Bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi - ACE Denmark

Aarhus Universitet 

Iben Westergaard Rasmussen 

Sendt per e-mail: 

au@au.dk 

iwr@adm.au.dk 

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i 

forhistorisk arkæologi 

Bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi (herefter uddannelsen) godkendes 

hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og 

kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 

§ 12, stk. 1. 

Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Aarhus Universitets 

(herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af 

uddannelsen. 

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 7 i Lov nr. 294 

af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 

(akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 

år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten 

er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af 

vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for 

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier 

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om 

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved 

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt 

”Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser”, 

3. reviderede udgave, oktober 2009. 

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Akkrediteringsrådet har 6. juli 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

om nedenstående forhold. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 

3. uddannelsens normerede studietid, 

4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

Akkrediteringsrådet 

23. juli 2010 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 

acedenmark@acedenmark.dk 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Malene Hyldekrog 

Telefon 3392 6908 

Telefax 3395 1300 

E-post mahy@acedenmark.dk 

Sagsnr. 10-077933 

Dok nr. 1462562 

Side 1/4

5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 14. juli 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark 

– med kopi til universitetet. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte 

brev: 

Titel 

Dansk: Bachelor (BA) i forhistorisk arkæologi 

Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Prehistoric Archaeology 

Adgangskrav 

Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er 

uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til 

Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og 

kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 

Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene 

− Dansk A 

− Engelsk B 

− Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B 

− Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) 

Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Ingen. 

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Kandidatuddannelsen indplaceres fortsat til heltidstakst 1. Universitets- og Bygningsstyrelsen 

kan oplyse, at den tidligere har godkendt heltidstakst 1 for en tilsvarende 

uddannelse på Københavns Universitet. 

Aktivitetsgruppekoden er 6300. 

Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding 

(KOT) er der fastsat følgende koder: 

Danmarks Statistik: UDD 6528 AUDD 6528 

KOT: 22240 

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for forhistorisk arkæologi. 

Akkrediteringsrådets godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og 

Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes 



Side 2/4

uddannelsen, jf. § 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). 

Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2016, jf. akkrediteringslovens § 

7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne 

standardperiode. 

Udbudssted 

Uddannelsen udbydes i Århus. 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 

Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. 

Høring 

Idet universitetets indstilling vedr. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at 

udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet 

ønsker at trække ansøgningen tilbage. 

Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 9. august 

2010 klokken 12.00 på mail acedenmark@acedenmark.dk. 

Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke 

længere kunne godkendes. 

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1 ikke indbringes 

for anden administrativ myndighed. 

Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 

§ 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. 

Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet 

mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, 

som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages 

over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets 

faglige vurderinger er endelige. 

Fristen for at klage retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage 

efter, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: 

Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Bredgade 43 

1260 København K 

Eller på e-mail: ubst@ubst.dk 



Side 3/4

Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan 

Boutaiba på e-mail: ssb@acedenmark.dk eller telefon: 22 49 58 96, såfremt der 

er spørgsmål eller behov for yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Sami Stephan Boutaiba 

Formand Konstitueret direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 

Bilag: 

Kopi af akkrediteringsrapport 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Undervisningsministeriet 

Danmarks Statistik samt 

Universitets- og Bygningsstyrelsen 



Side 4/4

Bachelor- og kandidatuddannelse i forhistorisk arkæologi Aarhus 

Universitet 

Turnusakkreditering 2010-1

Turnusakkreditering, forår 2010 

Publikationen er udgivet elektronisk på 

www.acedenmark.dk 

2

Indholdsfortegnelse 

Indledning .......................................................................................................................................................... 4 

Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5 

Indstilling for bacheloruddannelsen................................................................................................................... 6 

Indstilling for kandidatuddannelsen................................................................................................................... 6 

Resumé af kriterievurderingerne........................................................................................................................ 7 

Juridiske opmærksomhedspunkter..................................................................................................................... 8 

Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen ................................................................................. 9 

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil ........................................................................................................ 10 

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil ........................................................................................................ 11 

Bacheloruddannelsens struktur ........................................................................................................................ 12 

Kandidatuddannelsens struktur........................................................................................................................ 13 

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet............................................................................ 14 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen............................................................................................................ 14 

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation................................................................................. 17 

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) ................................................................................. 19 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret........................................................................................... 19 

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø............................................................... 22 

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø ................................................ 24 

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)................................. 25 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur ................................................................................................................ 25 

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer........................................ 29 

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen ................................................................................ 31 

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte).................................................... 33 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil..................................................................................................... 33 

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte.......... 35 

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen............................................................................................ 36 

Tilskudsmæssig indplacering ....................................................................................................................... 36 

Titel .............................................................................................................................................................. 37 

Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser........................................................................................ 38 

Den normerede studietid .............................................................................................................................. 38 

Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.......................................................................... 38 

Legalitetskontrol .............................................................................................................................................. 38 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?................................................................................... 38 

Censorkorps.................................................................................................................................................. 39 

Sprog ............................................................................................................................................................ 39 

Adgang ......................................................................................................................................................... 40 

De faglige mindstekrav ................................................................................................................................ 40 

Parallelforløb og fællesuddannelser ............................................................................................................. 40 

Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen........................................................................................... 40 

Andre forhold............................................................................................................................................... 40 

3

Indledning 

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og 

godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af 

akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har 

akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af 

dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til 

Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i 

akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for 

universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 

(akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af 

eksisterende universitetsuddannelser. 

Akkrediteringsrapporten består af fem dele: 

- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet 

- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur 

- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 

- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

- Legalitetskontrol 

Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af 

Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens 

tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens 

normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 

4

Sagsbehandling 

Akkrediteringspanelet 

Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om 

og erfaring med: 

Uddannelse inden for hovedområdet 

Forskning inden for forhistoriske arkæologiske felt 

Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for humanistiske fagområde 

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området 

Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi består af: 

Kernefaglig ekspert 

University Senior Lecturer i archaeology, Marie Louise Stig Sørensen, Cambridge University 

Aftagerrepræsentant 

Museumsleder Lennart Madsen, Museum Sønderjyllands Arkæologiske 

afdeling i Haderslev. 

Studerende 

Kandidatstuderende i historie, Maria Louise Storm, Roskilde Universitet 

Datoer i sagsbehandlingen 

Dokumentationsrapport modtaget 

Den 11. januar 2010. 

Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 

Den 26. februar 2010. 

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 

Den 10. maj 2010. 

Høringssvar modtaget 

Den 25. maj 2010. 

Sagsbehandling afsluttet 

Den 27. maj 2010. 

Bemærkninger 

Den 25. marts 2010 har universitetet indsendt præciseringer i relation til uddannelsernes legalitet. 

5

Indstilling for bacheloruddannelsen 

ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi til 

Positiv akkreditering 

Betinget positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi at opfylde akkrediteringskriterierne. 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

behov for uddannelsen (kriterium 1) 

dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) 

uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) 

uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) 

kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) 

uddannelsens struktur (kriterium 6) 

undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) 

løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) 

uddannelsens faglige profil (kriterium 9) 

uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 

6

Indstilling for kandidatuddannelsen 

ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi til 

Positiv akkreditering 

Betinget positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi at opfylde akkrediteringskriterierne. 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

behov for uddannelsen (kriterium 1) 

dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) 

uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) 

uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) 

kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) 

undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) 

løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) 

uddannelsens faglige profil (kriterium 9) 

uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 

Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om 

uddannelsens struktur (kriterium 6), idet kun 15 og 13 procent af årgangene 2004 og 2005 har 

gennemført uddannelsen på normeret tid plus eet år, hvilket vurderes at være markant langsommere 

end for humaniora på landsplan. Akkrediteringspanelet bemærker dermed, at effekten af de 

iværksatte tiltag som universitetet redegør for endnu er uklar. Akkrediteringspanelet bemærker i den 

sammenhæng, at fagets særlige fokus på feltarkæologiske arbejde spiller en væsentlig rolle i forhold 

til studieprogressionen. Endvidere vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens struktur 

understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at der er sammenhæng fra uddannelsens første til 

sidste semester samt mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. At uddannelsen i 

særlig grad inddrager praksis og at denne inddragelse understøtter uddannelsens kompetenceprofil 

samt at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. 

7

Resumé af kriterievurderingerne 

Bacheloruddannelsen 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

Kandidatuddannelsen 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

Juridiske opmærksomhedspunkter 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen 

Universitetet indstiller at ændre uddannelsernes takstindplacering fra takst 1 til takst 3. Se side 36 for flere 

detaljer. 

8

Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen 

Udbudssted 

Århus. 

Sprog 

Uddannelsen udbydes på dansk. 

Hovedområde 

Det humanistiske hovedområde. 

Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i 

opgørelsesåret 

Bacheloruddannelsen: 24, 24 og 9 

Kandidatuddannelsen: 10, 7 og 7 

Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 



Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal 

dimittender fra uddannelsen) 



Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 

Bacheloruddannelsen: 0 

Kandidatuddannelsen: 0 

9

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil 

Kvalifikationer: 

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende 

områder: 

- Kendskab til teoretiske indfaldsvikler til forståelsen af kultur og samfund. 

