Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Udsyn<br />
nr. 1, JUnI 2011 - 26. årgang<br />
TIdsskrIfT om JødIsk lIv, Israel og mellemøsTen
INDHOLD<br />
UDSYN<br />
Redaktion: eva lehrer, Julie Besser<br />
schmuhl, Jacob nørbjerg, John saietz,<br />
merete næsbye Christensen, Birte<br />
kont, Jonathan schwartz, nikoline<br />
rose-Henriksen, Xiomara goldstein<br />
Ansvarlig dette nummer: anna<br />
rebecca kledal<br />
Tilknyttede skribenter: Hans Henrik<br />
fafner, Heidi laura, stig dalager,<br />
anne kirstine Waage Beck, mariluan<br />
P. goldstein<br />
Lay-out: bo-sørensen.dk<br />
Redaktionens adresse: John<br />
saietz. lyngbakkevej 4, 2840<br />
Holte.<br />
Abonnement og adresseændringer:<br />
anatolio kronik,<br />
mail: kronik@post4.tele.dk. tlf.<br />
45 86 44 48<br />
Tryk: nørrebros Bogtryk<br />
tlf. 35 39 61 33<br />
Redaktionen af dette nummer<br />
afsluttet 19. maj 2011.<br />
Udsyn udkommer 2 gange om<br />
året og sendes til medlemmer<br />
af new outlook samt til bladets<br />
abonnenter. Artikler, der offentliggøres,<br />
dækker ikke nødvendigvis<br />
redaktionens eller foreningen<br />
new outlooks holdninger.<br />
Eftertryk tilladt med tydelig<br />
kilde angivelse.<br />
ISSN: 0109-0585.<br />
Udsyn udgives af foreningen<br />
new outlook.<br />
Den islamiske<br />
03guldalder den islamiske guldalder var også<br />
en guldalder for jøder og kristne.<br />
Jørgen Bæk simonsen giver sit<br />
religionshistoriske bud på denne<br />
epoke.<br />
07 Gensyn<br />
med Spinoza<br />
Jonathan schwartz indfører os i<br />
Baruch spinozas kernebegreber<br />
og datidens kætterske tanker.<br />
TEMANUMMER<br />
UDSYN tager pulsen på det<br />
arabiske oprør.<br />
Vejen til<br />
12Postdiktaturet ehab galal ser på forandringer<br />
i mellemøsten fra et historisk,<br />
politisk og økonomisk perspektiv.<br />
Intet nyt fra<br />
18Vestfronten? kommer det arabiske oprør til<br />
vestbredden? anna rebecca<br />
kledal spår om det mulige og<br />
umulige politiske scenarie.<br />
Ingen fred uden<br />
21 grænser<br />
grænser eller ej? Hans Henrik<br />
fafner tager temperaturen på<br />
udviklingen af den politiske<br />
infrastruktur i østjerusalem.<br />
Den uundgåelige<br />
25anerkendelse af<br />
den palæstinensiske stat<br />
gershon Baskin fra det israelskpalæstinensiskeforskningscenter<br />
IPCrI sender appel om ophør<br />
af besættelsen og anerkendelse<br />
af en palæstinensisk stat.<br />
Iran holder<br />
27stadig nøglen<br />
til Mellemøsten<br />
david Jano giver sit bud på Irans<br />
placering i det nye mellemøsten.<br />
30 Skrald,<br />
konspirations teorier<br />
og det arabiske forår.<br />
mads a. Westberg ser på skrald,<br />
konspirationsteorier og teoretiserer<br />
over det arabiske forår.<br />
Niveacreme og<br />
32Hansaplast Birger kledal beretter om jødiske<br />
oscar Troplowitz som gav verden<br />
niveacreme og Hansaplast.<br />
Turen går til<br />
36byernes by.<br />
nikoline rose-Henriksen fortæller<br />
om byernes by og tager os<br />
med til det jødiske Paris<br />
Litteratur:<br />
En by i<br />
39Rusland UdsYn har æren af at bringe et<br />
afsnit af Birte konts nys udkomne<br />
roman en by i rusland.<br />
Tilbage til<br />
41æblerne. en begejstret Tine Bach anmelder<br />
Janina katz bog<br />
En fodnote<br />
42i Gaza.<br />
anna rebecca kledal anmelder<br />
Joe saccos digre tegneserie om<br />
palæstinensisk historie, fortid<br />
og nutid<br />
Møllegade 12,<br />
452200 N.<br />
merete Christensen fører<br />
os til den jødiske kirkegård i<br />
møllegade og oplyser om jødisk<br />
genealogisk selskab.<br />
Fred er meget<br />
48mere end en aftale<br />
på et stykke papir<br />
Bent korzen oplyser om Peres<br />
freds Center.<br />
51 Kulturglimt<br />
Politisk ungarsk rapsodi og glimt<br />
fra Bogmesse i london ved eva<br />
lehrer.<br />
Nyt Fra<br />
54<strong>New</strong> <strong>Outlook</strong><br />
ved John saietz<br />
Kort og<br />
55godt ved John saietz<br />
56 Bagside-<br />
kommentar<br />
Bagsidens skarpe pen føres<br />
denne gang af folketingsmedlem<br />
Özlem Cekic, som ser på forholdet<br />
mellem Tyrkiet og eU.<br />
2 Udsyn • 1/2011
Islam så historiens lys på Den<br />
Arabiske Halvø i begyndelsen af<br />
600-tallet. I 610 havde Muhammad<br />
ibn Abdallah (ca. 570-632) en oplevelse<br />
i al-Hira grotten i bjergene<br />
udenfor sin fødeby Mekka, han siden<br />
tolkede som en åbenbaring fra den<br />
ene sande Gud. Det blev begyndelsen<br />
til islam, og Muhammad vedblev<br />
at modtage åbenbaringer frem til<br />
kort før sin død i 632.<br />
af Jørgen Bæk sImonsen<br />
Den islamiske guldalder<br />
RelIgIonsHIsTorIsk er Islam førsT<br />
og fremmest et opgør med den polyteisme,<br />
der dengang var udbredt blandt<br />
araberne, men da nogle arabere var konverteret<br />
til jødedom og kristendom gav<br />
det med tiden anledning til et religiøst<br />
opgør også med de to ældre monoteistiske<br />
religioner. over for polyteisterne fastholdt<br />
muhammad troen på den ene sande<br />
gud, og over for jøder og kristne fastholdt<br />
han, at han viderebragte en åbenbaring<br />
fra den ene gud, der gennem historien<br />
havde ladet tidligere profeter og budbringere<br />
åbenbare først jødedommen og siden<br />
kristendommen. det gav anledning<br />
til ganske voldsomme diskussioner, og vi<br />
kan i koranen finde talrige eksempler på<br />
den direkte og til tider voldsomme polemik,<br />
muhammad gjorde gældende mod<br />
både jødedom og kristendom.<br />
men UenIgHederne InsPIrerede også<br />
til opfindsomhed og kreativitet, og det er<br />
der mange eksempler på i den debat mellem<br />
de tre store religioner, der gennem<br />
de efterfølgende århundreder kom til at<br />
præge forholdet mellem dem. de mange<br />
polemiske udsagn koranen rummer om<br />
først jødernes og siden de kristnes manipulation<br />
med den åbenbaring, henholdsvis<br />
moses og Jesus efter muslimsk opfattelse<br />
havde fået overdraget, havde ført<br />
til, at jødernes og de kristnes hellige bøger<br />
ikke rummede den åbenbaring, gud<br />
havde ladet de to profeter overbringe. de<br />
havde ganske vist for deres eget vedkommende<br />
holdt sig til at overbringe det, gud<br />
havde befalet dem at meddele deres samtid,<br />
men de troende jøder og de troende<br />
kristne havde efterfølgende ”byttet rundt<br />
på bogstaverne” som det udtrykkes i koranen<br />
og dermed fordrejet det budskab, de<br />
oprindeligt skulle åbenbare. På den måde<br />
Udsyn • 1/2011 3
4 Udsyn • 1/2011
fjernede først jøderne og siden de kristne<br />
en række forjættelser om muhammad.<br />
eT eksemPel På denne polemiske kreativitet<br />
fremgår af den ældste overleverede<br />
beskrivelse af profeten muhammads liv<br />
udarbejdet af Ibn Ishaq (død 767). vi kender<br />
ikke hans værk direkte, men har en<br />
udgave overleveret fra ibn Hisham (død<br />
838). Her skildres indledningsvis, hvorledes<br />
jødiske lærde af bl.a. solformørkelser<br />
og andre voldsomme ændringer i naturen<br />
måtte erkende, at muhammad nu ville<br />
træde ind i historien, og på samme måde<br />
lader Ibn Ishaq en kristen munk i Bosra<br />
profetens onkel forstå, at et mærke muhammad<br />
har på skulderen er tegnet på, at<br />
han er profeternes segl, som det udtrykkes<br />
i koranen, altså den profet der afslutter<br />
den guddommelige åbenbaring (se<br />
sura 33 vers 42). På den måde blev den senere<br />
dogmatiske fortolkning af forholdet<br />
mellem islam på den ene side og jødedom<br />
og kristendom på den anden side gradvist<br />
forfinet og tilpasset det grundsyn på de<br />
to andre monoteistiske religioner, der allerede<br />
kendes fra koranen.<br />
men Jøder og kristne var også ganske<br />
dygtige polemikere. det havde de været<br />
mod hinanden gennem flere århundreder,<br />
men islam bragte en ny deltager på<br />
banen. Bar Hebræus blev i 1225 født i en<br />
jødisk familie i malatiya, men konverterede<br />
senere til kristendommen og arbejdede<br />
sig op ad rangstigen i den syrisk-ortodok-<br />
se kirke og endte med at blive patriark. I<br />
den egenskab forfattede han i 1200-tallet<br />
en omfattende verdenshistorie, hvor<br />
han naturligvis også giver en skildring af<br />
islams fødsel, og her finder vi endnu et<br />
eksempel på en kreativ polemisk tilgang.<br />
Bar Hebræus skildrer nemlig, hvorledes<br />
muhammad som ung havde ført samtaler<br />
med jødiske lærde i Palæstina, og her<br />
stiftede bekendtskab med fortællingen<br />
om guds løfte til det jødiske folk om at de<br />
skulle få deres eget land. det blev til inspiration<br />
for muhammad, der straks efter<br />
hjemkomsten til sin fødeby begynder at<br />
missionere for sin religion, og gjorde gældende,<br />
at gud havde lovet ham og hans<br />
tilhængere deres eget land. Hos den kristne<br />
teolog Johannes damaskenos (død ca.<br />
752) finder vi allerede i et lille værk, han<br />
skrev i 730´erne om kristne hæresier, en<br />
af de ældste kristne vurderinger af islam<br />
og muslimer. Han beskriver islam som en<br />
kristen hæresi foranlediget af en ariansk<br />
munk, med hvem muhammad skulle have<br />
ført lange samtaler. Johannes damaskenos<br />
selv tilhørte den byzantinske kejserkirke,<br />
og lader på denne måde en kristen<br />
kætter inspirere muhammad til at lancere<br />
sin religiøse åbenbaring.<br />
Islam som relIgIon havde kun en meget<br />
rudimentær form, da muhammad i<br />
632 afgik ved døden, og meget taler for,<br />
at muslimerne slet ikke var interesserede<br />
i at udbrede den religion, der med de store<br />
erobringer gennemført efter muham-<br />
mads død og etableringen af kalifatet<br />
bragte islam ind i nye områder. men tiden<br />
magede det anderledes, og selvom vi ikke<br />
har mange samtidige kilder til belysning<br />
af konverteringen til islam, er der meget<br />
der tyder på, at den indledningsvis forløb<br />
særdeles langsom, for gennem de følgende<br />
århundreder at slå yderligere rod. et<br />
voksende antal jøder og kristne konverterede<br />
til islam, men mange holdt fast ved<br />
den religion de nu tilhørte, og fortsatte<br />
dermed den inter-religiøse polemik, der<br />
ovenfor er givet eksempler på. men nye<br />
komponenter kom til, og derfor er den<br />
islamiske guldalder meget mere end opfindsomme<br />
religiøse polemiske udfald.<br />
med aBBasIdernes magToverTagelse<br />
i 750 og grundlæggelsen af den nye hovedstad<br />
i Bagdad blev det politiske og<br />
økonomiske fundament for den islamiske<br />
guldalder lagt. det vidstrakte kalifat<br />
skabte fremragende handelsmuligheder,<br />
og driftige handelsmænd forankret i de<br />
monoteistiske religioner kunne udfolde<br />
deres økonomiske talenter med vished<br />
for, at de hver især var overdraget religiøs<br />
autonomi og derfor kunne opretholde og<br />
fortsat udvikle egne dogmatiske og juridiske<br />
traditioner. I 700-tallet blev det juridiske<br />
fundament for kalifatet endeligt lagt<br />
fast, og det blev forankret på en dogmatisk<br />
forståelse af islam, som den endelige<br />
guddommelige åbenbaring fra den ene<br />
sande gud. muslimske dogmatikere og<br />
jurister udviklede gradvist en ny forstå-<br />
Udsyn • 1/2011 5
else af islam, der nu blev forstået som en<br />
religion, der var tiltænkt alle og derfor ikke<br />
kun de arabere, i hvis midte profeten muhammad<br />
var vokset op, og hvor han med<br />
stor politisk snilde grundlagde sin umma,<br />
sit samfund af rettroende.<br />
der er Ingen tvivl om, at den dogmatiske<br />
diskussion, muslimske teologer havde<br />
med hinanden gennem 700 og 800-tallet<br />
for mere detaljeret at fastlægge og formulere<br />
islams dogmatik, blev positivt stimuleret<br />
af de mange spørgsmål konverterede<br />
fra jødedom og kristendom måtte stille –<br />
og stillede. men når vi taler om den islamiske<br />
guldalder fra det 9. til det 13. århundrede<br />
er det ikke kun en guldalder, der giver<br />
eksempler på religiøs polemik. Til tider var<br />
der i guldalderen også eksempler på religiøs<br />
intolerance, uanset den principielle<br />
tolerance islam udviklede og institutionaliserede<br />
i forhold til bogens folk, ahl alkitab,<br />
for ikke at tale om den intolerance,<br />
som dominerende fortolkninger af islam<br />
gjorde gældende over for andres fortolkning<br />
af islam.<br />
den IslamIske gUldalder er først og<br />
fremmest kendt for det kreative og udfordrende<br />
kulturliv, der udspandt sig i<br />
det geografiske rum, kalifatet strakte sig<br />
over. kalifatet som institution bidrog selv<br />
til at sikre, at den visdom og indsigt, der<br />
var indsamlet længe før kalifatet så historiens<br />
lys gennem oversættelser blev gjort<br />
tilgængelige for de lærde. der blev oversat<br />
antikke græske og latinske tekster, der<br />
blev oversat skrifter fra den gamle Persien<br />
og fra de dele af det nordlige Indien, hvor<br />
islam også slog rod. Hermed fik lærde i kalifatet<br />
kendskab til matematisk viden, til<br />
viden om planeter og dyr, om stjerner og<br />
planeter, til filosofiske systemer der ikke<br />
var forankret på åbenbarede religioner og<br />
til medicinsk viden om den menneskelige<br />
organisme, der heller ikke var forankret i<br />
et syn på mennesket som skabt af gud.<br />
denne mangfoldige viden blev sikret gennem<br />
et utrætteligt oversættelsesarbejde<br />
af lærde, hvoraf mange slet ikke var muslimer,<br />
men som beherskede arabisk i et<br />
sådant omfang, at de magtede og evnede<br />
at udarbejde oversættelser og således<br />
præsentere ny viden for alle interesserede<br />
uanset religiøst tilhørsforhold.<br />
vI kender fra den klassiske arabiske<br />
dannelseslitteratur (adab) talrige eksempler<br />
på, hvorledes velhavende private personer<br />
såvel som ledende personligheder i<br />
administrationen for ikke at tale om enkelte<br />
navngivne kaliffer alle afholdt saloner,<br />
hvor et givet spørgsmål indenfor alle<br />
felter blev diskuteret på kryds og tværs, og<br />
hvor deltagerne ikke var enige og næppe<br />
heller ret ofte blev det(enige). men det var<br />
sådan set heller ikke meningen, meningen<br />
var at udfordre gældende synspunkter for<br />
ad den vej om muligt at opnå ny erkendelse<br />
og ny viden. meget af denne viden<br />
forblev naturligvis holdt inden for de rammer,<br />
de respektive religiøse traditioner<br />
hver for sig kunne acceptere – men det<br />
åbne debatklima, der faktisk eksisterede,<br />
var med til at sikre, at de store monoteistiske<br />
religioner fortsat blev udfordret af<br />
hinanden indbyrdes og også af uenige<br />
grupperinger indenfor hver enkelt af de<br />
store religioner.<br />
den IslamIske gUldalder var således<br />
nok en guldalder for islam og muslimer,<br />
men den var også en guldalder for både<br />
jøder og kristne. også deres forestillinger<br />
og deres synspunkter blev udfordret<br />
i den åbne og oftest fordomsfrie debat,<br />
der fandt sted i alle dele af kalifatet. det<br />
er velkendt, at det jødiske samfund i det<br />
muslimske andalusien i det 11. og 12. århundrede<br />
oplevede sin egen guldalder,<br />
og producerede og formulerede nye synspunkter<br />
på etik, jura og filosofi, således<br />
som det eksempelvis kommer til udtryk i<br />
de mange og indbyrdes forskellige værker<br />
maimonides (1135-1204) forfattede.<br />
den IslamIske gUldalder kunne derfor<br />
med rette stå som et forbillede for nutiden<br />
og tjene som et eksempel på, hvorledes<br />
fordomsfri debat kan være udviklende<br />
og berigende for alle der deltager – også<br />
selvom man ind i mellem kan blive fortørnet<br />
over de synspunkter, andre gør gældende.<br />
men det var prisen og den var de<br />
lærde der deltog i debatterne villige til at<br />
betale. det ville klæde mange om det igen<br />
blev gældende norm i det internationale<br />
samfund.<br />
6 Udsyn • 1/2011
”Jeg kender ingen filosof efter Spinoza, som folk kan<br />
lære så meget af om vort liv og samfund.”<br />
Gensyn med Spinoza<br />
af: JonaTHan sCHWarTz<br />
Introduktion<br />
På et af adskillige portrætter i kobberstik<br />
af Benedictus (oprindelig Baruch)<br />
de spinoza (1632 – 1677), trykt i en<br />
posthumt udkommet publikation<br />
(1702), er der under billedet skrevet to<br />
kendetegn ved filosoffen:” Judæus et<br />
atheista”<br />
(Jøde og ateist) (1997:147).<br />
spinozas ry som kætter strakte sig<br />
langt ind i oplysningstidens århundrede.<br />
Hans mod som skarpsindig kritiker<br />
af enhver form for religiøs overtro<br />
vandt støtte fra filosofferne, og opildnede<br />
modstanden fra troens forkæmpere.<br />
spinoza var berømt og berygtet,<br />
som ingen anden tænker i det 17. århundrede.<br />
Uden den enestående beskyttelse<br />
som hans fødeby amsterdam tilbød,<br />
ville Baruch have lidt samme skæbne<br />
som andre af tidens kættere: fængsel,<br />
tortur, henrettelse. Han var en lovende<br />
studerende ved den sefardiske<br />
yeshiva, men på grund af hans dristige<br />
fortolkninger af jødiske skrifter og<br />
kommentarer, blev spinoza udstødt af<br />
synagogen i 1656. efter at være flygtet<br />
fra amsterdam tog han ydmygt<br />
Arne Næss 1974.<br />
Udsyn • 1/2011 7
ophold i leiden. Her sluttede han sig<br />
til et stort netværk af anderledes<br />
tænkende dissidenter. man kan<br />
fristes til at tænke, at spinozas<br />
jødiske afstamning reddede<br />
ham fra nogle af de straffe,<br />
som blev de kristne kættere<br />
til del: at spinoza var<br />
jøde begrænsede ironisk<br />
nok den forfølgelse, som<br />
ellers kunne være blevet<br />
resultatet. Holland<br />
udgjorde vitterlig det<br />
mest tolerante samfund<br />
i det sene 17. århundredes<br />
europa, og var det<br />
foretrukne mål for religiøst<br />
og politisk forfulgte,<br />
indbefattende sefardiske<br />
jøder fra spanien og Portugal,<br />
såvel som huguenotter<br />
(protestanter) fra frankrig.<br />
ordet ”refugié” blev opfundet<br />
i denne epoke. Holland var også<br />
center for trykningen af den litteratur,<br />
som var bandlyst i naboregimerne,<br />
især frankrig under solkongen,<br />
louis XIv.<br />
det var i leiden, at spinoza kom til at tilbringe<br />
resten af sit korte liv, som var fyldt<br />
af uafbrudt intellektuelt arbejde og håndværk.<br />
Han ernærede sig ved slibning og<br />
polering af optiske linser. optikken tjente<br />
ham som et fokus mellem intellekt og<br />
materiel natur. Han skrev en afhandling<br />
om regnbuen, og han nød at undersøge<br />
genstande under det nys opfundne mikroskop.<br />
det meste af hans forfatterskab,<br />
også ”etikken” blev udgivet posthumt,<br />
men dette store arbejde cirkulerede som<br />
manuskripter i hans livstid og var derfor<br />
kendt af en udvalgt skare af fritænkere.<br />
Hans andet store arbejde ”Teologisk-Politisk<br />
afhandling” blev trykt anonymt i<br />
Hamburg i 1670. denne bog, skrevet på<br />
latin, blev øjeblikkeligt berygtet, fordi den<br />
udtrykte spinozas radikale nøgterne læsning<br />
af de hellige skrifter, som gav ham<br />
prædikatet ”jøde og ateist”. spinoza genfortolkede,<br />
nogle ville sige reducerede,<br />
Biblen fra ”hellig åbenbaring” til en specifik<br />
menneskelig samfundshistorie – det<br />
jødiske folks– af hvilke han var et født<br />
medlem, endskønt et fordreven et.<br />
spinoza døde ”en naturlig død”, forårsaget<br />
af en kronisk lungesygdom, affødt af<br />
hans håndværk som linsesliber og polerer.<br />
