Energiafgifter - DI

April 2012 

Afgiftsvejledning 2012 

Samlet overblik 

over afregning 

og godtgørelse 

af afgifter

Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers 

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge 

af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers 

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler. 

© 2012 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. 

Udgiver: PwC 

Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup 

Produktion: Anders Tornberg, M&C 0111-12 

Tryk: Cool Gray A/S 

Oplag: 7.500 

ISBN: 87-91837-22-7

Indhold 

Indledning ............................................................... 6 

Hvilke afgifter har vi i Danmark? .............................................. 9 

Miljø- og energiafgifter ................................................. 10 

Andre punktafgifter .................................................... 10 

Godtgørelse ved salg til udlandet ......................................... 10 

EU-harmoniserede afgifter .............................................. 10 

Registrering af virksomheder ............................................... 11 

Energiafgifter ............................................................ 12 

Godtgørelse af energiafgifter ............................................. 12 

Hovedbetingelser for godtgørelse ......................................... 13 

Opdeling af energiforbrug .................................................. 15 

Procesenergi generelt .................................................. 15 

CO 2-afgift/energispareafgift ............................................. 15 

Let proces – som hovedregel ingen godtgørelse af CO 2-afgift/energisareafgift ...... 16 

Tung proces – delvis godtgørelse af energispareafgift og bundfradrag ............ 16 

Elektricitet ........................................................... 16 

Brændsler ........................................................... 16 

Tung proces – proceslisten .............................................. 17 

Særlige processer ..................................................... 18 

Elektricitet .............................................................. 21 

Elektricitet til belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation .............. 21 

Elektricitet til særlige processer .......................................... 22 

Elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling .................. 23 

Elektricitet til varmetæpper eller airconditionanlæg ........................... 23 

Elektricitet til hårde hvidevarer mv. ........................................ 24 

Elforbrug over 15 mio. kWh pr. år ......................................... 24 

Måling af elektricitet ................................................... 24 

Hovedreglen ......................................................... 24 

Standardsatser – undtagelser til hovedreglen ................................ 25 

Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder ............................ 26 

Liberale erhverv – specielle regler ......................................... 26 

Udlejningsvirksomhed .................................................. 27 

Brændsler – olie, kul og gas ................................................ 29 

Brændsler til proces ................................................... 29 

Brændsler til særlige processer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Landbrug og gartneri ................................................... 30 

Brændsler til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling .................. 31 

Måling af energi fra brændsler ........................................... 31 

PwC Afgiftsvejledning 2012 3

Motorbrændstof ......................................................... 35 

Trucks .............................................................. 35 

Landbrug ............................................................ 35 

Afgift på affald ........................................................... 36 

Forbrænding af affald .................................................. 36 

Affaldsvarmeafgift ..................................................... 36 

Tillægsafgift .......................................................... 36 

CO 2-afgift ........................................................... 37 

Deponering af affald ................................................... 37 

Svovlafgift .............................................................. 38 

NO x-afgift (afgift af kvælstofoxider) ........................................... 39 

Metanafgift ............................................................. 40 

Overskudsvarme ......................................................... 41 

Kraftvarmeværker og fjernvarmeværker ....................................... 42 

El- og varmefremstilling – kraftvarmeproduktion ............................. 42 

Stilstandsvarme ....................................................... 43 

Varmeproduktion uden elfremstilling ....................................... 43 

Elfremstilling ............................................................ 45 

Elfremstilling på små elproduktionsanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

CO 2-kvoter ............................................................. 46 

Tilskud til betaling af CO 2-afgift/energispareafgift ............................... 47 

Vand.... ................................................................ 49 

Vandafgift ........................................................... 49 

Vandafledningsbidrag .................................................. 49 

Spildevandsafgift ...................................................... 49 

Privatforbrug ............................................................ 51 

Batterier ............................................................... 53 

Elektriske produkter ...................................................... 55 

Dokumentation .......................................................... 56 

4 PwC Afgiftsvejledning 2012

Angivelse og betaling ..................................................... 56 

Godtgørelse af energiafgifter ............................................. 56 

Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter ................................ 56 

Betaling af afgifter ..................................................... 56 

Nettoafregning ........................................................ 57 

Afregning af afgifter .................................................... 57 

Forældelse af afgiftskrav ................................................ 57 

Kontaktpersoner ......................................................... 59 

Bilag 1 – Satser for godtgørelse af energi- og CO 2-afgift fra 2010 .................. 60 

Bilag 2 – Satser for energi og CO 2-afgifter for 2009-2015 ......................... 62 

Bilag 3 – Bilaget til CO 2-afgiftsloven (proceslisten) ............................... 66 

Bilag 4 – NO x-afgift ....................................................... 70 

Bilag 5 – EU’s minimumsafgifter på mineralolieprodukter og naturgas. . . . . . . . . . . . . . . . 72 

Bilag 6 – Max afgiftsbelastning på fjernvarme .................................. 73 

Bilag 7 – Metanafgift på naturgas og biogas ................................... 75 


Indledning 

Overraskende mange virksomheder får ikke godtgjort de afgifter, de har ret til og 

har i større eller mindre omfang penge til gode hos SKAT. Andre virksomheder er 

ikke klar over, at dele af deres aktiviteter er afgiftspligtige og får derfor ikke afregnet 

afgifter korrekt. Begge forhold påvirker virksomhedens bundlinje. 

Vi har udarbejdet denne afgiftsvejledning til støtte for virksomheder, der ønsker 

en korrekt og optimal afgiftsbetaling. Vejledningen indeholder en beskrivelse af de 

almindelige regler og forhold på afgiftsområdet, som er relevante for en lang række 

virksomheder. Vejledningen beskriver primært reglerne om, hvilke afgiftsbeløb, 

virksomhederne kan få godtgjort. 

Indhold 

Indledningsvis beskriver vi overordnet de afgifter, vi har i Danmark, og hvornår 

virksomheder skal eller kan blive registreret for at afregne afgifter. 

Vi beskriver energiafgifterne, herunder virksomheders mulighed for at få godtgjort 

energiafgifter. Derefter beskriver vi andre afgifter som affaldsafgift, vandafgift mv. 

Afslutningsvis beskriver vi de forskellige afgiftsmæssige forhold vedrørende 

bl.a. udlejningsvirksomhed og kraftvarmeproduktion samt de processuelle 

regler i forbindelse med dokumentation, angivelse og betaling. 

Denne vejledning beskriver således primært forhold om afgifter på energi og miljø. 

Opslagsværk 

Vejledningen er udarbejdet som et opslagsværk for din virksomhed og giver ikke 

svar på alle afgiftsmæssige spørgsmål. Hvis din virksomhed har specielle forhold, 

anbefaler vi, at du kontakter os for oplysninger om, hvilke problemstillinger 

netop din virksomhed bør være opmærksom på. 


Du er velkommen til at kontakte en af vores afgiftsspecialister (se side 59). 

Du kan også finde oplysninger på vores hjemmeside www.pwc.dk/afgifter. 

Den elektroniske udgave af vejledningen ajourføres løbende. 

Se www.pwc.dk/afgifter. 

Vejledningen beskriver de regler, som gælder fra 2010. 

Ivan Ibsen 

Leder af PwC’s afgiftsafdeling 

Telefon: 8932 5676 

E-mail: iib@pwc.dk 



Hvilke afgifter har vi i Danmark? 

Normalt opdeles de danske punktafgifter i miljøafgifter, energiafgifter og andre 

punktafgifter. Nogle af disse afgifter er EU-harmoniserede punktafgifter. 

Der er afgifter på: 

• Affald 

• Batterier (lukkede NiCd-batterier) 

• Bekæmpelsesmidler (pesticider) 

• Biler (registreringsafgift) 

• Blyakkumulatorer (startbatterier) 

• Bæreposer 

• CFC- og drivhusgasser 

• Chokolade og sukkervarer 

• Cigarer, cerutter, cigarillos, 

cigaretpapir, skrå, snus, 

cigaretter og røgtobak 

• Dæk til motorkøretøjer 

• Elektricitet 

• Emballage til visse drikkevarer 

(stykafgift) 

• Emballage til visse andre varer 

(vægtafgift) 

• Engangsservice (bestik, tallerkener, 

krus og lign.) 

• Fedtafgift af mættet fedt 

(fra oktober 2011) 

• Gas 

• Glødelamper (elpærer og lign.) 

og sikringer 

• Kaffe og te 

• Karburatorvæske 

• Konsum-is 

• Kuldioxid (CO ² ) 

• Kulprodukter (stenkul, 

jordoliekoks mv.) 

• Kvælstof i gødning 

• Kvælstofoxider (NOx) (fra 2010) 

• Mandler, nødder, kerner mv. 

• Metan (fra 2011) 

• Mineralsk fosfor i foderfosfat 

• Mineralolieprodukter (benzin, 

dieselolie, fuelolie m.m.) 

• Mineralvand (sodavand, juice 

og lign.) 

• Naturgas 

• Opløsningsmidler der er klorerede 

• PVC og ftalater (blødgøringsmidler) 

• PVC-folie 

• Sand, sten, grus mv. (råstofafgift) 

• Smøreolie (fra 2010) 

• Spil, lotterier, væddemål 

og spilleautomater 

• Spildevand 

• Spiritus 

• Svovl 

• Tinglysning 

• Vand 

• Vin 

• Vækstfremmere og antibiotika 

• Øl 


Miljø- og energiafgifter 

Miljø- og energiafgifter omfatter bl.a. afgift på elektricitet, olie, kul, gas, vand, 

emballage, affald og svovl. 

Mange energiprodukter er belagt med flere afgifter. På olie er der f.eks. energiafgift, 

CO ² -afgift, NOx-afgift, svovlafgift og eventuelt emballageafgift. 

Andre punktafgifter 

De fleste punktafgifter er nationale forbrugsafgifter, som lægges på visse varer og 

opkræves, når varerne enten indføres, fremstilles eller omsættes. 

Punktafgifter omfatter blandt andet afgifter på chokolade- og sukkervarer, vin, 

spiritus, konsum-is, kaffe og te. 

Godtgørelse ved salg til udlandet 

Da punktafgifter er en national afgift på forbrug af varer i Danmark, kan 

virksomheden normalt få godtgjort afgiften ved salg af varer til udlandet. 

Virksomheden kan få godtgjort afgifterne, selvom den ikke er registreret for den 

pågældende punktafgift, og selvom afgiften er betalt i et tidligere omsætningsled. 

For at få godtgjort betalte afgifter, skal virksomheden anmode SKAT om at få 

afgiftsbeløbet udbetalt. Der er ofte en række specifikke betingelser, som skal være 

opfyldt for at få godtgjort afgiftsbeløbene – f.eks. er der ofte krav om, at beløbet skal 

overstige et minimumsbeløb. 

EU-harmoniserede afgifter 

Nogle punktafgifter er EU-harmoniserede. Det betyder, at varerne er 

punktafgiftspligtige i alle EU-lande og er reguleret af fælles EU-regler. 

Der er tale om følgende afgifter: 

• Afgifter på energiprodukter (mineralolieprodukter, naturgas, kul og elektricitet) 

• Afgifter på alkohol og alkoholholdige produkter 

• Afgifter på tobaksvarer. 


Registrering af virksomheder 

Virksomheder, der skal afregne punktafgifter, skal være registreret hos SKAT, hvilket 

sker ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Nogle virksomheder skal 

være registreret for afgifter, mens andre virksomheder frit kan vælge, om de vil 

registreres for afgifter. Virksomheder kan enten være registrerede som oplags havere, 

i nogle tilfælde autoriserede oplagshavere, eller varemodtagere, i nogle tilfælde 

midlertidige varemodtagere. 

Oplagshaver er typisk en virksomhed, som fremstiller, forarbejder eller indfører 

afgiftspligtige varer. I enkelte tilfælde kan mellemhandlere blive registreret som 

oplagshavere. 

Virksomheder, der er registrerede som oplagshavere kan have afgiftspligtige varer 

på lager, uden at afgiften er betalt. Afgiften skal først betales, når varerne udleveres 

til forbrug. Det bevirker, at ved varer, der er udtaget fra lageret i august, skal afgiften 

afregnes til SKAT den 15. september. 

Varemodtagere er en virksomhed, der ikke er registreret som oplagshaver, men 

som modtager afgiftspligtige varer fra udlandet. Der skal betales afgift af varerne, 

når varerne modtages her i landet. For varer modtaget i f.eks. august, betales afgiften 

den 15. september. 

Der gælder særlige regler og krav ved registrering for EU-harmoniserede afgifter, 

ligesom der ikke er helt ens regler i alle afgiftslovene. 


Energiafgifter 

De afgifter, som berører flest virksomheder, er afgifter på brændsler og elektricitet, 

da alle virksomheder i større eller mindre grad har et energiforbrug og derfor betaler 

energiafgifter. 

Ved energiprodukter forstås: 

Brændsler 

• Benzin, dieselolie, fuelolie, gas mv. (mineralolieafgiftsloven) 

• Kulprodukter som stenkul, jordoliekoks, affaldsvarme mv. (kulafgiftsloven) 

• Naturgas (naturgasafgiftsloven). 

Elektricitet 

• Elektricitet (elafgiftsloven). 

De enkelte energiprodukter er belastet med både energi- og CO ² -afgift/energispareafgift 

samt ofte også med svovlafgift, NOx-afgift og i nogle tilfælde metanafgift. 

Satserne for energi- og CO ² -afgifter/energispareafgift på de enkelte energiprodukter 

fremgår af bilag 2 bagerst i vejledningen. Endvidere fremgår afgiftssatserne på svovl 

af bilag 2, afgiftssatserne på NOx af bilag 4 og afgiftssatserne på metan af bilag 7. 

