Praktikstedsbeskrivelse, døgnafdelingen på Egebæksvej - Heimdal

Praktikstedsbeskrivelse
Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog, §14, skal
praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse
med virkning fra 1. august 2007.
Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i
et samarbejde mellem sekretariatet for
praktikpladsforum i region Midtjylland, VIA
University College og Diakonhøjskolen.
Praktikstedsbeskrivelsen skal revideres hvert halve
år og placeres efter gældende praksis OG på
institutionernes hjemmeside
1

Beskrivelse af praktikstedet:
Institutionens navn, nr.:
Adresse:
Postnr. og By:
Hoved tlf.nr.:
Lokal tlf.nr.:
Faxnummer
Institutionens E-mail:
Hjemmeside adr.:
Institutionsleder:
Åbningstider:
Aldersgruppe for institutionens
brugere – sæt kun 1 kryds:
Praksisform– sæt gerne flere
krydser – se evt. nederst på
denne blanket:
(se uddannelsesplan for de
enkelte praktikperioder)
Evt. målgruppekarakteristika
Skema til
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
Heimdals døgnafdeling på Egebæksvej
Døgn og Aflastningsinstitutionen Heimdal
Egebæksvej 26
8270 Højbjerg
8713 2525
heimdal@msb.aarhus.dk
www.heimdal-aarhus.dk
Ruth P. Lehm
Hele året, døgnåben
Alle aldre
Børn og unge
Skolebørn
Småbørn
Unge
Voksne
Ældre
0-3 årige
2-6 årige
0-6 årige
Børn og unge
x
X
Mennesker med nedsat funktions evne
Mennesker med sociale problemer.
2

Foranstaltningstype – sæt kun 1
kryds:
Institutionens ejerforhold – sæt
kun 1 kryds:
Hjemkommune:
Beskrivelse af praktikstedet i
søgeord:
Flygtninge/indvandrere
Fysisk handicappede
Fysisk og psykisk handicappede
Psykisk handicappede
Sociale vanskeligheder
Udviklingshæmmede
Dagophold
Døgnophold
Klubvirksomhed
Miljøarbejde m.v.
Kultur-/udviklingsprojekt
Rådg./støtte og behandling
Regional
Kommunal
Privat
Århus Kommune
X
Autisme, ADHD, børn og unge 6-18 år,
handicap, døgninstitution, aflastning
X
X
3

Skema til
ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN
Institutionstype/
foranstaltning
Antal børn / unge / voksne
Antal stuer / afdelinger
Ansatte
(pædagogiske faggrupper, andre
faggrupper)
Praktikvejlederens
kvalifikationer:
Vejledernes navn(e)
Kontaktperson(er) for
praktikuddannelsen
Formål
jf. lovgrundlag.
Ca. 66.
6-18 år.
Aflastningsafdeling, Døgnafdeling
Egebæksvej, døgnafdeling Hestehavevej
Køkkenpersonale, rengøring, HK, pedel,
SOSU, forstander, souschef, pædagogisk
konsulentteam, socialrådgiver, pædagoger,
pædagogmedhjælper (vikar),
weekendmedarbejdere, studerende
Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten
og sæt x eller antal hvis der er flere
vejledere, med forskellige kvalifikationer)
Pædagoguddannelse:
Praktikvejlederuddannelse
Med eksamen på PD niveau
Praktikvejlederuddannelse
Med eksamen på kursist niveau
Diplomuddannelse
Andet/ andre uddannelser:
Hvilke:
Navne:Pia Manniche
Navne: Pia Manniche & Lena D Pedersen
Heimdal tilbyder døgn- og aflastningstilbud
til børn og unge mellem6 og 18 år i Århus
Kommune med Autismespektrum
forstyrrelser og /eller svær ADHD (iht.
X
4