Han var en hånd- og ånds arbejder, som<br />
vedvarende og resolut krydsede grænser,<br />
mellem hånd og ånd, mellem materialitet<br />
og intellekt. spinoza foretog andre signifikante<br />
grænseoverskridelser under sine<br />
filosofiske udforskninger.<br />
”dr. fischelsohn var ikke bange for at<br />
dø. for det første , var han ikke længere en<br />
ung mand. for det andet, siges det i den<br />
første del af ”etikken”, at ”en fri mand<br />
mindst af alt tænker på døden og hans<br />
8 Udsyn • 1/2011
Oh fellow travellers I write you a poem<br />
in Amsterdam in the Cosmos<br />
where Spinoza ground his magic lenses<br />
long ago<br />
visdom er en meditation ikke over døden<br />
men over livet”.<br />
Isaac Bashevis singer: The spinoza of<br />
market street, (1961)london 1973.<br />
Spinoza i sin tid og i vores<br />
en gruppe af kunstnere og forfattere<br />
samledes i amsterdam i 1997 om et symposium<br />
og en udstilling til ære for Baruch<br />
spinoza, og især med fokus på hvorledes<br />
spinoza var deres inspiration. lad os dvæle<br />
et øjeblik ved ordet ”inspiration”. forestillingen<br />
om musen eller noget guddommeligt,<br />
der tager ophold i en person via et<br />
åndedrag, er den etymologiske rod til begrebet<br />
”inspiration”. den kreative styrke<br />
synes at komme udefra og trænger sig ind<br />
i modtageren. det er en slags ”besættelse”<br />
måske beslægtet med den folkloristiske<br />
jiddishe ånd, dubbuk. (se Heidi lauras<br />
fine artikel ”genfødte spøgelser”. Udsyn<br />
december 2010). Termen ”entusiasme”<br />
skaber lignende associationer. gud gennemtrænger<br />
bogstaveligt talt den enkelte.<br />
spinoza kommenterer hebræiske<br />
profeters brug af sådanne fantasifulde<br />
forklaringer, og insisterer på den menneskelige<br />
aktivitet, som den hellige skrift er<br />
resultatet af.<br />
Hvad der synes paradoksalt, når vi siger<br />
at ”spinoza inspirerer os” , skyldes at hans<br />
egen kritiske indstilling fornægtede guddommelig<br />
åbenbaring, hellig inspiration,<br />
allan ginsberg, ( preface, amsterdam 1997).<br />
mirakler og andre overnaturlige interventioner.<br />
den kreative energi som spinoza<br />
”inspirerede” sine tilhængere med var kritisk<br />
og rationel; den gjorde nar af fantastiske<br />
tanker og følelser. spinoza giver udtryk<br />
for, hvad idehistorikeren Peter gay kaldte<br />
”the autonomy of criticism”.<br />
vi kunne hermed forstå en ophøjet form<br />
for frigørelse, og for spinozas vedkommende,<br />
ligeledes bandlysning fra den traditionelle<br />
autoritet. for spinoza resulterede<br />
kritisk autonomi ikke kun i en kraftfuld<br />
negation, men i en bydende nødvendighed<br />
for den fuldkommen rekonstruktion<br />
af teori og praksis. autonomi skulle erstatte<br />
autoritet. spinozas "etik" tog form<br />
af geometrisk demonstration, men værkets<br />
indhold er i bund og grund kritisk.<br />
efter at de første frø af spinozas kritiske<br />
ånd har båret frugt i oplysningstidens 18.<br />
århundrede, vendte de senere romantiske<br />
og idealistiske poeter sig mod ham for inspiration,<br />
for en anden høst kunne man<br />
sige. Hele spinozas system var værdsat<br />
som en kosmisk harmoni af æstetik og<br />
metafysik. kunne man evt. slutte at spinozas<br />
begreber krydsede grænsen mellem<br />
kritik og kosmologi?<br />
spinozas filosofisk potentiale som æstetisk,<br />
holistisk og selv mystisk som havde<br />
befundet sig latent i næsten to århundreder,<br />
kom til overfladen og lyste i modernitetens<br />
følsomhed. spinozas jødiskhed<br />
bliver ligeledes fejret for dens uafhæn-<br />
gighed og autonomi. efter at være forvist<br />
fra synagogen, konverterede spinoza ikke<br />
til en af de adskillige kristne sekter som<br />
blomstrede i Holland. Han var, som sagt,<br />
et aktivt medlem af det fritænkende fællesskab<br />
i Holland. kunstnermødet i amsterdam<br />
i 1997 vidner om den æstetiske<br />
renæssance af spinozas tanker. I vores tid<br />
har den norske historiker arne næss opdaget<br />
inspirationen fra spinoza i forbindelse<br />
med teorien og praksissen ”deep ecology”.<br />
spinozas latinske dictum ”deus sive natura”<br />
(gud eller naturen),hvor ”eller” betyder<br />
”lig med”, ikke ”i modsætning til”: gud er<br />
naturen. arne næss’ frase ”deep ecology”,<br />
repræsenterer, sagt i korthed, en måde at<br />
undersøge og bevare den naturlige helhed<br />
som vi mennesker er en del af.<br />
Conatus: Et kernebegreb i Spinozas<br />
tanker<br />
mange omhyggelige læsere af spinozas<br />
etik, har undret sig over begrebet ”conatus”<br />
som definerer relationen mellem følelse<br />
og fornuft. Begrebet omfatter vedligeholdelsen<br />
af alle ting i naturen, faktisk<br />
hvorledes de, i princippet, er aktive subjekter<br />
snarere end passive objekter.<br />
Conatus bliver oversat til engelsk som<br />
”endeavour”, og som ”stræben” på dansk.<br />
den latinske term ”conatus” er beslægtet<br />
med ønske/lyst, og rummer så at sige<br />
kropslige og åndelige motiver. man kun-<br />
Udsyn • 1/2011 9
ne sige, at ”conatus” er et middel til at<br />
overskride grænsen mellem følelser og<br />
fornuft; der ligger i begrebet en bevægelse<br />
frem og tilbage mellem følelser og<br />
fornuft, næppe en ensrettet vej! spinozas<br />
tanker er imidlertid portrætteret som fornuft,<br />
der overmander passionen. det er<br />
en kæmpe stoisk oversimplificering, eller<br />
værrer, en vulgarisering af spinozas tanker,<br />
som har conatus som omdrejningspunkt.<br />
det er sandt, at spinoza selv levede<br />
et asketisk liv, men det skyldtes at han<br />
ønskede den slags liv. lyst kunne lede til<br />
fornuft, ikke direkte til ufornuft.<br />
I moderne konventionel analyse, har<br />
”subjektivitet” og ”objektivitet” erstattet<br />
den tidligere opposition mellem følelser<br />
og fornuft. det giver imidlertid mening,<br />
hjulpet på vej af spinoza, at tænke på objektivitet<br />
og subjektivitet ikke som modsætningsfulde,<br />
men komplementære bestræbelser.<br />
Ydermere var der forskellige<br />
måder at praktisere et godt liv på. frihed<br />
fra trældom, det vil sige emancipation,<br />
som er det centrale motiv i jødisk politisk<br />
og moralsk historie, blev derfor hævet til<br />
en højere magt i Baruch spinozas liv og<br />
arbejde.<br />
saul Bellow lader i ”The adventures of<br />
Et studie for Spinoza Projekt, 1997.<br />
Kunstner: Thom Packey<br />
augie march”, sin unge fortæller reflektere<br />
over overskridelsen af grænsen mellem<br />
lyst og fornuft. skønt der ikke er nogen direkte<br />
reference til spinoza, er den sefardiske<br />
filosofis ånd til stede: ”men så er det i<br />
virkeligheden meget almindeligt, at først<br />
ønsker man sig én ting af de forkerte grunde;<br />
siden er der så et endnu mere dybtfølt<br />
ønske, som vil bringe dig til fornuft:” man<br />
kunne konkludere både fra Bellow og<br />
næss, at den virkelige grænseoverskriden,<br />
har at gøre med dybde og ikke overflade.<br />
for en passende konklusion må vi tilbage<br />
til I.B. singers dr. fischelsohn, der under<br />
en alvorlig sygdom blive hjulpet tilbage til<br />
sundhed af ”sorte dobbe” sin ugifte nabo.<br />
Hun foreslå snart, den aldrende spinozabeundrer<br />
ægteskab, og han giver på en<br />
eller anden måde sit samtykke. På bryllupsnatten<br />
opdager han, hvorledes han<br />
bliver indtaget af erotisk energi. Conatus!<br />
senere står han ved sit vindue og ser<br />
ud over Warszawas gader og den stjernefyldte<br />
himmel: ”Han indåndede dybt<br />
midnatsluften, støttede sine rystende<br />
hænder på vindueskarmen og mumlede:<br />
"guddommelige spinoza, tilgiv mig. Jeg<br />
er blevet en tåbe.’” man kan dårligt forestille<br />
sig et mere passioneret og ironisk<br />
vidne til spinozas ”guddommelighed” end<br />
fischelsohns konkludrende bekendelse i<br />
singers vidunderlige fortælling.<br />
Artiklen er oversat fra engelsk af Kirsten<br />
Rønne<br />
Udvalgt litteratur:<br />
• spinoza, Baruch de, Chief Works, in<br />
2 vol. english trans. from the latin.<br />
r.H. m. elwes. new York. dover Books.<br />
1951.<br />
• spinoza, Baruch de etik. dansk oversættelse<br />
s.v. rasmussen (1933)). ny<br />
udgivelse: munksgaard-rosinante.<br />
1996.<br />
• spinoza, Baruch de Teologisk-politisk<br />
afhandling. dansk oversættelse niels<br />
Henningsen. forlaget anis. 2009.<br />
• Peter gayThe enlightenment: The<br />
rise of modern Paganism. new York.<br />
knopf. 1966.<br />
• stuart Hampshire spinoza. Penguin<br />
Books. 1951.<br />
• de steen vliegt a stone in flight. artistic<br />
explorations inspired by Benedictus<br />
de spinoza. amsterdam 1997.<br />
10 Udsyn • 1/2011
de næste 20 sider.<br />
TEMALæs<br />
Det arabiske oprør<br />
Udsyn • 1/2011 11
EMA<br />
af eHaB galal<br />
Vejen til<br />
post-diktaturet<br />
Når man Taler om arabisk moderne<br />
historie, nævnes næsten altid den<br />
store arabiske revolution i 1916, hvor alshirif<br />
Hussain, mekkas emir, med støtte<br />
fra storbritannien stod i front af et oprør<br />
mod det osmanniske rige. På det tidspunkt<br />
var araberne ikke adskilt af klare<br />
statsgrænser. I stedet var de underlagt den<br />
osmanniske kalif, der befandt sig i hovedstaden<br />
Istanbul. det lykkedes araberne at<br />
befri sig fra osmannitternes styre gennem<br />
flere hundrede år. knap 100 år efter denne<br />
første store arabiske revolution i moderne<br />
tid, står araberne midt i en ny omsiggribende<br />
revolution, igen med støtte fra<br />
storbritannien, men også fra flere andre<br />
vestlige lande. selv om de arabiske lande<br />
har været befriet fra kolonimagter, har<br />
været uafhængige og selvstændige stater<br />
i ca. 60 år, står de alligevel bag endnu en<br />
ny stor arabisk revolution. denne gang ser<br />
vi det stik modsatte billede af det i 1916.<br />
den aktuelle opstand har hverken et traditionelt<br />
fælles lederskab, er imod en udefrakommende<br />
magt eller kommer oppefra<br />
som med al-shirif Hussain. opstanden<br />
er spontan, kæmper imod sin egen nationale<br />
statsmagt og kommer nedefra fra almindelige<br />
folk på gaden. en skelsættende<br />
dato for opstanden, som senere er blevet<br />
kaldt revolutionen, er den 17. december<br />
2010. Her blev gnisten til revolutionen<br />
antændt både symbolsk og bogstaveligt.<br />
det var den dag, hvor den unge tunesiske<br />
mand, mohamed Buaziz, satte ild til sig<br />
selv pga. den fortsatte ydmygelse og frustration<br />
over statens uretfærdige behandling.<br />
Buaziz døde af sine forbrændinger<br />
den 4. januar 2011. at sætte ild til sig selv<br />
bredte sig hurtigt som fænomen, hvor få<br />
andre undertrykte unge i andre arabiske<br />
lande gjorde det samme. fænomenet fik<br />
de internationale mediers stigende opmærksomhed.<br />
siden er opstanden fejet<br />
hen over regionen. det mest overraskende<br />
er den store folkelige styrkelse eller empowerment<br />
i et omfang, man aldrig før har<br />
set. der er tale om en styrkelse, som ikke<br />
har været afhængig af en mediator i form<br />
af politiske partier eller organisationer.<br />
den er derimod igangsat af noget, flere<br />
iagttagere mener, ikke kan stoppes.<br />
der gik ikke tre uger, før de revolutionære<br />
sejrede over staten, og den tunesiske<br />
præsident flygtede til saudi arabien.<br />
det var første gang efter den nationale<br />
selvstændighed, at den almindelige araber<br />
kunne mærke sejren, uden at der var<br />
tale om et militærkup eller en fodboldkamp<br />
mod et andet arabisk land. dette<br />
vandt stor genklang blandt andre arabere,<br />
der føler sig undertrykte af deres eget re-<br />
12 Udsyn • 1/2011
gime. mindre end to uger efter begyndte<br />
demonstrationerne i ægypten. Igen gik<br />
det stærkt, da den ægyptiske præsident<br />
mubarak nødtvunget trådte tilbage efter<br />
ca. 18 dage. dødsofrene for opstanden<br />
var i begge lande små hundrede personer.<br />
den tunesiske og ægyptiske succes gav<br />
yderligere inspiration til andre arabiske<br />
lande som algeriet, marokko, Jordan, saudi<br />
arabien, syrien, libyen, Yemen og Bahrain.<br />
I de sidste tre lande er situationen i<br />
skrivende stund tilspidset og antallet af<br />
dødsofre er stort. flere arabiske statslede-<br />
re har forsøgt at komme de ulmende oprør<br />
i møde ved at skynde sig at udskifte regeringer,<br />
love milliarder til projekter, lovgive<br />
om inddragelsen af mindretal og fremstå<br />
imødekommende over for befolkningens<br />
ønske om reformer. men de arabiske befolkninger<br />
fortsætter opstandene.<br />
et interessant spørgsmål er selvfølgelig,<br />
hvorfor revolutionen kommer nu, og hvorfor<br />
den ikke kom tidligere? Hvorfor skulle<br />
der gå ca. 60 år siden selvstændigheden,<br />
før de arabiske befolkninger forsøgte at<br />
afsætte et mangeårigt uønsket og upo-<br />
pulært diktatorisk politisk styre? man<br />
kan pege på faktorer, der henholdsvis har<br />
modvirket og fremmet revolutionen, og<br />
jeg skal forsøge at tydeliggøre nogle af<br />
disse i det følgende.<br />
Konflikt, økonomi og politisk frihed<br />
en af de faktorer, der kan siges at have forsinket<br />
den arabiske revolution, er de fortsatte<br />
krige og konflikter i mellemøsten<br />
og indskrivningen af disse i en global verdensordensforståelse.<br />
den anden golf-<br />
Udsyn • 1/2011 13
krig begyndte således i 1990 med Iraks<br />
invasion af kuwait. de arabiske lande var<br />
imod ét arabisk lands invasion af et andet<br />
og deltog derfor i koalitionsstyrkerne med<br />
amerikanerne i front i 1991 for at befri kuwait.<br />
På trods af det fælles udgangspunkt<br />
ændrede mange arabere undervejs deres<br />
holdning til koalitionen, idet Usa mere<br />
og mere blev opfattet som en ny kolonimagt<br />
og invasionen som udtryk for den<br />
nye verdensorden. man mente, at amerikanerne<br />
var dobbeltmoralske. På den ene<br />
side talte Usa om at befri et folk, som i<br />
dette tilfælde var kuwaiterne, og på den<br />
anden side hjalp de fortsat andre med at<br />
besætte et folks jord gennem deres støtte<br />
til Israel. Usa påstod, at de ønskede frihed,<br />
demokratisering og at hjælpe befolkningerne<br />
mod diktatorerne. men da shiitterne<br />
i sydirak på amerikanernes opfordring<br />
gjorde oprør mod saddam Hussains regime,<br />
fik de ingen hjælp fra Usa, hvilket<br />
førte til saddams massakre på shiitterne.<br />
den generelle utilfredshed med Usas politik<br />
blandt arabere blev udnyttet af de<br />
arabiske ledere til at få indenrigspolitisk<br />
opbakning og til at mobilisere befolkningen,<br />
samtidig med at de fik det til at se<br />
ud, som om de fulgte befolkningens ønske.<br />
den indenrigspolitiske strategi blev<br />
dog paradoksalt fulgt af en kontinuerlig<br />
opfyldelse af Usas ønske om for eksem-<br />
pel at sende soldater til deltagelse i krigen<br />
mod saddam som del af koalitionsstyrkerne.<br />
krigen mod Irak, tilstedeværelsen af<br />
de udenlandske hære, og senere i 90’erne<br />
fastfrysningen af fredsprocessen mellem<br />
palæstinenserne og israelerne samt endnu<br />
flere bosættelser med amerikansk velsignelse,<br />
gjorde Usa yderligere upopulær.<br />
fra det økonomiske perspektiv resulterede<br />
golfkrigen i, at millioner af arabere<br />
fra de fattige arabiske lande, for eksempel<br />
fra Yemen, ægypten, sudan og algeriet<br />
flygtede tilbage til deres oprindelige lande<br />
med store økonomiske tab. efter deres<br />
ofte mangeårige ophold i Irak og de rige<br />
golflande fandt de hverken samme leve-<br />
14 Udsyn • 1/2011
Al-Jazeera og andre nye medier, som fx internettet, har<br />
skabt muligheden for ucensureret viden, mens staterne<br />
har tabt monopolet på informationskilderne.<br />
standard som i olielandene eller arbejde<br />
i deres oprindelige lande. dette påvirkede<br />
disse lande både socialt og økonomisk.<br />
samtidig pressede krigens store omkostninger<br />
olielandene i golfen til både at formindske<br />
deres årlige hjælp og investering<br />
i samt formindske importen af arbejdskraft<br />
fra de fattige arabiske lande.<br />
På det ideologiske plan blev vestens og<br />
Usas manglende accept af islamisternes<br />
valgsejr i algeriet og Hamas’ valgsejr i<br />
gaza og vestbredden, begge resultater af<br />
demokratiske valg, endnu et bevis på vestens<br />
og Usas dobbeltmoral. det skabte<br />
ikke blot øget modstand mod vesten, men<br />
også mod de arabiske ledere, der forsøgte<br />
at opfylde vestens ønske ved at kvæle<br />
palæstinenserne og bøje sig for Israel. 11.<br />
september øgede dette gab mellem vesten<br />
og de arabiske regimer på den ene<br />
side og den arabiske befolkning på den anden.<br />
de arabiske ledere var ikke blot nødt<br />
til at bøje sig for vestens krav, men havde<br />
også delvis interesse heri, når det kom til<br />
kampen mod terrorisme.<br />
alliancen med de vestlige lande er dermed<br />
et dobbeltægget sværd. flere arabiske<br />
lande har således indgået økonomiske<br />
internationale aftaler med verdensbanken<br />
og andre internationale organisationer.<br />
dette har resulteret i, at landene er<br />
blevet tvunget til at liberalisere deres politik,<br />
økonomi etc., mens statssubsidierin-<br />
gen på de meste vigtige dagligvarer enten<br />
blev fjernet helt eller kolossalt reduceret.<br />
På den ene side har de arabiske lande været<br />
politisk stabile stater efter vestlig målestok.<br />
På den anden side har de ikke været<br />
stabile nok til at få vestlige investorer til at<br />
investere i de lande, som ikke giver nok afkast,<br />
og begrundelsen var ofte mangel på<br />
stabilitet. det betød, at vesten også blev<br />
et attraktivt marked for de rige arabiske<br />
oliesheiker at investere i, hvilket kun yderligere<br />
undergravede den økonomiske udvikling<br />
i de arabiske lande. konsekvensen<br />
er et øget gab mellem staten og den nye<br />
rige klasse, som i øvrigt er svære at adskille,<br />
på den ende side og den almindelige<br />
befolkning på den anden side.<br />
det er ikke kun økonomien, der har været<br />
igennem en liberalisering. også de<br />
arabiske medier er de seneste 15 år blevet<br />
delvis liberaliseret. det skyldes bl.a. den<br />
teknologiske udvikling, der har gjort adgangen<br />
hurtigere og billigere, og for første<br />
gang har givet det arabiske publikum mulighed<br />
for ucensureret at følge med i, hvad<br />
der foregår såvel i de arabiske lande som i<br />
resten af verden via satellitkanaler og internet.<br />
en ikke uvæsentlig faktor er i den<br />
forbindelse etableringen af satellitkanalen<br />
al-Jazeera i 1996. den introducerede<br />
et utraditionelt, revolutionerende, kritisk<br />
mediekoncept, der afslørede undertrykkelse,<br />
korruption, tortur, og gav – som ka-<br />
nalen selv udtrykker det – stemme til dem,<br />
der ikke har mulighed for at udtrykke sig<br />
og blive repræsenteret i offentligheden.<br />
al-Jazeera har indirekte været med til at<br />
presse arabiske statsledere til at stille op i<br />
medierne for at forsvare deres handlinger.<br />
al-Jazeera og andre nye medier, som fx internettet,<br />
har skabt muligheden for ucensureret<br />
viden, mens staterne har tabt monopolet<br />
på informationskilderne. de nye<br />
medier har samtidig givet en hurtigere og<br />
bredere kommunikation både nationalt<br />
og internationalt.<br />
Udover krige, økonomisk forandring og<br />
