Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv
Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv
Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rina Borgensgaard<br />
Syddansk Universitet i Odense<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode og videnskabsteori<br />
Ulandshjælp<br />
En kvantitativ undersøgelse af danskernes holdninger <strong>til</strong> ulandshjælp med særlig fokus på<br />
betydningen af <strong>til</strong>lid<br />
Stud.scient.pol<br />
Rina Borgensgaard<br />
Vejleder: Professor Poul Erik Mouritzen<br />
Anslag: 47.084<br />
Instituttet for statskundskab Juni 2009<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 1
Rina Borgensgaard<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Summary .......................................................................................................................................................... 3<br />
1. Indledning og problemformulering ............................................................................................................... 4<br />
1.1 Indledning................................................................................................................................................ 4<br />
1.2 Problemformulering ................................................................................................................................ 4<br />
1.3 Opgavens struktur.................................................................................................................................... 5<br />
2. Undersøgelsens teoretiske baggrund samt videnskabsteoretiske overvejelser ...................................... 5<br />
2.1 Definition af ulandshjælp i forhold <strong>til</strong> ulandsbistand? ............................................................................ 5<br />
2.2 Tillid <strong>til</strong> velfærdsinstitutioner.................................................................................................................. 5<br />
2.3 Hypoteser................................................................................................................................................. 6<br />
2.4 Videnskabsteoretiske overvejelser .......................................................................................................... 7<br />
3. Undersøgelsens metode og metodiske overvejelser .................................................................................. 8<br />
3.1 Design og data ......................................................................................................................................... 8<br />
3.2 <strong>Data</strong>indsamling og kvalitet...................................................................................................................... 8<br />
4. Operationalisering af variabler og metodiske overvejelser herom......................................................... 9<br />
4.1 Primære variabler .................................................................................................................................... 9<br />
4.2 Kontrolvariabler .................................................................................................................................... 10<br />
4.3 Oversigt over operationalisering af variabler ........................................................................................ 12<br />
5. Analyser...................................................................................................................................................... 14<br />
5.2 Univariant analyse................................................................................................................................. 14<br />
5.3 Bivariat analyse – uafhængighedstest.................................................................................................... 15<br />
5.4 Multivariate analyser............................................................................................................................. 17<br />
6. Diskussion af opgavens resultater i forhold <strong>til</strong> validitet og reabilitet ................................................... 21<br />
7. Konklusion ................................................................................................................................................. 23<br />
7.1 Opsamling.............................................................................................................................................. 23<br />
7.2 Generalisering........................................................................................................................................ 24<br />
7.3 Fremtidig forskning............................................................................................................................... 24<br />
8. Litteraturliste............................................................................................................................................. 26<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 2
Rina Borgensgaard<br />
Summary<br />
Denne undersøgelse vil forklare danskernes holdning <strong>til</strong> ulandshjælp. Undersøgelsen opererer med en snæver<br />
definition af ulandshjælp som værende den officielle udviklingsbistand, der fordeles af Danida.<br />
Undersøgelsen vil teste Kumlin og Rothsteins institutionelle teori (2005), der siger, at universelle<br />
velfærdsstater er med <strong>til</strong> at udvikle en høj grad af social kapital. Undersøgelsen understøtter Kumlin og<br />
Rothsteins teori, idet der er en positiv sammenhæng mellem <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de institutioner, der forvalter<br />
ulandshjælp og en positiv holdning <strong>til</strong> ulandshjælp. Herudover finder opgaven, at der er belæg for, at en lang<br />
videregående uddannelse, politisk placering og <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> miljøorganisationer er andre af de variabler, der kan<br />
være med <strong>til</strong> at forklare danskernes holdning <strong>til</strong> ulandshjælp.<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 3
Rina Borgensgaard<br />
1. Indledning og problemformulering<br />
1.1 Indledning<br />
En hurtig søgning på infomedia viser, at ulandshjælp ikke er et af de mest populære emner i de danske<br />
aviser 1 . Men mange 3. verdenslande er afhængige af ulandshjælp, der i flere <strong>til</strong>fælde udgør over 10 % af<br />
landets BNP (Paxton m.fl.2008). Det kan derfor undre, hvorfor der i de danske aviser ikke er større fokus på<br />
udviklingslandene. Både fordi det har en stor effekt på de lande, vi støtter, men også fordi Danmark med et<br />
højt bidrag bruger relativt mange penge på at forbedre forholdene i 3. verdenslandene.<br />
Opgavens formål er dog imidlertid ikke at analysere medierne, men at forklare forskelle i danskernes<br />
holdning <strong>til</strong> ulandshjælp. Jeg afprøver, hvad tidligere undersøgelser har vist. Jeg tester for eksempel, om<br />
indkomst har en virkning på, om man er positivt eller negativt stemt i forhold <strong>til</strong> ulandshjælp. Jeg afprøver<br />
også betydningen af demografiske faktorer som alder og køn. Men det som jeg er allermest interesseret i, er<br />
hvorvidt <strong>til</strong>lid spiller ind på, om man er positiv eller negativt stemt overfor ulandshjælp. Når der ikke er<br />
større mediekontrol med ulandshjælpen, kræver det naturligvis enorm <strong>til</strong>lid fra befolkningen. Tillid er et<br />
forskningsområde, der har været udsat for meget forskning de seneste år, og flere studier (Levinsen 2004,<br />
