14. februar 1939

polfoto/ullstein Bild
2. verdenskrig
14. februar 1939
slagskibet Bismarck søsættes
med pomp og pragt i Hamborg. skibet
er dog endnu ikke udrustet og kommer
først i aktiv tjeneste 19. maj 1941.
Jagten på
62 Historie 5 • 2011
Af tHomAs HeBsgAArd
Som et sølvfarvet drømmesyn i majsolen
bader slagskibet Bismarck i den norske
Grimstadsfjord. På dækket spadserer den
30-årige baron og søofficer Burkard von Müllenheim-Rechberg,
som allerede har gjort tjeneste
på to skibe under krigen og nu er blevet et af de
udvalgte besætningsmedlemmer på Tysklands
stolthed. Müllenheim-Rechberg er overbevist
om, at skibet kan klare enhver mission.
De to tyske Messerschmitt-jagere, som cirkler
over skibet som værn mod britiske bombefly,
forsegler hans følelse af tryghed. Hele dagen
har Bismarck haft besøg af tyske besættelses-
Slagskibet Bismarck vinder sit første søslag med
knusende effektivitet. På bare seks minutter
sender hun briternes stolthed Hood til bunds.
Briterne sætter nu alt ind på at hævne Hood
og indleder en nådesløs jagt i Nordatlanten.
tropper, som har beundret Det Tredje Riges flydende
ingeniørkunst. Skibets øverste ildleder,
den 37-årige Adalbert Schneider, har besøg af
sin bror, som han stolt viser rundt på skibet:
“Vi kan sejle fra alt, hvad der er stærkere, og
vinde over alt, hvad der er hurtigere end os”, siger
han selvsikkert og tilføjer: “At være om
bord er nærmest som en livsforsikring”.
Følelsen af usårlighed deles af resten af besætningen.
De er om bord på et krigsskib så
kraftfuldt og solidt pansret, at deres beundrede
kaptajn Ernst Lindemann insisterer på at omtale
det som en “han”. Gennemsnitsalderen er

27. maj 1941
nazitysklands stolthed Bismarck
sænkes af en flåde af britiske
krigsskibe. skibet har kun været i
tjeneste i otte dage, da det går ned.
Bismarck
21 år, og de 2.200 mænd stråler om kap med
solen, mens de viser skibet frem for gæsterne.
Kalenderen viser den 21. maj 1941, og det
er to dage siden, Bismarcks mission, “Operation
Rhinøvelse”, gik i gang. Målet er at slippe
uset ud i Atlanterhavet sammen med den svære
krydser Prinz Eugen og sænke så mange af
briternes livsnødvendige forsyningskonvojer
som muligt. Selvom de bliver eskorteret af britiske
krigsskibe, vil konvojerne være forsvarsløse
over for Bismarcks overlegne ildkraft.
Kun en enkelt gang i løbet af dagen brydes
idyllen, da luftalarmen lyder klokken 13.
Hurtigt overblik
Baggrunden: Frankrig er faldet, og Storbritannien
er afhængig af forsyningskonvojer fra især Canada
for at brødføde befolkningen og fortsætte krigen.
Forløbet: Den 19. maj begynder det tyske slags kib
Bismarck sin mission for at nå Atlanterhavet og
sænke de britiske konvojer.
Konsekvensen: Efter otte dages intens jagt sænker
den britiske flåde Bismarck.
DanmarksstræDet
AtlAnterhAvet
Akg-imAges
Gotenhafen

polfoto/ullstein Bild
mAritimequest
2. verdenskrig
Mændene bag Bismarck
Både Adolf Hitler og Winston Churchill fulgte spændt med
på sidelinjen, da den britiske flådes mægtigste skib mødte
det tyske riges stolthed i åben kamp.
To uger inden afsejlingen besøgte
Hitler Bismarck i gotenhafen.
Han hadede at sejle og havde
ingen indsigt i søkrig, men han
var interesseret i militærteknologi.
mAry evAns
kommandanter
var nat og dag
lütjens lindemann
Den ØverstbefalenDe på missionen
var viceadmiral Günther lütjens. Kaptajn
ernst lindemann havde kommandoen på
slagskibet bismarck.
lindemann var kendt som en omsorgsfuld
og opmærksom leder, mens lütjens
var kølig og distanceret, men respekteret
for sine blændende taktiske evner. Mindst
ChurChill frygtede de store tyske slagskibe
Bismarck og Tirpitz, fordi det ville
koste Storbritannien dyrt at forhindre, at
de sejlede ud i Atlanten og truede de livsvigtige
britiske forsyningskonvojer. han
gav derfor allerede i 1940 besked til den
britiske hærledelse om vigtigheden af
at få ram på slagskibene, så snart
muligheden bød sig.
polfoto/corBis
hitler var en
landkrabbe
under besøget udtrykte Hitler
bekymring over briternes flåde,
men den øverstkommanderende
Lütjens forsikrede, at Bismarck
var ethvert skib overlegent.
