Tro, eksistentielt velvære og forløbet af kræftsygdomme, Christina ...

Tro, eksistentielt velvære,
livskvalitet og forløbet af
kræftsygdomme
Christina Gundgaard Pedersen, Cand. psych. Ph.d.-stud.
Psykoonkologisk Forskningsenhed
Århus Sygehus
Aarhus Universitet

Forekomst af kræftsygdomme
• Stigning fra 9000 tilfælde årligt i 1940’erne
til 32.802 i 2001(Cancerregisteret, 2005)
• Jf. seneste opgørelse af
Dødsårsagsregisteret udgør kræft den
hyppigste dødsårsag -26,8% af alle dødsfald
i DK (Dødsårsagsregisteret, Sundhedsstyrelsen, 2005)
• Pr. 31. dec. 2001 levede 215.767 danskere
med en kræftsygdom (Cancerregisteret, 2005)
2

Udover helbredsmæssige risici…
• Kræftdiagnose, kræftsygdom og kræftbehandling
have alvorlig indvirkning på patientens
psykologiske og sociale velbefindende
• Depression 2-3 gange så hyppig blandt
kræftpatienter (Fisch, 2004)
• 30-35% af alle kræftpatienter skønnes at lide af
angst, depression eller tilpasningsvanskeligheder
(Trask, 2004)
• 25% svære depressive symptomer –stigende
forekomst på op til 77% ved fremskredne
sygdomsforløb (Bukberg et al., 1984)
3

Fokus
• Religiøsitet/spiritualitet i forhold til det
kræftsygdomsramte menneske?
• Har tro/eksistentielt velvære betydning for
kræftpatienters oplevede livskvalitet?
• …og sygdomsforløbet?
4

Tilgang
Overordnede forskningsspor:
• Substantielt udgangspunkt (Hvad religion
og religiøsitet/spiritualiet er)
• Funktionelt udgangspunkt (Hvad
religiøsitet/spiritualitet gør)
5

Definitioner
• Religiøsitet/spiritualitet forstås som ”a search for
significance in ways related to the sacred” (Pargament, 1997; Zinnbauer,
1999)
• Den eksistentielle/spirituelle dimension adskiller sig fra
traditionel religiøsitet, der forstås som et struktureret
trossystem forbundet med specifikke religiøse ritualer eller
praksis (Reed, 1987).
• Eksistentielt velvære henviser her specifikt til den
oplevede fred, mening og formål i forhold til
kræftsygdomsforløbet (Peterman et al., 2002; Fisch et al, 2003).
• Eksistentielt velvære er altså en subjektiv erfaring, der kan
forekomme både i og udenfor et traditionelt trossystem
(tro/åndelige overbevisning).
6

Baggrund: tro og helbred
• Ældste lægeskikkelser (Shamanen) afbildet
i sydfranske huler for 10-20.000 år siden
sammenfatter læge, præst og psykoterapeut
i samme person
• ”Legeme” og ”sjæl” adskiltes for alvor med
Descartes i 1600-tallet
• Med Freud i 1900-tallet adskiltes sindets
sygdomme og sundhed fra det åndelige og
religiøse domæne.
• Seneste årtiers forskning har imidlertid
endnu engang sat religiøsitet/spiritualitet på
den lægevidenskabelige dagsorden.
7

Kræftpatienters eksistentielle behov
• Ønsker om hjælp til at overvinde frygt, finde håb,
mening og eksistentielle ressourcer, samt en at tale
med omkring det at finde fred, meningen med
livet, døden og dødsprocessen (Moadel et al, 1999, Sulmasy, 2006).
• Behov for at finde fred, mening, formål og værdi
synes uafhængige af religiøs baggrund (Moadel, et al, 1999;
Murray et al, 2004).
• Behov størst omkring diagnose, tidspunkt, hvor
døden opfattes som uundgåelig, samt i perioden op
til dødstidspunktet (Murray et al, 2004; Moadel et al, 1999).
8