Torpe 2003, Kumlin og Rothstein, 2005) viser, at de skandinaviske lande er blandt de lande i verden, der har<br />
den højeste grad af social kapital og <strong>til</strong>lid.<br />
Ud fra førnævnte studier har jeg derfor en forventning om, at danskerne i høj grad burde være positivt stemt<br />
overfor ulandshjælp. Derfor har jeg sat mig for at teste denne påstand.<br />
Jeg vil med min undersøgelse lave koblingen mellem, om den høje grad af <strong>til</strong>lid, der forekommer i<br />
Skandinavien, herunder Danmark, vil have direkte indflydelse på holdningen <strong>til</strong> et emne som ulandshjælp.<br />
Dette gør jeg med udgangspunkt i min teori. Det næste, som jeg herefter vil afprøve, er, om den grad af <strong>til</strong>lid,<br />
som der er i en velfærdsstat, rækker ud over landets grænser og også gør sig gældende i forhold <strong>til</strong><br />
institutionerne udenfor DK.<br />
1.2 Problemformulering<br />
Formålet med denne opgave er at undersøge, hvilke faktorer der spiller ind på, hvorvidt danskerne er positive<br />
eller negative stemt i deres holdning <strong>til</strong> ulandshjælp. Jeg ønsker at se på, i hvilken grad <strong>til</strong>lid påvirker<br />
danskernes holdning <strong>til</strong> ulandshjælp. I opgaven vil institutioner blive delt i institutioner i velfærdsstaten og<br />
institutioner udenfor velfærdsstaten.<br />
1 Infomedia søgning for året 2008 ved aviserne Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken:<br />
Terror: 2627 artikler<br />
Kronprins Frederik: 983 artikler<br />
Ulandshjælp eller Ulandsbistand: 294 artikler<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 4
Rina Borgensgaard<br />
1.3 Opgavens struktur<br />
Først præsenterer jeg mine teoretiske overvejelser i forhold <strong>til</strong> min opgave. Her bruger jeg Kumlin og<br />
Rothsteins teori om, at social kapital er højere i universelle velfærdsstater end i selektive velfærdsstater.<br />
Bagefter præsenterer jeg min videnskabsteoretiske vinkel, hvor jeg anvender den kritiske rationalisme.<br />
I opgavens andel del gennemgår jeg mine metodiske overvejelser. Jeg præsenterer opgavens design og mine<br />
forskellige overvejelser herom. Opgavens tredje del er den analytiske del, hvor jeg efterprøver mine<br />
hypoteser ved at lave forskellige statistiske test. Som fjerde og sidste punkt laver jeg en opsamling for at gøre<br />
status på min teori og opgavens resultater.<br />
2. Undersøgelsens teoretiske baggrund samt videnskabsteoretiske<br />
overvejelser<br />
Der vil nu blive gjort nogle teoretiske overvejelser og begrundelser i forhold <strong>til</strong> opgavens<br />
problemformulering og dens hypoteser.<br />
2.1 Definition af ulandshjælp i forhold <strong>til</strong> ulandsbistand?<br />
Min opgave bygger på en spørgeskemaundersøgelse lavet af sociologen Mette Tobiasen fra Aalborg<br />
Universitet: Instituttet for Økonomi, Politik og Forvaltning. Mette Tobiasen undersøger bredt begrebet<br />
ulandsbistand, som hun definerer på følgende måde: Alle former for dansk bistand <strong>til</strong> ulandene, herunder<br />
også nødhjælp og miljøbistand. Jeg har valgt i min opgave kun at fokusere på ulandshjælp, som jeg definerer<br />
som den officielle udviklingsbistand Danmark giver, og som forvaltes af Danida (Riskær 1988). Det valg har<br />
jeg taget af flere årsager. For det første fordi, det er institutioner, her repræsenteret ved Danida, jeg ønsker at<br />
undersøge i forhold <strong>til</strong> min teori, og for det andet fordi jeg bruger ”holdning <strong>til</strong> miljøorganisationer” som<br />
kontrolvariabel på <strong>til</strong>lid.<br />
2.2 Tillid <strong>til</strong> velfærdsinstitutioner<br />
Min teoretiske antagelse har udgangspunkt i den institutionelle teori. Jeg har valgt at bruge Kumlin og<br />
Rothsteins undersøgelse af en velfærdsstatsbetydning for den sociale kapital i et land. De vil undersøge,<br />
hvorfor der forekommer en høj grad af social kapital i Skandinavien. De definerer ikke social kapital i deres<br />
undersøgelse, derfor antager jeg, at de bruger Robert Putnams klassiske definition af social kapital; ”features<br />
of social life – networks, norms, and trust – that enable participants to act together more effectively to<br />
pursue shared objectives” (Putnam 1995, 664). Kumlin og Rothstein er imidlertid ikke enige med Putnam på<br />
alle områder, idet Putnams teori er en social teori, der bygger på, at <strong>til</strong>lid kan opbygges fra neden gennem<br />
sociale netværk og medlemskab af foreninger (Kumlin og Rothstein 2005, 346). Argumentet i Kumlin og<br />
Rothsteins teori er, at social kapital er noget, som kan opbygges fra oven gennem institutioner. Derfor er det<br />
ikke mærkeligt, når Kumlin og Rothstein finder, at en vigtig forklaringsfaktor, når det gælder forekomsten af<br />
social kapital, er et lands velfærdsstatsmodel.<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 5
Rina Borgensgaard<br />
Kumlin og Rothstein viser i deres undersøgelse, at <strong>til</strong>liden både kan øges og sænkes i forhold <strong>til</strong> <strong>til</strong>lid i<br />
velfærdsstater. De verificerer i deres undersøgelse, at <strong>til</strong>lid skabes i universelle velfærdsstater, men<br />
forsvinder eller mindskes i selektive velfærdsstater (ibid, 352). Relevant i forhold <strong>til</strong> min opgave er, at der i<br />
Danmark er en universel velfærdsstat, hvilket betyder, at danskere, som andre skandinaver, har et højt<br />
<strong>til</strong>lidsniveau.<br />
Formålet med min undersøgelse er at teste Kumlin og Rothsteins teori på et empirisk emne som ulandshjælp.<br />
Har danskerne her <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de institutioner, der varetager ulandshjælpen i Danmark? Jeg vil teste min<br />
forventning om, at <strong>til</strong>lid er tæt forbundet med ens holdning <strong>til</strong> ulandshjælp.<br />
Figur 1: Kausalmodel:<br />
En universel velfærdsstatsmodel Social kapital Positiv holdning <strong>til</strong> ulandshjælp<br />
Tillid er ét parameter at måle social kapital på, derfor har jeg for øje, at jeg kun kan konkludere på <strong>til</strong>lid og<br />
ikke i forhold <strong>til</strong> det noget bredere begreb social kapital.<br />
Jeg vil i min undersøgelse skelne mellem ulandshjælp på to planer. Det ene plan vil være ulandshjælp målt<br />
gennem de danske institutioner. Det andet niveau vil være ulandshjælp i institutionerne i modtagerlandene.<br />
Jeg vil analysere, om den høje grad af social kapital i Danmark rækker ud over velfærdsstaten, og om der er<br />
en sammenhæng mellem det og holdningen <strong>til</strong> ulandshjælp. Dette leder mig frem <strong>til</strong> mine hypoteser:<br />
2.3. Hypoteser<br />
Med udgangspunkt i Kumlin og Rothsteins teori, vil jeg teste om, der er en forskel på <strong>til</strong>liden <strong>til</strong> institutioner<br />
i den universelle velfærdsstat og <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> institutioner, der ligger udenfor den danske velfærdsstat og graden<br />
hvorpå det påvirker holdningen <strong>til</strong> ulandshjælp:<br />
Hyp.1. Velfærdsstatshypotesen<br />
Det forventes, at danskere med en høj grad af <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de institutioner i Danmark, der forvalter ulandshjælp,<br />
vil have en positiv holdning <strong>til</strong> ulandshjælp.<br />
Tillid <strong>til</strong> den universelle<br />
velfærdsstats institutioner<br />
Hyp.2. Institutioner udenfor velfærdsstaten<br />
Holdning <strong>til</strong> ulandshjælp<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 6