- Indsigt i metodiske og teoretiske indfaldsvikler til forskningsprocessen i forhistorisk arkæologi. 

- Indsigt i den teoretiske baggrund for fortolkningsrammer i forhistorisk arkæologi. 

- Indsigt i materiel kulturs funktion i reproduktion og forandring af samfund. 

- Overblik over natur- og kulturforandringer i forhistorisk tid i Sydskandinavien og deres relation til 

europæiske og globale ændringer. 

- Færdigheder i at analysere og reflektere over centrale emner og problemstillinger i forhistorisk 

arkæologi. 

- Tekniske og metodiske færdigheder knyttet til arkæologisk feltarbejde og efterbearbejdning. 

- Færdigheder i systematisk, analytisk tilgang til at omsætte observationer til data. 

- Forståelse af de kildekritiske forhold knyttet til overlevering af arkæologiske kilder og dannelsen af 

arkæologiske data. 

Kompetencer: 

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale 

kompetencer: 

- Evne til at observere og systematisk beskrive materiel virkelighed. 

- Evne til at sammenfatte og fremføre det væsentlige i et skriftligt materiale af faglig karakter. 

- Evne til at analysere komplekse problemstillinger af faglig karakter. 

- Evne til at overskue et område, til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne 

strukturere sin egen læring, og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde. 

- Evne til at arbejde systematisk og analytisk med et stort datamateriale og uddrage struktur og essens 

af dette. 

- Evne til at forstå og problematisere viden og videndannelse i forhold til et faktuelt grundlag. 

- Evne til at indgå i samarbejde med andre omkring konkrete faglige arbejdsopgaver. (Studieordning, 

s. 1 Bilag 1) 

10

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil 

Kvalifikationer: 

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende 

områder: 

- Opnå viden om centrale problemstillinger i skandinavisk arkæologi 

- Være i stand til at danne sig et overblik over et arkæologisk problemkompleks og til at identificere 

og formidle de centrale problemstillinger i dette. 

- Vise kendskab til hovedlinierne i nyere teoretiske strømninger og deres indflydelse på arkæologiske 

tolkninger og interesseområder. 

- Være i stand til at forholde sig kritisk til data og teser i et arkæologisk problemkompleks. 

- Beherske logisk struktureret analyse og fremstilling med udgangspunkt i et bredt spekter af 

informationer. 

- Beherske syntesedannelse ud fra et konkret analysearbejde. 

- Kunne forsvare og argumentere valgte fremgangsmåder i en analyse og kunne perspektivere de 

opnåede resultater på et forskningsmæssigt niveau. 

- Være i stand til selvstændigt på basis af et indsamlet sæt af informationer og data at levere et 

skriftligt produkt, der afspejler dyberegående analyse, vurdering og refleksion på et videnskabeligt 

niveau. 

Kompetencer: 

Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende udvikle følgende faglige og sociale 

kompetencer: 

- Kunne afgrænse en problemstilling og formidle dens essens både skriftligt og mundtligt. 

- Evne til logisk analyse og fremstilling på basis af indsamlede informationer. 

- Ud fra en given problemstilling at kunne levere en sammenhængende fortolkning af et datamateriale. 

- Kunne argumentere for og forsvare en valgt strategi. 

- Kunne samle relevante informationer til belysning af en videnskabelig problemstilling. 

- Være i stand til at sammensætte og fremstille et videnskabeligt argument, samt kritisk at kunne 

forholde sig til valg af metode og teoretisk grundlag. (Studieordning, s. 1 Bilag 2) 

11

Bacheloruddannelsens struktur 

(Studieordning, s. 6 Bilag 1) 

12

Kandidatuddannelsens struktur 

(Studieordning, s. 4 Bilag 2) 

13

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Bacheloruddannelsen: 

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Akkrediteringspanelets begrundelse 

Aftagerpanel 

Kandidatuddannelsen: 






Det fremgår af dokumentationsrapportens s. 4, at bachelor- og kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi 

er tilknyttet det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, der blev nedsat i 2005 og udvidet i 2009. 

Aftagerpanelet omfatter ca. 50 eksterne medlemmer, heriblandt overinspektør Michael Andersen, 

Nationalmuseet, og direktør Claus Kjeld Jensen, Varde Museum. Der er desuden 22 interne medlemmer: 3 

repræsentanter fra hvert af de 7 institutter, herunder studie- eller institutleder og studienævnsnæstformanden 

(studerende) samt fakultetets prodekan for uddannelser (dokumentationsrapport, s.4). 

Aftagerpanelet afholder en gang årligt en halvdagskonference med deltagelse af alle medlemmer. Det første 

af slagsen blev afholdt d. 22. januar 2009, hvor der blev drøftet karrierevejledning og vægtning af 

kernefaglige kompetencer i forhold til generelle humanistiske kompetencer. Foruden den årlige konference 

afholdes løbende temamøder med en mindre kreds af aftagerrepræsentanter. I dokumentationsrapporten er 

nævnt to eksempler på temamøder, som blev afholdt i maj 2009 i forbindelse med udarbejdelse af en ny 

studiestruktur på det humanistiske fakultet: 

Ved det ene møde diskuterede fakultetet undervisningssektorens interesse i et øget fokus på fagdidaktik og 

formidling i de to-faglige kandidatuddannelser med en række gymnasierektorer. Resultatet er blevet, at 

fakultetet fra 2011 udbyder en 30 ECTS underviserprofil som et tilbud målrettet studerende på 

gymnasierettede fag men også som en mulighed for fx arkæologistuderende med en særlig 

formidlingsinteresse. Ved det andet møde diskuterede fakultetet behovet for andre 

arbejdsmarkedsorienterede kandidatprofiler med en gruppe af aftagere fra andre brancher. Det er 

efterfølgende blevet besluttet, at der i alle kandidatuddannelser fra 2011 skal indgå en 30-ECTS 

arbejdsmarkedsorienteret profil (se bilag 3, notat vedr. ny studiestruktur på Det Humanistiske Fakultet). 

(dokumentationsrapport, s.4f). 

Foruden den branchespecifikke dialog, som i høj grad er relevant jf. kandidaternes beskæftigelsesprofil (se 

kriterium 2), lægger instituttet vægt på at holde sig orienteret om kompetencebehov og tendenser på det 

humanistiske arbejdsmarked generelt. Sigtet med dialogen er at sikre, at kandidater og bachelorer i 

forhistorisk arkæologi sideløbende med fagspecifikke færdigheder tilegner sig generelle kompetencer, som 

også retter sig mod andre beskæftigelsesmuligheder end museums-, kultur- og/eller forskningsstillinger. 

Denne dialog foregår hovedsageligt via Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel. (dokumentationsrapport, 

s.4). 

Akkrediteringspanelet vurderer, på baggrund af ovenstående, at dialogen med aftagerpanelet er etableret og 

sker løbende og systematisk samt at dialogen særligt i forhold til forhistorisk arkæologi har været anvendt 

konkret i forhold til at indføre en 30 ECTS arbejdsmarkedsorienteret profil på alle fakultetets 

kandidatuddannelser herunder kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi. 

14

Aftagere 


Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet indgår i løbende dialog med relevante aftagere gennem en 

række andre fora: Vurderingen bygger særligt på det beskrevne bofællesskab med Moesgård Museum, som 

ifølge universitetet giver en unik mulighed for en meget tæt dialog, og de studerende får desuden et 

løbende indblik i processen fra udgravning og analyse til formidling. En del af de studerende arbejder 

desuden som rundvisere på Moesgård Museum under studietiden, ligesom de medvirker ved landets museer 

på arkæologiske udgravninger. (Dokumentationsrapport, s. 3) 

Herudover nævnes dialogen med organisationen af Danske Museer (ODM), Foreningen af Fagarkæologer 

(FAF) samt i forbindelse med forskningssamarbejder med blandt andre Nordjyllands Museum, 

Nationalmuseet og Sagnlandet Lejre og endeligt i forbindelse med uddannelsessamarbejder. Sidstnævnte 

vedrører særligt samarbejdet omkring seminarudgravningerne som er en central del af uddannelsen og som 

afvikles i tæt samarbejde med de arkæologisk arbejdende museer. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagere er etableret og sker løbende, ikke mindst i kraft af 

uddannelsens praksisnærhed og at dialogen ifølge universitetet blandt andet har udmøntet sig i følgende 

konkrete initiativer: 

- Undervisning i anvendelse af IT og naturvidenskabelige metoder er de senere år blevet 

opprioriteret og gjort obligatorisk på baggrund af afdelingens analyse af særligt lokalmuseernes 

kompetencebehov. Tilsvarende er disciplinerne Feltarkæologi I-III med fokus på arkæologisk 

metode og dataanalyseprincipper blevet udviklet i samråd med aftagere, ligesom den overordnede 

vægtning mellem empiriske, teoretiske og metodiske aspekter er til løbende forhandling med 

aftagerne. 

