Ruslands status som stormagt - Forsvarsakademiet

FORSVARSAKADEMIET
Fakultet for Strategi og Militære Operationer
VUT II/L-STK 2007/08
Kaptajn Anders Berg Olesen
UKLASSIFICERET
Ruslands status som stormagt
– i et europæisk perspektiv.
UKLASSIFICERET
MAJ 2008

UKLASSIFICERET
TITELSIDE
Ruslands status som stormagt – i et europæisk perspektiv.
Med baggrund i en analyse af Waltz’s teori vedrørende en stats styrke gennemføres, i et
europæisk perspektiv, en analyse af Ruslands nuværende status og muligheder for igen at
blive en regional stormagt.
UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET
ABSTRACT
Since the end of the Cold War, Russia has lost its status as a super power, and Russia
has had a hard time keeping together as one state. The treatise conducts an analysis of
Russia’s status as a regional power in relation to Europe, and its possibilities for regaining
its old status. The perspective of the treatise is on Waltz’s neorealistic theory, where the
total score of his described capabilities is the basis for the status of the state in relation to
the anarchy within the international system. The treatise concludes that Russia has status
as a regional power within two capabilities: territory and resources; but due to the fact that
status depends on the total score on all six analyzed capabilities, Russia can not be char-
acterized as a regional power from an European perspective. The treatise also concludes
that continuous economic development will be the driving force for Russia’s reconstruction
and that Russia has the prerequisites, the will and the possibilities of becoming a regional
power again – and that it therefore will be up to the Russians whether they once again will
rise to the status of a regional power.
UKLASSIFICERET
ii

UKLASSIFICERET
RESUMÉ
Teori:
Kenneth Waltz peger i sin teori på, at det i det internationale system overordnet handler
om enhedernes placering i forhold til hinanden. Med dette giver Waltz i forhold til sin teori
den grundlæggende forklaringen på enhedernes positionering og gensidige påvirkning af
hinanden. Waltz peger på, at staterne som udgangspunkt indeholder de sammen kapabiliteter
og løser de samme opgaver – altså at de grundlæggende er ens. Forskellen mellem
staterne skal udelukkende findes i fordelingen af kapabiliteterne i forhold til hinanden, og
da det i anarkiet drejer sig om staters forsøg på at positionere sig i forhold til hinanden, vil
staterne konstant tilpasse sig med henblik på at opnå de største relative gevinster og dermed
den mest gunstige position i det internationale system. Det betyder også, at staterne
kan vælge at tillægge kapabiliteterne mere eller mindre vægt i perioder med henblik på at
opnå den mest gunstige og homogene sammensætning af kapabiliteterne i forhold til det
øvrige internationale system. Staternes styrke i forhold til hinanden, og dermed evne til
positionering i det internationale system, afhænger ifølge Waltz af, i hvor høj grad der scores
i alle hans seks opstillede kapabiliteter; størrelse af befolkning og territorium, ressource
evne, økonomisk kapabilitet, militær styrke, politisk stabilitet og øvrige kapabiliteter. Da
det i det neorealistisk perspektiv grundlæggende drejer sig om magt, sikkerhed og i sidste
ende overlevelse, vil styrken i kapabiliteterne i sidste ende skulle veksles til magt og sikkerhed
og dermed magten og sikkerheden staterne imellem i det internationale system.
Analyse af Ruslands status:
Analysen af Ruslands status som regional stormagt i et europæisk perspektiv tager udgangspunkt
i de af Waltz opstillede seks områder for måling af en stats styrke. Analysen
peger på, at Rusland inden for det befolknings- og territoriemæssige samt de ressourcemæssige
kapabiliteter vurderes at være en regional stormagt i et europæisk perspektiv.
Analysen viser, at Rusland inden for disse områder har en overlegenhed i forhold til Europa,
der gør, at Rusland kan skabe magt og indflydelse og dermed den tilstræbte sikkerhed.
Denne konklusion skal primært findes i størrelsen af Ruslands territorium, den
geostrategiske placering, Ruslands ressourceevne og den stigende afhængighed, som
Europa har i forhold til Rusland. Derimod peger analysen på, at Rusland inden for kapabiliteterne:
økonomi, militær styrke, politisk stabilitet og øvrige kapabiliteter, ikke kan beteg-
UKLASSIFICERET
iii

UKLASSIFICERET
nes som værende en regional stormagt. Russisk økonomi er i en rivende udvikling, og
denne er driveren for den fremtidige udvikling med hvilken, Rusland på sigt vil kunne få
væsentlig indflydelse. Ruslands nuværende manglende økonomiske indflydelse på det
internationale system er dog en afgørende faktor i relation til, at Rusland ikke for nærværende
kan skabe magt, indflydelse og dermed sikkerhed inden for det økonomiske område.
Rusland har i en længere periode nedprioriteret de væbnede styrker, og denne kapabilitet
fremstår som den måske svageste af alle de analyserede områder, hvilket inden for
det realistiske paradigme selv sagt giver nogle komplikationer. Inden for den politiske stabilitet
peger analysen på, at Rusland har fundamentet til at blive en regional stormagt, men
at FN for nærværende er Ruslands eneste reelle mulighed for at positionere sig. Ud fra et
europæisk perspektiv vurderes det ikke at give tilstrækkelig indflydelse til at dette kan
veksles til magt og sikkerhed.
En samlet vurdering af Waltz kapabiliteter peger på, at Ruslands ikke for nærværende indtager
en status der gør, at Rusland ud fra et europæisk perspektiv kan defineres som havende
status af en regional stormagt i forhold til Europa.
Ruslands fremtidige muligheder:
Analysen af Ruslands fremtidige muligheder for igen at blive en regional stormagt tager
udgangspunkt i de i analysen af Ruslands status fundne svagheder. Fundamentet for Ruslands
forsatte udvikling og fremtidige muligheder vurderes klart at være Ruslands forsatte
økonomiske udvikling. Den forsatte økonomiske udvikling vurderes på sigt, at ville give
Rusland såvel økonomisk som politisk indflydelse i et europæisk perspektiv og dermed på
sigt at kunne give Rusland en stærk position og dermed status af regional stormagt. Forudsætningen
for en forsat økonomisk udvikling vil dog kræve forskellige tiltag og større
omstruktureringer. Specialet konkluderer, at Rusland har forudsætningerne, viljen og mulighederne
for igen, indenfor en tidshorisont på 10 år, at kunne positionere sig som en regional
stormagt, og at det i fremtiden vil være op til Rusland selv igen at indtage denne
position.
UKLASSIFICERET
iv

UKLASSIFICERET
INDHOLDSFORTEGNELSE
TITELSIDE I
ABSTRACT II
RESUMÉ III
1. KAPITEL INDLEDNING 7
1.1. MOTIVATION. 7
1.2. OPGAVEANALYSE. 7
1.3. TEORI OG METODE. 8
1.4. PROBLEMFORMULERING. 10
1.5. DISPOSITION OG LÆSEVEJLEDNING. 10
1.6. FORUDSÆTNINGER. 11
1.7. AFGRÆNSNINGER. 11
1.8. KILDER. 12
2. KAPITEL ANALYSE AF KENNETH WALTZ’S TEORI 13
2.1. FORMÅL. 13
2.2. GENERELT. 13
2.3. WALTZ’S STRUKTURBEGREB. 13
2.4. WALTZ I DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV. 14
2.4.1 DET INTERNATIONALE SYSTEM. 14
2.4.2 INTERAGEREN. 15
2.4.3 OVERLEVELSE. 15
2.4.4 SIKKERHED. 15
2.4.5 SAMARBEJDE. 16
2.4.6 MAGT OG MAGTBALANCE. 16
2.4.7 WALTZ’S KAPABILITETSBEGREB. 17
2.5. OPERATIONALISERING AF WALTZ’S TEORI. 18
2.5.1 STØRRELSE AF BEFOLKNING OG TERRITORIUM. 19
2.5.2 RESSOURCEEVNE. 19
2.5.3 ØKONOMISK KAPABILITET. 19
2.5.4 MILITÆR STYRKE. 20
2.5.5 POLITISK STABILITET. 21
2.5.6 ØVRIGE KAPABILITETER. 21
2.5.7 INTERN AFHÆNGIGHED. 22
3. KAPITEL ANALYSE AF RUSLAND 23
3.1. FORMÅL. 23
3.2. STØRRELSE AF BEFOLKNING OG TERRITORIUM. 23
3.2.1 BEFOLKNING. 23
3.2.2 RUSLANDS SELVOPFATTELSE. 23
3.2.3 TERRITORIUM OG GEOSTRATEGISK PLACERING. 24
3.2.4 BEFOLKNINGENS OG TERRITORIETS BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED. 24
3.3. RESSOURCEEVNE. 26
UKLASSIFICERET
v

UKLASSIFICERET
3.3.1 RÅSTOFFER. 26
3.3.2 ØVRIGE RESSOURCER. 27
3.3.3 TEKNOLOGI. 27
3.3.4 RESSOURCEAFHÆNGIGHED. 27
3.3.5 RESSOURCEEVNES BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED 28
3.4. ØKONOMISK KAPABILITET. 30
3.4.1 DET ØKONOMISKE SYSTEM. 30
3.4.2 AFHÆNGIGHEDEN AF DET INTERNATIONALE SYSTEM. 31
3.4.3 PÅVIRKNINGEN AF DET INTERNATIONALE SYSTEM. 32
3.4.4 DE ØKONOMISKE KAPABILITETERS BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED. 33
3.5. MILITÆR STYRKE. 34
3.5.1 KONVENTIONELLE STYRKER. 34
3.5.2 EVNE TIL GLOBAL PROJEKTION AF MAGT. 36
3.5.3 STØRRELSEN AF FORSVARSUDGIFTERNE. 37
3.5.4 NUKLEARE STYRKER. 38
3.5.5 TEKNOLOGI. 38
3.5.6 DEN MILITÆRE STYRKES BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED. 39
3.6. POLITISK STABILITET. 41
3.6.1 STABILITETEN I DET RUSSISK POLITISKE SYSTEM. 41
3.6.2 POSITIONERING I DET INTERNATIONALE POLITISKE SYSTEM. 42
3.6.3 RUSLANDS EVNE TIL AT PÅVIRKE DET INTERNATIONALE POLITISKE SYSTEM. 44
3.6.4 DEN POLITISKE STABILITETS BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED. 44
3.7. ØVRIGE KAPABILITETER. 46
3.7.1 OMVERDENENS ADFÆRD OVERFOR RUSLAND. 46
3.7.2 DE ØVRIGE KAPABILITETERS BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED. 46
3.8. DELKONKLUSION. 47
4. KAPITEL ANALYSE AF RUSLANDS FREMTIDIGE MULIGHEDER 49
4.1. FORMÅL. 49
4.2. STØRRELSE AF BEFOLKNING OG TERRITORIUM. 49
4.3. RESSOURCEEVNE. 50
4.4. ØKONOMISK KAPABILITET. 50
4.5. MILITÆR STYRKE. 51
4.6. POLITISK STABILITET. 52
4.7. ØVRIGE KAPABILITETER. 52
4.8. DELKONKLUSION. 52
5. KAPITEL KONKLUSION 53
5.1. FORMÅL. 53
5.2. KONKLUSION. 53
6. KAPITEL PERSPEKTIVERING 55
6.1. FORMÅL. 55
6.2. PERSPEKTIVERING. 55
LITTERATURLISTE A-1
ANALYSEMODEL 1
UKLASSIFICERET
vi

UKLASSIFICERET
1. KAPITEL
INDLEDNING
1.1. Motivation.
Rusland har i en lang periode efter den kolde krigs afslutning haft store udfordringer med
at holde sammen på landet. Opgaven har været så stor og ressourcerne og mulighederne
så begrænsede, at landet har måttet give afkald på at kunne kalde sig en stormagt. Dermed
har Rusland ikke reelt været en trussel til den unipolaritet, som verden har været vidende
til gennem det seneste årti. Denne opfattelse deles dog ikke af Rusland, som har
en helt anden opfattelse af udviklingen efter den kolde krig, herunder at opfattelsen af ”den
unipolære verden” blot var noget der blev foreslået, men aldrig blev en realitet. 1
Rusland har gennem de seneste par år ved flere lejligheder demonstreret, 2 at Rusland
besidder viljen til at komme tilbage på verdensscenen som en stormagt, uden at dette dog,
set fra et vestligt synspunkt, er lykkedes. Rusland selv har en anderledes opfattelse af dette
spørgsmål og udfordrer blandt andet den vestlige verden 3 på det økonomiske område.
Den nu afgående præsident Putin har blandt andet ved sin tale i München den 10. februar
2007 fremhævet, at bruttonationalproduktet (BNP) for BRIK-landene (Brasilien, Rusland,
Indien og Kina) overstiger EU’s samlede BNP, og det skønnes, at dette kun vil blive mere
udtalt i et overskueligt historisk perspektiv. 4 Fundamentet er dermed lagt for en videre
ekspansiv udvikling. Et er i hvert fald helt sikkert; Rusland har siden den kolde krigs afslutning
i større udstrækning søgt i retning af økonomisk strategiske partnere – Kina og EU i
særdeleshed. 5 Formålet med det skyldes blandt andet ønsket om, at skabe adgang til de
lukrative vestlige markeder, hvor Rusland specielt på energiområdet har set sig i stand til
at udfordre Europa. Med hensyn til de militære kapabiliteter har Rusland i hvert fald på
overfalden været decimeret til en lillebror, uden at dette dog har haft nogle nævneværdige
konsekvenser for Rusland. 6 Det virker derimod til, at Rusland bevidst har satset på andre
strategier end den militære, til trods for at denne traditionelt har været den foretrukne.
Spørgsmålet, der melder sig i fremtiden, vil derfor ud fra et europæisk synspunkt være,
hvor står Rusland i dag i forhold til at være en regional stormagt, og hvad skal der til, for at
Rusland igen kan regnes for at være en stormagt set i et europæisk perspektiv.
1.2. Opgaveanalyse.
Med baggrund i ovenstående motivation og problemstilling vil det indledningsvis være
nødvendigt at gennemføre en analyse af, hvad der ud fra en teoretisk betragtning skal til,
for at en stat vil blive betragtet som en stormagt og dermed en vigtig spiller i et europæisk
perspektiv. Det gøres bedst ved at gennemføre en analyse af en stats styrke og ud fra
denne identificere væsentlige analysepunkter, som senere kan anvendes til at gennemføre
en analyse af Ruslands aktuelle situation. Der vil her som ovenfor beskrevet skulle anlægges
et europæisk perspektiv. Det europæiske perspektiv bør ikke være i form af en komparativ
analyse mellem Rusland og Europa eller for den sags skyld EU, idet disse ikke er
1
Udenrigs 1/2007: Vladimir Putin i München s. 56.
2
Strategiske overflyvninger og krænkelser af luftrum, magtdemonstrationer på energiområdet, skærpet retorik
over for USA, Statsbesøg i Iran mv.
3
Blandt andet USA og EU.
4
Udenrigs 1/2007: Vladimir Putin i München s. 58.
5
Peter Toft 2004: The Stability of Russia’s Grand Strategy.
6
Set i forhold til andre stormagter.
UKLASSIFICERET
7

UKLASSIFICERET
direkte sammenlignelige og derfor ikke giver forklaringskraft. I stedet bør der blot foretages
en validering og dermed en vurdering af de konklusioner, som bliver foretaget på Rusland
gennem analysen. Denne validering og vurdering vil blive foretaget ud fra, hvordan Europa
vægter kapabiliteterne, og ud fra hvordan Europa selv står inden for den aktuelle kapabilitet.
Det vil i denne analyse være af afgørende betydning, at der ikke kun ses på militære kapabiliteter,
men i særdeleshed også på økonomiske kapabiliteter, idet Rusland specielt her
har vendt sig mod Europa. Det vil ligeledes være interessant at se på råstofressourcer,
idet disse i stigende grad fra russisk side bliver anvendt som et magt- /pressionsmiddel
mod de europæiske aftagerlande.
Ruslands aktuelle situation kan herefter med fordel analyseres ud fra de fundne analysepunkter
for herigennem at fastlægge, på hvilke områder Rusland, og ikke mindst på hvilke
områder Rusland ikke, ud fra en teoretisk betragtning kan betegnes som værende en
stormagt. Analysen vil give et naturligt afsæt til at vurdere de områder, hvor Rusland ud fra
en teoretisk betragtning ikke kan betegnes som værende en stormagt. Dette giver en mulighed
for at foretage en vurdering af Ruslands samlede kapabiliteter og ud fra analysen at
se på, hvilke muligheder Rusland i fremtiden vil have for igen at blive en stormagt set ud
fra et europæisk perspektiv.
Det vil, trods Ruslands ønsker og indædte forsøg på at positionere sig, ikke give mening at
analysere Rusland i forhold til USA, idet der på nuværende tidspunkt vil være meget stor
forskel på disse stater. Det vil i stedet være væsentligt mere interessant at analysere Ruslands
regionale potentiale, idet det indledningsvis vil være her, Rusland vil positionere sig
for dermed at skabe et fundament og eventuelt et videre afsæt til igen at indtage en placering
som en global stormagt om end, dette ligger et stykke ude i fremtiden. Det vil derfor
være af væsentligt mere værdi og give mere forklaringskraft, såfremt Rusland analyseres
ud fra et europæisk perspektiv, idet det primært er her Rusland i fremtiden vil forsøge at
gør sin indflydelse gældende. 7
1.3. Teori og metode.
For bedst at kunne analysere Ruslands styrke og mulighed for igen at blive en regional
stormagt og dermed en aktiv spiller på verdensscenen, vil det være mest hensigtsmæssigt
at anlægge et neorealistisk perspektiv, idet dette perspektiv ser staten som en ”black box”
og dermed staten som en nøgleaktør. Neorealismen anerkender endvidere det strukturelle
anarki og polariteten, som er nogle af de nøglebegreber, der kan hæftes på såvel den russiske
som den europæiske opfattelse.
Der er i opgaven valgt at fokusere på Kenneth Waltz’s neorealistiske opfattelse af, hvad en
stormagt skal have af kapabiliteter og dermed styrke for at kunne betegne sig som værende
en stormagt. 8 Waltz argumenterer for, at det er væsentligt at se på staten som et hele,
hvorfor man ikke alene ud fra enkelte kapabiliteter kan måle en stats evne til at positionere
sig. Waltz angiver endvidere, at en stat bliver en stormagt, hvis vi behandler den som en
sådan, hvilket peger på, at definitionen dermed også har noget med adfærd fra omverdenen
at gøre. 9 Det vil dermed være afgørende for, at Rusland er eller igen kan blive en regional
stormagt, at Europa behandler den som en sådan.
7
Udenrigs 1:2007.
8
Kenneth N. Waltz: Theory of International Politics (1979)
9
Ibid, page 130.
UKLASSIFICERET
8

UKLASSIFICERET
Waltz definerer, at en stormagt kan måles ud fra dens status på følgende områder: 10
- Størrelse af befolkning og territorium.
- Ressourceevne.
- Økonomisk kapabilitet.
- Militærstyrke.
- Politisk stabilitet.
- Øvrige kapabiliteter.
Det vil i forbindelse med analysen af disse kapabiliteter være nødvendigt at måle på alle
kapabiliteterne, idet Waltz beskriver vigtigheden af alle kapabiliteterne, og ingen af disse
kan undlades, såfremt man ønsker at måle en stats styrke. 11 Det vil endvidere være nødvendigt
at se på kapabiliteternes sammenhæng for såvel at finde yderligere forklaringskraft,
men også for at tilsikre at såvel positiv som negativ indflydelse bliver medinddraget.
Kapabiliteterne vil indledningsvis gennem en nærmere analyse skulle defineres og bør
derefter danne det teoretiske grundlag for analysen af en stats styrke. Efterfølgende bør
disse ligeledes udgøre fokuspunkterne for, hvordan Rusland igen kan blive en regional
stormagt i et europæisk perspektiv.
Waltz behandler i sin teori ikke det unipolære system, men udelukkende det bi- og multipolære
system. Det kan dog her argumenteres for, at Rusland set i et europæisk perspektiv
er en regional pol, hvorfor Waltz’s teori stadig vil være hensigtsmæssig og give den nødvendige
forklaringskraft i forhold til besvarelse af den opstillede problemformulering.
Der tages i opgaven udgangspunkt i statsniveauet. Det harmonerer ikke helt med Waltz
teori, idet denne primært giver forklaringskraft på systemniveauet. Statsniveauet er valgt
som udgangspunkt, idet det er her forklaringskraften og dynamikkerne i forhold til kapabiliteterne
og dermed grundlaget for statens styrke skal findes, 12 for derefter at kunne indplacere
den i systemniveauet. Idet der som ovenfor nævnt ikke vil blive foretaget en komparativ
analyse i forhold til Europa eller EU, og der dermed heller ikke vil blive analyseret på
staternes interageren og positionering i forhold til hinanden, vurderes den bedste forklaringskraft
at kunne findes på statsniveauet. Det vil dog være nødvendigt på flere af kapabiliteterne,
at se på både systemniveauet og statsniveauet, og dermed både indenfor og
udenfor ”black box”, med henblik på at finde årsagssammenhænge og dermed finde forklaringskraften.
Dette paradoks vil blive behandlet under operationaliseringen af teorien i
kapitel 2.
Waltz beskriver i sin teori vigtigheden af magt, sikkerhed og overlevelse. Det vil i forbindelse
med behandlingen af teorien være nødvendigt at se på mulighederne for at veksle de
for Rusland gældende kapabiliteter til magt og sikkerhed og qua den opnåede sikkerhed,
også overlevelse. Der vil i opgaven blive fokuseret på skabelsen af magt og sikkerhed,
hvilket vil blive behandlet yderligere under operationaliseringen.
Der vil i specialet blive anvendt den klassiske empiriske skrive- og kapitelinddeltemetode,
hvor der indledningsvis vil blive gennemført en deskriptiv analyse af Kenneth Waltz’s neo-
10
Kenneth N. Waltz: Theory of International Politics (1979), page 131.
11
Ibid.
12
Dette er helt i tråd med Waltz.
UKLASSIFICERET
9