Karakteristik af
brugergruppen:
Beskrivelse af den / de aktuelle
børne- / brugergruppe.
Arbejdsmetoder:
Beskrivelse af institutionens
foretrukne pædagogiske
metoder og begrundelser
herfor
Tværprofessionelt
samarbejde:
Servicelovens §67).
Børnegruppen på døgnafdelingen
Egebæksvej består af 8 børn og unge med
autismespektrumforstyrrelser og/eller svær
ADHD i alderen 6-18 år.
Den specialpædagogiske praksis tager
udgangspunkt i børnenes og de unges
styrkesider og er inspireret af TEACCH
(Treatment and Education of Autistic and
related Communication handicapped
CHildren) organisationen.
TEACCH har udviklet et behandlings- og
undervisningskoncept som respekterer
barnets personlige måde at opleve verden
på og samtidig fokuserer på dets
udviklingspotentiale. Det foregår gennem
læring og tilrettelæggelse af hverdagen,
som skal give mening for barnet og den
unge.
I hverdagen er beboerens fysiske og
psykiske velvære i fokus. Vi mener, at sund
kost, rigt samvær og en oplevelse af, at
kunne klare dagens opgaver med størst
mulige selvstændighed er med til at give
børnene og de unge større livskvalitet.
Læring er her en vigtig rød tråd. daglige
rutiner som fx at vaske tøj, smøre
madpakke, lave mad, gøre rent og personlig
pleje kræver hjælp til selvhjælp.
Heimdal samarbejder også med STUDIO 3
organisationen, som er en organisation der
har udviklet en konflikthåndteringsmetode,
der med udgangspunkt i kendskabet til den
enkelte unge håndtere konflikter, således
dette bliver gjort med den størst mulige
hensyntagen, respekt og ro.
Heimdal har en lang række
samarbejdspartnere såvel nationalt som
5

Faggrupper som institutionen
samarbejder med.
Arbejdsforhold
Forventes den studerende at
arbejde alene?
Ved bekræftelse: hvor meget og
hvordan?
Øvrige oplysninger Ingen p.t.
internationalt.
Der er et tæt samarbejde med
Langagerskolen.
Derudover arbejdes tæt sammen med
sagsbehandlere, børnepsyk., fritidstilbud
osv.
Den studerende tilknyttes et team, hvor
han/hun har børnetid. Her er den
studerende på arbejde med op til 5
kollegaer (pædagoger,
weekendmedarbejdere, vikarer).
Det forventes, at den studerende udfører
aktiviteter i eller udenfor huset alene med 1
eller flere børn, samt er en del af
normeringen. Der er følvagter i starten,
som introduktion til arbejdet på Heimdal.
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en
uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8
i bekendtgørelsen.
Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs
og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3
praktikperioder.
De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når
praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende
skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3
praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der
medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.
Uddannelsesplan
6

Periodens Faglige
Kompetencemål jf. bilag 7:
Målet for 1. praktikperiode er, at
den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige
pædagogiske praksis,
b) indgå i og udvikle betydende
relationer og støtte andres
evne til etablering af
relationer,
c) deltage i planlægning,
gennemførelse og evaluering
af pædagogiske processer,
d) opsamle og reflektere over
erfaringer fra praksis,
e) begrunde og forholde sig
etisk og kritisk reflekterende
til egen praksis og
f) demonstrere personlig
indsigt om egne
relationsmæssige
forudsætninger og sociale
færdigheder.
Periodens Centrale Kundskabs-
og Færdighedsområder
jf. bilag 7
Fælles for de tre praktikperioder
a) Praktikstedets pædagogiske
og samfundsmæssige opgave
og funktion, mål og
pædagogiske praksis.
b) Kulturelle og
samfundsmæssige vilkårs
betydning for pædagogisk
1. Praktikperiode
(1. semester)
Uddannelsesmål
Den studerende tilknyttes
døgnafdelingen. De første børnevagter
som føl, hvor den studerende følger en
erfaren pædagog i dennes praksis
Den studerende får på hver børnevagt
ansvaret for de unge i forhold til skema,
dagsstruktur og dokumentation.
Den studerende deltager på
afdelingsmøde og teammøder, hvor det
forventes at han/hun er med til at drøfte
diverse problemstillinger vedrørende
børnene, planlægning og evaluering.
På vejledningsmøder vil den
studerendes praksis med børnene blive
diskuteret.
Den studerende skal igennem et
introforløb, hvor den studerende dels
gennem egen praksis og dels gennem
undervisning og litteratur, får kendskab
til målgruppen dens behov og
forudsætninger.
Den studerende skal ligesom det
pædagogiske personale dokumentere
praksis i form af dagsrapporter,
journaler og Bosted.
7

