Indsatsplan

Indsatsplan
til beskyttelse af grundvandet
2010

Dato:
Sagsnr.: 200900562-6
Natur- og Miljøafdelingen
Middelfart Kommune
Østergade 21
5580 Nørre Aaby
www.middelfart.dk
UDKAST til
Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet, Middelfart 2010.
Med nærværende Indsatsplan ophæves Indsatsplanen for grundvand, Middelfart
2006 – 2010.
Forord
Byrådet i Middelfart har den 6. april 2010 vedtaget, at udsende indsatsplanen for
grundvandsbeskyttelse i Middelfart i offentlig høring. Der er tale om en revision af den plan,
som Fyns Amtsråd vedtog 6. marts 2006. Planen dækker den østlige del af Middelfart by og
området umiddelbart øst for byen.
Gennem tiden har der været store udfordringer for drikkevandsforsyningen i
Middelfartområdet. Sidst i 1970erne gav tørre år anledning til saltvandsindtrængning i boringer
ved Strib, og 1980ernes store vandforbrug satte spørgsmålstegn ved, om det var muligt at
indvinde grundvand nok til at dække behovet. Derudover begyndte der at vise sig problemer
med vandkvaliteten i form at forhøjet indhold af nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer.
Imidlertid skete der op gennem 1990erne et betydeligt fald i vandforbruget, og dette lettede
presset på grundvandsforekomsterne.
Den seneste kortlægning viser, at der kan indvindes tilstrækkeligt grundvand af god kvalitet til
sikring af Middelfarts drikkevandsforsyning. I området mellem Staurby og Røjle ligger en indtil
videre uudnyttet grundvandsforekomst. Sammen med vandledningen under Lillebælt er der
således tilstrækkelig forsyningskapacitet omkring Middelfart by og området øst herfor.
Imidlertid er den naturlige beskyttelse af grundvandet flere steder dårlig, og der er behov for
at gøre en indsats for at bevare en god drikkevandskvalitet. I vandværkernes
indvindingsområder er der behov for en ændring i håndteringen af gødning og pesticider, som
anvendes på disse arealer.
Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Middelfart er udført af Middelfart Kommune i
samarbejde med vandværkerne og landbrugsorganisationerne.
1. Resumé
Telefon +45 8888 5500
Direkte +45 8888 4836
Fax +45 8888 5501
Rikke.Clausen@middelfart.dk
Indsatsområde Middelfart har et areal på i alt 34,6 km 2 og omfatter oplandet til Strib,
Staurbyskov, Svenstrup, Vejlby Fed og Skrillinge-Russelbæk vandværker. De fem vandværker
har en samlet indvinding på godt 1,25 mio m 3 om året (2008). Forsyningsselskabet TRE-FOR
Vand, der ejer Staurbyskov og Svenstrup vandværker er, med en indvinding på godt 880.000
m 3 , den største indvinder i området.
Den naturlige beskyttelse af grundvandsforekomsterne i indsatsområdet er begrænset. Dårligst
er den i området omkring Staurbyskov vandværk, hvor der helt mangler beskyttende lerlag

over grundvandet. Forurening fra jordoverfladen har derfor let ved at trænge ned i
grundvandet, der flere steder er forurenet med nitrat og pesticider.
I indsatsområdet findes der i alt 16 forurenede grunde, der vurderes at udgøre en mulig
trussel mod grundvandet.
Kortlægningen har vist, at der er tilstrækkeligt grundvand i indsatsområdet til at dække
behovet for drikkevand. Forsyningssikkerheden er tilfredsstillende, efter etableringen af en
vandledning under Lillebælt med forsyningsledninger fra TRE-FOR Vand til de øvrige
vandværker. Størstedelen af drikkevandet bliver dog fortsat indvundet fra de fynske
kildepladser. Bevaring af disse kildepladser kræver, at der gøres en indsats for at beskytte
grundvandet. De væsentligste tiltag til denne beskyttelse er:
1) Udpegning af indsatsområder for nitrat på 7,4 km 2 svarende til 22 % af det kortlagte
område. Her må nitratudvaskningen ikke øges, og der skal gøres en aktiv indsats for at
nedbringe udvaskningen. I den første planperiode 2006-2010 blev det undersøgt, om
der var mulighed for statslig skovrejsning. Der var ikke støtte fra lodsejerne til
skovrejsning. Middelfart Kommune stiller vilkår til husdyrbrug om ændret
gødskningspraksis (miljøgodkendelser).
2) Udpegning af indsatsområde for pesticider på 1,19 km 2 af det kortlagte areal svarende
til 3,5 % af det kortlagte område. Her er grundvandet meget sårbart overfor
pesticidforurening. Her skal vandværkerne søge at indgå aftaler med jordejerne om
pesticidfri drift.
3) Prioritering af oprydningen på de forurenede grunde i indsatsområdet. Formålet med
prioriteringen er at minimere risikoen for forurening af de vigtigste kildepladser i
indsatsområdet. Denne prioritering er sat i gang i den første planperiode 2006-2010, og
16 forurenede grunde er enten under oprydning, undersøgelse, eller endnu ikke
undersøgt.
2. Indledning
I 1998 vedtog Folketinget en ændring af Vandforsyningsloven. Ved ændringen fik de
daværende amter til opgave at kortlægge grundvandet og udarbejde indsatsplaner for
grundvandsbeskyttelse i indsatsområderne. Kortlægningen ligger nu i Statens Miljøcentre,
mens en ny bekendtgørelse i 2006 overdrog udarbejdelsen af indsatsplanerne til kommunerne.
Hvad er en indsatsplan?
En indsatsplan har til formål at sikre grundvandet mod alle forureningskilder. Den beskriver,
hvad der konkret skal gøres for at beskytte grundvandet og dermed sikre forsyningen af rent
drikkevand. Et vigtigt element i indsatsplanen er endvidere et overvågningsprogram, der skal
kontrollere, at forureningen af grundvandet holdes under det målsatte niveau. Overvågningen
danner grundlag for at vurdere, om den vedtagne indsats er tilstrækkelig. Indsatsplanen tages
op til vurdering hvert 4 år.
Før udarbejdelsen af den første indsatsplan (2006-2010), blev der foretaget en kortlægning af
grundvandet. Resultatet af kortlægningen dokumenterer grundvandsmagasinernes kvalitet og
udbredelse, den naturlige beskyttelse af grundvandet og forureningskilderne. Kortlægningen er
fortsat grundlag for de konkrete tiltag i nærværende reviderede indsatsplan. I 2013 foretages
en vurdering af, om der er baggrund for en revidering af nærværende plan.
Indsatsområde Middelfart
I regionplanen, der nu er ophævet til Landsplandirektiv, blev der foretaget en prioritering af
indsatsområderne. Indsatsområde Middelfart er udpeget som et indsatsområde med højeste
prioritet. Dels er grundvandsressourcerne ved Middelfart begrænsede i forhold til
2

vandværkernes behov, og dels er grundvandet flere steder forurenet af pesticider, nitrat og
truet af forurening fra forurenede grunde.
Figur 2.1 Afgrænsning af indsatsområdet og placering af vandværkerne.
Den tekniske arbejdsgruppe
I forbindelse med udarbejdelsen af den reviderede indsatsplan har der været nedsat en
teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra vandværkerne,
landbrugsorganisationerne og Middelfart Kommune.
Læsevejledning
3

Indsatsplanen er bygget op, så det vigtigste kommer først. Handlingsplanen præsenteres i
kapitel 3. Her kan man læse, hvordan grundvandsressourcerne i området skal udnyttes og
hvilke tiltag, der skal gennemføres for at beskytte grundvandet.
I kapitel 4 præsenteres en opsummering af grundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen.
Her beskrives vandindvindingen i området, geologien, grundvandet, arealanvendelsen og
forureningskilderne. Afslutningsvis beskrives områderne, der er sårbare overfor forurening.
For en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for handlingsplanen henvises til litteraturlisten
i bilag 3.
En oversigt over tiltagene i handlingsplanen fremgår af bilag 1 og kan læses uafhængigt af den
øvrige indsatsplan. Det fremgår af oversigten, hvem der er ansvarlig for at gennemføre
tiltagene og tidsplanen herfor.
3. Handlingsplan med oversigt over indsatser
Status for indsatser
Indsatsplanen 2006-2010 fremlagde en handlingsplan for indsatserne med dertil hørende
tidsplan for gennemførelsen af disse.
Nedenfor præsenteres handlingsplanen for den fremtidige vandindvinding og
grundvandsbeskyttelse i Indsatsområde Middelfart. Handlingsplanen tager udgangspunkt i, at
kortlægningen viser, at der er tilstrækkeligt med grundvand i indsatsområdet til at dække
Middelfart Kommunes behov for drikkevand.
Status for indsatser i handlingsplanen
Fokusområde Indsats Status 2010
Tilpasning af vandindvinding Udnyttelse af kildeplads øst Ingen værker ønsker at
for Staurby.
udnytte kildepladsen.
TRE-FOR Vand overvejer ny
kildeplads uden for
indsatsområdet.
Nitrat Indsatsområde med hensyn Det er indtil videre ikke
til nitrat. Skovrejsning i muligt at rejse skov i området
oplandet til Staurbyskov, pga. manglende
Strib og Vejlby Fed
vandværker.
lodsejertilslutning.
Lodsejeraftaler
Miljøgodkendelser af
husdyrbrug.
Pesticider Intensiveret tilsyn med
planteavlsbrug.
Lodsejeraftaler
Vandværker ønsker ikke at
indgå dyrkningsaftaler.
Der stilles vilkår om
nitratudvaskningen i
Miljøgodkendelser af
husdyrbrug.
Tilsyn på planteavlsbrug
hører under
Plantedirektoratet.
TRE-FOR Vand planlægger
aftaler med lodsejere på
sårbare arealer med stor
infiltration.
Kampagne med fokus på Pjece udarbejdet og planlagt
privates brug af pesticider. udsendt til biblioteker.
Forurenede grunde Undersøgelse og oprensning En grund er under
4

af i alt 16 forurenede grunde
– heraf 8 med høj prioritet
Spildevand Ingen tiltag
Gamle brønde og boringer Sløjfningskampagne vedr.
ubenyttede brønde og
boringer. Skærpede krav til
anvendelse af private brønde
og boringer på ejendomme,
der er tilsluttet
vandværkerne.
Overvågning 6 af det tidligere Fyns Amts
undersøgelsesboringer er
overtaget af vandværkerne
Tabel 3.1 Oversigt over indsatser.
Tilpasning af
boringskontrollen på
Staurbyskov og Strib
vandværker på baggrund af
pesticidanvendelsen i
beskyttelseszonerne.
revurdering; tre grunde er
undersøgt og 12 grunde er
endnu ikke undersøgt.
Miljø- og Forsyningsudvalget
har vedtaget retningslinjer for
anvendelse af private brønde
og boringer.
TRE-FOR Vand har overtaget
5 af overvågningsboringerne,
mens Vejlby Fed Vandværk
har overtaget 1 boring i
sommeren 2009.
Boringskontrollen indeholder
analyser for pesticider, der
anvendes i oplandet, og som
det er muligt at analysere.
Forsyningssikkerheden på vandværkerne er forbedret væsentligt med etableringen af
vandledningen under Lillebælt og forsyningsledninger fra TRE-FOR Vand til de øvrige
vandværker. Efter etableringen af vandledningen under Lillebælt medfører trykforskellen
mellem ledningsnettet i Jylland og på Fyn en årlig import af drikkevand på op til 300.000 m³,
hvilket svarer til ca. 23 % af indvindingen på vandværkerne i indsatsområdet. Dette har
mindsket presset på TRE-FOR Vands kildepladser ved Svenstrup og Staurbyskov. Efter
etableringen af vandledningen under Lillebælt er det dog fortsat målet at indvinde størstedelen
af drikkevandet lokalt (Middelfart Kommune, 2005).
Vandledningen åbner dog på længere sigt mulighed for import af op til 1 mio. m³ drikkevand
om året i perioder, hvor forurening eller tekniske problemer gør det nødvendigt. Det vil dog
kræve en udbygning af ledningsnettet i Jylland. Kortlægningen viser dog, at bevaring af
kildepladserne i indsatsområdet kræver, at der gøres en aktiv indsats for at beskytte
grundvandet. Hvad denne indsats omfatter, er sammenfattet i ovenstående tabel.
Indsatsen er beskrevet udførligt i nedenstående afsnit.
3.1 Tilpasning af vandindvindingen
Med henblik på at sikre forsyningen af rent drikkevand har der været behov for en gradvis
tilpasning af vandindvindingen i indsatsområdet. Således undersøger TRE-FOR Vand, der ejer
Staurbyskov og Svenstrup vandværker muligheden for at etablere ny kildeplads øst for
Svenstrup Vandværk uden for Indsatsområdet. Der er tale om mulig indvinding fra den
”begravede dal”, der løber ind i indsatsområdet ved Kauslunde. Strib Vandværk har undersøgt
muligheden for at anvende den grundvandsforekomst inden for indsatsområdet, som
kortlægningen afslørede. Forekomsten ligger i et område med få forureningskilder og en
forholdsvis god naturlig beskyttelse mod nitrat (jf.figur 3.1). Grundvandsforekomsten findes i
det samme magasin som vandværkerne i indsatsområdet indvinder fra i dag, men området
nordøst for Staurby er uudnyttet. Her er der således mulighed for at etablere en ny kildeplads.
Det er uvist hvor meget grundvand, der kan indvindes. Modelberegninger viser, at der kan
5

