KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

2OO8 

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER 

UDGIvET Af REALEA

2OO8 

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

OM REALEA 

REALEA A/S - EJENDOMSSELSKABET FOR UDVIKLING OG BEVARING 

REALEA UDVIKLER NYBYGGERI 

REALEA BEVARER UMISTELIGE EJENDOMME 

REALEA SIKRER SINE EJENDOMME ET FREMTIDIGT BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 

REALEA VISER NYE VEJE 

Realea er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania. 

Realeas formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i Oluf Bagers 

Mødrene Gård i Odense og har 18 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi 

og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realea screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt.

FORORD 

2008 blev ”forandringens år” for ejendomsselskabet 

Realea. Fem år efter etableringen af 

Realea A/S var det et år, hvor der for alvor blev 

sat fokus på eksperimenterende nybyggeri. 

De eksperimenterende nybyggerier: ’Bryghusprojektet’ 

og ’Tietgen Ærgrelse’ og energiprojekterne 

’EnergiParcel’ og ’Energirenovering i 

fredede bygninger’ er innovative projekter, der 

på hver deres måde vil være med til at vise nye 

veje for dansk bygningskultur. 

Med ’Bryghusprojektet’ giver Realea et bud på 

et byggeri, der både vil styrke området og skabe 

forbindelse mellem byen og havnen. Med ’Tietgens 

Ærgrelse’ giver vi et bud på, hvordan ny 

arkitektur på én gang kan samle og løfte historiske 

følsomme miljøer. ’EnergiParcel’ skal vise vej i 

energirenoveringen for de danske boligejere i den 

bredeste skala, mens ’Energirenovering i fredede 

bygninger’ skal vise, hvor langt man kan komme 

i de ældste fredede bygningsværker uden at gå på 

kompromis med fredningsværdierne. 

Formidling og fremvisning af ejendomsporteføljen 

var et fokusområde i 2008. Derfor blev 

det endnu et år, hvor Realea åbnede adskillige 

døre og fremviste mange ejendomme over hele 

landet. Ikke kun for at vise proces og resultater 

i de igangværende projekter, men også for at 

invitere til dialog om de nye. Mere end 20.000 

gæster blev det til. 

I foråret kunne vi byde indenfor på Nørre Vosborg, 

der efter fi re års intensivt restaureringsarbejde 

stod færdig med nye funktionaliteter og 

en nyopført hotelfl øj, der har nydt stor anerkendelse 

både nationalt og internationalt. Realea 

kunne også præsentere planerne for ’Bryghusprojektet’, 

og vi har gennem året inviteret 

offentligheden indenfor til dialog på en række 

borgermøder. Interesserede danskere har haft 

mulighed for at komme ind og opleve så forskellige 

bygninger som f.eks. ’Oluf Bagers Mødrene 

Gård’ i Odense, Arne Jacobsens eget hus på 

Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund, J.F. Willumsens 

hus i Hellerup, det nyopførte byggeri 

på Bispebjerg Bakke i København og senest 

’Det Harboeske Enkefruekloster’ i København 

– en barokejendom, der i mere end 270 år har 

fungeret som enkefruekloster. 

2009 bliver for Realea et år med øget fokus på 

bæredygtighed. Et udfordrende år, hvor eksperimenterende 

nybyggeri igen kommer til at stå 

højt på dagsordenen. Samtidig vil det også blive 

et år, hvor Realea afslutter fl ere igangværende 

projekter og inviterer offentligheden indenfor. 

Peter Cederfeld, 

Administrerende direktør 

Realea

REALEAS EJENDOMME 

I TIDSPERSPEKTIV 

1500 1600 1700 18 

1 

1. Odense Adelige Jomfrukloster 

Albani Torv 6, Odense 

År: 1504 og senere 

2. Nørre Vosborg 

Vembvej 35, Vemb 

År: 1542-2007 

3.Taarnborg 

Puggardsgade 3, Ribe 

År: 1580 

4. Oluf Bagers 

Mødrene Gård 

Nørregade 29, Odense 


2 

3 

4 

5. Det Harboeske 

Enkefruekloster 

Stormgade 14, København 

År: 1663-1669 

6. Fæstningens 

Materialgård 

Frederiksholms Kanal 30, 

København 


7. Digegrevens Hus 

Vestergade 9/Allegade 15, 

Tønder 

År: 1777-1779 

5 

8. Hindsgavl Slot 

Hindsgavl Allé 7, Middelfart 

År: 1784-1785 

9. Thisted Raadhus 

Store Torv 4, Thisted 

År: 1853 

10. Søetatens Pigeskole 

Borgergade 111, København 

År: 1854 

11. Fredericia Råd-, Tingog 

Arresthus 

Vendersgade 30, Fredericia 

År: 1860 

7 

6 8 

12. Riises Landsted 

Allégade 5, Frederiksberg 

År: 1860 

13. Havnemesterboligen 

Vestre Strandvej 10, Skagen 

År: 1905 

14. Willumsens Hus 

Strandagervej 28, Hellerup 

År: 1907-1908 

15. Tuborgs 

Administrationsbygning 

Strandvejen 54, Hellerup 

År: 1913

9 

11 

00 1900 2000 2100 

16. Edvard Heibergs Hus 

I.H. Mundts Vej, Virum 

År: 1924 

17. Arne Jacobsens Hus 

Gotfred Rodes Vej 2, 

Charlottenlund 

År: 1929/1931 

18. Arne Jacobsens Hus 

Strandvejen 413, 

Klampenborg 

År: 1951 

19. Clemmensens Hus 

Solbakkevej 57, Gentofte 

År: 1953 

13 

15 

10 12 14 17 

18 

20. Esken 

Vindekilde Strandvej 41, 

Fårevejle 

År: 1954 

21. Bertel Udsens Hus 

Bjælkevangen 15, Lyngby 

År: 1956 

20 

22. Jarmers Plads 

Jarmers Plads 2, København V 

År: 1956-1959 

19 

16 22 

21 

23 

24 

25 

23. Gunnløgssons Hus 

Rungsted Strandvej 68 

År: 1958 

24. Bispebjerg Bakke 

Bispebjerg Bakke, 

København NV 

År: 2004-2006 

25. Tietgens Ærgrelse 

St. Kongensgade, 

København K 

År: 2006-2010 

27 

26 

26. Bryghusprojektet 

Chr. Brygge, København K 

År: 2006-2013/14 

27. EnergiParcel - ny 

energi til dit hus 

fi re 70’er parceller 

i Tilst, Århus 

Demonstrationsprojekt 

2008 – 2009

VINTER 

ODENSE ADELIGE JOMFRUKLOSTER 

REALEA KLUBBEN 

NØRRE VOSBORG

FRA FRØKENKLOSTER 

TIL FOLKEUNIVERSITET 

I begyndelsen af 2008 udvidede ejendomsselskabet Realea sin samling 

af ejendomme med et nationalt klenodie og et af landets ældst bevarede verdslige huse: 

Odense Adelige Jomfrukloster, der har en fortid som frøkenkloster 

og en fremtid som folkeuniversitet. 

680 kvadratmeter – plus anneks – udgør tilsammen 

Odense Adelige Jomfrukloster. Et af 

landets ældst bevarede, verdslige huse. Fra 

klosteret er der udsigt til Odense Å, Odense 

Domkirke og den katolske Sct. Albani Kirke. 

”Et nationalt klenodie” var den betegnelse, 

som Realeas administrerende direktør Peter 

Cederfeld tog i brug, da købet var en realitet: 

- Hovedhuset er ikke blot det største af de 

delvist bevarede stenhuse i Odense, det er også 

et af landets ældst bevarede verdslige huse. 

Bygningens fi ne arkitektur, de helt unikke 

interiører og ejendommens rige kultur- og 

bygningshistorie gør tilsammen, at anlægget 

repræsenterer en høj grad af umistelighed. Ikke 

blot for Odense by, men for den danske kulturarv 

som helhed. 

FRA BISPEGÅRD TIL JOMFRUKLOSTER 

Odense Adelige Jomfruklosters historie går 

tilbage til begyndelsen af 1500-tallet. Det blev 

oprindeligt opført som bispegård af biskop Jens 

Andersen i perioden 1504-1508. 

8 / REALEA ÅRBOG O8

VINTER / 9

Efter Reformationen blev ejendommen en del 

af kronens gods og blev i 1579 afhændet til 

storkøbmanden Oluf Bager, der gennemførte 

en række ombygninger og tilføjelser på ejendommen. 

I 1630 blev ejendommen erhvervet af 

Jørgen Brahe, og i 1716 stiftede og indrettede 

Karen Brahe jomfruklosteret. 

Odense Kommune overtog ejendommen i 

1972, hvorefter funktionen som adeligt jomfrukloster 

ophørte. Trods husets mange ejere og 

skiftende funktioner svarer klosterets udseende 

i dag i store træk til det jomfrukloster, Karen 

Brahe etablerede i begyndelsen af 1700-tallet. 

Både hovedhuset og den yngre østlige fl øj er 

således bevaret. 

Det fredede anlæg er især interessant på 

grund af de righoldige bygningshistoriske lag, 

der spænder fra senmiddelalderens krydshvælvede 

kælderlofter til de nedrivninger og tilføjelser, 

der blev gennemført i 1700- og 1800-tallet. 

Ejendommens interiør er desuden rig på historiske 

lag af dekorationsbemalinger på både vægge 

og træværk, lag af historiske tapeter, overmalede 

kalkmalerier og bevaret interiør som f.eks. 

pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve. 

10 / REALEA ÅRBOG O8 

UNIVERSITETET FLYTTER IND 

Når det adelige jomfrukloster engang står 

færdig restaureret, er det tanken, at det skal 

udlejes til Syddansk Universitet, som vil bruge 

lokalerne til institutter, repræsentation og folkeuniversitet. 

I sidebygningen, som er i meget 

dårlig stand, er det tanken at indrette auditorium. 

Desuden vil Karen Brahe Selskabet, 

som har en lang og tæt tilknytning til klosteret, 

fortsat have til huse i ejendommen. 

Jomfruklosteret har fl ere gange været genstand 

for meget seriøse kulturhistoriske og bygningshistoriske 

undersøgelser med opmålinger 

og registreringer. Realea vil efter overtagelsen 

supplere disse forstudier med fl ere bygnings- 

og farvearkæologiske undersøgelser. Undersøgelserne 

skal både danne grundlag for det 

overordnede restaureringsniveau, og en mere 

specifi k restaurering af de enkelte rum under 

hensyntagen til historik, bevaringsværdier og 

deres fremtidige udtryk og anvendelse.

HVAD ER ET JOMFRUKLOSTER? 

Ordet kloster betyder egentlig “afl ukket 

rum” (af latin claustrum) - en afsondret 

fællesbolig med faste regler. I Danmark 

forbindes klostre normalt med den kristne 

kirke, nemlig munke- og nonneklostre. 

Jomfruklostrene er verdslige klostre og 

har således intet med middelalderens 

klostervæsen at gøre. 

Efter udenlandsk forbillede blev der efter 

1660 oprettet en række jomfru- eller 

frøkenklostre i Danmark. Der er tale om 

stiftelser med boliger for ugifte døtre og 

undertiden enker af adelsstanden eller de 

højere rangklasser. 

Der oprettedes blandt andet jomfruklostre 

i Roskilde, Odense, Vemmetofte og Vallø 

samt i Preetz og Itzehoe i Holsten. 

VINTER / 11

ARKITEKTUROPLEVELSER MED REALEA KLUBBEN 

Arkitekturkoryfæer, kunstnere og kulturhistorie. 

Realea Klubbens program for 2008 bød på en bred vifte af tilbud 

og oplevelser i arkitekturens og bygningskulturens tegn 

Rundvisning i Arne Jacobsens egen villa nord 

for København, foredrag med Bjørn Nørgaard 

i J.F. Willumsens ateliervilla og weekendophold 

på Hindsgavl Slot. Det er bare et par af de 

tilbud, som Realea Klubbens medlemmer siden 

januar har kunnet benytte sig af. Og det er der 

rigtigt mange arkitekturinteresserede danskere, 

der har takket ja til. 

Udsolgte arrangementer og vækst i medlemsskaren 

over forventning taler sit eget tydelige 

sprog. Danskerne har taget godt imod den nye 

landsdækkende klub for arkitektur, oplevelser 

og bygningskultur: Realea Klubben. 

Administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld, 

siger om arbejdet med programmet for 

Realea Klubbens første leveår, ”vi har forsøgt at 

sammensætte et alsidigt program, som afspejler 

mangfoldigheden i Realeas samling af ejendomme. 

Der har været mulighed for at stifte 

bekendtskab med arkitektur i meget forskellige 

stilarter - fra 1500-tallets herregård til mellemkrigstidens 

funkisvilla”. 


STOR INTERESSE FOR 

ARKITEKTUR OG RESTAURERING 

Siden lanceringen i januar 2008 har mere end 

800 danskere meldt sig ind i klubben, som 

tilbyder rundvisninger, foredrag og oplevelser i 

Realeas ejendomssamling, der indeholder gode 

eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige 

tidsperioder og egne i Danmark. 

Gennem 11 forskellige arrangementer i 2008 

– fra eksklusive rundvisninger på ejendomme 

under restaurering til stemningsfulde udstillingsåbninger 

og slotsophold – har medlemmerne 

fået indsigt i restaureringsprojekter, smukke 

oplevelser og lærerige foredrag. 