praksis.
c) Praktikstedets målgruppe(r)
og dennes (disses) behov,
livskvalitet, udvikling og
læring.
d) Etik, værdier og
menneskesyn.
e) Deltagelse, systematisk
erfaringsopsamling og
refleksion med henblik på
dokumentation og udvikling
af pædagogisk praksis.
1. praktikperiode: Den
pædagogiske relation
a) Samspil og relationer mellem
deltagerne i den
pædagogiske proces.
b) Samspilsprocessers
betydning for den enkeltes
livskvalitet og udvikling,
herunder egen indflydelse på
og betydning for relationen.
c) Kommunikation, samspil og
konflikter i relationer.
d) Magt og etik i relationer.
Institutionen som praktiksted:
Er der særlige forventninger til den
studerendes forudsætninger?
Den studerende deltager i team- og
afdelingsmøder, hvor
erfaringsopsamling, evaluering og
udvikling af pædagogisk praksis sker.
Det meste af vejledningen kommer til at
dreje sig om pædagogisk praksis.
Ud fra den studerendes egne oplevelser
og erfaringer kommer vi blandt andet
ind på:
- Pædagogens rolle i forhold til det
enkelte barn/den unge
- Teamsamarbejde – roller og
forventninger
- Konflikter og
konflikthåndteringsmetoder
- Magt og etik i arbejdet med
udsatte/handicappede børn/unge
Det forventes den studerende har et
ønske om at tilegne sig viden om
målgruppen.
Det forventes den studerende har lyst til
at arbejde på Heimdal og med
målgruppen.
8

Er der særlige møder, aktiviteter og
arrangementer, som den
studerende skal deltage i?
Andet:
Den studerendes arbejdsplan:
Angivelse af relevant litteratur:
Organisering af
praktikvejledning
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
Den studerende forventes at deltage i
de fællesarrangementer der er på
Heimdal. Dette kan være julefest og
sommerfest for forældre, søskende og
børn, mødedage og diverse temadage.
Den studerende får tilbud om at deltage
i en enkelt konference eller
netværksmøde, hvis muligt.
Den studerende har skiftende
arbejdstider vekslende mellem dag,
aften og hver 3. weekend.
Endelig arbejdsplan udarbejdes kort tid
efter første besøg.
Den studerende har et mødeplansspor,
som den studerende følger. Dette kan
som udgangspunkt ikke ændres.
Theo Peeters: Autisme – fra teoretisk
forståelse til pædagogisk praksis.
Dorthe Damm og Per Hove Thomsen:
Om Børn og Unge med ADHD.
Philip Whitaker: Problematisk adfærd og
autisme.
Ross W. Greene: Det eksplosive barn.
Litteraturen kan lånes ved praktikkens
start på institutionens bibliotek.
Der gives vejledning 2 timer hver 14.
dag. Dette er ført i vagtplanen. Efter
aftale og behov er der mulighed for
vejledning 1 time hver uge (kan være
aktuelt i starten).
En del af vejledningen tilegnes et
introforløb omkring bla.
konflikthåndtering og
handicapforståelse.
Den overordnede dagsorden ved
vejledning er:
1. Siden sidst
2. Hvordan går det i forhold til mål?
3. Den studerendes punkt
9

Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution
(herunder en kort beskrivelse af
hvordan institutionen forholder sig,
hvis der er bekymring / problemer i
praktikforløbet)
(iagttagelse, litteratur,
problemstillinger)
4. Vejlederens punkt (evt. tema,
undervisning)
5. Evt.
Det er den studerendes ansvar at
udarbejde dagsorden og skrive referat,
samt sende det til vejleder efter
nærmere aftale.
I tilfælde af bekymring eller problemer i
praktikforløbet forsøges der i første
omgang gennem bl.a vejledning at løse
evt. problemstillinger.
Der udarbejdes et notat, som sendes til
praktiklæren.
Er der fortsat grund til bekymring
kontaktes praktiklærer om snarligt
møde. På mødet drøftes det hvorvidt
praktikken skal fortsætte eller afslutte.
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en
uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8
i bekendtgørelsen.
Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs
og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3
praktikperioder.
De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når
praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende
skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3
praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der
medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.
Uddannelsesplan
2. Praktikperiode
10