UKLASSIFICERET
realistiske teori vedrørende måling af en stats styrke, fokuserende på kapabiliteterne.
Konklusionerne af denne deskriptive analyse vil danne grundlag for de områder, der skal
fokuseres på i analysen af Ruslands situation.
Analysen af Ruslands situation vil blive gennemført som en deskriptiv analyse ud fra den
deduktive metode, således at udgangspunktet for empirien er de i teorien fundne fokuspunkter.
Der vil efter hver analyseret kapabilitet blive foretaget en konklusion på kapabiliteten
og dennes mulighed for at kunne veksles til magt og dermed sikkerhed og overlevelse.
Analysen af Ruslands situation vil blive afsluttet med en samlet konklusion på, hvorvidt
Rusland i et europæisk perspektiv kan betegnes som værende en regional stormagt eller
ej.
Analysen af Ruslands muligheder i fremtiden vil ligeledes blive gennemført som en deskriptiv
analyse, hvor teorien vil være udgangspunktet, og virkeligheden vil være mulighederne
og dermed en deduktiv metode. Analysen vil slutte med en samlet konklusion omhandlende
Ruslands muligheder for igen at blive en regional stormagt. Analysemodellen
fremgår af bilag 1.
Vægten i specialet vil ligge på analysen af Ruslands nuværende status som regional stormagt,
idet dette dels giver status men også peger på svaghederne og dermed danner fundamentet
for Ruslands fremtidige muligheder. Ruslands fremtidige muligheder vil blive
tillagt forholdsmæssigt mindre vægt, idet fokus i det neorealistiske perspektiv primært vil
være på de kapabiliteter, der kan veksles til magt og sikkerhed samt det forhold at IPteorier
generelt har begrænsninger i forhold til forudsigelser om fremtiden, hvilket er med
til at understøtte vægtningen af specialet.
Som tidligere nævnt vil opgaven tage udgangspunkt i Ruslands situation set i et europæisk
perspektiv. Det vil her være mest hensigtsmæssigt at EU repræsenterer det europæiske
perspektiv, idet det vil være mest validt at vurdere Rusland fra en tilnærmelsesvist ”ligeværdig”
synsvinkel. Set ud fra et dansk småstats perspektiv vil det også være mest validt
at se og vurdere Rusland gennem det sikkerhedsfællesskab, som vi ser os selv som en
del af.
Analysen vil blive gennemført som et singlecase studie, hvor den afhængigt variable vil
være, hvad Rusland, set i et europæisk perspektiv, skal gøre for igen at blive en stormagt.
Specialets uafhængigt variable vil være de af Waltz seks definerede kapabiliteter for en
stats styrke, som den fundne empiri kan måles på.
1.4. Problemformulering.
Ovennævnte giver grundlag for følgende specialetitel og problemformulering:
Ruslands status som stormagt – i et europæisk perspektiv.
Med baggrund i en analyse af Waltz’s teori vedrørende en stats styrke gennemføres, i et
europæisk perspektiv, en analyse af Ruslands nuværende status og muligheder for igen at
blive en regional stormagt.
1.5. Disposition og læsevejledning.
Kapitel 1 indeholder indledning og motivation, problemstilling, problemformulering, metode
samt afgrænsning. Formålet med kapitlet er at danne rammen for læseren.
UKLASSIFICERET
10

UKLASSIFICERET
Kapitel 2 indeholder en analyse af Kenneth Waltz’s teori vedrørende en stormagts kapabiliteter
og styrke. Formålet med kapitlet er at foretage en beskrivende analyse af Kenneth
Waltz’s teori, som beskrevet i hans bog ”Theory of International Politics”, med henblik på
at udlede fokuspunkter for den efterfølgende analyse. Fokus i analysen vil være på Waltz
definition og kapabilitetsopgørelse for måling af en stats styrke, samt emner der relaterer
sig til dette, eller på anden måde har en indflydelse på kapabiliteterne. Kapitlet afsluttes
med en operationalisering af de i kapitlet fundne faktorer med henblik på senere i opgaven
at kunne foretage en analyse ud fra disse.
Kapitel 3 indeholder en analyse af Ruslands situation. Formålet med kapitlet er at foretage
en analyse af Rusland ud fra de i kapitel 2 beskrevne kapabiliteter og den efterfølgende
operationalisering med henblik på at undersøge og definere Ruslands styrke og dermed
status som regional stormagt. Kapitlet vil indledningsvis indeholde en analyse af de i operationaliseringen
fundne analysepunkter. Efter hver overordnet kapabilitet vil der blive foretaget
en samlet konklusion af den analyserede kapabilitet, og herunder hvilken betydningen
kapabiliteten har for magt og sikkerhed ud fra et europæisk perspektiv. Slutteligt vil
kapitlet blive anvendt til at konkludere, hvorvidt Rusland i et europæisk perspektiv kan betegnes
som værende en regional stormagt eller ej.
Kapitel 4 indeholder en analyse af Ruslands fremtidige muligheder. Formålet med kapitlet
er at foretage en kort analyse af de i kapitel 3 fundne svagheder i Ruslands kapabiliteter
med henblik på at belyse Ruslands muligheder for igen at blive en regional stormagt. Kapitlet
vil indledningsvis gennemgå de i kapitel 3 fundne svagheder inden for de enkelte
kapabiliteter og slutteligt fremkomme med en konklusion omkring Ruslands fremtidige muligheder.
Kapitel 5 indeholder specialets konklusion. Formålet med kapitlet er med baggrund i opgaven
at fremkomme med den endelige konklusion på Ruslands nuværende status som regional
stormagt i et europæisk perspektiv samt en vurdering af Ruslands muligheder for
igen at blive en væsentlig regional stormagt.
Kapitel 6 indeholder specialets perspektivering. Formålet med kapitlet er med baggrund i
opgaven at perspektivere denne med henblik på at give læseren mulighed for videre refleksion
over det behandlede emne samt at fremhæve områder som på grund af plads og
omfangsmæssige hensyn er udeladt fra denne opgavebesvarelse.
1.6. Forudsætninger.
• Det europæiske perspektiv defineres som værende EU, og dermed vil opgaven dække
EU’s syn på Rusland som regional stormagt.
• Kenneth Waltz’s neorealistiske definition på en stats styrke forudsættes at være dækkende
for perspektivet.
1.7. Afgrænsninger.
• Der anlægges i opgaven et neorealistisk perspektiv, hvorfor der i overvejende grad vil
blive analyseret på Ruslands eksterne forhold. Der vil dog være tilfælde, hvor det vil
være nødvendigt at se på interne forhold, såfremt disse giver forklaringskraft på systemniveauet.
UKLASSIFICERET
11

UKLASSIFICERET
• Opgavens analyse vil kun dække det europæiske perspektiv, hvorfor andre staters eller
alliancers perspektiv ikke vil være medtaget.
• Dimensionen NATO er ikke medtaget i specialet, idet dette dækker flere lande og interesseområder
end EU og dermed ikke vil give et retvisende billede, i forhold til analysen.
1.8. Kilder.
Udviklingen i Rusland siden afslutningen af den kolde krig og sammenbruddet har været
gjort til genstand for stor mediedækning og analyse, hvilket betyder at kildematerialet såvel
kvantitativt som kvalitativt vurderes dækkende.
Kildeindhentningen har indledningsvis været orienteret i bredden for at opnå så bredt
kendskab til emnet som muligt. Heraf kommer det forholdsvis store antal kilder, der er anvendt
som baggrundslæsning, men ikke direkte har nogen afgørende indflydelse på specialets
konklusioner.
En stor del af diskussionerne og de anvendte kilder har baggrund i perioden, hvor den nu
afgående præsident Putin var ved magten. Det er således for nærværende for tidligt at
forudsige, hvorvidt Putins afgang og Medvedev status som præsident vil få indflydelse på
de konklusioner, som specialet fremkommer med. Det forhold ændrer dog ikke ved, at en
stor del af den russiske forståelse af verdensordenen udspringer i det historiske perspektiv,
hvorfor også en del kildemateriale af ældre dato er anvendt som grundlag for diskussion.
Den samlede litteraturliste fremgår af tillæg A.
Kildeindhentningen, der danner grundlag for specialets diskussioner og konklusioner er
afsluttet ultimo marts 2008 og internetadgange kontrolleret 7. april 2008.
UKLASSIFICERET
12

UKLASSIFICERET
2. KAPITEL
ANALYSE AF KENNETH WALTZ’S TEORI
2.1. Formål.
Formålet med dette kapitel er at foretage en beskrivende analyse af Kenneth Waltz’s teori,
som beskrevet i hans bog ”Theory of International Politics” 13 med henblik på at udlede fokuspunkter
for den efterfølgende analyse. Fokus i analysen vil være på Waltz’s definition
og kapabilitetsopgørelse for måling af en stats styrke, samt emner der relaterer sig til dette
eller på anden måde har en indflydelse på kapabiliteterne, forståelsen eller sammenhængen
i disse. Kapitlet afsluttes med en operationalisering af de i kapitlet fundne faktorer med
henblik på senere i opgaven at kunne foretage en analyse ud fra disse.
2.2. Generelt.
Kenneth Waltz opfattes i international politik som den centrale eksponent for neorealismen.
En eksponent som efter udgivelsen af sin bog ”Theory of International Politics” 14 har
været med til at præge grundholdningen og efterfølgende også udviklingen i international
politik gennem de sidste 25 år. 15
Waltz beskriver i sin bog to essentielle elementer i sin systemteori inden for international
politik:
• Strukturen af det internationale system,
• Det internationale systems interagerende enheder.
Disse to essentielle elementer ses som værende væsentlige i forhold til at forstå hans teori
samt at kunne anvende den.
2.3. Waltz’s strukturbegreb.
Ved et tilbageblik i historien indeholder denne mange gentagelser, og velkendte fænomener
såsom; alliancer, magtbalance og skiftende stormagter er en naturlig del af historien. 16
I Waltz’s teori argumenteres der for, at der er noget andet og mere stabilt, der tilsikrer stabiliteten,
idet enhederne er forskellige. 17 Stabiliteten skal dermed ikke findes i enhederne
men i strukturen i systemet. 18 Det vil herunder være interessant at se på Waltz’s beskrivelse
af niveauerne 19 og undersøge, hvor Waltz finder sin forklaringskraft, således at den
vil kunne anvendes videre.
Den første dimension beskriver struktureringen af enhederne i det internationale system. I
modsætningen til strukturen i staterne, som Waltz ikke tillægger betydning, er det internationale
system og den internationale politik præget af et fravær af institutioner. Dette skal
13
Kenneth Waltz: Theory of International Politics (1979).
14
Ibid.
15
International relations: Interview with John J. Mearsheimer http://ire.sagepub.com
16
Henrik Højstrøm. www.Politologi.dk
17
Jf. Waltz er enhederne “like units” altså at de alle indeholder det samme. Det skal her forstås således, at
de har forskellig status på kapabiliteterne – set i forhold til hinanden.
18
Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page 100.
19
Ibid, page 82.
UKLASSIFICERET
13

UKLASSIFICERET
ikke forstås sådan, at de ikke eksisterer, men at de kun har en eksistensberettigelse og
indflydelse så længe, at staterne udstyrer dem med kapabiliteter, idet det er staten, der er i
besiddelse af disse kapabiliteter. Dette har betydning for ordenen i det internationale system,
idet der dermed ikke er nogen orden eller organisering. Det er alle staters kamp mod
alle stater.
Den anden dimension er differentieringen mellem enhederne, som dog grundet anarkiet i
det internationale system ikke eksisterer, idet alle udfører og besidder de samme funktioner.
Endvidere er det, der former de internationale politiske systemer netop, staters handlinger.
Den tredje og sidste dimension er udvekslingen og distribueringen af kapabiliteter mellem
enhederne. 20 Da enhederne som ovenfor beskrevet som udgangspunkt er ens, ligger forskellen
i enhederne udelukkende i fordelingen af kapabiliteterne i forhold til hinanden. Det
er derfor på dette niveau, kimen til forandringer skal findes i det internationale system. Stater
kan vælge at tillægge kapabiliteter mere eller mindre vægt i tid og rum.
2.4. Waltz i det internationale perspektiv.
For at fremhæve de væsentligste dynamikker i Waltz’s teori, for at kunne give forklaringskraft
og for senere at kunne operationalisere teorien, vil det være nødvendigt at bearbejde
nogle af Waltz’s essentielle begreber og pointer. Dette gøres igennem en gennemgang af
det internationale system, staternes interageren, staters syn på overlevelse, behovet for
sikkerhed, samarbejdet mellem staterne samt magt. Slutteligt vil det være hensigtsmæssigt
at se på kapabilitetsbegrebet.
2.4.1 Det internationale system.
Jævnfør Waltz’s behandling af det internationale system, findes der ingen central magt, og
systemet kan dermed defineres som værende anarkisk. 21 Staterne i det internationale system
er suveræne og har kun sig selv at stole på, når det drejer sig om staternes nationale
sikkerhed. Dette betyder, at man ikke i Waltz’s perspektiv kan overlade ansvaret til andre.
Waltz definerer altså det internationale system som værende anarkisk, og det er her forklaringen
skal findes på begrebet orden i forhold til Waltz’s argumentation. Dette anarkiske
system er præget af, at elementerne forsøger at opnå en magtbalance. Det, at det er
anarkisk, betyder ikke, at der hersker kaos, men at der ikke er nogen overordnet verdensregering
- staten er dermed det øverste niveau. Der er derfor også udelukket, at stater kan
stole 100 % på hinanden og sætte deres lid til andre. Dette betyder reelt, at stater skal være
ens og at de principielt bliver nødt til at indeholde alle kapabiliteter, såfremt de vil være
en aktiv spiller på verdensscenen og besidde den fornødne sikkerhed for derigennem at
kunne overleve. Ingen kapabilitet kan altså nedprioriteres eller udelukkes.
Overordnet set handler det internationale system om enhedernes placering i forhold til
hinanden, idet dette kan forklare enhedernes interageren og gensidige påvirkning af hinanden.
De centrale enheder i det internationale system er dermed staterne. Det er i den
forbindelse omsonst at tale om andre aktører, idet det er staten der har magten, herunder
den militære magt, som er en essentiel faktor i Waltz teori.
20 I Kenneth Waltz’s teori er dette at betegne som staterne.
21 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page 88.
UKLASSIFICERET
14

UKLASSIFICERET
Waltz sammenligner i den forbindelse det internationale system med det internationale
økonomiske system, 22 idet han her fokuserer på, at stater er individualister, og at fokus
ligger på relativ gevinstmaksimering i forhold til de andre elementer. Begge systemer er
formeret og vedligeholdt efter et selvhjulpet princip, 23 hvilket betyder, som ovenfor beskrevet,
at enhederne er sig selv nærmest og indeholder kapabiliteter, der bevirker, at de ikke
er afhængige af hjælp fra andre.
2.4.2 Interageren.
I det neorealistiske perspektiv beskriver Kenneth Waltz, at stater forfølger deres egne interesser
og som udgangspunkt ikke ønsker at interagere med andre stater. Det skyldes primært,
at staterne for at overleve bliver nødt til at beskytte sig mod andre og hermed handle
således, at andre stater ikke opnår en relativ større gevinst 24 end staten selv. 25 Derved
kan man sige, at der eksisterer en konstant risiko for magtmisbrug i det internationale system.
Dette er dog jævnfør Waltz positivt, 26 idet det giver et øget incitament til at finde løsninger,
og dermed hviler anarkiet og forsøget på en positionering i sig selv.
2.4.3 Overlevelse.
Kenneth Waltz beskriver overlevelse som et essentielt fokuspunkt i den neorealistiske tankegang.
27 Overlevelse er en forudsætning for, at man overhovedet kan bekymre sig om
andre områder. Det betyder dog ikke, at alle stater dermed per definition sætter dette højest
på dagsordenen, eftersom nogle stater kan have et mål, der er mere betydningsfuldt
end overlevelse. 28 Som udgangspunkt vil overlevelse dog være en forudsætning for at
kunne fokusere på andre områder og dermed søge anden indflydelse, hvilket gør overlevelse
essentiel. Skabelsen af magt og sikkerhed vil være afgørende for overlevelse som er
den højest opnåelige tilstand i Waltz perspektiv.
2.4.4 Sikkerhed.
Sikkerhed er en helt central tese i Waltz’s teori. Han fokuserer på sikkerhed og evnen til at
skabe denne. I anarkiet er tilstanden af sikkerhed væsentlig, idet den understøtte det højest
opnåelige – overlevelse, og kun hvis en enhed kan generere den nødvendige sikkerhed,
vil den være i stand til at koncentrere sig om andre kapabiliteter. 29 Han siger dog også,
at såfremt man ønsker frihed og sikkerhed, må man acceptere usikkerhed. 30 Med dette
menes, at man, i kraft af at anarkiet er gældende, vil have tilstande af usikkerhed, forud for
at balanceringen mellem enhederne er på plads, hvorefter sikkerheden er skabt. Det er
blandt andet her Waltz skiller sig ud som værende defensiv realist, idet de defensive realister
netop mener, at det er unødvendigt at forsøge at tilegne sig for meget magt, idet systemet
vil straffe dem der forsøger at tilegne sig for meget magt. Derved vil der opstå en
naturlig balance i det internationale system.
22
Kenneth Waltz:Theory of International Politics, page 91.
23
Ibid, page 91.
24
Ibid, page 82.
25
Ibid, page 109.
26
Ibid.
27
Ibid, page 91.
28
Ibid, page 92.
29
Ibid, page 126.
30
Ibid, page 112.
UKLASSIFICERET
15

UKLASSIFICERET
2.4.5 Samarbejde
Waltz beskriver i sin teori to overordnede årsager til, at der er begrænsninger i samarbejdet
mellem enhederne i det internationale system. 31 For det første ligger der en begrænsning
i, at den enhed, som enheden samarbejder med, opnår en større relativ gevinst end
enheden selv i det indgåede samarbejde. Det vil naturligt, også i forhold til den øvrige teori,
give et problem, idet dette på sigt kan give et afhængighedsforhold og på sigt øge samarbejdsenhedens
kapabiliteter i forhold til egne. Afhængighedsforholdet er netop den anden
begrundelse, som ligger en begrænsning i incitamentet til samarbejde. Waltz beskriver
blandt andet, at en udveksling af varer og andre tjenesteydelser kan give et afhængighedsforhold,
32 som på sigt kan gøre enheden svagere i forhold til andre enheder qua dårligere
kapabiliteter på udtalte områder.
Idet alle enheder fokuserer på at beskytte sig selv og egne interesser, er der ingen der
tager hånd om det internationale system. Det kan bevirke, at alle enheder i virkeligheden
ender op med et dårligere resultat, end man kunne have opnået sammen. 33 Dette er realiteterne
i anarkiet. Det betyder også, at kun store enheder med mange og store kapabiliteter
er de enheder, der skal sikre det internationale samfunds overlevelse i Waltz’s perspektiv.
Stater kan derfor kun samarbejde, såfremt det på forhånd er åbenlyst, at der opnås den
relativt største gevinst, hvorved den styrker sig i forhold til de andre stater og dermed også
i forhold til samarbejdspartnere. Såfremt et lands samarbejdspartner profiterer mest på
samarbejdet, vil samarbejdet ophøre, da det på længere sigt udgør en sikkerhedstrussel
mod landet grundet de relative større gevinster. Organisationer og institutioner skal i dette
perspektiv ses som instrumenter, eftersom disse bruges til at opfylde statens egne interesser.
Dette harmonerer godt med det tidligere konkluderede, at institutioner kun har den
styrke, som staterne tillægger den.
Et af de overordnede problemer i relation til samarbejde er også ifølge Waltz, at relationerne
mellem staterne alene bygger på tillid, idet der ikke er nogen instanser, der regulerer
eventuelle tillidsbrud. Der vil altså kunne forekomme snyd og bedrag ud fra tesen om,
at staterne ønsker at opnå så store relative gevinster som muligt, uden at der som sådan
kan sanktioneres eller straffes for det. Der foregår med andre ord ingen overvågning af det
internationale system.
Samlet set kan det konkluderes, at den væsentlige pointe i Waltz’s teori vedrørende samarbejde
ligger i at bringe sig i en position, hvor man kan sørge for sig selv, idet ingen andre
har intention om at gøre det. 34
2.4.6 Magt og magtbalance.
Som tidligere nævnt er enhederne i det anarkisk fungerende internationale system grundlæggende
ens. Differentieringen mellem enhederne sker i forhold til enhedernes større
31
Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page 106.
32
Ibid.
33
Ibid, page 109.
34
Ibid, page 107.
UKLASSIFICERET
16

UKLASSIFICERET
eller mindre evne, og dermed kapabiliteter, til grundlæggende at løse de samme opgaver.
35 Gennem kapabiliteterne opstår magten og dermed også evnen til at positionere sig i
anarkiet i det internationale system. Det betyder, at Waltz ser staten som en ”black box”,
og at forklaringskraften dermed skal findes på systemniveauet. Det betyder også, at det
internationale system ændres, når der sker en forskydning i forholdet af rådige kapabiliteter
mellem enhederne i det internationale system.
I forholdet mellem stater er krig en naturlig del af det internationale system. 36 Det er ikke
ensbetydende med, at tilstanden af krig er tilstede hele tiden, men et udtryk for at det er en
naturlig tilstand, der kan bryde ud når som helst. Dette ses af Waltz som værende en naturlig
fortsættelse af anarkiet – det konstante forsøg på at positionere sig i forhold til hinanden
samt det at tilsikre, at de andre i anarkiet ikke opnår relativt flere fordele end enheden
selv. Denne trussel om anvendelse af militær magt er således en naturlig del af anarkiet
og en del, der er med til at skabe orden i det internationale system. Den militære magt
er dermed meget essentiel i Waltz’s teori.
Waltz argumenterer for, at enhederne kæmper en konstant kamp for at udvikle deres styrke
og dermed udvide deres indflydelse. Såfremt denne indflydelse ikke umiddelbart kan
nås i forhold til de andre enheder, åbnes der en mulighed for at kombinere eller samle kapabiliteter
med henblik på at opnå større indflydelse. 37
Waltz argumenterer for at man inden for den militære (hårde) magt, set over nogle år, vil
kunne se mindre stater eller grupperinger udvikle sig, samt at større konkurrerende stater
ligeledes vil udvikle sig således at en magtballance opstår. 38 Derimod vil stater, der ikke
udfordres, langsomt blive svagere indtil de igen udfordres. Det vil dog kun være en midlertidig
tilstand, idet ingen vil acceptere at se andre vinde relative gevinster, der er større end
ens egne, ligesom ingen stormagt vil se en udfordrende stat blive leder. 39
2.4.7 Waltz’s kapabilitetsbegreb.
Da magt og den deraf følgende sikkerhed er det fremtrædende i Waltz’s teori, er fordelingen
af ressourcer og kapabiliteter mellem de største magter også helt afgørende. Her
sondres mellem bipolære systemer - såsom systemet under den kolde krig - og multipolære
systemer – såsom systemet før 1. verdenskrig. Et tredje system, det unipolære system,
betragtes som et system, der kun kan overleve i en kort periode. 40
Waltz betragter generelt det bipolære system som det mest stabile. Når der kun er to poler,
så vil begge arbejde på at bevare det eksisterende system, da de derigennem vil sikre
deres egen overlevelse. Dette er i overensstemmelse med det ovenfor beskrevne vedrørende
et overordnet ønske om balancering af det internationale system. Det underbygger
ligeledes det neorealistiske perspektiv, som beskriver, at det er det internationale system
og dettes opbygning, som tvinger stater til at positionere sig, at magt er vejen til målet
samt at overlevelse er selve målet. Det er ligeledes her, at Waltz’s standpunkt som defensiv
realist bliver fremtrædende, eftersom hans teori grundlæggende bygger på antagelsen
35
Kenneth Waltz:Theory of International Politics, page 97.
36
Ibid, page 103.
37
Ibid, page 126.
38
Ibid.
39
Ibid.
40
Ibid, page 168.
UKLASSIFICERET
17

