Når unge er i konflikt - Center for Konfliktløsning

Når unge er i konflikt
– mægling som middel

Når unge er i konflikt – mægling som middel
Center for Konfliktløsning
September 2010
ISBN 978-87-992429-3-1
Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen
Tekst: Jakob Vendelboe Hagensen
Udgiver: Center for Konfliktløsning
Dronning Olgas Vej 30
2000 Frederiksberg
Tlf. 3520 0550
E-mail center@konfliktloesning.dk
www.konfliktloesning.dk

Forord
Center for Konfliktløsning (CfK) har uddannet ca. 250 ungemæglere
siden forsøgsprojektet ”Hva’ har du gang i?” sluttede
i 2006. De ungemæglere, vi har uddannet, er SSP-konsulenter
eller ansatte i socialforvaltninger, klubber, daginstitutioner,
skoler eller politi. Fælles for dem alle er, at de er blevet undervist
i mæglingens metoder, etik og dilemmaer, og de har trænet
rollen som upartisk konfliktmægler. For at inspirere flere til at
bruge konfliktmægling i deres arbejde med børn og unge giver
vi i denne pjece nogle eksempler på, hvordan hverdagens konflikter
håndteres af ungemæglere i forskellige situationer ude i
de kommuner, der er godt i gang.

Med ét slag er hverdagen utryg
Mange konflikter ændrer de unges hverdag. De kan føle sig
truet, utrygge, ændre adfærd, isolere sig eller være nødt til skifte
skole. Det følgende virkelige eksempel viser, hvordan mægling
kan sikre, at hverdagen bliver tryg igen. Mægleren var Jan Andersen,
SSP-konsulent og underviser på ungemægleruddannelsen.
en dag var det nok
Jamil og Anwar går i 7. klasse og har igennem et stykke tid haft
nogle konflikter pga. deres forskellige syn på religion. Det er især
Anwar, der gentagne gange påpeger uenigheden. Deres lærere
har ofte bedt de to om at lade hinanden være.
En dag på skolen bringer Anwar flere gange uenigheden på banen
igen. I første omgang reagerer Jamil ikke på det, men da de
forlader rummet, tager han pludselig fat i Anwars skulder. Anwar
vender sig og skubber til Jamil, der så nikker ham en skalle. Anwar
tager sig til hovedet, der er ret meget blod i ansigtet. Jamil
forlader stedet.
Konsekvenserne begynder
Senere på dagen bliver Jamil og forældrene indkaldt til møde
på skolen. Her gør skolen det meget klart, at vold er uacceptabelt,
og at Jamil må blive hjemme fra skole, indtil skolen finder
ud af, hvad næste skridt er. Samtidig kontakter Anwars forældre
skolen, meget oprørte, og forlanger, at Jamil ikke skal sætte sine
ben på skolen længere. Skolens ledelse mener også, at Jamil
skal starte på en anden skole.
Samme aften bliver Jamil ringet op af Anwars bror. Han bliver
truet, bl.a. med at kommunen for fremtiden ikke vil være noget
rart sted for ham at færdes. Senere i den lokale ungdomsklub
bliver han passet op af Anwars fætter, bliver igen truet og får
en flad.