én gang brød modsætningene
ud i lys lue: Da Lütjens tøvede
med at skyde mod det britiske
slagskib Hood i Danmarksstrædet,
hørte nogen Lindemann
mumle: “Jeg nægter at lade
mit skib skyde væk under
røven på mig!”
churchill
frygtede bismarck
Antiluftskytsposterne går i højeste beredskab,
men tilsyneladende er det falsk alarm – og
mandskabet ånder lettet op.
Da Bismarcks luftalarm går i gang, er
en britisk pilot allerede på vej hjem
med knivskarpe billeder af Bismarck og Prinz
Eugen. Billederne bekræfter en svensk efterretning,
som den britiske flåde har modtaget: Bismarck
har forladt sin havn i det besatte Polen.
Krydserne Norfolk og Suffolk sættes straks til at
patruljere i Danmarksstrædet mellem Island og
Grønland, og yderligere tre krydsere sættes ind
i farvandet mellem Island og Færøerne. Det
mægtige slagskib Hood, slagskibet Prince of
Wales og seks destroyere patruljerer i farvandet
syd for Island.
Den følgende aften vender et rekognosceringsfly
hjem med afgørende nyt: Tyskerne har
forladt Norge. Krigsskibet King George V. sejler
fra flådebasen, ledsaget af hangarskibet Victorious,
fire krydsere og tre destroyere og det gamle
slagskib Repulse. Jagten er begyndt.
Briter i farvandet
Dagen efter, den 23. maj, er Bismarck og Prinz
Eugen i høj fart på vej ned gennem Danmarksstrædet.
På styrbords side (til højre) glimter den
blåhvide pakis, og bag isen hæver de mægtige
grønlandske gletsjere sig mod en klar himmel.
Til bagbord, inde mod Island, hænger sludbyger
og tunge tågebanker.
Sceneriet er så smukt, at Müllenheim-Rechberg
har svært ved at løsrive sig, men idyllen
bydes brat kl. 19.22, da alarmen lyder: Bismarcks
hydrofoner har opsnappet lyden af et
skib på bagbords side, og pludselig dukker silhuetten
af tre skorstene og en massiv overbygning
frem af tågen. Et britisk krigsskib.
Skibet forsvinder lige så pludseligt, som det
dukkede op, men kl. 20.30 lyder alarmen igen.
Bismarcks radar har opdaget en britisk krydser
forude. Tyskernes kanoner lyner og brager,
men briterne lægger røgslør ud og forsvinder
lynhurtigt ind i tågebankerne igen.
Müllenheim-Rechberg er rystet. På grund af
en opsnappet britisk radiobesked var han klar
over, at afsejlingen mod Norge er blevet opdaget
– men han troede ikke, at briterne også
kendte til Bismarcks plan om at slippe ud i Atlanten
gennem Danmarksstrædet.
Rystelserne fra de vældige kanoner får en af
Bismarcks radarer til at sætte ud. Skibet lægger
sig ind bag Prinz Eugen, og Müllenheim-
Rechberg holder øje med de to fjendtlige skibe
bagude fra sin placering i den bageste ildledercentral.
Mens Bismarck med næsten 30 knob
skyder gennem den lyse arktiske nat, kan han
fra første parket følge med i, hvor dårligt det går
med at ryste forfølgerne af. Bismarck skifter
konstant kurs og søger ly i enhver ledig tåge-

anke, men briterne er udstyret med en yderst
effektiv radar. Jagten fortsætter hele natten, og
om bord på Bismarck stiger bekymringen for,
hvem briterne ellers vil tilkalde.
Som rasende tyre
Kl. 05.45 kommer svaret: Først dukker to røgsøjler
op i den lysende horisont mod sydøst, så
to master. Gennem sin afstandsmålerkikkert
kan Müllenheim-Rechberg snart se hele silhuetten
af to store krigsskibe, som kommer buldrende
mod Bismarck. De minder ham om vrede tyre,
der i deres raseri er fuldkommen blinde for,
hvad de er oppe imod. Kl. 05.53 er afstanden
nede på 20 km, og pludselig ser han gigantiske
lysglimt fra skibene. Fjenden har åbnet ild.
Müllenheim-Rechberg bereder sig på at høre
drønet fra Bismarcks fire store kanontårne, som
allerede er ladt og rettet mod fjenden. Men intet
sker. Forvirringen breder sig: Hvorfor skyder
vi ikke? Sekunderne bliver til minutter.
Over telefonanlægget høres øverste ildleder
Adalbert Schneider igen og igen:
“Anmoder om tilladelse til at åbne ild”.
Intet svar. Manden, der skal give tilladelsen,
er “Operation Rhinøvelses” uudgrundelige
øverstkommanderende, viceadmiral Günther
Lütjens. For få måneder siden har han gennemført
en lignende mission, som har sænket
115.000 tons britiske handelsskibe i Atlanterhavet.
Hvorfor tøver han nu? Så råber nogen
over telefonanlægget: “Hood! Det er Hood!”
Briternes største slagskib styrer direkte mod
Bismarck, mens granaterne buldrer ud af hendes
kanoner. Bismarck kunne ikke have fået en
mere værdig modstander.
Endelig beslutter Lütjens sig, og Bismarcks
kaptajn Lindemann annoncerer over højtalerne:
“Tilladelse til at åbne ild!”