- Inddragelse af praksiseksempler i al undervisning, som sikrer en høj grad af aktualitet og markerer 

uddannelsens arbejdsmarkedsorientering. 

- Konkrete samarbejder fx om specialeemner og om samfinansierede ph.d.-stipendier. 

- Et stærkt fokus på erhvervsvejledning via rollemodeller fra start til slut under uddannelsen. 

(dokumentationsrapport, s. 4). 

Akkrediteringspanelet bemærker dog, at instituttet ikke systematisk har været i dialog med ovennævnte 

aftagergrupper i forbindelse med udfoldelsen af fakultetets nye studiestrukturer. Af universitetets høringssvar 

fremgår det imidlertid, at Rammestudieordningen har efter akkrediteringspanelets besøg været til høring hos 

aftagere med positiv reaktion. (Høringssvar af 25. maj 2010). 

Dimittender/alumner 


Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet systematisk indsamler information omkring uddannelsens 

dimittender, men at brugen af informationen/dialogen på uddannelsesniveau endnu ikke er systematisk i 

forhold til at sikre relevans og kvalitet. Således gjorde ledelsen på besøget opmærksom på, at fakultetet 

udarbejder systematiske dimittendundersøgelser og at resultaterne herfra formaliseret tilgår studielederen for 

forhistorisk arkæologi. Antallet af besvarelser fra forhistorisk arkæologiske dimittender har imidlertid aktuelt 

et omfang, der ikke gør det reelt muligt at anvende informationerne konkret i forhold til uddannelserne. 

Akkrediteringspanelet bemærker endvidere at det er væsentligt, at dialogen med dimittender via 

dimittendundersøgelserne bygger ovenpå den nuværende mere uformelle dialog med dimittender og alumner 

som aktuelt kendetegner uddannelsens kontakt med dimittenderne. Denne dialog sker dels gennem 

15

dimittendernes ansættelser ved de danske museer, gennem faglige organisationer som Organisationen 

Danske Museer (ODM) samt i forbindelse med et årligt alumnearrangement. 

Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ledelsen er særligt opmærksom på de studerendes stigende 

efterspørgsel efter almene kompetencer, som tilskrives at være en konsekvens af de aktuelle udsving i det 

forhistorisk arkæologiske arbejdsmarked. 

Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen 

Kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. 

Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen 


Dokumentation: 

Dokumentationsrapport, s. 3- 6 

Bilag 8: Kommissorium for Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel 

Bilag 9: Oversigt over medlemmer af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel 

Bilag 10: Nyhedsbrev fra Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, april 2009 

Bilag 11: Erhvervsundersøgelse 2008, delrapport for AAL 

16

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 












Gælder kun for bacheloruddannelsen 

Andelen af nyuddannede bachelorer fra de arkæologiske uddannelser fra Aarhus Universitet, som enten er 

under videre uddannelse, i beskæftigelse eller i udlandet 4-19 mdr. efter dimission er gennemsnitligt 98,8 % i 

årene 2004-2007. Heraf er langt hovedparten (i gennemsnit 90,5 %) under videre uddannelse, mens 

gennemsnitligt 6,5 % er i beskæftigelse. Ledighedsfrekvensen er i gennemsnit 0,5 % 

(dokumentationsrapport, s.6). 

Statistikken fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), der her refereres til, samler bachelorer i 

forhistorisk arkæologi, middelalder- og renæssancearkæologi og klassisk arkæologi ved AU. 

Akkrediteringspanelet vurderer med dette forbehold, at det er sandsynliggjort, at mere end 90% af 

dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. 

Gælder kun for kandidatuddannelsen 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i 

et omfang, der er på niveau med dimittender fra humaniora på landsplan. Til grund for vurderingen ligger 

følgende statistik fra UBST, som er suppleret med universitetets egen statistik: 

Kandidater i et 

Arkæologi i DK/total Humanistiske kandidater i 

arkæologisk fag/AU 

DK/total 

Antal Ledigheds- Antal Ledigheds- Antal Ledigheds- 

kandidater i frekvens kandidater i frekvens kandidater i frekvens 

alt 

alt 

alt 

2004 15 7% 27 15% 2771 13% 

2005 23 9% 29 7% 3235 12% 

2006 25 8% 35 11% 2755 10% 

2007 32 9% 47 9% 2834 9% 

Fakultetet har i sommeren 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater i forhistorisk 

arkæologi, der er dimitteret i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006. Af 54 kandidater besvarede 35 

spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 65 %. 

Af de adspurgte har 8,6 % angivet at være fuldtidsledige på tidspunktet for dataindsamlingen. Dette 

ledighedstal kan sammenlignes med landsgennemsnittet for samtlige deltagere i undersøgelsen Humanisters 

veje fra uddannelse til job , som lå på 10,0 % (dokumentationsrapport, s.6). 

Det bemærkes positivt, at mere end halvdelen af de adspurgte havde job inden uddannelsens afslutning, og at 

en fjerdedel herudover var i beskæftigelse inden for 3 måneder (dokumentationsrapport, s.7). 

Akkrediteringspanelet vurderer desuden på baggrund af universitetets undersøgelse, at det er sandsynliggjort, 

at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Således angiver 81% af de 35 kandidater at arbejde inden for 

uddannelsens traditionelle fagområde, og godt 14% angiver, at jobbet ligger i direkte forlængelse af 

17

specialet. De fleste er ansat i museumssektoren som arkæologer eller formidlere (dokumentationsrapport, 

s.7). 

Akkrediteringspanelet finder det endvidere væsentligt, at universitetet er opmærksomt på fagets 

konjunkturfølsomhed i relation til arbejdsmarkedet og bemærker i den sammenhæng positivt, at universitetet 

i sin dokumentationsrapport er orienteret mod at understøtte de studerendes mulighed for at opnå 

beskæftigelse uden for museumsbranchen. 


Kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende. 




Dokumentationsrapport, s. 6-8 

Bilag 5: Tal for nyuddannede bachelorers beskæftigelse fra UBST.dk 

Bilag 6: Tal for nyuddannede kandidaters beskæftigelse fra UBST.dk 

Bilag 11: Erhvervsundersøgelse for humanistiske kandidater, delrapport for AAL 

18

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 







Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder 







Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, dækkes af 

forskningsområderne ved det forhistorisk arkæologiske forskningsmiljø. Vurderingen bygger særligt på tabel 

1 3 i universitetets dokumentationsrapport. Således fremgår det af tabel 1, at forskningsmiljøets forskning 

dækker såvel sten-, jern- og bronzealder, og at miljøets phd ere og postdocs tilføjer forskningen en yderligere 

bredde og variation eksempelvis i form af forskning omkring kulturarv samt brugen af naturvidenskabelige 

metoder i forhistorisk arkæologi. (Dokumentationsrapport, s. 9f) 

Akkrediteringspanelet bemærker positivt at forskningsmiljøet har en særlig styrke inden for den del af 

forhistorisk arkæologisk forskning som vedrører bronzealderen og at instituttet ønsker at øge fokus på 

kulturarv dimensionen inden for det forhistoriske forskningsfelt i tråd med de strømninger, der er i miljøet. 

Ligeledes illustrerer tabel 2 og 3 koblingen mellem det enkelte fagelement og den enkelte forsker samt 

undervisningens afsæt i de konkrete forskningsfelter. Eksempelvis tager undervisningen i fagelementet 

forhistorisk kultur II afsæt i forskningen af menneskets forhistorie og materielle kultur fra jernalder til 

tidlig historisk tid. Ligeledes tager undervisningen i fagelementet Scandinavian Archaeology blandt andet 

taget afsæt i forskningen omkring war and military organization in Late Iron Age and Viking-Age . 

(Dokumentationsrapport, s. 10f) 

På mødet med de studerende blev der givet udtryk for, at faget opleves såvel som et håndværk som en 

videnskab. De studerende i høj grad oplever, at undervisningen på både bachelor- og kandidatuddannelsen er 

forskningsbaseret. Eksempelvis oplever de studerende, løbende at blive præsenteret til de nyeste teorier og at 

underviserne er specialister indenfor netop deres område. 

Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte 

fagelementers læringsmål. Således illustrerer særligt tabel 4 hvordan de enkelte komponenter i uddannelsens 

kompetenceprofil er sammenhængende med uddannelsens enkelte fagelementer, og i hvilken grad 

fagelementet understøtter den konkrete komponent. Eksempelvis fremgår det, at fagelementet Materiel 

kultur og Samfund særligt tager sigte på at indfri de studerendes indsigt i den teoretiske baggrund for 

fortolkningsrammer i forhistorisk arkæologi. Ligeledes har fagelementerne feltarkæologi 1 

3 til hensigt 

blandt andet at understøtte de Tekniske og metodiske færdigheder knyttet til arkæologisk feltarbejde og 

efterbearbejdning. (Dokumentationsrapport, s. 13). 