UKLASSIFICERET
om, at det er unødigt at forsøge at tilegne sig magt, idet systemet vil straffe dem, som forsøger
at tilegne sig for meget magt - derved vil der opstå en naturlig balance. Eller sagt på
en anden måde: Hvis en stat bliver for dominerende, vil de andre opbygge deres kapaciteter,
så der igen vil blive balance.
Waltz argumenterer blandt andet med citater fra Henry Kissinger 41 for, at man ikke alene
via økonomisk og militær indflydelse kan skabe den nødvendige magt. Når man skal måle
stater i forhold til hinanden, som en del af positioneringen og spillet i det internationale system,
bliver man nødt til at måle dem på en bred pallet af kapabiliteter. Waltz beskriver
således i sin bog: ”Their rank depends on how they score on all of the following
items…….” 42 Dermed siger Waltz, at det ikke er ikke nok, at staten udmærker sig på visse
områder – det vigtige er, hvordan de udmærker sig på alle områder.
Waltz definerer i den forbindelse, at en stats styrke kan måles ud fra dens status på følgende
områder eller kapabiliteter: 43
- Størrelse af befolkning og territorium.
- Ressource evne.
- Økonomisk kapabilitet.
- Militær styrke.
- Politisk stabilitet.
- Øvrige kapabiliteter.
Waltz beskriver, at det kan være ekstremt svært, selv med en måling af disse kapabiliteter,
at måle og indrangere stater i forhold til hinanden. Det skyldes primært, at staterne vil have
forskellige sammensætning af deres kapabiliteter, samt at vægtningen og vigtigheden af
de forskellige kapabiliteter kan skifte over tid – set fra de andre staters synspunkt. 44 Det
vil derfor være afgørende for vurderingen af, hvorvidt man kan tale om, at stater er stormagter,
at vi behandler stormagten som en sådan i det internationale system. 45 Karakteren
af kapabiliteterne gør, at det ikke vil være muligt at gennemføre en kvantitativ vurdering
af kapabiliteterne, men at disse skal beskrives, analyseres og vægtes, hvorfor kapabiliteterne
vil skulle vurderes kvalitativt.
2.5. Operationalisering af Waltz’s teori.
Som beskrevet i henholdsvis pkt. 1.3. og pkt. 2.4.7. vil analysen af Ruslands nuværende
status som stormagt og muligheden for igen at blive en sådan tage udgangspunkt i de af
Waltz beskrevne kapabiliteter og måling af en stats styrke. Formålet med operationalisering
af kapabiliteterne er at fastlægge, hvordan de enkelte kapabiliteter skal forstås, samt
fastlægge på hvilke parametre de skal måles.
Waltz definerer ikke nærmere, hvad han tillægger vægt i beskrivelsen af de enkelte kapabiliteter,
hvorfor det vil være nødvendigt at bearbejde disse enkeltvis og efterfølgende se
på deres interne afhængighed for at tilsikre sammenhæng og den nødvendige forklaringskraft.
41
Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page 130.
42
Ibid page 131.
43
Ibid.
44
Ibid.
45
Ibid, page 130.
UKLASSIFICERET
18

UKLASSIFICERET
2.5.1 Størrelse af befolkning og territorium.
Som nævnt definerer Waltz ikke nærmere, hvilke faktorer der tillægges vægt i de enkelte
kapabiliteter. For at kunne understøtte begreberne magt, sikkerhed og overlevelse, som
blandt andet ligger som hovedpointer i Waltz’s teori, vil det være naturligt at se på størrelsen
af den samlede befolkning, herunder også aldersfordeling og mulig befolkningstilvækst.
Det vil kunne sige noget om såvel statens nuværende som fremtidige status. Størrelsen
af landets territorium og herunder landets evne til at dominere det ses også som
værende essentielt i forhold til at vurdere, hvorvidt det vil være en faktor, som kan underbygge
et lands styrke. Slutteligt bør der også ses på landets geostrategiske placering, idet
denne vil have afgørende indflydelse på landets evne til at kunne positionere sig i forhold
til andre lande, hvilket er en meget vigtig pointe i Waltz’s teori. Det vil under dette punkt
være nødvendigt at se ind i ”black box”, idet der her er forhold, der giver forklaringskraft til
systemniveauet.
2.5.2 Ressourceevne.
Ressourcer vil være et vigtigt element med hensyn til at opnå relative gevinster set i forhold
til andre stater. Det vil derfor være af afgørende betydning, at staten dels evner at
være tilnærmelsesvis uafhængig af andre stater, men også at staten har midler til eventuelt
at kunne skabe en situation, hvor andre lande af afhængige af én, idet det vil være
ensbetydende med relative gevinster og dermed magt og afledt deraf – sikkerhed. 46
For at kunne analysere landets ressourceevne vil det være nødvendigt at se på landets
råstoffer, herunder olie, gas og andre mineraler, som eventuelt vil kunne gøre staten uafhængig
af andre og måske tilmed skabe et afhængighedsforhold. Det vil endvidere være
væsentligt at se på landets evne til at kunne ”brødføde” sig selv i form at fødevarer og andre
essentielle varer, der gør det muligt at overleve. Dette vil blandt andet kunne måles på
landets handelsbalance og på ressourcer, der er vigtige for overlevelse.
Det vil også her være nødvendigt at foretage såvel en kvantitativ som en kvalitativ vurdering,
idet kvantiteten ikke nødvendigvis siger noget om ressourceevnen. Derfor vil det også
være nødvendigt at se på det teknologiske stade, hvilket vil have en vis afsmittende effekt
på kvaliteten og dermed på, om den eventuelle afhængighed, som andre har til én, umiddelbart
kan substitueres. Såfremt den ikke kan det, vil det være med til at gøre afhængigheden
endnu mere udtalt. Det vil ligeledes her være nødvendigt at se ind i staten, idet der
her vil kunne findes forklaringskraft til systemniveauet.
2.5.3 Økonomisk kapabilitet.
Inden for de økonomiske kapabiliteter vil det være nødvendigt at se på landets muligheder
for at kunne håndtere sin egen struktur, kunne måle sig med andre lande, og sidst men
ikke mindst evnen til at kunne påvirke systemet og dermed positionere sig i forhold til de
andre i systemet.
Inden for landets egen struktur vil det være væsentligt at se på landets evne til at kunne
håndtere sin egen økonomi og dermed kontrollere de økonomiske strukturer og den kapital,
der er i staten. Endvidere bør der inddrages facetter som korruption for derigennem at
tilsikre, at staten får den optimale gevinst af alle økonomiske bevægelser i staten.
46 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page 146 ff.
UKLASSIFICERET
19

UKLASSIFICERET
På systemniveauet vil det være nødvendigt at se på, i hvor stor grad landet er afhængig af
de dynamikker, der er i det internationale system og landets evne til ikke at lade sig påvirke
af disse. Det vil være nødvendigt at se på blandt andet kapitalbevægelser og valutakurser
for derigennem at vurdere, om midlerne i samfundet benyttes effektivt, og om der kan
peges på sårbare områder i økonomien.
Ydermere vil det være nødvendigt at se på landets evne til at påvirke den internationale
økonomi for derigennem at kunne positionere sig og udgyde magt. Der skal primært skeles
til internationale organisationer som G8, IMF samt WTO.
I lighed med den under ressourcerafsnittet beskrevne afhængighed vil det også her være
nødvendigt at bearbejde afhængighed ud fra et økonomisk perspektiv.
2.5.4 Militær styrke.
I sin teori omkring kapabiliteterne uddyber Waltz ikke nærmere, hvad de militære kapabiliteter
skal indeholde, for at der kan være tale om, at en tilstrækkelig styrke er opnået til at
kunne være en væsentlig spiller. Det vil i lighed med de andre kapabiliteter være nødvendigt,
for at der kan måles på denne kapabilitet, at udspecificere nærmere, hvorledes denne
kapabilitet måles set ud fra et europæisk perspektiv. Jævnfør Waltz er denne kapabilitet
en af de helt afgørende, hvilket ligger i hele den realistiske paradigme. Bertel Heurlin har i
en DIIS rapport 47 behandlet militær magt i konteksten af Waltz’s kapabilitetsbegreb og har
herunder behandlet nedenstående emneområder, som vil kunne anvendes til en operationalisering
i forhold til Rusland:
• Konventionelle styrker.
• Evne til global projektion af magt.
• Størrelsen af forsvarsudgifterne.
• Nukleare styrker.
• Teknologi.
De konventionelle styrker vil være af stor betydning for, at staten kan udøve det voldsmonopol,
der er afgørende for, at der er tale om en suveræn stat. For staten vil det også være
af afgørende betydning for skabelsen af den sikkerhed, som Waltz konkluderer, er den
højest opnåelige tilstand til understøttelse af overlevelsen. Denne tilstand er afgørende for,
at staten kan koncentrere sig om de andre kapabiliteter. Den konventionelle styrke hænger
nøje og ufravigeligt sammen med evnen til global projektion af magt. Naturligt skal styrkerne
være til stede, men såfremt de ikke kan anvendes inden for statens interessesfære, vil
de ikke kunne bidrage aktivt til positioneringen, såfremt dette skulle være nødvendigt. De
vil heller ikke kunne anvendes som pressionsmiddel. Det er dog jævnfør Waltz, som anlægger
det defensive perspektiv, vigtigt, at disse konventionelle styrker ikke er for stærke
og skiller sig for meget ud, idet de andre bare vil opbygge deres kapabiliteter således, at
der sker en udligning.
En vurdering af størrelsen af forsvarsudgifterne vil være nødvendig for dels at se, hvilken
vægt dette tillægges inden for staten, men også fordi dette vil være et væsentligt måleredskab
i sammenligningen med andre stater.
47 DIIS-rapport 2004:4.
UKLASSIFICERET
20

UKLASSIFICERET
Nukleare styrker vil ligeledes være en vigtig faktor med hensyn til at positionere sig, idet
det ifølge Waltz vil have en afskrækkende effekt. 48 Denne effekt er i god tråd med Waltz’s
øvrige teori, idet dette vil være med til at skabe sikkerhed, og staten vil dermed kunne
koncentrere sig om de andre kapabiliteter.
Teknologi vil også være en vigtig dimension, idet denne understøtter de ovenfor beskrevne
elementer. Historien har vist at teknologiforspring kan have stor betydning, og at denne
dermed også kan være en magtfaktor. Det vil være nødvendigt at se på landets teknologiske
stade og udviklingsmuligheder i relation til de militære kapabiliteter.
Det vil under analysen af de militære kapabiliteter også være nødvendigt at se på statsniveauet
med henblik på at måle kapabiliteterne, eftersom dette giver forklaringskraft på systemniveauet.
2.5.5 Politisk stabilitet.
I tråd med beskrivelsen af de økonomiske kapabiliteter vil der inden for kapabiliteten politisk
stabilitet være behov for dels at beskrive det interne russiske politiske system, forstået
således at det skal undersøges, hvorvidt der er en fast og ensartet politik med samme sigte,
der skaber forudsætningen for positioneringen. Det skal endvidere undersøges om
Rusland kan og har en intentionen om at positionere sig i forhold til de andre, og hvorvidt
dette kommer til udtryk. Yderligere skal det undersøges, om Rusland har evnen til at påvirke
det politiske system.
Under det interne politiske system vil en detaljeret gennemgang af det politiske system
ikke give forklaringskraft. Derimod vil stabiliteten være interessant og herunder den politiske
kurs, forstået således at der er en ensartet linie, og at denne tager kurs mod at positionere
sig i det internationale system.
Det vil også være nødvendigt at undersøge, om Rusland har viljen, muligheden og evnen
til at positionere sig i det internationale system. Herunder også evnen til, som tidligere
nævnt, at påvirke det internationalt politiske system, idet dette i forhold til Waltz vil blive
opfattet som et magt/pressionsmiddel, som vil kunne anvendes til at positionere sig i anarkiet.
I forbindelse med sidstnævnte vil det være nødvendigt at se på Ruslands position i FN, da
dette er det politiske organ, hvor Rusland har mulighed for at udøve sin indflydelse i lighed
med de andre stormagter.
2.5.6 Øvrige kapabiliteter.
Øvrige kapabiliteter ses ud fra Waltz’s teori at være kapabiliteter, der ikke direkte er dækket
eller beskrevet i de andre kapabiliteter. 49
Waltz beskriver i sin teori blandt andet, at et land kun bliver en stormagt, såfremt vi behandler
den som en sådan. 50 Det kunne i den forbindelse være interessant at se på, hvil-
48 Kenneth Waltz, “The Spread of Nuclear Weapons: More May Better”, Adelphi Papers, Number 171:1981
49 Dette er egen udledning, idet de enkelte kapabiliteter ikke er direkte beskrevet i hans bog.
50 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page 130.
UKLASSIFICERET
21

UKLASSIFICERET
ken adfærd andre lande har overfor Rusland, for dermed at undersøge om de bliver opfattet
som en regional stormagt og ikke mindst, om de bliver behandlet som en sådan.
2.5.7 Intern afhængighed.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at Waltz i sin teori argumenterer for, at statens styrke
måles ved en måling af alle de beskrevne kapabiliteter. Der kan altså ikke udelades nogen
kapabiliteter, når en stat skal måles.
Waltz beskriver også kort interaktionen mellem kapabiliteter ved blot at konstatere med
enkelte eksempler, at der er en interaktion. 51 Ved en nærmere bearbejdning af kapabiliteterne
fremkommer det, at der mellem flere af dem er en væsentlig interaktion og forklaringskraft.
Befolkningens størrelse og territorium støtter generelt op omkring statens eksterne styrke
og giver naturligt forbedrede muligheder og dermed større forklaringskraft, i forhold til den
militære styrke og også større respekt og dermed en anden adfærd, hvilket behandles under
øvrige kapabiliteter.
Statens ressourceevne giver naturligt input til den økonomiske kapabilitet, da ressourcer,
som eksempelvis råstoffer, vil have afgørende indflydelse på et lands økonomi. Der vil også
være en interaktion til kapabiliteten vedrørende ”politisk stabilitet” i form af indflydelse
på politisk niveau og magt til at kunne gennemtvinge eventuelle reaktioner. Endvidere vil
der være en sammenhæng til opfattelsen og dermed den adfærd der vil være i forhold til
staten.
Økonomiske kapabiliteter vil som overfor beskrevet have en interaktion i forhold til ressourceevne.
Der vil endvidere være en sammenhæng til den politiske dimension, idet væsentlige
økonomiske kapabiliteter vil være ensbetydende med politisk indflydelse.
Militær styrke vil, som tidligere nævnt, i Waltz’s teori være af afgørende betydning. Den
militære styrke vil i overvejende grad være en form for overligger og dermed være bindeleddet
i forhold til de andre kapabiliteter. Der er således en sammenhæng til de øvrige kapabiliteter,
idet den økonomiske dimension er af helt afgørende betydning for den militære
styrke.
Den politiske stabilitet vil som ovenfor beskrevet have en del interaktion, og vil have en del
sammenhængskraft til opfattelsen af staten og dermed den adfærd, andre stater har i forhold
til Rusland.
For at kunne leve op til Waltz’s hovedpointer, som omhandler magt, positionering og sluttelig
sikkerhed som tilsammen danner grundlaget for overlevelse, vil det være væsentligt i
analysen at se på, hvorvidt de enkelte kapabiliteter kan veksles til magt og sikkerhed for
Rusland. Hvert afsnit bør således i analysen afsluttes med en vurdering af, hvorvidt den
eller de analyserede kapabiliteter kan veksles til magt og sikkerhed – vel vidende, at dette
vil blive en subjektiv vurdering idet sikkerhed ikke som sådan kan måles.
51 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page 130.
UKLASSIFICERET
22

UKLASSIFICERET
3. KAPITEL
ANALYSE AF RUSLAND
3.1. Formål.
Formålet med dette kapitel er ud fra de i kapitel 2 beskrevne kapabiliteter og den efterfølgende
operationalisering at foretage en analyse af Rusland med henblik på at undersøge
og definere Ruslands styrke og dermed status som regional stormagt.
Kapitlet vil indledningsvis indeholde en deskriptiv analyse af de i operationaliseringen
fundne analyseområder. Efter hver overordnet kapabilitet vil der blive foretaget en samlet
konklusion af den analyserede kapabilitet og herunder, hvilken betydningen kapabiliteten
har for magt og sikkerhed ud fra et europæisk perspektiv. Slutteligt vil kapitlet blive anvendt
til at konkludere på, hvorvidt Rusland i et europæisk perspektiv kan betegnes som
værende en regional stormagt eller ej.
3.2. Størrelse af befolkning og territorium.
3.2.1 Befolkning.
Føderationen Ruslands befolkning tæller i alt ca. 143 millioner, 52 hvilket umiddelbart synes
som et meget højt tal. Bag tallet gemmer der sig såvel positive som dystre udsigter for
Rusland.
Rusland har generelt en meget høj dødelighed, hvilket giver sig udslag i, at den gennemsnitlige
levealder kun er 64,8. 53 Dette kombineret med en meget lav fødselsrate på 1,4 54
bevirker, at den russiske befolkning befinder sig i en situation, hvor befolkningstallet de
sidste otte år er faldet med i gennemsnit ca. 700.000 om året. 55 Såfremt denne udvikling
forsætter, vil den russiske befolkning omkring 2050 være mindre en 100 millioner. 56 Denne
eventuelle udvikling vil have direkte indflydelse på Ruslands evne til at generere den nødvendige
arbejdskraft til at kunne holde landet kørende i sin nuværende form, både inden
for den generelle industri samt inden for eksempelvis de væbnede styrker. 57
På den positive side har den russiske befolkning et meget højt uddannelsesniveau, hvor
tæt på 100 % har en grundlæggende skoleuddannelse 58 og over to tredjedele af befolkningen
har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 59 Dette giver grundlæggende
et godt fundament og gode muligheder for økonomisk og teknologisk udvikling.
3.2.2 Ruslands selvopfattelse.
Rusland er historisk set en stormagt. Den første storhedstid var under Peter den Store,
men endnu vigtigere i denne sammenhæng var Sovjetunionens position efter afslutningen
af 2. verdenskrig og frem til murens fald i 1991. I den periode var Sovjetunionen en af de
52
Det præcise tal er 142.893.000 (2006 tal). Janes Defence: Russia Executive Summary.
53
UN 2007: World Population Prospects 1950-2050.
54
Ibid.
55
Russia in Global Affairs: Russia and the other Europe.
56
Janes Sentinel Security Assessment – Russia and the CIS.
57
Dette behandles yderligere under kapabiliteten; militær styrke.
58
UN 2007: World Population Prospects 1950-2050.
59
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 7.
UKLASSIFICERET
23

UKLASSIFICERET
to globale stormagter – en tid der har været med til at præge holdningen i dagens Rusland.
Herunder har specielt det militære magtapparat haft en stor indflydelse i samfundet.
Det er i historien, vi skal finde kimen til den russiske selvopfattelse – en selvopfattelse der
generelt tilsiger, at Rusland er og bliver en stormagt, men at denne stormagt blot skal rejse
sig igen efter kollapset i 1991. Det er sandsynligvis også i denne selvopfattelse, at den
massive opbakning til den nu afgående præsident Putin og efterfølgeren Medvedev skal
findes. Putin fremstår som den traditionelt stærke mand, der har været i stand til at samle
nationen, og som udadtil kan være garantien for, at Rusland fremstår stærkt – og ikke lader
sig undertrykke af andre stater. Sat på spidsen kan man på den baggrund påstå, at en
leder indadtil godt kan tillade sig endog meget store fejltagelser i sin politik, bare han fremstår
stærk og handlekraftig på vegne af staten udadtil. 60 Tilslutningen til Putin 61 viser med
alt tydelighed, at den russiske befolkning ønsker at vende tilbage til tidligere storhedstider,
og der principielt ikke er nogle begrænsninger i de midler, der kan tages i anvendelse for
at nå dertil. Det underbygges endvidere af det nationale sikkerhedskoncept, 62 der heller
ikke ligger skjul på Ruslands egen opfattelse af dets position i verdensbilledet.
3.2.3 Territorium og geostrategisk placering.
Rusland er arealmæssigt verdens største land 63 og har grænser op til 15 lande 64 . Rusland
har territorium i såvel Europa og i Asien, men idet 80 % af befolkningen bor i den europæiske
del, 65 har Rusland det største tilhørsforhold til Europa og vesten. Ruslands placering
med adgang til såvel Beringshavet, Stillehavet, Østersøen som Sortehavet er af strategisk
vigtig betydning for Rusland, såvel militært som i forbindelse med import og eksport af varer.
Idet 80 % af befolkningen bor i området vest for Uralbjergene er det meste af Ruslands
produktionsapparat også placeret her. Sibirien udgør det ressourcemæssige nøgleområde,
eftersom 70 % af olie- og gasproduktionen kommer fra dette område. 66
Til trods for Ruslands store territorium og mange grænser, har Rusland en unik geostrategisk
placering, idet der er mange muligheder for at udnytte såvel vesten som østen eller
begge dele som samarbejdspartnere. Omvendt giver de mange grænser også mange
udenrigspolitiske og militærstrategiske udfordringer, da landet har en stor interessesfære
og et stort territorium, hvorpå de skal bevare den territoriale integritet. Dette til trods er den
generelle vurdering, at Ruslands territoriale integritet som minimum er sikret 10 år frem, 67
hvilket som udgangspunkt giver Rusland mulighed for at fokusere på andre områder.
3.2.4 Befolkningens og territoriets betydning i forhold til magt og sikkerhed.
Rusland står på den befolkningsmæssige side over for nogle store problemer. Såfremt
udviklingen i den negative befolkningstilvækst forsætter, vurderes befolkningen inden for
en overskuelig fremtid at være under 100 millioner. Sammenlignet med EU's 494 millioner
68 synes det ikke af meget. EU har de sammen problemer dog i knapt så stor udstræk-
60
FAK 2004: Rusland – vægt eller modvægt, p. 16.
61
Og den politik han står for, som med alt sandsynlighed vil blive videreført efter valget i marts.
62
Russian National Security Concept 2000, punkt 1.
63 2
17,1 millioner km .
64
Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyrkiet, Hviderusland, Ukraine, Georgia, Aserbajdsjan,
Kasakhstan, Mongoliet, Kina og Nord-Korea. (Janes: Russia – Executive Summary.)
65
Janes: Russia – Executive Summary.
66
www.gasandoil.com
67
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 3.
68
www.europarl.europa.eu
UKLASSIFICERET
24