indvindes mere end 250.000 m 3 om året. Et højt mangan- og jernindhold har dog betydet, at
ingen vandværker er interesserede i at anvende kildepladsen.
Skrillinge-Russelbæk Vandværk
Der er stor risiko for, at vandkvaliteten på Skrillinge-Russelbæk Vandværk forværres på
længere sigt, da der findes mange forureningskilder tæt på vandværket. Der er kendskab til 23
forurenede grunde, der udgør en trussel mod grundvandet, indenfor oplandet til vandværket.
Dertil kommer de talrige diffuse forureningskilder, der findes i byområder. Det fremgår af
retningslinje 7.2.14 i Regionplan 2005, at nye boringer til almen vandforsyning så vidt muligt
skal placeres opstrøms byområder og andre forureningskilder, så boringerne ikke udsættes for
forureningsrisiko. Der er dog indtil videre ikke påvist forurening i vandværkets boringer, men
pga. af forureningstruslen fra byen vurderes vandværket på længere sigt at være nødsaget til
at finde en ny kildeplads udenfor byen. Den eneste alternative indvindingsmulighed findes i
området nordøst for Staurby. Vandværket har givet udtryk for, at det ikke ønsker at deltage i
en udnyttelse af evt. ny indvindingsboring ved Staurby. Værket har en TRE-FORnødvandsforsyning,
som vil komme i brug, såfremt værket bliver ramt af en forurening.
Skrillinge-Russelbæk Vandværk Foto: Troels Bjerre
Staurbyskov Vandværk
Der er ikke behov for en tilpasning af vandindvindingen. Vandværkets kildeplads er godt
placeret, hvor den ligger i dag. Endvidere er der intet der tyder på, at der er risiko for
saltvandsindtrængning ved den nuværende indvindingsmængde. Tværtimod tyder
modelberegninger på, at hele vandværkets indvindingstilladelse på 750.000 m³ om året kan
udnyttes uden risiko for saltvandsindtrængning.
Afværgepumpningen på den nordlige del af kildepladsen forventes at kunne nedtrappes i takt
med, at BAM-forureningen klinger af, hvorved afværgeboringerne kan tages i produktion igen,
eller fortsætte som overvågningsboringer. I perioden 2005 til 2009 (begge inklusive) er der
dog ikke sket nogen nævneværdig ændring i afværgeboringernes indhold af BAM og
Hexazinon.
6

Strib Vandværk
Der vil sandsynligvis på længere sigt være behov for en tilpasning af vandindvindingen.
Årsagen er, at indvindingsmulighederne øst for Strib er meget ugunstige.
Grundvandsforekomsterne er således meget sårbare overfor forurening og dårligt ydende.
Der kan derfor inden længe blive behov for nye indvindingsboringer eller en ny kildeplads, hvis
vandværket fortsat vil være selvforsynende. Den eneste alternative indvindingsmulighed findes
i området nordøst for Staurby. Det er således også denne kildeplads Strib Vandværk, som det
eneste inden for indsatsområdet, har været interesseret i at undersøge. Det vil endvidere være
perspektivløst at genåbne den gamle kildeplads ved vandværket syd for Strib, da kildepladsen
ligger nedstrøms forureningskilderne i Strib og endvidere er meget udsat for
saltvandsindtrængning.
Alternativt kan vandværket forsynes fra TRE-FOR Vand. Via rørledningen under Lillebælt kan
TRE-FOR Vand levere de nødvendige 200.000 m³ om året til Strib Vandværk uden at øge
indvindingen på Staurbyskov og Svenstrup Vandværk.
Strib Vandværk Foto: Troels Bjerre
Svenstrup Vandværk
På længere sigt vil oplandet til vandværket blive mere og mere præget af bymæssig
bebyggelse. Der vil derfor til stadighed være behov for nøje at tilpasse indvindingsstrategien i
forhold til forureningstruslerne i området ligesom det sker i dag ved Rebbelsgrave Losseplads.
TRE-FOR Vand undersøger 2009/2010 mulighederne for ny indvinding øst for Svenstrup i ”den
begravede dal”.
Vejlby Fed Vandværk
Vandværkets kildeplads er godt placeret, hvor den ligger i dag. Når der på længere sigt bliver
behov for nye indvindingsboringer, kan de dog med fordel etableres øst for vandværket, hvor
den naturlige beskyttelse af grundvandet er bedre.
7

Figur 3.1 OSD med angivelse af indvindingsoplande, boringer samt mulig kildeplads.
3.2 Område med Særlig Drikkevandskvalitet – OSD – revideret
Under kortlægningen af indsatsområdet i 2001-2004 blev kendskabet til
grundvandsmagasinernes beliggenhed, naturlig beskyttelse og strømningsforhold, samt de
tilstedeværende forureningskilder forbedret. Efterfølgende kunne indsatsområdets udstrækning
og dermed udstrækningen af OSD revideres.
Ved revisionen blev den sydøstlige grænse af OSD flyttet knap 1 km mod nord, da der ikke
findes betydende grundvandsforekomster i dette område. Status for det berørte områder blev
ændret til et Område med Drikkevandsinteresser (OD).
Nordøst for Kauslunde blev OSD udvidet med henblik på at omfatte de fjerneste dele af
oplandet til Svenstrup Vandværk.
8

Øst for Vejlby blev udbredelsen af OSD reduceret, da kortlægningen viste, at grundvandet
strømmer mod øst i retning af Båring Vig. Der er ingen betydende grundvandsmagasiner i
området på nær en tynd udløber af Middelfartmagasinet. Det berørte område ændrede status
til OD.
Endelig flyttedes den vestlige grænse af OSD op til én km i østlig retning mod bygrænsen af
Middelfart. Det berørte område ændrede status til OD. Baggrunden var, at der i området findes
i alt 36 forurenede grunde, der er en trussel mod grundvandet. Endvidere ligger området
nedstrøms i forhold til de vigtigste grundvandsforekomster og kildepladser ved Middelfart.
Ændringen medførte en nedprioritering af oprydningsindsatsen på de 36 forurenede grunde i
området. Skrillinge-Russelbæk Vandværk indvinder i størrelsesordenen 35.000 m³ vand om
året i dette område. Indvindingen udgør knap 3 % af den samlede indvinding i Middelfart
Kommune. I dag er kvaliteten af det oppumpede vand god. Men det er meget sandsynligt, at
vandkvaliteten med tiden vil blive påvirket af de i alt 23 forurenede grunde, der findes indenfor
oplandet til vandværket. Da hele vandværkets opland endvidere er bebygget, er der også stor
risiko for, at det med tiden vil have en afsmittende effekt på vandkvaliteten. Vandværket
vurderes derfor på længere sigt at være nødsaget til at finde en ny kildeplads
udenfor bygrænsen eller blive forsynet fra TRE-FOR Vand.
3.3 Nitrat
Det fremgår af kortlægningen, at grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat i store dele
af indsatsområdet. Derfor er der udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat i de
nitratsårbare områder (jf. figur 3.2). Her må den nuværende nitratbelastning ikke øges, og der
skal gennemføres beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at nedbringe
nitratudvaskningen.
Indsatsområderne med hensyn til nitrat har et areal på i alt 7,35 km². Det er en væsentlig
reduktion i forhold til de 12,9 km², der var udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder i
Regionplan 2005. Der er foretaget en opdeling af indsatsområderne med hensyn til nitrat i
områder med 1. og 2. prioritet med et areal på henholdsvis 2,23 og 5,12 km².
Indsatsområderne med 1. prioritet er koncentreret i området umiddelbart øst for Staurbyskov.
Baggrunden herfor er beliggenheden tæt på Staurbyskov Vandværk og en meget høj grad af
sårbarhed overfor nitrat. For indsatsområderne med 1. prioritet skulle der gøres en indsats for
at nedbringe nitratudvaskningen i perioden 2008 – 2009. For områder med prioritet 2 skulle
der ske en indsats i 2010- 2015. På kortet (figur 3.2) er der ikke skelnet mellem første og
anden prioritet. I miljøgodkendelser af husdyrbrug indskriver og håndhæver Middelfart
Kommune, at udvaskning fra markernes rodzone i disse områder ikke må overstige
udvaskningen fra planteavlsbrug.
9

Figur 3.2 Indsatsområder med hensyn til nitrat.
Bemærk, at udpegningen af indsatsområder med hensyn til nitrat følger primært matrikel- og
markskel. Enkelte steder er grænserne trukket på tværs af matrikler og markblokke for at
opnå en tilfredsstillende overensstemmelse mellem kortlægningen og udpegningen. Et smalt
bælte fra Svenstrup mod sydøst, der er kortlagt som nitratsårbart er ikke udpeget som
indsatsområde med hensyn til nitrat, da området er lille og endvidere ligger perifert. Et mindre
område sydøst for Kauslunde og øst for Vejlby er ligeledes ikke udpeget med samme
begrundelse.
Indsatsområderne med hensyn til nitrat danner grundlag for udpegningen af de Særligt
Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder), til hvilke jordejere kan søge støtte. Planen for
GRØN VÆKST giver mulighed for at søge støtte til 1) Pleje af græs- og naturarealer, 2)
udyrkede arealer og 3) Ekstensivt landbrug. Alternativt kan vandværkerne indgå
10

dyrkningsaftaler direkte med de berørte landmænd. Dyrkningsaftalerne kan finansieres via
vandprisen. I stedet for dyrkningsaftaler med landbruget, kan skovrejsning komme på tale.
Ved skovrejsning reduceres nitratudvaskningen markant og dermed sikres en god
grundvandskvalitet i de nitratsårbare områder. Store dele af indsatsområdet er i Regionplan
2005 udpeget som skovrejsningsområde, hvor der er mulighed for at søge støtte til privat
skovrejsning. Middelfart er endvidere udpeget som et indsatsområde for statslig skovrejsning
(Skov- og Naturstyrelsen, 2003a). Det betyder, at staten er villig til at rejse skov ved
Middelfart, hvis der lokalt er vilje til medfinansiering. Statslig skovrejsning gennemføres ad
frivillighedens vej og har en tidshorisont på op til 30 år.
Figur 3.3 Interesseområde for skovrejsning omkring Staurbyskov og Vejlby Feds boringer.
Der har tidligere været drøftelser mellem staten og Middelfart Kommune om skovrejsning i
skovrejsningsområdet, der er udpeget i Regionplan 2005. Drøftelserne gav intet resultat.
På baggrund af kortlægningen er det muligt at afgrænse interesseområdet for statslig skov-
rejsning mere præcist i forhold til vandindvindingsinteresserne i området (jf. figur 3.3).
Før og under udarbejdelsen af Indsatsplanen 2006-2010 har Staten interviewet lodsejere i
området, men der har ikke været basis for etablering af skov inden for indsatsområdet.
Kortlægningen viser således, at grundvandet er særligt sårbart overfor nitrat i store dele af
oplandet til Staurbyskov Vandværk. Samtidig viser kortlægningen, at en stor del af
grundvandsressourcerne i indsatsområdet findes netop her, og at dette område derfor spiller
en helt central rolle i indsatsplanen.
Interesseområdet for skovrejsning har et areal på i alt 4,19 km². Der er indtil videre ikke
indgået aftaler om skovrejsning mellem vandværker og lodsejere i oplandet til værkerne.
11