19


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte 

fagelementers læringsmål. Således illustrerer blandt andet tabel 5 s. 16 og de angivne eksempler 

sammenhængen mellem de enkelte fagelementers individuelle læringsmål og den overordnede beskrivelse af 

uddannelsens kompetencer. Eksempelvis fremgår det, at fagelementet Teoretiske perspektiver blandt andet 

skal gøre den studerende i stand til at redegøre for og anvende teoretiske begreber i en arkæologisk 

sammenhæng og nå frem til en sammenhængende fortolkning/tese 

og at dette blandt andet understøtter de 

studerendes kompetencer til at vise kendskab til hovedlinjerne i nyere teoretiske strømninger og deres 

indflydelse på arkæologiske tolkninger og interesseområder. (Dokumentationsrapport, s. 16) 

Et andet eksempel på en sådan kobling er fagelementet Skandinavisk arkæologi , hvori den studerende 

blandt andet skal være i stand til at identificere og fremlægge en analyse af en problemstilling, der tager 

udgangspunkt i det opgivne kernestof og kunne forholde sig kritisk til centrale teser i et problemkompleks . 

Disse læringsmål understøtter ifølge universitetet blandt andet kompetencen til at kunne danne sit et 

overblik over et arkæologisk problemkompleks og til at identificere og formulere de centrale 

problemstillinger i dette. (Dokumentationsrapporten, s. 16 og 17) 

Fagområdets videnskabelige teorier og metoder 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige 

teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Vurderingen bygger særligt 

på indholdet i uddannelsens fagelementer, som eksplicit sikrer, at de studerende opnår kompetencer i at 

anvende videnskabelig teori og metode. Således undervises de studerende både i arkæologisk teorihistorie og 

i den arkæologiske forskningsproces. Disse fagelementer understøtter ifølge universitetet de studerendes 

færdigheder i udvælgelse og brug af teoretiske platforme samt færdigheder i sammenhængen mellem 

indsamling, analyse, fortolkning, udvælgelse og brugen af teori og metode. Derudover vurderes også 

bachelorprojektet at understøtte de studerendes kendskab til arbejdet med videnskabelige teorier og metoder. 

Akkrediteringspanelet bemærker, at med en udvikling i retning af en øget integration mellem forhistorisk og 

middelalderarkæologi er det væsentligt, at instituttet har fokus på at bachelorstuderende i forhistorisk 

arkæologi fortsat sikres den nødvendige viden om specifik forhistorisk arkæologis teori og metode. 

Akkrediteringspanelet anerkender i den sammenhæng, at integrationen mellem forhistorisk og 

middelalderarkæologi i særlig grad vil kunne bidrage til et øget fokus hos de studerende på blandt andet 

skriftlighed og bygninger. (Materiale udleveret på besøget den 26. februar 2010, dok nr. 1312041) 


Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, 

erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at 

anvende videnskabelige metoder, herunder at de studerende opbygger forskningsmetodiske kompetencer. 

Således vurderes særligt fagelementerne eksplorativ dataanalyse og teoretiske perspektiver 

samt specialet 

at understøtte den teoretiske dimension i de studerendes tilgang til den forhistoriske arkæologi. 

Akkrediteringspanelet vurderer endvidere at de studerende løbende igennem deres studie oparbejder 

forskningsmetodiske kompetencer gennem, særligt ved at de i deres bearbejdning af nyt materiale vil være 

med til at publicere forskningslignende resultater. 

Akkrediteringspanelet noterer, at universitetet i forbindelse med den nye studieordning for 

kandidatuddannelsen lægger op til undervisning på engelsk særligt rettet mod udenlandske studerende. 

Akkrediteringspanelet bemærker at man på såvel studie-, institut- og fakultetsniveau bør sikre bredden i de 

studerendes viden om videnskabelig teori og metode således at denne fortsat omfatter såvel den germanske 

og skandinaviske tradition. 

20






Dokumentationsrapport, s. 9 - 19 

Materiale udleveret på besøget den 26. februar 2010, dok nr. 1312041 

21

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 







Uddannelsens tilrettelæggere 







Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for 

tilrettelæggelsen af uddannelserne er VIP er, og er placeret i det forhistorisk arkæologiske forskningsmiljø. 

Således fremgår det af dokumentationsrapportens s. 19, at uddannelsestilrettelæggelsen varetages af 

henholdsvis en lektor og en professor som begge jf. CV er og publikationslisterne i bilag 21 vurderes at være 

aktive forskere inden for blandt andet jernalder og bronzealder. 

Antal studerende pr. VIP 


Akkrediteringspanelet noterer, at forholdet mellem studerende og VIP ere i 2008, er opgjort til 10,3 og 13,8 

for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Dermed vurderer akkrediteringspanelet, at forholdet 

mellem antal VIP er og studerende sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt 

forskningsmiljø. 

De studerende tilkendegav på mødet, at de i særlig grad oplever at have en tæt daglig kontakt til og dialog 

med deres undervisere og at den fysiske placering af det forhistorisk arkæologiske miljø på Moesgård i høj 

grad bidrag hertil. 

VIP/DVIP-ratio 


Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Således 

dokumenterer universitetet, at der for studieåret 2008/2009 blev leveret 2,76 undervisningsårsværk fra 

fastansatte forskere på bacheloruddannelsen og 1,9 undervisningsårsværk på kandidatuddannelsen. I samme 

periode leverede DVIP erne ifølge universitet 0,4 og 0,3 undervisningsårsværk på henholdsvis bachelor- og 

kandidatuddannelsen. Dermed dokumenterer universitetet en VIP/DVIP ratio på 6,9 og 6,4 på henholdsvis 

bachelor- og kandidatuddannelsen. 

Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet i sin opgørelse af undervisningsårsværk ikke skelner 

mellem den enkelte underviseres timer på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Konsekvensen 

heraf er at opgørelsen af VIP/DVIP ratioen er behæftet med stor usikkerhed. Ved at korrigere for VIP ere 

som underviser både på bachelor- og kandidatuddannelsen kan følgende VIP/DVIP ratioer for de to 

uddannelser beregnes til henholdsvis 2,4 og 6,4. Til sammenligning var den gennemsnitlige samlede ratio for 

det humanistiske hovedområde, i perioden 2005 til 2007 ca. 2,5. 

Akkrediteringspanelet bemærker, at forskningsmiljøets mange ph.d. stipendiater leverer en væsentlig andel 

af undervisningen på de to uddannelser og er med til at sikre undervisningens tilknytning til aktiv forskning. 

22







Bilag 4: Studiemæssige nøgletal 

Bilag 21: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere 

23

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 







Forskningsmiljøet 







Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de opgjorte publikationer i bilag 20, at forskningsmiljøet bag 

uddannelsen er af en høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. Således dokumenterer 

universitetet i særlig grad aktuelle såvel internationale som lokale publikationer. Netop variationen i 

publiceringerne er særlig central i forhold til formidlingen af forhistorisk arkæologisk forskning og 

dokumenterer en stor bredde i forskningen. Universitetet dokumenterer blandt andet et stigende antal peerreviewed 

artikler i perioden 2006 til 2008 fra 4 til 12 samt et gennemsnitligt antal bidrag til videnskabelige 

bøger og antologier på 13 bidrag og en række bidrag til videnskabelige formidlingsproduktioner særligt 

inden for forskning omkring bronzealderen. De angivne publikationer vurderes endvidere at være publiceret i 

internationale anerkendte tidsskrifter som Journal of Archaeological Science og Journal of Social 

Archaeology. 

Forskningsmiljøets internationale samarbejde 


Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt 

samarbejde. Vurderingen bygger særligt på de i dokumentationsrapporten nævnte redaktionelle poster af 

forskningstidsskrifter men også miljøets medlemskaber af internationale forskernetværk og faglige 

foreninger samt deltagelse ved internationale konferencer. Eksempelvis deltager forskningsmiljøet som 

medlem af The Cambridge University Press Journal Archaeological Dialogues og Journal of Archaeological 

Science. Ligeledes har en række af miljøets forskere været arrangør eller medarrangør på flere internationale 

konferencer. 

Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at antallet af internationale forskningssamarbejder er højt taget 

miljøets relative lave aldersprofil i betragtning og at de projekter som miljøet indgår i er teoretisk funderede. 

Akkrediteringspanelet noterer, at der i øjeblikket ikke indgår udenlandske gæsteforskere i miljøet. 






Dokumentationsrapport, s. 