en mere liberal offentlig sfære, deler de<br />
arabiske lande efter deres uafhængighed<br />
en række andre fællestræk: statsledernes<br />
mangeårige fastholdelse af magten,<br />
at størstedelen af befolkningen er unge<br />
under 30 år, og at ledigheden og fattigdommen<br />
er stor. I forhold til fattigdom er<br />
golf-oliestaterne en undtagelse. det forhindrer<br />
dog ikke oprøret i også at bryde ud<br />
her. fattigdom er dog langt fra heller den<br />
eneste motivation for modstand, som allerede<br />
den amerikanske borgerrettighedsforkæmper<br />
Bayard rustin skrev om i 1968:<br />
"vi ville begå en fejl at tro, at det eneste<br />
ønske de unge negre i dag vil have er at<br />
have et job, at have et anstændigt hus, at<br />
være godt uddannet, at få lægehjælp. alle<br />
disse ting er meget vigtige, men dybere er<br />
følelsen hos unge negre i dag på tværs af<br />
Udsyn • 1/2011 15
alle klasser af, at tiden er kommet, hvor de<br />
burde have magt; være en stemme i løsningen<br />
af problemer, der påvirker dem.”<br />
med andre ord lykkedes det ikke de nye<br />
uafhængige arabiske stater eller deres ledere<br />
at opfylde det, de havde stillet deres<br />
folk i udsigt ved uafhængigheden. det<br />
første uopfyldte løfte var ideen om forenelsen<br />
af de arabiske lande, den såkaldte<br />
arabiske nationalisme. resultatet var panarabisme<br />
under nasser og Baath-partiets<br />
ideologi i både syrien og Irak, der frem for<br />
at skabe enhed snarere skabte splittelse<br />
og afslørede, at lederne og landene ikke<br />
bare er forskellige, men har forskellige interesser.<br />
et andet generelt løfte handlede<br />
om den sociale sikkerhed herunder også<br />
både frihed og lighed. I stedet blev nogle<br />
rigere og andre fattigere, folk blev vilkårligt<br />
fjernet fra deres poster, fængslet eller<br />
dræbt, hvis de udtrykte sig frit og kritisk.<br />
et tredje løfte var henvendt til de etniske<br />
grupper, der blev stillet ligestilling i udsigt.<br />
I stedet mistede de flere af de rettigheder,<br />
som de havde fået under tidligere kolonimagter<br />
og blev undertrykt. enhver påpegning<br />
af diskrimination og forfølgelse blev<br />
samtidig afvist som fjenders forsøg på at<br />
splitte landets befolkning og skabe kaos.<br />
denne manglende indfrielse af lighed har<br />
ført til flere konflikter og opblomstring af<br />
sekterismen. det er altså muligt at pege<br />
på en mangeårig kløft mellem stat og befolkning<br />
i den arabiske verden. vil den nuværende<br />
revolution afhjælpe dette?<br />
Revolutionens status<br />
der er stor uenighed blandt arabiske iagttagere<br />
af revolutionen, hvorvidt den er<br />
reelt revolutionerende. selv om der er<br />
stor tilfredshed med dét, der er sket, så<br />
er spørgsmålet, om det overhovedet ændrer<br />
noget. I den kritiske lejr finder man<br />
argumenter som, at generationen af unge<br />
mangler at forstå betydningen af at være<br />
ansvarlige for deres handlinger. ligesom<br />
befolkningen ikke kan gennemskue kon-<br />
16 Udsyn • 1/2011
Denne type af regime har mistet sin støtte inden for den arabiske<br />
verden og udenfor. Diktaturet er hverken længere beskyttet eller kan<br />
legitimeres som boldværk mod radikalisering.<br />
sekvenserne eller er tilstrækkelig organiseret,<br />
men er fanget i en tradition for at<br />
blive styret. kollaps af diktatoren betyder<br />
ikke kollaps af diktaturet, fordi der stadig<br />
er tusinder af hverdags-diktatorer i sikkerhedspolitiet,<br />
i det politiske system, i<br />
forretningsverdenen. det er regimet, der<br />
er faldet, men ikke de korrupte. et andet<br />
kritisk argument peger på manglen på<br />
demokratisk kultur inden for civilsamfundet,<br />
den islamiske bevægelse og andre,<br />
der ligeledes rummer en generel mangel<br />
på selvkritik. det afspejler sig samtidig i,<br />
at opstanden hverken har et politisk eller<br />
socialt program. den kritiske lejr mener<br />
således, at det ikke er muligt for de arabiske<br />
lande at opnå demokratiet eller fjerne<br />
diktaturet, før de overvinder disse forhindringer.<br />
alt, hvad der indtil nu er opnået,<br />
er kun noget, der er blevet lovet af det siddende<br />
magtstyre. der er ingen garanti for,<br />
at diktatorerne ikke blot fortsætter under<br />
en lidt anden form.<br />
I den mere positive og optimistiske lejr<br />
er man også bekymret for diktatorerne,<br />
men fremhæver, at det i løbet af fem uger<br />
lykkedes de revolutionære i Tunesien og<br />
ægypten at skifte regeringer og ministre<br />
flere gange i løbet af få uger. optimisterne<br />
tror på, at arabere vil lære nye måder at<br />
deltage politisk på og finde en anden måde<br />
at praktisere demokratiet på. de er bevidste<br />
om, at der ikke er garanti for, at den<br />
kommende regering er mere demokratisk.<br />
man kan ikke garantere befolkningen,<br />
hvilken form regeringerne vil tage. det vil<br />
være forskelligt i de forskellige lande. men<br />
– og her træder optimismen ind – arabere<br />
har skabt og erfaret en ny dynamik, og<br />
den dynamik er, at den offentlige stemme<br />
kan og vil blive hørt. Ingen regering kan<br />
afvise den offentlige mening, uanset om<br />
det handler om den omkringliggende verden<br />
eller den lokale verden. det betyder, at<br />
de diktatoriske regimer, som arabere har<br />
kendt dem de seneste årtier, er ovre. et<br />
væsentligt element i denne nye erkendelse<br />
af offentlighedens magt er den såkaldte<br />
informationsrevolution med alle dets<br />
elementer; satellit-tv-revolutionen, internet-revolutionen.<br />
de er med til at fratage<br />
regeringerne monopolet på information,<br />
de har forbundet befolkningerne med folk<br />
udenfor, som har givet dem mulighed for<br />
at se, at der er en bedre verden udenfor,<br />
og velvidende at andre mennesker betragter<br />
dem. det har givet dem en interaktiv<br />
metode til at organisere sig og kommunikere<br />
indbyrdes uden behov for politiske<br />
partier. det cementeres stadig via daglige<br />
gentagelser i både tunesiske og ægyptiske<br />
medier, at disse kræfter ikke er mulige at<br />
eliminere. så lige meget hvilket styre der<br />
kommer til, så kan det ikke længere ignorere<br />
dets offentlighed. således er Buaziz<br />
og andre, som er blevet dræbt under<br />
statstortur, sult eller fængsling, blevet<br />
gjort til martyrer og det symbol på friheden,<br />
man ser og skriver om overalt. I den<br />
forbindelse har al-Jazeera og andre satellitkanaler<br />
spillet en stor rolle i afsløringen<br />
af de ulmende gløder, der blev til en ild,<br />
der stadig spreder sig henover den arabiske<br />
verden. ligesom de sociale medier,<br />
der har fungeret som et samlebånd for<br />
opstanden og demonstranterne og samtidig<br />
både var kilder for aktivister, interesserede,<br />
nysgerrige og nationale samt internationale<br />
tv-stationer verden over. for<br />
den positive lejr er virkeligheden, at der<br />
er en ny generation i den arabiske verden.<br />
de er pluralistiske, globale, uddannede, og<br />
de er forbundne. de er overbeviste om, at<br />
deres forbillede ikke er saudi arabien eller<br />
Iran. selv de mest konservative blandt<br />
dem kigger mere mod Tyrkiet end mod afghanistan.<br />
diktaturet vil ikke blive geninstalleret,<br />
fordi alle klasser i samfundet vil<br />
stå imod det. denne type af regime har<br />
mistet sin støtte inden for den arabiske<br />
verden og udenfor. diktaturet er hverken<br />
længere beskyttet eller kan legitimeres<br />
som boldværk mod radikalisering. Uanset<br />
om man identificerer sig med den pessimistiske<br />
eller optimistiske lejr, er det tilbageblevne<br />
spørgsmål, hvordan alternativet<br />
til de faldne regimer kommer til at se ud.<br />
det kan kun fremtiden vise.<br />
Udsyn • 1/2011 17
foto: Xiomara goldstein<br />
Intet<br />
18 Udsyn • 1/2011<br />
T
EMA<br />
Kommer det arabiske oprør til Vestbredden? Anna Rebecca<br />
Kledal spår om mulige og umulige politiske scenarier, og ser<br />
på hvem der kunne komme i spil som kandidater ved det<br />
kommende valg.<br />
af anna reBeCCa kledal<br />
nyt fra Vestfronten?<br />
deT araBIske oPrør har forbigået vestbredden<br />
og gaza med en nærmest larmende<br />
tavshed og dets konsekvenser er<br />
først nu langsomt begyndt at sive ind i de<br />
palæstinensiske områder.<br />
Politiske rygter påstår, at den seneste<br />
aftale mellem fatah og Hamas blev indgået<br />
grundet pres fra de nye ægyptiske<br />
militære ledere, som til gengæld lovede<br />
at åbne grænsen til gaza, hvis Hamas underskrev<br />
samarbejdsaftalen.<br />
med den tidligere ægyptiske leder mubaraks<br />
fald, vejrede Hamas morgenluft,<br />
da deres indædte modstander nu var forsvundet,<br />
og der blev mulighed for at opbygge<br />
stærkere alliancer med det muslimske<br />
Broderskab i ægypten. mellemøstlige<br />
rygter siger, at Hamas i den seneste<br />
tid har udvidet kontakterne med det muslimske<br />
broderskab i kairo, såvel som i damaskus,<br />
hvor Hamas satser på at assads<br />
styre er rystet og det syriske muslimske<br />
broderskab derved kommer til at spille en<br />
langt større politisk rolle i landet.<br />
Hamas’ leder khaled mashaal afviste<br />
dog dette så sent som i maj måned i et interview<br />
på nyhedskanalen al-Jazeera.<br />
Internt menes samarbejdsaftalen mellem<br />
Hamas og fatah ligeledes at være<br />
kommet i stand for at kunne nedkæmpe<br />
de ekstremistiske og fragmenterede salafistgrupperinger<br />
i gaza, som menes at stå<br />
bag de seneste måneders drab på henholdsvis<br />
en italiensk ngo-arbejder og den<br />
jødisk-palæstinensiske instruktør og aktivist<br />
Juliano mer-khamis. (mer khamis var<br />
barn af en jødisk mor og palæstinensisk<br />
far. red)<br />
ligeledes formodes, at Hamas’ uforsonlige<br />
retorik overfor Israel vil bløde op som<br />
følge af realpolitiske forhandlinger med<br />
fatah.<br />
men lad os skrue tiden nogle måneder<br />
tilbage:<br />
dagen efter Hosni mubarak faldt i<br />
ægypten, erklærede præsident abu mazen,<br />
at der vil blive valg i september og<br />
kort efter kom endnu en besked om, at<br />
han ikke stiller op til genvalg.<br />
som bekendt fik al-Jazeeras publicering<br />
af fortrolige oplysninger om fredsforhandlingerne<br />
med Israel konsekvenser. den<br />
tidligere palæstinensiske topforhandler,<br />
saeb erekat fremstod som en svag og<br />
desperat underdog i forhandlingerne, og<br />
måtte træde tilbage, da han nødtvunget<br />
måtte tilstå, at hvad al-Jazeera hævdede,<br />
var sandt.<br />
Både tabet af erekat og mubaraks fald,<br />
udgjorde et stort tab for fatah og abu<br />
mazen, og efterlod fredsforhandlingerne<br />
i endnu mere mudrede vande.<br />
den i skrivende stund største frygt for<br />
fredsbevægelserne i Israel er, at Usa og<br />
vesten trækker den økonomiske støtte tilbage<br />
med begrundelse i samarbejdsaftalen<br />
med Hamas. I så fald vil det forværre<br />
den økonomiske udvikling, og det vil være<br />
som at smide benzin på bålet, og frygtes<br />
at kunne iværksætte et blodbad. alt hvad<br />
der er opnået af stabilitet og økonomisk<br />
Udsyn • 1/2011 19
En stor gruppe<br />
unge er hjemvendt<br />
fra USA, Canada,<br />
og Europa. De er<br />
højtuddannede, de<br />
er i gang med at<br />
opbygge firmaer og<br />
udvikling indenfor<br />
grøn teknologi.<br />
De er vant til at<br />
samarbejde med<br />
unge israelere fra<br />
fredsbevægelserne<br />
og ngo-miljøerne og<br />
de er langt fra Fatah<br />
og Hamas<br />
fremgang, samt institutionsopbygning på<br />
vestbredden vil være tabt på gulvet.<br />
Hvem er I spil til efterårets præsidentvalg?<br />
der tales på vestbredden om salem<br />
fayyad, som har været en stærk fortaler<br />
for opbygningen af palæstinensiske institutioner.<br />
fayyad anses ligeledes, blandt<br />
befolkningen, som en af de få politikere<br />
der ikke er plettede af korruptionsanklager.<br />
det vides ikke i skrivende stund om<br />
fayyad vil blive støttet af fatah, hvis han<br />
gør, har han en chance, selvom hans goodwill<br />
hos Usa gør ham mistænkelig. Hvis<br />
han ikke i de kommende måneder vil blive<br />
accepteret som kandidat af fatah, vurderes<br />
hans chancer at være lig nul.<br />
en anden veteran, som kunne komme i<br />
spil, er den fængslede marwan Barghouti,<br />
tidligere leder af Tanzim. Barghouti har<br />
streeet credibility blandt palæstinensere,<br />
men anses for en terrorist af Israel, og han<br />
anses ikke at kunne komme i spil, grundet<br />
livtidsdomme, som han afsoner i et israelsk<br />
fængsel.<br />
mohammed dahlan, født i flygtningelejren<br />
khan Younis i gaza, er endnu en<br />
mulig kandidat. dahlan havde som sikkerhedschef<br />
i gaza et tæt samarbejde med<br />
amerikanske og britiske efterretningstjenester.<br />
Han forsøgte allerede i 2001 at distancere<br />
sig fra arafat, og har siden været<br />
i opposition til både Hamas og den gamle<br />
garde af fatah-folk. dahlan blev sidste år<br />
afsat fra sin post grundet beskyldninger<br />
om korruption og et komplot om at af-<br />
sætte abbas. Beskyldningerne er aldrig<br />
blevet verificerede.<br />
en fjerde kandidat er diplomaten nasser<br />
al-kidwa, arafats nevø, som ikke er særlig<br />
kendt på den hjemlige scene, grundet sin<br />
diplomatiske karriere, og som derfor heller<br />
ikke spås særlig store chancer.<br />
De unge på Vestbredden<br />
en anden mulig væsentlig politisk aktør, er<br />
en hel ny faktor fra det civile samfund: de<br />
unge på vestbredden,<br />
en stor gruppe unge er hjemvendt fra<br />
Usa, Canada, og europa. de er højtuddannede,<br />
de er i gang med at opbygge firmaer<br />
og udvikling indenfor grøn teknologi. de<br />
er vant til at samarbejde med unge israelere<br />
fra fredsbevægelserne og ngo-miljøerne<br />
og de er langt fra fatah og Hamas. en<br />
ny leder kunne vokse frem fra denne sekulære,<br />
globale og ikke voldelige gruppe og<br />
kan nemt blive en langt større trussel for<br />
den nationalistiske højrefløjsregering i Israel.<br />
deres politiske projekt og deres brug<br />
af de sociale medier kan få stor gennemslagskraft,<br />
og vil måske være det stærkeste<br />
argument for international støtte til<br />
en palæstinensisk stat.<br />
I den henseende har højrefløjsregeringen<br />
i Israel allerede tabt mediekrigen.<br />
et langt ude og urealistisk scenarie -<br />
måske - men som det arabiske oprør har<br />
vist, er det indimellem det, som ingen har<br />
tænkt på, der får betydning i den konkrete<br />
mellemøstlige verden.<br />
20 Udsyn • 1/2011<br />
T
EMA<br />
Ingen fred uden grænser<br />
af Hans HenrIk fafner<br />
JerUsalem – førsT I sidste øjeblik<br />
fik stationerne på byens nye letbane<br />
navne efter de kvarterer, den rent faktisk<br />
fører igennem. for at afhjælpe Jerusalems<br />
kaotiske trafikproblemer åbnede i dette<br />
forår en letbane, der fører fra Herzlbjerget<br />
i byens vestlige udkant, gennem centrum<br />
og via en række stationer i det palæstinensiske<br />
østjerusalem til bosættelsen Pisgat<br />
zeev langs vejen mod ramallah i nord. fra<br />
første færd havde bystyret besluttet at<br />
samtlige 23 stationer underveje skulle have<br />
hebraiske navne, hvilket straks gav pro-<br />
jektet en politisk kant. for det vakte ikke<br />
overraskende palæstinensisk vrede, som<br />
kun dæmpedes nødtørftigt ved at banen i<br />
dag har stoppesteder med arabiske navne<br />
som shuafat og Beit Hanina.<br />
”Projektet er miljørigtigt og kollektiv<br />
trafik helt i tidens ånd med klimaforandringer<br />
og alt det der,” siger abed, som underviser<br />
på en drengeskole i sheikh Jarrah.<br />
”det bliver sikkert også lettere for os alle<br />
sammen at komme rundt, så alle burde<br />
være glade. men i virkeligheden er banen<br />
med til at knytte øst og vest endnu tættere<br />
sammen under israelsk herredømme,<br />
så det bliver vanskeligere at trække en<br />
grænse, når den palæstinensiske stat skal<br />
etableres.”<br />
Sheikh Jarrah<br />
foto: Xiomara goldstein<br />
den røde linje krydser den grønne linje.<br />
det er næsten blevet et mundheld i<br />
østjerusalem, og abed når også at tage<br />
det i sin mund, mens vi snakker. den røde<br />
linje er letbanens officielle betegnelse<br />
(der kommer flere, med hver sin farve), og<br />
den grønne er resterne af den våbenstilstandslinje,<br />
der indtil Israels besættelse af<br />
vestbredden i 1967 delte Jerusalem i to.<br />
vi møder abed foran en lille købmand i<br />
kvarteret sheikh Jarrah, der er et af de ak-<br />
Udsyn • 1/2011 21
foto: Xiomara goldstein<br />
tuelle fikspunkter for den standende strid<br />
om byen. fra hvor vi står, er der udsyn over<br />
en tomt, der for et års tid siden blev lukket<br />
af med et højt trådhegn. der er lavet hul<br />
i hegnet, og cigaretskod og tomme coladåser<br />
bevidner, at tomten er tilholdssted<br />
for kvarterets unge, men de må formentlig<br />
snart kigge sig om efter noget andet.<br />
der er fremskredne planer om at bygge et<br />
nyt jødisk kvarter på stedet, og af samme<br />
grund blev et par arabiske flygtningefamilier<br />
tidligere på året sat ud af deres<br />
boliger, hvor de havde haft ophold siden<br />
1948. stedet har allerede fået navnet shimon<br />
HaTzadik – simon den Hellige, eller<br />
en jødisk oldtidsgrav tæt på.<br />
”står det til israelerne, kommer hele<br />
kvarteret til at få det navn,” mener abed.<br />
”Boligpriserne vil stige, de lokale beboere<br />
vil ikke have råd til at blive boende, og<br />
flere jødiske familier vil flytte ind. det er<br />
en del af israelernes judaisering af østjerusalem.”<br />
der bor i dag omkring 200.000 palæstinensere<br />
i østjerusalem og næsten ligeså<br />
mange jødiske israelere, så bestræbelserne<br />
for at skabe jødisk befolkningsflertal i<br />
byen er næsten ved at være lykkedes. øst<br />
om det hele snor sig det såkaldte sikkerhedshegn,<br />
der her i Jerusalem-området er<br />
en høj betonmur på store dele af strækningen,<br />
og det danner en fysisk barriere<br />
mellem vestbredden og det østjerusalem,<br />
som ifølge mange fredsplaner skulle være<br />
hovedstad for en palæstinensisk stat.<br />
og skulle udviklingen trods mange<br />
odds komme dertil, ligner østjerusalem<br />
22 Udsyn • 1/2011
”Boligpriserne vil stige, de lokale beboere vil ikke have råd til at<br />
blive boende, og flere jødiske familier vil flytte ind. Det er en del af<br />
israelernes judaisering af Østjerusalem.”<br />
i dag et demografisk skakbræt, hvor det<br />
for hver gang, grundstenen bliver lagt til<br />
et nyt jødisk kvarter, bliver vanskeligere at<br />
trække en logisk grænse.<br />
Udsigtsløst fredsinitiativ<br />
”netanyahu og hans regering bliver ved<br />
med at tale om en tostatsløsning, men<br />
reelt går udviklingen den modsatte vej,”<br />
siger ziad abu sayyad, der er medredaktør<br />
for Palestine-Israel Journal. ”Hvis han<br />
var seriøst interesseret i en tostatsløsning,<br />
ville han stille hindringer i vejen for<br />
bosættelsesbyggeriet, der her i Jerusalem<br />
fortsætter på fuld kraft.<br />
dette er en af årsagerne til, at abu sayyad<br />
er fuld af skepsis overfor et nyt fredsinitiativ,<br />
der dette forår er blevet lanceret af<br />
en gruppe prominente israelere. I spidsen<br />
for dette står Yuval rabin, som er søn af<br />
Yitzhak rabin, der som ministerpræsident<br />
underskrev oslo-aftalerne i september<br />