Indgås der en aftale om statslig skovrejsning, vil der blive tale om løvskov, der vil blive drevet
ekstensivt med stor vægt på de rekreative værdier. Endvidere vil skoven blive drevet uden
brug af pesticider i henhold til retningslinjerne for god statslig skovrejsning (Skov og
Naturstyrelsen, 2003b).
Ifølge Indsatsplanen fra 2006 skal der ikke gøres en indsats for at indgå aftaler med
landbruget med henblik på at nedbringe nitratudvaskningen til grundvandet, før det er afklaret
om der er mulighed for statslig skovrejsning i oplandet til Staurbyskov Vandværk.
Selvom der indtil videre ikke er indgået aftaler om skovrejsning, er der imidlertid heller ikke
indgået dyrkningsaftaler mellem vandværker og jordejere i området.
3.4 Pesticider
Tilsyn
Middelfart Kommune fører tilsyn med jordbrugsvirksomheder. Der føres tilsyn med store
husdyrbrug hvert 2.-3. år. På mindre husdyrbrug føres tilsyn hvert 5. år. Tilsynet omfatter
blandt andet oplag og håndtering af pesticider.
Ved tilsynene er der tidligere indhentet oplysninger om vaske- og fyldepladser. Middelfart
Kommune vurderer, om der i henhold til Miljøbeskyttelsesloven er behov for at stille krav til
indretningen af vaske- og fyldepladser for at undgå forurening af grundvandet. Imidlertid er
denne del af tilsyn med landbrugsvirksomheder overgået til Plantedirektoratet, ifølge
Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af
plantebeskyttelsesmidler, nr. 268 af 31. marts 2009.
På planteavlsbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager er frekvensen betydeligt lavere,
og der er endnu ikke fastsat en konkret hyppighed. Da disse typer af virksomhed kan oplagre
og håndtere pesticider, er det dog Middelfart Kommunes vurdering, at tilsynet med
virksomhederne skal intensiveres.
TRE-FOR Vand har givet udtryk for, at der generelt ønskes et mere grundvandsrelateret tilsyn
med landbruget, der sigter mod indsamling af detailoplysninger omkring driftsforhold med
fokus på nitrat og pesticider. Hvad angår vaskepladser må dette tilsyn således udføres af
Plantedirektoratet.
Indsatsområde for pesticider
Det fremgår af Regionplan 2005, at det kan være relevant at udpege indsatsområde for
pesticider tæt på indvindingsboringer, hvis grundvandsforekomsterne ligger tæt på
jordoverfladen, grundvandsdannelsen er stor, og grundvandet er ungt.
Disse forhold gør sig gældende i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og
Staurbyskov Vandværk. Her er der endvidere påvist en udbredt pesticidforurening af
grundvandet (jf. afsnit 4.4). Med henblik på at undgå pesticidforurening af grundvandet
fremover skal Strib og Staurbyskov Vandværk søge at indgå aftaler med lodsejere om
pesticidfri dyrkning af jorden i indsatsområdet for pesticider omkring indvindingsboringerne.
Aftalerne kan finansieres via vandprisen. Sådanne aftaler er indtil videre ikke indgået mellem
vandværkerne og lodsejere.
Afgrænsningen af indsatsområdet for pesticider fremgår af figur 3.4. Omkring Strib Vandværks
kildeplads dækker indsatsområdet for pesticider et areal på 40 hektar, og omkring
Staurbyskov Vandværks kildeplads dækker det 79 hektar.
Bemærk, at der i forbindelse med udpegningen ikke er skelnet mellem forskellige former for
12

arealanvendelse. Der er således både udpeget landbrugsarealer, skov og bebyggede områder,
da kortlægningen viser, at disse former for arealanvendelse alle har bidraget til
pesticidforureningen af grundvandet.
Der er ved udpegningen taget udgangspunkt i de områder, der ligger mindre end 300 meter
fra indvindingsboringerne. Dernæst er der foretaget en justering i forhold til grundvandets
strømningsretning. Ved Strib Vandværk betyder det i praksis, at indsatsområdet for pesticider
er gjort bredere opstrøms og smallere nedstrøms indvindingsboringerne. Den samme justering
i forhold til grundvandets strømningsretning er ikke foretaget omkring indvindingsboringerne
på Staurbyskov Vandværk, da indvindingen er væsentlig større, og vandværkets opland derfor
breder sig forholdsvis langt nedstrøms kildepladsen.
Ved udpegningen er det i videst muligt omfang forsøgt at følge matrikel- og markskel.
Grænsen skal fungere som udgangspunkt for konkrete forhandlinger mellem vandværket og
skovejeren.
13

Figur 3.4 Pesticidfølsomme zoner omkring indvindingsboringer.
Andre tiltag overfor pesticider
Med henblik på at mindske risikoen for pesticidforurening af grundvandet i fremtidige
byområder indenfor oplandene til vandværkerne, har Middelfart Kommune tinglyst deklaration
om forbud mod brug af pesticider på areal omfattet af lokalplan 106. Denne praksis vil dog
ikke fremover finde anvendelse, da By- og Landskabsstyrelsen har vurderet, at privatretlige
servitutter ikke er egnede til at beskytte grundvandet mod forurening. Det må derfor
overvejes, om andre indsatser kan tages i anvendelse.
Der er udarbejdet udkast til pjece om korrekt brug af sprøjtemidler. Det er hensigten, at
pjecen skal ligge på biblioteker i området, samt på kommunens hjemmeside.
3.5 Forurenede grunde
På baggrund af kendskabet til forurenede grunde i indsatsområdet samt resultaterne, der
er opnået ved kortlægningen, er der foretaget en prioritering. Prioriteringen er et udtryk for
rækkefølgen, hvormed de forurenede grunde skal undersøges og evt. oprenses. Ved
prioriteringen er der bl.a. set på følgende forhold: Placeringen i forhold til vandværkernes
oplande, den naturlige beskyttelse af grundvandet og forureningens karakter. Resultatet
fremgår af bilag 2. Bemærk, at prioriteringen kun forholder sig til risikoen for forurening af
grundvandet. Er der risiko for f.eks. indeklimaproblemer som følge af forureningen kan det
give anledning til en ændret prioritering.
Der er foretaget en prioritering af de 16 forurenede grunde, der ligger indenfor den reviderede
afgrænsning af OSD. Det skal pointeres, at prioriteringen alene er sket i forhold til de lokale
interesser. Prioriteringen skal efterfølgende indgå i den regionale prioritering. Det kan derfor
tage lang tid, før alle forurenede grunde i indsatsområdet er undersøgt og opryddet.
3.6 Spildevand
Med den nuværende placering af vandværkernes kildepladser er der ingen konflikt mellem
vandindvindingsinteresserne i indsatsområdet og planerne om forbedret spildevandsrensning i
det åbne land. Etableres der en ny kildeplads i området nordøst for Staurby, vil det heller ikke
give anledning til konflikt, da området er ubeboet og de omkringliggende landsbyer er
kloakeret. Indsatsplanen omfatter derfor ingen indsats overfor spildevand. Området er dels
under kloakering, dels etableres en del minirenseanlæg (se p. 32).
3.7 Gamle brønde og boringer
Det er vigtigt at sløjfe boringer og brønde, der ikke længere anvendes, da de ellers kan virke
som transportvej for forurening fra jordoverfladen til grundvandet. Middelfart Kommune
meddeler påbud om sløjfning af ubenyttede eller overflødige brønde og boringer, til hvilke der
ikke kan opnås indvindingstilladelse til erhvervsmæssigt brug. Eventuelle påbudsvarsler om
sløjfning meddeles i henhold til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde
på land (Miljøministeriet, 2007).
14

Figur 3.5 Placering af indvindingsboringer og seks overvågningsboringer .
3.8 Overvågning
I forbindelse med kortlægningen af indsatsområdet udførte Fyns Amt 9 undersøgelsesboringer.
Placeringen af boringerne fremgår af figur 3.5. Seks af boringerne er overdraget til
vandværkerne med henblik på overvågning af grundvandets kvalitet, da de ligger indenfor
eller på kanten af vandværkernes oplande. Analyseparametrene fremgår af tabel 3.2.
Boringerne skal pejles hvert år.
I bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er der fastsat krav om
overvågning af vandkvaliteten i vandværkernes indvindingsboringer (Miljøministeriet, 2007).
Kommunen har dog mulighed for at stille skærpede krav, såfremt der vurderes at være øget
risiko for forurening af grundvandet. Denne mulighed har Middelfart Kommune tidligere
15

enyttet sig af. Der er således indgået en aftale med Strib Vandværk, hvor der analyseres for
pesticider i alle indvindingsboringer én gang årligt.
Boring Vandværk Analyseparameter Frekvens
analyser/år
Begrundelse
134.1427 Staurbyskov
Klorid 1 Saltvandsindtrængning
Vandværk
fra Lillebælt
134.1428 Staurbyskov Miljøfremmede
½ Forureningsrisiko fra
Vandværk stoffer og pesticider
byområdet.
135.1364 Staurbyskov Nitrat og pesticider 1 Nitratindsatsområder.
Vandværk
Pesticider i grundvand.
135.1365 Svenstrup
Vandværk
Nitrat ½ Nitratindsatsområder.
135.1366 Svenstrup
Vandværk
Nitrat ½ Nitratindsatsområder.
135.1367 Vejlby Fed
Vandværke
Nitrat ½ Nitratindsatsområder.
Tabel 3.2 Analyseparametre og –frekvens for overvågningsboringerne i indsatsområdet.
3.9 Indsatsplanens retsvirkninger
Indsatsplanens retsvirkninger er fastlagt i vandforsyningslovens §§ 13 og 14 om Indsatsplaner
(Bekendtgørelse om indsatsplaner nr. 1430 af 13. 12 2006). Nedenfor beskrives, hvilken
betydning indsatsplanen har for henholdsvis lodsejere, vandværker, og kommuner. Ønskes en
mere præcis og udførlig beskrivelse henvises til vandforsyningsloven.
Lodsejere og andre rettighedshavere
Kommunen eller vandværket kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder
over en ejendom om dyrkningspraksis og andre restriktioner i arealanvendelsen.
Aftaler skal som udgangspunkt indgås frivilligt, og de kan tinglyses på ejendommen. Hvis der
ikke kan indgås aftaler på frivillige vilkår kan kommunen dog ekspropriere råderetten over en
ejendom for at gennemføre en indsatsplan, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 26a.
Vandværker
Hvis et vandværk ønsker at indgå aftale med ejere eller indehavere af andre rettigheder over
en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen, skal vandværket
først orientere kommunen. Kommunen har derefter en frist på to uger til at gøre indsigelse.
Hvis kommunen indgår en sådan aftale om dyrkningspraksis mv., kan vandværket efter en
høring blive pålagt helt eller delvist at betale erstatningsbeløbet i forbindelse med aftalen.
Kommunen
Kommunalbestyrelsens afgørelser må ikke stride mod indsatsplanens retningslinjer.
Kommunens vandforsyningsplan må ikke stride mod indsatsplanen.
Ingen klagemuligheder
Kommunalbestyrelsernes afgørelser om indsatsplaner og aftaler efter §§ 10-17 i
vandforsyningsloven kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Andre lovbestemmelser
For at gennemføre indsatserne i denne plan kan kommunen blandt andet anvende de regler,
der er nævnt nedenfor.
Påbud om ændring af vaske- og fyldepladser i landbruget
Kommunen kan give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende
risiko for væsentlig forurening (Miljøbeskyttelsesloven, § 42).
16