Periodens faglige
kompetencemål jf. bilag 7:
Målet for 2. praktikperiode er, at
den studerende kan
a) indgå i og bidrage til
tilrettelæggelsen og
organiseringen af det daglige
pædagogiske arbejde,
b) deltage i udviklings- og
forandringsprocesser,
c) planlægge, gennemføre,
dokumentere og evaluere
pædagogiske processer,
d) dokumentere og formidle
pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig
etisk og kritisk reflekterende
til egen og praktikstedets
praksis.
Periodens Centrale Kundskabs-
og Færdighedsområder jf. bilag
7 (se også de fælles CKF’er for alle
3 praktikperioder under
praktikperiode 1)
(3. semester)
Uddannelsesmål
Den studerende tilknyttes team. De 3
første børnevagter som føl, hvor den
studerende følger en erfaren pædagog i
dennes praksis
Den studerende får på hver børnevagt
1-3 børn, som han/hun er ansvarlig for i
forhold til skema, dagsstruktur og
dokumentation.
Den studerende får mindst én gang
ansvar for ugeplanlægning.
Den studerende skal én gang
planlægge, gennemføre og evaluere en
aktivitet med en eller flere børn/unge i
eller udenfor institutionen.
Den studerende deltager på
afdelingsmøde og teammøder, hvor det
forventes at han/hun er med til at drøfte
diverse problemstillinger vedrørende
børnene, planlægning og evaluering.
På vejledningsmøder vil den
studerendes praksis med børnene blive
diskuteret. Den studerende er forpligtet
til selv at forholde sig reflekterende til
egen og Heimdals praksis, og er
forpligtet til at dette bliver drøftet med
enten vejleder eller team.
Den studerende skal igennem et
introforløb, hvor den studerende dels
gennem egen praksis og dels gennem
undervisning og litteratur, får kendskab
til målgruppen dens behov og
forudsætninger.
Den studerende ligesom det
pædagogiske personale dokumentere
praksis i form af dagsrapporter,
journaler og Bosted.
Den studerende deltager i team- og
afdelingsmøder, hvor
erfaringsopsamling, evaluering og
11

2. praktikperiode: Den
pædagogiske institution
a) Pædagogisk praksis som
samfundsmæssig institution
og offentligt anliggende.
b) Institutionel omsorg,
opdragelse og udvikling.
c) Institutionaliseringens
betydning for brugere og
udøvere af pædagogisk
praksis i lyset af de kulturelle
og samfundsmæssige vilkår.
d) Praktikstedets organisation,
kultur og ledelse.
e) Internt og eksternt
samarbejde.
f) Magt og etik i den
institutionelle ramme.
Institutionen som praktiksted:
Er der særlige forventninger til den
studerendes forudsætninger?
Er der særlige møder, aktiviteter og
arrangementer, som den
studerende skal deltage i?
Andet:
Den studerendes arbejdsplan:
udvikling af pædagogisk praksis sker.
Den studerende får mulighed for at
bruge 1-2 vejledningsgange på møde
med ledelsesperson. Emnet vil være
ledelse og organisatoriske forhold.
Endvidere er det muligt at få vejledning
med en af vores pædagogiske
konsulenter, der har mange forskellige
eksterne opgaver som f.eks VISO sager,
eksterne kurser og øvrig rådgivning af
familier og netværk.
Vi forventer den studerende har en
basisviden om målgruppen og ønsker at
tilegne sig yderligere viden.
Vi har en forventning om at den
studerende har lysten til at arbejde i
institutionen og med målgruppen.
Den studerende forventes at deltage i
de fællesarrangementer der er på
stedet. Dette kan være julefest og
sommerfest for forældre, søskende og
børn, mødedage og diverse temadage.
Den studerende får tilbud om at deltage
i enkelte konferencer eller
netværksmøde, hvis muligt.
Den studerende bliver sammen med
vejleder knyttet til et primærbarn.
Den studerende har skiftende
arbejdstider vekslende mellem dag,
aften og hver 3. weekend. Der
12