Forsøg med mægling
Episoden bliver vendt i det lokale SSP netværk, hvor muligheden
for en mægling bliver nævnt. Der er meget delte meninger om,
hvorvidt det er forsvarligt at lade drengene selv finde udveje i
konflikten via en mægling. Konklusionen bliver at SSP-netværket
kontakter skolens ledelse og foreslår ungemægling.
Jamil og hans forældre er ret hurtige til at sige ja tak til mæglingen.
Anwars familie er noget mere modvillige. De mener, at
Jamil skal politianmeldes og smides ud af skolen. På et langt
møde mellem skolens ledelse, Anwar, forældre og SSP bliver
der enighed om at give mægling en chance. Hvorvidt Anwar
anmelder Jamil til politiet, er familien ikke afklaret med.
Dagen efter mødes de to drenge til mægling. Anwar med gips
på næsen og en flækket fortand. Parterne kommer på en times
tid frem til løsninger, der for dem virker som gode, og de skriver
efterfølgende under på en kontrakt og giver hinanden hånden.
en ny hverdag
Dermed bliver Jamil ikke smidt ud af skolen, og hverken han
eller Anwar behøver længere at føle sig utrygge. Aftalerne, der
blev lavet mellem de to, har de til fulde levet op til. Der har ikke
været yderligere konfrontationer, og de har begge informeret
klassekammeraterne om, at de nu har lagt stridighederne bag
sig. De er stadig ikke enige om synet på religion.
Tre uger efter mæglingen valgte Anwars familie alligevel at politianmelde
Jamil, og han fik en betinget dom for vold.
- Det største problem er generelt, at der mangler nogen til at
hjælpe de unge med at gøre det rigtige på et tidligere tidspunkt.
Det virker som om, konflikter får lov at eskalere uden at
man får talt med sine forældre om det. Eller hvis man taler med
sine forældre om det, så kører forældrene det nogle gange op
til noget meget katastrofalt i stedet for at erkende, at det ofte
bare handler om at ringe til klassekammeratens forældre og
sige ”vi har et problem sammen, skal vi ikke løse det?” I stedet
for at gå i forsvarsposition og forestille sig det værste.
Jan Andersen, SSP-konsulent og underviser i ungemægling.

nå længere Med ungeMægling
– hvad gør du, n år rel ationerne sk al
genopre t tes?
Man kan ikke være ung uden at komme i konflikter – heldigvis.
For de er en naturlig del af livet, og vi lærer og udvikler os
af dem. Men konflikterne skal løses og helst på en konstruktiv
måde.
glem skylden, aftal en løsning
”Det var ham, der startede!” Spørgsmålet om skyld har altid
været centralt i konflikter – også blandt unge. Ofte er det dog
mere givtigt at fokusere på løsningen, når relationerne mellem
parterne skal repareres, og skal løsningen være holdbar, bør
begge sider føle sig anerkendt.
- Dét, jeg prøver nu – efter jeg selv har været med i en mægling,
det er, at jeg lytter til mine venner nu, til mine forældre, mine
skolelærere og hører deres syn på tingene.
En ung, der har deltaget i mægling
hvorfor virker ungemægling?
Det særlige ved ungemægling er, at den er en konfliktløsningsmetode,
der baserer sig på, at de unge deltager frivilligt, og
mæglingsmødet er fortroligt. Metoden går ud på, at en tredjeperson
– en voksen, der er uddannet mægler – hjælper parterne
til selv at finde en løsning, som begge er tilfredse med.
Når det handler om vold og overgreb, går mæglingen i høj grad
ud på at hjælpe parterne til at få en gensidig forståelse af, hvad
der skete, og hvorfor det skete. Det er i mødet mellem de direkte
involverede parter, at konflikten kan opløses. Mægleren
hjælper dem respektfuldt til at få talt ud om det passerede og
lave aftaler for fremtiden uden at blande sig eller moralisere. De
unge får selv ansvaret for deres konflikt og for løsningen af den.
Det er derfor, ungemægling virker.
hvad er mægling?
Mægling er en frivillig og fortrolig metode til at løse konflikter.
En tredjeperson med tavshedspligt hjælper parterne til
selv at finde en løsning, som de begge er tilfredse med.
Parterne forpligter sig ikke på forhånd til at indgå en aftale,
og de kan afbryde, når de vil. Målet er, at parterne tager
ejerskab til konflikten, får fortalt og hørt om oplevelsen
af den, genopretter værdigheden og relationen og indgår
holdbare aftaler.