Påbud om sløjfning af ubenyttede brønde og boringer
Kommunen kan give påbud til den enkelte lodsejer om foranstaltninger til beskyttelse af
vandet i et vandindvindingsanlæg mod forurening eller påbud om sløjfning af overflødige
brønde eller boringer (Vandforsyningslovens § 36 og cirkulære nr. 64 af 28.2.1980 om
vandindvinding og vandforsyning, kapitel 3, pkt. 4).
Påbud om spildevandsrensning
Kommunen kan give påbud om spildevandsrensning i medfør af § 8 i
Spildevandsbekendtgørelsen og § 30 i Miljøbeskyttelsesloven.
4. Baggrund for handlingsplan
Indsatsområde Middelfart er beliggende i Middelfart Kommune på Vestfyn. Indsatsområdet,
der dækker et areal på 29,5 km², omfatter oplandet til Skrillinge-Russelbæk, Staurbyskov,
Strib, Svenstrup og Vejlby Fed Vandværk.
Alle vandværkerne indvinder fra forholdsvis dårligt beskyttede grundvandmagasiner, der er
truet af forurening fra flere sider. Med disse trusler for øje er grundvandet i indsatsområdet
blevet kortlagt i perioden fra 2001 til 2004. Formålet med kortlægningen har været at danne
grundlaget for en løsning på de problemer, der er forbundet med at indvinde rent grundvand i
indsatsområdet. I dette kapitel er resultatet af kortlægningen beskrevet.
4.1 Vandindvinding i indsatsområdet
I Indsatsområde Middelfart findes der i alt 5 vandværker. Skrillinge-Russelbæk, Strib og Vejlby
Fed Vandværker er privatejede. Staurbyskov og Svenstrup Vandværk ejes af
forsyningsselskabet TRE-FOR Vand. De 5 vandværker har tilsammen tilladelse til at indvinde
knap 2 mio. m³ pr. år. I 2008 blev der indvundet i alt 1,7 mio. m³. Indvindingen har dog
været væsentlig højere. I starten af firserne blev der således indvundet tæt på det dobbelte.
Tabel 4.1 viser vandværkernes indvindingstilladelse og den indvundne vandmængde i 2008.
Beliggenheden af vandværkerne fremgår af figur 4.1. Her kan man også se beliggenheden af
vandværkernes indvindingsboringer. Der findes i alt 55 enkeltindvindere i Middelfart
Kommune, med tilladelse til at indvinde grundvand med henblik på vanding eller andre
erhvervsmæssige formål. Tilsammen har de tilladelse til at indvinde knap 600.000 m³ pr. år,
men i praksis indvindes væsentligt mindre. Det fremgår af Regionplan 2005, at der er knaphed
på grundvandsressourcerne ved Middelfart, og at der derfor ikke kan tillades nye anlæg med
en indvinding, der overstiger 3.000 m³/år.
Vandværk Indvindingstilladelse (m 3 /år) Indvinding 2008 (m 3 )
Skrillinge-Russelbæk 61.000 35.000
Strib 250.000 210.000
Vejlby Fed 155.000 128.000
Staurbyskov 750.000 410.000
Svenstrup 688.000 471.000
I alt 1.904.000 1.254.000
Tabel 4.1 Indvindingsmængder på vandværkerne i indsatsområdet.
I det følgende er indvindings- og forsyningsforholdene på de 5 vandværker i indsatsområdet
beskrevet i korte træk. Grundvandsforekomsterne, der refereres til, er beskrevet mere
udførligt i afsnit 4.2.
17

Figur 4.1 Udbredelse af magasiner samt placering af vandværker og tilhørende boringer.
Skrillinge-Russelbæk Vandværk
Skrillinge-Russelbæk Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer – henholdsvis 134.177 og
134.469. Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Boringerne er filtersat i
Middelfartmagasinet. Der er ikke påvist forurening i indvindingsboringerne.
Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på op til
120.000 m³. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring 35.000 m³.
Af det seneste tilsyn med vandværket fremgår det, at vandværkets maskinelle- og
bygningsmæssige vedligeholdelsesstand er god.
Vandværkets ledningsnet blev i 2005 koblet sammen med TRE-FOR Vands ledningsnet.
Dermed er forsyningssikkerheden forbedret markant.
18

Strib Vandværk
Strib Vandværk har 3 aktive indvindingsboringer – 126.73, 126.74 og 126.82. Det overvejes at
geninddrage en boring (135.172), der tidligere har været pesticidbelastet. Placeringen af de
producerende boringer fremgår af figur 4.1.
Boring 126.73, 126.74 og 126.82, der ligger ved Røjle Mose øst for Strib, er filtersat i
Røjlemagasinet. Det er vanskeligt at indvinde vand fra Røjlemagasinet. Mange af Strib
Vandværks forsøg på at finde vand i området har derfor været resultatløse.
Boring 135.172 ligger lidt længere vestpå i udkanten af Strib. Boringen er filtersat i
Middelfartmagasinet. Seneste råvandsanalyse viser BAM-indhold lavere end
drikkevandskravet.
Der er også påvist forurening med pesticider (bentazon og mechlorprop) i én af boringerne
ved Røjle Mose. Da boringerne i Røjle Mose er placeret tæt på hinanden, er der stor risiko for,
at forureningen vil spredes til de andre indvindingsboringer.
Strib Vandværk afværgepumper fra en boring ved Røjle Mose (135.1231), hvor grundvandet er
forurenet med mechlorprop. Boringen er filtersat i Røjlemagasinet. Denne boring er blot én af
mange, det har været nødvendigt at tage ud af drift pga. forurening.
Indvindingen på Strib Vandværk toppede i midten af firserne med en årlig oppumpning på
op til 380.000 m³. Dengang blev størstedelen af grundvandet indvundet ved vandværket
umiddelbart syd for Strib. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring
200.000 m³. Der indvindes ikke længere fra boringerne ved vandværket, da de alle er
forurenede med pesticider (BAM). Hele indvindingen finder derfor sted ved Røjle Mose. Her er
vandmængderne begrænsede, og boringerne kan kun lige netop yde den vandmængde, som
vandværket har behov for. Da der også her er fundet pesticider i grundvandet, er der risiko
for, at vandværket ikke kan blive ved med at være selvforsynende.
Vandværkets ledningsnet blev i 2004 sammenkoblet med TRE-FOR Vands ledningsnet. Dermed
er forsyningssikkerheden forbedret markant.
Vejlby Fed Vandværk
Vejlby Fed Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer – henholdsvis 135.154 og 135.1088.
Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1.
Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. Der er ikke påvist forurening i
indvindingsboringerne.
Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på ca. 200.000
m³. Siden da er indvindingen faldet til et niveau omkring 128.000 m³.
Vandværkets ledningsnet blev i 2004 sammenkoblet med TRE-FOR Vands ledningsnet. Dermed
er forsyningssikkerheden forbedret markant.
Staurbyskov Vandværk
Staurbyskov Vandværk har 8 aktive indvindingsboringer – henholdsvis 134.620, 135.327,
135.1078, 135.1112, 135.1118, 135.1138, 135.1232 og 135.1233. Placeringen af boringerne
fremgår af figur 4.1.
Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. I halvdelen af indvindingsboringerne er der
påvist et forhøjet nitratindhold. Endvidere er der påvist forurening med pesticider (BAM) i 6 af
indvindingsboringerne. Indenfor de seneste år er der dog kun registreret overskridelser af
grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter i 2 af boringerne.
For at forhindre, at forureningen med BAM forværres, afværgepumpes der fra 3 boringer
19

(135.315, 135.316 og 135.370) i den nordlige udkant af kildepladsen, hvor forureningen er
værst. Der afværgepumpes endvidere fra en enkelt boring ved vandværket (134.462), hvor
der er påvist forurening af grundvandet med pesticidet hexazinon.
Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på helt op til
1,8 mio. m³. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring 500.000 m³.
Staurbyskov og Svenstrup Vandværk har fælles ledningsnet. For at forbedre forsyningssikker-
heden yderligere, blev der i 2005 etableret en rørledning under Lillebælt. Vandledningen vil på
længere sigt kunne levere op til 1 mio. m³ drikkevand om året fra TRE-FOR Vands kildepladser
i Jylland til forbrugerne på Fyn. Det er dog planen, at der kun skal leveres op til 300.000 m³
om året. Det vil ske helt automatisk, da der er et højere tryk på ledningsnettet i Jylland end på
Fyn. Dermed vil den samlede indvinding på TRE-FOR Vands kildepladser på Fyn falde
tilsvarende.
Svenstrup Vandværk
Svenstrup Vandværk har 7 aktive indvindingsboringer fordelt på 2 kildepladser. Omkring
vandværket i Svenstrup er der således 4 indvindingsboringer – henholdsvis 134.759, 134.766,
135.241 og 135.1074. Denne del af kildepladsen vil fremover blive kaldt for Svenstrup Syd.
Ca. 1,5 km mod nord har vandværket yderligere 3 indvindingsboringer - 135.1205, 135.1206
og 135.1207. Denne del af kildepladsen vil fremover blive kaldt for Svenstrup Nord.
Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Alle boringerne er filtersat i
Middelfartmagasinet.
Svenstrup Nord blev etableret i 1996 for at forhindre en forurening med klorerede
opløsningsmidler fra Rebbelsgrave Losseplads i at strømme ned til vandværket. Der indvindes i
alt 145.000 m³ pr. år ved Svenstrup Nord. Oppumpningen styres nøje for at sikre, at
forureningen ved Rebbelsgrave Losseplads holdes i skak.
Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på omkring
700.000 m³. Siden da er indvindingen faldet til et niveau omkring 470.000 m³.
Import af vand
Allerede i 1972 blev det for første gang overvejet at importere drikkevand fra Jylland via en
rørledning under Lillebælt. Middelfart Kommunale Forsyningsselskaber (MKF) deltog således i
en undersøgelse af vandindvindingsmulighederne i Trekantsområdet med henblik på import af
vand herfra.
Et par varme og tørre år fra 1976 til 1978, hvor et fald i grundvandsspejlet medførte
saltvandsindtrængning ved Strib, satte for alvor skub i tingene. Hændelsen viste, at der var
behov for at skrue ned for pumperne. Da der samtidigt på daværende tidspunkt var udsigt til
et stigende vandforbrug, blev det vurderet, at import af op til 2 mio. m³ vand til Middelfart
Kommune var nødvendigt. Import fra Fredericia Forsyning blev undersøgt og fundet teknisk og
økonomisk fordelagtigt. Denne løsning kunne dog ikke umiddelbart godkendes af Vejle Amt.
Vejle Amt besluttede således i 1980, at der først kunne træffes en afgørelse, når MKF og Fyns
Amt havde undersøgt indvindingsmulighederne på Nordvestfyn.
I første omgang blev indvindingsmulighederne ved Båring Banke undersøgt nærmere. Her
findes en dybtliggende grundvandsforekomst (Magasin 97, jf. afsnit 4.2), der i dag udnyttes
af Blanke-Roerslev Vandværk. Undersøgelsen viste dog, at der ikke var tilstrækkeligt med
grundvand i magasinet til at dække behovet. Fra 1986 udførte MKF dernæst undersøgelser
ved Skåstrup i Bogense Kommune. Undersøgelserne viste, at det var muligt at indvinde 0,7 til
1 mio. m³ vand om året. Det var dog ikke helt tilfredsstillende for MKF. Endvidere blev det
vurderet, at det ville koste 24 mio. kr. at udnytte ressourcen, hvorimod det kun ville koste 11
mio. at importere vandet fra Fredericia Forsyning (1987 priser). MKF opretholdt derfor ønsket
om import af vand fra Fredericia Forsyning. Fyns Amt støttede dette ønske.
20

