Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009 - Syddjurs Kommune

Juli 2009 

Miljøvurdering 

- Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 

Miljøvurdering af forslag til 

Kommuneplan 2009 

Titel : Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009 

Dato : Juli 2009 

Udarbejdet af : Syddjurs Kommune 

Natur & Miljø 

Hovedgaden 77 

DK-8410 Rønde 

Sagsbehandlere : Hanne Henriksen, Lars Dyhrberg Bruun, Morten Hundahl 

Rådgiver : Plankonsulenterne Lindgaard ApS 

Side - 1 -

Indholdsfortegnelse 


1 Indledning og baggrund ........................................................................................ - 4 - 

1.1 Miljøvurderingens indhold .......................................................................... - 4 - 

2 Sammenfatning..................................................................................................... - 6 - 

Biodiversitet, fauna, flora............................................................................. - 6 - 

Vand - 7 - 

Luftemissioner............................................................................................. - 7 - 

Klimatiske forhold........................................................................................ - 7 - 

Landskab - 8 - 

Befolkning og sundhed................................................................................ - 8 - 

Trafik - 8 - 

Kulturarv og arkitektur................................................................................. - 9 - 

3 Miljøvurdering af de enkelte rammeudlæg.......................................................... - 10 - 

3.1 Miljøvurdering af 1.1.B29, Ebeltoft ........................................................... - 10 - 

3.2 Miljøvurdering af område 1.1.B30, Ebeltoft.............................................. - 12 - 




3.6 Miljøvurdering af 1.1.E8, Ebeltoft Færgehavn.......................................... - 18 - 

3.7 Miljøvurdering af 1.1.O9, Ebeltoft............................................................. - 19 - 

3.8 Miljøvurdering af 1.1.R8, Ebeltoft............................................................. - 20 - 

3.9 Miljøvurdering af 1.1.R9, Ebeltoft Færgehavn.......................................... - 21 - 

3.10 Miljøvurdering af 1.12.R11, Ebeltoft......................................................... - 23 - 

3.11 Miljøvurdering af 2.1.B30 – 2.1.B31, Hornslet.......................................... - 24 - 

3.12 Miljøvurdering af 2.1.E3, Hornslet............................................................ - 26 - 

3.13 Miljøvurdering af 2.1.E7, Hornslet............................................................ - 27 - 

3.14 Miljøvurdering af 2.2.B4, Rodskov ........................................................... - 28 - 

3.15 Miljøvurdering af 2.11.E1, Hornslet.......................................................... - 29 - 

3.16 Miljøvurdering af 3.1.E5, Rønde .............................................................. - 30 - 

3.17 Miljøvurdering af 4.1.B6, Knebel .............................................................. - 31 - 

3.18 Miljøvurdering af 4.1.B7, Knebel .............................................................. - 33 - 

3.19 Miljøvurdering af 5.1.B19, Ryomgård....................................................... - 35 - 

3.20 Miljøvurdering af 5.1.B17, Ryomgård....................................................... - 36 - 

3.21 Miljøvurdering af 5.1.BE1, Ryomgård ...................................................... - 37 - 

3.22 Miljøvurdering af 6.1.B16, Kolind ............................................................. - 38 - 

3.23 Miljøvurdering af 6.1.BE1, Kolind............................................................. - 39 - 

3.24 Miljøvurdering af 6.1.BE2, Kolind............................................................. - 39 - 

3.25 Miljøvurdering af 6.1.R5, Kolind ............................................................... - 40 - 



3.28 Miljøvurdering af 7.1.B3, Lime ................................................................. - 43 - 

3.29 Miljøvurdering af 8.2.B3, Balle ................................................................. - 44 - 

3.30 Miljøvurdering af 8.2.BE3, Balle............................................................... - 45 - 

3.31 Miljøvurdering af 9.1.B10, Mørke ............................................................. - 46 - 

3.32 Miljøvurdering af 9.1.B11, Mørke ............................................................. - 48 - 

3.33 Miljøvurdering af 10.1.B5, Thorsager....................................................... - 49 - 

Side - 2 -


3.34 Miljøvurdering af 10.1.B7, Thorsager....................................................... - 50 - 

3.35 Miljøvurdering af 11.1.B2, Feldballe......................................................... - 51 - 

3.36 Miljøvurdering af 12.1.B8, Nimtofte.......................................................... - 52 - 

3.37 Miljøvurdering af 12.1.BE4, Nimtofte........................................................ - 53 - 

3.38 Miljøvurdering af 12.12.R9, Nimtofte........................................................ - 54 - 

3.39 Miljøvurdering af 12.12.R10, Nimtofte...................................................... - 56 - 

3.40 Miljøvurdering af 4.12.R, Skødshoved ..................................................... - 57 - 

4 Miljøvurdering af planforslagets hovedstruktur ................................................... - 59 - 

4.1 Planforslagets påvirkning af miljøforhold.................................................. - 59 - 

4.1.1 Biodiversitet, fauna, flora............................................................ - 59 - 

4.1.2 Vand........................................................................................... - 60 - 

4.1.3 Luftemissioner............................................................................ - 61 - 

4.1.4 Klimatiske forhold....................................................................... - 61 - 

4.1.5 Landskab.................................................................................... - 62 - 

4.1.6 Befolkning og sundhed............................................................... - 62 - 

4.1.7 Trafik .......................................................................................... - 63 - 

4.1.8 Kulturarv og arkitektur ................................................................ - 64 - 

5 Miljøvurdering af Kommuneplanforslaget i forhold til Habitatsdirektivet.............. - 66 - 

5.1 Habitatsområderne................................................................................... - 67 - 

5.2 Bilag IV – arter ......................................................................................... - 71 - 

5.2.1 Flagermus .................................................................................. - 71 - 

5.2.2 Markfirben .................................................................................. - 72 - 

Mulige konflikter til kommuneplanen og afhjælpning .......................................... - 72 - 

5.2.3 Odder ......................................................................................... - 72 - 

5.2.4 Stor vandsalamander ................................................................. - 73 - 

5.2.5 Løgfrø......................................................................................... - 74 - 

5.2.6 Mygblomst.................................................................................. - 75 - 

5.2.7 Spidssnudet frø .......................................................................... - 76 - 

5.2.8 Strandtudse................................................................................ - 77 - 

5.3 Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter................................................. - 77 - 

6 Referencer.......................................................................................................... - 79 - 

Side - 3 -

1 Indledning og baggrund 


Syddjurs Kommuneplan 2009 er den første kommuneplan i den nye storkommune. Indtil dens 

endelige godkendelse er gældende planlægning Regionplan 2005 for det tidligere Århus Amt 

samt kommuneplanerne for de 4 kommuner, der med kommunalreformen blev til Syddjurs 

Kommune: Ebeltoft Kommune, Rønde Kommune, Rosenholm Kommune og Midtdjurs Kommune. 

Den nye kommuneplan skal miljøvurderes i henhold til ”Lov om Miljøvurdering af planer og 

programmer”. (Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007), som fastsætter kravene til 

miljøvurderingens proces og indhold. Vurderingen er foretaget af udkast til Forslag til Kommuneplan 

2009. 

Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering 

af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. 

Ifølge loven skal miljøvurderingen omfatte en vurdering af planers og programmers sandsynlige 

væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, 

menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, 

landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, 

og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. 

Miljøvurderingsloven har et meget bredt miljøbegreb. Det omfatter alt lige fra den biologiske 

mangefold over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og 

klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk 

og arkæologisk arv. 

1.1 Miljøvurderingens indhold 

Denne rapport indeholder en miljøvurdering af Syddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan 

2009. Følgende indgår i miljøvurderingen: 

• Ændringer af gældende kommuneplaner for så vidt angår de arealudlæg som Syddjurs 

Kommune har tilføjet i forhold til de gældende kommuneplaner for tidligere Ebeltoft, 

Rosenholm, Rønde og Midtdjurs kommuner (inkl. kommuneplantillæg). 

• Miljøvurdering af kommuneplanforslagets hovedstruktur 

• Konsekvensvurdering af kommuneplanforslaget i forhold til Habitatsdirektivets krav. 

Rammeområderne er søgt vurderet for de relevante påvirkninger, der kan forudsiges med den 

viden vi har i dag. Der er hovedsageligt vurderet i forhold til planlægningsmæssige bindinger 

samt de beskyttelsesforhold, der gælder for rammeområderne. 

Ved den senere og detaljerede lokalplanlægning skal der foretages en screening til afgørelse af 

om lokalplanen skal miljøvurderes. Det fremgår af denne rapport hvilke miljøparametre, der er 

indgået i vurderingen. 

Side - 4 -


Mindre rammeudlæg i den udbyggede by og landsbyafgrænsninger er ikke blevet miljøvurderet. 

Byudvikling, ny infrastruktur, fritidsanlæg m.v. hænger sammen med ønsket om vækst i 

kommunen. Denne vækst medfører aktiviteter, der uundgåeligt medfører en øget påvirkning af 

miljøet. Uanset hvilke arealer der inddrages og hvilke teknologier, der anvendes til frembringelse 

af væksten vil indgrebene påvirke miljøet. 

Såfremt aktiviteterne - med henblik på begrænsning af miljøpåvirkningen - bremses i Syddjurs 

Kommune, vil væksten med tilhørende miljøpåvirkning blot finde sted andre østjyske kommuner. 

Miljøvurderingens formål er således ikke at hindre væksten i en kommune, men at få den til at 

foregå på en sådan måde, at der ikke sker væsentlige øgede belastninger af miljøet. Planløsninger, 

der vurderes at medføre en uacceptabel påvirkning af miljøet bør fravælges. 

Miljøvurderingen er opdelt i en miljøvurdering af kommuneplanens hovedstruktur og en miljøvurdering 

af planens rammer for nye arealudlæg. Miljøvurderingen af planforslagets hovedstruktur 

er udført efter vurderingen er foretaget af forslagets rammer. 

Der er gennemført en scoping med høring af relevante parter i foråret 2009. Kommunen modtog 

ingen bemærkninger. 

Kommuneplanforslagets betydning for hver af de nedenstående miljøparametre vurderes. Der 

søges svar på spørgsmål som: Hvilken betydning får kommuneplanen for faunaen i Syddjurs 

Kommune, for indbyggernes sundhed, for luftforureningen, osv. 

Følgende miljøparametre indgår i denne miljøvurdering: 

Natur og miljø: Vand, luft, jordbund, klimatiske forhold, biodiversitet, fauna, flora, landskab, 

ressourceforbrug. 

Sundhed: Befolkning, menneskers sundhed. 

Sociale og økonomiske forhold: Materielle goder, kulturarv, arkitektonisk arv og arkæologisk arv. 

Miljøvurderingen af rammerne er i alt væsentligt sket ved fremdragning af de planlægningsmæssige 

bindinger og de beskyttelsesforhold, der gælder for områderne. Såfremt rammeudpegningerne 

fastholdes, kan vurderingerne således også anvendes til at udpege de parametre, der 

bør iagttages ved lokalplanlægningen til sin tid. 

Som bilag til miljøvurderingen bringes den foreløbige vurdering af planforslagets påvirkning af 

habitatområderne, som kommunen i henhold til habitatdirektivet har udarbejdet. 

Det skal nævnes, at Miljøministeriet i forbindelse med udpegningen har miljøvurderet Nationalpark 

Mols Bjerge. Dette område omfattes derfor ikke af nærværende miljøvurdering af kommuneplanforslaget, 

men det kan nævnes, at forslaget ikke strider mod planlægningszonerne i 

nationalparken. 

Side - 5 -

2 Sammenfatning 

Denne sammenfatning udgør det ikke-tekniske resumé af miljøvurderingen. 


Forslaget til Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune er miljøvurderet i henhold til ”Lov om 

Miljøvurdering af planer og programmer”. (Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007), som 

fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Lovens formål er at fremme en 

bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis 

gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. 

Miljøvurderingen er opdelt i en miljøvurdering af principperne bag kommuneplanens hovedstruktur 

og en miljøvurdering af planens rammer for nye arealudlæg. Miljøvurderingen af 

planforslagets hovedstruktur er udført efter vurderingen er foretaget af forslagets rammer. 

Endvidere er planforslaget blevet vurderet i henhold til Habitatdirektivet, fordi der findes Natura 

2000-områder i kommunen med krav til særlige beskyttelsesforanstaltninger. 

Følgende miljøparametre har indgået i miljøvurderingen: 

Natur og miljø: Vand, luft, jordbund, klimatiske forhold, biodiversitet, fauna, 

flora, landskab, ressourceforbrug. 

Sundhed: Befolkning, menneskers sundhed. 

Sociale og økonomiske forhold: Materielle goder, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. 

Biodiversitet, fauna, flora 

Det vurderes at kommuneplanforslaget ikke har nogen væsentlig indvirkning på bilag IV-arter 

eller arter eller naturtyper, der er udpegningsgrundlaget for de 6 habitatområder i Syddjurs 

Kommune. Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning foretages 

videre undersøgelser og i givet fald træffes foranstaltninger til imødegåelse af uheldige 

påvirkninger: 

Den biologiske mangfoldighed skal også bevares uden for habitatområderne. 

Syddjurs har nogle af landets mest artrige faunaer af smådyr og insekter knyttet til heder, 

overdrev og sandmarker, herunder især tørre, sandede arealer ved Thorsager, på Mols og ved 

Ebeltoft. 

Langt hovedparten af de nye byvækstområder er placeret på nuværende landbrugsjord, hvor 

mangfoldigheden er beskeden, men enkelte arealudlæg på sandede jorder (syd for Ebeltoft og 

ved Thorsager) kan være i konflikt med mangfoldighedshensynet. 

Kommuneplanforslaget lægger op til, at nuværende spærringer af spredningskorridorer ad åre 

skal fjernes og at korridorer ikke må gennemskæres med mindre der etableres faunapassage. 

Side - 6 -

Vand 


Temaet vand omfatter grundvand, drikkevand, søer, vandløb, kystvande og spildevand. 

Kommuneplanforslaget fastsætter ikke nye retningslinier for anvendelse af vandløb, søer, og 

kystvande, fordi nye retningslinier skal udarbejdes med udgangspunkt i de statslige vandplaner, 

som først forventes vedtaget ved udgangen af 2009. 

