L3D Effektmåling - Ejendomsviden.dk

TEKNOLOGISK 

INSTITUT 

Effektmåling i Digital Projektplanlægning 

Søren T. Jakobsen, Teknologisk Institut 

Jan L. Andresen, Teknologisk Institut 

Anders Thomsen, Teknologisk Institut 

Februar 2007

Indhold 

1. Baggrund for effektmålingen............................................................................................ 1 

1.1. Effektmålingens metode og datagrundlag ............................................................................................ 2 

1.2. Det teknologiske landkort .................................................................................................................... 3 

2. Hovedresultater ................................................................................................................. 6 

3. Fire afprøvningssager....................................................................................................... 9 

4. Barrierer for digital projektplanlægning........................................................................ 11 

4.1. Ny teknologi og nye arbejdsmetoder kræver indkøring ..................................................................... 11 

4.2. Uklar gevinst og omkostningsstruktur................................................................................................ 12 

4.3. Mangel på krav til data og standarder og fælles retningslinjer........................................................... 12 

4.4. Branchens træghed og vanetænkning................................................................................................. 14 

5. Gevinster ved digital projektplanlægning ..................................................................... 15 

5.1. Bedre udgangspunkt for projektering................................................................................................. 15 

5.2. Digital projektering optimerer værdikæden ....................................................................................... 16 

5.3. Digital projektering kan give bedre og mere forståeligt udbudsmateriale.......................................... 18 

6. Ressourceforbrug............................................................................................................ 20 

6.1. Udgangspunktet for analysen ............................................................................................................. 20 

6.2. Opsummering af de historiske data .................................................................................................... 20 

6.3. De 4 gennemførte projekter................................................................................................................ 22 

6.4. Opsummering af analyseresultaterne.................................................................................................. 22 

7. Tekniske udfordringer for digital projektplanlægning ................................................. 23 

8. Potentialer og udviklingsmuligheder............................................................................. 25 

8.1. Forudsætninger for digital projektplanlægning .................................................................................. 25 

9. Bilag A: Evalueringer fra afprøvningssagerne ............................................................. 28 

10. Bilag B: Udviklingsgruppens vurderinger af mulige effekter og perspektiver ........ 53

1. Baggrund for effektmålingen 

Baggrunden for effektmålingen er, at sbs for Grundejernes Investeringsfond, GI har gennemført 

et digitalt opmålingsprojekt sammen med bl.a. Landmålergården. Landmålergården har 

udviklet et digitalt opmålingsværktøj som omdanner en digital opmåling af eksisterende bygninger 

foretaget med fx laserscannere til en objektmodel, der kan eksporteres til et modelleringsværktøj. 

Denne objektmodel efterfølgende som digitalt grundlag for planlægning af renoveringssager. 

Det udviklede 3D værktøj fra Landmålergården, er et avanceret værktøj, der primært retter sig 

mod de større renoveringssager. Der er behov for at have et 3D værktøj, som også adresserer 

de små og mellemstore renoveringssager. SBI har udviklet et sådant 3D værktøj, som vil kunne 

adressere dette segment. 

sbs har ønsket at fortsætte arbejdet omkring digital opmåling og afdække, hvorledes disse 

værktøjer kan blive udbredt i markedet til gavn for renoveringssager og de involverede virksomheder. 

sbs har fået etableret et strategisk samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen omkring dannelse 

af renoveringssøjlen i det digitale byggeri, for at få det digitale byggeri til at adressere 

både nybyggeri og renovering. 

sbs er ansvarlig for indsatsområdet ’Digital Renovering’, som skal virkeliggøre en sammenhængende 

digitalisering af arbejdsprocesserne i forbindelse med bygningsrenovering – fra 

registrering og opmåling til digital licitation. Projektets langsigtede perspektiv er at opnå økonomisk 

gevinst for renoveringssektoren gennem digitalisering af renoveringsprocessen. Projektet 

gennemføres i perioden 2005-2007. 

Effektmålingen skal identificerer potentiale og sikre fremtidigt fokus på digital projektplanlægning 

Formålet med effektmålingen i ’Digital projektplanlægning’ er for det første at identificere 

potentialet i digital projektplanlægning lige fra den digitale opmåling til det digitale udbud. 

Dernæst er det effektmålingens opgave at sikre et fremtidigt fokus på digital projektplanlægning 

og brugen af IKT-værktøjer i renoveringsprojekter 

Resultatet af effektmålingen er, at opgøre og synliggøre både de kvalitative og kvantitative 

effekter/erfaringer, der er forbundet med anvendelsen af 3D teknologier i projektplanlægning 

i renoveringssager. Effekterne opgøres både for byggeprojekterne og det samlede udviklingsprojekt. 

Dernæst skal effektmålingen udvikle et effekt-evalueringsværktøj, som vil kunne benyttes 

både af forsøgsdeltagere og af andre virksomheder i renoveringssager. Værktøjet skal opgøre 

ressourceforbrug og effekter for den enkelte arbejdsfunktion, virksomhed og projekt ved brug 

af 3D objektorienterede modeller til digital projektplanlægning i renoveringssager. 

Endelig skal effektmålingen formidle erfaringer om effekter og god praksis fra effektmålingen 

til andre aktører i byggebranchen. 

1

1.1. Effektmålingens metode og datagrundlag 

Udgangspunktet for effektmålingen er oplysninger indsamlet på baggrund af fire renoveringssager, 

hvor digital projektplanlægning er anvendt samt på baggrund af en nedsat udviklingsgruppe 

bestående af forskellige interessenter. 

Effektmålingen skal opgøre og synliggøre effekterne af en sammenhængende digitalisering af 

processen lige fra registrering og opmåling til digital udbud/tilbud. 

Projektforløbsmodel strukturer dataindsamlingen og evalueringsskemaet 

Opstillingen af en projektforløbsmodel ligger til grund for evalueringsskemaet og har struktureret 

indsamlingen af oplysninger fra henholdsvis de fire afprøvningssager samt fra udviklingsgruppen. 

Projektforløbsmodellen er opbygget af de forskellige hovedfaser og aktiviteter i 

den samlede proces herunder bl.a. opmåling og registrering, udveksling/aflevering af opmålingsresultater 

til udførende/myndigheder samt projektering og licitation. 

Projektforløbsmodellen inddeler processen i 3 hovedfaser med følgende aktiviteter: 

Fase 1: Digital opmåling 

1.1 Forberedelse af digital opmåling 

1.2 Digital opmåling og registrering 

1.3 Udveksling/aflevering/modtagelse af opmålingsresultater 

Fase 2: Digital projektering 

2.1 Anvendelse af opmålingsresultater til opbygning af 3D-fagmodeller 

2.2 Evt. opdatering af data undervejs 

2.3 Digital projektering 

2.4 Udveksling af digitalt tegningsmateriale ift. myndighedsbehandling og bygherre 

2.5 Udarbejdelse af digitalt udbudsmateriale 

Fase 3: Gennemførsel af digitalt udbud/tilbudsafgivning 

3.1 Gennemførsel af digitalt udbud ved brug af tilbudsportal 

3.2 Aflevering af tilbud på udbudsportal 

3.3 Valg af vindende entreprenør 

Formålet med projektforløbsmodellen er at skabe overblik over de faser og aktiviteter, som 

indgår i et projektforløb. 

Projektforløbsmodellen har samtidig struktureret, hvilke effektmålepunkter og effektspørgsmål, 

der har indgået i effektmålingen. Det drejer sig bl.a. om spørgsmål omkring hvilke IKTværktøjer, 

der er anvendt, hvilke forskelle, der er i forhold til et traditionelt projekt, hvilke 

gevinster og udfordringer, der er forbundet med aktiviteten samt hvilket ressourceforbrug, der 

har været. 

Opstillingen af projektforløbsmodellen er blevet udformet i dialog mellem sbs og Teknologisk 

Institut. Afprøvningssagerne og de konkrete byggeprogrammer har udgjort en væsentlig del af 

baggrundsmaterialet for projektforløbsmodellen. 

2

Sammenlignende analyser af effekterne af digital projektplanlægning - 

For at kunne opgøre og synliggøre effekterne af en sammenhængende digitalisering må effekterne 

sættes i forhold til noget. Virksomhederne, der deltager i afprøvningssagerne, er derfor 

blevet bedt om at opgøre effekterne i afprøvningssagerne ved at sammenholde dem med sammenlignelige 

processer/opgaver i sager, hvor de ikke har benyttet 3D-teknologier. 

- også i forhold til ressourceforbruget 

De deltagende virksomheder er yderligere blevet bedt om hver især at udvælge tidligere sager/arbejdsopgaver, 

som kan bruges til at sammenligne ressourceforbruget i forløbet af afprøvningssagen. 

Oplysninger om ressourceforbruget i tidligere sager er fremsendt til sbs og 

Teknologisk Institut og ligger til grund for de økonomiske analyser af ressourceforbruget i 

kapitel 6. 

Udfaldet er en effektmåling baseret på erfaringer 

Efter igangsættelsen af afprøvningssagerne er de deltagende virksomheder (dvs. bygherre 

samt arkitekter og rådgivende ingeniører) blevet bedt om at opgøre de kvalitative og kvantitative 

effekter af 3D-teknologiens anvendelse og nedfælde deres kommentarer og erfaringer i 

evalueringsskemaet. 

Evalueringsskemaet er web-baseret, og de deltagende virksomheder, har indskrevet deres besvarelser 

og data i elektronisk form. De deltagende virksomheder har selv udpeget en dataindsamlingsansvarlig 

person, som skulle besvare evalueringsskemaet. 

Med udgangspunkt i resultaterne fra evalueringen blev der i forlængelse heraf gennemført 

telefoniske opsamlingsinterviews med den dataindsamlingsansvarlige person i virksomhederne 

i afprøvningssagerne. De telefoniske opsamlingsinterviews havde til hensigt at uddybe 

besvarelserne, rette uklarheder eller manglende data, få overordnede vurderinger og identificere 

”blinde vinkler”. Kort sagt var hensigten bag telefoninterviewene at løfte blikket ud over 

besvarelserne fra evalueringerne. 

Samtidig med at de deltagende virksomheder besvarede evalueringsskemaet, blev udviklingsgruppen 

for digital projektplanlægning også bedt om at opgøre de potentielle gevinster anvendelsen 

af digital projektplanlægning har for de forskellige deltagende parter i processen. 

Resultater og konklusioner i effektmålingen af således blevet til på baggrund af oplysningerne 

fra henholdsvis de virksomheder, som deltog i afprøvningssagerne samt oplysninger fra udviklingsgruppen 

for digital projektplanlægning. 

1.2. Det teknologiske landkort 

Udover de udviklede og afprøvede teknologier fra Landmålergården og SBI anvender byggeriets 

primære aktører (bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører) et antal IKTløsninger, 

der hver især understøtter en eller flere processer i byggeriets livscyklus. 

Cyber Com Consulting har under indsatsområdet Digital Projektplanlægning i regi af sbs 

gennemført en skanning af markedet og udarbejdet et teknologisk landkort over disse IKTløsninger. 

3

Det teknologiske landkort udgøres i dag af en mængde selvstændige løsninger, som i de fleste 

tilfælde kun kan udveksle data ved hjælp af import/eksport-funktioner. Den begrænsede integration 

imellem eksempelvis CAD-løsninger og kalkulationssystemer medfører bl.a. risiko for 

datatab og manglende sporbarhed af data. En veldefineret standard for dataudveksling og integration 

som IFC-formatet er under udvikling og implementering, men der er stadig væsentlige 

barrierer. 

PROGRAM 

Bygherre 

Rådgivere 

Tekstbeh. 

Regneark 

Det teknologiske landkort i dag 

PROJEKTERING 

Arkitekt 

Rådg. ingeniør 

Myndigheder 

Opmålingsløsninger 

CAD 

Visualiseringssystem 

Beregningssystem 

Beskrivelsessystem 

Tekstbehandling 

Visionen for det teknologiske landkort er, at alle processer i byggeriets livscyklus er understøttet 

af IKT-løsninger, der udveksler data gennem en objektorienteret modelserver, og at 

disse data følger byggeriet i hele dets levetid (se figur neden for). 

4 

UDFØRELSE 

Entreprenør 

Håndværkere 

Kalkulationssystem 

Beskrivelsessystem 

Planlægningssystem 

CAD 

Regnskabssystem 

Tekstbehandling 

DRIFT 

Driftsherre 

Håndværkere 

DV-system 

CAD 

Regnskabssystem

Visionen for det teknologiske landkort 

FACILITIES 

MANAGE- 

MENT 

PRODUK- 

TIONS- 

STYRING 

LOGI- 

STIK 

PROCES- 

MODELLER 

Data- 

integration 

5 

BYGNINGS- 

MODELLER 

Intelligente modeller 

UDBUD 

TILBUD 

KON- 

TRAKT 

Kilde: Jesper Vaupel, Byggeinformatik 

ØKONOMI. 

Mængde- & 

prisstyring 

PRODUKT- 

MODEL- 

KATALOGER 

VISUALI- 

SERING 

PROJEK- 

TERING & 

SIMULERING

2. Hovedresultater 

Til trods for at en del forhindringer står i vejen for den fulde udnyttelse af digital projektplanlægning, 

er der en række potentielle gevinster ved brug af digital projektplanlægning. I dette 

afsnit præsenteres effektmålingens hovedresultater. 

Barrierer for anvendelsen af digital projektplanlægning 

Fire overordnede barriererne for digital projektplanlægning er blevet identificeret i forbindelse 

med effektmålingen. 

Ny teknologi og nye arbejdsmetoder tager tid at vænne sig til 

Anvendelse af digital projektplanlægning betyder, at rådgivere, bygherrer og entreprenører 

skal til at vænne sig til en række nye tekniske værktøjer samt nye arbejdsmetoder. Alt dette er 

tidskrævende og kræver en vis form for indlæring og indkøring. Den første barriere for den 

optimale implementering af digital projektplanlægning skal altså findes i, at der er tale om ny 

teknologi og nye arbejdsmetoder forbundet en vis indkøringsperiode. 

Aktører kan ikke klart identificere mulige gevinster og omkostninger 

Hvad angår fordelingen af gevinster og omkostninger, der er forbundet med digital projektplanlægning, 

så udgør dette også en barriere for anvendelse af værktøjerne. Det er uklart for 

de forskellige parter, der indgår i den digitale projektplanlægning, hvilke gevinster, der præcist 

er, hvem de tilfalder og hvem, der skal betale for deres realisering. Den anden barriere 

som står i vejen for anvendelsen af digital projektplanlægning knytter sig således til incitamentsstrukturen, 

og består i parternes manglende fornemmelse for fordelingen af omkostninger 

og gevinster. 

Manglende retningsliner og fælles standarder får parter ud af takt 

Endnu er der kun få fælles retningslinjer for indsamling og registrering af data, behandling af 

data, kvalitetssikring, modelopbygning/modeltegning og gennemførelsen af udbud/tilbudsgivning. 

Resultatet er at byggeprojektets parter kan have vidt forskellige opfattelser 

af hvordan et renoveringsprojekt skal gennemføres. Ligeledes kan manglen på fælles standarder 

og retningslinjer betyde, at der anvendes forskellige tekniske tilgange, som ofte ikke 

tilsikrer optimalt samarbejde. Det er dog en udfordring at fastlægge fælles standarder og retningslinjer, 

idet en del af disse vil være forskellige fra projekt til projekt. Manglende standarder 

og fælles retningsliner er derfor en barriere for realiseringen af de potentielle gevinster 

ved anvendelse af digital projektplanlægning. 

Træghed og vanetænkning skal overkommes 

En fjerde og sidste barriere som kunne afholde virksomheder i renoveringsbranchen fra at 

benytte digital projektplanlægning kan findes i branchens træghed og vanetænkning. Opfattelsen 

af, at det er overdrevet at bruge digital projektplanlægning i forbindelse med renoveringssager 

kan være en umiddelbar stopklods for de nye værktøjer. Af ren vane opfatter mange i 

renoveringsbranchen, at de adskiller sig fra resten af byggebranchen. Det digitale byggeri har 

derfor svært ved at finde fodfæste i branchen. 

6

Potentielle gevinster ved anvendelsen af digital projektplanlægning 

Overkommes de fire overordnede barriere, der vurderes at kunne hindre anvendelsen af digital 

projektplanlægning, vil det være muligt at realisere en række potentielle gevinster. 

Giver bedre udgangspunkt for projektering og leverance 

Digital projektplanlægning sker med udgangspunkt i en sikrere og mere præcis opmåling, som 

giver en nøjagtig og retvisende model for det videre arbejde. Værktøjerne i den digitale projektplanlægning 

sikrer et bedre kendskab til bygninger i form af gode beskrivelser af samlingsdetaljer 

samt af føringsveje for installationer. På grund af bedre registrering og opmåling 

samt større fokus på gennemførelsen af den samlede proces forskubbes ressourcebelastningen 

ved anvendelse af digital projektplanlægning til tidligere i forløbet sammenlignet med et traditionelt 

projekt. Til gengæld resulterer dette i et langt bedre vidensniveau i projektet samt et 

bedre udgangspunkt for projektering og leverance. 

Optimerer værdikæden – fra bygherre til entreprenør og fra opmåling til udbud/tilbud 

En anden potentiel gevinst ved anvendelse af digital projektplanlægning, er den generelle 

værdikædeoptimering som følger heraf. Værktøjerne i forbindelse med digital projektplanlægning, 

giver muligheden for at visualisere renoveringsprocessen gennem objekttegningerne. 

Visualisering er en væsentlig kilde til forståelse og dialog mellem projektets parter og digital 

projektering skaber således sammenhængskraft både imellem de forskellige faser i projektet 

samt imellem de forskellige parter. 

Den bedre kommunikation og større forståelse mellem parterne i et byggeprojekt resulterer 

desuden i færre fejl, misforståelser og tvister imellem parterne. 

I forbindelse med gennemførelsen af digitalt udbud/tilbudsafgivelse er der potentielle gevinster, 

der kan realiseres. Systematisk registrering samt et styrket informationsgrundlag giver 

bedre udbud og tilbud, som i mindre grad bærer præg af misforståelser og misfortolkninger. 

Ressourcebelastningen forskubbes til tidligere stadier i projektet end ellers 

Ressourcebelastningen har vist sig at ligge tidligere i projekterne end normalt i traditionelle 

renoveringsprojekter. 

I analysen af ressourceforbruget i projekterne på basis af det historiske datamateriale kan det 

konstateres at der er opnået en reduktion i ressourceforbruget i det projekt, der har anvendt 

Landmålergårdens digitale opmålingsværktøj. Dog bør det bemærkes at Landmålergårdens 

ressourceforbrug ikke indgår i denne analyse. 

Der er fra de sagsansvarlige i projekterne udtrykt, at der generelt set er anvendt flere ressourcer 

i den digitale projektplanlægning primært fordi indlærings- og indkøringsfasen har været 

ressourcekrævende. 

Endnu en del tekniske udfordringer står i vejen 

Der er stadigvæk en del tekniske forhindringer som står i vejen for den optimale anvendelse af 

digital projektplanlægning. Software løsningerne som er på markedet i dag er ikke udviklet 

med henblik på digital projektplanlægning. Dette skaber en del problemer og gør værktøjerne 

svært anvendelige. 