Rina Borgensgaard<br />
Min anden hypotese ønsker at teste, om den forventede <strong>til</strong>lid indenfor velfærdsinstitutionerne også gør sig<br />
gældende for de udenlandske velfærdsmodtagere.<br />
Det forventes, at danskere med en høj grad af <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de institutioner, der varetager ulandshjælpen i<br />
modtagerlandene, vil have en positiv holdning <strong>til</strong> ulandshjælp.<br />
Tillid <strong>til</strong> udenlandske<br />
institutioner der varetager<br />
ulandshjælpen i modtagerlandene<br />
2.4 Videnskabsteoretiske overvejelser<br />
Denne undersøgelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse, og den metode, jeg anvender, er derfor<br />
kvantitativ. Jeg vil statistisk teste nogle på forhånd ops<strong>til</strong>lede hypoteser, som gør min fremgangsmåde<br />
deduktiv. Ontologisk tager min opgave afsæt i objektivismen, hvilket betyder, at der findes en virkelighed<br />
uafhængigt af, om vi kan erfare den (Bryman 2008, 18). Epistemologisk tager jeg mit udgangspunkt i den<br />
kritiske rationalisme præsenteret ved Karl Popper.<br />
Kernen i Poppers teori er, at menneskelig erkendelse aldrig er endelig og absolut sikker. Vi nærmer os<br />
sandheden ved at eliminere fejlagtige teorier. ”Teorier må formuleres sådan, at de er testbare. Det er ved<br />
falsifikation af vore teorier, at vi i realiteten kommer i kontakt med virkeligheden” (Gilje og Grimen 1993,<br />
74). Den kritiske rationalisme mener, at der findes en objektiv sandhed, da vi kun kan vide, at vi tager fejl,<br />
hvis der findes en objektiv sandhed, som vi kan arbejde os hen imod. Men modsat de logiske positivister kan<br />
vi aldrig verificere, da vi ikke kan, vide om noget er sandt (Popper 1991, 125). Vi kan sammen, ved at søge<br />
sandheden, oparbejde noget, der kommer i nærheden af objektivitet, men vi kan aldrig nå helt der<strong>til</strong>.<br />
Måden vi arbejder os hen imod den objektive sandhed er ved hele tiden kritisk at ops<strong>til</strong>le nye hypoteser og<br />
teste vores teorier. Dette gør vi ved at eliminere fejlagtige opfattelser og falske teorier. En hver testning af en<br />
teori er et forsøg på at falsificere den.<br />
Forsøg og fejlmetoden (Gilje og Grimen 1993, 84) er en metode <strong>til</strong> at eliminere de falske teorier. Al viden<br />
har karakter af gæt. Hvis det lykkedes os at falsificere en hypotese, har vi elimineret en fejlkilde, og vi er<br />
kommet et skridt tættere på det objektive sandhed (Popper 1991, 126).<br />
Jeg har valgt den kritiske rationalisme <strong>til</strong> min opgave, fordi jeg vil teste Kumlin og Rothsteins tese om, at det<br />
er den universelle velfærdsstat der er med <strong>til</strong> at opbygge en høj grad af social kapital. Dette vil jeg gøre ved<br />
at teste, om den <strong>til</strong>lid, der er i en universel velfærdsstat, også gælder på et område som ulandshjælp; når der<br />
skal tages penge fra den universelle velfærdsstat og gives <strong>til</strong> 3. verdenslandene.<br />
Holdning <strong>til</strong> ulandshjælp<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 7
Rina Borgensgaard<br />
3. Undersøgelsens metode og metodiske overvejelser<br />
Denne undersøgelse vil afprøve Kumlin og Rothsteins teori om, at der er en forekomst af høj social kapital i<br />
en universelvelfærdsstat. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et empirisk område, ulandshjælp. Jeg har<br />
ops<strong>til</strong>let to hypoteser:<br />
1) Der er en forventning om, at en høj grad af <strong>til</strong>lid i en universel velfærdsstat vil føre <strong>til</strong> en positiv<br />
holdning <strong>til</strong> ulandshjælp.<br />
2) Der er en forventning om, at en høj grad af <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de udenlandske institutioner, der varetager<br />
ulandshjælpen, også giver en positiv holdning <strong>til</strong> ulandshjælp.<br />
3.1 Design og data<br />
Jeg har i min undersøgelse af holdninger <strong>til</strong> ulandshjælp valgt at bruge et deduktivt design, idet jeg ønsker at<br />
forklare danskernes forskellige holdninger <strong>til</strong> ulandshjælp. Jeg er interesseret i at undersøge kausale<br />
sammenhænge frem for mere dybdegående forståelser af de enkelte fænomener. Jeg har ud fra eksisterende<br />
litteratur formuleret nogle hypoteser, som jeg statistisk vil teste.<br />
Til min undersøgelse har jeg valgt at bruge et cross-sectional design. Et cross-sectionalt design har fire<br />
kendetegn. For det første skal det indeholde flere cases, fordi det er den variation, der kan være mellem<br />
casene, der ønskes belyst. For det andet skal det være et kvantitativt design. For det tredje må analysen ikke<br />
strække sig over tid. Fjerde og sidste kriterium er, at analysen skal forsøge at belyse sammenhænge i data<br />
(Bryman 2008, 44). En af svaghederne ved et cross-sectional design er den manglende tidsdimension, som<br />
svækker den interne validtet (ibid, 46). Det kan derfor være svært at få belyst, hvilken vej kausaliteten går.<br />
Jeg mener dog ikke, at dette kunne have undgået problemet, da dette i forvejen er et problem, når man<br />
arbejder med <strong>til</strong>lid. Det kan være svært at sige hvilken vej, kausaliteten går. Om det er de universelle<br />
institutioner, der skaber <strong>til</strong>lid, eller om det er den høje forekomst af <strong>til</strong>lid, der gør at vi har universelle<br />
velfærdsstater.<br />
3.2 <strong>Data</strong>indsamling og kvalitet<br />
Under udarbejdelse af denne undersøgelse er anvendt sekundærdata fra datamaterialet ”Holdninger <strong>til</strong><br />
ulandsbistand og miljøbistand 2002” (arkivnummer <strong>DDA</strong> – 14039). <strong>Data</strong>sættet har jeg fået s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> rådighed<br />
gennem <strong>Dansk</strong> <strong>Data</strong> <strong>Arkiv</strong>.<br />
Jeg har valgt at bruge sekundærlitteratur af praktiske årsager. Det er næsten umuligt selv at indsamle<br />
primærdata og få samme store population. Det har gjort min stikprøve større, end jeg selv kunne have<br />
indsamlet og langt mere repræsentativ. <strong>Data</strong> er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet<br />
udfærdiget telefonisk. I den oprindelige stikprøve var der 2146 respondenter, 1146 er faldet fra.<br />
Respondenterne er herefter nede på 1000. Det store frafald giver mig en bias, da jeg ikke kan vide om det er<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 8
Rina Borgensgaard<br />
en bestemt gruppe i min population, der ikke har ønsket at medvirke. Det kunne måske være sådan, at dem<br />
der ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen er dem der forholder sig negativt <strong>til</strong> ulandshjælp, dvs. at det er<br />
en bestemt gruppe af respondenter, som der vil kunne skævvride mine data (Bryman 2008, 169).<br />
Udvælgelsen er sket efter simpel <strong>til</strong>fældig udvælgelse, hvilket vil sige, at alle teoretisk har lige stor mulighed<br />
for at blive taget (ibid, 171-172).<br />
4. Operationalisering af variabler og metodiske overvejelser herom<br />
4.1 Primære variabler<br />
Operationalisering af for eller imod ulandshjælp (variabel 4)<br />
Den afhængige variabel ”for eller imod ulandshjælp” kan operationaliseres ud fra det anvendte datasæt, hvor<br />
der er spurgt <strong>til</strong> respondentens syn på de offentlige udgifter <strong>til</strong> forskellige formål. I en af variablene er der<br />
