagerplads, så det sikres, at pappen holdes tør. 

Rullerne skal stå på et plant underlag med max. 2 ruller over hinanden med xfiner 

eller lignende som trykfordeling. 

Et døgn inden pappen skal bruges, skal den opbevares i et varmt rum. 

10.2.8. Inddækninger ved taggennemføringer 

Leveres af VVS-entreprenør og monteres af tagdækker 

10.2.9. Kapper 

Til rygning skal være PF 5000 SBS, bredde 25 cm. 

10.2.10. Fugematerialer 

Phønix tagfugemasse. 

10.2.11. Kantinddækninger og indskud 

Phønix udførelse til Grønland, 1 mm aluminium med imprægneret 

klæbeflanger. 

Samlinger stødes over samlestykker. 

10.2.12. Garanti 

Entreprenøren skal yde minimum 10 års garanti for tæthed og holdbarhed. 

10.3. UDFØRELSE 

10.3.1. Tagpap og inddækninger 

Inddækninger ved taghætter, ved tagfod/stern og øvrige taggennemføringer 

udføres. 

Overpappen udlægges med min. 80 mm overlæg, vinkelret på rygninger og 

fuldsvejses til underpappen. Over rygninger deles papbanerne og der 

udlægges 600 mm overpap. 

Hele tagpapdækningen udføres nøje i overensstemmelse med Phønix’ 

forskrifter og arbejdsanvisninger i Grønland. 

10.3.2. Strimling 

Skal svejses på underpappen på alle tagflader.



10.3.3. Forstærkningspap 

Udføres ved inddækninger af afkasthætter og ved spring i tagflader. 

10.3.4. Oplægning af overpap 

Papbanerne skal oplægges vinkelret på tagfod - fra ryg til tagfod. 

Udrulning foretages fra tagryg. Papbanerne hæftes ved tagryg, udrulles og 

rettes ind. Der må ikke forekomme samlinger i de enkelte tagbaner. 

Papbanerne afsluttes ved aluminiumstagfoden som angivet op detailtegninger 

1:5 

Der må ikke dannes sorte spor af tjære på tagfladen ved arbejdets udførelse. 

10.3.5. Kanter og inddækninger 

Inden overpap pålægges udføres alle tagprofiler og inddækninger. Profiler skal 

stødes over samlestykker. 

10.3.6. Kapper 

Langs alle rygninger udlægges 25 cm kapper centreret over kip. 

10.3.7. Fugning 

Ved samlingsdetaljer udføres tætning med fugemasse. 

10.3.8. Asfaltspild 

På synlige forkanter af tagfod skal afrenses


snedkerarbejder 

11. SNEDKERARBEJDER 



Generelle bestemmelser for nedrivningsarbejder fremgår af SA afsnit 2. 


Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger beskrevne 

ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt 

henhører under snedkerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse. 


- Udvendige og indvendige døre 

- Vinduer 

- Fast og løst inventar 

- Indfatninger, tilsætninger og fodlister 


11.2.1. Materialer til snedkerarbejdet 

Til alt snedkerarbejde skal for fyrretræs vedkommende anvendes træ efter 

DS/R 1030, standardklasse II. Træet skal være lufttørret og senere tørret på 

tørrestue. 

Fyrretræ anvendes, hvor intet andet er nævnt. 

Træet skal være nøjagtigt høvlet og kehlet fuldstændig plant og alle profilerede 

karme, rammer og lignende kontrakehles i samlinger. 

Der anvendes træ i så store længder, at unødvendige og skadelige samlinger 

undgås. 

Træets fugtindhold ved indbygning må ikke overstige en fugtprocent på 9 +/÷ 3. 

Meget store og/eller løstsiddende knaster, harpikslommer, synlige revner, 

oprifter og kutterslag må ikke forekomme. 

11.2.2. MDF-plader 

Til tilsætninger, skal være MDF (medium Density Fiberboard) kvalitet Sylvapan 

K-plade, anvendelsesklasse 2, kvalitetsklasse EN 622-5. HLS i de angivne 

tykkelser. 

Fabrikat: Junkers industrier A/S.



11.2.3. Stopningsmaterialer 

Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, 

ubrændbart uld. 

11.2.4. Fugeunderlag 

Skal være som Sika Bagstop. 

11.2.5. Fugemateriale 

Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer. 

11.2.6. Beslag 

Alt snedkerarbejde forsynes med beslag af god kvalitet i gangbare typer og i 

forsvarlig styrke. 

Alle udvendige beslag skal være varmtforzinkede eller parkeriserede. 

Småbeslag af jern skal være blødstøbte. 

Alt forniklet eller forkromet beslag skal være af metal. Beslag fremstillet af 

legeringer af hvidbronze må ikke kunne oxydere. 

Fabriksfremstillede snedkerelementer skal, hvor intet andet er nævnt, være 

forsynet med fabrikkens standardbeslag, idet entreprenøren bærer det fulde 

ansvar for, at de anvendte beslag er egnede til det pågældende formål. 

11.2.7. Søm 

Hvor intet andet er nævnt, anvendes firkantede stifter eller søm med forsænket, 

karreret hoved og tilsvarende dykker i en til den pågældende anvendelse 

forsvarlige dimension. Stifter i udvendigt snedkerarbejde skal være 

varmtforzinkede. 

11.2.8. Skruer 

Skruer til samlinger og til fastgørelse af beslag skal være i dertil afpassede 

dimensioner. Skruer i samlinger i udvendigt snedkerarbejde skal være 

varmtforzinkede. 

Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes skruer af tilsvarende 

materialer og behandlet ligesom det pågældende beslag. 

11.2.9. Lim 

Til alt "blankt" arbejde, der skal behandles eller lakeres, anvendes ren 

snedkerlim, der ikke må indeholde fedt eller syre. 

Til alt udvendigt arbejde anvendes CASCOFEN 1701. 

Til øvrigt arbejde anvendes kunstharpikslim. 

11.2.10. Vinduer 

Fabrikat og type er vist på tegn. nr. A 009 

Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier samt partiernes 

befæstigelse til underlaget og den eventuelle samling af partier som skal 

samles på byggeplads. 

Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det 

karakteristisk vindtryk som angivet i kapitel 1.



Alle karme udføres med lysningsnoter for isætning af 19 mm tilsætning som vist 

på detaljetegninger 

11.2.11. Beslåning, vinduer 

Greb skal udføres i matslebet aluminium. Fabriksstandard. 

Alle gående partier skal udføres med justérbar bremse og 2 stormkroge. 

11.2.12. Glas 

Ruder skal være 2-lags termoruder med argonfyldning og en blød 

lavemissionsbelægning eller tilsvarende til opfyldelse af minimum 

varmeisolerende egenskab: U værdi = 1,1 W/m 2 K. Afstandsprofil mellem glas 

skal være med lav kuldebro som "warmedge". 

Glas i ruder skal udover dette leve op til de på tegningerne angivne specielle 

krav. 

Udover de i partierne isatte glas skal der til driftherre afleveres en ekstra rude 

pr. rudeformat/type 

11.2.13. Montagevejledninger, -materialer og beregninger 

Med vinduer leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for 

vinduernes fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger. 

11.2.14. Udvendige og indvendige dørpartier 

Dørpartier i fabrikater, typer, klassifikationer samt formater som angivet på 

døroversigt tegn. nr A 009 

Leverandøren skal dimensionere de samlede dørpartier samt partiernes 

befæstigelse til underlaget og den eventuelle samling af partier som skal 

samles på byggeplads. 

Karme i indvendige dørpartier leveres med karmdybde som tykkelse på den 

væg de monteres i. 

Udvendige døre skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det 

karakteristisk vindtryk som angivet i kapitel 1. 

Dørplader, karme og glaslister leveres færdigmalede fra fabrik i farver i henhold 

til farveoversigt. 

Låsekasser er i kvalitet som Ruko til isætning af låsecylindre som Ruko system 

600 og greb, vridere og toiletdørsbesætninger som CF2000 (Carl F.) rustfrit 

stål, mat, i henhold til tegninger. 

Alle klassificerede døre skal være mærket. 

11.2.15. Beslåning 

Skal være dimensioneret til svær belastning 

Greb og anden besætning er angivet på døroversigten 

Alle udvendige greb og hanke skal betrækkes med klar krympeflex, 1,8mm tyk. 

Udv. dobbelt dørparti D1 bestykkes med indv. letbetjent paskvilgreb som 

fabriksstandard. 

11.2.16. Dørpumper 

Dorma TS93 EN 5-7. Omfang angivet i dørskema.



11.2.17. Dørstop 

Alle døre udføres med dørstop i rustfrit stål og sort gummi. 

11.2.18. Montagevejledninger, -materialer og beregninger 

Med dørpartierne leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer 

for fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger. 

11.2.19. Reparationsmaling 

I alle dør- og vinduesleverancer skal der medsendes et sæt reparationsmaling i 

kulør som det pågældende dør- eller vindueselement. 

11.2.20. Dørstoppere 

Til alle gående hængslede døre udføres dørstopper som Carl F iht dørskema 

11.2.21. Fodlister 

er 14 x 65 mm, fyrretræsprofil til maling. 

11.2.22. Indfatninger 

er 14 x 65 mm, fyrretræsprofil til maling. 

11.2.23. Tilsætninger 

Indvendige om vinduer og yderdør 19 mm Sylvapan MDF. 

11.2.24. Fast inventar 

Der leveres og monteres fast inventar i omfang, fabrikat, typer og udførelse 

som vist på tegn. nr. A 012 

Fabrikat for stålborde, stålreoler, hylder og stiger er som Lars Broe A/S 

11.2.25. Løst inventar 

Kassereoler, bord, stole, whiteboard, og opslagtavler som gængs handelsvare 

efter entreprenørens valg – dog med de på tegn. nr. A012 angivne krav 


11.3.1. Tegninger og mål 

Arbejdet udføres efter detailtegninger. Dimensioner gælder det færdigt 

bearbejdede træ. 

11.3.2. Samlinger og gehringer 

Alle samlinger udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Således skal 

modsvarende flader ved stød, fugninger, pløjninger, tapeninger, sinkninger og 

andre samlinger ligge tæt mod hinanden. 

Ved alle gehringer skal de sammenløbende profiler passes nøje mod hinanden.



11.3.3. Snedkertræ 

Ved arbejdets aflevering skal alle synlige flader og kehlinger være glatte, uden 

ujævnheder, oprifter eller andre beskadigelser. Snedkertræet skal overalt være 

pudset glat med sandpapir - kanter skal være brækket, og fladerne skal fremstå 

uden kutterslag. 

11.3.4. Spånplade, Krydsfinér og MDF 

Efter tildannelse og montage skal pladens synlige overflade være glat. Tydelige 

porer, oprivninger, slagmærker og lign. må ikke forekomme. Søm fra montage 

skal være dykket og skruer være undersænket. Pladerne skal være uden 

skader i hjørner og kanter, og uden oprivninger af kanter efter tilskæring. 

