Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Rina Borgensgaard
1.3 Opgavens struktur
Først præsenterer jeg mine teoretiske overvejelser i forhold til min opgave. Her bruger jeg Kumlin og
Rothsteins teori om, at social kapital er højere i universelle velfærdsstater end i selektive velfærdsstater.
Bagefter præsenterer jeg min videnskabsteoretiske vinkel, hvor jeg anvender den kritiske rationalisme.
I opgavens andel del gennemgår jeg mine metodiske overvejelser. Jeg præsenterer opgavens design og mine
forskellige overvejelser herom. Opgavens tredje del er den analytiske del, hvor jeg efterprøver mine
hypoteser ved at lave forskellige statistiske test. Som fjerde og sidste punkt laver jeg en opsamling for at gøre
status på min teori og opgavens resultater.
2. Undersøgelsens teoretiske baggrund samt videnskabsteoretiske
overvejelser
Der vil nu blive gjort nogle teoretiske overvejelser og begrundelser i forhold til opgavens
problemformulering og dens hypoteser.
2.1 Definition af ulandshjælp i forhold til ulandsbistand?
Min opgave bygger på en spørgeskemaundersøgelse lavet af sociologen Mette Tobiasen fra Aalborg
Universitet: Instituttet for Økonomi, Politik og Forvaltning. Mette Tobiasen undersøger bredt begrebet
ulandsbistand, som hun definerer på følgende måde: Alle former for dansk bistand til ulandene, herunder
også nødhjælp og miljøbistand. Jeg har valgt i min opgave kun at fokusere på ulandshjælp, som jeg definerer
som den officielle udviklingsbistand Danmark giver, og som forvaltes af Danida (Riskær 1988). Det valg har
jeg taget af flere årsager. For det første fordi, det er institutioner, her repræsenteret ved Danida, jeg ønsker at
undersøge i forhold til min teori, og for det andet fordi jeg bruger ”holdning til miljøorganisationer” som
kontrolvariabel på tillid.
2.2 Tillid til velfærdsinstitutioner
Min teoretiske antagelse har udgangspunkt i den institutionelle teori. Jeg har valgt at bruge Kumlin og
Rothsteins undersøgelse af en velfærdsstatsbetydning for den sociale kapital i et land. De vil undersøge,
hvorfor der forekommer en høj grad af social kapital i Skandinavien. De definerer ikke social kapital i deres
undersøgelse, derfor antager jeg, at de bruger Robert Putnams klassiske definition af social kapital; ”features
of social life – networks, norms, and trust – that enable participants to act together more effectively to
pursue shared objectives” (Putnam 1995, 664). Kumlin og Rothstein er imidlertid ikke enige med Putnam på
alle områder, idet Putnams teori er en social teori, der bygger på, at tillid kan opbygges fra neden gennem
sociale netværk og medlemskab af foreninger (Kumlin og Rothstein 2005, 346). Argumentet i Kumlin og
Rothsteins teori er, at social kapital er noget, som kan opbygges fra oven gennem institutioner. Derfor er det
ikke mærkeligt, når Kumlin og Rothstein finder, at en vigtig forklaringsfaktor, når det gælder forekomsten af
social kapital, er et lands velfærdsstatsmodel.
Samfundsvidenskabelig metode 5