Ifølge gældende lovgivning, ændres afgiftssatserne for hvert år den 1. januar 

for årene 2010-2015. Efter 2015 vil afgiftssatserne blive reguleret ud fra 

nettoprisindekset. 

Afgiften på NOx ændres 1. juli 2012. Som følge af satsændringerne på NOx-afgiften 

ændres satserne for flere brændsler ligeledes 1. juli 2012, idet afgiftsbelastningen 

ved brændstof anvendt til transport bibeholdes. Se bilag 2 og 4. 

Godtgørelse af energiafgifter 

Virksomheder, der er momsregistrerede, kan som regel få godtgjort en del af 

energiafgiften. 

Det er kun få virksomheder, der kan få godtgjort CO ² -afgift/energispareafgift, 

svovlafgift, NOx-afgift og metanafgift. 

De virksomheder, der kan få godtgjort energispareafgift , eller opnå et bundfradrag i 

afgiften, har processer, der er omfattet af bilag 3 bagerst i vejledningen (tung proces). 


Fra 2010 kunne virksomheder, der ikke er omfattet af CO ² -kvoteordningen, 

ikke længere få godtgjort CO ² -afgiften af brændselsforbruget til tung proces. 

Virksomhederne kan i stedet opnå et bundfradrag i CO ² -afgiften 

af brændselsforbruget. 

Virksomheder med tilladelse til udledning af CO ² , kan få godtgjort CO ² -afgiften 

af brændsler anvendt til proces (tung samt let proces). 

Vi har valgt at beskrive reglerne vedrørende godtgørelse af energispareafgift og 

bundfradraget i afsnittet ”Tung proces – delvis godtgørelse af energispareafgift 

og bundfradrag”. 

Hovedbetingelser for godtgørelse 

I afgiftslovene er der fire hovedbetingelser, der skal være opfyldt, for at en 

virksomhed kan få godtgjort energiafgiften: 

1. Energien skal være forbrugt af virksomheden 

2. Momsen på energiforbruget skal normalt være fradragsberettiget 

3. Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof 

4. Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme 

og opvarmning af vand samt komfortkøling. 

Der er stor forskel på, hvad virksomheder kan få godtgjort i afgift. Hvor stor en andel 

af afgiften, virksomheden kan få godtgjort, fremgår af skemaet i bilag 1 bagerst i 

vejledningen. 

1) Energien skal være forbrugt af virksomheden 

Virksomheden kan kun få godtgjort energiafgift, hvis energien kan anses for at 

være forbrugt af virksomheden. 

Energi, som ikke kan anses for at være forbrugt af virksomheden, er f.eks.: 

• Energi indkøbt med henblik på videresalg 

• Energi og varme, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning 

af fast ejendom – se særskilt afsnittet ”Udlejningsvirksomhed”. 

• Energi, der anvendes til fremstilling af varme og kulde, som afsættes. 

2) Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget 

Virksomheden kan få godtgjort energiafgift og i særlige tilfælde CO ² -afgift/ 

energispareafgift i samme omfang, som den enkelte virksomhed har fradrag 

for moms. 

Virksomheder med delvist momsfradrag kan således få godtgjort energiafgifterne 

delvist. 


3) Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof 

Dette gælder alle former for motorbrændstof – også for motorbrændstof 

anvendt til stationære motorer. 

Der er dog helt specielle regler for virksomheder inden for landbrug – herunder 

jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller 

pelsdyravl. Se desuden særskilt afsnit vedrørende motorbrændstof, jf. afsnittet 

”Motorbrændstof”. 

Virksomheder kan desuden få godtgjort afgift af det elforbrug, der anvendes til drift 

af motorer. 

4) Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme 

og opvarmning af vand samt komfortkøling 

Virksomheden kan som hovedregel ikke få godtgjort energiafgift af energiforbrug, 

der anvendes til rumvarme/opvarmning af vand. Dette gælder, uanset om 

energiforbruget er baseret på olie, gas, kul eller elektricitet. 

Der er stor forskel på, om virksomheden anvender brændsler eller elektricitet, når 

det skal fastslås, om energien er anvendt til rumvarme og opvarmning af vand. 

Reglerne for rumvarme og opvarmning af vand er beskrevet i afsnittene om de 

enkelte energiprodukter. 

Virksomheden kan endvidere ikke få godtgjort energiafgift af energiforbrug, som 

af komfortmæssige hensyn anvendes til køling. Dette har været gældende siden 

2010. Også reglerne for komfortkøling er beskrevet i afsnittene om de enkelte 

energiprodukter. 

Undtagelse 

Fra 1. januar 2012 kan momsregistrerede virksomheder, der anvender elektricitet 

til opvarmning af rum og vand samt/eller til komfortkøling, få godtgjort en del 

af elafgiften. 

Den andel, som virksomhederne kan få godtgjort udgør: 

2012 11,8 øre pr. kWh 

2013 12,0 øre pr. kWh 

2014 12,2 øre pr. kWh 

2015 12,5 øre pr. kWh 

Herefter vil beløbet blive reguleret efter udviklingen i nettoprisindekset. 


Opdeling af energiforbrug 

En virksomhed, som anvender elektricitet og brændsler til både rumvarme, opvarmning 

af vand, komfortkøling og proces, skal foretage en opdeling af energiforbruget. 

Energiforbruget skal opdeles i energi, som er anvendt til rumvarme/ 

opvarmning af vand, komfortkøling og proces, idet anvendelsen af energien er 

afgørende ved beregning af, hvilke beløb, virksomheden kan få godtgjort. 

Procesenergi generelt 

Der er primært to betingelser, der skal være opfyldt, for at energi kan betragtes 

som procesenergi. Disse to betingelser er: 

1. Energien er anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring, og 

2. Energien er anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning. 

Endvidere anses blandt andet energi brugt til følgende formål for procesenergi: 

• Opvarmning af malekabiner 

• Opvarmning af trætørrestuer, lokaler til lagring af oste eller spegepølser mv. 

• Opvarmning og varmt vand i staldbygninger 

• Varmt vand til rengøring og sterilisering af tanke og lukkede 

produktionsanlæg, såkaldt CIP-rengøring 

• Varmt vand til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport 

eller salg af varer 

• Opvarmning af særlige rum, hvor der kun lejlighedsvis opholder sig mennesker. 

CO ² -afgift/energispareafgift 

CO ² -afgiften på elektricitet benævnes energispareafgift. Dette trådte i kraft 

1. januar 2010. 

Når virksomheden har foretaget en opdeling mellem rumvarme, opvarmning af 

vand samt komfortkøling og procesenergi, skal der for elektriciteten ske en yderligere 

opdeling af procesenergien i let proces og tung proces. 

For brændsler skal der ikke foretages en yderligere opdeling. Der skal dog tages 

stilling til om procesenergien er anvendt til en proces omfattet af CO ² -kvoteloven 

eller bilaget til CO ² -afgiftsloven. 


Let proces – som hovedregel ingen godtgørelse 

af CO ² -afgift/energispareafgift 

Hvis virksomhedens produktion er let proces, kan virksomheden få godtgjort en 

andel af energiafgiften, men ikke energispareafgiften på elektricitet. 

Hvis virksomhedens produktion sker ved hjælp af brændsler, og virksomhedens 

proces ikke er omfattet af lov om CO ² -kvoter, og virksomheden ikke har processer 

nævnt i bilag til CO ² -afgiftsloven, kan virksomheden få godtgjort en andel af 

energiafgiften, men ikke CO ² -afgiften. 

Tung proces – delvis godtgørelse af 

energispareafgift og bundfradrag 

Generelt er begrebet ”tung proces” kun gældende for elektricitet. For brændsler er 

begrebet afskaffet. Man taler i stedet om CO ² -kvoteomfattet eller ikke-kvoteomfattet 

brændselsforbrug. 

Kun energi forbrugt til de processer, som direkte er nævnt i bilag 1 til CO ² - 

afgiftsloven (proceslisten), kan betragtes som tung proces. Se proceslisten 

i bilag 3 bagerst i vejledningen. 

Virksomheder med tung proces kan have mulighed for at få godtgjort energispareafgift 

af elforbruget samt få et bundfradrag i betalingen af CO ² -afgift på brændsler. 

Elektricitet 

Virksomheder, der anvender elektricitet til formål omfattet af proceslisten, 

kan få godtgjort både elafgiften efter de almindelige regler, og 57,3 % af 

energispareafgiften af elforbruget til tung proces. 

Før 2010 kunne virksomhederne få godtgjort 61/86 af energispareafgiften af 

elforbruget til tung proces. 

Brændsler 

Virksomheder, der anvender brændsler til formål omfattet af proceslisten, kan få 

godtgjort en væsentlig del af energiafgifterne og samtidig opnå et bundfradrag i 

betaling af CO ² -afgift på energiforbruget af brændsler. Se oversigt i bilag 1 

bagerst i vejledningen. 


Før 2010 kunne virksomhederne får godtgjort 13/18 af CO ² -afgiften af 

brændselsforbruget til tung proces. 

Virksomheder omfattet af CO ² -kvoteloven kan få godtgjort hele CO ² -afgiften 

af brændselsforbruget. Dette gælder også brændsler anvendt til let proces. 

Bundfradraget beregnes på baggrund af virksomhedens gennemsnitlige 

energi forbrug og afgiftsbetaling af brændsler til tung proces i årene 2003 til 

2007, alternativt udelukkende på baggrund af 2007, hvis dette er til fordel for 

virksomheden. Bundfradraget fastlåses på et bestemt niveau. Bundfradraget kan dog 

ikke overstige afgiften i et kalenderår, og bundfradraget kan heller ikke overføres til 

et andet kalenderår. 

Virksomheden kan endvidere få godtgjort CO ² -afgiften af varme, der leveres fra en 

produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO ² , jf. afsnittet ”CO ² -kvoter”. 

Der kan ikke opnås bundfradrag i betalingen af CO ² -afgift for denne varme. 

Tung proces – proceslisten 

For de processer, der er omfattet af proceslisten, påbegyndes den tunge proces 

generelt ved modtagelse af råvarerne og slutter på det tidspunkt, hvor produktet 

ikke længere undergår en forandring. De nærmere bestemmelser for de enkelte 

produkter er beskrevet under de respektive punkter i proceslisten, jf. bilag 3. 

Virksomheden skal foretage en måling af procesenergi anvendt til tung proces. 

Virksomheder, der anvender elektricitet, men ikke har processer, der er direkte 

nævnt i bilaget til CO ² -afgiftsloven (proceslisten), men som har energiintensive 

produktionsprocesser, har mulighed for at blive optaget på proceslisten og således 

blive betragtet som en energitung virksomhed. Hvorvidt en virksomhed har en 

energiintensiv produktionsproces, vurderes ud fra virksomhedens økonomiske 

belastning af CO ² -afgiften/energispareafgiften. 

For at en virksomheds produktionsproces kan optages på proceslisten, skal 

virksomhedens samlede belastning af en gennemsnitlig CO ² -afgift på 50 kr. pr. ton 

mindst udgøre 3 % af værditilvæksten og mindst udgøre 1 % af omsætningen i en 

relevant produktionsenhed. 

Virksomheder, der optages på proceslisten kan kun opnå godtgørelse af 

energispareafgift på elektricitet – ikke CO ² -afgift – på brændsler. 


Ud over gartnerier er der ca. 300-400 virksomheder i Danmark, som har de 

processer, der er beskrevet i proceslisten til CO ² -afgiftsloven. Virksomhederne 

er således omfattet af reglerne om tung proces. 

Endvidere er der en række virksomheder, hvor en mindre del af produktionen er 

omfattet af beskrivelsen i proceslisten til CO ² -afgiftsloven. Disse virksomheder kan 

få godtgjort energispareafgift eller opnå bundfradrag på forbruget til denne del af 

processen. Det er dog en betingelse, at energiforbruget til denne proces måles. 

Særlige processer 

Mineralogiske samt metallurgiske processer, 

elektrolyse og kemisk reduktion 

Elektricitet og brændsler anvendt til opvarmning ved produktion i følgende særlige 

energiintensive processer er ikke omfattet af den reduktion i afgiftsgodtgørelsen, 

som fra 2010 blev indført for anden procesenergi: 

• Energi, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse 

• Energi, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer 

• Energi, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. 

Dette bevirker, at virksomheder kan få godtgjort hele energiafgiften af brændsler 

anvendt til de nævnte processer. 

De lempeligere regler er beskrevet i afsnittene om de enkelte energiprodukter. 

Det er en betingelse, at energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet 

af bilaget til CO ² -afgiftsloven (proceslisten), se bilag 3 bagerst i vejledningen. 

I hvilket omfang virksomheder kan få godtgjort energi- og CO ² -afgift/ 

energispareafgift fremgår af bilag 1. 

Ved kemisk reduktion forstås elektronoptagelse, der sker som et led i 

produktionsprocessen (pkt. 23 på proceslisten). Ved elektrolyse udskilles stoffer ved 

hjælp af elektricitet, f.eks. ved aluminiumsfremstilling (f.eks. pkt. 23 på proceslisten). 

Ved metallurgiske processer forstås opvarmning af metaller, hvor der sker en 

forandring af metallets indre fysiske struktur (pkt. 30 på proceslisten). 

Mineralogiske processer omfatter fremstilling af følgende produkter 

(pkt. 10, 11a og b, 12, 13, 29 og 30 på proceslisten): 

• Planglas 

• Formning og forarbejdning af planglas 


• Flasker, drikkeglas mv. 

• Glasfibre 

• Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 

• Keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande 

• Sanitetsartikler 

• Keramiske isolatorer og isoleringsdele 

• Andre keramiske produkter til teknisk brug 

• Andre keramiske produkter 

• Ildfaste keramiske produkter 

• Keramiske teglsten og gulvfliser 

• Mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler 

• Cement 

• Kalk 

• Gips 

• Byggematerialer af beton 

• Mørtel 

• Fibercement 

• Andre beton-, gips- og cementprodukter 

• Tilhugning og forarbejdning af pyntesten og sten til bygge- og anlægsvirksomhed 

• Slibemidler 

• Andre ikke-metalholdige produkter. 