1993 og året efter blev offer for en højreradikal<br />
attentatmand, der på mange måder<br />
fik held til at stoppe processen i retning af<br />
en tostatsløsning. Blandt de 53, der i midten<br />
af april havde underskrevet dokumentet,<br />
er også tidligere forsvarschef amnon<br />
lipkin-shahak, forhenværende mossadchef<br />
danny Yatom samt Yaakov Pery og<br />
ami ayalon, der begge har stået i spidsen<br />
for sikkerhedstjenesten, shabak.<br />
Initiativtagerne præsenterer dokumentet<br />
som svar på det arabiske fredsinitiativ,<br />
som ingen israelsk regering har taget formel<br />
stilling til. det blev til i 2002 på saudi-<br />
arabisk initiativ og består i at samtlige 22<br />
arabiske stater vil anerkende staten Israel,<br />
hvis israelerne til gengæld trækker sig ud<br />
af samtlige besatte områder og dermed<br />
gør plads for en palæstinensisk stat med<br />
østjerusalem som hovedstad.<br />
”Hovedparten af den israelske offentlighed<br />
kender ikke det arabiske initiativ<br />
og hvorfor det er til,” siger Yuval rabin.<br />
”vi ser det som vores hovedopgave at vise<br />
dets detaljer, vække en vilje til at undersøge<br />
hvordan vi kan få bilagt striden og ikke<br />
vente på næste runde af vold.”<br />
Hensigten med initiativet er hverken at<br />
danne en ny politisk bevægelse eller at begynde<br />
at forhandle på vegne af den israelske<br />
regering. Initiativtagerne understreger,<br />
at målet er at få ministerpræsident<br />
Benyamin netanyahu til at vise initiativ<br />
efter at have nedfrosset fredsprocessen i<br />
to år.<br />
Nedtælling til september<br />
ziad abu sayyad ryster stille på hovedet.<br />
”det er prisværdigt, at nogen gør noget,<br />
men det israelske initiativ er slet ikke<br />
vidtgående nok,” siger han, og tilføjer, at<br />
et af de punkter i planen, som bekymrer<br />
ham stærkt, netop vedrører spørgsmålet<br />
om grænser.<br />
”dokumentet taler ikke om deling af<br />
Jerusalem, men om deling af et storjerusalem,<br />
der omfatter både ramallah, Jeriko<br />
og (bosættelsen) efrat,” siger han. ”det<br />
skaber jo stor tvivl om, hvad det er, der skal<br />
deles og hvor en grænse kommer til at gå.”<br />
Han beklager også, at den omtaler den<br />
jødiske tilstedeværelse i østjerusalem<br />
som ”kvarterer” og ikke ”bosættelser”,<br />
hvad de efter hans opfattelse er, og at planen<br />
ser disse indgå i den israelske del af<br />
byen efter en deling.<br />
”Planen indeholder flere eksplosive<br />
punkter, der på forhånd gør den uforenelig<br />
med det arabiske initiativ,” tilføjer han.<br />
”som jeg ser det, afspejler planen mest af<br />
alt den israelske frygt for fremtiden.”<br />
den frygt, han taler om, ligger i nedtællingen<br />
til fns generalforsamling i september.<br />
der vil den palæstinensiske præsident,<br />
mahmoud abbas, efter alt at dømme<br />
bede om godkendelse af en unilateral<br />
erklæring af en palæstinensisk stat. Han<br />
har gennem det seneste år arbejdet ihærdigt<br />
på at mobilisere støtte og har ifølge<br />
palæstinensiske kilder omkring hundrede<br />
stemmer på hånden, hvilket begynder at<br />
ligne de to tredjedeles flertal, der skal til.<br />
”kommer udviklingen dertil, vil Israel<br />
have et problem, ” advarer Hillel schenker,<br />
der deler redaktørposten med abu sayyad.<br />
”landets fysiske udseende vil være<br />
det samme, men på papiret vil der opstå<br />
nogle nye grænser, for da vil der ikke længere<br />
være tale om en autonomi, men om<br />
en suveræn stat, som Israel holder delvist<br />
besat.”<br />
Kunstige grænser<br />
dette vil være en grænse, som går på tværs<br />
af mange israelske forestillinger, fordi<br />
mahmoud abbas ønsker sin stat på hele<br />
Udsyn • 1/2011 23
vestbredden. Tidligere medlem af knesset<br />
og minister ephraim sneh, ser dette som<br />
en særdeles sprængfarlig udvikling.<br />
”Palæstinenserne vil gå på gaden for at<br />
fejre deres nye stat, og de israelske sikkerhedsstyrker<br />
vil sandsynligvis møde frem<br />
for at holde situationen under kontrol,”<br />
forklarer han. ”da skal der ikke meget til<br />
for at situationen udvikler sig voldeligt, og<br />
det kan nemt blive starten på en ny intifada.”<br />
Journalisten og kommentatoren khaled<br />
amayreh, der bor i landsbyen dura syd<br />
for Hebron, ser også grænseproblematikken<br />
som et af mellemøstens meget aktuelle<br />
problemer, men han gør det på helt<br />
andre præmisser end sneh.<br />
”mellemøsten er fuld af kunstige grænser,”<br />
siger han. ”det er blevet meget tydeligt<br />
med de revolutioner, vi ser omkring os.<br />
ægypten kom nogenlunde nemt gennem<br />
et regimeskifte, fordi landet er en relativt<br />
homogen nationalstat. libyen har udviklet<br />
sig som Irak eller libanon, fordi dets<br />
grænser er blevet skabt kunstigt af europæisk<br />
kolonialisme. libyen er et stammesamfund<br />
med masser af interne konflikter<br />
indenfor nogle kunstige grænser, og det<br />
samme kan man sige om landet her. Israelerne<br />
er ved at skabe nye kunstige grænser,<br />
og det er en sikker opskrift på fremtidig<br />
konflikt.”<br />
Grænsens nødvendighed<br />
det tilsyneladende rolige gadebillede i<br />
østjerusalem står i uvirkelig kontrast til<br />
amayreh’s skarpe formuleringer. en palæstinensisk<br />
falafelsælger snakker muntert<br />
hebraisk med et par israelske gæster, og<br />
det er svært at fornemme den konflikt,<br />
som ligger lige under overfladen.<br />
”vestbredden er nok den roligste del af<br />
den arabiske verden lige nu,” smiler marwan<br />
Hawatmeh, som er apoteker. ”men<br />
alle følger revolutionerne i den arabiske<br />
verden, og alle her ønsker sig også nogle<br />
friheder … friheder til fuld selvbestemmelse,<br />
og det kan kun foregå bag egne grænser.<br />
der kommer ikke rigtig fred i dette<br />
land, før vi får nogle grænser.”<br />
apotekeren taler om den grænsens<br />
nødvendighed, som på mange måder også<br />
er kernen i den nye israelske fredsplan.<br />
de fleste mennesker på begge sider af<br />
konflikten forstår dette, men der er også<br />
mange, som ikke er villige til at gøre de<br />
indrømmelser, som skal til for at omsætte<br />
tanken i virkelighed. denne konflikt er låst<br />
fast i gensidig mistillid og bitre erfaringer<br />
med tidligere fredsforsøg, og mens ingen<br />
magter at hugge den gordiske knude over<br />
fortsætter parterne på en kurs, som uvægerligt<br />
vil føre til ny konflikt.<br />
Imens står trafikken stille på den hovedgade,<br />
som indtil 1967 var grænse mellem<br />
øst og vest, og i midterrabatten glider<br />
den nye letbane stille forbi, på vej op gennem<br />
de palæstinensiske kvarterer shuafat<br />
og Beit Hanina til endestationen i bosættelsen<br />
Pisgat zeev.<br />
24 Udsyn • 1/2011
foto: anna rebecca kledal<br />
Den<br />
uundgåelige<br />
anerkendelse<br />
af den<br />
palæstinensiske<br />
stat<br />
af gersHon BaskIn<br />
den palæstinensiske stat er i færd med<br />
at blive en realitet, uanset om vi bryder<br />
os om det eller ej. selv om det palæstinensiske<br />
selvstyres suverænitet ikke øges<br />
med en fodsbred land, så vil tilslutningen<br />
til anerkendelsen af den palæstinensiske<br />
stat vokse verden over. den israelske regering<br />
tror måske, at den kan forhindre<br />
dette, men det kan den ikke, og den gør<br />
klogest i at indse dette. kampen for at forhindre<br />
anerkendelsen af den palæstinensiske<br />
stat er tabt, og Israel kan ligeså godt<br />
se dette i øjnene.<br />
I stedet for at erkende dette og finde<br />
ud at, hvordan oprettelsen af et frit, uafhængigt<br />
og demokratisk Palæstina kan<br />
blive til Israels fordel, forsøger man forgæves<br />
at forhindre det uundgåelige og<br />
strammer kontrollen over vestbredden.<br />
vores myndigheder arresterer stadig<br />
flere fredelige aktivister og folkelige lede-<br />
Udsyn • 1/2011 25
foto: anna rebecca kledal<br />
re. de forhindrer fredelige protester mod<br />
konfiskering af palæstinensisk jord og<br />
agiterer imod palæstinenserne og imod<br />
lederne af det palæstinensiske selvstyre.<br />
Besættelsens ansigt bliver mere synligt og<br />
grimmere. Palæstinenserne møder sammen<br />
med et voksende antal israelere og<br />
udlændinge dette grimme ansigt hver uge<br />
rundt omkring på vestbredden, fra naalin<br />
til Bil’in, fra al-masara til nebi salah, fra<br />
Walaja til oush al ghrab, fra sheikh Jarrah<br />
til silwan i østjerusalem.<br />
alle disse steder er scenariet det samme<br />
uge efter uge. en protest mod konfiskering<br />
af jord for at give plads til udvidelse<br />
af en bosættelse eller imod en mur<br />
eller et hegn arrangeres af lokale folkelige<br />
komitéer, som får tilslutning fra andre palæstinensere,<br />
fra israelere eller fra internationale<br />
solidaritetsgrupper, og de marcherer<br />
til et konfrontationssted. en gang<br />
imellem kaster nogle af de unge palæstinensere<br />
nogle sten. andre gange rammes<br />
demonstranterne uden nogen provokation<br />
af tåregas, af gummi- eller plastikklædte<br />
kugler, af ryste-granater eller af<br />
stinkende væske. På det seneste er det<br />
nok bare at være tilstede, når soldaterne<br />
er udkommanderet.<br />
det skete for nylig i silwan og i nebi<br />
salah. når der ikke er nogen Tv-kameraer<br />
i nærheden, er soldaterne tilbøjelige til at<br />
tage sig større friheder, men i dag har alle<br />
et kamera i lommen, og intet kan hemmeligholdes.<br />
når jeg er vidne til denne meningsløse<br />
vold, kommer mit blod i kog, og<br />
jeg skammer mig. dette kan bestemt ikke<br />
være det israelske forsvar. Hvad forsvarer<br />
de, og på hvis vegne? Bønderne fra Bil’in,<br />
hvis jord blev konfiskeret for at give plads<br />
til udvidelsen af modi’in Illit, protesterer<br />
ikke for at ødelægge Israel. de vil bare<br />
have deres jord og deres oliventræer tilbage,<br />
og selv Israels Højesteret støtter dem.<br />
men vores regering handler uden hensyn<br />
til loven og uden den ringeste klogskab.<br />
når de israelske soldater affyrer tåregasgranater<br />
i nebi salah, allerede før en<br />
eneste sten er blevet kastet, har vi efter<br />
min mening mistet os selv og kan ikke<br />
længere prale af en høj moral. og ingen<br />
skal fortælle mig, at det umenneskelige<br />
mord af familien fogel I Itamar retfærdiggør<br />
dette. Jeg er træt af konkurrencen om<br />
lidelser. Jeg ønsker ikke, at nogen skal lide,<br />
og jeg tror, at hvis vi var kloge, og hvis vi<br />
ville gavne os selv, og hvis vi indser, hvordan<br />
verden omkring os ændrer sig, så ville<br />
vi meddele det palæstinensiske folk, at<br />
det jødiske folk ønsker at støtte fn-resolutionen<br />
om anerkendelse af den palæstinensiske<br />
stat. vi burde råbe fra alle bakketoppe,<br />
at vi ønsker, at det palæstinensiske<br />
folk skal være frie i deres hjemland. så at<br />
vi – det jødiske folk – kan være frie i vores<br />
hjemland. og vi burde sætte os sammen<br />
med deres ledere og fremlægge vores<br />
landkort og sammen planlægge vores<br />
tilbagetrækning fra den kommende palæstinensiske<br />
stat.<br />
Jeg appellerer til statsminister netanyahu<br />
og til regeringspartienes paranoide<br />
og xenofobiske knessetmedlemmer og til<br />
ngo-observatørerne: kom til fornuft! det<br />
er ikke for sent at ændre kurs og gøre vores<br />
fjender til vores venner. vi har alle betalt<br />
en meget stor pris, og alle har tabt. medfølelse,<br />
forståelse, et ønske om at samarbejde,<br />
så vi alle kan leve fredeligt – det er<br />
vejen til at redde os fra det voksende had<br />
til Israel verden over.<br />
Hvis vi gør tingene rigtigt, så vil verden<br />
ikke være imod os. lad os ikke bilde os selv<br />
ind, at vi kan vinde propaganda-kampen<br />
og lad os ikke angribe jødiske grupper i<br />
Usa og andetsteds, der er uenige i Israels<br />
politik. vore venner i europa er i færd<br />
med at slå følge med resten af verden<br />
i spørgsmålet om anerkendelse af Palæstina.<br />
Hverken et amerikansk veto i sikkerhedsrådet<br />
eller selv et brev underskrevet<br />
af 96 senatorer og af 400 medlemmer af<br />
repræsentanternes hus vil forhindre fødslen<br />
af den palæstinensiske stat. vi kan måske<br />
forsøge at modarbejde denne proces i<br />
nogle år, men vi vil ikke kunne stoppe den.<br />
Hvis vi nogensinde skal leve side om<br />
side med en palæstinensisk stat, så lad os<br />
række hånden frem til palæstinenserne<br />
og sammen og ikke-voldeligt modarbejde<br />
besættelsen. så vi sammen opnår deres<br />
og vores befrielse.<br />
Geshon Baskin leder sammen med Hanna<br />
Siniora ”Israel/Palestine Center for Research<br />
and Information”, IPCRI.<br />
Artiklen blev bragt i Jerusalem Post den 28.<br />
marts 2011. Den er oversat af John Saietz.<br />
26 Udsyn • 1/2011
Iran holder<br />
stadig nøglen<br />
til Mellemøsten<br />
Der var Ingen som ved årsskiftet<br />
2010/2011 kunne have forestillet<br />
sig at diktatorerne præsident Ben ali fra<br />
Tunesien og præsident Hosni mubarak<br />
fra ægypten ville blive væltet efter en<br />
folkelig opstand. for mange virker mellemøsten<br />
i øjeblikket som tektoniske<br />
plader der kan flyttes i hvilken retning<br />
det skal være. lige nu håber mange i<br />
både Tunesien og ægypten på at udviklingen<br />
vil lede til mere demokratiske<br />
styreformer. det er dog usikkert hvor<br />
mange der virkelig er klar til ”vestlige<br />
tilstande”, hvor man vælger et parti til<br />
magten for en given periode, hvorefter<br />
det regerende parti skal udskrive nyt<br />
valg igen efter sin valgperiode. I et ægte<br />
demokrati er folket(vælgerne) mere<br />
loyale overfor systemet og deres land,<br />
end man er overfor et specifikt politisk<br />
parti, det være sig venstreorienteret,<br />
TEMA<br />
Udsyn • 1/2011 27
Iran vil klare tingene som man har gjort lige siden juni 2009 –<br />
true med og derefter udøve massiv vold, ikke bare fra politiets<br />
side men også fra den berygtede Basij-milits.<br />
religiøst eller sekulært. om befolkningen<br />
i Tunesien og ægypten virkelig er klar til<br />
sådanne tilstande står stadig hen i det<br />
uvisse.<br />
demonsTraTIoner og oPTøJer er opstået<br />
næsten overalt i mellemøsten efter<br />
det hele startede i Tunesien. efter at ægypten<br />
overtog scenen, så var det libyen med<br />
den regerende oberst gaddafi ved magten<br />
der stjal alle overskrifterne, men også i Yemen,<br />
marokko og Jordan har der været demonstrationer<br />
mod styret. Ja sågar også<br />
i syrien og i det lille golfrige Bahrain har<br />
magthaverne gået mere nervøst rundt i<br />
paladserne end de plejer. langt mod øst<br />
i mellemøsten, ovre i Iran, der må præsident<br />
mahmoud ahmadinejad og ayatollah<br />
kamenei have gnedet sig i hænderne<br />
efter nyhederne kom frem om regimernes<br />
fald i Tunesien og ægypten, begge nære<br />
allierede til Irans erklærede fjende Usa.<br />
Pludselig blev smilene dog stive, da misfornøjede<br />
Iranere tog teten fra befolkningerne<br />
i Tunesien og ægypten og væltede<br />
ud på gaderne for endnu engang at gøre<br />
et forsøg på at vælte det shiitiske Iranske<br />
præstestyre.<br />
I HverT enkelT land har situationen været<br />
forskellig, men alligevel har hovedpinen<br />
været fælles for alle dem ved magten;<br />
hvordan har man umiddelbart skulle forholde<br />
sig til optøjerne og demonstratio-<br />
nerne mod regimet? selvom der var dødsfald,<br />
kunne hverken den tunesiske eller<br />
den ægyptiske regering tillade, at sikkerhedsstyrkerne<br />
slog alt for brutalt ned på<br />
demonstranterne. Både Bahrain, marokko<br />
og Jordan er i den samme båd, da de ligesom<br />
Tunesien og ægypten er nære allierede<br />
med vesten og i særdeleshed med Usa.<br />
I Usa ville man hurtigt miste tålmodigheden<br />
og opgive støtten, hvis de ”demokratiske”<br />
diktatorer slog alt for hårdt ned på<br />
folket. faktisk kunne et alt for hårdt fremstød<br />
mod befolkningen lede til magthavernes<br />
fald, som man så både i Tunesien<br />
og ægypten. I Iran kender man ikke til<br />
sådanne begrænsninger. I Iran deler man<br />
fuldt ud den linje som diktatoren gaddafi i<br />
libyen har ført overfor oppositionen; fuldstændig<br />
brutal nedslagtning af alle der er<br />
modstandere af regimet.<br />
selvom der efter sigende har været demonstrationer<br />
og optøjer igen i Iran, så<br />
er det ikke meget nyt der slipper ud fra<br />
det lukkede styre. Iran vil klare tingene<br />
som man har gjort lige siden juni 2009 –<br />
true med og derefter udøve massiv vold,<br />
ikke bare fra politiets side men også fra<br />
den berygtede Basij-milits. sidstnævnte<br />
udgøres af unge mænd der er ubetinget<br />
loyale overfor det islamiske styre. lukker<br />
man sociale netværk og arrester oppositionens<br />
og studenternes ledere, så både<br />
ødelægger og afskrækker man demonstranterne.<br />
det iranske styre er heller ikke<br />
et styre der er fremmed for sit folk. styret<br />
har massive magtbaser blandt den del af<br />
befolkningen der bor på landet og man<br />
baserer sin magt på store dele af de laverestående<br />
klasser i samfundet. Præstestyret<br />
nyder også fortsat stor opbakning<br />
hos ”Bazari”(købmænd), som udgør store<br />
dele af middelklassen i Iran. regimet og<br />
dets tilhængere står i modsætning til den<br />
veluddannede sekulære byklasse, som af<br />
styret betragtes som værende farlige og<br />
destruktive. der er dog stor forskel på et<br />
styre der er fremmed overfor hele sin befolkning<br />
og et styre der kun ligger i åben<br />
krig med enkelte grupperinger i samfundet.<br />
sTIlle og UBemærkeT udvider Iran sin<br />
magtsfære til det østlige Irak, hvor man<br />
udøver stor indflydelse på den shiitiske<br />
del af befolkningen. dette sker i takt med<br />
at de amerikanske styrker trækker sig<br />
mere og mere ud af området. dette område<br />
indeholder nogle af de bedste landbrugsområder<br />
i Irak samt massive oliebeholdninger.<br />
I libanon er Iran på tærsklen<br />
til at gennemtrumfe sin position gennem<br />
Hassan nasrallah og Hizbollah, der er ved<br />
at overtage kontrollen fuldstændig med<br />
libanon. den fundamentalistiske shiaorganisation<br />
Hizbollah truer med vold og<br />
bruger den ved enhver nødvendig lejlighed<br />
og på trods af at man er en minoritet<br />
i det politiske landskab i libanon, så ved<br />
28 Udsyn • 1/2011
Hizbollah at vil man opnå og bevare magten,<br />
så må man bruge alle de midler man<br />
har brug for. Hizbollah har endda succesfuldt<br />
opnået alliancer med kristne og drusere<br />
gennem trusler og vold. og som om<br />
det ikke var nok, så kan man smide ekstra<br />
brænde på bålet, ved at påpege at demonstranterne<br />
i Bahrain primært udgøres af<br />
shia-muslimer, der demonstrerer mod de<br />
sunni-muslimske magthavere. Iran kunne<br />
ikke have drømt om en mere gunstig udvikling,<br />
nu hvor dødsfjenden Usa’s allierede<br />
er rystet i hele mellemøsten, mens<br />
shia-Islam er på vej frem overfor alle de<br />
sunni-muslimske herskere. I kølvandet på<br />
en velgennemført imperialistisk politik,<br />
muligvis krydret med enkelte uforudsete<br />
bonusser, så er det svært at forestille sig<br />
hvorfor det iranske regime skulle have tid<br />
eller tålmodighed til overs for dem der<br />
kræver demokrati og mere sekulære tilstande.<br />
mere end nogen andre steder, så skal<br />