Planen viderefører regionplanens udpegning af områder med drikkevandsinteresser og 

retningslinier for grundvandsbeskyttelse. 

På nuværende tidspunkt kan Kommuneplanforslagets intentioner om byvækst kun vurderes 

overordnet i forhold til de fortsatte muligheder for at bevare en god drikkevandskvalitet, fordi 

data- og beslutningsgrundlaget ikke er tilstede. 

I Syddjurs Kommuneplan er udlagt enkelte boligudbygninger i områder med særlige drikkevandsinteresser. 

Udlægget er betinget af at nærmere undersøgelser viser, at lerlaget er 

tilstrækkeligt tykt til beskyttelse af drikkevandsressourcen. Der skal i sådanne områder således 

altid ske en nærmere konkret vurdering af, om byudvikling er problematisk. 

Syddjurs Kommune arbejder dog målrettet på at få tilvejebragt et planlægnings- og beslutningsgrundlag 

således at beskyttelsen af grundvandet kommer i fokus. I de kommende år vil Staten 

desuden kortlægge grundvandsmagasinerne og deres lerbeskyttelse i en del af kommunen, 

hvilket også vil bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget. 

Luftemissioner 

Kommuneplanforslagets bidrag til luftemissioner er vanskelige at indkredse. Emissionerne 

knytter sig altovervejende til opvarmningsform, elproduktion og til trafikken. 

Det er målet at Syddjurs Kommune vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energikilder og 

reducere udledningen af CO2. 

Kommuneplanforslaget fastlægger ikke konkrete bestemmelser for opfyldelsen af dette mål, og 

konsekvenserne afhænger derfor af, hvordan hensynet til klimaet indarbejdes i den fremtidige 

planlægning og administration. 

Klimatiske forhold 

Syddjurs Kommune vil arbejde for at tilvejebringe en klimatilpasningsplan inden udgangen af 

denne planperioden, og vil i øvrigt lægge sig op ad regeringens klimatilpasningsstrategi. 

Men også helt konkret tages højde for klimaændringerne. I retningslinien bestemmes således, at 

der ikke må opføres nybyggeri på arealer, som ligger under kote 2,0. 

Kommuneplanforslaget søger hermed at tage begyndende højde for de ændrede klimatiske 

planforudsætninger. 

Side - 7 -

Landskab 


Syddjurs Kommune rummer mange smukke landskaber, eller områder af særlig landskabelig 

interesse, som betegnelsen er i Regionplan 2005. Der skal sikres en god balance mellem 

beskyttelsen og benyttelsen af det åbne land. Kommuneplanforslaget tager udgangspunkt i at 

afbalancere disse interesser. 

Befolkning og sundhed 

Kommuneplanen har betydning for befolkningens levevilkår og psykiske sundhed, selvom om 

kun få er bevidste om denne sammenhæng. 

Kommuneplanens realisering vil som følge af de opførte boligtyper understøtte befolkningssammensætningen 

i kommunen. I den vestlige del af kommunen med mange unge familier vil 

efterspørgslen pege mod parcelhusformen, mens der mod øst med en overvægt af ældre vil 

være behov for tæt-lave boligbebyggelser og lejligheder. Der peges i kommuneplanforslaget på, 

at en mindre del af en ny boligbebyggelse altid bør opføres som alment byggeri. 

Med kommuneplanen understøttes det bymønster, som vi kender i dag, med vægten lagt på 

udviklingen af kommunens 5 hovedbyer. 

Menneskers sundhed kan betegnes som bestående af individuel sundhed, social trivsel, tryghed 

og sikkerhed. 

I den fysiske planlægning skal derfor indtænkes let adgang til friluftsliv (motion) og rekreation, 

minimering af støj og luftforurening, trafiksikkerhed, rent drikkevand, m.v. 

Syddjurs Kommune lægger i planforslaget vægt på disse forhold. Der skal igennem alle 

byudviklingsområder føres en cykelsti. Der stilles krav til friarealstørrelse i boligområder og 

meget mere. 

Sundhedshensynet tilgodeses således i kommuneplanforslaget. 

Trafik 

Kommunen sætter som mål, at boliger, virksomheder og fritidsfaciliteter placeres sådan, at 

transportarbejdet minimeres og således, at man nemt kan nå frem uden bil. 

Flere trafikmål vil uanset placering forøge det samlede transportarbejde i kommunen. 

Stigningen er i kommuneplanforslaget søgt imødegået ved udlæg af erhvervsområder i den 

vestlige del af kommunen. Herfra er der let varetransport via motorvejsnettet, ligesom 

arbejdspladserne kan nås af et stort pendlingsopland, både i personbil, rutebil og med jernbane 

(Grenå-banen). 

Endvidere er en række boligområder udlagt, så beboerne kan benytte jernbanen (Eskerod, 

Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Ligeledes bør rutebilbetjeningen af bybåndet Rodskov- 

Ugelbølle-Rønde-Vrinners-Knebel-Tved holde en høj standard. 

Side - 8 -


Biltransport til skole forsøges minimeret med etablering af et udbredt trafiksikkert stinet. Med 

skolelukninger bliver der dog nu længere til skole for en del skolebørn. 

En generel forudsætning for anvendelse af cykelstier er, at de er vedligeholdte. Det er en 

erfaring, at daglige cykelstrækninger ikke bør være længere end 5 km, hvilket gør det vanskeligt 

i landdistrikter at nå ret mange mål på cykel. 

Det er en retningslinie i kommuneplanforslaget, at der i al planlægning skal tænkes i forbedret 

trafiksikkerhed. 

Syddjurs Kommune har ladet udarbejde en trafiksikkerhedsplan. Målet i denne er at antallet af 

dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til 2012. 

Støj er uønsket lyd. De fleste opfatter lyde fra køretøjers motorer og dæk som støj. Øgning af 

trafikken i et område vil derfor også medføre støj. 

Der udlægges som hovedregel ikke boligområder, hvor støjnormer ikke kan overholdes. 

Støjgener ved eksisterende boliger søges dæmpet ved etablering af støjskærm. 

Kulturarv og arkitektur 

Syddjurs Kommune er rig på kulturhistorie, der manifesterer sig i form af minder i det åbne land 

og bygningsanlæg i byerne. 

I kommuneplanforslaget tilkendegives, at Syddjurs Kommune vil beskytte bevaringsværdige 

bygninger, egnstypiske kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder. 

Kommuneplanforslagets udlæg til byudvikling respekterer disse hensyn. 

Hvad angår fremtiden vil kommunen i den kommende planperiode udarbejde en arkitekturpolitik. 

Formålet vil være at sikre kvaliteten i arkitekturen ved nybyggeri gennem rammebestemmelser 

for arkitektur på stedet. Den suppleres af oversigter over acceptabelt byrumsinventar. 

Arkitekturpolitikken skal være en del af planlægningen. 

Side - 9 -

3 Miljøvurdering af de enkelte rammeudlæg 

3.1 Miljøvurdering af 1.1.B29, Ebeltoft 

1.1.B29 

EBELTOFT 

Beskrivelse af området 

Boligområde ved 

Carl Th. Dreyers 

Vej 

13, 25 

ha 


Landskab 

Fredskov 

Fortidsmindebeskyttelse 

Natur 

Grundvand 

Der er foreslået udlagt godt 13 ha til et nyt boligområde ved Carl Th. Dreyers Vej imellem 

parcelhuskvarteret ved Skovskadevej og Flygtningelandsbyen. 

Arealet er kuperet og delvis bevokset med skov. Heraf er en del belagt med fredskovspligt. En del 

af arealet har i dag karakter af uberørt natur med rumdannelser i landskabet. En del heraf er 

overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der er registreret markfirben på stedet, - en art, 

som er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV. 

Lige uden for arealets vestgrænse findes 2 fortidsminder, hvis beskyttelseszoner rækker ind over 

rammearealet. Arealet er i sin helhed omfattet af skovbyggelinie. 

Arealet ligger oven på et indvindingsområde til et vandværk. 

Vurdering 

Mange af de mulige byudviklingsområder omkring Ebeltoft By er karakteriseret ved at være 

landskabs- og naturområder. Det kan således være vanskeligt at pege på nye områder til 

byudvikling, som ikke konflikter med landskabs- og naturinteresser. 

Nærværende område er ingen undtagelse. Det er en del af en bred grøn kile, som rækker sig helt 

ind mod byens centrum med de 2 folkeskoler. Man kan måske betegne kilen som en af byens 

lunger. 

Kilen er i dag udelukkende bebygget med enkelte samlede bebyggelser rettet mod den brede 

offentlighed, såsom den Europæiske Filmhøjskole, Entreprenørhøjskolen, og Flygtningelandsbyen. 

Side - 10 -


At bebygge kilen med individuel boligbebyggelse vil være et brud på denne planlægning, med 

mindre boligbebyggelsen ønskes opfattet som en udvidelse af Skovskadevej-kvarteret. Den del, 

der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, kan ikke bebygges uden særskilt dispensation. 

Lokalisering af rammeudlæg 1.1.B29 

Det må i det lys, såfremt området fastholdes til boligbebyggelse, anbefales, at det udnyttes 

ekstensivt og gerne med punktvis placerede tæt-lave boligprojekter. 

Afbødende foranstaltninger 

Der bør i lokalplanen kræves arkitektur og materialevalg som er tilpasset de grønne omgivelser. 

Ikke kun det fredskovbelagte areal, men det bevoksede område i sin helhed bør holdes fri for 

bebyggelse, ligesom 100 meter beskyttelseszonerne omkring fortidsminderne mod vest skal 

friholdes. 

Praksis er, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter skovbyggelinien ind til en afstand 

på ca. 30 meter fra skovbrynet. 

Det bør af rammebestemmelserne fremgå, at der skal foretages en aktuel registrering af 

markfirben i området, og i givet fald træffes afværgeforanstaltninger. 

Side - 11 -


Eventuelle bestande af markfirben bør overvåges. Såfremt der registreres markfirben, bør 

etablering af åbne skrænter overvejes. I anlægsfasen kan der blive tale om at opsætte 

midlertidige paddehegn. 

Behovet for evt. grundvandsbeskyttende foranstaltninger bør undersøges nærmere. 

3.2 Miljøvurdering af område 1.1.B30, Ebeltoft 

1.1.B30 

EBELTOFT 


Egsmarklund 


Landskab/kysten 

Arkitektur 

Der er tale om et landzoneareal, som oprindeligt blev bebygget med sommerhuse på grund af 

den attraktive beliggenhed tæt på kysten. 

Igennem de senere år er der i landzoneadministrationen meddelt tilladelse til en del helårshuse i 

området. Kommunen ønsker det overført til helårsbosætning med henblik på overensstemmelse 

mellem faktisk anvendelse og administrationsgrundlag. 


Side - 12 -

Vurdering 


Det vurderes ikke, at miljøparametre påvirkes væsentligt som følge af ændret administrationsgrundlag 

fra landzone til lokalplan for helårsområde i byzone, da området er bebygget. 

I rammen bør det overvejes at bestemme, at bebyggelser i første række langs Kystvejen skal 

holdes nede på det flade areal ved vejen og ikke flyttes op ad kystskrænten. Formålet er at 

hindre, at skrænten med dens krone sløres yderligere. Endvidere bør der stilles krav om tilpasset 

arkitektur, især ved fornyelser af den nævnte husrække og ved opførelse af boliger i første række 

oven for skrænten. 


1.1.B24 

EBELTOFT 


Søhusvej 


5,6 ha Omfatter §3-område 

Natur 

Grundvand 

Nyt udlæg under 

1.1.B24 

Arealet, der har en udstrækning på 5,6 ha, ligger i mosaiklandskabet af skovområder og åbne 

landskabsrum syd for Ebeltoft. 

Såvel den vestlige del som den østlige er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3: Beskyttede 

naturtyper. Der er tale om overdrevsarealer, som omslutter rammeområdet. Der er registreret 

markfirben i nærheden, - en art, som er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV. 

Arealet er i sin helhed omfattet af naturbeskyttelseslovens § 17 (skovbyggelinien). 

Det foreslåede rammeområde ligger i et vandværks indvindingsopland – et område med særlige 

drikkevandsinteresser. 

Det er tillige omfattet af gældende regionplans bestemmelser for geologiske interesseområder. 

Endelig skal nævnes, at arealet formelt set er en del af kystnærhedszonen. 

Vurdering 

Nærværende rammeområde er en fortsættelse af en påbegyndt byudvikling syd for Ebeltoft. Med 

videreførelsen i denne retning bevæger byudviklingen sig ned i områder, hvor en række andre 

interesser trænger sig på. 

Side - 13 -


Det foreslåede boligområde ligger omsluttet af §3-arealer – naturarealer, som i den regionale 

naturkvalitetsplan er tildelt B-målsætning. Det er naturområder, hvor der er gode muligheder for, 

at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter. Der søges 

kanaliseret økonomiske midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen 


. 

I den gældende regionplans bestemmelser for geologiske interesseområder fastslås, at byggeri- 

og anlægsarbejder, der kan sløre landskabets dannelsesformer så vidt muligt skal undgås i 

sådanne områder. 

Ved mange byområder er det vanskeligt helt at undgå byvækst inden for vandværkers 

indvindingsområder og inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Forinden 

fastlæggelse til byudvikling bør det undersøges, om lerlagstykkelsen på stedet er tilstrækkelig til 

at beskytte drikkevandet i undergrunden. 

Det skal bemærkes, at praksis er, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter 

skovbyggelinien ind til en afstand på ca. 30 meter fra skovbrynet. Når hertil kommer, at de 

beskyttede naturtyper ikke må berøres, bliver restarealet til boligbyggeri forholdsvis lille. 

På den baggrund og under henvisning til de mange restriktioner, kan det overvejes om 

rammeområdet bør udgå. 

Side - 14 -



Såfremt rammeudlægget fastholdes, bør det af rammebestemmelserne fremgå, at der skal 

foretages en aktuel registrering af markfirben i området, og i givet fald træffes afværgeforanstaltninger. 

Såfremt der registreres markfirben, bør etablering af åbne skrænter overvejes. I anlægsfasen kan 

der blive tale om at opsætte midlertidige paddehegn. 