Landbrug og væksthuse 

Elektricitet og brændsler anvendt til aktiviteter inden for landbrug og væksthuse, 

behandles ligeledes efter lempeligere regler fra 2010. Også disse lempeligere regler 

er beskrevet i afsnittene om de enkelte energiprodukter. 

Virksomhed omfattet af lov om CO ² -kvoter 

Virksomheder omfattet af lov om CO ² -kvoter, jf. afsnittet ”CO ² -kvoter”, kan få 

godtgjort CO ² -afgiften af brændselsforbruget anvendt i produktionsenheder med 

tilladelse til udledning af CO ² . De kvoteomfattede virksomheder skal fortsat betale 

CO ² -afgift af energiforbruget til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. 



Elektricitet 

Afgiften på elektricitet (elafgiften) består af energiafgift, elsparebidrag og 

eldistributionsbidrag. Fra 2011 er der desuden indført en tillægsafgift. 

Derudover er elektricitet belagt med energispareafgift (tidligere CO ² -afgift). 

Virksomhedens forbrug af elektricitet er som udgangspunkt procesenergi 

(let proces). Virksomheden kan derfor som hovedregel få godtgjort det meste af 

elafgiften, medmindre elektriciteten er anvendt til rumvarme og opvarmning 

af vand i f.eks. elradiatorer, elvandvarmere, eller anvendt til komfortkøling. 

Virksomheder kan normalt ikke få godtgjort energispareafgiften (tidligere 

CO ² -afgiften). 

Elektricitet til belysning, drift af maskiner, 

edb-udstyr og ventilation 

Virksomheden kan som hovedregel få godtgjort: 

• Elafgiften (inklusiv energisparebidrag) 

• 75 % af eldistributionsbidraget på 4 øre pr. kWh, dvs. 3 øre pr. kWh 

• Tillægsafgiften. 

I perioden 2010 til 2015 nedsættes den andel af afgiften på elektricitet, som 

virksomheden kan få godtgjort med følgende: 

2010 1,6 øre pr. kWh 

2011 1,6 øre pr. kWh 

2012 3,0 øre pr. kWh 

2013 3,5 øre pr. kWh 

2014 3,5 øre pr. kWh 

2015 3,6 øre pr. kWh 

Herefter vil beløbet blive reguleret efter udviklingen i nettoprisindekset. 

Se bilag 1 og 2 bagerst i vejledningen. 


Procesenergi er f.eks.: 

• Drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg 

• Belysning og edb-udstyr 

• Pumper og motorer 

• Ventilation i virksomhedens lokaler (dog ikke komfortkøling fra 2010) 

• Energi anvendt til pumper og ventilatorer i forbindelse med levering af varme og kulde. 

Se de enkelte afgiftssatser i bilag 2 bagerst i vejledningen. 

Konteringsbilag 

PwC har udarbejdet et regneark, hvor virksomheder ved at indtaste elforbrug i kWh 

samt fakturabeløb kan få oplyst, hvilket afgiftsbeløb virksomheden kan få godtgjort. 

Regnearket kan rekvireres ved henvendelse til en af kontaktpersonerne nævnt bagerst i 

denne vejledning. 

Elektricitet til særlige processer 

Nedsættelsen af godtgørelsen, som blev indført i 2010, gælder ikke for elforbrug, 

der anvendes til følgende processer: 

• Elektricitet, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse 

• Elektricitet, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer 

• Elektricitet, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. 

Ved ovenstående processer kan virksomheden således få godtgjort elafgiften fuldt ud. 

Det er som tidligere nævnt en betingelse, at energiforbruget anvendes direkte til processer 

omfattet af bilaget til CO ² -afgiftsloven (proceslisten), se bilag 3 bagerst i vejledningen. 

Nedsættelsen af godtgørelsen gælder endvidere ikke for forbrug af elektricitet til 

processer inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, 

dambrug eller pelsdyravl samt energiforbruget i væksthuse. Ved disse processer kan 

virksomheden således også få godtgjort elafgiften fuldt ud. 

Virksomheden kan dog stadig ikke få godtgjort 1 øre pr. kWh af eldistributionsbidraget 

på el-forbrug under 15 mio. kWh pr. år. 


Elektricitet til rumvarme, opvarmning 

af vand og komfortkøling 

Virksomheden kan ikke få godtgjort elafgiften efter de almindelige regler for 

procesenergi vedrørende elektricitet, der anvendes 

• til fremstilling af varmt vand i vandvarmere og varmepumper, og 

• i elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, 

varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning, og/eller 

• til fremstilling af komfortkøling. 

Undtaget er dog virksomhedens forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der 

midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov. 

Fra 1. januar 2012 kan virksomheder få godtgjort en mindre andel af afgiften på 

elektricitet, der anvendes til opvarmning af rum og vand samt/eller komfortkøling. 

Den del, som virksomheden kan få godtgjort udgør: 

2012 11,8 øre pr. kWh 

2013 12,0 øre pr. kWh 

2014 12,2 øre pr. kWh 

2015 12,5 øre pr. kWh 

Herefter reguleres satserne efter nettoprisindekset. 

I visse specifikke tilfælde har virksomheden mulighed for få godtgjort energi afgiften af 

elektricitet, når varme og varmt vand anvendes til fremstilling af varer eller til rengøring. 

Elektricitet til varmetæpper eller airconditionanlæg 

Virksomhedens opvarmning af indgangspartier i f.eks. forretninger og portsluser til 

lagerlokaler med luftvarme – såkaldte varmetæpper – anses for rumopvarmning, 

og virksomheden kan ikke få godtgjort energiafgiften efter de almindelige regler 

for procesenergi af elektricitet anvendt hertil. 

Virksomheden kan ligeledes ikke få godtgjort energiafgiften af elektricitet, som 

anvendes til nedkøling i f.eks. klimaanlæg eller airconditionanlæg, når nedkølingen 

sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Se dog ovenfor. 


Elektricitet til hårde hvidevarer mv. 

Virksomheden kan efter reglerne om let proces få godtgjort afgift af elektricitet, 

der er brugt til drift af elapparater og hårde hvidevarer, f.eks. almindelige vaske- 

og opvaskemaskiner og til opvarmning af vand, hvis varmelegemet er en integreret 

del af vaske- eller opvaskemaskinen. 

Elforbrug over 15 mio. kWh pr. år 

Virksomheden kan få godtgjort 75 % af eldistributionsbidraget på 4 øre pr. kWh, 

dvs. 3 øre pr. kWh for elforbrug på op til 15 mio. kWh. 

Hvis virksomhedens samlede forbrug af elektricitet overstiger 15 mio. kWh om året, 

kan virksomheden også få godtgjort den sidste øre af eldistributionsbidraget for 

den del af elforbruget, der overstiger 15 mio. kWh om året. Det samlede elforbrug 

omfatter både elektricitet anvendt til proces og rumvarme, opvarmning af vand 

samt komfortkøling. 

Måling af elektricitet 

Hvis virksomheden anvender elektricitet til både rumvarme, opvarmning af 

vand, komforkøling og proces, skal virksomheden, for at få godtgjort elafgiften af 

elforbruget til proces, som udgangspunkt måle sit forbrug af elektricitet enten til 

• proces eller 

• rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. 

Ved en manglende måling, er virksomheden ikke berettiget til at få godtgjort 

el afgiften eller kan kun få godtgjort en mindre del af elafgiften. 

Hovedreglen 

Elektricitet er som hovedregel anvendt til procesformål, medmindre elektriciteten 

er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. 

Afgift af elforbrug anvendt til rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling, 

kan virksomheden ikke få godtgjort. Fra 1. januar 2012 kan virksomheder dog som 

noget nyt få godtgjort afgift af elforbruget til rumvarme, opvarmning af vand og/ 

eller komfortkøling med en reduceret sats. Virksomheder med et blandet forbrug af 

elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling og som 

ikke foretager måling af elforbruget, kan ved hjælp af standardsatser beregne det 

afgiftsbeløb, virksomheden ikke kan få godtgjort. Denne løsning giver dog ikke en 

optimal godtgørelse af afgifter, hvorfor vi anbefaler, at disse standardsatser anvendes 

så lidt som muligt. 


Standardsatser – undtagelser til hovedreglen 

Virksomheder, som undlader at opsætte målere, skal i stedet vælge at opgøre 

afgiften af elforbruget til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling 

efter standardsatser. 

Der er fire mulige standardsatser til at opgøre den mængde elektricitet, 

hvoraf virksomheden ikke kan få godtgjort afgifterne: 

1. Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m² pr. måned (omfatter ikke forbruget af 

varmt vand) – dækker både rumvarme og komfortkøling 

2. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1 

og omregnet til kWh 

3. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned – dækker både 

rumvarme og komfortkøling 

4. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid– dækker 

både rumvarme og komfortkøling. 

Eksempel efter punkt 1 (2011-satser) 

Betalt elafgift (100.000 kWh x 73,0 øre) = 73.000 kr. 

Eldistributionsbidrag og tillægsafgift (1 øre og 1,6 øre pr. kWh) = ÷ 2.600 kr. 

Fradrag for rumvarme (100 m2 x 10 kr. x 12 mdr.) = ÷12.000 kr. 

Afgift virksomheden kan få godtgjort = 58.400 kr. 

Eksempel efter punkt 3 (2012-satser) 

Betalt elafgift (100.000 kWh x 74,2 øre) = 74.200 kr. 

Eldistributionsbidrag og tillægsafgift (1 øre og 3 øre pr. kWh) = ÷ 4.000 kr. 

Fradrag for rumvarme 

(2000 Watt¹ x 350 timer x 12 mdr. x 70,2 øre pr. kWh) = ÷ 5.897 kr. 

Tillæg for rumvarme 

(2000 Watt¹ x 350 timer x 12 mdr. x 11,8 øre pr. kWh) = 991 kr. 

Afgift virksomheden kan få godtgjort = 65.294 kr. 

I ovenstående eksempel er ikke medtaget energispareafgift, da virksomheder 

almindeligvis ikke kan få godtgjort denne. 

Det vil ofte koste op til tre gange så meget at anvende metode 1-3 i forhold til, 

hvis virksomheden vælger at måle forbruget. 

1 Effekt. 


Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder 

Virksomheder, der har anvendt ovennævnte standardsatser til at opgøre den andel af 

forbruget af elektricitet, virksomheden ikke kan få godtgjort, har mulighed for efterfølgende 

at opsætte målere og anvende et års måleresultat for de tre fore gående år. 

Der er dog følgende betingelser for, at en regulering kan finde sted: 

• Regulering kan kun ske med tilladelse fra SKAT 

• Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, 

hvori der først foretages korrekt måling 

• Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 

12 måneders varighed 

• Reguleringsbeløbet skal overstige 10.000 kr. – dvs. kun beløb over 10.000 kr. 

udbetales 

• Reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor 

• Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den 

pågældende 12-måneders periode 

• Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede. 

Liberale erhverv – specielle regler 

Uanset at forbruget af elektricitet vedrører virksomhedens omsætning af 

momspligtige ydelser, kan følgende virksomheder (liberale erhverv m.fl.) 

ikke få godtgjort energiafgiften af elektricitet: 

• Advokater 

• Arkitekter 

• Bureauer (dog ikke rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration) 

• Forlystelser, herunder teater- og biografforestillinger 

• Landinspektører 

• Mæglere 

• Reklamevirksomheder 

• Revisorer 

• Rådgivende ingeniører. 

Hvis virksomheden både har ovenstående aktiviteter og har andre momspligtige 

aktiviteter, kan virksomheden få godtgjort en del af elafgiften. Der skal derfor ske 

en fordeling af forbruget af elektricitet. 

Hvis virksomheden ikke har foretaget en fordeling af forbruget ud fra måling, 

kan en fordeling som udgangspunkt ske ud fra omsætningen. 

Fra 1. januar 2012 kan liberale erhverv dog få godtgjort en del af den elektricitet, 

der anvendes til opvarmning af vand, rumvarme og komfortkøling. 


Den del, som virksomhederne kan få godtgjort, udgør: 

2012 11,8 øre pr. kWh 

2013 12,0 øre pr. kWh 

2014 12,2 øre pr. kWh 

2015 12,5 øre pr. kWh 

Herefter reguleres satserne efter nettoprisindekset. 

Udlejningsvirksomhed 

Virksomheder, der udlejer fast ejendom, kan ikke få godtgjort afgifter af f.eks. 

elektricitet og vand, som forbruges af lejerne. 

Det er den virksomhed, der forbruger vand og energi, der kan få godtgjort afgiften. 

Det er derfor lejer, der i givet fald kan få godtgjort afgifter. 

Virksomheder, der som led i erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom leverer 

elektricitet, vand og varme, skal mindst én gang årligt udfærdige en specifikation 

af afgifterne til lejeren. 

Det er herefter forholdet ved lejer, der er afgørende for, om lejer kan få godtgjort 

afgifter helt eller delvist. 

Fakturering af elektricitet og vand direkte fra forsyningsvirksomhed 

Hvis lejeren modtager en faktura på sit el- og vandforbrug direkte fra 

forsyningsvirksomheden, gælder de almindelige regler for godtgørelse af 

energiafgifter. 

Elektricitet og vand opkrævet via huslejen 

Hvis lejer bliver opkrævet betaling for elektricitet og vand via huslejen, kan lejer 

anvende den specifikationen af afgiftsbeløbene, som udlejer har fremsendt. 

Udlejers godtgørelse 

Hvis udlejer er frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom, kan 

udlejer få godtgjort el- og vandafgift for den del af forbruget på fællesarealer 

– f.eks. trappeopgange og p-plads – hvor udlejer afholder udgiften. Det er en 

betingelse, at udlejer ikke har viderefaktureret udgiften. 

