Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Aakjærselskabet<br />
NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 20<br />
<strong>Jenle</strong>, den 2 sep. 2012<br />
SIDSTE TILMELDING 4.SEP. KLOKKEN 18:00<br />
Se <strong>Jenle</strong>.dk<br />
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ <strong>TRYK</strong> www.jenle.dk
SIDSTE ARRANGEMENT I 2012<br />
akjærprisen 2012<br />
uddeles i år l l l fol-<br />
kemusikerne Bente Kure og Leif<br />
Ernstsen på Aakjærselskabets før- førfør- ste ”Lieraturdag”.<br />
”Lieraturdag”.<br />
”Lieraturdag”.<br />
De får prisen for deres utræelige arbejde<br />
for at udbrede kendskabet l Jeppe Aakjærs<br />
forfaerskab og i særdeleshed lyrikken.<br />
De har optrådt på <strong>Jenle</strong> 11 gange med deres<br />
Aakjærprogram, og hver gang er Laden fyldt<br />
op med glade mennesker. De optræder ikke<br />
2<br />
mange steder uden de giver publikum en lille<br />
smagsprøve på en af Aakjærs digte.<br />
De har desuden udgiver to CD’er kun med<br />
Aakjærsange. Hvert år bliver der sat melodi<br />
l en eller to nye digte, som bliver præsenteret<br />
på <strong>Jenle</strong> for et krisk Aakjær-publikum.<br />
De har desuden opnået status af husorkester<br />
på <strong>Jenle</strong> og helt oplagte l prismodtager i år,<br />
hvor emnet på lieraturdagen er ”Aakjærs<br />
lyrik”.<br />
”Som dybest<br />
brønd”<br />
120,‐ kr.
LITTERATURDAG &<br />
AAKJÆRPRISEN<br />
PROGRAM FOR DAGEN:<br />
Ved ankomsten får man udleveret <strong>Jenle</strong>bladet 2012.<br />
I pauserne er der rundvisning i Mindestuerne.<br />
Der er adgang l Museet og meget mere.<br />
10.00: Velkomst ved Henning Linderoth og formid‐<br />
dagskaffe m. bolle – ta‐selv‐bord.<br />
10.30: Seniorforsker, mag. art., ph.d. Loe Thyrring<br />
Andersen.<br />
11.45: Frokost – tag‐selv‐bord.<br />
13.00: Begrundelse for uddeling af Aakjærprisen:<br />
Henning Linderoth.<br />
Uddeling af Aakjærprisen l Bente Kure og Leif<br />
Ernstsen.<br />
14.00: Forfaeren Knud Sørensen.<br />
15.00: Eermiddagskaffe – ta‐selv‐bord.<br />
15.30: Museumsinspektør ved Odense Bys Museer:<br />
Ida‐Marie Vorre.<br />
16.45: Afslutning på dagen v. Henning Linderoth.<br />
Thise Mejeri er<br />
hovedsponsor for<br />
LITTERATURDAGEN<br />
Støet af Statens<br />
Kunstråd<br />
4
<strong>Jenle</strong>s fotoarkiv<br />
BOGEN: ”TRE JYSKE TENORER” KAN KØBES I JENLES BUTIK.<br />
5<br />
”I Thøger Larsens<br />
samling på Lemvig<br />
Museum finder man<br />
et fotografi af Jeppe<br />
Aakjær og Thøger<br />
Larsen. Billedet viser<br />
de to digtere siddende<br />
ved siden af hinanden<br />
i en sofa. I forgrunden<br />
står et bord<br />
med bøger og papirer,<br />
som indicerer<br />
kunst, kultur og belæsthed”.<br />
(Fra bogen: ”Tre jyske tenorer”)
”Jeg, nu og evighed i Jeppe Aak‐<br />
jærs digtning”. Loe Thyrring<br />
Andersen belyser forholdet mel‐<br />
lem jeg, nu og evighed i Jeppe<br />
Aakjærs digtning og sæer dig‐<br />
teren i sammenhæng med andre<br />
Limordsdigtere.<br />
Udklip fra Statsbibliotekets hjemmeside<br />
LOTTE THYRRING ANDERSEN<br />
Ansæelser og uddannelse<br />
Tilknyet Statsbiblioteket som ph.d.spendiat<br />
i 1998. Ansat som forskningbibliotekar<br />