11.3.5. Maskinarbejde 

Der skal tages hensyn til det større svind end normalt forårsaget af tørt klima i 

Grønland. 

11.3.6. Beslåning 

Beslåning udføres omhyggeligt og på fagmæssig måde. 

Nedladning af beslag skal være nøjagtig i plan med træet. 

Montering af beslag i bygningen, såsom påsætning af greb, knager, skilte m.v. 

skal ske efter malerarbejdets udførelse. 

11.3.7. Udvendige vinduer og døre 

Monteres iht leverandørens anvisning og tegningsmaterialet. 

Der opsættes tilsætninger og inddækninger udvendigt og indvendigt som 

angivet på tegninger. 

Karme fastgøres med skruer gennem forborede, undersænkede huller. Huller 

lukkes med plastpropper i karmens farve. 

Leverandøren skal foretage alle beregninger og anvisninger af fastgørelser, 

samt levere og anvise inddækninger og tætninger således at vinduerne efter 

indbygning er tætte for indtrængning af enhver form for vand, vind og sne. 

Leverandøren skal udarbejde monteringsdetaljer til brug for entreprenørens 

montage. Disse detaljer samt produktionstegninger skal fremsendes til de 

projekterendes gennemsyn inden produktionen igangsættes. 

Karakteristisk vindtryk til beregninger fremgår af SA afsnit 1. 

11.3.8. Stopning og fugning 

Omkring alle udvendige døre og vinduer stoppes fast og tæt fra begge sider. 

Stopning afsluttes med fugeunderlag i passende dimension. Forud for fugning 

primes underlaget i fornødent omfang. Der fuges indvendigt og udvendigt 

omkring udvendige døre og vinduer. Fugen skal slutte helt tæt til membran og 

karme. Forskrifter fra leverandør skal nøje følges, således at fugen bliver glat, 

regelmæssig og i rette dimension. 

11.3.9. Indvendige døre 

monteres i henhold til leverandørens anvisninger og tegningsmaterialet. 

Karmhuller lukkes med plastpropper i karmens farve.



Bemærk at der stoppes om alle partier og udføres synlige fuger i henhold til 

detaljetegninger. Ved brandklassificerede døre skal stopning udføres til 

opfyldelse af brandkrav. 

11.3.10. Nøgler og cylindere 

Der monteres låsecylindere på døre i h.t. tegninger. Cylindere og nøgler 

udføres i låsesystem og iht dørskema. 

Indtil bygningens aflevering monteres midlertidige cylindere i yderdøre. 

Snedkeren er ansvarlig for nøgler til dørene. 

Nøgler skal opbevares under arbejdets gang, og må ikke udleveres til anden 

person uden tilladelse fra byggeledelsen. 

Før ordring endelige cylindre vil bygherre udlevere nøgleskema. 

Der leveres 3 nøgler med mærke til hver dør. 

11.3.11. Dørstoppere 

Monteres ved alle udvendige og indvendige døre til fastgøring på gulv eller 

væg. Placering aftales med bygherrens tilsyn. 

11.3.12. Fodlister 

Fodlister og inddækninger til søjler afleveres til maler for grundbehandling. 

Fodlister opsættes iht. tegninger i alle rum undtaget rum hvor der udføres 

vinylgulve. Dog med undtagelse af i toilet/bruseniche 

11.3.13. Fast inventar 

Alt vist og beskrevet inventar opsættes iht. tegninger, hvor elementerne er 

beskrevet samt i henhold til fabrikantens anvisninger. 

Skabene samles efter fabrikantens anvisninger. 

Skabe og bordplader er færdigbehandlede fra fabrik, hvorfor der skal tages 

særligt hensyn hertil. Dele med beskadigede overflader skal udskiftes. 

11.3.14. Transport og opbevaring 

Snedkermaterialer skal snarest efter losning bringes under tag eller presenning, 

omhyggeligt stablet og opklodset. 

Materialer til snedkerarbejde, der skal stå blankt, skal særligt beskyttes mod 

beskadigelse af enhver art. 


Der udføres efterreparationer på snedkerarbejdet efter såvel egne som øvrige 

entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang, og om fornødent i flere omgange. 

Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes. 

11.3.16. Fodlister og indfatninger 

Lister afleveres til maler for grundbehandling før opsætning, og monteres med 

forsænkede skruer til spartling.



11.3.17. Efterpasning 

Efterpasninger ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende 

udstrækning: 

Svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning end 3 mm, skal afhjælpes ved 

efterkiling af karmen. 

Rammestykker med gennemgående sprækker skal udskiftes. 

Ved svind i gulv/vægkonstruktion, der giver luft under fodlister større end 3 mm, 

opsættes fejelister. 

Alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst, skal fastgøres.


12. GLARMESTERARBEJDER 

glarmesterarbejder 

Forekommer ikke. 

Glasarbejder ved vinduer og døre er beskrevet under snedkerarbejdet.


Blikkenslagerarbejder 

13. BLIKKENSLAGERARBEJDER 


Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1. 


Udførelse af de i nærværende afsnit og på tegninger viste ydelser til opnåelse 

af de foreskrevne resultater samt alt, hvad der normalt henhører under 

blikkenslagerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse. 


- Levering af vandnæser, inddækninger, beklædninger og løskanter 

- Montering af kraver og inddækninger på tag 


13.2.1. Aluminium 

Tykkelser angivet i tegningsmaterialet. Synlig side er pulverlakeret i farve RAL 

9010 

13.2.2. Zink 

Skal være 0.65mm tykt zink med renhed 99,95%. 

13.2.3. Forzinket stålplade 

Skal være stålplade i tykkelse som angivet på tegninger. Pladen skal være 

bukket før den varmtforzinkes til klasse B. 

13.2.4. Søm og skruer 

skal være rustfrit stål. 

13.2.5. Loddetin 

skal bestå af 33% tin og 67% bly (zinklodning). 


13.3.1. Inddækninger 

Inddækningsprofiler afleveres til tømreren som tildanner og monterer. 

Udføres iht detaljetegninger


smedearbejder 

14. SMEDEARBEJDER 




Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende 

tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad 

der normalt henhører under smedearbejdets fuldstændige færdiggørelse. 

14.1.2. Arbejdet i hovedpunkter levering af: 

- Levering og udlægning af dørkplader ved indgange 

- Levering af diverse samlingsbeslag 


14.2.1. Dørkplader 

5 mm tykkelse, sildebensmønster. Længde = dørhullers bredde. Bredde på 

dørkplader er vist på detaletegninger. Rustfri, fladhovede skruer til montage 

14.2.2. Stål 

Som konstruktionsmateriale skal anvendes stål i henhold til DS 412, 

materialegruppe I, der opfylder kravene i DS/EN 10025. 

Stålet skal være svejselig med hensyn til den anvendte svejsemetode. 

Alt stål skal leveres med certifikat efter DS/EN 10204 eller andet certifikat der 

mindst modsvarer dette. 

Prøvningsomfanget skal mindst svare til omfanget i DS/EN 10025. 

Stålet skal være fri for overfladefejl. Tæringer som følge af rustangreb må max. 

udvise rustgrad B efter ISO 8503-1. Slaggeindeslutninger, revner, lagdeling, 

buler mm, der er skadelig for konstruktionens fremstilling, anvendelse og styrke 

må ikke forefindes. 

Stål, der under og efter forarbejdningen viser sig, at være af utilfredsstillende 

beskaffenhed til givne formål, må ikke anvendes. 

Der henvises til DS/EN 10163-1 og DS/EN 10163-2 vedrørende 

overfladekvalitet, fjernelse af eventuelle fejl. 

Svejsematerialets flydespænding skal mindst være lig med grundmaterialet. 

Stålkvalitet 

Valset stangstål, bjælker, profiler, plader skal være i kvalitetklasse Fe 360 B for 

indvendigt placerede stålkonstruktioner og beslagtyper, og kvalitetsklasse Fe 

360 C for udvendigt placerede stålkonstruktioner, begge kvalitetsklasser i 

henhold til DS/EN 10025.


smedearbejder 



Entreprenøren har ansvaret for, at de leverede materialer er i 

overensstemmelse med de specificerede krav. Endvidere, at svejse- og 

montagearbejdet udføres i henhold til de foreliggende planer gældende for 

arbejdet. 

Ved udsendelse af materialer til montagepladsen i Grønland skal der tages de 

nødvendige forholdsregler for at sikre, at materialerne ikke beskadiges. 

14.3.2. Svejsning 

Alle svejsesømme skal udføres og kontrolleres i overensstemmelse med 

kravene i henhold til sømklasse B, efter DS 412. 

Svejsesømme udføres i videst muligt omfang kontinuerligt om pladekanter. 

Radius for aflastningshuller er 25 mm. 

Reparationer af svejsefejl skal udføres ved opmejsling eller -fugning af de 

defekte dele efterfulgt af eftersvejsning. 

Uregelmæssigheder i og på pladeoverfladerne hidrørende fra svejsning 

(svejsestænk, slaggerester mv.) skal fjernes. 

Svejsearbejdet skal udføres af folk, som har certifikat i henhold til gældende 

dansk standard. 

14.3.3. Overfladebehandling af stål 

Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DIF´s 

anvisning for "Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner", NP-154-R, 

udgave, febr. 1982. 

Stålrammer og beslagtyper samt stål i udv. trappe korrosionsbeskyttes ved 

varmforzinkning i henhold til korrosionsklasse 3. 

14.3.4. Dørkplader 

Lægges i ved yderdøre iht detaljetegninger


gulvbelægningsarbejder 

15. GULVBELÆGNINGSARBEJDER 



Arbejdet omfatter 

Udførelse af de i nærværende afsnit nævnte, og på tilhørende tegninger viste, 

nødvendige ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt 

hvad der normalt henhører under gulvbelægningsarbejdet for arbejdernes 

fuldstændige færdiggørelse. 


- Vinylbelægninger på gulve 

- Vinylbelægninger på vægge 

- Gulvafdækninger 


15.2.1. Vinyl 

skal være banevare FORBO eternal Palette – 40112 Clay 

Leverandør: FORBO 

15.2.2. Lim til belægninger 

skal leveres af GSO-leverandør medlem og være forenligt med såvel underlag 

som belægning. 

15.2.3. Svejsetråd 

er som FORBO smeltetråd i farve som belægningen. Ved stød mellem 

belægninger i 2 farver anvendes den mørkeste farves smeltetråd. 

15.2.4. Spartelmaterialer 

Bemærk: Der skal alene påregnes spartling I vinylbelagte gulvarealer. 

Spartelmasse skal være stærkt bindende til underlaget og brudfast mod 

almindelig færdsel. 

Entreprenøren har det fulde ansvar for, at den anvendte spartelmasse er den til 

det pågældende arbejde bedst egnede. 

Gulvbelægningsfabrikantens anvisninger skal nøje følges.



15.2.5. Gulvafdækningsmaterialer 

Gulvafdækningsmaterialer skal være armeret kraftpapir, f.eks. Sisalkraft 411 

Subsoil. 