Udover besøg på bygninger under restaurering, 

færdigt restaurerede ejendomme og projekter, 

der endnu ikke er indledt, er der også 

mulighed for at fordybe sig i detaljer og bygningshistorie 

hjemme i lænestolen. Medlemmer 

modtager nemlig hvert år en boggave med to 

bøger om ejendomme i Realeas ejendomssamling.

VINTER / 13

NYE RUNDVISNINGER, OPLEVELSER OG FOREDRAG 

Det er, hvad der venter Realea Klubbens medlemmer 

i fremtiden. Foråret 2009 byder blandt 

andet på besøg i Nordens første funkisvilla, 

tegnet af Edvard Heiberg i 1924, rundvisning 

i Tuborgs gamle administrationsbygning og et 

indblik i konservatorernes arbejde i Odense 

Adelige Jomfrukloster. 

”Vi udvikler forsat konceptet for klubben. 

Det er et arbejde, vi aldrig bliver færdige med. 

Ambitionen er i de kommende år at skabe en 

række unikke arkitektur- og kulturtilbud, som 

kan være med til at fl ytte nogle grænser inden 

for kulturformidling. Det kan være mange 

forskellige aktiviteter, men udgangspunktet for 

klubben vil altid være Realeas samling af ejendomme”, 

siger Peter Cederfeld. 


REALEA KLUBBEN, 29. MARTS 

BAG PRESENNINGERNE 

I ET KØBENHAVNSK ENKEFRUEKLOSTER 

Iført hvide sikkerhedshjelme kunne 

omkring 100 klubmedlemmer en lørdag 

eftermiddag i marts få stillet deres 

nysgerrighed og stillet deres spørgsmål. 

Realea havde inviteret på rundvisning 

bag de store presenninger, som siden xxx 

havde dækket facaden til Det Harboeske 

Enkefruekloster i Stormgade i København. 

Anført af arkitekt og projektleder 

Per Troelsen fi k de mange interesserede 

en tur rundt i bygningen og en fortælling 

om husets historie og de utallige 

overvejelser, der ligger bag en så omfattende 

restaurering. 

Læs om færdiggørelsen og indvielsen af Det 

Harboeske Enkefruekloster på side 76. 

Adresse: Stormgade, København 

Arkitekt/bygherre: Den oprindelige 

bygning blev opført af 

landdrost Simon de Pethum 

Stilart: Senbarok

FAKTA OM REALEA KLUBBEN 

Medlemmer af REALEA KLUBBEN modtager 

løbende nyheder og invitationer til 

oplevelser i Realea´s ejendomme. Man 

bliver både budt indenfor i de færdige 

ejendomme, og får mulighed for at komme 

med bag presenningerne i de igangværende 

projekter. Desuden er der en lang 

række medlemsfordele: 

Du får årligt tilsendt to af Realeas bogudgivelser 

gratis. 

Løbende invitationer til sær-arrangementer 

kun for medlemmer. 

Mulighed for en gratis gæstebillet til 

nogle af medlemsarrangementerne 

Op til 50% rabat på rundvisninger, 

bøger og Realeas øvrige tilbud. 

Forhåndsbesked om ledige leje-mål i 

ejendommene i Realeas ejendomsportefølje 

direkte i din mailboks. 

Du er automatisk tilmeldt Realeas 

nyhedsbrev. 

Medlemskabet koster 375 kr. om året, og 

tilmelding foregår via Realeas hjemmeside, 

www.realea.dk 

VINTER / 15

Den tidligere ejer af Nr. Vosborg - eller Wosborg, som han også staver det - 

var til indvielse den 4. april. Da han kom tilbage til Lyngby, satte 

Henrik Haubroe sig ned og skrev sine tanker om nutid, fortid og fremtid. 

GENSYN MED EN 

REKONVALESCENT 

ÅBENT HUS PÅ NØRRE VOSBORG 

» NR. VOSBORG: For få år siden lød det: »Du 

er nu lige så gammel i menneskeår som Nørre 

Vosborg i historiske år. Overlad bare patienten 

til os i Realdania, så skal vi gøre vort bedste for 

patienten.« 

I år kom invitationen til den offi cielle åbning 

4. april. ”Walkom te Wwosborr” lød det fra de 

forblæste, regnvåde hoveder på indkørselsvejen, 

der som altid op til festdage lå ny udglattet over 

jernbanen. »Du kan bare køre bagom og fi nde 

den korte vej med din stok ind i loen.« Dejligt, 

for ved klokketårnet stod kø frem mod mine 

gamle skolelåger, som er portgitter med spydspidser 

skinnende våde. 

SALEN I LOEN 

Syddøren til salen i loen var uafl åst og påfaldende 

ny, men ellers lignede salen sig selv, som 

når jeg påhørte Det Jydske Spillemandslaugs 

årlige koncert, eller Shakespeares »Trold kan 

tæmmes« eller Rostropowitzs internationale 

orkester fra Holsteiner Music Festival. Kun er 


VINTER / 17


de store trækonstruktioner bemærkelsesværdig 

rene, fri for spindelvæv og støvophobninger. Det 

store spidstag er tæt og salen uden den fodtræk, 

som karakteriserede min tid. 

Dejlige stole og mange gamle bekendte at 

hilse på. Flot program med en ny borgmester, 

som det viste sig skyldes, at Holstebro igen hører 

under Nørre Vosborg, som ikke længere er 

en fjern konkurrent i turismen. 

Så op at stå, for nu kom prinsen, som jeg 

sidst havde »kørt vogntjener for« på bukken hos 

John Fjelddal, da vi var indkaldt til at køre ved 

kongeligt besøg på Hjerl Hede, hvor begge prinser 

var med på besøget med mor og far. 

Da lød der piber og trommer fra broen over 

voldgraven, hvor den røde snor skulle klippes. 

AVLSGÅRDEN 

Et rutineblik rundt avlsgården for at konstatere, 

hvilket stykke stråtag, der er mest stormskadet 

og står for udskiftning. Stor overraskelse. 

Alle tage nytækkede og endda renset for Københavnerstyrelsens 

palævindueslem til karlekamrene 

ved siden af hestestaldens loft. Men 

nu er besøgende heste efter sigende fl yttet ud i 

stakladen og har givet plads til konferenceværelser, 

der sikkert kommer til at summe, som når 

plovspandene kom hjem til arbejdstids ophør. 

Det klassiske holstener herregårdsanlæg 

præsenterer sig perfekt, kronet af sit klokketårn, 

der vidner om en jysk bondedrengs inspiration 

ved synet af Sir Christoffer Wrens Sct. 

Pauls. Kan man ikke bygge en katedral, kan 

det dog blive til et tårn med kuppel, pilastre og 

sideskibe. 

En sidegevinst fra studesalg i Smithfi eld i 

London, hvor de forstår at værdsætte jysk landrace 

oksekød. 

I weekenden den 4.-6. april lagde 15.000 nysgerrige danskere vejen forbi Nørre Vosborg. 

Det skete for at markere afslutningen på Realeas restaurering af den vestjyske herregård. 

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og kulturminister Brian Mikkelsen var blandt 

de første gæster, der vandrede gennem Nørre Vosborgs markante porttårn.

OVER VOLDGRAVEN 

Borgens røde tage og hvide mure lidt fremmedartet 

rene, men hyggelige. Borggården synes 

større, når pumpen til brønden endnu ikke er 

kommet på plads, men de har nok fået vand 

indlagt. Krarups raphaelske puttis muntrer 

sig som springvand midt i brøndbassinet. Den 

gamle hoveddør til Tangfl øjen er nænsomt genoprettet 

med de originale beslag. Et blik rundt i 

gården konstaterer alle døre og vinduer nymalede 

og hele. Selv vestfl øjens zig-zag mønstrede 

døre. Meget fl ot. 

TANGFLØJEN 

Der var en gang, hvor jeg kunne køre fi rspand. 

Nu er jeg taknemmelig, når nogen vil hjælpe 

min rollator op ad trappen og ind i Tangfl øjens 

hall. Under uret, som har en skive på hver side 

af væggen, mangler spejlet, men jeg fi nder det 

nyrestaureret længere henne i gallerigangen. 

Den store blomsteropsats stråler på konsollen, 

hvor en gang alle kammerstagerne og tændstikker 

stod parat, så vi kunne tænde en stearinprås 

for at fi nde i seng. Her og i gallerigangen 

fornemmer man ånden fra dynamiske etatsråd 

Tang, som var tredje generation i slægten. 

Herremanden, der solgte stude i England og 

argumenterede for at hans bønder skulle have 

lov til at forædle deres kornproduktion til sprit, 

som kunne transporteres uden spild. Han var 

den spirende industris herremand, moderniserede 

sit teglværk til også at brænde drænrør til 

gårdens brug og til videresalg, ligesom mursten 

mærket med W for Wosborg. 

VINTER / 19

Tang reparerede kirker og murede broer, der 

holder til moderne trafi k og satte atter tårn og 

spir på borgen. Fra det højeste kunne han skue 

op til syv kirker og ud over klitterne til æ`hav. 

Som stændermand i Viborg argumenterede han 

for oprettelse af den jyske længdebane, som 

krydser Nr. Vosborgs jord. 

GYLDENSTJERNEFLØJEN 

Anerne smiler mig i møde efter hjemkomst fra 

renovering. Mine ormstukne gulvplanker er 

udskiftet med nye i samme bredde. Lette blomsterdekorationer 

pryder bordene i de gamle 

stuer, hvor en del nyrestaurerede møbler og billeder 

har genindtaget deres gamle plads. 

Trappen til riddersalen er så stejl som nogen 

sinde, men med lidt hjælp går det. Spejlkonsoller 

og kandelaber har skiftet side fra vest til øst, 

og konsollen fra før 1648 er blevet lueforgyldt. 

Gyldenstjerne, som havde skullet bevise sin 

overbevisning som reformert ved at nedrive kapellet 

ved åen og bruge stenene til at opføre den 

imposante hovedbygning, ville have glædet sig. 

Det store fl ygel står parat i hjørnet. 

Her skal nok blive fest så strålende, som 

da vi fi k lov til at fejre rævejagt til hest hos 

Jyske Dragon Regiment med et huntball, hvor 

strålende klædte damer blev svinget af lyseblå 

dragoner og rødkjolede jagtryttere fra Irland, 

Sjælland, Tyskland og USA. 


Jeg slår mig ned i Valeurs store træsofas nye 

betræk og mindes klangen af mange koncerter 

og trampet af dragoners lancier i to kvadriller. 

IDE LANGE FLØJEN 

Skråt over gården traf jeg det nye restauratørpar, 

som glæder sig over at være kommet i gang 

med det ombyggede køkken, som stadig betjener 

Borgstuen med den store 1600-tals ovn 

og røgeskorsten samt Kuskestuen i østenden. 

Mange små elegante borde med stole har afl øst 

vore hjemmelavede træbænke og borde. Her 

skal maden nok blive nydt. Toiletforholdene, 

der i hast blev oprettet, da vi havde fået Europa 

Nostra Medaljen og skulle til at tage imod publikum, 

efter at have været private i 600 år, er 

blevet udvidet med bedre adgangsforhold. 

DE GRØNNE OMRÅDER 

Voldgravens landingsplads ud for østfl øjen er 

nydeligt retableret. Her blev H.C. Andersen 

taget om bord i robåden for at opleve fornemmelsen 

af en »uendelig fl od«, idet man kunne ro 

hele vejen rundt om anlægget og endda lægge 

an til en tepause i en af de små pavilloner 

undervejs. Herligt at se den nye, venetiansk 

hvælvede, romantiske »sølvbryllupsbro«, som 

lader gondoler glide ud under sig på eventyrrejsen. 

Måske kommer igen en vandcykle til 

rundrejsen?

Den store opgave i restaureringen har været at bevare det unikke, levende herregårdsmiljø og stedets nærmest 

eventyrlige atmosfære, samtidig med at herregårdens mange kvadratmeter skulle nyindrettes til sin 

nye funktion som kultur- og oplevelsescenter med hoteldrift og konferencefaciliteter. Det er sikret løst ved 

at koncentrere restaureringsindsatsen på gårdens borganlæg, mens nyindretningen primært er sket i de 

tidligere avlsgårdsbygninger. Borgens bygninger er i det væsentlige bevaret i deres eksisterende funktioner, 

herunder det åbne “Herregårdshjem” og restaurant. Restaureringen har bl.a. omfattet fundering, nye tage, 

tagkonstruktionerne, klimaskærm, vinduer, indvendige overfl ader, historiske tapeter og dekorationer. 

VINTER / 21

Et kig ind bag nordavlsgårdens hestestald og 

lade. Gartnerhuset har måttet vige pladsen for 

en hotellænge i tante Misse Barfods frugthave. 

Hotellet ligner de træhuse, vi havde regnet med 

til opbevaring af vogne og redskaber til brug i 

det planlagte »Hesten i Brug«-museum. Godt 

at det nye Nr. Vosborg får fl ere sengepladser til 

både optrædende og tilskuere. Traditionerne 

som egnens samlingssted er opretholdt. 

VOSBORGLILLE 

For enden af vejen toner »Vosborglille« frem i sin 

lidt spøgefulde neogotik, som et monument for 

menneskers trang til at hjælpe og glæde hinanden. 

Huset opført af etatsråd Andreas Tang 1858 

på en egen matrikel, som tak til broderen, ældste 

søn i generationen, der havde givet arveafkald, 

for at Nr.Vosborg skulle gå samlet videre i 

næste generation. Vosborglille blev da en selvstændig 

husstand med egen direkte forbindelse 

til borgen ad sølvbryllupsallé og -bro. 