Af hensyn til vandkvaliteten i vandværkets indvindingsområde skal behovet for evt. grundvandsbeskyttende 

foranstaltninger undersøges nærmere. 

Der bør ikke meddeles dispensation til boligudbygning af arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3. 


1.1.B25 

EBELTOFT 


Færgevejen 


7,6 ha Trafikstøj 

Drikkevand 

Ved Færgevejen foreslås udlagt et 7,6 ha stort område til boligbebyggelse. 

Nyt udlæg under 

1.1.B25 

Forslaget er en del af en planlægningsstrategi, gående ud på, at arealer på vestsiden af Færgevejen 

ud mod Færgehavnen anvendes til byudvikling. Første trin var Tolløkkeudstykningen og 

nærværende rammeområde følger nu. 

Området er omfattet af følgende arealrestriktioner: Skovbyggelinien, som dækker ca. 2/3 af 

arealet og en 300 meter beskyttelsesområde omkring en vandboring ved Færgevejen. 

Desuden bør opmærksomheden miljømæssigt rettes mod støjgener fra fra færgetrafikken til 

Molslinien. 

Det skal nævnes, at arealet formelt set er en del af kystnærhedszonen. 

Vurdering 

Området indgår i en byudviklingsstrategi. Det har en god tilgængelighed. 

Årsdøgntrafikken på denne strækning af Færgevejen angives af Vejdirektoratet til at være 

beskedne 1.400 biler. Belastningen optræder i ryk i takt med indkomne og afgående færger. 

Side - 15 -


En overslagsmæssig støjberegning giver som resultat, at afstandsdæmpningen af støjen fra 

denne trafik i en afstand på ca. 40 meter fra vejmidte falder til 55 dB(A), som er normen for 

udendørs opholdsarealer. Ønskes der bebyggelse og opholdsarealer tættere på vejen, fx 20 

meter fra vejmidte, skal der etableres en 2 meter høj støjvold eller skærm. 

. 


Det bør indgå i rammebestemmelserne, at der skal træffes foranstaltninger til dæmpning af 

støjgenerne. 

Inden for beskyttelsesområdet omkring vandboringen skal behovet for evt. grundvandsbeskyttende 

foranstaltninger undersøges nærmere. Forholdet bør belyses nærmere som en del af 

lokalplanlægningen. 

Det er praksis, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter skovbyggelinien ind til en 

afstand på ca. 30 meter fra skovbrynet. Imidlertid her denne restriktion ikke stor betydning for 

områdets udnyttelse. 

Der synes derudover ikke at være landskabs- eller naturinteresser knyttet til området. 

Arealet vurderes som miljømæssigt egnet til boligudbygning. 

Udviklingen af kvaliteten af vandværksvandet bør følges. 

Side - 16 -


1.1.B27 

EBELTOFT 


Æblelunden 



Landskab 

Natur 

Landskab 

Det drejer sig om et mindre areal på ca. ½ ha, der indgår som en del af Æblelundsområdet. 

Vurdering 

Dette område rummer store landskabsmæssige værdier. Sin begrænsede størrelse til trods vil en 

bebyggelse virke som en uplanlagt afspærring af den grønne kile, der ligger i åben forbindelse til 

Røndevej. 

En udnyttelse af området vil påvirke det grønne miljø på stedet uheldigt med mindre at hensynet 

til landskabet og naturen bliver indarbejdet i lokalplanen. 


Side - 17 -

3.6 Miljøvurdering af 1.1.E8, Ebeltoft Færgehavn 

1.1.E8 

EBELTOFT 

Erhvervsområde 

nær Ebeltoft 

Færgehavn 


4,1 ha Drikkevand 


Der udlægges et ca. 4 ha stort areal langs Færgevejen til erhvervsformål. Udlægget sker i 

forlængelse af planstrategien om anvendelse af de nære arealer vest for Færgevejen til 

byudvikling. 

Den nordligste del af udlægget ligger inden for en 300 meter kildepladszone omkring en almen 

drikkevandsboring. 

Arealet ligger i kystnærhedszonen, men er i gældende regionplan udpeget som muligt 

byvækstområde. 

Lokalisering af rammeudlæg 1.1.E8 

Side - 18 -

Vurdering 


Der skal af rammebestemmelserne fremgå, at i den nordligste del af rammeområdet – inden for 

300 meter beskyttelsen omkring vandboringen – ikke tillades etableret virksomheder, som 

håndterer potentielt grundvandsforurenende stoffer. Forholdet bør belyses nærmere som en del 

af lokalplanplanlægningen. 

Der synes ikke at være landskabs- eller naturinteresser knyttet til området. 

Arealet vurderes i øvrigt som miljømæssigt egnet til udbygning til erhvervsformål. 

3.7 Miljøvurdering af 1.1.O9, Ebeltoft 

1.1.O9 

EBELTOFT 

Offentligt område 

ved Dråbyvej 


Ca. 15 ha Landskab 

Natur 

Det omkring 15 ha store område foreslås udlagt til anvendelse til offentlige formål. Karakteren af 

det offentlige formål er ikke angivet, men der påregnes opførelse af bygningsanlæg. Det 

maximale etageantal er angivet til 2 og den maximale bygningshøjde til 8,5 meter. 

Lokalisering af rammeudlæg 1.1.O9 

Side - 19 -


Området byder på landskabs- og naturmæssige kvaliteter. Ca. halvdelen af området er bevokset. 

Den nordligste trediedel er et lavbundsområde, som skyder tunger ned i midterområdet. 

Et større delområde mod syd samt 3 mindre delområder mod nord er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3 (beskyttet naturtype/mose) og er i gældende regionplan tildelt B-målsætning. Det 

er naturområder, hvor der er gode muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske 

og værdifulde naturtypelokaliteter. 

Endelig er en større del af rammeområdet omfattet af skovbyggelinie. 

Vurdering 

Det store areal ligger bynært og tilgængeligt med deraf følgende reduceret transport for brugere 

af kommende faciliteter. En sikring af arealet til gavn for almenheden er planlægningsmæssigt 

forudseende. 

Som følge af områdets naturkvaliteter, bør det kun udnyttes ekstensivt. Der bør være tale om 

offentlige byggerier i et parklignende landskab. Med dette udtryk kan der opnås en gensidig 

berigelse mellem naturkvaliteter og bygningsanlæg. 

Som udgangspunkt bør anvendelsen ikke berøre § 3-beskyttede områder, men der bør foretages 

en vurdering af § 3 – arealernes aktuelle værdi med henblik på en afvejning. 

Endvidere bør skovbrynenes værdi vurderes. Der kan under henvisning til den ekstensive 

udnyttelse blive tale om enkeltstående dispensationer fra denne byggelinie fremfor en generel 

ophævelse. 

3.8 Miljøvurdering af 1.1.R8, Ebeltoft 

1.1.R8 

EBELTOFT 

Rekreativt område 

langs Ebeltoft 

Færgevej 


Naturområde 

Et ca. 150 meter bredt areal langs Færgevejen ud for Rådhuset er udlagt til et rekreativt, grønt 

område. Arealet må ikke bebygges, men skal henlægge som naturområde. 

Side - 20 -

Lokalisering af rammeudlæg 1.1.R8 

Vurdering 


Den sydligste del af området er i gældende regionplan registreret som en beskyttet naturtype 

efter naturbeskyttelseslovens § 3. I den regionale naturkvalitetsplan er tildelt B-målsætning. Det 

er naturområder, hvor der er gode muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske 

og værdifulde naturtypelokaliteter. 

Rammeområdet er en udbredelse af denne hensigt til arealerne nord for. 

Arealanvendelse tjener samtidig som en afstandsbuffer for støjudsendelsen fra Færgevejen, så 

de ansatte i bagvedliggende bygninger ikke generes af trafikstøj. 

Det vurderes således at der er tale om en god miljømæssig forbedring. 

3.9 Miljøvurdering af 1.1.R9, Ebeltoft Færgehavn 

1.1.R9 

EBELTOFT 


Ebeltoft 

Færgehavn 

Ca. 15 ha Tæt på Habitatområde 

Strandbeskyttelse 

Kystlandskab 

Side - 21 -



Arealet foreslås udlagt til rekreativt område som f.eks. vandsport. Som supplerende muligheder 

nævnes andre maritime aktiviteter, kur og wellness. 

Endvidere påregnes stiforbindelse til stranden. 

Over halvdelen af arealet er omfattet af 300-meter strandbeskyttelseslinien (naturbeskyttelseslovens 

§ 15) 


Vurdering 

Strandbeskyttelseslinien regnes som den mest restriktive beskyttelseslinie i Danmark. Der kan 

ikke påregnes dispensation fra denne beskyttelseslinie til nogen form for indgreb til de påtænkte 

aktiviteter på denne del af arealet, måske med undtagelse af nævnte stiforbindelse. 

Rammeområdet ligger i sin helhed i kystnærhedszonen. Begrundelsen for kystnær beliggenhed 

synes at være til stede for en del af aktiviteterne. 

I rammens bestemmelser bør kræves en visualisering, som gør det muligt at vurdere den visuelle 

påvirkning af kystlandskabet på grundlag af krav om tilpasset udformning og materialevalg. 

Side - 22 -


Det bør sikres, at aktiviteter, der udspringer fra området, ikke påvirker habitatområde 231, 

Kobberhages kystarealer. En af de sjældne naturtyper, som beskyttes her er: Tørketålende 

græsvegetation på kalkrig jordbund. Denne naturtype er meget sårbar over for publikums færden. 

Stier m.v. bør ikke tilskynde til færdsel/træningsture i dette område. 

Det skal bemærkes, at de påtænkte aktiviteter i området må siges at fremme befolkningens 

sundhed. 

3.10 Miljøvurdering af 1.12.R11, Ebeltoft 

1.12.R11 

EBELTOFT 


mellem kyst og 

sommerhuse på 

Ebeltoft Odden 

Vest 

Områdets specielle 

naturkvaliteter skal 

bevares og styrkes 

Må ikke bebygges 

Kystarealerne mellem kystlinien og sommerhusbebyggelsen søges sikret for almenheden 

gennem udlæg til rekreativt område. 

Ingen miljømæssige bemærkninger. 


Side - 23 -

3.11 Miljøvurdering af 2.1.B30 – 2.1.B31, Hornslet 

2.1.B30 

HORNS- 

LET 

2.1.B31 

HORNS- 

LET 

Boligområde 

Vendehøj ved 

Asylvej 

Boligområde 

Vendehøj Syd 



Se helhedsplanen for 

Vendehøj 

Se helhedsplanen for 

Vendehøj 

Side - 24 -


Beskrivelse af områder 


Foranstående forslag til udlæg af 2 rammeområder i sydøstlig retning fra Hornslet er et led i 

realiseringen af en helhedsplan for et større byudviklingsområde. Planen bygger på en plantilgang 

omfattende stor adgang til det omkringliggende landskab og sikring af indsigtslinier fra 

omgivelserne ind til byen. Der opereres med en blød overgang mellem by og landskab, hvor byen 

faser ud og naturen tager over. 

De arealer, hvorpå boligområderne etableres, er landbrugsjorder. Jorderne er ikke omfattet af 

miljømæssige bindinger. 

Vurdering 

Arealanvendelsen vurderes som miljømæssigt uproblematisk. 

Da udlæggene på grund af landskabs- og naturinteresser udgør grænsen for byudviklingsretningen 

mod sydøst, vurderes det som væsentligt, at helhedsplanens intentioner om overgangen 

fra by til landskab sikres på en præcis måde i rammebestemmelserne. 

Side - 25 -

3.12 Miljøvurdering af 2.1.E3, Hornslet 

2.1.E3 

HORNS- 

LET 


vest for Løgtenvej 


Ca. 7 ha Beskyttelseslinier 


Der udlægges et ca. 7 ha stort areal på vestsiden af Løgtenvej til erhverv med udstillingsbehov 

og til detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper. Der vil blive stillet krav til erhvervsbygningernes 

facadearkitektur. 

I områdets vestgrænse løber et vandløb, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3, 

og den sydligste halvdel af arealet er omfattet af skovbyggelinie. 

Området er i sin helhed et geologisk interesseområde. 

Det grænser mod vest op til indvindingsoplandet for et vandværk. 


Side - 26 -

Vurdering 


Der er tale om et trafikalt tilgængeligt areal, som til formålet er velbeliggende. 

Den sydligste del, som er omfattet af skovbyggelinien, kommer tæt på et landskabeligt interesseområde 

og på skovparcellerne, der regnes som bevaringsværdige kulturmiljøer. Det bør overvejes, 

om området bør beskæres mod syd for at skabe afstand til disse miljømæssige kvaliteter. 

Denne sydligste del af arealet er da også i et større skovrejsningsområde på tværs af Løgtenvej, 

jfr. gældende regionplan. 


2.1.E7 

HORNS- 

LET 


syd for 

Hornbjergvej 


Ca. 20 ha Beskyttelseslinier 

Drikkevand 

Ny under (2.1.E5) 

Side - 27 -



Til udbygning af industriområdet omkring Hornbjergvej er udlagt et rammeområde på ca. 20 ha. 

Området ligger i sin helhed ovenpå særlige drikkevandsinteresser, ligesom den allerede udbyggede 

del af industriområdet. 

Der forløber en spredningskorridor for vilde dyr i områdets sydlige grænse. 

Så godt som hele arealet er betegnet som geologisk interesseområde, og den østlige del af 

udlægget er omfattet af skovbyggelinien. 

Vurdering 

Det skal af rammebestemmelserne fremgå, at der ikke tillades etableret virksomheder, som 

håndterer potentielt grundvandsforurenende stoffer. 

Det bør som en del af lokalplanplanlægningen fastlægges hvilke typer virksomheder, der kan 

lokaliseres i området under iagttagelse af risikoen for forurening af drikkevandsreservoiret. 

Da rammeområdet ligger relativt yderligt i den 300 meter zone, som skovbyggelinien dækker, 

forudsættes at denne kan ophæves inden for rammeområdet. 


