Driftsanalyse Qaqortoq fjernvarmenet - Aarhus Maskinmesterskole ...

Driftsanalyse Qaqortoq
fjernvarmenet
Christian Lykke Nielsen
Jacob Emil Nytoft
Jacob Tovgaard Nielsen
Juni 2013

Driftsanalyse Qaqortoq fjernvarmenet
Et bachelorprojekt
Forfattere:
Christian Lykke Nielsen (A10048)
Jacob Tovgaard Nielsen (A10043)
Jacob Emil Nytoft (A10041)
Maskinmesteruddannelsen
Aarhus Maskinmesterskole
Juni 2013
Antal normalsider: 33
Vejledere:
- AAMS: Lektor Niels Ole Birkelund
- Nukissiorfiit: Teamleder Gert Kjær
Forsideillustration:
Eget billede
Nukissiorfiit logo samt AAMS logo fra hhv. www.nukissiorfiit.gl og www.aams.dk
Side | 1

1 Abstract
This assignment deals with analysing district heating systems. Specifically at Nukissiorfiit in the town of
Qaqortoq in Greenland. Nukissiorfiit is the nationwide provider of energy which includes power, water and
heating in Greenland.
In Qaqortoq the power comes from the nearby located hydropower plant in Qorlortorsuaq which is
equipped with two hydro turbines of each 3.5 MW. Drinking water is delivered from The Great Lake just
outside the city. The heating is produced at different locations around the city. The main heating plant
produces most of the heating energy, but is supplied by the waste incineration plant and an electric boiler
located at the combined heat and power plant, which most of the time is out of use.
Nukissiorfiit have stated a problem that there are unstable conditions in their district heating system. This
specifically regards the electric boiler located at the heating plant. This results in unstable operation of the
electric boiler, which in turn relates to the power grit in terms of frequency changes.
To study what causes these unstable conditions the district heating system is closely analysed. This involves
specific analyse of each of the heating plant and the waste incineration plant. These analyses are then
compared to study the effects they cause each other. This combined analysis shows coherence of the water
flow from each plant. It also shows that the district heating water flow through the heating plant varies in
relation to the differential pressure in the system. This means that changes at the consumers and varying
flow from the waste incineration plant affects the flow through the heating plant. The electric boiler seems
to have difficulties operating in these conditions which lead to unstable operation and power consumption
of the boiler.
The analysis is not able to determinately verify the source of the problems with the electric boiler, but as
stated above leads towards the varying flow being the reason. This needs to be further studied to be
concluded.
Based on the analysis two suggestions for solving the problem are presented. One is regarding stabilizing
the flow through the boiler by separation with a heat exchanger. The other based on adjusting the boilers
controller to better adapt to the given conditions. The final direction of action will be based on the
outcome of the further studies mentioned above.
Side | 2

Indhold
1 Abstract ..................................................................................................................................................... 2
2 Projektbeskrivelse ..................................................................................................................................... 5
2.1 Problemanalyse ................................................................................................................................. 5
2.2 Problemformulering .......................................................................................................................... 5
2.3 Afgrænsning....................................................................................................................................... 5
3 Metode ...................................................................................................................................................... 6
3.1 Indsamling af data. ............................................................................................................................ 6
3.2 Den hypotetisk-deduktive metode .................................................................................................... 7
3.3 Målinger ............................................................................................................................................. 8
3.3.1 Måling på varmeværk ................................................................................................................ 8
3.3.2 Måling på affaldsforbrænding ................................................................................................. 10
3.3.3 Måleusikkerheder .................................................................................................................... 11
3.4 Sammenfatning ............................................................................................................................... 12
4 Driftsanalyse af fjernvarmenettet ........................................................................................................... 13
4.1 Driftsanalyse af varmeværket ......................................................................................................... 14
4.1.1 Opbygning af varmeværk ........................................................................................................ 14
4.1.2 Fjernvarmevandflow ................................................................................................................ 15
4.1.3 Temperatur på fjernvarmevand .............................................................................................. 17
4.1.4 Elektrokedlens reguleringsprincip ........................................................................................... 19
4.1.5 Elektrokedlens temperaturmåling ........................................................................................... 22
4.1.6 Olieforbrug .............................................................................................................................. 24
4.1.7 Sammenfatning ....................................................................................................................... 25
4.2 Driftsanalyse af affaldsforbrænding ................................................................................................ 26
4.2.1 Opbygning af affaldsforbrænding ........................................................................................... 26
4.2.2 Temperatur og flow analyse .................................................................................................... 28
4.2.3 Sammenfatning ....................................................................................................................... 29
4.3 Samspil mellem varmeproducenter ................................................................................................ 30
4.3.1 Fremløbstemperaturer ............................................................................................................ 30
4.3.2 Flowvariationer ........................................................................................................................ 31
4.3.3 Sammenfatning ....................................................................................................................... 32
4.4 Samlet sammenfatning .................................................................................................................... 33
5 Yderligere undersøgelse .......................................................................................................................... 34
Side | 3

6 Optimering af elektrokedlens regulering ................................................................................................ 36
7 Stabilisering af flow ................................................................................................................................. 37
7.1 Varmeveksler ................................................................................................................................... 37
7.2 Buffertank ........................................................................................................................................ 39
7.3 Fordele og ulemper ......................................................................................................................... 39
8 Konklusion ............................................................................................................................................... 40
9 Perspektivering ........................................................................................................................................ 41
9.1 Arbejdsgang ..................................................................................................................................... 41
9.2 Erfaring ............................................................................................................................................ 41
9.3 Andre anskuelser ............................................................................................................................. 43
9.4 Videre forløb .................................................................................................................................... 43
10 Kilder .................................................................................................................................................... 44
11 Bilag ..................................................................................................................................................... 45
11.1 PI-diagram af fjernvarmenettet med måleudstyr ...............................................................................
11.2 Sammenligning af målinger .................................................................................................................
11.3 Datablade ............................................................................................................................................
11.3.1 Tinytag Ultra 2 .............................................................................................................................
11.3.2 Tinytag Current Logger ................................................................................................................
11.3.3 Kamstrup Multical 602 ................................................................................................................
11.3.4 Elma Pyrotracer C.A 650 ..............................................................................................................
11.3.5 MAGFLO .......................................................................................................................................
11.3.6 Differenstryktransmitter..............................................................................................................
11.3.7 Danfoss MBT 5252 .......................................................................................................................
11.3.8 Zander & Ingeström Driftsinstruktion .........................................................................................
11.4 Skærmbillede fra SRO d. 20/3-2013 (elektrokedel) ............................................................................
11.5 PI-diagram med varmeveksler og buffertank på varmeværket ..........................................................
11.6 E-mailinterviev .....................................................................................................................................
11.6.1 Teamleder Gert Kjær ...................................................................................................................
11.6.2 Marketingchef ved Zander & Ingeström Bertil Edman 1. korrespondance ................................
11.6.3 Marketingchef ved Zander & Ingeström Bertil Edman 2. korrespondance ................................
11.7 Beregningseksempel fra GEA...............................................................................................................
11.8 Skærmbillede fra SRO d.20/3-2013 (oliekedler) ..................................................................................
Side | 4

2 Projektbeskrivelse
2.1 Problemanalyse
Nukissiorfiit har givet en problemstilling, der omhandler ustabil drift af fjernvarmenettet i Qaqortoq. Derfor
ønskes der foretaget en driftsanalyse af fjernvarmenettet.
Driftsproblemerne involverer uregelmæssige temperatursving i fjernvarmenettet. Dette gør, at
Nukissiorfiits elektrokedel på byens varmeværk har problemer ved at holde en jævn effekt. Gennem
kræftvarmeværkets SRO-system er der observeret, at disse driftsproblemer opstår, når Nukissiorfiit aftager
varme fra den kommunale affaldsforbrænding.
Elforsyningen er opbygget som ø-drift, hvor den hovedsalige el-produktion kommer fra Qorlortorsuaq
vandkraftværk. Dette betyder, at et kraftigt effektudsving fra elektrokedlerne kan give frekvensændringer
på elnettet og også give ustabil drift af vandkraftværket.
Driftsproblemerne i fjernvarmenettet kan skyldes følgende problemstillinger:
Ustabil pumperegulering på affaldsforbrændingen. Reguleringssløjferne forstyrrer hinanden.
o Variabel indfyring af affaldet.
Langsom regulering af elektrokedlerne.
Varierende varmebehov.
2.2 Problemformulering
Ud fra overstående problemstilling stilles følgende spørgsmål:
Hvad forsager den ustabile drift i fjernvarmenettet?
Hvordan kan driften af fjernvarmenettet optimeres?
For at besvare overstående spørgsmål skal der tilegnes et kendskab til fjernvarmenettet i Qaqortoq. Dette
indebærer målinger og analyse af nettet og de forskellige varmeproducenter. Ligeledes skal der
undersøges, hvorledes de forskellige varmeproducenter reguleres, og om disse metoder passer til
processen.
Den ovennævnte analyse skal belyse de konkrete driftsproblemer i fjernvarmenettet, samt bruges til at
danne et grundlag for et muligt løsningsforslag.
2.3 Afgrænsning
I denne opgave fokuseres der primært på fjernvarmeanlæggene ved henholdsvis varmeværket og
affaldsforbrændingen i Qaqortoq. Derved ses der bort fra forhold, som omhandler fjernvarmenettet
udenfor disse værker. Dette værende eventuelle tryk- og temperaturtab samt drift af anlæg hos
forbrugerne. Løsningsforslag, som præsenteres i opgaven, fremstilles på et overordnet niveau, og har til
formål at inspirere til et dybdegående løsningsarbejde. Yderligere foretages der ikke økonomiske
beregninger omhandlende løsningsforslag, da det primære fokus her ligger på driftsanalyse.
Side | 5

3 Metode
I det følgende afsnit beskrives hvilke metoder og former for empiri der anvendes i denne opgave. Empirien,
der gøres brug af, består af hårde data i form af observationer på fjernvarmenettet, korrespondance med
relevante personer og faglitteratur. Da der ønskes at afdække et specifikt problem, er der valgt at bruge
kvalitativ frem for kvantitativ empiri, der vil give en mere generel tendens. Dette kommer til udtryk ved, at
målingerne er fortaget over en begrænset periode. Derfor er mængden af observationer heller ikke
tilstrækkelig til at lave en kvantitativ undersøgelse. Derudover er de personer, som der indhentes viden fra,
specialister indenfor det aktuelle område, hvilket også giver kvalitativ empiri. Da der arbejdes med denne
type data, lægges der vægt på, at det, der analyseres, er specifikke situationer og tilstande i det aktuelle
fjernvarmesystem. Det vil være svært at sige noget generelt om fjernvarmesystemer ud fra disse data.
Ligeledes vides det ikke, om det, der observeres, begrænser sig til det konkrete tidspunkt og årstid, eller om
disse situationer forekommer hele året rundt.
3.1 Indsamling af data.
Observationerne i denne opgave er foretaget på baggrund af den tekniske viden, forfatterne har opnået
gennem maskinmesterstudiet. I særdeleshed gøres der brug af den viden, der er tillært i fagene
procesanalyse og automation samt MPRJ 4 projektet, som omhandlede målemetoder og usikkerheder.
Dernæst lægges der vægt på, at der er intersubjektiv prøvbarhed ved alle målinger og forsøg. Dette
indebærer, at forsøgsopstillingen dokumenteres og fremlægges, således andre er i stand til at udføre
forsøget med samme resultat. Derved opnås der høj troværdighed af observationerne.
For at indhente viden fra relevante specialister anvendes der primært e-mailinterviews. Denne metode er
valgt for at sikre velovervejede svar fra de adspurgte personer. Dette begrundes med, at når der svares på
en e-mail, fremfor f. eks. en telefonsamtale eller ansigt til ansigt, er der typisk bedre tid til at undersøge
sagen og give et kvalificeret svar. Yderligere gør denne metode det nemmere at kommunikere på tværs at
landegrænser og tidsforskelle, hvilket har været nødvendigt i denne opgave. En anden fordel er, at det er
interviewpersonens egne ord og data, der repræsenteres og ikke en eventuel transskribering, som både er
ressourcekrævende og kan være meningsfokuserede. På grund af den manglende fysiske tilstedeværelse
indebærer e-mailinterviews dog også nogle ulemper. Dette kommer til udtryk ved, at det kan være svært at
tolke, hvilken følelsesladning interviewpersonen giver sine svar. Derudover kræver denne metode, at
interviewpersonen besidder et tilstrækkeligt højt skriftligt niveau, til at svare på spørgsmålene. I den
forbindelse kan der også forekomme misforståelser, hvis spørgsmål eller svar læses forkert (Elmholdt).
Teorien, der danner grundlag for de pågældende e-mailinterviews, stammer primært fra faget metodelære
i maskinmesterstudiet samt relevant litteratur indenfor området.
Det skal også nævnes, at der tilsigtes at opnå høj reliabilitet og validitet af den anvendte empiri. Høj
reliabilitet indebærer, at målingerne foretages rigtigt. Der skal anvendes relevant måleudstyr, og det skal
monteres på bedst mulig vis, så observationerne bliver så retvisende som muligt. Høj validitet medfører, at
det, der undersøges, virkelig er det, der ønskes undersøgt. Et konkret eksempel kunne f. eks. være en
temperaturføler, som monteres på overfladen af et fjernvarmerør. Selvom føleren fungerer og er monteret
korrekt, er der risiko for, at det, målingen egentlig viser, ikke stemmer overens med, hvad der sker inde i
røret. Det kan skyldes forstyrrelser fra omgivelsestemperaturen, dæmpning gennem rørets materiale osv.
Dette er noget der berøres senere i opgaven.
Side | 6

3.2 Den hypotetisk-deduktive metode
For at besvare problemet i denne opgave anvendes der primært den hypotetisk-deduktive metode. Det vil
sige, at der opstilles hypoteser, som, ved hjælp af observationer og analyse, forsøges veri- eller falsificeret,
for på den måde at komme til en konklusion. Ifølge videnskabsfilosoffen Karl Popper kan en hypotese aldrig
bekræftes, den kan ikke verificeres. Derimod er det muligt at afkræfte en hypotese, ved at vise den er falsk,
og derved er den falsificeret. Derfor er det en fordel at opstille flest mulige hypoteser for siden at falsificere
dem. Hvis en hypotese ikke lader sig falsificere, kan den kaldes en provisorisk sandhed. Det vil sige, den
anses for værende sand, indtil andet er bevist; man er klar over den kan blive falsificeret i fremtiden. Dette
udtrykker Torsten Thurén ved: ”Ingen empiriske sandheder er hundrede procent sikre” (Thurén, 2007
s.148). I nogle tilfælde er det nødvendigt med hjælpehypoteser, såsom at måleudstyret virker efter
hensigten, for at nå en slutning. Så længe der ikke er tale om ad hoc-hjælpehypoteser, der anvendes for
ikke at forkaste en særlig teori på grund af en anomali, accepteres disse af Popper. Dog mener Popper ikke,
at en hel teori skal forkastes, bare fordi en observation ikke stemmer overens. I nogle tilfælde kan det være
korrekt at tilføje en ad hoc-hjælpehypotese, der sidenhen kan verificeres og gøre, at teorien stadig
holder(Thurén, 2007). Det skal nævnes, at denne metode ikke anvendes til punkt og prikke i dens
grundform, men den danner grundlag for strukturen af analysen.
Side | 7

3.3 Målinger
I de følgende afsnit fremstilles en driftsanalyse af fjernvarmenettet i Qaqortoq i forhold til den kommunale
affaldsforbrænding og varmeværket. Til at danne grundlag for denne driftsanalyse er der på varmeværket
foretaget måling af temperatur, flow og differenstryk. Ligeledes er der på affaldsforbrændingen målt
temperatur og flow. Derfor vil der i dette afsnit blive beskrevet hvilket måleudstyr, der anvendes til disse
målinger, samt hvordan de foretages. Datablade for anvendt måleudstyr findes på bilag 11.3.
Til at danne grundlag for driftsanalysen er der udarbejdet et PI-diagram over Qaqortoqs fjernvarmenet,
som ses på Bilag 11.1. Diagrammet har til formål at skabe et overblik over nettes varmeproducenter. Der
afbilledes ingen forbrugere på nettet, da disse ikke spiller en væsentlig rolle i forhold analysen. På PIdiagrammet
ses det måleudstyr samt de forskellige handleorganer, som bruges i driften af
fjernvarmenettet. Derudover vises yderligere måleudstyr, som er anvendt til analysen.
Varmeproducenterne beskrives nærmere i de følgende afsnit.
3.3.1 Måling på varmeværk
figur 1, udsnit af PI-diagrammet over varmeværk.
Temperaturlogger TL01 – TL04, som ses på figur 1, er af typen Tinytag Ultra2. Disse er monteret
midlertidigt for at indsamle temperaturmålinger relevante steder på varmeværket.
Side | 8

TL01 – Temperaturlogger placeret i følerlomme lige før oliekedler. Denne måling har til formål at vise, om
en eventuel opblanding af vandet over en rørstrækning har en indvirkning på temperaturen. Da
transmitteren er placeret i en følerlommer, minimeres den dæmpning, der ellers vil forekomme grundet
rørets godstykkelse ved en måling udenpå røret.
De tre efterfølgende temperaturloggere er placeret mellem isoleringen og udvendig side af røret, da der
ikke eksisterer tilgængelige følerlommer på disse punkter.
TL02 – Temperaturlogger placeret lige efter fjernvarmepumpen P7. Målingen har til formål at give et billede
af fremløbstemperaturen umiddelbart før nettet.
TL03 – Temperaturlogger placeret på returledningen lige før elektrokedlen. Denne måling skal vise,
temperaturen inden vandet opvarmes i elektrokedlen. Yderligere skal målingen identificere, om
returtemperaturen fra forbrugerne er jævn eller svingende.
TL04 – Temperaturlogger placeret på fremløbsledningen efter elektrokedlen. Formålet med denne måling
er at undersøge temperaturen efter opvarmning i elektrokedlen. Dernæst skal den verificere, om
elektrokedlens interne temperaturmåling TT06 er retvisende.
TT10 – Temperaturføler af typen PT500 placeret på returledningen. Denne giver signal til til Kamstrup
Multical 602, der logger det modtagne data. Målingen bruges i samme omfang som TT03, i tilfælde hvor
denne ikke er tilgængelig.
PL01 – Til logning af differenstryk er der anvendt en Tinytag Current Input Logger 0-20 mA, som er koblet
serielt i signalkredsen på pumpe P7’s eksisterende differenstrykmåling PC02. Denne måling har til formål at
vise sammenhængen mellem flow og differenstryk, samt give et udtryk for forbruget på nettet.
FT02 – Flowtransmitter produceret af Siemens, som giver signal til Kamstrup Multical 602, der logger det
modtagne data. Målingen skal vise fjernvarmevandflowet på varmeværket og i særdeleshed igennem
elektrokedlen.
Side | 9