Bismarcks første salve smælder med et brag,
som kan høres helt i Reykjavik, adskillige hundrede
kilometer væk. Forbløffende hurtigt skyder
tyskerne sig ind på Hood. Mændene i de fire
kanontårne sender den ene granat efter den
anden af sted, og hele det mægtige Bismarck ryster.
Müllenheim-Rechberg skal egentlig holde
øje med mulige torpedoangreb fra de to britiske
krydsere bagude, men han har svært ved at holde
øjnene fra kampen mod Hood.
Hoods undergang
Pludselig annoncerer øverste ildleder Schneiders
rolige stemme: “Fjenden brænder”.
Telefonanlægget fyldes af ophidsede stemmer,
og nu bliver det for meget for Müllenheim-Rechberg:
Han overlader den bagudrettede
kikkert til en af sine underordnede og iler
over til den kikkert, som peger i retning af
Hood. Mens han endnu leder efter det britiske
slagskib, hører han et råb: “Hun springer i luften!”
Mændene om bord på Bismarck ser van-
tro på hinanden. Da Müllenheim-Rechberg endelig
får rettet kikkerten mod Hood, kan han ikke
se andet end en søjle af sort røg, som strækker
sig mod himlen. For foden af røgsøjlen får
han øje på det utrolige: Hoods stævn, som i en
skarp vinkel rejser sig mod himlen. Skibet er
brækket over i to!
På kun seks minutter har Bismarck gjort det
af med Storbritanniens mægtigste krigsskib.
Straks forbløffelsen har lagt sig, bryder jublen
ud blandt besætningen. Mændene dunker begejstret
hinanden i ryggen. Sikke et skib, de
har! De glemmer næsten, at slaget ikke er forbi.
Bismarck har nu ordrer til at fyre løs på slagkrydseren
Prince of Wales, som Prinz Eugen
hele tiden har rettet sine granater mod. Men inden
længe giver Lütjens ordre til at indstille
skydningen – til mandskabets store skuffelse.
Prince of Wales får lov at sejle såret væk.
Kun tre ud af Hoods 1.418 mand store
besætning overlever. Tabet af nationalsymbolet
er et chok for briterne. Churchills
ordre til flådeledelsen er brysk og kompromisløs:
“Jeg er ligeglad, hvordan I gør det – men
sænk Bismarck!” Alt, som kan sejle og skyde,
sættes ind – fire slagskibe, to hangarskibe, to
Bismarck var et frygt -
ind gydende syn, da
skibet stævnede ud
på sin mission.
polfoto/ullstein Bild
Historie 5 • 2011
65

prinz
eugen
n o r d -
a t l a n t e n
2. verdenskrig
66 Historie 5 • 2011
24. mAJ Britiske Hood
synker efter få minutters
kamp mod Bismarck.
Hood
prince
of Wales
king george v.
rodney
Ark royal
norfolk
27. mAJ et svært beskadiget
Bismarck sænkes af
britiske skibe og fly.
i r l a n d
g r ø n l a n d
i s l a n d
suffolk
21. mAJ en britisk
pilot fotograferer
Bismarck i en
norsk fjord. skibet
er opdaget.
e n g l a n d
d a n m a r k
slagkrydsere, tre tunge krydsere, 10 lette krydsere
og 21 destroyere.
Efter sejren samles Bismarcks officerer i messen
for at tømme et glas champagne og lykønske
ildleder Schneider med fuldtræfferne. Stemningen
er opløftet, og ligesom de øvrige officerer
er Müllenheim-Rechberg overbevist om, at
“Operation Rhinøvelse” skal fortsætte som
planlagt. For et øjeblik glemmer officererne de
skader, Bismarck har fået under kampen.
Bismarck er blevet ramt tre gange. En af granaterne
prellede af, men en anden har gennemboret
skibets stævn og efterladt et halvanden
meter stort udgangshul. Den tredje granat har
lavet hul midtskibs, og Bismarck trækker nu et
spor af olie efter sig. 2.000 tons havvand er fosset
ind og har fået skibet til at krænge en anelse
til bagbord og stævnen til at ligge dybt. Hullerne
må stoppes med måtter for at forhindre
mere vand i at strømme ind, og under arbejdet
sænkes farten til 24 knob.
Ved middagstid ændrer Lütjens kurs til syd.
Müllenheim-Rechberg ved, at det kun kan betyde
én ting: “Operation Rhinøvelse” er afbrudt.
Lütjens vil søge til en sikker havn i Frankrig for
at udbedre skaderne.
Briternes jagt lover ikke godt: Deres
skibe er langt fra Bismarck og vil løbe
tør for brændstof, længe inden de kan nå frem.
Men efterretningen om Bismarcks kursskifte og
Bismarcks rute
Det tyske slagskib blev hurtigt opdaget
efter sin afrejse og undslap ikke sine
mange forfølgere. Blot otte dage efter
afrejsen lå kæmpen på havets bund.
n o r g e
grimstadsfjorden
tyskland
england
s v e r i g e
prinz eugen
Bismarck
gotenhafen
f i n l a n d
19. mAJ Bismarck
stævner ud fra gotenhafen
sammen med krigsskibet
prinz eugen.
sænkede fart giver nyt håb. Briterne splitter deres
styrke i to, så krigsskibene George V. og Repulse
fortsætter mod syd-sydvest, mens hangarskibet
Victorious tager en mere vestlig kurs, så
hendes Swordfish-torpedofly kan angribe Bismarck
bagfra.