Gulventreprenøren skal godkende gulvunderlagets tilstand, før arbejdets 

påbegyndelse, og skal i den forbindelse foretage nødvendige fugtmålinger i 

gulvet, således at han på grundlag af disse kan påtage sig det fulde ansvar for 

sin egen entreprises konditionsmæssige udførelse. 

Enhver belægning skal efter klæbning nedtromles med en gummibelagt tromle 

med vægt min. 70 kg. 

Gulvbelægningerne skal lægges, før fodlisterne opsættes af snedkeren. 

Iøvrigt gælder, at fabrikantens lægningsanvisninger nøje skal følges for de 

enkelte produkter. 

I toilet og brusenicher udføres hulkehl; i bruseniche føres vinylbelægning til loft. 

Langs øvrige vægge i toiletrum, føres vinyl 10 cm op ad væggen 

Gulventreprenør udfører opkant imellem bruseniche. Højde ca 50 mm 

15.3.2. Spartling af gulve 

Gulvene spartles i fornødent omfang for opnåelse udfaldskrav for belægningen. 

Inden spartling påbegyndes, skal underlaget forstryges med egnet primer, 

støvbinder eller lign. 

Spartling udføres med spartelbrædt således, at den danner en absolut plan 

flade uden ujævnheder. 

Efter udtørring slibes overfladen, så den er fri for grater, overgange o.s.v. 

Såfremt den færdige spartling maskinslibes, skal der primes før klæbning af 

belægning. 

I bruseniche udfører gulventreprenøren i spartellaget fald mod gulvafløb. 

15.3.3. Lægning af gulvbelægninger 

Forud for lægning kontrolleres underlagets evne for opnåelse af de stillede 

udfaldskrav. 

Alle belægninger skal lægges iht. leverandørens lægningsvejledninger. 

Belægningerne skal opbevares i opvarmet rum (min. +18 0 ) og skal udrulles i 

tilpas god tid forinden klæbning, så en tilstrækkelig akklimatisering er opnået. 

Samlinger og hængefolder belastes i fornødent omfang til klæbemidlet er 

fuldstændig afbundet, og spor af klæbemiddel i samlinger o.s.v. fjernes straks 

efter klæbningen på en sådan måde, at den anvendte rensevæske ikke trænger 

ned og ødelægger klæbestoffets bindeevne. 

Inden aflevering af arbejdet renses belægningen for eventuelle pletter på en 

sådan måde, at der ikke efterlades skjolder. 

Udfaldskrav:



Belægningen skal fremtræde som glat, plan, jævn og sammenhængende 

overflade uden skyggedannende forskydninger. Svejsninger skal ligge 

fuldstændigt bindig med belægningen. Tolerance for planhed i gymnastiksal er 

+/- 1 mm på en 2 meter retholdt. Tolerance for planhed på øvrige gulve er +/- 2 

mm på en 2 meter retholdt. 

15.3.4. Rengøring 

Belægninger renses for pletter, limrester, støv og lign. straks efter udlægning 

på en sådan måde, at der ikke efterlades skjolder. 

Affald og overskudsmaterialer fra egne arbejder bortkøres. 

15.3.5. Afsluttende arbejder 

Linoleumbelægningen eftergås med følgende behandling: 

Afvaskning med vaskeplejemiddel. 

Overfladebehandling med voks (polish). 

Evt. kanter og flader, der har sluppet underlaget, limes. 

15.3.6. Afdækninger 

Alle gulve, afdækkes umiddelbart efter lægning med kraftigt gulvpap, der tapes 

fast til underlaget. Gulvpappen skal løbende vedligeholdes af 

gulventreprenøren. 

15.3.7. Vedligeholdelse 

Gulventreprenøren skal ved arbejdets aflevering sørge for, at der i alle 

rengøringsrum opsættes rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for 

gulvbelægningerne. Vejledningen skal være på grønlandsk og dansk. 

15.3.8. Overskudsrester 

Rester i formater større end 500 mm på mindste led afleveres til driftsherren til 

brug for kommende småreparationer.


malerarbejder 

16. MALERARBEJDER 




Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende 

tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad 

der normalt henhører under malerarbejdets fuldstændige færdiggørelse. 


- malerbehandling af udvendige beklædninger før og efter opsætning 

- malerbehandling af udvendigt træværk i trappe og terasse. 

- malerbehandling af indvendige træskonstruktioner 

- malerbehandling af indvendige lette vægge 

- malerbehandling af indvendige gipskartonlofter 

- malerbehandling af fodlister, indfatninger, tilsætninger, stødpaneler 

og andet træværk opsat til maling 

- malerbehandling af synlige rør 

. udlægning af acrylfuger 

- reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet 

- slutrengøring 

NB! Følgende bygningsdele leveres færdigmalede: 

- Udvendige og indvendige døre og vinduer 


16.2.1. Materialer, generelt 

Materialerne skal være lys-, vand-, kalk- og olieægte og svarende til normer for 

malervarer, udarbejdet af De Danske Maleres Forsøgsstation og 

Brancheforeningen for Lak- og Farveindustrien. 

Entreprisen skal udføres med fabriksfremstillede materialer og i nøje 

overensstemmelse med leverandørens angivelser. De i beskrivelsen anførte 

materialer af bestemt fabrikat angiver type og kvalitetsniveau. 

Vandbaserede materialer skal under transport og ophold på byggepladsen 

sikres effektivt mod frost. Frostskadede materialer skal straks fjernes fra 

byggepladsen.


malerarbejder 

16.2.2. Kvalitetsprøver 

Forud for hver behandlingstype kan bygherrens tilsyn forlange en prøve afsat. 

Prøvens omfang og placering aftales med tilsynet. Når prøven er gennemtør 

udfører maleren tapeprøve og afsmitningskontrol under tilsynets overværelse. 

Når prøven er godkendt daner den norm for behandlingstypens udførelse. 

16.2.3. Farver 

Farver der ikke er beskrevet i nærværende, vil blive oplyst senere i et særligt 

farveskema. 

I tilbuddet skal være indeholdt anvendelse af 

- 3 farver til udvendigt træværk ( en facadekulør, hvide tagkanter og 

vinduesindfatninger og træværk i trappe og gangbro. Sort i gangdæk og trin) 

- 1 farve til indvendige vægge 

- 1 farve til indvendigt træværk 

16.2.4. Stillads 

Nødvendige stilladser for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet. 

16.2.5. Arbejdslys 

Nødvendigt arbejdslys for entreprisens udførelse skal være indeholdt i 

tilbuddet. 


16.3.1. Almene anvisninger og krav 

Forlangte prøveudførelser og afsætning af passende kulørprøver foretages og 

indstilles til godkendelse. 

De foreskrevne materialer, behandling, udfalds- og godkendte prøveudførelser 

beskriver tilsammen det ønskede resultat. 

Malerentreprenøren skal forebygge stænkpletter af maling m.v. på facader 

herunder betonfundamensvægge, belægninger, elementer og udstyr med 

færdigbehandlet overflade etc. ved fornøden tildækning, således at forurening 

og beskadigelse under malerentreprisens gennemførelse undgås. 

Malerentreprenøren skal etablere den for arbejdets upåklagelige udførelse 

fornødne kunstige belysning på hvert arbejdssted. 

16.3.2. Behandling, generelt 

Før nogen grunding eller anden påstrygning påbegyndes, skal pågældende 

overflade være ren og tør. Efter hver behandling skal der gives tilstrækkelig tid 

til tørring. 

Den færdige behandling skal være fast, fri for fede kanter og ensartet uden 

knopper og ujævnheder. Træværk må ikke uden forbehold grundes, hvis 

fugtighedsindholdet overstiger 15%. 

Alt tømrer- og snedkerarbejde, der skal malerbehandles, skal grundes inden 

opsætning. Grundingen skal foretages indendørs i opvarmet rum 

Malerarbejde må ikke udføres ved temperaturer lavere end +10 0 C.


malerarbejder 

16.3.3. Tildækninger 

Malerentreprenøren er pligtig til udover, hvad der er fastsat i "Almindelige 

bestemmelser for alle fag", at udføre reparationer efter andre håndværkere 

samt almindeligt forekommende malerreparationer. Reparationer efter kontrol 

af udfaldskravenes overholdelse skal udføres for malers egen regning. 

Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes. 

16.3.4. Materialeoplag, affald 

Det påhviler malerentreprenøren selv at sørge for passende materialeoplag på 

byggepladsen. Malevarerester og lign. må ikke tømmes i bygningens afløb, 

men skal samles i beholdere og fjernes fra byggepladsen, ligesom 

malerentreprenøren er ansvarlig for skader som følge af spild af malervarer og 

lign. 

Materialer som spildes på terræn skal ufortrødent fjernes og bortskaffes. 

16.3.5. Slutrengøring 

Malerpletter og stænk fjernes overalt. Maling fjernes fra faller, rigler og lignende 

bevægelige beslagdele. 

Alle plakater og mærkater fjernes undtaget de mærkater på døre og vinduer 

som angiver en sikkerhedsklassifikation eller er en fastmonteret vejledning i 

anvendelse og vedligeholdelse. 

Rengøring foretages umiddelbart inden byggeriets aflevering, og omfatter 

rengøring af alle overflader, herunder rengøring af malede flader, 

sanitetsudstyr, gulve, skabe, bordplader, inventar m.v. samt polering af alle 

glasflader. 

Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan 

beskadige de pågældende bygningsdele eller udstyr. 

Bemærk: Der udføres en slutrengøring ved aflevering af bygningsafsnit 2, 3, 4 

samt en slutrengøring ved aflevering af bygningsafsnit 1. 

16.4. UDVENDIGE BEHANDLINGER 

16.4.1. Malerbehandling af ny facade- og gavlbeklædninger 

Før opsætning: 

Beklædninger på gavle, facader og tagkanter mv 

- grunding med grundingsolie med fungicid som Flügger 96/97 Grundolie 

- 2 x behandling med heldækkende træbeskyttelsesolie som Flügger 97 

Udfaldskrav: 

Dækket og lukket flade 

Flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans. 

Porer, huller, revner og samlinger er lukkede, men ikke nødvendigvis udfyldte. 

Maler skal aflevere en passende mængde materiale til tømrer for anvendelse 

efter tildannelse men før opsætning. 

Arbejdet skal koordineres med tømrers arbejde jvf. SA kap. 9. 

Efter opsætning 

Færdigstrygning til fuldstændig dækkende overflade.


malerarbejder 

16.4.2. Malerbehandling af trævært i trappe og terrasse 

- grunding med grundingsolie med fungicid som Flügger 96/97 Grundolie 

- 2 x behandling med heldækkende træbeskyttelsesolie som Flügger 97 

Planker i terrassedæk og på trin, behandles før opsætning på alle sider 

16.5. INDVENDIGE BEHANDLINGER 

16.5.1. Malerbehandling af nye træskonstruktioner i garagerum 

- grunding med plastlak 

- 2 gange plastlak, glans 40 

Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-1 

Afsmitning: Afsmitning, kl. 10 

16.5.2. Malerbehandling af nye indvendige pladevægge 

- 1 gang spartling af samlinger og ilægning af strimmel 

- 2 gange spartling af samlinger og langs profiler og 

- 2 gange pletspartling af skruehuller med spartelmasse 

- slibning af spartlede flader 

- grunding med alkydgrunder, vandig 

- opsætning af glasfilt som mikrolit 

- 1 gang plastkridering i svær konsistens 

- rulning til ensartet struktur 

- 2 gange acrylplastmaling, glans 10 

Behandling af pladevægge i toiletter, rengøringsrum og ved køkkener udføres 

som for øvrige pladevægge, men med afsluttende acrylplastmaling i glans 40. 