3.3.2 Måling på affaldsforbrænding
figur 2, udsnit af PI-diagrammet over affaldsforbrænding.
Til indsamling af data på affaldsforbrændingen er der anvendt en Elma Pyrotracer C.A 605, som modtager
signaler fra eksisterende følere på anlægget.
TT01 – Temperaturtransmitter af typen Danfoss MBT 5252, som sidder på sekundær siden af
fjernvarmevarmeveksleren og bruges til regulering af trevejsventilen V1. Formålet med denne logning er at
undersøge niveauet og stabiliteten af fremløbstemperaturen samt en eventuel påvirkning af varmeværket.
TT05 – Temperaturtransmitter af typen Danfoss MBT 5252, som sidder på primær siden af
fjernvarmevarmeveksleren og bruges til regulering af pumpe P1. Logning af denne temperatur har til formål
at vise kedeltemperaturen, og hvorledes denne påvirker fjernvarmetemperaturen.
FT01 – Flowtransmitter af typen Danfoss MAG3000CT, som er monteret på returledningen til
fjernvarmeveksleren. Denne logning skal give et billede af flowet gennem fjernvarmeveksleren, samt vise
hvordan dette påvirker fjernvarmenettet.
Side | 10

3.3.3 Måleusikkerheder
Måleinstrumenterne, der er anvendt, har en vis usikkerhed, der vil blive taget højde for i det følgende.
Temperaturloggeren Tinytag Ultra 2 har en målenøjagtighed på ±0,01 °C ved en temperatur på 25 °C (se
bilag 11.3.1). Denne måleusikkerhed er forsvindende lille, i forhold til de temperatursving det ønskes at
måle. Derved er reliabiliteten af denne måling høj. Temperaturloggerne TL02, -03 og -04, der måler på
fjernvarmerørenes overflade, oplever en dæmpning i forhold vandtemperaturen indvendig i røret, som
skyldes rørets varmetransmissionskoefficient. Derved svækkes reliabiliteten af disse målinger, men de
anses stadig for relevante, da det ønskes at måle temperatursving. De temperatursving, der forekommer i
fjervarmevandet, må forplante sig ensartet til rørets yderside, da varmetransmissionskoefficienten er
konstant.
Strømloggeren Tinytag Current Input Logger, som anvendes til logning af differenstrykket, har en
målenøjagtighed på ±0,1 mA ±0,6 % af målingen (se bilag 11.3.2). Reliabiliteten ved denne måling er også
høj, da signalet, der måles på, ligger mellem 4 – 20 mA. Derved bliver måleusikkerheden ikke en betydelig
størrelse af den endelige måling. Differenstryktransmitteren, som strømloggeren modtager signal fra, har
også en måleusikkerhed, som ikke kendes, da det ikke har været muligt at fremskaffe data på dette
komponent (se bilag 11.3.6). Denne usikkerhed gør, at reliabiliteten ved en decideret trykmåling svækkes.
Dog er reliabiliteten ved en sammenligning med flowet stadig høj, da fjernvarmepumperne regulerer efter
samme signal, som måles af loggeren.
Energimåleren Kamstrup Multical 602 består af et regneværk samt temperatur- og flowmåling, hvoraf kun
flowet logges i dette tilfælde. Samlet set har Multical 602 en nøjagtighed på ±(0,15 + 2/ΔT) % i forhold til
målt effekt. Det er usikkert, præcis hvilken Siemens flowtransmitter, der giver signal til regneværket i dette
tilfælde, men da flowet indgår i effektberegningen, må denne stadig overholde ovennævnte nøjagtighed
som ses på bilag 11.3.3. Af dette bilag fremgår det, at én af to mulige Siemens flowtransmittere er anvendt,
hvoraf der her tages udgangspunkt i den med den største unøjagtighed på ±0,4 % ved mediehastigheden
1mm/s. Denne unøjagtighed er acceptabel, da det ønskes at detektere store pludselige flowvariationer,
hvilket gør, at usikkerhedens størrelse ikke har betydelig indflydelse på resultatet.
Usikkerheden af målingerne, der foretages på affaldsforbrændingen, består af to elementer. Dels
dataloggerens måleusikkerhed samt følernes egen måleusikkerhed. Dataloggeren Elma Pyrotracer C.A 605
har en målenøjagtighed på ±0,05 % ved 25 °C når den, som i dette tilfælde, er opsat til strømmåling (se
bilag 11.3.4). Med hensyn til følerne anvendes der to Danfoss MBT 5252 temperaturtransmittere og en
Danfoss MAG3100CT flowtransmitter, som, ud fra billeder af komponenten, er identificeret af den
nuværende producent Siemens. Danfoss MAG3100CT har en målenøjagtighed på ±0,25 % (se bilag 11.3.5).
Danfoss MBT 5252 har en målenøjagtighed på ±(0,3+0,005 ∙ t) (se bilag 11.3.7). Igen udgør
unøjagtighederne ikke en betydelig størrelse i resultatet af målingerne.
Side | 11

3.4 Sammenfatning
I det foregående er der gennemgået, hvilke metoder der anvendes i denne opgave. Det være sig både
videnskabsteoretisk samt måleteknisk, og kan sammenfattes på følgende måde:
- Der anvendes kvalitativ empiri til at danne baggrund for denne opgave. Empirien stammer fra
relevante personer og observationer af fjernvarmenettet.
- Når der indsamles data, lægges der vægt på, at alle målinger sker med intersubjektiv prøvbarhed.
Ligeledes dokumenteres det, hvordan udefrakommende viden indsamles, således det tydeligt
fremgår, hvor denne stammer fra.
- Analysen udarbejdes ud fra den hypotetisk deduktive metode.
- For at opnå den omtalte intersubjektive prøvbarhed beskrives det, hvor og hvorledes alle målinger
er foretaget.
- Der tages højde for de måleusikkerheder, der forekommer med det anvendte udstyr.
Ud fra overstående vurderes det, at metoden, der er valgt til denne opgave, er hensigtsmæssig. Dette
begrundes med, at den hypotetisk deduktive metode må siges at være anerkendt til videnskabelige
undersøgelser samt anvendt gentagende gange af andre med succes (Thurén, 2007). Derudover vurderes
reliabiliteten og validiteten ved målingerne for værende høj, da de nævnte usikkerheder ikke forekommer
relevante for resultatet af målingerne samt at der tages foranstaltninger for ikke at måle utilsigtede
påvirkninger.
Side | 12

4 Driftsanalyse af fjernvarmenettet
For at kortlægge fjernvarmeproduktionens proces foretages der en driftsanalyse af de forskellige
varmeproducenter. Til at overskueliggøre den samlede driftsanalyse inddeles den i nogle mindre
driftsanalyser for hver varmeproducent. Der er derfor foretaget en analyse af henholdsvis byens
affaldsforbrænding og varmeværk.
Analyserne skal kortlægge eventuelle problemstillinger i systemet, som medfører de omtalte fejl i
problemanalysen. Ligeledes skal resultaterne fra hver analyse sammenholdes, for at se om
problemstillinger ved én varmeproducent, kan påvirke driften hos den anden.
De fundne problemstillinger skal danne grundlag for mulige løsningsmodeller, der samlet set kan forbedre
driften af fjernvarmenettet. Opbygningen af affaldsforbrændingens fjernvarmesystem er dannet på
baggrund af egne observationer, som er verificeret af teknisk chef ved teknisk forvaltning i Qaqortoq
kommune, Leif Baadh. Ligeledes er opbygningen af varmeværket dannet med udgangspunkt i egne
observationer og verificeret af Nukissiorfiits personale herunder teamleder, Gert Kjær. Han har ligeledes
bidraget med specifikke oplysninger vedrørende varmeværket og fjernvarmenettet (se bilag 11.6.1).
Benævnelse af komponenter gennem driftsanalysen henviser til PI-diagrammet på bilag 11.1.
Side | 13

4.1 Driftsanalyse af varmeværket
4.1.1 Opbygning af varmeværk
Den primære fjernvarmeproduktion i Qaqortoq sker på byens varmeværk. På varmeværket blev der i 2010
installeret en elektrokedel af typen SB 1200 kW fra producenten Zander & Ingeström. Denne elektrokedel
udnytter overskudsenergi fra vandkraftværket i Qorlortorsuaq, som forsyner byen med elektricitet. Før
elektrokedlen blev installeret, kom varmeproduktionen på varmeværket fra tre oliefyrede kedler. Disse
kedler bruges nu som backup ved spidsbelastninger, når der sker udfald af elektrokedlen, eller ved
nedregulering af elektrokedelen pga. vandmangel ved vandkraftværket. Dette sker, når
fremløbstemperaturen på fjenvarmevandet falder under oliekedlernes sætpunkt. Sætpunktet er sat til
henholdsvis 82 og 85 °C alt efter om det er sommer- eller vinterperiode.
På figur 3 ses et PI-diagram over
fjernvarmeanlægget på
varmeværket. Dette viser, at nettes
returvand som det første møder
elektrokedlen, der opvarmer vandet
til en ønsket temperatur på cirka 85
°C. Elektrokedlen består af en
vandbeholder på 0,62 m 3 , hvori der
er monteret 60 stk. 20 kW
varmelegemer fordelt på 30
koblingstrin. Effekten reguleres i
forhold til vandtemperaturen, der
måles i toppen af kedlen.
Sætpunktet for elektrokedlen er
indstillet til 94 °C. Dette har gennem
erfaring vist sig at give en ønsket
fremløbstemperatur på 85 °C (se
bilag 11.6.1).
figur 3, PI-diagram varmeværk.
Elektrokedlen sidder i serie med de tre efterfølgende oliefyrede kedler. Disse kedler sørger for at holde den
ønskede fremløbstemperatur, hvis ikke elektrokedlen kan klare opvarmningen alene. Mellem elektrokedlen
og de oliefyrede kedler, er der monteret en ekspansionsbeholder med tilhørende varmefælde. Denne
ekspansionsbeholder har til opgave at optage en ekspansion efter elektrokedlen forsaget af en opvarmning
af fjernvarmevandet(Jensen, 2008). Efter fjernvarmevandet har passeret de oliefyrede kedler, pumpes
tilbage til fjernvarmenettet via en af de redundante pumper P6 eller P7.
Side | 14

4.1.2 Fjernvarmevandflow
Fjernvarmepumperne P6 og P7 har til opgave at holde et ønsket differenstryk i fjernvarmenettet på 1 bar,
hvilket resulterer i et fjernvarmevandflow gennem varmeværket. Hver pumpe er reguleret af hver sin
frekvensomformer med en tilhørende differenstryktransmitter. Nedenfor, på figur 4, ses en logning af
differenstrykket over en periode på 1½ time.
Differenstryk
[Bar]
1,15
1,10
1,05
1,00
0,95
0,90
0,85
0,80
18:00
18:15
18:30
Differenstryk
18:45
Tid [tt:mm]
figur 4, differenstrykket målt over en periode på 1½ time d.19.03.2013
Mindre variation Større variation
Som det fremgår af figuren, varierer differenstrykket i nettet. Der ses både nogle større og mindre
variationer. De mindre variationer tolkes som et udtryk for det varierende varmebehov hos forbrugerne.
Fjernvarmenettet er opbygget som et indirekte anlæg, hvor hver forbruger har sin egen varmeveksler. Når
varmebehovet stiger ved den enkelte forbruger, øges flowet på fjernvarmevandet igennem denne veksler,
ved hjælp af en termostatventil som åbnes. Dette gør, at trykfaldet over termostatventilen sænkes
(Gundtoft, Lauritsen, & Eriksen, 2007), således at differenstrykket ligeledes sænkes. Det modsatte sker, hvis
forbruget falder. Årsagen til de større variationer i differenstrykket skyldes flowændringer fra
affaldsforbrændingen, hvilket berøres nærmere i afsnit 4.3.
19:00
19:15
19:30
PL01
Side | 15

Tryk
[Bar]
1,15
1,10
1,05
1,00
0,95
0,90
0,85
0,80
18:00
Differenstryk/Fjernvarmevandflow
18:15
18:30
18:45
Tid [tt:mm]
Flow
[m
70
3 ]
figur 5, differenstrykket sammenholdt med fjernvarmevandflowet målt over en periode på 1½ time d.19.03.2013.
På figur 5 ses den samme graf af differenstrykket som vist på figur 4, hvor det sammenholdes med
fjernvarmevandflowet. Af figuren fremgår sammenhængen mellem variationerne i differenstrykket og
variationerne af fjernvarmevandflowet. Når differenstrykket falder, øges pumpens omdrejninger og
dermed flowet af fjernvarmevandet for at opretholde differenstrykket på 1 bar. Sammenhængen mellem
flow og differenstryk kan udtrykkes påfølgende vis:
, hvor
- Δp er udtryk for trykfald og vil i dette tilfælde være PL01.
- qv er flowet og vil her være fjernvarmeflowet FT02.
- kv er den samlede modstand på fjernvarmeledningen samt på varmevekslerne og ude ved
forbrugerne.
(Gundtoft, Lauritsen, & Eriksen, 2007)
Af ovenstående formel kan det ses, at hvis modstanden (kv) falder, hvilket er et udtryk for øget forbrug, må
flowet (qv) stige for at holde et konstant trykfald (Δp). Modsat må flowet sænkes, hvis forbruget falder.
Dette stemmer overens med kurverne på figur 5. Når differenstrykket falder, hæves flowet og omvendt.
Variationerne i differenstrykket resulterer derfor i variationer af fjernvarmevandflowet.
19:00
19:15
19:30
60
50
40
30
20
10
0
FT02
PL01
Side | 16

4.1.3 Temperatur på fjernvarmevand
I dette afsnit vil driften af varmeværket betragtes ud fra temperaturen af fjernvarmevandet. Nedenfor, på
figur 6, ses logninger af temperaturen på fjernvarmevandet. Disse logninger illustrerer temperaturforløbet
af vandet i fjernvarmeledningen gennem varmeværket.
Temp.
[⁰C]
95,00
90,00
85,00
80,00
75,00
70,00
65,00
60,00
55,00
50,00
45,00
04:00
04:30
05:00
05:30
Temperaturlogning
figur 6, Temperaturmålinger foretaget på varmeværket fra d. 24.02.2013 i perioden fra 04:00 – 12:00.
Herunder følger en kort beskrivelse af, hvad der sker på kurven:
06:00
06:30
07:00
07:30
TL03, som er temperaturmålingen på returledningen, ligger stabilt indenfor 4 °C. Ser man på
temperaturmålingen TL04, efter fjernvarmevandet har været igennem elektrokedlen, er temperaturen
mere ustabil i forhold til TL03.
Temperaturlogningen TL01 på fremløbsledningen, lige før oliekedlerne, viser de samme temperatursving
som TL04, hvilket også må forventes, da de sidder på samme rørledning mellem to varmeproducenter. Ved
TL02, der er placeret efter pumpen P07, er temperaturen mere jævn. Dette tolkes som at de oliefyrede
kedler har udjævnet spidsbelastningerne. Der ses nogle pludselige temperaturdyk på cirka 7 °C med et
mellemrum på 2 timer. Dette temperaturdyk tolkes som en forsagelse af den koldvandsopspædning, der
sker på fremløbsledningen (se bilag 11.6.1).
08:00
Tid [tt:mm]
08:30
09:00
09:30
10:00
10:30
11:00
11:30
12:00
TL01
TL02
TL03
TL04
Side | 17

Den varierende fremløbstemperatur TL04 indikerer, at der er ustabil drift af elektrokedlen. Sammenholdes
den varierende fremløbstemperatur fra elektrokedlen med det varierende flow, beskrevet i afsnit 2.2, ses
der følgende sammenhæng nedenfor på figur 7:
Temp
[°C]
80
75
70
65
60
55
Temperatur og flow ved elektrokedel d. 21/3
50
18:43:12 19:55:12 21:07:12 22:19:12 23:31:12
figur 7, Temperatur og flow ved elektrokedel på varmeværket d. 21/3-2013
Der kan opstilles en teoretisk varmebalance, der understøtter denne sammenhæng. Varmebalancen
m cp t2 t1 t2 t1
, hvor
mc
opstilles således:
- t1 er returtemperaturen TL03.
- t2 er fremløbstemperaturen TL04.
- Φ er effektafsættelsen i fjernvarmevandet.
- ṁ er fjernvarmevandflowet FT02.
- cp er den specifikke varmekapacitet.
(Gundtoft, Lauritsen, & Eriksen, 2007)
Tid [tt:mm:ss]
p
Flow
[m 3 /h]
Ud fra ovenstående formel kan det ses, at fremløbstemperaturen (t2) er afhængig af den tilførte effekt,
masseflowet, den specifikke varmekapacitet og starttemperaturen. Da temperaturområdet i elektrokedlen
befinder sig mellem 50 og 100 °C, ændres den specifikke varmekapacitet ikke betydeligt og regnes derfor
som konstant. Ligeledes kan starttemperaturen regnes for at være konstant, som det fremgik af TL03 på
figur 6. Når de to ovennævnte led regnes for værende konstante, kan det udledes, at disse ikke har
indflydelse på den varierende t2. Derved kan det påvises at TL04 er afhængig af forholdet mellem
fjernvarmevandflowet, FT02, og effektafsættelsen i elektrokedlen. Dette stemmer også overens med, hvad
figur 7 viser.
70
60
50
40
30
20
12 per. bev.
gnsn. (TL04)
2 per. bev.
gnsn. (FT02)
Side | 18