Det bør overvejes at træffe foranstaltninger, så spredningskorridoren ikke indskrænkes, men 

tværtimod forbedres. Dette bør fremgå af rammebestemmelserne. 

3.14 Miljøvurdering af 2.2.B4, Rodskov 

2.2.B4 

Rodskov 

Boligområde nordøst 

for Rodskovvej 

Ændret anvendelse 

Anvendelsen af rammeområdet foreslås ændret fra erhverv til et blandet boligområde. 

Dette afføder ikke miljømæssige bemærkninger. 

Side - 28 -



2.11.E1 

HORNS- 

LET 


ved Eskerod 


Ca. 30 ha Trafik 


Arkitektur 

Ny videnpark 

Der foreslås udlagt et rammeområde på omkring 30 ha til anvendelse for erhverv i miljøklasse 1- 

4. Det er beliggende mellem Landevejen og motortrafikvejen ved Eskerod og er p.t. i landbrugsmæssig 

drift. 

Arealerne mod Landevejen forbeholdes miljøklasserne 1 og 2. Her vil blive stillet krav til den 

arkitektoniske udformning. Inde i området ligger en mindre §3-beskyttet eng, der ikke tillades 

påvirket af anvendelsen.. 

Den vestlige spids af området mellem de 2 trafikårer er efter gældende regionplan betegnet som 

landskabeligt interesseområde. Stort set samme område er omfattet af skovbyggelinie. 

Side - 29 -


Vurdering 


Området er foreslået etableret som en forlængelse af Århus Kommunes erhvervsområde langs 

Grenåvej. 

Miljømæssigt kan der ikke rejses de store indvendinger da området i forvejen er domineret af de 

store trafikanlæg. 

Det skal vurderes om trafikstøjen overstiger normerne for de ønskede erhvervstyper. 

Trafikalt betragtet er udlægget velplaceret ved de to overordnede veje. 

Dette forhold betyder også, at det landskabelige interesseområde mod vest kan tænkes at være 

af begrænset værdi. Dette bør i en videre planlægning belyses nærmere. 

For at sikre kvaliteten af udbygningen bør der i rammerne og senere i lokalplanlægningen stilles 

forholdsvis høje krav til den arkitektoniske kvalitet af nybyggerierne. 

3.16 Miljøvurdering af 3.1.E5, Rønde 

3.1.E5 

RØNDE 


nord for Følle 

Ca 6 ha En forlængelse af 

erhvervsområde 

(3.1.E5) 

Side - 30 -



Langs Randersvej ud mod en udfletning til motortrafikvejen udlægges at ca. 6 ha stort område til 

anvendelse til erhvervsformål. 

Udlægget sker i naturlig forlængelse af rammeområde 1.E.6 i gældende Rønde Kommuneplan. 

Vurdering 

Rammeudlægget er velplaceret hvad angår tilgængelighed for individuel biltrafik, hvilket 

minimerer transportarbejdet med de deraf følgende gener. 

Det nordøstlige hjørne berøres af et større landskabeligt interesseområde. Berøringen er så 

perifer, at den ingen miljømæssig betydning får for områdets udnyttelse. 


3.17 Miljøvurdering af 4.1.B6, Knebel 

4.1.B6 

KNEBEL 

Boligområde 

Knebel Øst 

5,09 ha Natur 

Tæt på 

habitatområde 

Side - 31 -


Drikkevand 


Der foreslås udlagt et ca. 5 ha stort areal i Knebels sydøstlige udkant til boligformål. 

Arealet har ikke været dyrket i en række år. 

Det ligger som helhed inden for en 300 meter beskyttelseszone om en nitratfølsom 

drikkevandsboring. 

I gældende regionplan er det en del af et større område af særlig geologisk interesse. 


Arealet har sin sydøstlige grænse fælles med habitatområde 186: Mols Bjerge, som er landskabsfredet 

og som er en central del af Nationalpark Mols Bjerge. 

Arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 17 (skovbyggelinie). 

Et vandhul på arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. 

Side - 32 -

Vurdering 


Det er praksis, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter skovbyggelinien ind til en 

afstand på ca. 30 meter fra skovbrynet. Udlægget har dog en afstand på mere end 50 meter til 

skovbrynet, og skovbeskyttelseslinien er derfor ikke nødvendigvis til hinder for udnyttelsen. 

Det tilgrænsende habitatområde er heller ikke i konflikt med rammeudlægget, da de arter og 

naturtyper, som habitatområdet er udpeget for, forekommer længere inde i området og derfor ikke 

berøres af den planlagte anvendelse. 

Fastholdes udlægget bør der træffes foranstaltninger til sikring mod forurening af 

vandindvindingsområdet, herunder pesticidforbud. 

3.18 Miljøvurdering af 4.1.B7, Knebel 

4.1.B7 

KNEBEL 

Boligområde 

Knebel Nord 


3,04 ha Kystnærhed 

Landskab 

Kommuneplanforslaget omfatter for Knebel tillige et ca. 3 ha stort areal beliggende ved byens 

nordvestlige grænse. 

I gældende kommuneplans rammer er størsteparten af arealet udlagt til erhvervsformål. Denne 

anvendelse er tillige fastlagt i en lokalplan, men aldrig udnyttet. Anvendelsen ønskes ændret til 

boligformål. Området ligger inden for 3 km kystnærhedszonen – i øvrigt ligesom Knebel by i sin 

helhed. 

Dertil ligger en del af arealet i et område, der i gældende Regionplan 2005 er betegnet som 

værende af særlig landskabelig interesse, ligesom det støder op til 2 beskyttede jorddiger (det 

ene dog af meget ny dato). 

Side - 33 -


Vurdering 


Knebel er en lokalby med få udbygningsmuligheder, da byen ligger klemt inde mellem 

habitatområde Mols Bjerge og kystlinien langs Knebel Vig. 

Det er derfor – ligesom ved Ebeltoft By - vanskeligt at pege på inddragelse af arealer til 

byudvikling, som ikke er omfattet af planbindinger og bestemmelser om beskyttelse af 

omgivelserne. 

Et landskabeligt interesseområde er ikke en forbudszone, men en planlægningszone, hvor 

hensynet til det landskabelige skal have høj prioritet i planlægningen. 

Forslaget til udlægget til boliger ligger i naturlig forlængelse af den nyere boligudbygning i Knebel, 

hvis afgrænsning følger den nye 300-meter strandbeskyttelseslinie. 

For de dele af en kommende boligbebyggelse, der vil kunne ses fra kystlinien, bør der i rammen 

stilles krav til bebyggelsens placering og nærmere udformning i form af landskabstilpasset 

arkitektur. 

Side - 34 -

3.19 Miljøvurdering af 5.1.B19, Ryomgård 

5.1.B19 

RYOM- 

GÅRD 


Marienhoffvej 


2,51 ha Kulturmiljø 


Udlægget omfatter arealet med den gamle gård Marienhoffgården hvorfra der i tidens løb er sket 

en række udstykninger. 

Det er hensigten, at det gennem planlægning skal sikres, at plandispositioner tæt på gårdens 

bygninger respekterer det kulturmiljø, som er repræsenteret på stedet. 

Vurdering 

Sikring af gårdmiljøet er en miljømæssig positiv disposition, som bør uddybes i 

rammebestemmelserne, fx hvad angår eventuelt nyt byggeris placering og udformning. 

Der synes ikke at foreligge andre forhold af miljømæssig betydning. 


Side - 35 -

3.20 Miljøvurdering af 5.1.B17, Ryomgård 

5.1.B17 

RYOM- 

GÅRD 


Søparken og syd 

for Frederikslundvej 


5,42 ha Grundvand 


Skovbyggelinie 

Under (5.1.B17) 

Syd for Frederikslundvej udlægges i østlig forlængelse af Søparken et ca. 5,5 ha stort område til 

boligformål. 

Området ligger i et nitratfølsomt indvindingsopland for en drikkevandsboring og er omfattet af 

skovbyggelinie. 


Side - 36 -

Vurdering 


Behovet for grundvandsbeskyttende foranstaltninger skal belyses nærmere som en del af 

lokalplanlægningen. 

Da det udlagte område grænser helt op til det skovbryn, der afkaster skovbyggelinie, er det 

sandsynligt, at en mindre del af området ikke tillades bebygget, men i stedet anvendes til 

rekreative formål for bebyggelsen. 

3.21 Miljøvurdering af 5.1.BE1, Ryomgård 

5.1.BE1 

RYOM- 

GÅRD 

Bl. bolig/erhverv i 

Ryomgård Vest 


Trafikstøj 

Der er tale om et område, der er reserveret til blandet bolig/erhverv med god tilgængelighed. 

Der synes ikke at være forhold af miljømæssig betydning. 

Lokalisering af rammeudlæg 5.1.BE1 

Side - 37 -

3.22 Miljøvurdering af 6.1.B16, Kolind 

6.1.B16 

KOLIND 


Gl. Kolind øst 


8,3 ha Bykant 


Byudviklingsretningen ved Kolind er foreslået flyttet fra vestlig retning til østlig med et 

rammeudlæg på godt 8 ha til boligformål. 


Vurdering 

Arealet er ikke omfattet af miljømæssige bindinger. 

Der er tale om placering i en forholdsvis kort afstand til bycentrum og jernbanestation, hvilket 

muliggør en nedsættelse af ressourceforbruget til transport i forbindelse med indkøb og arbejde. 

Rammen bør omfatte en bestemmelse om at støj fra jernbanen skal iagttages ved boligområdets 

udformning. 

Arkitektonisk bør områdets udnyttelse understøtte Kolind’s klare bykant mod nord. 

Side - 38 -

3.23 Miljøvurdering af 6.1.BE1, Kolind 

6.1.BE1 

KOLIND 


Gl. Kolind ved 

Nødagervej 


Grundvand 

Udlægget er en hensigtsmæssig opstramning og sikring af dette bygningsmiljø. 

Området vestlige del ligger ovenpå et indvindingsopland for drikkevand. Det må sikres, at der 

ikke tillades aktiviteter i det blandede område, som forurener eller belaster grundvandet. 

Ellers ingen miljømæssige bemærkninger. 


3.24 Miljøvurdering af 6.1.BE2, Kolind 

6.1.BE2 

KOLIND 


Gl. Kolind 

3,73 ha Grundvand 

Å beskyttelseslinie 

Side - 39 -


Området, som er bebygget, ligger ovenpå et indvindingsopland for drikkevand. 

Det må sikres, at der ikke tillades aktiviteter i det blandede område, som forurener eller belaster 

grundvandet. 

Den vestligste halvdel af arealet ligger inden for en 150 meter å-beskyttelseslinie langs Mårup Å. 

Rammebestemmelser bør sikre, at nye bygninger ud mod Å-dalen, der betegnes som et muligt 

naturområde, tilpasser sig dette naturområde. 


3.25 Miljøvurdering af 6.1.R5, Kolind 

6.1.R5 

KOLIND 


til kolonihaver ved 

Dyrskuepladsen 

Støj 

Sundhed 

Landskab 

Side - 40 -



Der foreslås udlagt et mindre areal ved siden af den gamle dyrskueplads til kolonihaver. 

Arealet er i gældende Regionplan 2005 betegnet som et landskabeligt interesseområde og som 

et muligt naturområde – som en del af Ryom Ådal. 


Vurdering 

Med Frellingsvejs etablering er arealet blevet afskåret fra landskabs- og naturhelheden og har 

som sådan begrænset værdi. 

En udnyttelse til kolonihaver vil have en positiv effekt på befolkningens sundhed. 

Det skal ved støjdæmpning sikres, at trafikstøjen fra Frellingvej overholder normerne. 


6.1.R6 

KOLIND 


til kolonihaver, 

Åparken 

Sundhed 


Grundvand 

Natur 

Side - 41 -


Ligeledes foreslås et kolonihaveudlæg i Å-parken. 


Arealet her er i regionplanen omfattet af bestemmelser om drikkevandsbeskyttelse og muligt 

naturområde. Desuden ligger det inden for å-beskyttelseslinien. 


Vurdering 

Selvom kolonihaveudlægget begrænser det mulige naturområde med en stribe, synes udlægget 

til kolonihaver at kunne eksistere i samklang med denne type interesser. Udlæg til kolonihaver 

må ses som et principielt miljømæssigt gode. 

Det vurderes dog, at det udlagte areal bør beskæres, således at der skabes afstand til åbredden 

med stiadgang for offentligheden, ligesom en nem adgang til ”Simonsens Sø” for offentligheden 

på tværs af kolonihaveområdet bør sikres. 


6.1.R7 

KOLIND 


langs Mårup Å 

Natur 

Sundhed 


Side - 42 -




Umiddelbart syd for jernbanelinien foreslås udlagt et større areal til rekreativt, grønt område. 

Halvdelen af arealet udgøres af de beskyttede naturtyper, eng og mose (naturbeskyttelsesloven § 

3). Det er betegnet som et naturareal med B-målsætning, hvilket vil sige, at der er gode 

muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter. 

Over halvdelen af arealet er omfattet af 150 meter å-beskyttelseslinien omkring Mårup Å. 

Vurdering 

Udlæg til rekreativt område er en måde at sikre, at området ikke bebygges, og udlægget bidrager 

således til at miljømæssige målsætninger for området kan nås. 

3.28 Miljøvurdering af 7.1.B3, Lime 

7.1.B3 

LIME 

Boligområde langs 

Hovedgaden 

Side - 43 -

Ingen miljømæssige bemærkninger til dette udlæg. 


3.29 Miljøvurdering af 8.2.B3, Balle 

8.2.B3 

BALLE 


Gråkærsvej 



Side - 44 -


3.30 Miljøvurdering af 8.2.BE3, Balle 

8.2.BE3 

BALLE 

Blandet bolig og 

erhverv til jordbrugsparceller 

i 

Balle 



Side - 45 -


3.31 Miljøvurdering af 9.1.B10, Mørke 

9.1.B10 

MØRKE 

Byomdannelse ved 

Stationsvej 



Kulturmiljø 

Arkitektur 

Jordforurening 

Et område i Mørke langs Stationsvej nær jernbanen Århus-Grenå er i forslag til Syddjurs 

Kommuneplan 2009 udlagt til boligformål (tæt-lav og etageejendomme). 