blevet spurgt <strong>til</strong> respondentens syn på de offentlige udgifter <strong>til</strong> ulandshjælp. Respondenten har her kunne<br />
vælge mellem kategorierne a) for mange penge b) passende, c) for få penge d) ved ikke. ”Ved ikke” er blevet<br />
kodet som missing, ligesom det er gjort i resten af variablene. Denne variabel er intervalskaleret, fordi der er<br />
lige stor afstand mellem intervallerne.<br />
Operationalisering af <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> institutioner i DK (Variabel 9), som varetager ulandshjælp, og <strong>til</strong>lid <strong>til</strong><br />
institutioner i ulandene, der varetager ulandshjælp (variabel 7+ 8 er lagt sammen <strong>til</strong> en ny variabel)<br />
Jeg har to uafhængige variabler, som jeg vil bruge <strong>til</strong> at måle <strong>til</strong>liden <strong>til</strong> institutioner i henholdsvis Danmark<br />
og institutioner udenfor Danmark. Ifølge min teori må jeg forvente, at danskere har en høj grad af <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de<br />
institutioner, der forvalter ulandshjælpen i Danmark. Dette er jeg nået frem <strong>til</strong> i tråd med, at Danmark har en<br />
universel velfærdsstat, der frembringer en høj grad af social kapital, herunder også <strong>til</strong>lid.<br />
Jeg har fra mit spørgeskema operationaliseret ud fra spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i følgende<br />
udsagn: ”Det meste af ulandshjælpen bliver ædt op af administrationen i Danmark”. Jeg har vendt variablen,<br />
så hvis man er uenig i udsagnet scorer respondenten 100 som en indikator på en høj grad af <strong>til</strong>lid, og hvis<br />
respondenten er uenig i udsagnet får han/hun 0. Dette er gjort for, at det skal blive lettere at tolke på<br />
resultaterne i analysen.<br />
Den anden uafhængige variabel er medbragt som <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de institutioner, der varetager ulandshjælpen i<br />
modtagerlandene. Den har i tidligere undersøgelser vist sig at være signifikant (Paxton mfl. 2008, 5). Denne<br />
variabel er taget med for at teste, om den <strong>til</strong>lid, der antages at være i de universelle velfærdsstater, rækker ud<br />
over landets grænser og derfor vil kunne måles i spørgsmålene; hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn<br />
”ulandshjælpen gavner kun de korrupte” og ”det er urimeligt at almindelige danskere skal betale <strong>til</strong> ulandene,<br />
når overklassen i ulandene ofte lever i luksus”. De to variabler er slået sammen via et indeks og vendt på<br />
samme måde, som den første variabel. Dette skaber mulighed for sammenligning. Jeg har herefter kørt en<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 9
Rina Borgensgaard<br />
test, for at måle Cronbach’s alpha. Cronbachs alpha bruger jeg <strong>til</strong> at måle samvariationen mellem mine to<br />
variabler om <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> institutioner udenfor Danmark. Cronbachs alpha går fra 0-1, hvor 0 er ingen samvarians<br />
og 1 er perfekt samvarians. Der er en løbende diskussion for, hvornår man kan acceptere Cronbach’s Alpha.<br />
Bryman opererer ud fra værdien 0,8, mens Møller mfl. mener at værdier over 0,7 er gode, mens værdier over<br />
0,6 er acceptable. Min Cronbachs Alpha er på 0,662, og kan derfor accepteres, ifølge Møller mfl. En lav<br />
værdi får betydning for den interne reabilitet, som jeg kommer <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> (Bryman 2008, 150-151, Møller<br />
mfl., 226).<br />
4.2. Kontrolvariabler<br />
Tillid <strong>til</strong> institutioner generelt (variabel 36+variabel 37+variabel 38)<br />
Som kontrolvariabel har jeg først valgt at medtage <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> andre institutioner generelt. Som repræsentanter<br />
for andre slags institutioner end dem der varetager ulandshjælpen, har jeg taget <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> politikkerne, <strong>til</strong>lid <strong>til</strong><br />
regeringen og <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> miljøorganisationer. Disse variabler er medtaget for at give en indikation af, om<br />
<strong>til</strong>liden generelt er høj i lande med en universel velfærdsstat, eller om der er en målbar forskel <strong>til</strong> andre slags<br />
institutioner. Denne kontrolvariabel er medtaget, fordi tidligere undersøgelser har vist, at det har en stor<br />
betydning for holdning <strong>til</strong> ulandshjælp, hvorvidt individet har <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> den regering hvorfra ulandshjælpen<br />
bliver givet (Paxton mfl 2008, 5).<br />
Køn (variabel 46)<br />
Køn er en sociodemografisk variabel, der medtages i stort set alle undersøgelser. I denne undersøgelse har<br />
jeg valgt at tage den med som kontrolvariabel, fordi der i flere undersøgelser er bevist, at der er en forskel på,<br />
hvordan de to køn forholder sig <strong>til</strong> ulandshjælp. En undersøgelse lavet over 17 lande viste, at der er en lille<br />
tendens <strong>til</strong>, at kvinder er mere positivt stemt overfor ulandshjælp end mænd (Paxton mfl. 2008, 14). Denne<br />
variabel er omkodet, så den er blevet en dummy variabel, 0-1. (Mand = 0, kvinde =1)<br />
Alder (variabel 47)<br />
Alder er en intervalskaleret variabel. Respondenterne har angivet fødselsår, som er blevet regnet om <strong>til</strong> alder.<br />
Herefter er alder inddelt i grupperne;<br />
0-19 år<br />
20-39 år<br />
40-59 år<br />
60-79 år<br />
80-99 år<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 10
Rina Borgensgaard<br />
Indkomst (variabel 50)<br />
En undersøgelse, lavet over 17 forskellige lande, viser, at når indkomsten stiger, så øges chancerne for en<br />
positiv holdning <strong>til</strong> ulandshjælp (Paxton m.fl. 2008, 14)<br />
Indkomst variablen er opdelt i intervallerne:<br />
Under 100.000<br />
100.000 - 199.999<br />
200.000 - 299.999<br />
300.000 - 399.999<br />
400.000 - 499.999<br />
500.000 - 599.999<br />
600.000 - 699.999<br />
700.000 - 799.999<br />
800.000 - 899.999<br />
Fordi der kun er 27 respondenter, der tjener over 900.000, og spørgsmålet ville skabe problemer i min<br />
multiple-lineær regression, har jeg kodet de 27 respondenter som missing. Grunden <strong>til</strong>, at jeg har kodet det<br />
som missing, er, at fordi den næste kategori går fra 900.000 og opefter. Hvis jeg medtager denne gruppe, vil<br />
min variabel ikke længere være intervalskaleret. Dette ville derfor skabe et problem ift. min multiple-lineær<br />
regression.<br />
Uddannelse (variabel 49)<br />
Undersøgelser har vist, at der er forskel på holdningen <strong>til</strong> ulandshjælp i forhold <strong>til</strong> folks uddannelsesniveau.<br />
Jeg har derfor en forventning om, at jo længere uddannelsesniveau respondenten har, jo mere positivt stemt<br />
vil respondenten være overfor ulandshjælp.<br />
Fordi variablen er kvalitativ, har jeg omkodet den <strong>til</strong> dummyvariabler. D_folkeskole: (1= folkeskole,<br />
0=andet) D_studentereksamen (1=studentereksamen, 0=andet) D_erhvervsuddannelse<br />
(1=erhvervsuddannelse, 0=andet), D-videregåendekort uddannelse (1=viderekort. Udd., 0=andet)<br />
D_Videregående mellemlang uddannelse (1=videregående mellemlang udd., 0=andet), D_videregående lang<br />
uddannelse (1=videregående lang udd, 0=andet)<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 11
Rina Borgensgaard<br />
Højre/venstreskalaen (variabel 53)<br />
Jeg har medtaget, hvem respondenten ville stemme på, hvis der var valg i morgen variablen. Tidligere<br />