7

Derudover er det også vanskeligt at dele data mellem forskellige programmer og parter. Forskellige 

filformater og udvekslingsmedier befinder sig i øjeblikket også i en udviklingsfase 

der bevæger sig hen imod større brugervenlighed og driftssikkerhed. I øjeblikket er 3Dprojektering 

ikke betjeningsvenligt eller helt uden komplikationer. 

Fokus er på digital projektplanlægning – men der er endnu lang vej tilbage 

Projektet med digital projektplanlægning har rettet fokus mod anvendelsen af digitale værktøjer 

i renoveringsbranchen. Alle deltagerne i projektet udtrykker samstemmende store forventninger 

til anvendelsen af de digitale værktøjer i fremtiden og at projektet har åbnet deres øjne 

for de potentielle gevinster som kan opnås. 

8

3. Fire afprøvningssager 

Der er udvalgt 3 rådgiverteams, som hver gennemfører et renoveringsprojekt, hvor Gentofte 

Kommune er bygherre samt et projekt som SBS selv har igangsat. 

Rådgiverteams er sammensat af følgende parter: 

• Arkitektfirmaet Hou & Partnere, NIRAS Rådgivende Ing. og Planlæggere og Landmålergården 

• Arkitektfirmaet Kegel & Sciera og Damgaard Rådgivende Ing. A/S 

• B+ arkitekter & designere og COWI A/S 

De fire afprøvningssager for digital projektplanlægning er: 

• Hyldegårdsvej og Stolpegårdsvej (Arkitektfirmaet Hou & Partnere, NIRAS Rådgivende 

Ing. og Planlæggere og Landmålergården) 

Disse to projekter er principielt gennemført på samme måde – hvorfor de beskrives 

samlet. 

• Ungdomsskolen (Arkitektfirmaet Kegel & Sciera og Damgaard Rådgivende Ing. A/S) 

• Tjørnegårdsskolen (B+ arkitekter & designere og COWI) 

• Ny Kongensgade / Vestervoldgade (sbs) 

Byggeprojekt ”Hyldgårdsvej 11A-D” og ”Stolpegårdsvej” 

Henholdsvis 22 lejemål med etablering af 14 badeværelser og 10 lejemål med etablering af 8 

badeværelser. 

I disse afprøvningssager blev der udført digital opmåling med L3D som projekteringsgrundlag. 

Byggeprojektet ”Ungdomsskolen” 

Genopretning/renovering af 6 bygninger: 

• Tagrenovering/udskiftning 

• Indvendige og udvendige malerarbejder 

• Reparation af murværk og puds 

• Diverse mindre ombygninger 

• Energi forbedrende foranstaltninger 

I projektets opmålingsfase er der i stedet for digital opmåling gjort brug af traditionelle opmålingsmetoder. 

I de efterfølgende faser i projektet er der benyttet digital projektering. 

Byggeprojektet ”Tjørnegårdsskolen” 

Ombygning af skole: 

• Omorganisering af grupperum 

• Etablering af ny forbindelsesgang inkl. garderober 

• Pladsproblem udskoling 05/06 

• Temperatursvingninger og trækproblemer i indskolingen 

9

• Arbejdsbelysning 

• Akustik i indskolingen 

I projektet anvendte rådgiver de eksisterende 2D tegninger og lavede derudfra tegningsmaterialet 

i 3D. I opstartsfasen af projektet blev der udført kontrolmålinger for bl.a. at kontrollere 

om det eksisterende tegningsmateriale var i orden. 

Ny Kongensgade / Vestervoldgade 

I stedet for digital opmåling er 3D-modelbygningen i projektet udført på baggrund af eksisterende 

tegningsmateriale og traditionel opmåling på stedet. 

Digitaliseringens slutprodukt er en 3d-model af byggeriet, som på sigt kan tænkes anvendt til 

drift- og vedligeholdsformål samt kommende byggesager i ejendommen. Derudover havde 

forløbet til formål at teste specifikke værktøjer og metoder ifm. digitaliseringsprocessen. 

10

4. Barrierer for digital projektplanlægning 

I forbindelse med implementeringen samt brugen af digital projektplanlægning, er der en række 

barrierer, der påvirker realiseringen af de potentielle gevinster med at bruge værktøjerne. 

Disse barrierer findes både i forhold til digital opmåling, digital projektering samt til gennemførelsen 

af digitalt udbud/tilbud. 

Tekstboksen opsummerer de barrierer, der findes i forbindelse med digital projektplanlægning. 

Barrierer for digital projektplanlægning: 

• Ny teknologi og nye arbejdsmetoder kræver indlæring og ind- 

køring 

• Uklar fordeling af gevinster/omkostninger demotiverer 

• Mangel på krav til data og fælles standarder og retningslinier 

• Branchens træghed og vanetænkning 

4.1. Ny teknologi og nye arbejdsmetoder kræver indkøring 

Ny teknologi og nye arbejdsmetoder tager tid at køre ind 

I udgangspunktet er der en naturlig indkøring og indlæring tilknyttet et nyt arbejdsværktøj og 

nye arbejdsmetoder. Brugen af, samt den optimale udnyttelse af digital projektplanlægning, 

sker ikke fra den ene dag til den næste. Der er således et krav om en vis justering af eksisterende 

arbejdsmetoder i forbindelse med implementeringen af et nyt værktøj. Medarbejdernes 

kompetencer og arbejdsmetoder kan således være den første forhindring for at digital projektplanlægning 

tages i anvendelse. Erfaringerne fra afprøvningssagerne bekræfter dette forhold. 

”Ingen i projektet havde arbejdet med dette før. En del ressourcer har derfor været anvendt 

på at udvikle en arbejdsmetode, som alle kunne benytte” 

11 

Citat fra afprøvningssag 

I alle afprøvningssagerne er der blevet brugt mere tid i forbindelse med projektplanlægningen 

end normalt. Fra bygherres side var medarbejderne på kurser og derigennem opkvalificeret til 

at arbejde med digital modellering og projektplanlægning. For rådgivernes vedkommende har 

digital projektplanlægning betydet indførelsen af nye arbejdsmetoder og arbejdsredskaber. 

Der er derfor brugt mere tid med at sætte sig ind i alle de nye ting, som det har været nødvendigt 

at lære. Den oprindelige måde at tænke og arbejde med projektplanlægning skal nødvendigvis 

ændres og processen fra skitsering til modellering samt forståelsen af 3D-projektering 

og den nye teknologi skal læres.

Indlæring og indkøring af nye måder at arbejde på og nye værktøjer kan få nogle til at afholde 

sig fra at begynde at bruge digital projektplanlægning. 

4.2. Uklar gevinst og omkostningsstruktur 

Hvem skal betale? – Hvilke gevinster er der og hvem tilfalder de? 

En anden barriere for digital projektplanlægning og den optimale udnyttelse af potentialet ved 

den nye digitale arbejdsmetode er forbundet med gevinst- og omkostningsstrukturen. Ligesom 

medarbejdere hos rådgivere, bygherre og entreprenører skal lære at bruge nye værktøjer og 

vænne sig til nye arbejdsmetoder, så skal parterne også have øjnene op for hvilke gevinster, 

der er ved brugen af værktøjet, og hvad prisen er for brugen af disse værktøjer. 

Synliggørelsen af de potentielle gevinster er derfor vigtig for at tilskynde brugen af digital 

projektplanlægning. Hvis ikke alle parter er opmærksomme på de potentielle gevinster, der er 

ved at anvende digital projektplanlægning, kan der mangle motivation for optimal udnyttelse 

af værktøjet. Dette fører i sig selv til at de potentielle gevinster ikke indfries. 

Hvis gevinsterne ved at bruge digital projektplanlægning ikke er til at få øje på blandt byggeriets 

parter, så er der heller ingen, som har lyst til at betale den pris det koster at komme i 

gang. Omkostningerne er forbundet med opkvalificering af medarbejdere, opgradering og 

indkøb af teknisk udstyr og software samt øget ressourceforbrug i forbindelse med indkøring. 

For de forskellige parter er omkostningerne nemmere at få øje på end gevinsterne og dette kan 

hindre værktøjets anvendelse. 

I forhold til den rene økonomiske gevinst ved brugen af digital projektplanlægning, er det i 

øjeblikket et åbent spørgsmål om hvem, der skal betale og hvem der skal høste gevinsterne. 

2D-teknologien er mere simpel men også billigere end 3D-teknologien 

Den centrale del af anvendelsen af digital projektplanlægning er overgangen fra 2D til 3Dteknologi. 

På trods af, at den 3-dimensionelle 3D-opmåling er blevet billigere gennem udviklingsfasens 

forløb, er den stadig dyrere at anvende end 2D-teknologien. 

Den digitale opmåling i 3D giver stor nøjagtighed i det digitale grundlag med afvigelser på 

helt ned til +/- 3mm. Dette er væsentligt bedre end tilfældet er med 2D-teknologien. 2Dteknologien 

har dog, som nævnt, fordel af at være billigere end 3D-teknologien. 2Dteknologien 

er en mere simpel teknologi, hvor der produceres et 3-dimensionelt grundlag ud 

fra 2-dimensionelle tegninger og kontrolmål på stedet. Metoden mangler således den nøjagtighed 

og præcision, som den digitale opmåling i 3D giver, ligesom 2D modellen ikke er objektorienteret 

som 3D modellen. Til gengæld er 2D teknologien billig og konkurrencedygtig, 

hvis byggeprojektet ikke stiller store krav til nøjagtighed. 

4.3. Mangel på krav til data og standarder og fælles retningslinjer 

Manglende standarder og fælles retningslinjer er en tredje barriere, der kan forhindre anvendelsen 

af digital projektplanlægning. Både i forbindelse med den digitale opmålingsproces, 

projekteringen samt i udbuds/tilbudsfasen mangler der fælles standarder og retningslinjer, 

som parterne kan forholde sig til. 

12

I selve opmålingsfasen kan manglende kravspecifikationer/funktionsbeskrivelser, der indeholder 

nærmere angivelser af det, der skal opmåles og registreres, hindre optimal udbytte af 

den digitale projektplanlægning. I parallel hertil, kan manglende fælles standarder for hvordan 

der kvalitetssikres samt projekteres forhindre realiseringen af de potentielle gevinster i forbindelse 

med den digitale projekteringsfase. Endelig mangler der i forbindelse med gennemførelsen 

af det digitale udbud/tilbud fælles retningslinier, så parterne har et fælles sæt spilleregler 

at læne sig opad. 

Manglende fælles standarder for opmåling kan forhindre optimal udnyttelse af digital opmåling 

Rådgiver, bygherre og landmåler har i deres tilgang til den digitale opmåling i udgangspunktet 

også forskellige ønsker og krav til hvilke ting, der skal opmåles og registreres samt til 

hvilke standarder, der skal gælde i forbindelse med denne proces. Fastsættelsen af krav er 

ikke udelukkende et spørgsmål om parternes forskellige tilgang, men er i ligeså høj grad, et 

spørgsmål om det respektive byggeprojekts specifikke karakteristika. 

Den grundlæggende udfordring er, at parterne får inddraget hinanden i deres respektive arbejdsmetoder. 

Landmålere skal være bekendt med rådgivers arbejdsmetoder og omvendt, således 

at alle projekterende kommer til at indgå i et samarbejde hvor parterne er på lige fod. 

Opstartsmøder hvor parterne, dvs. bygherre, rådgiver og landmåler, alle er med kan bruges til 

at få fastsat de fælles standarder, der skal gælde i forbindelse med opmålingen. Det kan være 

fælles standarder og retningslinjer for hvordan den digitale opmåling skal dokumenteres eller 

for hvad, der skal registreres. 

Både i forberedelsen af opmålingen samt i forbindelse med udvekslingen af opmålingsresultaterne, 

er det videre en stor udfordring for partner at de er i stand til at fastlægge klare rammer 

for hvordan oplysningerne fra opmålingen struktureres. Der mangler fælles standarder og retningslinjer 

for arbejdets udførelse, hvilket resulterer i problemer for det videre arbejde med 

udarbejdelse og brug af koordinatsystemer, grundlagstegninger, layoutvisninger m.m. 

Forventningsafstemning til dataindsamling og arbejdsmetoder er besværlig- eller ligefrem 

umuliggøres hvis parterne ikke har klare fælles retningslinjer og standarder. 

”Det er vigtigt at erkende, at hver opgave er speciel. Derfor er det også nødvendigt at afklare, 

hvad der skal registreres og måles. Det er ikke realistisk at måle alt” 

Citat fra afprøvningssag 

I forhold til den digitale opmåling udgør manglede fællesregler for opmålingsmetoder eller 

manglende opmålingsregler således endnu en barriere for den optimale udnyttelse af digital 

projektplanlægning. Uden klare aftaler for hvad det er nødvendigt at opmåle samt klare dokumentationskrav, 

kan der vedholdende opstå problemer i den videre proces. 

Præcis registrering med digital opmåling besværliggør modelopstillingen 

Med digital opmåling er det endvidere blevet muligt at registre så præcist at alle skævheder på 

de enkelte overflader bliver registreret. I forbindelse med modelleringen af 3D-tegningerne 

kan dette medføre en del komplikationer. Udfordringen består i at definere hvilke middelværdier 

for tolerancer, der skal benyttes. Først da er det muligt at tegne en logisk stringent model 

frem for en geometrisk model. Den geometriske model indeholder et for højt informationsni- 

13

veau og tilføjer som sådan intet ekstra i forhold til de materialemængder, som der er behov for 

i byfornyelsessager. Den meget nøjagtige registrering af overfladernes faktiske placering gør 

det blot mere vanskeligt at håndtere data i den objektbaserede projektering i ADT 2006. 

Manglende standarder i forbindelse med opmåling og registrering kan resultere i unødvendig 

kompleksitet. 

Også behov for fælles standarder i projekteringen 

I forhold til selve den digitale projektering kan der også være behov for at opstille en række 

fælles standarder. I øjeblikket er det åbent hvilke oplysninger, der eksempelvis indgår omkring 

drift og vedligeholdelse i projekteringen. Standarder for dette kan medvirke til at sikre 

disse elementer. 

Manglende retningslinjer er også barrierer for optimal gennemførelse af digitale udbud/tilbudsgivning 

I forbindelse med gennemførelsen af digitalt udbud/tilbud mangler der også fælles standarder 

og retningslinjer i forbindelse med fasens gennemførsel. 

Forudsætningen for at gennemføre digitalt udbud/tilbud er, at der skal indarbejdes nye spilleregler 

ved udbud på udbudsportaler før de fulde gevinster kan indfries. Et sæt af retningslinjer 

for upload af rettelser vil yderligere kunne forbedre processen. Det mest hensigtsmæssige er, 

at det sker samlet og helst på 2-3 forudbestemte datoer, hvor der uploades en samlet revision. 

Som det er nu, kan upload af revisioner til Byggeweb friste rådgivere til at uploade rettelser 

drypvis – sådan at en revideret arkitekt plantegning uploades en dag, reviderede ingeniør detaljer 

en anden dag, og egentlige rettelsesblade en tredje dag. Dette er meget uhensigtsmæssigt 

for eventuelle tilbudsgivere, idet sådanne ændringer skal håndteres når de kommer. I den lidt 

hektiske udbudsperiode er der ikke tid til det hver dag. 

Manglende kobling mellem standarder og værktøjer 

Koblingen mellem 3D-modellen, bygningsdels- og procesbeskrivelser og den beskrivende 

mængdefortegnelse (BMF) er kompliceret og manuelt krævende at få udarbejdet. Dette skyldes 

primært, at der mangler en entydig kompatibilitet både mellem standarderne (b100 og 

BMF), samt mellem standarderne og det anvendte værktøj (ADT). 

4.4. Branchens træghed og vanetænkning 

En sidste barriere, der kan forhindre anvendelsen af digital projektplanlægning i renoveringsbranchen 

er virksomhedernes modvilje mod at bruge nye digitale tiltag. En stor del af rådgivere, 

arkitekter og konstruktører i renoveringsbranchen kan være afholdende med at anvende 

digital projektplanlægning. Årsagen til en sådan afholdenhed eller træghed kan skyldes en 

opfattelse af, at det er overdrevent at anvende 3D-teknologi i renoveringsprojekter. 

Set i forhold til nybyggeri er renoveringssager uforudsigelige og derfor også mere komplekse 

både med hensyn til projektering og udførelse. I de fire afprøvningssager, som ligger til grund 

for effektmålingen, har der imidlertid været tale om renoveringssager, der har været mindre 

komplekse end normalt. Den mindre kompleksitet har bl.a. også resulteret i, at det har været 

opfattet som overdrevent og nytteløst at ændre den måde, der normalt er arbejdet på. 

14

5. Gevinster ved digital projektplanlægning 

For rådgiver/arkitekter, entreprenører og bygherrer kan der være en række potentielle gevinster 

i form af bedre kvalitet, tid og økonomi ved anvendelsen af digital projektplanlægning i 

forhold til traditionel projektplanlægning. I tekstboksen er opstillet de potentielle gevinster, 

som kan opnås ved anvendelse af digital projektplanlægning. 

Potentielle gevinster ved digital projektplanlægning: 

• Bedre udgangspunkt for projektering og leverance 

• Værdikædeoptimering 

• Færre fejl, misforståelser og tvister 

• Stor mulighed for genbrug af data (fx i D/V) 

• Bedre udbuds/tilbudsmateriale 

5.1. Bedre udgangspunkt for projektering 

Digital opmåling kan sikre rådgiver et bedre geometrisk udgangspunkt for projektering 

Den digitale opmåling kan, som allerede beskrevet, give en sikrere og mere præcis opmåling. 

For rådgiver kan digital opmåling dermed sikre nøjagtigheden i bygningsgeometrien og formindske 

antallet af ubekendte faktorer. Dette betyder bl.a. at rådgiver ikke længere behøver at 

basere projekteringen på den traditionelle opmåling med tommelstok og gamle ofte ukorrekte 

tegninger i papirformat. Resultatet heraf vil være, at der opstår færre problemer med projekterede 

løsninger, der alligevel ikke er mulige at udføre fordi bygningen viser sig anderledes end 

forventet. Digital opmåling giver en nøjagtig og retvisende model for det videre arbejde. 

”Den digitale opmåling giver større tryghed for at datamaterialet afspejler virkeligheden” 

”Traditionelt anvendes skøn, erfaring og besigtigelse – dette medfører både en langsom proces 

og mere unøjagtig datamateriale” 

”Digital opmåling giver hurtigt et nøjagtigt og et mere præcist datagrundlag for projekteringsforløbet 

end traditionel opmåling. Tidsforbruget på registreringer og besigtigelser kan potentielt 

set formindskes væsentligt” 

15 

Citater fra afprøvningssager 

En anden effekt af den digitale opmåling er, at det kan skabe et bedre kendskab til byggeriet 

for rådgiver. Med den digitale opmåling følger gode muligheder for at få gode beskrivelser af 

samlingsdetaljer samt bedre vurderinger af føringsveje og tekniske installationer i bygningerne, 

der skal renoveres. Den digitale opmåling kan dog ikke stå alene. Det vil stadig være vigtigt 

at have byggefaglig viden om bl.a. materialer for at den efterfølgende projektering bliver 

korrekt. Derfor vil der nødvendigvis også være en vis grad af manuel registrering og besigtigelse.