Måling af eksistentielt velvære
(Facit-sp)
• ”Jeg finder styrke/trøst i min tro eller i mine
åndelige overbevisninger”
• ”Jeg føler en mening med livet”
• ”Jeg har svært ved at føle fred i sindet”
• ”Jeg har grund til at at leve”
• ”Min sygdom har styrket min tro eller mine
åndelige overbevisninger”
9

Danske kræftpatienter
• Interview med 15 kræftpatienter på Onkologisk
Afd. D4, Århus Universitetshospital (9 kvinder og
6 mænd, div. stadier med bryst-, lunge- og
blærekræft, alle i behandling)
• 1 kvinde fandt det grænseoverskridende, men
stadig relevant. Resterende informanter fandt det
relevant og ønskværdigt at samtale om.
• Alle informanter fandt den eksistentielle
dimension relevant i forhold til deres oplevede
livskvalitet
10

Psykologisk forståelsesramme
(Tønnesvang, 2005)
• Religiøsitetens/spiritualitetens selvobjektfunktionalitet
• Opfylder behov for spejling, samhørighed og idealisering
til understøttelse af udvikling og sammenhæng
• Selvobjektfunktionaliteten giver sig til udtryk i
intentionalitetsmanifestationer (intentio-intentum)
• Dvs. bestemte rettetheder, motivationer mod eller
indstilling til både sig selv, andre, forholdet til det
guddommelige og den måde hvorpå tilværelsen
mestres/håndteres.
11

Religiøse selvobjektfunktioner
- tilpasset fra Tønnesvang, 2005.
Selvhenførende
intentio
(anerkendelse er selvet, Agape og selv-
følelsesregulering, den udvalgte)
Andenhenførende
intentio
(forbilledlige skikkelser,
”the something more”, tjene i
Guds navn)
Selvet
religiøse sentimenter
(extrinsic/intrinsic)
Fælleskabshenførende
intentio
(næstekærlighed, Imago Dei,
indgruppe/udgruppepolarisering)
Mestringshenførende
intentio
(Livskodeks, etisk reflekteret udnyttelse
af evner, talenter, færdigheder i forhold
mellem anden- og selvhensyn).
12

Tilknytningsdimensioner
(Tønnesvang, 2005, Granquist, 2005)
• Gud/guddommelige/hellige som ophøjet tilknytningsfigur
(ved belastning og krise, der overskrider, hvad andre
tilknytningspersoner kan beskytte en imod, kan man vende
sig mod en allestedsnærværende, almægtig og beskyttende
skikkelse)
• Evolutionært udviklet tilknytningssystem afledt af
spædbarnets behov for fysisk nærhed med beskyttende
omsorgspersoner (Følt sikkerthed – Bowlby, 1969)
• Sammenhæng imellem tilknytningsstil og
Gudsforestillinger (Kirkpatrick, 1998; Granquist, 2005) (modeller af selv =
forestilling om Guds egenskaber, modeller af andre =
forestilling om mulighed for at have personlig relation til
Gud)
13

Eksistentielt velvære på recept?
14

Livskvalitet
• Det eksistentielle velvære kan have betydning for
kræftpatienters livskvalitet –uafhængigt af den
følelsesmæssige tilstand (Brady et al, 1999; WHO Group, 2005; Cotton et al, 1999)
• Helbredsrelateret livskvalitet defineres som et
helhedsorienteret og multidimensionelt begreb,
der omfatter fysisk, socialt, emotionelt og
eksistentielt velbefindende (WHOQOL Group, 1995).
• Livskvalitet primært mål ved fremskredne
sygdomsforløb, med betydning for både
sygdomsforløb og overlevelse (Cohen & Mount, 2000; Osse et al, 2005;
Coates et al, 1997)
15

Mekanismer
• Eksistentielle faktorer bidrager til den
psykologiske og sociale tilpasning til behandling
og sygdomsforløbet (Self-efficacy) (Nairn & Merluzzi, 2003)
• Tro og religiøst/åndeligt engagement forbundet
med aktiv kognitiv mestringsstil hos pt. med
malign melanom (Holland et al, 1999)
• Betydning af eksistentielle faktorer for håndtering
og tilpasning til sygdoms- og behandlingsforløb
uafhængig af oplevet trussel af sygdom (Laubmeier et al, 2004)
16