undersøgelser har vist, at der, i forhold <strong>til</strong> ulandshjælp, er en signifikant forskel på, hvor man ligger i forhold<br />
<strong>til</strong> den politiske højre/venstre skala. Jeg har valgt at opdele svarene i en rød blok og en blå blok. Jeg har en<br />
klar forventning om, at hvis man stemmer på rød blok, er man alt andet lige mere positiv overfor<br />
ulandshjælp, end hvis man stemmer på blå blok (Paxton mfl. 2008, 14). Jeg har indsat partierne efter, hvem<br />
de peger på som statsminister i dag. Derfor har jeg opdelt variablen (0=blå blok, 1=rød blok):<br />
Blå blok, (V) Venstre, (C) Konservativt Folkeparti, (O) <strong>Dansk</strong> Folkeparti, (D) Centrum Demokraterne, (Q)<br />
Kristeligt Folkeparti og (Z) Fremskridtspartiet.<br />
Rødblok, (A) Socialdemokraterne, (F) Socialistisk Folkeparti, (B) det Radikale Venstre, (Ø) Enhedslisten og<br />
(U) Demokratisk fornyelse.<br />
4.3 Oversigt over operationalisering af variabler<br />
For at skabe et overblik over mine variabler er alle variabler indsat i et skema inspireret af Hellevik (Hellevik<br />
2002,131). Jeg vil med skemaet vise, hvordan jeg i min operationalisering er gået fra det teoretiske niveau <strong>til</strong><br />
det empiriske niveau.<br />
Figur 2: Operationalisering af den afhængige variabel: Ulandshjælp (variabel 4)<br />
Egenskab Dimensioner Indikatorer Operationalisering<br />
Holdninger <strong>til</strong> ulandshjælp<br />
For – eller<br />
imod ulandshjælp<br />
Skal give mere ulandshjælp<br />
Giver nok ulandshjælp<br />
Sp.1. Først vil jeg gerne høre<br />
om dit syn på det offentliges<br />
udgifter <strong>til</strong> forskellige formål.<br />
Jeg vil læse nogle opgaver op,<br />
og for hver opgave vil jeg<br />
gerne bede dig sige, om du<br />
mener, det offentlige bruger<br />
for mange penge, passende<br />
eller for få penge <strong>til</strong> disse<br />
opgaver?<br />
V004 off. Penge <strong>til</strong><br />
ulandshjælp.<br />
”Ved ikke” – kodes missing,<br />
<strong>til</strong>bage:<br />
1. For mange penge<br />
2. Passende<br />
3. For få penge<br />
Figur 3: Operationaliseringen af primærvariablerne: <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> institutioner i Danmark, <strong>til</strong>lid <strong>til</strong><br />
institutioner udenfor Danmark (variabel 9 + variabel 7 og variabel 8 er lagt sammen via et indeks)<br />
Egenskab Dimensioner Indikatorer Operationalisering<br />
Tillid <strong>til</strong> ulandsinstitutioner<br />
<strong>Dansk</strong>ernes <strong>til</strong>lid <strong>til</strong><br />
institutioner der forvalter<br />
ulandshjælpen<br />
Tillid <strong>til</strong> forvaltningen af<br />
ulandshjælp i de danske<br />
institutioner<br />
Sp. 2 Ulandshjælp, Hvor enig<br />
eller uenig er du i dette<br />
synspunkt<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 12
Rina Borgensgaard<br />
Figur 4: Operationalisering af kontrolvariablerne<br />
Tillid <strong>til</strong> forvaltningen af<br />
ulandshjælp i de ikke-danske<br />
institutioner<br />
V009 Ædt på af<br />
administrationen i DK<br />
Sp. 2 Enig eller uenig i dette<br />
synspunkt:<br />
V007 Gavner kun de korrupte,<br />
slås sammen med<br />
V008 Overklassen lever i<br />
luksus.<br />
Egenskab Dimensioner Indikatorer Operationalisering<br />
Tillid <strong>til</strong> institutioner<br />
generelt<br />
V0036 <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> regeringen<br />
V0037 <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> politikerne<br />
V0038 <strong>til</strong>lid <strong>til</strong><br />
miljøorganisationer/grupper<br />
Køn V0046 respondentens køn<br />
Alder V0047 respondentens alder<br />
Indkomst V0050 Husstandens samlede<br />
indkomst<br />
Uddannelse V0049 respondentens højeste<br />
uddannelse<br />
Højre/venstre skala V0053 Stemmeintension ved<br />
valg<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 13
Rina Borgensgaard<br />
5. Analyser<br />
5.2 Univariant analyse<br />
Jeg har først valgt at lave nogle univariable analyser i form af frekvenstabeller. Disse skal være med <strong>til</strong> at<br />
skabe overblik over, hvordan mine respondenter er fordelt. Jeg medtager tabellerne for den afhængige<br />
variabel og for <strong>til</strong>lidsvariablerne.<br />
Valid<br />
Tabel 1 – Fordeling af respondenter på den afhængige variabel, hvor der er spurgt var.4 ”Offentlige udgifter <strong>til</strong> ulandshjælp”<br />
Frekvens Procent Valid Procent Kumulative procenter<br />
For mange penge 246 24,6 25,9 25,9<br />
Passende 447 44,7 47,0 72,9<br />
For få penge 258 25,8 27,1 100,0<br />
Total 951 95,1 100,0<br />
Missing Ved ikke 49 4,9<br />
Total 1000 100,0<br />
Tabel 1 viser, at respondenterne i undersøgelsen ligger spredt i forhold <strong>til</strong> deres holdning <strong>til</strong>, hvad de synes<br />
om det offentliges udgifter <strong>til</strong> ulandshjælp. Af tabellen fremgår det, at ca. halvdelen synes, at det offentliges<br />
udgifter <strong>til</strong> ulandshjælp er passende. 25 % synes, at der bliver givet for mange penge. 25 % mener, at der<br />
bliver givet for få penge. En grafisk illustration ville have vist, at kurven er normalfordelt.<br />
Tabel 2 – Frekvenstabel for <strong>til</strong>lidsvariabler<br />
Helt enig eller delvis enig<br />
(lav <strong>til</strong>lid)<br />
V09 ædt op af<br />
administrationen i DK<br />
V07 gavner kun de korrupte<br />
magthavere<br />
V08 overklassen lever i<br />
luksus<br />
45,7 % 49,1 % 47,2 %<br />
Hverken enig eller uenig 19,8 % 23,3 % 14,9 %<br />
Helt eller delvis uenig (høj<br />
<strong>til</strong>lid)<br />
34,4 % 27,5 % 38 %<br />
Total 100 % 100 % 100 %<br />
Ligesom ved den afhængige variabel har jeg her valgt at medtage en deskriptiv analyse af mine<br />
<strong>til</strong>lidsvariabler. Tabellen viser, at 45,7 % er helt eller delvis enige i udsagnet ”ulandshjælpen bliver ædt op af<br />
administrationen i DK”, mens 34,4 % er helt eller delvis uenige og 19,8 % har svaret hverken eller. Der et<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 14
Rina Borgensgaard<br />
altså en overvægt af respondenter, der mener, at pengene <strong>til</strong> ulandshjælp bliver ædt op af administrationen i<br />
Danmark, hvilket går imod min teori om, at <strong>til</strong>liden er høj i velfærdsstater.<br />
I forhold <strong>til</strong> institutionerne, der varetager ulandshjælpen udenfor Danmark, forekommer lidt det samme<br />
mønster. 49,1 % er helt eller delvist helt enige i udsagnet om at ulandshjælpen ”kun gavner de korrupte<br />
magthavere”, mens 27,5 % er helt eller delvist uenige i dette udsagn. 23,3 % svarer hverken eller. Samme<br />
tendens gør sig gældende ved et kig på dem, der mener at ”overklassen lever i luksus”. Her er 47,2 % helt<br />
eller delvist enige, mens 38 % svarer helt eller delvist uenige og 14,9 % svarer hverken eller.<br />
Samlet indikerer tabellen en høj grad af mis<strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de institutioner, der varetager ulandshjælpen både i<br />
Danmark og i institutionerne udenfor Danmark. Dette var ikke, hvad jeg havde forventet i forhold <strong>til</strong> min<br />
problemformulering og mine hypoteser. På baggrund af min teori havde jeg forventet mig, at en høj grad af<br />
social kapital i Danmark ville have gjort, at langt de fleste danskere ville være positivt stemte overfor disse<br />
variabler.<br />
5.3 Bivariat analyse – uafhængighedstest<br />
Jeg har valgt at foretage en Pearssons korrelationstest for at teste lineærsammenhænge mellem mine<br />
kvantitative variabler. En uafhængighedstest kan bruges <strong>til</strong> at sige om der er sammenhænge mellem to<br />