Brugen af digital opmåling kan være med til at løse rådgiver fra nogle af de opgaver, som 

ligger i periferien af rådgivers kernekompetencer. Med digital opmåling flyttes en del af den 

traditionelle rådgiverydelse over til landmåleren. Dette har flere fordele for rådgiver. Da opmåling 

normalt ikke er en kerneydelse for rådgiver kan der i stedet frigøres mere tid til de 

egentlige kernekompetencer. At landmåleren kan overtage opmålingsdelen kan yderligere 

betyde, at projektgrundlaget for den videre projektering kan være hurtigere færdig sammenlignet 

med en proces, hvor opmålingen foretages på traditionel vis. 

I forhold til et traditionelt gennemført renoveringsprojekt betyder brugen af de digitale værktøjer, 

at ressourcebelastningen forskubbes til tidligere i procesforløbet. Til gengæld opnås 

tidligere i processen et langt bedre videnniveau. Generelt er det deltagernes erfaring i byggeprojekterne 

at ressourceforbruget har været anvendt på mere værdiskabende aktiviteter end de 

bliver i et traditionelt gennemført byggeprojekt. 

Også bygherre nyder godt af den digitale projektering 

Når projektering kan ske med udgangspunkt i digital opmåling kan bygherre få en række fordele 

allerede fra starten af et byggeprojekt. Med digital opmåling får bygherre muligheden for 

at få alle eksisterende bygninger i sin ejendomsportefølje registreret. Bygherre kan dermed få 

opdateret sit ofte forældede tegningsmateriale i ejendomsporteføljen. Denne proces kan i sidste 

ende munde ud i fremtidige positive følgegevinster i form af effektivisering af drifts- og 

vedligeholdelsesopgaver. Forudsætningen for at bygherre kan høste sådanne fordele er dog 

bygherres evne til at tænke fremad og få specificeret korrekte krav til indholdet og opbygningen 

af i udgangspunktet af bygge-/renoveringsprojektet. 

Bygherren kan endvidere have fordel af den digitale opmåling når der skal indberettes nye 

opdaterede BBR-oplysninger. Disse oplysninger kan indberettes med stor præcision som følger 

af den store nøjagtighed man kan få med digital opmåling. 

Endvidere får bygherre også fordel af at den digitale opmålingsmetode resulterer i en væsentlig 

hurtigere opmålings-/registreringsfase i forhold til traditionel opmåling. Med digital opmåling 

kan der opnås en hurtigere og mere detaljeret opmåling end det er muligt at få med en 

traditionel opmåling. 

Mulige fordele for bygherre ved digital opmåling og projektering afhænger dog af projektets 

karakter. Forudsætningen for at indfri fordelene er, at de digitale opmålingsmetoder er økonomisk 

fordelagtige i forhold til en traditionel opmåling med efterfølgende optegning. 

5.2. Digital projektering optimerer værdikæden 

Med digital projektering følger også mulighederne for at visualisere et byggeprojekt fra start 

til slut. I forbindelse med formidling af projektet til lægmand, i form af bygherre og eventuelle 

brugere, er visualisering en væsentlig kilde til forståelse og dialog. Digital projektplanlægning 

er på denne måde med til at sikre inddragelse af bygherre og eventuelle brugere. 

Ud over at en bedre inddragelse af bygherre og brugere kan digital projektering i form af visualiseringspotentialet, 

skabe sammenhængskraft både imellem de forskellige faser i projektet 

samt imellem de forskellige parter. I sidste ende kan dette potentielt resultere i færre tvister 

parterne imellem. 

16

Rådgiver sparer tid og kan bedre kvalitetssikre 

Fyldestgørende egenskabsdata der er tilgængelige i en objektmodel udgør en mulig kilde for 

rådgiver til potentielle gevinster i form af tidsbesparelser og bedre kvalitetssikring af eget 

arbejde. Med digital projektering kan rådgiver få en mulighed for at kvalitetssikre processen 

ved at fordele opgaverne ud på flere medarbejdere. Bruges forskellige personer til henholdsvis 

at tegne modeller ud fra den forudgående digitale opmåling og udtrække mængder i projektet, 

tilføjes projekteringen en ekstra grad af sikkerhed. 

Tidsbesparelsen for rådgiver kommer bl.a. når der skal kalkuleres og budgetteres, ligesom 

mindre omprojektering af den oprindelige løsning, kan spare tid og ressourcer for rådgiver. 

Rådgiver får med digital projektering nemmere ved at kalkulerer og kan tillige lave successiv 

kalkulation hvor der er mulighed for at nedbryde bygningsdele i produktionsdele for at få et 

mere sikkert grundlag for kalkulen. Omvendt er det muligt at gå fra produktionsdelsniveau til 

bygningsdelsniveau. Gennem databaseudtræk af 3D-modellens mængder kan rådgiver dermed 

løbende få et groft budget forærende. 

Digital projektering sikrer, at en digital projektering kan gennemføres ud fra et større videnniveau 

end ved traditionel projektering. På denne måde medvirker digital projektering bl.a. til at 

der allerede fra starten af kan udelukkes løsninger, som ikke kan gennemføres i virkeligheden. 

Dette giver et mere effektivt projekteringsforløb, hvor både dårlige løsninger identificeres 

hurtigt og øget fokus på gode løsninger muliggøres. 

Bedre inddragelse af bygherre 

I projekteringsfasen kan bygherre opnå en række fordele ved digital projektplanlægning. Gevinsterne 

følger af den bedre kommunikation, den større nøjagtighed og retvished samt en 

større sammenhæng mellem værdikæderne, der er forbundet med digital projektplanlægning. 

Den digitale projektering kan sikre opnåelse af bedre kommunikation imellem parterne i byggeriet. 

Inddragelse af bygherre kan foregå på et mindre teknisk niveau hvilket kan give bygherre 

bedre mulighed for at få indsigt i projektet, samtidig med at fokus kan lægges på de forhold 

af værdi for bygherre. Større indsigt i byggeprojektet resulterer i, at bygherren allerede i 

projekteringsfasen kan træffe værdiskabende beslutninger, da 3D-modellen er nemmere at 

visualisere og formidle. Den ekstra bonus af digitale projektplanlægning er inddragelsen af 

bygherre (samt mulige brugere) undervejs i processen. Indarbejdes bygherres krav og ønsker 

fra starten af, vil der også kunne spares en del af de ændringer, der normalt er i projektlægningsfasen, 

fordi inddragelsen af bygherre ikke altid sker mest effektivt. Der er således en klar 

kvalitativ fordel ved at rådgiver ved hjælp af 3D-modellen bedre kan anskueliggøre problemstillinger 

for bygherre og eventuelle brugere. 

”Brugen af 3D-bygningsmodeller giver et bedre overblik, hvorved at løsningsmulighederne 

bliver bedre kvalificeret” 

”Der hvor det yderligere bliver en fordel at bruge værktøjerne, er i de faser, hvor der har været 

kontakt med bygherre og brugerne. Med 3D er det nemmere at vise tekniske løsninger for 

lægfolk. F.eks. er det nemmere at vise flytningen af vægge med 3D” 

Citater fra afprøvningssager 

3D-bygningsmodellen, som er det mest synlige og håndgribelige resultat af en digital projektplanlægning, 

kan med tiden få en meget bred anvendelse i forhold til bygherres håndtering af 

17

drift- og vedligehold, planlægning/arealadministration, myndigheds- og brugeroplysninger 

m.m. på bygninger. 

En yderligere gevinst for projektet og dermed også for bygherre er, at der på forhånd kan udelukkes 

løsninger som ikke er mulige at gennemføre kollisionscheck. 3D-modelleringen vil 

allerede fra starten kunne afsløre hvorvidt forskellige løsninger sammenspiller eller kolliderer. 

I den digitale proces kan der derudover sikres at der ikke sker kollisioner ved føring af tekniske 

installationer. Der vil altså være plads til at rør og ledninger kan indbygges og krydse hinanden 

hvor det er nødvendigt. 

Mere præcise budgetter 

Den digitale projektering sikrer detaljeret viden der muliggør udarbejdelsen af mere præcise 

budgetter om det forestående projekt på et tidligt stadie i processen. Endvidere kan de økonomiske 

konsekvenser af eventuelle forskellige løsningsmuligheder ligeledes hurtigere undersøges 

pga. at det er lettere at ændre i 3D-bygningsmodellen. De mere nøjagtige 3D-modeller, 

der kan opstilles på baggrund af den digitale opmåling er medvirkende til at skabe større sikkerhed 

omkring materialemængder. Alt i alt giver dette også en enklere proces hvis der er 

projektændringer. I sidste ende betyder dette lavere omkostninger forbundet med projektet. 

En kernepointe er: Potentielle gevinster af 3D-teknologiens anvendelse beror i høj grad på 

projektparternes samarbejde. 

Eksempelvis vil udveksling/aflevering af opmålingsresultater fra opmålende parter til henholdsvis 

projekterende og udførende parter kræve forudgående fastlæggelse af standarder, 

detaljeringsgrad og informationsbehov i det hele taget. Er sådanne forhold godt afklaret, vil 

det være muligt at genbruge data fra opmåling til såvel projektering som udførelse. Ofte forekommer 

det, at anvendte mål alene anvendes i projekteringen og ikke videregives til de udførende 

parter for mængdeberegning og prissætning, idet teknikerne ikke vil tage ansvar for 

nøjagtigheden af opmålingsdata. De udførende foretager deres egen opmåling og beregning 

og sikrer sig ved tilbudsgivningen mod usikkerheder omkring mængder i projektet og udarbejder 

selv grundlaget for udførslens logistik. Genbrug af data og projektparternes samarbejde 

forhindrer dobbeltarbejde og sikrer bedre projektplanlægning. 

5.3. Digital projektering kan give bedre og mere forståeligt udbudsmateriale 

Den digitale projektering kan lette selve udarbejdelsen af udbudet for rådgiver. Det forudgående 

arbejde og den systematiske registrering af oplysninger i projektet sikrer et korrekt udbud 

som potentielt set også kan være lettere at forstå for eventuelle tilbudsgivere. Processen 

følges rent praktisk af en slags kontrolliste, som entreprenørerne kan gå frem efter når der skal 

udarbejdes tilbud. Dermed kan forventninger til projektøkonomien bedre afstemmes mellem 

udbuds- og tilbudsside. I fremtiden bliver der stillet krav om, at rådgiverne i renoveringssager 

skal sætte mængder på deres projekteringsmateriale. Digital opmåling og projektering i 3D 

understøtter denne udvikling. 

I forbindelse med gennemførslen af digitalt udbud bliver det muligt at udsende/uploade rettelsesblade 

hurtigere og nemmere i forhold til almindeligt udbud. Rettelser bliver derved nemmere 

at håndtere for udbudsgiver ligesom den administrative byrde formindskes. 

18

For entreprenører er der også potentielle gevinster at hente ved gennemførelsen af en digitalt 

udbud- og tilbudsgivningsproces. Den digitale proces gør det nemmere for entreprenører at 

håndtere udbud. Mængdesatte tilbudslister kan videresendes stort set direkte til fagentreprenører. 

Mængderne skal på den måde kun tages ud én enkelt gang og fagentreprenører 

behøver ikke hver især at tage ud og indhente information om de samme mængder. Set fra 

tilbudsgivernes synspunkt vil der samlet set kunne bruges mindre tid på licitationer, når de 

ikke skal ud på byggestedet hver gang de skal afgive et tilbud, men kan gøre det hjemmefra. 

For tilbudsgiver er der endvidere en lavere risiko for at byde for lavt i forhold til opgaven. 

Entreprenøren får gennem processen et større overblik samt bedre mulighed for tidligere at 

kunne planlægge logistikken vedrørende et byggeprojekt. Den øgede information giver således 

igen et bedre udgangspunkt for korrekt budgetlægning og prisfastsættelse. 

I forbindelse med afgivning af tilbud på digitale udbud kan der opnås bedre sammenhængende 

tilbud som følge af den forudgående proces. Hovedentreprenøren undgår huller i sine entrepriser 

ved det at opgaverne er fagopdelte. Dette mindsker den risiko som entreprenøren 

altid afsætter i sine tilbud. Gennemførelsen af digitalt udbud/tilbudsgivning som del af en 

proces med digital projektplanlægning kan give større sikkerhed for at alle ydelser en indtegnet 

i udbudsmaterialet og dermed kan indregnes i potentielle tilbud fra starten. Der vil som 

følge heraf også være færre krav om ekstrabetalinger for merydelser, og dermed bedre økonomistyring 

og bedre overblik i priskalkulationen. 

Ud over at projektøkonomien bliver lettere for udbyder at fastsætte, kan der også lettere sættes 

en mere nøjagtig pris fra tilbudsgivers side. Med digital projektplanlægning kan entreprenørerne 

konkurrere på entydige mængder, hvorfor priserne i forskellige tilbud også vil være mere 

entydige. 

Gennemførslen af digitalt udbud/tilbud er desuden forbundet med færre udgifter til tryk af 

udbud/tilbud samt en hurtigere korrespondance mellem parterne i den ofte hektiske udbudsperiode, 

hvor der kan komme rettelsesblade, reviderede tegninger mv. 

19

6. Ressourceforbrug 

I dette afsnit sættes der fokus på ressourceforbruget i de 4 gennemførte projekter. Der præsenteres 

en analyse af de gennemførte projekters ressourceforbrug set i forhold til en række traditionelt 

gennemførte renoveringssager. 

6.1. Udgangspunktet for analysen 

Datamaterialet fra de gennemførte projekter er indsamlet gennem spørgeskema-undersøgelsen 

– hvor der for hver af de 3 faser blev spurgt om deres timemæssige forbrug, samt øvrige omkostninger. 

Efterfølgende har de sagsansvarlige fra projekterne gennem telefoninterviewet 

mundtlig kommenteret de opgivne spørgeskema-resultater. 

Datamaterialet fra de 4 gennemførte projekter (reelt kun 3 da der ikke er indsamlet data fra et 

af projekterne) er spinkelt i forhold til at kunne uddrage solide konklusioner vedrørende de 

kvantitative effekter. Dette aspekt er særligt gældende for ressourceforbruget i fase 1: Digital 

opmåling – hvor kun to (Stolpegårdsvej og Hyldegårdsvej) af de 4 projekter har anvendt de 

udvalgte IKT-værktøjer (konkret: Landmålergårdens værktøj) til at gennemføre den digitale 

opmåling (dvs. fase 1). 

Der er konkret indsamlet datamateriale fra både arkitekten og den rådgivende ingeniør i projektet: 

Hyldegårdsvej. Der er af hensyn til gennemførelsen af analysen valgt at tage et gennemsnit 

af disse parters ressourceforbrug 

I nærværende rapport har det ikke været muligt at gennemføre en analyse af ressourceforbruget 

for fase 3: Digitalt udbud/tilbud, da kun et af projekterne (Ungdomsskolen) har gennemført 

denne fase. 

Der er i udviklingsprojektet: Digital projektplanlægning indsamlet historiske data, hvor ressourceforbruget 

for traditionelt gennemførte projekter er indsamlet. Disse er i nærværende 

rapport anvendt som grundlag for analysen af projekternes ressourceforbrug. For at muliggøre 

denne anvendelse af datamaterialet er der lavet følgende forsimplinger i form af at: 

• rådgivernes, dvs. arkitekter og de rådgivende ingeniører, ressourceforbrug er analyseret 

under en samlet gruppe: tekniske rådgivere 

• datafeltet fra de historiske data: ’heraf timeforbrug frem til udbud’ er sammenligneligt 

med de gennemførte projekters ressourceforbrug for fase 1 og 2 (Digital opmåling og 

Digital projektering) 

• renoveringssager er sammenlignelige indenfor følgende kategorier: (1) opgavetype, og 

(2) 3 intervalgrænser; 0 – 10 mio. kr., 10 – 50 mio. kr. og 50+ mio. kr. 

6.2. Opsummering af de historiske data 

Datamaterialet for de traditionelt gennemførte renoveringssager består af i alt 37 projekter 

indenfor 4 forskellige opgavetyper. 

20

Tabel 1: Tekniske rådgivere (total) 

Byggesum (gennemsnit 

Opgavetype 

i mio. kr.) 

Timeforbrug 

21 

%vis timeforbrug 

Trykudgifter (gennemsnit 

i kr.) 

Erhverv (3) 87,2 211 3,9 59.000 

Institution (18) 25,7 1146 64,8 12.982 

Etageboliger (18) 25,2 1049 66,4 7.455 

Andet (6) 10,0 269 33,7 8.663 

For at opnå et mere nuanceret billede defineres 3 projektintervaller baseret på projekternes 

byggesum. (1) lille: 0 – 10 mio. kr., (2) mellem: 10 – 50 mio. kr. og (3) stor: 50+ mio. kr. 

Tabel 2: Erhverv 

Projektstørrelse 


i mio. kr.) 

Timeforbrug %vis timeforbrug 


i kr.) 

Lille (1) 6,5 77 10 12.000 

Mellem (1) 35,0 556 12 - 

Stor (1) 220,0 633 15 94.500 

Tabel 3: Institution 



i mio. kr.) 



i kr.) 

Lille (7) 4,2 485 72 5.340 

Mellem (9) 25,9 1.127 66 22.614 

Stor (2) 100,0 3.550 60 19.000 

Tabel 4: Etageboliger 



i mio. kr.) 



i kr.) 

Lille (8) 3,2 263 69 2.179 

Mellem (7) 26,8 882 52 20.136 

Stor (3) 80 3.536 79 18.114 

Tabel 5: Andet 



i mio. kr.) 



i kr.) 

Lille (4) 2,3 151 42 12.994 

Mellem (2) 25,5 503 30 - 

Stor (0) - - - - 

Opsummering 

Det vurderes at datamaterialet for opgavetyperne Institution og Etageboliger har et omfang, 

der giver valide data om projekterne ressourceforbrug og de historiske data. Omvendt er omfanget 

af datamaterialet for de resterende opgavetyper (dvs. Erhverv og Andre) sparsomt – 

hvilket gør at konklusioner draget indenfor dette grundlag er usikre. 

Med udgangspunkt i opgavetyperne; Etageboliger og Institution er der følgende tendenser: 

• Der kan identificeres de samme tendenser i forhold til projektstørrelse for renoveringssager 

af typen Etageboliger og Institution. 

• Der anvendes ca. 70% af det totale ressourceforbrug i fase 1 og 2. For store projekter 

af typen Institution falder denne andel til ca. 60%, mens den stiger til ca. 80% for store 

projekter af typen Etageboliger

• Trykudgifterne for projekter af mellem størrelse er større end både for små og større 

projekter. 

6.3. De 4 gennemførte projekter 

Der er indsamlet datamateriale fra 3 af de gennemførte projekter. Projekterne repræsenterer 

henholdsvis opgavetyperne Etageboliger og Institution, samt projektstørrelsen lille (0 – 10 

mio. kr.). 