Piloter med dødsforagt
Den 24. maj kl. 19 runger Bismarcks højtalere
med en ildevarslende besked, som sender antiluftskytsposterne
i højeste alarmberedskab: Et
hangarskib er i nærheden. På dette tidspunkt er
Bismarck alene med sine tre forfølgere, da det
er lykkedes Prinz Eugen at undslippe briterne.
Planen er, at Prinz Eugen, som er uskadt, skal
fortsætte “Operation Rhinøvelse” og forvolde
skade på britiske konvojer, mens Bismarck søger
mod dokken i Frankrig.
Kl. 22.30 – hvor den nordatlantiske forårsaften
stadig er lys som dagen – lyder Bismarcks
luftalarm. Müllenheim-Rechberg ser gennem
sin kikkert ni små dobbeltdækkerfly med torpedoer
nærme sig skråt forfra.
Bismarck forvandler sig på et øjeblik til et ildspyende
ståluhyre. Antiluftskytskanonerne skyder
i ét væk, og indimellem affyrer mændene
de store kanoner med 38-centimeters granater
mod havoverfladen. Enorme vandsøjler slynges
i vejret lige foran de britiske fly, men piloterne
fortsætter ufortrødent – som om de nærmest ikke
forventer at overleve, tænker Müllenheim-
Rechberg. Enkelte når helt ind på 4-500 meters

afstand af Bismarck, før de bøjer af. Én efter én
dumper de deres torpedoer i vandet. Bismarck
øger farten til 27 knob og zigzagger ihærdigt for
at undgå dem. Skibets bevægelser gør det så
godt som umuligt for antiluftskytterne at ramme
de små britiske fly.
Bismarck er ramt!
Pludselig hører Müllenheim-Rechberg en skarp
lyd gennemtrænge bulderet fra Bismarcks egne
kanoner – en eksplosion! En torpedo har ramt.
Bekymret ser Müllenheim-Rechberg på sine instrumenter,
som viser fart og rorposition – men
både motorer og ror er uskadte.
Torpedoen har truffet midtskibs i styrbords
side, dér, hvor Bismarcks armering er stærkest.
Eksplosionen gør ingen skade, men slynger en
befalingsmand omkuld og slår ham øjeblikkeligt
ihjel. Det første dødsfald om bord på Bismarck.
Seks andre besætningsmedlemmer må behandles
for knoglebrud.
Mens Swordfish-flyene forsvinder i horisonten,
synker nyheden om dødsfaldet ind hos
mandskabet. Pludselig går det op for besætningen,
hvor alene og sårbare de egentlig er, og
hvor tæt fjenden er på. De har sænket Hood,
men sejren har blot ansporet briterne til at sætte
alt ind mod Bismarck.
Bag Bismarck sejler Prince of Wales,
Norfolk og Suffolk i zigzag af frygt for
tyske ubåde. Periodisk taber de radarkontakten
med Bismarck, når Suffolks radar peger væk fra
tyskerne – blot for at finde den igen. Men ud på
morgenen den 25. maj forsvinder Bismarck
pludselig helt.
Lidt før middag opsnapper briterne en radiobesked
fra Bismarck. Viceadmiral Lütjens har
brudt radiotavsheden – uvidende om, at briterne
har mistet skibets position. Pejlinger fra to
radioposter i Storbritannien viser nu, at Bismarck
er sejlet østpå, ikke mod vest. Først sender
briterne pejlingen forkert ud, så alle skibene
sendes mod Norge i stedet for Frankrig. Ud
på eftermiddagen bliver fejlen rettet, og briterne
sætter igen efter Bismarck.
Briterne angriber igen
Kl. 11.30 den 26. maj har de 2.200 mand om
bord på Bismarck været alene på Atlanterhavet
i mere end 30 timer. Time for time er håbet
om, at det alligevel lykkes skibet at slippe fra
briterne, vokset.
Müllenheim-Rechberg er dog klar over, at faren
stadig er overhængende – men mændene
har en chance, så længe Bismarck har manøvredygtigheden
i behold. Pludselig sker det, der
ikke må ske: En stor maskine med snurrende
propeller og et vingefang på mere end 30 m
dukker frem mellem skyerne.
“Luftfartøj til bagbord! Luftalarm!”
mAry evAns
mAry evAns
Om bord på Bismarck
Slagskibets besætning bestod af 2.200 mand, besætningens
gennemsnitsalder var 21 år. Hver mand havde et skab og en
hængekøje, som skulle pakkes sammen om dagen.
500 svin
under dæk
Da bismarck stævnede ud på
sin første og sidste mission,
medbragte skibet nok proviant
til at kunne brødføde den 2.200
mand store besætning i flere
måneder.
dampvaskeri
om bord
besætningen på bismarck
behøvede ikke at trækkes med tandpine
– skibet havde sin egen tandklinik.