Feriehoteller, feriecentre, hoteller, moteller, idrætshaller, svømmehaller, 

udstillingshaller, forsamlingshuse og medborgerhuse, som har forbrugt elektricitet 

og vand i forbindelse med momspligtig udlejning, kan få godtgjort el- og vandafgifter 

efter de almindelige regler. 



Brændsler – olie, kul og gas 

For brændsler som olie, kul og gas, betragtes energien som udgangspunkt for anvendt 

til rumvarme og opvarmning af vand. Kun hvis anvendelsen er direkte beskrevet 

i loven som procesenergi, kan virksomheden få godtgjort energiafgiften. 

Der sker derved en begrænsning i adgangen til at få godtgjort afgifter, idet 

virksomheden ikke kan få godtgjort afgiften på energi, der direkte eller indirekte 

anvendes til rumvarme/opvarmning af vand eller varme, der leveres fra 

virksomheden. 

Endvidere kan virksomheden ikke få godtgjort energiafgiften af brændsler, 

der direkte eller indirekte er anvendt til komfortkøling. 

Brændsler til proces 

Virksomheden kan helt eller delvist få godtgjort energiafgiften af brændsler, 

der anvendes til procesformål. 

Hvis følgende betingelser er opfyldt, kan energi betragtes som anvendt 

til procesformål: 

• Energien er anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring, og 

• Energien er anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning. 

Endvidere anses blandt andet energi brugt til følgende formål for procesenergi: 

• Produktion af varer 

• Opvarmning af malekabiner og andre lignende procesanlæg 

• Opvarmning og varmt vand i staldbygninger 

• Varmt vand til rengøring og sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, 

såkaldt CIP-rengøring 

• Varmt vand til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller 

salg af varer 

• Opvarmning af særlige rum, hvor der kun lejlighedsvis opholder sig mennesker 

• Nedkøling af rum, hvor nedkølingen ikke sker af komfortmæssige hensyn. 

Dog nedsættes den del af energiafgiften, som virksomheden kan få godtgjort, 

med 7,8 % i 2010, 7,7 % i 2011, 13,1 % i 2012 og 14,8 % i 2013. Se endvidere bilag 

1 bagerst i vejledningen. Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort 

CO ² -afgift. 

Som nævnt ovenfor, kan virksomheden som udgangspunkt ikke få godtgjort afgiften 

på brændsler, der er anvendt til fremstilling af varme og varmt vand. Hvis en række 


specifikke forhold er opfyldt, behandles energien til f.eks. rengøring dog som 

anvendt til proces, og virksomheden kan få godtgjort energiafgift. 

Brændsler til særlige processer 

Der sker ikke nedsættelse af det beløb, som virksomheden kan få godtgjort for 

følgende processer: 

• Brændsler, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse 

• Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer 

• Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. 

Ved ovenstående processer kan virksomheden således få godtgjort energiafgiften 

fuldt ud. Det er som tidligere nævnt en betingelse, at energiforbruget anvendes 

direkte til processer omfattet af bilag 1 til CO ² -afgiftsloven (proceslisten), se bilag 3 

bagerst i vejledningen. 

Landbrug og gartneri 

Nedsættelsen af godtgørelsen i forbindelse med procesformål gælder endvidere 

ikke for forbrug af brændsler til processer inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, 

frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl samt energiforbrug i væksthuse. 

For energiforbrug i landbrug nedsættes godtgørelsen af energiafgiften med 1,8 %. 

Der gælder andre særlige regler for brændsler, anvendt til opvarmning af væksthuse 

omfattet af bilag 1 til CO ² -afgiftsloven (proceslisten), jf. punkt 1 i bilag 3 bagerst 

i vejledningen. For dette forbrug skal der betales en energiafgift svarende til EUs 

minimumsafgifter for hver type brændsel, jf. bilag 5. 


Brændsler til rumvarme, opvarmning 

af vand og komfortkøling 

Ved rumvarme forstås energi, som virksomheden anvender til at opvarme lokaler, 

der anvendes til: 

• Produktion 

• Lager 

• Salg 

• Kontorer 

• Pakkerier. 

Ved opvarmning af vand forstås i denne forbindelse vand, som virksomheden sælger 

eller f.eks. bruger til: 

• Rengøring af lokaler og produktionsanlæg 

• Bad 

• Opvask 

• Vask af hænder. 

Ved komfortkøling forstås f.eks. klimaanlæg eller airconditionanlæg, hvor kølingen 

sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. 

Måling af energi fra brændsler 

Hvis hele energiforbruget ikke anvendes til procesformål, skal virksomheden som 

udgangspunkt måle sit energiforbrug til procesformål, for at få godtgjort energiafgiften 

af energiforbruget til procesformål. Dette er tilfældet, hvis virksomheden anvender 

brændsler i anlæg, som fremstiller varme, der anvendes til både 

• proces og 

• rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. 

Ved en manglende måling, vil virksomheden som hovedregel ikke være berettiget 

til at få godtgjort energiafgifterne. 

Der er dog en række undtagelser, hvor virksomheden kan undgå at opsætte målere 

og i stedet vælge at opgøre afgifter af energiforbruget til rumvarme eller opvarmning 

af vand samt komfortkøling efter standardsatser. 

Hovedreglen – måling til proces 

I relation til brændsler som olie, kul og gas betragtes energien som udgangspunkt 

for anvendt til rumvarme/opvarmning af vand. Virksomheden skal derfor som 

hovedregel måle energiforbruget af brændsler, som er anvendt til procesformål. 

Virksomheden skal således måle det energiforbrug, hvorpå virksomheden kan 

få godtgjort afgifter. 


Standardsatser – undtagelser til hovedreglen 

Der er dog en række undtagelser til hovedreglen om måling af energiforbruget 

anvendt til procesformål. 

Virksomheden kan undlade at opsætte målere og i stedet vælge at opgøre afgiften 

af forbruget til rumvarme eller varmt vand efter standardsatser: 

• Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m² pr. måned (omfatter ikke energiforbruget 

til opvarmning af vand) 

• Forbruget af varmt vand kan skønnes, når forbruget til varmt vand er under 

50 GJ pr. år. Forbruget kan som udgangspunkt fastsættes til 0,2 GJ varmt 

vand pr. ansat pr. måned. Hvis det varme vand også bruges til badning, 

skal der regnes med et større forbrug. 

Endvidere kan virksomheden ikke få godtgjort afgift på energi, der anvendes til 

komfortkøling. Hvis virksomheden ikke måler energiforbruget til proces eller 

komfort køling, kan virksomheden beregne det beløb, som godtgørelsen skal 

reduceres med, som er en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned. Beløbet dækker både 

rumvarme og komfortkøling. 

Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder 

Virksomheder, der ikke tidligere har målt det godtgørelsesberettigede energiforbrug, 

har mulighed for at opsætte målere og anvende ét års måleresultat for de tre 

foregående år regnet fra det tidspunkt, hvor der sker en korrekt direkte måling. 

Der er dog følgende betingelser for, at en regulering kan finde sted: 

• Regulering kan kun ske med tilladelse fra SKAT 

• Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den 

afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling 

• Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 

12 måneders varighed 

• Reguleringsbeløbet skal overstige 10.000 kr. – dvs. kun beløb over 

10.000 kr. udbetales 

• Reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor 

• Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den 

pågældende 12-måneders periode 

• Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede. 


Særregel for fordeling 

Der kan ses bort fra hovedreglen om måling af energiforbruget til procesformål, hvis 

• anlægget har en fremløbstemperatur på over 90° C 

(hedtvandsanlæg og dampanlæg), 

• energiforbrug på andre anlæg til rumvarme og varmt vand samt kulde, som ikke 

kan godtgøres, udgør under 10 % af den samlede fremstillede mængde energi, 

og hvis 

• energiforbrug på andre anlæg til rumvarme og opvarmning af vand samt 

produktion af kulde, som ikke kan godtgøres, udgør mindre end 200 GJ årligt, 

og energiforbruget kan sandsynliggøres. 

Der gælder helt særlige regler for opgørelse af energiforbruget i disse anlæg, som ikke 

beskrives i denne vejledning. 



Motorbrændstof 

Virksomheden kan som hovedregel ikke få godtgjort energiafgift og CO ² -afgift 

af olie, LPG-gas og naturgas, der anvendes som motorbrændstof. 

Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ikke ydes godtgørelse, 

er drift af: 

• Registrerede motorkøretøjer, f.eks. person-, vare- og lastbiler 

• Stationære motorer, f.eks. kølemaskiner 

• Entreprenørmateriel mv. 

• Trucks 

• Motorkompressorer. 

Trucks 

Virksomheden kan ikke få godtgjort afgifter på motorbrændstof, som anvendes 

i trucks. Virksomheden kan dog få godtgjort elafgift for forbrug af elektricitet 

i eldrevne trucks efter de almindelige regler. 

Landbrug 

Virksomheder, der har momspligtige aktiviteter inden for landbrug, herunder 

jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller 

pelsdyravl er omfattet af specielle regler. 

Disse virksomheder kan få godtgjort energiafgiften på motorbrændstof efter reglerne 

for særlige processer. Virksomheder inden for landbrugssektoren kan dog ikke få 

godtgjort afgifter på motorbrændstof, der anvendes i registrerede køretøjer, f.eks. 

personbiler og lastbiler. Ligesom virksomhederne ikke kan få godtgjort CO ² -afgift 

af energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. 


Afgift på affald 

Afgift på affald kan deles op i følgende: 

• forbrænding af affald og 

• deponering af affald. 

Forbrænding af affald 

Da brændbart affald i dag ikke betragtes som affald, men i stedet som et brændsel, 

har man politisk valgt, at afgiften på brændsler og brændbart affald stort set skal 

være på niveau. 

Beskatningen på brændbart affald er opdelt i to afgifter: 

• Affaldsvarmeafgift – afgift på den mængde varme, der leveres fra anlægget, 

og den varme, som virksomheden selv anvender til rumvarme og varmt vand 

• Tillægsafgift – der skal betales en tillægsafgift på 26,50 kr. pr. GJ produceret varme 

jf. bilag 2. Afgiften beregnes ikke på samme måde som affaldsvarmeafgiften, men 

i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald. 

Affaldsvarmeafgift 

Varme produceret ved forbrænding af affald pålægges affaldsvarmeafgift. Der er 

således tale om en afgift på den leverede eller udnyttede varme. Afgiftssatserne 

ændres hvert år, jf. bilag 2. 

Under visse forudsætninger er følgende affald fritaget for affaldsvarmeafgift: 

• Biomasseaffald 

• Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald. 

Virksomheder, der anvender varme til procesformål, kan få godtgjort affaldsvarmeafgiften 

efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af 

brændsler, se afsnittene ”Brændsler til proces” og ”Brændsler til særlige processer”. 

Tillægsafgift 

Tillægsafgiften blev indført i 2010 og skal erstatte affaldsafgiften (som er afskaffet 

fra 1. januar 2010) på 330 kr. pr ton brændbart affald. Tillægsafgiften er en afgift 

på den brændværdi, der er i affaldet og skal betales uanset om energien udnyttes eller ej. 


Energiindholdet i affaldet er således afgørende for, hvor meget der skal betales i 

afgift. Dette betyder, at afgiften er høj for affald med højt energiindhold (f.eks. 

plast og papir), og lav for affald med lavt energiindhold (f.eks. spildevandsslam). 

Den effektive afgiftssats er dog 26,50 kr. pr. GJ produceret varme. Afgiftssatsen 

reguleres ikke, se bilag 2 bagerst i vejledningen. 

Følgende affald er under visse forudsætninger fritaget for tillægsafgift: 


• Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald 

• Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning 

• Farligt affald, dog kun i perioden 2010-2014. 

Visse virksomheder, der anvender varme til procesformål og som indgår en aftale 

med varmeproducenten, kan få godtgjort tillægsafgiften efter de almindelige regler 

for godtgørelse af energiafgift af brændsler, se afsnittene ”Brændsler til proces” 

og ”Brændsler til særlige processer”. 

CO ² -afgift 

Der skal betales CO ² -afgift af ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel. 

Afgiftssatserne ændres hvert år, jf. bilag 2. 

Følgende affald er under visse forudsætninger fritaget for CO ² -afgift: 


• Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald 

• Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning 

• Farligt affald, dog kun i perioden 2010-2014 

• Affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på mindre end 1 %. 

Deponering af affald 

Ved deponering af affald skal der betales en afgift på 475 kr. pr. ton affald. 

Ved deponering af farligt affald skal der betales en afgift på 160 kr. pr. ton affald fra 

2012-2014. Herefter udgør afgiften ligeledes 475 kr. pr. ton affald. 

Ovenstående afgifter ved deponering af affald, gælder ligeledes for affald, der 

deponeres med henblik på senere forbrænding. 

Der skal desuden ofte beregnes svovlafgift ved forbrænding af affald, jf. afsnittet 

”Svovlafgift”. 


Svovlafgift 

Der er svovlafgift på kul- og mineralolieprodukter med et svovlindhold på over 

0,05 %. Endvidere skal der betales svovlafgift af halm, træpiller med et svovlholdigt 

bindemiddel, affald og andre svovlholdige brændsler, der har et svovlindhold på over 

0,05 % og som indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW. 

Afgiftssatsen afhænger af produktet og kan beregnes efter produktets vægt, 

indholdet af svovl i brændslet eller af den mængde svovl, der rent faktisk udledes 

ved forbrænding af produktet. Se bilag 2 bagerst i vejledningen. 

Virksomheden kan normalt ikke få godtgjort svovlafgiften. Hvis der sker binding 

af svovl, kan virksomheden dog få godtgjort en del af svovlafgiften. 