Pastoren efterfulgtes af en ugift datter, som 

satte sig for at skabe et hjem for børn, som 

ellers ikke ville have haft noget. Det lykkedes 


hende ud af sin arvepart og personlige indsats 

at sørge for i alt elleve børn, som voksede op 

i den beskedne husholdning. I min foredragsturné 

om sikkerhed på arbejdspladsen mange 

år efter kom en tillidsmand og præsenterede sig 

som plejebarn fra Vosborglille. 

1923 overgik Vosborglille til skolebestyrer 

Anna Barfod, Frederiksberg, som medejer af Nr. 

Vosborg sammen med broderen Andreas, der 

1931 blev eneejer. 

1976 fl yttede vi ind, da borgens retaurering 

blev påbegyndt og havde en vidunderlig og minderig 

bolig. Måtte Vosborglille, som er ombygget 

til at rumme kommende brudepar, befordre vor 

glæde og håb. 

FORTID OG FREMTID 

Osborgen på højen i vest er utvivlsomt opstået 

med et udfl ytterpar, som samtiden har rystet på 

hovedet af. »Hvordan skal de dog klare det dér?« 

Stormfl oden i 1500tallet viste, at de tvivlende 

kunne have ret, men kun til Wwosborr var genrejst 

på den lidt tørrere endemoræne. Slægter 

fulgte slægters gang. Man tilpassede sig omgivelserne, 

avlede, fi skede og hjalp hinanden.

Slægtsgården udviklede sig til at samle ernæringsgrundlaget, 

jorden med de fl ittige hænder, 

der tilføjede menneskers kunst i bygninger og 

deres indhold. 

Ser man på listen over par, der fulgte dem 

på den første høj, er det bemærkelses værdigt, 

hvor mange herskabspar, der opstod af »pigen 

på gården« og »manden, der bliver tilgiftet«, 

men med store opgaver udenfor - altså deltids 

herremænd. En bliver sat til at regere i Norge. 

Katolikken Gyldenstjerne bliver reformert med 

»pigen på gården«, holder sammen på værdierne 

og rejser den bygning, som er kernen i hele 

anlægget. Tang påbegynder industrialisering. 

Valeur planter bøgeskoven. Barfods viderefører 

den store husholdning, som en gang var kernen 

i herregården. Krarup i krigsopgørets tummel 

hører nødråb og træder til i hastige besøg, der 

inspirerer hans svigersøn, Haubroe, der som 

endnu en købmand har held til at fi nde en økonomisk 

ordning til gavn for Nr. Vosborg og alle 

fredede huse i landet. 

Nr. Vosborgs landbrug og store husholdning 

med de mange beskæftigede var grundlaget for 

samling af arbejdskraft og udvikling af sin egn, 

men tiderne skifter med den letfl ydende trafi k 

og kommunikation. 

Forsvarsværk, som Vestkystens Kronborg, 

eller hjemmeproduktion af alt til at »bide og 

brænde« er lige overfl ødige, og dermed den 

private herremand, som i et krydsfelt af kolliderende 

love, overadministreret og overbeskattet, 

har måttet give op i sin uformåenhed. 

Slægterne har fuldført deres mission ved at 

skabe harmonien mellem natur og menneskers 

kunst. 

Den nye herremand, demokratiets kapitalfond, 

som satser stort i håb om at fortsætte et 

varigt minde om de forgængere, der skabte alt 

det, vi glæder os over i dag, må vi håbe kan 

længe leve. 

Jeg takker og vender mig til mit otium med 

et lettet hjerte. « 

Artiklen er skrevet af Nørre Vosborgs sidste private ejer 

Henrik Haubroe og bragt i de bergske lokalblade i regionen 

den 17. april 2008. 

I efteråret var Nørre Vosborg med i prisopløbet til den første World Architecture Festival, 

som blev afholdt i Barcelona. I alt 720 projekter var indstillet i 16 forskellige kategorier. Kun 

knap en tredjedel af disse projekter gik videre, heriblandt Nørre Vosborg, som var indstillet i 

kategorien ’Holiday’. Nørre Vosborg vandt dog ikke prisen, som gik til et canadisk projekt. 

VINTER / 23

HÆDER TIL 

NØRRE VOSBORG 

I juni modtog Realea Holstebro Kommunes årlige 

arkitekturpris for restaureringen af den historiske 

herregård Nørre Vosborg i Vestjylland. 

En enig bedømmelseskomite tildelte prisen, 

som består af et diplom og en plade, der kan 

mures ind i den præmierede bygning, med den 

begrundelse, at herregården efter restaurering 

samt opførelsen af den nye tilbygning fremstår 

som et fornemt billede på både vores kulturhistorie 

og arkitektur. 

”Vi er meget glade for at modtage denne pris 

på vegne af alle, der har været med til at løfte 

denne opgave. Håndværkere og rådgivere har 

leveret en beundringsværdig indsats i det store 

arbejde med både at føre Nørre Vosborg tilbage 

til fordums storhed og samtidig ind i en ny bæredygtig 

fremtid. Derfor er prisen også til dem,” 

udtalte administrerende direktør i Realea, Peter 

Cederfeld, ved prisoverrækkelsen. 


Den vestjyske herregård Nørre Vosborg er blandt 11 danske projekter, der er indstillet til den prestigefyldte 

arkitekturpris Mies van der Rohe-Pris, der blev indstiftet i 1987 og uddeles hvert andet 

år. Netop i år (2009) er den blevet ophøjet til Europas offi cielle arkitekturpris. Bidragene er valgt 

efter indstilling fra Akademisk Arkitekturforening (AA) og Dansk Arkitektur Center (DAC). Prisen 

uddeles i maj 2009. 

VINTER / 25

FORÅR 

BRYGHUSPROJEKTET 

HEIBERGS VILLA 

TAARNBORG


BYGGEKLODSER PÅ BRYGHUSGRUNDEN 

Et udstillingssted. Et bosted. Et mødested. Et arbejdssted. Et legested. 

Et opholdssted. Et spisested. En forbindelseslinje, hvor byen møder havnen. 

Hvor trafi kken krydser bygningen. Hvor arbejdet møder fritiden. 

Hvor mennesker i alle aldre møder hinanden 

Det er i ordets bedste betydning et multifunktionelt 

og udadvendt hus, som en af verdens 

mest indfl ydelsesrige arkitekter, hollandske 

Rem Koolhaas og hans tegnestue OMA, har 

tegnet. Huset skal udfylde den sidste ubebyggede 

grund ved Københavns havnefront mellem 

Knippels Bro og Lange Bro - den 8.500 

kvadratmeter store grund, som Realea erhvervede 

i 2005. 

Huset, der blev præsenteret for offentligheden 

den 6. april 2008, er på alle måder et hus, 

hvis funktioner smelter sammen, og hvor alt 

koncentreres på ét fortættet sted. Det er en helhed 

af trafi k, ophold, bevægelse, bolig, arbejde, 

fritid, kultur og undervisning. Alt sammen præsenteret 

åbent og gennemsigtigt. 

BYEN INVITERES NED TIL HAVNEN 

Det 17.000 kvadratmeter store hus får tre 

overordnede formål. Først og fremmest skal det 

være nyt hjemsted for Dansk Arkitektur Center, 

som får til huse i hjertet af det nye byggeri, og 

hvis aktiviteter vil være synlige både mod byen 

og havnen. Resten af komplekset indrettes til 

kontorer, restauranter, cafeer og lejeboliger. 

Også trafi kken - både den kørende, cyklende 

og gående – bliver en del af dette bygningskompleks. 

Trafi kken på den travle indfaldsvej fra 

syd - som lige nu gennemskærer Bryghusgrunden 

- bliver hverken ledt udenom, under eller 

over bygningen, men igennem, og også de cyklende 

og gående får særlige passager gennem og 

under bygningen. Under jorden bygges en stor 

fuldautomatisk parkeringskælder. 

Men huset er mere end disse funktioner 

tilsammen. Det er en sammentænkning af byen 

og en styrkelse af forbindelsen mellem byen og 

havnen. Huset vender sin front mod byen – i 

stedet for mod vandet. Og med sin konstruktion 

af forskellige forskudte klodser med lysindfald 

fra alle sider sender bygningen et udadvendt, 

lyst, åbent og transparent udtryk. Huset inviterer 

på sin egen måde byen ned til havnen. 

Mellem huset og den fredede Fæstningens Materialgård 

skabes en intim vestvendt plads, i læ 

af trafi k og vind og med legepladser til børn og 

udendørsservering til voksne. 

ET HUS, DER GIVER MODSPIL 

Trods sin lethed, åbenhed og gennemsigtighed 

vil bygningen uden problemer være i stand til 

at yde et solidt modspil til de øvrige bygninger i 

området som Ny Christiansborg, Christian den 

4.’s Bryghus og Den Sorte Diamant. 

Når huset står færdig i 2013-14, bliver det 

ikke blot et udstillingscenter for arkitektur og 

byudvikling. Det bliver i sig selv en levende 

opvisning i original og avanceret arkitektur, 

og dermed opfylder huset til fulde Realeas og 

Realdanias vision om at skabe et byggeri af 

exceptionel arkitektonisk kvalitet. Om at styrke 

kvarteret og forbindelsen mellem by og havn. 

Om at vise nye veje for fremtidens kontor-, udstillings- 

og boligbyggeri. 

FORÅR / 29


IDEER OG BIDRAG FRA BORGERE OG BEBOERE 

Byens borgere og Bryghusgrundens 

brugere – herunder de institutioner, som 

benytter legepladsen på Bryghusgrunden 

- har under hele forløbet været inddraget 

aktivt i ideudvikling af legepladsen og de 

nye byrum på Bryghusgrunden. 

En lang række dialogmøder, borgermøder, 

udstillinger, byvandringer og 

cafémøder har bl.a. resulteret i, at der nu 

etableres et samlet legerum på mere end 

5.000 m 2 , samtidigt med at der skabes et 

decideret torveområde på den side af byggeriet, 

der vender ind mod byen. Samtidig 

bliver der en passage for offentligheden 

gennem hele bygningskomplekset. Inddragelse 

af borgere og brugere fortsætter 

frem til, at husets tages i brug. 


ARKITEKT EDVARD HEIBERGS VILLA I VIRUM: 

FARVESTRÅLENDE FUNKIS 

På I.H. Mundts Vej i Virum ligger Nordens allerførste funkishus. 

Det er tegnet og opført af den dansk-norske arkitekt Edvard Heiberg i 1924. 

Nu føres huset tilbage til sit oprindelige og meget farvestrålende udtryk. 

Kalkgule facader, sort tagpap, irgrønne tagrender 

og grønlige vinduesrammer og døre. 

Alt sammen tilsat de omgivende farver i form 

af kirsebærtræets hvide blomster, blåregnens 

violette nuancer, dronningebuskens klokkeformede, 

lyserøde blomster og stauder i forskellige 

farvetoner. 

Det er det syn, der møder de forbipasserende, 

som fremover vælger at lægge søndagsudfl ugten 

forbi I.H. Mundts Vej 16 i Virum. En festlig farveoplevelse, 

som Realea - sammen med et stort 

hold af håndværkere og restaureringseksperter - 

har været i gang med at restaurere siden foråret 

2007. 

Huset på I.H. Mundts Vej 16 er da heller ikke 

et hvilket som helst hus. Det er et stykke unika. 

Det første funkishus, ikke alene i Danmark, 

men i Norden, tegnet og opført af den dansknorske 

arkitekt Edvard Heiberg i 1924 som 

privatbolig til ham selv og hans familie. 



FUNKTIONALIST TIL FINGERSPIDSERNE 

Edvard Heiberg, der er født i 1897, begyndte 

på Arkitektskolen i København i 1916, men 

fuldførte aldrig uddannelsen. I stedet rejste han 

til Frankrig, hvor han mødte en af de vigtigste 

skikkelser i det 20. århundredes arkitektur, Le 

Corbusier. Og dermed var kimen lagt til den 

arkitektoniske retning, som Heiberg hurtigt bevægede 

sig ind på og snart blev bannerfører for: 

Funktionalismen. 

Heiberg blev i 1920’erne og 1930’erne en af 

kulturkampens førende skikkelser og en af de 

fremmeste fortalere for funktionalismen, som 

ville bryde med de gamle, mørnede stilarter. 

Han plæderede for, at den ornamenterede og 

følelsesfulde klassicistiske arkitektur skulle 

erstattes af en ren og funktionel stil, ribbet for 

pynt. Ønsket om lys, luft, rum og funktion var 

de idealer, som Heiberg styrede efter. 

Han var funktionalist til fi ngerspidserne og 

gjorde en dyd ud af at anvende materialerne be- 


ton og jern, som var funktionalismens foretrukne 

materialer. Han brugte da også jernrammer 

til vinduerne i sin villa, men måtte give køb på 

sine idealer i forhold til betonen. Pengene var 

ikke til det, så det er kun altanen, der er udført 

i jernbeton, mens resten af huset er skabt 

omkring et træskelet, som dog er tilført et lag 

puds, så det ligner beton. 

ORIGINALERNE LÅ I KÆLDEREN 

Da Realea købte huset i oktober 2006, var alt 

- til arkitekternes store glæde - stort set bevaret. 

Og det inventar, som ikke var at fi nde i 

selve boligen, lå opbevaret i krybekælderen. Her 

fandt arkitekterne bl.a. den gamle kamin samt 

stikkontakter og dørhåndtag fra dengang, villaen 

blev opført. De blev sendt til reparation og 

skal selvfølgelig bruges igen. 