i lieraturvidenskab i 2003. Ansat som<br />
seniorforsker i 2006.<br />
Ph.d. i nordisk sprog og lieratur: Gentagelsens<br />
poesi. Virkelighedsopfaelsen i Jørgen<br />
Gustava Brandts digtning (Aarhus Universitet<br />
2002).<br />
Magisterkonferens i lieraturhistorie: Det<br />
grønne mørke. Rummelighed og intethed i<br />
Frank Jægers digtning (Aarhus Universitet<br />
1991).<br />
Forskningsinteresser<br />
Lieraturhistoriske studier inden for nordisk, europæisk<br />
og amerikansk lieratur samt registrering og<br />
forskning inden for danske forfaerarkiver (bl.a. Thøger<br />
Larsen, Peter Seeberg og Jens Kruuse). Særlige<br />
genstandsfelter: Dansk lyrik, tekstkrik, forholdet<br />
mellem filosofi, religion og lieratur.<br />
6<br />
Projekter<br />
Udgiver af bindet 'Den øvrige trykte prosafikon' i<br />
den tekstkriske, kommenterede udgave af Peter<br />
Seebergs romaner, noveller og kortprosa, Det Danske<br />
Sprog- og Lieraturselskab 2012-13. Medlem af samarbejdsudvalget<br />
for forskernetværket "Moderne posioner<br />
eer 1940 - Omkring Hereca, Per Højholts<br />
arkiv og Arkiv for Ny Lieratur". Etableret 2009. Samarbejdspartnere:<br />
Syddansk Universitet, Statsbiblioteket,<br />
Det Kongelige Bibliotek og Arkiv For Ny Lieratur<br />
samt forskere lknyet universiteter og kulturinstu-<br />
oner i ind- og udland.<br />
Medlem af styregruppen for forskernetværket:<br />
"Moderne posioner eer 1940 - Omkring Hereca,<br />
Per Højholts arkiv og Arkiv for Ny Lieratur". Projektperiode:<br />
September 2007- august 2009. Bevilling:<br />
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikaon. Tidligere<br />
lknyet Center for Ny Lieratur<br />
(projektsamarbejde mellem Statsbiblioteket, Syddansk<br />
Universitet, Syddansk Universitetsbibliotek og<br />
Arkiv for Ny Lieratur) i forbindelse med elektronisk<br />
registrering af Peter Seebergs arkiv på Hald Hovedgaard<br />
(2002-2005).<br />
Andre akviteter<br />
Ansvarlig for indkøb af udenlandsk skøn- og faglieratur<br />
samt elektroniske ressourcer inden for lieraturvidenskab,<br />
engelsk, fransk og nordisk lieratur.<br />
Desuden giver jeg faglig vejledning l forskere og studerende,<br />
der beskæiger sig med det lierære område.<br />
Underviser og forelæser ved Aarhus Universitet, Syddansk<br />
Universitet, Folkeuniversitetet og forskellige<br />
højskoler.<br />
Formand for Det rådgivende forskningsudvalg for<br />
Naturhistorisk Museum og Statsbiblioteket, 17. november<br />
2011-<br />
Medlem af bestyrelsen for Arkiv for ny Lieratur,<br />
Hald Hovedgaard.<br />
Modtog Limordsegnens Lieraturpris i 1997<br />
(Thøger Larsen-Prisen).
ALLE<br />
DELTAGERE I<br />
LITTERATURDAGEN<br />
FÅR<br />
AAKJÆRS<br />
”LIVSERINDRINGER”<br />
GRATIS<br />
7<br />
Endelig bliver Livserindringerne<br />
udgivet<br />
igen!<br />
Det var de lidt længe<br />
om!<br />
Sponsorerne:<br />
SKIVE KOMMUNE<br />
VELUX FONDEN<br />
TOYOTA‐FONDEN<br />
NYKREDITS FOND<br />
BG FONDEN
Koncert:<br />
Tirsdag den 23. oktober kl.<br />
19:30 i Skive Theater‐foyer<br />
www.skivejazzklub.dk<br />
8<br />
150,‐ kr.<br />
Denne utrolige<br />
floe CD kan kø‐<br />
bes i <strong>Jenle</strong>s buk<br />
eller <strong>Jenle</strong>s e‐<br />
buk.