variabler, men den siger ikke noget om sammenhængenes størrelse. Positiv association betyder, at<br />
variablerne samvarierer på en sådan måde, at høje værdier af den ene variabel ”hører sammen med” høje<br />
værdier af den anden variabel. Modsat er negativ association når høje værdier af den ene variabel ”hører<br />
sammen med” lave værdier af en anden variabel. Ingen variation betyder, at den ene svariabel ikke på nogen<br />
måde bestemmer værdierne på den anden variabel (Ulstrup 2006, 31).<br />
1 er udtryk for perfekt lineærsammenhæng, og 0 er udtryk for ingen sammenhæng. Korrelations-<br />
koefficienten kan variere mellem -1 og 1. Værdien 1 beskriver, at der er en perfekt positiv sammenhæng, og<br />
-1 at der er en perfekt negativ sammenhæng.<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 15
Rina Borgensgaard<br />
Tabel 3 - Pearson´s korrelationstest<br />
Holdning<br />
ulandshjælp<br />
N<br />
Tillid dk<br />
inst.<br />
N<br />
Tillid udl.<br />
Inst.<br />
N<br />
Tillid pol.<br />
N<br />
Tillid reg.<br />
N<br />
Tillid miljø.<br />
N<br />
Alder<br />
N<br />
Indkomst<br />
N<br />
Pol.<br />
Holdning<br />
N<br />
Holdning <strong>til</strong><br />
ulandshjælp<br />
1<br />
951<br />
Tillid dk.<br />
Inst<br />
0,290**<br />
290<br />
1<br />
964<br />
Tillid<br />
udl. Inst.<br />
0,403**<br />
926<br />
0,496**<br />
944<br />
1<br />
972<br />
*Signifikansniveauer: *:p
Rina Borgensgaard<br />
korrelation med ens holdning <strong>til</strong> ulandshjælp. Dvs. jo ældre man er – des større er ens uvilje <strong>til</strong> at give<br />
ulandshjælp.<br />
Modellen kan også vise sammenhænge på tværs af de uafhængige variabler. Det kan blandt andet ses, at der<br />
er en negativ sammenhæng mellem ens alder, og om man har <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> miljøorganisationer. Her kan en<br />
signifikansværdi på - 0,143 aflæses. Denne korrelations-koefficient, r, kan omregnes r 2 = (-0,143) 2 = 2 %. Ca.<br />
2 % af variansen i den ene variabel er fælles med variansen i den anden variabel, hvilket er ubetydeligt lidt<br />
(Møller mfl. 2006,130).<br />
5.4 Multivariate analyser<br />
Jeg vil nu teste hele min kausalmodel. Her<strong>til</strong> har jeg valgt at bruge en multipel lineær regression.<br />
Forudsætningerne herfor er, at mine afhængige variabler er kvantitative, og at jeg har flere uafhængige<br />
variabler, hvoraf mindst en er kvantitativ.<br />
Jeg har lavet to statistiske tests. Den ene er en multipel lineær regression, der kun indeholder mine to<br />
uafhængige variabler. I den anden test har jeg medtaget alle mine kontrolvariabler.<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 17
Rina Borgensgaard<br />
Tabel 4: Resultaterne af en multipel lineær regression<br />
Tillid <strong>til</strong> danske institutioner der<br />
forvalter ulandshjælpen<br />
Tillid <strong>til</strong> institutioner udenfor DK,<br />
som forvalter ulandshjælpen<br />
Test 1: Uden kontrolvariabler Test 2: med kontrolvariabler<br />
P-værdi Beta P-værdi Beta<br />
0,000 0,124 0,008* 0,108<br />
0,000 0,338 0,000* 0,273<br />
Tillid <strong>til</strong> regeringen - - 0,949 -0,002<br />
Tillid <strong>til</strong> politikerne - - 0,413 -0,036<br />
Tillid <strong>til</strong> miljøorganisationer - - 0,002* 0,111<br />
Alder - - 0,560 0,022<br />
Køn (dummy) - - 0,963 0,002<br />
Indkomst - - 0,000* -0,170<br />
Folkeskole (dummy) - - 0,421 -0,033<br />
Studentereksamen (dummy) - - 0,665 -0,017<br />
Erhvervsuddannelse (dummy) - -<br />
Videregående kort (dummy) - - 0,314 0.038<br />
Videregående mellem (dummy) - - 0,319 0,040<br />
Videregående lang (dummy) - - 0,049** 0,077<br />
Højre/venstre skala - - 0,000* 0,258<br />
R 2<br />
0,169 = 16,9 % 0,300 = 30 %<br />
N 904 600<br />
*P
Rina Borgensgaard<br />
Min model, der kun medtager mine uafhængige variabler, har en forklaringskraft på 16,9 %, hvilket vil sige,<br />
at den kan forklare 16,9 % af variationen af, om folk synes det offentlige giver for få, for mange eller<br />
passende penge <strong>til</strong> ulandshjælp, når man ser på populationen. Når jeg inddrager mine kontrolvariabler stiger<br />
min forklaringskraft <strong>til</strong> 30 %. Det vil sige, at når jeg inddrager mine kontrolvariabler, bliver min model bedre<br />
<strong>til</strong> at forklare danskernes holdninger <strong>til</strong> ulandshjælp. Mine uafhængige variabler kan derfor forklare noget af<br />
variationen på den afhængige variabel, men ikke det hele. Det betyder så også, at noget af forklaringen skal<br />
findes på nogle variabler, som jeg ikke har med i min analyse.<br />
I nedenstående skema har jeg lavet en oversigt over resultaterne fra den multiple lineære regression, og hvad<br />
det kan bruges <strong>til</strong> i forhold <strong>til</strong> min undersøgelse.<br />
Tabel 5 – Analysens resultater<br />
Variabel Hældning Fortolkning Overensstemmelse<br />
med hypotese<br />
Tillid <strong>til</strong> danske institutioner<br />
der varetager ulandshjælpen<br />
Tillid <strong>til</strong> institutioner udenfor<br />
DK der varetager<br />
ulandshjælpen<br />
0,108 Når <strong>til</strong>liden <strong>til</strong> de danske inst. øges (med 1<br />
kategori), stiger sandsynligheden for at man synes<br />
at det offentlige giver for få penge <strong>til</strong> ulandshjælp<br />
med 10,8 %<br />
0,273 Når <strong>til</strong>liden <strong>til</strong> inst. udenfor DK øges (med 1<br />
kategori) stiger sandsynligheden for at man synes,<br />
at det offentlige giver for få penge <strong>til</strong> ulandshjælp<br />
med 27,3 %<br />
Tillid <strong>til</strong> politikere -0,002 Når <strong>til</strong>liden <strong>til</strong> politikere øges (med 1 kategori)<br />
mindskes sandsynligheden for at man synes, at det<br />
offentlige giver for få penge <strong>til</strong> ulandshjælp med<br />
0,2 %<br />
Tillid <strong>til</strong> regering -0,036 Når <strong>til</strong>liden <strong>til</strong> regeringen øges (med 1 kategori)<br />
mindskes sandsynligheden for at man synes, at det<br />
offentlige giver for få penge <strong>til</strong> ulandshjælp med<br />
3,6 %<br />
Tillid <strong>til</strong> miljøorganisationer 0,111 Når <strong>til</strong>liden <strong>til</strong> miljøorganisationer øges (med 1<br />
kategori) stiger sandsynligheden for at man synes at<br />
det offentlige giver for få penge <strong>til</strong> ulandhjælp med<br />
11,1 %<br />
Alder 0,022 Når alderen øges (med 1 kategori) stiger<br />
sandsynligheden for at man synes, at det offentlige<br />
giver for få penge <strong>til</strong> ulandshjælp med 2,2 %<br />
Køn 0,002 Hvis man er kvinde er der 0,2 % større<br />
sandsynlighed for at man synes, at det offentlige<br />
giver for få penge <strong>til</strong> ulandshjælp<br />
Indkomst -0,170 Når indkomsten øges (med 1 kategori) falder<br />
sandsynligheden for at man synes, at det offentlige<br />
giver for få penge <strong>til</strong> ulandshjælp 17 %<br />
Folkeskole -0,033 Når respondenten kun har gået i folkeskole falder<br />
sandsynligheden for at man synes, at det offentlige<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 19<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja<br />
Nej
Rina Borgensgaard<br />
giver for få penge <strong>til</strong> ulandshjælp med 3,3 %<br />
Studentereksamen -0,017 Når respondenten har en studentereksamen falder<br />
sandsynligheden for, at man synes, at det offentlige<br />
giver for få penge <strong>til</strong> ulandshjælp med 1,7 %<br />
Vid. Kort uddannelse 0,038 Når respondenten har en videregående kort<br />