Udfaldskrav: 

Vedhæftning: Krydssnit tapeprøve, kl. 0-1 

Afsmitning, kl. 8-10 

Dækket, lukket, jævn og struktureret flade 

Flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans. Porer, huller, revner og 

samlinger er lukkede og udfyldte. Overfladens oprindelige struktur er skjult. 

Flader står ensartede i struktur. 

16.5.3. Malerbehandling af indvendige gipskartonlofter 

- 1 gang spartling af samlinger og ilægning af strimmel 

- 2 gange spartling af samlinger og 2 gange pletspartling af skruehuller med 

spartelmasse 

- slibning af spartlede flader 

- grunding med plastgrunder/alkydgrunder, vandig 

- 1 gang plastkridering i svær konsistens 

- rulning til ensartet struktur 

- 2 gange plastvægmaling, glans 5 

Udfaldskrav: 


Afsmitning: Afsmitning, kl. 8-10


malerarbejder 

16.5.4. Malerbehandling af fodlister og øvrige snedkertræinddækninger 

- grunding med plast-alkydgrundmaling 

- 2 gange pletspartling med acrylplastspartelmasse 

- 2 gange fuldspartling med acrylplastspartelmasse 

- 1 gang plast-alkydgrundmaling 

- 3 gange plastemalje, glans 40 

Udfaldskrav: 


Afsmitning: Afsmitning, kl. 10 

Dækket, lukket, glat og jævn flade 

Flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans samt er glatte at føle på. 

Porer, huller, revner og samlinger er udfyldt og lukkede. Overfladens 

oprindelige struktur er skjult. 

16.5.5. Malerbehandling af synlige rør i kobber / rødgods 

- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af 

grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand 

- overfladen slibes til vedhæftning (ensartet ruhed) 

- 2 gange alkydmellemmaling 

- 2 gange plastemalje, glans 40 

Tør Lagtykkelse: Min. 80µm 


Afsmitning: Afsmitning, kl. 8-10 

16.5.6. Udlægning af acrylfuger 

Alle steder hvor to malerbehandlede bygningsoverflader mødes, og hvor 

snedker ikke udlægger synlig fuge, skal maler udføre acrylfuge op til 4mm bred. 

Fuge udlægges om nødvendigt ad 2 eller flere omgange for opnåelse af 

fuldstændig tæthed i samlingen og nøjagtigt, skarpt stød. 

16.5.7. Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet 

Maler udfører reparationer hvor det er påkrævet efter transport og montage. 

I tilbuddet skal være indeholdt et samlet omfang svarende til en mindre 

pletreparation på hver bygningsdel, hvor fx. et dørsæt incl. karm og dørplade 

regnes som een bygningsdel. 


Udføres såvel efter egne som øvrige entreprenørers arbejde i nødvendigt 

omfang og eventuelt i flere omgange. 

Reparationer skal udføres, så de ikke kan ses, men heller ikke savnes.


Indvendige spildevandsledninger 

18. INDVENDIGE SPILDEVANDSLEDNINGER 


Almindelige bestemmelser fremgår af SA afsnit 1 


Alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for spildevandsledninger 

i boligen fra og med viste gulvafløb og tilslutninger af vaske og frem til 

og med udløb i forbindelse med opførelse af brandstation i Sermiligaaq. 

Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for 

opnåelse af det fulde driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer 

efter egne arbejder. 

Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende: 

Levering og montering af gulvafløb i bryggers og badeværelse i henhold 

til tegningerne. 

Levering og trækning af afløbsrør fra øvrige sanitetsgenstand til 

afløbssystem under dæk i henhold til tegningerne. 

Levering og trækning af afløbssytem under dæk. 

Levering og montering af udløbstud. 

Arbejder der udføres af anden entreprenør: 

Afløbstud elfrostsikres af EL-entreprenøren. 

18.1.2. Arbejdsgrundlag 

Næstefter nærværende SA og gælder Dansk Standard DS gælder: 

Nærværende SA med til tilhørende tegninger. 

DIF’s ”Norm for afløbsinstallationer” DS 432, 1.udgave 1974 med 

tilhørende kommentarer. 

SBI-anvisning 185, 2. udgave, afløbsinstallationer. 

18.1.3. Hulafsætninger 

Alle hulafsætninger, boring og skæring af huller for rør i lette vægge og dæk mod 

krybekælderen, samt sørge for efterreparationer ved disse rørgennemføringer, 

bortset fra dem som udføres under tømrerarbejder. 

18.1.4. Isolering af afløbsrør 

I dæk foretages der opmærkning for gennemføringer under dette arbejde, 

medens huller og efterfølgende efterreparationer udføres under tømrerarbejdet. 

For at fremme arbejdets gennemførelse, har VVS-entreprenøren pligt til, sammen 

med de øvrige entreprenører, at gennemgå projektet for eventuelle manglende 

huller, således at disse kan afsættes af VVS-entreprenøren i god tid med fuldt 

ansvar for rigtig afsætning. Herefter udføres huller af VVS-entreprenøren. 

18.1.5. Prøvning 

Nye spildevandsledninger udføres efter PE-systemet. 

Byggeledelsen/tilsynet kan forlange materialerne og ledningerne prøvet for ydre 

og indre tryk samt for vandtæthed som foreskrevet i normerne.




18.2.1. Følgende forkortelser er anvendt 

VVS = Rørforeningens kataloger. 

18.2.2. Præisoleret afløbsledning. 

Rør under terrændæk er præisolerede. Dimensioner som vist på tegningerne. 

Rør udføres med PE medierør og PE-kapperør, hvor kapperøret har følgende 

dimensioner: 

For ø75 og mindre er kappe ø225, TN 2,5 

For ø110 er kappe ø250, TN 2,5 

Krav til centrering af medierør og kapperør er max. 4,5 mm mellem 

centerlinjerne. 

Isoleringsmateriale, PUR-skum i henhold til DS/EN 253, hård: 

Kernedensitet: 60 kg/m³. Lukkede celler > 0,03 W/mK 

Vandabsorbtion: under vand i 28 dage: 5 % vol 

Varmledningsevne ved 50 °C < 0,03 W/mK 

Vinkler og bøjninger leveres præisoleret i det omfang der er plads hertil. 

Y stykker leveres uisoleret. Øvrige vinkler og bøjninger leveres uisoleret. 

Dele som er leveret uisoleret opskummes i kappe (stålkappe) på stedet efter at 

varmekabler er pålagt og efterset/tjekket. 

Der stilles samme krav til materialer til opskumning, som for materialer til 

præisolering. 

Rørene placeres som vist på tegningerne. 

Rørene samles med El-muffesvejsning. 

Trækrør (KUN UDLØBSTUD): 

For præisolerede medierør forsynes udvendig med 2 stk. trækerør (kabelrør) for 

elfrostsikring (varmekabler) og 2 stk. trækrør (kabelrør) for følerkabler 

(koldkabler). 

Udføres med 2 stk. tracerør for varmekabler i ø18 x 1 mm Cu-rør, med indlagt 

trækketråd og varmefordelingssystem på medierøret, samt 2 stk. tracerør i ø 20 

mm PE, med indlagt træktråde for koldkabel. 

Cu-rørene skal fastgøres med alutape som Stokvis type PI 903. 

PE-rørene skal fastgøres med PE-tape som Stokvis type RR2937. 

Trækrør placeres således at rør for varmekabler ligger nederst på medierøret for 

vandretliggende strækninger og udad for lodrette strækninger. 

Trækrør for koldkabler placeres øverst på medierør for vandretliggende 

strækninger. 

Alle tracerør afkortes plan med isoleringen af rørender. 

Trækrør skal på de strækninger hvor der skal være elfrostsikring ref. SA afsnit 26 

samt eltegninger.



18.2.3. Samling/overgange rør 

Ved overgang til afløbsrør af plast anvendes endvidere JET støttebøsning VVS 

nr. 150681. 

Ved direkte tilslutning af håndvask/køkkenvask anvendes reduktionsrør samt 

reduktionsnipler VVS nr. 15 0783. eller KONFIX koblinger. 

Samling af præisolerede rør: Foretages med kappe samt PEX-krympemuffer- 

/svøb. 

Isolering se pkt. 18.2.2. 

18.2.4. Samling/overgange rør 

I teknik og toilet (ved bruser): 

Gulvafløb udføres i rustfri stål som fabrikat Blücher 

beregnet for klinkegulve med smøremembran VVS 15 3585.113 

Vandlås VVS 15 3415.526 

Sidehuller i gulvafløb der ikke anvendes, skal afproppes. 

I badeværelse: 

Gulvafløb udføres i rustfri stål som fabrikat Blücher 

beregnet for klinkegulve med smøremembran VVS 15 3585.113 

Vandlås VVS 15 3415.526 

Sidehuller i gulvafløb der ikke anvendes, skal afproppes. 

18.2.5. Afløb fra køkkenvask 

Til enkeltvaske i køkken anvendes VVS 18 8941.050 

18.2.6. Afløb fra håndvask i toilet 

Pungvandlås ved håndvask i baderum er forkromet 

som VVS 75 0001.010 

Pakning for bundventil VVS 74 7696.010 

med forkromet vinkelløbende afløbsrør på ø40 mm VVS 75 0231.011 

med rosette ved gulv VVS 75 0335.011 

18.2.7. Overgangsstykker 

Overgange fra ledningssystemet til installationsgenstande eller andre 

enkeltkomponenter i systemet udføres med mengeringssæt svarende til 

genstanden eller PVC-overgangsstykker eller andre VA-godkendte 

overgangsnipler, manchetter og lignende. 

18.2.8. Propper 

Propper skal være af støbejern. 

Propper til lukning af systemet under byggeriets gennemførelse tillades udført i 

plast. 

18.2.9. Rørkrave 

Ved passager af dæk og dampspærre m.m. anvendes rørkrave som Dafa 

Universal rørkrave type 260 og 345 samt 520 for alle rør. 

18.2.10. Fittings og rør 

Kapperør udføres med diameter angiver under pkt. 18.2.2 i PE i tryktrin PN 2,5. 

PUR skum som under pkt. 18.2.2. 

18.2.11. Endemuffe 

Ved udløbstud anvendes end-caps for at hindre vandindtrængning i 

præisoleringen.



18.2.12. Rosetter 

Ved gulvgennemføring i badeværelse anvendes høj roset 

som VVS 75 0335.011 

Ved gulvgennemføring i fyrrum/bryggers og i køkken anvendes Wavin roset. 