Ida‐Marie Vorre sæer hælen hårdt i , når nogen vil påstå, at komponisten Carl Nielsen er<br />
en speciel dansk komponist. Carl Nielsen har sat musik l rigg mange af Aakjærs digte.<br />
Vi var derfor glade, da Ida‐Marie Vorre sagde ja l et foredrag om ”Carl Nielsen og Jeppe<br />
Aakjær” ved Aakjærselskabets Lieraturdag. Hun er midt i et stort formidlingsprojekt l<br />
New York, der skal fortælle om Carl Nielsen. Anledningen er, at ”New York Philharmoni‐<br />
kerne” er i gang med at indspille alle Carl Nielsens symfonier. Det sker i anledning af, at<br />
det i 2015 er 150 år siden Carl Nielsen den 9. juni 1865 blev født i Nørre Lyndelse.<br />
Han døde den 3. okt. 1931 i København.<br />
Der er intet musikalsk belæg for at ka- kakarakterisere Carl Nielsens musik l l l elske-<br />
de danske sange som specielt dansk. For<br />
melodierne rummer ingen særlige dan-<br />
ske sltræk. sltræk. sltræk.<br />
Carl Nielsen udenfor barndoms‐<br />
hjemmet i Nørre Lyndelse.<br />
9
Det konkluderer to unge musikhistori‐<br />
kere, der som speciale i musikviden‐<br />
skab fra Aalborg Universitet har gen‐<br />
nemanalyseret Højskolesangbogens i<br />
alt 35 Carl Nielsen‐sange.<br />
Det var en undren og en irritaon, der fik Karen<br />
Vestergård og Ida-Marie Vorre i gang med<br />
undersøgelsen, fordi Carl Nielsen både bredt i<br />
befolkningen og i store dele af den musikvidenskabelige<br />
lieratur omtales som noget<br />
særlig dansk og også bliver spændt for en na-<br />
onalissk vogn.<br />
»Som en rejselysten flåde« er i de senere år<br />
blevet brugt som slagsang af højreorienterede<br />
- teksten er fra Helge Rodes eventyrspil<br />
»Moderen«.<br />
Danskheden er på det seneste også blevet<br />
brugt l at dunke Kulturministeriets kulturkanon<br />
oven i hovedet med - og især Carl Nielsens<br />
fremskudte plads på listen med både en<br />
symfoni, en opera og to sange fra Højskolesangbogen.<br />
Pionerarbejde<br />
Målet med undersøgelsen, som er rent pionerarbejde<br />
i emnet, er også at nå et større<br />
publikum end den snævre musikinderkreds.<br />
For hvem kender ikke »Du danske mand«,<br />
»Den milde dag er lys og lang«, »Nu er dagen<br />
fuld af sang«, »Underlige aenlue«, »Se dig<br />
10<br />
ud en sommerdag«, »Jeg bærer med smil min<br />
byrde« og »Frihed er det bedste guld«?<br />
Sangene føles så danske, at man ligefrem kan<br />
lugte mulden i de dybe plovfurer.<br />
»Men hvis man kigger på selve musikken, så<br />
kan man ikke kalde Carl Nielsen for særlig<br />
dansk. Carl Nielsens musik har rødder i en europæisk<br />
tradion. Der findes ingen autenske<br />
danske sltræk i hverken folke- eller kirkemusikken.<br />
Der er kun en bestemt melodisk vending,<br />
kaldet hornkvint i »Min pige er så lys<br />
som rav«, som i den tekstsammenhæng med<br />
nogen ret kan forbindes med danskhed,« siger<br />
Ida-Marie Vorre.<br />
Kan man så sige, at den er blevet dansk - at<br />
Carl Nielsen har fundet en dansk folketone?<br />
»Samden opfaede ikke Carl Nielsen som<br />
dansk l at begynde med. Det skete først<br />
gradvist eer opførelsen af hans 4. symfoni i<br />
1916. Naonalismen havde også en anden betydning<br />
dengang. Med sangene ville Carl Nielsen<br />
forbedre den danske sangs vilkår og folkets<br />
musikalske smag, og han har fået mange<br />
kunstnere l at dyrke genren, så vi i dag har<br />
en usædvanligt rig dansk sangskat.«<br />
Så han er folkelig?<br />
»Ja«.<br />
Men en folkelighed som ikke kan forbindes<br />
med danskhed?