Bilag 20: Danske Universiteters nøgletal 1.1.A - 1.1.D 

24

Kriteriesøjle III: 

Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 







Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil 







Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at 

der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester samt mellem uddannelsens enkelte 

fagelementer på de enkelte år. Vurderingen bygger på universitetets beskrivelse af uddannelsen s. 26 i 

dokumentationsrapporten. Heraf fremgår det, at uddannelsen er opbygget af en række periodekurser, der har 

til formål at indføre de studerende i forskellige tids perioder samt en række genstands- og teorikurser, der 

særligt skal understøtte de studerendes arkæologisk teoretiske og metodiske færdigheder. Derudover 

indeholder uddannelsens midterste modul fire feltarkæologiske kurser, hvoraf det fjerde særligt fokuserer på 

sammenhængen mellem udgravning og forskning. Ydermere har den studerende mulighed for at tilrettelægge 

et tilvalg. Det er således akkrediteringspanelets vurdering, at der er progression i uddannelsen 

Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester tilpasset 

adgangskravene. Således indledes uddannelsen dels med en generel introduktion til forhistorisk arkæologi og 

dels er rækkefølgen af uddannelsens periodekurser bygget op således at de studerende introduceres til 

perioden stenalder til og med ældste jernalder, mens den yngre del af forhistorien romersk jernalder til og 

med vikingetid introduceres på uddannelsens andet semester. (Dokumentationsrapport, s. 27) 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at 

der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester samt mellem uddannelsens enkelte 

fagelementer på de enkelte år. Ligeledes vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens faglige niveau på 1. 

og 2. semester tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelets vurdering bygger særligt på uddannelsens 

opbygning omkring 4 moduler, hvis indhold giver den studerende mulighed for at fordybe sig i udvalgte 

arkæologiske temaer og perioder samt bygge videre på sit teoretiske og metodiske grundlag. Således 

understøtter særligt fagelementet teoretiske perspektiver og eksplorativ dataanalyse dette, mens den 

studerende i form af valgfag herunder projektorienterede forløb har mulighed for at styrke de 

feltarkæologiske eller museologiske kompetencer. Derudover indeholder uddannelsen et speciale, som også 

understøtter de studerendes tilegnelse af forskningsmetodiske kompetencer. (Dokumentationsrapport, s. 33) 

Det fremgik endvidere af mødet med uddannelsens ledelse, at man løbende har arbejdet med også at styrke 

indholdet i forhold til omfanget af viden om empiri og koblingen til den teoretiske dimension ved at indføre 

to fagelementer i skandinavisk arkæologi som efterfølges af de mere teoribaserede fagelementer teoretiske 

perspektiver og eksplorativ dataanalyse . 


Ifølge universitetet ændres studiestrukturen på såvel bachelor- som kandidatuddannelsen fra 2010 og 2011. 

De forventede strukturer illustreres på henholdsvis s. 29 og 34 i dokumentationsrapporten. 

25

Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ændringerne for bacheloruddannelsen i særlig grad betyder at de 

feltarkæologiske kurser integreres med uddannelserne i middelalder- og renæssance arkæologi, indfører et 

nyt HUM- fag samt placerer bachelorprojektet på 5. semester førend de studerende påbegynder deres 

tilvalg. 

I forhold til kandidatuddannelsen noterer akkrediteringspanelet, at strukturændringerne særligt lægger op til, 

at uddannelsen skal kunne udbydes på engelsk samt indførelsen af et såkaldt profilfag . Sidstenævnte 

introducerer ifølge universitetet kurser, der med afsæt i et fagligt tema inddrager arbejdsmarkedsaspekter. 

De tre arkæologifag ved Aarhus Universitet arbejder p.t. på en model for et fælles udbud af 

Formidling. Faget tænkes som et samarbejde med bl.a.. Moesgård Museum og Antikmuseet. Herudover 

arbejdes der på en fælles forløb Archaeology and Society: om arkæologiens rolle i samfundet i dag: 

Kulturarvsbegrebet, politiske, etiske, kulturelle og økonomiske interesser og problemstillinger i 

arkæologien. (Dokumentationsrapport, s. 34) 

Akkrediteringspanelet bemærker jf. kriterium 3, at det er væsentligt, at undervisningen som alene 

tilrettelægges på engelsk sikrer bredden i de studerendes viden om empiri og videnskabelig teori og metode 

således, at denne omfatter såvel den germanske og skandinaviske tradition. 

Frafald 


Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelsens samlede frafaldsprocent og frafaldet på 

bacheloruddannelsens første år ikke er mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan. Således 

dokumenterer universitetet følgende førsteårsfrafald: 15, 8 og 26 % for årgangene 2005, 2006 og 2007. Til 

sammenligning er frafaldet på humaniora for samme årgange henholdsvis 23, 23 og 21 %. 

Akkrediteringspanelet bemærker dog at frafaldet for hele uddannelsen i gennemsnit for årgangene 2002, 

2003 og 2004 er opgjort til 40 procent. Til sammenligning var landsgennemsnittet for humaniora 38, 34 og 

35 % i henholdsvis 2006 2008. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har fokus på udfordringerne omkring frafald ved dels at have 

analyseret årsagerne til frafald, dels ved at have iværksat en række konkrete initiativer, herunder 

professionalisering af studievejledningen, øget informationsindsats inden studievalg samt indholdsmæssig 

ændringer af forskellig karakter. Eksempelvis ved at indlægge mere undervisning til blandt andet 

gruppearbejde samt flytte fagelementet Materiel Kultur og Samfund fra 2. til 4. semester. 

(Dokumentationsrapport, s. 31) 

Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de studerendes på mødet tilkendegav at de oplevede at der blev 

taget godt hånd om de nye studerende og at antallet af instruktortimer siden 2003 er øget væsentligt. 


Akkrediteringspanelet noterer, at frafaldet på kandidatuddannelsen tæller 4, 0 og 2 personer for henholdsvis 

årgang 2003, 2004 og 2005 og at dette med undtagelse af frafaldet registreret for årgang 2003 er 

sammenligneligt med gennemsnittet for humaniora. 

Studieprogression 


Akkrediteringspanelet noterer, at studieprogressionen for såvel bachelor- og kandidatuddannelsen er opgjort 

til henholdsvis 0.73, 0.67 og 0.68 for perioden 2006 til 2008, og at dette for hver periode ligger på niveau 

med landsgennemsnittet for humaniora på henholdsvis 0.65, 0.68, 0.64. 

Akkrediteringspanelet bemærker dog, at gennemsnitlig knap 40 procent på årgangene 2005 og 2006 har 

gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år i perioden, mens ca. 30 procent svarende til 8 personer fra 

hver årgang fortsat er aktiv i opgørelsesåret. 

26

Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at fagets særlige fokus på feltarkæologiske arbejde, 

betyder at en væsentlig andel af de studerende deltager i udgravningsaktiviteter ved de arkæologisk 

arbejdende museer sideløbende med deres studier og at dette forlænger de studerendes gennemsnitlige 

gennemførselstider. 


Akkrediteringspanelet noterer, at studieprogression for kandidatuddannelsen er opgjort samlet med 

bacheloruddannelsen og således er på niveau med den gennemsnitlige studieprogression opgjort for 

humaniora på landsplan. Se ovenfor. Dog fremgår det af dokumentationsrapportens s. 35, at kun 15 og 13 % 

af de studerende på årgangene 2004 og 2005 færdiggjorde uddannelsen på normeret tid plus eet år og at dette 

er markant lavere end landsgennemsnittet for humaniora på henholdsvis 37 og 30 procent. 

Akkrediteringspanelet vurderer således at gennemførselstiden på uddannelsens ligger væsentlig lavere end 

det gennemsnitlige niveau for humaniora. 

Akkrediteringspanelet bemærker, at fagets særlige fokus på feltarkæologiske arbejde herunder aftagernes 

forventninger til praktiske kompetencer inden for arkæologisk feltarbejde betyder, at en væsentlig andel af de 

studerende deltager i udgravningsaktiviteter ved de arkæologisk arbejdende museer løbende med deres 

studier og at dette forlænger de studerendes gennemsnitlige gennemførselstider. 

Endvidere redegør universitetet for en række initiativer som er iværksat blandt andet med henblik på at 

forbedre de studerendes studieprogression. Således nævnes rammesætning af specialeskrivningen og 

tildeling af mentorer ved starten af kandidatuddannelsen. 

Inddragelse af praksis 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i særlig grad inddrager praksis og at denne inddragelse 

understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Vurderingen bygger på, at uddannelsen som et integreret 

element i det samlede forhistorisk arkæologiske miljø indgår i samarbejder med en række danske 

kulturhistoriske museer. Inddragelsen af praksis sker i særlig grad som led i undervisningen på de 

feltarkæologiske kurser som blandt andet rummer seminarudgravning. (Dokumentationsrapport, s. 33). 

Derudover nævner universitet også specialet og fagelementet projektorienteret forløb som elementer på 

kandidatuddannelsen som rummer mulighed for et tæt samarbejde med praksis. (Dokumentationsrapport, s. 

36) 

Internationalt studiemiljø 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt 

studiemiljø. Således fremgår det af universitetets redegørelse s. 33 og 37, at særligt 5. og 6. semester på 

bacheloruddannelsen og 3. semester på kandidatuddannelsen tilgodeser de studerendes mulighed for at tage 

ophold på udenlandske institutioner, og at ca. 10 procent af de studerende anslås af universitetet at gøre brug 

af denne mulighed. Derudover næves kandidatuddannelsens 1. og 2. semester som semestre der særligt 

understøtter de studerendes muligheder for at indgå i et hjemligt internationalt studiemiljø, idet 

undervisningen her tilrettelægges på engelsk med henblik på, at også udenlandske studerende kan deltage. 