alle kigge mod Iran. radikal shia-Islam,<br />
som man kender den i Iran er i gang med<br />
at gennemtrænge hele den sunni-muslimske<br />
verden. dette sker enten gennem<br />
vold og trusler, som man har set i Irak og<br />
libanon, eller gennem støtte til demonstrationer<br />
i Bahrain. denne støtte fra Iran<br />
sker bestemt ikke fordi man ønsker mere<br />
demokratiske tilstande, som demonstranterne<br />
ellers skriger på i Bahrain, men fordi<br />
Iran ønsker at udvide sin magtsfære gennem<br />
deciderede alliancer, som man også<br />
har set med Hamas i gazastriben. ved<br />
at adoptere enkelte kulturelle og teologiske<br />
arvestykker fra den gamle Persiske<br />
religion zarathustrianisme, ser mange<br />
i Iran verden som en fortsat kamp mellem<br />
det gode og det onde. oppositionen<br />
til khomeini og hans styre kategoriseres<br />
som værende opildnet af det onde sekulære<br />
vesten, ledet af europæerne, amerikanerne<br />
og zionisterne. dette er et spil<br />
hvor khomeiniisme ifølge præstestyret<br />
skal vinde, koste hvad det vil.<br />
deT må forvenTes at det Iranske styre vil<br />
gennemføre meget mere vold, ledsaget af<br />
massive massearrestationer, fortsætte<br />
med tortur og henrettelser for at slå ned<br />
på alle trusler mod præsternes regime.<br />
man behøver ikke at bekymre sig om kritik<br />
fra vesten, da man fortsat nyder stor<br />
opbakning i den iranske befolkning som<br />
sådan.<br />
snak om reformer, demokrati og individuelle<br />
rettigheder er meget betydeligt<br />
i dagens mellemøsten. I særdeleshed på<br />
den måde det påvirker hele den arabiske<br />
verden. mange diskuterer den mulige<br />
magtudvidelse til ”det muslimske Broderskab”,<br />
ikke noget man skal afvise eller<br />
negligere, men lige nu og her afhænger<br />
sikkerheden i mellemøsten af hvilke initiativer<br />
og handlinger der bliver udført af<br />
magthaverne i Iran. Hvad enten man kan<br />
lide det eller ej, så er Iran en kæmpe faktor<br />
i hele mellemøstenregionen. det første<br />
skridt fra Iranerne er stadig at eliminere<br />
alle indenrigspolitiske modstandere. skal<br />
man fortsat gøre dette effektivt og hurtigt,<br />
så kræver det massiv vold. lykkedes<br />
Iran med fuldstændig at kvæle oppositionen<br />
i Iran, så vil hele den arabiske del af<br />
mellemøsten få meget større problemer<br />
end interne debatter og demonstrationer<br />
om demokratiske tilstande.<br />
David Jano, BA Historie. Stud.-MA Mellemøstenstudier<br />
Udsyn • 1/2011 29
”Begivenhederne fra Tunesien til Oman er en storm orkestreret fra Tel Aviv”<br />
Yemens præsident Ali Abdullah Salih 28. februar 2011.<br />
Skrald, konspirationsteorier<br />
og det arabiske forår<br />
Jean Dubuffet: Amorous Propositions, 1967<br />
30 Udsyn • 1/2011
af mads a. WesTBerg<br />
HvIs man oPHolder sIg i den arabiske<br />
verden, vil man bemærke, at kontrasten<br />
mellem storbygadernes ækelhed<br />
og renheden i folks hjems er enorm. Hvor<br />
end man bevæger sig i kairo, amman eller<br />
aleppo flyder det med madrester, emballage<br />
og dobbeltparkerede biler. mange<br />
steder hænger en ulækker stank i luften,<br />
og folk synes ikke at have nogen som helst<br />
skrumpler ved at smide skrald fra sig hvor<br />
end de befinder sig. Tværtimod bliver man<br />
nærmest kigget skævt til, hvis man spørger<br />
efter en skraldespand.<br />
Billedet er helt anderledes, når man inviteres<br />
ind i et arabisk hjem. Her er der næsten<br />
altid skinnede rent, og som gæst bliver<br />
man opvartet så godt, at der ikke kan<br />
sættes en finger på noget – udover at det<br />
næsten er for meget.<br />
Hvorfor er gaderne så ækle, når hjemmene<br />
er så rene? Ifølge mellemøstkorrespondenten<br />
robert fisk er problemet, at<br />
arabere ikke føler, at deres lande er deres<br />
egne. gaderne tilhører ikke dem, for landene<br />
styres ikke af folket, men ”herskes over”<br />
af ikke-valgte repræsentanter. min oplevelse<br />
i den arabiske verden er den samme,<br />
med den tilføjelse, at folk ikke bare føler, at<br />
deres lande bliver styret oppefra, men også<br />
udefra.<br />
om end at de arabiske regimer ikke just<br />
er populære, så klandres de ikke for alle<br />
dårligdomme i regionen. årsagen til utallige<br />
dårligdomme tillægges mørke, fremmede<br />
kræfter og konspirationer: zionismen,<br />
Usa, europæisk imperialisme, Israel,<br />
vesten mm..<br />
konspirationerne spænder vidt, fra de<br />
mulige til de helt vanvittige, såsom at mossad<br />
træner hajer til at angribe badeturister<br />
i ægypten. fælles for konspirationsteorierne<br />
er, at de promoverer en forestilling om,<br />
at araberne er under angreb fra fremmede<br />
magter, der forhindrer de arabiske nationer<br />
i at blive politisk indflydelsesrige, økonomisk<br />
udviklede, teknologisk avancerede<br />
og/eller militært magtfulde.<br />
de fleste arabiske konspirationsteorier<br />
er ikke kun absurde og til tider ubehagelige,<br />
men også skadelige, fordi de fjerner fokus<br />
fra de virkelige årsager bag reelle problemer.<br />
de gør folk passive, fordi de får situationer<br />
til at virke umulige og håbløs. Hvad<br />
nytter det at kæmpe for et bedre samfund,<br />
hvis man er oppe imod en verdensomspændende<br />
magtfuld konspiration?<br />
men så kom de arabiske oprør. først røg<br />
Ben ali i Tunesien, så mubarak i ægypten<br />
og efter alt at dømme falder gaddafi i libyen<br />
og salih i Yemen snart. noget har ændret<br />
sig. folk synes i højere grad klare over,<br />
at de kan gøre en forskel, og at ikke alt er i<br />
hænderne på konspiratoriske kræfter. I stedet<br />
for at beklage sig over vesten og zionismen,<br />
retter folk deres vrede mod deres egne<br />
regeringers korruption og uduelighed.<br />
dette synes dog ikke helt at være gået op<br />
for de arabiske diktatorer, der stadig forsøger<br />
at binde deres befolkninger konspirationsteorier<br />
på ærmet. I en tale til folket<br />
tordnede den nu tidligere tunesiske præsident<br />
Ben ali mod “hætteklædte bander,<br />
der angriber offentlige institutioner om<br />
natten og endda angriber borgere i deres<br />
hjem”. senere i talen tilføjede han, at der<br />
var tale om en “en lille gruppe af fjendtlige<br />
elementer, der er fornærmet over Tunesiens<br />
succes, og er fyldt med bitterhed<br />
og utilfredshed over den fremgang og ud-<br />
vikling landet har opnået.” lidt over en uge<br />
senere sad Ben ali i et fly på vej mod saudiarabien.<br />
mUBarak Beklagede sIg i sin tale den<br />
25. januar over infiltratorer og ”plots, der<br />
ryster landets fundament og stabilitet”,<br />
mens den altid kreative gaddafi har valgt<br />
at skyde skylden på bl.a. unges brug af hallucinationspiller,<br />
al-Qaidah og amerikas<br />
agenter. Yemens præsident ali abdullah<br />
salih slog på det mere traditionelle og beskyldte<br />
Tel aviv for at orkestrere den storm<br />
af protester, der blæser over den arabiske<br />
verden.<br />
for første gang i rigtig mange år er det<br />
ikke længere muligt at bebrejde europa, Israel<br />
eller Usa for de omvæltninger, der finder<br />
sted i den arabiske region. araberne har<br />
lært at tage sig af deres egne problemer, og<br />
uanset usikkerheden omkring de mellem-<br />
og langsigtede konsekvenser af det arabiske<br />
forår, så er de fleste samfund nok bedre<br />
tjent med at have skillet sig af med deres<br />
korrupte ledere. de fremtidige ledere kan<br />
jo dårligt blive meget værre.<br />
og Hvad med skraldet og de dobbeltparkerede<br />
biler? efter revolutionen i ægypten<br />
er der nu etableret borgergrupper, der rydder<br />
op i gaderne og sætter sedler på dobbeltparkerede<br />
bilen med påskriften ”skam<br />
dig – landet har ændret sig og du er dobbeltparkeret!”<br />
Mads A. Westberg er arabisk studerende ved<br />
Københavns Universitet<br />
Udsyn • 1/2011 31
Lidt om Oscar Troplowitz, en<br />
tysk-jødisk erhvervsmand fra<br />
”Gründer-perioden”, som det<br />
jødiske museum i Rendsborg<br />
sidste sommer hentede frem<br />
fra glemmebogen.<br />
af BIrger kledal<br />
RendsBorg lIgger smUkT ved<br />
ejderen og kielerkanalen, omgivet<br />
af et frodigt grønt landskab, hvoraf<br />
store arealer er udlagt til naturparker.<br />
de fleste danskere der skal sydpå, kører<br />
vist bare forbi ude på motorvejen, eller<br />
de ser ned på byen fra den høje, imponerende<br />
stålkonstruktion fra 1913, der fører<br />
jernbanen i en stor bue rundt om hele<br />
byen, for at komme over kanalen uden at<br />
genere skibstrafikken.<br />
rendsborg har en charmerende, grøn<br />
bymidte med mange velbevarede ældre<br />
huse, og en stor paradeplads, der erindrer<br />
om at byen var en vigtig garnisonsby i den<br />
danske Helstat. der er også en del mindesmærker<br />
om de nationale modsætninger i<br />
denne ”grænseby”.<br />
Jødisk Museum<br />
rendsborg har desuden et meget informativt<br />
og interessant jødisk museum, i<br />
sig selv en omvej værd, ”mérite un dé-<br />
Niveacreme<br />
og Hansaplast<br />
tour” som der står om seværdige steder i<br />
de grønne michelinguider.<br />
museet viser med genstande, billeder,<br />
plancher de nordtyske jødiske menigheders<br />
historie fra 1500-tallet og frem til vor<br />
tid med hovedvægt på slesvig og Holsten.<br />
der er desuden en kunstsamling med værker<br />
af jødiske kunstnere, der i nazi-tiden<br />
blev forfulgt og/eller myrdet, bl.a værker<br />
af max liebermann og felix nussbaum.<br />
kernen i museumskomplekset er den<br />
rendsborgske menighedssynagoge fra<br />
begyndelsen af 1800-tallet. efter krystalnatten<br />
i 1938, blev den tvangssolgt til et<br />
fiskerøgeri og brugt som sådan, og efter<br />
krigen, men så sent som i 1980erne blev<br />
den gennemrestaureret og taget i brug<br />
som museumsbygning fra 1985. museet<br />
erhvervede i 1991 yderligere nogle nabobygninger<br />
der anvendes til ofte meget interessante<br />
særudstillinger. museet er en<br />
del af ”stiftung schleswig Holsteinische<br />
landesmuseen.”<br />
Oscar Troplowitz<br />
I denne sommer 2010 viste museet en erhvervshistorisk<br />
særudstilling om niveacreme<br />
og Hansaplast og meget andet.<br />
en udstilling om oscar Troplowitz (1863-<br />
1918), en ung jødisk mand fra schlesien<br />
der i slutningen af 1800-tallet med raketfart<br />
blev en fremstående og ledende<br />
erhvervsmand i Hamborg. Han viste desuden<br />
et enestående socialt fremsyn og var<br />
en stor kunstmæcen blandt andet over for<br />
Hamburger kunsthalle.<br />
som i de fleste succeshistorier om social<br />
opstigen kom oscar Troplowitz ikke fra<br />
det allerfattigste lag. der var et familienetværk<br />
der kunne udlåne penge til en begavet<br />
ung mand. at være en jødisk dreng<br />
fra schlesien der dengang virkelig var et<br />
udkantsområde, var under alle omstændigheder<br />
et dårligt udgangspunkt for en<br />
karriere i Tyskland eller hvor som helst.<br />
oscar Troplowitz’ far var murermester,<br />
men indtægterne rakte ikke til at unge<br />
32 Udsyn • 1/2011
Udsyn • 1/2011 33
oscar kunne blive student. Han måtte<br />
”nøjes med” med en realeksamen og en<br />
læreplads som apotekerassistent i Breslau.<br />
Han tog senere studentereksamen<br />
og studerede til farmaceut i Breslau og<br />
Heidelberg og fik derefter i 1889 arbejde<br />
hos en onkel i Poznan. Han blev samme år<br />
forlovet med gertrud mankiewicz, onklens<br />
datter.<br />
onkel mankiewicz (og kommende svigerfar)<br />
lånte ham i 1890 penge til at erhverve<br />
et mindre farmaceutisk firma i<br />
altona. det kostede dog 60 000 mark. en<br />
ganske betragtelig sum. en mellemindkomst-funktionær<br />
tjente i 1890 omkring<br />
70 mark om måneden, så onkel mankiewicz<br />
må have haft både penge og tillid<br />
til sin kommende svigersøns evner.<br />
firmaet var startet otte år tidligere af<br />
apoteker Paul Carl Beiersdorf og beskæftigede<br />
elleve mand. firmaet producerede<br />
en række farmaceutiske produkter, først<br />
og fremmest en patenteret plastertype<br />
med et godt salg. alt arbejde blev udført<br />
i hånden.<br />
den unge oscar Troplowitz var moderne,<br />
han tænkte stort, og der var hæsblæsende<br />
fart på fra starten. dele af produktionen<br />
blev straks mekaniseret, og han<br />
erhvervede kort efter købet af altona-firmaet<br />
en grund uden for Hamborg til virksomhedsudvidelse,<br />
men firmaets navn<br />
blev ikke ændret. den dag i dag hedder<br />
nivea-koncernen Beiersdorf.<br />
Troplowitz var en dynamisk sælger. Han<br />
var selv til stede på vigtige lægekonferencer<br />
og lægemiddelmesser. Han var desuden<br />
en uhyre kreativ opfinder såvel som<br />
innovator (egenskaber der sjældent findes<br />
i samme person). Tandpasta på tube var<br />
en af hans mange nyskabelser. I løbet af<br />
ganske få år havde han oprettet produktionsfilialer<br />
i en lang række lande, bl.a.<br />
argentina, australien, danmark, frankrig,<br />
rusland og Usa, og salgskontorer i endnu<br />
flere.<br />
oscar Troplowitz var på en gang både<br />
en meget moderne og en konservativ arbejdsgiver.<br />
moderne, energisk i produktionsforhold<br />
og i salgsarbejdet, gammel-<br />
dags, paternalistisk, socialt ansvarlig i<br />
forholdet til de ansatte. I hans første 25<br />
år som arbejdsgiver blev der kun fyret én<br />
ansat.<br />
Troplowitz indførte firmabetalt middagsmåltid<br />
for alle ansatte, han oprettede<br />
vuggestue (Hamborgs første!), nedsatte<br />
gradvist arbejdstiden fra 6o timer i 1890<br />
til 52 i 1900 og 48 timer i 1912, oprettede<br />
pensionskasse og hjælpekasse, og han<br />
indførte ferie med løn.<br />
fra 1904 til 1910 var Troplowitz et aktivt<br />
og engageret medlem af ”Hamburger Bürgerschaft”;<br />
Hamborgs parlament, hvor<br />
han især interesserede sig for skolevæsenet,<br />
trafikforhold, byens grønne områder<br />
og de sociale forhold for byens ansatte.<br />
Mæcen<br />
som ung ønskede oscar Troplowitz at studere<br />
kunst og kunsthistorie. det blev i stedet<br />
til at den nu velstående fabrikant blev<br />
kunstmæcen. Han donerede en skulptur<br />
(diana med hunde) til opsætning i den<br />
34 Udsyn • 1/2011
nyanlagte Hamburg stadtpark, den stadtpark<br />
han i sit politiske virke havde arbejdet<br />
så stærkt på at få anlagt. Han understøttede<br />
også unge nordtyske kunstnere med<br />
køb af deres kunst og på anden måde.<br />
Til sin nybyggede villa og til landstedet<br />
Westensee købte han moderne europæisk<br />
og tysk kunst. en stor del af denne kunstsamling<br />
på knap 200 værker testamenterede<br />
han til Hamburger kunsthalle. Han<br />
var i øvrigt formentlig den første tysker<br />
der i 1912 erhvervede et billede af Picasso<br />
(absinth-drikkersken, 1902). Billedet blev<br />
fjernet fra museet, da nazisterne kom til<br />
magten, og blev solgt til udlandet. I dag<br />
hænger det på kunstmuseet i Bern.<br />
Jødiske mæcener<br />
der var mange storborgerlige mæcener<br />
i det Wilhelminske Tyskland. det var en<br />
tysk borgerdyd at fremme civilsamfundet<br />
kulturelt og socialt med støtte til videnskab,<br />
museer og sociale institutioner. det<br />
var en form for etisk baseret almenstøtte<br />
helt forskellig fra nutidens markedsorienterede<br />
sponsorering.<br />
I udstillingskataloget funderer museets<br />
leder, Christian Walda, over hvorfor storborgerlige<br />
mæcener af jødisk afstamning<br />
er overrepræsenterede i gruppen af tyske<br />
mæcener i kejsertidens Tyskland.<br />
det borgerlige dannelsesideal, arven<br />
fra goethe, schiller, Humboldt, tilsagde at<br />
den der havde evner og midler også havde<br />
forpligtelser over for almenvellet. Hertil<br />
kom også, at med den voksende tyske<br />
selvbevidsthed kom ønsket om passende<br />
kulturinstitutioner.<br />
I et samfund hvor man endnu ikke kunne<br />
tale om fuld borgerlig lighed, men hvor<br />
der var en stærk assimileringsbevægelse,<br />
var storborgere af jødisk afstamning selvfølgelig<br />
interesserede i at være lige så tysk<br />
dannede som andre – og måske lidt til.<br />
oscar Troplowitz og hans hustru konverterede<br />
i øvrigt til luthersk kristendom i 1910,<br />
men fortsatte med at støtte menigheden<br />
og det jødiske sygehus.<br />
Christian Walda mener at kunne se<br />
endnu en grund til at storborgere af jødisk<br />
oprindelse blev mæcener, nemlig den<br />
jødiske religiøse traditions forpligtelse til<br />
velgørenhed, den såkaldte zedaka. der er<br />
selvfølgelig forskel. zedaka er almen i den<br />
religiøse tradition begrundet pligt til velgørenhed.<br />
Borgerlig filantropi er en individuel<br />
etisk begrundet beslutning.<br />
oscar Troplowitz døde af en hjerneblødning<br />
i 1918 kun 55 år gammel. Hans<br />
hustru døde lige så pludseligt i 1920. de<br />
efterlod ingen direkte arvinger. assimileringen<br />
havde også medført blandingsægteskaber<br />
i Troplowitz-familien, så ledelsen<br />
af nivea-koncernen overgik til familiemedlemmer<br />
af ikke-jødisk oprindelse. alligevel<br />
blev firmaet udsat for nazistiske<br />
angreb og boycot-kampagner efter 1933.<br />
nazisterne huskede ham som jøde. men<br />
efter krigen blev han stort set glemt, indtil<br />
han i 2010 i rendsborg blev hentet frem<br />
af glemmebogen.<br />
Birger Kledal er historiker<br />
Udsyn • 1/2011 35
Turen går til<br />
byernes by<br />
af nIkolIne rose-HenrIksen<br />
Her findes alt hvad hjertet begærer: fra historie<br />
og kultur, til mode, god mad, charme<br />
og hygge. lige meget hvad man er til,<br />
så findes det her i Paris.<br />
det jødiske kvarter, le marais, er beliggende<br />
i det 4. arrondissement. den tætteste<br />
metrostation til den jødiske del er<br />
saint Paul. engang var hele marais området<br />
sump, men i dag er det et af de mest<br />
hippe steder i Paris, hvor alt fra unge forfatter-spirer<br />
til mode-entusiaster flokkes<br />
om de mange små caféer og restauranter.<br />
men selvom kvarteret bliver mere og<br />
mere populært, er det stadig det primære<br />
kvarter hvor de parisiske jøder holder til.<br />
rue des rosiers bliver kaldt for jødernes<br />
hovedgade, og udgør sammen med de tilstødende<br />
gader den jødiske del af det 4.<br />
arrondissement. området bliver også kaldet<br />
pletzl, der betyder ’plads’ på jiddish.<br />
Det jødiske køkken<br />
marais kvarteret byder både på historie,<br />
kultur og god mad. Hvis man er til kebab<br />
og falafel kan l’as du falafel på rue des rosiers<br />
nr. 34 varmt anbefales. de bryster sig<br />
af at have de bedste falafler i hele Paris – og<br />
man fristes til at give dem ret, når man har<br />
smagt deres. de serveres både som takeaway<br />
(cirka €5) og som ’stay-in’, hvor man<br />
kan blive siddende i de tilhørende rum<br />
(cirka €7). det er et kæmpe måltid man får<br />
serveret, og langt fra de små udgaver, man<br />
får de fleste steder i københavn. Her bliver<br />
der både fyldt op med hummus, frisk<br />
rød- og hvidkål, rå løg (hvis det ønskes)<br />
og lækker dressing toppet med en gaffel,<br />
så man ikke skal stå og jonglere med det.<br />
Hvis man, mod al forventning, stadig kan<br />
klemme en dessert ned, ligger der på rue<br />
vieille du Temle nr. 25 en yoghurt isbar, my<br />
Berry. stedet er jødisk-ejet og de serverer<br />
fedtfattig is, juicer og smoothies man selv<br />
kan mixe. derudover kan man også få supper<br />
og sandwiches.<br />
vil man hellere sammensætte sin egen<br />
frokost er der også rig mulighed for det.<br />