Før det store ryk ind af håndværkere, blev 

huset gået grundigt efter i sømmene, og den 

norske konservator Jon Brænne foretog en 

Eksperter fra NIKU (Norsk Institut for Kulturmindeforskning, Oslo) har gennemført 

en række farvearkæologiske undersøgelser i villaen. Gennem lagvise afdækninger, 

materialeprøver, analyser og registreringer af malingslag bliver det muligt at genskabe 

den farverigdom, som prægede Edvard Heibergs villa ved opførelsen i 1924.

grundig farvearkæologisk undersøgelse. Alt var 

et sprudlende farveorgie, og en sådan viden er 

ganske værdifuld, når villaen skal føres tilbage 

til sit oprindelige udtryk, og den autentiske sjæl 

og charme skal genskabes. 

NYE TIDER I HEIBERGS VILLA 

Edvard Heibergs funktionelle og logiske tankegang 

kommer til udtryk overalt i huset, der er 

disponeret med et centralt midterparti, fl ankeret 

af to sidefl øje. I midterpartiet fi ndes villaens 

opholdsrum med over fi re meter til loftet. 

Herfra er der adgang til en række lavloftede 

rum som soveværelse, barneværelse, køkken, 

spiseplads og tegnestue. 

Stuen domineres af et stort ateliervindue, 

hvorfra der er en storslået udsigt over den 

skrånende grund, der engang har været opdelt 

i terrasser. Fra stuen er der desuden udgang 

til en balkon med rød- og hvidternede fl iser. Da 

Realea overtog huset, var balkonen understøt- 

tet af to betonpiller, som huset dog ikke var 

født med. Det var ganske vist Heiberg selv, der 

havde opført pillerne, men det var mere af nød 

end af lyst. Et par år efter opførelsen af villaen 

måtte han nemlig konstatere, at altanen var 

konstrueret forkert og derfor måtte understøttes. 

Altanen laves nu om, så de to piller kan 

fjernes. Under balkonen fi ndes en terrasse, 

hvorfra der er adgang til kælderen. 

De to sidefl øje har – efter nutidig standard 

- almindelig loftshøjde, men faktisk skulle 

Heiberg søge dispensation dengang, da loftshøjden 

på det tidspunkt var bestemt til 2,5 

meter, og Heibergs rum blot er 2,3 meter i 

højden. 

Af de mange detaljer kan nævnes indbyggede 

skabe, hylder og reoler, indbygget sofaplads og 

to låger fra spisepladsen ud til køkkenet, som 

familien kunne bruge til at sende mad ind i 

stuen og brugt service den modsatte vej. Desuden 

havde han udtænkt en skakt i børne- og 


Ejendommen er opført i 1924 efter tegning af arkitekt Edvard Heiberg som privatbolig. Han sagde selv om 

villaen: ”Huset er bygget for et ungt ægtepar, uden generende borgerlige fordomme i retning af spisestue, 

salon og herreværelse. Med små krav til udstyrelsen, men desto større krav til bekvemmelighed, hvorfor der 

er ofret meget på badeværelse, W.C.’er, centralvarme o.l. og frem for alt med meget store krav til lys”. ”Det 

er meningen, at husfruen foreløbig skal klare huset alene, hvorfor der er stillet meget store krav til, at huset 

som organisme fungerer let og hurtigt. Derfor er alle værelser lagt i samme plan, ingen trapper. En række 

små værelser, så koncentreret som muligt, er lagt omkring de 3 sider af den store 4 m høje opholdsstue”. 


soveværelse, hvor man kunne smide vasketøj 

ind i, og så røg det direkte ned i kælderen, hvor 

gruekedlen står. 

ET HUS UDEN FINE FORNEMMELSER 

Der er ingen tvivl om, at Heiberg tænkte praktisk 

og funktionelt, og om villaen sagde han da 

også selv: 

”Huset er bygget for et ungt ægtepar, uden 

generende borgerlige fordomme i retning af 

spisestue, salon og herreværelse. Med små 

krav til udstyrelsen, men desto større krav til 

bekvemmelighed, hvorfor der er ofret meget på 

badeværelse, W.C.’er, centralvarme o.l. og frem 

for alt med meget store krav til lys. Det er meningen, 

at husfruen foreløbig skal klare huset 

alene, hvorfor der er stillet meget store krav til, 

at huset som organisme fungerer let og hurtigt. 

Derfor er alle værelser lagt i samme plan, ingen 

trapper. En række små værelser, så koncentreret 

som muligt, er lagt omkring de 3 sider af 

den store 4 m høje opholdsstue”. 

Når Realea har gennemført restaureringen, 

er det hensigten, at villaen skal udlejes som 

bolig, ligesom mange af Realeas øvrige ejendomme, 

og i dette tilfælde helst til en lejer, der 

kan drage nytte af husets tegnestue. 

REALEA KLUBBEN, 15. MAJ 

PÅ BESØG I JOMFRUERNES HUS 

Hvordan skaber man et moderne arbejdsmiljø 

i de historiske rammer? Kan ledninger 

og elektriske installationer monteres uden 

at skæmme de smukke paneler, og hvordan 

brandsikrer man hele herligheden? 

Spørgsmålene var mange fra de godt 

50 klubmedlemmer, der havde taget imod 

invitationen til en eftermiddag i et af landets 

ældst bevarede, verdslige huse: Odense 

Adelige Jomfrukloster. En eftermiddag, der 

bød på mange iagttagelser inde bag de tykke 

mure, nede i de hvælvede kældre og oppe 

under loftets tunge tagspær. 

Ud over en tur rundt i de adelige gemakker, 

berettede Realeas projektleder og arkitekt 

Frants Frandsen også om et lille udpluk 

af de mange overvejelser, beslutninger og 

dilemmaer, som arkitekter og ingeniører står 

overfor, når opgaven lyder på restaurering af 

en 500 år gamle bygning. 

Læs mere om Odense Adelige Jomfrukloster 

på side 8. 

Adresse: Albani Torv 6, Odense 

Arkitekt/bygherre: Flere 

Stilart: Flere 

Status: Igang 



FREMTIDSSIKRING AF TAARNBORG, DEN GAMLE BISPEGÅRD I RIBE: 

BRORSON BLIVER BOENDE 

I DEN GAMLE BISPEGÅRD 

I Puggaardsgade brænder lyset som i salmedigteren Brorsons dage. 

Fra domkirken sender biskop Tausen de forbipasserende et værdigt blik, 

og i Sønderportsgade er der stadig liv i de stuer, hvor danmarkshistoriens 

mest kendte heks, Maren Spliid, herskede. I gader og stræder høres sangene fra 

de årvågne vægtere, og på slotsbanken står Dronning Dagmar ret som 

en statue og skuer ind over byen… 

Vi er i Ribe, Nordens ældste by og Danmarks 

bedst bevarede middelalderby. En by, hvor 

historien er allestedsnærværende, og hvor en 

gåtur er som en rejse gennem de foregående 

århundreders arkitektur og købstadsliv. Ethvert 

gadehjørne bærer vidnesbyrd om de, der skrev 

landets og byens dramatiske og fascinerende 

historie. 

I denne historiske by erhvervede Realea i 

sommeren 2008 et lille stykke enestående 

arkitektur- og kulturhistorie. Købet gjaldt 

Taarnborg, den gamle bispegård, der ligger kun 

200 meter fra Domkirken, og som i årene fra 

1743 til 1764 udgjorde de private gemakker for 

biskoppen og samledigteren Hans Adolph Brorson. 

Smukt restaureret og særdeles velholdt 

ligger Taarnbog højt knejsende i den smalle 

Puggaardsgade. Og det er da heller ikke for at 

løfte store restaureringsmæssige udfordrin- 

ger, at Realea har investeret i denne historiske 

Ribe-ejendom, men for at sikre ejendommen en 

økonomisk bæredygtig drift i fremtiden. 

”Med købet af Taarnborg kan vi skabe et 

grundlag for at bevare de store arkitektoniske 

og væsentlige kulturhistoriske værdier, som den 

smukke renæssancebygning repræsenterer”, 

sagde administrerende direktør i Realea, Peter 

Cederfeld, da købet var en realitet. 

EN AF LANDETS FØRSTE FREDEDE BYGNINGER 

At der er tale om et ganske særligt historisk 

hus, er der ingen tvivl om – heller ikke for de 

arkitektonisk ukyndige. På husets vestgavl kan 

byens borgere og turister nemlig læse sig frem 

til, at “Psalmedigteren Hans Adolph Brorson, 

Biskop over Ribe Stift 1741-1764 boede her de 

sidste 20 Aar af sit Liv”. 

Bispegården kan dateres tilbage til 1570- 

80 og har været fredet siden 1918. Huset, der 


er opført med et sekskantet trappetårn, stejle, 

kamtakkede gavle og en fl ot symmetrisk sydfacade, 

har fl ere træk til fælles med mange af de 

renæssance-herregårde, der blev opført i tiårene 

efter Reformationen. 

Bygningen er opført i røde munkesten i 

kryds forbandt og relativt tynde murværk, og 

i huset fi ndes træbjælker, der kan dateres 

tilbage til 1520. I dag er huset belagt med røde 

tegl, men den oprindelige tagdækning har været 

skifer. 

RO OM FREMTIDEN I TAARNBORG 

I 1700-tallet gennemgik Taarnborg en radikal 

ombygning, da der blev etableret tre etager i 

bygningen i stedet for de oprindelige to, og i 

1822 blev tårnet revet helt ned. Men i 1906- 

1908 gennemførte arkitekt og professor H.C. 


Amberg en omfattende restaurering og delvis 

tilbageførsel af bygningens facader og etageplaner, 

og retablerede i den forbindelse både tårn 

og indretning. Amberg blev senere kendt som 

manden, der introducerede begrebet “restaurering” 

til den sønderjyske domkirkeby. I 2003- 

2004 fi k det gamle bispesæde igen besøg af 

arkitekter, konservatorer og håndværkere, da 

en gennemgribende restaurering blev gennemført 

med støtte af Ny Carlsbergfondet og Kulturarvsstyrelsen. 

Taarnborg huser i dag Brorsoncenteret, der 

drives af Taarnborgfondet ved præsteparret Bente 

og Torben Bramming. Gennem foredrag, koncerter, 

udgivelser og workshops arbejder ægteparret 

Bramming for at udbrede kendskabet til Ribes 

historie, til Brorson, pietismen og kristendomshistorien, 

og dette virke fortsættes også fremover

RIBE 

Ribe er Nordens ældste by og Danmarks 

bedst bevarede middelalderby. Byens 

historie kan føres tilbage til år 705, hvor 

der blev anlagt en handelsplads ved den 

nordlige bred af Ribe Å. Byen voksede 

kraftigt i middelalderen og udviklede sig 

til et handelsmæssigt, administrativt og 

gejstligt centrum. 

Store dele af byen er stadig bevaret, og 

byen rummer en historisk bygningsmasse, 

der er uden sidestykke i Danmark. 

Kun i København er der fl ere fredede 

bygninger end i Ribe, og blandt de ikkefredede 

bygninger i Ribe har hovedparten 

høj bevaringsværdi. Byens gadenet er tilmed 

enestående velbevaret, og inden for 

den middelalderlige bykerne fi ndes kun 

to moderne gadegennembrud, Dagmarsgade 

og Nygade. 

– nu blot som lejer hos Realea. ”Realeas køb 

skaber ro omkring Taarnborgs fremtid. Vi er 

glade for den mulighed, det nu giver os for at 

fokusere fuldt ud på formidlingen af Brorsons 

arbejde og Ribes historie. Den gamle bispegård 

har altid været en central del af vores arbejde, 

og det vil den også være i fremtiden”, sagde sekretær 

i Taarnborgfondet, Bente Bramming, da 

aftalen om det nye ejerforhold var på plads. 

DET SPØGER I DEN GAMLE BISPEGÅRD 

I Ribe er Brorson stadig til stede, ikke kun i kraft 

af Taarnborg og statuen af ham uden for Ribe 

Domkirke, men også gennem klokkespillet, som 

hver dag kl. 8, 9 og 18 sender tonerne fra hans 

salmer ud over byen, heriblandt en af hans vel 

nok mest kendte samler, ”Den yndigste rose”. 

I alt skrev Brorson fl ere hundrede salmer, der 

blev udgivet i små hæfter, og han var en yderst 

afholdt biskop. Men trods oprigtig fromhed havde 

Brorson næppe noget muntert liv i Ribe. Den 

ældste af hans sønner blev som 12-årig lam i 

den underste del af kroppen og måtte på grund 

af en tiltagende sindssyge holdes indespærret i 

et af Taarnborgs værelser med tremmer for dør 

og vindue. En myte fortæller, at Brorsons kusk, 

Hermann, var den eneste, der kunne berolige 

drengen, når han fi k sine anfald, og at Herman 

stadig den dag i dag går igen på Taarnborg og ofte 

løber op ad trapperne til tårnet. 

Brorson selv døde i 1764, 70 år gammel, 

som følge af en ondsindet lungebetændelse. Få 

år forinden havde han – mens han var til bispevielse 

i København - mistet sin kone, som døde 

i barselssengen med deres trettende barn. 



NYBYGGERI FULDENDER 

DOMKIRKEPLADSEN 

I efteråret 2008 kunne ripenserne læse i deres avis, 

at der nu var ”pillet 70 begravelser op på Torvet”! 