uddannelse stiger sandsynligheden for, at man<br />
synes, at det offentlige giver for få penge med 3,8<br />
%<br />
Vid. Mellemlang uddannelse 0,040 Når respondenten har en mellemlang videregående<br />
uddannelse stiger sandsynligheden for, at man<br />
synes at det offentlige giver for få penge med 4 %<br />
Vid. Lang uddannelse 0,077 Når respondenten har en lang uddannelse stiger<br />
sandsynligheden for at man synes, at det offentlige<br />
giver for få penge med 7,7 %<br />
Politisk placering 0,258 Hvis man ville stemme på oppositionen, hvis der<br />
var valg stiger sandsynligheden for, at man synes<br />
det offentlige giver for få penge med 25,8%<br />
De signifikante variabler *P
Rina Borgensgaard<br />
Dette var i god tråd med min hypotese. Af mine kontrolvariabler kunne <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> miljøorganisationer, politisk<br />
placering og en lang videregående uddannelse være med <strong>til</strong> at belyse, om respondenten synes om det beløb,<br />
der bliver givet fra statskassen <strong>til</strong> ulandshjælp.<br />
Multikollinaritet og outliers<br />
For at sikre mig, at der ikke er tale om spuriøse sammenhænge mellem mine variabler, og om der er en høj<br />
grad af korrelation mellem mine uafhængige variabler, tjekker jeg for multikollenaritet. Multikollenaritet<br />
betyder, at der er afhængighed mellem nogle af mine uafhængige variabler. Dette må der ikke være, fordi det<br />
kan være skyld i at standardfejlen på de estimerede koefficienter bliver for stor. Dette kan ende med, at det<br />
bliver sværere at afvise H0 hypotesen. Multikollenariteten kan tjekkes ved at aflæse Variance Inflation Factor<br />
(VIF), som SPSS selv regner ud. Reglen er, at der ikke er multikollenaritet, så længe min VIF værdi ikke<br />
overstiger 10. Det gælder for begge mine tests, at mine VIF værdier er 1,325 i test 1 og i test 2 ligger de<br />
mellem 1,134 og 1,616. Derfor er der ikke multikollenaritet. Tjek for outliers. Outliers er ekstreme værdier i<br />
en model. Hvor der er mange outliers, kan det påvirke den samlede model, eksempelvis skævvride mine<br />
resultater. Derfor skal der også tjekkes for det. Outliers tjekkes ved at beregne Cook’s Distance Measure<br />
(D1). I <strong>til</strong>fælde hvor D1
Rina Borgensgaard<br />
som er blot ét parameter af social kapital. Her kan derfor kun konkluderes, at danskernes <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> ulandshjælp<br />
ikke er så høj, som jeg havde forventet, men jeg kan ikke forkaste min teori på dette grundlag.<br />
Dette betyder, at jeg kun kan konkludere på <strong>til</strong>lid, som en ud af fire indikatorer på social kapital (jf. Putnam).<br />
Den definitionsmæssige validitet kunne have været styrkes ved, at jeg selv havde lavet spørgeskemaet og<br />
spurgt ind <strong>til</strong> de andre faktorer, begrebet social kapital også rummer.<br />
En anden faktor, som er medtaget i mange andre undersøgelser, er den generelle <strong>til</strong>lid, hvor der er spurgt <strong>til</strong>,<br />
om en person har generel <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> andre personer (Paxton m.fl. 2008, 15). Den ville jeg gerne have brugt som<br />
kontrolvariabel. I stedet har jeg taget det næstbedste og valgt at medtage <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> regeringen, politikere og<br />
miljøorganisationer for at kunne sammenligne, om den <strong>til</strong>lid der måske er <strong>til</strong> organisationer, der varetager<br />
ulandshjælp, ikke er anderledes end den <strong>til</strong>lid, der ellers er i den danske befolkning.<br />
Kontrolvariablene er ret enkle i deres udformning og giver mig derfor ikke de store problemer med at<br />
operationalisere.<br />
Reabilitet<br />
Reliabiliteten knytter sig <strong>til</strong> den definitionsmæssige validitet, idet samspillet mellem disse to udgør et samlet<br />
mål for vores undersøgelses datamæssige validitet (Hellevik 2002, 53). Reliabiliteten beskæftiger sig med<br />
stabiliteten og præcisionen i undersøgelsens data. I og med, at der som nævnt er de påpegede problemer med<br />
undersøgelsens definitionsmæssige validitet, har dette en indvirkning på datas reliabilitet (Bryman 2008,31).<br />
Jeg må konkludere, at der kan påpeges problemer med datas validitet i denne undersøgelse. Problemerne<br />
anses dog ikke for at være af en sådan karakter, at opgavens konklusioner mister særlig relevans.<br />
Intern validitet<br />
Mit valg af forskningsdesign, cross-sectional design, har medført, at min interne validitet er svag, som det<br />
ofte forekommer i den slags designs. Fordi undersøgelsen kun er lavet på et givet tidspunkt, kan jeg ikke<br />
sige, hvilken vej kausaliteten vender (Bryman 2008, 32). Derudover kan der være tale om spuriøse<br />
sammenhænge mellem de forskellige variabler. Som tidligere nævnt vil der ofte forekomme problemer med<br />
kausaliteten i undersøgelser, der omhandler <strong>til</strong>lid. Derfor vil det have været svært at styrke den interne<br />
validitet i en undersøgelse som den, jeg laver.<br />
Ekstern validitet<br />
Det er vigtigt at kunne sikre den eksterne validitet i en kvantitativ undersøgelse, fordi en høj grad af ekstern<br />
validitet sikrer, at undersøgelsen kan generaliseres, som er et mål for en kvantitativ undersøgelse (Bryman<br />
2008, 33). Den eksterne validitet er stærk, når stikprøven kan siges at være repræsentativ for populationen<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 22
Rina Borgensgaard<br />
(ibid, 46). Min population er hele den danske befolkning. Herfra er min stikprøve udvalgt efter kriterier, som<br />
jeg tidligere har beskrevet i mit metodeafsnit. Som tidligere nævnt er der er temmelig alvorligt problem i, at<br />
gruppen af non-sampling er temmelig høj. Da det kunne tænkes, at den gruppe der er negativt stemt overfor<br />
ulandshjælp er den gruppe, som ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen.<br />
Økologisk validitet<br />
Den økologiske validitet har betydning for, om man kan sige, at de resultater man finder har bund i<br />
virkeligheden, eller de er ops<strong>til</strong>lede og derfor ubrugbare. Det strukturerede interview med lukkede<br />
spørgsmål, der er anvendt i undersøgelsen, kan gøre det vanskeligt for respondenten at svare præcis, som de<br />
gerne vil. Jeg må derfor tage højde for, når jeg skal konkludere på undersøgelsen, at der kan have været<br />
spørgsmål, hvor respondenterne ikke har kunnet svare udtømmende (Bryman 2008, 33).<br />
7. Konklusion<br />
7.1 Opsamling<br />
Jeg ønskede i denne opgave at undersøge, hvad der kan forklare danskerne holdning <strong>til</strong> ulandshjælp. Jeg<br />
havde en forventning om, at <strong>til</strong>lid var et vigtigt parameter i denne sammenhæng. Mine statistiske test<br />
understøtter mine hypoteser. Min første hypotese var, at der er en positiv sammenhæng mellem, om man som<br />
dansker har <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de institutioner, der varetager ulandshjælpen, her underforstået Danida, og om man har<br />
en positiv holdning <strong>til</strong> ulandshjælp. Denne hypotese havde jeg udledt fra Kumlin og Rothsteins teori om, at<br />
universelle velfærdsstater skaber en høj grad af social kapital. Jeg ville dernæst udfordre teorien og se, om<br />
den forventede høje grad af social kapital, som jeg kun kunne måle gennem <strong>til</strong>lid, også rakte videre ud <strong>til</strong><br />
institutioner udenfor velfærdsstaten. Derfor var min anden hypotese, at jeg forventede, at dem, der har en høj<br />