Et faldende vandforbrug op gennem firserne mindskede presset på grundvandsmagasinerne
ved Middelfart. I 1995 var vandforbruget således faldet markant, og Fyns Amt vurderede nu,
at MKF havde behov for en reservekapacitet på 1 mio. m³ vand om året.
I 1996 gav Vejle Amt tilladelse til eksport af 1 mio. m³ drikkevand til Middelfart. Et par år
senere blev TRE-FOR dannet ved sammenlægning af forsyningsselskaberne i Fredericia,
Middelfart og Vejle.
Op gennem 90’erne fortsatte vandforbruget med at falde. Planerne om etablering af en
rørledning under Lillebælt blev dog ikke skrinlagt af den grund. Tværtimod gjorde den stigende
erkendelse af forureningstruslen fra pesticider og forurenede grunde planerne højaktuelle. Af
samme grund blev etablering af en rørledning under Lillebælt indføjet i Middelfart Kommunes
vandforsyningsplan i 1994 (Middelfart Kommune, 1995).
I starten af det dette årti besluttede Middelfart Kommune at drøfte etablering af
nødforsyningsledninger med vandværkerne på baggrund af nye vejledninger fra
Beredskabsstyrelsen om akutte drikkevandsforureninger og Miljøstyrelsens vejledning
om planlægning af beredskab for vandforsyningen (Miljøstyrelsen, 2002). På baggrund
af drøftelserne ansøgte TRE-FOR Vand om tilladelse til at etablere en vandledning under
Lillebælt, for at opfylde vandforsyningsplanens mål om import af vand fra Jylland og
myndighedernes vejledninger om god forsyningssikkerhed.
I oktober 2004 gav Kystdirektoratet endelig tilladelse til etablering af en vandledning under
Lillebælt. Anlægsarbejdet med etablering af den 1200 m lange vandledning blev etableret i
2005.
4.2 Geologi
Landskabet i indsatsområdet er ligesom den resterende del af Danmark formet af de talrige
gletsjere, der dækkede området i istiderne. Da isen smeltede bort for 14.000 til 15.000 år
siden efterlod den et meget varieret landskab. I den sydlige del af indsatsområdet er
landskabet forholdsvis fladt og ensartet. I den nordlige del af indsatsområdet er landskabet
derimod stærkt kuperet. Den nordøstlige del af indsatsområdet kaldes for Røjle Banke. Røjle
Banke er en såkaldt randmoræne, der ligesom Båring Banke længere mod sydøst blev dannet,
da en gletsjer i den sidste istid skubbede og foldede de underliggende lag. Resultatet er et
bakkeparti, der rejser sig op til 70 meter over havet. Røjle Banke er furet af en lang række
erosionsdale, der præger landskabet omkring Staurbyskov og Strib.
Istiderne formede ikke blot landskabet. De efterlod også store mængder moræneler og
smeltevandssand. Smeltevandssandet blev aflejret på de udstrakte sletter foran isen. Det er
disse aflejringer af smeltevandssand, der i dag indvindes grundvand fra. Under istidslagene
ligger der fed ler, der er aflejret i et hav som dækkede hele om rådet i tertiærtiden for ca. 50
millioner år siden. Denne ler er meget kompakt, og der kan derfor ikke indvindes grundvand
fra den og den udgør den absolutte bund for grundvandsmagasinerne i området.
Tykkelsen af istidslagene er meget varierende. Omkring Røjle Banke er istidslagene mange
steder tynde, usammenhængende eller helt fraværende. I et strøg fra Staurbyskov over
Staurby og Svenstrup til Gamborg Fjord er istidslagene derimod helt op til 100 meter tykke.
Årsagen er en såkaldt ”begravet dal”, der skærer sig ned i de gamle aflejringer af fed ler. Da
den begravede dal under istiderne er blevet fyldt med sand og ler, er den i dag skjult under
nutidens landskab. Den begravede dal spiller en væsentlig rolle i forbindelse med
vandindvindingen i indsatsområdet, da det er her de store sandforekomster er, og derfor også
her de største grundvandsforekomster findes.
Der findes i alt 3 grundvandsmagasiner indenfor indsatsområdet – Middelfartmagasinet,
Røjlemagasinet samt en udløber af et dybtliggende grundvandsmagasin i den sydøstlige del af
indsatsområdet ved Gamborg, (Magasin 97).
21

I det følgende er udbredelsen, tykkelsen og den naturlige beskyttelse af magasinerne
beskrevet.
Figur 4.2 Udbredelsen og tykkelsen af Middelfart og Røjle magasinerne.
Middelfartmagasinet
Middelfartmagasinet er et regionalt grundvandsmagasin på 30 km², der består af
smeltevandssand og -grus. Udbredelsen af Middelfartmagasinet fremgår af figur 4.2, som
viser, at magasinet har en meget varierende tykkelse. Tykkelsen er størst langs den begravede
dal, hvor den typisk svinger mellem 15 og 30 meter. I resten af indsatsområdet er tykkelsen
mere begrænset. Store dele af drikkevandet i Middelfart Kommune indvindes fra
Middelfartmagasinet. Den naturlige beskyttelse af Middelfartmagasinet i form af lerdæklag er
dårlig i store dele af indsatsområdet (jf. figur 4.3). Den dårligste beskyttelse ses omkring
Staurbyskov og Strib, hvor lerdæklagene generelt er mindre end 5 meter tykke eller helt
22

fraværende. Beskyttelsen er noget bedre i den sydlige del af indsatsområdet. Kun lokalt ses
der dog mere end 15 meter ler over grundvandsmagasinet. Det er bl.a. tilfældet omkring
Svenstrup Vandværk, ved Staurby og sydøst for Kauslunde.
Figur 4.3 Lerlagenes tykkelse over grundvandsmagasinerne. 0-5 m lertykkelse er angivet med
meget lys farve, > 30m lertykkelse er angivet med meget mørk farve. Øvrig inddeling: 5-10m,
10-15m og 15-30m. Skravering angiver, at lertykkelsen ikke er kendt.
Røjlemagasinet
Røjlemagasinet er et lokalt grundvandsmagasin på 1 km², der består af smeltevandssand og
morænesand. Udbredelsen af Røjle Magasinet fremgår af figur 4.2, men skal nok tages med et
vist forbehold. Geologien er nemlig meget kompleks i området. Røjle Magasinet er derfor en
samling af tynde mere eller mindre sammenhængende sand og gruslag med en begrænset
23

udbredelse. Af samme grund er det svært at indvinde vand fra magasinet. Alligevel udnytter
Strib Vandværk dette magasin.
Røjle Magasinet er generelt beskyttet af mellem 15 og 30 meter ler. Men da geologien er
kompleks giver det et falsk billede af beskyttelsen, da lerlaget ikke er sammenhængende.
Magasin 97
Magasin 97 er et dybtliggende 12 km² grundvandsmagasin, der består af smeltevandssand og
grus. Udbredelsen af magasinet fremgår ikke af figur 4.2, da størstedelen af magasinet ligger
udenfor indsatsområdet. Der findes dog en udløber af magasinet i den sydøstlige del af
indsatsområdet omkring Gamborg. Herfra strækker magasinet sig mod nordøst til Båring
Banke.
Fyns Amt har tidligere vurderet, at dette grundvandsmagasin er uegnet som alternativ til den
nuværende indvinding ved Middelfart, da vandmængderne er begrænsede. Det vil derfor ikke
blive behandlet yderligere.
4.3 Grundvandet
På baggrund af resultaterne af kortlægningen er der opstillet en såkaldt grundvandsmodel.
Grundvandsmodellen er bl.a. brugt til at beregne grundvandsdannelsen til
grundvandsmagasinerne, grundvandets strømningsretning og oplandene til vandværkerne i
indsatsområdet.
Grundvandsdannelse
Ved Middelfart falder der ca. 800 mm nedbør om året. Størstedelen af nedbøren fordamper
igen, optages af planter eller strømmer væk på jordoverfladen via vandløb. Resten siver ned i
jorden og bliver til grundvand. Grundvandsdannelsen ved Middelfart er i størstedelen af
området på mellem 250 og 300 mm om året. En del af grundvandet strømmer ud i havet via
dræn og vandløb efter kort tid i jorden. Resten siver ned til grundvandsmagasinerne og bliver
til ”drikkevand”.
Den største grundvandsdannelse ses i et strøg fra Staurbyskov til Gamborg Fjord, hvor der
dannes mere end 300 mm grundvand om året. Til gengæld er grundvandsdannelsen lille i Strib
og Middelfart. Det skyldes, at en stor del af nedbøren løber i kloakkerne.
Denne andel er størst på sandjord, hvorimod en del af grundvandet strømmer væk via dræn
på lerjord, hvor vandet har sværere ved at trænge ned. Figuren viser heller ikke, at der
enkelte steder i indsatsområdet slet ikke sker grundvandsdannelse til grundvandsmagasinerne.
Det er tilfældet i Staurby Mose og på Møllemaden, hvor der sker udstrømning af grundvand fra
grundvandsmagasinerne til overfladevand.
Grundvandsspejlet
Beliggenheden af grundvandsspejlet bestemmer grundvandets strømningsretning.
Grundvandet i Middelfartmagasinet strømmer hovedsageligt i vestlige retninger mod Lillebælt
og Gamborg Fjord. Vandene skiller omtrent ved hovedvejen mellem Middelfart og Odense.
Nord for hovedvejen strømmer grundvandet mod Lillebælt og syd for hovedvejen mod
Gamborg Fjord. Undtagelsen er området omkring Vejlby, hvor grundvandet strømmer mod øst
i retning af Båring Vig. Grundvandsspejlet ligger højest omkring Røjle Banke og i et område
nordøst for Kauslunde, hvor det når op til 8 meter over havniveau.
Grundvandet i Røjlemagasinet strømmer også mod vest fra Røjle Banke til Strib, hvor det i
sidste ende havner i Middelfartmagasinet. Det skyldes at der er god hydraulisk kontakt mellem
Røjlemagasinet og Middelfartmagasinet.
Vandværkernes oplande
24

Med grundvandsmodellen er der foretaget en beregning af oplandene til vandværkerne i
indsatsområdet. Oplandene viser, hvor det oppumpede vand på vandværkerne kommer fra.
Resultatet fremgår af figur 4.1 (p. 18). Her ses det, at oplandene strækker sig mod øst i
retning af de områder, hvor grundvandsspejlet ligger højest. Den eneste undtagelse er
Skrillinge-Russelbæk Vandværk, der henter alt grundvandet umiddelbart omkring vandværket.
Der er stor forskel på størrelsen af vandværkernes oplande. Det afspejler primært den store
forskel mellem vandværkernes indvinding. Staurbyskov Vandværk har således det største
opland – et opland der strækker sig helt fra Staurbyskov til Vejlby. Svenstrup Vandværk har
en tilsvarende indvinding, men her er den fordelt på to kildepladser – henholdsvis Svenstrup
Syd og Svenstrup Nord. Der indvindes mest på Svenstrup Syd, hvilket også ses tydeligt på
oplandets størrelse.
Oplandene til Skrillinge-Russelbæk, Strib og Vejlby Fed Vandværk er forholdsvis små pga. den
mere begrænsede indvinding. Bemærk, at hele Vejlby Fed Vandværks indvindingsopland ligger
indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk.
Arealanvendelsen i indsatsområdet er beskrevet nærmere i afsnit 4.5. Her skal blot nævnes, at
størstedelen af oplandet til Staurbyskov, Strib, Svenstrup og Vejlby Fed Vandværk er
landbrugsjord. Derimod er hele oplandet til Skrillinge-Russselbæk Vandværk byområde.
Ved hjælp af grundvandsmodellen er der foretaget en beregning af alderen på det oppumpede
grundvand. Beregningen viser, at grundvandet, der indvindes på Svenstrup Vandværks
kildepladser, er ungt. På Svenstrup Syd er det således typisk 5 til 20 år, når det pumpes op og
på Svenstrup Nord 5 til 10 år. På Skrillinge-Russelbæk Vandværk er grundvandet næsten
ligeså ungt. Her er det således 10 til 20 år gammelt, når det pumpes op.
På Staurbyskov og Vejlby Fed Vandværk er størstedelen af det oppumpede grundvand også 10
til 20 år gammelt, men en mindre del af det oppumpede grundvand er helt op til 200 år
gammelt. Det gamle vand kommer fra de fjerneste dele af oplandet på skråningerne op mod
Røjle Banke.
På Strib Vandværk er størstedelen af det oppumpede grundvand også 10 til 20 år gammelt. En
mindre del af det oppumpede grundvand er dog op til 100 år gammelt.
Grundvandets alder er et udtryk for, hvor lang tid der går inden en indsats med henblik på at
beskytte grundvandet for alvor slår igennem på kvaliteten af grundvandet, der pumpes op.
4.4 Grundvandets kvalitet
Nitrat
Nitrat er et livsnødvendigt næringsstof for planter. Nitrat dannes naturligt i jorden, når døde
plantedele rådner. Ved tilførsel af kunst- og husdyrgødning, kan nitratindholdet i jorden blive
så stort, at planterne ikke optager det hele. Den overskydende nitrat siver med regnen ned til
grundvandet. Er grundvandet dårligt beskyttet mod forurening, bliver nitrat ikke nedbrudt og
forurener derfor grundvandet.
Grundvandsmagasinerne ved Middelfart er dårligt beskyttet mod nitratforurening. Det skyldes,
at der flere steder kun er få meter beskyttende ler over grundvandsmagasinerne. De steder,
hvor de beskyttende lerlag er tynde eller helt mangler, er grundvandet forurenet med nitrat.
Det er i særdeleshed tilfældet i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og
Staurbyskov. Her er der flere steder målt nitratkoncentrationer på mere end 25 mg/l –
umiddelbart øst for Staurbyskov helt op til 85 mg/l. Der er også påvist nitrat i grundvandet i
den østlige del af indsatsområdet omkring Kauslunde og Vejlby. Her er tykkelsen af de
beskyttende lerlag ligeledes begrænset. Der er ikke er påvist nitrat i alle boringer indenfor
områderne, hvor grundvandet er dårligt beskyttet. Men kortlægningen viser, at jordens evne
25