4.1.4 Elektrokedlens reguleringsprincip
I det foregående beskrives det, hvordan elektrokedlens fremløbstemperatur påvirkes af
fjernvarmevandflowet og effektafsættelsen til fjernvarmevandet. Derved må der reguleres på
elektrokedlens effekt, hvis fremløbstemperaturen skal holdes konstant, når flowet varierer. For at
undersøge hvordan dette opnås, vil der i det følgende undersøges, hvorledes elektrokedlens
reguleringssløjfe er opbygget. Dette gøres på baggrund af kedlens medfølgende dokumentation samt emailinterviews
af henholdsvis marketingschef ved Zander & Ingeström, Bertil Edman, og teamleder hos,
Nukissiorfiit Gert Kjær (se bilag 11.3.8, 11.6.2, 11.6.1).
For at regulere elektrokedlens effekt, og dermed fremløbstemperatur, anvendes en temperaturregulator
med proportional- og integralvirkning. Denne har mulighed for en sætpunktsindstilling fra 30 - 99°C, og er i
dette tilfælde indstillet på 94°C. Proportionalvirkningen består af et proportionalbånd på ±5°C.
Integraltiden er afhængig af trintiden ved en faktor, som er fastsat af producenten. Trintiden er
tidsintervallet mellem indkobling af varmelegemer og kan stilles mellem 20 og 250 sekunder, hvor
fabriksindstillingen er 40 sekunder. Tiden for udkobling er afhængig af trintiden ved følgende: Trintid < 60
sek. = 5 sek. Trintid > 60 sek. = 10 sek. Trintiden er, i dette tilfælde, hævet til 60 sekunder for at give
turbinerne på vandkraftværket tid til at indregulere vandmængden til den givne effekt. Derudover findes
der en hysterese på 2°C i proportionalreguleringen, som har til formål at modvirke utilsigtet ind- og
udkobling af effekttrin. Reguleringssløjfen tolkes, ud fra ovenstående, til at være opbygget som vist på
følgende blokdiagram.
figur 8, Blokdiagarm af elektrokedelregulator
Ud fra blokdiagrammet ses det, at sætpunktet og procesvariablen subtrakteres. Resultatet heraf, såfremt
det er udenfor hysteresen, adderes og integreres, hvilket resulterer i regulatorens udgangssignal. Dette
signal fortæller effekttrinregulatoren, hvor mange trin der skal være i drift. Så længe udgangssignalet er
højere end, hvad der svarer til den aktuelle effekt, må der givetvis tilføjes effekttrin, hvilket sker med
trintidens interval. Dette forholder sig modsat, hvis udgangssignalet bliver lavere end, hvad der svarer til
den aktuelle effekt, dog med mindre tidsinterval bestemt af trintiden. Effekttrinsregulatoren fungerer
derved som en form for antalsregulering, der styrer varmelegemernes kontaktorer. Varmelegemerne
opvarmer fjernvarmevandet, hvor temperaturen tilbageføres til regulatoren via temperaturtransmitteren
TT06, så sløjfen sluttes.
Side | 19

Proportionalregulatorens virkemåde er skitseret ved koordinatsystemet på figur 9.
Ud fra skitsen ses det omtalte hysteresebånd på 2°C
omkring sætpunktet, som bevirker, at regulatoren ikke
reagerer på små temperaturvariationer.
Dernæst ses proportionalbåndet, Xp, som er et udtryk
for reguleringens forstærkning. Smal Xp giver høj
forstærkning, og bred Xp giver lav forstærkning. Ved
proportionalbåndet forstås den mængde, som
procesvariablen skal ændre sig, for at udgangssignalet
går fra 0-100% (Heilmann, 2009). I forhold til den
traditionelle forstærkning, Kp, udmærker Xp sig ved at
følge sætpunktet. Derved er det altid kendt, hvordan
udgangssignalet forholder sig til procesvariablen. Dette
gør sig ikke gældende for en regulator, hvor der
anvendes Kp.
Sikkerhedsbånd
Hysteresebånd
Yderst på grafen ses et sikkerhedsbånd, hvilket vurderes
at være tilføjet som en sikkerhedsforanstaltning mod for
høj temperatur. Virkemåden af denne funktion forklares
figur 9, Proportionalregulatorens virkemåde.
ved hysteresesløjfen under koordinatsystemet på figur
9. Hvis temperaturen kommer udenfor
proportionalbåndet, reguleres effekten mod nul. Hvis ikke dette er tilstrækkeligt til at stoppe
temperaturstigningen, vil regulatoren gå i, hvad der fremover benævnes som en fejltilstand, når
temperaturen overstiger den øvre grænse på 6°C over sætpunktet. I denne tilstand reguleres effekten
kraftigt mod nul, og regulatoren afventer, at temperaturen falder under den nedre grænse på -6°C, før der
igen indkobles effekttrin (bilag 11.6.2).
Integralregulatorens specifikke virkemåde er ukendt, og vil derfor ikke beskrives nærmere. Når der generelt
set anvendes et integralled i forbindelse med en proportionalregulator, er det for at eliminere den statiske
fejl, der ellers vil forekomme med en ren proportionalregulator (Heilmann, 2009).
u[%]
100
P
50 P
P
0
P -6
P -5
Proportionalbånd
P -1
P
SP
P 1
P
5
P
6
P
PV[˚C]
Side | 20

Regulatorteorien kan nu sammenlignes med observationer af elektrokedlens temperatur og effekt,
foretaget gennem Nukissiorfiits SRO-system, som vist på figur 10, der desuden findes i en større version på
bilag 11.4.
figur 10, Skærmbillede fra SRO d. 20/3-2013.
Den lyserøde graf på figur 10 er temperaturen målt i elektrokedlen af TT06, og den blå graf er
elektrokedlens effekt. For at illustrere ovennævnte teori er der på figuren påført hjælpelinjer, hvor den
fuldt optrukne røde linje repræsenterer elektrokedlens sætpunkt. Dette logges ikke af SRO-systemet og kan
derved ikke garanteres at være fuldt ud korrekt placeret. Sætpunktet er placeret ud fra temperaturens og
effektens tendens og passer ikke med de føromtalte 94°C, da der her er en variation mellem det indstillede
og det tilsyneladende sætpunkt (se bilag 11.6.1) . De to stiplede røde linjer repræsenterer
proportionalbåndet, og de to stiplede gule linjer repræsenterer sikkerhedsbåndet. På figuren ses en
periode frem til cirka klokken 02:30, hvor temperaturen varierer indenfor proportionalbåndet. Derved
reguleres effekten indenfor et acceptabelt niveau. Cirka klokken 02:30 forekommer der en temperaturspids
(markeret med grøn ring), som overstiger proportional- og sikkerhedsbåndene. Når båndenes øvre grænse
overskrides, startes en effektudkobling (markeret med lodret stiplet gul linje). Denne udkobling fortsætter
indtil temperaturen er under sikkerhedsbåndets nedre grænse (markeret med lodret stiplet gul linje),
hvorved der igen indkobles effekttrin.
Ud fra ovenstående analyse kan det ses, at regulatorteorien stemmer overens med, hvad der observeres på
varmeværket. Reguleringen reagerer derved, som det må forventes med denne type regulator og
indstilling, ved de forhold den arbejder under.
Side | 21

4.1.5 Elektrokedlens temperaturmåling
På figur 10 ses det, at det tilsyneladende er de omtalte temperaturspidser, der skaber den største
ustabilitet for regulatoren. I det følgende undersøges disse temperaturspidser nærmere.
Sammenlignes temperaturen, TT06, som måles i elektrokedlen med TL04, som måles lige efter kedlen (se
bilag 11.1), ses det, at kurverne generelt har samme tendens (se bilag 11.2). Der er dog to punkter,
markeret med gule pile, hvor temperaturvariationerne afviger markant. Her vises en temperaturspids på
119,92 °C (markeret med gul ring) i SRO-systemet, hvor der med TL04 måles en temperatur på hhv. 92 °C og
90 °C. Disse temperaturspidser antages med overvejende sandsynlighed for misvisende. Dels fordi der ikke
registreres nogen væsentlig temperaturforøgelse i TL04, og dels fordi kedlen ikke er i stand til at levere den
effekt, der teoretisk skal til for, at en sådan temperaturstigning kan forekomme i fjernvarmevandet ved det
givne flow. Dette kan begrundes ud fra figur 10. Her ses to tilsvarende temperaturspidser i en anden
periode, hvor temperaturen er registreret til 119,88 °C (rød ring). Bemærk, at kedlen ved de to spidser
ligger på maksimaleffekten, som her er registreret til 1196,5 kW (rød ring).
Ud fra den førnævnte teoretisk beregnede varmebalance kan det maksimale fjernvarmevandflow
bestemmes. Nedenfor på, figur 11, ses flowmåling samt en returtemperaturmåling fra samme tidsperiode,
som figur 10 viser. I beregningen vil der tages udgangspunkt i den første temperaturspids, som på figur 10
er markeret med en grøn ring. Dette tidspunkt er på figur 11 markeret ved den grønne lodrette linje.
Returtemperaturen er på figur 11 aflæst 56 °C. Vandets specifikke varmekapacitet fastsættes til 4,19 KJ/kgK
og densiteten til 1000 kg/m 3 . (Gundtoft, Lauritsen, & Eriksen, 2007)
Temp.
[⁰C]
70
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
01:00
Returtemperatur/Fjernvarmevandflow
02:00
03:00
04:00
Tid [tt:mm]
05:00
figur 11, returtemperatur og fjernvarmevandflow samt temperaturpeak målt i samme periode som på figur 10.
06:00
07:00
Flow
[m 3 ]
70
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
TT10
FT02
Peak
Side | 22

Udregning af det maksimale fjenvarmevandflow:
Fjernvarmevandflowet (qv) må altså maksimalt være 15,6 m 3 /h for at opnå de 119,88 °C, når den maksimale
effekt på 1196,5 kW er til rådighed. Denne betingelse er ikke overholdt, da målingen af flowet FT02, på det
givne tidspunkt har en værdi af 35 m 3 /h (se figur 10).
Temperaturspidserne anses derfor ikke for at være retvisende for elektrokedlens fremløbstemperatur, når
disse indtræffer. Det er dog teoretisk muligt, at TT06 måler en stigning, hvis denne eksempelvis er placeret
et sted, hvor der er stillestående væske og/eller tæt på et varmelegeme. Derved forekommer der lokalt
omkring føleren en høj vandtemperatur, der kan antages at være højere end transmitterens
temperaturspænd. Dette begrundes med, at de observerede temperaturspidser alle når et niveau på cirka
120°C (se figur 10 og bilag 11.2). Det er derfor nødvendigt at verificere, om TT06 rent faktisk måler dette
niveau eller ej.
Side | 23

4.1.6 Olieforbrug
Den varierende fremløbstemperatur fra elektrokedlen kan resultere i utilsigtet opstart af oliekedlerne.
Dette sker, hvis elektrokedlens fremløbstemperatur falder under oliekedlernes sætpunkt. Derved startes en
af disse for at opretholde det ønskede temperaturniveau på fremløbet. Dette er skitseret nedenfor på figur
12.
figur 12, skitsering af olieforbrug.
Det kan ikke undgås, at oliekedlerne må supplere elektrokedlen ved at tilføre effekt til fjernvarmenettet i
perioder, hvor elektrokedlen ikke har tilstrækkelig effekt til rådighed. Det er dog ikke altid kun i disse
perioder, oliekedlerne supplerer. Dette ses eksempelvis på skærmbilledet fra SRO-anlægget på bilag 11.8.
Den vandrette røde linje viser sætpunktet for oliekedlen på 85 °C. I perioden mellem de to
temperaturspidser ses der flere perioder, hvor temperaturen er faldet under dette sætpunkt. I disse
perioder er der derfor blevet forbrugt olie, selvom elektrokedlen egentlig har haft effekt til rådighed. Dette
kan ses ved, at elektrokedlen flere gange i perioden har leveret sin maksimaleffekt.
Dette tilskrives det ustabile driftshold, som opstår på grund af den dødtid, der indtræffer fra elektrokedlen
indkobler et varmelegeme til processen reagerer på dette. Der kan derfor argumenteres for, at en
stabilisering af fremløbstemperaturen fra elektrokedlen, kan sænke olieforbruget ved oliekedlen.
Side | 24

4.1.7 Sammenfatning
Det varierende differenstryk i fjernvarmenettet skaber flowvariationer i fjernvarmevandet. Disse
flowvariationer giver svingende temperaturer i elektrokedlen. Derudover forekommer der til tider
temperaturspidser, der bringer regulatoren i en fejltilstand, som gør, at denne markant nedregulerer
elektrokedlens effekt.
Ud fra de foretagne målinger kan det ikke med sikkerhed verificeres, at disse temperaturspidser, og
dermed fejltilstanden, alene skyldes flowvariationer. Der bør derfor foretages yderligere undersøgelser af
elektrokedlen, for at klarlægge præcis hvad der forsager temperaturspidserne.
Ydermere forekommer der unødig drift af oliekedlerne, hvilket resulterer i et højere olieforbrug. Dette
skyldes at fremløbstemperaturen fra elektrokedlen varierer og derfor til tider kommer under oliekedlernes
sætpunkt, hvorved en af disse startes. Stabiliseres elektrokedlens fremløbstemperatur således, at den ikke
unødigt kommer under dette sætpunkt, kan der derfor opnås en besparelse i olieforbrug.
Side | 25

4.2 Driftsanalyse af affaldsforbrænding
I det følgende afsnit beskrives opbygningen af affaldsforbrændingen, og der analyseres på dennes
fjernvarmeproduktion.
4.2.1 Opbygning af affaldsforbrænding
Affaldsforbrændingen er opbygget med en røggaskedel for at udnytte spildvarme fra forbrændingen med
henblik på at sælge denne varme som en sekundær forsyning til byens fjernvarmenet.
figur 13, PI-diagram affaldsforbrænding.
På figur 13 ses det, at hedtvandet strømmer gennem røggaskedelen ved hjælp af en cirkulationspumpe P1
på retursiden af røggaskedelledningen, som omdrejningsreguleres i forhold til temperaturen på fremløbet
til fjernvarmevarmveksleren. Derved varieres hedtvandsflowet gennem kedel og veksler.
På sekundærsiden af fjernvarmeveksleren sidder der på fremløbet en temperaturtransmitter og en
cirkulationspumpe, P2. Temperaturtransmitteren er koblet til en regulator, som giver signal til
frekvensomformeren der regulerer P2. Hvis temperaturen afviger fra sætpunktet på 85˚C, bliver P2
indreguleret, således der aftages den rette varmemængde fra fjernvarmeveksleren.
Bliver der ikke aftaget tilstrækkelig varme af fjernvarmenettet, vil temperaturføleren TT01 give
trevejsventilen V1, signal om at lede større vandmængde til køletårnets varmeveksler. Når der cirkulerer
hedtvand på primærsiden af denne varmeveksler, stiger temperaturen på sekundærsiden. Dette registreres
af temperaturføleren TT03, hvorved P3 tilpasser vandflowet til køletårnet.
Side | 26

Den samlede regulering på affaldsforbrændingen kan derfor deles op i fire reguleringssløjfer:
En der regulerer kedlens temperatur (P1).
En der bestemmer, hvor meget varme der skal afsættes i fjernvarmenettet (P2).
En der bestemmer, hvor meget varme der skal afsættes i køletårnet (P3).
En der bestemmer, hvor meget varme der skal ledes til køletårnets varmveksler (V1).
Reguleringen af pumperne P1 og P2 sker i fire PR2289 reguleringsmoduler, hvoraf to af dem fungerer som
signalbegrænsning, mellem regulatoren og frekvensomformerne. Dette skal sikre, at der holdes en
tilstrækkelig temperatur i kedlen.
Affaldsforbrændingen indeholder også et neddelingsanlæg, der har til formål at neddele storaffald til
mindre stykker, så det nemmere kan fyres i kedlen. Som anlægget er opbygget, er det kun muligt at
neddele affaldet, før det fyldes i siloen. Dette medfører, at ikke alt affald neddeles. Derved forekommer der
en variation i sammensætningen af brændslet til kedlen. Hvilken betydning dette kan have, beskrives
senere i afsnittet.
Side | 27

4.2.2 Temperatur og flow analyse
Temp
[˚C]
110
105
100
95
90
85
Flow og Tempratur på Affaldsforbrænding
80
15:41:30 16:53:30 18:05:30 19:17:30
figur 14 Temperatur/flow affaldsforbrænding
Tid [tt:mm:ss]
Flow
[m
35
3 /h]
På figur 14 ses henholdsvis hedtvandstemperaturen målt af TT05, fjernvarmetemperaturen målt af TT01
samt fjernvarmevandflowet målt af FT01. Gennem hele perioden følges de to temperaturer og deres
udsving ad. I perioden, hvor fjernvarmevandets temperaturudsving holdes mellem cirka 85 og 90˚C, er
flowet relativt konstant på cirka 32m 3 /h. Når fjernvarmevandstemperaturen falder under 85˚C, falder
flowet. Først når temperaturen igen er over 85˚C, stiger flowet igen til de cirka 32m 3 /h.
De målte data stemmer overens med forventningerne, da fjernvarmetemperaturregulatoren har et
sætpunkt på 85˚C (se bilag 11.6.1) og skal derved regulere flowet ned, når temperaturen falder under
dette. At flowet ikke overstiger de cirka 32 m 3 /h må skyldes signalbegrænsningen af
fjernvarmetemperaturregulatoren. Yderligere lever målingerne op til forventningerne, eftersom
hedtvandet opvarmer fjernvarmevandskredsen gennem en varmeveksler, hvorved de to temperaturer
følges ad.
30
25
20
15
10
5
0
TT05
TT01
FT01
Side | 28

Med den nævnte viden om opbygningen af affaldsforbrændingen og ud fra de beskrevne målinger, er den
varierende hedtvandstemperatur årsagen til det varierende fjernvarmevandflow. For at verificere årsagen
til den varierende temperatur i hedtvandskredsen, skal der foretages flere målinger af flowet i denne, samt
målinger af temperaturen i brandkammeret.
Hvis det fremgår af disse målinger, at brandkammerets temperatur er varierende, mens flowet i
hedtvandskredsen er relativt stabilt, indikerer dette, at det er den føromtalte varierende indfyring, der er
skyld i den varierende temperatur. Dette begrundes med, at brandværdien dermed varierer og forsager en
varierende kedeltemperatur. Fremgår det derimod, at temperaturen i brandkammeret ikke varierer
betydeligt, men at temperaturen varierer i hedtvandskredsen, skyldes det et varierende flow. Ved dette
tilfælde skal der ses på indstillingen af regulatoren, og om den anvendte type regulering er den mest
optimale for processen.
4.2.3 Sammenfatning
Affaldsforbrændingen afgiver en varierende varmemængde til fjernvarmenettet, hvilket må tilskrives den
varierende hedtvandstemperatur. Denne variation resulterer i et varierende fjernvarmevandflow, idet
dette reguleres i forhold til fjernvarmevandets fremløbstemperatur.
Den varierende temperatur i hedtvandet vurderes at skyldes indfyringen af affald med varierende
brændværdi. Der skal foretages flere målinger for, med sikkerhed, at verificere årsagen til disse variationer i
hedtvandstemperaturen.
Side | 29