UKLASSIFICERET
ning, da fødselsraten i EU er en lille smule højere. 69 Disse problemer kan for begge parter
potentielt give problemer i fremtiden, eftersom rekrutteringsgrundlaget til såvel produktionsapparatet
som de militære styrker kan blive et problem. På uddannelsesområdet ligger
Ruslands niveau lidt højere end EU, 70 hvilket giver grobund for øget teknologisk og økonomisk
udvikling.
Størrelsen af landets territorium og herunder landets evne til at dominere det, ses også
som værende essentielt i forhold til at vurdere, hvorvidt det vil være en faktor som kan underbygge
et lands styrke. Her har Rusland ikke umiddelbart problemer, idet der i lighed
med EU ikke foreligger nogen generel trussel mod Ruslands integritet.
Ruslands geostrategiske placering ses i det neorealistiske perspektiv som værende vigtig,
da placeringen åbner mulighed for en bred pallet af samarbejdsmuligheder. Der er ikke
nogen begrænsninger i form af, at man er tvunget i afhængighedsforhold til andre. Man
kan med andre ord spille på flere heste og dermed handle der, hvor det giver de største
relative gevinster. Rusland ses her at have en fordel i forhold til EU, idet Rusland i større
grad selv kan vælge sine samarbejdspartnere.
Rusland vurderes at have en meget høj grad af selvopfattelse. Selvopfattelsen dækker
både opfattelsen af såvel tidligere som nu, at være en stormagt eller som minimum en regional
stormagt. Denne russiske selvopfattelse, sammenholdt med tilliden til Putin, 71 er
vigtig i relation til Ruslands muligheder, idet denne vil give det politiske niveau manøvrerum
til at kunne udfolde sine planer uden de store indenrigspolitiske slagsmål. Synspunktet
vil senere blive behandlet under afsnittet politiske kapabiliteter. Umiddelbart er dette en
styrke i forhold til positioneringen i det internationale system.
Det må samlet for den befolknings- og territoriemæssige kapabilitet kunne konkluderes, at
den russiske geostrategiske placering giver Rusland en unik mulighed for selv at kunne
vælge landets samarbejdspartnere og ikke mindst at kunne veksle mellem disse, en mulighed
som er mere udtalt end for Europas vedkommende. Det giver muligheder for relative
gevinster og er samlet med til at give Rusland magt og dermed sikkerhed i forhold til
Europa set i et neorealistisk perspektiv.
69
I EU er fødselsraten 1,6 hvor den i Rusland er 1,4. Kilde: www.rfm.dk
70
I Rusland har over to tredjedele af befolkningen en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I EU
har 58 % en mellemlang eller lang videregående udannelse. Kilde: Undervisningsministeriet.
71
Med Putin menes generelt den Putinisme, som hersker nu og ligeledes forventes at ville fortsætte efter
valget i marts 2008.
UKLASSIFICERET
25

3.3. Ressourceevne.
UKLASSIFICERET
3.3.1 Råstoffer.
Føderationen Rusland er særdeles velhavende, når det gælder råstoffer, og Rusland er
som udgangspunkt selvforsynede. 72 Rusland udgør det største olie- og gasproducerende
land uden for OPEC, og ca. 50 % af indtægterne fra Ruslands eksport kommer fra olie og
gas. 73 Indtægterne fra olie- og gaseksporten er essentiel for Ruslands økonomi og vurderes
samlet at dække 30 % af Kremls budget. 74 Det er i denne indtægt, vi skal finde den
dybereliggende årsag til centraliseringen og den stramme statsstyring af denne ressource.
Den stramme styring sikrer på den ene side den russiske stats reelle og styrede indtægter,
men omvendt giver det en væsentlig forringet produktion og konkurrenceevne set i forhold
til resten af verden. 75 Olieprisen og stigningen i denne har gennem den seneste tid været
en stor og vigtig driver for den russiske økonomi. Ruslands forsatte økonomiske udvikling
vurderes at være afhængig af forsat høje energipriser. Et prisfald på blot 10 $ pr. tønde vil
betyde et fald på 30 mia. $ i årlige russiske importindtægter. 76
Gasproduktion er ligeledes sammen med elektricitet en væsentlig eksportvare, og sammen
med olien dækker denne samlet 60 % af den samlede eksport. Ruslands samlede
eksport af råstoffer udgør 80 % af den samlede eksport. 77
Det russiske produktionsapparat til behandling af råstoffer har gennem længere tid været
forsømt, da der gennem en længere årrække ikke er blevet foretaget vedligeholdelse og
udviklingsarbejder. Det gælder såvel for det direkte produktionsapparat som på rørledninger
til transport af ressourcerne. 78 På sigt vurderes det at skade evnen til at kunne eksportere,
samt en faldende produktion forventes at ville gå ud over det hjemlige marked, grundet
Ruslands afhængighed af de vigtige eksportindtægter. Disse eksportindtægter har været
meget omfattende, og i stedet for at anvende indtægterne på investeringer, har landet
siden 2004 opbygget en oliestabiliseringsfond indeholdende 130 mia. $. Et beløb svarende
til 10 % af det samlede BNP. På den ene side vurderes det at gøre Rusland mindre sårbare
overfor konjunkturudsving, men omvendt vil den manglende investering på sigt kunne
foranledige, at indtægterne i væsentligt grad forringes.
Hovedparten af Ruslands eksport af naturressourcer foregår til EU, eftersom EU samlet
modtager 30 % af den samlede olieforsyning og 50 % af den samlede gasforsyning fra
Rusland. 79 Det bevirker, at EU og Rusland på dette område som udgangspunkt kan siges
at have en vis afhængighed af hinanden.
Rusland har, for at kunne dæmme op for problematikken vedrørende levering til hjemmemarkedet,
iværksat omfattende programmer inden for udvikling af nuklear energi, 80 som
man på sigt håber på, vil kunne dække så store dele af hjemmemarkedet, at man kan
fastholde det nuværende niveau af eksport og dermed indtægterne.
72
World Bank Moscow Office.
73
Janes: Russia – Executive Summary.
74
Russia in Global Affairs: Russia as the Other Europe. 4/2007.
75
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 8.
76
Ibid.
77
CIA – The World Fact book – Russia.
78
Russia in Global Affairs: Russia as the Other Europe. 4/2007.
79
Strategic Studies 2007: Russia and the European Union, page 50.
80
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 7.
UKLASSIFICERET
26

UKLASSIFICERET
3.3.2 Øvrige ressourcer.
Selv om olie og gas udgør den største del af Ruslands ressourceevne, har Rusland andet
end råstoffer. Rusland har således en omfattende eksport af maskiner, kemikalier, fossile
brændsler, medicinsk udstyr, tekstiler og militært materiel. 81 Hovedparten af eksporten af
disse varer foregår til EU, hvoraf de nyoptagne EU-lande naturligt udgør en stor aftager.
Herudover har Rusland en omfattende eksport af nukleart udstyr. 82 Samlet set aftager EU
over halvdelen af Ruslands eksport, 83 hvilket naturligt giver et gensidigt afhængighedsforhold
i såvel afsætningen som modtagelsen af varer.
Rusland er derudover meget afhængig af import af fødevarer for at kunne brødføde befolkningen.
84 En ændring af dette forhold vil i fremtiden kræve store investeringer, øget
effektivisering og omlægning af produktioner. Forhold som Rusland bliver nødt til i fremtiden
at forholde sig til.
3.3.3 Teknologi.
Rusland har, som overfor beskrevet, gennem længere tid nedprioriteret såvel teknologisk
udvikling som løbende investeringer i produktionsanlæg. Rusland var tilbage i den kolde
krig en af de førende inden for moderne teknologiudvikling, men med baggrund i kollapset
og den deraf fatale økonomi har udvikling siden været et nedprioriteret område. Der er dog
nu en tendens til, at Rusland igen begynder at satse i den retning, eftersom dette på sigt
vil forbedre konkurrenceevnen, understøtte den økonomiske udvikling og forbedre evnen
til igen at projektere militær styrke. 85 Realismen og mulighederne i dette skal findes i Ruslands
relative styrke inden for blandt andet det matematiske og videnskabelige område,
hvilket i fremtiden vil kunne understøtte såvel generel teknologisk udvikling samt udvikling
af højteknologisk militært udstyr. Ydermere satses der i fremtiden meget på nanoteknologi.
86 Et vidnesbyrd om udviklingen ses blandt andet på våbenområdet, hvor der er sket en
udvikling, således at der nu anvendes 43 % af det tildelte forsvarsbudget på udvikling og
produktion af moderne og højteknologisk materiel. 87
3.3.4 Ressourceafhængighed.
Inden for det behandlede område vedrørende ressourceevne er der ved flere lejligheder
blevet konstateret, at der foreligger et afhængighedsforhold mellem Rusland og EU. Det
fremgår blandt andet, at EU på området inden for olie og gas, er meget afhængige af EU.
Denne afhængighed bliver yderligere forstærket af, at EU samlede egenproduktion er faldende,
88 hvilket ses at skabe et yderligere afhængighedsforhold.
På den anden side er Rusland også ekstrem afhængig af indtægterne fra afsætningen til
EU i forhold til en stabil og forsat hastigt stigende økonomisk udvikling. En så næsten ensidig
satsning på, at den økonomiske udvikling skal komme gennem olie- og gasindtægter
81
CIA – The World Fact book – Russia.
82
Risø: Kernekraft og Nuklear sikkerhed 2006.
83
Diis: Supermagt på retur 21/2005.
84
FAK 2004: Den strategiske landestudie.
85
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 9.
86
Ibid.
87
JQF-forum: Russia and the Return of Geopolitics 45:2007.
88
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 8.
UKLASSIFICERET
27

UKLASSIFICERET
gør Rusland meget afhængig af dels høje oliepriser og dels sikker afsætning. Dette vil den
netop opbyggede oliestabiliseringsfond 89 dog i nogen grad kunne kompensere for. Det at
afsætte råstoffer på verdensmarkedet er ikke umiddelbart noget problem, om end en omlægning
af de russiske leverancer til et andet marked vil tage tid og være en bekostelig
affære. Ikke desto mindre er det en mulighed, som Rusland vil kunne benytte sig af i tilfælde
af, at behovet opstår. Her vil Ruslands geostrategiske placering være til Ruslands
fordel.
Der må med baggrund i ovenstående kunne konkluderes, at der er et gensidigt afhængighedsforhold
mellem EU og Rusland. Et afhængighedsforhold som ud fra en neorealistisk
perspektiv ikke er positivt. I dette perspektiv, vil hverken Rusland eller EU være i stand til
at løse statens opgaver med egne kapabiliteter, hvilket vil blive tolket som et svaghedstegn.
Da staten som udgangspunkt ikke kan regne med andre end staten selv, kan disse
udefrakommende ressourcer principielt bortfalde og dermed fjerne en del af fundamentet
under staten.
3.3.5 Ressourceevners betydning i forhold til magt og sikkerhed
Ruslands tenderende ensidige satsning, og dermed manglende redundans i eksportsammensætningen
og den deraf følgende sårbarhed overfor faldende oliepriser, er en
svaghed for Rusland. 90 Omvendt kan denne satsning fra russisk side vise sig at være
særdeles gavnlig, idet det at sidde på disse ressourcer kombineret med høje oliepriser ses
at give en høj grad af politisk indflydelse 91 og dermed også magt. Set i en neorealistisk
kontekst er det det eneste rigtige, eftersom magten og indflydelsen skaber den sikkerhed,
som er nødvendig for staten.
Teknologisk set er Rusland under udvikling til trods for flere års stilstand. Udviklingen er
dog indledningsvis til støtte for den hjemlige udvikling og vil på sigt kunne udvikle sig til
igen at blive et område, hvor Rusland kan gøre sig gældende på den internationale bane.
Ruslands eksport af nuklear teknologi udgyder på regionalt og globalt plan magt. Det på
virker dog ikke direkte EU, idet landene i EU som udgangspunkt besidder den nukleare
teknologi som er nødvendig, hvorfor dette ikke umiddelbart influerer på Ruslands forhold
som regional stormagt.
Den ovenfor behandlede ressourceafhængighed mellem EU og Rusland ses generelt at
være gensidig. Rusland har behov for stabil afsætning, og EU har behov for leverancerne.
92 En nærmere vurdering af afhængigheden tyder dog på, at EU er den, der ud fra et
neorealistisk perspektiv er den mest sårbare, da store dele af vores forbrug kommer fra
netop denne leverandør. Der kan naturligvis argumenteres for Ruslands sårbarhed, men
med baggrund i den tidligere omtalte oliestabiliseringsfond og det forhold, at Rusland vil
kunne afsætte ressourcerne på andre markeder uden nævneværdige problemer, peger
det på, at EU fremstår som den mest afhængige part.
De behandlede forhold på det ressourcemæssige område ses ud fra et neorealistisk perspektiv,
at give Rusland en vis magt over for EU. Rusland vurderes, set i forhold til Waltz’s
89 Se side 27 for denne behandling.
90 Janes: Russia – Executive Summary.
91 CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, p 24.
92 DIIS: Rusland - Supermagt på retur, side 20. 21:2005.
UKLASSIFICERET
28

UKLASSIFICERET
teori, at drage de største relative gevinster og er dermed den, der har den største fordel af
denne interageren. Ruslands magt over for EU på dette område er ensbetydende med, at
der opstår en generering af sikkerhed set ud fra et russisk perspektiv, en sikkerhed der
understøtter Ruslands overlevelse.
UKLASSIFICERET
29

3.4. Økonomisk kapabilitet.
UKLASSIFICERET
3.4.1 Det økonomiske system.
Umiddelbart efter murens fald begyndte Rusland en reformation af den økonomiske struktur
og en reel overgang til markedsøkonomi. Reformationen af den økonomiske struktur og
forsøget på liberalisering af økonomien afstedkom, primært med baggrund i den pludselige
overgang og manglende styring, en høj grad af ustabilitet, høj inflation samt en udvikling af
nykapitalister. 93 Det bevirkede blandt andet, at Rusland havde svært ved at forsyne befolkningen
med mad og andre basale fornødenheder, hvilket gav god grobund for opbygning
af den sorte økonomi. 94 I perioden omkring år 2000 hvor den sorte økonomi var på sit
højeste vurderes det, at den sorte økonomi udgjorde op mod 40 % af det samlede bruttonationalprodukt.
95
Putins efterfølgende reformering og styring af økonomien har efterfølgende vendt denne
uheldige udvikling – stærkt hjulpet af de stigende olie- og gasindtægter. Ruslands økonomi
har således udviklet sig til at være en af de mest hastigt voksende økonomier, og det vurderes
derfor som værende højest sandsynligt, at Russisk økonomi vil være den største i
Europa i 2017. 96 Bruttonationalproduktet er i gennemsnit steget med 7 % siden år 2000,
men medtages dollarens fald som en faktor, nærmer stigningen sig 25 %. Stigningen er
imponerende sammenlignet med eksempelvis Tyskland, der har en af EU’s største og
mest stabile stigninger. Stigningen i Tyskland er på kun 2,8 %. 97 Omvendt var det russiske
bruttonationalprodukt i 2004 kun ca. dobbelt så stort som det danske. 98
Den rivende økonomiske udvikling har bevirket, at Rusland på meget få år har tilbagebetalt
den udenrigsgæld, der havde ophobet sig gennem 90’erne, og Rusland blev således i
2006, med det sidste afdrag, økonomisk uafhængig. 99 Udviklingen har ydermere bevirket,
at Ruslands valutareserve i Putins regeringsperiode er 20-doblet, således at Rusland nu
har en valutareserve på 430 mia. $ 100 , svarende til ca. 40 % af det samlede bruttonationalprodukt.
Endvidere har Rusland, som tidligere nævnt, efter norsk mønster opbygget en
oliestabiliseringsfond på 130 mia. $, svarende til 10 % af det samlede bruttonationalpro-
dukt.
101
Den sorte økonomi er stadig et problem i Rusland, og den vurderes at andrage op mod 25
% af Ruslands bruttonationalprodukt. 102 Den sorte økonomi bevirker dels, at staten Rusland
mister store indtægter, men også at nogen uden for centralmagten besidder en magt,
som ikke er tiltænkt i det russiske system.
Korruption er ligesom den sorte økonomi et stort problem for Ruslands ønske om videre
økonomisk udvikling, og det vurderes på sigt at ville kunne få fatale konsekvenser, såfremt
problemerne ikke løses. 103 Kreml har gjort flere store tiltag for at dæmme op for disse problemer,
men de er en så stor del af den russiske økonomi, og så væsentlig for dem, som
anvender korruption og sort økonomi, at det er svært at komme til livs. 104
93
De såkaldte ”oligarchy”
94
Janes: Russia – Executive Summary.
95
Janes Sentinel Security Assessment (2004)
96
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 6.
97
www.danskerhverv.com
98
DIIS: Rusland - Supermagt på retur (13:2004)
99
Janes Sentinel Security Assessment (2008)
100
Verdens tredje største valutareserve (CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, p 27.)
101
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 6.
102
Janes: Russia – Executive Summary.
103
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 8.
104 Ibid.
UKLASSIFICERET
30

UKLASSIFICERET
Den økonomiske udvikling har dog også en bagside. Politikken bag den økonomiske udvikling
har været forankret i et mere autoritært og centraliseret system, 105 der blandt andet
har været med til at sikre, at økonomien går via Kreml, og dispositionerne bliver taget der.
Endvidere er nykapitalisterne, i den grad det er muligt, blevet sat ud af spillet. Centraliseringen
har omvendt betydet, at Rusland har været meget ensidig i ressourcevalg, afsætningskanaler
og nytænkning med videre. Med andre ord er man gået i retning af det gamle
centralistiske sovjet, hvor alle beslutninger blev taget centralt. Landet er blevet væsentligt
rigere, og der er blevet iværksat en revolutionerende udvikling, men styret er blevet mere
centralistisk. 106
En anden og måske vigtigere omkostning ved den økonomiske udvikling er, at Rusland
ikke i fornødent omfang har foretaget nævneværdige investeringer. 107 De manglende investeringer
har været på bekostning af et ønske om økonomisk output. Det kan i fremtiden
få fatale konsekvenser for den russiske økonomi, idet man reelt står med valget mellem
markant at opprioritere investeringerne eller på sigt at erodere egne indtægter. Nogle vil
påstå, at det allerede er for sent at foretage disse markante investeringe 108
r.
En forsat høj olie- og gaspris er af afgørende betydning for den videre udvikling af russisk
økonomi. Selv om de sidste års udvikling primært skyldes indtægter fra energisektoren, er
det dog ikke de eneste indtægter, men faldende energipriser vil være en bombe under den
russiske økonomi, en økonomi der ses at være nøglen til videre russisk udvikling. 109
3.4.2 Afhængigheden af det internationale system.
Som tidligere konkluderet, er Rusland afhængig af omverdenen. Det gælder specielt i forhold
til eksport og import af varer. Med denne afhængighed vil der også følge en vis økonomisk
afhængighed, som umiddelbart, set ud fra et neorealistisk perspektiv, vil være et
problem, idet det vil skade statens evne til at løse opgaverne selv, og dermed være et
svaghedstegn. I yderste konsekvens betyder det mindre magt og dermed dårligere sikkerhed.
Som tidligere behandlet, vil Rusland i fremtiden have behov for massive investeringer i
specielt produktionsapparatet indenfor industrien. Der har over de seneste år været en
tendens til øgede udenlandske investeringer, hvor specielt EU lande har foretaget massive
investeringer. 110 Umiddelbart vil investeringerne være til gavn for Rusland, da de vil give
bedre forudsætninger for produktion og dermed større relative gevinster. Omvendt vil de
bidrage til en yderligere afhængighed, eftersom investorerne vil søge indflydelse, og Rusland
vil dermed opbygge et afhængighedsforhold. De massive investeringer har indtil videre
været et gode for Rusland, men såfremt lysten til investering falder, vil det have indflydelse
på Rusland og dets fremtid. Endvidere kan det ikke udelukkes, at de senere års centralisering
af den Russiske industri, på sigt vil få investorer til at afholde sig fra at investere
i Rusland.
Som tidligere nævnt er olie- og gasleverancer den helt store driver i Russisk økonomi.
Rusland vil derfor være udpræget økonomisk afhængig af, at priserne på olie og gas fast-
105
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 12.
106
Ibid.
107
Dette er allerede blevet behandlet under de ressourcemæssige kapabiliteter.
108
Janes Sentinel Security Assessment (2008)
109
FAK 2004: Rusland – vægt eller modvægt, side 21.
110
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017.
UKLASSIFICERET
31