det betaler sig at Mægle
Værdien af mægling kan sjældent gøres op i kroner og øre, men
i eksemplet nedenfor blev der dog tale om en erstatning for
det forvoldte hærværk. Den sande værdi af mæglingsmødet er
imidlertid nok, at de unge tager ansvar for deres handlinger og
oplever konsekvenserne af dem. Dermed kan en evt. kriminel
løbebane måske undgås, fordi de ikke bliver fastlåst i en rolle
og straffet.
hærværk
To brødre på 11 og 12 år har begået hærværk på den lokale
skole samt på nogle fodboldmål på sportspladsen. Sagen bliver
optrævlet under en afhøring hos politiet.
Mæglerkorpset går i gang
Ved afhøringen deltager en betjent og en opsøgende medarbejder,
der begge er med i det lokale mæglerkorps. Bagefter bliver
drengene og deres mor tilbudt mægling, hvilket de accepterer.
Parterne i sagen bliver på den ene side de to brødre og deres
mor og på den anden skolens pedel og formanden fra den lokale
idrætsforening.
Mæglerkorpset aftaler, at det ikke duer med den afhørende betjent
som mægler pga. hans to meget forskellige roller som først
lovens håndhæver og dernæst som upartisk mægler. Derfor er
det den opsøgende medarbejder, der tager mæglingen på den
lokale skole næste dag. Mægleren kontakter parterne og forklarer
kort, hvad der skal foregå, og alle stiller op uden problemer.
en positiv udgang
Mæglingen tager ca. 50 minutter. Parterne indgår en aftale om
erstatning for det ødelagte, og drengene får sagt undskyld for det
skete. Drengene oplever også at få ”tilgivelse” fra de forurettede,
hvilket virker godt. Desuden aftaler parterne, at drengene selv
skal være med til at sætte nye net i målene på sports pladsen.
Efter mæglingen har mægleren fået positive tilkendegivelser fra
begge parter om aftalens overholdelse og selve forløbet. Drengene
har ikke siden været i konflikt med loven.

KonFliKters Mønstre og
Muligheder
Konflikter er uoverensstemmelser, der giver spændinger i og
mellem mennesker. Konfliktløsningen drejer sig derfor både om
at få genoprettet gode relationer mellem folk og om den sag,
der er konfliktens omdrejningspunkt.
De unge kan lære en hel del gennem konflikter og uenighed,
når de selv er en del af håndteringen. Bag enhver konflikt er
der behov, som ikke er blevet imødekommet f.eks. behovet for
respekt og tilhørsforhold. Ofte er det de samme behov, begge
parter har oplevet krænket eller ikke fået anerkendt.
hvor store skal konflikterne være, før man skal mægle?
Problemet med konflikter er, at de tit får lov at udvikle sig destruktivt.
Men hvornår skal man så tilbyde eller opfordre til
mægling?
En god tommelfingerregel er, at når kontakten er opgivet mellem
parterne, forståelsen bliver fastlåst, og utrygheden breder
sig, så er det en god idé at mægle. Eller hvis det er sådan, at de
to parter ikke kan finde en udvej selv og ønsker hjælp til at få løst
de vanskeligheder, de står i.
PERSONIFICERING
“Det er din skyld”
UOVERENSSTEMMELSER
“Vi vil ikke det samme”
KONFLIKTTRAPPEN
SAMTALEN OPGIVES
“Det nytter jo ikke noget”
POLARISERING
”Lad os komme væk”
ÅBEN FJENDTLIGHED
“At skade hinanden”
FJENDEBILLEDER
“De er dårlige mennesker”
PROBLEMET VOKSER
“Der er meget i vejen, og det er ikke første gang”
Kom ned ad konflikttrappen
Når konflikter udvikler sig destruktivt, sker det, fordi de sætter
gang i en spiral, der gør ’den anden’ til problemet og siden
puster liv i fjendebilleder, frygt og aggression, samt vækker
til forsvar og angreb. Situationen optrappes som gengivet i
modellen. I ungdomslivet betyder den dynamik som regel,
at kammeraterne blander sig, og konflikten bliver mixet til
en eksplosiv cocktail. Sådan er situationen ofte, når konfliktmægleren
kommer ind i billedet.

