PDF-format velegnet til udskrivning - Naturstyrelsen

24 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G 2 0 0 1
me, som har lyst ned over de dansende Par;
nu lyser de for en Menighed, der synger
“Psalmer til Guds og Lammets Pris”, som
pastor A. Nørfelt beskrev det.
Kirken har plads til ca. 700 mennesker.
Langs kirken, fører en smal, lukket sidegang
op til præsteværelset ved koret. Det er den
gamle keglebane. I restaurationslokalerne blev
der sakristi, menighedslokaler, bolig for præst
og graver. “Hele Bygningen er en stille Prædiken
om Forvandling”. Søndag den 18.marts
1906 indviedes det nye Klokketaarn efter tegning
af professor Martin Nyrop. Men allerede
18. november 1900 var danseetablissementet
Sortedamslund blevet indviet under
det i denne sammenhæng så symbolske navn
“Fredens Kirke”
Som man kan læse i skrifterne fra dengang:
“Det var en betydningsfuld Sejr for
Guds Rige. Dér, hvor der før blev drukket
og danset, skulle der nu snart bedes, synges
og vidnes til Jesu Navns Ære”. Og det er man
fortsat med i Fredens Kirke, medens Mariae
Kirkesal kun kom til at gøre tjeneste som kirke
i 10 år. I 1908 havde man med basis i kirkesalen
samlet penge nok ind til at opføre hhv.
Eliaskirken på Vesterbros torv over for Det
ny Teater og Mariakirken i Istedgade. Senere
fik det gamle hus nyt liv henholdsvis som
frimenighedskirke, som alkoholfri restaurant,
som fotografisk atelier og nu som færingehus.
Men den tidligere syndefulde dansesal
og fromme kirke kan endnu beses i baggården
til Vesterbrogade nr. 17. Som en slags
skiltning forefindes i portens brolægning en
betegnelse, der på fineste måde dækker stedets
dobbelte kvaliteter: “Valhalla”.
Kirkesalens inventar, Skovgaards bebudelsesbillede
og Valdemar Kochs alterbord,
døbefont og prædikestol, kom i øvrigt til at
give liv til et nyt hus. Den kirke, som jeg er
præst ved, Davidskirken i Koldinggade 11 på
Østerbro, er opført i 1910 over det selv samme
inventar, som engang konverterede en
dansebule til en kirke.