3 minutter den 5. september 2012 ved Kristen Grysbæk

Y’s Men’s mødet den 5. sept. 2012 3 minutter
Én af mine/vores oplevelser i sommer var et besøg i Polen, ca. 60
km vest for Krakow. Auschwitz 1 og Auschwitz 2, Birkenau - koncentrations-
og udryddelseslejre.
Forberedelser til dette besøg er tidligere sete film, læsning om
jødeudryddelse og forbrydelse mod menneskeheden og læsning
af myter, hvor udryddelseshistorien slet ikke kan forenes med
dokumenterbare beviser ja, endda fra en tidligere fanger, som
ikke så tegn på udryddelse af mennesker.
Auschwitz er tidligere kasserne område og nu museum. ”Arbejdet
gør fri” står der på et jerngitter over indgangen til Auschwitz. Der
er her tydeligt et ingenmandsland med jernhegn og vagttårn. Vi er
nu indenfor. Bygningerne ligger tæt som de nu gør på et gammelt
kasserne område. Vagttårne står mellem bygningerne.
Det fornemmes at området har været skarpt overvåget. Vi besøger
flere bygninger. Her blot nogle få indtryk.
Ved indgangen til én bygning står: ”Den, der ikke husker historien
vil blive forpligtet til at leve den igennem igen”.
Længere fremme er der en information som fortæller, at der i årene
1940 til 45 mindst ankom 1.3 mio. mennesker, 90% var jøder.
Alle 1.3 mio. blev myrdet hovedsageligt gasset.
- og Jøder er en race der må total udryddes.
Vi kommer til ”Døds vejen” hvis vi ikke allerede har fornummet
dette. Vi er i en bygning fyldt med, hård, briller taske sko toiletsager
mv. Vores dygtige guide siger til os: Vær stille. Prøv at formemme,
at alle disse ting har tilhørt en anden, som under mange
ydmygelser og lidelser ikke er mere.
I en anden bygning er væggene fyldt med billeder af fanger. Det
kan læses, hvornår de er født, ankommet hertil og dødsdatoen.
Nogle har kun været her én dag inden døden.
Vi ser de trange kår i soverummene, vaske muligheder og dette
er endda luksus i forhold til det vi senere møde i Auschwitz 2,
Birkenau.
Selve dødsgangen er med små rum. Dødsdommen blev afsagt
her. Rummene har været overfyldte af mennesker så de næppe
kunne ligge sig og sove. Udluftningen hertil var en lille kanal, som
ikke gav megen ilt.
Om vinteren kunne sneen lægge sig over kanalindgangen. Alle i
rummet døde af iltmangel. Det spillede som sådan ikke nogen
rolle, de ville alligevel blive skudt ved dødsvæggen, som var lige
udenfor. Men se dog en foragt for mennesker.
At stå ved skudvæggen var bestemt ikke en nydelse med historien
in mente. Skudvæggen var netop placeret mellem to bygninger,
hvor vinduerne var dækket til. Skræk og rædsel spredtes
inden for ved lyden af skud.
Og videre: ”Du er nu i en bygning, hvor SS myrdede tusinde af
mennesker. Vær stille, husk på deres lidelser og vis respekt for
disse mennesker”. Vi er i et rum, vi ser en sliske, hvor de døde
kroppe blev kaste i for herefter at skubbes i ovnen.
Auschwitz 2, Birkenau, Vi møder en lidt lang bygning og i midten
er der jernbane spor, som fordeler sig i tre inden for i lejren. Ca.
halvvejs med disse spor står der en jernbanevogn, nu blot for at
tilkendegive, at her blev dommen afsagt på alle, som kom med
tog hertil.
Dommeren var en SS læge, som kikkede lidt på fangeren. Var der
lidt arbejde tilbage i personen, blev det til arbejdslejr for nogle
dage eller uger. De handicappede og de afkræftede blev sendt
direkte til dødslejren.
Birkenau er et ret stort område med mange træbarakker uden
isolering. Kold om vinteren og varm om sommeren og dengang
en stank fra toiletområdet.
Det var den mest effektive udryddelsesmaskineri i form af gaskamre
og krematorier under krigen.

Graveret i sten og på flere sprog står:
Lad altid dette sted være et råb af fortvivlelse og et varsel til menneskeheden
hvor Nasisterne myrdede omkring 1,5 mio. mænd,
kvinder og børn, hovedsagelig jøder fra flere lande i Europa.
Auschwitz Birkenau 1940 til 1945
Hvorfor dog tage på ferie der, død og atter død – jo netop for historiens
skyld.
En lille refleksion:
Har vi så i Europa en fælles historie. Ja, vi er absolut ikke kultur
tom.
Vi har også kristendommens fælles værdier. Men desværre synes
det ikke sandsynligt hos eliten i Eurofællesskabet, ja måske også
i Danmark, at der er vilje til at basere noget af denne fælles kulturarv.
Jeg tror, at vi absolut kunne have behov for fælles kristne værdier
i Euro og i Danmark.
Kærligheds-, friheds-, og frelses budskabet. Er disse værdier
stærke nok, havde historien om Auschwitz og Birkenau aldrig
været.
”At vedkende sig den pligt der følger enhver ret” er for mig også
aldrig at tie, når der trædes på mennesker, enkeltvis eller i grupper.
Pligt til at pege på de sammenhænge, der føre til umenneskelighed.
Jeg tror, på historien om Auschwitz og Birkenau - det er ingen
myte.