Virksomheder, der forbruger kulprodukter til energitunge processer, kan i visse 

tilfælde opnå et særligt bundfradrag ved beregning af svovlafgiften. 


NOx -afgift (kvælstofoxider) 

I 2010 blev der indført NOx-afgift på brændsler, hvor der ved forbrænding sker 

udledning af NO ² -ækvivalenter til luften. Størstedelen af udledningerne af kvælstofoxider 

kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer, afbrænding af biomasse og 

fra en række forskellige produktionsprocesser. 

Virksomheder, der udvinder eller fremstiller kvælstofholdige produkter, f.eks. 

olieprodukter eller leverer naturgas, skal registreres hos SKAT. Disse virksomheder 

skal betale en kvælstofafgift, der er afhængig af typen af det pågældende produkt. 

Visse energi- og affaldsanlæg samt industrianlæg med en indfyret effekt på mere end 

30 MW, der forbrænder kvælstofholdige produkter, skal registres hos SKAT. Disse 

virksomheder skal foretage måling af udledte NO ² -ækvivalenter til luften og betale 

en afgift på 5.200 kr. pr. ton i perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012, fra 1. juli 

2012 til 31. december 2012 udgør NOx-afgiften 25.000 kr. pr. ton. Afgiften stiger 

frem til år 2015, hvor beløbet vil udgøre 26.400 kr. pr. ton. 

Hvis udledningsvirksomheder ikke foretager måling af den udledte mængde NOx, 

betaler den som leverer energiproduktet NOx-afgiften ud fra standardsatser, 

jf. oversigt i bilag 4. 

Virksomheden kan normalt ikke få godtgjort NOx-afgiften. Virksomheder, der 

igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag foretager en reduktion af 

udledningen af NO ² -ækvivalenter til luften, kan dog anmode om at få godtgjort 

en del af NOx-afgiften. Endvidere er der i særlige tilfælde mulighed for at opnå et 

bundfradrag i betalingen af afgiften. 


Metanafgift 

Fra 1. januar 2011 skal der betales metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes 

som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg. Afgiften er bl.a. relevant for 

kraftvarmeværker. Der er tale om en afgift på uforbrændt metan, som udledes til 

luften. Gasturbiner anses ikke for at være stempelmotorer, hvorfor gasturbineanlæg 

ikke berøres af afgiften. For naturgas udgør afgiften 6,2 øre pr. Nm³, og for 

biogas udgør afgiften 1,1 øre pr. GJ (2012-satser). 

Det er under visse forudsætninger muligt for værkerne at få godtgjort en andel af den 

betalte metanafgift, såfremt værkets faktiske emission af uforbrændt metan, ligger 

under de standarder, som er fastsat i lovgivningen. 

Metanafgift af naturgas opkræves af leverandøren af naturgas, medmindre 

virksomheden er forbrugsregistreret, i så fald skal virksomheden selv afregne 

metanafgiften. 

Virksomheder, der anvender biogas, skal registreres hos SKAT og afregne afgift. 

Afgiften stiger de kommende år, jf. bilag 7. 


Overskudsvarme 

Virksomheden skal betale afgift af overskudsvarme, hvis virksomheden ved særlige 

installationer udnytter overskudsvarme fra procesformål til rumvarme eller 

opvarmning af vand eller komfortkøling. Det gælder f.eks. varme og varmt vand 

fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning 

eller opvarmning af vand. 

Virksomheden skal dog ikke betale afgift af overskudsvarme, som stammer fra 

procesformål, f.eks. produktionsprocessen, motorer eller køleanlæg, når varmen 

umiddelbart opvarmer det samme rum, som varmen produceres i. 

Der er specielle regler for opgørelse af afgiftsbeløb for varm procesluft, der 

nyttiggøres i andre lokaler. 

Virksomhedens betaling af overskudsvarmeafgift sker ved at modregne afgift 

af overskudsvarme i den afgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til 

procesformål. Afgiftens størrelse er afhængig af, hvilken proces overskudsvarmen 

vedrører. De forskellige afgiftssatser fremgår af bilag 2 bagerst i vejledningen. 

Virksomheden skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme i vinterhalvåret, 

dvs. i perioden fra 1. oktober til 31. marts. 

I sommerhalvåret er der ikke et ret stort varmeforbrug til rumvarme, men der 

forbruges ofte varmt vand, f.eks. til rengøring, bad mv. Det er derfor afgiftsmæssigt 

ofte en stor fordel at anvende overskudsvarmen til fremstilling af varmt brugsvand 

i f.eks. administrationsbygninger. 

Der skal dog afregnes overskudsvarmeafgift hele året, hvis overskudsvarmen 

afsættes. 

Ved afsætning af overskudsvarmen udgør afgiften oftest 32,5 % af det vederlag, som 

virksomheden får for varmeleverancen. 


Kraftvarmeværker og 

fjernvarmværker 

El- og varmefremstilling – kraftvarmeproduktion 

Virksomheden skal betale afgift af elektricitet, der forbruges i Danmark. Hvis 

virksomheden fremstiller elektricitet, skal virksomheden ikke betale energiafgift af 

den anvendte olie eller naturgas til fremstilling af elektricitet. Der er dog andre regler 

for mindre anlæg, jf. nedenfor. 

Virksomheden kan således få godtgjort energiafgiften af mineralolieprodukter eller 

naturgas mv. der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift 

af den elektricitet, som virksomheden fremstiller. Det samme gælder afgiften af det 

affald, der anvendes til produktion af elektricitet. 

Virksomheder, der er omfattet af CO ² -kvoteloven, kan få godtgjort CO ² -afgift på 

brændsler for den andel, der anvendes til elproduktion. 

Virksomheder, der ikke er omfattet af kvoteordningen, kan ikke få godtgjort 

CO ² -afgiften på brændslerne. Disse kraftvarmeværker kan dog i en årrække få 

kompensation i form af et fast beløb, der svarer til den forøgede betaling af CO ² - 

afgift. Kompensationen beregnes på basis af energiforbruget og afgiftsbetaling for 

et af årene 2005, 2006 eller 2007. 

Idet virksomheden normalt kan få godtgjort afgiften på brændsler, der anvendes 

til fremstilling af elektricitet, er der specielle regler for virksomheder, der både 

fremstiller elektricitet og varme. Ved beregning af størrelsen af det afgiftsbeløb, 

virksomheden kan få godtgjort, skal der ske en fordeling af brændselsforbruget 

mellem elektricitets- og varmefremstilling. 

Virksomheden kan vælge mellem to metoder til at foretage fordelingen. Metoderne 

tager enten udgangspunkt i den fremstillede mængde varme eller den fremstillede 

mængde elektricitet. 

De to metoder er benævnt: 

1. Varmevirkningsgrad 1,20 

2. Elvirkningsgrad 0,67 

Hvilken metode, der er den mest optimale for virksomheden, afhænger i høj grad af 

de produktionsmæssige forhold i den enkelte virksomhed. 


Endelig bortfalder tilskuddet til produktion af elektricitet på kraftvarmeværker, som 

er baseret på den producerede mængde elektricitet. Tilskuddet udgør maksimalt 

640.000 kr. I stedet kan kraftvarme værkerne opnå et fast tilskud, som svarer til det 

kWh-tilskud, kraftvarmeværkerne fik tidligere. Denne bestemmelse er endnu ikke 

trådt i kraft, men afventer EU-Kommissionens godkendelse. Indtil denne foreligger, 

vil værkerne fortsat modtage et variabelt tilskud. Tilskuddet udgør 8 øre pr. kWh, 

dog max 640.000 kr. 

Stilstandsvarme 

Østre Landsret har i en afgørelse i efteråret 2010 fastslået, at stilstandsvarme 

og opvarmning af kedler og olietanke mv. anses for procesenergi. Det betyder, 

at kraftvarmeværker og fjernvarmeværker kan få godtgjort afgifter af dette 

energiforbrug efter de almindelige regler. 

Varmeproduktion uden elfremstilling 

Fjernvarmeværker mv., hvor der leveres varme til nettet fra et kraftvarmeværk, 

kan få tilbagebetalt en del af afgiften på elektricitet og brændsler, der anvendes 

til fremstilling af varme på andre anlæg end kraftvarmeenheden. 

Værkerne får hermed mulighed for at vælge mellem varmeproduktion på 

kraftvarmeanlæg og varmeproduktion på anlæg, der alene producerer varme. 

Herved kan værkerne undgå ulønsom elproduktion. 

For at opnå en besparelse er det et krav, at: 

• virksomheden er en momsregistreret varmeproducent, der har en 

kraftvarmekapacitet. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, når den samlede 

varmeleverance i mindst 75 % af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 

25 % af energiproduktionen i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet, 

• anlægget leverer varme til de kollektive fjernvarmenet eller til andre lignende 

fjernvarmenet, uden samtidig produktion af elektricitet, 

• anlægget leverer varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller til andre 

lignende fjernvarmenet som kraftvarme-enheden, 

• anlægget til varmeproduktion drives af den, der har kraftvarmekapaciteten, men 

det er ikke en betingelse, at anlæggene har samme ejer eller ejes af dem, der har 

kraftvarmeenheden, og at den virksomhed, der råder over kraftvarmekapaciteten, 

står for indkøb af brændsler og er ansvarlig for driften af det anlæg, der producerer 

varmen. 


Hvis værkerne opfylder alle ovenstående krav, kan værkerne få tilbage betalt en 

del af energiafgiften på brændsler og/eller elektricitet samt eventuelt en andel 

af CO ² -afgiften/energispareafgiften. 

Fra 1. november 2011 skal der ske en samlet opgørelse af den andel af energiafgiften 

og CO ² -afgiften/energispareafgiften, som værket kan få godtgjort. Dette medfører, 

at hvis grænsen for godtgørelse af CO ² -afgift/energispareafgift (se bilag 6 for 

satserne) er højere end den betalte CO ² -afgift/energispareafgift for det anvendte 

brændsel, vil forskellen skulle modregnes i godtgørelsen (afgiftslempelsen) af 

energiafgift. For værker, der anvender f.eks. naturgas til varmeproduktion, vil den 

nye opgørelsesmetode betyde, at det samlede beløb, værket kan få godtgjort fra 

1. november 2011, vil blive reduceret i forhold til tidligere. 

Fra 1. november 2011 kan virksomheder med kraftvarmekapacitet under visse 

betingelser også opnå en afgiftsmæssig besparelse/fordel. 

Der er vedtaget en udvidelse af ordningen, så bl.a. rene fjernvarmeværker tillige 

kan opnå afgiftslempelse. Udvidelsen er dog endnu ikke trådt i kraft, da den afventer 

EU-Kommissionens godkendelse. 


Elfremstilling 

Elforbrug, der anvendes direkte til el-fremstilling, er fritaget for afgift. 

Elfremstilling på små elproduktionsanlæg 

Der skal ikke betales energiafgift af blandt andet elektricitet, som fremstilles på 

produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW. 

SKAT kan dog efter anmodning tillade, at der skal betales afgift af elektricitet, der 

fremstilles på: 

• Anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig 

produktion på mere end 50.000 kWh, eller 

• stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet. 

Det er en betingelse, at den fremstillede elektricitet er helt eller delvist 

godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift. 

Bestemmelsen tager sigte på momsregistrerede virksomheder med anlæg til 

fremstilling af elektricitet til eget brug på f.eks. byggepladser mv. 

Virksomheden kan få godtgjort energiafgiften på brændsler, der anvendes til 

fremstilling af elektricitet, når der skal betales afgift af den elektricitet, virksomheden 

fremstiller. Virksomheden kan ikke få godtgjort CO ² -afgiften. 

Virksomheder, der fremstiller elektricitet til eget brug på anlæg over 50/150 kW, 

skal således registreres som elproducent og betale elafgift og energispareafgift af 

den fremstillede elektricitet. Ved forbrug til procesformål (let proces) skal der dog 

kun betales afgift af den del af afgifterne, som virksomheden ikke kan få godtgjort. 

Se satserne for elafgift og CO ² -afgift/energispareafgift i bilag 2 samt satserne for 

godtgørelse i bilag 1 bagerst i vejledningen. 

Det er normalt en klar fordel for virksomheder med elfremstilling at blive registreret 

som elproducent. 

Hvis man fremstiller elektricitet ved vindkraft eller anden vedvarende energi, skal 

man ikke betale afgift, såfremt man selv anvender elektriciteten. Udnyttelsen skal 

foregå direkte, og elektriciteten må således ikke sendes gennem det offentlige net. 


CO ² -kvoter 

Pr. 1. januar 2005 blev der indført CO ² -kvoter i Danmark. Formålet med ordningen er 

at begrænse udledningen af drivhusgassen CO ² . 

Kvoteloven omfatter følgende typer af virksomheder: 

• Energiproducerende anlæg med en indfyret effekt på over 20 MW, 

herunder også industrianlæg, men ikke affaldsbehandlingsanlæg 

• Raffinaderier og koksværker 

• Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller 

over en vis størrelse 

• Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse 

• Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. 

En CO²-kvote er en ret til at udlede 1 ton CO ² pr. år. 

Virksomheder omfattet af lov om CO ² -kvoter kan få godtgjort CO ² -afgiften af 

brændselsforbruget til procesformål, der er anvendt i produktionsenheder med 

tilladelse til udledning af CO ² . Ligeledes godtgøres hele CO ² -afgiften af CO ² - 

kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til proces. 

Virksomheder, der modtager varme fra anlæg, der er CO ² -kvoteomfattet, kan i nogle 

tilfælde få godtgjort CO ² -afgiften på den leverede varme. 


Tilskud til betaling af 

CO ² -afgift/energispareafgift 

Virksomheden kan efter to forskellige ordninger ansøge om tilskud til betaling af 

energispareafgift på elektricitet. Virksomheden skal: 

1. enten udføre en energiintensiv proces, der er optaget på proceslisten (se bilag 3), 

eller 

2. opfylde det såkaldte proms- og rumvarmekriterium, hvor virksomhedens 

afgiftsværdi skal udgøre mindst 4 % af værditilvæksten. 