hvordan oplever de unge det?
Selve omdrejningspunktet for konflikten kan synes banalt for
andre, men det kan fylde en masse for de involverede. Derfor
er det vigtigere at være opmærksom på de unges egne reaktioner
end selve indholdet, som udenforstående måske ikke forstår
helt på samme måde som de involverede.
Ved mægling mellem unge lader man sanktioner og moralisering
ligge. Det skaber en anderledes ramme om konfliktløsningen,
end de måske har været vant til. De får et frirum, og der kan
komme nye sider frem, som kan bidrage til en bedre løsning,
fordi den netop tager udgangspunkt i de unges egne oplevelser
af situationen.
- Mægling er den tredje vej. Normalt har vi jo to måder at reagere
på, når vi står i en konflikt. Enten så reagerer vi aggressivt
ved at gå til angreb på den, der nu er kommet med et udsagn
om os, eller også gør vi det modsatte, vi undviger og glider af,
måske stikker vi af. Der er mæglingen den tredje vej, som på en
undersøgende måde går ind i, hvad det er, konflikten består af.
Jens Ansbjerg, SSP-konsulent
brug konflikten
Når der opstår en konflikt, kan mæglingen være en mulighed,
der kan rykke de unge og ændre deres adfærd. Hvis parterne
oplever, at de får lov til at fortælle deres version, udtrykke deres
følelser og behov uden at få dikteret en løsning, så er de mere
villige til at arbejde for en fælles aftale. Fordi de er blevet anerkendt
og føler, at de selv har ansvaret for forløbet. Og der kan
være en verden til forskel på altid at blive stemplet som ”hende
den umulige” til at mærke, at man bliver taget alvorligt og betragtes
som ligeværdig. For nogen kan det være vejen væk fra
en kriminel løbebane.
sådan Mægler du
Man kan lære at mægle. Her gennemgår vi de mest basale teknikker,
så du selv kan tage fat. For det første skal du se dig selv
som en fødselshjælper og ikke som en brandslukker. Du skal
hjælpe parterne på vej, ikke finde løsningen for dem.
I eksemplet herunder var Mia og Caroline bedste veninder, men
efter at Carolines mobiltelefon forsvandt, har de en konflikt, der
slider på dem begge.
vær undersøgende, find fakta
Stil spørgsmål til parterne. F.eks. ”Hvad er du ked af, Mia?” eller
”Hvordan har du oplevet det, der er foregået, Caroline?”
oversæt standpunkter til fakta
Når parterne taler, vil der komme standpunkter af typen:
”Caroline er en modbydelig løgner”. Her skal du hver gang spørge:
”Hvad var det, Caroline sagde og gjorde, der får dig, Mia, til
at sige sådan?” På den måde kan det blive faktuelt.
gå fra fakta til følelser
Når fakta er kommet på bordet, så spørg: ”Hvordan var det for
dig?” eller ”Hvordan har du det med det?” Du kan f.eks. stille
spørgsmålet således: ”Hvordan virkede det på dig, at Caroline
sagde til de andre, at du havde taget hendes mobil?”
Kom fra følelser til behov
Nu er tiden inde til at afdække de behov, der ligger bag følelserne,
for at nå frem til, hvad der skal findes løsninger på. Spørg
f.eks.: ”Hvad har du egentlig brug for, Mia?” ”Hvad kunne du
godt tænke dig, der var sket i den situation?” eller ”Hvad vil du
gerne have, der skal ske?”