der er blandt andet en kosher slagter,<br />
Boucherie norbert, i 7 rue Écouffes, og florence<br />
kahn i rue des Écouffes, der sælger<br />
kosher delikatesser. går man tilbage til<br />
rue des rosiers kan man i nr. 27 købe kosher<br />
brød hos sacha finkelsztajn bageriet.<br />
en restaurant hvor der altid er lang kø er<br />
Chez marianne, rue des Hospitalières stgervais<br />
nr. 2. det er en kosher restaurant<br />
og der er lukket fredag og lørdag. maden<br />
er lækker og stemningen i restauranten er<br />
god. man sidder tæt og der er altid proppet,<br />
men tjenerne har dog stadig tid til at<br />
smile og komme med en joke til stamgæsterne.<br />
I det hele taget er hele marais kvarteret<br />
spækket med restauranter og caféer,<br />
så det er bare med at holde tungen lige i<br />
munden og gå på opdagelse.<br />
Synagoge-sights og Victor Hugo<br />
men le marais er langt mere end lækker<br />
mad. store dele er blevet kaldt bevaringsværdigt<br />
og der er derfor rig mulighed for<br />
at se Paris’ historie hvis man kigger sig<br />
36 Udsyn • 1/2011
omkring på bygningerne. er man ude efter<br />
synagoger, er der i hvert fald to, der er<br />
værd at se. den ene er i rue des Tournelles<br />
og hedder synagogue de la rue des<br />
Tournelles. den blev påbegyndt i 1865<br />
og i 1987 blev den klassificeret som et historisk<br />
monument. den ligger ikke langt<br />
fra Place des vosges, der er et must-see.<br />
Pladsen blev bygget i 1604 af kong Henri<br />
Iv og er omringet af ens huse. der er mange<br />
der mener, at denne plads er en af de<br />
smukkeste i Paris, og den er klart værd at<br />
besøge. I nr. 6 i et af de omkringliggende<br />
huse boede den kendte franske forfatter,<br />
victor Hugo. Hans hus er i dag lavet om<br />
til museum til ære for ham, hvor man har<br />
samlet mange af hans ejendele og noter.<br />
den anden synagoge der er værd at besøge<br />
ligger på rue Pavée nr. 10. den blev opført<br />
i 1913 og er bygget i art nouveau stil.<br />
selvfølgelig er der også jødiske skoler i<br />
marais kvarteret, og på rue des Hospitalières-st.-gervais<br />
nr. 6 er der en jødisk<br />
drengeskole. På væggen er der en plade<br />
til minde om de elever og lærerer der blev<br />
sendt til auschwitz under krigen.<br />
Jødiske museer, butikker og<br />
boghandlere<br />
vil man gerne være kulturel og på et jødisk<br />
museum, er der lidt forskelligt at vælge<br />
imellem, dog skal her nævnes mémorial<br />
du martyr Juif Inconnu, rue geoffroy-l’asnier<br />
nr. 17. det er primært et memorial<br />
for jøder der blev deporteret under 2. verdenskrig,<br />
men er også for de andre franskmænd<br />
der blev deporteret. I 2005 åbnede<br />
memorial de la shoah ved siden af.<br />
musée d’art et d’histoire du Judaïsme, rue<br />
Udsyn • 1/2011 37
du Temple nr. 71, er et museum om jødisk<br />
kunst og historie. På deres hjemmeside<br />
kan der findes mere om deres udstillinger<br />
og om historien bag museet; www.mahj.<br />
org.<br />
Hele det jødiske kvarter er fyldt med<br />
jødiske butikker med alt hvad hjertet begærer.<br />
for eksempel er der Bazar suzanne<br />
i rue ferdinand duval der sælger både<br />
bøger og religiøse ornamenter. er man til<br />
lækkert genbrugstøj er der også masser af<br />
butikker at finde i dette område. vintage<br />
desir på rue des rosiers nr. 32 kan varmt<br />
anbefales. det er sjældent man bevæger<br />
sig ud herfra uden bare en lille ting. Boghandlere<br />
er der også mange af – ikke bare<br />
i le marais, men i hele Paris. librairie du<br />
Progrès i nr. 23 i rue des Écouffes er en jødisk<br />
boghandel der har specialiseret sig i<br />
jødisk litteratur. de har dog ikke kun udelukkende<br />
jødisk litteratur, men også andre<br />
gode klassikere og nyere bøger.<br />
marais kvarteret er et skønt sted, der<br />
ikke på samme måde som mange andre<br />
steder i Paris, er overrendt af turister. selvfølgelig<br />
kommer der flere og flere turister<br />
i takt med, at le marais’ omdømme stiger<br />
og nogle af de dyrere butikker flytter<br />
dertil, men det er stadig muligt at snige<br />
sig ned i en sidegade og forsvinde ind i historien<br />
– eventuelt ved et lille bord på en<br />
fortovscafé; un café crème, s’il vous plait.<br />
38 Udsyn • 1/2011
En by i Rusland<br />
Hvad enTen deT skyldtes skæbnen eller gud, var jeg født på den<br />
forkerte side af den officielle skæringsdato for, hvornår børn kunne<br />
begynde i skolen.<br />
„Tænk dig engang, sytten dage for ung til at komme i skole!“<br />
sagde mor i telefonen. „Jo, søde Pavla …, hun er skolemoden!“<br />
og da min mor vidste bedst, benyttede hun sin ekspertise til<br />
at overmande lovens ubøjelige pjat og fik lirket mig ind på den<br />
jødiske skole midt i skoleåret.<br />
Jeg kom til at sidde ved siden af miranda. fra den første dag<br />
flyttede vi ind i hinanden, og når den ene af os blev sendt uden<br />
for døren, gik den anden med. det var venskab.<br />
I skolegården var der én, der løb efter mig: en sortkrøllet dreng,<br />
der skubbede mig i ryggen eller trak mig i håret, men som bestandigt<br />
vimsede omkring i min nærhed. Hver gang jeg vendte mig<br />
om, så jeg ind i det samme runde drengeansigt, der lyste op i et<br />
drillende grin. miranda kendte ham godt, deres forældre kom til<br />
kaffe hos hinanden, sagde hun.<br />
skolen lå inde på nørrebro. mor kørte med mig derind.<br />
man skulle med sporvognen og stå af ved runddelen.<br />
gå over nørrebrogade og dreje til venstre ad en sidegade.<br />
På hjørnet lå en herreekviperingsforretning, der altid havde<br />
gule skilte på vinduerne. det var vores fars.<br />
På den JødIske skole måtte jeg ikke få leverpostej med i madpakken,<br />
kun æg og tomat, banan og den slags. det gjorde ikke så<br />
meget, når man var udvalgt, som vi lærte i skolen, at det jødiske<br />
folk var.<br />
vores klasselærer var rar og hed Bent. Han gik med kalot og<br />
lærte os bibelhistorie: om adam og eva, de to første voksne i verden,<br />
der havde en hel regnskov at boltre sig i. men de gjorde det<br />
eneste, de ikke måtte: spiste af frugten fra det forbudte træ. som<br />
straf blev de smidt ud af Paradis, som var evigheden, og sendt<br />
ind i tiden. det hed eksil og betød hjemløs. derfor var alle mennesker<br />
hjemløse, sagde Bent. det var netop smerten over dette,<br />
der forbandt menneskeheden i et fællesskab, som alle var med i:<br />
som én stor familie.<br />
Han så smilende ud over klassen, tog en hånd op til kalotten og<br />
flyttede lidt på den. og Bibelen var nøjagtig som familien, fuld af<br />
misundelse, uvenskab og krig; der fandtes nemlig ikke noget på<br />
hele kloden, der ikke allerede stod om i Bibelen. men jøder var lidt<br />
mere hjemløse end alle andre.<br />
og en, to, tre, så kunne jeg både læse og skrive, sagde mor i<br />
telefonen.<br />
en afTen kom jeg galt af sted. Jeg dækkede bord til aftensmaden<br />
og havde også båret to tunge bronzelysestager hen på spisebordet.<br />
gik ud i køkkenet og tog tændstikæsken, der lå ved siden<br />
af gasapparaterne. Helle, der var vores mors højre hånd, var<br />
i gang med at stege lever. mor stod ved siden af og skar agurk i<br />
skiver til agurkesalat.<br />
Udsyn • 1/2011 39
„Hvad skal du med de tændstikker?“ spurgte hun.<br />
„de skal bare ind i stuen,“ sagde jeg, „så de ligger parat.“<br />
„Parat?“ hun hævede stemmen.<br />
„det er fredag aften, og så skal vi da tænde sabbatlys!“<br />
sagde jeg og tilføjede for at sætte lidt trumf på:<br />
„det gør alle de andre hjemløse i skolen jo også!“<br />
„så-så! far trådte ind i køkkenet og undertrykte en latter: „ægget<br />
skal ikke lære hønen!“ Han pegede på tændstikæsken i min<br />
hånd og prøvede at lyde streng:<br />
„den der lægger du lige på plads!“<br />
Julen nærmede sig, og som alle andre forretninger i gaden fik<br />
far røde hjerter, guldglimmer og grangrene i vinduerne.<br />
I skolen hed det Chanukka, og jøder tændte lys i otte dage, fordi<br />
der engang var sket et mirakel, sagde Bent.<br />
da det ringede ud, sagde jeg til miranda, at jeg glædede mig<br />
til juleaften.<br />
Hun gloede på mig og sagde:<br />
„Hvad er du for en jøde!“<br />
Jeg mærkede varmen stige op i kinderne.<br />
Hjemme sagde jeg, at miranda havde sagt, at jøder slet ikke<br />
holdt jul. Jeg var tæt på at græde.<br />
mor tog mig om skuldrene og spurgte:<br />
„Har du ikke altid fået gaver juleaften?“<br />
Jeg nikkede.<br />
„og vil du ikke gerne fortsætte med det?“<br />
Igen nikkede jeg. men som i skolen følte jeg et strejf af skam.<br />
„der kan du se! der er ikke spor at være ked af!“<br />
„Jo, for vi har jo aldrig noget juletræ!“<br />
mor åbnede munden for at sige noget, men så slugte hun det<br />
hele igen. I stedet sagde hun, at jeg skulle holde op med at snakke<br />
om, hvad vi gjorde hjemme hos os, for det hørte ind under privatlivet.<br />
I skolen forTalTe Bent om dengang, gud befriede israelitterne<br />
fra slaveriet hos den onde farao i ægypten.<br />
deraf kom Pesach. og til Pesach skulle man sidde tilbagelænet<br />
og erindre historiens mening. man måtte kun spise usyret mad,<br />
og man skulle huske at åbne døren og vente på profeten elias.<br />
Ingen af mine klassekammerater havde set ham. da jeg sagde,<br />
at Profeten var min fætter, og at det var min morfar, der var elias,<br />
grinede de alle sammen. også Bent. Han grinede endda så meget,<br />
at kalotten røg af.<br />
men mon ikke Han deroppe også havde råd til en smule humor,<br />
trods alt?<br />
Hjemme sagde jeg alt det videre, som Bent lærte os:<br />
man skulle stille en ekstra stol og et glas frem til profeten elias,<br />
hvis han nu kom for at sige, at messias …!<br />
„da ikke hos os!“ mor sukkede og vendte håndfladerne opad.<br />
når jeg fik fri fra skole, gik jeg hen i fars forretning, hvor mor<br />
hjalp til om eftermiddagen. I baglokalet sad farmor og syede. Jeg<br />
fik lov til at hjælpe med at pakke ind, hvis det var sokker eller lommetørklæder<br />
og den slags.<br />
Habitterne tog far sig af. Hver gang der kom kunder ind i butikken,<br />
tog han cigaren ud af munden og lagde den fra sig på kanten<br />
af kasseapparatet. der var en sveden plet dér, hvor den skulle ligge.<br />
Han havde ægte sælgerblod i årerne, sagde alle. når en kunde<br />
købte et sæt tøj, spurgte vores far altid, om det ikke også skulle<br />
være en skjorte? og hvis kunden havde sin kone med, spurgte han<br />
altid hende. så tog kunden foruden skjorten, også slips, sokker,<br />
undertøj og oveni en ulden frakke, der lige var prikken over i’et.<br />
og så lagde far altid et par ekstra underbukser med ind i pakken.<br />
Bagefter så han på mor, smilede op til begge ører og gav hende<br />
hele æren for, at kvinder havde køberblod i årerne. resten af dagen<br />
var han i godt humør og rablede saftige mosaiske historier<br />
af sig.<br />
„shy, di kleine!“ sagde hun, næsten uden at åbne munden, og<br />
tog sig til hovedet.<br />
Birte Kont: En by i Rusland, 253 s.<br />
Gyldendal. 279,- kr.<br />
40 Udsyn • 1/2011
Tilbage til æblerne.<br />
Hudløst ærlig – selv når der lyves.<br />
af TIne BaCH<br />
JanIna kaTz Tager I sin seneste bog<br />
Tilbage til æblerne tilbage til skabelsen,<br />
tilbage til historiens nulpunkt, tilbage<br />
til menneskets oprindelse. Tilbage<br />
til den skræmte mus, til en gud, der lider<br />
af ”posttraumatisk stress”, tilbage til ikkeværen,<br />
til barnets første frugt, tilbage til<br />
jorden for hen imod enden af den lange<br />
digtsuite, der indleder bogen, at deklamere:<br />
”Jeg er kommet tilbage – siger jeg. men<br />
ikke for at blive.”<br />
for Janina katz er en udvandrer, ”en udvandrende<br />
jøde.”, hvor ”Længslen /- en pilgrim,<br />
/ der vandrer / fra øjnene / til hjertet,<br />
/ fra hjertet til kønnet, / fra kønnet til<br />
et digt”, kan læses som menneskets første<br />
fristelse, hvor ’øje, hjerte, køn’ betegner de<br />
tre grundsanser i menneskets møde med<br />
et andet menneske: det visuelle, det emotionelle<br />
og det seksuelle. og nogle gange<br />
kan dette blive til kunst, til digt.<br />
Herefter følger 17 ”UlIge sTYkker”,<br />
hvor Janina katz vender tilbage til mennesker<br />
hun har kendt, til venner og fjender,<br />
levende og døde, unge og gamle, kendte<br />
og ukendte. Til jøder (især de polske), til<br />
bøsser, til bøsser og jøder, til aIds-syge og<br />
sindssyge, til sit gudbarn david, sit første<br />
kys, til barndommens by, til sin mor og far,<br />
til trættende venskaber og fraværende familiemedlemmer,<br />
til kvinder med karakter<br />
og til den pris, jøder har betalt én gang for<br />
meget. og der bliver ikke lagt fingre imellem.<br />
man kan ikke beskylde Janina katz for<br />
hverken behagesyge eller rygklapperi. vi<br />
får det hele serveret råt for usødet, men<br />
med overskuddets tolerance og med den<br />
vanlige katz’ske humor samt en åbenhed<br />
over for en nyfortolkning, når det fx viser<br />
sig, at en gammel afdød og kedelig ’ven’<br />
ved navn kuba pludselig åbenbarer sig i et<br />
helt nyt lys: ”I et polsk eksiltidsskrift, der<br />
blev udgivet i Paris, fandt jeg et langt essay<br />
forfattet af kuba; en erindring fra hans<br />
sidste tid i Polen. smukt skrevet, malerisk,<br />
følsomt og vittigt (…) det, som jøderne<br />
forbinder med paradiset, er meget uklart.<br />
måske findes det slet ikke. men hvis denne<br />
vores usynlige gud findes, hvis paradiset<br />
findes, håber jeg, at kuba har fået en<br />
plads ikke langt fra Ham, dog i passende<br />
afstand.” man skal heller ikke overdrive!<br />
katz er mester i ærlighed. mester i at<br />
sætte ord på det, vi andre tænker, så menneskets<br />
skyggesider bringes frem i lyset<br />
og det groteske derved gøres genkendeligt.<br />
man kan genkende den pinagtige<br />
situation i at stå til en begravelse med<br />
en transistor i hånden, fordi den afdødes<br />
”ækle søster” absolut ville aflevere den<br />
lånte radio tilbage med det samme. man<br />
genkender de løgne, hun må stikke gudbarnet,<br />
der ønsker svar på livet efter døden,<br />
den lurende antisemitisme i den måde<br />
vennen vrider sine hænder på, når han<br />
skal gengive en historie om en jøde, for<br />
ikke at tale om den dominerende mor (!),<br />
der ringer lektorer op for at fortælle dem<br />
at de burde gå på pension og overdrage<br />
stillingen til hendes datter. og den måde<br />
vi tænker om vores venner, når vi ønsker at<br />
være alene fra dem, når de har problemer,<br />
og vi ikke orker at høre om dem. og som<br />
fortælleren lakonisk bemærker om venskaber:<br />
”Personligt kan jeg kun forestille<br />
mig én ting, der er endnu værre: familien.<br />
gudskelov befinder jeg mig i den gunstige<br />
situation, at jeg ingen familie har”. og når<br />
hendes venner derfor prøver at overbevise<br />
hende om, at hun for dem næsten er at<br />
betragte som familie, advarer hun dem:<br />
”’lad være!’ siger jeg til dem. ’lad os bare<br />
være venner! det er slemt nok.’”<br />
Udsyn • 1/2011 41
og så er der de mennesker, der ses<br />
op til. mennesker, der står ved sig selv<br />
på godt og ondt – også når det er dødsens<br />
farligt: musikeren eddie rosner,<br />
der fortsatte med at spille jazzmusik,<br />
efter at han kom i fangenskab under<br />
stalin, og den hollandske forfatterinde<br />
etty Hvilesum, der skridt for skridt<br />
forberedte sig på den skriftlige ordre<br />
om at møde op i kz-lejren. de eneste,<br />
katz ikke kan tolerere, er jøder, der<br />
undsiger deres jødiske identitet, eller<br />
(historier om) jødiske familier, hvor<br />
man bagtaler og bedrager hinanden:<br />
”vi jøder burde vide bedre. Hvorfor?<br />
fordi vi ved bedre.” sådan!<br />
Janina katz har skrevet en lille fin,<br />
men genremæssigt meget sammensat<br />
bog, hvor det overordnende tema<br />
’at vende tilbage’ udtrykkes i både<br />
digt, novelle og essay-lignende tekststykker.<br />
Bogens samlede ærinde eller<br />
udtryk, hvis man vil lede efter sådan<br />
et, er menneskelivets lange bumlevej<br />
og hvordan det end former sig altid<br />
ender med det samme: ”en verden<br />
uden mig? aldeles utænkelig.” den er<br />
tragisk og humoristisk, barsk og overbærende<br />
og hudløst ærlig – selv når<br />
der lyves.<br />
Janina Katz: Tilbage til æblerne, 83 sider,<br />
Vindrose 2010, 199 kr.<br />
Footnotes in Gaza<br />
Tegneserie fra og om Gaza<br />
af anna reBeCCa kledal<br />
vi kender formen fra art spiegelmans<br />
maus, og fra iransk-franske marjane satrapis<br />
Persepolis (anmeldt i Udsyn nr. 1 2011<br />
af nikoline rose-Henriksen), med deres<br />
vilde blandinger af tegneseriefigurer, politik<br />
og krigshistorie, alt sammen indrammet<br />
i den dybt personlige optik.<br />
I den israelske tegnefilm vals med Bashir,<br />
er det hjemvendte soldater fra krigen<br />
i libanon, med posttraumatisk stress-syndrom,<br />
som udgør den røde tråd i fortællingen.<br />
den canadisk-maltesiske journalist<br />
Joe saccos værk footnotes in gaza, der<br />
anmeldes her, fører den stolte tegneserietradition<br />
videre og indfører læseren i gazas<br />
historie fra 1950erne frem til nutiden<br />
i en sammenblanding af palæstinensisk<br />
mentalitetshistorie, introduktion til kritisk<br />
journalistisk og gedigen kildekritik.. vi<br />
følger i forfatterens og tegnerens fodspor<br />
til ramallah, hvor vi er med til udstationerede<br />
vestlige pingers parties, vi er med,<br />
hvor der mingles til journalist-receptioner<br />
i Tel aviv, og vi følger i saccos fodspor til<br />
flygtningelejrene i gaza. vi befinder os i<br />
fortiden, i nærmest mareridtsagtige billeder<br />
fra hukommelsen, og frem til nutiden,<br />
til husnedrivninger i rafah i 2003.<br />
værket er en diger sag, det er tungt,<br />
mærkeligt, grusomt og uforglemmeligt.<br />
Palæstinensiske landsbyers historie sætter<br />
sig fast på nethinden, når footnotes in<br />
gaza trækker os gennem to massakrer på<br />
civilbefolkningen begået i 1956, hvor 500<br />
mennesker menes dræbt.<br />
saccos billeder er minutiøst detaljerede;<br />
nærmest fotografiske i deres stil.<br />
vi ser lejrene i fugleperspektiv og de interviewede<br />
i close-up, mens vi får deres<br />
individuelle fortællinger om historietab,<br />
kamp og træthed.<br />
En fodnote<br />
det var en fodnote i et fn dokument,<br />
der førte virkelighedens sacco på sporet<br />
af hvad der blev opgjort til 275 dræbte i<br />
khan Yunis og 111 i rafah med få dages<br />
mellemrum i året 1956.<br />
500 døde er en fodnote historisk set,<br />
hvis det distanceret og kynisk ses som en<br />
del af den lange mellemøstlige historie,<br />
heraf navnet footnotes in gaza. men ud<br />
fra den lille kommentar vokser den store<br />
historie, og vi hvirvles ind i forfatterens<br />
interviews med lokalbefolkningen for at<br />
finde efterkommere fra myrderierne og<br />
afdække denne ikke belyste begivenhed.<br />
42 Udsyn • 1/2011
Udsyn • 1/2011 43
det er den lange palæstinenske mentalitetshistorie<br />
som her fremstilles i tegneserieform,<br />
og det er en stor bedrift sacco har<br />
begået. vi er i de store fortællinger og de<br />
individuelle fortællinger, om traumer, og<br />
modstandskamp. og på samme tid, mens<br />
man næsten er ved at kvæles i indelukkethed<br />
i lejrene og dagligdagens konstante<br />
politisering, er der samtidig glimt af galgenhumor<br />
og menneskelighed. et muligt<br />
svar på hvorfor footnotes in gaza er uforglemmelig,<br />
er måske, at den giver et så<br />