Det opsigtsvækkende fund var resultatet af en større 

arkæologisk udgravning midt på torvet omkring Ribe 

Domkirke. I otte år – lige siden en voldsom brand 

udslettede området på Domkirkens sydside - havde 

brandtomten ligget som en ruin midt i den historiske 

husrække. Nu var arkæologer i gang. En køber 

stod nemlig parat til at købe denne tomme grund og 

opføre et nyt byggeri. 

Denne køber var Realea, som i sommeren 2008 indgik 

en aftale med Ribe Domsogns Menighedsråd om 

køb af grunden, Torvet 13-15 i Ribe. Planen er, at 

den nye bygning primært skal rumme Esbjerg Kommunes 

turistbureau, foruden lokaler til menighedsrådet 

og provstiet, og udfordringen bliver naturligvis 

at skabe et byggeri, der i kvalitet og udformning 

passer ind i Ribes historiske bymidte, og som kan 

fuldende pladsen omkring Domkirken. 

Men før entreprenører og håndværkere kan komme 

til, skal der foretages grundige arkæologiske undersøgelser. 

Det sket under ledelse af Kulturarvsstyrelsens 

arkæologer, som naturligvis håber at samle ny 

interessant viden i jorden under Danmarks bedst 

bevarede middelalderby. 


SOMMER 

FÆSTNINGSENS MATERIALGÅRD 

OLUF BAGERS MØDRENE GÅRD 

TIETGENS ÆRGRELSE

REALEA OG KULTURARVSSTYRELSEN GÅR SAMMEN 

OM NYT DEMONSTRATIONSPROJEKT: 

NY ENERGI TIL FREDEDE 

ERHVERVSEJENDOMME 

Energirenovering? Kan det overhovedet lade sig gøre i fredede bygninger? 

Ja, det kan det. Endda med mærkbare gevinster i form af 

lavere energiregning, mindre CO 2 udslip og bedre indeklima. 

Projektet, der blev skudt i gang i efteråret 2008 

og løber frem til 2012, skal vise, hvor langt det 

er muligt at komme med energibesparende tiltag 

og stadig tage hensyn til bygningernes arkitektoniske 

og kulturhistoriske kvaliteter. Det unikke 

ved projektet er, at det demonstreres i skala 1:1 

i Fæstningens Materialgård i København. 

NYE ENERGIVEJE 

”Vi håber, at vi med dette projekt kan være med 

til at vise nye veje for branchen. Der er fl ere 

igangværende projekter om erhvervsejendomme 

og energiforbrug, men de fl este retter sig mod 

nybyggeriet. De få renoveringsprojekter, der 

er gennemført i Danmark, kan ikke overføres 

direkte til de fredede bygninger, hvor hensynet 


til fredningsværdierne altid kommer i første 

række”, sagde administrerende direktør Peter 

Cederfeld, da det nye demonstrationsprojekt 

blev offentliggjort i juni. 

I projektet gør arkitekter og ingeniører forsøg 

med en lang række energibesparende tiltag - 

lige fra traditionel efterisolering til solceller og 

jordvarmeanlæg, og alle tiltag vurderes i forhold 

til bygningernes bevaringsværdi: Hvor må bevaringen 

af bygningernes historiske og arkitektoniske 

kvaliteter gå forud for energi- og CO2-besparelser, 

og hvor må bevaringshensynet vige? 

MATERIALGÅRDEN SOM PILOTPROJEKT 

Som ’forsøgsbygning’ har de to parter, Realea og 

Kulturarvsstyrelsen, valgt det fredede bygnings-

HVAD ER EN FREDET BYGNING? 

Et hus eller bygning skal bidrage med en fortælling 

om en periode i danmarkshistorien for at kunne 

blive fredet. Bygningen skal have en særlig betydning 

for bolig-, arbejds- eller produktionsvilkårene 

eller andre træk i den samfundsmæssige udvikling 

i Danmark. 

I fredede bygninger sikres interiøret i lige så 

høj grad som husets ydre. Dermed er det ikke kun 

geografi ske områder, der beholder deres oprindelige 

udtryk, men god og vigtig viden om dansk 

bygningskultur og interiørbearbejdning gennem 

tiderne sikres også. 

Fra 1919 til 1980 var det muligt at frede bygninger 

i en klasse A og en klasse B. I dag er der kun 

én type fredning af bygninger: Fredede bygninger. 

Derudover opererer man med bevaringsværdige 

huse. 

Til forskel fra et bevaringsværdigt hus, hvis 

betydning er lokal eller regional, har et fredet hus 

nogle særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske 

kvaliteter, der er af national betydning. 

I Danmark er der cirka 7.000 fredede bygninger, 

hvoraf cirka 25 procent anvendes til erhvervsformål. 

SOMMER / 47

ENERGIRENOVERING I FREDEDE ERHVERVSEJENDOMME: 

PROJEKTET TRIN-FOR-TRIN 

Projektet gennemføres i et samarbejde 

mellem Realea og Kulturarvsstyrelsen med 

Varmings Tegnestue (restaureringsarkitekter) 

og ingeniørfi rmaet Strunge som 

eksterne rådgivere. Energirenoveringen 

omfatter både en analysedel og en handlingsdel, 

som falder i følgende faser: 

1. Udarbejdelse af en bruttoliste, dvs. en 

liste over alle de energibesparende tiltag, 

der ville kunne gennemføres, hvis 

der ikke skulle tages hensyn til bygningens 

fredningsværdier samt en kortlægning 

af bygningskompleksets faktiske 

energiforbrug og energitilstand. 

2. Udarbejdelse af en nettoliste, dvs. en liste, 

hvor de tiltag, der må fravælges på 

grund af husets fredning, er frasorteret. 


3. Gennemførelse af en energianalyse, 

der sammenholder nettolistens forslag 

til energiforbedrende tiltag med effekt, 

indeklima og økonomi. Det vil sige: 

- Tiltagets energibesparende effekt i 

energimængde 

- Tiltagets CO 2 effekt 

- Tiltagets indeklimamæssige effekt 

- Tiltagets simple tilbagebetalingstid ud 

fra nuværende energipriser 

4. Udarbejdelse af en konkret handlingsplan 

for en energirenovering af ejendommen. 

5. Igangsættelse af handlingsplanen. Undervejs 

i projektet vil konkrete tiltag og 

resultater løbende kunne ses i bygningen. 

6. Udgivelse af en rapport med en beskrivelse 

af resultater, overvejelser og 

proces.

REALEA KLUBBEN, 11.-13. OG 18.-20. JULI 

SOMMEROPHOLD 

PÅ HINDSGAVL SLOT 

’Én rundvisning, to overnatninger 

og tre dage’. Realea Klubbens sommertilbud 

til medlemmerne lød i juni 

på forkælelse og fornem forplejning i 

luksuriøse og fredfyldte rammer. 45 

medlemmer blev lokket af dette tilbud, 

der gjaldt et weekendophold på det 

smukke Hindsgavl Slot i Middelfart, 

hvor udsigten ikke fås bedre og stilheden 

er overrumplende. 

Adresse: Hindsgavl Allé, Middelfart 

Bygherre: Hans Næss 

Stilart: Klassicisme 

Status: Hovedbygningen: Restaureret. 

Avlsbygningerne: Igangværende 

kompleks “Fæstningens Materialgård”, som 

Realea købte i 2007. Materialgården, der ligger 

ved Frederiksholms Kanal i København, udgøres 

af fi re separate og indbyrdes ret forskellige 

bygninger. De fi re bygninger er opført i et bredt 

tidsrum fra 1748 til 1995 og er således samlet 

set ganske repræsentative for de fredede bygninger, 

der i dag anvendes til erhvervsformål, 

og hvoraf langt hovedparten ligger i de større 

byer. 

At potentialet i forhold til energibesparelser 

er stort, hersker der ingen tvivl om: Cirka 25 

procent af landets godt 7.000 fredede ejendomme 

anvendes i dag til erhvervsformål, og arealmæssigt 

udgør disse ejendomme cirka halvdelen 

af alle fredede bygninger. 

SOMMER / 49


”Oluf Bager i Odense by lod her opbygge hans mødrene gård af ny”. 

Sådan begynder indskriften på tavlen over døren i Nørregade 29 i Odense, 

og sådan begynder historien om en af byens mest pompøse borgerlige 

ejendomme fra renæssancen. Den 21. august var der mulighed for se 

det restaurerede hus fra 1586 og høre historiker Johnny Wøllekær fortælle 

om levemand og storkøbmand Oluf Bager 

BYGNINGER OG BEBOERE 

I OLUF BAGERS 

MØDRENE GÅRD 

Historien går, at kong Frederik II under et 

ophold i Odense var på besøg hos en af byens 

mægtigste og rigeste købmænd, Oluf Bager, 

som boede i en prægtig købmandsgård i Nørregade. 

Her knitrede kaminen lystigt, og der 

duftede dejligt i hele stuen. Det var kanelbark, 

der til ære for den fornemme gæst gik op i luer. 

Kongen bemærkede værtens fråseri, men Oluf 

Bager svarede, at han da sagtens kunne bruge 

endnu dyrere brændsel. Han greb da prompte 

en række kongelige gældsbeviser og kastede 

dem ind på den fl ammende ild. Da udbrød 

kongen ”Ole! Ole! Se dig for, hvad skal enden 

blive!”. 

Anekdoten om den odenseanske købmands 

letsindige omgang med sin hastigt indtjente 

SOMMER / 51

Oluf Bagers Mødrene Gård er et prægtigt bygningsmonument. Et af de ældste tilbageværende borgerlige 

købstadshuse i Odense og samtidig et minde over en epoke i Odenses historie, hvor driftige købmænd som 

Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i kredsen af danske provinsbyer. Ejendommen har haft en omskiftelig 

tilværelse. Den har været herskabsbolig, embedsbolig, købmandsgård og meget andet. I dag er den 

gamle gård domicil for Realea. 

formue er næppe sand. Men ifølge historiker og 

stadsarkivar i Odense, Johnny Wøllekær, er den 

et fi nt billede på Oluf Bagers samtid (og eftertidens) 

vurdering af købmanden og hans rigdom. 

Fortællingen var en af mange, som Realea 

Klubbens medlemmer og mange andre interesserede 

kunne høre Johnny Wøllekær fortælle i Realeas 

mødelokale øverst oppe under tagspærene 

i pakhuset i den gamle købmandsgård fra 1586. 

TRÆNGSEL I STADSESTUEN 

Godt et halvt hundrede klubmedlemmer og 

interesserede odenseanere trodsede det ustadige 

danske sommervejr og mødte op til en sen 

eftermiddag i Nørregade 29 med restaurering, 

rundvisning og historie på programmet. Arkitekt 

og projektleder i Realea, Frants Frandsen, 

guidede de fremmødte gennem huset og fortalte 

undervejs om bygningerne og Realeas restaurering 

og overvejelserne bag det store arbejde. 

De mange nysgerrige deltagere kom gennem 

forhusets opgang med portrættet af den myndigt 

udseende Oluf Bager og hans kone, Mar- 


grethe Clausdatter, ind i forhusets fi ne stue på 

første sal. Turen gik videre gennem førstesalens 

gæsteværelse, hvor væggene prydes af livagtige 

lærredskulisser med motiver af paneler, blomsterranker 

og hvilende danserinder. Kulisserne 

stammer fra det gamle Odense Teater. Det store 

følge af deltagere fortsatte gennem mellembygningens 

køkken med det stærkt skrående gulv 

og ud i det bagvedliggende pakhus i tre etager. 

TRE TILGANGE TIL RESTAURERING 

Undervejs forklarede Frants Frandsen, hvordan 

forhuset, mellembygningen og pakhuset i Oluf 

Bagers Mødrene Gård hver især illustrerer tre 

forskellige hovedprincipper inden for restaurering. 

Forhuset er et eksempel på den museale 

tilgang, og her har det indre af huset i det 

væsentlige bibeholdt sit udseende. I mellembygningen 

har tilgangen været af bevarende/restaurerende 

art, men med nutidige nødvendige 

ændringer og tilføjelser. Ud mod gården ligger 

pakhuset, og her er der tale om en nyindretning 

af de anvendelsesmæssigt udtjente bygninger.

Oppe under kvisten i pakhuset, tre etager oppe, 

endte rundvisningen. Deltagerne kunne nu 

nyde et glas vin, sætte sig til rette og forberede 

sig på en forestillingsrejse 500 år tilbage i tiden 

i selskab med Johnny Wøllekær, som fortalte 

om renæssancemennesket og storkøbmanden 

Oluf Bager. 

RENÆSSANCEHUS 

OG MODERNE VIRKSOMHEDSDOMICIL 

Restaureringen af Oluf Bagers Mødrene Gård 

illustrerer netop Realeas formål: På den ene 

side er ejendommen blevet restaureret efter alle 

kunstens regler, og på den anden side er specielt 

pakhuse blevet nyindrettet med helt nye 

funktioner som kontorlejemål og restaurant. 

En del af Oluf Bagers Mødrene Gård har 

siden afslutningen af restaureringen i 2005 

fungeret som domicil for Realea, mens resten 

udlejes til eksterne lejere, herunder den tidligere 

ejer, Haandværker- og Industriforeningen. 

I 2005 åbnede Restaurant Oluf Bagers Gård i 

købmandsgårdens tidligere stald. 

OLUF BAGERS MØDRENE GÅRD 

Renæssancehus opført i 1586. 