til at nedbryde nitrat er ved at være brugt op, og der er derfor stor risiko for gennembrud af
nitrat indenfor en overskuelig fremtid.
I de områder, hvor grundvandsmagasinerne er beskyttet af mere end 10 meter ler, er der
derimod en klar tendens til, at der ikke forekommer nitrat i grundvandet. Det største
sammenhængende område med mere end 10 meter ler ses i et strøg fra den sydvestlige del af
indsatsområdet til området omkring Staurby. I den nordlige del af indsatsområdet ved
Røjlemagasinet er overensstemmelsen mindre god, hvilket formodentlig skyldes, at lerlagene
over grundvandsmagasinet på trods af tykkelsen kun yder en begrænset beskyttelse som følge
af den komplekse geologi (jf. afsnit 4.2).
De seneste råvandsanalyser viser ingen statistisk signifikant tendens til op- eller nedadgående
nitratkoncentration.
Saltvand
Oppumpning af grundvand i kystnære områder er en balancegang. Pumpes der for kraftigt, vil
havvand trænge ind i grundvandsmagasinerne. Indtrængende havvand medfører et forhøjet
indhold af klorid i grundvandet. Grænseværdien for klorid på 250 mg/l er fastsat for at
forhindre tæring af vandrør med deraf følgende opløsning af tungmetaller. Overskridelser af
grænseværdien kan dog også smages - vand smager salt ved en kloridkoncentration på 400
mg/l.
I størstedelen af indsatsområdet svinger kloridkoncentrationen mellem 30 og 70 mg/l, hvilket
kan betegnes som et naturligt baggrundsniveau. Der er tidligere målt forhøjede
kloridkoncentrationer på Strib Vandværks gamle kildeplads syd for Strib. Grænseværdien på
250 mg/l var dog ikke overskredet. Sådan har det dog ikke altid været. I 70’erne blev der
således målt op til 9000 mg/l samme sted.
I slutningen af 70’erne og starten af 80’erne var der således store problemer med
indtrængende havvand syd for Strib. Problemerne opstod i en periode, hvor der blev oppumpet
ca. fire gange så meget grundvand i området som i dag. Resultatet var store overskridelser af
grænseværdien for klorid. Strib Vandværk indvinder ikke længere fra kildepladsen syd for
Strib, og Staurbyskov Vandværk har rykket indvindingen lidt længere mod øst. Det har
sammen med et faldende vandforbrug løst problemet.
Størstedelen af det saltvand, der trængte ind i grundvandsmagasinerne fra Lillebælt i 70’erne
og 80’erne, er skyllet ud af grundvandsmagasinerne. Der er intet der tyder på, at der med den
nuværende indvinding er risiko for saltvandsindtrængning, men præcis hvor meget der kan
indvindes fra grundvandsmagasinerne ved Middelfart uden risiko for saltvandsindtrængning er
vanskeligt at sige. Det afhænger af, hvor meget der indvindes, hvor indvindingen finder sted
og klimaet. Modelberegninger udført i forbindelse med kortlægningen tyder dog på at
Staurbyskov Vandværk kan udnytte hele indvindingstilladelsen på 750.000 m³ om året uden
risiko for saltvandsindtrængning.
Pesticider
Pesticider bruges både på marker, i haver, langs veje og jernbaner, i plantager og på
gårdspladser. Desværre finder man dem også i grundvandet. Flere pesticider er blevet forbudt
pga. risikoen for forurening af grundvandet.
De forskellige pesticider virker forskelligt på menneskekroppen; nogle er akut giftige, nogle er
hormonforstyrrende, og andre er tilsyneladende ikke giftige i små koncentrationer. Fælles for
dem alle er, at grænseværdien i drikkevand er 0,1 mikrogram pr. liter.
En af de mest forekommende pesticidrester i grundvandet er 2,6-dichlorbenzamid, der i daglig
tale kaldes BAM. BAM er et nedbrydningsprodukt fra et ukrudtsmiddel, der blev solgt under
betegnelserne Prefix eller Casoron i perioden fra 1965 til 1997. Prefix og Casoron blev typisk
brugt til ukrudtbekæmpelse i haver, på gårdspladser, langs veje og i frugtplantager. Selv om
26

stoffet er forbudt i dag, indvindes der stadig grundvand, der er forurenet med BAM.
Grundvandet har nemlig mange år på bagen, når det pumpes op, og forureningen skyldes
derfor ”fortidens synder”. Det vil tage mange år inden forureningen er skyllet væk.
Der er fundet BAM i grundvandet mange steder i indsatsområdet. Fundene
er koncentreret i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og Staurbyskov. Både
på Staurbyskov og Strib Vandværk er indvindingsboringer taget ud af drift pga. BAMforurening.
Indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk er der udtaget jordprøver fra bl.a. gårdspladser
og indkørsler, der viser, at der stadig findes pesticidrester i jorden. Forureningskilderne, der er
koncentreret i den sydlige udkant af Strib, frigiver derfor stadig BAM til grundvandet.
Grundvandet vil være forurenet med BAM i mange år fremover. Koncentrationen vil dog
næppe blive særlig høj på Staurbyskov Vandværk pga. fortynding med rent grundvand fra den
resterende del af oplandet (Miljøstyrelsen, 2002). Desuden sikrer afværgepumpning mellem
Strib og Staurbyskov Vandværk, at forureningen fra den sydlige udkant af Strib ikke strømmer
til kildepladsen (jf. afsnit 4.1).
Strib Vandværk har pga. BAM-forurening været nødsaget til at opgive at indvinde grundvand
omkring vandværket, der ligger umiddelbart syd for Strib. Det er ikke overraskende, da
vandværket ligger nedstrøms de mange kilder til BAM-forurening i Strib, hvilket giver
anledning til en mere massiv BAM-forurening af grundvandet end der ses på Staurbyskov
Vandværk.
Grundvandet i indsatsområdet er også forurenet med andre pesticider. Her skal blot nævnes
de vigtigste fund. Der er fundet hexazinon i grundvandet fra 2 aktive indvindingsboringer på
Staurbyskov Vandværk. Hexazinon blev anvendt til ukrudtbekæmpelse i bl.a.
juletræsbevoksninger frem til 1995, hvor stoffet blev forbudt. Det er derfor sandsynligt, at
forureningen skyldes anvendelse af hexazinon i skoven omkring vandværket.
De seneste råvandsanalyser viser ikke nogen statistisk signifikant tendens til op- eller
nedadgående koncentration for de analyserede pesticider. Udviklingen følges fortsat.
Arsen
Arsen er et grundstof, der er en naturlig bestanddel af grundvand. Et højt indhold af arsen i
grundvandet er imidlertid uønsket, da det er meget giftigt og endvidere anses for at være
kræftfremkaldende.
Flere steder indenfor indsatsområdet er der påvist et forhøjet indhold af arsen i grundvandet.
Ved de seneste analyser er der således registreret en overskridelse af grænseværdien på 5
mikrogram pr. liter i 2 aktive indvindingsboringer, hvilket svarer til ca. 8 % af
indvindingsboringerne i indsatsområdet. Problemerne er dog forholdsvis begrænsede
sammenlignet med Fyn som helhed, hvor grænseværdien er overskredet i ca. 30 % af alle
indvindingsboringer (Fyns Amt, 2004). En stor del af grundvandets arsen fjernes desuden i
forbindelse med den almindelige vandbehandling på vandværkerne. Alle vandværkerne i
indsatsområdet leverer derfor drikkevand, der overholder grænseværdien.
Det skal nævnes, at der er påvist arsenforurening af grundvandet i den sydøstlige del af
indsatsområdet ved Kauslunde. Her er arsenforureningen ikke ”naturlig” men stammer
derimod fra en træimprægneringsvirksomhed, der lå i området fra ca. 1900 til 1971 (Fyns
Amt, 1995). Forureningen vurderes dog ikke længere at udgøre en trussel mod grundvandet.
Andre forureninger
Ved Rebbelsgrave Losseplads er der påvist en kraftig forurening af grundvandet med klorerede
opløsningsmidler i koncentrationer på op til 45 mikrogram pr. liter. Bemærk, at forurenede
27

grunde er behandlet særskilt i afsnit 4.6. Her er forureningen af grundvandet ved
Rebbelsgrave Losseplads beskrevet mere udførligt.
Ca. en kilometer nord for Skrillinge-Russelbæk Vandværk er der endvidere påvist en
omfattende forurening af grundvandet med zink. Forureningen stammer fra en
galvaniseringsvirksomhed, der nu ikke længere er i drift.
På Staurbyskov Vandværk blev der i 2002 påvist en forurening af grundvandet med klorerede
opløsningsmidler i boring 135.1232. Ved en omprøve samme år var det dog ikke muligt at
genfinde forureningen. Årsagen til forureningen er ukendt.
Endelig er der enkelte steder påvist et højt indhold af organisk materiale i grundvandet.
Eksempelvis nordøst for Staurby. Forklaringen er, at der mange steder langs den begravede
dal (jf. afsnit 4.2) er fundet tørve- og gytjelag i grundvandsmagasinet, der kan frigive organisk
materiale til grundvandet. Disse lag skal undgås, når nye indvindingsboringer filtersættes.
4.5 Områdets anvendelse
Indsatsområde Middelfart er domineret af intensivt landbrug. Landbrugsarealerne dyrkes
fortrinsvist med enårige afgrøder, og der er en dyretæthed på ca. 1,1 dyreenheder pr. hektar
Ca. 50 % af dyreenhederne er kvæg, ca. 40 % er svin og ca. 10 % er andre husdyr. Der er
udarbejdet ny beregning siden 2005. Landbrugsarealerne inklusiv spredt bebyggelse udgør 78
% af indsatsområdets areal, hvilket svarer til ca. 27 km². 15 % af indsatsområdets areal er
byområder, hvilket svarer til ca. 5 km². Byområdernes forholdsvis store andel af
indsatsområdets areal skyldes, at indsatsområdet omfatter den østlige del af Middelfart og
Strib.
Skovområder udgør 4,4 % af indsatsområdets areal, hvilket svarer til ca. 1,5 km². Bortset fra
nogle små og isolerede skovområder i den nordlige del af indsatsområdet findes størstedelen
af skovarealet i Staurbyskov, der har et areal på knap 1 km². Ca. to tredjedele af arealet i
Staurbyskov består af løvskov, hvorfra der produceres tømmer. Løvskoven omkring Staurby
Mose er dog udlagt som naturskov. I den resterende tredjedel af skoven (28,3 hektar)
produceres pyntegrønt (Mette Brorsen, 2005).
Moser, enge og andre beskyttede naturtyper (ekskl. skovområder) udgør 2 % af
indsatsområdets areal, hvilket svarer til ca. 0,7 km². Størstedelen af arealet findes i Staurby
Mose i den nordvestlige del af indsatsområdet.
Ovenstående viser, hvordan arealerne indenfor indsatsområdet anvendes i dag, men ligeså
vigtigt er det at kende planerne for den fremtidige anvendelse. I forhold til
grundvandsinteresser er det typisk planer om byvækst, skovrejsning, landbrug og
råstofindvinding, der er i fokus. Nedenfor er disse temaer gennemgået enkeltvis.
Byvækst
Figur 4.4 viser de nuværende byzoneområder samt kommende by- og erhvervsudviklingsområder.
Figuren viser også oplandene til vandværkerne med henblik på at illustrere
modstridende areal-interesser. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at hele oplandet til
Skrillinge-Russelbæk Vandværk ligger indenfor bygrænsen. Sådan har det ikke altid været. Da
vandværket i sin tid blev bygget lå det ca. 1 km øst for Middelfart. Men i takt med at byen er
vokset, er vandværket og oplandet blevet indlemmet i byen.
Byen vokser stadig. I forhold til grundvandsinteresserne i indsatsområdet er det derfor værd at
bemærke, at der allerede er udpeget store arealer som nuværende eller kommende byzone øst
for Middelfart. På Svenstrup Vandværks sydlige kildeplads er 30 % af oplandet udpeget som
byzone. På den nordlige del af oplandet er mere end 50 % udpeget som kommende
erhvervsområde. Endnu er kun en meget begrænset del af oplandet til vandværket bebygget,
men det vil ændre sig gradvist i fremtiden.
28