For at få udbetalt tilskuddet, er det en betingelse, at virksomheden har indgået en 

aftale med Energistyrelsen. 

Virksomheden kan indgå en: 

• Promsaftale 

• Procesaftale 

• Rumvarmeaftale. 

For proces- og promsaftaler, kan virksomheden kun opnå tilskud til energispareafgiften 

på elektricitet. Tilskuddet udgør 37,6 % af energispareafgiften 

på elektricitet. 

På energiforbrug, der er omfattet af rumvarmeaftalerne, udgør tilskuddet 22 % 

af energi- og CO ² -afgiften/energispareafgiften. I dette tilfælde ydes tilskuddet på 

både forbrug af elektricitet og brændsler. 

Aftalen kan indgås for en 3-årig periode og har kun fremadrettet virkning. 



Vand 

Vandafgift 

Vandafgiften udgør fra 1. januar 2012 5,23 kr. pr. m³. Derudover er der fra 1. januar 

2012 en drikkevandsbeskyttelsesafgift på 0,67 kr. pr. m³ 

Virksomheder kan få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesafgiften 

i samme omfang, som virksomheden har fradrag for moms. 

Virksomhederne kan få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesafgiften, 

uanset om vandet er brugt til produktion af varer, til bad, til rengøring eller til kaffe 

mv. 

Virksomheder med liberalt erhverv kan modsat elafgiften få godtgjort vandafgiften. 

Se desuden afsnittet ”Liberale erhverv – specielle regler”. 

Vandafledningsbidrag 

Virksomhederne betaler vandafledningsbidrag af den mængde vand, der ledes til 

kloakken. Vandafledningsbidraget beregnes normalt af den samme mængde som 

mængden af ledningsført vand. Vandafledningsbidragets størrelse varierer fra 

kommune til kommune. 

Virksomheder med erhvervsejendomme kan få godtgjort vandafledningsbidraget 

for vand, der medgår i produktionen af varer eller af anden grund ikke udledes til 

kloaksystemet. 

Betingelsen for, at virksomheden kan få godtgjort vandafledningsbidraget, 

er, at virksomheden kan måle, opgøre eller beregne den vandmængde, hvoraf 

virksomheden ønsker at få godtgjort vandafledningsbidraget. 

Virksomheden skal anmode den der administrerer spildevandsanlægget om at 

få godtgjort en del af vandafledningsbidraget. 

Spildevandsafgift 

Virksomheden skal betale spildevandsafgift af hus- og industrispildevand, der enten 

• udledes i søer, vandløb, havet, eller 

• nedsives eller udledes på marker og lignende med henblik på nedsivning. 


Momsregistrerede virksomheder kan i særlige tilfælde få godtgjort 

spildevandsafgiften. F.eks. kan virksomheder med særligt vandforbrugende 

processer delvist få godtgjort spildevandsafgiften. 

Virksomheden kan få godtgjort spildevandsafgiften, såfremt der er sammenfald 

mellem vandforsyningskilden og modtageren af spildevandet, dvs. virksomheden 

kun skal betale spildevandsafgift for nettotilførslen af afgiftspligtige stoffer. 

Godtgørelsen kan beregnes på tre måder: 

1. Efter standardsats på 5 øre pr. m³ 

2. Efter måling af mængden af afgiftspligtige stoffer 

3. Efter anmeldt mindste koncentration af forurenede stoffer. 

Afregningsmetode for spildevandsafgift 

Fra 1. januar 2012 skal spildevandsanlæg med 2.000 eller flere tilsluttede husstande 

afregne spildevandsafgift efter måling af den udledte mængde spildevand. 

Spildevandsanlæg kan herefter ikke selv vælge afregningsmetode for 

spildevandsafgiften. 

Forhøjelse af spildevandsafgiften (forventes) 

Spildevandsafgiften på forurenende stoffer i spildevandet forhøjes med 50 %. 

Forhøjelsen af afgiftssatsen på spildevand med 50% er vedtaget, men er endnu ikke 

trådt i kraft, idet ændringen afventer godkendelse i EU. 


Privatforbrug 

Der er ikke krav om, at virksomheden skal måle energiforbruget til privatforbrug, 

hvis der udelukkende skal ske en fordeling af energiforbruget mellem energi, der er 

anvendt til privat og erhvervsmæssigt forbrug. 

Virksomheden kan derfor skønsmæssigt opgøre fordelingen af energiforbrug mellem 

privat og erhvervsmæssig anvendelse. 

Fordelingen kan ske med udgangspunkt i følgende standardsatser: 

Standardsatser 

Energitype Standard privatforbrug pr. år 

Elektricitet til opvarmning 80 kWh pr. m² til opvarmning 

Elektricitet til opvarmning af vand 3.000 – 3.600 kWh til varmt vand for 1 – 4 personer 

Elektricitet til belysning 2.000 kWh til lys og husholdning for lejligheder 

Elektricitet til belysning 4.000 kWh til lys og husholdning for parcelhuse 

Olieforbrug 2.500 liter for et enfamiliehus på 120 – 130 m² 

Gasforbrug 2.200 m³ for et enfamiliehus på 120 – 130 m² 

Hvis boligen er større eller mindre, skal virksomheden foretage en forholds mæssig 

beregning. 

Der er ikke fastsat et standardforbrug for privatforbrug af vand. Virksomheden kan 

normalt fastsætte privatforbruget af vand til 170 m³ pr. år for en helårsbolig. 



Batterier 

Afgiften på batterier udgør fra 1. januar 2012 6,00 kr. pr. kg markedsførte bærbare 

batterier og akkumulatorer. Afgiften skal finansiere den kommunale indsamling af 

bærbare batterier og akkumulatorer, og skal betales af producenter og importører 

af denne type batterier. 

Producenter og importører skal registreres og indbetale afgiften til SKAT. End videre 

skal virksomheden registreres og foretage indberetning til WEEE-System/Dansk 

Producentansvars System, som administrerer reglerne om indsamling af batterierne. 

Bærbare batterier og akkumulatorer er batterier og akkumulatorer, der 

• er forseglede, 

• kan være håndholdte, og 

• ikke er et industribatteri, en industriakkumulator, 

et bilbatteri eller en bilakkumulator. 

Eksempler på bærbare batterier og akkumulatorer er AA- og AAA-batterier, og 

batterier, der anvendes af forbrugere eller fagfolk i f.eks. mobiltelefoner, bærbare 

computere, batteridrevet håndværktøj, legetøj og husholdningsapparater såsom 

elektriske tandbørster, barbermaskiner og håndholdte støvsugere, herunder lignende 

udstyr, der anvendes i skoler, forretninger, restauranter, lufthavne, kontorer eller 

hospitaler. Listen er ikke udtømmende. 

Afgiftspligten omfatter også bærbare batterier og akkumulatorer, som er indsat i 

andet udstyr. Afgiften omfatter også f.eks. NiCd-batterier (se endvidere nedenfor). 

Ikke-omfattede batterier er bilbatterier eller -akkumulatorer, dvs. batterier eller 

akkumulatorer, der leverer strøm til startmotorer, lygter og tændingsanlæg. 

Ligeledes er industribatterier eller -akkumulatorer ikke omfattet, dvs. batterier eller 

akkumulatorer, der udelukkende er udviklet til industrielle eller erhvervsmæssige 

formål eller anvendes i enhver form for elektriske køretøjer. 



Elektriske produkter 

Virksomheder, der producerer eller importerer elektriske og elektroniske produkter 

og markedsfører produkterne på det danske marked, skal sørge for at tilbagetage og 

bortskaffe produkterne. 

Reglerne har baggrund i et EU-direktiv vedrørende ”Waste Electrical and Electronic 

Equipment” (WEEE-direktivet). WEEE-direktivet fastsætter fælles EU-regler om 

håndtering af elskrot. Reglerne er begrundet i miljøhensyn og har til formål at 

begrænse mængden af elskrot, som skal bortskaffes. 

Hvilke produkter er omfattet af WEEE 

Ved elektriske og elektroniske 

produkter menes 

• udstyr, som er afhængigt af elektrisk 

strøm eller elektromagnetiske felter 

for at kunne fungere samt 

• udstyr, som anvendes til produktion, 

transmission og måling af elektriske 

strømme og elektromagnetiske felter. 

Der er tale om adskillige tusinde forskellige 

produkter, f.eks. køleskabe, elventilatorer, 

kaffemaskiner, computere, mobiltelefoner, 

lysstofrør, boremaskiner, videospil, 

analyseudstyr, røgdetektorer, 

pengeautomater. 

Kategorier af produkter 

1. Store husholdningsapparater 

2. Små husholdningsapparater 

3. It- og teleudstyr 

4. Forbrugerudstyr 

5. Belysningsudstyr 

6. Elektrisk og elektronisk værktøj 

(undtagen stationære industrielle 

værktøjer i stor skala) 

7. Legetøj og fritids- og sportsudstyr 

8. Medicinsk udstyr (undtagen 

alle implanterede og inficerede 

produkter) 

9. Overvågnings- og 

regulerings instrumenter 

10. Salgsautomater 

Virksomheder, der producerer eller importerer disse typer produkter, skal registreres 

i det såkaldte WEEE-system, ligesom der er en række indberetnings- og andre 

forpligtelser, herunder eventuelt erklæring fra revisor om markedsførte mængder. 


Dokumentation 

Virksomheden kan udelukkende få godtgjort energiafgifter og vandafgift, hvis 

virksomheden kan fremlægge fakturaer el.lign., der opfylder fakturakravene. 

Virksomheder, der som led i udlejning leverer elektricitet, vand og varme, skal 

mindst én gang årligt udfærdige en specifikation af afgifterne til brug for de 

momsregistrerede lejeres godtgørelse af afgifter. 

Virksomheder, som kun får aflæst forbrugs/afregningsmåler én gang om året, kan på 

baggrund af acontofakturaer løbende få godtgjort energiafgifterne. Virksomheden 

skal foretage en korrektion af de afgifter, virksomheden har fået godtgjort, når 

årsopgørelsen modtages. 

Angivelse og betaling 

Godtgørelse af energiafgifter 

Virksomhederne får i praksis energiafgifter og eventuelt CO ² -afgift/energispareafgift 

godtgjort ved et fradrag i momstilsvaret på momsangivelsen. Fristen for at angive og 

betale moms afhænger af virksomhedens årlige omsætning. 

Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter 

Virksomheder med et vist energiforbrug (en samlet godtgørelse på mindst 

30.000 kr. årligt), har mulighed for efter ansøgning til SKAT at få tilbagebetalt 

afgifterne hurtigere (fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter), hvilket 

kan være en likviditets fordel for virksomheden. 

Betaling af afgifter 

De fleste virksomheder betaler deres afgifter via den faktura, de modtager på 

energi mv. 


Virksomheder, der er registrerede som oplagshavere, skal først betale afgiften 

af varerne, når varerne udleveres til forbrug eller anvendes af virksomheden. 

Varemodtagere skal derimod betale afgift af varerne i den måned, hvor de modtages 

her i landet. 

Nettoafregning 

Virksomheder med et stort energiforbrug til proces har mulighed for at blive 

forbrugsregistreret og foretage en nettoafregning af afgift af gas, elektricitet og 

varme til SKAT. Dette indebærer, at virksomheden kan få leveret energien uden 

afgift. Virksomheden skal herefter afregne de afgifter, som virksomheden ikke kan få 

godtgjort. 

Der er to betingelser, der skal være opfyldt for at blive forbrugsregistreret: 

1. Virksomheden skal have et årligt forbrug over 75.000 m³ gas, 100.000 kWh 

elektricitet eller 4.000 GJ varme, og 

2. godtgørelsen af energi- og CO ² -afgift af gas-, el- eller varmeforbruget for de 

enkelte energiformer skal samlet udgøre mindst 90 % af de samlede afgifter. 

Afregning af afgifter 

Virksomheder, der er registrerede for afregning af afgifter, skal angive og indbetale 

afgiften til SKAT senest den 15. i måneden efter udløbet af hver afgiftsperiode. 

For de fleste afgiftstyper er afgiftsperioden måneden. 

Forældelse af afgiftskrav 

Virksomheder 

For afgiftskrav gælder en 3-årig forældelsesfrist regnet fra angivelsesfristens udløb. 

I særlige tilfælde kan virksomheden søge om genoptagelse ud over 3-års fristen. 

Dette gælder f.eks., hvis hidtidig praksis ændres. 

Myndigheder 

3-års fristen gælder også for myndighedernes mulighed for at korrigere et 

afgiftskrav tilbage i tiden. 