Et af de ældste tilbageværende borgerlige 

købstadshuse i Odense. 

Det nuværende forhus blev muligvis opført 

ovenpå et ældre hus eller måske fl ere 

ældre ejendomme. Det er endnu muligt at 

se spor efter forgængerne i den tøndehvælvede 

kælder. Ejendommen er siden 1586 

blevet udvidet og ombygget mange gange. 

Nye bygninger er kommet til, andre har 

skiftet udseende og funktion, så de passede 

til skiftende ejeres behov. 

SOMMER / 53

Efter fl ere års forberedelse og en lang høringsproces 

er Ejendomsselskabet Realea nu klar til at sætte skub i byggeriet af en 

ny etageejendom på hjørnegrunden ved Marmorkirken. 

Arkitekturen er engelsk – og udstilles på Biennalen i Venedig. 

TIETGENS ÆRGRELSE SKAL 

FORVANDLES TIL STOLTHED 

» Man kan godt tillade sig at kalde den ubebyggede 

grund ved Marmorkirken på hjørnet 

af Store Kongensgade og Frederiksgade for en 

æstetisk skændsel. 

Grunden har gennem årtier været en skamplet 

på den ædle del af det gamle København, 

uanset at man i lang tid kunne købe udmærkede 

pølser på det stærkt befærdede gadehjørne, 

der helt fortjent er blevet kendt som 

»Tietgens Ærgrelse«. 

Nu sker der endelig noget, så der er et vist 

begrundet håb om, at man måske med tiden i 

stedet vil komme til at snakke om lokaliteten 

som »Tietgens Stolthed«. 


Efter fl ere års forberedelse og en lang høringsfase 

sættes der omsider skub i opførelsen af en 

ny etageejendom på grunden. 

Byggetilladelsen er nu i hus, og i næste uge 

går gravearbejdet i gang. I første omgang skal 

der ske en oprensning af den forurenede grund, 

der tidligere har huset en benzintank. Byggeriet 

forventes at stå færdigt til indfl ytning om to år 

i 2010. 

Bygherren er Ejendomsselskabet Realea, der 

er et datterselskab under Realdania. Den nye 

etageejendom er tegnet af den anerkendte engelske 

arkitekt Tony Fretton. Han har tidligere i 

en række europæiske byggerier udvist en særlig

”Tilsammen udgør de to bygninger et symmetrisk par, der fuldender 

Meldahls plan ved at danne en ramme om udsynet til kirken 

fra Store Kongensgade.” Tony Fretton, arkitekt på projektet. 

SOMMER / 55

evne til at arbejde i historiske og bymæssigt 

tætte omgivelser – som det i udpræget grad er 

tilfældet ved Marmorkirken. 

UDSTILLES I VENEDIG 

Den kommende ejendom har allerede vakt 

opsigt i udlandet, hvor projektet er udstillet 

som en del af den britiske pavillon på arkitekturbiennalen 

i Venedig, der slutter om få dage. 

København har således opnået en ekstra profi 

lering i fornemt selskab. 

Den nye bygning opføres i et moderne formsprog, 

men tager udgangspunkt i Meldahls 

oprindelige arkitektur, der dominerer pladsen 

omkring Marmorkirken. 

Således respekteres faginddeling og højden 

på tagryg, gesims og altaner i den øvrige bebyggelse. 

Også den nye bygnings planløsning 

og anvendelse vil ligge tæt op ad et klassisk 

københavnerhus, idet stuetagen og første sal 

bliver udlejet til erhverv, mens de øvrige etager 

bliver udlejet til beboelse. 

»Vi glæder os til at bygge dette fantastiske 

hus. Det er lykkedes for Tony Fretton Architects 

Ltd. at tegne en bygning i et moderne 

formsprog, der både skaber en værdig afslutning 

på det historiske anlæg og respekterer 


det moderne byliv«, siger adm. direktør Peter 

Cederfeld, Realea. 

LANG TID UNDERVEJS 

De overordnede rammer for byggeriet blev offentliggjort 

allerede i 2005. Siden har Københavns 

Kommune arbejdet på at udarbejde en 

ny lokalplan for området, gennemføre borgerdialog 

og behandle de i alt 29 indsigelser, der 

kom mod projektet. 

Denne proces blev omsider afsluttet, da 

Københavns borgerrepræsentation 28. august 

2008 godkendte den lokalplan, der nu gør det 

muligt at bygge på grunden. 

»Det har været en lang proces, men det er 

naturligt, når man står over for et så følsomt og 

historisk område, som her. Vi er glade for den 

interesse, beboere og ikke mindst kirken har 

vist for projektet og vil nu indpasse fl ere af de 

gode ideer, der er kommet frem i forløbet, i det 

endelige projekt. Vi vil desuden fortsætte dialogen 

med kirken, der er kommet med konstruktive 

forslag til projektet«, siger Peter Cederfeld. 

Projektet er fortsat i en projekteringsfase, 

hvor særligt bygningens stofl ighed og materialer 

bliver bearbejdet. Her er det især detaljeringen 

af facadernes udformning, der skal på plads.

Efter planen skal bygningen rumme en café eller 

butik i stueplan med indgang fra Store Kongensgade 

ud mod Marmorkirken. På første sal indrettes 

kontorer. Desuden vil der være to boliger 

pr. etage, en fornem lejlighed mod Marmorkirken 

og en mere uformel »loftlejlighed« mod Store Kongensgade. 

Øverst oppe etableres en stor penthouselejlighed 

med udsigt over København. 

ARKITEKTENS VISIONER 

Den engelske arkitekt Tony Fretton er født i 1945 

og stiftede i 1982 Tony Fretton Architects Ltd. 

Han blev for alvor bemærket, da han tegnede 

Lisson Gallary i London. Efterfølgende blev han 

internationalt kendt for enfamiliehuset Red 

House, som er opført i den historiske del af 

Chelsea i London. 

Herhjemme er han kendt for at have tegnet 

det nyligt åbnede Fuglsang Kunstmuseum på 

Lolland Falster. 

Projektet på »Tietgens Ærgrelse« har udgjort 

en ganske særlig udfordring for den britiske 

arkitekt, som især har lagt vægt på den nye 

bygnings samspil med de historiske omgivelser. 

»Den nye bebyggelse bør ikke være en fritstående 

bygning, men snarere en del af det 

sammenhængende bygningsværk, som udgør 

REALEA KLUBBEN, 8. JUNI 

HERREGÅRDSVANDRING PÅ NØRRE VOSBORG 

Godt 35 klubmedlemmer fulgte i hælene 

på Realeas arkitekt og projektleder 

Frants Frandsen, da han i en søndag 

eftermiddag i juni viste frem og fortalte 

om fi re års gennemgribende genopretning, 

restaurering og nyindretning af 

det historiske herregårdsanlæg Nørre 

Vosborg, der i dag fungerer som hotel 

og kultursted. 

Adresse: Vembvej 35, Vemb 

Arkitekt/bygherre: Ukendt 

Stilart: Gyldenstjernehuset og 

Nordfl øjen: Middelalder / renæssance, 

Vestfl øjen: Barok / rokoko og 

Sydfl øjen: Historicisme 

Status: Restaureret 

SOMMER / 57

TIETGENS ÆRGRELSE 

Finansmanden C.F. Tietgen færdiggjorde 

i slutningen af 1800-tallet opførelsen af 

Marmorkirken, som var blevet påbegyndt 

i 1749 efter tegninger af Nicolai Eigtved. 

For at fi nansiere byggeriet af kirken opførte 

Tietgen etageejendommene rundt om kirken. 

Marmorkirken fi k en anden og mere 

beskeden udformning end Eigtveds oprindelige 

projekt. 

Både kirken og de omkringliggende etageejendomme 

er tegnet af arkitekterne 

Ferdinand Meldahl og Albert Jensen. Det 

lykkedes ikke Tietgen at opkøbe den lille 

række 1700-talshuse mod Store Kongensgade, 

og han kunne til sin store fortvivlelse 

ikke afslutte anlægget, som det oprindelig 

var tænkt. 

Det ubebyggede hjørne og rækken af 

1700-talshuse er siden da med sædvanlig 

københavnerironi blevet kaldt for »Tietgens 

Ærgrelse«. Den ubebyggede grund er ikke 

Marmorkirkens sociale og visuelle kontekst, 

hvori Marmorkirken selv fremstår som et ikon 

med sine raffi nerede og forfi nede materialer, 

proportioner og centraliserede form«, forklarer 

Tony Fretton. 

Arkitekten har med udgangspunkt i områdets 

stilart tegnet en bygning, der viderefører 

pladsens klassiske former, samtidig med at den 

tager hensyn til, hvordan vi lever og bor i dag. 

»Den nye bygnings facade ud mod Marmorkirken 

er af samme størrelse som pavil- 


kun en uafsluttet del af Tietgens anlæg 

omkring kirken, men også en uafsluttet 

del af den monumentale akse som Marmorkirken 

sammen med Salys rytterstatue 

og Amalienborgs palæer danner centrum 

i Frederiksstaden. I gennem fl ere generationer 

har arkitekter prøvet kræfter med 

netop denne hjørnegrund. Uden held. 

Hjørnet har i tidens løb blandt andet 

været anvendt som stenhuggeri til gravstene, 

automobilværksted og tankstation 

samt pølsevogn. Hjørnegrunden tilhører nu 

Ejendomsselskabet Realea, der opfører en 

ny etageejendom på grunden. Ejendommen 

kommer til at bestå af en kælder og fem 

etager samt tagetage. Bygningens etageareal 

inkl. kælder vil udgøre i alt godt 1200 

kvadratmeter, heraf 320 kvadratmeter 

erhverv.Læs mere:www.realea.dk 

lonen for enden af lejlighedsbebyggelsen overfor, 

og den er ligesom pavillonen opdelt i tre 

sektioner af pilastre. Tilsammen udgør de to 

bygninger et symmetrisk par, der fuldender 

Meldahls plan ved at danne en ramme om 

udsynet til kirken fra Store Kongensgade«, siger 

arkitekten.« 

Artiklen er skrevet af journalist Peter Hartung og bragt 

i Berlingske Tidende den 19. november 2008 

Det er lykkedes for Tony Fretton Architects Ltd. at tegne en bygning i et moderne 

formsprog, der skaber en værdig afslutning på det historiske anlæg.

SOMMER / 59

EFTERÅR 

WILLUMSENS HUS 

ENERGIPARCEL 

DET HARBOESKE ENKEFRUEKLOSTER

EN LYSERØD DRØM 

AF SKULPTUR 

OG ARKITEKTUR 

I 1910 stod den kontroversielle billedhugger, maler og arkitekt 

Jens Ferdinand Willumsen i døren til sin lyserøde ateliervilla på 

Strandagervej i Hellerup og bød velkommen til de bedsteborgere, der var 

kommet til hans hjem for at se en udstilling af hans kunstværker. 

98 år senere var det medarbejdere fra ejendomsselskabet 

Realea, der stod i døren og bød velkommen 

til de mere end 3.000 interesserede, som i løbet af 

weekenden den 13. og 14. september lagde vejen 

forbi den lyserøde kunstnervilla og på nærmeste 

hold oplevede den sjældne og sublime kombination 

af skulptur og arkitektur. 

Normalt er villaen ikke åben for offentligheden. 

Men da den tidligere lejer var fl yttet ud, og en ny 

endnu ikke rykket ind, benyttede husets ejer, Realea, 

anledningen til at åbne dørene og vise husets 

herligheder frem. Ikke bare som en ’fi ks ide’, men 

fordi ejendomsselskabets formål - ud over at opbygge 

en samling af unikke ejendomme - også er at 

formidle og udbrede kendskabet til disse ejendomme. 

Det foregår blandt andet ved at invitere befolkningen 

indenfor. 

VILLAEN ER LIG MED WILLUMSEN 

Og de mange besøgende gik ikke forgæves. På egen 

hånd fi k de mulighed for at bevæge sig rundt i den 


XXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX EFTERÅR / 63

100 år gamle kunstnerbolig og beundre de 

mange detaljer og fi nurligheder, som denne villa 

er beriget med. Og de fi k mulighed for at studere 

nogle af de mange tegninger og skitser, som 

Willumsen udførte i forbindelse med opførelsen 

og udsmykningen af villaen. 

Tegningerne var ophængt i det store højloftede 

atelier, og hvis ikke tegningerne gav svar 

på alle spørgsmål om denne, datidens multikunstner, 

stod Annette Johansen, museumsdirektør 

på J.F. Willumsen Museum, også klar til 

at fortælle. 

”Som kunstner var Willumsen både visionær, 

fantasifuld og uhyre grundig i sit arbejde 

med de forskellige motiver og materialer. 

Tegningerne og skitserne af villaen på Strandagervej 

viser tydeligt hans tanker og idéer bag 

villaens endelige udformning”, fortalte museumsdirektøren, 

som havde leveret de mange 

tegninger, skitser og illustrationer til denne 

åbent-hus-weekend. 

OM VILLAEN… 

Med sit farverige og labyrintiske udtryk i et 

kvarter, der er domineret af tunge, ensartede og 

monumentale huse, skiller villaen på Strandagervej 

sig markant ud. 

Med sit helt særlige skulpturelle formsprog 

fremtræder den som en enestående eksponent 

for det opbrud og den fornyelse, der fandt sted 


inden for billedkunst og arkitektur i begyndelsen 

af 1900-tallet. I sit ydre ligner den en fantasifuld 

udgave af en middelalderborg, mens den 

indenfor mest af alt minder om en labyrintisk 

spiral. 

