Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Rina Borgensgaard
(ibid, 46). Min population er hele den danske befolkning. Herfra er min stikprøve udvalgt efter kriterier, som
jeg tidligere har beskrevet i mit metodeafsnit. Som tidligere nævnt er der er temmelig alvorligt problem i, at
gruppen af non-sampling er temmelig høj. Da det kunne tænkes, at den gruppe der er negativt stemt overfor
ulandshjælp er den gruppe, som ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen.
Økologisk validitet
Den økologiske validitet har betydning for, om man kan sige, at de resultater man finder har bund i
virkeligheden, eller de er opstillede og derfor ubrugbare. Det strukturerede interview med lukkede
spørgsmål, der er anvendt i undersøgelsen, kan gøre det vanskeligt for respondenten at svare præcis, som de
gerne vil. Jeg må derfor tage højde for, når jeg skal konkludere på undersøgelsen, at der kan have været
spørgsmål, hvor respondenterne ikke har kunnet svare udtømmende (Bryman 2008, 33).
7. Konklusion
7.1 Opsamling
Jeg ønskede i denne opgave at undersøge, hvad der kan forklare danskerne holdning til ulandshjælp. Jeg
havde en forventning om, at tillid var et vigtigt parameter i denne sammenhæng. Mine statistiske test
understøtter mine hypoteser. Min første hypotese var, at der er en positiv sammenhæng mellem, om man som
dansker har tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen, her underforstået Danida, og om man har
en positiv holdning til ulandshjælp. Denne hypotese havde jeg udledt fra Kumlin og Rothsteins teori om, at
universelle velfærdsstater skaber en høj grad af social kapital. Jeg ville dernæst udfordre teorien og se, om
den forventede høje grad af social kapital, som jeg kun kunne måle gennem tillid, også rakte videre ud til
institutioner udenfor velfærdsstaten. Derfor var min anden hypotese, at jeg forventede, at dem, der har en høj
grad af tillid til de institutioner udenfor velfærdsstaten, også har en positiv holdning til ulandshjælp.
Mine analyser, både den bivariable analyse og den multiple lineære regressions analyse støtter op om min
hypotese om, at tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælp har en indflydelse på ens holdning til
ulandshjælp. Den multiple lineære regression havde en acceptabel forklaringskraft. Uden kontrolvariabler
kunne den forklare 16,9 % af variationen på den afhængige variabel. Da jeg inddragede kontrolvariabler steg
den til 30 % af den variation på den afhængige variabel, den kunne forklare. Dog skal jeg træde varsomt med
at overføre mine resultater på min teori, idet jeg anvendte en teori om social kapital, og kun brugte tillid som
den eneste indikator på social kapital.
På baggrund af tidligere undersøgelser, der var lavet om holdningen til ulandshjælp, valgte jeg at inkludere
variabler, der tidligere havde vist sig at kunne forklare folks holdninger til ulandshjælp. Mine
kontrolvariabler var ikke alle signifikante, men min forklaringskraft steg, da jeg inddragede alle
kontrolvariablerne. Hvis man skulle gentage undersøgelsen, kunne man med fordel fravælge de variabler jeg
Samfundsvidenskabelig metode 23