4.3 Samspil mellem varmeproducenter
I de foregående afsnit er der foretaget to separate driftsanalyser af henholdsvis varmeværket og
affaldsforbrændingen. For at skabe et samlet billede af driftsforholdene i fjernvarmenettet sammenholdes
måleresultaterne fra hvert sted. Dette har til formål at danne et overblik over samspillet mellem de to
varmeproducenter, og om ændringer ved den ene varmeproducent kan påvirke forholdene hos den anden.
4.3.1 Fremløbstemperaturer
Som det beskrives i afsnit 4.2, er der ved affaldsforbrændingen en varierende fremløbstemperatur til
fjernvarmenettet. Hele fjernvarmenettet i byen er en lukket kreds, hvilket betyder, at alle
varmeproducenter er koblet på det samme net. Dette giver en begrundet mistanke om, at de
temperaturvariationer, som ses ved affaldsforbrændingen, kan påvirke temperaturen på varmeværket og
omvendt.
Temp.
[⁰C]
95,00
90,00
85,00
80,00
75,00
70,00
65,00
60,00
55,00
04:00
Logning affaldsforbrænding og varmeværk d.
24.02.2013
04:30
05:00
05:30
06:00
06:30
figur 15, fremløbstemperatur fra henholdsvis affaldsforbrænding (TT02) og varmeværk (Tl02).
07:00
07:30
08:00
Tid [tt:mm:ss]
På figur 15 sammenlignes fremløbstemperaturene fra henholdsvis affaldsforbrændingen og varmeværket.
Som det ses på kurverne er der ingen umiddelbar sammenhæng mellem variationerne. I nogle perioder
følges temperaturerne ad, mens de i andre perioder bevæger sig modsat af hinanden. Ligeledes ses det, at
TL02 i perioden 06:00-08:00 har ligget stabilt, mens TT02 har været ustabil. Der dannes derfor ikke noget
grundlag for, at der er temperaturmæssig sammenhæng mellem affaldsforbrænding og varmeværket.
08:30
09:00
09:30
10:00
10:30
11:00
11:30
12:00
TT02
TL02
Side | 30

4.3.2 Flowvariationer
Som det fremgik af figur 4 og figur 5 i afsnit 4.1.2, er der et sammenhæng mellem fjernvarmevandflowet og
differenstrykket i fjernvarmenettet. Udover de mindre variationer i differenstrykket, som tilskrives
varmebehovet hos den enkelte forbruger, kunne der ses nogle større variationer. Dette kan også ses
nedenfor på figur 16, som er magen til figur 5 blot med den forskel, at fjernvamevandflowet ved
affaldsforbrændingen er tilføjet.
Flow
[m3]
1,10
1,05
1,00
0,95
0,90
0,85
18:00
Differenstryk samt fjernvarmeflow
18:15
18:30
18:45
Tid [tt:mm]
figur 16, sammenligning af flowvariation for hhv. varmeværk og affaldsforbrænding samt differenstrykket.
På baggrund af figur 16 er der en sammenhæng mellem de tre kurver. Når FT01 falder, grundet
omstændighederne beskrevet i 4.2, følger differenstrykket dette flow. Dette stemmer overens med den
teoretiske sammenhæng mellem differenstrykket og fjernvarmevandflowet (se afsnit 4.1).
Det kan dermed begrundes, at hvis fjernvarmevandflowet ved affaldsforbrændingen falder på grund af
varierende hedtvandtemperatur, sker der en stigning af fjernvarmevandflowet på varmeværket. Dette
skyldes, at flowet reguleres således, at der holdes et differenstryk på 1 bar. Denne sammenhæng ses
ligeledes på figur 17, hvor begge fjernvarmevandflow er logget over et døgn.
19:00
19:15
19:30
70
60
50
40
30
20
10
0
FT02
FT01
PL01
Side | 31

Flow [m3]
70
60
50
40
30
20
10
0
14:24
15:36
16:48
18:00
19:12
20:24
Flow d 19/03 1 døgn
21:36
figur 17, Flowet på fjernvarmevandet målt ved varmeværket, flow VV, og ved affaldsforbrændingen.
22:48
00:00
Som det kan konstateres ud fra kurverne, er der sammenhæng mellem flowet på affaldsforbrændingen og
varmeværket. Det kan dermed konkluderes, at ustabil hedvtandstemperatur på affaldsforbrændingen har
en indirekte medvirkende årsag til, at flowet varierer på varmeværket. En stabilisering af
fjernvarmevandflowet fra affaldsforbrændingen, kan derfor give bedre driftsbetingelser for varmeværkets
elektrokedel.
Da differenstrykket stadig vil variere i forhold til varmebehovet, vil fjernvarmevandflowet altid have
variationer. Det er dog muligt, at en stabilisering af flowet ved affaldsforbrændingen er tilstrækkelig for at
undgå fejltilstanden i elektrokedlen på varmeværket. For at klarlægge dette må der foretages yderligere
observationer i perioder, hvor affaldsforbrændingen ikke leverer varme til fjernvarmenettet. På denne
måde kan det ses, om fejlene stadig optræder eller ej. Disse observationer bør fortages på forskellige
årstider, således der tages højde for alle konfigurationer af varmebehovet.
4.3.3 Sammenfatning
På baggrund af målingerne, som ses på figur 15, ses der ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem
fremløbstemperaturene ved de to varmeproducenter. Der kan derfor ikke dannes noget grundlag for, at en
temperaturvariation det ene sted påvirker driften det andet sted.
En ændring af fjernvarmevandflowet ved affaldsforbrændingen, påvirker differenstrykket i
fjernvarmenettet således, at der forekommer variationer af fjernvarmevandflowet ved varmeværket. Det
kan derfor konstateres, at et varierende flow fra affaldsforbrændingen, giver varierende flow gennem
elektrokedlen på varmeværket.
01:12
Tid [tt:mm]
02:24
03:36
04:48
06:00
07:12
08:24
09:36
10:48
FT02
FT01
Side | 32

4.4 Samlet sammenfatning
Gennem driftsanalysen af de forskellige varmeproducenter samt en sammenholdning af måleresultater kan
den samlede driftsanalyse sammenfattes således:
- Fjernvarmeflowet er reguleret ud fra differenstrykket i fjernvarmenettet. Dette differenstryk har
nogle mindre og større variationer, hvor de mindre variationer kan tilskrives det varierende
varmebehov hos forbrugerne.
- Ved affaldsforbrændingen er hedtvandstemperaturen varierende. Disse variationer medfører, at
fjernvarmevandflowet reguleres for at holde fremløbstemperaturen stabil. Dette resulterer i, at
fjernvarmevandflowet fra affaldsforbrændingen varierer.
- Variationen af fjernvarmevandflowet fra affaldsforbrændingen påvirker differenstrykket og dermed
differenstrykreguleringen af fjernvarmepumperne på varmeværket. De større variationer i
fjernvarmevandflowet kan derfor, indirekte, tilskrives den varierende hedtvandstemperatur ved
affaldsforbrændingen.
- Det varierende flow af fjernvarmevandet har muligvis en sammenhæng med fejltilstanden i
elektrokedlen. Ved denne fejltilstand overstiger temperaturen i elektrokedlen den øvre grænse i
regulatorens sikkerhedsbånd. Når dette sker, udkobles effekten trin for trin, indtil temperaturen
rammer den nedre grænse af sikkerhedsbåndet. Det er denne fejltilstand, som kan forårsage
forstyrrelser på elnettet.
- Når denne fejltilstand optræder, ses der nogle temperaturspidser, hvor temperaturniveauet stiger
til cirka 120 °C. Disse temperaturer anses for værende misvisende, idet det kræver et
fjernvarmevandflow væsentligt lavere det målte. Der er dog en teoretisk mulighed for, at
temperaturføleren har målt temperaturstigningen, hvis den er placeret uhensigtsmæssigt. Derfor
bør der laves en kontrolmåling med en anden temperaturføler.
- Ud over at variationerne i fjernvarmevandflowet muligvis forsager en fejltilstand i elektrokedlen,
kan en stabilisering af flowet give en besparelse i olieforbruget ved oliekedlerne. Dette skyldes at
fremløbstemperaturen i elektrokedlen kommer under 85 °C, hvorefter oliekedlen vil startes.
Der kan ikke, ud fra de opnåede resultater i driftsanalysen, opstilles nogen endegyldig løsning, men de kan
belyse, hvilke områder der videre skal undersøges for at komme nærmere et løsningsforslag. Ud fra
resultaterne vurderes det, at årsagen til den ustabile fremløbstemperatur i elektrokedlen skyldes
variationer i fjernvarmevandflowet. Der kan med denne betragtning samt med e-mailinterviewet med
Bertil Edman, dannes en hypotese, der siger, at et ustabilt flow gennem elektrokedlen skaber utilsigtet drift
af elektrokedlen. For at forsøge at verificere dette, må der foretages yderligere undersøgelser af
elektrokedlen.
Side | 33

5 Yderligere undersøgelse
De efterfølgende undersøgelser skal klarlægge, hvornår den omtalte fejltilstand i elektrokedlens regulering
indtræffer. Det vil være interessant at undersøge, hvordan elektrokedlen reagerer, når den
gennemstrømmes af et stabilt flow, for at konstatere om fejltilstanden indtræffer i en sådan situation. I
forhold til varigheden af forsøgene skal der tages hensyn til forekomsten af den omtalte fejltilstand i
elektrokedlen. Denne kan være vanskelig at definere, idet det kan afhænge af varmeforbruget og dermed
også årstiden. Dette bør derfor vurderes ud fra et erfaringsmæssigt synspunkt. Forsøgsforløbet kan
opstilles som vist på figur 18:
figur 18, test af elektrokedel.
Forsøget kræver, at flowet kan kontrolleres manuelt. Der vil derfor være nogle udfordringer, da det vil
forstyrre forbrugerne, idet flowet ikke som normalvis vil blive reguleret af differenstrykket. Testen bør
derfor foretages i perioder, hvor forbruget er lavt, således forbrugerne oplever mindst mulig påvirkning.
Om muligt kunne elektrokedlen frakobles fra fjernvarmeledningen og lade de andre varmeproducenter
levere varmeeffekten i forsøgsperioden. Dette vil dog være omfattende, idet der skal etableres et system,
som skal have sin egen rørføring samt pumpesystem, hvor der ligeledes skal simuleres et forbrug.
Dette forsøg vil ikke være endegyldig. Det videre forløb vil afhænge af det resultat, der opnås. Hvis
fejltilstanden forekommer ved et stabilt flow og ikke kan tilskrives flowvariationer, kan den førnævnte
hypotese, der siger, at fejltilstanden skyldes flowvariationer, falsificeres. Der bør derfor ses på andre
årsager, der kan forsage fejltilstanden.
Hvis fejltilstanden kan tilskrives flowvariationer, må der foretages yderligere tests for at klarlægge, hvornår
den indtræffer. Dette kan gøres ved at udsætte flowet gennem elektrokedlen for forskellige trinsvar. Dette
skal synliggøre, ved hvilken flowændring fejltilstanden i elektrokedlen indtræffer.
Side | 34

Ligeledes bør der foretages en kontrolmåling af TT06, der måler temperaturspidserne, for at kontrollere om
denne er retvisende eller ej. Dette kan gøres som beskrevet nedenfor:
Der placeres tre følere i selve kedlen: en så tæt på TT06 som muligt (føler 1) og to andre et stykke derfra
(føler 2 og 3). Derudover placeres en føler på fremløbsrøret umiddelbart efter elektrokedlens flange (føler
4). Dette skal vise validiteten af TT06 samt om temperaturen varierer afhængig af målepunktet.
Da det ikke har været muligt at udføre disse forsøg indenfor den tidsramme denne opgave strækker sig
over, vil det udfald der her nævnes være antaget på baggrund af den foreløbige analyse.
Resultat:
- Føler 1 viser samme temperaturspidser som TT06.
- Føler 2 og 3 viser temperaturspidser uden sammenhæng med føler 1 og hinanden.
- Føler 4 viser ingen temperaturspidser.
Disse resultater danner baggrund for det løsningsforsalg, som beskrives i det følgende afsnit. Det vil være
vanskeligt at definere, hvilken løsningsmodel der vil være mest hensigtsmæssig. Dette afhænger af
resultatet af flowforsøget. Hvis fejltilstanden optræder ved lave flowændringer, er det muligt, at problemet
kan løses ved at ændre på elektrokedlens regulering. Omvendt kan det vise sig, at fejltilstanden optræder
ved større variationer, hvor det muligvis vurderes, at en ændring i elektrokedlens regulering ikke er
tilstrækkelig.
I det følgende fokuseres derfor på to forskellige løsningsmodeller. Den ene løsningsmodel omhandler, hvad
der kan gøres for at stabilisere flowet gennem elektrokedlen uden at ændre på dens regulator. Den anden
tager udgangspunkt i en løsningsmodel, hvor problemstillingen løses ved at ændre elektrokedlens
regulator. Det skal dertil siges, at begge løsningsmodeller i sidste ende afhænger af resultatet af førnævnte
forsøg. Det er muligt, at udfaldet af disse forsøg gør, at begge løsningsmodeller ikke viser sig at være
egnede.
Side | 35

6 Optimering af elektrokedlens regulering
Gennem analysen af elektrokedlens regulator (se afsnit 4.1.4) ses det, at denne har problemer med at
tilpasse kedlens effekt til det aktuelle flow. Der vil derfor i det følgende fremføres et løsningsforslag til
optimering af denne regulator.
Først og fremmest skal det nævnes, at der er en begrænsning på hastigheden, hvormed effekten kan
reguleres. Dette skyldes, at Qaqortoqs elforsyning er opbygget som ø-drift med to vandkraftsturbiner på
hver 3,5 MW. Dette medfører, at en kraftig belastningsændring kan medføre frekvensændring på elnettet,
hvilket ikke er ønskeligt. Derfor vil trintiden i dette løsningsforslag ikke ændres. Der vil i stedet arbejdes
med proportional- og sikkerhedsbåndets størrelse, samt en mulig optimering af
fremløbstemperaturmålingen i kedlen.
Inden der kan arbejdes videre med en sådan løsning, må det gøres klart, at denne indebærer, at der ændres
på elektrokedlens fabriksopsætning. Dette medfører givetvis, at garantien og en del af ansvaret bortfalder
fra Zander & Ingeström. Derudover er det nødvendigt med isolerede forsøg med elektrokedlen, der skal
klarlægge processen i elektrokedlen som beskrevet i afsnit 5.
På baggrund af resultatet af forsøget, hvor temperaturerne i elektrokedlen undersøges, kan det ved et
sådan udfald udledes, at temperaturmålingen TT06 ikke er retvisende for elektrokedlens faktiske
fremløbstemperatur. For at løse dette kan TT06 i stedet placeres ved elektrokedlens flange på
fremløbsrøret. Denne placering har i analysen vist sig at give en mere retvisende temperaturmåling (se
afsnit 4.1.5). Hvis der ønskes mindst mulig ændring af elektrokedlen, skal der efterfølgende laves endnu et
trinsvarsforsøg. Dette vil vise, om den nye følerplacering har løst fejltilstandsproblemet. Hvis temperaturen
nu holder sig inden for sikkerhedsbåndet, vil denne løsning være tilstrækkelig. Hvis der stadig forekommer
episoder, hvor temperaturen kommer udenfor sikkerhedsbåndet, må det vurderes, om dette kan gøres
bredere. For at sikre at sikkerheden af elektrokedlen ikke komprimeres, bør dette gøres i samarbejde med
Zander og Ingeström
Ligeledes kan det undersøges, om elektrokedlens regulator er hensigtsmæssigt indstillet til processen.
Dette gøres ved at følge en indreguleringsmetode som er udviklet til at give en estimering af den mest
optimale regulatorindstilling. Viser det sig, at resultatet ikke modsvarer regulatorens indstilling, må det
overvejes, om regulatoren skal justeres. Typisk vil en proces som denne med stor dødtid medføre et bredt
proportionalbånd for, at reguleringen ikke bliver ustabil (Heilmann, 2009). Derfor vil et rimeligt
ræsonnement være, at der kan opnås en mere stabil regulering, hvis regulatorens proportionalbånd
udvides. Dette medfører ligeledes, at der tillades større temperaturvariationer i elektrokedlen, så det må
derfor undersøges, om kedlens komponenter kan klare dette.
Elektrokedlens regulator er konstrueret på en måde, der ikke tillader ændring af ovennævnte parametre
(se afsnit 4.) Det vil derfor være nødvendigt at udskifte de elektriske komponenter, som udgør
elektrokedlens regulator. Et oplagt valg vil være at anvende en PLC med tilhørende analogmoduler. Dette
giver mulighed for at skræddersy en regulator, som passer til netop denne proces.
Side | 36

7 Stabilisering af flow
Som det fremgår i driftsanalysen, giver variationerne i fjernvarmevandflowet dårlige driftsbetingelser for
elektrokedlen på varmeværket. Idet differenstrykreguleringen er nødvendig for at sikre en optimal drift hos
forbrugerne, vil der i dette afsnit derfor ses på, hvorledes det er muligt at få skabt et stabilt flow gennem
elektrokedlen. Dette skal gøres samtidig med, at differenstrykreguleringen i fjernvarmenettet bibeholdes.
Løsningsmodellen vil blive beskrevet på et overordnet plan, hvor meningen er at vise hensigten med
løsningen.
For at stabilisere flowet gennem elektrokedlen uden at det får en indvirkning på differenstrykreguleringen,
kunne elektrokedlens kreds adskilles fra selve fjernvarmens hovedledning ved hjælp af en varmeveksler.
Elektrokedlen tilkobles, hvad der videre benævnes som vekslerens primærside, mens fjernvarmens
hovedledning tilkobles sekundærsiden. Opbygningen er illustreret nedenfor på figur 19. Hele
fjernvarmenettet med denne opsætning kan ses på bilag 11.5.
figur 19, udsnit af PI-diagram over løsningsforslag.
7.1 Varmeveksler
Varmevekslere kan inddeles efter to principper, enten en medstrøms eller en modstrøms. Ved
medstrømsprincippet, som ses på figur 21, vil væskernes temperaturer på henholdsvis primær- og
sekundærsiden nærme sig hinanden. Ved en modstrømsvarmeveksler, som ses på figur 20 er det muligt at
opnå en temperaturstigning på den kolde væske, som er højere end udløbstemperaturen på den varme
væske.
figur 21, medstrøm figur 20, modstrøm
Side | 37