• Etageboliger: Stolpegårdsvej og Hyldegårdsvej 

• Institution: Tjørnegårdsskolen og Ungdomsskolen 

Tabel 6: Projekternes ressourceforbrug for faggruppen: Tekniske rådgivere 

Stolpegårdsvej* Hyldegårdsvej* Tjørnegårdsskolen Ungdomsskolen 

Faser 

Timer 

Øvrige 

omk. kr. 

Timer 

Øvrige 

omk. kr. 

Timer 

Øvrige 

omk. kr. 

Timer 

Øvrige 

omk. kr. 

Digital opmåling 18 0 30 7.500 110 60 - - 

Digital projektering 340 1000 300 0 550 350 100 67.000 

Digitalt udbud/tilbud 125 1000 - 0 - 0 15 10.000 

I alt 483 2000 330 7.500 660 410 115 110.00 

* De angivne data for projekterne: Hyldegårdsvej og Stolpegårdsvej er udtrykt som et gennemsnit af arkitektens og den 

rådgivende ingeniørs svar i det udsendte spørgeskema 

6.4. Opsummering af analyseresultaterne 

Sammenlignes datamaterialet fra projekterne med de historiske data indenfor opgavetyperne 

(Etageboliger og Institution) kan der identificeres følgende tendenser: 

• I projekterne ”Hyldegårdsvej” og ”Stolpegårdsvej”, hvor den digitale opmåling, blev 

udført af Landmålergården, er: 

o Ressourceforbruget for ”Hyldegårdsvej” er steget med ca. 25% mens ressourceforbruget 

for ”Stolpegårdsvej” er steget med godt 84%. (Landmålergårdens 

ressourceforbrug er ikke inkluderet). 

o De øvrige omkostninger er mindre i forhold til niveauet i de historiske projekter 

• I projekterne ”Tjørnegårdsskolen” og ”Ungdomsskolen”, hvor der blev opbygget en 

3D-model baseret på en traditionel manuel opmåling af en 2D-tegning, er: 

o Ressourceforbruget for ”Tjørnegårdsskolen” steget med ca. 35%, mens ressourceforbruget 

for ”Ungdomsskolen” er faldet med ca. 75% 1 . 

o Analysen vedrørende de øvrige omkostninger er ikke foretaget pga. usikkerhed 

om fortolkningen data-materialet. 

1 Det store fald i ressourceforbruget skyldes det forhold, at der ikke er brugt digital opmåling i projektets første fase og der 

derfor ikke er nogen data for ressourceforbruget i denne fase. Resultatet skal derfor tages med stort forbehold. 

22

7. Tekniske udfordringer for digital projektplanlægning 

De tekniske barrierer for opnåelse af de potentielle gevinster af digital projektering knytter sig 

endvidere også i denne fase til de programmer og processer, der benyttes til udveksling af 

data. Forskellige filformater og udvekslingsmedier befinder sig i øjeblikket i en udviklingsfase 

der bevæger sig hen imod større brugervenlighed og driftssikkerhed. I øjeblikket er 3Dprojektering 

ikke betjeningsvenligt eller helt uden komplikationer. 

Nødvendigt at kunne håndtere nyt teknisk udstyr og ny software 

Ud over at medarbejdere kan tænkes opkvalificeret eksempelvis gennem eksterne kurser, er 

der også teknologiske barrierer for anvendelsen af digital projektplanlægning. Nyt teknisk 

udstyr kan være vanskeligt at håndtere, ligesom der kan være problemer med at integrere og 

bruge data imellem forskellige softwareformater. I en af afprøvningssagerne passede landmålerens 

opmålingssystemer og CAD programmerne ikke umiddelbart sammen. 

Endelig kan det være en forhindring, hvis opmålte data/objekter ikke kan overføres direkte 

mellem forskellige software formater simpelthen fordi proprietære software programmer af 

licensårsager ikke kan udveksle data. 

Inkompatible programmer er den største tekniske udfordring 

Det nye opmålingssystem, L3D bygger på den teknologi til digital opmåling, som Landmålergården 

har udviklet. Konverteringen af 3D-modellen fra L3D til ADT 2006 med brug af IFCformatet 

fungerer dog endnu ikke optimalt. L3D-modellen kan indeholde flere uregelmæssigheder 

og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at benytte modellen som bærende model for projekteringsarbejdet. 

For at undgå problemer i den forbindelse skal det et langt stykke hen i projekteringsforløbet 

være muligt at udskifte og forfine L3D-modellen. 

Potentiel mangfoldighed af objekter ved bygning af 3D-bygningsmodelen forhindrer aktiv brug 

Vanskeligheder med at definere objekter gør det besværligt at opbygge en brugbar 3Dbygningsmodel. 

3D-modellen genereret gennem digital opmåling, ”eksploderer” i et væsentligt 

antal geometriske objekter når et objekt modificeres. Dette betyder at 3D-modellen fra 

digital opmåling ikke kan anvendes aktivt i projekteringsprocessen, men anvendes som underlag 

for opbygningen af 3D-bygningsmodellen. 

En anden relateret udfordring er at adskille eksisterende - og nye objekter fra hinanden. Muligheden 

for at identificere hvad der er nye objekter og hvad der er gamle objekter er ikke til 

stede i øjeblikket 

Overførslen af data mellem programmer er vanskelig 

I forbindelse med den digitale projektering forekommer der endnu en teknologisk barriere. 

Igen kan der være problemer forbundet med brugen af flere forskellige software programmer i 

processen med digital projektplanlægning. Programmerne er ikke udviklet specielt rettet mod 

processer, hvor 3D-modellering sker med udgangspunkt i digital opmåling. Manglende samspil 

imellem programmerne gør det vanskeligt at overføre data fra det ene program til det andet.. 

I flere af afprøvningssagerne blev udvekslingen af data mellem ADT og Byggeweb anset 

for en større udfordring. Derudover er IFC XML ikke udbredt blandt CAD programmerne 

som fælles udvekslingsformat og standard for digital planlægning. Digital udveksling af data 

foregår således ikke gnidningsløst. 

23

Også tekniske udfordringer i gennemførslen af udbud/tilbudsgivning 

I forbindelse med gennemførelsen af digitale udbud/tilbudsgivning findes der både forhindringer 

i form af teknologiske udfordringer samt i forbindelse med fasens gennemførelse. 

Rent teknologisk er der en del IT-tekniske forhindringer i tilvejebringelsen af den ønskede 

sammenhæng mellem beskrivelser, mængdefortegnelser, tilbudslister og tegningslistedetaljer. 

IT programmerne er for komplekse og ikke simple eller brugervenlig nok. Hvis det kræver 

store IKT-kompetencer at indhente oplysningerne i et udbud er der en risiko for at oplysninger 

bliver overset af tilbudsgiver eller at tilbudsgiver bruger uhensigtsmæssig lang tid på at 

klargøre projektmaterialet, således at det kan anvendes til videreudbud (til f.eks. lokale håndværkervirksomheder). 

For rådgivere er det nødvendigt at blive bedre til at formidle projektmaterialet 

korrekt bl.a. at det placeres de rigtige steder og er nemme at printe ud. 

Endelig kan det digitale element i udbud/tilbudsgivningen udelukke en lang række af mindre 

entreprenører i at deltage. Mindre entreprenører mangler ofte tid ligesom de ofte ikke har mulighed 

for på kvalificeret vis at bruge digitale løsninger i samme grad som større entreprenører. 

De tekniske værktøjer skal udvikles med henblik på digital projektplanlægning 

De tekniske værktøjer og software, som er til rådighed på markedet i dag er ikke udviklet specifikt 

med henblik på digital projektplanlægning. Denne tekniske barriere blokerer for den 

optimale implementering og anvendelse af digital projektplanlægning. 

”Et stor problem p.t. er, at der mangler en mulighed for at koble mellem 3D tegningerne og 

tilbudslisterne, som skulle indeholde alle oplysningerne om mængdebeskrivelser og mængdebetegnelser. 

Man skal være en inkarneret og hærdet bruger før man er i stand til at indhente 

alle oplysningerne om byggeriet ud af tegningsmaterialet. Der eksisterer ikke noget brugervenligt 

værktøj, som kan gøre dette nemt. Som det er nu er man tvunget til at gøre tingene 

to gange.” 

”Ud over brugervenligheden er der nogle løse ender, som gør brugen af 3D-modellerne mindre 

hensigtsmæssige. Som det er lige nu eksisterer de rette værktøjer endnu ikke. Derudover 

er de nye bygningsklassifikationer, som kom med DBK, heller ikke implementeret i værktøjerne. 

De værktøjer som er til rådighed er ikke gearede til at man kan projektplanlægge, som 

der er lagt op til med 3D-modellering.” 

Citater fra afprøvningssagerne 

24

8. Potentialer og udviklingsmuligheder 

8.1. Forudsætninger for digital projektplanlægning 

For at få mest ud af værktøjet, stiller det digitale byggeri en række krav til de virksomheder, 

der gerne vil gøre brug af det i renoveringssager. Kravene forholder sig både til de IKTkompetencer, 

som virksomhederne er i besiddelse af, samt til virksomhedernes organisatoriske 

opbygning og forløbet af processen under projektet. En del af kravene er ens for såvel 

bygherrer, arkitekter, rådgivere som entreprenører, mens andre er forskellige. 

Ens for alle parterne i et byggeprojekt er kravet om åbenhed og initiativ. Ligeledes er der et 

krav til alle involverede om at udviklingen af IKT-kompetencer følger med tiden. Kravene til 

IKT-kompetencerne er dog forskellige alt afhængigt af om det drejer sig om bygherre, rådgiver 

eller entreprenør. 

Metodisk tilgang for bygherre 

For bygherre betyder en proces med digital projektplanlægning, at der allerede tidligt i projektets 

opstartsfase skal gennemtænkes og opstilles krav til de bygningsmodeller som de efterfølgende 

processer resulterer i. Dette kræver bl.a. at der på et tidligt tidspunkt skal vælges 

drift- og vedligeholdelsessystem samt prioriteres hvilke oplysninger, der skal afleveres. Alt 

sammen er af betydning for de informationer som 3D-modellen skal indeholde. Dette forudsætter 

at bygherre arbejder struktureret og systematisk og stiller store krav til de metoder, der 

arbejdes efter. For nogle bygherre kan dette betyde en gennemgribende revision af de eksisterende 

arbejdsmetoder. 

For at opnå det bedste resultat kræves det yderligere, at bygherre er villig til at ofre de ekstra 

midler, det koster at få lavet 3D-modellen på baggrund af digital opmåling. I en del renoveringssager 

er det ofte tilstrækkeligt at få tegnet modeller i den mindre omkostningsfulde 2Dudgave. 

Men i sidste ende betyder dette, at fordelene af digitale projektplanlægning bliver 

mindre. 

Teknisk set stiller brugen af digital projektplanlægning også krav til bygherre. Selvom det 

ikke er nødvendigt for bygherre at være klædt ligeså godt på som rådgiver, arkitekter og entreprenører, 

så skal bygherre stadig være i besiddelse af en vis grad af teknisk viden om hvad 

der foregår for at 3D-modellerne kan få den optimale anvendelse. Kravene til bygherres IKTkompetencer 

drejer sig især om opgradering af kompetencer med hensyn til lagring og efterbehandling 

af data så der senere kan gøres brug af denne til eksempelvis drift- eller vedligeholdelsesopgaver. 

Rådgivere har et stort behov for IKT-kompetencer 

For arkitekterne er kravet om IKT-kompetencer større end til bygherren. Her er der store krav 

om opkvalificering af IKT-kompetencer for medarbejdere til de nye/ændrede projekteringsværktøjer 

som indgår i de nye arbejdsmetoder. Procesmæssig stiller mængdesatte tilbudslister 

yderligere krav til at arkitekten forholder sig mere detaljeret til bygningsdele og aktiviteter, 

samt prøver at anskue disse ting ud fra entreprenørens synspunkt. Da de ideelle værktøjer til 

gennemførelsen ikke er tilgængelige i dag, er det derudover også et krav at arkitekterne besidder 

en vis portion innovativ teknisk viden. Dette betyder også at det er nødvendigt med en 

organisatorisk udvikling/forandring af status quo. 

25

De krav, som digital projektplanlægning stiller til rådgivere i byggeprojekter, involverer rådgiveres 

interne organisering samt deres IT kundskaber for optimal anvendelse af værktøjet 

samt til opstilling af omkostningskalkuler. 

Specielle procesteams, sammensat med henblik på at honorere krav om at modellering kombineret 

med såvel innovation, byggeteknisk viden og erfaring samt proces viden, kan give 

rådgiver det bedste udgangspunkt for projektplanlægning. 

Ligesom de øvrige parter har rådgiver også behov for opkvalificering og uddannelse for bedre 

at forstå mulighederne i det nye digitale værktøj. For rådgiver stilles der krav om et større 

indblik og bedre viden mht. den tekniske viden omkring IT, men det gælder for rådgiver også 

om at forholde sig mere detaljeret til bygningsdele og aktiviteter. 

Entreprenørens behov for kompetencer 

Hos entreprenører er det naturligvis nødvendigt, at medarbejdere, der udarbejder tilbud, er i 

stand til at hente det elektroniske udbudsmateriale ned fra udbudsportalen, ligesom de skal 

være i stand til at anvende kalkulationssystemer, som kan importere de digitale data for udbudsmaterialet. 

Kravene til entreprenører handler derfor mest om at de har de nødvendige kundskaber for at 

kunne indlæse data direkte ind i kalkulationsprogrammet, behandle data samt bruge visualiseringsværktøjerne 

til at navigere rundt i 3D-bygningsmodellen. 

Det er på basis af det nuværende datagrundlag ikke muligt yderligere at beskrive entreprenørens 

kompetencebehov. 

Beslutninger skal træffes ud fra nøje overvejelser om gevinster og omkostninger 

I øjeblikket befinder digital projektering sig i en mellemfase, hvor det endnu ikke fuldt ud er 

accepteret og implementeret, og det er endnu ukendt, hvor lang tid denne mellemfase varer. 

Derfor er der også et bestandigt krav til rådgiver om hele tiden at være sig bevidst om omkostninger 

og gevinster og træffe cost/benefit beslutninger. Fra rådgivers side er det nødvendigt 

at fokuserer på ting, som bygherre forlanger, og derefter træffe klare valg om hvilke ønsker, 

der er hensigtsmæssige at effektuere. Bygherres ønsker skal hele tiden ses i forhold til 

kvalitetssikring, herunder jura, firmastandarder, interne/eksterne udviklingsprocedurer, teknik, 

software m.v. Et godt grundlag for sådanne udviklingsforløb er en løbende indsigt i 

cost/benefit for den gennemførte udvikling. Udviklingsprojekter vil i et bredere perspektiv 

kun være interessante, i det omfang at der kan defineres en klar økonomisk ramme, der sikrer 

at udgifter kan fordeles på projektets parter. 

Spotlight på digitalisering i forbindelse med bygge- og renoveringssektoren 

Gennemgående synes projektet ’Digital Projektplanlægning’ at have medvirket til at forbedre 

fremtidsperspektiverne for digital projektering i renoveringssager. Projektet har i udgangspunktet 

tilskyndet til at give deltagerne en bedre forståelse af potentialet i de digitale grænseflader 

mellem bygherre, rådgiver og entreprenør, samt for hinandens behov. 

Derudover har projektet dannet grundlaget for bedre projektering i fremtiden. Ligeledes kan 

brugen af digital opmåling bidrage til bedre projektering, hvor bygherrer, rådgivere og entre- 

26

prenører får mere præcise og ensartede informationer gennem de mængdesatte tilbudslister. 

Dette kan være forbundet med at tilbudsgivere nedjustere den margen der altid afsættes i tilbuddet 

for at imødekomme eventuelle fejltagelser i projekteringen. 

Gennemførelsen og afprøvningen af digital projektplanlægning i forbindelse med renoveringssager 

er i sig selv med til at forbedre fremtidsperspektiverne for digital opmåling, digital 

projektering samt digital gennemførelse af udbud/tilbudsgivning, alene ved det at projektet 

har skabt opmærksomhed om digitaliserede processer i byggebranchen. Endvidere kan projektet 

siges at have medvirket til at anskueliggøre det problematiske i gennemførelsen af en digital 

proces i forbindelse med renoveringsprojekter. 

Høje forventninger til digitalisering i renoveringssektoren i fremtiden 

Samtidig med at opmærksomheden er vendt mod digitalisering i renoveringssager, er holdninger 

og forventninger til disse processer også blevet forandrede som følge af projektet. Projektet 

har været med til at underbygge forventningerne om det potentiale som ligger i digital 

projektplanlægning. Der er positive forventninger, idet projektet har vist at man i disse typer 

projekter ikke er bagud i forhold til den øvrige del af byggebranchen. Der eksisterer således 

klare forventninger om at digital projektplanlægning vil gøre projektforløbet bedre i renoveringssager 

i fremtiden, og at en stor del af de potentielle gevinster kan indfries. 

27

9. Bilag A: Evalueringer fra afprøvningssagerne 

Bilaget indeholder oplysningerne fra de deltagende virksomheder ud fra evaluering af afprøvningssagerne. 

Effektmåling af digital projektplanlægning 

Vejledning til skema 

Evalueringsskemaet anskuer den digitale projektplanlægning som et kronologisk forløb med 3 hovedfaser og 

underliggende delprocesser: 

Fase 1: Digital Opmåling 

1.1 Forberedelse af digital opmåling. Herunder præcisering af opmålingsbehov og -niveau i forhold til 

den konkrete opgave samt tekniske krav) 









Fase 3: Gennemførelse af digitalt udbud/tilbudsafgivning 

3.1 Gennemførelse af udbud ved brug af udbudsportal 



I det følgende skal du vurdere effekter og erfaringer i forhold til disse faser og delprocesser. 

Fase 1 Digital opmåling 

Delproces 1.1: Forberedelse af digital opmåling. Herunder præcisering af opmålingsbehov og -niveau i forhold 

til den konkrete opgave (herunder også tekniske krav) 

1. Hvilke IKT-værktøjer har der været anvendt i denne delproces? 

Hyldegårdsvej Bygherre 

Landinspektørfirmaet har anvendt softvare benævnt L3D, opmålingen er foretaget på stedet. I 

forbindelse med opmålingen er der foretaget fotoregistrering som er linket til den 3D geometriske 

landmålermodel. L3D modellen af ejendommen er konverteret til IFC format. Projekteringen 

foregår hos rådgivere i ADT 2006 

Hyldegårdsvej 

Rådgiver 

1 

Ingen. 


Rådgiver 

2 

- 

Tjørnegårdsskolen, der er anvendt tegningsmateriale (Autocad)fra ombygning og udvidelse af 

Tjørnegårdsskolen Bygherre 

Tjørnegårdsskolen, gennemført i 2001. Tegningsgrundlaget har kun delvist været 'Som udført' 

- tegninger, øvrigt en del af registereringsgrundlaget er på baggrund af udbudsmaterialet 

(AutioCad-tegninger). 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver ADT, Autocad 

Ungdomsskolen Bygherre Der har ikke været anvendt digital opmåling i dette projekt, af interne årsager. 