Knud Sørensen fortæller<br />
om Aakjærs<br />
betydning ikke bare<br />
for Limordslieraturen<br />
men også for<br />
den sociale udvikling<br />
i samfundet, og<br />
når det drejer sig<br />
om hans betydning<br />
for Knud Sørensen<br />
personligt, så er det<br />
såvel hans digtning<br />
som hans banebrydende<br />
arbejde med<br />
Blicher.<br />
11
Et udvalg af Knud Sørensens udgivelser.<br />
”Naturligvis”<br />
Gyldendal 2009<br />
Digte der trækker klare linjer<br />
mellem naturens liv og<br />
forandringer og det<br />
reflekterende menneskes<br />
personlige og eksistentielle<br />
tanker.<br />
”Kun slutningen<br />
mangler”<br />
Gyldendal 2006<br />
Digteren Knud Sørensens (f.<br />
1928) erindringer om livet<br />
som landinspektør på Mors,<br />
som han sammen med<br />
familien flyttede til i 1958,<br />
samt om arbejdet som<br />
forfatter og foredragsholder<br />
frem til 2005, hvor han<br />
mister sin hustru Anne<br />
Marie.<br />
”Et stykke af min tid”<br />
Gyldendal 2006<br />
Digteren Knud Sørensens<br />
erindringer fra han blev født i<br />
1928 l han i 1958 slår sig ned<br />
på Mors som landinspektør<br />
”Digterne omkring<br />
Limfjorden”<br />
Gyldendal 2009<br />
En guidet køretur på begge<br />
sider af Limorden, med<br />
fortællinger om de mange<br />
forfaere der har ha deres<br />
gang på egnen<br />
12<br />
”Dagligdagen”<br />
Gyldendal 2001<br />
”En befrielse”<br />
Gyldendal 1999<br />
Livet går sin gang under<br />
besæelsen i det nordjyske<br />
sogn, hvor den nu 13-14 årige<br />
Jakob langsomt og besværligt<br />
får åbnet øjnene for de<br />
realiteter der omgiver ham.<br />
”Som man ser det”<br />
Gyldendal 1998<br />
Udvalgte noveller.<br />
”En tid”<br />
Gyldendal 1997<br />
Lavmælt skildring af livets gang<br />
i et lille nordjysk sogn under<br />
krigen, oplevet af drengen<br />
Jakob, som registrerer en<br />
række forelser uden at forstå<br />
dem.
Som en del af nye iniaver iniaver iniaver frem<br />
mod 150 150-året 150 året for Aakjærs fødsel<br />
den 10. september 2016, har vi<br />
fået fremsllet fremsllet fremsllet en ”<strong>Jenle</strong>øl”.<br />
Bestyrelsen fik fra Stårup Håndbryggeri 3<br />
forskellige smagsnuancer at vælge imellem.<br />
Der var ingen tvivl. Øllet med slåenbær<br />
smagte mest af <strong>Jenle</strong>. Vi fik øllet den 4. august<br />
og i dag den 1. sept. er vores specialøl<br />
tæt på udsolgt!<br />
Per Mouritsen har været på jagt eer ølomtale<br />
i Jeppe Aakjærs digte og har fundet slet<br />
ikke så lidt.<br />
Nogle steder i sin digtning, hvor Jeppe Aakjær omtaler øl<br />
Digtet SALLING – en skæmtevise, der har begyndelseslinjen: ”Musen sad ved dine<br />
Strande” Skrevet i Jebjerg 8. okt. 1897:<br />
I strofe 10: Himmel, skjærm det Folk fra Snue<br />
skjønt dets røde Føl!<br />
Værn dets Ager, vogt dets Drue:<br />
Sallings Gammeløl!<br />
Lad det bruse, lad det skumme,<br />
lad det Landsens Kræfter rumme!<br />
Sign, o Gud, de fede stude<br />
og de trinde Brude!<br />
Digtet ”Jeg var saa træt” skrevet Efteraar 1897 – i strofe 3:<br />
Jeg maate væk fra Vrøvl og Øl<br />
og Gydens stank<br />
og bade mig med Engens Føl<br />
i Aaen blank.<br />
Digtet ”BEDST I DANMARK” – der har begyndelseslinjen: ”Lyd af Latter, Klang af Gafler”<br />