Dette kan med andre ord forklares ved, at der er en større effektoverføring i forhold til arealet i en
modstrømsvarmeveksler sammenlignet med en medstrømsvarmeveksler (Gundtoft, Lauritsen, & Eriksen,
2007). Elektrokedlen kan maksimalt levere en fremløbstemperatur på 99 °C, og idet dens nominelle flow
ligger på 52 m 3 /h (se bilag 11.6.1), kan der nu opstilles følgende varmebalance i det tilfælde, hvor kedlen
leverer sin maksimale effekt:
Idet fremløbstemperaturen ligger på 85 °C, vil det derfor ikke være muligt at anvende en
medstrømsvarmeveksler ved dette flow, da det kan ses, at udløbstemperaturen for varmeveksleren
primærside er lavere end dette. Der bør derfor anvendes en modstrømsvarmeveksler, hvor det er muligt at
have en højere udløbstemperatur på sekundærsiden end på primærsiden.
En udbredt varmevekslertype til at overføre varme fra én væske til en anden, er en pladevarmeveksler.
Denne type varmeveksler er opbygget med flere lag plader, hvor der skiftevis mellem pladerne strømmer
primær- og sekundær vand igennem. En pladevarmeveksler udmærker sig derfor ved at have et relativt
stort varmeoverførende areal i forhold til sin størrelse.
Der vil derfor arbejdes videre med en modstrømspladevarmeveksler. På bilag 11.6.3 ses et datablad for en
varmeveksler fra Gea A/S. Varmeveksleren er af typen Ecoflex, som er valgt af Gea på baggrund af deres
erfaring for, hvad der egner sig bedst til denne opsætning. En anden producent, vil muligvis have valgt en
anden type varmeveksler, hvortil tallene eventuelt vil have set anderledes ud. Denne varmeveksler skal
derfor ikke nødvendigvis ses som den mest optimale løsning, men blot bruges som et eksempel. I bilaget
ses der to teoretiske beregningseksempler. Den ene beregning er dannet på baggrund af følgende
oplysninger:
Elektrokedlens maksimaleffekt: 1200 kW
Optimalt flow for elektrokedel: 52 m 3 /h
Maksimal temperatur for elektrokedel: 99 °C
Ønsket fremløbstemperatur fjernvarme: 85 °C
Returtemperatur fjernvarmenet: 55 °C
Med denne opsætning fås et fjernvarmevandflow på 34,10 m 3 /h. I det andet beregningseksempel er der
taget udgangspunkt i et flow på 120 m 3 /h med samme konfigurationer som i første beregning. Her ses det,
at fremløbstemperaturen ligger på 63,78 °C. Dette betyder, at når fjernvarmevandflowet bliver højere end
34,10 m 3 /h, falder fremløbstemperaturen. Dette må nødvendigvis betyde, at hvis fjernvarmeflowet falder
under 34,10 m 3 /h, må returtemperaturen til elektrokedlen stige, forudsat at fremløbstemperaturen har
nået sin mætningstemperatur.
Side | 38

7.2 Buffertank
Det kan med andre ord vurderes, at det varierende flow vil resultere i en varierende returtemperatur til
elektrokedlen. En sådan variation vil være ligeså uhensigtsmæssig for elektrokedlen som et varierende
flow, oplyser producenten af elektrokedlen (se bilag 11.6.3). Der bør derfor etableres en løsning, som
stabiliserer returtemperaturen til elektrokedlen. Dette kan gøres ved at etablere en buffertank på
returledningen mellem varmeveksleren og elektrokedlen. Heri skal der ske en opblanding af vandet,
således at temperaturniveauet udjævnes. Dette er vist i eksemplet på figur 22. Kurverne er blot en skitse af,
hvilken hensigt der ønskes med buffertanken.
t
Udjævning af temperatur
figur 22, dæmpning af temperaturudsving.
tid
Den blå kurve skal illustrere temperaturvariationerne, der vil være i returløbet til buffertanken, mens den
røde kurve viser den udjævnede temperatur efter buffertanken. Størrelsen samt udformningen på
buffertanken afhænger således af, hvor meget vand der skal blandes for at få en acceptabel
temperaturvariation, som elektrokedlen kan håndtere. Opholdstiden for hvor lang tid vandet skal befinde
sig i buffertanken afhænger af det tidsinterval, der er i variationerne, således at vand med høj temperatur
blandes med vand med lav temperatur og omvendt.
7.3 Fordele og ulemper
Bertil Edman fra Zander & Ingeström bekræfter, at en løsningsmodel af denne type, hvor elektrokedlen
separeres fra fjernvarmenettet, er en opsætning der er anvendt før (se bilag 11.6.3). Ligeledes foreslår han
også, at temperaturvariationerne i returledningen til kedlen kan dæmpes med en buffertank. Hensigten
med løsningen er, at flowet på sekundær siden kan variere uden at forstyrre elektrokedlen.
Løsningsmodellen kræver, at der installeres en varmeveksler, en buffertank samt nye rørføringer. Dette vil
naturligvis være forbundet med nogle omkostninger i form af anskaffelse af materiale og udstyr samt
etablering disse. Ligeledes kræver løsningsmodellen en hvis fysisk størrelse, der også bør tages med i
overvejelserne.
Med denne løsningsmodel får elektrokedlen et stabilt flow gennem sig, mens fjernvarmevandflowet stadig
varierer i forhold til differenstrykket i fjernvarmenettet. På denne måde stabiliseres fjernvarmevandflowet
ikke. Forskellen er, at det her vil være muligt at mindske variationer, idet de omdannes til
temperaturvariationer. Dette giver derfor bedre driftsbetingelser for elektrokedlen, således at det undgås,
at temperaturen kommer uden for regulatorens sikkerhedsbånd.
Side | 39

8 Konklusion
Gennem driftsanalysen kan det klarlægges at fjernvarmevandflowet ved varmeværket har nogle
variationer. De mindre variationer kan tilskrives det varierende varmebehov bestemt af forbrugerne. De
større variationer skyldes den varierende hedtvandstemperatur på affaldsforbrændingens kedel, idet
fremløbstemperaturen holdes konstant ved at regulere på fjernvarmevandflowet.
Når dette flow passerer igennem elektrokedlen på varmeværket, opvarmes vandet heri til den ønskede
fremløbstemperatur. Idet flowet varierer, medfører dette, at fremløbstemperaturen varierer, da dens
effektregulering ikke kan tilpasses disse flowvariationer.
Disse temperaturvariationer medfører tilsyneladende, at elektrokedlen kommer i en fejltilstand, i det
øjeblik fremløbstemperaturen bevæger sig udenfor regulatorens sikkerhedsbånd. Her sker en større
nedregulering af dens effekt, som kan give forstyrrelser i elnettets frekvens. Det bør dog undersøges
yderligere, om fejltilstanden kan tilskrives variationer på fjernvarmevandflowet. Hertil må der videre laves
forsøg, hvor elektrokedlen gennemløbes af et stabilt flow, for at se om fejlen optræder i dette tilfælde.
Under denne fejltilstand ses der i varmeværkets SRO-anlæg, at den temperaturføler, som bruges til
elektrokedlens effektregulering, registrerer en misvisende temperaturspids. Der bør derfor laves en
kontrolmåling ved denne temperaturfølers placering, for at se om den rent faktisk måler denne
temperatur. Ligeledes bør der måles andre steder i elektrokedlen, for at få et mere retvisende billede af
dens temperaturniveau. Det skal deraf kunne afklares, om temperaturfølerens placering er
uhensigtsmæssig.
Ud fra resultaterne af driftsanalysen kan det ikke præcis fastsættes, hvordan det vil være mest
hensigtsmæssigt at optimere. Dette vil afhænge af de videre resultater fra de efterfølgende undersøgelser.
Der forelægges dog to løsningsmodeller i opgaven. Den ene tager udgangspunkt i en reguleringsteknisk
optimering af elektrokedlens regulator, mens den anden bygger på en separering flowet gennem
elektrokedlen ved hjælp af en varmeveksler. Disse eventuelle løsninger er baseret på de yderligere
undersøgelser, og afhænger derfor af det videre forløb.
Side | 40

9 Perspektivering
For at give læseren en forståelse for processen i udarbejdelse af driftsanalysen, vil arbejdsgangen i dette
perspektiveringsafsnit blive gennemgået. Efterfølgende vil der beskrives hvilke erfaringer forfatterne har
gjort sig gennem forløbet, og hvordan disse erfaringer kunne anvendes i et lignende projektforløb. Slutteligt
vil det gennemgås, hvordan forfatterne mener, det videre forløb af projektet kan blive, på baggrund af
resultaterne af driftsanalysen.
9.1 Arbejdsgang
For at kunne udarbejde driftsanalysen har det været nødvendigt at få et billede af, hvordan det samlede
fjernvarmenet er opbygget. Idet der ikke fandtes noget samlet PI-diagram over systemet, lå der en stor
udfordring i starten af forløbet i at analysere sig frem til, hvordan fjernvarmenettet er opbygget. Dette er
foregået ved selv at observere, hvordan hver enkelt varmeproducent er opbygget, herunder hvordan
handleorganerne er placeret, og hvordan disse reguleres. For at få bekræftet om opfattelsen var korrekt,
blev egne observationer gennemgået i samarbejde med fagligt kompetente personer.
Da denne del af analysen var på plads, blev der videre fokuseret på, hvilke områder af anlæggene der skulle
foretages målinger ved, samt hvad skulle måles. Disse valg blev dannet på baggrund af teoretiske tanker
om, hvad der kunne have indflydelse på fejltilstandens optræden. F. eks. kunne fejlstanden illustreres med
temperaturvariationer i elektrokedlen. Derfor kunne det være interessant at se, hvordan flowet opførte sig
igennem denne, idet der er en teoretisk sammenhæng mellem temperatur og vandflow (se afsnit 4.1.3).
Til sidst blev måleresultaterne grundigt bearbejdet. Målingerne fra affaldsforbrændingen blev
sammenlignet med målinger på varmeværket, for at se hvilke sammenhænge der kunne drages mellem
disse.
I det der ikke fandtes noget PI-diagram af fjernvarmenettet, lå der en stor udfordring i at få udarbejdet
dette for at få et overblik over fjernvarmenettet. Dette har dog også givet den fordel, at der er blevet
tilegnet et dybere kendskab til de enkelte systemer, fordi det netop har været nødvendigt at danne sit eget
indtryk af opbygningen.
9.2 Erfaring
Forløbet har givet et godt kendskab til, hvor kompleks en opgave det er at udarbejde en driftsanalyse på et
større anlæg. For at kunne skabe en samlet driftsanalyse er det nødvendigt at lave en opdeling af de
enkelte systemer for at overskueliggøre opgaven. Fjernvarmenettet i Qaqortoq kan anses for at være
relativt lille sammenlignet med andre fjernvarmesystemer i Danmark. Dog består det af et stort antal
handleorganer og måleudstyr, der alle har forskellige opgaver. Der lå derfor også en udfordring i at
afgrænse, hvilke komponenter der havde betydning for den opgave der var blevet stillet.
Side | 41

En anden udfordring i udarbejdelsen af driftsanalysen, var de geografiske hensyn. Forløbet foregik på
Grønland, hvilket betød, at al kontakt med leverandører af udstyr foregik telefonisk eller gennem emailkorrespondance.
Her skal der ligeledes påregnes en tidsforskel. Idet det foregik udenfor landets
grænser, samt at byerne på Grønland er isoleret fra hinanden, er der ikke samme muligheder for at
arrangere møder med eventuelle specialister, som hvis det foregik i Danmark.
Ligeledes har det været en udfordring at der er relativ lang leveringstid på udstyr bestil fra Danmark.
Eksempelvis kan det nævnes, at der var en måneds leveringstid på Tinytag current loggerene.
Der bør derfor laves nogle forberedelser, inden et sådant projektforløb opstartes. I dette tilfælde har
arbejdsgangen været som forventet, idet en stor del af praktikkens opgave var at tilegne sig et kendskab til
anlægget gennem egne observationer. Man kunne antage at vores opgave var uddelegeret til et eksternt
firma, som havde fået stillet opgaven af Nukissiorfiit. Det ville her have været en fordel, hvis man inden
afrejse havde et vist kendskab til det aktuelle anlæg, herunder hvordan det er opbygget, inden man
påbegyndte den praktiske del af opgave. Ligeledes ville det være en fordel at have en udførlig beskrivelse af
problemstillingen. Dette kunne derefter danne baggrund for forskellige hypoteser, der kan være årsag til
problemstillingen. Disse hypoteser skal danne et grundlag for, hvad der eventuelt skal måles. Dette kan
illustreres som vist på figur 23:
Kendskab til aktueltanlæg
Opbygning Problemstilling
figur 23, opgaver som bør udføres inden afrejse
Indsamling af relavant viden
Udarbejdelse af hypoteser
Anskaffelse af udstyr, som skal bruges til at besvare hypotese
Selve arbejdsgangen er ikke forskellig fra det forløb, der har været under udarbejdelsen af driftsanalysen.
Forskellen skal ses ved, at dette forløb bør være afsluttet inden afrejse. På denne måde kan ventetiden på
levering af udstyr nedsættes. Ligeledes vil det være muligt i forbindelse med udarbejdelse af hypoteserne
at foretage sparring med eventuelle eksperter indenfor et givent område.
Side | 42

Modsat kan der også være en risiko forbundet ved, at man ikke har konstateret ting ved selvsyn. Dette kan
betyde, at en eventuel opfattelse af hvordan en måling skal fortages, viser sig ikke at være mulig, når man
møder det aktuelle anlæg. Dette kan skyldes, at opfattelsen er dannet på baggrund af oplysninger, man har
fået udefra. Derfor bør man være forberedt på uforudsigelige problemstillinger inden afrejse.
9.3 Andre anskuelser
Som det fremgår i analysen, er der forhold på affaldsforbrændingen, som har en indflydelse på driften af
elektrokedlen. Der kan derfor stilles det spørgsmål, om det er muligt at løse problematikken andre steder
end på varmeværket? Det primære fokus i projektet har ligget på at lave en driftsanalyse af
fjernvarmenettet som kan belyse, hvad der forsager fejltilstanden i elektrokedlen. De opstillede
løsningsmodeller er ikke endelige løsningsmodeller, men dannet på baggrund af anskuelser ud fra
driftsanalysen og teoretisk viden. Begge modeller tager udgangspunkt i, hvordan problemet kan løses på
elektrokedlen, således man kan være uafhængig af, hvad der sker på affaldsforbrændingen. Dette afskriver
dog ikke, at forbedringer på affaldsforbrændingen kan skabe bedre driftsbetingelser for elektrokedlen på
varmeværket.
Som producenten belyser, egner elektrokedler af denne type sig ikke til at arbejde med et varierende flow.
Det havde derfor muligvis været mere hensigtsmæssigt at have installeret en anden type elektrokedel, som
egner sig bedre til at arbejde under disse driftsforhold.
Man kan derfor også diskutere, om differenstrykstyringen er placeret hensigtsmæssigt i forhold til
elektrokedlen. Det vil dog være svært at sige, om en anden anbringelse blot vil give problemer andre steder
i fjernvarmenettet.
9.4 Videre forløb
Som beskrevet i afsnit 5 skal der foretages yderligere undersøgelser af elektrokedlen. Nogle af
undersøgelserne skal verificere, om fejltilstanden i elektrokedlen med sikkerhed kan tilskrives det
varierende flow. Andre undersøgelser skal belyse, hvilke løsningsmuligheder der vil være mest anvendelig.
Idet flowvariationerne på fjernvarmevandet delvist kan tilskrives varmebehovet ved forbrugerne, kan det
tænkes, at en undersøgelse af anlæggene ved de enkelte forbrugere, kunne afhjælpe disse variationer. Er
der eksempelvis varmevekslere af ældre dato, kan der de i disse optræde større påvirkning af fouling, som
gør at varmeledningsevnen forringes(Gundtoft, Lauritsen, & Eriksen, 2007). Ligeledes kan der være
termostater, som ikke er indstillet korrekt.
Side | 43

10 Kilder
Elmholdt, C. (u.d.). Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Hentede Maj 2013 fra
http://www.psy.au.dk/fileadmin/site_files/filer_psykologi/dokumenter/CKM/NB41/cyberspace.pdf
Gundtoft, S., Lauritsen, A. B., & Eriksen, A. B. (2007). Termodynamik 2. udgave. Nyt Teksnisk Forlag.
Heilmann, T. (2009). Prakrisk regulering og instrumentering, 6. udgave. Heilmanns forlag.
Jensen, K. A. (December 2008). TEKNIQ. Hentede Maj 2013 fra
http://www.tekniq.dk/PresseOgNyheder/Nyheder/2008/December/Ekspansion%20skal%20tages%20alvorl
igt.aspx
Thurén, T. (2007). Videnskabsteori for begyndere. Rosinante.
Side | 44

11 Bilag
11.1 PI-diagram af fjernvarmenettet med måleudstyr

Skoleversion
KEDEL
Pyrotracer
C.A 605
TT
05
TC
05
AFFALDSFORBRÆNDING
P1
V1
TC
02
TC
TT
01
TT
01 02 P2
PI-diagram FJV-net
Projekttitel:
VARMEVEKSLER
FJV
KRAFTVARMEVÆRK
RØGGAS
VEKSLER
FT
01
VARMEVEKSLER
KØL KØLETÅRN
TT
03
TC
03
P4 P5
P3
ELEKTROKEDEL 1
TT
04
TC
04
OLIEFYERT
KEDEL 1
SPÆDEVAND
TT
07
P6 P7
TT
11
PC
01
PT
01
TL
02
OLIEFYERT
KEDEL 2
PC
02
PT
02
VARMEVÆRK
PL
01
TT
08
TT
10
OLIEFYERT
KEDEL 3
ELEKTRO
KEDEL 2
FT
02
KAMSTRUP
MC602
TT
06
TT
09
TL
01
TL
04
TL
03
V2
Firmanavn: Nukissiorfiit
By: Qaqortoq
VARMEFÆLDE
EKSPANSIONS
BEHOLDER
Tegnings nr.: 1
Side: 1

11.2 Sammenligning af målinger
Kurve af effekt og temperatur på Elektrokedel 2 d.24.02.2013
Temperatur [⁰C]
95,00 °C
90,00 °C
85,00 °C
80,00 °C
75,00 °C
70,00 °C
65,00 °C
60,00 °C
55,00 °C
50,00 °C
45,00 °C
3:59:02
4:27:50
Logning varmeværk d. 24.02.2013
4:56:38
5:25:26
5:54:14
6:23:02
6:51:50
7:20:38
7:49:26
8:18:14
Tid [tt:mm:ss]
8:47:02
9:15:50
9:44:38
10:13:26
10:42:14
11:11:02
11:39:50
TL04

11.3 Datablade
- Tinytag Ultra 2
- Tinytag Current Logger
- Kamstrup Multical 602
- Elma Pyrotracer C.A 650
- Magflo
- Differencetryktransmitter
- Danfoss Mtb5252
- Zander & Ingeström Driftsinstruktion