grad af <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de institutioner udenfor velfærdsstaten, også har en positiv holdning <strong>til</strong> ulandshjælp.<br />
Mine analyser, både den bivariable analyse og den multiple lineære regressions analyse støtter op om min<br />
hypotese om, at <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> de institutioner, der varetager ulandshjælp har en indflydelse på ens holdning <strong>til</strong><br />
ulandshjælp. Den multiple lineære regression havde en acceptabel forklaringskraft. Uden kontrolvariabler<br />
kunne den forklare 16,9 % af variationen på den afhængige variabel. Da jeg inddragede kontrolvariabler steg<br />
den <strong>til</strong> 30 % af den variation på den afhængige variabel, den kunne forklare. Dog skal jeg træde varsomt med<br />
at overføre mine resultater på min teori, idet jeg anvendte en teori om social kapital, og kun brugte <strong>til</strong>lid som<br />
den eneste indikator på social kapital.<br />
På baggrund af tidligere undersøgelser, der var lavet om holdningen <strong>til</strong> ulandshjælp, valgte jeg at inkludere<br />
variabler, der tidligere havde vist sig at kunne forklare folks holdninger <strong>til</strong> ulandshjælp. Mine<br />
kontrolvariabler var ikke alle signifikante, men min forklaringskraft steg, da jeg inddragede alle<br />
kontrolvariablerne. Hvis man skulle gentage undersøgelsen, kunne man med fordel fravælge de variabler jeg<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 23
Rina Borgensgaard<br />
har fundet, som ikke er signifikante. Opgaven kan dog også tænkes at have metodiske vanskeligheder. Min<br />
operationalisering af min teori kunne have været bedre, hvis jeg havde inddraget flere variabler på social<br />
kapital. Dette var desværre ikke muligt ud fra det spørgeskema, jeg fik s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> rådighed, og jeg må derfor<br />
være varsom med at overføre resultaterne <strong>til</strong> min teori. På trods af at jeg kun har inddraget <strong>til</strong>lid som<br />
indikator for social kapital, mener jeg, at <strong>til</strong>lid vejer så tungt, ar jeg godt kan overføre mine fundne resultater<br />
<strong>til</strong> min teori. Andre faktorer, der kan forklare en persons holdning <strong>til</strong> ulandshjælp, er uddannelse og personer<br />
med en lang videregående uddannelse er mere positivt stemt overfor ulandshjælp end folk med en anden<br />
uddannelse. Personer der stemmer på den røde blok er også mere positive i deres holdning <strong>til</strong> ulandshjælp<br />
end dem, der stemmer på blå blok. I stedet kunne der inddrages variabler som viden om internationale<br />
forhold og religion, som har vist sig at være signifikante i forhold <strong>til</strong> tidligere undersøgelser og som tidligere<br />
nævnt generel <strong>til</strong>lid (Paxton 2008, 3-4). Dette har ikke været muligt at medtage i denne undersøgelse, da der<br />
ikke er blevet spurgt <strong>til</strong> det i primærundersøgelsen, som er en af ulemperne ved at bruge sekundært data.<br />
7.2 Generalisering<br />
Min undersøgelse bygger på en stikprøve fra Danmark, og min populationen er Danmark. Jeg mener derfor<br />
godt, at jeg kan <strong>til</strong>lade mig at generalisere ud fra de data, jeg har fundet. Der skal dog igen nævnes. at der i<br />
samplingen var en stor del af non-samplere, som kan give problemer i forhold <strong>til</strong> det, jeg finder. Jeg kan ikke<br />
være helt sikker på, at der ikke er en bestemt gruppe, som der har undladt at svare. Der kunne godt overvejes,<br />
om det fundne resultat ville gøre sig gældende i andre dele af Skandinavien i forhold <strong>til</strong>, at de har<br />
udgangspunkt i den samme universelle velfærdsmodel. Jeg finder ikke ydereligere belæg for, at der skulle<br />
være problemer med den eksterne validitet.<br />
7.3 Fremtidig forskning<br />
Jeg fik ikke falsificeret min hypotese og kom derfor ikke tættere på sandheden. Men <strong>til</strong> gengæld fandt jeg, at<br />
der var en ret signifikant sammenhæng mellem det at have <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> institutioner og holdningen <strong>til</strong><br />
ulandshjælp. Min undersøgelse har langt fra afdækket det behov, der er for at undersøge holdninger <strong>til</strong><br />
ulandshjælp i Danmark. For som jeg indikerede allerede i indledningen, bliver der brugt relativt mange<br />
penge på ulandshjælp, og derfor er det, ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, vigtigt at se, om der rent<br />
faktisk er opbakning <strong>til</strong> det i befolkningen. Til en ny undersøgelse af ulandshjælp vil jeg anbefale, man tog<br />
de variabler fra, som jeg fandt var usignifikante i min opgave og inddragende andre variabler, der kunne<br />
tænkes at have en betydning for ens holdning <strong>til</strong> ulandshjælp.<br />
Rent metodisk kunne der laves en tværsnitsanalyse, der både inddrager en kvantitativ del og en kvalitativ del.<br />
Ved at inddrage en kvalitativ del, ville der være større mulighed for respondenterne <strong>til</strong> at give mere<br />
dybdegående svar på, hvorfor de har den holdning <strong>til</strong> ulandshjælp, de har.<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 24
Rina Borgensgaard<br />
Det kunne også være oplagt at lave en komparativ undersøgelse, hvor man inddragede lande med forskellige<br />
velfærdsstatsmodeller for at se, om der var en forskel på <strong>til</strong>lidsniveauet og derigennem holdningen <strong>til</strong><br />
ulandshjælp.<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 25
Rina Borgensgaard<br />
8. Litteraturliste<br />
Bryman, Alan (2008) “Social Reseach Methods” 3.ed. New York: Oxford University Press<br />
Gilje, Nils og Harald Grimen (1993): ”<strong>Samfund</strong>svidenskabernes forudsætninger: indføring i<br />
samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi”. Hans Reitzel forlag. Gylling. Narayana Press<br />
Hellevik, Ottar (2002) ”Forskningsmetode i Sosiologi og Statsvittenskap”, Oslo: Univesitetsforlaget<br />
Jensen, Jan Møller og Thorbjørn Knudsen (2006) ”Analyse af spørgeskemadata med SPSS”, Odense,<br />
Syddansk Universitetsforlag<br />
Johansen, Carsten Ulstrup (2006) ”en oversigt over nogle statistiske analyser – med eksempler”, Institut for<br />
statskundskab og Demografi, Syddansk Universitet, 7. Udg.<br />
Levinsen, Klaus (2004) Tillid. In Peter Gundelach ”<strong>Dansk</strong>ernes særpræg”. København: Hans Reitzels<br />
Forlag, Pp. 88-118<br />
Nielsen, Tine og Svend Kreiner (2008) ”SPSS Introduktion <strong>til</strong> databehandling og statistisk analyse” 3.ed.<br />
København: Just og økonomiforbundets forlag<br />
Paxton, Pamela og Stephan Knack (2008)”Individuel and Country-Level Factors Affecting Support for<br />
Foreign Aid”. Public Reseach Working Paper 4714, Ohio State University<br />
Popper, Karl R. (1991): Metodens enhed, in Schmidt, L-H (red.)(1991) Det videnskabelige perspektiv.<br />
København: Arnold Busk, pp. 40-68<br />
Putnam, Robert D. (1995). “Tuning In, Tuning Out: The Strange Dissaperance of Social Capital in<br />
America”, PS: Political Science & Politics, pp. 664-683.<br />
Kumlin, Staffan og Bo Rothstein (2005): Making and breaking Social capital: The Impact of Welfare-State<br />
Institutions, Comparativ Political Studies, vol. 38, no.4. 339-365<br />
Riskær, Sven (1988): Hjælper ulandshjælpen – nok? National økonomisk tidsskrift, bind 126, pp. 64-74<br />
Torpe, Lars (2003):”Social Capital in Denmark: A Deviant Case” Scandinavian Political Studie, vol. 26, nr.1<br />
pp. 27-48<br />
<strong>Samfund</strong>svidenskabelig metode 26