Angivelse af relevant litteratur:
Organisering af
praktikvejledning
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
forekommer også sovende nattevagter
(rådighedsvagter) på stedet.
Endelig arbejdsplan udarbejdes kort tid
efter første besøg.
Den studerende har et mødeplansspor,
som den studerende følger. Dette kan
som udgangspunkt ikke ændres.
Theo Peeters: Autisme – fra teoretisk
forståelse til pædagogisk praksis.
Dorthe Damm og Per Hove Thomsen:
Om Børn og Unge med ADHD
Litteraturen kan lånes ved praktikkens
start på institutionens bibliotek.
Philip Whitaker: Problematisk adfærd og
autisme.
Ross W. Greene: Det eksplosive barn.
Der gives vejledning 2 timer hver 14.
dag. Dette er ført i vagtplanen. Efter
aftale og behov er der mulighed for at
vejlede 1 time hver uge (kan være
aktuelt i starten).
En del af vejledningen tilegnes et
introforløb omkring bla.
konflikthåndtering og
handicapforståelse.
Den overordnede dagsorden ved
vejledning er:
1. .Siden sidst
2. Hvordan går det i forhold til mål?
3. Den studerendes punkt
(iagttagelse, litteratur,
problemstillinger)
4. Vejlederens punkt (evt. tema,
undervisning)
5. Evt.
Det er den studerendes ansvar at
udarbejde dagsorden og skrive referat,
samt sende det til vejleder efter
nærmere aftale.
13

Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution
(herunder en kort beskrivelse af
hvordan institutionen forholder sig,
hvis der er bekymring / problemer i
praktikforløbet)
I tilfælde af bekymring eller problemer i
praktikforløbet forsøges der i første
omgang gennem bl.a vejledning at løse
evt. problemstillinger.
Der udarbejdes et notat, som sendes til
praktiklæren.
Er der fortsat grund til bekymring
kontaktes praktiklærer om snarligt
møde. På mødet drøftes det hvorvidt
praktikken skal fortsætte eller afslutte.
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en
uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8
i bekendtgørelsen.
Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs
og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3
praktikperioder.
De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når
praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende
skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3
praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der
medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.
Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
3. Praktikperiode
(6. semester)
Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af
nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver
institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en
specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF’er og have
den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen.
Specialiseringsområder:
Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution?
14

x)
Børn og unge
Mennesker med nedsat funktionsevne
Mennesker med sociale problemer
(Klik på firkanten og sæt
Linjefagsområder:
Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?:
Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt.
Sundhed, krop og bevægelse:
Udtryk, musik og drama:
Værksted, natur og teknik:
(Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3)
For yderligere information, se bilag 4, 5 og 6 i Bekendtgørelse om
uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
Periodens faglige
kompetencemål jf. bilag 7:
Målet for 3. praktikperiode er, at
den studerende kan
a) beherske den pædagogiske
praksis og bidrage til
udvikling og fornyelse af den
pædagogiske profession,
b) yde en målrettet indsats i
forhold til en valgt
2
3
1
X
Uddannelsesmål
Den studerende tilknyttes team. De 3
første børnevagter som føl, hvor den
studerende følger en erfaren pædagog i
dennes praksis.
Den studerende får sammen med
vejleder ansvar for et kontaktbarn. Med
dette ansvar følger korrespondance med
forældre og netværk. Møder med
15

målgruppes behov,
c) redegøre for, hvordan
teoretisk og praktisk viden
om en målgruppe kan
kvalificere grundlaget for
pædagogisk virksomhed
generelt,
d) skabe viden gennem
deltagelse i, analyse af og
refleksion over praksis på
baggrund af
(videnskabs)teoretiske
forudsætninger og metodiske
færdigheder og
e) redegøre for egen
professionsidentitet og
forholde sig til professionens
handlegrundlag og udvikling.
Specialiseringens faglige
kompetencemål jf. bilag 8:
Målet for specialiseringen er, at den
færdiguddannede kan
a) anvende viden og indsigt i
det specifikke arbejde med
brugergruppen,
b) opstille fagligt begrundede
pædagogiske mål ud fra en
forståelse af brugernes
perspektiver og
handlemuligheder,
c) reflektere kritisk over
pædagogiske tænkemåder og
handlemuligheder ud fra
teori, forskning og
praksisforståelser inden for
det valgte
specialiseringsområde og
d) udmønte
professionsforståelse og
professionsetik inden for det
forældre og netværk. Udarbejdelse af
handleplaner, udtalelser, skema og
struktur m.v.
Den studerende får yderligere hvis
muligt, mulighed for at være med til at
byde et nyt barn velkommen til
Heimdal. Med dette ansvar følger
indbydelse og deltagelse i indledende
møde med forældre. Indkøring af barn
og udarbejdelse af struktur og skema.
Evaluere indkøringsfasen med vejleder
og forældre.
Igennem relevant litteratur og
pædagogisk praksis drøfter vejleder og
den studerende den studerendes
praksis, og den studerende forholder sig
til egen professionsidentitet.
Den studerende tilknyttes sammen med
vejleder et kontaktbarn.
Den studerende er medansvarlig for
udarbejdelse af handleplaner,
mødeoplæg, struktur og skema
beskrivelser m.v.
Disse skal være fagligt begrundet og
tage udgangspunkt i det enkelte
barn/den unge.
Gennem den studerendes praksis skal
han/hun demonstrere evne til at
navigere indenfor det pædagogiske felt,
at kunne reflektere over egen og andres
praksis, og derigennem finde nye
handlemåder og metoder, målrettet det
enkelte individ.
16