11.3.1 Tinytag Ultra 2

D A T A S H E E T
D A T A S H E E T
Tinytag Ultra 2
Temperature Logger for
Thermistor Probe
(-40 to +125°C)
TGU-4020
Issue 9
21st April 2011
E&OE
Tinytag Ultra 2 data loggers are ideally suited to
monitor interior applications where there is little or
no moisture.
Tinytag Ultra 2 data loggers have a high reading
accuracy and resolution, large memories, a fast
offload speed and a low battery monitor.
The TGU-4020 uses an external probe (not
included) to record temperature in awkward to
reach areas or applications where a fast time
response is required.
Popular Applications
• Office and housing monitoring
• Pharmaceutical manufacture
• Dry food storage
• Museum display and repository
• Incubators
Features
• Temperature recorder
• 32,000 reading capacity
• High accuracy
• High reading resolution
• Fast data offload
• Splash-proof case
• Low battery monitor
• User-replaceable battery
www.tinytag.info sales@tinytag.info

data sheet
Features
Tinytag Ultra 2 Temperature Logger for Thermistor Probe
(-40 to +125°C)
TGU-4020
Issue 9 : 21st April 2011 (E&OE)
Total Reading Capacity 32,000 readings
Memory type Non Volatile
Trigger Start Magnetic Switch (from SN 602211)
Delayed Start Relative / Absolute
(up to 45 days)
Stop Options When full
After n Readings
Never (overwrite oldest data)
Reading Types Actual, Min, Max
Logging Interval 1 sec to 10 days
Offload While stopped or when
logging in minutes
mode
Alarms 2 fully programmable; latchable
Reading Specification
Reading Range -40°C to +125°C (-40°F to +257°F)
Sensor Type 10K NTC Thermistor
(external probe)
Reading Resolution 0.02°C or better
Temperature Stability ±0.01°C/°C change from 25°C
Accuracy
The graph below is the accuracy of the TGU-4020 when used
with a PB-5001, 5002 or 5003 probe.
Physical Specification
IP Rating IP54 splash proof (see notes)
Operational Range* -40°C to +85°C (-40°F to +185°F)
Case Dimensions
Height 72mm / 2.83”
Width 60mm / 2.36”
Depth 33mm / 1.30”
Weight 55g / 1.94oz
*The Operational Range indicates the physical limits to which
the unit can be exposed, not the reading range over which it will
record.
Notes
Calibration
www.tinytag.info sales@tinytag.info
Battery Type Tekcell SBAA02P;
SAFT LS14250 or LST14250
The logger will operate with other ½AA 3.6V Lithium (Li-SOCl2)
batteries but performance cannot be guaranteed.
Replacement Interval Annually
Before replacing the battery the data logger must be stopped.
When replacing the battery, wait at least one minute after
removing the old battery before fitting the new one.
Data stored on the logger will be retained after a battery is
replaced.
If used at low temperatures the data logger should be allowed to
warm to room temperature before it is opened to avoid
condensation forming inside the unit.
The IP54 rating is valid only when the unit’s connector cap and
probe are fitted and the unit is orientated with it’s hanging tab
uppermost.
Trigger Start
The trigger start option allows a unit to be set up as required
and then started at a later time with a magnet. The position of
the trigger start switch is indicated by the • • • marking on the
back of the logger. When the "Wait until trigger event" option is
selected in the Tinytag Explorer software the green LED on the
unit will flash once every eight seconds to indicate that it is
waiting to start. When a magnet is held next to the • • • marking,
the green LED will light to indicate the switch is closed. After
the magnet has been removed, the green LED will flash every
four seconds to indicate that the logger is recording.
This unit is configured to meet Gemini’s quoted specification
during its manufacture.
We recommend that the calibration of this unit should be
checked annually against a calibrated reference meter.
A UKAS traceable certificate of calibration can be supplied for
an additional charge either at the point of purchase, or if the unit
is returned for a service calibration.
Approvals
This equipment complies with part 15 of the FCC rules.
Operation is subject to the following two conditions: (1) this
device may not cause any harmful interference, and (2) the
device must accept any interference received, including
interference that may cause undesired operation.
Gemini Data Loggers (UK) Ltd. operates Quality and
Environmental Management Systems which conform to ISO
9001 and ISO 14001. The scope of these systems covers the
design, manufacture and servicing of data logging and
associated equipment, including software.

data sheet
Tinytag Ultra 2 Temperature Logger for Thermistor Probe
(-40 to +125°C)
TGU-4020
Issue 9 : 21st April 2011 (E&OE)
Required and Related Products
To use this data logger you will also require a probe:
PB-5001-1M5/3M/5M: Standard Thermistor Probe or
PB-5002-1M5/3M/5M: Fast Response Thermistor Probe or
PB-5003-1M5/3M/5M: Surface Thermistor Probe
(Other types of probes are available, please see
www.tinytag.info for further details).
One of the following pieces of software:
SWCD-0040: Tinytag Explorer software or
SW-0500: Easyview Pro software
and a
CAB-0007-USB: Tinytag Ultra/Plus/View USB Download Cable
Further related products:
CAB-0007: Tinytag Ultra/Plus/View Serial Download Cable
SER-9500: Tinytag Data Logger Service Kit
ACS-6000: Trigger Start Magnet
www.tinytag.info sales@tinytag.info

11.3.2 Tinytag Current Logger

D A T A S H E E T
D A T A S H E E T
Tinytag Plus Re-Ed
Current Input Logger
(0 to 20mA)
TGPR-0804
Issue 14
1st February 2013
E&OE
A current input data logger that is housed in a
robust, waterproof (IP68) rated case.
The TGPR-0804 can be used to record the output
from a number of industry standard 4-20mA
sensors.
Common applications include pressure and flow
rate monitoring.
Popular Applications
• Customised data logging:
Features
CO2
Pressure
Flow Rate
Light
Power (with a current clamp)
• Current input data logger
• 64,000 reading capacity
• User-programmable logging interval
• 2 user-programmable alarms
• Delayed start options
• 3 stop options
• Robust, waterproof case
• User-replaceable battery
www.tinytag.info sales@tinytag.info

data sheet
Features
Total Reading Capacity 64,000 readings (current product);
16,000 readings (below SN 501162)
Memory type Non Volatile
Trigger Start Magnetic Switch
Delayed Start Relative / Absolute
(up to 45 days)
Stop Options When full
After n Readings
Never (overwrite oldest data)
Logging Interval 1 sec to 10 days
Offload While stopped or when
logging in minutes
mode
Alarms 2 fully programmable; latchable
Reading Specification
Range 0 to 20mA DC
Maximum Input 50mA
Input Impedance 10Ω
Resolution 0.08mA
Accuracy ±0.1mA ±0.6% of reading
Physical Specification
IP Rating IP68 water-proof (see notes)
Operational Range* -40°C to +85°C (-40°F to +185°F)
Case Dimensions
Height 34mm / 1.34”
Width 59mm / 2.32”
Depth 80mm / 3.15”
Weight 110g / 3.9oz
*The Operational Range indicates the physical limits to which
the unit can be exposed.
Calibration
This unit is configured to meet Gemini’s quoted specification
during its manufacture.
We recommend that the calibration of this unit should be
checked annually against a calibrated reference meter.
A UKAS traceable certificate of calibration can be supplied for
an additional charge either at the point of purchase, or if the unit
is returned for a service calibration.
Approvals
This equipment complies with part 15 of the FCC rules.
Operation is subject to the following two conditions: (1) this
device may not cause any harmful interference, and (2) the
device must accept any interference received, including
interference that may cause undesired operation.
Gemini Data Loggers (UK) Ltd. operates Quality and
Environmental Management Systems which conform to ISO
9001 and ISO 14001. The scope of these systems covers the
design, manufacture and servicing of data logging and
associated equipment, including software.
Tinytag Plus Re-Ed Current Input Logger
(0 to 20mA)
TGPR-0804
Issue 14 : 1st February 2013 (E&OE)
Connection Information
Notes
www.tinytag.info sales@tinytag.info
The Tinytag Plus Re-Ed Current Logger can be used with a
CAB-3246 Tinytag Current/Millivolt/Count Input Lead (supplied)
or an ACS-9700 2-Pin Plug.
The connection details for the cable and plug are as follows:
CAB-3246 2-Pin Plug Function
Blue A Common/0V
Red B Signal Input
Battery Type Tekcell SBAA02P,
SAFT LS14250 or LST14250.
The logger will operate with other ½AA 3.6V Lithium (Li-SOCl2)
batteries, but performance cannot be guaranteed.
Replacement Interval Every two years
Before replacing the battery the data logger must be stopped.
Data stored on the logger will be retained after a battery is
replaced.
If used at low temperatures the data logger should be allowed to
warm to room temperature before it is opened to avoid
condensation forming inside the unit.
The IP68 rating is valid only when the unit’s connector cap and
input cable are fitted and is valid to a depth of 15m (50ft).
Using the Re-Educator software, which is supplied on the
Tinytag Explorer CD, or can be downloaded free of charge from
our web site (http://www.tinytag.info/downloads), the unit can be
configured to display recorded data in the appropriate
engineering units for the application it is being used in.
When using the current reading feature in the Tinytag Explorer
software, this data logger must not be connected to a mains
powered device or a current loop will be created that will
damage the unit’s input circuit.
The position of the unit’s trigger start switch is indicated by the
• • • label on the back of the logger. When the "Wait until trigger
event" option is selected in the Tinytag Explorer software, the
green LED on the unit will flash once every eight seconds,
indicating that the unit is waiting to log. When a magnet is held
next to the label, the green LED will light until the magnet is
removed to show that the switch is closed. After the magnet
has been removed, the green LED will flash every four seconds
to indicate that the logger is recording.
Required and Related Products
To use this data logger you will require either a:
CAB-3246: Tinytag Current/Millivolt/Count Input Lead (supplied)
or a
ACS-9700: 2-Pin Plug
The following software:
SWCD-0040: Tinytag Explorer software
and a
CAB-0007-USB: Tinytag Ultra/Plus/View USB Download Cable
Further related products:
CAB-0007: Tinytag Ultra/Plus/View Serial Download Cable
SER-9500: Tinytag Data Logger Service Kit
ACS-6000: Trigger Start Magnet

11.3.3 Kamstrup Multical 602

14/05/13 Gmail - Noget om energimålere.
Noget om energimålere.
jacob nytoft
Jens Olesen 14. maj 2013 13.04
Til: "jnytoft@gmail.com"
Hej Jacob
EN 1434 normen siger, at målerne skal kunne overholde ±1,5% nøjagtighed.
MULTICAL®602 holder en nøjagtighed på ±(0,15 + 2/ΔΘ) % Hvor ΔΘer temperaturdifferens. Jo højere ΔΘ jo
lavere fejl %. Typisk fejl % for MC 602 er ± 1,1% ved ΔT= 2° .
Men hensyn til SIEMENS flowmåleren ligger nøjagtigheden på ± 0,4% ved en mediehastighed på 1 mm/ sec.,
gældende for en MAG 5000.
For en MAG 60000 ligger nøjagtigheden på ± 0,2% ved en mediehastighed på 1 mm/sec.
Jeg håber, ovenstående kan bringe dig videre.
Venlig hilsen / Best regards
Jens Olesen
Internal Sales Advisor, Orders & shipping
Meter Division, Heat, Cooling and Water
Kamstrup A/S
Industrivej 28
DK-8660 Skanderborg
Tel: +45 89 93 10 00
Fax: +45 89 93 10 90
Dir: +45 89 93 10 03
E-mail: jol@kamstrup.dk
https://mail.google.com/mail/u/0/?ui=2&ik=51d2fe29d1&view=pt&search=inbox&msg=13ea2b619703a04a 1/2

14/05/13 Gmail - Noget om energimålere.
Web: www.kamstrup.com
https://mail.google.com/mail/u/0/?ui=2&ik=51d2fe29d1&view=pt&search=inbox&msg=13ea2b619703a04a 2/2

11.3.4 Elma Pyrotracer C.A 650

Production lot traceability,
at your fingertips
"Plug & play" paperless recorder for the traceability needs of the most
demanding industry environments. Rapid set-up and ease of use.
Tamper-proof encrypted files for totally secure "Quality" recording.
■ Very-high-definition 6.1-inch 256 colour TFT screen
■ Up to 18 configurable isolated measurement channels
■ Data back-up using 128 Mb Compact Flash memory
■ Includes as standard Ethernet link + PC processing software
Pyrotracer ®
Pyrotracer ®
Video
C.A 650

Pyro-Contrôle presents a "plug & play"
paperless recorder equipped with an 18-bit converter,
offering extremely high precision measurements
and a polling speed of 200 ms per channel!
With a very high definition 6.1" TFT display screen,
and 18 isolated measurement channels, the
Pyrotracer Video measures up to the most demanding
of thermal process industry requirements.
The replacement of conventional recorders by
paperless recorders offers the following advantages:
• Simpler maintenance - no longer the need to
replace used parts;
• The increased benefits of digital precision over
electromechanical precision;
• Computerised processing of data via PC link;
• Remote adjustment and calibration via field
bus;
• Possibility of both on-site and remote processing
of data.
Whatever the industry - food processing, laboratories
& hospitals, chemicals, metallurgy, steel-making,
petrochemicals or glass manufacturing - these instruments
permit the acquisition, recording & display
of the physical quantities of processes, thereby
providing on-demand traceability to quality departments;
as well as data for testing and calibration,
the analysis and development of processes, and
their troubleshooting and maintenance.
In addition to the simplicity of access provided by
its system of "plug & play" cards, the Pyrotracer
Video ensures total security of use, thanks to 18
fully-isolated channels and tamper-proof file
encryption. Data is recorded in the instrument's
integrated 8Mb memory, and automatically transferred
to the memory card when the memory use
reaches 95%.
With total autonomy of use guaranteed by its 8 Mb
memory capacity, very-high-definition screen and
Windows CE‚ ergonomy, the recorder offers greatly
enhanced data representation and analysis capabilities
thanks to their direct processing on PC. For
this reason, the Ethernet link and data processing
software are included as standard. Data may also
be accessed via a field bus connected to an RS 232
or RS 485 link.
Trend Mode
➤ Vertical or horizontal display of 6 curves in real time
➤ Curves identified by colour and process indicators
➤ Simplified "Page" display function
➤ Permanent date-time display
➤ Automatic "Alarm" and "Memory Full" Warning icon
Histogram mode
➤ 6-column bar graph display
➤ Individual scale configuration for each histogram
➤ Curves identified by colour and process indicators
➤ "Hi/Lo" alarm status indicators
➤ Permanent date-time display
➤ Automatic "Alarm" and "Memory Full" Warning icon
Digital input display
➤ Real-time display of 6 analogue inputs
➤ Colour differentiated value and process indicators
➤ "Hi/Lo" alarm status indicators
➤ Permanent date-time display
➤ Automatic "Alarm" and "Memory Full" Warning icon

Historical mode
➤ Vertical or horizontal display of 6 time series curves
➤ Automatic display of numerical values - selected by cursor
➤ "ZOOM" function for expanding and reducing Time scale
➤ Curves identified by colour and process indicator
Alarm log
➤ Log includes full date/time listing of all alarms
➤ "Browse" function to select and clear alarms
➤ Uncleared alarms displayed in red for High, green for Low
Configuration of entry settings
➤ Configuration of input/output/name/event pens
➤ Page configuration (colours, pens, decimal format, pen + link, etc.)
➤ Configuration of timer
➤ Configuration of internal functions (storage memory, display,
communication, real-time clock, etc.)
Connection
of analogue inputs
Pt100, TC, mV, V, mA
Connection
of logical inputs
DIMENSIONS
Subdivisions of the panels
Connection
of analogue outputs
Connection
of relay outputs

Front panel
6 Programming keys
View of the programming keys
and memory card protection strip
Type of input/output boards
Logical input Relay output Analogue input
Input configuration
microswitch
Memory card
Infrared
sensor for
screen saver
Portable version
On/Off switch
Memory card
Ethernet connection
Power supply
6 x slots
Rear view
6 slots for input/output boards
Each type of board is
recognized individually.
Up to 18 analogue inputs
possible (3 inputs x 6 slots)
Carrying
handle