På Staurbyskov, Strib og Vejlby Fed Vandværk er der kun i meget begrænset omfang overlap
mellem oplandene til vandværkerne og planerne for fremtidig byvækst. Det skal dog
bemærkes, at der i den sydøstlige udkant af Strib er udpeget et fremtidigt byzoneområde
indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk tæt på vandværkets kildeplads.
Figur 4.4 By- og Erhvervsudvikling.
Retningslinie for byudvikling og grundvandsbeskyttelse
Byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og må som hovedregel ikke placeres i
områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker.
Hvor dette ikke er muligt, planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af
grundvandsressourcer.
Skovrejsning
29

I Regionplan 2005 er der udpeget skovrejsningsområder, hvor der er mulighed for at søge om
støtte til privat skovrejsning samt områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det fremgår af figur
4.5, at der kan søges om støtte til privat skovrejsning i et bredt bælte fra Gamborg Fjord over
Staurby til området øst for Strib. I andre dele af indsatsområdet er skovrejsning derimod
uønsket. Det er tilfældet omkring landsbykirkerne i Kauslunde og Vejlby med henblik på at
sikre synligheden i landskabet, i den nordligste del af indsatsområdet pga. landskabelige
hensyn samt i de områder, der er udpeget som kommende byzoneområder ved Middelfart og
Strib.
Figur 4.5 Skovrejsningsarealer (grøn) samt arealer, hvor der ikke ønskes skovrejsning (rød)
Landbrug
Store dele af indsatsområdet, bl.a. oplandet til Staurbyskov Vandværk, er udpeget som
Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) med henblik på at beskytte grundvandet
mod forurening med nitrat fra landbruget. I disse områder kan landmænd søge tilskud til
30

Miljøvenlig Jordbrugsdrift (MVJ). Der er primo 2010 to bekendtgørelser om hhv. ekstensiv
landbrugsdrift og pleje af permanente græsarealer i høring. Der vil fremover kunne søges
tilskud til denne form for miljøvenlig jordbrugsdrift på de SFL-områderne.
Råstofindvinding
Der findes ingen aktive råstofgrave indenfor indsatsområdet. Tidligere er der kun blevet
indvundet råstoffer i betydeligt omfang i det område, der i dag kendes som Rebbelsgrave
Losseplads. Grusgravene var aktive i både det 19. og 20. århundrede. Da indvindingen af sand
og grus ophørte, blev gravene efterfølgende brugt som losseplads for Middelfart Kommune.
Det har givet anledning til en forurening af grundvandet, der er beskrevet nærmere i afsnit
4.6.
4.6 Forureningskilder
Landbrug
Forureningskilderne fra landbrug er typisk nitrat og pesticider. For nitrats
vedkommende er det navnlig husdyrgødning, der er kilden til forurening. Ikke al nitrat, der
frigives til jorden, optages af planterne. Såfremt jordens evne til at nedbryde nitrat samtidig er
opbrugt, transporteres den med nedbøren til grundvandet eller vandløbene.
For pesticidernes vedkommende stammer forureningen typisk fra gårdspladser, vaske- og
fyldepladser for marksprøjter samt i forbindelse med ukrudtbekæmpelse i frugtplantager.
Middelfart Kommune fører tilsyn med store husdyrbrug hvert 2.-3. år, mens frekvensen på
planteavlsbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager er lang lavere. Ved tilsynet
fokuseres der bl.a. på oplag og håndtering af pesticider.
Skovbrug
I forbindelse med skovbrug er der kun få forureningskilder. Dog kan der i bevoksninger med
juletræs- og pyntegrøntkulturer være et forholdsvis stort forbrug af pesticider, der udgør en
væsentlig forureningsrisiko. Endvidere sker der en forholdsvis stor nitratudvaskning fra
juletræs- og pyntegrøntkulturer i forhold til almindelig skovdrift (Gundersen m.fl., 2003).
I indsatsområdet er størstedelen af skovarealerne koncentreret i Staurbyskov. Som nævnt i
afsnit 4.5 består ca. en tredjedel af skovens areal af pyntegrøntkulturer. Arealerne med
pyntegrønt er primært koncentreret i den sydlige del af skoven (Mette Brorsen, 2005).
Byområder
Der findes talrige forureningskilder i byområder, der kan give anledning til
grundvandsforurening. Forureningerne omfatter typisk olie- og benzinprodukter,
opløsningsmidler samt pesticider. Forurening med pesticider finder man omkring
parcelhushaver, sportspladser, kirkegårde, parker samt langs veje og stier.
Spildevand
Alle byer i indsatsområdet er kloakeret. Det gælder således også landsbysamfundene Aulby,
Røjle, Staurby, Svenstrup, Kauslunde og Vejlby. Spildevandet ledes til Middelfart Kommunes
rensningsanlæg i Staurbyskov. I det åbne land er der derimod kun i meget begrænset omfang
kloakeret. I Regionplan 2005 er størstedelen af det åbne land indenfor indsatsområdet
udpeget som et område, hvor der bør gennemføres forbedret spildevandsrensning inden
udgangen af 2005. Derfor har Middelfart Kommune i foråret 2005 udstedt et påbud om
forbedret spildevandsrensning til ejerne af 120 ejendomme i det åbne land med henblik på at
sikre opfyldelse af kravene i Regionplan 2005.
I indsatsområdet mangler, pr. september 2009, ca. 30 ejendomme at etablere forbedret
spildevandsrensning. Ud af disse bliver ca. 20 ejendomme kloakeret i perioden 2009-2013.
31

Derudover er ca. 12 ejendomme placeret i områder, hvor der ikke kan stilles krav om
forbedret spildevandsrensning.
Forbedret spildevandsrensning i det åbne land kan ske via etablering af nedsivningsanlæg.
Nedsivningsanlæg skåner vandmiljøet, men er samtidig en kilde til forurening af grundvandet.
Af samme grund er der i retningslinje 7.2.17 i Regionplan 2005 fastsat et afstandskrav på 300
meter fra nedsivningsanlæg til vandværksboringer. En alternativ løsning er etablering af
sandfilter eller minirenseanlæg med udledning til recipient via en fast ledning. Afstandskravet
til vandværksboringer reduceres i så fald til 50 meter.
Inden for indsatsområdet er det vanskeligt at finde velegnede nedsivningssteder. Derfor sker
spildevandsrensningen på en stor del af ejendommene ved enten sandfilter eller biologiske
minirenseanlæg.
Der er ikke umiddelbart konflikter mellem vandindvindingsinteresser og planerne om forbedret
spildevandsrensning i det åbne land inden for indsatsområdet med den nuværende placering af
vandværkernes kildepladser.
Afslutningsvis skal det nævnes, at utætte kloaker også kan være en kilde til forurening af
grundvandet. Kloakering er dog under alle omstændigheder at foretrække frem for nedsivning.
Gamle boringer og brønde
Det er vigtigt, at sløjfe boringer og brønde, der ikke længere anvendes, da de ellers kan virke
som transportvej for forurening fra jordoverfladen til grundvandet.
Den tidligere Middelfart Kommune har gjort en særlig indsats for at få styr på, hvilke private
ejendomme der har egen boring eller brønd. Tiltaget er nærmere beskrevet i Middelfart
kommunes Vandforsyningsplan fra 2005. Endvidere er der i den ny Middelfart kommune
udarbejdet retningslinjer for bibeholdelse af private boringer og brønde til erhvervsmæssig
udnyttelse.
Forurenede grunde
Der er kendskab til i alt 16 forurenede grunde indenfor indsatsområdet. På disse forurenede
grunde vurderes det, at der være risiko for forurening af grundvandet med tungmetaller
eller miljøfremmede stoffer - opløsningsmidler, olie og benzin m.v. Placeringen fremgår af figur
4.6. Figuren viser, at størstedelen af de forurenede grunde ligger i den sydlige del af
indsatsområdet. Særligt tæt ligger de i industriområdet i den østlige udkant af Middelfart.
Af alle de forskellige forurenende stoffer, der kan optræde på forurenede grunde, er det
forurening med klorerede opløsningsmidler, der udgør det største problem. Klorerede
opløsningsmidler mistænkes for at være kræftfremkaldende og kan endvidere transporteres
med grundvandet over store afstande. Desuden er det meget vanskeligt og bekosteligt at
fjerne forurening med klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler stammer typisk
fra renserier og virksomheder, der foretager affedtning af metaldele. Ved Middelfart er det dog
en nedlagt losseplads (Rebbelsgrave Losseplads), der er skyld i en alvorlig forurening af
grundvandet med klorerede opløsningsmidler. Lossepladsen ligger midt i indsatsområdet
tæt på Svenstrup Vandværk. Der er lavet afværgeforanstaltninger for at sikre vandværkets
indvinding.
Nedenfor er forureningen ved Rebbelsgrave Losseplads beskrevet mere udførligt.
32

Figur 4.6 Forurenede grunde.
Rebbelsgrave Losseplads
Fra 1950 til 1974 blev de gamle grusgrave ved Rebbelsgrave brugt som kommunal losseplads
for Middelfart Kommune. I grusgravene er der deponeret industriaffald, dagrenovation og
storskrald. Forurening fra lossepladsen siver uhindret ned i Middelfartmagasinet, da det
beskyttende lerlag stort set er gravet væk i de gamle grusgrave.
Der er fundet klorerede opløsningsmidler i grundvandet under lossepladsen i koncentrationer
på op til 45 mikrogram pr. liter. Grænseværdien for de fleste klorerede opløsningsmidler i
drikkevand er 1 mikrogram pr. liter. Forureningen af grundvandet breder sig fra lossepladsen
og ca. 500-600 meter nedstrøms i sydvestlig retning mod Svenstrup Vandværk, der ligger 1
km fra lossepladsen.
33

Af samme grund blev der i 1997 iværksat afværgepumpning for at forhindre yderligere
spredning af forureningen. Der pumpes både fra en boring ved lossepladsen, der skal opsamle
fremtidig forurening, og fra 2 boringer knap 400 meter sydvest for lossepladsen, der skal
opsamle den forurening, der allerede findes i grundvandsmagasinet.
Fra de 3 boringer pumpes der ca. 50.000 m³ forurenet grundvand op af Middelfartmagasinet
hvert år. Det forurenede grundvand renses og ledes ud i et vandløb syd for Svenstrup.
Som nævnt i afsnit 4.1 har Svenstrup Vandværk en kildeplads kun 200 meter nord for
lossepladsen – Svenstrup Nord. Kildepladsen er etableret med henblik på at mindske
grundvandsstrømningen under lossepladsen og dermed mindske forureningsspredningen.
4.7 Sårbare områder
Kortlægningen viser, at grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat i en stor del af
indsatsområdet. På baggrund af kortlægningen er der foretaget en afgrænsning af de områder,
hvor Middelfartmagasinet og Røjlemagasinet er sårbart overfor nitratforurening. Ved
udpegningen af nitratsårbare områder i Middelfart indgår følgende parametre:
grundvandskemiske analyser af nitrat og sulfat, analyser af sedimentets reduktionskapacitet
(navnlig pyritindholdet), tykkelse af lerlag over magasinet, grundvandsspejlets beliggenhed,
magasinforhold og udveksling af vand mellem lagene. Resultatet er vist på figur 4.7.
34

Figur 4.7 Afgrænsning af nitratsårbare områder. Grøn markerer ikke-sårbart område, rød
markerer nitratsårbarhed og gul markerer ukendt nitratsårbarhed.
Figur 4.7 viser, at Middelfartmagasinet er godt beskyttet mod nitrat i et strøg fra den
sydvestlige del af indsatsområdet til området omkring Staurby. Forklaringen er
tilstedeværelsen af tykke og sammenhængende lerdæklag, der er i stand til at nedbryde nitrat,
der udvaskes fra rodzonen. Det samme gør sig gældende i et område øst for Kauslunde.
Lerdæklagene beskytter ikke Middelfartmagasinet i samme grad i den resterende del af
indsatsområdet. Her er lerdæklagene tynde og derfor kun i begrænset omfang i stand til at
nedbryde den nitrat, der udvaskes fra rodzonen, hvilket mange steder giver anledning til et
højt nitratindhold i grundvandet. Den resterende del af Middelfartmagasinet er derfor udpeget
som sårbart overfor nitrat med undtagelse af et mindre område i Staurbyskov, hvor der ikke
sker grundvandsdannelse (Staurby Mose), og en del af Middelfart by, hvor nitratsårbarheden
er ukendt.
35