Ungdomsskolen Rådgiver Ingen, her har vi brugt tommestok og lasermåler 

SBS SBS Ikke digital opmåling. Indsamling af eksist. tegningsmateriale (papir) 

28

2. Hvori adskiller den anvendte metode i denne delproces sig fra et traditionelt projekt? 


Der er foretaget en præcis opmåling af de eksisterende forhold, fotoregistreringen er knyttet 

hertil. Registreringen er ny og i fuld overensstemmelse med de faktiske forhold på stedet. 


Rådgiver 

1 

Se pkt. 3. 


Rådgiver 

2 

- 


Det foreliggende tegningsmateriale, og førregistrering samt kontrolopmåling på stedet, er 

tilsammen anvendt til generering af en 3D model (ADT 2006). 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver man bruger objektorienteret 3d projektering. 

Ungdomsskolen Bygherre - 

Ungdomsskolen Rådgiver Samme proces 

SBS SBS - 

3. Hvilke udfordringer har der været ved denne delproces i forhold til et traditionelt projekt? 



Rådgiver 

1 

1) opmålingen er så præcist registreret at alle skævheder på de enkelte overflader er registreret. 

Det har været en udfordring at definere en middelværdi for tolerancer, således at en'logisk' 

model kunne genereres. Den meget nøjagtige registrering af overfladernes faktiske placering 

har gjort det vanskeligere håndterbart i den objektbaserede projektering i ADT programmet. / 

2)Konverteringen af modellen fra L3D til ADT 2006 via IFC-formatet som omformer, har ikke 

fungeret tilfredsstillende der er gåeet data tabt i processen som har vanskeliggjort frembringelsen 

af en pålidelig BIM-model. Der er under hele projekteringsforløbet og til stadighed arbejdet 

med løsning af dette problem 

Den største udfordring har været at få inddraget landmåleren i rådgivers arbejdsmetoder og 

omvendt. / Det var vigtigt for os at få landmåleren til at være en del af IKT-aftalen således at 

landmåler kunne indgå på lige fod med øvrige projekterende. / Derudover er det tydeligt at der 

mangler fælles standarder for opmåling – alle detaljer skulle snakkes igennem og alligevel var 

det ikke nok. Det blev aftalt at landmåler skulle aflevere dokumentation for opmålingsmetoder. 

Dette er vigtigt idet opmålingen ellers intet er værd. / En anden vigtig ting at afprøve var om 

landmåler kunne overtage en del af de traditionelle rådgiverydelser, herunder fotoregistrering 

samt registrering af installationer. / / Det har været en udfordring at stille krav til modellens 

nøjagtighed hvad angår registrering af skævheder. Vi var inden opmålingen opmærksomme 

på dilemmaet i, at jo mere nøjagtig modellen opmåles, jo sværere bliver den at håndtere og 

bearbejde. / / Det var ikke forudsat at rådgiver skulle medvirke til opmålingen. / 


Rådgiver 

2 

- 

Der er forudsat stor fokus på kvalitetssikring af tegningsmaterialet som dokumenterer eksiste- 

Tjørnegårdsskolen Bygherre rende forhold, idet disse oplysninger anvendes til generering af en BIM model hvis formål bl. a. 

er udtræk af mængder. 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver 

opmålingen er sket på grundlag af eksisterende tegninger men tjekmål på stedet. Det vil sige 

at der primært ikke er foregået nogen opmåling. 


Ungdomsskolen Rådgiver Ingen 

SBS SBS - 

29

4. Hvilke fordele/gevinster har der været sammenlignet med et traditionelt projekt? 




Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Tjørnegårdsskolen Rådgiver se punkt 3. 


Ungdomsskolen Rådgiver - 

SBS SBS - 

Der er gjort mange nyttige erfaringer iht. arbejdsmetode og definition af hvilke registreringsopgaver 

det er muligt at uddrage at landinspektørens registrering og forundersøgelser. 

I forhold til forberedelse af digital opmåling har der været den fordel, at det i større omfang end 

normalt er blevet drøftet i projektgruppen hvad der var vigtigt at registrere. 

- 

Disse erfaringer er endnu ikke gjort, da opgaven fortsat forestår udbud. der er pt. ikke genereret 

mængdefortegnelse/tilbudsliste. 

5. Opstod der uforudsete aktiviteter i delprocessen? Hvis ja, hvilke? 

Hyldegårdsvej Bygherre De som i spm. 3 nævnte IT-tekniske udfordringer og komplikationer 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Tjørnegårdsskolen Rådgiver Nej 


Ungdomsskolen Rådgiver Nej 

SBS SBS - 


Delproces 1.2: Digital opmåling og registrering 

Der opstod ikke uforudsete aktiviteter i forberedelsesdelen. 

- 

Det understreges at, der ikke er foretaget en digital opmåling på dette projekt. opmåling er 

traditionelt udført med eksisterende tegninger sammenholdt med kontroltjeck på stedet. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Landmåler: L3D (Egen softvare) / Rådgivere: ADT 2006 / Konvertering via IFC / Udveksling af 

data via Byggeweb 

L3D opmålingsmetode. 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver ADT, autocad 



SBS SBS 

- 

Opmåling og registrering er foregået på traditionel vis med grundlag af eksisterende tegninger 

og kontrolopmåling udført af rådgiver. 

Teginger af eksist. forhold scannet ind og anvendt som underlag samt traditionel opmåling på 

stedet. 

30


Hyldegårdsvej Bygherre Som besvaret i spm. 2. 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Tjørnegårdsskolen Rådgiver der er anvendt 3d projektering. 



SBS SBS - 

- 

vi fik hele 3d modellen, og undlod at lave en registrering på stedet 




Hyldegårdsvej Bygherre Tidligere besvaret, i dette skema! 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 





SBS SBS - 

Den største udfordring har nok været at få landmåleren til at tolke rådgivers krav korrekt. / 

Rådgiver deltog ikke i opmålingen. / 

- 



opmålingen er sket på grundlag af eksisterende tegninger men tjekmål på stedet. Det vil sige 

at der primært ikke er foregået nogen opmåling. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 





SBS SBS - 

For det første genereres opmålingen hurtigt og af en omgang. Dette er en stor fordel i forhold 

til traditionel opmåling idet opmålingen her typisk foregår ad-hoc over en længere periode. / En 

del af den traditionelle rådgiverydelse er flyttet til landmåler hvilket må være en fordel pga. 

landmålerens bedre kompetencer på dette punkt. / Der har været højere grad af drøftelser i 

projektgruppen vedr. registrering end normalt. / 

en præcis model er en klar fordel, men der manglede installationer 



31





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Tjørnegårdsskolen Rådgiver nej 



SBS SBS - 


Registrering af installationer samt fotoregistrering skete for meget ud fra hvad landmåleren 

troede hvad rådgiver skulle bruge. / Rådgiver burde have deltaget i opmålingen. / 

vi måtte efterfølgende foretage egen inspektion 



Delproces 1.3: Udveksling/aflevering/modtagelse af opmålingsresultater 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


IFC som konverteringsformat mellem L3D og ADT. / Udveksling af data mellem parterne: 

Byggeweb 

For vores vedkommende ADT. 

ABS 2006 



Tjørnegårdsskolen Rådgiver vi har ikke foretaget opmålinger men anvendt 2d tegningsmaterialet som grundlag. 



SBS SBS - 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Tjørnegårdsskolen Rådgiver den er ikke anderledes 



SBS SBS - 

Der pågår fortsat justeringer af Landmålerens 'Fællesmodel' med henblik på en skabelse af en 

BIM-model som fungerer i ADT 

- 

lidt problemenr med adskillelse af en den meget høje detaljeringsgrad og den mere logiske 

model. I renovereing er der meget skøn og sjus. 



32





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Tjørnegårdsskolen Rådgiver ingen 



SBS SBS - 

Som i forberedelses perioden har det været en stor udfordring at få landmåleren til at strukturere 

sine data (modellen) som rådgiver ønskede det. / Herunder anvendelse af koordinatsystem, 

grundlagstegninger, layoutvisning. / 

Det var rart at have tilgang til eksakt opmåling 







Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Tjørnegårdsskolen Rådgiver ingen 



SBS SBS - 

Det har været en stor fordel at landmåler i højere grad end normalt har afleveret sit projektmateriale 

i en for rådgiver vant struktur. 

der var aldrig behov for at tage mål på stedet. 







Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 





SBS SBS - 

- 

- 



33

Ressourceforbrug i forbindelse med fase 1 ’Digital opmåling’ 

Hvor mange ressourcer (timer og øvrige omkostninger) har jeres virksomhed skønsmæssigt brugt i forbindelse 

med denne fase? 

16. Skønnet antal timer: 

Hyldegårdsvej Bygherre - 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

Tjørnegårdsskolen Bygherre - 

40 

20 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver 110 



SBS SBS 4 

17. Omkostninger (Kr.): 




Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 





0 

15000 

SBS SBS 3000 

18. Har jeres virksomheds timeforbrug ved fasen været større eller mindre end ved et traditionelt 

projekt? 

Hyldegårdsvej Bygherre Større 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Mindre 

Det samme 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver Større 



SBS SBS Det samme 

34

19. Har jeres virksomheds øvrige omkostninger ved fasen været større eller mindre end ved et 

traditionelt projekt? 




Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 






20. Hvad er de primære årsager til forskellen i timeforbrug og øvrige omkostninger i forhold til et traditionelt projekt? 




Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 





SBS SBS - 

Fase 2 Digital projektering 

Der er som udgangspunkt for opgavens løsning udarbejdet en IT/Cad aftale som omfatter 

følgende parter: Landinspektørfirma, Arkitektrådgiver, Ingeniørrådgivere og bygherre, Gentofte 

Kommune. / / Der er som bygherreleverence aftalt fastpris for Landinspektørfirmaets ydelse, 

denne ydelse omfatter opmåling og levering af 3D model samt fotoregistrering, og andrager kr. 

50.000,- tidsforbrug ved behandling af data må besvares af rådgivere. 

Ydelsen er primært udført af anden part. 

Der er end del oplæring 

Svar på 16. Rådgiver oplyser dette. / Svar på 17. Der er fastpris honoraraftale med rådgiver. 

Betaling foretages i rater iht. projekteringens faseinddeling, program, projektforslag... / / Rådgiver 

har lagt en stor indsats i indsamling og kvalitetssikring af basismaterialet for dokumentation 

af eksisterende forhold. 

Den fejlmargen der ligger i 2d materialet viser sig tydelig når du arbejder med den i 3d. Der er 

brugt meget tid på at få etageplaner til at præcist at passe sammen. 

Delproces 2.1: Anvendelse af opmålingsresultater til opbygning af 3D-fagmodeller 


Hyldegårdsvej Bygherre L3D - IFC - ADT 2006 samt Byggeweb. / 


Rådgiver 

1 

ADT 


Rådgiver 

2 

abs 2006 


Rådgiver har genereret en 3D, ADT 2006 model ud fra oplysninger om eksisterende forhold. 

Der er ike anvendt Digital opmåling på opgaven. 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver ADT og autocad 

Ungdomsskolen Bygherre Autocad 2006 har været anvendt 


SBS SBS Autocad. Autodesk 3dstudio Viz. Basismodellen. 

35





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Ungdomsskolen Bygherre 


SBS SBS 

Rådgiver besvarer dette bedst, overførsel fra program til program har ikke været uproblematisk! 

- 

rumlig modellering 



Vi har brugt objektorienteret 3d projektering men vi har ikke haft nogle 3d opmålinger men 

opbygget 3d modellen ud fra eksisterende 2d tegningsmateriale. 

Der er tegnet i 3D intelligente objekter, men opmålings resultater har været anvendt som på / 

"normal" vis 

Optegningsmetode forskellig (objektorienteret isf. "streg"-orienteret. Mere fokus på hvilke typer 

af elementer, variationer af forskellige bygningsdele, der indgår i projektet - og på et tidligt 

tidspunkt. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Rådgiver besvarer dette bedst, overførsel fra program til program har ikke været uproblematisk! 

Der har været store vanskeligheder med opbygning af 3D-fagmodeller. / Vi forudsatte inden 

projektering at rådgiver kunne ”arve” den opmålte 3D model og anvende den som videre 

projekteringsgrundlag. / Dette viste sig umuligt pga. objekterne i den opmålte model opførte 

sig ”uforudsigeligt” ved bearbejdning. Rent layoutmæssigt var der så store mangler at modellen 

ikke uden videre kunne anvendes. / / Herunder følger en kort redegørelse over arbejdsmetoden. 

/ / Som bekendt består projekteringsgrundlaget af en 3D-IFC model (L3D) fremkommet 

ved digital opmåling, efterfølgende delvis konverteret til ADT. / Vi fortsatte arbejdsmetoden 

fra et tidligere testprojekt hvor opdeling i eksisterende, nedrevne og nye bygningsdele 

skete i hhv. styles og lag. L3D-modellen blev under projekteringen bearbejdet, således at 

denne ved projektets afslutning kunne udgøre as-built grundlag. / 3D-modellen blev tilpasset til 

anvendelse i project-navigator. Dvs. lagdelt i etager, med hver etage tilpasset med dækoverside 

i kote 0,0. / / Under arbejdet blev vi undervejs opmærksomme på flere uregelmæssigheder 

og uhensigtsmæssigheder med L3D-modellen. / Vi blev overbeviste om at L3D-modellen 

derfor ikke skal være "bærende" for projekteringsarbejdet. Det skal langt hen i projekteringsforløbet 

være muligt at udskifte og forfine også L3D-modellen. / Derfor skulle vi udvikle en 

arbejdsmetode hvor vi både kunne benytte L3D-modellen til eksisterende og fremtidige forhold 

uden fysisk at bearbejde den! / Vi besluttede derfor at skrotte vores hidtige arbejde og starte 

forfra. / / Denne gang uden at røre L3D-modellen. / Project-navigatoren blev indstillet til at 

kunne håndtere både fagmodeller udført som vanligt med dækoverside i relativ kote 0,0 samt 

L3D-modellen som er opmålt og tegnet i absolutte koter. / Eksisterende-, nedrevne- og fremtidige 

forhold er hver udført i egne fagmodeller. / De enkelte fagmodeller og L3D-modellen 

udgør sammen projektgrundlaget. / Dette kan kun lade sig gøre fordi der er indlagt maskede 

polygoner over objekter i L3D-modellen der ikke ønskes vist. / Metoden fungerer pga. den 

nuværende teknik kun i 2D og er derfor kun velegenet til generering af plantegninger. / I 3D 

vises alle objekter og derfor er man på et tidspunkt nød til at tage beslutning om at bearbejde 

L3D-modellen. / Denne skal sammen med de enkelte fagmodeller ophøjes til den endelige 

BIM-model senest ved digital aflevering som as-built dokumentation. / / Vores vurdering er at 

faseskiftet mellem projektforslag og hovedprojekt vil være det rigtige tidspunkt at bearbejde 

L3D-modellen. / Her bør alle principielle beslutninger om bygningens fremtidige indretning 

være på plads, samtidig vil det være ønskeligt med en anvendelig 3D-model på dette stade. / 

Om vurderingen er korrekt vil tiden vise. / 

balancen mellem for stor og for lille detaljering 

Ungdomsskolen Bygherre At optegning skulle ske i 3D 


SBS SBS 





Meget store krav til ensartet tegnemetode/arbejdspraksis. Tilvænning til anderledes praksis 

(lære værktøjet at kende) 

36





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Rådgiveren tør kaste tillid i projektet. Der kan i højere grad detailprojekteres på et meget 

tidligere tidspunkt. 3D-modellen skaber større sikkerhed i budgetteringen. 

meget bedre kommunikation og overblik, udtræk af mængder (lille gevinst) 



Ungdomsskolen Bygherre Dette kan bygherre ikke besvare.. 


SBS SBS Krav til præcision og ensartet arbejdsmetode synes at virke befordrende for overblik. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Det var ikke tilsigtet at problemet med kommunikationen mellem de forskellige programmer 

ville være så problematisk som det har vist sig! 

Mange, se svar under delproces, anvendelse af opmålingsresultater til opbygning af 3Dfagmodeller. 

/ / Landmåleren leverede kun en 3D-model og ikke som forudsat en geometrisk 

korrekt model samt en model tilpasset CAD-systemet - hvilket vil sige uden alt for mange 

skævheder. / 

en række mindre tekniske problemer 





SBS SBS Elementer skulle tegnes om for at få det bedste udbytte af modellen. 


Delproces 2.2: Evt. opdatering af data undervejs 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

Der har gennem hele projekteringen forløbet en proces med udvikling af fællesmodellen, den 

opmålte model. Denne er dog forblevet en reference. BIM projekteringen udføres vha. arkitektrådgivers 

fagmodel, benævnt den 'logiske model', som så er genereret ud fra middelværdierne 

i den 'geometriske model'. 

ADT 

abs 2006 og projektweb 

Tjørnegårdsskolen Bygherre ADT 2006 er anvendt til opgaven. 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver ADT og autocad. 

Ungdomsskolen Bygherre ADT 2006 


SBS SBS Autocad. Basismodellen. 

37


Hyldegårdsvej Bygherre Der er ikke pt. uddraget konklusion 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



- 

godt at kunne udveksle 3D modeller 



Ungdomsskolen Bygherre At der er tegnet i 3D intelligente objekter 


SBS SBS Nemmere at udskifte ens elementer i hele huset skal kun rettes eet sted. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

Tjørnegårdsskolen Bygherre Ej digital opmåling. 



adskillelse i eksisterende, ny og fremtidigt, dea dette forudsatte en redigiering af den opmålte 

model. 





SBS SBS Stiller krav til ensartet opbygning af tegninger/modeller fra begyndelsen af . 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Det er umiddelbart svært at se gevinster her. 

bedre koordinering og klarhed over revisioner 



SBS SBS Rettelser sker nemmer, når først modellen er opbygget pø den rigtige måde. 


Hyldegårdsvej Bygherre Der er en fortsat proces for udvikling af fællesmodellen 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 




/ 

lidt mange opdateringer at den regisererede model 



SBS SBS - 

38


Delproces 2.3: Digital projektering 


Hyldegårdsvej Bygherre ADT 2006, udvekslingsmedie: Byggeweb 


Rådgiver 

1 

ADT 


Rådgiver 

2 

abs 2006 

Tjørnegårdsskolen Bygherre ADT 2006, udveksling af data via Byggeweb. 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver adt og autocad. 

Ungdomsskolen Bygherre ADT 2006 


SBS SBS Autocad. Basismodellen. 3d Studio Viz. 



Det er erfaringen, at der gennem de indledende projekteringsfaser: Registrering, program, 

projektforslag nås et højere detaljeringsniveau, end det er tilfældet under projektering uden 3D 

objektmodel. 


Rådgiver 

1 

- 


Rådgiver 

2 

rumlig modellering 


Tjørnegårdsskolen Rådgiver Det er objektorienteret 3d projektering så alle informationer ligger i 3d modellen. 

Ungdomsskolen Bygherre At der er tegnet i 3D intelligente objekter 


SBS SBS 

Medfører/kræver i større grad at man skaber sig overblik over hvilke typer bygningsdele/arbejder, 

der indgår i projektet. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

Der er et højt niveau af afklaring af eksisterende forhold hvilket har været en fordel i forbindelse 

med afklaring af føringsveje, installationer iht. ombygning og ny indretning. 