UKLASSIFICERET
holdes på det nuværende høje niveau, idet det eller kan få fatale konsekvenser for økonomien.
Som tidligere nævnt, vil et prisfald på blot 10$ pr. tønde, betyde et fald på 30 mia.
$ i årlige russiske import indtægter, svarende til ca.3 % af bruttonationalproduktet. Det lyder
umiddelbart ikke af meget, men tabet vil stige eksponentielt ved yderligere prisfald. Da
olie afregnes i dollars, og russisk økonomi primært læner sig op af denne, har kursen på
dollars stor indflydelse på den russiske økonomi.
Rusland er bange for, og vil helst undgå, at blive økonomisk afhængig af andre, 111 men
det er et faktum, at Rusland i fremtiden vil være mere afhængig af den internationale økonomi.
112 Det er et faktum, som er uundgåeligt, såfremt landet ønsker at satse på eksport
og import af varer i det omfang, som Rusland gør. Ikke desto mindre har Rusland en tiltro
til, at Rusland i fremtiden vil være en ledende faktor i økonomien og dermed mindre afhængig.
Den russiske analytiker Dmitri Trenin cementerede dette ved et seminar i Washington,
da han i relation til den fremtidige økonomiske udvikling udtalte: ”Russia is up,
America is down, and Europe is out”. 113
3.4.3 Påvirkningen af det internationale system.
Der hersker ingen tvivl om, at Rusland selv føler, at landet er ved at genfinde den rette
plads i det internationale økonomiske system, og at den russiske elite ønsker at sidde
med, hvor de store internationale beslutninger træffes, og Rusland i den forbindelse forventer
respekt. 114 Putin udtalte ved sin tale i München i februar 2007 at: ”Der er ingen
grund til at betvivle, at de nye globale vækstcentres (red: BRIK-landene) økonomiske potentiale
uundgåeligt vil blive konverteret til politisk indflydelse og styrke multipolariteten”. 115
Dette og Dmitri Trenins eksempel indikerer, at Rusland har viljen, og den økonomiske udvikling
viser, at landet over tid har evnen og dermed potentialet til igen af blive en magtfaktor.
116
Rusland har gennem forskellige kanaler mulighed for at yde indflydelse og derigennem
påvirke det internationale økonomiske system. Rusland har siden 1997 været medlem af
G8. Organisationen dækker, til trods for at organisationen kun har 13 % af verdens befolkning,
ca. 65 % af verdensøkonomien. Der bliver på de årlige møder diskuteret økonomiske
og politiske spørgsmål, som ofte har stor betydning og effekt for resten af verden. 117 At
være med i et sådant forum er vigtig for Rusland, da Rusland her har mulighed for at gøre
sin indflydelse gældende i det internationale system.
Rusland er endvidere medlem af IMF, som Rusland i forbindelse med landets økonomiske
problemer op gennem 90’erne har fået støtte af. IFM kræver dog kontrol med økonomien
og økonomiske reformer til gengæld for lån, hvorfor Rusland i flere sammenhænge har
stillet sig på bagben overfor IMF. Efter at Rusland har tilbagebetalt størstedelen af deres
gæld, har forholdet mellem Rusland og IMF været afdæmpet.
Rusland forhandler for nærværende, og har gjort det siden 2006, med henblik på at blive
fuldgyldigt medlem af WTO. Formålet med et medlemskab af WTO er at integrere Rusland
111 Russia Faces Europe (2003)
112 CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017.
113 Ibid.
114 Russia in Global Affairs: Russian Global Position After 2008 (4:2007)
115 Udenrigs (1:2007)
116 FAK 2004: Rusland og Vesten: ”Bjørnen rejser sig på ny”, side 37.
117 www.g-8.de
UKLASSIFICERET
32

UKLASSIFICERET
yderligere i det internationale samfund samt yderligere at styrke Russisk økonomi. 118 Et
medlemskab af WTO vil naturligt være med til at styrke russisk økonomi og i særdeleshed
handel, men ud fra et neorealistisk perspektiv kan det bevirke, at der foretages yderlige
bindinger og dermed interdependens mellem medlemmerne af WTO, hvilket som udgangspunkt
kan være negativt.
3.4.4 De økonomiske kapabiliteters betydning i forhold til magt og sikkerhed.
Ruslands økonomi stormer frem, og som skitseret ovenfor vil Ruslands økonomi omkring
2017 sandsynligvis være den største i Europa. En god og stærk økonomi vil såvel i almindelighed
som i et neorealistisk perspektiv give muligheder og overlegenhed. Disse muligheder
giver handlefrihed og indflydelse, som igen kan sidestilles med magt. Magten giver
friheden og den nødvendige sikkerhed til at kunne koncentrere sig om udviklingen af andre
kapabiliteter samt en sikring af overlevelse.
Ud fra det neorealistiske perspektiv er der dog flere svagheder i den russiske økonomi.
Økonomien forekommer at være meget ensidig funderet omkring olie og gas. Herudover
er leverancerne meget ensidige til EU. Det gør som udgangspunkt Rusland meget sårbar.
Endvidere er det med til at skabe en udpræget grad af afhængighed som i det neorealistiske
perspektiv ikke er hensigtsmæssig. Det vil derimod være en svaghed, idet teorien beskriver,
at stater som udgangspunkt ikke kan stole på andre og dermed ikke må være afhængige
samt at stater skal besidde alle kapabiliteter – altså kunne klare sig selv. Det er
ikke tilfældet for Rusland.
Omvendt har Rusland stor udviklingspotentiale, og Rusland vil ved at afbøde nogle af de
ovenfor beskrevne ulemper kunne styrke sin profil og sprede sine interesser.
Ruslands muligheder for at påvirke det internationale økonomiske system er på nuværende
tidspunkt relativt begrænsede. Rusland er generelt i en genopbygningsfase og en mulighed
for direkte prægning vil kræve en yderligere udvikling og en stærkere profil. Ruslands
medlemskab af G8 ses dog her som en klar styrke, idet den dog i forhold til EU er
begrænset, eftersom såvel Frankrig, Tyskland og England ligeledes er med i dette forum.
En stærkere profil vil kunne opnås, såfremt udviklingen forsætter, og Rusland vil i 2017
have mulighed for at opnå Europas stærkeste økonomi. Det forhold underbygges af
Waltz’s teori, hvor han i 1. dimension beskriver, at institutioner, som G8 må betegnes som,
kun har den styrke og indflydelse, som staterne ligger i den. Endvidere har institutionerne
kun den styrke, som man har kapabiliteter til, hvilket stiller Rusland relativt dårligt i denne
sammenhæng.
Med baggrund i ovenstående vurderes Rusland for nærværende ikke at besidde den nødvendige
kapacitet til på det økonomiske område at være en så betydningsfuld faktor for
den europæiske økonomi, at der kan være tale om magt og dermed sikkerhed. Rusland
kan gøre sin indflydelse gældende på mange punkter, men generelt set er der så mange
svagheder i Russisk økonomi, at det får betydning for indflydelsen. Såfremt russisk økonomi
i 2017 bliver Europas førende, kan det føre til styrket indflydelse og dermed mere
magt og sikkerhed som i sidste ende understøtter overlevelse.
118 www.wto-russia.org
UKLASSIFICERET
33

3.5. Militær styrke.
UKLASSIFICERET
3.5.1 Konventionelle styrker.
Føderationen Ruslands væbnede styrker har siden kollapset af Sovjet været et meget
nedprioriteret område. En nedprioritering der blandt andet har været med til at nedgradere
Rusland som en global stormagt. Til trods for denne nedprioritering afspejler det nationale
sikkerhedskoncept fra 2000 119 stadig, at Rusland vil anvende alle nødvendige midler, inklusiv
atomare våben, med henblik på at slå en eventuel modstander tilbage, såfremt andre
muligheder er udtømte. 120 Det indikerer, at Rusland til trods for det forholdsvis lave
stade, stadig har en stormagtsintention og herunder en intention om eventuelt at anvende
atomvåben med henblik på at nå landets mål.
Ruslands nedprioritering af de væbnede styrker vurderes som udgangspunkt at være en
bevidst prioritering fra centralmagtens side. Nedprioriteringen kan enten ses som en bevidst
strategi eller mere simpelt som en nødvendighed grundet den daværende fatale russiske
økonomi. Forklaringen på nedprioriteringen skal findes i det synspunkt, at der ikke
findes en trussel mod det russiske territorium, og at der ikke forventes en sådan inden for
de næste 10 år. 121 Dermed har det været muligt at nedprioritere de militære udgifter og
satse på en opbygning af de økonomiske kapabiliteter.
Nedprioriteringen af de militære styrker har været så stor, at det er gået afgørende udover
kvaliteten men også effektiviteten af de tidligere så effektive og velrenommerede russiske
militære styrker. Nedslidt materiel, dårlige uddannelsesvilkår, dårlige lønninger, 2000 årlige
tab blot som følge af ulykker, drab og selvmord 122 samt generelle vilkår, der driver de
værnepligtige ud i blandt andet prostitution 123 , er blot eksempler på dagligdagen i den russiske
hær. På det landmilitære område har det betydet, at Rusland, ud over de i Kaukasus
indsatte enheder, kun har en brigadeværdi 124 med moderne materiel og udrustning, som
vil kunne indsættes såvel regionalt som globalt. 125 Ikke ligefrem prangende for en stat med
stormagtsvisioner.
Ruslands tidligere præsident Putin og forsvarsminister Sergei Ivanov fremkom ultimo 2005
med en omfattende reform for Ruslands væbnede styrker. Reformen indeholder som udgangspunkt
stor fokus på tilpasning til nytidens konfliktspektrum, en øget professionalisering
af de væbnedes styrker samt følgende hovedpointer: 126
• Klare pointer og tidsrammer for en radikal ændring af kommando og kontrol forstået
således, at de tidligere militærdistrikter nedlægges, og kontrollen overføres til operative
kommandoer og strategiske guidenses.
• Der etableres en Joint Command.
• Reformering af den militære efterretningstjeneste.
119
De facto stadig gældende idet der ikke er udgivet et nyt, og det gamle heller ikke er sat ud af kraft.
120
www.armscontrol.org
121
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 3.
122
Kristeligt Dagblad: Håb for religiøse russiske militærnægtere, 9. april 2002.
123
Information: Officerer tvinger værnepligtige til prostitution, 20. februar 2007.
124
Svarende til ca. 4000 mand.
125
Udtalt af Colonel general Leonid Ivashov 1. Vice President, Academy on Geopolitical Affairs Moscow
under en briefing af stabskursus 4. December 2007.
126
Strategic Studies 2006: Russian Defence Reform.
UKLASSIFICERET
34

UKLASSIFICERET
• Justering af Ruslands nukleare fremtoning.
• Reformering af militærindustrien, herunder en åbning for muligheden af private investorer.
• Etablering af et system der giver civil kontrol med de væbnede styrker, forstået således
at præsidenten får en øget indflydelse.
Den russiske centralmagt har med reformen ønsket at skabe væbnede styrker med et
transparent system, der kan imødegå såvel de globale som regionale sikkerhedsudfordringer,
og moderniseringen er besluttet at være en af centralmagtens vigtigste udviklingsprogrammer.
127 Såfremt den tidligere anvendte forklaring på Ruslands overordnede
strategi vedrørende Ruslands prioriteringer er gældende, vil denne reformering være et
klart udtryk for, at Rusland vurderer, at den økonomiske udvikling er i så god en udvikling,
at man nu kan satse på udviklingen af andre kapabiliteter med henblik på generelt at genvinde
Ruslands position i det internationale system.
Rusland har for nærværende omkring 1,1 million 128 129 mand i de væbnede styrker, hvortil
der blandt andet skal lægges 275.000 mand, som er tjenestegørende i indenrigsministeriets
enheder. 130 Det er intet at regne mod det tidligere sovjetunionen, som i 1991 rådede
over 3,4 millioner mand. 131 Det nuværende antal skal gennem en naturlig afgang og en
professionalisering af enhederne reduceres til godt 1 million inden 2011. 132 Denne afgang
skal ikke ses som en decideret nedrustning af den samlede væbnede styrker, men snarere
som en effektivisering samt en mulig erkendelse af, at blandt andet Ruslands rekrutteringsgrundlag
vil blive væsentligt forringet over de kommende år. 133 Endvidere er det en
identificering af, at det er en nødvendighed i forhold til at være rustet til krig på den moderne
kampplads. 134 Professionaliseringsprocessen har dog voldt forsvarsministeriet flere
problemer. Hos flere enheder går det som planlagt, men på flere områder er der så store
problemer, at det betvivles om målet for 2011 kan nås. 135
Rusland besidder en universel stor strategisk luft løftekapacitet. Så stor at den flere gange
har kunnet tilbyde såvel EU som NATO støtte. 136 Denne kapacitet er essentiel i forhold til
at kunne projektere enheder såvel regionalt som globalt. I reformeringen af de væbnede
styrker ligger blandt andet også en plan om at blive verdens 2. største flåde inden for de
næste 20 år. 137 Det indbefatter blandt andet bygning af nye strategiske atomdrevne og
atomvåbenbærende ubåde, seks hangarskibsgrupper samt bygning af diverse støtteskibe,
således at den samlede nybygning af skibe kommer op i nærheden af 1400 fartøjer.
138
127
Strategic Studies 2006: Russian Defence Reform.
128
Ibid. (Det præcise tal var i 2006: 1.134.000)
129
Ca. 1/3 i hæren, 1/6 i flåden, 1/6 i flyvevåbnet, 1/6 i de strategiske rakettropper og den resterende del i
andre mindre enheder. (Kilde: Janes Eksklusive Summary 2004)
130
Russia Security and Foreign Forces.
131
JQF-forum: Russia and the Return of Geopolitics 45:2007.
132
Strategic Studies 2006: Russian Defence Reform. (Det præcise tal var i 2006: 1.013.000)
133
Som behandlet under de befolkningsmæssige forhold falder Ruslands befolkning med knap 1 million om
året.
134
Conflict Studies Research Centre 2005: Putin’s External and Internal Security Policy, page 7.
135
Strategic Studies 2006: Russian Defence Reform.
136
Russia Faces Europe, page 70. (2003)
137
Udtalt af den russiske flådes øverstkommanderende Admiral Vladimir Masorin.
http://en.rian.ru/analysis/20070731/70008268.html
138
Ibid.
UKLASSIFICERET
35

UKLASSIFICERET
Transformationen af Ruslands militære enheder til enheder med et mere globalt fokus, ses
ikke af Rusland som værende noget problem, såfremt der skulle opstå en trussel mod landet.
Det vurderes således i ”The Defence White Paper” 139 , at Rusland ikke længere ser en
storkrig mod vesten som en mulighed 140 . Det peger på, at Rusland kan tillade sig, med
baggrund i den manglende trussel, at fokusere på opbygningen af andre kapabiliteter.
”The Defence White Paper” peger endvidere på, at Rusland, med de til rådigt værende
midler, hurtigt kan vende udviklingen og strategien, inklusiv den atomare strategi, såfremt
der skulle opstå en trussel mod landet. 141
3.5.2 Evne til global projektion af magt.
Som ovenfor beskrevet har Ruslands væbnede styrker i en længere periode været nedprioriteret.
Det har haft en afsmittende effekt på evnen til global projektion af magt, og for
nærværende har Rusland på landsiden kun en brigadeværdi, 142 som er af en sådan standard,
at den kan anvendes såvel regionalt som globalt. Til denne styrke hører naturligvis
de enheder, der kan indsættes internt i landet. De vurderes dog ikke at være af en sådan
kvalitet, at de kan anvendes til global projektion af magt. 143 Rusland har ikke globalt anvendt
deres landstyrker siden engagementet i Bosnien i 90’erne og har dermed ikke på
den front medvirket til hverken regional eller global projektion af magt.
Rusland har, som tidligere beskrevet, en unik geostrategisk placering med adgang til flere
kontinenter og have. På det maritime område har det bevirket, at Rusland har opdelt landets
kapaciteter i fire flåder, hvormed de har adgang til alle strategiske have og stræder og
har derved opnået en fleksibilitet. Nedprioriteringen af de væbnede styrker har også haft
fatale konsekvenser for den russiske flåde, da der ikke er blevet gennemført løbende vedligeholdelse
og reinvesteringer. Det har bevirket en generel nedslidning af den russiske
flåde. Af strategiske vigtige ressourcer, som globalt kan projektere magt, er den russiske
flåde i besiddelse af en hangarskibs task force samt et mindre antal Battelcruisers og
Cruisers, som kan formere mindre taskforces. Derudover besidder Rusland i alt omkring
51 større ubåde, hvoraf 31 er af mindre strategisk betydning. Af de resterende 20 ubåde,
der er af strategisk betydning, kan de 10 fremføre atomare våben og de andre ballistiske
missiler. 144 145 Til trods for den i forhold til USA og UK forholdsvis beskedne strategiske
flåderessource, har Rusland på det seneste vist, at landet har viljen til igen at positionere
sig på det maritime område. Dette blev blandt andet signaleret i slutningen af 2007, hvor
Rusland sendte en mindre hangarskibsgruppe til Middelhavet med følgende udtalelse fra
den nu afgående præsident Putin: "In violation of previous agreements, military resources
of NATO members are being built up next to our borders. Of course, we cannot allow ourselves
to remain indifferent to this obvious muscle-flexing". 146 Ydermere har Rusland spillet
med musklerne i Nordatlanten, hvor udsigten til et isfrit farvand og dermed et strategisk
nøgleområde samt de mulige olieforekomster blandt andet fra russisk side har medført et
139 Med reference til dokumentet der indeholder planen for transformationen af de russiske væbnede styrker.
140 Conflict Studies Research Centre 2005: Putin’s External and Internal Security Policy, page 6.
141 Ibid.
142 Består af ca. 4000 mand.
143 Udtalt af Colonelgeneral Leonid Ivashov1 Vice President, Academy on Geopolitical Affairs Moscow under
en briefing af stabskursus 4. December 2007.
144 www.globalsecurity.com og Janes Fighting Ships 2004-2005.
145 www.commersant.com 3rd Atomic Submarine of the 4th Generation to be Ready in 5 years
146 www.rusnavy.com Russian aircraft carrier Group Heads to the Mediterranean.
UKLASSIFICERET
36

UKLASSIFICERET
øget engagement. Således sendte Rusland blandt andet i sommeren 2007 en ubåd ned
på havbunden under Nordpolen for at plante et flag og gjorde derved territorialt krav på
store dele af undergrunden, der potentielt rummer store oliereserver. 147
Til trods for drastiske nedskæringer i det russiske luftvåben besidder russerne stadig en
anseelig mængde bombefly, kampfly og helikoptere. Af de i alt 665 operative bombefly er
238 af disse strategiske og kan dermed selvsagt anvendes strategisk. 148 94 af de strategiske
bombefly kan anvendes til fremføring af atomare bomber/sprænghoveder.
I forhold til global projektion af magt har Rusland siden murens fald udelukkende anvendt
kapacitet på dette område til suværenitetshåndhævelse samt i forbindelse med løsning,
eller forsøg på løsning, af landets interstatslige konflikter omkring løsrivelsesforsøg. Rusland
har dog inden for det seneste år ved flere lejligheder sendt strategiske bombefly mod
NATOs - og herunder også dansk - luftrum samt foretaget missilafprøvninger ud for Frankrigs
og Spaniens kyster. Alt sammen et signal om at Rusland spiller med de militære
muskler for at intimidere vesten. Disse handlinger har fået blandt andet Sverige og Norge
til at indgå et indbyrdes militært samarbejde, da der i begge lande er en betydelig bekymring
for, hvad Rusland vil foretage sig i fremtiden. 149
3.5.3 Størrelsen af forsvarsudgifterne.
Størrelse af de russiske forsvarsudgifter har i en periode været stabil omkring 2,5 % af
bruttonationalproduktet. I 2006 skete der en lille, men ikke ubetydelig, stigning til 2,7 %. 150
Til sammenligning ligger det engelske forsvarsbudget på 2,5 % af bruttonationalproduktet,
som tilmed ligger over gennemsnittet i NATO. 151 Stigningen er ikke umiddelbart overvældende,
når det tages i betragtning, at Rusland i 2005 introducerede planerne omkring
transformation. Lægges den eksplosive udvikling i den russiske økonomi og den deraf naturlige
stigning i bruttonationalproduktet oven i, er stigningen en helt anden. Tager man
yderligere militær relaterede investeringer med i den samlede vurdering, ligger den samlede
udgift i nærheden af 4 % af det samlede russiske bruttonationalprodukt, 152 hvilket må
siges at være noget af en forskel i forhold til den øvrige del af Europa.
For nærværende anvendes ca. 43 % af de skitserede russiske budgetter til våbenproduktion.
Det er dog planen, at Rusland i fremtiden vil søge en udligning af udgifterne mellem
materielinvesteringer og driften af de væbnede styrker, således at man i 2011 opnår en
ligelig fordeling (50:50). 153 Det vil være i overensstemmelse med den fokus, som er på
udviklingen af teknologien og reformation af enhederne.
En yderligere stigning end de officielle 2,7 % er næppe sandsynlig, idet eksperter, til trods
for den øgende fokus på de militære kapabiliteter, mener, at det vil være en radikal ændring
i den hidtidige strategi, og det vil medføre økonomiske problemer på andre områder.
154
147 www.berlingske.dk Danmark og den næste krig, 29. januar 2008.
148 www.warfare.ru
149 www.berlingske.dk Danmark og den næste krig, 29. januar 2008.
150 www.globalsecurity.org
151 UK Ministry of Defence.
152 JQF-forum: Russia and the Return of Geopolitics 45:2007.
153 Ibid.
154 CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 24.
UKLASSIFICERET
37