aftal handling
Når parterne har fundet ud af, hvad de ser som problemet, er
det tid til at finde frem til, hvilke handlinger det kræver. Spørg
f.eks.: ”Hvad vil du selv gøre, Mia? Og hvad synes du, at Caroline
skal gøre?”
Husk, parterne skal selv finde frem til handlingerne. Hjælp dem
med at lave aftalen, og aftal opfølgning med dem.
FAktA
Fortolkning
Følelser
Behov
hAndling
ikkevoldelig
kommunikation
center for konfliktløsning
www.konfflliktloesning.dk
synsvinKler og synspunKter i
K aMpens hede
Konflikter har ofte deres eget liv, der henter næring i misforståelser,
fordomme, overfortolkninger og manglende omtanke. Det
følgende eksempel fra det virkelige liv er fortalt gennem parternes
egne kommentarer og oplevelser for at give et indtryk af,
hvordan konflikten vokser. En gruppe unge og en boligforening
kom på kant pga. en boldbane. De unge brugte banen meget,
men beboerne ville lukke den permanent, fordi der var støj til
langt ud på natten. Mægleren var Jens Ansbjerg, SSP-konsulent.
konflik ten :
de unges vinkel
”Egentlig spillede vi bare fodbold. Det var det eneste, vi troede,
vi gjorde. Vi vidste ikke, at vi gjorde noget forkert, og lige pludselig
får vi så at vide, at de vil lukke banen ned.”
”Konflikten opstod, fordi dem, der har investeret penge i banen,
gerne vil have den fjernet på grund af for meget larm.”
”Der var f.eks. forældre, der havde sagt, at de havde set våbenhandel,
narkohandel, og at deres børn var blevet truet med
kniv.”
”Konflikten blev større, fordi de begyndte at se helt forkert på
tingene. Hvis der kom en bil og stoppede, og der kom en anden
hen og talte til ham i bilen, som ikke havde noget med banen
at gøre, troede de, at det var to, der var i gang med at forhandle
narko.”

eboernes vinkel
”De unge støjede til langt ud på natten, nogle gange til kl. 2. Det
var i sommermånederne. Om natten kom de i biler og parkerede
dem og spillede høj musik.”
”Der var nogle forældre, der var meget vrede, som altså virkelig
var oppe at køre. Vi har haft et tilfælde derude, hvor der var en
forældre, der greb til vold.”
ungemæglerens vinkel
”Jeg er løbende blevet kontaktet af boligafdelingens bestyrelsesmedlemmer,
der får henvendelser fra beboere, som klager over
støj og ballade og nogle voldsepisoder, måske var der lidt med
våben og nogle andre ting. Jeg taler med nogle af de opsøgende
medarbejdere og andre folk, og beder dem beskrive, hvad der
sker omkring den her boldbane. De kommer tilbage med et noget
andet billede af, hvad det er, der foregår. At det er børn og
unge, som har det rart på en fortrinlig boldbane.”
”Tanken opstår, at man måske skulle sætte de her parter sammen,
og både beboerne og de unge siger ja til at deltage i det,
vi kalder et stormøde”
m æglingen :
de unges vinkel
”Først og fremmest kom begge parter jo frem med alle de dårlige
ting. De startede så med at fortælle, hvorfor de ville have
den lukket ned, og så kom vi ind på vores argumenter.”
”Jeg kunne godt forstå, at de var lidt sure over al den larm.”
”Vi blev taget seriøst og folk talte til os uden at have alle de
fordomme.”
beboernes vinkel
”Det starter egentlig meget positivt med, at Jens, SSP-manden,
bad os alle sammen om at præsentere os og sige, hvad vi hed.
Og det, synes jeg, virkede meget godt”
”De sagde, de havde slet ikke tænkt over det med klokken. Altså
at kl. 21, hvor vi godt vil have at boldbanen skal være lukket ned,
så der er fred og ro, det var jo ikke sent for dem. De rendte rundt
og havde det hyggeligt. Så det tænkte de slet ikke over, men de
kunne da godt forstå, at når folk skulle op på arbejde, de havde
jo selv sommerferie, men når folk skulle op på arbejde, så ville
de godt have fred og ro.”
”Så de sagde med det samme, at de ville godt acceptere, at de
skulle stoppe kl. 21, og hvis de ikke kunne, så skulle vi bare komme
og sige det, og de vidste så godt, hvorfor de skulle stoppe.”
”De var meget åbne og var meget bevidste om, hvordan situationen
egentlig var. Og så det vigtigste egentlig, det var, at de var
skide lydhøre over for det, vi andre sagde.”
ungemæglerens vinkel
”Der er en indledende fase, hvor man præsenterer meget tydeligt,
hvad det er, mæglingen kommer til at gå ud på. Og det er
vigtigt, for der sidder oftest to parter, som er i oprør i hvert fald
indvendigt. Så det skal være en meget tydelig og klar ramme og
en præsentation af, hvilket rum de sidder i, og hvordan tingene
kommer til at foregå”
”Det var en god aften at være mægler på det her stormøde,
fordi man kunne mærke, at folk var interesseret i at være med.
Der var ikke nogen, der undervejs sagde, jamen det her det fører
ingen vegne.”