Processen foregår sideløbende med opbygning af 3D-modeller. / Se svar under delproces, 

anvendelse af opmålingsresultater til opbygning af 3D-fagmodeller. / 

nye værktøjer, og at der blev lagt flere resourser i nprojektoforslag og forprojekt en sædvanligt. 



Det har været en stor opgave at få 3d tegninger med alle dens oplysninger til bliver en traditionel 

2d tegninger som kan sendes til byggemyndigheder og andre. 


Den største udfordring har været at forberede til indhentning af arealer m.m. til udbudsmateriale 

fra modellen 


SBS SBS 

Krav til ensartet tegnignspraksis osv. Projektet opbygges på en anden måde, med større fokus 

på "typer" af elementer. 

39


Hyldegårdsvej Bygherre som forudgårnde spm. 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



tidlig problem afklaring / bedre kommunikation 



Lige nu kan vi ikke rigtig se fordelen. Når man når til projekteringsfasen bruges det at se modellen 

i 3d næsten ikke. 



SBS SBS OPdatering/rettelser er nemmere, når først modellen er opbygget korrekt. 


Hyldegårdsvej Bygherre Den sidste udfordring er sikkert ikke behandlet endnu 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



nye arbejdsmetoder opg nye værktøjer 



ADT er et kompliceret program at 3d projektere i. Værktøjerne er ikke nemt tilgængelige. Der 

skal foregå en stor grad af opgradering af kompetencer fra ADT. 



SBS SBS 


Arbejdsgang fra autocad til basismodellen (export af dxf osv.) besværliggør processen/det 

daglige arbejde. Konstruktion af geometrisk komplekse objekter skal ske via et 3. program 

(incl. en specifik plugin), hvilekt kræver lidt ekstra arbejde. 

Delproces 2.4: Udveksling af digitalt tegningsmateriale ift. myndighedsbehandling og bygherre 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Byggeweb er udvekslingsmedie, Bygningsmyndigheden i Gentofte Kommune er der dog 

udvekslet med direkte pr. E-mail efter myndighedens eget ønske, om ikke at være tilknyttet 

Byggeweb. 

ADT 

abs 2006 byggeweb 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver Autocad og ADT. 

Ungdomsskolen Bygherre Byggeweb 


SBS SBS - 

Der er ikke udvekslet myndighedsprojekt til myndighedsbehandling via byggeweb. Der ER 

anvendt Byggeweb mellem rådgiver og bygherre (Samt styregruppe på skolen). 

40





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Udveksling via byggeweb er bredt udbredt på byggesager i Gentofte Kommune og derfor ikke 

særligt for nærværende projekt. 

- 

intet papir 

Alle parter får adgang til de samme oplysninger samtidig, Der uploades på byggeweb iht. 

projekteringsfasernes forløb. 

Vi udveksler tegningsmateriale på byggeweb. I myndighedsbehandling er det sendt traditionelt. 

I udvekslingen til bygherre og bruger der det sket over byggeweb. 

Ungdomsskolen Bygherre At internet har været anvendt til udveksling 


SBS SBS - 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Mappestrukturen i Byggeweb som følger Bips anbefalinger har måttet justeres således at BIM 

modellen kan udvekslet mellem parterne, mappestrukturen i ProjectNavigator er oprettet i 

Bygeweb for at det skulle fungere 

Der er kun udvekslet digitale plot. / Ingen særlige udfordringer. / 

- 

Udveksling af oplysninger er forløbet planmæssigt på sagen, det er dog forekommet at er er 

gået for lang tid inden en ny aktør er blevet tilknyttet som bruger. 

Byggeweb er endnu ikke egnet til 3d projektering. Den mappestruktur der ligger på byggeweb 

er for simpel, man mangler en stærkere struktur hvori man kan placere tegningsmaterialet. 

Ungdomsskolen Bygherre At blive enig om hvor dokumenterne skal placeres 


SBS SBS - 


Hyldegårdsvej Bygherre ikke konkluderet pt. 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

Ingen særlige. 

mindre administration, kopiering etc 

Tjørnegårdsskolen Bygherre Ej digital opmåling på sagen. 


I forhold til myndighedsbehandling har der ikke været en fordel men i forhold til bygherre og 

bruger har fordelen været at det senest gældende materiale er umiddelbar let tilgængelig og 

hurtigt at hente. 

Ungdomsskolen Bygherre At alle dokumenter kan findes et sted... 


SBS SBS - 

41


Hyldegårdsvej Bygherre ikke ud over det i spm. 37 besvarede 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 





SBS SBS - 


Delproces 2.5: Udarbejdelse af digitalt udbudsmateriale 

- 

- 


Hyldegårdsvej Bygherre Hovedprojektering pågår der er ikke pt. udbudt 



Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

ADT / LUDOC 

abs 2006, word 

Tjørnegårdsskolen Bygherre Der pågår hovedprojektering, projektet udbydes via Byggeweb til marts 2007 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver Vi er endnu ikke nået så langt i processen. 

Ungdomsskolen Bygherre ADT 2006 og Excel samt Access 

Ungdomsskolen Rådgiver Acces/database koblet sammen med adt og excel 

SBS SBS XML editor. Autocad. Basismodellen. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

- 

mindre papir, bedre overblik 



Ungdomsskolen Bygherre At bygningsmodellen har været benyttet til automatisk indhentning af arealer og materiale styk. 

Ungdomsskolen Rådgiver 

SBS SBS 

Den anvendte metode har ikke været anderledes for os, da vi altid tilbyder digitalt, hvis bydende 

har dette ønske. 

Anvendelse af andre værktøjer (XML osv.). Forudsætning for rigtige resultater er at projektet 

er opbygget/tegnet korrekt og hensigtsmæssigt > kræver særlig fokus/viden ifm. projektopstart. 

42





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

Ingen særlige udfordringer i forhold til traditionel opmåling. / Den største udfordring her er at 

skabe entydig sammenhæng mellem objekterne i 3D-modellerne, beskrivelsesposterne og 

tilbudsliste, men dette er ikke specielt relateret til den digitale opmåling. / 

hvordan sikre man sig at materialet fremstår tydeligt og forståelig 




Ungdomsskolen Rådgiver Databasen har været det sværeste at få komplet sammen med tilbudslisterne i excel 

SBS SBS XML-kompetencer. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

Der har pågået en løbende proces hvor forskellige digitale arbejdsmetoder er afprøvet, denne 

proces fortsættes og der samles op på de erfaringer som gives. 

Formentlig større sikkerhed ved de udbudte mængder. 

lettere udsendelse 



Ungdomsskolen Bygherre At alle informationer kan hentes fra modellen, og ting "kun" skal rettes et sted. 

Ungdomsskolen Rådgiver En stor del har været at de udtrukne mængder fra 3D modelen har været præcise. 

SBS SBS 

Når først modellen er opbygget, virker overgangen fra model til udbud tilsyneladende godt. 

Kan på sigt spare tid og øge kvalitet. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

Som pilotprojekt har der været en vis metodefrihed, men rådgivere har lagt en del flere timer i 

projekteringen af byfornyelsessagen, end det formodes ville have været tilfældet såfremt 

sagen var projekteret på gængse vilkår 

- 

- 



Ungdomsskolen Bygherre Ja, der var ukorrekte arealer i udbudsmaterialer som var genereret fra modellen. 

Ungdomsskolen Rådgiver Opbygningen af projektstandardfilen til ADT tog lidt længere tid end forvendtet. 

SBS SBS 

Måden man bygger projekt op fra begyndelsen har stor indflydelse senere hen = kræver særlig 

fokus. Særlige kompetencer indenfor XML. A 

43

Ressourceforbrug i forbindelse med fase 2 ’Digital projektering’ 







Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


350 

250 


Ungdomsskolen Bygherre 20 

Ungdomsskolen Rådgiver 100 

SBS SBS 28 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 





SBS SBS 21000 

0 

- 

48. Har jeres virksomheds timeforbrug ved fasen været større eller mindre end ved et traditionelt 

projekt? 




Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Større 

Det samme 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver Større 

Ungdomsskolen Bygherre Større 

Ungdomsskolen Rådgiver Større 

SBS SBS Større 

44

49. Har jeres virksomheds øvrige omkostninger ved fasen været større eller mindre end ved et 

traditionelt projekt? 




Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Ungdomsskolen Bygherre Større 

Ungdomsskolen Rådgiver Større 






Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

Rådgiver besvarer disse spørgsmål, Gentofte Kommune har en aftale med rådgiver om fast 

honorarprocent iht. håndværkerudgifter jf. byfornyelsessagens rammebeløb og byfornyelsesstøtte. 

Timeforbruget er kun frem til projektforslaget, idet det er den nuværende fase for projektet. 

- 

Tjørnegårdsskolen Bygherre Rådgiver besvarer disse oplysninger, Gentofte Kommune har fastpris aftale med totalrådgiver. 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver Det er en ny teknologi vi ikke har anvendt før. 

Ungdomsskolen Bygherre At bygherren har haft et kursusforløb for indhentning af kompetence. 

Ungdomsskolen Rådgiver Klassefikacering af objekterner, så de kunne afleveres digitalt til bygherre. 

SBS SBS Tidsforbrug er større pga. tilvænning til nye teknologi/software og anderledes praksis. 

Fase 3 Gennemførelse af digitalt udbud/tilbudsafgivning 

Delproces 3.1: Gennemførelse af udbud ved brug af udbudsportal 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

- 

- 


Tjørnegårdsskolen Rådgiver Så langt er vi ikke kommet i processen. 

Ungdomsskolen Bygherre Excel, word og Byggeweb 

Ungdomsskolen Rådgiver Excel, DWF view´er, PDF 

SBS SBS Der har kun været foretaget forsøgmæssig udarbejdelse af af udbudsmateriale. 

45





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

- 

- 




At internet har været anvendt som udveksling af udbudsmateriale, samt at licitation blev 

udført over nettet 

Ungdomsskolen Rådgiver Ikke det store ud over anvendelsen af DWF 

SBS SBS - 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

Endnu ikke udført. 

- 



Ungdomsskolen Bygherre Det har været svært for bygherre at få adgang til at følge udbuddet, pga. manglende adgang. 

Ungdomsskolen Rådgiver Ingen, ud over at få de bydende til af give tilbud på denne måde. 

SBS SBS - 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


- 




Ungdomsskolen Rådgiver 

SBS SBS - 

Fodelen ved at udbyde via en projektweb, har været at udbudet lukker præcis, så det er ens 

for alle bydende. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


- 



Ungdomsskolen Bygherre Umiddelbart ikke 

Ungdomsskolen Rådgiver nej 

SBS SBS - 

46


Delproces 3.2: Aflevering af tilbud på udbudsportal 




Rådgiver 

1 

- 


Rådgiver 

2 

- 



Ungdomsskolen Bygherre Excel, word og Byggeweb 

Ungdomsskolen Rådgiver Excel 

SBS SBS - 




Rådgiver 

1 

- 


Rådgiver 

2 

- 




At internet har været anvendt som udveksling af udbudsmateriale, samt at licitation blev 

udført over nettet 

Ungdomsskolen Rådgiver Anvendelsen af projektweb 

SBS SBS - 




Rådgiver 

1 



Rådgiver 

2 

- 



Ungdomsskolen Bygherre At de bydende ikke har taget byggewebs deadline for upload af filer helt seriøst nok. 

Ungdomsskolen Rådgiver ingen 

SBS SBS - 

47





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


- 




Ungdomsskolen Rådgiver Det er ens for alle bydende 

SBS SBS - 

At man kan benytte tilbudssummene digitalt efterfølgende, i og med at de indtastede priserne 

i et excelark. 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


- 



Ungdomsskolen Bygherre Ja, for få bud pga. at de bydende ikke tog opgaven om aflevering seriøst nok. 


SBS SBS - 


Delproces 3.3: Valg af vindende entreprenør 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

- 

- 



Ungdomsskolen Bygherre Word 

Ungdomsskolen Rådgiver Projektweb og excel 

SBS SBS - 

48





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 

- 

- 



Ungdomsskolen Bygherre Adskiller sig ikke 


SBS SBS - 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


- 





SBS SBS - 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


- 





SBS SBS - 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


- 





SBS SBS - 

49

Ressourceforbrug i forbindelse med fase 3 ’Gennemførelse af digitalt udbud/tilbudsafgivning’ 







Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Ungdomsskolen Bygherre 5 


SBS SBS 4 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 





SBS SBS 3000 

0 

- 

0 

- 

68. Har jeres virksomheds timeforbrug ved fasen været større eller mindre end ved et traditionelt projekt? 




Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Tjørnegårdsskolen Rådgiver - 

Ved ikke 

Ungdomsskolen Bygherre Det samme 

Ungdomsskolen Rådgiver Mindre 

SBS SBS Ved ikke 

- 

50

69. Har jeres virksomheds øvrige omkostninger ved fasen været større eller mindre end ved et traditionelt projekt? 




Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Ungdomsskolen Bygherre Det samme 

Ungdomsskolen Rådgiver Mindre 

SBS SBS Ved ikke 





Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 


Tjørnegårdsskolen Bygherre Udbud afventes til forår 2007 

Tjørnegårdsskolen Rådgiver - 


- 

Ungdomsskolen Rådgiver At tilbudene modtages digitalt og dermed er nemmere at sammenligne 

SBS SBS Kan ikke sammenlignes, da udbudet kun var rent "eksperimentelt". 

71. Eventuelt (udfyldes såfremt der er vigtige forhold i jeres projekt som ikke er blevet dækket i de forrige spørgsmål) 




Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 





SBS SBS 

Værktøjet har stor brugbarhed og synes at fungerer godt på tværs af de enkelte faser. Det 

kunne ikke konstateres om værktøjet også er brugbart ifht. større detaljeringsgrad af modellen 

eller om dette evt. skal udarbejdes på normal vis. 

51

72. Hvad synes du om brugbarheden og anvendeligheden af dette spørgeark både generelt set og i forhold til et 

fremtidigt selvevalueringsværktøj? 




Rådgiver 

1 

Rådgiver 

2 



Ungdomsskolen Bygherre Jeg synes spørgesemaet er noget forvirrende i sin opbygning! 

Ungdomsskolen Rådgiver ok 

SBS SBS 

Generelt god, men der var afsnit/spørgsmål, der dækkede områder, som ikke reelt var udført 

og derfor ikke kunne besvares. 

52

10. Bilag B: Udviklingsgruppens vurderinger af mulige effekter og 

perspektiver 

Digital Projektplanlægning: Udviklingsgruppens vurdering af mulige effekter og perspektiver 

Vejledning til skema 

Evalueringsskemaet anskuer den digitale projektplanlægning som et kronologisk forløb med 3 hovedfaser og 

underliggende delprocesser: 

Fase 1: Digital Opmåling 











Fase 3: Gennemførelse af digitalt udbud/tilbudsafgivning 

3.1 Gennemførelse af udbud ved brug af udbudsportal 



I det følgende skal du vurdere effekter og erfaringer i forhold til disse faser og delprocesser. 


Fasen omfatter delprocesserne: 





53

Hvilke potentielle gevinster (kvalitet, tid, økonomi) kan der ideelt set opnås i fase 1 'Digital opmåling' 

sammenlignet med traditionel opmåling? 

1. For projektet/bygherren? 

Bedre udgangspunkt for projektopstart, og mulighed for at registrere eksisterende 

Rådgiver 

bygninger 

Rådgiver Digitalisering af bygningsmassen / evt. grundlag for BIM model 

Bygherren kender budgettet bedre inden det sendes i udbud, derved undgår man at 

Entreprenør 

licitationer må anulleres pga. for lavt budget. 

Bygherre vil kunne opdatere sit ofte forældede tegningsmateriale af bygningen. Ved 

profesionelle bygherrer med en stor ejendomsportefølge er dette en chance for at 

Entreprenør strukturere det digitale projektmateriale således at det passer direkte ind i digitale 

D&V værktøjer. Såfremt at bygherre er i stand til at stille de rigtige krav til indholdet 

og opbygning af projektmaterialet vil dette effektivisere drift- og vedligeholdsarbejde. 

Entreprenør Større nøjagtighed og dermed bedre priser 

Entreprenør - 

Sigtet er at få udbytte af den præcise opmåling af eksisterende forhold, og samtidig 

Bygherre 

et grundlag for en fællesmodel til objektorienteret 3D projektering. 

Rådgiver En større nøjagtighed, især ved opdatering af BBR-oplysninger. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Det forudsættes at den digitale opmåling udføres af anden part, f.eks. landmåler, dog 

supleret af rådgiver(e) til at varetage registrering. / Ved opmåling forstås registrering 

af objektets geometri. / Ved registrering forstås registrering af objektets sammensætning 

/ opbygning / tilstand. / / I den indledende fase skønnes det, at de væsentligste 

gevinster for projektet / bygherren vil være en væsentlig hurtigere opmålings- 

/registreringsfase i forhold til traditionel opmåling. / Jf. bemærkningerne under rådgiver 

udføres den traditionelle opmåling/registrering som regel lidt ad-hoc. Ofte er der 

forskellige (følsomme) hensyn der skal tages i den indledende fase, f.eks. hensyn til 

Rådgiver 

beboere, hvorfor det vil være ønskeligt, at udbyde opmålingsarbejdet som særskilt 

ydelse, idet det formodes at ydelsen gennemføres i en omgang. / Det vurderes at 

landmåleren skal bistås af f.eks. ingeniør- og arkitektrådgiver til at varetage den 

egentlige registrering af opbygning og tilstand. Det kan have positiv effekt på kvaliteten 

i registreringen at rådgiver ikke skal koncentrere sig om opmålingen (= ikke kerneydelse). 

/ / Det er endnu vanskeligt at vurdere om digital opmåling vil medføre en 

mer- eller mindreudgift for bygherre for selve registreringsydelsen, idet denne som 

regel ikke prissættes særskilt. / 

Rådgiver - 

Rådgiver Nøjagtighed ved detaljer, hastighed - specielt ved køb af elementer 

I vores tilfælde har der ikke været tale om en en egentlig digital opmåling, men om 

en optegning af en 3d model på baggrund af et eksisterende tegningesmateriale. Så 

Rådgiver 

forberedelsen har stort set kun bestået i indhente de relevante oplysninger fra dette. 

I forhold til bygherren har der defor i forberedelsen ikke været den store forskel. 

Dette afhænger i høj grad af projektets karakter. / Forudsætningen er, at de digitale 

opmålingsmetoder økonomisk er fordelagtige i forhold til en traditionel opmåling med 

Rådgiver 

efterfølhgende optegning. / Der kan givet opnåes en hurtigere og mere detaljeret 

opmåling end det man kan præstere med en traditionel opmåling. 

54

2. For arkitekt/rådgivere? 

Rådgiver Bedre geometriks udgangspunkit for projektet 

Rådgiver Verifisering af gældende grundlag 

De kommer til at kende deres byggeri bedre især samlingsdetaljer, og såfremt de 

Entreprenør bruger en anden person i firmaet til at hive mængder ud, bliver deres kavlitetssikring 

også bedre. 