Power supply
90-264 VAC, 47-63 Hz, 60 VA, 30 W maximum
11-18 or 18-36 VDC 60 VA, 30 W maximum
Display / Screen
6.1" LCD TFT, 640 x 480 pixels, 256 colours
Memory
Basic storage memory: 8 MB
Compact Flash: 16 MB standard
64 or 128 MB optional
Analogue input board
Channels: 3 per board
Resolution: 18 bits
Polling time: 200 ms
Maximum value: -2 VDC minimum, 12 VDC maximum
(1 minute max. for mA)
Temperature drift: ±1.5µV/°C except mA inputs
±3.0µV/°C for the mA inputs
Influence of line resistance:
TC: 0.2 µV/W
Pt100, 3 wires: 2.6°C/Ω of difference between two branches
Break-induced sensor current: 200 nA
Common mode rejection: 120 dB
Serial mode rejection 55 dB
Insulation voltage between channels: at least 430 VAC min
Detection of sensor failure:
Sensor open-circuit for TC, Pt100 and mV inputs,
below 1 mA for the 4-20 mA input,
below 0.25 V for the 1-5 V input,
not applicable to the other inputs
Response time after a sensor failure:
10 seconds for TC, Pt100 and mV,
0.1 second for 4-20 mA and 1-5 V.
Type Scale Precision at 25°C Impedance
J 120 ...1 000°C ±1°C 2.2 MΩ
K -200 ...1 370°C ±1°C 2.2 MΩ
T -250 ...400°C ±1°C 2.2 MΩ
E -100 ...900°C ±1°C 2.2 MΩ
B 0 ...1 820°C ±2°C 2.2 MΩ
S 0 ...1 767.8°C ±2°C 2.2 MΩ
R 0 ...1 767.8°C ±2°C 2.2 MΩ
N -250 …1300°C ±1°C 2.2 MΩ
L -200 …900°C ±1°C 2.2 MΩ
Pt100 (DIN) -210 …700°C ±0.4°C 1.3 kΩ
Pt100 (JIS) -200 …600°C ±0.4°C 1.3 kΩ
mV -8 …70 mV ±0.05% 2.2 MΩ
mA -3 …27 mA ±0.05% 70.5 Ω
V -0.12 …1.15 mV ±0.05% 32 kΩ
0/5 V -1.3 …11.5 V ±0.05% 332 kΩ
1/5 V -1.3 …11.5 V ±0.05% 332 kΩ
0/10 V -1.3 …11.5 V ±0.05% 332 kΩ
Logical inputs board
Channels: 6 per board
Low level: 0 V minimum, 0.8 V maximum
High level: 2 V minimum, 30 V maximum
External pull-down resistance: 1 kΩ maximum
External pull-up resistance: 1.5 kΩ maximum
Relay outputs board
Relays: 6 per board
Type of contact: N.O. (normally open).
Type of relay: 5 A/240 VAC,
number of cycles: 200,000 (resistive load).
Communication module
Interface: RS232 (1 x C.A 650), RS485, or RS422 (up to 247)
Protocol: Modbus RTU
Address: 1-247
Speed: 0.3~38.4 kbits/sec.
Data bits: 7 or 8 bits
Parity bit: None, Even, or Odd
Stop bit: 1 or 2 bits
Ethernet communication module
Protocole : ModBus TCP/IP, 10 BaseT
Self-bias correction for 10 BaseT
Ports: AUI and RJ-45, auto-detect capability
Infrared sensor
Detection of human presence up to 2m (screen saver)
Dimensions and environment conditions
Operating temperature: 5°C to 50°C
Storage temperature: -25°C to 60°C
Humidity: 20 to 80% RH (without condensation)
Insulation resistance: at least 20 MΩ (at 500 VDV)
Dielectric strength: 3 kVAC 50/60 Hz for 1 minute
Vibration resistance: 10-55 Hz, 10 m/s 2 for 2 hours
Impact resistance: 30 m/s 2 (3 g) in operation, 100 g during transport
Dimensions: 166 mm (W) x 144 mm (H) x 174 mm (D), cabinet mounting
Compliance with standards
Safety: UL873 (11 th edition, 1994)
CSA C22.2 No. 24-93
CE: EN61010-1 (IEC1010-1)
Overvoltage category II, Pollution degree 2
Protection class for indoor use:
IP30 for front panel of cabinet, IP20 for wiring
EMC
Emission: EN50081-1, EN61326 (EN55011 class B, EN61000-3-2,
EN61000-3-3)
Immunity: EN50082-2, EN61326 (EN61000-4-2, EN61000-4-3,
EN61000-4-4, EN61000-4-5, EN61000-4-6, EN61000-4 11, EN50204)
TO ORDER
C.A 650 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Caution: the recorder has a maximum of 6 slots
1 Power supply Code
4 : 90-264 VAC 47-63Hz standard
6 : 11-18 VDC LR00110-000
7 : 18-36 VDC LR00111-000
2 Analogue inputs LR00112-000
0 : no analogue inputs 0
3 : 3 Analogue inputs 1 slot
6 : 6 Analogue inputs 2 slots
A : 9 Analogue inputs 3 slots
B : 12 Analogue inputs 4 slots
C : 15 Analogue inputs 5 slots
D : 18 Analogue inputs 6 slots
3 Logical inputs LR00113-000
0 : no logical inputs 0
1 : 6 Logical inputs 1 slot
2 : 12 Logical inputs 2 slots
4 Relay outputs LR00114-000
0 : no relays 0
1 : 6 relays 1 slot
2 : 12 relays 2 slots
5 Communication
0 : standard ➞ Ethernet communication
1 : RS232/422/485 (3 in 1) + Ethernet interface LR00116-000
6 Configuration software
1 : Standard: "Observer 1" software
7 Software of the C.A 650
0 : basic
1 : Calculation, metering, and totalling accumulator function
LR00117-000
8 Compact Flash
1 : 16MB ➞ standard
9 Mounting the C.A 650
1 : Standard: cabinet mounting version
2 : Portable version with carrying handle LR00118-000
10 Option
0 : no option
1 : 24 VDC transmitter power supply (up to 6) [1 slot] LR00115-000
ACCESSORIES:
"Observer 2" software LR00122-000
16 MB Compact Flash memory LR00119-000
64 MB Compact Flash memory LR00120-000
28 MB Compact Flash memory LR00121-000

Chauvin Arnoux
expertise
TEST & MEASUREMENT
Hand-held test and measurement
instruments for field and laboratory
Hand-held testers and multimeters
Current measurements
Electrical testing and safety
Power, Energy, Perturbation
Physical testing and measurement
Data acquisition
Laboratory and educational
instrumentation
RF and microwave measurements
Testing of computer and telecommunication
networks
Accessories
Tel.: +33 1 44 85 44 85
Fax: +33 1 46 27 73 89
E-mail: export@chauvin-arnoux.fr
ENERDIS
Systems and equipment for the
measurement, control, metering and
monitoring of electrical networks
Measuring transformers and shunts
Transducers
Analogue and digital panel meters
Power monitors
Energy meters
Energy supervision and management systems
Network analysers and graphic recorders
Measuring relays
Industrial relays
Displacement sensors
Meteorological measurements
Tel.: +33 1 47 46 78 00
Fax: +33 1 42 53 64 78
E-mail: export@enerdis.fr
MANUMESURE
Calibration, repair, maintenance,
qualification, and other services
for industry
Repair and Maintenance of "All brand" instruments
Testing and calibration
Instrument fleet management
Electromagnetic compatibility tests
Electrical safety tests
Atmospheric pollution monitoring
Biomedical apparatus maintenance
Maintenance and metrology training
Tel.: +33 2 31 64 51 43
Fax: +33 2 31 64 51 09
E-mail: export@manumesure.fr
AUSTRIA
Tel.: (43) 1 616 19 61
Fax: (43) 1 616 19 61 61
E-mail : vie-office@chauvin-arnoux.at
CHINA
Tel.: (86) 21 65 08 15 43
Fax: (86) 21 65 21 61 07
E-mail : enerdisb@online.sh.cn
GERMANY
Tel.: (49) 78 51 99 260
Fax: (49) 78 51 99 26 60
E-mail : info@chauvin-arnoux.de
ITALY
Tel.: (39) 039 2 45 75 45
Fax: (39) 039 48 15 61
E-mail: info@amra-chauvin-arnoux.it
LEBANON
Tel.: (961) 1 890 425
Fax: (961) 1 890 424
E-mail : camie@chauvin-arnoux.com
Your distributor
PYRO-CONTROLE
Export Sales Department
Subsidiaries and sales departments abroad
Pyro-Contrôle
244, avenue Franklin Roosevelt
69516 VAULX-EN-VELIN Cedex - France
Tél.: +33 4 72 14 15 55
Fax : +33 4 72 14 15 41
info@pyro-controle.tm.fr www.pyro-controle.com
SPAIN
Tel.: (34) 93 459 08 11
Fax: (34) 93 459 14 43
E-mail : comercial@chauvin-arnoux.es
SWEDEN
Tel.: (46) 8 50 52 68 00
Fax: (46) 8 50 52 68 10
E-mail: jb@camatsystem.com
SWITZERLAND
Tel.: (41) 1 727 75 55
Fax: (41) 1 727 75 56
E-mail: info@chauvin-arnoux.ch
UNITED KINGDOM
Tel.: (44) 1 628 788 888
Fax: (44) 1 628 28 099
E-mail : info@chauvin-arnoux.co.uk
USA
Tel.: (1) 508 698 2115
Fax: (1) 508 698 2118
E-mail: sales@aemc.com
PYRO-CONTROLE for export
For all other countries
Tél.: (33) 4 72 14 15 55
Fax: (33) 4 72 14 15 41
E-mail: export@pyro-controle.tm.fr
906 211 113 - Ed.1 - 01/05 - Non contractual document - Confirm specifications before ordering.

11.3.5 MAGFLO

11.3.6 Differenstryktransmitter

11.3.7 Danfoss MBT 5252

Datablad
Temperaturfølere
type MBT 5250, 5260 og 5252
Anvendelse og fordele
MNBT 5250 Bestilling
standardprogram
I N D U S T R I A L C O N T R O L S
MBT 5250/5260
50 G 1/2 A 084Z8011 084Z8036
100 G 1/2 A 084Z8012 084Z8039
150 G 1/2 A 084Z8010 084Z8008
200 G 1/2 A 084Z8022 084Z8043
50 G 3/4 A 084Z8037 084Z8058
100 G 3/4 A 084Z8006 084Z8013
150 G 3/4 A 084Z8041 084Z8014
200 G 3/4 A 084Z8044 084Z8218
50 1/2 – 14 NPT 084Z8066
80 1/2 – 14 NPT 084Z8019
100 1/2 – 14 NPT 084Z8067
150 1/2 – 14 NPT 084Z8065
200 1/2 – 14 NPT 084Z8068
Kontakt Danfoss for andre udførelser
MBT 5250 måleindsats
• Måleområde: –50 til +200°C
• Følerelement: 1 × Pt100
• Beskyttelsesrør: Ø8 × 1 mm, W. Nr. 1.4571 (AISI 316 Ti)
· Temperaturmåling og -regulering i hydrauliske
systemer og køleanlæg på skibe eller på steder
hvor et pålideligt, stabilt og nøjagtigt udstyr
påkræves.
· Gasformige eller flydende medier som f.eks.
luft, gas, damp, vand eller olie
· Op til +200°C medietemperaturer
· Modstandselement: Pt100 el. Pt1000
· Kan anvendes med 2- el. 3-leder tilslutning
· Guldbelagte terminaler
· MBT 5250 med udskiftelig måleindsats
· MBT 5260 med fast måleindsats
· Godkendelser
- Lloyds Register of Shipping, LR
- Germanischer Lloyd, GL
- Bureau Veritas, BV
- Det Norske Veritas, DNV
- Nippon Kaiji Kyokai, ClassNK
- Registro Italiano Navale, RINA
- American Bureau of Shipping, ABS
- Korean Register of Shipping, KR
• Halslængde: Ingen
• Tolerance: EN 60751, klasse B
Elektrisk tilslutning
Indbygningslængde [mm] Montagetilslutning PG 9 PG 11 PG 13.5
Best nr. Best nr. Best nr.
IC.PD.P30.I1.01- 520B1913

Datablad Temperaturfølere, type MBT 5250, 5260 og 5252
MBT 5260 Standardprogram • Måleområde: –50 til +200°C
• Halslængde: Ingen
• Følerelement: 1 × Pt100
• Tolerance: EN 60751, Klasse B
• Beskyttelsesrør: Ø8 × 1 mm, W. Nr. 1.4571 (AISI 316 Ti)
Tekniske data
Elektrisk tilslutning
Elektrisk tilslutning
Indbygningslængde (mm) Montagetilslutning PG 9 PG 11
Code no. Code no.
50 G 1/2 A 084Z8033 084Z8229
100 G 1/2 A 084Z8021 084Z8132
150 G 1/2 A 084Z8034 084Z8096
200 G 1/2 A 084Z8238
Kontakt Danfoss for andre udførelser
Reaktionstider
Type Beskyttelsesrør Vejledende reaktionstider
i henhold til VDI/VDE 3522
Vand 0.2 m/s Luft 1 m/s
MBT 5250 med
udskiftelig
måleindsats
MBT 5260 med
fast måleindsats
1) (følerne leveres som standard uden varmeledende pasta)
Materialer
Ø8 × 1 mm
Ø8 × 1 mm, med varmeledende pasta 1)
Ø10 × 2 mm
Ø10 × 2 mm, med varmeledende pasta 1)
Fuldboret
Fuidboret, med varmeledende pasta 1)
Ø8 × 1 mm
Fuldboret
Beskyttelsesrør i kontakt med medie W. nr. 1.4571 (AISI 316 Ti)
Montagetilslutning W. nr. 1.4571 (AISI 316 Ti)
Halsrør W. nr. 1.4571 (AISI 316 Ti)
Omløber Forniklet messing
Pakning Silikone
Stik DIN 43650 PA 6,6 (max. 125°C)
Driftsbetingelser og mekaniske specifikationer
t 0.5 t 0.9 t 0.5 t 0.9
9 s 33 s 95 s 310 s
3 s 10 s 90 s 300 s
12 s 42 s 111 s 391 s
4 s 14 s 96 s 323 s
12 s 36 s 220 s 900 s
5 s 15 s 210 s 850 s
2 s 6 s 82 s 260 s
4 s 13 s 225 s 850 s
EN 60751 Klasse B: ± (0,3 + 0,005 × t) t = medie-
Følertolerance
1/3 EN 60751 Klasse B: ± (0,1 + 0,005 × t)
temperatur,
1/6 EN 60751 Klasse B: ± (0,05 + 0,005 × t)
numerisk værdi
Vibrationsstabillitet
Stød: 100 g i 6 ms
Vibrationer: 4g sinusfunktion 5 - 200 Hz, målt i henhold til IEC 68-2-6
Kapsling IP 65 i henhold til IEC 529
Kabelindføring DIN 43650 PG 9, PG 11 o PG 13.5
2 leder, 3 terminaler
(Jord ikke tilsluttet)
2 IC.PD.P30.I1.01 - 520B1913

Datablad Temperaturfølere, type MBT 5250, 5260 og 5252
Dimensioner / kombinationer
Uden halslængde
Med halslængde
Fuldboret med halslængde
Alle mål i millimeter
Max. temperatur (halslængde
“ingen”) Stik DIN 43650
T m = Medietemperatur
T p = Temperatur på stik
T A = Omgivelsestemperatur
Bemærk: for halslængde = 50 mm er der ingen
begrænsning op til 200 °C medietemperatur og
90 °C omgivelsestemperatur
Pakning
A = Halslængde
B = Indbygningslængde
C = Beskyttelsesrør
D = Montagetilslutning 1)
E = Omløber
Max. belastning af beskyttelsesrør (Ø8 × 1,
Ø10 x 2) i henhold til DIN 43763
Tilladelig
strømningshastighed
Montagetilslutning
Max.
tilspændingsmoment
Elektrisk tilslutning
PG 9, PG 11
Luft 25 m/s
Vand 3 m/s
G 1/4 A – G 1/2 A
G 3/8 A – M18
L = Indbygningslængde
G 3/4 A
M24
50 Nm 100 Nm
Montagetilslutning Nøglevidde
G 1/4 A HEX 22
G 1/2 A, 1/2 - 14 NPT, M18 × 1.5, G 3/8 A HEX 27
M24 × 2, G 3/4 A HEX 32
IC.PD.P30.I1.01 - 520B1913 3
1)
Bemærk venligst:
PG 13.5
• Tilspændingsmoment for monteringsskrue til stik: 25 Nm
• Tilspændingssmoment for omløber
(position “E”): 17 Nm

Datablad Temperaturfølere, type MBT 5250, 5260 og 5252
Anvendelse og fordele
MBT 5252
1) MBT 5252
Måleindsats type MBT 152
2) med terminalblok
3) med temperaturtransmitter
Dimensioner
Ø10 x 2
Alle mål i millimeter
Indbygningslængde
Svejst
Beskyttelsesrør
Montagetilslutning
Halslængde
Omløber
Transmitter type
MBT 9110, som terminalblok
Tilslutningshoved, klasse B
1) 2) 3)
PG 16
• Temperaturmåling og -regulering i hydrauliske
systemer og køleanlæg på skibe eller på steder
hvor et pålideligt, stabilt og nøjagtigt udstyr
påkræves
• Gasformige eller flydende medier som f.eks.
luft, gas, damp, vand eller olie
• Op til +400°C medietemperaturer
• Modstandselement Pt100/ Pt1000
• Kan leveres med indbygget transmitter
• Godkendelser
- Lloyds Register of Shipping, LR
- Germanischer Lloyd, GL
- Bureau Veritas, BV
- Det Norske Veritas, DNV
- Nippon Kaiji Kyokai, ClassNK
- Registro Italiano Navale, RINA
- American Bureau of Shipping, ABS
- Korean Register of Shipping, KRS
Leveres også med:
Type: BM
Montagetilslutning Nøglevidde
G 1/2 A, ½-14 NPT HEX 27
G 3/4 A HEX 32
4 IC.PD.P30.I1.01 - 520B1913

Datablad Temperaturfølere, type MBT 5250, 5260 og 5252
MBT 5252
Standardprogram
Temperatur
område [°C]
G ½A G 3/4 A ½-14 NPT
Kode nr. Kode nr. Kode nr.
50 084Z8210 084Z8230 084Z6165
80 084Z6140 084Z6164 084Z6166
100 084Z82111) 084Z82311) 084Z61671) 150 084Z82121) 084Z82321) 084Z61681) 200 084Z82131) 084Z82331) 084Z61691) 250
50
084Z6139
084Z8214
084Z6141
084Z8234
084Z6170
084Z6171
80 084Z6142 084Z6144 084Z6172
100 084Z82151) 084Z82351) 084Z61731) 150 084Z82161) 084Z82361) 084Z61741) 200 084Z82171) 084Z82371) 084Z61751) 2-leder, 3 terminaler
Ingen Ingen
−50 til 200
2-leder
4 - 20 mA,
standard
0 til +100°C
250 084Z6143 084Z6145 084Z6176
1) Anbefalede versioner
400° C version kan fås på forespørgsel.
Elektrisk tilslutning
Indbygnings_
længde [mm]
Med temperaturtransmitter
• Halslængde: 50 mm
• Følerelement: Pt 100, EN 60751, klasse B
• Tilslutningshoved: B
• Beskyttelsesrør: Lavt temperaturområde: Ø10 x 2 mm
Højt temperaturområde: Ø11 x 1 mm
Tilslutning
Transmitter
udgang
Uden temperaturtransmitter
1 x Pt100
Transmitter
indstilling
Montagetilslutning
Uden temperaturtransmitter
2 x Pt100
IC.PD.P30.I1.01 - 520B1913 5

Datablad Temperaturfølere, type MBT 5250, 5260 og 5252
Tekniske data (fortsat)
Indbygnings_
længde[mm]
G 1/2 A G 3/4 A ½-14 NPT
vægt [g] vægt [g] vægt [g]
50 430 480 430
100
150
2-leder,
3 terminaler
Følerne er uden
transmitter
460
490
510
540
460
490
200 520 570 520
250 550 600 550
50
420 470 420
100
150
4 - 20 mA,
2-leder universal
temperatur
0 -> +100°C
450
480
500
530
450
480
200 transmitter
510 560 510
250 540 590 540
Max. belastning af beskyttelsesrør i henhold til DIN 43763
Ø 11 × 1, Ø 15 × 3
Montagetilslutning
Transmitter
temperatur
Ø 8 × 1, Ø 10 × 2
Beskyttelsesrør Ø 10 × 2
Max. tilspændingsmoment G 1/4 - M18 50 Nm
Max.
strømningshastighed
Luft
Damp
Vand
25 m/s
25 m/s
3 m/s
Materialer
Beskyttelsesrør i kontakt med medie W. nr. 1.4571 (AISI 316 Ti)
Montagetilslutning i kontakt med medie W. nr. 1.4571 (AISI 316 Ti)
Halslængde W. nr. 1.4571 (AISI 316 Ti)
Omløber Forniklet messing
Tilslutningshoved Støbt aluminium
Montagetilslutning
L = Indbygningslængde
Max. temperatur 1)
Driftsbetingelser og mekaniske specifikationer
Omgivelser:
Transmitter:
90°C for følere uden temperaturtransmitter
85°C for følere med temperaturtransmitter
EN 60751 klasse B: ± (0,3 + 0,005 × t)
Følertolerance
1/3 EN 60751 klasse B: ±(0,1 + 0,005 × t)
1/6 EN 60751 klasse B: ±(0,05 + 0,005 × t)
t = medietemperatur,
numerisk værdi
Vibrationsstabillitet
Stød:
Vibrationer:
100 g i 6 ms
4g sinusfunktion 2 - 100 Hz, målt i henhold til IEC 68-2-6
Kapsling IP 65 i henhold til IEC 529
Kabelindføring
B-hoved/skruelåg
PG 16
Kabelindføring BM PG 9
Temperaturtransmitter
Forsyningsspænding: 8 - 35V d.c.
MBT 9110
Udgang: 4 - 20 mA
1) Temperaturtransmitterens temperatur påvirkes af medietemperatur, omgivelsestemperatur og udluftning i maskinrum. Hvis temperaturtransmitterens
temperatur overstiger den maksimalt tilladte temperatur bør temperaturtransmitteren placeres i en separat
kapsling, i overenstemmelse med de tekniske specifikationer for MBT 9110.
6 IC.PD.P30.I1.01 - 520B1913

Datablad Temperaturfølere, type MBT 5250, 5260 og 5252
MBT-program
Generelle egenskaber
Yderligere information
Danfoss tilbyder et komplet program af MBTtemperaturfølere
til alle former for applikationer.
Programmet består af udstødningsgasfølere,
universalfølere, lejefølere, lastrumsfølere, sternrørsfølere
samt følere til generelle formål.
• Fast eller udskiftelig måleindsats
• Følermodstand Pt100, Pt1000 eller termo
element
• Bredt temperaturområde
op til +800°C med termoelement
op til +600°C med følermodstand
Yderligere information om vore temperaturfølere,
type MBT, kan fås i seperat informationsblad, som
De kan bestille hos Deres lokale Danfoss-forhandler.
IC.PD.P30.I1.01 - 520B1913 7

Datablad Temperaturfølere, type MBT 5250, 5260 og 5252
8 IC.PD.P30.I1.01 - 520B1913
® Danfoss A/S 08-2004 IC-ht

11.3.8 Zander & Ingeström Driftsinstruktion
Udvalgte sider fra Zander & Ingeström Driftsinstruktion, fuld version findes på vedlagte CD-ROM.