v e jen v idere:
de unges vinkel
”Resultatet af mæglingen blev, at vi fik banen”
”De fik jo også det, de egentlig ville have, at der ikke var larm, og
at der var ryddet op og sådan nogle ting”
”Mægling var en god måde at løse problemet på. Jeg vil gerne
anbefale det også til andre mennesker, der har nogle konflikter,
de skal løse”
”Jamen, hvis jeg mødte dem i dag, ville jeg da kunne sige hej til
dem på en helt almindelig måde”
beboernes vinkel
”For nogle har det at holde et mæglingsmøde været det, man
kan kalde en øjenåbner. At de unge mennesker – de er ikke
bare, som man hører, og som rygterne går.”
ungemæglerens vinkel
”Jamen, man når frem til et resultat i en mægling ved, at parterne
har fået vist hinanden, hvad det er, der har fyldt hos dem
både følelsesmæssigt, men også i forhold til den sag, det nu
handlede om. Og man har ligesom ledt dem ind på, at nu er vi
så her. Nu har vi en eller anden form for forståelse for hinandens
synspunkter, interesser osv., så kan vi måske lede hinanden over
i at tale om, jamen, hvad er det så, der skal til, for at vi kan
mødes igen, og der kan være mange former for løsninger. Det
handler ikke om at blive venner, men om hvordan vi kan omgås,
når vi ser hinanden på skolen, eller hvor konflikten nu har
fundet sted.”
Casen og citaterne er hentet fra videoen ”Hva’ har du gang
i?”, som blev udarbejdet i forbindelse med afslutningen af Det
kriminalpræventive Råds projekt om konfliktmægling for 12-15
årige (2007).

Mægling virKer
– også på t rivsel og sygef r avær
Konfliktmægling blandt børn og unge er både en forebyggende,
foregribende og indgribende indsats, og derfor er det svært at
gøre virkningen op i kroner og øre. Erfaringer fra en række af
landets skoler, institutioner og virksomheder giver dog et klart
indtryk af, at trivslen øges, når mægling anvendes som metode
til konflikthåndtering.
glade unge trods konflikter
Et eksempel er Valhøj Skole i Rødovre, hvor man har arbejdet
med mægling for unge i et par år, bl.a. mægler elever mellem
andre elever. Her svarer 95% af skolens 565 elever, at de er
glade for skolen, kammeraterne og lærerne. De er glade for skolen
på trods af, at op mod halvdelen af eleverne siger, at ”der er
jævnligt konflikter”. For skoleleder Bo Slemming er dette et tegn
på, at mæglerindsatsen virker. Eleverne ved, at konflikterne kan
løses hurtigt.
Konflikter koster – også i tid
Hvor meget undervisningstid bruger lærerne på at løse konflikter?
To-tre minutter pr. time er nok ikke lavt sat, og regner man
det sammen for hele skolen, bliver det til en del spildtid. Flere
skoler har derfor arbejdet med både ungemægling og elevmægling
, så de to parter, der er i konflikt, kan få hjælp til at løse deres
problem hos uddannede ungemæglere eller elevmæglere,
mens resten af klassen kan komme videre med undervisningen.
Det løser ikke bare konflikterne, men uddanner samtidig eleverne
til selv at tage ansvar for egne konflikter.
- Som lærer er jeg ofte ude for, at der i de konflikter, jeg bliver
bedt om at mægle i, er flere implicerede parter, nogle gange
en hel klasse eller en stor gruppe unge. Overbygningen på
ungemægleruddannelsen gav mig nye og gode redskaber til
at mægle i større grupper og afholde stormøde. Fra at den
energi og dynamik, der naturligt opstår, når en konflikt involverer
mange mennesker, kan virke afskrækkende, har jeg nu
lært, at det kaos, der naturligt opstår, kan være en vigtig del af
processen og af selve metoden.
Kursist på Center for Konfliktløsnings overbygningsuddannelse
for ungemæglere
- Vi kan også se, at vi f.eks. har lavt sygefravær blandt eleverne.
Bo Slemming, skoleleder og ungemægler