UKLASSIFICERET
3.5.4 Nukleare styrker.
For nærværende besidder Rusland 702 strategiske våbenplatforme, der til sammen kan
fremføre op til 3155 strategiske kernevåben. 155 Hertil kommer de taktiske og operative
kernevåben, som tilsammen bringer antallet op på 18.000 nukleare sprænghoveder. 156 Til
sammenligning besidder UK 200 strategiske atomare sprænghoveder, 157 og US har stadig
480 strategiske atomare sprænghoveder placeret i Europa. 158 Som et led i en større plan
har Rusland i samarbejde med USA indgået en aftale om reduktion af de strategiske kernevåben,
således at de to lande inden udgangen af 2012 skal reducere kernevåben til et
sted mellem 1700 og 2000. 159
Rådigheden over strategiske kernevåben er en essentiel del af Ruslands sikkerhedsopfattelse,
idet de anses for at kunne anvendes som afskræknings-/pressionsmiddel overfor
såvel stærke som svage stater. Endvidere kan de være medvirkende til at skabe en slags
ydre perimeter og dermed holde eventuelle aggressorer på afstand i yderste konsekvens.
En direkte anvendelse af disse våben er langt fra aktuel, da kernevåben nærmere ses anvendt
som et politisk snarere end et militært middel. 160
3.5.5 Teknologi.
Nedprioritering har også bevirket, at den teknologiudvikling, som tidligere har været til stede,
og som er væsentlig for at Rusland kan være med på såvel det taktiske som det operative
og militærstrategiske niveau, ikke har været til stede. Man kan nærmest argumentere
for, at teknologiudviklingen har stået stille. I takt med den stigende økonomiske udvikling
og den nye russiske transformationsstrategis implementering er der igen kommet fokus
på teknologiudviklingen. 161 Det underbygges endvidere af sikkerhedskoncepterne,
hvori det fremgår, at landet i fremtiden vil satse på videnskab og teknologisk udvikling. 162
Den øgede fokus på udvikling har også ført den mulighed med sig, at Rusland igen kan
satse storstilet på salg af våben, hvilket stadig har en høj prioritet hos centralmagten. 163
Således oplevede Rusland i 2005/2006 en stigning i våbensalget på hele 61 % og en samlet
leverance til i alt 61 lande. 164
Ruslands relativt høje uddannelsesniveau bevirker, at Rusland inden for det teknologiske
område har gode forudsætninger for at være med helt fremme blandt de ypperste lande.
Rusland er i øjeblikket så langt fremme, at landet for nylig blandt andet tilbød avanceret
satellit kapacitet til EU. En kapacitet EU dog har afslået. 165 Sandsynligvis for ikke at blive
yderlig afhængig af Rusland. Omvendt er der flere incitamenter fra Ruslands side til at tilbyde
denne kapacitet, herunder såvel økonomiske som magtrelaterede incitamenter.
155 www.russianforces.org
156 JQF-forum: Russia and the Return of Geopolitics 45:2007.
157 www.nuclearweaponarchive.org
158 Natural Resources Defense Council (February 9, 2005) www.nrdc.org
159 Udenrigs 1:2007. Vladimir Putin i München.
160 Strategic Studies 2007: Russia´s Threat Perception, page 41.
161 Strategic Studies 2006: Russian Defence Reform, ff.
162 Russian National Security Concept 2000.
163 CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 9.
164 Radio Free Europe: Russia: Putin Pushes Greater Arms Exports (4. April 2006) www.rferl.org
165 CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017.
UKLASSIFICERET
38

UKLASSIFICERET
3.5.6 Den militære styrkes betydning i forhold til magt og sikkerhed.
Der har som ovenfor beskrevet efter den kolde krigs afslutning været en markant nedprioritering
af Ruslands væbnede styrker. Denne nedprioritering har bevirket, at den nuværende
status på de væbnede styrker såvel antalsmæssigt som kvalitetsmæssigt ligger markant
under den status, som styrkerne havde under den kolde krig. Det har blandt andet
forårsaget, at Rusland kun i et yderst begrænset omfang vil have mulighed for at anvende
landets enheder regionalt og globalt og dermed projektere magt. Styrkerne besidder, med
få undtagelser, for nuværende kun en kapacitet, der vil være i stand til at håndhæve egen
suverænitet og altså ikke kapaciteter til at kunne projektere magt globalt, endsige varetage
interesser med militære midler. Såfremt de nuværende kapabiliteter ses i lyset af, at der
ikke for nærværende er en militær trussel mod Rusland og dets territorium, synes dispositionen
ud fra et neorealistisk perspektiv delvis at give mening. På den ene side kan der
argumenteres for, at det ikke har været nødvendigt at styrke de militære kapabiliteter yderligere,
idet der ikke har været en trussel, og landet derfor har haft den sikkerhed, der har
været nødvendig. På den anden side vil en svag militær styrke ikke kunne være med til at
give staten det magtpotentiale, som er nødvendig og dermed muligheden for at udøve indflydelse
qua besiddelsen af militære midler. Det forekommer at have været en klar russisk
strategi at have satset på økonomisk opbygning for så senere igen at kunne satse på opbygning
af de militære kapabiliteter. Denne tese bakkes op af Stephen Brooks, som i sin
bog Dueling Realisms fra 1997 blandt andet siger: ”But, if security pressures are not as
strong, a rational state will give more weight to long-term priorities. Realists therefore will
expect them to combine elements in their grand strategy that downplay costly military solutions
when the probability of conflict is low.”. 166 Dette citat underbygger Waltz’ teori, som
blandt andet siger, at såfremt indflydelse ikke umiddelbart kan opnås i forhold til de andre
enheder, åbnes der mulighed for at kombinere eller samle kapabiliteter. 167 Ud fra et neorealistisk
paradigme kan det konkluderes, at langsigtede strategier godt kan skabe relative
gevinster.
Ruslands status som atommagt er af stor og essentiel betydning for Ruslands sikkerhedsopfattelse.
Det er dog ikke sandsynligt, at disse våben vil blive taget i anvendelse, hvorfor
det mere ses som værende et politisk snarere end et militært middel. Det sidste års eksempler
på Ruslands forsøg på at spille med de militære muskler, med blandt andet strategiske
bombefly mod europæisk og NATO luftrum, skal dermed ikke ses som en trussel,
men snarere på grund af indenrigspolitiske årsager. Rusland hverken kan eller vil udfordre
vesten på nuværende tidspunkt.
Ruslands transformationsplaner for de væbnede styrker vil, såfremt planerne fuldt ud implementeres,
have stor betydning for Ruslands fremtidige status som stormagt. Det vil ikke
blot føre Rusland frem til et teknologisk højt stade og uddanne enheder til global indsættelse,
det vil også blandt andet, med indfasningen af nye strategiske ubåde og hangarskibsgrupper
med atomsprænghoveder, skabe forudsætningerne for at blive den militære
stormagt - hvilket er målet. Indfasningen af disse midler bevirker, at Rusland kan skabe et
ydre forsvarsperimeter, som vil kunne skabe sikkerhed for Rusland. Det vil også give Rusland
muligheden for at yde såvel strategisk som taktisk indflydelse over hele verden 168 –
en mulighed der giver helt nye perspektiver for Rusland i fremtiden. Såfremt disse kapaciteter
bliver en realitet, vil Rusland få ressourcer, som Europa ikke kan matche.
166 Brooks 1997: Dueling Realisms.
167 Se side 17 samt note 37.
168 Global Power Europe: Time to End Delusions About Russia (14. August 2007)
UKLASSIFICERET
39

UKLASSIFICERET
Det kan samlet for de militære kapabiliteter konkluderes, at Rusland set i forhold til Europa
på nuværende tidspunkt besidder de kapabiliteter, der er påkrævet for at sikre landets integritet
og dermed bevare landets sikkerhed. Rusland er i øjeblikket kun i stand til at projektere
magt internt og dermed hverken regionalt 169 eller globalt, ud over med kernevåben.
Rusland projekterer derfor hverken magt eller sikkerhed og kan ikke på dette område karakteriseres
som værende en stormagt.
169 Herunder mod Europa.
UKLASSIFICERET
40

3.6. Politisk stabilitet.
UKLASSIFICERET
3.6.1 Stabiliteten i det russiske politiske system.
Vladimir Putin kom til magten nytårsaften 1999, efter at Boris Jeltsin til alles store overraskelse
var trådt tilbage og havde overladt magten til Putin. Putin havde, forud for at han
tiltrådte som præsident, fra juni 1998 til august 1999, været chef for FSB. En periode han
anvendte til at foretage effektive udrensninger af prokommunistiske officerer til fordel for
egne tidligere kollegaer fra Putins fortid i efterretningstjenesten. 170 Putin blev af Jeltsin udnævnt
til premierminister i august 1999, og til trods for at Rusland på dette tidspunkt havde
flere klare præsidentkandidater, viste Putin med en stærkt nationalistisk kampagne, at han
ville slå hårdt til mod oprørerne i Tjetjenien, der i efteråret 1999 havde gennemført en række
terroraktioner i Moskva. Putins løfter om lov og orden gjorde, at han allerede i slutningen
af september havde udmanøvreret sine politisk mere velskolede modstandere. 171 Efter
Putins udnævnelse cementerede han hurtigt sin magt ved blandt andet at lægge Ruslands
89 regioner ind under 7 superregioner og indsætte sine tidligere kollegaer fra efterretningstjenesten
på de vigtigste guvernørposter. 172 En handling, som senere viste sig blot
at være startskuddet til en markant centralisering af magten. En centralisering og en stil
der har karakteriseret staten gennem dets 1000 årige historie, 173 hvor stabilitet skabes
gennem eliminering af eller neutralisering af alternative magtpoler og andre potentielle udfordrer.
174 Putins magt skal derfor ses som en forsættelse af det traditionelle russiske institutionelle
system med udgangspunkt i en elitær magtbase, loyale støtter i form af en elite
og en meget direkte form for styring af samfundet i form af direkte midler såsom dekreter.
175 Det lykkedes endvidere for Putin at skabe en nærmest ikonlignende aura omkring
sig. Putin er for russerne blevet symbolet på den stormagt Rusland var engang og dermed
troen på, at Putin igen kan gøre landet til en stormagt og indtage sin fortjente plads i det
internationale samfund. 176 Denne tro på Putin afspejles i meningsmålingerne, der helt frem
til det nyligt afholdte præsidentvalg i marts 2008 har givet ham en solid vælgertilslutning på
mellem 70 og 80 %. 177
Præsidenten har i Rusland den altoverskyggende magt og anses således for at være den
drivende kraft bag den politiske kurs og fastlæggelsen af de gennemførte politikker. Det
ses blandt andet ved det faktum, at præsidenten udpeger sin ministerpræsident og sammen
med denne udpeger han også de andre ministre. Præsidenten har herunder særlig
indflydelse på de fem såkaldte magtministerier: udenrigs-, forsvars-, indenrigs-, justitsministeriet
og ministeriet for krisesituationer. 178 Putin har været ved magten kontinuerligt fra
december 1999 og frem til marts 2008, hvor Medvedev, ganske som planlagt af Putin, blev
valgt med 67 % 179 af stemmerne og dermed overtog præsidentembedet. Med en udpegning
af Putin som ministerpræsident, er fundamentet skabt for en videreførelse af Putins
førte politik siden 1999.
170
Sperling 2003: Rusland i stykker.
171
www.leksikon.org
172
FAK 2004: Rusland – vægt eller modvægt, side 17.
173
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 9.
174
JQF-forum: Russia and the Return of Geopolitics 45:2007.
175
FAK 2004: Rusland – vægt eller modvægt, side 17.
176
FAK 2004: Rusland og vesten: Bjørnen rejser sig på ny, side 37.
177
80 % kilde: FAK: Rusland – vægt eller modvægt. (2004). 70 % kilde: Berlingske Tidende 4. marts 2008:
Putins Plan.
178
Hønneland og Jørgensen 2007: Moderne Russisk Politik.
179
Berlingske Tidende: Dmitrij Medvedev Ruslands nye præsident (2. marts 2008)
UKLASSIFICERET
41

UKLASSIFICERET
Ruslands politiske magtelite 180 og dermed de, som er ansvarlig for politikkerne, ses generelt
at være opdelt i to hovedgrupper, liberalister og realister. 181 Liberalisterne tror generelt
på en europæisk model tilpasset russiske forhold, og realisterne tror på, at Rusland har
storstatus med et specielt ansvar for deltagelse i international stabilitet og sikkerhed. 182
Hvor Putin og Medvedev hører til i denne sammenhæng er svært at konkludere, idet der
reelt ikke er nogen, der kender til Putins eksakte plan på lang sigt. 183 Dog er det overvejende
sandsynligt, blandt andet med baggrund i Ruslands syn på suverænitet samt det
faktum, at Putin og Kreml aldrig har set vestens og den central europæiske demokratimodel
som værende god for Rusland, 184 at Putin er overvejende realistisk tænkende, og hans
plan dermed går i retning af magt og sikkerhed for derigennem at sikre statens overlevelse.
Den Russiske Føderation står over for store indenrigspolitiske udfordringer i form af mulige
løsrivelsesforsøg samt på området inden for kriminalitet og terrorisme. Den tjetjenske løsrivelsesproces
har fordret to udmagrende krige og har afstedkommet forskellige terroraktioner
i Rusland. Det har på den ene side været med til at samle Rusland, men frygten for at
flere skal forsøge en løsrivelse har også afstedkommet en del ustabilitet. Spørgsmålet er,
hvorvidt Rusland kan håndtere flere løsrivelsesforsøg og herunder løsrivelsesforsøg fra
flere samtidigt og specielt fra de vigtige regioner i Kaukasus. Det kan potentielt føre til en
opløsning af hele føderationen. Dette har blandt andet ført til, at Putin gennem sin periode
som præsident har skærpet kontrollen med specielt de kaukasiske regioner. 185
Umiddelbart anses det russiske politiske system for værende stabilt, og fundamentet for
en fast og ensartet politik er tilstede. Putin og Medvedev har den størst mulige vælgertilslutning
uden nogen form for større konkurrence, og de øvrige i centralmagten er alle Putin
loyale. Der synes dog at være nogen forvirring omkring den eksakte politiske kurs, som
på sigt kan give problemer, såfremt vælgertilslutningen smuldrer. Endvidere har Rusland
meget svage institutioner og en ringe politisk gennemsigtighed. 186 Områder som ved politisk
ustabilitet kan blive særdeles fatale, idet specielt institutionerne ikke kan fungere uden
stram styring. Det kan potentielt give problemer i relation til det internationale system.
Ruslands udfordringer og problemer med at kunne positionere magt helt ud i de yderste
egne kan potentielt give kommende løsrivelsesprocesser, der kan give ustabilitet og i
yderste konsekvens føre til en opløsning af føderationen. Slutteligt kan man argumentere
for, at som konsekvens af den indenrigspolitiske fokus, er det udenrigspolitiske koncept
udformet med vægt på sikring af politisk stabilitet og en stabil og fremadrettet økonomisk
udvikling.
3.6.2 Positionering i det internationale politiske system.
Der hersker ingen tvivl om, at der er et skisma mellem den russiske og den almene internationale
opfattelse af Ruslands nuværende position i det internationale system.
180
De, som står bag Putin.
181
Russia in Global Affairs: Russia-EU Quandary 2007. (2:2006)
182
Ibid.
183
Udtalt er af Andrew C. Kuchins 7. februar 2008 under et debatmøde i Atlantsammenslutningen på Svanemøllens
Kaserne.
184
Russia in Global Affairs: Russia and the other Europe (4:2007)
185
Jyllandsposten 16. september 2004: Putin samler mere magt.
186
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 10.
UKLASSIFICERET
42

UKLASSIFICERET
Det er en udbredt russiske opfattelse, at Rusland, til trods for interne problemer og store
udfordringer, er en stormagt. En stormagt der spiller en væsentlig rolle i det internationale
system. 187 Rusland vil ikke lade sig kue af hverken EU, Kina eller USA, og det er en udbredt
opfattelse blandt russiske strateger, og dem der sætter den politiske dagsorden, at
Rusland er en af verdens uafhængige og førende strategiske aktører på verdensscenen.
188 Den holdning har blandt andet ført til, at Rusland i udpræget grad fører en mere
konfronterende og udfordrende udenrigspolitik i takt med, at Rusland rent økonomisk genopbygger
sig selv. Der er således ingen tvivl om, at Rusland ser den kraftige økonomiske
udvikling som en mulighed for at få mere magt og indflydelse på den internationale scene,
samt at Rusland vil fastholde den uafhængige udenrigspolitik og med tiden vende tilbage
med stormagtsstatus i det, som Rusland opfatter som et multipolært system. 189 190 Det
betyder også, at Rusland i fremtiden ikke kan forventes at ville acceptere at lade sig diktere,
men at man i højere grad end tidligere vil diktere og blande sig i verdensordenen. 191
Rusland har qua den øgede økonomiske udvikling og den deraf afsmittende øgede respekt
og politiske indflydelse åbnet for flere muligheder. Rusland har blandt andet åbnet
for et øget samarbejde med Kina, primært for at øge egen udvikling og derigennem opnå
en højere grad af indflydelse. 192 Samarbejdet har bragt Rusland i en unik position, eftersom
landet har fornuftige relationer til såvel vesten som til østen. Det giver gode muligheder
og forudsætninger for at vælge partnere og dermed ikke gøre sig alt for afhængig af
andre, hvilket øger egne muligheder for at kunne udøve indflydelse. 193 Det øgede samarbejde
med Kina og også EU, skal både ses som værende et led i den økonomiske udvikling,
som Rusland ønsker at gennemgå, men også som et led i en afbalancering af USA's
magt.
Det internationale systems opfattelse af Rusland er som tidligere nævnt blandet og noget
afvigende fra den selvopfattelse, som Rusland har af landets egen position. Her har specielt
vesten, karakteriseret som USA og EU, ved flere lejligheder forsøgt at diktere hvordan
Rusland skulle agere – til stor irritation for Rusland. Det vidner om, at vesten stadig ikke
ser Rusland som den magtfaktor i det internationale system, som landet selv mener, det
indtager. Der er dog antydninger, der går i retningen af, at EU i stigende grad ser Rusland
som en væsentlig spiller. EU ser således forholdet til Rusland som et fornuftsægteskab,
hvor man simpelthen ikke har råd til at have et dårligt forhold til Rusland. 194 Omvendt har
Rusland også set, at EU har behov for Rusland, hvilket underbygger Rusland i igen at blive
en stormagt. 195
Rusland har qua landets faste medlemskab af FN’s sikkerhedsråd, og dermed vetoret, en
position, som kan sidestilles med andre stormagter. Denne position kan af det internationale
system ikke negligeres til trods for, at nogle vil mene, at FN er det eneste tilbageværende
af Ruslands stormagtsstatus. 196 Den opfattelse ændrer dog ikke ved det faktum, at
187
FAK 2004: Rusland – vægt eller modvægt, side 20.
188
Strategic Studies 2007: Russia´s Threat Perception, page 44.
189
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017, page 14.
190
At Rusland ser verden som værende multipolær kom klart til udtryk i den tale som Vladimir Putin holdt
ved en konference i München i februar 2007. (Udenrigs 1:2007. Vladimir Putin I München)
191
Russia in Global Affairs: Russia and the other Europe (4:2007)
192
Strategic Studies 2007: Russia´s Threat Perception, page 47.
193
Russia in Global Affairs: Russia-EU Quandary 2007. (2:2006)
194
Europakommissionen: Fornuftsægteskab med Rusland (2005)
195
Russia Faces Europe, page 42ff. (2003)
196
DIIS 2005: Rusland: Supermagt på retur.
UKLASSIFICERET
43

UKLASSIFICERET
denne position i det internationale system, giver Rusland en særstatus i det internationale
system og dermed også en aktiv spiller, som man bliver nødt til at tage i betragtning.
Med baggrund i ovenstående beskrivelse hersker der ikke nogen tvivl om, at Rusland har
viljen til at positionere sig i det internationale system. Rusland har i takt med den stigende
økonomiske udvikling fået flere strenge at spille på, om end der stadig er et stykke vej til
en fremtrædende position i det internationale system. Rusland har gennem det permanente
medlemskab af FN et godt udgangspunkt for at positionere sig. En bedre positionering
vil dog kræve en højere grad af accept fra det internationale system. En accept som primært
vil skulle tilvejebringes gennem yderligere økonomisk udvikling og en afbalancering
af vestens magt. Der kan dog argumenteres for, at Rusland i forhold til Europa har en
fremtrædende position; en position som har karakter af en regional stormagt.
3.6.3 Ruslands evne til at påvirke det internationale politiske system.
Som nævnt mener nogle, at FN er Ruslands eneste bevis på landets tidligere stormagtsstatus,
197 hvilket dog med baggrund i denne analyse synes at være en hård konklusion.
Der hersker dog ingen tvivl om, at Rusland, med baggrund i Ruslands nuværende position,
ønsker et styrket FN, 198 således at Rusland kan anvende sin position i FN til at fremhæve
sin rolle som stormagt. Ønsket omkring et styrket FN kom blandt andet til udtryk ved
Putins tale i München, 199 hvor det blev gjort klart, at Rusland så FN som stedet for international
legitimitet, og FN pagten også er den eneste mekanisme, der kan træffe beslutning
omkring anvendelse af militær magt. Denne udtalelse skal ses som et udtryk for, at Rusland
på nuværende tidspunkt er i en position, hvor den største indflydelse kan opnås gennem
FN. Ud fra et hardcore realistisk paradigme giver udtalelsen ikke megen mening, men
i kraft af Ruslands position er FN den eneste vej til øget indflydelse.
Faktuelt har Rusland i forbindelse med krigen i Irak og intervention af Kosovo modsat sig
sikkerhedsrådet. Det er et taktisk træk, hvor Rusland forsøger at positionere sig og samtidigt
ikke ønsker at ligge sig ud med for mange. 200
G8 fremhæves i Ruslands ”Foreign Policy Concept” 201 som værende af essentiel karakter.
G8 er tidligere behandlet under de økonomiske kapabiliteter, hvorfor det ikke vil blive behandlet
her. Til trods for at det russiske medlemskab af G8 ikke har direkte indflydelse på
Ruslands forhold til EU, er det dog et tegn på, at Rusland, ikke bare af ord men også af
sjæl, betragter sig som en stormagt, 202 samt at Rusland ønsker at positionere sig og skabe
indflydelse, hvor det er muligt.
Samlet vurderes Ruslands evne til at positionere sig som værende begrænset til FN og
delvist G8, idet Rusland dog gennem en yderligere økonomisk udvikling og en deraf følgende
øget politisk indflydelse vil få øgede muligheder for at påvirke det politiske system.
3.6.4 Den politiske stabilitets betydning i forhold til magt og sikkerhed.
Det russiske politiske system fremstår som udgangspunkt stabilt, og fundamentet for en
fast og ensartet politik er at være til stede. Putin og Medvedev fremstår stærke, men der
197
DIIS 2005: Rusland: Supermagt på retur.
198
FAK 2004: Rusland – vægt eller modvægt, side 25.
199
Udenrigs 1:2007: Putin i München.
200
Conflict Studies Research Centre 2005: Putin’s External and Internal Security Policy, page 9.
201
www.fas.org
202
FAK 2004: Rusland – vægt eller modvægt, side 24.
UKLASSIFICERET
44