Her udfører skibets tandlæge Rodolf
Hinrichsen en behandling for fotografen.
Hvorvidt nogen besætningsmedlemmer
nåede til tandlægen, inden skibet gik
ned, melder historien intet om.
flydende
tandklinik
mAry evAns
kølerummet under dæk havde
plads til 500 slagtede svin
og 300 oksesider, og kødet blev
bragt op til de store fælleskabysser
ved hjælp af et
sindrigt hejsesystem.
et dampvaskeri om
bord sørgede for rent tøj
og pressede uniformsfolder
til besætningen.
skibet rummede også
frisørsalon, skrædderi og
en skomager, så det var
muligt at se soigneret ud
efter mange måneder
på havet.

2. verdenskrig
sejren over Bismarck blev
flittigt brugt i den britiske
propaganda. Her fortæller
piloten, der først opdagede
Bismarck, sin historie til
en gruppe minearbejdere.
polfoto/corBis
68 Historie 5 • 2011
Bismarcks antiluftskyts hamrer løs mod Catalina-flyvebåden,
men den slipper væk – tilsyneladende
uskadt. Nu er besætningen ikke
længere i tvivl: Briterne kender Bismarcks position.
Müllenheim-Rechberg trøster sig med, at
Catalina’en formentlig kommer alene og langvejsfra,
og at det vil vare længe, inden briterne
kan indhente Bismarck med slagskibe nok til at
true hjemrejsen.
Skæbnesvangre torpedoer
Men Müllenheim-Rechberg bliver hurtigt klogere:
Allerede halvanden time senere dukker et
nyt fly op – et fly med landingsstel. Et hangarskib
befinder sig altså i nærheden. Det er en alvorlig
mavepuster for mandskabets moral.
Det lille biplansfly cirkler længe rundt lige
uden for antiluftskytskanonernes rækkevidde.
Om eftermiddagen får det følgeskab af endnu
en Catalina-flyvebåd, og ud på aftenen dukker
også den britiske krydser Sheffield op.
Men da hverken skibe eller fly viser sig igen,
genvinder tyskerne langsomt håbet. Rygterne
svirrer omkring på skibet: Fjendens hovedstyrke
er mere end 100 sømil bagude – måske er
hangarskibet også for langt væk til at kunne angribe.
Enkelte af mændene giver sig til at nærstudere
søkort og regner ud, at Bismarck kan
være inden for rækkevidde af Luftwaffes beskyttende
vinger allerede næste morgen.
På grund af briternes fejlfortolkede
pejling har Bismarck vundet afgørende
sømil. Mange af de britiske forfølgere har
måttet opgive jagten på grund af brændstofmangel,
og chancen for at indhente Bismarck
med skibe, som kan hamle op med tyskernes
enorme kanoner, er lig nul. Den eneste mulighed
er hangarskibet Ark Royal, der nærmer sig
Bismarck sydfra. Hvis Ark Royals Swordfish-
torpedofly kan sænke Bismarcks fart eller manøvredygtighed,
kan andre britiske skibe nå
frem og give Bismarck dødsstødet.
Luftalarm! På dækket kan besætningen følge
med, mens 15 biplansfly flyver forbi højt over
Bismarck. Hele skibet går i alarmberedskab. Da
Swordfish-flyene kort efter dukker frem igen,
hænger de helt nede over havet. Bismarcks kanoner
åbner et inferno af ild, men gennem
krudtrøgen kan Müllenheim-Rechberg se, hvordan
piloterne fortsætter ufortrødent mod deres
mægtige modstander. Imens dumper de den
ene torpedo efter den anden i havet med retning
mod Bismarck. Hele skibet krænger voldsomt
fra side til side, mens kaptajn Lindemann
foretager hasarderede manøvrer for at undgå
torpedoerne.
Som paralyseret sidder Müllenheim-Rechberg
i sit stålbur og lytter efter torpedobrag mellem
bulderet fra Bismarcks kanoner. To skarpe
eksplosioner lyder hurtigt efter hinanden –
men forude, hvor panseret er stærkest.
Få øjeblikke senere lyder et tredje smæld. En
britisk pilot har taget sigte efter Bismarcks midte.
Da Bismarck drejer væk for at undgå torpedoen,
rammer den til briternes usandsynlige
held præcis på det sted, hvor Bismarck er sårbart:
roret. Müllenheim-Rechbergs hjerte synker
i brystet. Han ser instinktivt på rorindikatoren.
Den er frosset ved 12 grader bagbord.
Bismarck i vindens vold
Ildleder Schneiders stemme høres over telefonanlægget,
og Bismarck løsner en salve mod
Sheffield, som har nærmet sig under kampen
med Swordfish-flyene. Hun lægger røgslør og
skynder sig uden for skudvidde igen. Rorindikatoren
har stadig ikke flyttet sig: Bismarck har
mistet evnen til at styre. Kaptajn Lindemann
forsøger med en byge af ordrer at styre ved
hjælp af skruerne, men til ingen nytte.