… OG WILLUMSEN 

Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) var en 

af pionererne bag det moderne gennembrud i 

dansk billedkunst omkring 1900. Han er mest 

kendt for sin billedkunst, men han mestrede de 

fl este kunstarter og arbejdede som billedhugger, 

grafi ker, keramiker, arkitekt og fotograf. 

Ateliervillaen i Hellerup anses i dag for at være 

et af hans hovedværker. 

Willumsen studerede ved Det Kongelige Danske 

Kunstakademi fra 1881 til 1885. Efter tre 

forgæves forsøg på at blive indstillet til afgangsprøven 

på Kunstakademiet, studerede han på 

Kunstnernes Frie Studieskoler i København, og 

i 1891 var han med til at stifte Den Frie Udstilling, 

hvis udstillingsbygning han tegnede i 

1898. 

Willumsen opholdt sig det meste af sit liv 

uden for Danmarks grænser, hovedsageligt i 

Frankrig, hvor han under et ophold i Paris i 

1890-1894 blev præget af symbolismen. I de 

følgende årtier blev han eksponent for fl ere af 

epokens kunstretninger, og hans stil ændredes 

i mere ekspressiv retning.

WILLUMSEN PÅ MUSEUM 

Willumsen tilbød en stor del af sine værker 

og kunstsamling til staten og arbejdede fra 

1930’erne på at oprette et museum. 

I 1957, året før hans død, åbnede J.F. Willumsens 

museum i Frederikssund. Den 94-årige 

Willumsen skænkede hele sin samling af 

egne værker og indkøbte kunstværker samt sit 

store arkiv med fotografi er, bøger, breve, dagbøger, 

notater og optegnelser til museet, som i dag 

rummer næsten 5.000 værker af Willumsen og 

omkring 2.000 værker, som han gennem årene 

indkøbte fra andre, fortrinsvis europæiske 

kunstnere. 

Villaen på Strandagervej tegnede han i 1906 

og fi k den opført i 1907-08. Huset var beregnet 

som bolig og atelier til ham og hans hustru, billedhuggeren 

Edith Willumsen, som han havde 

mødt på porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, 

hvor hun arbejdede som porcelænsmaler og 

modellør, og han som kunstnerisk leder. 

Willumsen boede i villaen frem til 1928, hvor 

han blev skilt fra Edith Willumsen. Et par år 

senere indledte han et forhold til den franske 

danserinde og malerinde Michelle Bourret. 

Edith Willumsen blev boende i villaen til sin 

død i 1964. 

REALEA KLUBBEN, 10. OKTOBER 

VESTJYSK HERREGÅRD MIDT I KØBENHAVN 

’Vestjysk herregårdsstemning midt på 

stenbroen’. Det var, hvad der mødte 

omkring 600 københavnere og Realea 

Klub-medlemmer, da de under Kulturnatten 

i København den 10. oktober valgte at 

lægge vejen forbi Bygningskultur Danmark 

i Borgergade. Her blev de mødt af 

vaskeægte herregårdsstemning med snadrende 

ænder, knitrende bål i gården og et 

veldækket herregårdsbord, tændte kandelabre 

og smukt violinspil inden døre i den 

smukke tidligere pigeskole. 

Anledningen til alt dette var åbningen af 

udstillingen ”Gensyn med Nørre Vosborg – 

Herregården kommer til byen”. En udstilling 

om en af danmarkshistoriens største 

restaureringsprojekter, den 500 år gamle 

herregård i Vestjylland. 

Adresse: Borgergade 111, København 

Arkitekt/bygherre: Bernhard Seidelin 

Stilart: Historicisme 

Status: Restaureret 

EFTERÅR / 65

DET GYLDNE SØM 

I efteråret modtog Realea Byggesocietetets årlige hæderspris 

”Det Gyldne Søm” for selskabets omfattende 

indsats for at udvikle og bevare Danmarks bygningsmæssige 

kulturarv over hele landet. Det skete ved 

en prisoverrækkelse i forbindelse med Byggesocietetets 

landsmøde i Børkop torsdag den 18. september 

2008. 

Byggesocietetet, der er byggeriets netværk, tildeler 

i 2008 Realea prisen, der består af et diplom og et 

gyldent søm. 

”I får den for jeres store og innovative arbejde med 

at bevare Danmarks bygningsmæssige kulturarv 

over hele landet, gennem renovering af såvel gamle 

som nyere bevaringsværdige bygninger og opførelse 

af anderledes og spændende nybyggeri”, udtalte 

landsformand for Byggesocietetet, Lars Heilesen ved 

overrækkelsen. 


EFTERÅR / 67

FIRE HUSE, FIRE LØSNINGER: 

ENERGITILSKUD 

TIL LANDETS PARCELHUSE 

En halv million! Så mange parcelhuse fi ndes der i dagens Danmark, der er 

opført i 1960’erne og 70’erne. Mange af dem er ikke blevet renoveret, siden 

de blev bygget, og de trænger i høj grad til et energitilskud. 

Det er Realea nu parat til at give dem. 

De skød op under 1960’ernes og 1970’ernes 

største danske byggeboom, og de blev lynhurtigt 

den foretrukne boligform for mange danske 

familier. De mange parceller ligger der stadig, 

men mange af dem er ikke renoveret. De bruger 

masser af energi, de er knap så sunde at 

bo i, og de er indrettet på en måde, der ikke 

harmonerer med dagligdagen for mange danske 

familier anno 2008. 

De danske parceller trænger med andre ord 

til et gevaldigt energitilskud. Og det er Realea 

nu parat til at give dem. I efteråret købte Realea 

fi re almindelige parcelhuse i et af landets største 

parcelhuskvarterer i Tilst udenfor Århus. 

De skal frem til udgangen af 2009 fungere som 

prøveklude og i praksis vise fi re forskellige bud 

på, hvordan landets halve million parcelhusejere 

kan energisikre deres ofte gammeldags og 

energislugende hus og opnå lavere energiudgifter, 

bedre sundhed og højere livskvalitet. 


EFTERÅR / 69

TESTFAMILIER ER RYKKET IND 

Energiprojektet, der er blevet døbt ’EnergiParcel 

- ny energi til dit hus’, er Realeas indspark på et 

område, der helt åbenlyst savner veldokumenterede, 

fremtidssikrede og konkrete løsninger. 

”Det burde være lige så nemt at energisikre 

sit hus som at købe et nyt køkken – men sådan 

er det desværre ikke i dag. I projektet ’Energi- 

Parcel - ny energi til dit hus’ forsøger vi at vise 

praktiske løsninger og produkter i fi re konkrete 

huse, hvor alle kan komme og kigge”, sagde 

Realeas administrerende direktør, Peter Cederfeld, 

da projektet blev offentliggjort i september. 

Henover efteråret er husene på Mejløvænget, 

Farøvænget og de to huse på Langøvænget ble- 


vet lejet ud til fi re almindelige familier. Familierne 

skal bo i husene under hele projektforløbet, 

så det kan dokumenteres, at indeklima og 

energiforbrug rent faktisk forbedres. Familierne 

skal leve her både før, under og efter indsatsen, 

så de kan fortælle om deres erfaringer med at 

bo med ændringerne. Deres erfaringer suppleres 

af en lang række målinger og dokumentationer, 

foretaget af Aalborg Universitet, og undervejs 

vil alt blive lagt frem til inspiration for både 

husejere og byggebranchen. 

Projektet afsluttes i november 2009, så resultaterne 

kan indgå i den store klimakonference, 

der fi nder sted i København fra slutningen 

af november.

ENERGIPARCEL - NY ENERGI TIL DIT HUS 

Realea har købt fi re parcelhuse i Skjoldhøjparken 

i Tilst ved Århus. Husene udlejes i 

projektperioden til fi re testfamilier. 

I alle huse installeres et større antal følere og 

målere, som via internettet sender data til en 

central server. Alt foregår automatisk og stiller 

ikke specielle krav til beboerne. Der måles 

både før, under og efter renoveringerne. 

Målet er at kunne dokumentere energitiltagenes 

effekt i forhold til CO 2 , indeklima, 

energiforbrug, vandforbrug samt - via interviews 

- dokumentere effekten for de mennesker, 

som skal bo med forbedringerne. 

Projektet forventes afsluttet i november 

2009, så resultaterne kan fremlægges under 

den store klimakonference i København. 

EFTERÅR / 71

De sprudler af idérigdom og energi-erfaring, og de er helt fremme på banen inden for energirigtigt nybyggeri. 

Nu skal de så vise, om deres mange gode ideer også kan bruges på 30-40 år gamle parcelhuse. 

Realea har udvalgt tre hold, der hver især skal give deres bud på, hvordan et 70’er-parcelhus 

energirenoveres, så det bliver et attraktivt eksempel til efterfølgelse for landets mange parcelhusejere. 

I første omgang skal holdene lægge al deres energi i ”prototypehuset” og udtænke det ultimative eksempel på 

energirenovering. Prototypehuset vil herefter blive brugt som fyrtårn for projektets øvrige eksempelhuse. 

De tre hold er: CEBRA i samarbejde med Tækker rådg. Ingeniører og Ingeniørhøjskolen i Århus – Videncenter 

for Integreret Energidesign, Pluskontoret sammen med Moe & Brødsgaard og 

Westergaard Arkitekter sammen med Rambøll. 

FIRE FORSKELLIGE ENERGILØSNINGER 

De fi re huse kommer ikke igennem samme 

behandling. Ét af de fi re parcelhuse er udvalgt 

som en såkaldt prototype. Her skal forsøget 

vise, hvor lavt energiforbruget egentlig kan blive 

i et eksisterende hus. Tiden vil så vise, om et 

70’er-parcelhus kan forvandles til et selvforsynende 

nul-energihus med en varmeregning på 

nul kroner. De tre øvrige huse bliver realistiske 

eksempler på forskellige pakkeløsninger, som 

samler og tilpasser forsøgshusets bedste ideer, 

så det kan betale sig for en husejer at investere 

i dem. 

Pakkeløsningerne skal rette sig mod både 

nuværende og kommende ejere: Mange, især 

lidt ældre, husejere har ikke mod på længere- 


varende byggerod. Men en lille indsats kan ofte 

være nok til, at huset bliver bedre at bo i og 

mere værd, når det skal sælges. Et af eksempelhusene 

kaldes ”senior-modellen”, og her vises 

de tiltag, som giver bedst effekt for pengene 

uden større indgreb. Hvis mange nok tager 

bolden op, vil det samlet set have en mærkbar 

effekt for samfundet. 

EnergiParcel-projektets anden målgruppe er 

de unge familier, der hellere end gerne bygger 

om, udskifter køkkener og renoverer badeværelser, 

så huset matcher deres behov. I de to 

sidste eksempel-huse går projektet derfor et par 

skridt videre og viser, hvordan en ombygning 

kan kombineres med energi og sundhed.

ENERGIRIGTIGE HUSE 

TIL SENIORER OG UNGE FAMILIER 

Løsningsmodellerne for husene er delt op 

i fi re modeller: 

I Prototypehuset gennemføres en meget 

gennemgribende energirenovering, som 

skal undersøge, hvor langt det er muligt 

at komme med et 70’er-parcelhus. 

Eksempelhus ’Senior’ henvender sig 

til nuværende beboere, som har boet i 

deres hus i mange år og fortsat skal bo 

i huset i en årrække, men som ikke har 

mod på længerevarende byggerod eller 

alt for forstyrrende indgreb. 

Eksempelhusene ’Familien Passiv’ og 

’Familien Aktiv’ er målrettet unge familier, 

der køber et parcelhus, og ofte 

går i gang med en større ombygning. 

’Familien Passiv’ er rettet mod især 

besparende tiltag, mens ’Familie Aktiv’ 

er beregnet til tiltag med vedvarende 

energiformer. 

For at sikre tilgang til den mest opdaterede viden har EnergiParcel 

tilknyttet et Sparringspanel, som består af en bred vifte af eksperter 

indenfor energiteknik, samspillet mellem arkitektur og energifokus, 

parcelhusets kulturhistorie, udviklingstendenser indenfor 

boligbehov mv. Sparringspanelet følger projektet undervejs og har 

allerede deltaget aktivt i den dialogbaserede konkurrencefase med 

mange værdifulde input og kommentarer. 

EFTERÅR / 73

FEM SKULPTURER 

FULDENDER 

BISPEBJERG BAKKE 

Under overværelse af mange hundrede beboere, 

naboer, nysgerrige københavnere og medlemmer 

af Realea Klubben blev fem nye Bjørn Nørgaard-skulpturer 

afsløret en eftermiddag sidst i 

oktober. Og da den røde snor var klippet, og de 

offi cielle taler holdt, opfordrede kunstneren beboerne 

til at bruge løs af skulpturerne. 

”Disse funktionelle skulpturelle elementer er 

skabt til at se på, at røre ved, sidde på, kravle 

på... altså bruge på alle mulige måder”, sagde 

den alsidige kunstner, som også har formgivet 

selve byggeriet – ’slangen’ - på Bispebjerg Bakke. 


Det skulpturelle boligbyggeri på Bispebjerg Bakke i Københavns nordvestkvarter er nu fuldendt. Halvandet 

år efter færdiggørelsen af det bølgende byggeri er det sidste punktum sat. 

EFTERÅR / 75


To års intensivt restaureringsarbejde var slut. Stilladserne fjernet, 

presenningerne rullet sammen og værktøjskasserne lukket. 