Ifølge universitetet var 20 procent af de kandidatstuderende i 2009 fra udlandet. 

Akkrediteringspanelet bemærker dog, at universitetet som led i sin dokumentationsrapport ikke har 

dokumenteret sine procedurer for tildeling af merit for fagelementer bestået ved udenlandske institutioner. 

Af universitetets høringssvar fremgår det, at Procedurerne for tildeling af merit på Aarhus Universitet er 

særdeles velbeskrevne, idet de er en forudsætning for opnåelse af ECTS label. Den studerende udfylder en 

ansøgning om forhåndsmerit (learning agreement), som underskrives af det modtagende universitet samt af 

Aarhus Universitet inden påbegyndelse af studieopholdet. Den studerende indsender dokumentation for 

27

eståede prøver til fakultetet, som registrerer dette på den studerendes bevis. Foreligger der ikke en 

forhåndsgodkendelse/learning agreement sender den studerende en ansøgning til studienævnet om merit for 

allerede beståede uddannelseselementer. (Universitetets høringssvar af 25. maj 2010). 

Akkrediteringspanelet bemærker endvidere positivt, at de studerende også oplevede at uddannelsens struktur 

muliggjorde at tage ophold på udenlandske institutioner og at flere af dem havde benyttet sig af netop denne 

mulighed. 




Kriterium 6 er opfyldt delvist tilfredsstillende, idet kun 15 og 13 procent af årgangene 2004 og 2005 har 

gennemført uddannelsen på normeret tid plus eet år, hvilket vurderes at være markant langsommere end for 

humaniora på landsplan. Akkrediteringspanelet bemærker dermed, at effekten af de iværksatte tiltag som 

universitetet redegør for endnu er uklar. Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at fagets 

særlige fokus på feltarkæologiske arbejde spiller en væsentlig rolle i forhold til studieprogressionen. 

Endvidere vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens 

kompetenceprofil og at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester samt mellem 

uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. At uddannelsen i særlig grad inddrager praksis og at 

denne inddragelse understøtter uddannelsens kompetenceprofil samt at uddannelsen giver de studerende 

mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. 



Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi, 2008 

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi, 2008 

Bilag 3: Notat vedr. ny studiestruktur på Det Humanistiske Fakultet 

Bilag 4: Studiemæssige nøgletal 

Bilag 16: Undersøgelse på Det Humanistiske Fakultet: Effekt af studieinformation intern rapport 

Bilag 22: Rammer for specialeskrivning på Det Humanistiske Fakultet, revideret februar 09 

Bilag 23: Beskrivelse af rusmodtagelsen på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik 

28

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 







Pædagogiske og didaktiske metoder 







Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens 

kompetenceprofil. Således fremgår det af universitetets dokumentationsrapport at der primært anvendes 

forelæsninger, instruktorundervisning samt øvelsesorienteret undervisning. Derudover anvendes individuel 

vejledning blandt andet i forhold til undervisningen i feltarkæologi III og ved bachelorprojektet. Endvidere 

illustrerer universitetet ved eksemplificering med udgangspunkt i modulet teknik og metode i arkæologisk 

arbejde hvordan de valgte undervisningsformer understøtter de enkelte kompetenceelementer, som er 

defineret for modulet. Af denne eksemplificering fremgår det blandt andet, at evnen til at kunne 

systematisere og syntetisere et større komplekst videnskabeligt datamateriale 

i særlig grad understøttes af 

fagelementet feltarkæologi III projektorienterede undervisning, som støttes af instruktioner og vejledning. 

(Dokumentationsrapport, s. 38 og 40) 


Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens 

kompetenceprofil. Således fremgår det af universitetets dokumentationsrapport, at der anvendes en 

kombination af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser, regulære øvelser og individuel 

vejledning på uddannelsen i relation til de enkelte fagelementer. Ifølge universitetet lægges der således i 

valget af didaktiske metoder vægt på at videreudvikle de studerendes overblik, teoretiske fundament, kritiske 

og analytiske færdigheder samt evne til videnskabelig argumentation. Uddannelsens moduler og discipliner 

er endvidere konstrueret således, at de studerende fra start har mulighed for at forberede sig til den 

afsluttende specialeafhandling gennem træning i problemformulering og tilegnelse af teoretiske og analytiske 

redskaber. (Dokumentationsrapport, s. 42). 

Prøveformer 


Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte prøveformer understøtter de kompetencer, som er centrale i 

uddannelsens kompetenceprofil. Således fremgår det af dokumentationsrapportens s. 40 og 41, at de valgte 

prøveformer varierer fra frie og bundne skriftlige prøver til mundtlige prøver og aktiv 

undervisningsdeltagelse. De nævnte prøveformer kombineres ligeledes med en tilstrækkelig variation 

gennem bacheloruddannelsen. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte prøveformer understøtter de kompetencer, som er centrale i 

uddannelsens kompetenceprofil. Vurderingen bygger særligt på, at der anvendes en tilstrækkelig variation af 

forskelle skriftlige hjemmeopgaver og mundtlige prøver samt forskellige kombinationer af de to. Således 

beskriver dokumentationsrapportens s. 43, eksempelvis at fagelementet teoretiske perspektiver hvis sigte 

blandt andet er at sætte den studerende i stand til at kunne redegøre for og anvende teoretiske begreber i en 

arkæologisk sammenhæng og nå frem til en sammenhængende fortolkning/tese samt kunne begrunde og 

perspektivere de anvendte teoretiske begreber udprøves ved en hjemmeopgave med frit emne og af 

varierende længde. 

29

Undervisernes pædagogiske kompetencer 


Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en konkret praksis for udvikling af undervisernes 

pædagogiske kompetencer men ikke en egentlig strategi for medarbejdernes pædagogiske 

kompetenceudvikling. Vurderingen bygger på universitetets redegørelse af aktiviteter og initiativer som 

støttes af Center for Undervisningsudvikling (CFU), herunder obligatorisk kursusforløb for adjunkter, 

obligatorisk kollegial supervision, kurser i procesvejledning for specialevejledere samt medarbejdernes 

generelle muligheder for deltagelse i en række pædagogiske udviklingskurser. 

Akkrediteringspanelet bemærker, at underviserne på besøget tilkendegav at have gode erfaringer med 

kollegial supervision som de i stigende grad oplever bliver mere formaliseret og systematiseret. 

Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at universitetet arbejder aktivt på en formalisering af 

uddannelsen af undervisningsinstruktorerne. 

Fysiske forhold 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne med deres dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold 

samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Således 

vurderes uddannelsernes fysiske placering på Moesgård Museum at give de studerende mulighed for at 

studere i tæt kontakt til arkæologisk arbejdende museum, herunder at dele faciliteter i form af 

rekonstruktionsfaciliteter, aktuelle museale udstillinger samt konservator- og naturvidenskabelig afdelinger. 

Akkrediteringspanelet anerkender dog, at placering på Moesgård Museum giver uddannelsen en række 

udfordringer i forhold til antal undervisningslokaler, it-pladser/faciliteter og grupperum samt at dette i nogen 

grad kan virke hæmmende for eventuelle pædagogiske og didaktiske udfoldelser. 

Akkrediteringspanelet bemærker samtidigt positivt, at udviklingen af de fysiske rammer er under 

planlægning (forventes færdig i 2013), og at instituttet i forbindelse med den kommende renovering og 

tilbygning til Museum Moesgaard på besøget tilkendegav at have et skærpet fokus på antallet af 

undervisningslokaler og grupperum. Ligeledes bemærker akkrediteringspanelet, at det er væsentligt, at 

universitetet i sine planer om at øge fokus på det naturvidenskabelige dimension i arkæologisk forskning 

også har fokus på de fysiske rammer herunder adgangen til det nødvendige tekniske udstyr. 







Bilag 12: Pædagogiske kompetenceudviklingsaktiviteter ved Center for Undervisningsudvikling 

Bilag 15: Studiemiljøundersøgelsens resultater for Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik 

30

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 













Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet anvender sit kvalitetssikringssystem i forhold til 

uddannelsen, idet fakultetet har dokumenteret at have udmøntet Aarhus Universitets politik for 

kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet konkret i forhold til uddannelsen samt givet konkrete eksempler på, 

hvordan den indsamlede information fra systemet er omsat til konkrete handlingsinitiativer. 

(Dokumentationsrapport, s. 45f). De centrale indsatsområder i politikken er rekruttering og optagelse , 

studiestruktur , undervisningsudvikling , studiemiljø , uddannelsesudvikling samt uddannelsernes 

relation til arbejdsmarkedet . 

Akkrediteringspanelet vurderer således, at universitetets arbejde med blandt andet tutorordninger, løbende 

studieordningsrevisioner, intensiv monitorering af de studerendes studieaktivitet, mentorordning på 

kandidatuddannelsen samt processamtaler viser at der arbejdes med konkrete handlingsinitiativer, som skal 

sikre den fortsatte kvalitetssikring af uddannelserne i forhistorisk arkæologi. 

Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsens udmøntning af Aarhus Universitets politik for 

kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet indeholder klart formulerede procedurer og en klar ansvarsfordeling 

mellem studieleder, studienævn og undervisningsudvalg. Eksempelvis modtager studienævnet to gang om 

året data vedrørende de studerendes gennemførsel og frafald. Akkrediteringspanelet bemærker dog jf. 

vurderingen i kriterium 6, at det på baggrund af den lave gennemførsel for kandidatuddannelsen er uklart i 

hvilken grad universitetet systematisk anvender disse informationer fra systemet. 

Studenterevalueringer 


Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet indhenter og anvender resultaterne af 

studenterevalueringerne til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, 

sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Således gennemføres såvel kursus- og 

midtvejsevalueringer samt uddannelsesevalueringer og eksempelvis er fagelementet Forhistorisk 

kulturudvikling på 1. semester udvidet til to semestre og strategien for undervisningen forsøgt omlagt, 

således at videnkravene fremstår mere tydelige for den nystartede studerende. (Dokumentationsrapport, s. 

47) 

De studerende på mødet gav endvidere udtryk for, at de gennem evalueringer såvel som gennem kontakt til 

de ansvarlige for uddannelsen af mere uformel karakter oplevede at kunne medvirke til konstruktive 

forbedringer af uddannelsens indhold og struktur. Således havde de studerende oplevet, at der med 

udgangspunkt i deres evalueringer var foretaget ændringer og justeringer i forhold til konkrete discipliners 

indhold, struktur samt i tilrettelæggelsen af undervisningen. 



31




Dokumentationsrapport, s. 45- 48 

Bilag 13: Aarhus Universitet politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet 125 

Bilag 14: Foreløbigt udkast til kvalitetssystem for Aarhus Universitet (ikke vedtaget) 

Bilag 19: Monitorerings- og opfølgningsstrategi 

Bilag 24: Studienævnets politik for undervisningsevaluering 

Bilag 25: Studienævnets retningslinjer for undervisningsevaluering 

32

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 







Titel 







Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/betegnelse. 

Vurderingen bygger på, at uddannelsens hovedvægt ligger indenfor det humanistiske område, og at 

uddannelsens faglige profil dermed stemmer overens med og lever op til Bekendtgørelse nr. 338 af 12. maj 

2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) § 14, stk. 3. 

Uddannelsens indhold er rettet mod det forhistorisk arkæologiske fagområde og indeholder jf. vurderingen i 

kriterium 6 i udstrakt grad relevante periode og metodefag, herunder fagelementer, som sikrer de 

studerende kendskab til arkæologisk feltarbejde. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/betegnelse. 

Vurderingen bygger på, at uddannelsens hovedvægt ligger indenfor det humanistiske område og kvalificerer 

den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder og på 

baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske teorier og metoder, der er relevante for en 

kandidatuddannelse i forhistorisk arkæologi jf. akkrediteringspanelets vurdering af kriterium 6. Således 

vurderes uddannelsens faglige profil at stemme overens med og leve op til Bekendtgørelse nr. 338 af 12. maj 

2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) § 28 og 

dermed titlen/betegnelsen cand.mag. i forhistorisk arkæologi jf. § 28, stk. 3. 

Niveau 


Akkrediteringspanelet vurderer overordnet set, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til 

kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en bacheloruddannelse, idet de studerende gennem deres 

uddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer, som er i ækvivalerende med kvalifikationsrammens 

taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet svarende til bachelorniveauet. Således vil den studerende 

eksempelvis ifølge universitetet opnå overblik over natur- og kulturforandringer i forhistorisk tid i 

Sydskandinavien og deres relation til europæiske og globale ændringer samt opnå færdigheder i at analysere 

og reflektere over centrale emner og problemstillinger i forhistorisk arkæologi. Den studerende vil endvidere 

tilegne sig tekniske og metodiske færdigheder knyttet til arkæologisk feltarbejde og efterbearbejdning samt 

evne til at observere og systematisk beskrive materiel virkelighed og indgå i samarbejde med andre omkring 

konkrete faglige arbejdsopgaver. (Dokumentationsrapport, s 49f). 


Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til 

kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en kandidatuddannelse og bemærker at særlig anvendelse og 

selvstændighed i særlig grad kendetegner uddannelsens kompetenceprofil. Således vurderer 

akkrediteringspanelet, at de studerende gennem deres uddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer, 

som er ækvivalerende med kvalifikationsrammens taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet svarende til 

33

kandidatniveauet. Det sker eksempelvis ved, at den studerende opnår omfattende viden om Europas og 

Skandinaviens arkæologi samt centrale tematisk, geografisk og kronologisk afgrænsede arkæologiske 

problemstillinger. Den studerende vil endvidere have vidtgående færdigheder i søgning og bearbejdning af 

litteratur og andre informationskilder samt i kritisk vurdering af et givent arkæologisk kildemateriale og dets 

kontekst. (Dokumentationsrapport, s. 16) 







Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi, 2008 

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi, 2008 

34

Kriterium 10: 

Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte 













Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad er i 

overensstemmelse med dimittendernes realiserede læringsudbytte. Således har universitetet med 

udgangspunkt i fakultetets kandidatundersøgelse fra 2007 illustreret sammenhængen mellem dimittendernes 

oplevelse af realiseret læringsudbyttet og uddannelsens mål for læringsudbytte. Heraf fremgår det blandt 

andet, at de adspurgte dimittender i særlig grad oplever at have tilegnet sig teoretisk viden, evne til at 

analysere, evne til at tilegne sig ny viden, evne til at arbejde selvstændigt samt evne til at formidle skriftligt. 


Akkrediteringspanelet noterer, at de adspurgte dimittender i mindre grad oplevede at uddannelserne havde 

givet dem tilstrækkelige it-færdigheder, evne til at samarbejde på tværs af faggrupper og praktisk viden 

inden for det arkæologiske fagområde. Akkrediteringspanelet anerkender samtidig, at universitetet har haft 

fokus på at styrke de studerendes it-færdigheder særligt som en del af fagelementet Feltarkæologi . 

Endvidere redegør universitetet for at indførelsen af det nye HUM-fag i nogen grad vil understøtte de 

studerendes muligheder for at samarbejde på tværs af faggrupper. 

Akkrediteringspanelet anerkender ligeledes universitetets balancering af uddannelsens indhold mellem på 

den ene side fokuseringen på de metodiske og teoretiske kompetencer og på den anden side praktisk viden 

om og erfaring med udgravning. 

Akkrediteringspanelet bemærker ligeledes positivt, at de studerende på besøget tilkendegav, at de oplevede, 

at såvel bachelor- som kandidatuddannelsen gav dem viden, færdigheder og kompetencer som var relevante i 

forhold til at skulle virke som forhistorisk arkæolog samt oplevede indledningsvis at blive præsenteret for 

centrale læringsmål i forbindelse med det enkelte fagelement og at der som led i midtvejsevalueringerne blev 

fulgt op på målopfyldelsen. 






Dokumentationsrapport, s. 53 og 54 

Bilag 11: Erhvervsundersøgelse 2008, delrapport for AAL 

35

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Tilskudsmæssig indplacering 

Bachelor- og kandidatuddannelsen er pt. godkendt til: 

Takst 1. 

Universitetet indstiller: 

Takst 3. 

Begrundelse for evt. uoverensstemmelse mellem det pt. godkendte og universitetets indstilling: 

Det arkæologiske felt har i de senere år undergået en stor udvikling i forhold til anvendelse af 

naturvidenskabelige og informationsteknologiske metoder. Dette afspejles i uddannelsen ved, at discipliner 

med en samlet vægt på 45 ECTS af det centrale fag på 135 ECTS på bacheloruddannelsen (feltarkæologi I- 

III og bachelorprojektet) kræver særligt udstyr i form af: 

1. Teknisk udstyr i forbindelse med uddannelsesgravning (måleudstyr, graveudstyr, GPS-udstyr, 

fotometrisk software, maskinleje, transport af udstyr, skurvognsleje, markskadeerstatning) 

2. Laboratorieudstyr i forbindelse med efterbearbejdning af materialer/fund (mikroskoper, 

laboratorielokaler, opbevaringsfaciliteter mv.) 

3. IT-systemer til databehandling (Geografiske Informationssystemer, kronologisk og statistisk analyse, 

4. billedbehandlingssoftware. Samtidig har de meget omfattende arkæologiske datasæt medført et 

løbende behov for lagringskapacitet og opgradering af hardware) 

5. Studiesamling (opbevaring, konservering) 


Tilsvarende anfører universitetet, at det for kandidatuddannelsen gælder at discipliner med en samlet vægt 80 

ECTS (Bygningskundskab, Genstandskundskab, Metode og teori, Danmarks kulturtopografi og speciale) i de 

nuværende studieordninger kræver særligt udstyr identisk med de for bacheloruddannelsen beskrevne. 