Gevinsten for rådgivere er at de slipper for at basere projektering på traditionel 

opmåling med målebånd/tommestok og gamle ofte ukorrekte papirtegninger. Dette 

gør at der vil være færre problemer med projekterede løsninger der er uladsigørlige 

Entreprenør pga at bygningen ikke er som forventet. Forhåbentlig kan dette være med til at give 

færre uforudsete omkostninger under udførelsen - og ikke mindst give færre tvister 

om krav om ekstrabetaling fra entreprenøren, således at der istedet for at skændes 

om fem-kroner kan samarbejdes om at bygge huset. 

Entreprenør Entydigt og rigtigt projektmateriale/model 


(Særligt for ombygninger af eksisterende bygningsmasse). At få sikkerhed for nøj- 

Bygherre agtigheden i bygningsgeometrien med henblik på begrænsning af ubekendte faktore 

og en større sikkerhed for at mængdeudtræk er korrekte. 

Større nøjagtighed i mængder. Fremmer opstarten med let tilgængeligt materiale. 

Rådgiver færre ændringer fra skitse til færdig projekt, da skitser tit tegnes ud fra eksist. tegning. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

I den indledende fase skønnes det - såfremt der foreligger fælles opmålingsregler - 

at der kan opnås en betydelig tidsbesparelse ved digital opmåling. / Ved traditionel 

opmåling er det ofte tegnestuens mindst erfarne folk der sendes i marken for at 

registrere. Ydelsen udføres ofte ad-hoc og af flere forskellige medarbejdere (subjektivt) 

ligesom de originale notater fra opmålingen sjældent er til rådighed for de 

øvrige projektdeltagere. Det siger sig selv at kvaliteten i denne type opmåling ikke 

er optimal. / Ved digital opmåling flyttes en del af den traditionelle rådgiverydelse til 

Rådgiver 

anden part (landmåler). / Dette har flere fordele for rådgiver. / Da opmåling normalt 

ikke er en kerneydelse (= dårlig faktor) frigøres der mere tid til de egentlige 

kompetenceområder (= god faktor). / Ansvaret for opmålingen flyttes til anden part 

(landmåler) / Det skønnes at flere traditionelle rådgiver ydelser kan flyttes til landmåler, 

herunder fotoregistrering, registrering af installationer (føringsveje). / Det 

vurderes at projektgrundlaget til videreprojektering vil foreligge hurtigere end ved 

traditionel opmåling. / 

Rådgiver - 

Rådgiver Bedre grundlag for den videre projektering 

Set i lyset af punkt 1. har der i sammenligning med en traditionel opmåling været 

Rådgiver 

mere arbejde i det. 

analog til ovenstående. Sikrere og mere præcise opmålinger. Kan betyde bedre 

vurderinger omkring føringsveje, mv. / Den digitale opmåling (af geometrien) kan 

ikke stå alene. der skal knyttes viden om bygningsdelenes opbygning (materialer) til 

Rådgiver 

modellen. Og det kan kun ske ved manuel registrering. / Den digitale opmåling, skal 

kunne anvendes direkte i de værktøjer der anvendes under projekteringen, således 

at opmålingsdata kan genanvendes uden særskilt "behandling" 

55

3. Hvilke væsentlige barrierer/udfordringer er der for at opnå disse gevinster? 

Rådgiver Nye arbejdsmetoder skal justeres 

At de opmålte data (objekter). kan bruges direkte i properitære software formater 

Rådgiver 

som ADT, Revit. 

Den første barrierer måske også den største er det tekniske udstyr. Økonomi har 

Entreprenør også været en bekymring men jeg mener roligt at de kan tage 1-2 % mere da det vil 

komme som besparelser i tilbudet. 

Teknologien (landmåler opmålingssystemer og CAD projekteringsværktøjer)passer 

umiddelbart ikke direkte sammen. Ydermere er der problemer med udveksling mel- 

Entreprenør lem disse programmer i IFC format. Dette kan løses, dels ved bedre at definere det 

ønskede indhold af opmåling - og også med en ændring af programmer så de "er 

bedre til at tale sammen". 

Det kan være svært at komme ind i alle kroge og man kan være afhængig at folk er 

Entreprenør 

hjemme 


Det må være en forudsætning for opnåelse af et tilfredsstillende resultat, at det kan 

Bygherre garanteres at den opmålte model kan anvendes som fællesmodel for objektbasseret 

projektering. 

Nøjagtig og brugbar opmålingsværktøj samt bearbejdnings software, inkl. kommuni- 

Rådgiver 

kation mellem software. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

- Manglende fælles regler for opmålingsmetoder / - Manglende krav til dokumenta- 

Rådgiver tion for opmåling / - Ansvarsforhold for opmålingsresultater og model / - Uklart aftalegrundlag 

/ - Udveksling af data mellem CAD-aplikationer volder problemer / 

Rådgiver - 

At få defineret hvad der skal måles samt detaljeringsgrad. IT systemernes moden- 

Rådgiver 

hedsgrad. Kræver adgang til de berørte bygninger/rum. 

I vores konkrete tilfælde er det svært at vurdere da en digital opmåling ikke har fun- 

Rådgiver 

det sted (se pkt 1) 

Omkostninger til digital opmåling er som jeg kender til det for høje i forhold til resultatets 

værdi. Teknologiske barierer? / Den digitale opmåling, skal kunne anvendes 

direkte i de værktøjer der anvendes under projekteringen, således at opmålingsdata 

Rådgiver kan genanvendes uden særskilt "behandling". Derfor skal der i hvert enkelt projekt 

tages stilling til om man ønsker eller har brug for den mere præcise og evt. mere 

detaljerede digitale opmåling, eller man anvender den traditionelle opmåling og via 

den, opretter en passende digital bygningsmodel. 


Fasen omfatter delprocesserne 






Hvilke potentielle gevinster (kvalitet, tid, økonomi) kan der ideelt set opnås i fase 2 'Digital projektering' 

sammenlignet med traditionel opmåling? 

56


Rådgiver Bedre kommunikation, og mulighed for indsigt 

Rådgiver - 

Projektet er uden "huller" og derfor skal der bruges mindre penge på uforudsette udgif- 

Entreprenør 

ter. 

For bygherre er der stor mulighed for at kunne give input til projekteringen, da en 3D 

model nemt vil kunne visualiseres og dermed vil være nemmere at gå til for lægmand - 

end traditionelt projektmateriale kun med plan-, snit-, og opstaltstegninger. Forhåbentlig 

vil dette give færre ændringer løbende, da flere bygherre krav/ønsker kan indarbej- 

Entreprenør 

des fra start. / For projektet vil gevinsten være at der er færre løsninger der ikke kan 

sammenbygges, idet 3D opbygningen vil afsløre disse. Ligedes sikres at der ikke er 

såkaldt "kollisioner" ved føring af tekniske installationer - altså at der er plads til rør og 

ledninger kan indbygges og krydse hinanden hvor det er nødvendigt. 

Entreprenør Han får en rigtig 3D model af sin ejendom der kan benyttes fremover. 


Bygherre er interesseret i at få objektmodeller som med tiden kan få en meget bred 

anvendelse iht.håndtering af drift og vedligehold, planlægning/arealadministration, 

myndigheds- og brugeroplysninger mv. Den digitale aflevering er i denne forbindelse 

Bygherre meget interessant. Bygherren ønsker at afprøve om objektmodeller for bygninger kan 

anvendes som et værktøj i facility management sammenhæng og er kva de igangværende 

pilotprojekter meget fokuseret på at drage erfaringer og udvikle ideer og koncepter 

for fremtidig drift, energi og vedligehold. 

Færre fejl, da nøjagtigheden er større, færre fejl giver bedre kavlitet som i sidste ende 

Rådgiver 

betyder bedre økonomi for bygherren. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Der sikres meget hurtigt en høj grad af viden om projektet. For bygherren betyder dette 

en højere grad af sikkerhed for at det forventede resultat kan opnås. Budgetterne 

formodes at blive mere præcise, da disse udarbejdes på baggrund af objekterne i 3D 

Rådgiver modellerne. Det vil også være hurtigere at undersøge de økonomiske konsekvenser af 

evt. projektrevisioner. / Der kan i højere grad anvendes præfabrikerede bygningselementer. 

/ Udføres den digitale opmåling som ren fagmodel er der gode muligheder for 

at forfine opmålingen undervejs i projektet. / 

Rådgiver - 

Rådgiver Mere effektivt 

I det vi går udfra at der i spørgsmålet menes forskellen på digital projektering og traditionel 

projektering har vi følgende bemærkninger: / / Vi er foreløbig nået til myndighedsbehandlingen 

og i den foreløbige proces har det været et vigtigt værktøj,(ved 

Rådgiver 

hjælp af 3d modellen) bedre at kunne anskueliggøre problemstillingerne for brugere og 

bygherre. Dette er rent kvalitativt en fordel for den videre proces og slutproduktet (formoder 

vi). 

mere præcise modeller. Sikkerhed for mængder. Enklere proces ved projektændringer 

Rådgiver 

= lavere omkostninger. 


Rådgiver Mere integreret projektering 

Rådgiver - 

Entreprenør 

Rådgivere må spare en masse tid intern ved at data "flyver " frem og tilbage mellem 

de involdverede parter. 

Entreprenør Hvis arkitekten har en "modellerende" tilgang til sin skitsering vil hele projekteringen 

57

kunne foregå i et og samme CAD værktøj. Dette vil som nævnt i pkt 4 give en bedre 

dialog med bygherre omkring brugerinput - og den første grov-modelerede bygningsmodel 

vil være grundlag for den videre fremadskridene detaljerede projektering. 

/ Ved at opbygge 3D modellen objektbaseret giver det også mulighed for at nemmere 

at budgettere løbende - da det er muligt at vurdere en grov økonomi for bygningsdele 

pr enhed - og dermed få et grovbudget forærende via databaseudtræk af 3D modellens 

mængder. / Umiddelbart vil projektering kræve flere timer pga. højere detaljeringsgrad, 

men når arbejdsformen bliver indarbejdet vil den sansynligvis være udgiftsneutral 

ift traditionel projektering. 

Det kan for nogle rådgivere være svært at projekterer i 3D, der er entendens til at 

Entreprenør man projekteret i 2D på udskrevne planer og derefter oversætter dem til 3D, dette 

giver ikke den værdi der var tiltænkt. 


Såfremt egenskabsdata er fyldestgørende og tilgængelige i objektmodellen må det 

Bygherre forventes at være en gevinst for projekteringen, tidsbesparende og medvirkende til 

en bedre løbende kvalitetssikring af eget arbejde. 

Mindre grad af kontrol-mål. Færre fejl som især vil give udslag under udførelsen og 

Rådgiver 

som der betyder mindre tid på opdateringer af tegninger/notater. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

For rådgiveren betyder den digitale opmåling en mindre indsats i startfasen, idet en 

del af rådgivers traditionelle ydelser flyttes til landmåler. / Vidensniveauet bliver højt 

på et tidligt tidspunkt, rådgiveren tør kaste tillid i projektet. Der kan i højere grad de- 

Rådgiver 

tailprojekteres på et meget tidligere tidspunkt. Ved en ideel opmåling kunne rådgiver 

”overtage” og detaljere og forfine den opmålte model. / Forhåbentlig kan den gode 

3D-model føre til mindre omprojektering / 

Rådgiver - 

Rådgiver Bedre grundlag uden genoptegning på grundlag af gamle tegninger 

I projekteringsfasen har det først og fremmest været opgraderingen af ITkompetencer 

der har været fremherskende. På baggrund af det har der tidsmæssigt 

Rådgiver 

og økonomisk ikke været nogle gevinster. Vi har ved hjælp af 3d modellen opnået en 

dialog med med bygherren som har været mere givende end ellers. 

Alle arbejder vel digitalt under projekteringen - uanset opmålingsmetoden? Såfremt 

Rådgiver den digitale opmåling uden besvær kan overføres til de værktøjer de respektive rådgivere 

benytter vil der være en rationalisering i denne fase. 


Rådgiver Nye arbejdsmetoder og værktøjer 

Rådgiver - 

Entreprenør Net forbindelser og evner hos de projekterende 

Teknologi og vanetænkning / En 3D objektorienteret tilgang til projektering afviger 

meget fra traditionel 2D CAD projektering, som dybest set udspringer i gammeldags 

Entreprenør blyant/papir projektering. Derfor er der både udfordringer hvad angår tegne/projekteringsværktøjer 

og hvad angår de projekterendes tilgang til projektering - 

altså at gå fra tankesættet skitsering til modelering. 

Der er efter min mening langt igen med hensyn til forståelser for 3D projektering, det 

Entreprenør 

er meget lettere at gøre som man plejer, så uddannelse og endnu mere uddannelse 


Fortrinsdvis de IT tekniske barriere, det forekommer at programmer, processer for 

udveksling af data hhv. filformater og udvekslingsmedier er i en udvikling som forhå- 

Bygherre 

bentlig med tiden bliver mere brugervenlig og driftssikker!. Det er ikke det generelle 

indtryk at BIM-projektering er betjeningsvenlig og ukompliceret p.t. 

58

Hånden på skruetvingen. Mange halter med at komme i gang, de fleste vil i starten 

sikkert kun gøre 50% alvor i at starte med DDP, da man ikke er sikker på hvilket om 

Rådgiver fang og gevinst det i sidste ende vil give. At starte op halvt vil give bagslag, den dag 

alvoren står for døren og et projekt skal udføres 100% efter reglerne for Digital projektering. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

- Forfining / udskiftning af modeller / - Vurdering af anvendelse af opmålt model 

Rådgiver 

(geometrisk eller logisk) / - Hvor mange driftsdata / - Vedligeholdelse af data / 

Rådgiver - 

Data skal ikke være for detaljerede - ingen skæve vægge (med mindre der er et 

Rådgiver 

konkret behov...) 

Det er svært at vurdere. Vi har som anført brugt en del tid på opgradering af ITkompetencer 

på software området. Dette er en udfordring for at kunne opnå tidsmæssige/økonomiske 

gevinster. Det er vores opfattelse at den software der i dag er 

Rådgiver 

tilgængelig ikke er optimal i forhold til ,at opnå de opstillede mål. Det er i den grad 

vanskeligt for den uøvede. Så udover kompetence opgradering er det også et 

spørgsmål om tiltrækning af den rigtige arbejdskraft. 

Rådgiver Ingen...hvis viljen og teknologien er tilstede... 

Fase 3: Udarbejdelse af udbudsmateriale 

Fasen omfatter: 

3.1 Udarbejdelse af digitalt udbudsmateriale. Herunder med mængdesat tilbudsliste og entydigt projektmateriale 

(med detaljeringsniveau som traditionel hovedentreprise) 

Hvilke potentielle gevinster (kvalitet, tid, økonomi) kan der ideelt set opnås i fase 3 'Udarbejdelse af 

udbudsmateriale' baseret på digital opmåling og registrering sammenlignet med traditionel opmåling? 


Rådgiver Bedre konkrol og billigeres 

Rådgiver - 

Entreprenør 

Hovedentreprenøren undgår huller i sine entrepriser ved at opgaverne er fagopdelt, 

dette vil minske den risiko som altid bliver afsat. 

Større sikkerhed for at alle ydelser er indtegnet (og dermed indregnes af entreprenø- 

Entreprenør ren) fra starten. Dermed vil der være færre krav om ekstrabetaling for merydelser - 

og dermed bedre økonomistyring. 

Entreprenør Rigtige mængder og bedre overplik. 


At det forekommer, at den digitale projektering fremmer afklaring af projektet i de 

tidlige projekteringsfaser. At få en god sammenhæng mellem dels: tegnin- 

Bygherre ger/beskrivelser/bygningsdelskort/KS-oplysninger, mere enkelhed og præcision samt 

bedre struktur i arbejdet med projektgranskningen i forbindelse med udbud. / Dels, 

pris og tid (Det er visionen!) 

Rådgiver Et bedre overblik i priskalkulationen. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - større sikkerhed i projektøkonomi 

59

Rådgiver - 

Rådgiver Mere korrekt materiale, færre fejl 

Rådgiver Vi er ikke noget så langt i processen, at vi kan besvare dette spørgsmål 

Vi er nu i en fase af projektet hvor forskellen mellem den traditionelle opmåling og 

Rådgiver 

den digitale opmåling er delvist udvandet på grund af den databehandling der er sket 

under projekteringen. / Derfor vil der i mit perspektiv ikke være den store forskel i 

denne fase når man sammenligner digital opmåling med den traditionelle opmåling. 


Rådgiver Færre papirgange 

Rådgiver - 

Dette vil tvinge rådgiverne til at tænke tankerne færdige omkring hvordan de har 

Entreprenør 

tænkt sig at løse en given opgave. / Tømrer beskrivelsen bliver tit brugt som "skraldespand" 

for alle de entrepriser som rådgiverne ikke kan overskue, derfor vil en fagopdelt 

beskrivelse løse mange af disse problemer. 

Entreprenør 

Større klarhed over projektets omfang. Den mængdesatte tilbudsliste gør at rådgivere 

"tvinges" til en pragmatisk tilgang til "hvad der er med - og ikke med" 

Når 3D er kommet ind under huden på rådgiverne er der efter min mening ingen tvivl 

Entreprenør om at det vil blive lettere for rådgiverene at udarbejde et rigtigt udbudsmaterial der er 

forståeligt og entydigt overfor entreprenørerne, men der er langt igen. 


Bygherre At den 3D rummelige arbejdsmetode bibringer projekteringsprocessen afklarethed. 

Rådgiver 

Et bedre arbejdsredskab for materialer og mængder, både under den økonmiske 

beregninger, men samtidig under udførelsen. Egentligt en slag tjekliste. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - større sikkerhed i projektøkonomi 

Rådgiver - 

Rådgiver Mindre dobbeltarbejde og sikkerhed for datakvaliteten 


Rådgiver analog til ovenstående 


Rådgiver Nye arbejdsmetoder 

Rådgiver - 

Det kræver nok at specielt arkitekter ikke kun ser sig som kunstnere, der skal forme, 

Entreprenør 

men mere undersøger hvordan ting skal sammenbygges. 

Igen teknologi og proces... / Opgaven med at udarbejde projektmaterialet således at 

de rigtige mængder fremkommer er en udfordring. / Rent teknologisk skal der define- 

Entreprenør res om "alt skal tegnes" eller der skal opereres med en håndtering/redigering af 

mængdeudtræk fra 3D modellen - procesmæssigt skal det overvejes nøje at alt er 

med - også komplekse samlingsdetaljer mellem f. eks. objekterne væg og gulv... / 

Uddannelse og forståelse at 3 D modelers brug samt forståelse af disse, desuden er 

Entreprenør der softwear problemer der skal løses, abs og adt'en taler ikke altid samme sprog. 

Der mangler simple EDB programmer. 


At der fortsat er mange IT-tekniske forhindringer i tilvejebringelsen af den ønskede 

Bygherre sammenhæng mellem beskrivelse,mængdefortegnelse/tilbudsliste/tegningslistedetaljer. 

60

Rådgiver Udvekslingen og brugbarehed mellem software. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

- Meget manuelt arbejde i forbindelse med udarbejdelsen / - Manglende opmålings- 

Rådgiver regler / - Udfordring at skabe sammenhæng mellem beskrivelsesposter, objekter, 

BMF / 

Rådgiver - 

Rådgiver 

IT systemernes modenhed. 3D modellerne indeholder ikke (og kommer ikke til at 

indeholde) alle prisbærende objekter 


Rådgiver ... 

