Når unge er i konflikt - Center for Konfliktløsning

hvordan oplever de unge det?
Selve omdrejningspunktet for konflikten kan synes banalt for
andre, men det kan fylde en masse for de involverede. Derfor
er det vigtigere at være opmærksom på de unges egne reaktioner
end selve indholdet, som udenforstående måske ikke forstår
helt på samme måde som de involverede.
Ved mægling mellem unge lader man sanktioner og moralisering
ligge. Det skaber en anderledes ramme om konfliktløsningen,
end de måske har været vant til. De får et frirum, og der kan
komme nye sider frem, som kan bidrage til en bedre løsning,
fordi den netop tager udgangspunkt i de unges egne oplevelser
af situationen.
- Mægling er den tredje vej. Normalt har vi jo to måder at reagere
på, når vi står i en konflikt. Enten så reagerer vi aggressivt
ved at gå til angreb på den, der nu er kommet med et udsagn
om os, eller også gør vi det modsatte, vi undviger og glider af,
måske stikker vi af. Der er mæglingen den tredje vej, som på en
undersøgende måde går ind i, hvad det er, konflikten består af.
Jens Ansbjerg, SSP-konsulent
brug konflikten
Når der opstår en konflikt, kan mæglingen være en mulighed,
der kan rykke de unge og ændre deres adfærd. Hvis parterne
oplever, at de får lov til at fortælle deres version, udtrykke deres
følelser og behov uden at få dikteret en løsning, så er de mere
villige til at arbejde for en fælles aftale. Fordi de er blevet anerkendt
og føler, at de selv har ansvaret for forløbet. Og der kan
være en verden til forskel på altid at blive stemplet som ”hende
den umulige” til at mærke, at man bliver taget alvorligt og betragtes
som ligeværdig. For nogen kan det være vejen væk fra
en kriminel løbebane.
sådan Mægler du
Man kan lære at mægle. Her gennemgår vi de mest basale teknikker,
så du selv kan tage fat. For det første skal du se dig selv
som en fødselshjælper og ikke som en brandslukker. Du skal
hjælpe parterne på vej, ikke finde løsningen for dem.
I eksemplet herunder var Mia og Caroline bedste veninder, men
efter at Carolines mobiltelefon forsvandt, har de en konflikt, der
slider på dem begge.
vær undersøgende, find fakta
Stil spørgsmål til parterne. F.eks. ”Hvad er du ked af, Mia?” eller
”Hvordan har du oplevet det, der er foregået, Caroline?”
oversæt standpunkter til fakta
Når parterne taler, vil der komme standpunkter af typen:
”Caroline er en modbydelig løgner”. Her skal du hver gang spørge:
”Hvad var det, Caroline sagde og gjorde, der får dig, Mia, til
at sige sådan?” På den måde kan det blive faktuelt.
gå fra fakta til følelser
Når fakta er kommet på bordet, så spørg: ”Hvordan var det for
dig?” eller ”Hvordan har du det med det?” Du kan f.eks. stille
spørgsmålet således: ”Hvordan virkede det på dig, at Caroline
sagde til de andre, at du havde taget hendes mobil?”
Kom fra følelser til behov
Nu er tiden inde til at afdække de behov, der ligger bag følelserne,
for at nå frem til, hvad der skal findes løsninger på. Spørg
f.eks.: ”Hvad har du egentlig brug for, Mia?” ”Hvad kunne du
godt tænke dig, der var sket i den situation?” eller ”Hvad vil du
gerne have, der skal ske?”