Området er et tidligere erhvervsområde med bl.a. en nu nedlagt møbelfabrik. Bygningerne fra 

erhvervsanvendelsen findes endnu. Nogle af dem kan umiddelbart vurderes som bevaringsværdige, 

ligesom miljøet i området er specielt i form af rester af haveanlæg med gamle træer. 

Side - 46 -

Vurdering 


I miljømæssig henseende vurderes en byomdannelse af den foreslåede karakter positivt. Det er 

principielt en ressourcemæssig fordel at udnytte ledigblevne arealer i den eksisterende by til 

fornyet anvendelse fremfor at inddrage bar mark til byudvikling. Herved spares på 

arealressourcerne. 


Det konkrete udlæg udmærker sig endvidere ved at være beliggende nær en jernbanestation. 

Anskaffelse af bil nr. 2 kan herved undgåes for nogle familier, og den miljøvenlige kollektive trafik 

kan erstatte en del af biltransportarbejdet. 

Det specielle kulturmiljø i området bør inspirere bebyggelsesplanen og arkitekturen. Der bør 

fastlægges rammebestemmelser herom. 

Ligeledes skal støj fra jernbanen beregnes, ligesom der skal ske en vurdering af forureningen i 

den del af området, der er registreret som potentielt jordforurenet. 

Side - 47 -

3.32 Miljøvurdering af 9.1.B11, Mørke 

9.1.B11 

MØRKE 


Kildevej og 

Thorsagervej 




Ca. 7 ha Grundvand Tidligere (2.33.B10) 

Til videreførelse af boligudbygning i sydlig retning fra Mørke er udlagt et ca. 7 ha stort område. 

Det sydvestlige hjørne af arealet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, 

og en mindre del af et beskyttet jord- og stendige synes at række ind i området. 

Vurdering 

Arealet er velbeliggende i forhold til Mørke By. 

Imødegåelse af de begrænsede miljøproblemer kan ske ved at delarealet, som ligger ovenpå et 

drikkevandsreservoir, udlægges til grønt område. 

Side - 48 -

3.33 Miljøvurdering af 10.1.B5, Thorsager 

10.1.B5 

THORS- 

AGER 


Stationsvej 


Ca. 3 ha Skov 


Arkitektur 

Den langstrakte byudbygning i Thorsager er foreslået forlænget med et rammeudlæg til 

boligformål på ca. 3 ha mod nord. 

Arealet er for størstedelen skovbevokset. Skovstykket er ikke fredskov. 

For de dele af området, der ikke er skov, gælder naturbeskyttelseslovens § 17 (skovbyggelinien). 


Side - 49 -

Vurdering 


For at opnå kvalitet i det visuelle miljø, bør der ved bebyggelse på et skovbevokset areal i 

rammebestemmelserne stilles krav til arkitektur og facadematerialer. Formålet er en tilpasning af 

bebyggelsen til omgivelserne. 

Det skal bemærkes, at skovbyggelinien ikke gælder inde i skoven. Dens formål er at sikre 

skovbrynene som fortsatte levesteder for dyr og planter samt bevare brynet som et markant 

visuelt træk i landskabet. 

Det er ikke praksis at ophæve skovbyggelinien nærmere end 30 meter fra skovbrynet. 

Den ubevoksede arealstribe ved områdets østgrænse bør udlægges til rekreativt område for 

beboerne, således at indsynet til skovbrynet bevares. 

3.34 Miljøvurdering af 10.1.B7, Thorsager 

10.1.B7 

THORS- 

AGER 


Hvedevangen 


Ca. 3,5 ha Grundvand 

Side - 50 -


Rammeudlægget er en fortsættelse af Hvedevangen-udstykningen. 


Hovedparten af området ligger oven på en nitratfølsom kildepladszone omkring en vandboring. 

Vurdering 

Behovet for evt. grundvandsbeskyttende foranstaltninger skal undersøges nærmere i forbindelse 

med lokalplanlægningen. 

3.35 Miljøvurdering af 11.1.B2, Feldballe 

11.1.B2 

FELD- 

BALLE 


Grødehøjvænget 


Ca. 2 ha Trafikstøj 

Grundvand 

Side - 51 -



Det foreslåede arealudlæg er en fortsættelse af boligområdet Grødehøjvænget langs Ebeltoftvej. 

Arealet ligger i 300 meter kildepladszone omkring en nitratfølsom drikkevandsboring. 

I gældende Regionplan 2005 er det betegnet som en del af et større geologisk interesseområde. 

Vurdering 

En væsentlig miljømæssig parameter for boligområdet er støjgener fra trafikken. Trafikken på 

Ebeltoftvej er betydelig. Årsdøgntrafikken er i 2007 målt til 6.400 køretøjer i begge retninger. 

Det må således fremgå af rammebestemmelserne, at støjbelastningen på udendørs opholdsarealer 

maximalt må være 55 dB(A). Dette kan opnås med en kombination af afstandsdæmpning og 

en støjvold/-skærm. 



3.36 Miljøvurdering af 12.1.B8, Nimtofte 

12.1.B8 

NIM- 

TOFTE 

Boligområde syd 

for Ramtenvej 


Med henblik på en videreudbygning af Nimtofte mod øst er rammeudlagt et område på ca. 5 ha til 

boliganvendelse. Området er en del af en større udviklingsplan på ca. 28 ha, som strækker sig fra 

den nuværende bygrænse ved Baunevej ud mod Lübker Golf Resort. Det ligger mellem kommunevejene 

Ramtenvej og Tøstrupvej. 

Udlægget hviler på et utraditionelt byudviklingsprojekt, udarbejdet af tidligere Midtdjurs Kommune. 

Der er ingen planbindinger knyttet til området. 

Side - 52 -


Vurdering 


Miljømæssigt er udlægget uproblematisk. Dog skal støjgener fra trafikken på Ramtenvej og 

Baunevej iagttages ved placering af boligerne. 

Området ligger tæt på folkeskolen Bauneskolen. 

3.37 Miljøvurdering af 12.1.BE4, Nimtofte 

12.1.BE4 

NIM- 

TOFTE 

Bl. Bolig/erhverv 

nær centerområde 


Del af (B202c) 

Side - 53 -


3.38 Miljøvurdering af 12.12.R9, Nimtofte 

12.12.R9 

NIMTOF- 

TE 


Triangle Area 


Natur 

Landskab 


Grundvand 

Der foreslås reserveret et meget stort område (over 200 ha) til ferie- og fritidsformål mellem 

Lübker Golf Resort og Djurs Sommerland. 

Den nærmere anvendelse er endnu ikke fastlagt og beskrevet, men det er tanken, at etableringen 

sker i et samspil mellem de to nævnte attraktioner. Aktivitetsindhold og følgelig omfanget af bygningsanlæg, 

herunder ferieboliger, kendes ikke. 

Det store område er omfattet af mange naturmæssige beskyttelser, herunder arter på EF-habitatdirektivets 

bilag IV, og af bestemmelser for nitratfølsomt vandindvindingsområde. 

Side - 54 -


Vurdering 


Rammebestemmelser bør sikre, at miljømæssige forhold i forbindelse med områdets udnyttelse 

behandles efter samme koncept som anvendt for Lübker Golf Resort. 

Der bør således forlanges nedsat et plejeudvalg. 

Det skal sikres, at beskyttede naturtyper forbedres og at levevilkårene for beskyttede arter 

opretholdes. 

Området som helhed må kun udnyttes ekstensivt og bebyggelse og anlæg bør samles på få, 

afgrænsede lokaliteter. 



Det kan nævnes, at en lokalplan for området skal miljøvurderes, ligesom der formentlig skal 

udarbejdes VVM-redegørelse. 

Side - 55 -

3.39 Miljøvurdering af 12.12.R10, Nimtofte 

12.12.R10 

NIM- 

TOFTE 


Ramten Mølle 



Der foreslås reserveret et stort areal til rekreative formål omkring Ramten Mølle. 

Beskrivelse af anvendelsen kendes ikke. 

Området er omfattet af mange naturmæssige beskyttelser og af bestemmelser for nitratfølsomt 

vandindvindingsområde. 


Vurdering 

Rammebestemmelser bør sikre, at miljømæssige forhold i forbindelse med områdets udnyttelse 

behandles efter samme koncept som anvendt for Lübker Golf Resort. 

Side - 56 -

Der bør således forlanges nedsat et plejeudvalg. 


Det skal sikres, at beskyttede naturtyper forbedres og at levevilkårene for beskyttede arter 

opretholdes. 

Området som helhed må kun udnyttes ekstensivt. Drikkevandsinteresserne skal iagttages. 

3.40 Miljøvurdering af 4.12.R, Skødshoved 

4.12.R 

SKØDSHOVED 

Rekreativt 

område 

Skødshoved 


Landskab 

Kystnærhedszone 

Der foreslås reserveret et stort areal til ferie- og fritidsrelaterede formål ved Skødshoved. 

Området er omfattet af mange naturmæssige og landskabsmæssige beskyttelser. Arealet ligger 

endvidere inden for Kystnærhedszonen. 

Lokalisering af rammeudlæg 4.12.R 

Side - 57 -

Vurdering 


Det skal endvidere sikres at der tages hensyn til de landskabsmæssige forhold og at arten af 

påtænkte rekreative aktiviteter tilpasses de eksisterende infrastrukturelle forhold. 

Området som helhed bør kun udnyttes ekstensivt. Drikkevandsinteresser skal iagttages. 

Side - 58 -

4 Miljøvurdering af planforslagets hovedstruktur 


Udkast til forslag til Syddjurs Kommuneplan 2009 er i henseende til byvækstens placering ikke 

kendetegnet ved en eller flere byvækstmodeller, men snarere en opsamling af byvækstønsker 

fra forskellige interessenter og politiske debatter igennem de senere år. Byvækstens omfang i 

den enkelte by er alt overvejende proportional med byens størrelse. Som undtagelse lægges op 

til et antal boliger i Eskerod med havudsigt og nær et påtænkt erhvervsområde. 

Dog skrives om 2 bybånd: Hornslet-Mørke-Ryomgård-Kolind og Eskerod-Rodskov-Ugelbølle- 

Rønde-Vrinners-Knebel-Tved - ikke forstået som bysamfund, der skal vokse sammen. Byerne 

skal fortsat være adskilte af brede, grønne kiler. Det pointeres derudover som idè at den enkelte 

by skal udvikles med udgangspunkt i egen styrke. 

Markant for kommuneplanforslaget er at der udlægges et større areal til erhvervsformål 

(Videnpark) ved kommunegrænsen til Århus Kommune – som en del af bybåndet Eskerod- 

Rodskov-Ugelbølle-Rønde-Vrinners-Knebel-Tved. 

Syd for Ebeltoft ved Færgehavnen ændres et nuværende erhvervsområde til ferie- og 

fritidsformål. 

Retningslinierne for det åbne land med natur, landskab, vand o.s.v. støtter sig i alt væsentligt til 

de tilsvarende retningslinier i Århus Amts Regionplan fra 2005. I kommuneplanforslaget indgår 

en række ”hensigtserklæringer” – eller miljømål om man vil - der vil blive arbejdet med i den 

kommende planperiode under forudsætning af tilstrækkelige ressourcer i kommunen. Som 

eksempel kan nævnes etablering og udvidelse af stinettet. 

Målsætninger og handleplaner fra Agenda 21 – arbejdet er for en del indarbejdet i kommuneplanen. 

4.1 Planforslagets påvirkning af miljøforhold 

4.1.1 Biodiversitet, fauna, flora 

Som det fremgår af Kapitel 5; miljøvurdering af kommuneplanforslaget i henhold til Habitatdirektivet, 

er det vurderingen, at kommuneplanforslaget ikke har nogen væsentlig indvirkning på 

bilag IV-arter eller naturtyper, der er en del af udpegningsgrundlaget for de 6 habitatområder i 

Syddjurs Kommune. 

Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning foretages videre 

undersøgelser og i givet fald træffes foranstaltninger til imødegåelse af uheldige påvirkninger: 

1. Forinden der foretages udlæg til boligformål, 1.1.B29 Carl Th. Dreyers Vej og 1.1.B24 

Søhusvej, bør områderne undersøges for forekomst af markfirben. I tilfælde af fund af bestande 

bør der træffes foranstaltninger til disses bevarelse. 

Side - 59 -


2. Det udlagte rekreative område ved Hassensør, 1.12.R11, bør vurderes nøjere forinden 

effektuering. Det rækker ind i en sårbar, beskyttet naturtype, tørketålende græsvegetation på 

kalkrig jordbund, som ikke tåler for et for stort publikumstryk. 

3. Boligområde 6.1.B16 Gl. Kolind Øst og rekreativt område 6.1.R7 Kolind Engsø udlægges i 

nærheden af mulige odder-forekomster. Der bør træffes foranstaltninger, så odderen forstyrres 

mindst muligt. 

4. Hvad angår udlæggene til ferie- og fritidsformål, Triangle Area 12.12.R7 og Ramten Mølle 

12.12.R8 ved Nimtofte, påregnes en lignende naturpleje som er gennemført i Lübker Golf 

Projektet. Dette bør fremgå af rammeudlæggene og skal bl.a. sikre bevaringen af eventuelle 

flagermusbestande, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø. 

Men den biologiske mangfoldighed skal også bevares uden for habitatområderne. 

Syddjurs har nogle af landets mest artrige faunaer af smådyr og insekter knyttet til heder, 

overdrev og sandmarker, herunder især tørre, sandede arealer ved Thorsager, på Mols og ved 

Ebeltoft. 

Langt hovedparten af de nye byvækstområder er placeret på nuværende landbrugsjord, hvor 

mangfoldigheden er beskeden, men enkelte arealudlæg på sandede jorder (syd for Ebeltoft og 

ved Thorsager) kan være i konflikt med mangfoldighedshensynet. I modsat retning trækker 

hensynet til at god landbrugsjord friholdes for byvækst. 

Kommuneplanforslaget lægger op til, at nuværende spærringer af spredningskorridorer ad åre 

skal fjernes og at korridorer ikke kan gennemskæres med mindre der etableres faunapassage. 