– skrevet 23. jan. 1898 – strofe 3:<br />
Og de fromme gubber glædes<br />
kristeligt ved Øl og Mad<br />
13
og ydmygeligt de tømmer<br />
Glas og Bæger, Skaal og Fad.<br />
Digtet ”PER SØWREN” - der har begyndelslinjen: ”Med Billselær i mine Sko” – skrevet<br />
16. aug. 1899 – strofe 10:<br />
Ja, snart er Per en gammel Knægt<br />
med Skimmelsvamp paa Tanden,<br />
han slingrer under Livets Vægt,<br />
hans Øl staar Surt i Kanden.<br />
Og er en Dag der ingen Per<br />
at øjne under Festen,<br />
da trænges ej til Spørgen mer<br />
enhver vil gjætte Resten:<br />
Godnat og Guds Fred med Per Søwren!<br />
Digtet ”JØRGEN VED BÆKKEN” – der har begyndelseslinjen: ”Hun vogtede Faar” –<br />
skrevet 27. aug. 1899 – strofe 9:<br />
Nu sluttedes Kreds.<br />
Snart stod der om Kjæmpen af Karle en Snese<br />
Som Gjæs, der napper i Angst efter Ræven<br />
saa førte de Slaget med Rysten og Bæven;<br />
og Spændingen voxed, og Salen blev tømt<br />
og øllet forsømt.<br />
Digtet ”KARUP AA” – der har begyndelseslinjen: ”Nu bleges Himlen, for Sol er nede –<br />
skrevet 13. juli 1901 – strofe 5:<br />
Men kommer Juli med Brand og Brynde<br />
og svider Pletter i tyndstraaet Rug<br />
og syrner Øllet i baandsat Tønde,<br />
mens Grisen stønner ved maskfyldt Trug:<br />
da slænger Bonden sin Le paa Nakken,<br />
retsindig langsomt han klarer Bakken,<br />
han naar til Engen, han kaster Frakken,<br />
og Slet begynder langs Karup Aa!<br />
I Digtet ”Lidt Passiar med Russen” – der har begyndelseslinjen: ”Vi er et Samfund – det<br />
ved du nok –” – skrevet september 1903 – strofe 4:<br />
For du er Intet, og du er ALT,<br />
og du er ej med Fraser foret;<br />
og du er Humle, og du er Salt –<br />
at sige: der er dem, der tro’et.<br />
Paa denne Højtidsdag skal troen staa:<br />
EN Rus tør kun Forvorpne tvivle paa!<br />
Skaal da min ven<br />
14
nik lidt herhen,<br />
og tøm dit Glas, mens du er ædru!<br />
Digtet ”AFTEN-GJØGEN” – her har begyndelseslinjen: ”O, du min Barndoms glade Fugl”<br />
– skrevet vers 1 – 3: 6. juni 1898, vers 4 – 9: 14. januar 1905 – strofe 5:<br />
Der stiger Røg fra Nadvergrød;<br />
for Døren svales Øllet;<br />
en Duft af nybagt Sigtebrød,<br />
og lange Lyd af Pumpestød,<br />
mens Karlen vander Føllet.<br />
Digtet ”AN MARI TRAJTER ØL” – der har begyndelseslinjen: ”Nej Fanden sku fæjst sæ<br />
da mier te Jens Kræme!” – skrevet Sjørup, 7. febr. 1903 – strofe 1 og 2 og sidste strofe:<br />
Nej Fanden sku fæjst sæ da mier te Jens Kræmer!<br />
Her stor søn Stoder og trower, han ska læ mæ,<br />
hwordan a sak brygg, hvwordan a ska baag,<br />
hwordan a ska legg en Flæskbøst i Laag!<br />
Og pinwon og gjerre det er jo æ Swin;<br />
hwer Pot po æ Hyld saa kigge han i’en.<br />
Saa tager en formøj af hans Miel og hans Maalt<br />
saa skuld en ha spaared ham tow Kjanne Saalt;<br />
ja haar en kjend Maagen! – Det er aalle saa møj<br />
som den usleste betet Taar Wand, en saa løj,<br />
saa ka han lav Vejlo og slaa med æ Dãr,<br />
saa det rister i baade Tallerkner og Fãr.<br />
Han blywer da jen Tid længer og waar!<br />
Og i sidste strofe: Ja hwis a haaj Majt<br />
som blot a haar Ajt!<br />
- Aae Jøsses endda, tho der taft a æ Trajt!<br />
Digtet ”BARNET OG DEN GAMLE GAARD” – der har begyndelseslinjen: Der laa paa Toften<br />