valgte specialiseringsområde.
Periodens Centrale Kundskabs-
og Færdighedsområder, jf. bilag
7
(se også de fælles CKF’er for alle 3
praktikperioder under
praktikperiode 1)
3. praktikperiode: Den
pædagogiske profession
a) Professionens
arbejdsområder og
opgavefelt.
b) Pædagogiske handleformer
og pædagogiske metoder.
c) Professionens vidensformer,
faglige kernebegreber og
terminologi, herunder det
videnskabelige grundlag og
videnskabelige metoder.
d) Sammenhængen mellem den
samfundsmæssige
moderniseringsproces og
professionens historiske og
kulturelle udvikling.
e) Professionsbevidsthed og -
identitet.
f) Den pædagogiske
Den studerende skal igennem et
introforløb, hvor den studerende dels
gennem egen praksis og dels gennem
undervisning og litteratur, får kendskab
til målgruppen dens behov og
forudsætninger.
Den studerende ligesom det
pædagogiske personale dokumentere
praksis i form af dagsrapporter,
journaler og Bosted.
Den studerende deltager i team- og
afdelingsmøder, hvor
erfaringsopsamling, evaluering og
udvikling af pædagogisk praksis sker.
Den studerende skal igennem et
introforløb, hvor den studerende dels
gennem egen praksis og dels gennem
undervisning og litteratur, får kendskab
til målgruppen dens behov og
forudsætninger.
Den studerende ligesom det
pædagogiske personale dokumentere
praksis i form af dagsrapporter,
journaler og Bosted.
Den studerende deltager i team- og
afdelingsmøder, hvor
erfaringsopsamling, evaluering og
udvikling af pædagogisk praksis sker.
Det forventes den studerende forholder
sig reflekterende til egen og andres
praksis.
17

professions faglige bidrag til
løsning af tværprofessionelle
opgaver.
Institutionen som praktiksted:
Er der særlige forhold for
praktikstedet?
Er der særlige møder, aktiviteter og
arrangementer, som den
studerende skal deltage i?
Andet:
Den studerendes arbejdsplan:
Det forventes den studerende over tid
behersker de faglige termer, der hører
med når man arbejder inden for
autismespektrum området.
Vi forventer den studerende har en
viden om målgruppen og ønsker at
tilegne sig yderligere viden.
Vi har en forventning om at den
studerende har lysten til at arbejde i
institutionen og med målgruppen.
Den studerende forventes at deltage i
de fællesarrangementer der er på
stedet. Dette kan være julefest og
sommerfest for forældre, søskende og
børn, mødedage og diverse temadage.
Den studerende får tilbud om at deltage
i enkelte konferencer eller
netværksmøde, hvis muligt.
Den studerende bliver sammen med
vejleder knyttet til et primærbarn.
Vi forventer den studerende er
opsøgende og nysgerrig.
Vi forventer den studerende er
initiativrig og reflekterende.
Den studerende har skiftende
18