Langsomt bliver Bismarck tvunget op mod
vinden i en ufrivillig halvcirkel. Et hold skibstømrere
bliver sendt ned for at forsøge at trænge
ind i det vandfyldte maskinrum og reparere
rormekanismen. Men mændene må hurtigt opgive:
Rummet er fyldt med vand og livsfarligt at
gå ned i.
Briterne modtager meldinger om, at
Bismarck nu sejler stik modsat sin tidligere
kurs mod Frankrig. Det tyske skib må være
alvorligt skadet. Briterne griber chancen.
King George V. og Rodney sejler nordvest om
Bismarck, så de to skibe ved daggry kan nærme
sig i ly af mørket og angribe, når solens første
stråler rammer Bismarck.
I løbet af natten til den 27. maj udvikler en kraftig
nordvestenvind sig til en regulær storm, og

mAry evAns
bølgerne rejser sig 15 m høje omkring Bismarck.
Mandskabets sidste, desperate forsøg på
at reparere det beskadigede ror må opgives omkring
midnat. Vinden og de høje søer tvinger
ubønhørligt det vingeskudte skib ind på den
forkerte kurs.
Regnen pisker ned over det prisgivne skib,
og et sted bag bygerne gemmer en flok britiske
destroyere sig. Med lange mellemrum nærmer
de sig for at affyre deres torpedoer, men det lykkes
Bismarck at skræmme dem væk med sine
mægtige kanoner.
Venten på dommedag
Om natten sender viceadmiral Lütjens en besked
til flådekommandoen på land. Han ved, at
slaget er tabt, men han ved også, hvad man forventer
af ham. Overgivelse kommer ikke på tale.
Bidder af kommunikationen mellem Bismarck
og flådekommandoen bliver læst op over
højtalerne om bord:
“Flådechef til Det Tyske Riges Fører, Adolf
Hitler: Vi vil kæmpe til det sidste i tillid til
Dem, min Fører, og i klippefast tiltro til Tysklands
sejr!”
Giganternes opgør
Da Bismarck blev søsat, snuppede det æren af at være verdens mægtigste slagskib
fra den britiske flådes stolthed Hood. På dette tidspunkt var Hood 23 år gammelt og havde
tjent som paradeskib mellem verdenskrigene. Men også Bismarck havde svagheder.
HooD blev bestilt under
1. verdenskrig, men var først
klar efter krigen. i årene
mellem de to verdenskrige var
skibet symbolet på det britiske
imperiums magt over verdenshavene,
men hun havde et
svagt punkt: Dækket var ikke
særlig solidt pansret. vægtbesparelsen
gav Hood større fart,
men betød også, at skibet var
sårbart over for granater, der
slog ned med en stejl indfaldsvinkel.
Vægt Fuldt lastet: 48.360 tons (pr. 1940)
Længde 262 meter
Bredde 32 meter
topFart 29 knob – ca. 53 km/t.
Kanoner 8 stk. 38-cm kanoner fordelt på fire tårne;
12 stk. 14-cm kanoner; antiluftskyts
Besætning 1.418
KraFtVærK 24 små dampkedler m. samlet effekt på 144.000 hk
VærFt 1920 John Brown & Co., Clydebank, skotland
Og svaret: “Adolf Hitler til Bismarcks besætning:
Det tyske folk er med jer. Alt, hvad der
kan gøres, vil blive gjort. Jeres pligtopfyldenhed
vil styrke vort folk i dets skæbnekamp!”
For besætningen lyder det som en dødsdom
snarere end en opmuntring. Bismarck bliver lovet
assistance fra tyske slæbebåde og bombefly,
men Müllenheim-Rechberg ved, at de næppe
kan nå frem i tide. En tilladelse fra de øverstbefalende
til besætningen om at tage alt, hvad de
måtte ønske sig fra skibets gemmer, tager han
som et sikkert tegn: Lütjens og Lindemann ved,
at enden er nær.
Men tiden går, uden at englænderne viser
sig. Da klokken nærmer sig 8.00, beslutter
Müllenheim-Rechberg at tage en sidste runde
på skibet. I officersmessen sidder mændene
tavst omkring bordet, mens morgengrøden
skvulper i takt med skibets rullen.
“I dag bliver min kone enke – hun ved det
bare ikke endnu”, siger en af officererne.
Müllenheim-Rechberg forlader det deprimerende
selskab for at gå op på broen. Rundt omkring
ligger udmattede mænd og døser, og midt
i det hele står kaptajn Lindemann – iført en
HMS HOOD bismarck
mAry evAns
Da Bismarck stod til søs på
sin jomfrumission, var skibet
det mest frygtindgydende i
verden – velbevæbnet og meget
solidt pansret, og alligevel
lynhurtigt. skibets eneste svage
punkt var den manglende evne
til at styre med beskadiget ror.
allerede under øvelserne konstaterede
kaptajn Lindemann,
at skibet ikke var til at styre
udelukkende med skruerne.
Dén akilleshæl kom til at koste
tyskerne dyrt.
Vægt Fuldt lastet: 50.955 tons
Længde 251 meter
Bredde 36 meter
topFart 30,8 knob – ca. 57 km/t.