Syddjurs Kommune vil arbejde for at omfanget af beskyttede naturtyper efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven 

forøges. Allerede i 2007 og 2008 har kommunen besigtiget ca. 300 §3-områder (ud 

af de i alt knap 3.500 i kommunen). 

Den biologiske mangfoldighed har i en række år været i tilbagegang. Denne generelle konstatering 

gælder også for Syddjurs Kommune. Forskellige initiativer er i gang for at stoppe denne 

tilbagegang. 

For Syddjurs Kommune må konkluderes, at den i kommuneplanen udmeldte indsats i de 

kommende år vil trække i den rigtige retning. 

4.1.2 Vand 

Temaet vand omfatter grundvand, drikkevand, søer, vandløb, kystvande og spildevand. 

Kommuneplanforslaget fastsætter ikke nye retningslinier for anvendelse af vandløb, søer, og 

kystvande, fordi nye retningslinier skal udarbejdes med udgangspunkt i de statslige vandplaner, 

som først forventes vedtaget ved udgangen af 2009. 

Planen viderefører regionplanens udpegning af områder med drikkevandsinteresser og 

retningslinier for grundvandsbeskyttelse. På nuværende tidspunkt kan Kommuneplanforslagets 

Side - 60 -


intentioner om byvækst kun vurderes overordnet i forhold til de fortsatte muligheder for at bevare 

en god drikkevandskvalitet, fordi data- og beslutningsgrundlaget ikke er tilstede. 

I Syddjurs Kommuneplan er udlagt enkelte boligudbygninger i områder med særlige drikkevandsinteresser. 

Udlægget er betinget af at nærmere undersøgelser viser, at lerlaget er 

tilstrækkeligt tykt til beskyttelse af drikkevandet og eventuelt af et pesticidforbud. Der skal i 

sådanne områder således altid ske en nærmere konkret vurdering om byudvikling er problematisk. 

Syddjurs Kommune arbejder dog målrettet på at få tilvejebragt et planlægnings- og beslutningsgrundlag 

således at beskyttelsen af grundvandet kommer i fokus. I de kommende år vil Staten 

desuden kortlægge grundvandsmagasinerne og deres lerbeskyttelse i en del af kommunen, 

hvilket også vil bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget. 

4.1.3 Luftemissioner 

Kommuneplanforslagets bidrag til luftemissioner er vanskelige at indkredse. Emissionerne 

knytter sig altovervejende til opvarmningsform, elproduktion og til trafikken. 

Kommuneplanforslaget fastlægger ikke opvarmningsformen i de nye byområder, herunder ikke 

omfanget af kollektiv opvarmning med tilhørende brændsel. Kommunen udlægger arealer til 

vedvarende energiformer (vindmøller) og til biogasanlæg. Biogasanlæget er af initiativtagerne 

skønnet at kunne nedsætte CO2-udledningen med 0,5 tons pr. indbygger. 

Kommunen har igangsat projektet DjursEnergiLand, hvis formål er at øge andelen af 

vedvarende energikilder i kommunen og reducere udledningen af CO2. 

Ligeså væsentligt er, at alle nybyggede boliger kræves opført som lavenergihuse i energiklasse 

1, svarende til 50% mindre energiforbrug end minimumskravene i Bygningsreglement 2008. 

Dette krav vil uvilkårligt medføre en mindre udledning af CO2, SO2 og NOX end det ellers ville 

være tilfældet. Kultveilten bidrager nok som bekendt til den globale opvarmning og klimaændringerne 

via drivhuseffekten. 

Det erklæres i Agenda 21, at Syddjurs kommune vil til enhver tid matche de nationale mål for 

CO2-reduktion og det oplyses, at Region Midt er i gang med at udarbejde et energiregnskab for 

kommunens geografiske område. En nyudviklet CO2-beregner gør det muligt at følge CO2udslippet 

inden for kommunens grænser. De nationale drivhusgasudledninger ser ud til at blive 

reduceret med 4 % fra 2008 til 2012. 

Med de stramme krav til begrænsning af energiforbrug i nybyggeri begrænses luftemissionerne 

tilsvarende i Syddjurs Kommune. 

4.1.4 Klimatiske forhold 

Klimaændringerne og de deraf forventede ændringer i temperaturer og vandstande betragtes nu 

som et faktum. Klimaudfordringen må tænkes ind i planlægningen. Temperaturen forventes at 

Side - 61 -


stige med mellem 1,4 og 5,8 grader de næste 100 år, hvis udledningen af drivhusgasser 

fortsætter som hidtil, og vandstanden vil stige mellem 15 og 95 cm i samme periode. 

Syddjurs Kommune stiller en klimatilpasningsplan i udsigt i planperioden, og vil i øvrigt lægge sig 

op ad regeringens klimatilpasningstrategi. 

Men også helt konkret tages højde for klimaændringerne. I retningslinie bestemmes således, at 

der ikke må opføres nybyggeri på arealer, som ligger under kote 2,0. 

Kommuneplanforslaget søger hermed at tage begyndende højde for de ændrede klimatiske 

planforudsætninger. 

4.1.5 Landskab 

Syddjurs Kommune rummer mange smukke landskaber, eller områder af særlig landskabelig 

interesse, som betegnelsen er i Regionplan 2005. 

Det kan således næsten ikke undgås at berøre disse, når der skal findes plads til byvæksten og 

fritids-og ferieanlæg. 

Det samme gælder forholdet til 3 km kystnærhedszonen. Så godt som hele Mols og Helgenæs 

er omfattet af denne zone og al udbygning ville gå i stå, hvis en sådan restriktion ikke kunne 

afviges i særlige tilfælde. 

I sådanne lokaliteter bør rammerne for lokalplanlægningen indeholde bestemmelser om hvorledes 

byggeriet kan tilpasses landskabet i placering, udformning og udseende. Fx bør 

terrænændringer og opbygning af sandplateauer hindres på et skrånende terræn. 

4.1.6 Befolkning og sundhed 

Kommuneplanen har betydning for befolkningens levevilkår og psykiske sundhed, selvom om 

kun få er bevidste om denne sammenhæng. 

Kommuneplanens realisering vil som følge af de opførte boligtyper understøtte befolkningssammensætningen 

i kommunen. I den vestlige del af kommunen med mange unge familier vil 

efterspørgslen pege mod parcelhusformen, mens der mod øst med en overvægt af ældre vil 

være behov for tæt-lave boligbebyggelser og lejligheder. Der peges i kommuneplanforslaget på, 

at en mindre del af en ny boligbebyggelse altid bør opføres som alment byggeri. 

Med kommuneplanen understøttes det bymønster, som vi kender i dag, med vægten lagt på 

udviklingen af kommunens 5 hovedbyer. 

Uanset at der i kommunens lokalbyer og landsbyer planlægges for opførelse af boligbebyggelser, 

vil mange af disse byer også i de kommende år komme under pres i form af mistet 

offentlig og privat service. 

Undersøgelser viser, at sådanne byers ”overlevelse” er knyttet til tilstedeværelsen af lokale 

ressourcer, fx natur og kulturmiljøer, samt ikke mindst lokale aktører, som bringer ressourcerne i 

Side - 62 -


spil. Syddjurs Kommune er i planforslaget opmærksom på disse forhold, ligesom kommunen har 

formuleret en landdistriktspolitik. Der bør arbejdes for, at kendskabet til tilgangen slår igennem i 

den daglige administration i kommunens forvaltninger. 

Der er ikke tvivl om, at tilstedeværelsen af den offentlige sektor udenfor hovedbyerne har stor 

betydning for levevilkårene i landdistrikterne. Der kan tænkes i utraditionelle løsninger. I debatten 

nævnes etablering af multifunktionelle centre for at fastholde den ”sociale kapital” decentralt. 

Disse ”centre” kan betegnes som en lokal centralisering, idet 2-3 tætliggende bysamfund deler 

et sådant multihus. Huset med en fast daglig leder kan indeholde læge, hjemmepleje, apotek, 

bibliotek, ungdomsklub, børnehave, zoneterapeut, egnsarkiv, osv. 

I tidens løb er der udført en række forsøg på samfundsøkonomiske beregninger over en centraliseret 

contra en decentral udvikling. Med inddragelse af alle faktorer synes der ikke at kunne 

gives klare svar på om den ene eller den anden udviklingsmodel er den samfundsøkonomisk 

fordelagtigste. 

Der er i kommuneforslaget ikke beskrevet en sammenhæng mellem byvæksttildelingen og 

tilstedeværelsen af service, fx en folkeskole. 

Menneskers sundhed kan betegnes som bestående af individuel sundhed, social trivsel, tryghed 

og sikkerhed. 

I den fysiske planlægning skal derfor indtænkes let adgang til friluftsliv (motion) og rekreation, 

minimering af støj og luftforurening, trafiksikkerhed, rent drikkevand, m.v. 

Fx får grønne pauser os til at føle os mindre stressede. Færden i grønne områder og skove får 

stresssymptomerne til at lette. Jo oftere og jo længere tid ad gangen, man er ude i skov eller i et 

grønt område, des mindre stresset føler man sig. For at benytte de grønne områder hyppigt skal 

de ligge tæt på boligen – højst 50-300 meter væk. 

Syddjurs Kommune lægger i planforslaget vægt på disse forhold. Der skal igennem alle 

byudviklingsområder føres en cykelsti. Der stilles krav til friarealstørrelse i boligområder og 

meget mere. 

Oven i hatten etableres den omfangsrige nationalpark Mols Bjerge inden for kommunens 

grænser med let adgang for kommunens indbyggere. 

Sundhedshensynet tilgodeses således i vid udstrækning i kommuneplanforslaget. 

4.1.7 Trafik 

Kommunen sætter som mål, at boliger, virksomheder og fritidsfaciliteter placeres sådan, at 

transportarbejdet minimeres og således, at man nemt kan nå frem uden bil. 

Flere trafikmål vil uanset placering forøge det samlede transportarbejde i kommunen. 

Stigningen er i kommuneplanforslaget søgt imødegået ved udlæg af erhvervsområder i den 

vestlige del af kommunen. Herfra er der let varetransport via motorvejsnettet, ligesom 

Side - 63 -


arbejdspladserne kan nås af et stort pendlingsopland, både i personbil, rutebil og med jernbane 

(Grenåbanen). 

Endvidere er en række boligområder udlagt, så beboerne kan benytte jernbanen (Eskerod, 

Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Der bør arbejdes for et standsningssted i Thorsager, 

således at beboerne i et nyudlagt boligområde ved stationsområdet også kan benytte denne 

kollektive transport. 

Ligeledes bør rutebilbetjeningen af bybåndet Rodskov-Ugelbølle-Rønde-Vrinners-Knebel-Tved 

holde en høj standdard. 

Biltransport til skole forsøges minimeret med etablering af et udbredt trafiksikkert stinet. Med 

skolelukninger bliver der dog nu længere til skole for en del skolebørn. 

En generel forudsætningen for anvendelse af cykelstier er, at de er vedligeholdte. Det er en 

erfaring, at daglige cykelstrækninger ikke bør være længere end 5 km, hvilket gør det vanskeligt 

i landdistrikter at nå ret mange mål på cykel. 

Det er en retningslinie i kommuneplanforslaget, at der i al planlægning skal tænkes i forbedret 

trafiksikkerhed. 

Syddjurs Kommune har ladet udarbejde en trafiksikkerhedsplan. Målet i denne er at antallet af 

dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til 2012. 

Ud fra ulykkestallene er fokus på unge mænd, spirituspåvirkede bilførere, uheld med lette 

trafikanter, m.v. 

Støj er uønsket lyd. De fleste opfatter lyde fra køretøjers motorer og dæk som støj. Øgning af 

trafikken i et område vil derfor også medføre støj. 

Der udlægges som hovedregel ikke boligområder, hvor støjnormer ikke kan overholdes. 

Støjgener ved eksisterende boliger søges dæmpet ved etablering af støjskærm. 

Sundhedsskadelige effekter fra persontransportens luftforurening er altovervejende et fænomen, 

der knytter sig til større byer. 

4.1.8 Kulturarv og arkitektur 

Syddjurs Kommune er rig på kulturhistorie, der manifesterer sig i form af minder i det åbne land 

og bygningsanlæg i byerne. 

I kommuneplanforslaget tilkendegives, at Syddjurs Kommune vil beskytte bevaringsværdige 

bygninger, egnstypiske kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder. 

Kommuneplanforslagets udlæg til byudvikling respekterer disse hensyn. 

Hvad angår fremtiden vil kommunen i den kommende planperiode uarbejde en arkitekturpolitik. 

Formålet vil være at sikre kvaliteten i arkitekturen ved nybyggeri gennem rammebestemmelser 

for arkitektur på stedet. Den suppleres af oversigter over acceptabel byrumsinventar. 

Side - 64 -

Arkitekturpolitikken skal være en del af planlægningen. 


Side - 65 -


5 Miljøvurdering af Kommuneplanforslaget i forhold til 

Habitatdirektivet 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007: ”Bekendtgørelse om udpegning og administration 

af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter” (Habitatdirektivet), 

skal der foretages en vurdering af om planer, herunder kommuneplaner, kan påvirke 

et Natura 2000–område væsentlig. Endvidere skal planens konsekvenser for planter og for yngle- 

og rasteområder for dyrearter, som er optaget i Habitatdirektivets bilag IV, vurderes. 

Der gennemføres i første omgang en foreløbig vurdering (screening). Hvis myndigheden herudfra 

skønner, at påvirkningen er væsentlig, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af 

virkningen for Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen (udpegningsgrundlaget) 

for det pågældende område. Det samme gælder for bilag IV–arterne. 

Det skal vurderes, om kommuneplanen påvirker de internationale beskyttelsesområder og bilag 

IV-arterne i forhold til en gunstig bevaringsstatus. 

Habitatdirektivet opstiller følgende krav til en ”gunstig bevaringsstatus” for naturtyperne: 

• naturtypens areal skal være stabilt eller i udbredelse, 

• naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens 

tilstedeværelse på lang sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid, 

• arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, skal have en gunstig 

bevaringsstatus. 

og for arterne 

• arten skal på lang sigt opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige 

levested, 

• artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en 

overskuelig fremtid, 

• der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. 