Enkefrueklosteret var ført tilbage til tidligere tiders standarder, 

og det var blevet tid til at slå klosterporten op og invitere indenfor. 

FRA KLOSTER 

TIL KØBENHAVNERBOLIG 

En fredag eftermiddag sidst i november havde 

Realea inviteret til indvielse af det nyrestaurerede 

Harboeske Enkefruekloster i Stormgade over 

for Nationalmuseet – midt i København, og op 

mod 1.500 besøgende mødte frem for at se det 

færdige resultat af fl ere års omfattende restaureringsarbejde. 

I gården, på trapperne, i lejlighederne og på 

loftet fyldte de besøgende enkefrueklosteret. 

Der var nysgerrige blikke overalt. Blikke, der 

indprentede sig alle detaljerne i denne historiske 

københavner-ejendom, der kun sjældent er 

åben for offentligheden. Medarbejderne fra Realea 

blev mødt af en byge af spørgsmål om selve 

bygningen, om stiftelsen, restaureringsarbejdet, 

og ikke mindst om lejlighedernes indretning. 

EFTERÅR / 77

ET KIG IND I DAMERNES BOLIG 

Og de besøgende fi k på tætteste hold et indblik 

i dette hjemsted for Enkefruerne – eller ’damerne’, 

som de i dag kalder sig. Deres oprindelige 

hus er blevet genskabt i kraft af solidt traditionelt 

håndværk og i kraft af håndværksmetoder, 

som blev anvendt helt tilbage i enkefruernes tid. 

I fl ere hold kom de besøgende rundt i bygningen, 

som har femten lejligheder. Alle er sat 

totalt i stand og nyindrettet. Lejlighederne har 

fået nye og tidssvarende køkkener og badeværelser. 

Der var til indvielsen åbnet to prøvelejligheder, 

så alle kunne få en fornemmelse af, 

hvordan det nye var kombineret med det historiske. 

’Her er helt stille’, lød det fl ere gange. Alle 

vinduer, som vender ud mod den trafi kerede 

Stormgade, er restaureret og har fået nye lyddæmpende 

forsatsruder. Uden for selve lejlighederne 

var husets imponerende trapperum også 

restaureret. Tappetrinene var sorte som ibenholt 

og spejlblanke af ny lak. 


GRUNDLÆGGEREN HOLDER ØJE 

Som beboer i enkefrueklosteret er man en del 

af et fællesskab. Sådan har det været historisk, 

og sådan er det også i dag. Derfor har der også 

altid været et sted i bygningen, hvor beboerne 

kunne mødes. 

Enkefrueklosterets festsal blev tidligere 

anvendt til andagter og som bedesal, mens den 

i dag har helt andre funktioner. 

Beboerne mødes til fællesspisning, ligesom salen 

udlånes til deres private sammenkomster. 

Som alt andet i huset er festsalen restaureret 

fra gulv til loft. Smukke, grønne vægge 

danner baggrund for de malerier, som altid har 

hængt i salen. Under restaureringen blev alle 

gulvplanker taget op for at føre installationer 

ned under gulvet. Da plankerne skulle lægges 

igen, var syv af dem i så dårlig stand, at de ikke 

kunne genanvendes. Derfor har festsalen i dag 

syv planker fra Rosenborg Slot, som var blevet 

i overskud ved renoveringen af Rosenborg for 

nogle år siden.

Som gæst i festsalen kunne man næsten få fornemmelsen 

af, at klosterets grundlægger, Christine 

Harboe, holdt øje med alle de besøgende. 

Hun er afbilledet på et af de smukke malerier 

i festsalen, og fl ere af husets beboere hævder, 

at Christine Harboe går igen, og at de kan høre 

hende sukke. 

I forbindelse med festsalen har Realea 

skænket husets beboere en imponerende 

lysekrone og et nyt chatol i valnøddetræ, som 

er centralt placeret langs den ene endevæg. 

Senere vil hele festsalen blive forsynet med 

møbler, der markere rummets særlige hierarki i 

bygningen. 

Det er ikke bare indvendig, at alt er restaureret. 

Også udenfor er restaureringen synlig 

overalt. Alle vinduer er renset og overfl adebehandlet, 

ligesom facader og udsmykninger 

er renset og bragt tilbage til deres oprindelige 

udtryk. Derudover er fundamentet forstærket 

og en stribe sætningsskader udbedret, ligesom 

huset har fået nyt tag. 

VELKOMMEN HJEM 

- Særligt velkommen hjem til damerne! Sådan 

sluttede Realeas administrerende direktør Peter 

Cederfeld sin tale ved indvielsen af det gennemrestaurerede 

Harboeske Enkefruekloster. Blot 

aftenen forinden indvielsen var de sidste damer 

fl yttet ind i deres lejligheder. Tidligere skulle 

damerne være ’trængende og gudfrygtige’ for at 

kunne bo i huset, men i dag skal man blot være 

enlig kvinde og bosiddende i København. 

Med købet og restaureringen af enkefrueklosteret 

har Realea ikke bare sikret, at en vigtig 

dansk barokejendom med enestående kulturhistorisk 

værdi og bliver bevaret for eftertiden. 

Det er også sikret, at historien – ligesom stiftelsen 

- nu kan fortsætte i bygningen og føje nye 

kapitler til næsten 300 års uafbrudt Københavnerhistorie. 

EFTERÅR / 79


JOMFRU, FRØKEN OG FRUE 

Christine Fuiren omtales ved sit bryllup som frøken og ikke 

jomfru, som det hed i hendes moders ungpigetid – ordene havde 

ikke skiftet betydning, men social klasse. 

Christian IVs døtre kaldtes frøkener, også efter giftermål, 

men i 1650 ændrede Frederik III det til prinsesser. Frøken stod 

ledigt til lidt ind Frederik IVs tid, hvor hofjomfruerne, de unge, 

ugifte adelige ved Hoffet, stadig oftere kaldtes hoffrøkener – og 

senere igen hofdamer. Dronning Sophie Amalies kammerjomfru 

var adelig, hos de senere dronninger var det den ældste kammerpige, 

og snart havde alle damer en kammerjomfru. 

Da frøken blev titel for en ugift adelig, begyndte borgerskabet 

at bruge jomfru om de ugifte døtre. Ordenes vandring nedad i 

systemet morede Holberg, blandt andet i Den politiske Kandestøber: 

”Rådet har (…) udvalgt husbond til at være borgmester, 

mutter til at være borgmesterinde, dømt Engelke fra sit jomfruskab 

og benådet hende med frøkens titel. ” Han spillede vittigt 

på jomfru i teknisk forstand, men det var altså ikke tilfældet i 

betegnelsen jomfrukloster, der betød en stiftelse for ugifte kvinder 

i rangen, men ikke nødvendigvis adelige. Blev kun adelige 

optaget, hed det frøkenkloster. 

Holberg elskede også at pukke på den omsiggribende brug af 

franske gloser. Den slægtning, der fortalte om den unge Margrethe 

Elers, kaldte hende mademoiselle, men da Holberg skrev 

Melampe var det ”kommet så vidt, at borgmestre hedder excellencer 

(…) borgerdøtre frøkener, stuepiger jomfruer, kokkepiger 

mamseller”. 

Da Christine Fuiren blev gift, fi k hun i tillæg til sit eget navn 

betegnelsen Harboes frue, formen fru Harboe er senere. Frue 

tilkom kun gifte kvinder i rangen, andre var madammer – hvis 

de overhovedet kaldtes andet end f.eks. Mette Jens Iversens. 

Uddrag fra bogen ”Det Harboeske Enkefruekloster” 

af Barbara Zalewski og Jens Andrew Baumann

EFTERÅR / 81

ÅRETS NYE UDGIVELSER 


BERTEL UDSENS EGET HUS Af Finn Monies 

Bertel Udsen (1918 – 1992) er blandt de danske arkitekter, der har opført det største 

antal enfamiliehuse. I denne bog tegner hans mangeårige og nære ven, Finn 

Monies, et billede af det enfamiliehus, som Udsen byggede til sig selv og sin familie, 

og et billede af den historiske og arkitektoniske sammenhæng, som han var en 

del af. I 2003 overtog Realea Bertel Udsens hus. Det skete for at sikre en lille, men 

væsentlig del af Danmarks arkitektoniske kulturarv. 20 sider med mange fotos og 

illustrationer. 

DET HARBOESKE ENKEFRUEKLOSTER Af Barbara Zalewski og Jens Andrew Baumann 

Det Harboeske Enkefruekloster i København, blev købt af Realea i 2006. Realea 

afsluttede en omfattende restaurering og nyindretning af den senbarokke bygning 

i december 2008. Denne bog giver et indblik i bygningens arkitektur, historien om 

enkefrueklosteret og restaureringen af den godt 300 år gamle bygning. Gennem 

tiden er det gamle kloster blevet udsat for adskillige om- og tilbygninger under 

ledelse af nogle af tidens fremmeste arkitekter. G.D. Häusser, Laurids de Thurah 

og ikke mindst Aage Rafn har alle sat deres personlige præg på Enkefrueklosteret. 

132 sider, hardback med mange illustrationer. 

JARMERS PLADS 2 Af Thomas Bo Jensen 

Jarmers Plads 2 er tegnet af arkitekterne Christian, Erik og Aage Holst og opført 

i årene 1956-59 som kontorhøjhus til Østifternes Kreditforening. Det er et fi nt 

eksempel på den modernistiske og funktionalistiske stil og tilmed et af de tidligste 

eksempler på et kontorhus i nordisk modernisme. Realea har gennem en nænsom 

restaurering genskabt en lang række af husets arkitektoniske detaljer. Mens andre 

bygningsdetaljer er bevaret og restaureret med stor respekt for ejendommens alder 

og originale udtryk. 48 sider, hardback med fotos og illustrationer.

HALLDOR GUNNLØGSSONS EGET HUS Af Maj Carboni 

Halldor Gunnløgsson tegnede i 1959 et hus til sig selv og sin kone, Lillemor. 

Gunnløgsson var med sit eget hus ved Strandvejen med til at præge 1950-1960’ernes 

bygning af enfamilieshuse i Danmark under indfl ydelse af amerikansk og 

traditionel japansk arkitektur. I denne meget personlige bog, fortæller Lillemor 

Gunnløgsson om sit liv og ægteskab med arkitekt og professor Halldor Gunnløgsson 

og om deres tilværelse sammen i huset på Rungsted Strandvej. I sommeren 

2006 købte Realea huset, og med dette køb kan Lillemor Gunnløgsson og alle andre 

beundrere af huset vide sig sikre på, at huset bevares intakt for eftertiden. 28 

sider med mange fotos og illustrationer. 

NØRRE VOSBORG Af Jette Friis O´Bróin 

Realea overtog den vestjyske herregård Nørre Vosborg i 2004. I denne bog beskrives 

den fi re år lange og gennemgribende restaurerings- og nyindretningsproces 

samtidigt med, at herregårdens 700 år lange historie rulles ud for læseren. I bogen 

fl etter O´Bróin historien om Nørre Vosborg og beretningen om restaureringsarbejdet 

sammen til een sammenhængende fortælling, der giver indblik i den store 

opgave, det har været at bevare det levende herregårdsmiljø og stedets unikke 

atmosfære, samtidig med at herregårdens mange kvadratmeter skulle nyindrettes 

til kultur- og oplevelsescenter med hoteldrift. 134 sider med mange illustrationer. 

Alle bøger kan købes eller downloades på Realeas hjemmeside. Her er der også 

mulighed for at melde sig ind i REALEA KLUBBEN, holde øje med kommende arrangementer 

og rundvisninger eller at gå på opdagelse i ejendomssamlingen. 

EFTERÅR / 83

Forsidefotos: 

Første række 

Foto 1: Realea 

Foto 2: Rem Koolhaas og OMA 

Foto 3: Fotograf Henrik Nielsen 

Foto 4: Tony Fretton Architects Ltd. 

Anden række 

Foto 1: Varmings Tegnestue Aps 


Foto 3: Varmings Tegnestue Aps 


Tredje række 

Foto 1: Fotograf Lars Gundersen 





KOLOFON 

2008 Årets gang i ord og billeder 

© Realea A/S 2009 

Tekst og redaktion: Realea og Charlotte Benn, KommunikationsPartneren 

Layout og opsætning: Realea og OAB-Tryk a/s 

ISBN: 978-87-92230-15-7 

Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, Odense 

Bogens fotos: 

Side 2 og 4: Udsnit af foto, Erik Einer Holms tegnestue 

Side 6, andet og tredje foto: Fotograf Henrik Vinther Krogh 

Side 16: Fotograf Henrik Vinther Krogh 

Side 24 øverst: Holstebro Kommune 

Side 24 nederst: Fotograf Henrik Vinther Krogh 

Side 26, billede 1: Heine Pedersen 

Side 28 og 29: Renderinger af Rem Koolhaas og OMA 

Side 30: Heine Pedersen 

Side 34, første, andet billede, side 35, første billede: Jon Brænne 

Side 48 og 49: Varmings Tegnestue Aps 

Side 55, 56-57 m. og 59: Tony Fretton Architects Ltd. 

Side 60, første foto og 66-67: Fotograf Niels Riis Ebbesen 

Side 74-75: Fotograf Henrik Nielsen 

Side 76 - 77: Fotograf Lars Gundersen 

Side 80 øverst: Fotograf Jørgen Jensen 

Side 81: Erik Einer Holms tegnestue 

Øvrige fotos og illustrationer: Realea

KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?