18.2.13. Polystyrol 

Anvendes til samlinger på præisoleret vandledning. 

Rørskåle og plader skal være af vandskyende kvalitet, min 30 kg/m³. 

18.2.14. Krympemuffe 

Skal være som fabrikat KWH PIPE type med dobbelttætning. Hvor det ikke er 

muligt at anvende krympemuffe over polystyrolrørskåle anvendes Bituthene. 

18.2.15. Bituthene 

er type BITU 1000. 

18.2.16. Tape 

Skal være trækfast tape, bredde min. 50 mm, type LASSOTAPE. 

18.2.17. Fugebånd 

Som tætningsbånd rundt omkring kappe og samling (ved popnitter samt hård 

kappe) anvendes Polyisorolutyl, bredde 20 mm, type PIB 500 eller tilsvarende. 

18.2.18. Elastisk fugemasse 

Som fugemasse ved rørgennemføring ved gulv og fundament anvendes 

Sikaflex–35 SL. 

18.2.19. Rørbærere 

Afløbsledning som står ved væg (f.eks. udluftningsledning) anvendes 

Rørbærere som VVS 01 9789.263 

Med montageflanger som VVS 01 9792.208 

Der anvendes ø8 mm gevindstænger. 


18.3.1. Liggende dele 

af hovedsystemet og sidegrene placeres som angivet på tegningerne og med det 

forlangte fald. 

Det skal påses, at fald på hovedledningen og sidegrene er min. 20 o/oo. 

18.3.2. Placering 

Ledningsføringer til sanitetsgenstande, gulvafløb m.v. placeres som angivet på 

tegningerne og med vandrette muffer og skåle. 

Højder på gulvafløb må afsættes ud fra den på arkitekttegning angivne 

gulvkonstruktion, således at fald mod gulvafløb kan opnås. 

18.3.3. Afkortning af afløbsrør 

skal udføres i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisning og de 

tilhørende VA-godkendelser.



18.3.4. Bæringer 

Lodrette faldstammer fastholdes med max. 2 m mellem bæringer, og ved 

etagegennemføringer samt ved retningsændringer. 

18.3.5. Udluftning af afløbssystem 

Udluftning af afløbssystemet udføres med vacuumventil. 

18.3.6. Overgang til andre rør 

Overgang til andre rør udføres omhyggeligt og med reduktioner og 

overgangsstykker specielt beregnet for den enkelte tilslutningsgenstand. Ved 

overgang/tilslutning til installationsgenstande må der om nødvendigt fremstilles 

specielle overgangsstykker. 

18.3.7. Installationsfremføring 

Rensestykker placeres, hvor det under arbejdets udførelse skulle vise sig 

hensigtsmæssigt for let og effektiv rensning af afløbsledningerne. 

18.3.8. Gulvafløb m.m. 

Gulvafløb afsættes i samarbejde med tømreren, således at højden svarer til 

overkant færdigt gulv, når der er taget højde for fald m.v. 

Hvor installationsgenstande tilsluttes gulvafløb skal det ske i sideindløb, og ikke 

anvendte sideindløb afproppes. 

18.3.9. Ophængning samt samling af præisolerede rør under dæk 

Skal foretages efter leverandørens anvisning. El-svejseapparat skal svare til de 

præisolerede rør. 

De præisolerede rør må ikke lukkes i samlingerne før elfrostsikringskabler er 

monteret og kontrolleret samt dokumenteret. 

Samling af de præisolerede rør skal foretages efter leverandørens anvisninger 

herom. 

18.3.10. Samling af kapperør 

Efter samling og trykprøvning isoleres samlingerne med 2 lag rørskåle med 

forskudte samlinger. 

Samling af ledningens kappe udføres ved at skydemuffen anbringes og der 

påkrympes manchetter med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt 

uden luftlommer. 

Påkrympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet. 

18.3.11. Montering af rørkrave 

Foretages for alle rørgennemføringer i dæk samt ydervægge for at tætne mod 

radon og tæthed af dampspærre iøvrigt. Hvis der ikke opnås tæthed som krævet 

med 1,5 l/s pr. m² skal entreprenøren ved utæthed selv foretage det nødvendige 

for at dette kan opnås. 

Fuge mellem gulvbelægninger og gennemføringer tætnes med grå Sikaflex. 

18.3.12. Tæthedsprøve 

Når en ledningsstrækningen under betondæk er færdigmonteret, fyldes rørene op 

med vand til overkant af nederste betondæk, idet samleledningen afproppes 

umiddelbart før udløb. 

Eventuelle utætheder udbedres, og der foretages fornyet tæthedsprøve. Nævnte 

cyklus fortsættes, til der er opnået fuldstændig tæthed. Det er en forudsætning for 

prøvens godkendelse, at afløbssystemet er fuldt udbygget. Tæthedsprøvninger 

skal overværes af tilsynet.



Ved tæthedsprøve: 

Ledningsstrækningens ender lukkes omhyggeligt vandtæt. Lukningen i den 

øverste ende forsynes med et gennemsigtigt ca. 50 mm stigrør forsynet med et 

mærke 2 m over ledningens øverste punkt. 

Vand tilledes nedefra, så luft kan undslippe. 

Rørene skal holdes vandfyldte 24 timer før prøvningen. 

Prøvetrykket er 2 m VS. Prøvetiden 15 minutter. 

Såfremt faldet på ledningsstrækningen overstiger 1 m, skal ledningen afprøves i 

kortere sektioner, således at prøvetrykket ikke overstiger 3 m VS. 

I prøvetiden skal vandspejlet ved efterfyldning holdes på 2 m mærket, og den 

efterfyldte vandmængde måles. 

Tilladelig udgivningsmængde pr. m² indvendig røroverflade er 0,20 l/m², det 

svarer til 0,07 l pr. m ledning for et Ø100 rør. 

18.3.13. Udløbstud 

Udløbstuden skal monteres min 500 mm fra fundament til den side hvor terræn 

falder. Afstanden til terræn fra udløb skal være max 300 mm. 

Den frie ende af præisoleringen på udløbstud beskyttes med end-caps. 

18.3.14. Renholdelse 

Åbne ender af systemet skal holdes midlertidigt lukket under arbejdets gang, og 

ved arbejdets aflevering skal hele systemet udskylles og renses for 

fremmedlegemer af enhver art. 

Under arbejdets gang fjernes alle riste fra gulvafløb, og disse holdes midlertidigt 

lukkede. Ristene skal ved afleveringen være fuldstændig rene. 

Til afpropning skal anvendes plastpropper eller lignende - isoleringsmateriale må 

under ingen omstændigheder anvendes.


koldt- og varmtvandsinstallation samt sanitet 

19. KOLDT- OG VARMTVANDSINSTALLATION OG SANITET 



19.1.1. Arbejdet omfatter. 

alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for koldt- og 

varmtvandsinstallationer samt sanitet i forbindelse med brandstation i 

Sermiligaaq. 

Arbejdet omfattende samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for 

opnåelse af det fulde driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer 

efter egne arbejder. 

Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende: 

Levering og trækning af koldt- og varmtvandsledninger i bryggers samt 

til alle sanitetsgenstande i henhold til tegningerne. 

Levering og montering af sanitet i bygningen. 

Levering og montering af vandtank i teknikrum. 

Levering og montering af trykforøger inkl. presscontrol i bryggers. 

Indregulering af brugsvandssystem. 

Til VVS-leverancen hører alle normale biydelser, der er nødvendige for det 

komplette anlæg. 


Næstefter nærværende SA og Dansk Standard DS gælder: 

Nærværende SA med tilhørende tegninger. 

Dansk Ingeniørforenings "Norm for vandinstallationer". DS 439 

SBI-anvisning 165, vandinstallationer. 


Alle hulafsætninger, boring og skæring af huller for rør i lette vægge og dæk 

mod krybekælderen, samt sørge for efterreparationer ved disse 

rørgennemføringer, bortset fra dem som udføres under tømrerarbejder. 

19.1.4. Anlæggets opbygning 

Varmtvandsanlæggene er opbygget på følgende måde: 

Koldtvandsforsyningen leveres til vandtank. 

Koldtvandsforsyning tages fra vandtank i teknikrum og føres via 

forsyningsledninger til de enkelte tapsteder i toilet og møderum 

I teknikrum produceres varmt brugsvand som føres via forsyningsledninger til 

de enkelte tapsteder i toilet og møderum




19.2.1. Udførelsesmetode 

Alle rørinstallationer skal kunne udføres på stedet uden anvendelse af 

gevindskærer eller ved lodning. 

Alle gevindrør leveres i færdige længder og med gevind. 



19.2.3. Kobberrør. 

Anvendes generelt til brugsvandsledninger som vist på diagram for brugsvand. 

Kobberrør skal være hårde sømløse kobberrør som VVS 04 0102.xxx 

19.2.4. Loddefittings 

Skal være efter DIN 2857-2863. 

19.2.5. Loddemetal 

skal være sølvholdigt som VVS nr. 043212.000 med tilhørende flussmiddel. 

19.2.6. Særlige fittings 

af rødgods eller messing med loddemuffe og forskruning eller gevind, de 

anvendes ved overgang fra kobberrør til ventiler m.v., skal være efter DIN 

2864-2868. 

19.2.7. Pakgarn 

Pakgarn til gevindsamlinger skal være prima heglet hør. 

19.2.8. Paksalve 

Paksalve til gevindsamlinger skal være fabr. UNIPAK. 

19.2.9. Ballofixafspærringer 

Ved blandingsbatterier ved håndvask, bryggersvask, køkkenvask 

samt bruserbatte som VVS 74 3522.004 

Omløber til HV og KV som VVS 74.4524.023 

Ballofix med kontraventil for vaske- og opvaskemaskine som VVS 74 3840.004 

19.2.10. Varmtvandsbeholder 

Leveres indbygget i kedel. 

19.2.11. Vandtank 

Er 1000 liters rustfri vandtank. 

Tanken skal leveres i mål længde x højde x dybde på 855 x 1600 x 440 mm.



Vandtanken skal leveres med tætsluttende standardlåg og påsvejste rustfrie 

halvmuffe 2”/1” for vandpåfyldning samt overløb. 

2” halvmuffe VVS 03 1778.012 

1” halvmuffe VVS 03 1778.011 

Vandpåfyldning samles af følgende: 

2” Nippelrør længde 80 mm (2 stk.) VVS 03 2008.012 

2” Vinkel 90° (2 stk.) VVS 03 1712.012 

2” Nippelrør længde 425 mm (sammenskåret) VVS 03 2002.012 

2” Muffe (2 stk.) VVS 03 1770.012 

Overløb samles af følgende: 

1” Vinkel 90° (1 stk.) VVS 03 1712.012 

1” Nippelrør længde 425 mm (sammenskåret) VVS 03 2002.012 

1” Muffe (1 stk.) VVS 03 1770.012 

Tanken skal leveres med påsvejste U100 profiler på underside bunden. 