Der findes ikke på nuværende tidspunkt et anvendeligt koncept for udpegning af områder, der
er sårbare overfor pesticider. Alligevel er det vigtigt at holde fast ved, at de talrige fund, der er
gjort i den nordvestlige del af indsatsområdet, viser, at den manglende beskyttelse af
grundvandsmagasinerne har indflydelse på forekomsten af pesticider i grundvandet.
Grundvandet i den nordvestlige del af indsatsområdet må derfor betegnes som sårbart overfor
anvendelse af pesticider. Dermed ikke sagt at anvendelse af godkendte pesticider i området
giver anledning til pesticidforurening af grundvandet, men risikoen er der, fordi
grundvandsmagasinerne er dårligt beskyttet. I forhold til vandværksdrift er det i særdeleshed
pesticidanvendelse og pesticidhåndtering på de boringsnære arealer, der udgør en trussel.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bilag
Bilag 1
Indsatser
Indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning
1. Tilpasning af vandindvindingsstrukturen
1.1 Gradvis tilpasning Vandværkerne 2010 - Strib Vandværk har
af vandindvindingen på
besluttet ikke at
vandværkerne.
2. Nitrat
udnytte kildeplads
ved Staurby.
TREFOR overvejer ny
kildeplads uden for
indsatsområdet.
2.1 Vilkår om
Middelfart Kommune 2010 - Dette er allerede
nitratudvaskning i
praksis og vil
miljøgodkendelser af
husdyrbrug
3. Pesticider
fortsætte.
3.1 Tilsyn med
Plantedirektoratet 2010 - Middelfart Kommune
planteavlsbrug
fører tilsyn med
husdyrbrug.
Plantedirektoratet
fører tilsyn med
planteavlsbrug.
3.2 Aftaler med
TRE-FOR Vand 2010 - TRE-FOR Vand
lodsejere omkring
overvejer
punktkilder
kortlægning er
arealer med særlig
stor infiltration mhp.
lodsejeraftaler.
Der laves aftaler om
sløjfning af brønde og
boringer inden for
300 meter-zonen.
3.3 Kampagne med Vandværker og 2010 Pjece er udarbejdet
fokus på privates brug
af pesticider
Middelfart Kommune
og distribueres.
4. Forurenede grunde
4.1 Prioritering af de Region Syddanmark 2010 - Af oprindeligt 16
forurenede grunde.
grunde er 3
undersøgt (af disse er
36

5. Spildevand
Ingen tiltag
6. Gamle brønde og boringer
6.1 Krav til anvendelse
af private brønde og
boringer.
6.2 Bibeholdelse af
brønde og boringer til
erhverv.
Middelfart Kommune
og vandværker
1 afmeldt), og 12
grunde er stadig ikke
undersøgt.
2010 - Overflødige brønde
og boringer kræves
lukket. Der er
udarbejdet
retningslinjer for
bibeholdelse af
brønde og boringer til
erhvervsmæssigt
brug.
6.3 Sløjfning
6.4 Udarbejdelse af Middelfart Kommune 2010 – 2011 Der udarbejdes en
strategi for at finde og
prioriteret liste over
sløjfe gamle brønde og
sløjfning af gamle
boringer
7. Overvågning
brønde og boringer.
7.1 Boringerne
TRE-FOR Vand 2010 Analyseprogrammet
134.1427, 134.1428,
135.1364, 135.1365
og 135.1366
overvåges af TRE-FOR
Vand
skal revideres i 2010
7.2 Boring 135.1367 Vejlby Fed Vandværk 2010 Analyseprogrammet
overvåges af Vejlby
Fed Vandværk
skal revideres i 2010
7.3 Boring 135.1368
8. Byudvikling
Middelfart Kommune 2010 Boring er placeret på
den kildeplads, som
ingen af værkerne
ønsker at udnytte.
Boringen sløjfes.
Begrænsning af Middelfart Kommune 2010 - Der stilles særlige
byudvikling i OSD
krav i kommuneplanen
vedrørende
udlæg af by- og
erhvervszoner.
Bilag 2
Oversigt over forurenede grunde
Lokalitet Lokalitets- Arbejdsopgave Myndighed Priori- Begrundelse
betegnelse
tering
445- Rebbelsgrave Under revurdering Region
1 Ligger i oplandet
00005 Losseplads med det formål at Syddanmark
til Svenstrup
optimere anlægget
til sikring af
vandindvinding på
Svenstrup
Vandværk.
V2-kortlagt.
Vandværk
445- Uno-X Benzin Benzinsalg er Oliebranchens 3 Inden for
37

55133 undersøgt af
Oliebranchens
Miljøpulje.
445-
70149
445-
70134
445-
00023
445-
04034
445-
70123
445-
70124
Fabrikken AFI
Svenstrup
Smedie (445-
70134)
Lerbjerg
Maskinstation
Kauslunde
Traktor- og
Motorcomp.
Industrismeden
v.
Steffen
Jensen
Region
SydDanmark har
ikke undersøgt
autoværkstedet.
V1-kortlagt.
Er blevet
undersøgt og efter
fund af olieprodukter
er den blevet
kortlagt som V2.
Er blevet
undersøgt og
afværget frivilligt,
og er dermed
udgået af
kortlægningen.
Yderligere
undersøgelse.
V2-undersøgelse af
autoværksted og
kemivirksomhed.
Undersøgt i 3.
kvartal 2009,
afventer resultat.
Miljøpulje og
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
V2-undersøgelse Region
Syddanmark
Kajs Auto V2-undersøgelse
Undersøgt i 3.
kvartal 2009,
afventer resultat.
Region
Syddanmark
betydende
grundvandsforekomst,
men kun
lille risiko for
grundvandsforurening
(immobile
stoffer).
** Inden for oplandet
til Svenstrup
Vandværk og
risiko for
grundvandstruend
e forurening
(mobile stoffer).
* Placeret meget
tæt på Svenstrup
Vandværks
indvindingsboringer.
3 Uden for
betydende
grundvandsforekomst,
men
forholdsvis tæt på
oplandet til
Staurbyskov
Vandværk. Der er
påvist forurening
af grundvandet
med BTEX’er.
* Inden for oplandet
til Svenstrup
Vandværks
kildepladser.
Muligvis
grundvandstruend
e forurening fra
kemivirksomhed.
1 Inden for
betydende
grundvandsforekomst,
men kun
lille risiko for
grundvandsforurening
(immobile
stoffer).
* Inden for
betydende
grundvandsforekomst.
Uafklaret i
hvor høj gad der
er risiko for
grundvandstruen-
38

445-
70125
445-
70127
445-
70140
445-
70141
445-
70147
445-
70150
445-
70151
445-
90001
Axel Knudsen
Maskinforretning
Thomas
Sonne Junior
A/S
TH’s
Svejsninger
Smedemester
Gert Hansen
Benzinsalg v.
Vejlby
Brugsforening
Kjærsgaards
Eftf.
Middelfart
ApS
Kragmann
Middelfart
ApS
Trådfabrikken
Klaus Bahn &
V2-undersøgelse
Undersøgt i 3.
kvartal 2009,
afventer resultat.
V2-undersøgelse
Undersøgt i 3.
kvartal 2009,
afventer resultat.
V2-undersøgelse
Undersøgt i 3.
kvartal 2009,
afventer resultat.
V2-undersøgelse
Undersøgt i 3.
kvartal 2009,
afventer resultat.
Er undersøgt.
Fund af høje oliekoncentrationer
betyder, at
grunden nu er V2kortlagt.
V2-undersøgelse
Undersøgt i 3.
kvartal 2009,
afventer resultat.
V2-undersøgelse
Undersøgt i 3.
kvartal 2009,
afventer resultat.
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
V2-undersøgelse Region
Syddanmark
de forurening.
* Inden for oplandet
til Svenstrup
Vandværks
kildepladser. Stor
risiko for grundvandsforurening.
* Inden for
betydende
grundvandsforekomst,
hvor den
naturlige
beskyttelse er
dårlig (

Co grundvandsforekomst,
men uden
for oplandende til
vandværkerne.
Grundvandsforurening
med olie.
”V1” betyder, at der er mistanke om at arealet er forurenet (V1-kortlagt)
”V2” betyder, at en mistanke om forurening er undersøgt og fundet begrundet (V2-kortlagt)
”V2-undersøgelse” betyder, at en undersøgelse er planlagt.
”*” betyder, at lokaliteten ligger i det 3. højeste prioriterede område i Region Syddanmark
med prioritet 1 i indsatsen.
”**” betyder, at lokaliteten ligger i det 3. højeste prioriterede område i Region Syddanmark
med lavere prioritet i indsatsen.
Bilag 3
Litteraturliste
Fyns Amt (1995): ”Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 445-8. Kauslunde Træimprægneringsvirksomhed”.
Fyns Amt (1997): ”Sårbarhedskortlægning. Slæbegeoelektrisk profilering”, udarbejdet af Dansk
Geofysik.
Fyns Amt (2001): ”Kortlægning i indsatsområdet ved Middelfart. Fase 1”, udarbejdet af HOH
Vand & Miljø.
Fyns Amt (2002): ”Boringsregistrering og synkronpejling ved Middelfart”, udarbejdet af HOH
Vand & Miljø.
Fyns Amt (2002): ”Kortlægning i indsatsområdet ved Middelfart. Fase 2 – geofysisk kortlægning
med TEM og MEP”, udarbejdet af HOH Vand & Miljø.
Fyns Amt (2003): ”MEP-kortlægning i den sydlige del af OSD-Middelfart”, udarbejdet af
Rambøll.
Fyns Amt (2003): ”TEM-kortlægning i den sydlige del af OSD-Middelfart og revurdering af den
geologiske model for OSD-Middelfart”, udarbejdet af Rambøll.
Fyns Amt (2004): ”Grundvandsmodel for Indsatsområde Middelfart. Milepæl 1 - Hydrogeologisk
tolkningsmodel”, udarbejdet af Rambøll.
Fyns Amt (2004): ”Grundvand 2003. Vandmiljøovervågning”. Fyns Amt (2005): ”Regionplan 2005 –
”
Gundersen, P., Schmidt, I.K., Hansen, K., Pedersen, L.B. og Vesterdal L. (2003): ”Nitrat i vand
under skove”, i ”Grundvand fra skove – muligheder og problemer”, Raulund-Rasmussen, K. og
Hansen, K. (eds.), Skovbrugsserien nr. 34, Skov & Landskab, Hørsholm, 2003.
Mette Brorsen, skovejer i Staurbyskov: Personlig kommunikation, maj 2005.
Middelfart Kommune (1995): ”Vandforsyningsplan 1994 - 2005”.
Middelfart Kommune (2005): ”Vandforsyningsplan 2006 – 2015”.
40

Miljø- og Energiministeriet (1991): ”Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse”, nr. 358 af 6. juni
1991.
Miljø- og Energiministeriet (2006): ”Bekendtgørelse om indsatsplaner”, nr. 1450 af 13. december
2006.
Miljøministeriet (2007): ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg”,
nr. 1449 af 11. december 2007.
Miljøministeriet (2007): ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land”,
nr. 1000 af 26. juli 2007.
Miljøstyrelsen (2000): ”Typetal for nitratudvaskning”, arbejdsrapport nr. 11.
Miljøstyrelsen (2002): ”Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse.
Undersøgelseserfaringer. Delrapport 2”, arbejdsrapport nr. 34.
Miljøstyrelsen (2002): ”Vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen”, vejledning
nr. 8 af 1. januar 2002.
Miljøstyrelsen (2004): ”Økonomisk vurdering af forskellige strategier til at imødegå BAM-problemer
på vandværker”, miljøprojekt nr. 915.
Skov- og Naturstyrelsen (2003a): ”Skovrejsning og grundvand”, udgivet af Skov- og Naturstyrelsen
i samarbejde med Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Vand- og Spildevandsforening.
Skov- og Naturstyrelsen (2003b): ”God statslig skovrejsning – checkliste for god statslig
skovrejsning”.
41