intenst og hudløst ærligt billede af livet<br />
under besættelsen, og levet liv netop på<br />
trods af besættelsen.<br />
sacco har tidligere udtalt sig om inertien<br />
i konflikten: "Palæstinenserne er meget<br />
trætte af de arabiske regimer. de er<br />
trætte af deres egne regeringer. og jeg<br />
mener det er dét jeg beskriver i afsnittet<br />
om 1956, da den ægyptiske hær ikke del-<br />
tager særlig aktivt og forsvarer dem. det<br />
er også den konklusion den palæstinensiske<br />
fedayeen når: at den ægyptiske hær,<br />
brugte dem i deres eget spil, hvilket sikkert<br />
er korrekt.<br />
og idag hører du mange arabiske regimers<br />
udtalelser til støtte for den palæstinensiske<br />
sag, som må betegnes som varm<br />
luft. samtidig bekræftes dette, når ægypterne<br />
opretholder blokaden ved grænsen<br />
til gaza med hjælp fra Usa. så bevirker<br />
det, i den palæstinensiske optik, at der er<br />
tale om et klart samarbejde. så ja, der er<br />
temaer som gentages, dengang og nu"<br />
I slutningen af footnotes in gaza, inddrages<br />
flere israelske generaler og politikeres<br />
standpunkter - og pak fordommene<br />
væk: sacco er immun overfor propaganda<br />
og enhver form for politisering i sort-hvide<br />
skalaer. det er de menneskelige tragedier<br />
som er sagen her.<br />
den israelske udenrigsminister citeres i<br />
1949 for sin vurdering af de palæstinensiske<br />
flygtninges fremtid: "en del vil omkomme,<br />
men de fleste vil blive til menneskeligt<br />
skrald og sociale udskud. "<br />
- en kynisk betragtning, men se på gaza,<br />
siger sacco. gaza er om noget outcast fra<br />
verden, det er som om det er løsrevet fra<br />
landkortet, afskåret fra alt og alle. Uden<br />
muligheder for at komme ud...<br />
set i lyset af de nuværende begivenheder<br />
i mellemøsten, med oprør i en lang<br />
række lande kan footnotes in gaza siges<br />
at have endnu en relevant betydning som<br />
historisk indsigt og forståelse for handlen<br />
og ageren fra den ‘anden side’.<br />
footnotes in gaza anbefales inderligt.<br />
Joe Sacco: Footnotes in Gaza. A Graphic Novel.<br />
Metropolitan Books. 432 sider. Ca. 200<br />
kr<br />
44 Udsyn • 1/2011
af mereTe næsBYe<br />
CHrIsTensen<br />
Der er en møllegade mange steder<br />
i landet. en ret banal observation,<br />
siden der har været mange møller i danmark.<br />
siger man imidlertid møllegade til<br />
dette blads læsere, så ved mange straks,<br />
at der er tale om møllegade 12 på nørrebro<br />
i københavn, Bet olam, evighedens<br />
(verdens) hus, den gamle jødiske begravelsesplads<br />
fra 1694 med den ældste grav fra<br />
1693.<br />
mange har været på ture her med erik<br />
Henriques Bing (eller måske med undertegnede<br />
eller nogle af de dygtige unge<br />
mennesker fra dansk Jødisk museum,<br />
som nu er ved at overtage omvisningerne<br />
efter os ældre ).<br />
måske kan det undre, at mange, som<br />
ikke læser dette blad eller andre jødisk<br />
orienterede publikationer, også kender<br />
stedet. sidst jeg lærte dette var, da jeg<br />
stående op fra århus til fredericia (dsB<br />
manglede materiel ) faldt i snak med en<br />
jævnaldrende herre, mens vi hang i hver<br />
Møllegade 12<br />
2200 N<br />
sin strop. vi talte om, hvad vi havde set i<br />
weekenden af kulturelle ting, og pludselig<br />
siger han:” ved du, at de nu snart åbner<br />
den gamle jødiske begravelsesplads på<br />
nørrebro for offentligheden?” Ja, sagde<br />
jeg, men jeg har nøglen i forvejen! og så<br />
gik snakken sandelig – lige til fredericia og<br />
vore reserverede pladser.<br />
Hvad er der særligt ved Møllegade?<br />
Hvad er der så specielt ved dette sted? det<br />
er jo ikke Prag, men det er så meget andet.<br />
Ingen, jeg har vist rundt, har sagt: nåhr,<br />
er det ikke større? Tværtimod! alle siger:<br />
Hvor er det faktisk stort, det ventede jeg<br />
ikke.<br />
der er talrige grunde til at besøge stedet.<br />
set fra almenhedens side er det et<br />
stykke smuk danmarkshistorie om respekten<br />
for jødernes ønske om at bevare deres<br />
afdødes jordiske rester. det er en oase<br />
midt i byens stenørken. mange har gerne<br />
villet bygge på den dyrebare grund, men<br />
heldigvis uden at få lov.<br />
Jeg vil ikke her komme ind på aftalerne<br />
med københavn kommune om åbningen<br />
for offentligheden, om tilgængelighed<br />
som rekreativt/ meditativt område eller<br />
det, nogle har kaldt ”Tivolisering” – det er<br />
ikke mit ærinde.<br />
at stedet rummer uendelige muligheder<br />
inden for forskningen i dansk/almen<br />
jødisk historie, religion og kultur er det<br />
vist overflødigt at nævne. den gamle sten<br />
fra 1693 rummer givet det sikreste vidnesbyrd<br />
om en jøde på dansk grund og er sikkert<br />
det ældste monument på nørrebro.<br />
men for udforskningen af dansk jødisk<br />
historie rummer møllegade også et væld<br />
af navne på enkeltpersoner og familier,<br />
som har skabt den dansk-jødiske virkelighed.<br />
de bliver ofte udgangspunktet for<br />
længere artikler og bøger, skildringer af<br />
livet før tiden i danmark, mellemstationer<br />
i provinsen, social opstigning – og det<br />
modsatte. der er isolation, men også høj<br />
grad af interaktion med det omliggende<br />
samfund. Her ligger den kvinde, der var<br />
den sidste, der så H.C. andersen i live. Her<br />
ligger ”Jøden under Træet”, som end ikke<br />
fik en sten.<br />
Udsyn • 1/2011 45
46 Udsyn • 1/2011
Advarsel! Reklame-indslag!<br />
meget af det ovenfor sagte er velkendt<br />
stof, og mit specielle ærinde i dette nummer<br />
af Udsyn er da også af mere speciel<br />
karakter: Jeg vil gøre reklame for møllegade<br />
på en anden måde.<br />
Jødisk genealogisk selskab i danmark<br />
(Jgs).<br />
Jgs er let at finde: ved at google, ved<br />
at slå op på hjemmesiden:www.jgs-danmark.dk,<br />
ved at maile til selskabet, ( som<br />
dog ikke må forveksles med selskabet for<br />
dansk Jødisk Historie )eller, hvis man har<br />
glemt alt det, ved at søge under foreninger<br />
på mosaiske.dk. Intet problem. Jgs er<br />
– som sagt - let at finde.<br />
Hvem er medlemmer?<br />
der er lidt under 100 medlemmer af Jgs,<br />
som blev stiftet i 2004. naturligt nok er<br />
langt de fleste jøder, som har familie enten<br />
blandt de gamle slægter eller benytter<br />
sig af de mange nye muligheder på<br />
internettet for at spore slægtninge fra<br />
østeuropa, rusland etc. I begyndelsen var<br />
omkvædet ofte: nej, der er intet at hente,<br />
de og deres spor er for længst væk etc. deT<br />
har vi for længst modbevist talrige gange.<br />
der er masser at hente! vi har også inddraget<br />
de sefardiske jøder, så kun fantasi<br />
og grænser sætter, ja, grænser!<br />
der er også ivrige forskere, som er indgiftede<br />
i jødiske familier, uden selv at have<br />
jødiske aner – i det mindste indtil de pludselig<br />
selv finder nogle.<br />
vi har selvfølgelig mulighed for at bistå<br />
mange, men det har skabt problemer. skal<br />
vi gøre det gratis for alle? der er personer,<br />
der har fundet ud af – efter indmeldelsen<br />
– at de ikke havde jødiske aner og derfor<br />
ville have pengene igen. der har været<br />
tv-selskaber, der har villet bruge gratis research<br />
fra os, og endelig kommer vi nu til<br />
det egentlige:<br />
mosaiske Begravelser og gravsten indtil<br />
1886 og website http:/ /tom brondsted.<br />
dk/mosaiskebegravelser<br />
dette er den gode nyhed om møllegade<br />
og dens gavn og glæde for besøgende,<br />
som ikke kan være der i virkelighedens<br />
verden: en virtuel vandring på Bet olam<br />
fra grav til grav, fra sten til sten, med opdaterede<br />
farvebilleder fra nutiden ( sommetider<br />
sammenlignet med ældre fotografier/tegninger)<br />
med oplysninger om<br />
familie og oprindelsesland i videst muligt<br />
omfang. og der opdages stadig dag for<br />
dag bogstaveligt talt nye ting!<br />
denne mastodontopgave er løst af Tom<br />
Brøndsted , som har skabt 2d modeller<br />
over kirkegårdene, der plotter gravene ind<br />
efter et farvesystem, og allan falk, der har<br />
<strong>linket</strong> sin dansk Jødisk genealogisk database<br />
til websitet. denne sidstes optegnelser<br />
stammer fra morfaderen Josef fischers<br />
arbejder, fra Julius margolinskys kartotek<br />
og udgivelsen Jødiske dødsfald i danmark<br />
1693-1976, k. 1978 ( men mange fejl er<br />
fundet og rettet!). endelig har allan selv<br />
foretaget indgående studier.<br />
mange andre har bistået: elsebeth<br />
Paikin, Jørgen Poulsen – ikke mindst gen-<br />
nem sit flittige arkivarbejde – og erik Henriques<br />
Bings arbejder har også været konsulteret.<br />
dansk Jødisk museum er tilknyttet<br />
processen.<br />
Hvem kan gå turen?<br />
man kan nu i princippet hjemme fra sin pc<br />
gå turen fra grav til grav og blive godt oplyst.<br />
kan alle? som ovenfor nævnt er der<br />
folk, som kun vil snuse, og opdager, at det<br />
ikke er deres familie de slipper nok af sig<br />
selv tasterne. men der er også hensynet til<br />
personer, som har mærkelige forestillinger<br />
om emnet. derfor er der ingen personfølsomme<br />
oplysninger efter ca. år 1900.<br />
Basen slutter jo også i 1886, hvor mosaisk<br />
vestre Begravelsesplads blev taget i brug.<br />
kun få er begravet på møllegade og i provinsen<br />
siden da.<br />
alligevel har Jødisk genealogisk selskab<br />
følt, at det var sikrest kun at give adgang<br />
til personer, der er registrerede som medlemmer<br />
af vort lille selskab (100 kr. pr<br />
år/150 for par). Det giver respekt for de<br />
frivilliges arbejde og sikrer, at vi ikke får for<br />
mange med ureelle hensigter til at kigge i<br />
databasen.<br />
selvfølgelig kan passwords videregives,<br />
men i det store og hele vil seriøse personer<br />
nok indse nødvendigheden af disse<br />
forholdsregler. vi håber at mange vil benytte<br />
sig heraf.<br />
som medlem af bestyrelsen for Jgsdk,<br />
redigerer jeg sammen med elsebeth<br />
Paikin nyhedsbrevet Jgs-nyt, som også<br />
kan læses på nettet af medlemmer.<br />
Udsyn • 1/2011 47
Artiklens forfatter har taget initiativet<br />
til dannelsen af en komité,<br />
”Peres’ Fredscenters Danske Venner”.<br />
Han fortæller her om baggrunden<br />
for og målsætningen med centrets<br />
virke og om intentionerne bag dannelsen<br />
af den danske støttekomité.<br />
af BenT korzen<br />
Peres’ fredsCenTer er en af de mere end<br />
100 organisationer, der arbejder for fred<br />
mellem palæstinenserne og israelerne.<br />
Peres’ fredscenter er en non-profit ngo<br />
grundlagt i 1996 af shimon Peres med den<br />
vision at fremme freden gennem samspil<br />
med arabiske partnere. Centrets daglige<br />
leder har gennem alle årene været ron<br />
Pundak (søn af Herbert Pundik), der var en<br />
af hovedarkitekterne bag oslo-aftalen og<br />
er en af medunderskriverne på genèveplanen.<br />
ron Pundak siger om centrets arbejde:<br />
”vores opgave er at bevare og udvide kredsen<br />
af israelere og palæstinensere, der<br />
tror på, at der kan opnås fred, at opbygge<br />
Fred<br />
er meget mere<br />
end en aftale<br />
på et stykke<br />
papir.<br />
større tillid mellem parterne, at forberede<br />
fremtiden, og at vise at der på begge sider<br />
er mange mennesker herunder unge mennesker,<br />
der er interesseret i samarbejde og<br />
i at nå frem til en fredsaftale, og at vi sammen<br />
kan gøre en forskel.<br />
fordi regeringer ændres men folket består.”<br />
Peres’ fredscenter har til huse i Jaffa<br />
midt i et arabisk kvarter. Her er 43 personer,<br />
jøder såvel som arabere, fastansat.<br />
de fleste arbejder hovedsageligt med 7<br />
hovedprojekter, som vil blive beskrevet<br />
senere.<br />
48 Udsyn • 1/2011
Hvordan ser freden ud iflg. Peres’<br />
fredscenter? Ifølge en af centrets jødiskisraelske<br />
medarbejdere, Yarden leal, indebærer<br />
en fredsaftale et Palæstina side om<br />
side med Israel inden for fastlagte grænser<br />
og detaljerede aftaler om sikkerhed m.m.<br />
som f.eks. beskrevet i genéve-aftalen fra<br />
2003. og går det, som Centret håber, får<br />
man ikke blot en politisk aftale, men en<br />
fred med handels-, turist- og kultursamarbejde<br />
mellem de to stater samt samarbejde<br />
på mange andre felter. det er det,<br />
Centrets nuværende og snart 15 års daglige<br />
arbejde søger at skabe et grundlag for.<br />
et arbejde for dialog og aktivt samarbejde.<br />
det sker gennem programmer i en række<br />
projekter, der hen ad vejen er blevet udviklet<br />
og udvidet, og flere og flere er blevet<br />
involveret i dette arbejde på begge sider<br />
af ”grænsen”. dette håber man, vil være<br />
med til at skabe fundamentet for den nye<br />
palæstinensiske stat. ledelsesuddannelse<br />
hører til instrumenterne. satsning på unge<br />
via uddannelse og IT er et andet.<br />
samarBeJde Inden for sport, kultur og<br />
Handel, landbrug og medicin tilstræber,<br />
at de to folk vil få udbytte af et godt naboskab.<br />
Centret hjælper f.eks. med markedsføring<br />
af oliven, olivenolie og jordbær til<br />
eksport for palæstinenserne samt til ud-<br />
dannelse af palæstinensiske iværksættere.<br />
fred er så meget mere end en aftale<br />
på et stykke papir. men hvordan går det<br />
så med disse programmer? der er succes<br />
på alle områder bortset fra et mislykket<br />
turistsamarbejde. succesen afhænger af<br />
størrelsen af de donationer, Centret lever<br />
af. en stor del af disse går til behandling<br />
af syge palæstinensiske børn, som Centret<br />
får transporteret i ambulancer til israelske<br />
hospitaler, det vellykkede ”saving<br />
Children Project”.<br />
over 1500 henvisninger modtages årligt<br />
fra palæstinensiske læger til Peres<br />
fredscenter, og det drejer sig ofte om store<br />
operationer som hjertekirurgi, knoglemarvstransplantationer,øresneglsimplantationer,<br />
hjerne-og neurokirurgi,<br />
kræftbehandling og meget mere.<br />
soHa aTrasH, en muslimsk-arabisk israelsk<br />
kvinde, der er projektleder i afdelingen<br />
for sundhed og medicin indenfor Peres›<br />
fredscenter siger:<br />
”Bidraget til oprettelse af pædiatriske<br />
afdelinger på palæstinensiske hospitaler<br />
og uddannelse af palæstinensiske læger<br />
på ledende israelske hospitaler er en del af<br />
det arbejde, som Peres Center har taget på<br />
sig i samarbejde med israelske medicinske<br />
en måde hvorpå alle, der føler trang<br />
til det, kan hjælpe Peres’ fredscenter<br />
kan f.eks. være at donere et beløb til<br />
deres arbejde (man kan se hvordan<br />
på deres hjemmeside: http://www.<br />
peres-center.org/).<br />
Hvis man har lyst til at støtte Peres’<br />
fredscenters danske projekt kan<br />
man gå ind på facebook siden, Peres’<br />
fredscenters danske venner,<br />
trykke på ”synes om”. man kan også<br />
hjælpe vores arbejde med et mindre<br />
eller større beløb: komitéens kontonummer<br />
er reg.nr. 0047 konto nr.<br />
0723 277 019<br />
Hvis du har lyst til at være med<br />
i dette arbejde eller blot sende en<br />
kommentar til ovenstående, er du<br />
meget velkommen til at sende en<br />
mail til bentk@os.dk .<br />
Udsyn • 1/2011 49
kredse. sådanne projekter yder et væsentligt<br />
bidrag til udviklingen af medicinsk<br />
infrastruktur, som er grundlæggende for<br />
oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk<br />
medicinsk behandling, som vil være i<br />
stand til at opfylde behovene hos den palæstinensiske<br />
stat i sin vorden”.<br />
den danske regering har været med til<br />
at støtte denne afdeling for sundhed og<br />
medicin indenfor Peres’ fredscenter.<br />
det fredsarbejde, der her laves, giver<br />
anledning til et håb som er en væsentlig<br />
kontrast til den pessimisme, som man let<br />
kan føle oven på de strandede fredsforhandlinger.<br />
Herhjemme har vi fået oprettet en komité,<br />
”Peres’ fredscenters danske venner”<br />
vi ønsker at arbejde med at udbygge<br />
kendskabet til det store arbejde, Peres›<br />
fredscentet gør. vi ønsker, at medierne<br />
skal fortælle om det og dermed supplere<br />
de ofte negative historier fra mellemøsten<br />
med de gode nyheder som et fredsarbejde<br />
som dette. og vi ønsker også at samarbej-<br />
de med danske politikere, for hvem fred i<br />
området har høj prioritet.<br />
når man ser to mennesker, som tidligere<br />
har bekriget hinanden, nu give hinanden<br />
håndslag på at samarbejde og holde<br />
fred, kan man så andet end føle glæde og<br />
begejstring og lade dette samarbejde være<br />
til stor inspiration?<br />
50 Udsyn • 1/2011
kUlTUrglImT af eva leHrer<br />
Ungarsk mosaik<br />
Schiff i stormvejr i det<br />
ungarske hav<br />
musikere er generelt ikke<br />
kendte for at blande sig for<br />
meget i politik. Især ikke den<br />
ungarsk-fødte pianist, andrás<br />
schiff, en af verdens ypperste<br />
fortolkere af Beethoven, Bach<br />
og schumann, som for to år siden<br />
afbrød koncerten i Tivolis<br />
koncertsal, fordi den konstante<br />
hosten i salen forstyrrede<br />
ham – men som under samtalen<br />
efter koncerten undskyldte<br />
sig over for publikum og forklarede,<br />
at hans fordybelse i<br />
musikkens verden tager skade<br />
af forstyrrende lyde…<br />
men på nytårsdag i år trådte<br />
han i karakter i et læserbrev i<br />
Washington Post, hvor han<br />
først takkede avisen for en<br />
leder, der fordømte ”Ungarns<br />
Putinisering”, den planlagte<br />
aggressive medialov og andre<br />
tyranniske forholdsregler i det<br />
land, som lige har overtaget<br />
eU’s formandskab.<br />
Brevet gjorde opmærksom<br />
på den faretruende situation<br />
i Ungarn: racisme, diskrimination<br />
af romaer, antisemitisme<br />
og en reaktionær nationalisme<br />
præger landet. Han siger<br />
videre: ”disse fremkalder erin-<br />
dringerne om en tid som folk<br />
helst vil glemme. mange mennesker<br />
er bange".<br />
schiff gik videre; han satte<br />
et åbent brev på sin ven og<br />
kollega, Ádám fischers hjemmeside,<br />
som forleden trak sig<br />
tilbage fra sin post som den<br />
Ungarske statsoperas musikdirektør,<br />
i protest mod den<br />
planlagte medialov. (fischer er<br />
også velkendt for dansk publikum<br />
som dr-Underholdningsorkestrets<br />
mangeårige dirigent).<br />
det åbne brev var også<br />
underskrevet af flere kendte<br />
kulturpersonligheder som filosoffen<br />
Ágnes Heller (sonningpris-modtager)<br />
og historikeren<br />
géza komoróczy .<br />
læserbrevene udløste en<br />
aggressiv og hadefyldt debat<br />
i Ungarn. debattens gang blev<br />
næsten kun refereret i tysksprogede<br />
medier. fischer gav<br />
et interview i die Welt i januar,<br />
hvor han beskriver den<br />
antisemitiske graffitti, han har<br />
set i Budapest, og kommenterer,<br />
at det er symptomatisk,<br />
at det ungarske samfund og<br />
regeringen tolererer, hvis ikke<br />
tilskynder det – og fordi kun få<br />
turister forstår ungarsk, truer<br />
denne type graffitti ikke turismen<br />
i byen.<br />
schiff giver ellers kun sjældent<br />
interviews til musikjournalister,<br />
men siden sit læserbrev<br />
har han givet et interview<br />
til frankfurter allgemeine og<br />
til forward og kom med fortsatte<br />
eksempler på den uheldige<br />
udvikling.<br />
siden er nogle ungarske<br />
medier gået mere personligt<br />
til angreb på musikeren. zsolt<br />
Bayer, journalist og ministerpræsident<br />
orbáns personlige<br />
ven, kaldte schiff en forræder<br />