Angivelse af relevant litteratur:
Organisering af
praktikvejledning
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
arbejdstider vekslende mellem dag,
aften og hver 3. weekend. Der
forekommer også sovende nattevagter
(rådighedsvagter) på stedet.
Endelig arbejdsplan udarbejdes kort tid
efter første besøg.
Den studerende har et mødeplansspor,
som den studerende følger. Dette kan
som udgangspunkt ikke ændres.
Theo Peeters: Autisme – fra teoretisk
forståelse til pædagogisk praksis.
Dorthe Damm og Per Hove Thomsen:
Om Børn og Unge med ADHD.
Philip Whitaker: Problematisk adfærd og
autisme.
Ross W. Greene: Det eksplosive barn.
Litteraturen kan lånes ved praktikkens
start på institutionens bibliotek.
Der gives vejledning 2 timer hver 14.
dag. Dette er ført i vagtplanen. Efter
aftale og behov er der mulighed for at
vejlede 1 time hver uge (kan være
aktuelt i starten).
En del af vejledningen tilegnes et
introforløb omkring bla.
konflikthåndtering og
handicapforståelse.
Den overordnede dagsorden ved
vejledning er:
1. Siden sidst
2. Hvordan går det i forhold til mål?
3. Den studerendes punkt
(iagttagelse, litteratur,
problemstillinger)
4. Vejlederens punkt (evt. tema,
undervisning)
5. Evt.
Det er den studerendes ansvar at
19

Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution
(herunder en kort beskrivelse af
hvordan institutionen forholder sig,
hvis der er bekymring / problemer i
praktikforløbet)
udarbejde dagsorden og skrive referat,
samt sende det til vejleder efter
nærmere aftale.
I tilfælde af bekymring eller problemer i
praktikforløbet forsøges der i første
omgang gennem bl.a vejledning at løse
evt. problemstillinger.
Der udarbejdes et notat, som sendes til
praktiklæren.
Er der fortsat grund til bekymring
kontaktes praktiklærer om snarligt
møde. På mødet drøftes det hvorvidt
praktikken skal fortsætte eller afslutte.
20

PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG
8
BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER.
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale
kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:
BØRN OG UNGE:
a) Menneske-, lærings- og
udviklingssyn i relation til
konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
F.eks.
Hvilke menneske-, lærings- og
udviklingssyn ligger der til grund for
jeres praksis?
Hvordan kommer det til udtryk
(pædagogiske metoder og den daglige
pædagogiske praksis)?
b) Børn og unges livsbetingelser
og trivsel, herunder
omsorgssvigt og mobning, i
relation til kulturelle,
institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
F.eks.
Hvilke særlige vilkår gør sig gældende
for brugergruppen?
Hvad betyder de for den for den
pædagogiske praksis?
Den studerende vil opnå praktisk og
teoretisk viden og erfaring med
målgruppen og dermed også
menneske, -lærings- og
udviklingssyn. Den pædagogiske
praksis er inspireret af TEACCH
organisationen med det formål at
bygge bro mellem ”det normale” og
beboernes personlige måde at opleve
verden på og opnå størst mulig
livsduelighed og selvstændighed.
Herunder kan man bl.a. arbejde med
rummets og strukturens betydning for
den daglige trivsel for børn og unge
med ASF og/eller ADHD.
Den studerende kan bl.a. gennem
sociale historier arbejde med de
unges livsbetingelser og trivsel. Dette
er med til at udvikle den enkeltes
kommunikation, forståelse og
perspektivering af sociale, måske
uforståelige situationer og
sammenhænge.
Endvidere kan der arbejdes med
praksisfortællinger til at styrke viden
om livsbetingelser og trivsel.
Der arbejdes også med social træning
i form af dagligopgaver såsom at
sætte ting i opvaskemaksinen, redde
sin seng, smøre madpakke, bade og
være på ture ud af huset (f.eks
museumsbesøg, caféture, biograf,
21