en gammel Gaard” – skrevet Silkeborg, 9. sept. 1905 – strofe 3:<br />
Og der staar Mor i sin Bryggersdør<br />
og rækker Far en Taar Urt af Øsen;<br />
han blæser, drikker og blæser, før<br />
han rækker Resten til Tøsen.<br />
Digtet ”HJØLE-THAMES” – der har begyndelseslinjen: ”Han bor derude ved Bysens<br />
Skjel” – skrevet 13. febr. 1906 – strofe 3:<br />
Saa bugner Bordet af Sul og Mad,<br />
det bedste som findes i Huset;<br />
Madmoderen topper Kartofler paa Fad,<br />
og nytappet Øl staar i Kruset;<br />
15
og Gamlingen gumler og fylder sin Skrot;<br />
der prates og drikkes og drammes;<br />
og Husbonden tror, det skal svare sig godt.<br />
Hvor faar man en Høster som Thames. –<br />
I digtet ”HJEM FRÆ PLOWGILD” – der har begyndelseslinjen: Se, Slidder og Sladder er<br />
der nok, der vil før” – skrevet 11. juni 1908 – strofe 3:<br />
Det war lig under Minnet, om no a ka how;<br />
der war Lys i Gammel Jehannes Stow;<br />
a haaj wot opp te Ywers aa plow;<br />
nu træn a saa Fandens haadt te aa sow,<br />
det var knap, en kund hold æ Brikker opp;<br />
jaja, vi haaj jo faat en Pa Kopp,<br />
æ Kaal fæ jæn, fâr han, æ Pløg,<br />
kjor hjem te Kaaren med Vovn og Øg. –<br />
I digtet ”MORGEN FØR SLAGET” – der har begyndelseslinjen: ”Har I nu Tænder i Riven<br />
sat” – skrevet 7. februar 1910 – strofe 2:<br />
Mor har pustet til Arnens Glød,<br />
sysler derinde ved Davren;<br />
se, hvor Røgen fra hendes Grød<br />
sænker sig blødt over Havren!<br />
Mad hun smører, som kan forslaa,<br />
Øl hun styrter i Dunke graa,<br />
lægger en Klukkert i Tejnen<br />
som kan ta Tonen fra Degnen.<br />
I digtet ”DA Æ BJÆRMAND KAM” – der har begyndelseslinjen: ”Der kam en Trold fræ<br />
Daabjærgdojs:” – skrevet 29. maj 1910 – strofe 16:<br />
En Trørr Pots Anker med jawnhen Øl –<br />
Klump-Dump! Hump-i-SKUMP!<br />
den tæmt æ Skuel som en Fingerbøl<br />
og rat atter mie inden Awten.<br />
Og band en Spuns ham lovle haadt<br />
Klump-Skump! Hump-i-Skump!<br />
han stemt’en ind med hans Tommeltot,<br />
saa det prost i hans Skjek under Awten.<br />
I digtet FOR LÆNG, LÆNG SIND” – der har begyndelseslinjen ”Skuld Gammel Venskab<br />
rejn forgo” – skrevet 21. januar 1922 (efter Robert Burns) – strofe 2:<br />
Og gi saa kuns di Glajs en Top<br />
og vend en med di Kaw.<br />
Vi’el ta ino en jenle Kop<br />
For dem swunden gammel Daw.<br />
De skjønne Ungdomsdaw, aaja,<br />
de Daw saa swær aa find!<br />
16
Vi’el løwt wor Kop saa glaadle op<br />
for dem Daw saa læng, læng sind!<br />
I digtet ”BONDEN OG HANS JORD” – der har begyndelseslinjen: ”Vi strides og kives,<br />
min Jord og jeg” – skrevet 2. sept. 1923 – strofe 3:<br />
Derude paa Bakkens runde Bug<br />
der faar du gi mig min Provste-Rug;<br />
hvor Dalen bunder i Mulden tyk,<br />
der tager jeg Byg til min Julebryg,<br />
og op ad Skrænternes brede Bryst<br />
skal Havren skyde med Liv og Lyst.<br />
I digtet ”BOGEN” – der har begyndelseslinjen ”Med rette fældes Tarer” – skrevet 1924<br />
– strofe 8 (sidste strofe):<br />
Hvor Bogen ej er kommen<br />
der ligger Aanden brak<br />
og har du Mynt paa Lommen<br />
køb Bog før Øl og Frak!<br />
I ”Af Gammel Jehannes hans Bivelskistaari” om ”Methuselem” skriver Jeppe Aakjær:<br />