Kontaktpersoner 

Du kan kontakte følgende personer i PwC om afgiftsrelaterede spørgsmål: 

PwC Aarhus 

Nobelparken 

Jens Chr. Skous Vej 1 

8000 Aarhus C 

Telefon: 8932 0000 

Fax: 8932 0010 

Ivan Ibsen 

Telefon: 8932 5676 

E-mail: iib@pwc.dk 

Michael Troelsgaard 

Telefon: 8932 5516 

E-mail: mtg@pwc.dk 

Sebastian Houe 

Telefon: 8932 5531 

E-mail: sho@pwc.dk 

PwC København 

Strandvejen 44 

Postboks 2709 

2900 Hellerup 

Telefon: 3945 3945 

Fax: 3945 3987 

Joan Faurskov Rasmussen 

Telefon: 3945 9463 

E-mail: jof@pwc.dk 

Anja Fie Schmidt 

Telefon: 3945 3818 

E-mail: afs@pwc.dk 


Bilag 1 

Satser for godtgørelse af energi- og CO ² -afgift fra 2010 

Satser for 

godtgørelse af 

energi- og CO ² - 

afgift fra 2010 

El 

Olie, kul 

og naturgas 

Særlige 

processer – el 3) 

Særlige 

processer – 

brændsler 4) 

Tung proces – 

el, som ikke 

er omfattet af 

regler for særlige 

processer 

Tung proces – 

brændsler, som 

ikke er omfattet af 

regler for særlige 

processer 

60 PwC Afgiftsvejledning 2012 

Energiafgift 

Den aktuelle afgiftssats 

reduceret med 

nedsættelsen af 

godt gørelsen af elafgift 

– se note 1. 


reduceret med 


godt gørelsen af 

energiafgift på 

brændsler 


100% 

100% 

Procesformål 


reduceret med 


godt gørelsen af 

el afgift – se note 1. 


reduceret 

med nedsættelsen 

af godt gørelsen 

af energiafgift 

på brændsler 


CO ² -afgift/ 

energispareafgift 

0% 

0% 

57,3% 6) 

Mulighed for 

bundfradrag 

5) 

57,3% 6) 

Mulighed for 

bundfradrag 

5) 

- Rumvarme 

- Opvarmning af vand 

- Komfortkøling 

Energiafgift 

0% 7) 

0% 

CO ² -afgift/ 

energispareafgift 

0% 

0%

Noter 

Der er ikke i bilaget medtaget specielle regler for virksomheder omfattet af lov om 

CO ² -kvoter. Se side 41. 

1. Nedsættelsen af godtgørelsen af elafgift udgør i perioden 2010-2015: 

2010-2011: 1,6 øre pr. kWh 

2012: 3,0 øre pr. kWh 

2013: 3,5 øre pr. kWh 

2014: 3,5 øre pr. kWh 

2015: 3,6 øre pr. kWh 

Endvidere er der kun 75 % fradrag for eldistributionsbidraget på 4 øre pr. kWh 

op til 15 mio. kWh. 

2. Nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgift på brændsler udgør i perioden 2010-2015: 

2010: 7,8 % 

2011: 7,7 % 

2012: 13,1 % 

2013: 14,8 % 

2014: 14,8 % 

2015: 14,8 % 

3. Elektricitet anvendt til kemisk reduktion og i elektrolyse samt opvarmning i 

metallurgiske og mineralogiske processer. Endvidere gælder der særlige regler 

for aktiviteter vedrørende gartneri og landbrug mv. Der er kun 75 % fradrag for 

eldistributionsbidraget på 4 øre pr. kWh på op til 15 mio. kWh. 

4. Brændsler anvendt til kemisk reduktion og i elektrolyse samt opvarmning i 

metallurgiske og mineralogiske processer. Endvidere gælder der særlige regler for 

aktiviteter vedrørende gartneri og landbrug mv., hvor afgiften ikke godtgøres fuldt ud. 

5. Dette gælder kun ikke-kvoteomfattet brændselsforbrug. 

6. Endvidere er der tilskudsmuligheder fra Energistyrelsen. 

7. Fra 1. januar 2012 er det dog muligt at få godtgjort en mindre andel af elafgiften 

af elforbruget. Den del, som virksomhederne kan få godtgjort på forbrug af elektricitet 

til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling, udgør: 

2012: 11,8 øre pr. kWh 

2013: 12,0 øre pr. kWh 

2014: 12,2 øre pr. kWh 

2015: 12,5 øre pr. kWh 


Bilag 2 

El 

Energiprodukt 

Elektricitet 1) øre/kWh 59,60 8,90 65,90 6,20 73,00 6,30 

El til opvarmning af helårs boliger 

(elvarmeafgift) 1) øre/kWh 52,90 8,90 54,50 6,20 61,40 6,30 

Brændsler 

Gas og dieselolie, der bruges 

som motorbrændstof øre/l 288,80 25,20 277,40 41,30 282,50 42,00 

Anden gas og dieselolie øre/l 192,40 25,20 205,60 41,30 209,30 42,00 

Let dieselolie (max. 0,05 % svovl) øre/l 278,50 25,20 266,90 41,30 271,80 42,00 

Svovlfattig dieselolie (max. 0,005 % svovl) øre/l 259,80 25,20 247,90 41,30 252,40 42,00 

Svovlfri diesel (max. 0,001 % svovl) øre/l 259,80 25,20 247,90 41,30 252,40 42,00 

Svovlfri dieselolie med 6,8 % biobrændstoffer 

(svovlindhold max. 0,001 %) øre/l 0 0 246,60 38,50 251,10 39,10 

Fuelolie øre/kg 216,80 29,80 233,00 49,30 237,20 50,20 

Fyringstjære øre/kg 195,70 26,10 209,70 44,40 213,50 45,20 

Petroleum, der bruges som 

motorbrændstof øre/l 288,80 25,20 277,40 41,30 282,50 42,00 

Anden petroleum øre/l 192,40 25,20 205,60 41,30 209,30 42,00 

Autogas (LPG) øre/l 180,90 14,90 172,60 25,10 175,70 25,60 

Flaskegas (LPG), der bruges 

som motorbrændstof øre/kg 332,70 28,00 317,40 46,50 323,10 47,30 

Anden flaskegas (LPG) øre/kg 246,50 28,00 263,70 46,50 268,40 47,30 

Raffinaderigas øre/kg 246,50 27,00 263,70 46,10 268,40 46,90 

Smørolie og lign. øre/l - - 205,60 41,30 209,30 42,00 

Kulprodukter efter brændværdi eller kr./GJ 53,80 - 57,30 - 58,40 - 

• Stenkul, koks, cinders og koksgrus kr./ton 1.501,80 225,70 1.605,00 413,50 1.634,00 420,90 

• Jordoliekoks kr./ton 1.769,30 301,30 1.892,00 471,90 1.926,00 480,40 

• Brunkulsbriketter og brunkul kr./ton 1.085,90 166,00 1.089,00 280,60 1.109,00 285,60 

• Tallolie, trætjære mv. kr./ton 2.062,30 - 2.207,00 - 2.247,00 - 

Naturgas og bygas med en 

nedre brændværdi på 39,6 MJ øre/Nm³ 211,60 20,50 227,00 35,10 231,10 35,70 

Bygas i særlige bygasnet øre/Nm³ 211,60 20,50 227,00 35,10 231,10 35,70 

Naturgas, der bruges som motorbrændstof med 

en nedre brændværdi på 39,6 MJ øre/Nm³ 294,50 20,50 282,80 35,10 288,00 35,70 


Satser for energi- og CO ² -afgifter for 2009-2015 

Energiafgift 

2009 

CO ² - 

afgift 

Energiafgift 

Noter: 1) Inklusive elsparebidrag/energisparebidrag (0,6 øre pr. kWh) og 

eldistributionsbidrag (4 øre pr. kWh) og tillægsafgift. Fra 1. januar 2010 

ændrede CO ² -afgiften på elektricitet betegnelse til energispareafgift. 

2010 

CO ² - 

afgift 

Energiafgift 

2011 

CO ² - 

afgift

1. jan. - 30. juni 

Energiafgift 

CO ² - 

afgift 

2012 

74,20 6,40 74,20 6,40 75,50 6,50 76,70 6,60 78,00 6,70 

62,40 6,40 62,40 6,40 63,40 6,50 64,50 6,60 65,60 6,70 

287,60 42,80 284,00 42,80 289,10 43,50 294,40 44,30 299,70 45,10 

213,10 42,80 231,10 42,80 216,90 43,50 220,80 44,30 224,80 45,10 

276,70 42,80 273,10 42,80 278,00 43,50 283,00 44,30 288,10 45,10 

257,00 42,80 253,40 42,80 257,90 43,50 262,60 44,30 267,40 45,10 

257,00 42,80 253,40 42,80 257,90 43,50 262,60 44,30 267,40 45,10 

255,70 39,90 252,10 39,90 256,50 40,50 261,20 41,30 266,00 42,00 

241,50 51,10 241,50 51,10 245,80 52,00 250,30 52,90 254,80 53,90 

217,30 46,00 217,30 46,00 221,30 46,80 225,20 47,60 229,30 48,50 

287,60 42,80 284,00 42,80 289,10 43,50 294,40 44,30 299,70 45,10 

213,10 42,80 213,10 42,80 216,90 43,50 220,80 44,30 224,80 45,10 

178,80 26,00 171,90 26,00 174,90 26,50 178,20 27,00 181,40 27,40 

328,90 48,20 316,10 48,20 322,00 49,00 327,70 49,90 333,50 50,80 

273,30 48,20 273,30 48,20 278,20 49,00 283,20 49,90 288,30 50,80 

273,30 47,70 273,30 47,70 278,20 48,60 283,20 49,50 288,30 50,40 

213,10 42,80 213,10 42,80 216,90 43,50 220,80 44,30 224,80 45,10 

59,40 - 59,40 - 60,50 - 61,60 - 62,70 - 

1.663,00 428,50 1.663,00 428,50 1.693,00 436,20 1.724,00 444,10 1.755,00 452,10 

1.960,00 489,10 1.960,00 489,10 1.996,00 497,90 2.032,00 506,90 2.068,00 516,00 

1.129,00 290,80 1.129,00 290,80 1.149,00 296,00 1.170,00 301,30 1.191,00 306,80 

2.287,00 - 2.287,00 - 2.328,00 - 2.370,00 - 2.413,00 - 

235,30 36,40 235,30 36,40 239,50 37,00 243,80 37,70 248,20 38,40 

235,30 36,40 235,30 36,40 239,50 37,00 243,80 37,70 248,20 38,40 

293,10 36,40 282,10 36,40 287,20 37,00 292,30 37,70 297,60 38,40 

Tillægsafgiften udgør: 

2011: 6,00 øre pr. kWh 

2012: 6,10 øre pr. kWh 

1. juli - 31. dec. 

Energiafgift 

CO ² - 

afgift 

Energiafgift 

2013 

2013: 6,20 øre pr. kWh 

2014: 6,30 øre pr. kWh 

2015: 6,40 øre pr. kWh 

CO ² - 

afgift 

Energiafgift 

2014 

CO ² - 

afgift 

Energiafgift 

2015 

CO ² - 

afgift 


Bilag 2 

Energiprodukt 

Afgift af overskudsvarme 


Satser for energi- og CO ² -afgifter for 2009-2015 

2009 

Energiafgift 

CO ² - 

afgift 

2010 

Energiafgift 

Noter 

2. Overskudsvarme fra bl.a. kemisk reduktion og elektrolyse samt 

opvarmning i metallurgiske og mineralogiske processer. 

3. Fra 1. juli 2011 stiger afgiften til 44,90 kr. pr. GJ. 


5. Hvis der ikke foretages måling af den udledte mængde, betales 

der en afgift på baggrund af det anvendte brændsel. 

CO ² - 

afgift 

Energiafgift 

2011 

CO ² - 

afgift 

– fra tung proces kr./GJ 54,41 7,77 52,80 - 53,90 - 

– fra let proces kr./GJ 54,41 - 52,80 - 53,90 - 

– fra særlige processer beskrevet i loven 2) kr./GJ - - 57,30 - 58,40 - 

Afgift af overskudsvarme fra eget industrielt kraftvarmeværk 

– fra tung proces kr./GJ 43,53 6,22 42,30 43,10/44,90 3) 

– fra let proces kr./GJ 43,53 - 42,30 - 43,10/44,90 3) - 

– fra særlige processer beskrevet i loven 2) kr./GJ - - 45,80 - 46,70/48,60 4) - 

Overskudsvarme fra biobrændselsanlæg kr./GJ - - - - - - 

Salg af overskudsvarme 

(%-andel af vederlag) % af kr. 32,50 7,50 32,50 - 32,50 - 

Svovlafgift 

Opgjort efter svovlindholdet 

i afgiftspligtige brændsler kr./kg 20,80 - 21,00 - 21,40 - 

Opgjort efter udledt svovldioxid til luften kr./kg 10,40 - 10,50 - 10,70 - 

Træpiller med svovlholdigt bindemiddel kr./ton 41,50 - 42,20 - 43,00 - 

Halm kr./ton 23,80 - 24,30 - 24,70 - 

Affald kr./ton 9,30 - 9,50 - 9,70 - 

Opgjort for nyttiggjort varme eller elproduktion 

– forbrug af eget træaffald mv. øre/GJ 72,50 - 74,00 - 75,00 - 

NOx-afgift 

Afgift pr. kg NO ² -ækvivalenter 

udledt til luften 5) kr./kg - - 5,00 - 5,10 - 

Affald 

Affaldsafgift ved deponering kr./ton 375,00 - 475,00 - 475,00 - 

Affaldsafgift ved deponering, farligt affald kr./ton - - - - - - 

Affaldsvarmeafgift 6) kr./GJ 13,40 - 19,60 - 20,20/22,10 7) - 

Tillægsafgift 8) kr./GJ - - 26,50 - 26,50 - 

CO ² -afgift pr. ton udledt CO ² 

ved afbrænding af affald 9) kr./ton - - - 155,40 - 158,20

1. jan. - 30. juni 

Energiafgift 

2012 

CO ² - 

afgift 

1. juli - 31. dec. 