I forslag til Syddjurs Kommuneplan 2009 udlægges en række arealer til nye boligområder, 

erhvervsområder o.s.v, ligesom der reserveres arealer til vindmøllegrupper, biogasanlæg, veje 

m.v., - anvendelser, som alle påvirker omgivelserne. 

I denne rapport gennemgås og vurderes om – og i givet fald hvordan – disse planinitiativer 

berører de internationale beskyttelsesområder og bilag IV-arterne i kommunen. 

Vurderingen vil indgå i kommuneplanens redegørelse som en del af den miljøvurdering af 

kommuneplanen, der udføres i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Side - 66 -

5.1 Habitatområderne 


I Syddjurs Kommune er der 6 internationale beskyttelsesområder; alle habitatområder: 

• Stubbe Sø med omkringliggende artsrige overdrev, græsheder, elle- og askeskove og 

vandhuller. 

• Tved Kær med bl.a. kalkholdigt væld, orkidélokalitet og rigkær. 

• Dele af Begtrup Vig med bl.a. kystlaguner, strandsøer, rigkær, samt klinter og overdrev. 

• Mols Bjerge med kystvande, som omfatter bl.a. kalkrige samt næringsrige søer og 

vandhuller; artsrige overdrev, krat og græsheder. 

• Kaløskovene med bl.a. kystlaguner, strandsøer og rev; strandenge, overdrev, og rigkær 

samt forskellige skovtyper; bl.a. bøgeskove, elle- og askeskove. Her findes den sjældne 

sumpvindelsnegl, som er sårbar over for afgræsning. 

• Kobberhage kystarealer med bl.a. dets kalkholdige havskrænt, marine forland, overdrev, 

klinter og rev. 

Nedenfor er på tabelform angivet områderne og deres udpegningsgrundlag. 

HABITATOMRÅDE UDPEGNINGSGRUNDLAG (arter og naturtyper) 

44 Stubbe Sø 1355 Odder 

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store 

vandaks 

3260 Vandløb med vandplanter 

46 Tved Kær 1903 Mygblomst 

47 Begtrup Vig og 

kystområder ved 

Helgenæs 

6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 

91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 

7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 

7230 Rigkær 

1166 Stor vandsalamander 

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 

1150 Kystlaguner og strandsøer 

Side - 67 -

186 Mols Bjerge med 

kystvande 

230 Kaløskovene og 

Kaløvig 

1160 Større lavvandede bugter og vige 

1170 Rev 

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 

1220 Flerårig vegetation på stenede strande 

1230 Klinter eller klipper ved kysten 

1330 Strandenge 


6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 


7230 Rigkær 


1170 Rev 

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 


vandaks 

3260 Vandløb med vandplanter 

5130 Enekrat på heder, overdrev og skrænter 




7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 

7230 Rigkær 

9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 


1016 Sumpvindelsnegl 

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 

1150 Kystlaguner og strandsøer 

Side - 68 -

231 Kobberhage 

kystarealer 


1170 Rev 




1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der 

koloniserer mudder og sand 

1330 Strandenge 


vandaks 



7230 Rigkær 

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 

9130 Bøgeskove på muldbund 

9150 Bøgeskove på kalkbund 

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 




1230 Klinter eller klipper ved kysten 




- med kursiv er angivet prioriterede naturtyper. Disse typer er der et særligt ansvar for at 

beskytte. 

- Det skal bemærkes, at habitatområderne 44, 47, 186, 230 og 231 helt eller delvis indgår i 

Nationalpark Mols Bjerge, som bliver omfattet af en nationalparkplan. 

Side - 69 -

I det følgende er gennemgået de prioriterede naturtyper. 


Der findes meget få, egentlige kystlaguner (1150) i habitatområderne i Syddjurs Kommune. Der 

skønnes ikke at være trusler fra kommuneplanens rammeudlæg imod disse, da der ikke udlægges 

arealer i nærheden. Truslerne mod kystlaguner er dyrkningsforholdene på oplandsarealer 

og spildevandsudledninger fra enkeltejendomme. 

Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund (6120) findes på lokaliteter med et tørt mikroklima. 

Det er især på sydligt vendte skrænter langs kysterne, fx på det sydlige Helgenæs. 

Vegetationen er sjældne hjemmehørende arter. Da vokseforholdene er besværlige for andre 

planter, har naturtypen en vis modstandsdygtighed over for tilgroning, der kun foregår langsomt. 

Arealerne er generelt vanskelige at hegne til afgræsning, fordi de ofte ligger isolerede og i 

tilknytning til sommerhusområder. Naturtypen har således en usikker bevaringsstatus 

Naturtypen delvis naturlig tør græs- og kratvegetation (6210) er sjælden og i voldsom 

tilbagegang. Den er især følsom overfor luftbårne kvælstofforbindelser, som kan accelerere 

tilgroningen. Græsning og høslæt er afgørende for bevaringen.. Der findes ingen målbar trussel 

fra kommuneplanen, da lokale kilders bidrag til den luftbårne kvælstof er lille i forhold til bidraget 

fra regionale og langdistance-kilder. Hermed ikke være sagt, at der ikke kan tages andre 

initiativer fra kommunalt hold til at begrænse det lokale bidrag. 

Artsrig græsvegetation på siliciumholdig jordbund (= kalkfattig jordbund)(6230) er en meget 

almindelig græslandstype, der ofte eksisterer på marginal jord som uopdyrkelige skrænter og på 

arealer med store sten. Græsning og høslæt er en forudsætning for typens bevaring. 

Naturtypen kalkaflejrende vældmoser (7220) findes i Tved Kær. Arealerne er permanent våde 

med udsivende kalkrigt og ofte næringsfattigt vand. Dens sjældne flora favoriseres ved græsning 

og tråd fra kreaturer. Typen har en usikker bevaringsstatus. Væsentligt er at bevare det 

hydrologiske system og sikre mod tilgroning som følge af den luftbårne kvælstoftilførsel. 

Arealer domineret af ask og el i rindende vand (91E0), findes typisk langs vandløb i tung jord. 

Truslen mod naturtypen, som er almindelig i det østlige Danmark er dræning. 

På det generelle plan kan konkluderes, at kun få naturtyper påvirkes af menneskelig aktivitet 

affødt af kommuneplanen. Langt væsentligere er naturpleje for at hindre tilgroning gennem 

høslæt og afgræsning, standse dræning, bekæmpe invasive arter, nedsætte mængden af 

luftbåren kvælstof, o.s.v. (I DMU-undersøgelse 673: Kvælstofbelastning af naturområder i 

Østjylland beregnes for Ringelmose skov, som er en bøgeskov på muldbund, at den 

atmosfæriske belastning overskrider den øvre del af tålegrænseintervallet for løvskov. Der 

afsættes fra luften 23 kg N/ha/år og den øvre grænse er 20 kg N/ha/år. Kun ca. 3 kg er fra lokale 

kilder. Med deres fjernelse når man således akkurat ned på den øverste tålegrænse). 

Enkelte kommuneplantiltag kan ofres opmærksomhed: 

- Rammeudlægget til helårsboliger, Knebel Øst, grænser op til habitatområde 186 

- 2 sommerhusområder, beliggende inden for habitatområde 186, skal 

lokalplanlægges under hensyntagen til habitatområdets udpegningsgrundlag 

Stiforløb i habitatområder bør føres uden om de mest sårbare naturtyper. 

Side - 70 -


Habitatområderne bliver omfattet af en særlig Natura 2000 – plan med statslige og kommunale 

handleplaner til sikring af en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som det enkelte 

område er udpeget for. 

5.2 Bilag IV – arter 

”Bilag IV-arter” er den dagligdags betegnelse for planter og dyr, der er opført på Habitatdirektivets 

bilag IV. Disse arter er strengt beskyttede i hele EU. 

I Syddjurs Kommune findes følgende bilag IV-arter: 

• Flagermus 

• Markfirben 

• Odder 

• Stor vandsalamander 

• Løgfrø 

5.2.1 Flagermus 

• Mygblomst 

• Spidssnudet frø 

• Strandtudse 

Om vinteren går flagermusen i dvale; nogle arter i kalkgruber langt væk, fx Mønsted, andre i 

hule træer eller i bygninger. Om sommeren holder de tit til i hule træer eller i bygninger i 

nærheden af en skov. Afhængig af art jager de insekter ved søer og åer eller i lysåben skov og 

langs skovbryn. 

I Syddjurs Kommune er der enkelte, nylige sikre artsbestemmelser, bl.a. nær Molslaboratoriet i 

Mols Bjerge. Således er Vandflagermus, Skimmelflagermus og Troldflagermus registreret i 

området inden for de seneste par år. Ud fra landsdækkende registreringer synes det sandsynligt, 

at også arterne Damflagermus, Brunflagermus, Langøret flagermus, Sydflagermus og 

Dværgflagermus findes i kommunen. 

Mulige konflikter til kommuneplanen og afhjælpning 

Nogle af disse arter kan trives tæt på mennesker, fx Langøret flagermus og Dværgflagermus, 

mens andre er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser, især i deres vinterkvarterer. 

Generelt kan konstateres, at jo flere ekstensivt udnyttede, varierede landskaber (mosaiklandskaber) 

des bedre trives flagermusene. Særligt bør undgås fældning af hule træer, fjernelse af 

dødt ved m.v. ligesom pleje og bevaring af skovbryn og plantning af lysåben løvskov er et gode. 

I forholdet til den traditionelle del af kommuneplanlægningen med rammeudlæggene synes ikke 

at være i konflikt med flagermusenes fortsatte livsbetingelser, da der ikke fældes løvskov i 

Side - 71 -


konsekvens af rammeudlæggene. Hvad angår udlæggene til ferie- og fritidsformål: Triangle 

Area ved Nimtofte og Ramten Mølle ved Nimtofte, påregnes en lignende naturpleje som Lübker 

Golf Projektet til sikring af eventuelle flagermusbestande. 

5.2.2 Markfirben 

Markfirbenet er et kraftigt, kortbenet firben. Det er kraftigere end det almindelige firben og har til 

forskel fra dette et kortere, højt hoved og en afstumpet snude. Markfirbenet findes overalt i 

Danmark, ofte ved kysterne. Det lever i små kolonier i åbne områder med løs, gerne sandet jord. 

Markfirbenet er trængt, men anses ikke for at være i fare for at uddø her i landet. 

I Syddjurs Kommune forekommer markfirbenet talrigt på Helgenæs, først og fremmest på 

halvøens sydvendte, tørre kystskrænter, men også inde på halvøen. Registreringen af 

markfirben på Helgenæs er af nyere dato og er foretaget målrettet. 

Samme undersøgelsessystematik er ikke anvendt i den øvrige del af kommunen, men også her 

er der registreret markfirben på en række lokaliteter bl.a.: kystskrænt ved Ahl Hage, ved Færgevejen 

syd for Ebeltoft, kystskrænten ved Gåsehage, kystskrænten syd for Kobberhage og kystskrænten 

ved Jernhatten. Markfirbenet er sandsynligvis sjældent nord for linien Vrinners-Femmøller-Dråby. 

Største trusler for markfirbenet er, at dens levesteder gror til. Fjernelse af markhegn og stengærder 

i forbindelse med byudvikling og opførelse af sommerhuse betyder også indskrænkning af 

levesteder. Det skal nævnes, at også efterladte, omstrejfende katte i sommerhusområder er en 

trussel. 


Ud fra foreliggende registreringer synes der at være risiko for konflikter mellem markfirbenenes 

levesteder og følgende rammeudlæg i kommuneplanen: 

1. Boligområde ved Carl Th. Dreyers Vej i Ebeltoft 

2. Boligområde ved Søhusvej i Ebeltoft 

Det er især indlandsbestandene af markfirben, der er i tilbagegang og truet. Kystbestandene er 

mindre sårbare, da kystskrænter er sikret bevaret gennem plan- og naturbeskyttelseslovgivning 

og den naturlige erosion, der holder vegetationen åben. Planlægning, der berører solåbne 

skrænter og andre arealer, hvor der er indlandsbestande af markfirben i nærheden, bør undersøges 

for forekomsten af markfirben. Det betyder ikke, at konkrete lokaliteter med arten ikke må 

påvirkes, men der må etableres afværgeforanstaltninger, som fx åbne skrænter (evt. flytning af 

bestanden). I anlægsfasen kan der blive tale om at opsætte midlertidige hegn, så markfirbenet 

ikke går til. 

5.2.3 Odder 

Odderen er Danmarks største rovdyr med tilknytning til ferskvand. Fisk og frøer er en del af dens 

spise. Den lever i tilknytning til vådområder – søer, moser med store rørskovområder. Tætheden 

er aldrig særlig stor, da den kræver megen plads, tit mere end 10 km vandløb. Odderen er et sky 

dyr, som kun er aktiv om natten. Om dagen opholder den sig i en hule i brinken eller under 

bevoksning, som giver ly. 

Side - 72 -


Odderen er stadig en truet art. I 1970erne og 80erne gik den stærkt tilbage. Det vurderedes, at 

der kun var få hundrede dyr tilbage i det nordvestlige Jylland. Men en række tiltag betyder at 

bestanden heldigvis voksede igen. Den findes nu i store dele af Jylland, herunder på Djursland. 

I Syddjurs Kommune er der inden for de seneste få år registreret odder i bl.a. Ryom Å, 

Kolindsund-kanalerne, Nimtofte Å, Skarresø, Brunmose, Ulstrup Langsø og endelig findes der 

en bestand i forbindelse med Stubbe Sø. 

Der dræbes årligt ca. 50 oddere i trafikken på landsplan. Det sker oftest hvor et vandløb krydser 

en vej, da odderen nødig svømmer under vejen. Hvis der derimod er fast grund langs vandløbet 

– en sandbanke fx – går den gerne under vejbroen. Denne viden er baggrunden for etablering af 

faunapassager under broer med træplanker, banketter af store sten m.v. I Syddjurs Kommune er 

der således etableret en passage, hvor Ryom Å krydser vejen lige nord for Kolind. 

For at odderen kan yngle, må der kun være ringe menneskelig aktivitet i nærheden. Den kan 

forstyrres af friluftsliv og anlægsarbejder. 


