Rina Borgensgaard har fundet, som ikke er signifikante. Opgaven kan dog også tænkes at have metodiske vanskeligheder. Min operationalisering af min teori kunne have været bedre, hvis jeg havde inddraget flere variabler på social kapital. Dette var desværre ikke muligt ud fra det spørgeskema, jeg fik s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> rådighed, og jeg må derfor være varsom med at overføre resultaterne <strong>til</strong> min teori. På trods af at jeg kun har inddraget <strong>til</strong>lid som indikator for social kapital, mener jeg, at <strong>til</strong>lid vejer så tungt, ar jeg godt kan overføre mine fundne resultater <strong>til</strong> min teori. Andre faktorer, der kan forklare en persons holdning <strong>til</strong> ulandshjælp, er uddannelse og personer med en lang videregående uddannelse er mere positivt stemt overfor ulandshjælp end folk med en anden uddannelse. Personer der stemmer på den røde blok er også mere positive i deres holdning <strong>til</strong> ulandshjælp end dem, der stemmer på blå blok. I stedet kunne der inddrages variabler som viden om internationale forhold og religion, som har vist sig at være signifikante i forhold <strong>til</strong> tidligere undersøgelser og som tidligere nævnt generel <strong>til</strong>lid (Paxton 2008, 3-4). Dette har ikke været muligt at medtage i denne undersøgelse, da der ikke er blevet spurgt <strong>til</strong> det i primærundersøgelsen, som er en af ulemperne ved at bruge sekundært data. 7.2 Generalisering Min undersøgelse bygger på en stikprøve fra Danmark, og min populationen er Danmark. Jeg mener derfor godt, at jeg kan <strong>til</strong>lade mig at generalisere ud fra de data, jeg har fundet. Der skal dog igen nævnes. at der i samplingen var en stor del af non-samplere, som kan give problemer i forhold <strong>til</strong> det, jeg finder. Jeg kan ikke være helt sikker på, at der ikke er en bestemt gruppe, som der har undladt at svare. Der kunne godt overvejes, om det fundne resultat ville gøre sig gældende i andre dele af Skandinavien i forhold <strong>til</strong>, at de har udgangspunkt i den samme universelle velfærdsmodel. Jeg finder ikke ydereligere belæg for, at der skulle være problemer med den eksterne validitet. 7.3 Fremtidig forskning Jeg fik ikke falsificeret min hypotese og kom derfor ikke tættere på sandheden. Men <strong>til</strong> gengæld fandt jeg, at der var en ret signifikant sammenhæng mellem det at have <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> institutioner og holdningen <strong>til</strong> ulandshjælp. Min undersøgelse har langt fra afdækket det behov, der er for at undersøge holdninger <strong>til</strong> ulandshjælp i Danmark. For som jeg indikerede allerede i indledningen, bliver der brugt relativt mange penge på ulandshjælp, og derfor er det, ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, vigtigt at se, om der rent faktisk er opbakning <strong>til</strong> det i befolkningen. Til en ny undersøgelse af ulandshjælp vil jeg anbefale, man tog de variabler fra, som jeg fandt var usignifikante i min opgave og inddragende andre variabler, der kunne tænkes at have en betydning for ens holdning <strong>til</strong> ulandshjælp. Rent metodisk kunne der laves en tværsnitsanalyse, der både inddrager en kvantitativ del og en kvalitativ del. Ved at inddrage en kvalitativ del, ville der være større mulighed for respondenterne <strong>til</strong> at give mere dybdegående svar på, hvorfor de har den holdning <strong>til</strong> ulandshjælp, de har. <strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 24
Rina Borgensgaard Det kunne også være oplagt at lave en komparativ undersøgelse, hvor man inddragede lande med forskellige velfærdsstatsmodeller for at se, om der var en forskel på <strong>til</strong>lidsniveauet og derigennem holdningen <strong>til</strong> ulandshjælp. <strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 25