Psykosocialt velvære
• Eksistentielt velvære
forbundet med bedre
humør, mindre angst og
depression samt øget
socialt velvære (Baider et al, 1999; Cotton et
al, 1999)
• Eksistentielt velvære hos
160 kræftpatienter med
mindre end 3 mdr
forventet levetid
0,4
0,2
0
-0,2
-0,4
-0,6
-0,8
McClain et al, 2003. Lancet 361
Correlation with
spiritual well
being score
17

Fysisk funktion og symptomer
• Forbundet med fysisk funktion, men ikke
specifikke fysiske symptomer (Cohen et al., 1997).
• Forekomst/frekvens af symptomer såsom træthed
og smerte uændret, men intensiteten opleves som
mindre (Yates et al, 1987; Brady et al, 1999)
• Spiller ”velværehormonet” oxytocin evt. en rolle?
– sammenhæng imellem oxytocin og tillid,
samarbejde og oplevet nærhed (Zak et al., 2003; Camerer, 2003)
18

Brug af komplementær og alternativ
behandling (KAB)
• Ønsket om at finde håb (generelt) og øget livsmod
er centrale motivationsfaktorer (Damkier, 2000; Swisher et al, 2002).
• Imødekommer behov for helhedsorienteret og
”holistisk” tilgang/inddrager den eksistentielle
dimension (Lerner, 1994; Brendstrup et al, 1995).
• Psykosocialt og eksistentielt velvære bliver
vigtigere komponenter, når den fysiske og
funktionelle status forringes (Peterman & Cella, 1996).
• Forbrug synes at stige i takt med sygdommens
varighed, og ved palliative forløb anvender mere
end halvdelen af alle patienter KAB (Risbjerg et al, 1998; Vickers &
Cassileth, 2001)
19

Indvirkning på helbredet
• Sammenhæng i
metaanalyse af 42
undersøgelser
mellem religiøs
involvering og
dødelighed på
tværs af alle
årsager (McCullough et al, 2000)
20

Tro og overlevelse
• Lavere dødelighed hos mænd, der oftere gik
i kirke, synagoge, moske el.lign. i kohorte
på 28000.(Eng et al, 2002)
• Kirkegang (og opfattede betydning af
religiøse tilhørsforhold uden kontrol for
andet) forbundet med overlevelse hos 734
danske ældre (>70 år) (la Cour et al., 2006).
21

Indvirkning på helbred
• Social støtte
• Sundere livsstil
• Psykologiske faktorer?
• Højere antal hvide
blodlegemer hos
religiøst og åndeligt
engagerede kvinder
med brystkræft (Sephton, 2001).
22

$ %
!
" # # # #
# #
&
' &
23

Perspektiver og konklusion
• Den subjektive og personlige positive
meningsdannelse i forhold til den enkeltes
tro eller åndelige overbevisning synes at
have betydning for helbredsrelateret
livskvalitet og kræftsygdomsforløbet.
• Mangel på sammenlignelige
undersøgelsesmetoder
• Undersøgelser primært foretaget i U.S.A.
24

Perspektiver og konklusion
• Forløbsundersøgelse vedr. forholdet
imellem danske kræftpatienters
eksistentielle velvære, oplevede livskvalitet
og brug af KAB.
• På sigt kan betydning for 5-års overlevelse
estimeres.
25

Take a spiritual history (koenig, 2003)
Introduction is necessary (why asking these questions):
1. Do religious/spiritual beliefs provide comfort or cause stress?
2. How might beliefs influence medical decisions?
3. Are there beliefs that might interfere/conflict with medical care?
4. Member of a religious/spiritual community & is it supportive?
5. Any other spiritual needs that someone should address?
JAMA 2003. 288 (4): 487- 493
26