Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Rina Borgensgaard
Min anden hypotese ønsker at teste, om den forventede tillid indenfor velfærdsinstitutionerne også gør sig
gældende for de udenlandske velfærdsmodtagere.
Det forventes, at danskere med en høj grad af tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen i
modtagerlandene, vil have en positiv holdning til ulandshjælp.
Tillid til udenlandske
institutioner der varetager
ulandshjælpen i modtagerlandene
2.4 Videnskabsteoretiske overvejelser
Denne undersøgelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse, og den metode, jeg anvender, er derfor
kvantitativ. Jeg vil statistisk teste nogle på forhånd opstillede hypoteser, som gør min fremgangsmåde
deduktiv. Ontologisk tager min opgave afsæt i objektivismen, hvilket betyder, at der findes en virkelighed
uafhængigt af, om vi kan erfare den (Bryman 2008, 18). Epistemologisk tager jeg mit udgangspunkt i den
kritiske rationalisme præsenteret ved Karl Popper.
Kernen i Poppers teori er, at menneskelig erkendelse aldrig er endelig og absolut sikker. Vi nærmer os
sandheden ved at eliminere fejlagtige teorier. ”Teorier må formuleres sådan, at de er testbare. Det er ved
falsifikation af vore teorier, at vi i realiteten kommer i kontakt med virkeligheden” (Gilje og Grimen 1993,
74). Den kritiske rationalisme mener, at der findes en objektiv sandhed, da vi kun kan vide, at vi tager fejl,
hvis der findes en objektiv sandhed, som vi kan arbejde os hen imod. Men modsat de logiske positivister kan
vi aldrig verificere, da vi ikke kan, vide om noget er sandt (Popper 1991, 125). Vi kan sammen, ved at søge
sandheden, oparbejde noget, der kommer i nærheden af objektivitet, men vi kan aldrig nå helt dertil.
Måden vi arbejder os hen imod den objektive sandhed er ved hele tiden kritisk at opstille nye hypoteser og
teste vores teorier. Dette gør vi ved at eliminere fejlagtige opfattelser og falske teorier. En hver testning af en
teori er et forsøg på at falsificere den.
Forsøg og fejlmetoden (Gilje og Grimen 1993, 84) er en metode til at eliminere de falske teorier. Al viden
har karakter af gæt. Hvis det lykkedes os at falsificere en hypotese, har vi elimineret en fejlkilde, og vi er
kommet et skridt tættere på det objektive sandhed (Popper 1991, 126).
Jeg har valgt den kritiske rationalisme til min opgave, fordi jeg vil teste Kumlin og Rothsteins tese om, at det
er den universelle velfærdsstat der er med til at opbygge en høj grad af social kapital. Dette vil jeg gøre ved
at teste, om den tillid, der er i en universel velfærdsstat, også gælder på et område som ulandshjælp; når der
skal tages penge fra den universelle velfærdsstat og gives til 3. verdenslandene.
Holdning til ulandshjælp
Samfundsvidenskabelig metode 7