Ud fra foreliggende registreringer er der risiko for konflikter mellem odderens levesteder og 

følgende rammeudlæg i kommuneplanen: 

2. Boligområde Gl. Kolind Øst 

3. Triangle Area ved Nimtofte 

Ved flytning af byudviklingen fra vest for byen til Gl. Kolind mod øst er udviklingen og den 

dermed forbundne aktivitet kommet tættere på odderens leve- og ynglesteder. Det må dog 

vurderes, at odderen allerede har tilpasset sig aktivitet i området fra det eksisterende 

fjernvarmeværk og landbrugsdriften. 

Gennem Triangle Area løber kun mindre vandløb med forbindelse til Nimtofte Å. Da odderen 

foretrækker forholdsvis brede vandførende vandløb, er det næppe sandsynligt, at den trækker 

op i dette område. 

Opførelse af vindmøllegrupper nær odder-områder kan i anlægsfasen forstyrre odderens 

levevis. En afværgeforanstaltning kan være, at større anlægsarbejder sådanne steder 

begrænses til at foregå i perioden 1. juli – 1. oktober. 

5.2.4 Stor vandsalamander 

Stor vandsalamander bliver op til 15-16 cm lang, og er derved let at kende fra lille 

vandsalamander. Den er sort, dog er bugen lysegul med sorte pletter. Stor vandsalamander 

yngler i lysåbne, rene småvandhuller, der ofte er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. 

Vandhullerne kan være helt ned til 50 m2 og ligge midt ude i dyrkede landbrugsjorde. Uden for 

ynglesæsonen bevæger den sig på land – også nær huse i private haver, men dog mest i skove. 

De raster endda i udhuse o. lign.. 

Side - 73 -


Antallet er gået tilbage inden for de sidste par årtier på grund af forurening og udsætning af fisk 

og ænder i vandhuller, men den findes stadig over det meste af Danmark. Den har en usikker 

bevaringsstatus. 

Således også i Syddjurs Kommune, hvor større forekomster inden for de allersidste år er 

registreret på Helgenæs, sydvest for Langesø og nord for Nimtofte. Det skal bemærkes, at stor 

vandsalamander nok er lidt overset som registreringsobjekt, hvorfor den kan være betydelig 

mere udbredt. 


Ud fra foreliggende registreringer bør opmærksomheden rettes mod følgende rammeudlæg i 

kommuneplanen: 


2. Ramten Mølle ved Nimtofte 

På begge lokaliteter er registreret stor vandsalamander i områdernes vandhuller. 

I forbindelse med anlægget af det 200 ha store golfprojekt – Lübker Golf Resort – imellem 

områderne, er der gennemført en række tiltag til sikring af beskyttede paddearter, herunder stor 

vandsalamander. Således er der etableret et betydeligt antal nye vandhuller. Det er den generelle 

erfaring, at stor vandsalamander gerne spreder sig til nye lysåbne vandhuller i nærheden. 

Det vurderes således at være forholdsvis nemt at vende artens tilbagegang ved de rette initiativer 

også inden for projektområder, der retter sig mod turisme og fritid. Det er vigtigt, at der i 

anlægsperioden opsættes midlertidige paddehegn. 

Selv i byudviklingsområder kan tilstedeværelsen af stor vandsalamander fremmes ved at 

indbygge grønne kiler med vandhuller. Arten afskrækkes ikke af menneskelig aktivitet. 

Forekomsten af stor vandsalamander synes ikke at være til hinder for realisering af rammeudlæggenes 

projekter, men der bør stilles betingelser om forstaltninger som sikrer artens 

fortsatte tilstedeværelse. 

En betingelse er også, at der ikke udsættes ænder og fisk i vandhullerne. Det er en betingelse, 

som i Syddjurs Kommune også allerede er knyttet til tilladelser til etablering af vandhuller efter 

planlovens landzonebestemmelser. 

5.2.5 Løgfrø 

Løgfrøen, der er en de mest sjældne paddearter i Danmark, er desværre i stærk tilbagegang. 

Navnet skyldes, at den nogle gange kan lugte af hvidløg. Den ligner en skrubtudse, men kendes 

fra andre paddearter på øjets lodrette pupil. Den yngler i vandhuller, hvis de er rene, solbeskinnede 

og uden fisk og ænder. Løgfrøen er nataktiv. Om dagen graver den sig ned i jorden, gerne 

på sandede arealer. Den bevæger sig sjældent mere end 500 meter væk fra ynglevandhullet og 

er i forhold til andre frøer dårlig til at flytte vandhul. 

Side - 74 -


De største trusler mod løgfrøen er opfyldning og forurening af vandhuller, opvoksning af 

skyggende buske og træer syd for vandhullet, udsætning af fisk og ænder og trafik, hvor 

løgfrøen krydser veje. 

En af de sidste gode og relativt store bestande i Danmark findes i Syddjurs Kommune i området 

nord for Nimtofte. Desuden er der registreret små isolerede forekomster ved Feldballe, Øer og 

Krakær. (I 2005 blev optalt over 50 individer i den del af Nimtofte-området, der ligger syd for 

Ramtenvej). Undersøgelser tyder på, at Nimtofte-bestanden er nogenlunde stabil. 






På begge lokaliteter er der registreret løgfrø i områdernes vandhuller. 

Som nævnt er Lübker Golf Resort anlagt imellem de to nævnte områder og i forbindelse hermed 

blev der foretaget en nærmere undersøgelse af løgfrøbestandene samt af yngle- og rasteområderne. 

Med denne undersøgelse som udgangspunkt blev der udarbejdet og godkendt en 

bindende plejeplan for området, omfattende placering af et passende antal nye yngleområder/vandhuller 

og med udpegning af rasteområder (red spots), som ikke måtte berøres i 

forbindelse med anlægsarbejder. 

Der blev gennemført en række tiltag til sikring af især løgfrøen. Således er der etableret godt 40 

nye vandhuller. Vandhullerne er anlagt forholdsvis tæt i håbet om at løgfrøen så spreder sig. Der 

blev i anlægsfasen opsat midlertidige paddehegn m.v.; alt i alt tiltag, som gav baggrund for at 

vurdere, at bestanden af løgfrøer blev sikret. 

Det bør i rammebestemmelserne for de to områder sikres, at samme eller lignende initiativer 

tages i forbindelse med disse områders anvendelse til ferie- og fritidsformål. 

5.2.6 Mygblomst 

Mygblomst er en lille orkidé med 2 store, kraftige grønne blade og gulgrønne blomster. 

Blomsterne kan minde om insekter, men er små og uanseelige. Planten kan blive ca. 20 cm høj. 

Dens voksested er fugtige enge og moser med moderat næringsrigt vand, de såkaldte 

ekstremrigkær. Lokaliteterne ligger ofte nær en kyst. 

Forekomsten af mygblomst er gået drastisk tilbage og findes nu kun 4 steder i Jylland. Heraf er 

den ene lokalitet i Syddjurs Kommune, nærmere bestemt i habitatområdet Tved Kær. Her er 

optalt omkring 180 eksemplarer. 

Side - 75 -



Der tages i kommuneplanen ikke initiativer, som truer forekomsten af mygblomst. 

Orkidéen betegnes som sårbar. Den største trussel synes at være tilgroning, idet den ikke kan 

klare sig i konkurrencen med høje urter og kulturgræsser. Bestanden i Tved Kær forsøges 

bevaret ved årlige afslåning af konkurrerende planter med le og på længere sigt ved græsning 

som fastlagt i arealets fredningsbestemmelser. 

Tilgroningen fremmes af den kvælstofbelastning, som kæret er udsat for. Kæret er næppe 

gødsket i en del år, så kvælstofbelastningen stammer udelukkende fra luften. 

5.2.7 Spidssnudet frø 

Spidssnudet frø er en lille brun frø – op til 5 cm lang – med mørke tegninger. Den yngler i 

vandhuller. Den efterspørger særligt vandhuller, som er omgivet af enge, moser og græsmarker, 

hvor den finder føde. 

Spidssnudet frø findes stort set overalt i Danmark, men den er gået meget tilbage bl.a. i 

Østjylland – så meget at den nogle steder er blevet en sjælden art. Den er således den 

almindeligste paddeart i Danmark, der er omfattet af beskyttelsen i Habitatdirektivets bilag IV. 

I Syddjurs Kommune er den registreret mange steder, men særlig talrigt på Helgenæs og nord 

for Nimtofte. Det kan således nævnes, at den fandtes i alle 18 vandhuller - bortset fra et enkelt 

nyoprenset - som blev undersøgt i forbindelse med anlægget af Lübker Golf Resort. 






Den spidssnudede frø indgår i den nævnte bindende plejeplan for Lübker Golf Resort. De tiltag, 

som er gennemført til sikring af løgfrøen vil også gavne den spidssnudede frø. Således er der 

etableret godt 40 nye vandhuller. Endvidere blev der i anlægsfasen opsat midlertidige paddehegn 

m.v. Da den spidssnudede frø er dag- og aftenaktiv, er hegnene særligt effektive til at 

begrænse tabene af denne art i forbindelse med anlægsarbejdet. 

Det bør i rammebestemmelserne for de to områder sikres, at samme eller lignende initiativer 

tages i forbindelse med disse områders anvendelse til ferie- og fritidsformål. Det må generelt 

tilrådes, at solåbne vandhuller undersøges for arten, såfremt der påtænkes anlægsaktivitet i 

nærheden af vandhullet. 

Side - 76 -

5.2.8 Strandtudse 


Strandtudsen er en lille tætbygget tudse, som kendes på en gul strbe ned langs ryggen. Den 

bliver op til 8 cm lang. Den løber mere end den hopper. Den kan høres op til 2 km væk. Lyden er 

en rullende, langstrakt snerren, der kan minde om et elektrisk bor, som presses ind mod en mur. 

Strandtudsen er nataktiv. Om vinteren graver den sig ned i en dybde på helt op til 1,20 meter. 

Strandtudsen foretrækker vandhuller med lavt vand, så lavt, at de tørrer ud om sommeren. Det 

kan være markoversvømmelser og nøgne søer i grusgrave. Den højere temperatur, som solen 

giver i lavt vand, har betydning for tudsens ynglemuligheder. En strandtudsebestand bevæger 

sig over et stort område i sommerperioden. 

Arten, som har været meget udbredt, er gennem de sidste 20 år gået stærkt tilbage i antal, og er 

nu sjælden mange steder, herunder i Østjylland. En af mange årsager, er at dyrene dræbes af 

biler, når de søger føde på steder uden bevoksning, fx på grusveje. Der kan bl.a. være problemer 

i sommerhusområder, hvor en stor del af trafikken foregår i aftentimerne. Man regner med, 

at tudsen nu kun findes på ca. 170 lokaliteter i Danmark. 

I Syddjurs Kommune er den registreret ved Øer, Fejrup på Helgenæs, på Dejret Øhoved og ved 

Strands. Længere mod nord i kommunen er strandtudsen registreret tilbage i 1991, men her er 

den sandsynligvis uddød. 


Der synes ikke umiddelbart at være trusler mod strandtudse-bestandene fra de nye rammeudlæg 

i kommuneplanforslaget. 

Generelt bør man være opmærksom på arten inden for en afstand af 2 km fra kendte 

yngleområder ved anlægsprojekter eller lignende, ligesom retablering af grusgrave bør udføres 

under hensyntagen til eventuelle bestandes ynglemuligheder. Midlertidige paddehegn er en 

mulighed. 

I rekreative områder nær tudse-lokaliteter bør stier anlægges som grusstier, fordi tudserne gerne 

søger føde om natten på sådanne stier. 

5.3 Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter 

Det vurderes, at kommuneplanen næppe - med nedenfor opsummerede forholdsregler- hverken 

i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter har nogen væsentlig indvirkning på 

bilag IV- arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområderne. 

Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning, senest i forbindelse 

med lokalplanlægningen, foretages undersøgelser og træffes foranstaltninger til imødegåelse af 

uheldige påvirkninger: 

1. Forinden der foretages udlæg til boligformål, 1.1.B29 Carl Th. Dreyers Vej og 1.1.B24 

Søhusvej, bør områderne undersøges for forekomst af markfirben. I tilfælde af fund af bestande 

bør der træffes foranstaltninger til disses bevarelse. 

Side - 77 -


2. Et rammeudlæg til boliger i Knebel, 4.1.B6 Knebel Øst, grænser op til habitatområde Mols 

Bjerge. Det bør vurderes, om den nære beliggenhed påvirker naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget 

for habitatområdet/nationalparken. 

3. Boligområde 6.1.B16 Gl. Kolind Øst udlægges i nærheden af mulige odder-forekomster. Der 

bør træffes foranstaltninger, så odderen forstyrres mindst muligt. 

4. Hvad angår udlæggene til ferie- og fritidsformål, Triangle Area 12.12.R7, ved Nimtofte, bør 

indregnes en lignende naturpleje som er gennemført i Lübker Golf Projektet. Dette bør fremgå af 

rammeudlæggene og skal bl.a. sikre bevaringen af eventuelle flagermusbestande, stor vandsalamander, 

løgfrø og spidssnudet frø. 

Endelig skal nævnes, at 

a. 2 uplanlagte sommerhusområder, beliggende inden for habitatområde 186, bør 

lokalplanlægges under hensyntagen til habitatområdets udpegningsgrundlag, 

b. stiforløb i habitatområder bør føres uden om de mest sårbare naturtyper, og 

Side - 78 -

6 Referencer 


3 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007) 

4 Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (UDKAST, ekstern 

høringsudgave 2008) 

5 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, DMU, faglig rapport nr. 635, 2007 

6 Naturkort på Syddjurs Kommunes hjemmeside 

7 Nyere registreringer af bilag IV-arter, foretaget af Århus Amt og Syddjurs Kommune 

8 Skov- og Naturstyrelsen beskrivelse af bilag IV-arterne på styrelsens hjemmeside 

9 Odderen i Århus Amt, Århus Amt, Natur og Miljø, juni 2003 

10 Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland, DMU, faglig rapport nr. 673, 2008 

11 Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet, DMU, faglig rapport nr. 322, 2000 

Side - 79 -

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009 - Syddjurs Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?