Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Rina Borgensgaard
en bestemt gruppe i min population, der ikke har ønsket at medvirke. Det kunne måske være sådan, at dem
der ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen er dem der forholder sig negativt til ulandshjælp, dvs. at det er
en bestemt gruppe af respondenter, som der vil kunne skævvride mine data (Bryman 2008, 169).
Udvælgelsen er sket efter simpel tilfældig udvælgelse, hvilket vil sige, at alle teoretisk har lige stor mulighed
for at blive taget (ibid, 171-172).
4. Operationalisering af variabler og metodiske overvejelser herom
4.1 Primære variabler
Operationalisering af for eller imod ulandshjælp (variabel 4)
Den afhængige variabel ”for eller imod ulandshjælp” kan operationaliseres ud fra det anvendte datasæt, hvor
der er spurgt til respondentens syn på de offentlige udgifter til forskellige formål. I en af variablene er der
blevet spurgt til respondentens syn på de offentlige udgifter til ulandshjælp. Respondenten har her kunne
vælge mellem kategorierne a) for mange penge b) passende, c) for få penge d) ved ikke. ”Ved ikke” er blevet
kodet som missing, ligesom det er gjort i resten af variablene. Denne variabel er intervalskaleret, fordi der er
lige stor afstand mellem intervallerne.
Operationalisering af tillid til institutioner i DK (Variabel 9), som varetager ulandshjælp, og tillid til
institutioner i ulandene, der varetager ulandshjælp (variabel 7+ 8 er lagt sammen til en ny variabel)
Jeg har to uafhængige variabler, som jeg vil bruge til at måle tilliden til institutioner i henholdsvis Danmark
og institutioner udenfor Danmark. Ifølge min teori må jeg forvente, at danskere har en høj grad af tillid til de
institutioner, der forvalter ulandshjælpen i Danmark. Dette er jeg nået frem til i tråd med, at Danmark har en
universel velfærdsstat, der frembringer en høj grad af social kapital, herunder også tillid.
Jeg har fra mit spørgeskema operationaliseret ud fra spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn: ”Det meste af ulandshjælpen bliver ædt op af administrationen i Danmark”. Jeg har vendt variablen,
så hvis man er uenig i udsagnet scorer respondenten 100 som en indikator på en høj grad af tillid, og hvis
respondenten er uenig i udsagnet får han/hun 0. Dette er gjort for, at det skal blive lettere at tolke på
resultaterne i analysen.
Den anden uafhængige variabel er medbragt som tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen i
modtagerlandene. Den har i tidligere undersøgelser vist sig at være signifikant (Paxton mfl. 2008, 5). Denne
variabel er taget med for at teste, om den tillid, der antages at være i de universelle velfærdsstater, rækker ud
over landets grænser og derfor vil kunne måles i spørgsmålene; hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn
”ulandshjælpen gavner kun de korrupte” og ”det er urimeligt at almindelige danskere skal betale til ulandene,
når overklassen i ulandene ofte lever i luksus”. De to variabler er slået sammen via et indeks og vendt på
samme måde, som den første variabel. Dette skaber mulighed for sammenligning. Jeg har herefter kørt en
Samfundsvidenskabelig metode 9