Energiafgift 

CO ² - 

afgift 

Energiafgift 

2013 

CO ² - 

afgift 

Energiafgift 

2014 

CO ² - 

afgift 

Energiafgift 

2015 

CO ² - 

afgift 

51,60 - 51,60 - 51,50 - 52,50 - 53,40 - 

51,60 - 51,60 - 51,50 - 52,50 - 53,40 - 

59,40 - 60,50 - 60,50 - 61,60 - 62,70 - 

43,00 - 43,00 42,90 43,70 44,50 

43,00 - 43,00 - 42,90 - 43,70 - 44,50 - 

49,50 - 49,50 - 50,40 - 51,30 - 52,20 - 

- - - - - - - - - - 

32,50 - 32,50 - 32,50 - 32,50 - 32,50 - 

21,80 - 21,80 - 22,20 - 22,60 - 23,00 - 

10,90 - 10,90 - 11,10 - 11,30 - 11,50 - 

43,70 - 43,70 - 44,50 - 45,30 - 46,10 - 

25,10 - 25,10 - 25,60 - 26,10 - 26,50 - 

9,80 - 9,80 - 10,00 - 10,20 - 10,40 - 

77,00 - 77,00 - 78,00 - 79,00 - 81,00 - 

5,20 - 25,00 - 25,50 - 25,90 - 26,40 - 

475,00 - 475,00 - 475,00 - 475,00 - 475,00 - 

160,00 - 160,00 - 160,00 - 160,00 - 475,00 - 

23,00 - 23,00 - 23,90 - 24,80 - 25,70 - 

26,50 - 26,50 - 26,50 - 26,50 - 26,50 - 

161,10 - - 161,10 - 164,00 - 166,90 - 170,00 

6. Er beregnet som affaldsvarmeafgiften med fradrag af tillægsafgiften divideret 

med 1,20 – før 1. juli 2011 dog 1,25. 


8. Tillægsafgiften pålægges først farligt affald fra 2015. 

9. Gælder dog ikke affald, der er bionedbrydeligt. Pålægges først farligt affald fra 

2015. For virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO ² , anvendes 

en standardemmissions faktor på 28,34 kg pr. CO ² pr. GJ for affaldet. 


Bilag 3 

Bilaget til CO ² -afgiftsloven (proceslisten) 

Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling 

1. Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m² 

i gartneriet dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. 

2. Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid. 

3. Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på 

mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både elektricitet og brændsler. Forbruget 

af varme, varmt vand og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme 

eller varmt vand, og som anvendes i lokaler, hvori ovennævnte produkter fremstilles, er 

endvidere omfattet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog højst for 0,1 

kWh elektricitet og 2 MJ brændsel pr. kg ostepulver med et tørstofindhold på mindst 90 pct., 

højst 0,7 kWh elektricitet og 14 MJ brændsel pr. kg vallebaserede mælkeprodukter samt 

kaseiner og kaseinater med et tørstofindhold på mindst 90 pct. og højst 0,35 kWh elektricitet 

og 7 MJ brændsel pr. kg af andre fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold 

på mindst 90 pct. 

4. Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, 

og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller og lignende varer 

bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø. Til fremstillingen 

af varmebehandlet og pilleteret foderstof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af 

elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof. 

5. Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet 

til menneskeføde, henhørende under position 2301.10 i EU’s kombinerede nomenklatur 

bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde. 

6. Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt. 

Til fremstillingen af pilleteret grøntfoder ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af 

elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof. 

7. Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer 

og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under 

position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU’s kombinerede nomenklatur og modificeret 

stivelse henhørende under position 3505 i EU’s kombinerede nomenklatur samt direkte ved 

fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af 

vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer. 

8. Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, 

herunder efterfølgende tørring af gær. 


9. Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- og papmasse eller andre stoffer 

eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og 

et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring. 

10. Der anvendes direkte ved fremstilling af glas. 

11. Der anvendes direkte ved fremstilling af 

a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, 

skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af 

varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende 

under position 6806 i EU’s kombinerede nomenklatur, 

b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU’s kombinerede 

nomenklatur, 

c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v. henhørende under position 4410, 4411 

og 4412 i EU’s kombinerede nomenklatur og preskorkplader eller 

d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren. 

Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også 

omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse 

af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til 

ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår. Ud over de i 2. pkt. nævnte anvendelser 

ydes der endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, 

stenuld og lignende mineralsk uld samt de under litra b nævnte varer for et forbrug på op til 

150 kWh pr. t isoleringsmateriale. 

12. Der anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående tørring af varer bestemt hertil 

samt til fremstilling af porebeton. 

13. Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, 

kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, gips, moler, bentonit og andre lerarter, 

ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold 

på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til 

fremstilling af calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og 

tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en 

koncentration af calcium-carbonatprodukterne samt afgiftspligtige varer bortset fra 

elektricitet til opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet. Desuden omfattes 

elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og bentonit for den del af forbruget, der 

ikke overstiger 60 kWh pr. t færdigt materiale. 

14. Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og proteiner på 

baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til 

teknisk eller kemisk brug er også omfattet. Forbrug af elektricitet ved ekstraktion eller 

presning af olie fra frugter og nødder m.v. samt ved ekstraktion eller presning af proteinstoffer 

fra den oliefrie kage er omfattet. 

15. Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat. 

16. Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position 

2301.20 i EU’s kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller 

andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til 

fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, 


og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder 

heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet 

separeret fra solubles. 

17. Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position 17.01 

i EU’s kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør. 

18. Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position 11.08 i EU’s 

kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct. 

19. Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt. 

20. Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under position 22.01 i EU’s 

kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is 

afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder end dem, som 

er forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte 

ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 

90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i 

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses for en og samme person. 

21. Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap 

eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af calciumcarbonatprodukter til 

pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til 

fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til 

efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller 

andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller 

glitning. Elektricitet anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end ruller eller ark 

er dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre former end æggebakker. 

Afgiftspligtige varer anvendt direkte til fremstilling af æggebakker af andre materialer er 

også omfattet. 

22. Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og affaldspapir og pap. 

23. Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, 

dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, 

i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser 

eller gasserne afsættes. 

24. Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstoffer henhørende 

under kapitel 31 i EU’s nomenklatur samt anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat og 

magnesiumsulfat henhørende under henholdsvis position 28.34.21 og position 28.33.21 i 

EU’s kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af salpetersyre, svovlsyre og 

fosforsyre, uanset om disse finder anvendelse ved gødningsfremstilling. 

25. Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under position 29.36 i EU’s 

kombinerede nomenklatur. 

26. Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under position 35.07 i EU’s 


27. Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der hovedsageligt 

anvendes som hormoner, henhørende under position 29.37 i EU’s kombinerede nomenklatur. 


28. Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkulstjære 

og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf. 

29. Der anvendes direkte til fremstilling af cement. 

30. Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller 

og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til 

videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende 

varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg 

og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene 

opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet 

herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af 

smeltet glas. 

31. Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når mindst 75 pct. 

finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under position 38.08 i EU’s 


32. Der anvendes direkte ved fremstilling af regenereret plastic i form af pellets, pulver eller 

granulat på baggrund af plasticaffald m.v. eller direkte ved fremstilling af gummipulver på 

baggrund af brugte dæk (gummiaffald). 

33. Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under 1-16 nævnte varer, i det omfang elektriciteten 

anvendes i inddampningsanlæg, hvor mindst 40 pct. af væsken fordampes ved en 

temperatur på under 90 pct. af væskens kogepunkt under normalt tryk, dog højst 4 kWh 

pr. t bortdampet væske. 

34. Der anvendes direkte til blanding m.v. af forskellige gummiarter med henblik på fremstilling 

af ubearbejdede plader, bånd eller batch af ikke vulkaniserede gummiblandinger, samt 

fremstilling af kalandrede transportgummibånd på basis heraf ikke yderligere forarbejdet end 

vulkaniseret. 

35. Der anvendes direkte til fremstilling af syntetiske organiske pigmenter og fremstilling af 

præparater hermed. 

36. Der anvendes direkte til fremstilling af katalysatorer under position 38.15 i EU’s kombinerede 

nomenklatur. For elektricitet ydes dog højst tilbagebetaling i følgende omfang: Op til 4.000 

kWh pr. t produceret ammoniakkatalysator, op til 2.000 kWh pr. t produceret røgrensningskatalysator, 

op til 2.500 kWh pr. t produceret olie- og gasrensningskatalysator og op til 

1.500 kWh pr. t produceret øvrig katalysator. Tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige 

varer efter dette nummer udelukker tilbagebetaling efter andre numre i dette bilag. 

37. Der anvendes direkte til fremstilling af aminosyrer ved en aerob fermenteringsproces, 

dog højst 2 kWh elektricitet pr. kg aminosyrer. 


Bilag 4 

NO x -afgift 

Sats ved måling 

Afgift pr. kg NO ² -ækvivalenter udledt til luften kr./kg 5,00 

Satser ved dagtemperatur 

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,9 

Anden gas- og dieselolie øre/l 0,9 

Svovlfri dieselolie øre/l 0,9 

Fuelolie øre/kg 2,8 

Fyringstjære øre/kg 2,6 

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,9 

Anden petroleum øre/l 0,9 

Autogas øre/l 1,7 

Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk 

olie og anvendes som motorbrændstof øre/kg 3,2 

Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering 

af mineralsk olie øre/kg 0,9 

Naturgas, dog ikke til motorer øre/Nm³ 0,8 

Naturgas til motorer (inklusive stationære) øre/Nm³ 2,8 

Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr./GJ 0,5 

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) øre/l 0,8 

Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l) øre/l 0,8 

Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr./ton 16,0 

Biogas og andet flydende VE til motor i store anlæg med en 

indfyret effekt på over 1.000 kW kr./GJ 1,3 

Biogas og andet flydende VE til andet end motorer i store anlæg 

med en indfyret effekt på over 1.000 kW kr./GJ 0,3 

Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg 

med en indfyret effekt på over 1.000 kW kr./ton 6,8 

Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW kr./GJ 0,5 


2010

2012 

2012 

2011 1. jan - 30. juni 1. juli - 31. dec. 

2013 2014 2015 

5,10 5,20 25,00 25,50 25,90 26,40 

0,9 0,9 4,5 4,6 4,6 4,7 

0,9 0,9 4,5 4,6 4,6 4,7 

0,9 0,9 4,5 4,6 4,6 4,7 

2,9 2,9 14,2 14,5 14,7 15,0 

2,6 2,7 12,8 13,0 13,3 13,5 

0,9 0,9 4,5 4,6 4,6 4,7 

0,9 0,9 4,5 4,6 4,6 4,7 

1,8 1,8 8,7 8,9 9,0 9,2 

3,3 3,3 16,1 16,4 16,7 17,0 

0,9 1,0 4,6 4,7 4,8 4,9 

0,8 0,8 4,0 4,0 4,1 4,2 

2,8 2,9 13,9 14,1 14,4 14,6 

0,5 0,5 2,5 2,5 2,6 2,6 

0,8 0,9 4,1 4,2 4,3 4,3 

0,8 0,9 4,1 4,2 4,3 4,3 

16,3 16,6 80,0 81,4 82,9 84,4 

1,3 1,3 5,0 5,1 5,2 5,3 

0,3 0,3 1,3 1,3 1,3 1,3 

6,9 7,0 33,8 34,4 35,0 35,6 

0,5 0,5 2,3 2,3 2,3 2,4 


Bilag 5 

EUs minimumsafgifter på mineralolieprodukter og naturgas 

Gas- og dieselolie til motorbrug øre/l 15,8 

Anden gas- og dieselolie øre/l 15,8 

Fuelolie øre/kg 12,5 

Fyringstjære øre/kg 11,3 

Petroleum til motorbrug øre/l 15,8 

Anden petroleum øre/l 15,8 

Autogas (LPG) øre/l 16,5 

Anden flaskegas (LPG) øre/kg 16,5 

Naturgas og bygas med en nedre brændværdi 

på 39,6 megajoule (MJ)/normal m³ (Nm³) øre/Nm³ 4,9 

Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), 

koks, cinders og koksgrus kr./GJ 1,2 

Jordoliekoks kr./GJ 1,2 

Brunkulsbriketter og brunkul kr./GJ 1,2 

Kulafgift efter vægt 

Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), 

koks, cinders og koksgrus kr./ton 32 

Brunkulsbriketter og brunkul kr./ton 22 


Enhed 

EUs minimumssatser

Bilag 6 

Brændsler 

Max afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk: 

Energiafgift 

2008: 45,80 kr. pr. GJ - svarer til 164,88 kr. pr. MWh 



1/1 - 30/6 2011: 46,70 kr. pr. GJ – svarer til 168,12 kr. pr. MWh 


2012: 49,50 kr. pr. GJ – svarer til 178,20 kr. pr. MWh 




CO ² -afgift 











Elektricitet 

Max afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk: 

Energiafgift 

2008: 165,00 kr. pr. MWh 

2009: 168,00 kr. pr. MWh 

2010: 165,00 kr. pr. MWh 

1/1 - 30/6 2011: 168,00 kr. pr. MWh 

1/7 - 31/12 2011: 175,00 kr. pr. MWh 

2012: 178,00 kr. pr. MWh 

2013: 181,00 kr. pr. MWh 

2014: 185,00 kr. pr. MWh 

2015: 188,00 kr. pr. MWh 

Energispareafgift (CO ² -afgift) 

2008: 18,00 kr. pr. MWh 

2009: 19,00 kr. pr. MWh 

2010: 43,00 kr. pr. MWh 

1/1 - 30/6 2011: 43,00 kr. pr. MWh 

1/7 - 31/12 2011: 45,00 kr. pr. MWh 

2012: 46,00 kr. pr. MWh 

2013: 47,00 kr. pr. MWh 

2014: 48,00 kr. pr. MWh 

2015: 48,00 kr. pr. MWh 


Bilag 7 

Metanafgift på naturgas og biogas 

Satser ved dagtemperatur 2011 2012 2013 2014 2015 

Naturgas med en 

nedre brændværdi 

på 39,6 MJ pr. Nm³, 

der anvendes eller er 

bestemt til anvendelse 

som motorbrændstof i 

stationære stempelmotoranlæg 

Biogas, der anvendes 

som motorbrændstof 

i stationære stempelmotoranlæg 

med en 

indfyret effekt på over 

1.000 kWh 

øre/Nm³ 6,1 6,2 6,3 6,5 6,6 

kr./GJ 1,1 1,1 1,1 1,1 1,2 


www.pwc.dk Revision. Skat. Rådgivning. 

0111-12

Energiafgifter - DI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?