PDF-format velegnet til udskrivning - Naturstyrelsen

44 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G 2 0 0 1
større både kom der mange fiskearter på
markedet, især sild blev en stor eksportartikel,
og for mange fiskeeksportører blev rammerne
i de gamle pakhuse for små, og man
etablerede sig andre steder på havnen. Samtidig
fjernede man muligheden for at opbevare
levende fisk i bassinet ved at fjerne
slæbesteder og hyttefade. Så var den epoke
forbi, og med det også det slæb det var at
bakse med hyttefade og flåder. Det var en
epoke med liv omkring pakhusene, både charmerende
og helt i pagt med tidens behov.
Jeg har mange minder om mennesker og
miljøer fra disse år, og jeg har på nært hold
fulgt udviklingen på godt og ondt fra 1943 til
1996 som aktiv fiskehandler. Dette indlæg er
skrevet på et lille kontor på 1. sal i et af pakhusene
og vi skriver 2001 – et langt forløb
med store forandringer, som Bindesbøll nok
ikke havde tænkt sig, og som jeg bestemt
heller ikke bryder mig om.
Fra et pulserende liv som centrum for en
stor del af Danmarks fiskeeksport til sommersted
for udskænkning af mad – og ikke
mindst drikke – det er en forandring, der vil
noget. Langs de gamle pakhuse er der anbragt
bænke og borde, der fylder hele kajarealet,
så man dårligt nok kan se Bindesbølls
arkitektoniske mesterværk. Af de 30-40 lejemål,
der fungerer i dag, er der kun to, der
lever op til den gamle målsætning, at anvendelsen
af pakhusene skal være havnerelevant.
Husene er fredet, men det ville være velgørende,
at det ikke blot var mursten, man fredede,
men at man også stillede krav til anvendelsen.