I påfyldningsrør monteres der reduktion samt slangeforskruening. 

I udvendig bøjning for overløbsrør fastgøres fluenet. 

19.2.12. Jetpumpe 

Vandautomat, trykforøger som Grundfos jetpumpe JP5 med med tank og 

presscontrol for automatisk drift VVS 37 5547.150 

Jetpumpen fastgøres på et sæt bæringer for håndvask, plastbelagt, hvid 

VVS 65 3007.000 

Bolte/møtrikker i størrelse og antal som angivet på pumpefoden og bæringer. 


For kobberrør med vægflange VVS 01 6534 

med forlængerstykke VVS 01 6535 

og indlæg VVS 01 6578 

19.2.14. Ventiler og haner 

Der anvendes overalt ventiler for tryktrin 10. 

19.2.15. Kuglehaner(Afspærringsventiler) 

Skal være som VVS 41 8012.006 

19.2.16. Kontraventiler 


19.2.17. Sikkerhedsventil 


19.2.18. Kompressionsfittings 

Skal være Conex Sanbra kompressionsfittings.



19.2.19. Vægbøsninger 

Hvor rørledninger af kobber passerer vægge skal 

der anvendes bøsningsrør som VVS 01 5702.006 

og plastrosetter VVS 01 5232.018 

19.2.20. Tætningsmiddel 

Til gevindsamlinger skal være LOCTITE VVS 27 1384.005 

19.2.21. Armaturer. 

Er angivet sanitetsfortegnelsen. 

Blandingsbatterier, aftapningshaner og lignende skal i forkromet udførelse have 

forkromningen i et tæt og ensartet lag, uden blærer og afskalninger. 

19.2.22. Sanitet 

Er angivet i sanitetsfortegnelsen. 

Alle sanitetsgenstande skal være uden ridser, revner og blærer eller 

misfarvninger, og de skal ved afleveringen være rensede for snavs og påklistret 

papir. 

19.2.23. Fortegnelse over sanitetsvarer og armaturer 

Møderum: 

Blandingsbatteri køkkenvask HANSGROHE FOCUS 70 VVS 70 5852.104 

Pipefix VVS 74 4524.xxx 

Ballofix VVS 74 3522.xxx 

Brandslange i køkken: 

Ophænges i vaskeskab i køkken. 

Slangesadel v.nr. 539 fra Falck Teknik. 

Strålespids, indstillelig. VVS 74 4751.000 

25 meter 1/2" armeret trykslange(gennemsigtig). VVS 27 3041.019 

Toilet: 

BØRMA Standard blandingsbatteri VVS 70 1024.104 

Pipefix VVS 70 5604.104 

Ballofix VVS 70 5604.104 

Kæde til prop VVS 74 7810.000 

Spejlhylde 550x120 mm VVS 77 3225.000 

Gelænder til spejlhylde, med vægplader VVS 77 2925.000 

Toiletpapirholder, forkromet VVS 77 6300.000 

Tørkloset som METAS Kemikaliekloset grå med studs for ø90 mm PE 

aftræksrør. Afsluttes med rist udvendigt. 

Vægrosette model III til PE aftræksrør VVS 01 5206.090



BØRMA termostatisk bruserbatteri VVS 72 2230.104 

Tilgangstykker 2 stk. ¾” VVS 72 8461.004 

Håndbruserslange tillsluttes med overgangsmuffe VVS 73 7879.004 

PERLESPRAY håndbruser med tap og vægbeslag VVS 73 8471.004 

Håndbruserslange af plast, længde 1500 mm VVS 73 8082.020 

Sæbeskål ved bruser VVS 77 4310.000 

Håndklædeholder med 3 kroge VVS 77 5043.000 

Håndklædeholder MARKANT, længde 600 mm VVS 77 5866.000 

Badeforhængstang VVS 77 7071.000 

Springringe VVS 77 72425000 

Badeforhæng af plast, 1800x2000 mm, hvid VVS 77 7440.000 

Alle blandingsbatterier, bruser og småsanitet er med krom overflade. 

19.2.24. Rørkrave 

Ved passager af dæk og lofter, dampspærre m.m. anvendes rørkrave som Dafa 

Universal rørkrave type 260 og 345 samt 520 for alle rør. 



Alt rørarbejde skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. 

19.3.2. Rørplacering 

Hvor flere rør følger hinanden, skal de lægges parallelt og i nøje 

overensstemmelse med tegningerne. 

Før trækning af rør påbegyndes, kræves at entreprenøren gennem skitser (evt. 

optegning på de relevante vægge/lofter) redegør for, hvorledes han havde 

tænkt sig at føre rørene, og at byggeledelsens accept herfor indhentes. 

Der skal herved tages hensyn til placering af øvrige rør og 

installationsgenstande. 

Der skal desuden tages hensyn til at rør sikres mulighed for ekspansion ved 

længdeudvidelse der sker ved opvarmning. 

Der skal ved rørarbejde tages fornøden hensyn til plads for udførelse af 

isoleringsarbejdet, samt for rosetter ved væggennemføringer. 

Der skal tages hensyn til betjeningsvenlighed for div. ventiler. 

Ledninger skal overalt kunne aftappes. 


Bæringer placeres som anvist i DS 439. ø20 mm kobberrør og mindre 

dimensioner har max. bæringsafstand på 1,25 m. Større 

kobberrørsdimensioner har max. afstand på 2,5 m.



Rørbærere til rør på vægge skal anbringes på en sådan måde, at de ikke 

udsættes for tryk ved rørenes ekspansion. 

19.3.4. Bøsninger 

Hvor rørledninger passerer vægge, anbringes der en bøsning. Bøsningen 

sørger for at rørene kan bevæges, uden at der sker skader. Bøsningsrørenes 

længde skal være identisk med væggens tykkelse. Rosetterne monteres før 

røret er monteret. Rosetten limes fast til væggen med lidt Sikaflex. 

19.3.5. Isoleringsstrimmel 

I alle bæringer for kobberrør skal anvendes de beskrevne indlæg, således at 

der intet sted er forbindelse fra bæring til kobberrør. 

19.3.6. Kobberrørs anvendelsesområde 

Kobberrør anvendes til alle koldt - og varmtvandsledninger. 

19.3.7. Samlinger af kobberrør med Conex kompressionsfittings 

Afskæringer af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørenes 

længderetning. 

Efter afskæring skal alle grater, såvel udvendig som indvendig, fjernes med 

afgratningsværktøj, som VVS 04 3100.000 

Ligeledes skal rørender være absolut cirkulære. 

Forinden samlingen skal rørende rengøres med pudsestykker; der må ikke 

anvendes smergellærred. 

Alle dimensionsændringer og bøjninger udføres med kompressionsfittings 

(bøjninger og vinkler). 


Ved overgang fra rør til ventiler eller muffer anvendes overgangsnipler og 

muffer af fabr. CONEX som VVS 04 4060.xxx og 04 4065.xxx 

19.3.9. Ekspansion 

Kobberrørs aksiale ekspansion er ca. 1 1/2 gange så stor som ved stålrør, og 

dette skal der tages fornødent hensyn til ved rørenes placering og ophængning. 

Rørene skal i alle rørbærere og bøsninger kunne bevæge sig frit, og dette 

gælder for såvel lodrette som vandrette rørstrenge. 

19.3.10. Alle samlinger 

Med gevind udføres omhyggeligt med LOCTITE. 

19.3.11. Rengøring 

Rørsystemet udskylles for rust, snavs og andre fremmedlegemer med min. 60 

C varmt vand. 

Efter afslutning af alle arbejder på vandtanken foretages der en afsluttende 

rengøring af alle overflader og skylning med ekstra klorholdigt vand.



19.3.12. Rengøring til maling 

Ved uisolerede rør, skal fjernes alt overflødigt alle grater m.m. fra brugen af 

rørtænger og andet værktøj. 

19.3.13. Sanitetsvarer 

Sanitetsvarerne skal opsættes på forsvarlig og håndværksmæssig korrekt 

måde, idet der drages omsorg for, at disse overalt sikres solid ophængning og 

understøtning. 

19.3.14. Håndvask 

Monteres på underlag der monteres af tømreren/snedkeren. 

19.3.15. Spejle 

Spejl placeres med korteste led vandret over håndvask med underkant 20 cm 

over overside på håndvask. 

19.3.16. Badeværelsestilbehør 

Spejl, toiletpapirholder og kroge m.v. monteres i h.t. arkitektens tegninger samt 

tilsynets anvisninger. 

19.3.17. Armaturer 

Må ikke bære spor af anvendt værktøj. 

19.3.18. Montering af rørkrave 

Foretages for alle rørgennemføringer i dæk samt ydervægge for at tætne mod 

radon og tæthed af dampspærre ivrigt. Hvis der ikke opnås tætned som krævet 

med 1,5 l/s pr. m² skal entreprenøren ved utæthed selv foretage de nødvendige 

for at dette kan opnås. 

19.3.19. Prøvning 

Når vandinstallationerne er færdigmonteret, skal de trykprøves for 10 ato 

vandtryk, og alle utætheder udbedres. 

Utætte ventiler skal efterspændes eller pakkes om. 

Trykprøvningen må om fornødent foretages etapevis. 

Indregulering foretages således at der stort set er samme temperatur over 

strengreguleringsventilerne (dog kun for det nye anlæg).


Centralvarmeanlæg 

20. CENTRALVARMEANLÆG 



20.1.1. Arbejdet omfatter. 

Alle i nærværende beskrivelse (SA) anførte og på tegningerne viste arbejder, 

hvoraf særlig kan nævnes: 

Levering og montering af kedel, skorsten og olieinstallationer. 

Levering og montering af radiatorer og varmepaneler inkl. ledninger 

m.m. 

Indregulering af varmeanlægget. 

Til VVS-leverancen hører alle normale biydelser, der er nødvendige for det 

komplette anlæg. 


Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder: 

Nærværende SA med til tilhørende tegninger. 

DIF´s ”Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg”, 2. udgave 

marts 1986. 

DS 469 ”Varmeanlæg med vand som varmebærende medium” af 1991 

med tilhørende tillæg 1 af 2002 og tillæg 2 af 2007. 

Grønlands Arbejdstilsyns forskrifter ”Fyrede varmtvandsanlæg” forskrift 

nr.43, 3. udgave 1988 

GE´s projekteringsvejledning af december 1993. 


Alle hulafsætninger i konstruktioner foretages under nærværende arbejder. 

Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i alle konstruktioner for 

gennemføring af ledninger samt fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til 

ophængning af rør og øvrige VVS-komponenter. 

Entreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge, 

samt sørge for efterreparationer samt tætning ved disse rørgennemføringer. 

VVS-entreprenøren skal dog sikre sig, at eksisterende huller efter nedtagning af 

ledningsanlæg m.m. lukkes forsvarligt af brandhensyn bl.a. 