og fordømte ham i beskidte<br />
vendinger, sammen med den<br />
britisk journalist nick Cohen<br />
Udsyn • 1/2011 51
kUlTUrglImT af eva leHrer<br />
og daniel Cohn-Bendit (som<br />
kritiserede den ungarske eUformand<br />
i det europæiske Parlament.<br />
Bayer omtalte Cohen,<br />
som ”stinkende l..t” og beklagede,<br />
at de ikke var massakreret<br />
i orgovány-skoven, hvor<br />
ungarsk højremilitia begik<br />
massedrab i 1919.<br />
schiff kommenterede i<br />
frankfurter allgemeine, at hvis<br />
denne ”vilde fascist” Bayers artikler<br />
ikke var på ungarsk, ville<br />
den hele verden være oprørt.<br />
sprogets utilgængelighed er<br />
pøbelens held og han tager<br />
truslerne mod sin egen person<br />
alvorligt. Han har ikke planer<br />
om at optræde i sit hjemland<br />
igen, men han er bange for sine<br />
venners og jødernes skæbne<br />
i den nuværende situation.<br />
Krydderier og sjæl<br />
Hverdag i hast – lørdag kosher!<br />
en af mest populære blogs i dag i Ungarn<br />
er til gengæld skrevet af den jødiske kogekone,<br />
eszter Bodrogi, med titlen krydderier<br />
og sjæl. Hun er kendt under navnet<br />
füszeres eszter (krydderesther) og det er<br />
også under dette navn hun præsenterer<br />
sig, da vi mødes på Café nelson i det jødiske<br />
kvarter. Hendes blog bliver læst af<br />
både jøder og ikke-jøder, fordi hendes veloplagte<br />
causeren om mad, jødiske madvaner,<br />
helligdage, opskrifter og appetitvækkende<br />
billeder, salg af hendes jødiske<br />
kogebog ogt andre køkkenredskaber<br />
har gjort hende til en celebrity, eller celeb,<br />
som det nu hedder på ungarsk. Hun<br />
stammer fra en landsby i den nordøstlige<br />
Ungarn i Tokaj-egnen med den verdensberømte<br />
Tokajer-vin, som havde mange<br />
små hasidiske centre og tzaddikim før<br />
krigen. I dag er området igen opdaget af<br />
jødiske pilgrimme, der besøger tzaddikernes<br />
grav og de mange historiske synagoger<br />
– og smager på Tokajer-vin i de<br />
mange vinkældre. eszter selv har planer<br />
om at forlade Budapest, forklarer hun,<br />
mens hun jagter sin lille søn blandt caféens<br />
små borde. Hun planlægger at købe<br />
en nedlagt gård, indrette en jødisk kogeskole<br />
og være med til at genoplive områdets<br />
jødiske traditioner – når hun engang<br />
har penge nok. Hun beskæftiger sig ikke<br />
med storpolitik, siger hun.<br />
http://www.fuszereslelek.hu/<br />
52 Udsyn • 1/2011
Jewish Book Week i<br />
London<br />
efterhånden er jeg helt addicted<br />
til den jødiske bogmesse<br />
i london. Jeg kan slet ikke<br />
undvære den, selv om bøger<br />
om/med jøder med fordel kan<br />
købes på nettet. det så man<br />
også tydeligt, da vi ankom<br />
til royal national hotellet i<br />
Bloomsbury, tæt ved British<br />
museum: der var meget færre<br />
bøger, end der plejer; hovedsageligt<br />
kun foredragsholdernes<br />
bøger og da vi først ankom til<br />
de sidste fire dage, og derfor<br />
ikke nåede at opleve nicole<br />
krauss, var mange bøger allerede<br />
udsolgt.<br />
Bogmessen satser derimod<br />
på den live oplevelse, dvs. møde<br />
med forfattere og debattører.<br />
der var flere sale, hvor<br />
der var forskellige foredrag på<br />
samme tid, oven i købet har<br />
man også lejet sig ind i UCls<br />
bygning på den anden side af<br />
gaden.<br />
Ugens ene højdepunkt var<br />
forfatteren gary shteyngart<br />
i samtale med den jødiske<br />
stand-up komiker david<br />
schneider.<br />
Hans to første romaner ”The<br />
russian debutante’s Handbook”<br />
og den absurde ”absurdistan”<br />
er fulde af mørk humor,<br />
alternative universer som<br />
ligner vores eget. Hans nye<br />
bog, super sad True love story<br />
ser ind i fremtiden med en vision<br />
om en teknologisk forhippet,<br />
oversexet og fordummet<br />
verden. Bogens univers som en<br />
satire over vores liv bestemte<br />
samtalens gang.<br />
samtidigt holdt shteyngart<br />
og schneider publikum godt<br />
underholdt, enten grinte vi<br />
højlydt eller nikkede genkendende<br />
til deres morsomme<br />
replikker. der er noget meget<br />
jødisk i den russisk-fødte forfattersvemodige-distancerende<br />
humor, når han fortæller,<br />
at efter ankomsten i Usa<br />
ville hans far give ham den<br />
jødiske uddannelse som han<br />
ikke kunne få i sovjetunionen,<br />
og sendte ham til en jeshiva i<br />
Queens. ”Yes, dystopia is my<br />
middle name,” bemærker han.<br />
I forbindelse med den nye<br />
roman talte de om den yngre<br />
generations kulturvaner,<br />
og shteyngart fortalte, at da<br />
bogens amerikanske forside<br />
afbillede forskellige knapper,<br />
ville unge trykke på dem.<br />
”da de så ikke virkede, så var<br />
ungdommen ikke mere interesseret”<br />
sagde forfatteren<br />
til publikums store moro. om<br />
bogens fremtidsvision sagde<br />
shteyngart, at der ikke findes<br />
mere nutid, kun fremtid, de<br />
unges opmærksomhed er meget<br />
kortvarig, inden den bliver<br />
fanget af noget nyt.<br />
de fortsatte samtalen om<br />
bøgernes fremtid og når komikeren<br />
forsigtigt nævnte kindle<br />
og undskyldte sig med, at han<br />
har dårlig ryg, afslørede shteyngart,<br />
at selv om han helt<br />
klart går ind for bogen som<br />
kunstværk, har 1/3 af hans bøger<br />
været solgt elektronisk, og<br />
han regner med, at tendensen<br />
fortsætter.<br />
når han blev spurgt om hans<br />
næste roman, bedyrede han,<br />
at han vil komme af med sin<br />
russisk-amerikanske ”shteyngartness”<br />
og se hvor det fører<br />
ham hen.<br />
forhåbentligt beholder han<br />
sin absurde humor!<br />
Under bogsigneringen efter<br />
foredraget fortalte han mig,<br />
at han kommer til louisianas<br />
litteraturfestival fra 1-4. september.<br />
Han har desværre ikke<br />
tid til at møde sine jødiske<br />
fans, men han er en oplevelse<br />
både at læse og at høre. Don’t<br />
miss it!<br />
Til afslutning blev annonceret,<br />
at den næste jødiske bogmesse<br />
vil finde sted i kulturcentret<br />
king’s Place ved kings<br />
Cross, 18-26 februar 2012.<br />
http://www.jewishbookweek.<br />
com/<br />
Udsyn • 1/2011 53
nYT fra neW oUTlook af JoHn saIeTz<br />
<strong>New</strong> <strong>Outlook</strong> er en dansk-jødisk fredsgruppe, der går ind for en uafhængig<br />
jødisk stat og en uafhængig palæstinensisk stat side om side<br />
i fredelig sameksistens.<br />
<strong>New</strong> <strong>Outlook</strong>s<br />
værdigrundlag<br />
I februar måned holdt vi et medlemsmøde,<br />
hvor vi bl.a. drøftede<br />
et forslag til opdatering af foreningens<br />
værdigrundlag. Udfra<br />
diskussionen her er bestyrelsen<br />
nu nået frem til flg. formulering,<br />
som vil blive drøftet<br />
påny ved den kommende generalforsamling:<br />
new outlook er en humanistisk<br />
og anti-racistisk dansk-jødisk<br />
fredsorganisation, der går<br />
ind for Israels ret til at eksistere<br />
i fred og sikkerhed.<br />
Til fremme heraf går vi ind for<br />
følgende:<br />
• national selvbestemmelse<br />
til jøder og palæstinensere<br />
• en uafhængig stat for jøderne<br />
og en uafhængig stat for palæstinenserne<br />
side om side i<br />
fredelig sameksistens<br />
• at Israel lever op til principperne<br />
i landets uafhængighedserklæring<br />
om fulde og<br />
lige demokratiske rettigheder<br />
for alle landets indbyggere<br />
uanset religion og etnisk<br />
tilhørsforhold.<br />
• at alle lande både i mellem-<br />
østen og i resten af verden<br />
overholder såvel de internationalemenneskerettighedskonventioner<br />
som den humanitære<br />
folkeret.<br />
• at konflikten i mellemøsten<br />
løses gennem dialog, forhandling<br />
og ikke-voldelige metoder.<br />
som en løsning på den nuværende<br />
konflikt mellem Israel og<br />
palæstinenserne støtter vi bl.a.<br />
den internationalt vedtagne ”køreplan<br />
for fred”, som bl.a. kræver<br />
stop for yderligere udvidelser<br />
af israelske bosættelser på<br />
palæstinensisk område, og den<br />
af fredsvenlige israelere og palæstinensere<br />
vedtagne genève-plan,<br />
hvis hovedpunkter er:<br />
• etablering af en uafhængig,<br />
suveræn og levedygtig Palæstinensisk<br />
stat ved siden af Israel,<br />
med fuld gensidig anerkendelse<br />
mellem de to stater.<br />
• grænsedragningen mellem<br />
de to stater trækkes hovedsagelig<br />
langs grænserne før<br />
krigen i 1967 med relativt lille<br />
udveksling af land på ligelig<br />
basis (genève-aftalen foreslår<br />
at 2,5% af det palæstinensiske<br />
område byttes med et tilsvarende<br />
område i Israel).<br />
• Jerusalem deles administrativt<br />
men ikke fysisk mellem<br />
staterne og en international<br />
styrke sikrer alles adgang til<br />
de hellige steder i byen.<br />
• en løsning af det palæstinensiske<br />
flygtningespørgsmål er<br />
formuleret på basis af en pakke,<br />
der rummer tilbagevenden<br />
til Israel for et begrænset<br />
antal flygtninge, repatriering<br />
til den palæstinensiske stat,<br />
genbosættelse i tredjelande<br />
og økonomisk kompensation.<br />
new outlook beskæftiger sig<br />
med:<br />
• Israel-Palæstina problematikken<br />
• den aktuelle israelske samfundsdebat<br />
• dansk-jødiske forhold<br />
• racisme og menneskerettigheder<br />
• Jødisk historie og kultur<br />
new outlook støtter og samarbejder<br />
bl.a. med:<br />
• den israelske fredsbevægelse<br />
og venstrefløj<br />
• den israelske menneskerettighedsorganisation<br />
B’Tselem<br />
og alle andre, der arbejder for,<br />
at de internationale menneskerettighedskonventioner<br />
og den humanitære folkeret<br />
overholdes .<br />
• alle relevante bestræbelser<br />
på at fremme dialog og samarbejde<br />
mellem jøder og pa-<br />
læstinensere både i danmark<br />
og i mellemøsten<br />
• de anti-racistiske og frisindede<br />
kræfter i danmark, der bl.<br />
a. arbejder for en human og<br />
retfærdig udlændingepolitik<br />
• de danske jøder, der arbejder<br />
for at gøre det dansk-jødiske<br />
samfund mere åbent, fordomsfrit<br />
og pluralistisk<br />
• som medlemmer af new outlook<br />
optages alle – jøder såvel<br />
som ikke-jøder – som sympatiserer<br />
med dette værdigrundlag.<br />
Hvis du ønsker yderligere oplysninger<br />
om new outlook så tilmeld<br />
dig til vores mailing-liste<br />
ved at sende en mail til: lyngbakkesaietz@mail.dk<br />
eller gå<br />
ind på vores hjemmeside: www.<br />
newoutlook.dk.<br />
oplysninger om vores aktiviteter<br />
kan også findes hver måned<br />
under ”foreningsnyt” i Jødisk<br />
orientering.<br />
medlemsskab af new outlook<br />
koster 300 kr. pr. år og indbefatter<br />
abonnement på UdsYn. abonnement<br />
på UdsYn alene koster<br />
200 kr. pr. år. medlemsskab eller<br />
abonnement kan tegnes hos<br />
anatolio kronik, tlf. 4586 4448,<br />
mailadr.: kronik@post4.tele.dk<br />
54 Udsyn • 1/2011
korT og godT af JoHn saIeTz<br />
Tysklands største<br />
synagoge genåbnet<br />
I forbindelse med åbningen af en<br />
jødisk kulturfestival i Berlin for<br />
nylig genåbnede man Tysklands<br />
største synagoge i rykestrasse,<br />
der har plads til 1200 besøgende<br />
og er blevet beskrevet som<br />
en af det tysk-jødiske samfunds<br />
smukkeste juveler. den har været<br />
lukket, siden den blev raseret<br />
under krystalnatten i 1938, og<br />
er nu blevet smukt restaureret.<br />
Politiske ledere og Holocaustoverlevende<br />
fra hele verden deltog<br />
i åbningsceremonien. rabbiner<br />
Chaim roswaski, der ledede<br />
åbningsceremonien beskrev<br />
genopbygningen af synagogen<br />
som ”et mirakel”.<br />
Var Goldstone-rapporten<br />
uretfærdig overfor Israel?<br />
var den omstridte goldstonerapport<br />
uretfærdig overfor Israel,<br />
og var den for imødekommende<br />
overfor Hamas? dette<br />
spørgsmål er nu sat på dagsordnen,<br />
efter at richard goldstone<br />
nu har overrasket hele verden<br />
ved at skrive en artikel i Washington<br />
Post, hvor han revurderer<br />
den rapport, som bærer<br />
hans navn. Han skriver her, at<br />
hvis han i sin tid havde vidst,<br />
hvad han ved i dag, havde rap-<br />
porten fået et andet indhold og<br />
have været mindre kritisk overfor<br />
Israel. Hovedårsagen til, at<br />
rapporten blev så uretfærdig<br />
overfor Israel var, at Israel afviste<br />
at samarbejde med ham, og<br />
at han derfor alene måtte basere<br />
sig på de beskyldninger, Hamas<br />
fremsatte mod Israel, uden<br />
at han var i besiddelse af de israelske<br />
synspunkter og modargumenter.<br />
Han anerkender nu, at de israelske<br />
myndigheder i betydeligt<br />
omfang har undersøgt de<br />
brud på den humanitære folkeret,<br />
den israelske hær er blevet<br />
anklaget for, og truffet væsentlige<br />
forholdsregler, for at<br />
forhindre, at noget lignende vil<br />
kunne ske i fremtiden. Til gengæld<br />
konstaterer han med beklagelse,<br />
at Hamas absolut intet<br />
har gjort i denne henseende.<br />
Han mener, at det er en vigtig<br />
konklusion af hele sagen, at<br />
den humanitære folkeret ikke<br />
kun bør gælde for stater som Israel,<br />
men også for grupper som<br />
Hamas og ligesindede.<br />
fra israelsk side er den opsigtsvækkende<br />
artikel blevet<br />
modtaget med stor tilfredshed,<br />
og man vil nu forsøge – om muligt<br />
med goldstones hjælp – at<br />
få fn til at erklære hele rapporten<br />
for ugyldig. man forventer,<br />
at goldstone i nær fremtid vil<br />
besøge Israel med henblik på<br />
at drøfte dette. Til gengæld har<br />
Hamas taget skarpt afstand fra<br />
artiklen, og der er fra den side<br />
blevet fremsat teorier om, at<br />
goldstone er blevet udsat for<br />
mordtrusler fra en jødisk lobby<br />
for at få ham til at ændre sin<br />
tidligere holdning.<br />
Stadig flere lande<br />
anerkender den<br />
palæstinensiske stat.<br />
Uruguay har nu som den 10.<br />
sydamerikanske stat anerkendt<br />
den palæstinensiske stat. Hermed<br />
har alle lande i sydamerika<br />
med undtagelse af Colombia<br />
anerkendt den palæstinensiske<br />
stat, og dette gælder nu mere<br />
end 100 lande verden over. Hvis<br />
den israelske regering ikke inden<br />
fn’s generalforsamling til<br />
september er kommet med et<br />
fredsudspil, der kan bringe de<br />
strandede fredsforhandlinger<br />
tilbage på sporet, tyder alt på,<br />
at generalforsamlingen med<br />
stort flertal vil vedtage anerkendelsen<br />
af Palæstina.<br />
Israelsk jordskælvshjælp til<br />
Japan.<br />
Israel sendte i første omgang to<br />
læger og en officer til at hjælpe<br />
under jordskælvet i Japan, og<br />
flere forventedes at følge efter.<br />
man afsendte også 100 geigertællere<br />
til at hjælpe omkring det<br />
beskadigede atomkraftværk.<br />
Visdomsord:<br />
Øje for øje og<br />
verden bliver<br />
blind.<br />
Mahatma Ghandi<br />
Udsyn • 1/2011 55
Afsender:<br />
Foreningen <strong>New</strong> <strong>Outlook</strong><br />
Pile Allé 27, 2000 F.<br />
B<br />
kommenTar af Özlem sara CekIC<br />
Tyrkiet og EU<br />
Tyrkiet er i rivende udvikling. landet oplever stor økonomisk<br />
vækst og har med sin sikre håndtering af den finansielle krise høstet<br />
ros i eU. en økonomisk situation, som har givet tyrkerne et<br />
boost af selvtillid og optimisme. der er derudover iværksat en<br />
række reformer, og til trods for alvorlige mangler er Tyrkiet modsat<br />
landene i mellemøsten et forholdsvis stabilt demokrati, der<br />
længe har orienteret sig mod vesten. alt i alt forhold, der taler<br />
for et eU-medlemskab.<br />
men vi skal huske på, at Tyrkiet også har store problemer. Partier<br />
bliver lukket. Parlamentsmedlemmer får ikke lov at stille op til<br />
valg. studerende fængsles. og listen forsætter. Tyrkiet har ifølge<br />
osCe overhalet både Iran og kina og indtager nu førstepladsen<br />
som det land i verden, hvor flest journalister er fængslet for deres<br />
arbejde. en udvikling på menneskerettighedsområdet, som i den<br />
grad er bekymrende, og som er med til at skabe afstand til eU. og<br />
dertil skal så lægges landets håndtering af mindretalsspørgsmål,<br />
herunder det kurdiske spørgsmål.<br />
det er netop forholdet til mindretal og menneskerettigheder,<br />
der har udgjort Tyrkiets akilleshæl i bestræbelserne på at opnå<br />
eU-medlemskab. der har selvfølgelig også - især blandt højrefløjspartierne<br />
i eU - været en udbredt skepsis, der bunder i, at<br />
flertallet af landets befolkning er muslimer.<br />
Jeg synes, at det at Tyrkiet er et overvejende muslimsk land på<br />
ingen måde bør være en forhindring for optagelse i eU. Tværtimod<br />
bør eU sende omverdenen et stærkt signal om, at unionen<br />
også kan rumme et muslimsk medlemsland så længe det er demokratisk.<br />
Tyrkiet skal ikke diskvalificeres fra medlemskab, fordi<br />
det er muslimsk men hvis de ikke lever op til de demokratiske<br />
kriterier.<br />
Til gengæld kan Tyrkiet risikere at diskvalificere sig selv fra<br />
medlemskab, hvis ikke det opper sig på menneskeretsområdet.<br />
vi bør stille et ufravigeligt krav til Tyrkiet om, at hvis landet skal<br />
gøre sig forhåbninger om medlemskab, skal overholdelsen af<br />
menneskerettigheder og en løsning på den dårlige behandling af<br />
mindretallene have højeste prioritet.<br />
men der er grund til (forsigtig) optimisme. for der er bevægelse<br />
i Tyrkiets holdninger - også på kurderspørgsmålet. det er ikke<br />
mange år siden, kurdisk sprog og identitet blev lodret fornægtet;<br />
der fandtes ikke et kurdisk sprog eller en kurdisk identitet. ethvert<br />
krav om anerkendelse af kurdisk sprog og identitet blev per<br />
definition betragtet som “terrorisme” og brutalt afstraffet med<br />
hårde fængselsstraffe. nogle gange med døden til følge. I dag eksisterer<br />
der faktisk en statssanktioneret kurdisk tv-kanal på det<br />
statsejede TrT. en kanal, premiereminister erdogan indviede med<br />
de kurdiske ord “kanal ses piroz be” (“tillykke med kanal 6”). så<br />
på det rent sproglige plan har vi en situation i dag, hvor man kan<br />
sige “kurder”, “kurdisk” og snakke om det “kurdiske problem” og<br />
omtale gruppen som sprogligt og etnisk andet end tyrkisk. det er<br />
store fremskridt, som har fundet sted inden for relativt kort tid,<br />
og som skaber grobund for optimisme.<br />
Jeg synes helt bestemt, at Tyrkiet skal med i eU. og det skal ske,<br />
når landet har opfyldt københavnerkriterierne for medlemskab.<br />
Hverken mere eller mindre. og her er kravet om overholdelse af<br />
menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse det allervigtigste.<br />
der er ingen tvivl om, at Tyrkiet er klar over, at det skal oppe<br />
sig på menneskeretsfronten, hvis forhåbningerne om eU-medlemskab<br />
skal holdes i live. for Tyrkiet vil gerne eU - selvom om<br />
der - ligesom i resten af eU - også i Tyrkiet er nationalkonservative<br />
strømninger, der står i vejen. strømninger, der gensidigt nærer<br />
hinanden.<br />
derfor er det også så utrolig vigtigt, at vi benytter denne åbning<br />
til at presse Tyrkiet i demokratisk, menneskeretsligt orienteret<br />
retning, og at vi rækker ud til de mange, gode demokratiske<br />
kræfter i landet, som vi deler visionen om et demokratisk Tyrkiet<br />
med. og realisering af denne vision går gennem løsningen af det<br />
kurdiske problem. Tyrkiet har erkendt, at det har et “kurdisk problem”.<br />
nu skal det vise sig i stand til også at løse det.<br />
Özlem Sara Cekic er medlem af Folketinget for SF.
Change language