”A vild’ gjãn ha’ kjend’ æ Persown, men a vild’ missel nødde ha’ hat ham te Awtesmand,<br />
for det vild’ ha’ bløw en slem Forhæels’ paa en Gord.<br />
Kund’ de faa ham ind paa en Dram og en Drik Øl, saa war han en Kaa’l te aa fortæl, for<br />
han ku’ how endno længer tebaag’ end æ Venø-Slegi, det sto’ ved de Hossens Kyrassirer<br />
og war med Napoleon i Frankerige.”<br />
AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE<br />
Aakjærselskabet har indgået aale aale aale med Best Western i Skive om over- overover- natning og besøg på <strong>Jenle</strong>. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.<br />
17<br />
BEST WESTERN<br />
HOTEL GL. SKIVEHUS<br />
Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive<br />
Tlf. 97 52 11 44<br />
info@skivehus.dk<br />
www.skivehus.dk
MORS ØLBRYGNING<br />
I erindringsbogen ”Fra min Bie Bie-Tid”, Bie Tid”, der er én af fire bøger i<br />
”Livserindringer 1 & 2” skriver Aakjær side 36 om moderens brygning<br />
af øl. Ølbrygning var dengang en kvindeopgave. Det foregik<br />
selvfølgelig i bryggerset og heraf navnet på dee dee dee rum.<br />
Øl var en uundværlig del af bondens hverdagskost i 1800tallet.<br />
Ølbrygning fandt sted på de enkelte gårde, og var en del<br />
af madmors ansvarsområde. Brygning af øl var yderst<br />
krævende og i dag finder vi det imponerende at konen på<br />
gården, uden brug af "moderne" hjælpemidler, formåede at<br />
brygge holdbar velsmagende øl.<br />
Foto fra hjemmesiden ”Den fynske landsby”<br />
Og hvilken betroelse var det ikke at<br />
komme lbage l hjemmet uden<br />
uheld med den duende, malede<br />
malt på sin spinkle ryg.<br />
Endnu synes jeg at kunne mærke<br />
den inderlig varme plet mellem ens<br />
skulderblade eer det friskmalede<br />
malt.<br />
Og nu begyndte mor med sin aldrig<br />
svigtende snilde at brygge hjemmets<br />
øl. For min mund havde det<br />
ald en særlig velsmag, ikke mindst<br />
da juleøllet. Mors færd ved ølbrygningen<br />
blev ald ved at stå for os<br />
børn som en gåde, uden naturligvis<br />
for den af os, min ældste søster,<br />
som hun indviede i hemmeligheden.<br />
Drengenes del indskrænkede sig<br />
kun l at drikke øllet og forøvrigt<br />
holde sig smukt ved en side, mens<br />
det alvorligste stod på. Det var en<br />
stor nådesbevisning for et mandfolk,<br />
stort eller lille at blive kaldt l<br />
bagdøren, hvis ene halvdel kunne<br />
slåes om mod væggen, og få lov l<br />
at smage på urten i mors øse.<br />
Sådan har jeg set far stå talrige<br />
gange, mild i øjnene og med en god<br />
skæmt tage mors øse over halvdøren.<br />
Han kunne se så kærlig på sin viv i en sådan<br />
stund. Han fik ikke meget sagt, men i hans øj-<br />
18
ne, i hans mine stod at læse: Du har en dygg<br />
kone, Jens Peter, en rar og en kjøn kone også!<br />
Når far og mor havde vekslet dee tavse øjekast,<br />
forsvandt de aer i travlhed hver l sit.<br />
For inden solen gik ned, skulle mor være færdig<br />
og øllet stå for døren for at svales.<br />
Her er aer et mysterium: Hvordan har mor<br />
fået disse store ølkar ud af den snævre dør og<br />
fået dem fyldt af rygende øl! Vi små var mest<br />
lbøjelige l at tro, at det gik l ved en slags<br />
lladelig trolddom, vi fik jo ikke lov l at komme<br />