11.4 Skærmbillede fra SRO d. 20/3-2013. (elektrokedel)

11.5 PI-diagram med varmeveksler og buffertank på varmeværket

Skoleversion
KEDEL
TT
05
TC
05
AFFALDSFORBRÆNDING
P1
V1
TC
02
TC
TT
01
TT
01 02 P2
PI-diagram FJV-net
Projekttitel:
VARMEVEKSLER
FJV
KRAFTVARMEVÆRK
RØGGAS
VEKSLER
FT
01
VARMEVEKSLER
KØL KØLETÅRN
TT
03
TC
03
P4 P5
P3
ELEKTROKEDEL 1
TT
04
TC
04
OLIEFYERT
KEDEL 1
-SPÆDEVAND
TT
07
P6 P7
TT
11
PC
01
PT
01
OLIEFYERT
KEDEL 2
PC
02
PT
02
VARMEVÆRK
TT
08
ELEKTRO
KEDEL 2
OLIEFYERT
KEDEL 3
TT
06
TT
10
FT
02
KAMSTRUP
MC602
TT
09
Firmanavn: Nukissiorfiit
By: Qaqortoq
VARMEFÆLDE
VARMEVEKSLER
EL-KEDEL
P8 BUFFERTANK
EKSPANSIONS
BEHOLDER
Tegnings nr.: 1
Side: 1

11.6 E-mailinterviev
- Teamleder Gert Kjær
- Marketingchef ved Zander & Ingeström Bertil Edman 1. korrespondance
- Marketingchef ved Zander & Ingeström Bertil Edman 2. korrespondance

11.6.1 Teamleder Gert Kjær

22/05/13 Gmail - Driftsforhold i fjernvarmenettet.
Driftsforhold i fjernvarmenettet.
4 meddelelser
Christian Lykke Nielsen
Christian Lykke Nielsen 21. maj 2013 13.44
Til: Gert Kjaer
Hej Gert Kjær.
I forbindelse med optimeringsprojektet af fjernvarmenettet vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål.
1) Først kan du kort beskrive din stilling og funktion hos Nukissiorfiit?
2) Hvilken sætpunktsindstilling bruges typisk til elektrokedlen på varmeværket og hvorfor?
3) Hvilken trintidsindstilling bruges typisk af ovennævnte kedel og hvorfor?
4) Er der behov for opspædning af fjernvarmevand, evt. på grund af utætheder i systemet? Hvis ja, hvor og
ca. hvor ofte foretages dette?
5) Hvilken temperaturindstilling bruges typisk til de oliefyrede kedler?
6) Hvordan vil du beskrive driften af elektrokedlen på kraftvarmeværket?
Gert Kjaer 21. maj 2013 15.11
Til: Christian Lykke Nielsen
Hej Christian
Hermed svar på nedenstående spørgsmål:
1. Min titel er Teamleder Produktion og mit ansvarsområde er produktion af el, vand
og varme samt distribution af vand og varme.
2. Sætpunktet på elektrokedelen er 94 grader og det skyldes at føleren er lidt
uhensigtsmæssigt placeret så der er en offset i forhold til den reelle temperatur vi
ønsker i fremløb for fjernvarmen. Ønsket fremløbstemperatur er 85 grader.
3. Trinindstilling af elektrokedlen bestemmes af vores Scadastyring på
kraftvarmeværket. Dvs. at trin på elektrokedlen bestemmes af et lille logikprogram
der løbende beregner hvor meget effekt der er til rådighed når Narsaq og Qaqortoqs
behov for el til lys og kraft er opfyldt. Åresagen til at vi benytter den måde at styre
effekten på er at vi på den måde får den bedste virkningsgrad af turbinerne i
vandkraften når vi kan ligge i bedste effektområde så meget af tide som muligt.
4. Vi har desværre en del smålækager i vores fjernvarmeledningsnet og det betyder
at vi løbende skal spæde op på fjernvarmevandet. For tiden har vi ca 8 små huller
der tilsammen betyder at vi påfylder 1,5-2 M3 i døgnet. Dette er ret meget vand når
man ved at den samlede vandmængde i ledningsnettet er på 100 M3.
5. 85 grader om vinteren og 82 grader om sommeren. Årsagen til den lavere
indstilling om sommeren er at vi på den måde kan give elektrokedlen mere tid til at
reagere inden oliekedlerne opstarter. Vi har overvejet at sænke
fremløbstemperaturen yderligere og derved opnå mindre ledningstab men vores
erfaringer er at vi p.g.a. meget dårlige undercentraler ved kunderne ikke kan få en
tilfredsstillende leverance hos dem.
https://mail.google.com/mail/ca/u/0/?ui=2&ik=2b626e7533&view=pt&search=inbox&th=13ec6e738663fd08 1/3

22/05/13 Gmail - Driftsforhold i fjernvarmenettet.
6. Ved høj last er den ret stabil men når den skal til at regulere især ved mindre
belastninger er den meget ustabil og generer resten af elnettet med de lastændringer
den foretager.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga/Med venlig hilsen
Gert Kjaer
Teamleder
Nukissiorfiit QAQORTOQ
Tlf: 647803/493717
Fra: Christian Lykke Nielsen [mailto:chrlykken@gmail.com]
Sendt: 21. maj 2013 09:44
Til: Gert Kjaer
Emne: Driftsforhold i fjernvarmenettet.
[Citeret tekst er skjult]
Christian Lykke Nielsen 22. maj 2013 09.38
Til: Gert Kjaer
Hej Gert.
Tak for den hurtige respons.
Svar 3: fortæller ikke noget om tidsindstillingen som jeg spurgte til. Det er den tid der går mellem hvert trin
indkobles. Fabriksindstilling er 40 sek, er denne tid ændret?
Svar 6: skal jeg lige være helt sikker på det er den samme kedel vi taler om, det er den der findes på
kraftvarmeværket (elværket) jeg spørger til?
Ellers rigtig gode og brugbare svar du kommer med, tak.
Venlig hilsen Christian.
Den 21. maj 2013 15.11 skrev Gert Kjaer :
[Citeret tekst er skjult]
Gert Kjaer 22. maj 2013 10.40
Til: Christian Lykke Nielsen
Hej Christian
Så havde jeg nok misforstået dig.
Svar 3: Tidsindstillingen er ændret til 60 sekunder.
https://mail.google.com/mail/ca/u/0/?ui=2&ik=2b626e7533&view=pt&search=inbox&th=13ec6e738663fd08 2/3

22/05/13 Gmail - Driftsforhold i fjernvarmenettet.
Svar 6: Elektrokedlen på kraftvarmeværket kører med fast last der manuelt varieres
alt efter hvor meget effekt der er plads i fjernvarmenettet til.
Fra: Christian Lykke Nielsen [mailto:chrlykken@gmail.com]
Sendt: 22. maj 2013 05:39
Til: Gert Kjaer
Emne: Re: Driftsforhold i fjernvarmenettet.
[Citeret tekst er skjult]
https://mail.google.com/mail/ca/u/0/?ui=2&ik=2b626e7533&view=pt&search=inbox&th=13ec6e738663fd08 3/3

11.6.2 Marketingchef ved Zander & Ingeström Bertil Edman 1. korrespondance

11.6.3 Marketingchef ved Zander & Ingeström Bertil Edman 2. korrespondance

11.7 Beregningseksempel fra GEA

GEA Heat Exchangers • (GEA Process Engineering A/S) • Nørskovvej 1b • DK 8660 Skanderborg
Nukissiorfiit
Jacob Nytoft
Postbox 1080
3900 Nuuk
Greenland
Your inquiry: Varmeveksler
Your contact: Jacob Nytoft,
OFFER - No. 3061034129 rev. 0
Our Contact: Lars S. Knudsen,
Tel.: +45 51 27 14 55 / Fax: +45 70 15 22 44,
e-mail: lars.knudsen@gea.com
Dear Sirs,
GEA Heat Exchangers
18.04.2013
We thank you for your inquiry. We would like to make the following offer with express reference to our attached
conditions for the delivery of machines and components for domestic and export sales in their currently valid
version. These conditions can also be viewed under www.gea-phe.com.
Offer value: Please see enclosed
Payment terms: 30 days after date of invoice, net cash.
Terms of pricing: freight & packing invoiced, not unloaded
Delivery time ex works: is approx. 6 weeks after receipt of the technically (eg. drawing approval) and
commercially clarified written order. Subject to prior sales.
Delivery terms: Price CPT- Carriage paid to (acc. to incoterms 2010). Named place of
destination: Sarstedt Germany
Validity: Our offer is valid for 1 month.
As far as our delivery item’s specifications are binding they shall solely be deemed as an ordinary agreement on
quality features. Delivery according to NL01
We hope that our quotation meets your requirements and are looking forward to receiving your order.
Yours faithfully,
GEA Heat Exchangers
GEA Heat Exchangers
Nørskovvej 1b, Dk-8660 Skanderborg, Denmark
Bank Account Danske Bank
VAT: DK10050715
DKK IBAN DK8230004183098098 - SWIFT DABADKKK
EUR IBAN DK9730003345718362 - SWIFT DABADKKK

Offer 3061034129 rev. 0 Customer: Nukissiorfiit
Item Alt Description Qty. Unit Price Total Price
10 0 NT100T V, 46Pl., 1.4401, 0.5, NBR, CDL-10,
S355J2+N
Customer Item: Max flow på kolde side
10 1 NT100T V, 46Pl., 1.4401, 0.5, NBR, CDL-10,
S355J2+N
Customer Item: Nominel
Page 2
1 2.625,00 Euro 2.625,00 Euro
20 0 Insulation NT100T CDL 1 360,00 Euro 360,00 Euro
Commissioning Spare parts (Emergency spare parts)
30 0 flow plate NT100T V 0.5 1.4401 Loc-In NBR
punching 1234
0
5 46,00 Euro 230,00 Euro
40 0 Flow gasket NT100T NBR 10 20,00 Euro 200,00 Euro
Maintenance tool
50 0 Rachet SW 46 ,12-KT.RING 1 100,00 Euro 100,00 Euro
Maintenance tool, Rachet
Insulation

Offer 3061034129 rev. 0 Customer: Nukissiorfiit
Customer: Nukissiorfiit
Quotation-No.: 3061034129 Inquiry-No.: Varmeveksler
Contact: Knudsen Item: 10 Alternative: 0
Customer Item: Max flow på kolde side Date: 27/05/2013
GEA ECOFLEX Plate Heat Exchanger: NT100T CDL-10
Thermal data for 1 unit(s) in parallel and 1 unit(s) in series
hot side cold side
Media: Hot water Cold water
Media group acc. PED 97/23/EC: Group 2 - others Group 2 - others
Heat exchanged: 1200,00 kW
Mass flow: 52103 117880 kg/h
Volume flow: 52,00 120,00 m³/h
Temperature inlet: 99,00 55,00 °C
Temperature outlet: 80,31 63,78 °C
Pressure drop: 0,11 0,49 bar
Velocity gap / connection: 0,59 1,59 1,25 3,50 m/s
Working pressure inlet: 5,00 5,00 barg
Filling volume: 18,63 19,48 l
Wall shear stress: 31 136 Pa
Product properties
Density: 964,85 982,33 kg/m³
Heat capacity: 4210,79 4174,63 J/kgK
Thermal conductivity: 0,67364 0,65274 W/mK
Dyn. viscosity inlet: 0,283 0,502 cP
Dyn. viscosity outlet: 0,353 0,439 cP
Unit Data
Plate Type: NT100T V
Heat transfer area (total / per unit): 11,88 11,88 m²
Number of plates (total / per unit): 46 46
Plate thickness: 0,50 mm
Log. mean temperature difference: 30,44 K
OHTC needed / clean: 3318 4447 W/m²K
Surface margin / Fouling factor: 34,00 % 76 m²K/W E-6
Plate material: AISI316
Gasket material / Gasket type: NBR Glue Free
Internal flow (passes x channels): 1 x 22 1 x 23
No. of frames (par. / ser. / total): 1 1 1
Frame material und surface: S355J2+N painted RAL5002
Tightening bolt material and surface: 8.8 galvanized
The connection types and positions are defined in the attached dimension sheet.
Design temperature: Min.: 0,00 / 0,00 Max.: 125,00 / 125,00 °C
Design pressure: Min.: 0,00 / 0,00 Max.: 10,00 / 10,00 barg
Test pressure: 13,00 / 13,00 barg Design code: PED 97/23/EC AD-2000 Checkfactor 1.3
PED category: Category II, Modul B+D, CE-Sign
Conformity assessment diagram: Medium innocuous and steam pressure at Tdesign> 0.5 barg
Remarks:
Page 3

Offer 3061034129 rev. 0 Customer: Nukissiorfiit
Customer: Nukissiorfiit
Quotation-No.: 3061034129 Inquiry-No.: Varmeveksler
Contact: Knudsen Item: 10 Alternative: 1
Customer Item: Nominel Date: 27/05/2013
GEA ECOFLEX Plate Heat Exchanger: NT100T CDL-10
Thermal data for 1 unit(s) in parallel and 1 unit(s) in series
hot side cold side
Media: Hot water Cold water
Media group acc. PED 97/23/EC: Group 2 - others Group 2 - others
Heat exchanged: 1200,00 kW
Mass flow: 52103 33296 kg/h
Volume flow: 52,00 34,10 m³/h
Temperature inlet: 99,00 55,00 °C
Temperature outlet: 80,31 85,00 °C
Pressure drop: 0,11 0,05 bar
Velocity gap / connection: 0,59 1,59 0,36 0,99 m/s
Working pressure inlet: 5,00 5,00 barg
Filling volume: 18,63 19,48 l
Wall shear stress: 32 13 Pa
Product properties
Density: 964,85 976,55 kg/m³
Heat capacity: 4210,79 4185,28 J/kgK
Thermal conductivity: 0,67364 0,66184 W/mK
Dyn. viscosity inlet: 0,283 0,502 cP
Dyn. viscosity outlet: 0,353 0,330 cP
Unit Data
Plate Type: NT100T V
Heat transfer area (total / per unit): 11,88 11,88 m²
Number of plates (total / per unit): 46 46
Plate thickness: 0,50 mm
Log. mean temperature difference: 19,10 K
OHTC needed / clean: 5289 5410 W/m²K
Surface margin / Fouling factor: 2,29 % 4 m²K/W E-6
Plate material: AISI316
Gasket material / Gasket type: NBR Glue Free
Internal flow (passes x channels): 1 x 22 1 x 23
No. of frames (par. / ser. / total): 1 1 1
Frame material und surface: S355J2+N painted RAL5002
Tightening bolt material and surface: 8.8 galvanized
The connection types and positions are defined in the attached dimension sheet.
Design temperature: Min.: 0,00 / 0,00 Max.: 125,00 / 125,00 °C
Design pressure: Min.: 0,00 / 0,00 Max.: 10,00 / 10,00 barg
Test pressure: 13,00 / 13,00 barg Design code: PED 97/23/EC AD-2000 Checkfactor 1.3
PED category: Category II, Modul B+D, CE-Sign
Conformity assessment diagram: Medium innocuous and steam pressure at Tdesign> 0.5 barg
Remarks:
Page 4

Offer 3061034129 rev. 0 Customer: Nukissiorfiit
Dimension Sheet Plate Heat Exchanger
Customer: Nukissiorfiit
Quotation: 3061034129 Item No.: 10 Alternative No.: 0
Customer item:
Type: NT100T CDL-10 Dimensions of drawing in [mm] 0100-102-Model.tif
n: 545 mm s1: 40,00 mm a-max frame: 189 mm Weight: 453 kg
k: 621 mm s2: 40,00 mm a-max actual: 159 mm Weight oper: 490 kg
l: 465 mm h: 1110 mm
Frame extension: 8 plates 19,09 % Bolt extension : 9 Plates 21,61 %
Pos Size Type Media In Out Add. m
1F DN100 Rubber insert DIN 2633 NBR DN100 Hot water x - - 4 mm
2F DN100 Rubber insert DIN 2633 NBR DN100 Cold water - x - 4 mm
3F DN100 Rubber insert DIN 2633 NBR DN100 Cold water x - - 4 mm
4F DN100 Rubber insert DIN 2633 NBR DN100 Hot water - x - 4 mm
Rubber insert
DIN2633
NBR
PN16
1F;2F;3F;4F
Technical Revisions reserved. Layer thickness in case of painted frames acc. DIN EN ISO 12944-5, frame plate surface
quality acc. DIN EN 10029. The design details are valid for phe manufactured by GEA Ecoflex GmbH/Sarstedt.
Page 5

11.8 Skærmbillede fra SRO d.20/3-2013 (oliekedler)