Kanoner 8 stk. 38-cm kanoner fordelt på fire kanontårne; 12 stk.
15-cm kanoner fordelt på seks kanontårne; antiluftskyts
Besætning 2.200
KraFtVærK 12 dampkedler m. samlet effekt på mere end 150.000 hk
VærFt 1940 Blohm & Voss, Hamborg

2. verdenskrig
kun 115 af Bismarcks over
2.000 besætningsmedlemmer
blev reddet, inden de
britiske skibe tog flugten
på grund af frygt for tyske
ubåde.
imperiAl WAr museum
70 Historie 5 • 2011
åbentstående redningsvest. Müllenheim-Rechberg
gør honnør, men den ellers så joviale kaptajn
løfter ikke engang blikket. Han står som
forstenet på broen af sit skib, forsvundet ind i
sig selv.
På vej tilbage mod sin post møder Müllenheim-Rechberg
admiral Lütjens og gør honnør.
Lütjens returnerer hilsenen, men fortrækker ikke
en mine.
Müllenheim-Rechberg ser på sit ur. Klokken
har passeret 8.30 – hvor bliver briterne af? Burde
de ikke have været her ved daggry?
En umulig kamp
Så kimer alarmklokkerne. Müllenheim-Rechberg
haster ind i den agterste ildlederstation og
lytter til telefonanlægget.
“To slagskibe til bagbord”, lyder det. Han
drejer sin teleskopiske afstandsmåler og får øje
på de umiskendelige silhuetter af King George
V. og Rodney, side om side omtrent 24 km
væk, med kurs direkte mod Bismarck. Så udtryksløse
som bødler på vej til en henrettelse.
Kl. 8.47 lyder den første salve fra de britiske
skibe, og få minutter senere besvarer Bismarck
ilden. Men briterne skyder sig hurtigt ind, og
granaterne regner ned over skibet.
Efter blot 20 minutter er de to kanontårne i
Bismarcks stævn skudt i stykker, og det er ikke
til at komme i kontakt med forskibet. Müllenheim-Rechberg
får besked på at overtage kontrollen
med de to kanontårne agter. Forsvaret
ligger nu i hans hænder. Hurtigt afsøger han
horisonten for mål med sin kikkert. Omkring
11 km væk får han øje på King George V.
“Målet er slagskibet ved 250 grader”, melder
han til beregnerrummet dybt nede under ka-
nontårnene. “Klar”, lyder svaret. “En salve”.
Granaterne hvisler gennem luften og slår ned
til højre for det britiske slagskib. Ny salve længere
til venstre, og så en til. Granaterne slår
ned i vandet midt foran King George V. Retningen
er fundet, nu mangler bare afstanden.
Briternes granater regner stadig ned over Bismarck,
og pludselig ryster Müllenheim-Rechbergs
afstandsmåler så voldsomt, at okularet giver
ham et hårdt slag i ansigtet. Han kigger ind
i det igen, men der er intet at se. Lige som han
har skudt sig ind, er afstandsmåleren gået i stykker.
En britisk granat har barberet alle instrumenterne
af ildledercentralen, så den er reduceret
til en ubrugelig stålkasse. Müllenheim-
Rechberg har ikke andet valg end at lade mændene
i kanontårnene skyde, som de bedst kan.
Udenfor hersker kaos.
Ragnarok på åbent hav
Briternes konstante granatild forvandler Bismarck
til et flammende vrag og spreder død og
lemlæstelse. Redningsbådene er for længst
skudt i stykker. Nogle af mændene hopper fortvivlet
i vandet, mens andre løber forvildet omkring
på dækket. Skibets læger piler rundt
blandt de sårede med bedøvende medicin.
Dybt nede i styrbords maskinrum kan maskinist
Wilhelm Generotzky høre, hvordan bragene
fra Bismarcks kanoner bliver sjældnere og
sjældnere, mens den raslende lyd af granatsplinter
trænger igennem oppefra.
“Det er forbi!” råber hans kammerat, hvid i
ansigtet. Skibet krænger mere og mere mod
bagbord, og snart giver de overlevende officerer
ordre til at sprænge skibet og forlade det.
Generotzky kravler op fra dybet gennem en
skakt som en af en de sidste i en gruppe på 40
mænd. Da han når stigens øverste trin og kan
placere sine hænder på dækket, lander de i en
pøl af blod. På det sønderskudte dæk ligger
bunker af døende og døde mænd i tre-fire lag,
hvor de er faldet.
I officersmessen har mændene slået halsen
af snapseflaskerne og slynget indholdet i sig,
mens blodet løber fra snitsår, som de får af glassets
skarpe kanter. Nogle er faldet om, sanseløse
af druk.
Briterne pumper stadig granater af sted mod
skibet, mens Generotzky forfærdet forsøger at
finde ly. Kl. 10.21 hører granatilden endelig op.
Müllenheim-Rechberg venter lidt endnu, før
han beordrer de mange mænd, som har søgt tilflugt
i hans ildledercentral, til at forlade skibet.
Han går fra sin post som den sidste.