Sammenfattende kan det konstateres, at den nuværende takstgruppe 1 i væsentlig grad begrænser fagets 

mulighed for effektivt at dække de studerende behov for en tidssvarende uddannelse. En opgradering af 

taxameter-betalingen ville give forhistorisk arkæologi et løft, således at uddannelsen kan leve op til de 

tekniske standarder og kvalifikationskrav, der vil møde den færdiguddannede kandidat. 

Det skal bemærkes, at studieordningerne pt. undergår en omfattende revision med sigte på et tættere 

uddannelsessamarbejde med middelalder- og renæssancearkæologi og med øget fokus på anvendelse af 

naturvidenskabelige metoder. I de senere år har de studerende vist en stigende interesse for at tone deres 

arkæologiske uddannelse med naturvidenskabelige hjælpediscipliner. Museets naturvidenskabelige afdeling 

tæller en række eksperter inden for pollenanalyse, diverse makrofossilanalyser og knoglebestemmelser, og 

desuden har instituttet ønske om at genoptage bestræbelserne på at etablere et egentligt 

uddannelsessamarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet. Tidligere er disse bestræbelser strandet pga. 

økonomi. (Dokumentationsrapport, s. 56) 

I forhold til bacheloruddannelsen anfører universitetet endvidere at Hvis uddannelsen tildeles en højere 

STÅ-takst, vil vi ud over de nuværende elementer udvikle et naturvidenskabeligt tilvalg på 45 ECTS i 

samarbejde med ovenstående. (Dokumentationsrapport, s. 56) 

ACE Denmarks vurdering: 

Det vurderes at, universitetets argumentation for at ændre uddannelsernes takstindplacering fra takst 1 til 

takst 3 i særlig grad bygger på den øgede integration af naturvidenskabelige teknikker og teknologier i det 

36

forhistorisk arkæologiske arbejde, herunder såvel i forbindelse med dataindsamling samt i fortolkningen af 

data. For at give en tidssvarende uddannelse i forhistorisk arkæologi bør uddannelsen ifølge universitetet 

tilsvarende kunne integrere disse teknologier i undervisningen af de studerende og dette kræver tilgang til 

blandt andet teknisk materiel herunder laboratorieudstyr og it værktøjer af forskellig karakter. En tilgang 

som ifølge universitetet blandt andet vil kunne understøttes af et uddannelsessamarbejde med Det 

Naturvidenskabelige Fakultet. 

Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at en øget tilgang af naturvidenskabelige teknologier til 

understøttelse af integrationen af naturvidenskabelige metoder i undervisningen på bachelor- og 

kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi vil kræve en ændring af uddannelsernes takstindplacering. 

Universitetet vurderes dog i mindre grad med udgangspunkt i bachelor- og kandidatuddannelsens struktur og 

fagelementernes læringsmål at have sandsynliggjort, at integrationen af naturvidenskabelige metoder vil 

være relevant for samtlige af uddannelsernes konsistuerende fagelementer, men at der vil være nogle 

fagelementer, hvor en sådan integration vil kunne være et element i en opgradering af fagets tekniske 

dimension. 

På baggrund heraf indstilles uddannelsens takstindplacering til en takst 2, idet det vurderes at være 

sandsynliggjort, at dele af arkæologien direkte anvender og deltager i udviklingen af naturvidenskabelige 

metoder, såvel i en forsknings- som i en arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng. Dermed vurderes det, at 

universitetet har sandsynliggjort, at indholdet i uddannelserne i forhistorisk arkæologi også fremadrettet i et 

stigende omfang vil skulle integrere forskellige former for teknologiske elementer i overensstemmelse med 

den udvikling, som finder sted på det arkæologiske arbejdsområde. 

Det bemærkes dog, at takstindplaceringsrammen for forhistorisk arkæologi traditionelt har været takst 1 og at 

dette også gælder alle nært beslægtede uddannelser herunder klassisk- og nærorientalsk arkæologi på tværs 

af universiteterne. Dog med undtagelse af marinarkæologi, som er takstindplaceret på takst 2. 

Titel 

Bacheloruddannelsens danske titel er pt. godkendt til: 

Bachelor (BA) i forhistorisk arkæologi 


Bachelor (BA) i forhistorisk arkæologi 

Bacheloruddannelsens engelske titel er pt. godkendt til: 

Bachelor of Arts (BA) in Prehistoric Archaeology 


Bachelor of Arts (BA) in Prehistoric Archaeology 

Kandidatuddannelsens danske titel er pt. godkendt til: 

Cand.mag. i Forhistorisk arkæologi 


Cand.mag. i Forhistorisk arkæologi 

Kandidatuddannelsens engelske titel er pt. godkendt til: 

Master of Arts (MA) in Prehistoric Archaeology 


Master of Arts (MA) in Prehistoric Archaeology 

37


Ingen bemærkninger. 

Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser 

Uddannelsen er pt. godkendt til: 

Dansk A, 

engelsk B, 

historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B, 

samt yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog, medmindre 

det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav. 


Dansk A, 

engelsk B, 

historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B, 

samt yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog, medmindre 

det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav. 



Den normerede studietid 

Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til: 

180 ECTS. 


180 ECTS. 

Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til: 

120 ECTS. 


120 ECTS. 


Ingen bemærkninger 

Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen 

Har bachelor- og kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat adgangsbegrænsning? 

Nej. 



Legalitetskontrol 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? 


Bacheloruddannelsen er omfattet af de generelle bestemmelser, §§ 13-18 fastsat i 

38

Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004. Derudover er uddannelsen omfattet af den 

konkrete bestemmelse § 14, stk. 1 fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004. 



Kandidatuddannelsen er omfattet af de generelle bestemmelser, §§ 19-24 fastsat i 

Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004. Derudover er uddannelsen omfattet af den 

konkrete bestemmelse § 28 fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004. 



Såvel bachelor- som kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi vurderes at kunne omfattes af 

Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne 

(Uddannelsesbekendtgørelsen) 

I forbindelse med akkrediteringen er følgende forhold identificeret og drøftet med universitetet: 

Det er uklart om bacheloruddannelsen lever op til Eksamensbekendtgørelsen § 6, stk. 4 om at mindst 

1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal være bedømt ved ekstern censur, idet 

studieordningerne kun ekspliciterer reglerne for det uddannelsesspecifikke område og dermed ikke 

nævner reglerne for tilvalget. Af studieordningerne fremgår det således at kun 30-55 ECTS af de 

samlede 180 ECTS bedømmes ved ekstern censur. 

Universitetet har den 25. marts 2010 svaret følgende: Fakultetets interne retninglinjer for sammenhængen 

mellem bacheloruddannelsernes centrale del og bachelortilvalget sikrer, at tredjedels reglerne opfyldes. Dette 

fremgår også af tilvalgsstudieordningerne. 

Det er uklart, hvordan den skitserede struktur for A-linjen på bacheloruddannelsen ekspliciterer 

kravet om at uddannelsen indeholder et bachelorprojekt på mindst 10 og højst 20 ECTS og skal være 

placeret på uddannelsens tredje år jf. uddannelsesbekendtgørelsens §§ 16, stk. 3 pkt. 1. samt 16 stk. 

5. Således angiver studieordningens s. 6 og 7 ikke noget bachelorprojekt. 

Universitetet har den 25. marts 2010 angivet følgende: På A-linjen vægter tilvalget 60 ECTS point og 

rummer bachelorprojektet. Se svar til akkrediteringerne af bacheloruddannelserne i filosofi, idehistorie og 

historie. 

Censorkorps 

Bachelor- og kandidatuddannelsen: 

Censorkorpset for forhistorisk arkæologi 



Sprog 

Bachelor- og kandidatuddannelsen: 

Dansk. 



39

Adgang 

Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til (minimum 2)? 

kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet 

kandidatuddannelsen i IT og organisationer 

kandidatuddannelsen i Europastudier 

Det er yderligere muligt at kvalificere sig til optagelse på andre kandidatuddannelser ved Aarhus 

Universitet og andre institutioner gennem tilvalget på bacheloruddannelsens tredje år, eksempelvis: 

kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi 

kandidatuddannelsen i antropologi 

kandidatuddannelsen i idehistorie (Dokumentationsrapport, s. 57) 

Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen 

Bacheloruddannelse i forhistorisk arkæologi. 

Kandidatuddannelsens adgangskrav: 

Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi er en bestået 

bacheloruddannelse med forhistorisk arkæologi som centralt fag eller en bacheloruddannelse bestående af et 

andet centralt fag (eksempelvis i historie eller middelalder- og renæssancearkæologi) kombineret med 

relevante tilvalgsfag i forhistorisk arkæologi. (Dokumentationsrapport, s. 59). 



De faglige mindstekrav 

Er bachelor- og kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 

Nej. 

Parallelforløb og fællesuddannelser 

Er bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? 

Nej. 

Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen 

Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? 

Nej. 

Andre forhold 

40

Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? 

Nej. 


Der vurderes ikke at være andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet. 

41

Bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi - ACE Denmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?