UKLASSIFICERET
synes dog at være nogen forvirring omkring den eksakte politiske kurs, hvilket på sigt kan
give problemer. Ruslands meget svage institutioner og politiske gennemsigtighed vurderes
på sigt at kunne give problemer. Det forstærkes yderligere af Ruslands problemer med
mulige løsrivelser fra Føderationen, som i yderste konsekvens kan føre til en opløsning af
denne. Rusland har stor fokus på indenrigspolitiske forhold, hvor der ud fra et neorealistisk
paradigme kan argumenteres for, at Putins politik er intern magtafbalancering med henblik
på senere at rejse sig og indtage den position, som centralmagten og de fleste russere
mener, Rusland skal indtage. 203 Forklaringen på den førte politik er derfor, at der indledningsvist
skal være styr på det indenrigspolitiske, inden Rusland for alvor kan fokusere på
det udenrigspolitiske.
Rusland har vist viljen til at positionere sig i det internationale system. Derimod vil Ruslands
muligheder for at positionere sig i det internationale system i høj grad afhænge af
Ruslands forsatte økonomiske udvikling samt evnen til at afbalancere primært USA’s magt
men også vestens magt i det hele taget. Der kan dog argumenteres for, at Rusland i forhold
til Europa har en fremtrædende position, en position som har karakter af en regional
stormagt. Kompagniskabet med Kina kan ud fra et realistisk paradigme ses som værende
alene for at opbygge egne kapabiliteter og dermed skabe den rigtige position i det internationale
system og dermed en udkonkurrering af USA og EU. 204
Samlet vurderes Ruslands evne til at positionere sig som værende begrænset til FN og
delvist G8, idet en forsat stærk økonomisk udvikling og en deraf følgende øget politisk indflydelse
vil give forbedrede muligheder for at påvirke det politiske system.
Vedrørende kapabiliteten, økonomisk stabilitet, besidder Rusland i forhold til EU ikke den
fornødne kapabilitet til, at det kan konkluderes, at der er tale om en indflydelse, der kan
konverteres til magt, indflydelse og sikkerhed. Den noget usikre indenrigspolitiske situation
giver en udenrigspolitisk usikkerhed, der ikke er fordrende for Ruslands positionering i det
internationale system. En forsat økonomisk udvikling og en deraf følgende afbalancering
af primært USA i forhold til EU vil dog i nogen grad kunne ændre det forhold, således at
Rusland kan få karakter af en regional stormagt. Ruslands position i FN er i forhold til EU
ikke at vægte særlig højt, idet EU har to medlemslande med tilsvarende position. Forholdet
bevirker dog, at der skal tages hensyn til Rusland i den førte politik, hvilket naturligt
giver en positionering.
203 FAK 2004: Rusland og Vesten – Bjørnen rejser sig på ny, side 37.
204 Strategic Studies 2007: Russia´s Threat Perception, page 47.
UKLASSIFICERET
45

3.7. Øvrige kapabiliteter.
UKLASSIFICERET
3.7.1 Omverdenens adfærd overfor Rusland.
De tidligere tiders dybt indgroede respekt for Rusland har i de senere år være afløst af en
retorik, der ikke peger i retning af en dybtliggende respekt overfor Rusland. Svaret på dette
skal naturligvis findes i Ruslands tidligere faldende indflydelse. Faldende indflydelse på
såvel den økonomiske og politiske scene, men også Ruslands status som stormagt i relation
til dets militære kapabiliteter. Rusland har da også for længst erkendt denne manglende
respekt, og i takt med at Ruslands økonomiske og politiske status vokser, har retorikken
og handlingerne da også ændret sig. Rusland ser sig selv som en voksende stormagt
og vil ikke længere acceptere formaninger fra Vesten eller andre lande. 205
Det forhold, at vesten tillader sig at blande sig i interne russiske forhold, vidner om en adfærd,
som ikke ligefrem er affødt af respekt. Der hersker ingen tvivl om, at der for nærværende
bliver taget højde for Rusland inden for det det politiske spil i FN, men uden for FNregi
er respekten begrænset. I forhold til EU kan det blandt andet ses af, at EU endnu ikke
har accepteret den russiske kamp mod oprøret i Tjetjenien som en kamp mod international
terrorisme. 206 En handling der vidner om en vis mangel på respekt - specielt set i lyset af
de kampe EU selv kæmper mod terrorisme. NATO’s forsatte udvidelse mod øst er endnu
et eksempel på den, med russiske øjne, manglende respekt over for Rusland og russiske
værdier.
3.7.2 De øvrige kapabiliteters betydning i forhold til magt og sikkerhed.
Omverdenens adfærd over for Rusland er på flere områder ikke ligefrem præget af respekt.
Det er derfor svært at se, at Rusland udover medlemskabet af FN og de politiske
hensyn der bliver taget i den retning, at der bliver sparet på retorikken eller taget specielle
hensyn til Rusland. Det peger i retningen af, at Rusland ikke på dette område har forhold
der gør, at der i et neorealistisk perspektiv kan være tale om, at der skabes magt eller for
den sags skyld sikkerhed. Det kan derfor konkluderes, at Rusland inden for de øvrige kapabiliteter
ikke har specielle forhold der gør, at magten eller sikkerheden forøges.
205 Russia in Global Affairs: Russia as the Other Europe (4:2007)
206 DIIS: Supermagt på retur. (21:2005)
UKLASSIFICERET
46

UKLASSIFICERET
3.8. Delkonklusion.
Rusland har over de seneste år satset næsten ensidigt på økonomisk udvikling og vækst.
Det har været medvirkende til, at Rusland på rekordtid har afdraget såvel landets gæld,
men også har formået at opbygge en ikke uvæsentlig valutareserve og oliestabiliseringsfond.
Den ensidige satsning har blandt andet givet anledning til en markant nedprioritering
af andre kapabiliteter, herunder de militære. Denne politik er ikke umiddelbart forenelig
med et neorealistisk paradigme, men ses den førte politik i forhold til vurderingen af, at der
ikke foreligger en egentligt militær trussel mod Rusland, og at en sådan ikke er umiddelbar
inden for de næste 10 år, syntes politikken ikke så fjern. Dette forhold underbygges ud fra
det neorealistiske paradigme af Waltz’s tidligere beskrevne tredje dimension, der netop
beskriver, at stater kan vælge at tillægge kapabiliteter mere eller mindre vægt i tid og rum.
Den ensidige satsning på økonomisk udvikling udspringer af Ruslands styrke på det ressourcemæssige
område. Rusland har via landets ressourcer opnået en markant økonomisk
vækst samt øget magt og indflydelse. Svagheden ved den ensidige satsning er sårbarheden
over for et eventuelt fald i energipriserne, som kun vil blive forstærket af Ruslands
manglende redundans i landets eksportsammensætning. Til trods for den meget
ekspansive økonomiske udvikling, ses den ensidigt funderede økonomi, den nuværende
størrelse på Ruslands økonomi samt landets muligheder for at påvirkede det internationale
økonomiske system at være på et niveau, der ikke umiddelbart har så stor indflydelse på
europæisk økonomi, at der er tale om generering af decideret magt og sikkerhed. Rusland
vurderes dog, såfremt udviklingen forsætter og forudsigelserne holder, inden for en 10-årig
periode at ville kunne have en væsentlig større økonomisk indflydelse på Europa.
Der er en gensidig afhængighed mellem Rusland og Europa på det energimæssige område,
eftersom Rusland har behov for stabil afsætning, og EU har behov for leverancerne.
En nærmere vurdering af denne afhængighed tyder dog på, at Europa er den mest sårbare,
da store dele af vores forbrug kommer fra netop denne leverandør. Ud fra et neorelistisk
perspektiv giver dette forhold Rusland en vis magt over Europa på det ressourceevnemæssige
område, og gør Europa meget sårbar. Såfremt denne magt skal fastholdes fra
russisk side, er det væsentligt, at der foretages massive investeringer i såvel de russiske
produktionsindustrier, som i de forsyningsnet, der er en forudsætning for afsætningen.
Den russiske geostrategiske placering giver Rusland en unik mulighed for selv at kunne
vælge landets samarbejdspartnere og ikke mindst at kunne veksle mellem disse, en mulighed
som er mere udtalt end for Europas vedkommende. Det giver muligheder for relative
gevinster og er samlet med til at give Rusland magt og sikkerhed set i et neorealistisk
perspektiv.
Ruslands selvopfattelse vurderes at være en vigtig faktor for Rusland. Selvopfattelsen er
med til at give det politiske niveau arbejdsro og manøvrerum, hvilket giver centralledelsen
en mulighed for at gennemføre sin politik uden de store indenrigspolitiske slagsmål. Dette
underbygger en stringent og fremadrettet politik, der er med til at skabe stabilitet, og som i
et neorealistisk paradigme er med til at give sikkerhed. Der hersker dog en vis usikkerhed
om Ruslands eksakte politiske kurs, hvilket er med til at undergrave tesen omkring skabelse
af sikkerhed. Rusland har stor fokus på de indenrigspolitiske forhold og sammenholdt
med Ruslands position i det internationale samfund og landets evne til at påvirke dette,
som overordnet er begrænset til FN og G8, kan det konkluderes, at Rusland ikke for nær-
UKLASSIFICERET
47

UKLASSIFICERET
værende besidder de fornødne kapabiliteter til, at der er tale om en position, der er med til
at skabe magt og sikkerhed i forhold til Europa.
Ruslands evne til at projektere magt såvel globalt som mod Europa er relativt begrænset
grundet de væbnede styrkers nedprioritering. Rusland har dog stadig status af atommagt,
hvilket vurderes at være en væsentlig del af Ruslands sikkerhedsopfattelse. Disse atomare
midler har i en ellers nedprioriteret periode været medvirkede til at holde Rusland oppe
rent militært. Som ovenfor beskrevet er denne nedprioritering en bevidst strategi fra russisk
side. En prioritering Rusland har kunnet tillade sig med baggrund i den manglende
trussel. Det ændrer dog ikke ved, at den nuværende status ikke er med til at skabe sikkerhed
og magt set ud fra et europæisk perspektiv. De skitserede reformer for de væbnede
styrker vil, såfremt de bliver gennemført i den planlagte form, bringe Rusland på højde
med Europa og dermed være medvirkende til, at Rusland igen vil blive en spiller på det
militære område.
Med baggrund i den netop gennemførte analyse af Waltz’s seks opstillede kapabiliteter,
kan det for så vidt angår Ruslands status som regional stormagt i et europæisk perspektiv
konkluderes, at Rusland inden for det befolkningsmæssige, territoriale samt det ressourcemæssige
område er en regional stormagt. Det er specielt set i lyset af størrelsen af territoriet,
den geostrategiske placering, EU’s afhængighed på råstofområdet samt landets
generelle ressourceevne. På de øvrige beskrevne kapabiliteter er der ikke forhold, der entydigt
peger på, at Rusland er en regional stormagt, om end der er flere forhold og udviklingstendenser,
der peger i retningen af, at Rusland har potentialet, hvilket i det efterfølgende
kapitel vil blive analyseret nærmere.
UKLASSIFICERET
48

UKLASSIFICERET
4. KAPITEL
ANALYSE AF RUSLANDS FREMTIDIGE MULIGHEDER
4.1. Formål.
Formålet med kapitlet er at foretage en kort deskriptiv analyse af de i kapitel 3 fundne
svagheder i Ruslands kapabiliteter med henblik på at belyse Ruslands muligheder for igen
at blive en regional stormagt set i et europæisk perspektiv.
Kapitlet vil indledningsvis gennemgå de i kapitel 3 fundne svagheder inden for de enkelte
kapabiliteter og slutteligt fremkomme med en konklusion omhandlende Ruslands fremtidige
muligheder.
4.2. Størrelse af befolkning og territorium.
Som det fremgår af den tidligere gennemførte analyse, står Rusland qua en lav gennemsnitlig
levealder og en lav fødselsrate overfor massive befolkningsmæssige udfordringer i
fremtiden. Såfremt den nuværende udvikling forsætter, vurderes Rusland omkring år 2050,
at have under 100 millioner indbyggere. Europa står overfor lignende udfordringer, men i
en væsentlig mindre målestok. Det vil være afgørende for Rusland, at landet i fremtiden
får håndteret dette problem, idet det er fundamentet for en opretholdelse og en eventuel
udvidelse af produktionsapparatet, fundamentet for den militære rekruttering samt en opretholdelse
af den territoriale integritet. 207 Der er allerede sat mindre spæde forsøg i
gang 208 for at rette op på dette forhold, men såfremt udfordringen skal løses, skal der sættes
mere målrettet ind overfor både den lave gennemsnitlige levealder samt den lave fødselsrate,
og niveauet skal tilnærme sig tallene fra Europa, således at Rusland på denne
front ikke skiller sig væsentligt ud. Løsningen skal nok primært findes i en gennemgribende
reformation af det russiske sundhedssystem samt i en generel forbedring af den russiske
levestandard. Ændringerne vil med den rette prioritering kunne gennemføres med
baggrund i den øgede økonomiske vækst og den rette prioritering og fokusering på dette
område. Ændringerne er dog ikke noget der kan foretages fra den ene dag til den anden,
hvorfor indsatsen bør iværksættes så hurtigt som muligt. Denne udfordring bør med den
rigtige indsats over tid være mulig og vurderes at være en forudsætning for Ruslands videre
udvikling og stræben mod igen at blive en stormagt.
Ruslands unikke geostrategiske placering sætter Rusland i stand til at vælge landets samarbejdspartnere.
Til trods for at Rusland overvejende hælder til et samarbejde med vesten,
har Rusland qua sin placering også gode muligheder for et øget samarbejde med østen,
herunder Kina. En øget fokus på samarbejdspartnere vil sprede Ruslands interesser samt
sikre, at Rusland ikke er afhængig af vesten. Det skal naturligvis ses i sammenhæng med
ressourceevnen, som vil blive behandlet efterfølgende. En øget redundans i Ruslands afsætningsmuligheder
vil dog kunne gøre Rusland mindre afhængig, og dermed vil Rusland
kunne opnå en øget magt og dermed sikkerhed set i et neorealistisk perspektiv. Rusland
har på det økonomiske område rettet dele af landets fokus mod østen, og det forventes
kun at blive mere udtalt i fremtiden. Dette vil være medvirkende til at skabe mere magt i
forhold til Europa og dermed en højere grad af sikkerhed.
207 Der har allerede været tale om, at Ruslands grænse mod Kina er truet, idet der stort set ingen russere bor
i området samt at Kina syd for grænsen udvikler sig voldsomt.
208 Primært i de mindre befolkede regioner.
UKLASSIFICERET
49

UKLASSIFICERET
4.3. Ressourceevne.
Ruslands manglende redundans i landets eksportsammensætning gør Rusland meget
sårbar overfor såvel valutaudsving som for energipriser og afsætningsmuligheder. Der kan
selvfølgelig argumenteres for, at Rusland har en stor afsætningssikkerhed hvad angår olie
og gas, men det ændrer ikke ved det forhold, at en ensidig eksport alt andet end lige er
mere sårbar end en mere bredt funderet. Rusland har behov for i fremtiden at satse mere
bredt, som det allerede er set inden for eksport af våben og dermed skabe sig en større
sikkerhed for afsætning. Ud fra et neorealistisk paradigme er det godt for Rusland, at Europa
er afhængig af olieleverancer fra Rusland, da det giver Rusland magt og dermed sikkerhed
i forhold til Europa. En bredere og mere redundant sammensætning vil dog gøre
dette forhold endnu stærkere, til gavn for Rusland.
Rusland har i en årrække nedprioriteret teknologiudviklingen samt reinvesteringer i produktionsapparaterne
og leveringsinstallationerne. Visse eksperter mener allerede, at Rusland
har forpasset chancen for at gennemføre investeringer i tide, og Rusland til trods for
massive investeringer nu vil komme til at lide store tab som konsekvens af dette. En ting er
sikkert; såfremt Rusland vil forsætte sin ekspansive økonomiske udvikling, skal Rusland
tilsikre forsat leverance af energiressourcer. For at tilsikre dette skal der hurtigst muligt
foretages massive investeringer på området. Investeringer som vil mindske indtjeningen i
en årrække, men investeringer som er absolut nødvendige for at opretholde den status
som Rusland gennem de sidste år har opnået.
På importsiden bør Rusland i fremtiden sikre en højere grad af selvforsyning, specielt inden
for fødevareområdet, således at Rusland på dette område kan frigøre sig fra importafhængigheden
af Europa, idet det tæller negativt på Ruslands magt i forhold til Europa.
Fundamentet for en højere grad af selvforsyning er tilstede, men det vil i fremtiden kræve
store investeringer i produktionsapparatet samt moderne teknologi. En mulighed som Rusland
med den øgede økonomiske vækst bør gå efter.
4.4. Økonomisk kapabilitet.
Ruslands massive økonomiske udvikling som konsekvens af den ensidige satsning på
eksport af energiressourcer har indtil nu været en succes. Det er væsentligt for Rusland i
landets stræben efter igen at blive en stormagt, at landet kan fastholde det nuværende
udviklingsniveau, idet udviklingen er kimen til genrejsning. Rusland har stadig på det økonomiske
område en del udfordringer og prioriteringer, der skal tages hånd omkring.
Rusland kæmper stadig med en forholdsvis høj inflation liggende på omkring 9 %, hvor
den gennemsnitligt for euroområdet er på 1,9 %. 209 Inflationen er med til at give Rusland
dårligere konkurrencevilkår på verdensmarkedet og dermed ringere vilkår for relative gevinster
i forhold til andre stater i det internationale system. Den udfordring skal følges op,
såfremt Rusland igen skal spille med som en stormagt på den internationale scene og ikke
mindst i forhold til Europa.
Den sorte økonomi er stadig en af Ruslands helt store udfordringer. Til trods for centralmagtens
centralisering af store dele af produktionsvirksomhederne, vurderes den sorte
økonomi stadig at andrage ca. 25 % af Ruslands bruttonationalprodukt. Det er naturligvis
helt uacceptabelt, idet Rusland går glip af store indtægter, som ville kunne anvendes til
yderligere udvikling. En håndtering af dette problem er en stor udfordring, da det dels vil
kræve et endegyldigt opgør med de såkaldte oligakker samt en større mentalitetsændring
209 www.imf.org
UKLASSIFICERET
50

UKLASSIFICERET
hos det russiske folk, for hvem det har været en naturlig ting gennem generationer. En
ændring af problematikken er ikke et ubetinget krav, men en bedring vil være med til at
bedre den russiske økonomi betydeligt. Det vil give Rusland bedre muligheder for udvikling
af landets kapabiliteter og måske endda mulighed for at satse på indtil flere kapabiliteter
samtidig, hvilket vil styrke Ruslands position i det internationale system og dermed også
i et europæisk perspektiv.
Ruslands manglende økonomiske indflydelse på det internationale system er essentiel for
igen at kunne definere sig som værende en stormagt. Der hersker ingen tvivl om, at en
øget økonomisk vækst naturligt vil være medvirkende til at skabe yderligere indflydelse og
dermed magt i det internationale system. Ydermere vil indflydelse kunne skabes gennem
en øget russisk investering på det europæiske marked, da økonomisk indflydelse kan konverteres
til magt og dermed sikkerhed set i det neorealistiske perspektiv. Specielt Gaz
Prom har i flere omgange forsøgt dette tiltag – dog uden større succes, idet EU har forhindret
investering på det europæiske marked og dermed forhindret at der er afgivet magt til
Rusland. En succesfuld opnåelse af dette eller lignende forhold, vurderes som værende
essentielt med henblik på at opnå afgørende magt overfor den europæiske økonomi.
Det økonomiske område vurderes generelt sammen med Ruslands ressourcer at være
Ruslands styrke, og såfremt udviklingen forsætter med nuværende hast, vurderes Rusland
inden for en tidshorisont på 10 år (2017), at være Europas største økonomi, hvilket naturligt
giver magt, indflydelse og dermed sikkerhed. Dette vurderes at være den store driver i
Ruslands tilbagevenden til stormagtsstatus.
4.5. Militær styrke.
Ruslands væbnede styrker har som tidligere beskrevet gennem en længere periode været
væsentlig nedprioriteret. Til trods for at denne nedprioritering efter al sandsynlighed har
været foretaget bevist, er det ikke ud fra et neorealistisk paradigme hensigtsmæssigt, såfremt
Rusland igen vil manifestere sig som en stormagt. Det vurderes derfor som værende
af afgørende betydning, at Rusland gennemfører den planlagte reformation af de væbnede
styrker, samt at denne gennemføres fuldt ud som skitseret. Det vil give Rusland muligheden
for igen at få enheder, der såvel regionalt som globalt kan projektere magt. En fuld
implementering af denne plan bør som minimum være tilendebragt, når en eventuel trussel
igen er evident, men der kan argumenteres for, at den bør være tilendebragt, når Rusland
igen ønsker at have status af stormagt – for uden militær magt, vil der ud fra et neorealistisk
paradigme ikke være tale om en stormagt.
Såfremt Rusland igen ønsker at positionere sig, kan der argumenters for, at Rusland i lighed
med andre stormagter bør projektere magt såvel regionalt som globalt. Det kan dels
gøres gennem styrebidrag til internationale missioner, der er med til at sikre fred og sikkerhed
i verdens brændpunkter samt militær tilstedeværelse på strategiske steder som
eksempelvis internationale farvande og stræder. Handlinger som disse vil også overfor
Europa over tid øge fokus på Ruslands militære kapabiliteter, og vil dermed kunne give
Rusland en større magt. En anden måde at skabe bevidsthed omkring Ruslands militære
kapabiliteter er gennem eksport af våben og teknologi. På det område er Rusland ved at
genfinde sig selv og forventes i fremtiden at ville øge denne eksport. Det vil være med at
opnå relative større gevinster, og aftagerne vil delvist være afhængige af Rusland.
UKLASSIFICERET
51