Udenfor mødes han af et grufuldt syn: Hvidlig
røg vælter op fra brandene under dæk og
skjuler det meste af forskibet. Tårnmasten og
formasten rager op over røgen, og på broen farer
mænd forvildet omkring. Skorstenen er
gennemhullet, og overalt på dækket flyder det

med forvredent metal. Hvor der engang stod
kanoner og instrumenter, er nu ingenting.
Müllenheim-Rechberg kæmper sig over metalstumper
og huller i dækket ud på agterstavnens
styrbords side.
Længe står han sammen med en lille gruppe
mænd og spejder efter skibe, der kan samle
dem op – men havet er tomt. Til sidst er der ikke
er andet for end at hoppe i, inden Bismarck
synker og suger alle med sig ned i dybet.
Omkring Wilhelm Generotzky bliver stemningen
mere og mere desperat, mens Bismarck
går ned. Omkring ham skyder officerer sig selv,
andre springer i vandet.
“Hun synker!” råber en eller anden, og i
samme øjeblik nærmest forsvinder dækket under
fødderne på Generotzky. Hele styrbords side
rejser sig i luften, og så springer han selv i
vandet. Da han endelig dukker op af dybet 100
m fra den synkende kæmpe, ser han hele skibet
ligge med kølen i vejret. Så forsvinder hun med
et sug i bølgerne.
Kaptajnen gik ned med sit skib
Kun 115 af mændene på Bismarck overlevede.
Blandt dem var Müllenheim-Rechberg og Wilhelm
Generotzky, som begge blev samlet op af
britiske skibe. Ildleder Adalbert Schneider døde
få minutter inde i kampen.
Müllenheim-Rechberg gjorde efter krigen
karriere som diplomat i Zaire, Tanzania og på
De Vestindiske Øer. Sent i livet nedskrev han
sine erindringer om de otte dramatiske døgn på
Bismarck. Bogen “Schlachtschiff Bismarck”
(2002) blev en bestseller.
Krydseren Prinz Eugen fortsatte sin færd,
men måtte efter få dage opgive missionen på
grund af maskinskade. Skibet nåede velbeholdent
til Brest 1. juni 1941.
Viceadmiral Lütjens blev dræbt af en britisk
salve mod Bismarcks bro, mens kaptajn Lindemann
gik ned med sit skib. Hans mænd så ham
stå i stævnen til det sidste. Da Bismarck krængede,
kravlede han om på siden af det og gjorde
honnør, indtil han forsvandt i dybet.
Helt tæt på krigens
største drAmAer
vind store flotte præmier
gå på opdagelse i galleriet
tag en tur i tidsmaskinen
udforsk de interaktive kort
www.historienet.dk/2verdenskrig
læs mere
● niklas Zetterling, michael tamelander: Bismarck. A minute by minute
Account of the final Hours of germany's greatest Battleship, casemate
Books, 2009 ● Burkhard von mullenheim-rechberg: Battleship Bismarck:
A survivor's story, us naval institute press, 2002 ● ludovic kennedy:
sænk Bismarck!, forum, 1976
● www.kbismarck.com/
nyt på
nettet
discovery cHAnnel discovery cHAnnel
Vraget efter Bismarck
Først 48 år efter Bismarcks nederlag fandt en ekspedition
vraget. Det havde forårsaget et jordskred på havbunden,
indet det lagde sig til rette 4.800 m under overfladen. Vraget
er velbevaret og giver et levende indtryk af det store skib.
I 1988 drog marine geologen
Robert D. Ballard første gang ud
for at finde vraget efter Bismarck.
Men ekspeditionen bar
ikke frugt og måtte afblæses.
Et år senere prøvede den succesfulde
maringeolog, som også
havde fundet vraget efter Titanic,
endnu en gang. Og denne gang
bar ekspeditionen frugt.
Efter at ekspeditionen havde
afsøgt over 500 kvadratkilometer
havbund med en ubemandet
miniubåd, tonede Bismarck
endelig frem på de billeder, miniubåden
sendte op fra dybet.
Skibet havde forårsaget et
jordskred på havbunden og hviler
nu oprejst på bunden af dette
jordskred, 4,8 km under Atlanter-
Bismarck på
havets Bund
havets overflade. Vraget viste sig
at være forbløffende velbevaret,
og kanonerne peger stadig truende
mod en for længst forsvunden
fjende.
Dybden betyder, at kun få
bemandede undervandsbåde er
i stand til at nå vraget, og først
i 2001 nåede en bemandet ekspedition
frem under ledelse af
australieren Michael McDowell.
Blandt ekspeditionsdeltagerne
var også to overlevende besætningsmedlemmer
fra Bismarck.
I de følgende år besøgte flere
ekspeditioner vraget, bl.a. James
Cameron, filmmageren bag
Avatar og Titanic.
Den sidste ekspedition til
Bismarck blev foretaget i 2005.
Mens skibet var
velbevaret, som broen
og ildledercentralen her,
var der kun få spor efter
den 2.200 mand store
besætning. Det kalkfattige
vand havde for
længst opløst kroppe
og knogler, og de eneste
vidnesbyrd om de
mange døde, var læderstøvler
og bælter.