KoM videre Med ungeMægling
– tag e t kur sus i ungem ægling
Center for Konfliktløsning udbyder kurser i konfliktløsning og
mægling. De sidste tre år har vi haft meget stor søgning til vores
ungemæglerkurser, og som noget nyt har vi også lavet en
efteruddannelse for dem, der allerede er i gang med mægling
blandt unge.
Ungemæglerkurset er af 7 dages varighed (internat), og de syv
dage er fordelt på tre moduler 3+2+2 dage, så der er mulighed
for at træne de nye kompetencer på jobbet mellem modulerne.
Den røde tråd i undervisningen er mæglingens metoder, etik, dilemmaer
og mæglerens særlige rolle og opgave i konflikter, hvor
parterne er under 18 år. På kurset, som er meget praksisorienteret,
arbejder vi med konfliktforståelse, konflikters dynamik og
deltagernes egne reaktionsmønstre.
- Dét, jeg har lært, er, at jeg skal lade være med at stjæle konflikten
fra de unge.
Kursist på Center for Konfliktløsnings ungemægleruddannelse
Overbygningen er af 6 dages varighed (3 x 2 dages internat),
og her sætter vi særligt fokus på konflikthåndtering i og mellem
grupper af unge. Der bliver sat fokus på gruppedynamiske
processer, proceslederens metoder, konflikthåndtering i større
og mindre grupper, der fortsat skal fungere sammen. Der bliver
også introduceret til, hvordan man arbejder med ’stormøder’
og hvordan man kan bruge redskabet ’deep democracy’ til at
understøtte konfliktløsningsprocesserne.
- Det kaos, man kan opleve i gruppemægling, skal man ikke
frygte, da det netop er i kaos, at nøglen til at få genoprettet
retfærdigheden ligger.
Kursist på Center for Konfliktløsnings overbygning til ungemæglere
De helt aktuelle oplysninger om pris, tid og sted finder du på
vores hjemmeside www.konfliktloesning.dk

”når unge er i konflikt – mægling som middel” giver indblik i, hvordan hverdagens konflikter kan
håndteres konstruktivt. For at inspirere flere til at bruge konfliktmægling i deres arbejde med børn og
unge har vi samlet nogle cases fra det virkelige liv.
Ungemægling er baseret på frivillighed og fortrolighed. Mæglerens rolle er at hjælpe parterne til selv at
finde en løsning, som de er tilfredse med. Målet er, at parterne tager ejerskab til konflikten, får fortalt
og hørt om hinandens oplevelse af konflikten, genopretter værdigheden og relationen til hinanden og
indgår holdbare aftaler for fremtiden.
Når det handler om vold og overgreb, går mæglingen i høj grad ud på at give parterne en gensidig
forståelse af, hvad der skete. Det er i mødet mellem de involverede parter, at konflikten kan opløses.
Center for Konfliktløsning definerer konflikter som uoverensstemmelser, der giver spændinger i og
mellem mennesker. Konflikter er en del af hverdagen, og de er ikke nødvendigvis negative, men kan
give afsæt til forandring, ny erkendelse og skabe læring. Vi tilbyder kurser i ungemægling – både
åbne kurser og skræddersyede forløb. Desuden har vi udviklet et særligt overbygningskursus til de
ungemæglere, der har brug for at arbejde med konflikthåndtering i og mellem grupper af unge.
Center for Konfliktløsning er en medlemsforening (NGO). Formålet er at udbrede kendskabet til
fredelig konfliktløsning nationalt og internationalt og kvalificere enkeltpersoner og organisationer til at
løse konflikter.
Tilmelding og flere informationer:
Center for konfliktløsning
Tlf.: 35200550
kursus@konfliktloesning.dk
www.konfliktloesning.dk