For at fremme arbejdets gennemførelse, har VVS-entreprenøren pligt til, 

sammen med de øvrige entreprenører, at gennemgå projektet for eventuelle 

manglende huller, således at disse kan afsættes af VVS-entreprenøren i god tid 

med fuldt ansvar for rigtig afsætning. Herefter udføres huller af VVSentreprenøren.



20.1.4. ANLÆGGETS OPBYGNING 

20.1.5. Anlæggets opbygning 

Varme leveres fra kedel i teknikrum, der er kedel, oliefyr og varmtvandsbeholder 

indbygget. 

Anlægget er beregnet for tf./tr. på 70/40 °C. 

Der er regnet med en ansat udetemperatur på –35 °C. 

Radiatoranlægget er udført som to-strengsanlæg. 

Vand i centralvarmeanlæg frostsikres. 




20.2.2. Nedenstående kvalitetsfordringer 

Til de anvendte materialer gælder overalt. 

20.2.3. Byggeledelsen 

Kan forlange materialerne prøvet for tryk og vandtæthed som foreskrevet i 

normerne. 

20.2.4. Kobberrør 

For centralvarmerør skal være som VVS 04 0102.xxx 

20.2.5. Loddefittings 

Skal være efter DIN 2857-2863. 

20.2.6. Loddemetal 

skal være sølvholdigt som VVS nr. 043212.000 med tilhørende flussmiddel. 


af rødgods eller messing med loddemuffe og forskruning eller gevind, de 

anvendes ved overgang fra kobberrør til ventiler m.v., skal være efter DIN 

2864-2868. 

20.2.8. Pakgarn 

Pakgarn til gevindsamlinger skal være prima heglet hør. 

20.2.9. Paksalve 

Paksalve til gevindsamlinger skal være fabr. UNIPAK. 


For kobberrør med vægflange VVS 01 6534



med forlængerstykke VVS 01 6535 

og indlæg VVS 01 6578 

20.2.11. Bøsninger og rosetter 

Hvor rør passerer vægge anvendes "Karfa rosetbøsning 

som VVS 01 5503 

med tilhørende dækkappe. 

Omkring bøsninger tætnes der med fugemasse, fabrikat SIKA, type Sikafinish 

HM. 

20.2.12. Kedel 

Baxi 20 MK3 (grønlandsmodel med rustfri spiral) 

20.2.13. Skorsten 

Er komplet 3” type Multi50 sektionsskorsten fra METALBESTOS. 

Udføres med startkobling, skorstenssektioner, T-stykke, skorstenshætter, 

renseadgang, vægbæring, vægforankringer, forstærkninger og barduner m.m. 

Endvidere skal der være hul for at kunne tage røggasmåling. 

Skorstensdele: VVS nr.: Antal 

Skorstenslængde 1000 mm inkl. låsebånd 31 7407.080 4 stk. 

Skorstenslængde 500 mm inkl. låsebånd 31 7405.080 2 Stk. 

Skorstenslængde 250 mm inkl. låsebånd m. 

kedel/skorten 31 7403.080 2 stk. 

45° bøjning 31 7423.080 2 Stk. 

15° bøjning 31 7421.080 2 Stk. 

Rørkanal-æring til loft 31 7449.080 5 stk. 

Loftkrave (vægkrave) 31 7482.080 4 stk. 

Taginddækning 25° (aluminium) 31 7435.080 1 Stk. 

Skorstenshætte 31 7475.080 1 stk. 

Gnistfang 31 7477. 1 stk. 

Murbøsning 31 7464.080 2 stk. 

Kobling m. skorsten og kedel 31 7494.080 1 stk. 

Skorstenlængde - teleskopisk m. 

kedel/skorsten 31 7415.080 1 stk. 

Der skal anvendes kondenspakninger overalt ved samling af skorstenen. 

Lev. KIERULFF A/S Tlf. +45 62 50 11 50 og Fax +45 62 50 20 93. 

20.2.14. Olietank 

Er som KN Beholderfabrik & miljøteknik A/S´ enkeltvæggede firkantede 

fyringsolietank på 600 liter (B x H x L = 640x1250x750 mm) Tanken skal levers 

i hvid farve og med ben. 

Skal leveres med 4” inspektionslåg, 2 ” påfyldningsstuds, udluftning/tankalarm, 

tankgennemføring til kobberrør, oliestandsmåler, underlagsplade samt 

tyverisikring. 

Tankattest skal medfølge. 

Kontakt:



KN Beholderfabrik A/S 

Hjømegårdsvej 14 

4623 Ll. Skensved 

tlf. +45 56 16 97 86 

20.2.15. Rør til olieinstallation. 

WICU speciel VVS 04 0204.015 

20.2.16. Sikkerhedsarrangement 

Sikkerhedsventil med sluttryk på 1,5 bar med 1 sikkerhedsventil 

som VVS 37 1091.330 

20.2.17. Kuglehane(afspærringsventiler) 

For afspærring af anlæg VVS 41 8119.xxx 

20.2.18. Radiatorer/konvektorer 

Skal være som Rio radiator/konvektor serie 4 

Alle radiatorer leveres færdigmalede fra fabrik i farven hvid. 

Radiatorer/konvektorer VVS nr. Antal 

Rum 03: Rio 2P-555-500 lev. m. komplet 

montagesæt. 32 4552.315 1 stk. 

Rum 02: Rio 2P-555-500 lev. m. komplet 


Rum 02: Rio 2P-555-1000, lev. m. komplet 


Rum 01: Rio LK2-20-1000, lev. m. komplet 


20.2.19. Radiatorventiler/termostater 

Ventilhus som Danfoss RA-N VVS 40 3202.004 

Følerelement RA 2990 VVS 40 3222.100 

Følerelement RA 5074 (Entre, rum 01) VVS 40 3229.191 

20.2.20. Varmeventilator 

Som Novenco varmeventilator type VMA 

Skal leveres med frontjalousi samt standardmontagebeslag. 

VVS 35 4740.422 

Termostat type NV515 VVS 35 4749.805 

Trevejsventil Danfoss VMV 30 VVS 46 1054.010 

Gearmoter Danfoss VVS 46 0947.287 

20.2.21. Olieinstallationer 

Kontraventil VVS 36 8081.004 

Smelteventil VVS 36 8200.003 

Oliefilter VVS 36 8760.103 

Olieslanger VVS 36 8716.xxx 

Olieaflufter VVS 36 8781.100



20.2.22. Fittings 

For gevindrør skal være blødstøbte sorte +GF+ randfittings uden søm. 

20.2.23. Kontraventil 


20.2.24. Snavssamler 


20.2.25. Kompressionfittings 

Skal være Conex Sanbra kompressionsfittings. 

20.2.26. Tætningsmiddel 

Til gevindsamlinger skal være LOCTITE. 

20.2.27. Pulverslukker i teknik rum 04 

1 stk. 12 kg pulverslukker varenr. 2585 fra Falck Teknik, slukningsmiddel ABC, 

skal leveres og ophænges på beslag varenr. 3124 på væg i bryggers, 

Lev.: Falck Teknik 

Salg og Service: 

E-mail: falckteknik@falck.dk 

20.2.28. Frostsikring 

Skal være frostvæske for centralvarmeanlæg opblandet til -30° C. 

20.3. ARBEJDETS UDFØRELSE. 

20.3.1. Kedel 

Opstilles efter tegninger og fabrikantens vejledning. 

Leverandørens vejledning skal nøje overholdes. 

20.3.2. Radiatorer 

Ophænges i standardbæringer med de af fabrikantens anviste afstan-de 

mellem bæringerne. 

Radiatorer anbringes som vist på plan. 

Fastgørelse af bæringer til vægge foretages med passende skruer. 

Ovnene forbindes med forskruninger til ledningerne. 

De skal hænge vandret og med fuld betjeningsfrihed for termostats-ventiler, 

luftskruer m.m. 

Radiatorerne skal være hele og uden buler. 

Forinden malingen skal overflødigt pakgarn ved forskruninger, urenheder samt 

fabrikantens plombe fjernes.



20.3.3. Rør 

Alt rørarbejde skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. 

Rørene skal være lige, og alle rør skæres lige på - i såvel retning - som længde 

og dybde. 

Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater 

fjernes. 

20.3.4. Ophængning af rør 

Rørene ophænges i lige flugter, idet der tages hensyn til aftapning og 

udluftning. 

Alle rør sikres fri ekspansionsmulighed. 

Rørene beskyttes mod bøjning ved fastgørelse af ekstra rørbærere. 

Ingen rørledning må isoleres, før den er trykprøvet og godkendt af 



Alle rør ophænges med max. afstand 1,5 m + 20xDN målt i m, f.eks. DN 25 

afstand 2 m. 

20.3.6. Gevindsamling 

skal anvendes til samling af alle gevindrør. Alle gevind skæres lige op i såvel 

retning som længde og dybde. 

Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og 

løse spåner skal fjernes. 

Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen. 

Overflødigt pakgarn og grater fra brugen af værktøj fjernes overalt, hvor 

ledninger ikke isoleres eller er synlige. 

20.3.7. Samlinger af kobberrør 

Afskæringer af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørenes 

længderetning. 

Efter afskæring skal alle grater, såvel udvendig som indvendig, fjernes med 

afgratningsværktøj, som VVS 04.3100.000 

Ligeledes skal rørender være absolut cirkulære. 

Forinden samlingen skal rørende rengøres med pudsestykker; der må ikke 

anvendes smergellærred. 

Alle dimensionsændringer og bøjninger udføres med kompressionsfittings 

(bøjninger og vinkler). 

20.3.8. Ventilers placering 

Alle ventiler, aftapninger m.m. skal anbringes og vendes for en forsvarlig og 

bekvem brug heraf og med plads for fuld betjeningsmanøvre. Radiatorventiler 

monteres i henhold til fabrikantens forskrifter. 

Rør og armaturer fastgøres forsvarligt med rørbærere.



20.3.9. Bøsninger 

Hvor rørledninger passerer vægge m.m., anbringes bøsninger, som beskrevet. 

Rosetbøsninger limes til væg. 

20.3.10. Olieledning 

Udføres med så få samlinger som muligt. 

20.3.11. Rengøring til maling 

Ved alle rør skal alt overflødigt LOCTITE samt alle grater m.m. fra brugen af 

rørtænger og andet værktøj, fjernes. 

20.3.12. Trykprøvning 

Når installationerne er færdigmonteret, og der har været varme på, skal de 

trykprøves, og alle utætheder skal pakkes om. 

Anlægget trykprøves med 3 atm vandtryktrykket skal opretholdes i min. 30 

minutter. 

Der må ikke benyttes evt. vandværkstryk ved prøven. 

I frostvejr trykprøves med 1 atm luft, hvorunder alle samlinger afsæbes for 

konstatering af utætheder. 

Efter trykprøven skal rørsystemet udskylles grundigt for rust, snavs og andre 

fremmedlegemer, og atter fyldes til brug med vand og frostvæske 

(ætylenglykol) i et blandingsforhold, således at anlægget kan tåle –30 °C frost. 

Olieinstallation trykprøves med 1 atm luft og afsæbning af samlinger. 