UKLASSIFICERET
4.6. Politisk stabilitet.
Ruslands politiske system og den førte politik ligger langt fra den europæiske idealmodel
for, hvordan en stat skal være sammensat og hvilken politik, der skal føres. En implementering
af en vestlig demokratimodel i Rusland vil dog ikke bidrage til en ændret europæisk
perception af Rusland som stormagt og neorealismen tillægger heller ikke dette forhold
stor betydning. Det er dog sikkert, at Rusland med sin generelle selvforståelse og opbakning
til magthaverne har skabt fundamentet for den politiske stabilitet, der skal til, for at
føre Rusland videre mod stormagtsstatus. Ruslands dagsorden forekommer dog til tider at
være uklar, og der er såvel internt i Rusland som i det internationale samfund tvivl om
Ruslands mål og visioner for fremtiden. Det forhold hæmmer Ruslands position i det internationale
system, og Rusland kan med fordel være mere klar vedrørende mål og visioner
og kan derigennem opnå gevinster til egen fordel. Ruslands manglende indflydelse på det
internationale system vurderes med en mere gennemsigtig politik samt den forsatte økonomiske
udvikling og stærkere militære kapabiliteter at kunne bedres, således at Rusland
igen bliver et land med magt og indflydelse i det internationale system og dermed også
overfor Europa. Ruslands hårde retoriske stil kan medvirke til en opfattelse af, at Rusland
skal tages alvorlig i det internationale system. Det er derfor vigtigt, at Rusland i fremtiden
fastholder denne stil og måske på punkter udvikler denne. Dette vil være med at skabe en
opfattelse af Ruslands intentioner og qua det den respekt, som er vigtig i relation til igen at
blive en stormagt.
4.7. Øvrige kapabiliteter.
En ændret adfærd over for Rusland er ikke noget, der ændres fra den ene dag til den anden.
Der er en generel tendens til, at retorikken over for Rusland er blevet mere respektfuld
over den seneste periode. En øget respekt og ændret adfærd hænger vilkårligt sammen
med en bedring i de øvrige kapabiliteter, således at forstå at såfremt den ekspansive
økonomiske vækst forsætter vil det give Rusland muligheden for en yderligere ekspansion.
En yderligere ekspansion vil give øget politisk indflydelse, mulighed for opbygning af de
øvrige kapabiliteter, herunder de militære og i takt med dette, vil adfærden over for Rusland
gradvist ændres, således at Rusland igen kommer i den position, som Rusland gerne
vil indtage.
4.8. Delkonklusion.
Kimen til Ruslands forsatte udvikling udspringer ikke overraskende af den ekspansive
økonomiske udvikling, som i overvejende grad er drevet at Ruslands indtjening på salg af
energiressourcer. Det giver i fremtiden Rusland mulighed for at forsætte investeringer såvel
internt som eksternt og dermed gradvist øge landets indflydelse såvel regionalt som
globalt. Denne udvikling er i overensstemmelse med Waltz’s neorealistiske perspektiv.
Han beskriver i sin tredje dimension, at stater kan tillægge kapabiliteter mere eller mindre
vægt i tid og rum, forstået på den måde, at stater kan prioritere mellem den styrke, der
ønskes tillagt kapabiliteterne på forskellige tidspunkter for at opnå den bedst mulige position
i det internationale system.
Rusland vurderes med de allerede planlagte og de anbefalede dispositioner inden for en
tidshorisont på ca. 10 år at kunne genrejse sig så meget, at landet, qua den økonomiske
størrelse, den politiske indflydelse, størrelsen og kapabiliteterne på de væbnede styrker,
vil kunne være en regional stormagt set i forhold til Europa. Som det ses af analysen, er
der mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed, men forudsætningerne og mulighederne
er til stede, og den resterende del vurderes at være op til Rusland selv at håndtere.
UKLASSIFICERET
52

UKLASSIFICERET
5. KAPITEL
KONKLUSION
5.1. Formål.
Formålet med kapitlet er med baggrund i opgaven at fremkomme med den endelige konklusion
på Ruslands nuværende situation og mulighed for igen at blive en væsentlig regional
stormagt set ud fra et europæisk perspektiv.
5.2. Konklusion.
Waltz peger i sin teori på, at det i det internationale system overordnet handler om enhedernes
placering i forhold til hinanden. Det giver den grundlæggende forklaringen på enhedernes
interageren og gensidige påvirkning af hinanden. Waltz peger på, at staterne
som udgangspunkt løser de samme opgaver og dermed i teorien indeholder de samme
kapabiliteter. Da staterne grundlæggende er ens, ses forskellen udelukkende at ligge i fordelingen
af kapabiliteterne i forhold til hinanden, og da det i anarkiet drejer sig om staters
forsøg på at positionere sig i forhold til hinanden, vil staterne konstant tilpasse sig med
henblik på at opnå de største relative gevinster og dermed den mest gunstige position i det
internationale system. Det betyder, at staterne kan vælge at tillægge kapabiliteterne mere
eller mindre vægt i perioder med henblik på at opnå den mest gunstige og homogene
sammensætning af kapabiliteterne i forhold til det øvrige internationale system. Potentielt
kan det for staterne betyde, at de, såfremt de ønsker frihed og sikkerhed, i perioder må
acceptere en hvis usikkerhed. Staternes styrke i forhold til hinanden og dermed positionering
i det internationale system afhænger ifølge Waltz af i hvor høj grad, der scores i alle
de seks opstillede kapabiliteter. Kapabiliteterne skal ses i sammenhæng med den beskrevne
mulighed for at ændre tyngden i de forskellige kapabiliteter. Da det ud fra et neorealistisk
perspektiv grundlæggende drejer sig om magt, sikkerhed og i sidste ende overlevelse,
vil styrken i kapabiliteterne i sidste ende skulle veksles til magt og sikkerhed og
dermed magten og sikkerheden staterne imellem i det internationale system.
Analysen af Ruslands status som regional stormagt i et europæisk perspektiv peger på, at
Rusland inden for det befolknings- og territoriemæssige samt ikke mindst de ressourcemæssige
kapabiliteter vurderes at være en regional stormagt i et europæisk perspektiv.
Rusland har på disse områder en overlegenhed i forhold til Europa, der gør at Rusland
kan skabe magt, indflydelse og dermed sikkerhed. Denne konklusion skal primært findes i
størrelsen af det russiske territorium, den geostrategiske placering med de fordele der
medfølger deraf og sidst men ikke mindst Ruslands ressourceevne og den stigende afhængighed
Europa har i forhold til Rusland på dette område. Det stiller alt sammen Rusland
favorabelt i forhold til Europa. Derimod peger analysen på, at Rusland på kapabiliteterne
økonomi, militær styrke, politisk stabilitet og øvrige kapabiliteter ikke kan betegnes
som værende en regional stormagt. Der hersker ingen tvivl om, at russisk økonomi er i en
rivende udvikling, og økonomien er driveren for den fremtidige udvikling, samt at Rusland
over tid vil kunne få en væsentlig indflydelse. Ikke desto mindre er Ruslands manglende
indflydelse på det internationale system en væsentlig faktor i relation til, at landet for nærværende
ikke kan skabe magt, indflydelse og dermed sikkerhed inden for dette område.
Rent militært har Rusland i en længere periode nedprioriteret denne kapabilitet, og kapabiliteten
fremstår som den måske svageste. Det harmonerer ikke helt i det realistiske paradigme,
men set i lyset af at der ikke for nærværende er en decideret trussel samt at
UKLASSIFICERET
53

UKLASSIFICERET
Waltz’s teori åbner mulighed for i perioder at prioritere mellem kapabiliteterne ses det som
værende validt, idet det dog ikke giver magt og sikkerhedsstatus i forhold til Europa. Indenfor
kapabiliteten politisk stabilitet peger analysen på, at Rusland har fundamentet til at
blive en regional stormagt, men at FN er Ruslands eneste reelle mulighed for at positionere
sig, hvilket ud fra et europæisk perspektiv ikke giver tilstrækkelig indflydelse til, at Europa
opfatter dette som givende sikkerhed.
Ved en vurdering af Waltz’s kapabiliteter i sammenhæng, vurderes Rusland ikke for nærværende
at besidde en status, der gør, at Rusland ud fra et europæisk perspektiv kan defineres
som havende status af en regional stormagt.
Driveren i Ruslands fremtidige muligheder vurderes helt klart at være Ruslands forsatte
økonomiske udvikling. En forsat økonomisk udvikling vurderes på sigt at ville kunne give
såvel økonomisk som politisk indflydelse i et europæisk perspektiv og dermed være medvirkende
til at give Rusland en stærk position og dermed status af regional stormagt. Forudsætningen
for en forsat økonomisk udvikling kræver dog forskellige tiltag. Tiltag som er
evidente, og som vil kræve en vis omstrukturering mellem kapabiliteterne. En stærk økonomi
vil også sætte Rusland i stand til at kunne skabe en mere redundant sammensætning
af kapabiliteterne, hvilket vil styrke positioneringen og bringe Rusland tilbage som
regional stormagt. Det må derfor slutteligt konkluderes, at Rusland set i et europæisk perspektiv
har forudsætningerne, viljen og muligheden for igen at kunne positionere sig som
en regional stormagt. Rusland vurderes med de allerede planlagte og de anbefalede dispositioner
inden for en tidshorisont på ca. 10 år at kunne genrejse sig så meget, at landet,
qua den økonomiske størrelse, den politiske indflydelse, størrelsen og kapabiliteterne
på de væbnede styrker, vil kunne være en regional stormagt set i forhold til Europa.
UKLASSIFICERET
54

UKLASSIFICERET
6. KAPITEL
PERSPEKTIVERING
6.1. Formål.
Formålet med kapitlet er at perspektivere opgaven med henblik på at åbne mulighed for
læserens videre refleksion over det behandlede emne, samt at fremhæve ting som af
plads og omfangsmæssige hensyn er udladet fra denne opgavebesvarelse.
6.2. Perspektivering.
Som det fremgår af den gennemførte analyse, anses Rusland ud fra et europæisk perspektiv
ikke for nærværende at være en regional stormagt. I forsættelse af analysen melder
der sig et naturligt spørgsmål vedrørende Ruslands status på den globale scene, samt
hvilke muligheder Rusland har for at blive en stormagt – set i et globalt perspektiv. En indikator
på dette kan fås ved at tage udgangspunkt Waltz’s beskrevne øvrige kapabiliteter og
herunder se på, hvilken adfærd de globale spillere indtager overfor Rusland. Inden for dette
område har der fra primært de vestlige lande været en til tider arrogant holdning overfor
Rusland, og Rusland er generelt ikke blevet regnet for noget specielt. Der har dog gennem
den senere tid været flere områder inden for hvilke, vesten generelt er begyndt at tage
Rusland mere seriøst. Det netop overståede topmøde mellem de to afgående præsidenter
fra henholdsvis Rusland og USA – Putin og Bush udviste en mere seriøs og gensidig respekt
landene imellem. Resultaterne af mødet skitserer en fælleserklæring om øget samarbejde
inden for områderne; strategi, atomnedrustning, missilskjold og NATO-udvidelse
samt fokus på Ruslands kommende WTO-medlemskab. 210 Disse fælleserklæringer tegner
et billede af en mere seriøs tilgang og en øget respekt overfor Rusland, som kan være
med til at indikere, at Rusland er på vej til øget indflydelse i det internationale system.
Denne tese forstærkes af troen på en forsat ekspansiv russisk økonomi, som også er, og
vil være medvirkende til at styrke Ruslands position. Det internationale system ønsker et
stabilt Rusland – men hjælper spillere i det internationale system med at styrke Rusland,
vil man også få en global spiller – og måske endda over tid en global stormagt.
210 Jyllandsposten: Enighed om fælles missilskjold.
UKLASSIFICERET
55

Bøger:
UKLASSIFICERET
LITTERATURLISTE.
Brooks: Dueling Realisms (1997). Cambridge University Press.
Tillæg A
Kenneth Waltz: Theory of International Politics (1979). University of California, Berkeley.
ISBN: 0-07-554852-6.
Hønneland og Jørgensen: Moderne Russisk Politik (2007). En indføring i Ruslands politiske
system. Forlaget: Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-1268-1.
Publikationer:
Conflict Studies Research Centre 2005: Putin’s External and Internal Security Policy. Defence
Academy of the United Kingdom. By: Dr Marcel De Haas.
CIA – The World Fact book – Russia. https://www.cia.gov/library/publications/the-worldfactbook/geos/rs.html.
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
CSIS: Alternative Futures for Russia to 2017. A Report of the Russian and Eurasia Program.
Center for Strategic and International Studies., Washington. By: Andrew Kuchins.
DIIS-rapport 2004:4. Dansk Institut for Militære Studier. Portræt af supermagten som militær
magt: Muligheder og begrænsninger. Af: Bertel Heurlin.
DIIS: Supermagt på retur 21/2005. Lars P. Poulsen-Hansen, Dansk Institut for Militære
Studier, working paper.
FAK 2004: Rusland og Vesten: ”Bjørnen rejser sig på ny”. Forsvarsakademiet. Forum for
forsvarsstudier. Elevartikler fra stabskursus II, 2003-2004.
FAK 2004: Den strategiske landestudie. Forsvarsakademiet: Føderationen Rusland. Strategisk
Landestudie af: Orlogskaptajn Ø. Bergstrøm og Kaptajn F.V. Nielsen.
FAK 2004: Rusland – vægt eller modvægt. Forsvarsakademiet: Rusland – vægt eller modvægt.
En vurdering af Ruslands rolle i europæisk sikkerhedspolitik. Speciale af: Kaptajn
G.A. Nielsen.
Janes Defence: Russia Executive Summary. Janes Defence Weekly. Indhentet 17. januar
2008.
Janes Sentinel Security Assessment – Russia and the CIS. Janes Defence Weekly. Indhentet
17. januar 2008.
UKLASSIFICERET
A-1

UKLASSIFICERET
Janes Sentinel Security Assessment (2004). Janes Defence Weekly. Indhentet 17. januar
2008.
Natural Resources Defense Council (February 9, 2005) www.nrdc.org. Natural Resources
Defense Council. Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Peter Toft: The Stability of Russia’s Grand Strategy (2004). Institut for Statskundskab ved
Københavns Universitet. ISBN: 87-7393-532-8.
Risø: Kernekraft og Nuklear sikkerhed 2006. www.risoe.dk/rispubl/reports/ris-r-1604.pdf
Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet. Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Russia Faces Europe (2003). Chaillot Papers: Institute for Security Studies. European Union.
Russian National Security Concept 2000 http://www.armscontrol.org/act/2000_01-
02/docjf00.asp Arms Control Association. Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Russia Security and Foreign Forces. Janes Defence Weekly. Indhentet 17. januar 2008.
Strategic Studies 2007: Russia and the European Union. Strategic Studies Institute, US
Army War College, Carlisle. By: Cynthia A. Roberts.
Strategic Studies 2007: Russia’s Threat Perception. Strategic Studies Institute, US Army
War College, Carlisle. By: Dmitri Trenin.
Strategic Studies 2006: Russian Defence Reform. Strategic Studies Institute, US Army
War College, Carlisle. By: Irina Isakova..
Udenrigs 1:2007. Vladimir Putin i München. Det Udenrigspolitiske Selskab.
UN 2007: World Population Prospects 1950-2050. United Nations.
Artikler:
www.rusnavy.com Russian aircraft carrier Group Heads to the Mediterranean. Russian
Navy official homepage. Adgang kontrolleret 7. april 2008.
www.commersant.com 3rd Atomic Submarine of the 4th Generation to be Ready in 5
years. Russia’s Daily Online. Adgang kontrolleret 7. april 2008.
www.berlingske.dk Danmark og den næste krig, 29. januar 2008. Kronik af: Robert Pedersen,
ph.d.-studerende ved Roskilde Universitetscenter.
Natural Resources Defense Council (February 9, 2005) www.nrdc.org Natural Resources
Defense Council. Adgang kontrolleret 7. april 2008.
UKLASSIFICERET
A-2

UKLASSIFICERET
Kenneth Waltz, “The Spread of Nuclear Weapons: More May Better,” Adelphi Papers,
Number 171 (London: International Institute for Strategic Studies, 1981).
Russia in Global Affairs: Russia as the Other Europe. (4/2007).
Russia in Global Affairs: Russian Global Position After 2008 (4/2007).
Russia in Global Affairs: Russia-EU Quandary 2007 (2/2006).
JQF-forum: Russia and the Return of Geopolitics 45:2007. Joint Force Quarterly, By: GEN
Richard B Myers, United States Air Force.
Sperling: Rusland i stykker, 2003. Gyldendal.
Jyllandsposten: Putin samler mere magt. Morgenavisen Jyllandsposten 16. september
2004.
Jyllandsposten: Enighed om fælles missilskjold. Morgenavisen Jyllandsposten 7. april
2008.
Europakommissionen: Fornuftsægteskab med Rusland (2005), EuropaKommissionen.
http://www.europa-kommission.dk/presse/europa/sep05/fornuftsaegteskab_med_rusland/
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Internetsider:
Arms Control Association:
http://www.armscontrol.org/act/2000_01-02/docjf00.asp
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Politologi - Henrik Højstrøm:
www.Politologi.dk
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
International relations: Interview with John J. Mearsheimer
http://ire.sagepub.com
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Russia's Navy gets ambitious:
http://en.rian.ru/analysis/20070731/70008268.html
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Kristeligt Dagblad:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/188680:Kirke---tro--Haab-for-religioese-russiskemilitaernaegtere
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
UKLASSIFICERET
A-3

The Nuclear Weapon Archive:
www.nuclearweaponarchive.org
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
UKLASSIFICERET
Information: Officerer tvinger værnepligtige til prostitution.
http://www.information.dk/136519
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Global Security:
www.globalsecurity.org
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Russian Military Analysis:
www.warfare.ru
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Russian Strategic Nuclear Forces:
www.russianforces.org
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Respekt for Menneskeliv:
www.rfm.dk
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Undervisningsministeriet:
www.uvm.dk
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Gas And Oil Connections:
www.gasandoil.com
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Europaparlamentet:
www.europarl.europa.eu
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Dansk Erhverv:
www.danskerhverv.com
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
World Trade Organisation (Russia):
www.wto-russia.org
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
G8:
www.g-8.de
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Russian News and Information Agency:
http://en.rian.ru/analysis/20070731/70008268.html
UKLASSIFICERET
A-4

Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Commersat:
www.commersant.com
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Russian Navy:
www.rusnavy.com
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
United Kingdom Ministry of Defence:
http://www.mod.uk/defenceinternet/home
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Radio Free Europe:
www.rferl.org
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
UKLASSIFICERET
Leksikon (Anvendt til generelt informationsindhentning)
www.leksikon.org
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Federation of American Scientists:
www.fas.org
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
International Monetary Fund
www.imf.org
Adgang kontrolleret 7. april 2008.
Baggrundsviden:
Atlantsammenslutningen 2007: Sikkerhedspolitisk INFO: Energiressourcer i et sikkerhedsperspektiv.
DIIS Brief 2007: Collective Security Treaty Organization. Dansk Institut for Militære
Studier. By Karsten J. Møller.
Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg: Det Tyske Spørgsmål. (1986).
Det Udenrigspolitiske Selskab: Verden foran os. (2006).
DUPI: Regionernes Rusland. Dansk Udenrigspolitisk Selskab.(2001) ISBN:87-90681-34-7.
FAK 2004: Russiske perspektiver på EU’s og Nato’s udvidelse. Forsvarsakademiet: Russisk
– Dansk konference ved Forsvarsakademiet juni 2004.
UKLASSIFICERET
A-5

UKLASSIFICERET
FAK 2007: Rusland før og nu. Forsvarsakademiet. Essays tilegnet generalmajor Karsten
J. Møller.
FOI 2007: Russia-EU External Security Relations: Russian Policy and Perceptions. Swedish
Defence Research Agency, Stockholm.
International Relations since 1945: A Global History.
Jyllandsposten: (EKS)Præsident Putin. Morgenavisen Jyllandsposten 8. januar 2008.
Russia in Global Affairs: A Special Imperial Way (1/2006).
Russia in Global Affairs: Rethinking Russia-EU relations. (2004).
Russia in Global Affairs: Russia’s Foreign Policy is not a Problem (1/2008).
Russia in Global Affairs: Russia and EU: Proficiency Essential. (2004).
Russia in Global Affairs: Containing Russia: Back to the Future. (4/2007).
Russia’s Security and the War on Terror. Naval Postgraduate School, USA. By: Mikhail
Tsypkin.
Strategic Studies 1997: The Russian Military in the 21th Century. Strategic Studies Institute,
US Army War College, Carlisle. By: Alexei G. Arbatov..
Times: Putin rescued Russia from disaster: so let’s just leave him be. The Times the 4 th of
October 2007.
Wendt: Social Theory of International Politics (1999). Cambridge.
UKLASSIFICERET
A-6

UKLASSIFICERET
ANALYSEMODEL
”RUSLANDS STATUS SOM STORMAGT
– I ET EUROPÆISK PERSPEKTIV”
Indledning, problemformulering, afgrænsning og metode.
Analyse af en stats styrke
Deskriptiv analyse af Kenneth Waltz’s neorealistiske teori vedrørende en stats styrke med henblik
på at udlede faktorer/fokuspunkter for den efterfølgende analyse af Ruslands situation i relation til
Ruslands status som regional stormagt.
Analyse af Ruslands situation
Deskriptiv analyse ud fra den deduktive metode af Ruslands status med henblik på at definere på
hvilke områder, Rusland henholdsvis opfylder/ikke opfylder teorien omkring det at være en stormagt.
Størrelse af befolkning og territorium:
Ressourceevne:
- Befolkning, - Råstoffer,
- Ruslands selvopfattelse, - Øvrige ressourcer,
- Territorium, - Teknologi,
- Geostrategisk placering. - Ressourceafhængighed.
Økonomisk kapabilitet: Militær styrke:
- Det økonomiske system, - Konventionelle styrker,
- Afhængigheden af det internatio-
- Evnen til global projektion af magt,
nale system,
- Størrelsen af forsvarsudgifterne,
- Påvirkningen af det internationale
- Nukleare styrker,
system.
- Teknologi.
Øvrige kapabiliteter: Politisk stabilitet:
- Omverdenens adfærd overfor Rusland.
Analyse af Ruslands fremtidige muligheder.
Deskriptiv analyse af Ruslands fremtidige mulighed for igen at blive en stormagt. (Mulighed for at
opfylde de områder, som Rusland i dag ikke lever op til i relation til den gennemførte analyse).
Konklusion
Perspektivering.
- Stabiliteten i det russiske system,
- Positionering i det internationale
system,
- Evnen til at påvirke det internationale
system.
Bilag 1