c) Inklusion og eksklusion.
F.eks.
Hvordan arbejdes der i institutionen
med inklusion og eksklusion?
Hvilke metoder og pædagogiske
overvejelser anvendes der?
d) Omsorg, magt og
relationsdannelse
F.eks.
Hvilke muligheder og dilemmaer er
der i arbejdet med omsorg, magt og
relationsdannelse for den konkrete
brugergruppe?
Hvilke pædagogiske metoder og tiltag
arbejdes der med?
e) Børne- og ungekultur, leg og
aktiviteter.
F.eks.
Hvilke sammenhænge er der mellem
børne- og ungekulturen og de lege og
aktiviteter der udfoldes i den
pædagogiske praksis?
f) Brugerinddragelse og
rettigheder, herunder
samarbejde med og vejledning
af forældre og andre pårørende
samt fagpersoner.
F.eks.
udeliv osv.
Vi har fokus på inklusion. Inklusion
når vi er på ture. Her arbejdes med
de sociale spilleregler (eks. hvordan
man begår sig i forskellige
sammenhænge).
Inklusion i huset: Vi styrker og
fremmer de positive sociale relationer,
der opstår.
Vi arbejde med hvordan man begår
sig i fælleskabet ved eks.
middagsbordet, på netcaféen, på
andres værelser mv.
Vi arbejde med strukturen omkring de
unge, der giver dem ro og tryghed til
inklusion. Vi taler med dem, og laver
aftaler.
Den studerende kan arbejde med
begrebet magt. Hvilken form for magt
har det pædagogiske personale i
forhold til barnet/den unge, og
hvordan påvirker det relationen.
Den studerende kan i et struktureret
miljø arbejde med at yde omsorg og
relationsdannelse til målgruppen bl.a.
gennem planlægning af aktiviteter,
samtale, samtalebøger, forældre –og
skolesamarbejde etc.
Den studerende har rig mulighed for
at planlægge og igangsætte en lang
række aktiviteter indenfor musik,
udeliv og natur, kreativ værksted,
bevægelse og idræt, pc, drama etc.
Heimdal samarbejder med
Langagerskolen bl.a. gennem
konferencer, hvor skole,
sagsbehandler, forældre og andre
netværkspersoner deltager.
Heimdal indgår i et tæt samarbejde
22

Hvordan arbejdes der med det interne
og eksterne samarbejde i relation til
brugerinddragelse og rettigheder?
g) Udsatte børn og unge samt
børn og unge med særlige
behov for pædagogisk støtte og
indsats.
F.eks.
Hvordan arbejder I med Børn og unge
med særlige behov?
Hvilke forståelser og metoder
understøtter arbejdet?
Hvilke udfordringer ligger der i
arbejdet med målgruppen?
h) Forebyggende arbejde og
interventionsformer.
F.eks.
Hvordan arbejdes der forebyggende
med målgruppens mangfoldighed?
Hvilke pædagogiske forståelser og
metoder arbejdes der med?
med forældrene omkring børnenes
trivsel.
Endvidere forekommer der
samarbejde med sagsbehandlere,
børnepsykiatrisk hospital og CSklinikken.
Børn og unge har medindflydelse og
medbestemmelse i deres dagligdag i
den udstrækning de kan magte det.
Den overordnede struktur er lagt og
alt afhængig af det enkelte barn/den
unges niveau, har de indflydelse på
aktiviteter i løbet af dagen.
Den studerende har rig mulighed for
at arbejde med særlig pædagogisk
praksis.
Heimdal yder en målrettet indsats
med at skabe et miljø med tydelig
indretning og skabe en struktureret
og visualiseret hverdag, for at opnå
størst mulig genkendelighed og
forudsigelighed.
Med udgangspunkt i kendskabet til
det enkelte individ skræddersyes en
specialpædagogisk indsats med
henblik på størst mulig livsduelighed
nu og i fremtiden.
Den studerende kan arbejde med
forebyggende arbejde og
interventionsformer gennem
dagsstrukturer. Dette sker gennem
individuelle støttesystemer, som kan
være udarbejdet under boardmaker
systemet. Der arbejdes med sociale
historier.
Heimdal arbejder bl.a. med TEACCH,
Studio 3, stressprofiler og forståelse,
handicapforståelse for at sikre
barnets/den unges trivsel og
udviklingsmuligheder.
23

i) Love, konventioner og regler af
særlig betydning for børn, unge
og deres pårørende.
F.eks.
Er der særlige indsatser og strategier
institutionen arbejder efter?
j) Pædagogiske læreplaner og
sprogvurderinger i dagtilbud.
F.eks.
Hvordan arbejdes der med
sprogvurderinger og læreplaner?
k) Skolestart og fritidsordning.
Overgang fra daginstitution til
skole.
F.eks.
Hvordan arbejdes der med
overgangene fra en institutionstype til
en anden?
Hvilke pædagogiske overvejelser
ligger der til grund for denne tilgang?
Se serviceloven om målgruppen og
magtanvendelse.
Den studerende kan være med til at
udarbejde konferenceoplæg og
handleplaner. Men da dette hverken
er et undervisnings eller dagtilbud,
arbejdes der ikke med læreplaner og
sprogvurderinger.
Ikke relevant
24