20.3.13. Forindstilling 

Entreprenøren foretager de foreskrevne forindstillinger af 

radiatortermostatventilerne som leveres fra rådgiver senere. 

20.3.14. Indregulering af varmeanlæg. 

Varmeanlægget er forudsat ikke at skulle indreguleres. 

20.3.15. Indregulering af oliefyr og olieinstallation. 

Inden leveringen skal fyret renses ind- og udvendigt for alt støv, snavs m.v., 

som måtte være til stede. 

Kedlen renses for sod m.v. 

Derefter indreguleres fyret således, at forbrændingen er bedst mulig. 

Forbrændingen skal eftervises ved måling af: 

1. CO2 der skal være min. 12 %. 

2. Sodtal må ikke overstige 1 efter Bacharach's skala, normal 0 ved den 

projekterende kedel. 

3. Røgtemperaturen i røgrøret, skal ligge imellem 170 °C og 220 °C 

4. Termostaten skal stilles på min 65 °C. 

Oliefyrstest afleveres til tilsynet.



20.3.16. Aflevering. 

Eventuelle ændringer skal af VVS-entreprenøren være indtegnet på et sæt 

tegninger, der afleveres til tilsynet. 

Alle vejledninger og instruktioner på komponenter afleveres til tilsynet. 

Rapport for indsætning i Drifts- og Vedligeholdelsesinstruks over de udførte 

målinger på radiatoranlæg skal afleveres til byggeledelsen senest ved 

afholdelse af aflevering af opgaven. 

Målerapporten skal indeholde: 

1. Endelig frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer. 

2. Tegninger og diagrammer fra projektet med angivelse af endelige 

forindstillingsværdier på radiatorer. 

3. Datoangivelse af alle målinger


Isolering af tekniske installationer 

23. ISOLERING AF TEKNISKE INSTALLATIONER 




Alle i nærværende beskrivelse anførte og på tegningerne viste arbejder, hvoraf 

særlig kan nævnes: 

Alle koldt- og varmtvandsledninger i teknikrum. 

Alle varmerør i teknik og entre. 

23.1.2. Isoleringskrav 

Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med: "Termisk isolering af 

tekniske installationer, 2 udgave april 1995", udgivet af Grønlands 

Hjemmestyre. 


23.2.1. Mineraluldsmåtte type 2 

anvendes til isolering af koldtvandsledninger. 

23.2.2. Lamelmåtte 

Anvendes til isolering af varmeledninger. 

23.2.3. Dampspærre 

Uden på isolerede koldtvandsledninger skal være Alu-Iso kraftpapir VVS nr. 

491214. 

23.2.4. Pap 

uden på isolerede rør skal være brunt vægpap ca. 350 g/m². 

23.2.5. Lærred 

skal være prima jutefri kløtzellærred af ren hør. 

23.2.6. Klisterpulver 

er tørklister i pakker af fabrikat "Blanose" VVS nr. 49 0855. 

23.2.7. Bindetråd 

skal være galvaniseret eller fortinnet, udglødet jern-tråd.



23.2.8. Asfaltpap 

skal have en vægt på ca. 600 gram pr. m². 

23.2.9. Kobbertråd 

skal være blød tråd nr. 25. 


23.3.1. Isoleringstykkelse 

a) Koldtvandsledning isoleres med 2x25 mm. 

b) Varmtbrugsvand- og brugsvandcirkulationsledninger isoleres med 

2x25 mm. 

c) Varmerør isoleres med 2x25 mm. 

23.3.2. Isoleringens opbygning 

Koldtvandsledninger 

1. Mineraluldsmåtte 

2. Jerntråd i spiral. 

3. Dampspærre 

4. Pap. 

5. Lærred. 

Varmtvandsledninger og varmerør: 

Lamelmåtte 

1. Jerntråd i spiral. 

2. Asfaltpap. 

3. Kobbertråd i ringe. 

4. Pap. 

5. Lærred. 

23.3.3. Arbejdets påbegyndelse 

Isolering af ledninger må ikke foretages, før de pågældende ledninger er 

tætheds- eller trykprøvet. 

23.3.4. Rørledningers overflade 

renses, inden isoleringen pålægges. Måtterne tilskæres, så de støder stump 

mod hinanden på langs og på tværs. 

Længdesamlinger lægges på oversiden af røret og parallelt med rørets 

midterlinie.



23.3.5. Måtterne pålægges 

i den foreskrevne tykkelse og fastsnøres med bindetråde, hvor der maximum er 

en afstand på 8-10 cm mellem omgangene. 

Hvis der anvendes måtter i 2 lag, må der ikke forekomme gennemgående 

fuger. 

23.3.6. Vægpap pålægges 

Med rigeligt overlæg i både længde- og tværretning. Pappet skal danne en fast 

og cirkulær overflade. 

23.3.7. Lærredsbevikling 

Isoleringen afsluttes med lærredsbevikling pålagt spiralformet med minimum 

1,5 cm overlæg. Lærredet skal ligge glat, fast og tæt til underlaget. Efter 

pålægningen overstryges lærredet med klister, til det er helt gennemtrukket. 

23.3.8. Asfaltpap pålægges 

med rigeligt overlæg både i længde- og tværretning og skal danne en fast og 

cirkulær overflade. 

Pappet besnøres særligt omhyggeligt med tråd lagt i ringe med en indbyrdes 

afstand af max. 20 cm. Der må ikke anvendes spiralsnøring. 

23.3.9. Isoleringens afslutning 

Hvor rørisoleringen afbrydes ved væggennemføringer m.m. afbrydes denne ca. 

10 mm herfra. Isoleringen afsluttes her med fastsnøret aluminium manchet. 

Ved bøjninger, afgreninger, studse m.m. udføres isolationen som for lige 

rørstrækninger. Ved rørbærere, termometre, skalaer på ventiler m.m. må der 

foretages særlig tilpasning. 

23.3.10. Ventiler, målere m.v. 

Isoleres som rør, idet det påses, at isoleringen overlapper rørisoleringen med 

min. 50 mm på begge sider. Dog isoleres ventiler med indstillingsskalaer med 

isoleringskapper, således at alle installationsgenstande bevarer deres fulde 

funktion. 


også efter andre håndværkere, skal foretages i det omfang, det måtte være 

nødvendigt.


el-installationer 

26. EL-INSTALLATIONER 




Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte, og på tilhørende 

tegninger viste ydelser, til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad 

der normalt henhører under el-arbejders fuldstændige færdiggørelse. 

I hovedtræk omfatter arbejdet følgende: 

- Etablere elforsyning til ny brandstation. 

- Etablere fundamentelektrode. 

- Etablere elinstallationer i ny brandstation. 

26.1.2. Autorisation 

El-installatøren skal være autoriseret af Grønlands El-myndighed, til arbejder i 

Grønland. 

26.2. ELFORSYNING 

Installatøren skal etablere elforsyning til ny brandstation. Der fremføres et stk. 

5G16 mm² AI forsyningskabel fra nærmeste tilslutnings sted som anvises af 

Nukissiorfiit. Kablet fremføres i T-179 beskyttelsesrør over terræn i henhold til 

Nukissiorfiit montagevejledning nr.1. Se endvidere SBG 6, kapitel 52 og 54. 

26.3. FUNDAMENTSELEKTRODE 

I randfundamentet på ny brandstation indstøbes en 50 mm² blank kobberleder 

der anvendes som fundaments elektrode. Elektroden udlægges som åbne ringe 

mellem fjeld og betonfundament. Jordlederen tilsluttes midt på den åbne ring 

idet fundaments elektrode trækkes ud i en sløjfe. Opmærksomheden henledes 

specielt på SBG-6 kap. 54. 

26.4. ELINSTALLATIONER I NY BRANDSTATION 

Installationerne udføres som synlig installation. Hvor intet andet er nævnt skal 

monteringsmateriel være LK type FUGA lysegrå. Dåser/underlag og 

afslutningsmateriel skal passe til hinanden. 

26.4.1. Tavle 

Installatøren leverer og montere gruppe- og målertavle der placeres i henhold til 

tegningsmaterialet. Tavlen leveres som type UG 150 med tilkørende 

målerramme og klaplåger. Tavlen skal bestykkes med: 

- Et stk. målerfelt til Nukissiorfiit standard stikbensmåler.



- Et stk. HPFI 4-pol 40A 

- Et stk. gruppeafb. 1-pol + N 10A, Lys 1. 

- Et stk. gruppeafb. 1-pol + N 10A, Lys 2. 

- Et stk. gruppeafb. 1-pol + N 10A, kraft 1. 

- Et stk. gruppeafb. 1-pol + N 10A, 230V stikk. i garage. 

- Et stk. gruppeafb. 4-pol + N 16A, CEE stikk. i garage. 

- Et stk. gruppeafb. 4-pol + N 16A, til kogeplader. 

Tavlen skal være beskyttet mod indirekte berøring, og skal opmærkes i h.t. 

SBG-6. 

Tavleleverandøren skal inden produktion fremsende endelige tavletegninger til 

den projekterende for kommentering. 

26.4.2. Lys og kraft installation 

Der leveres og monteres de på tegningsmaterialet beskrevet 

belysningsarmaturer og afslutningsmateriel. Afbryder ved døre placeres 110 cm 

over færdigt gulv til overkant øverste afbryder. Udvendigt lysarmatur Pirat 

tilsluttes 230V via skumringsrelæ leveret af installatøren. Den endelige 

placering af lysarmaturer og afslutningsmateriellet besluttes i forbindelse med 

arbejdets udførelse. I tvivlstilfælde indhentes nærmere instruks hos 


26.4.3. Antifrostsikring 

Der udføres el-frostsikring af udløbstud på afløbsledninger. Der pålægges 

selvregulerende varmekabel som type 3BTV2-CR under isoleringen på 

udløbstud ca. 1 meter. Varmekablet tilsluttes 230V via et stk. LK afbryder type 

dreje med indikeringslampe og et stk. Danfoss termostat type RT 14. Placering 

af komponenterne aftales under arbejdets udførelse. 

26.5. MATERIELT UDSTYR 

Installatøren skal levere og tilslutte et stk. køleskab som Atlas KSB 105 A+. 

26.6. AFSLUTTENDE ARBEJDER 

26.6.1. Kontrol 

26.6.1.1. Kabler 

Der skal udføres målerapport over isolationsmålinger for alle isolerede kabler, 

idet der anvendes egnet og godkendt spændingsprøveapparat. 

26.6.1.2. Elektriske installationer og anlæg 

Installation og anlæg kontrolleres. 

Der udføres installations og idriftsætningsrapport over alle installationer og 

anlæg, hvor funktioner og specifikationer afprøves og verificeres i testrapport.



26.6.1.3. Føringsveje 

Føringsveje kontrolleres løbende. 

26.6.1.4. Jordingsanlæg 

Jordingsanlæg gennemgås og der udføres målerapport. Der udføres funktionskontrol 

og test af HPFI relæer.

særlig arbejdsbeskrivelse brandstation i sermiligaaq - TNT Nuuk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?