i bryggerset, kunne derfor ikke følge sagen<br />
i hele dens udstrækning. Pludselig stod<br />
ølkarrene der, et ved hver side af døren, og<br />
her skulle det helst stå naen over.<br />
Jeg mindes disse sommeraener, når også<br />
mosekonen bryggede derude i de brede enge,<br />
næsten som ville mor og hun kappes i færdig-<br />
Aakjærselskabet er på<br />
Bogforum i Bella Center<br />
19<br />
hed. Hendes dampe fyldte hele ådalen; mors<br />
øldampe indskrænkede sig l nogle tynde grå<br />
hvirvler omkring brønden; de duede en i<br />
næsen, når man postede vand op l føllet.<br />
Et vibeskrig eller lyden af en trækkende havfugl<br />
kom ind af gårdsleddet. Storken sejlede<br />
ned over sin rede på lademønningen og slog<br />
med de lyse kastagneer mellem de ventende<br />
unger, så det klang mellem de hvide huslænger.<br />
Stjernerne deroppe kom ud i deres sommerblå<br />
vindueskarme og spejlede sig i mors ølkar.<br />
- - Oh, barndommens dage, hvor rige i er på<br />
minder! Endnu duer det i mit sind af mors øl<br />
for bryggersdøren.
FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET<br />
“Aakjærselskabet”<br />
er en folkelig og kulturel sammenslutning<br />
for alle, der interesserer sig for mennesket<br />
Jeppe Aakjær, hans forfaerskab, hans om‐<br />
faende folkeoplysende indsats i samden<br />
og hans kulturelle eermæle.<br />
Selskabet blev set den 21. januar 1980, i<br />
halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.<br />
Selskabets formål:<br />
Selskabets formål er at bidrage l og<br />
koordinere forskningen og at fremme<br />
undervisningen i Jeppe Aakjærs forfaerskab,<br />
at forestå og medvirke ved<br />
udgivelsen af forfaerskabet, og at bidrage<br />
l varetagelsen og formidlingen<br />
af de l forfaerskabet og <strong>Jenle</strong>s<br />
knyede kulturværdier (Se § 8,2).<br />
Selskabet bemyndiges l at uddele en<br />
årlig Aakjær-pris.<br />
Formålet vedtaget på generalforsamling på<br />
<strong>Jenle</strong> d. 22. april 2010. Hent vedtægter:<br />
hp://<strong>Jenle</strong>.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf<br />
Bliv medlem af Aakjærselskabet<br />
<strong>TRYK</strong> hp://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp<br />
20<br />
ØNSKER IKKE NI‐MAILEN<br />
<strong>TRYK</strong> <strong>HER</strong><br />
ni@jenle.dk?subject=Ophør<br />
ØNSKER NI‐MAILEN<br />
<strong>TRYK</strong> <strong>HER</strong><br />
ni@jenle.dk?subject=Nyhed<br />
OPLYSNINGER OM<br />
NI‐MAILEN<br />
NI‐mailen er en automail, der kun<br />
læses teknologisk. Man kan derfor<br />
ikke anvende mail‐adressen l kon‐<br />
takt med Aakjærselskabet.<br />
Adressen er kun beregnet l lmel‐<br />
ding og afmelding af ni‐mailen.<br />
Kopiering<br />
Uddrag af indholdet i nyheds‐<br />
mailen må gengives i overens‐<br />
stemmelse med god citatskik<br />
og tydelig kildeangivelse.<br />
Hele arkler må kun gengives<br />
eer aale med Aakjærsel‐<br />
skabet.<br />
Ansvarshavende:<br />
Formand: Henning Linderoth (H.L.)<br />
Næsormand: Peder Krisan Niel‐<br />
sen (P.K.)<br />
Koordinator: Vinnie Linderoth<br />
(V.L.)<br />
Sekretær: Annalise Jensen (A.J)<br />
Andre:<br />
Per Mouritsen (P.M.)<br />
Henning H. Boller (H.B.)<br />
Svend Erik Jørgensen (S.J.)