Fase 3: Gennemførelse af digitalt udbud/ tilbudsafgivning 

Fasen omfatter delprocesserne: 



Hvilke potentielle gevinster (kvalitet, tid, økonomi) kan der ideelt opnås i fase 4 'Gennemførelse af 

digitalt udbud' baseret på digital opmåling og registrering sammenlignet med traditionel opmåling? 


Rådgiver Mere smidig proces 

Rådgiver - 


Entreprenør 

Færre udgifter til udbudstryk, hurtigere korrespondence i den ofte hektiske udbudsperiode 

(rettelsesblade, reviderede tegninger mm) 

Entreprenør Entydige priser idet entreprenørerne konkurerer på entydige mængder. 


Uanset digital opmåling har digtalt udbud været en fordel for både rådgiver og entreprenør 

er tilbagemeldingen. Bygherren har af tekniske årsager desværre ikke haft 

Bygherre 

indsigt i udbudsforretningen, hvilket har været lidt problematisk. En del entreprenører 

nåede ikke at afgive tilbud på klokkeslettet, i og med de blev afvist af konditionsmæssige 

årsager. / Bygherren har umiddelbart ingen udgifter for udlæg til print. Meget 

problematisk at der var fejl i excelark til tilbudsgivning. 

Rådgiver En mere nøjagtig pris fra de bydende. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver 

Kvalitet og lavere pris grundet lavere risikofaktor for entreprenør. Sammenlignelige 

priser. 


Vi er nu i en fase af projektet hvor forskellen mellem den traditionelle opmåling og 

Rådgiver 

den digitale opmåling er udvandet på grund af den databehandling der er sket i projekteringen. 

/ Derfor vil der i mit perspektiv ikke være nogen forskel i denne fase når 

man sammenligner digital opmåling med den traditionelle opmåling. 

61


Rådgiver færre paprigange 

Rådgiver - 

Entreprenør 

Rettelsesblade bliver hurtigt udsendt/oploadet, og det er op til entreprenøren selv at 

hente og videre fordele. 

Entreprenør 

Nemmere håndtering af rettelser undervejs i udbudsperioden - ingen udgifter til kaffe 

til licitationen (fnis) 

Entreprenør 

Der skal ikke i samme grad bruges tid på licitation mv. og resultatet er lettere at bearbejde 


Bygherre 

Virker til at have været en god løsning. Rådgiveren modtog et excelark med tilbudspriserne, 

som de derefter har benyttet aktivt. 

Rådgiver 

Mindre risiko for omprojektering, da økonomien har været fuldt nøje gennem alle 

faser, og i større sandsynlighed vil ramme mere nøjagtig ved licitation. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - mindre administration 

Rådgiver - 

Rådgiver Ingen 



12. For entreprenøren? 

Rådgiver mindre papir, genbrug af data og adgang til digital opmåling 

Rådgiver - 

Entreprenør 

Spørgsmål kan stilles til rådgiverne lidt længere hen i udbudsperioden, og vi kan hurtigt 

skrive vores tilbud da alle tilbudslister vil komme i exel format. 

På længere sigt vil udbud via portal gøre det nemmere at videresende til fagentrepre- 

Entreprenør 

nører - og de mængdesatte tilbudslister vil gøre det nemmere at håndtere tilbud - 

altså at mængderne udtages én gang, istedet for op til 30 fagentreprenører bruger tid 

på at opmåle den samme mængde... / 

Entreprenør Der bruges mindre tid til licitationen man skal ikke ud at kører. 


Bygherre 

Entreprenøren sparede til ved at kunne indtaste, m2 priser elektronisk i excelarket 

samt at opmåle mængder. Udbudsforretning forekom brugervenligt for entreprenøren. 

Rådgiver 

Mindre risiko for at give for lav pris. Entreprenør for også større overblik og bedre 

mulighed for tidligere planlægning vedr. logistik. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver 

- Brug af 3D model / - Mulighed for at entreprenøren kan ”bygge” 3D modellen vha. 

objects / 

Rådgiver - 

Rådgiver Større forståelse for projektets kompleksitet, mindre tidsforbrug 



62


Rådgiver nye arbejdsgange 

Rådgiver - 

Rådgiverne skal lære at oploade tegninger så de sidder rigtigt og er nemme at ud- 

Entreprenør 

printe. 

Der skal indarbejdes nye spilleregler ved udbud på udbudsportal. Ved store projekter 

hvor entreprenøren skal trykke en stor mængde tegninger (for at have noget at granske) 

går der let 1-2 dage med det - så dette skal den traditionelle udbudsperiode 

tillægges... / Endvidere skal der vedtages spilleregler for upload af rettelser. Dette 

skal ske samlet, og helst på 2-3 forud definerede datoer hvor der uploades en samlet 

revision. Projektweb frister rådgiver til at uploade rettelser drypvis - altså en revideret 

Entreprenør 

arkitekt plantegning en dag, reviderede ingeniør detaljer en anden - og egentlige 

rettelsesblade en tredje dag... / Dette er meget uhensigtsmæssigt for hovedentreprenøren, 

da sådanne ændringer skal håndteres når de kommer - og i den lidt hektiske 

udbudsperiode er der ikke tid til det hver dag... / Altså er der ikke noget rent teknisk til 

hinder for udbud/tilbud på projektweb - snarere en omstilling til at tænke processen 

anderledes. 

Det digitale udelukker en lang række af mindre entreprenører i at deltage, de har ikke 

Entreprenør 

tid og mulighed for at sætte sig ind i den digitale verden. 


At rådgiveren har "ansvaret" for mænngderne i vores projekter. Det virker som om at 

Bygherre 

rådgiver sikre sig ved at opskrive mængderne, for at undgå under budgettering. 

Jeg ser ingen væsentlige barrierer andet end omhyggelighed med de materiale og 

Rådgiver 

redskaber man får leveret, med tanke på tegningsmateriale og regneark. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

- Brug af 3D model / - Mulighed for at entreprenøren kan ”bygge” 3D modellen vha. 

Rådgiver 

objects / 

Rådgiver - 

Branchens modenhed og vilje til at bruge de nye værktøjer(ikke mindst entreprenøre- 

Rådgiver 

nes). 


Rådgiver ... 

Vurdering af perspektiver 

14. Synes du projektet Digital Projektplanlægning har forbedret fremtidsperspektiverne for digital projektering 

i renoveringssager? 

(Angiv kun ét svar) 

Rådgiver Ja 

Rådgiver Ja 

Entreprenør Ved ikke 

Entreprenør Ved ikke 

Entreprenør Ja 


Bygherre Ja 

Rådgiver Ja 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

63

Rådgiver Ja 

Rådgiver - 

Rådgiver Nej 

Rådgiver Ja 

Rådgiver Ja 

Hvis ja, hvordan? 

Rådgiver 

Bedre forståelse af potentialet i de digitale grænseflader mellem entreprenør og rådgiver 

Rådgiver 

Bedre projekteringsgrundlag. Interessant fremtidsperspektiv vedr. registrering af 

eksisterende bygningsmassen 



Entreprenør 

Jeg er helt sikker på at dette er fremtiden, det gælder om at stå på i opbygningsfasen 

og præge mulighederne. De vi hjælpe os alle i fremtiden. 

Ved at benytte den digitale opmåling vil der fremkomme projekter, hvor hver enkelt 

Entreprenør 

bydende entreprenør ikke skal gætte på mængder og dermed også konkurrerer på 

dette - i øjeblikket er det sådan at den der regner forkert også kan være uheldig at 

vinde sagen. 

Bygherre Alene pga. mere opmæksomhed på digitalisering af byggesager. 

Rådgiver En bedre opmåling og samtidig større nøjagtighed af den eksistende bygning. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Projektet har været med til anskueligøre det problematiske i gennemførelsen af en 

Rådgiver digital proces vedr. renovering. Tingene er kommet på bordet og som sådan har 

forbedret fremtidsudsigterne 

Der har været meget fokus på processen og rollefordelingerne. Der er ingen tvivl om 

Rådgiver at grænserne mellem de traditionelle "ansvarsområder" vil og skal flyttes. det tror jeg 

projektet har været med til at påvirke. 

Hvis nej, hvorfor? 

Rådgiver - 

Rådgiver - 





Bygherre - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver 

Ingen nyudvikling og kun få testprojekter (hvoraf en del har været for små til at bruge 

til erfaringsopsamling - og har kun omfattet arkitektydelser) 

64

Rådgiver - 

Rådgiver - 

15. Har projektet Digital Projektplanlægning ændret dine holdninger og forventninger til digital projektering 

i renoveringssager? 

(Angiv kun ét svar) 

Rådgiver Ja 

Rådgiver Nej 





Bygherre Nej 

Rådgiver Nej 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver Ved ikke 

Rådgiver - 

Rådgiver Nej 

Rådgiver Ja 

Rådgiver Nej 

Hvis ja, hvordan? 

Rådgiver Har underbygget forventingerne om det potentiale der ligger foran os 

Rådgiver - 

Jeg er blevet mere positiv fordi jeg kan se at jeg ikke er håbløst bagud i forhold til 

Entreprenør 

den øvrige branche. 

Mit svar "ved ikke" skyldes at der ikke har været noget konkret udbudsprojekt at kigge 

på endnu - og derfor kan jeg kun skønne ud fra lange møder med hele projektgruppen. 

Og da min tilgang til forsøgsprojekt er med entreprenørbriller har jeg ikke 

Entreprenør nogen konkret mening om dette. / Helt generelt har arbejdet i DPP givet mig større 

indsigt i generelle problematikker, og med baggrund i det har jeg forventninger til at 

det vil gøre projektforløbet bedre i renoveringssager. Men når det er sigt er det nok 

på den lidt lange bane at disse forbedringer slår igennem - et groft skøn vil være 5 år 

Jeg har fået en bedre indsigt i mulighederne for at benytte dette samt fået forelagt 

Entreprenør 

alle de asbekter der er, det er kun fantasien der sætter grænserne. 

Entreprenør Ja - vi får bedre udbudsprojekter ad åre ! 

Bygherre - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Jeg ser mange problemer for de enkelte små tegnestuer, generelt hvad angår ITkompetencer,samt 

indførelse af diverse standarder (DBK, BIPS 100 osv). Dette ge- 

Rådgiver nerelt for det digitale byggeri. Inden for renovering kan man jo konstatere, at de fleste 

krav, som vi har brugt som målsætning,(anvendelse af bygningsmodel. Standardisering 

af udbudsmateriale,beskrivende mængdefortegnelse samt mængdeudtræk fra 

65

ygningsmodel) er faldet bort i bekendtgørelsen fra Erhvervs- og byggestrelsen. 

Rådgiver - 

Hvilke krav (IKT kompetencer, organisatoriske, procesmæssige) stiller det digitale byggeri i renoveringssager 

til de virksomheder, der gerne vil gå i gang med det? Dvs. for at de får mest muligt ud af 

det. 

Bygherrer? 

Rådgiver Åbenhed og initiativ 

Rådgiver - 


Bygherre skal have gennemtænkt sine krav til bygningsmodeller. Dette kræver valg 

af d&v system, prioritering af hvilke oplysninger bygherre vil have fra 3d model... / 

Entreprenør 

Det kræver en stærk bygherre, der tænker d&v og drift struktureret og systematisk - 

altså alt i alt en gennemgribende revision af arbejdsmetoder 

Beslutning om at ville dette samt ofre det det koster at få lavet 3D opmålin- 

Entreprenør 

gen/modellen dette er nødvendigt for at få et godt resultat. 

Entreprenør De skal vide hvad de gør og være opdateret med de sidste nye itsystemer. 

Bygherre Afklarethed omkring aflevering af data / BIM kurser for medarbejdere 

Software-kendskab til bruger i bygningsadministration, ved håndtering af program 

Rådgiver ved overtagelse af bygningsdelskort som vil være implementeret i den digitale aflevering. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Erfaring med udarbejdelse af IKT-aftaler / Være meget bevidst om hvad man vil 

Rådgiver have ud af det digitale projektmateriale – alt er muligt, det kan også gøre det umuligt! 

/ Mindre erfaring med objektmodeller / 

Rådgiver - 

Forståelse af mulighederne. Vilje til og mulighed for ændring. Indkludering af drifts- 

Rådgiver 

herre. 

For at kunne udnytte potentialet mest muligt er det vigtigt, at bygherren forstår de 

muligheder (og begrænsninger) der ligger i den software der er tilgængelig. En op- 

Rådgiver 

gradering af IT kompetencer, til lagring og efterbehandling af data (til drift fx) er også 

en nødvendighed. 

Ingen specielle krav - i forhold til de nuværende. Bygherren skal selvfølgelig have 

Rådgiver adgang til værktøjer som kan visualisere modellerne - men det er jo ikke vanskeligt 

at få... 

Arkitekter? 


Rådgiver - 


IKT kompetencer kræver opkvalificering af medarbejdere til nye/ændrede projekteringsværktøjer. 

/ Procesmæssigt stiller den mængdesatte tilbudsliste krav til at arki- 

Entreprenør 

tekten forholder sig mere detaljeret til bygningsdele og aktiviteter - og anskuer disse 

med entreprenørens briller. 

Jeg tror at arkitekterne meget hurtig vil komme ind i 3D forståelse og bruge dette da 

Entreprenør der for dem ikke er så langt mellem det de allerede gør og det 3D projektering kræver. 


66

Bygherre - 

Håndtering af programmer samt forståelse for fremgangsmåde/udarbejdelse af pro- 

Rådgiver 

jekter iht. DDP. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Stor erfaring med udarbejdelse af IKT-aftaler / Erfaring med objektorienteret projektering 

/ Stor byggeknisk viden – Vigtigt af flere årsager. Bla. for at kunne knytte relevante 

data til de rigtige objekter og for at forholde sig kritisk til de flotte CADmodeller. 

/ Vilje til – og forståelse af - den digitale vej, fra topledelse til sagsmedar- 

Rådgiver 

bejder. Dette er vigtigt da man kun med stort besvær kan implimentere digital projektering 

ad-hoc. Dette skal bestemmes inden projektstart og følges nøje af projekteringslederen 

eller, ved større sager, måske af en tilknyttet ”digital” projekteringsleder. 

/ 

Rådgiver - 

Rådgiver Vilje, opbakning og interesse i udvidet samarbejde i projektgruppen 

En opgradering af IT-kompetencer er i høj grad en nødvendighed. Værktøjerne som 

ville være ideele til gennemførelsen, af et fuldt færdigt digitalt udbud samt aflevering 

er, efter vores opfattelse, ikke tilgængelige idag. Et krav er derfor en hvis innovativ 

Rådgiver 

teknisk viden. På den bagrund er en organisatorisk status quo nok en umulighed. 

Procesmæssigt skal man som arkitekt bevare fokus og huske den virkelige årsag til 

at man har den funktion man har. Målet er det vigtigste ikke midlet. 

Rådgivere? 


Specielle proces team, sammensat således at krav til modellering og enovation kan 

kombineres med byggeteknisk erfaring og process viden. pt.befinder vi os i en overgangsfase 

(3D objektbaseret projektering) af ukendt længde. Derfor er der ufravigelige 

krav til cost benefit beslutninger. Fokus på omfang af krav fra bygherre, hvilke er 

Rådgiver 

hensigtsmæssigt at opfylde. Hvilke kan opfyldes set i relation til teknik software, kvalitetssikring 

heunder jura, firmastandarder og interne/externe udveklings procedurer. 

Udviklings projekter vil i et bredere perspektiv kun være interessante, hvor der defineres 

en økonomisk ramme, hvor udgifter kan deles mellem projektets parter. Fordi 

der en grænse for hvor mange ”Skunk projects” som kan igangsættes og evalueres 

hos rådgiverbranchen. 


Entreprenør Som nævnt i arkitekt 

Entreprenør 

Ingeniørerne har efter min mening svært ved at forstå brugen af 3D så der skla meget 

uddannelse til. 


Bygherre - 

Rådgiver Som arkitekter 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver Som ark. 

Rådgiver - 

Rådgiver Vilje, opbakning og interesse i udvidet samarbejde i projektgruppen 

Rådgiver se ovenover 

Rådgiver Er der forskel på en arkitekt og en rådgiver? Det vidste jeg ikke... 

Entreprenører? 

67


Rådgiver - 

Entreprenør 

Uddannelse intern af vores medarbejdere, til at kunne hente materialet fra nettet og 

regne i begreningsprogrammer som kan importerer elektronisk data. 

Opgradering af IKT kundskaber - præge/uddanne fagentreprenører og leverandører 

Entreprenør 

således at papir springes over og tilbud gives rent digitalt. / Ved samarbejder i totalentrepriseform 

eller partnering vil det muligvis være hensigtsmæssigt at uddanne 

specialister hos entreprenøeren, der kan uddrage mængder mv direkte fra 3D model 



Bygherre - 

Rådgiver Som arkitekter. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver 

Kendskab til IKT-aftaler / Erfaring med alm. Office programmer / Mindre erfaring 

med objektmodeller / 

Rådgiver - 

Rådgiver 

Vilje, opbakning og erkendelse af de skal deltage i udviklingen og være med fra start 

på projekterne 

Rådgiver - 

Rådgiver 

Kunne behandle data fra modellen. Og læse ind direkte i kalkulationsprogrammet. 

Visualiseringsværktøjer. 

For landmålere? 

Rådgiver Kendskab til byggebranche og den processer 

Rådgiver - 


Entreprenør 

Koordinere teknologi med de projekterendes værktøjer - og opgradere/omstille sine 

proceser så de udførte modeller er direkte anvendelige i projekteringen. 

I dag mangler er ikke simple EDB værktøjer der kan bruges af entreprenørerne, der 

Entreprenør mangler muligheder for at få detaljer med. Der mangler muligheder for ud fra 3D 

modellen at generere de tegninger og mål man skal bruge til at komminikerer med. 


Bygherre - 

Rådgiver Som arkitekter. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver 

Kendskab til IKT-aftaler / Stor viden om rågiveres arbejdsmetoder / Erfaring med 

objektorienteret projektering / Mindre byggeteknisk viden / 

Rådgiver - 

Rådgiver ? 

For landmåleren er den største udfording at kunne aflevere data i et driftsikkert for- 

Rådgiver mat. Med den software der er tilgængelig idag kan dette godt vise sig at være et 

problem. 

Rådgiver 

Ved ikke - det giver vel sig selv at de skal kunne håndtere den digitale opmåling. Og 

aflevere den i et passende format til rådgiverne. 

Øvrige udførende? 

68


Rådgiver - 



Entreprenør Der er meget lang igen! 

De skal vide hvad de gør og være opdateret med de sidste nye itsystemer. F. eks 

Entreprenør skal de have hurtigere forbinderser til de pc'er der skal indkøbes til underentreprenørerne. 

Bygherre - 

Rådgiver 

Det er vigtigt at alle forstår og føler samme regler og normer og holder sig tæt til 

disse. det Være sig arkitekt, ingeniør, entreprenør og til dels også producenter. 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver - 

Rådgiver Vilje, mulighed for at afsætte ressourcer 

Rådgiver - 

Rådgiver ... 

69

L3D Effektmåling - Ejendomsviden.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?