Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Rina Borgensgaard
Syddansk Universitet i Odense
Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori
Ulandshjælp
En kvantitativ undersøgelse af danskernes holdninger til ulandshjælp med særlig fokus på
betydningen af tillid
Stud.scient.pol
Rina Borgensgaard
Vejleder: Professor Poul Erik Mouritzen
Anslag: 47.084
Instituttet for statskundskab Juni 2009
Samfundsvidenskabelig metode 1

Rina Borgensgaard
Indholdsfortegnelse
Summary .......................................................................................................................................................... 3
1. Indledning og problemformulering ............................................................................................................... 4
1.1 Indledning................................................................................................................................................ 4
1.2 Problemformulering ................................................................................................................................ 4
1.3 Opgavens struktur.................................................................................................................................... 5
2. Undersøgelsens teoretiske baggrund samt videnskabsteoretiske overvejelser ...................................... 5
2.1 Definition af ulandshjælp i forhold til ulandsbistand? ............................................................................ 5
2.2 Tillid til velfærdsinstitutioner.................................................................................................................. 5
2.3 Hypoteser................................................................................................................................................. 6
2.4 Videnskabsteoretiske overvejelser .......................................................................................................... 7
3. Undersøgelsens metode og metodiske overvejelser .................................................................................. 8
3.1 Design og data ......................................................................................................................................... 8
3.2 Dataindsamling og kvalitet...................................................................................................................... 8
4. Operationalisering af variabler og metodiske overvejelser herom......................................................... 9
4.1 Primære variabler .................................................................................................................................... 9
4.2 Kontrolvariabler .................................................................................................................................... 10
4.3 Oversigt over operationalisering af variabler ........................................................................................ 12
5. Analyser...................................................................................................................................................... 14
5.2 Univariant analyse................................................................................................................................. 14
5.3 Bivariat analyse – uafhængighedstest.................................................................................................... 15
5.4 Multivariate analyser............................................................................................................................. 17
6. Diskussion af opgavens resultater i forhold til validitet og reabilitet ................................................... 21
7. Konklusion ................................................................................................................................................. 23
7.1 Opsamling.............................................................................................................................................. 23
7.2 Generalisering........................................................................................................................................ 24
7.3 Fremtidig forskning............................................................................................................................... 24
8. Litteraturliste............................................................................................................................................. 26
Samfundsvidenskabelig metode 2

Rina Borgensgaard
Summary
Denne undersøgelse vil forklare danskernes holdning til ulandshjælp. Undersøgelsen opererer med en snæver
definition af ulandshjælp som værende den officielle udviklingsbistand, der fordeles af Danida.
Undersøgelsen vil teste Kumlin og Rothsteins institutionelle teori (2005), der siger, at universelle
velfærdsstater er med til at udvikle en høj grad af social kapital. Undersøgelsen understøtter Kumlin og
Rothsteins teori, idet der er en positiv sammenhæng mellem tillid til de institutioner, der forvalter
ulandshjælp og en positiv holdning til ulandshjælp. Herudover finder opgaven, at der er belæg for, at en lang
videregående uddannelse, politisk placering og tillid til miljøorganisationer er andre af de variabler, der kan
være med til at forklare danskernes holdning til ulandshjælp.
Samfundsvidenskabelig metode 3

Rina Borgensgaard
1. Indledning og problemformulering
1.1 Indledning
En hurtig søgning på infomedia viser, at ulandshjælp ikke er et af de mest populære emner i de danske
aviser 1 . Men mange 3. verdenslande er afhængige af ulandshjælp, der i flere tilfælde udgør over 10 % af
landets BNP (Paxton m.fl.2008). Det kan derfor undre, hvorfor der i de danske aviser ikke er større fokus på
udviklingslandene. Både fordi det har en stor effekt på de lande, vi støtter, men også fordi Danmark med et
højt bidrag bruger relativt mange penge på at forbedre forholdene i 3. verdenslandene.
Opgavens formål er dog imidlertid ikke at analysere medierne, men at forklare forskelle i danskernes
holdning til ulandshjælp. Jeg afprøver, hvad tidligere undersøgelser har vist. Jeg tester for eksempel, om
indkomst har en virkning på, om man er positivt eller negativt stemt i forhold til ulandshjælp. Jeg afprøver
også betydningen af demografiske faktorer som alder og køn. Men det som jeg er allermest interesseret i, er
hvorvidt tillid spiller ind på, om man er positiv eller negativt stemt overfor ulandshjælp. Når der ikke er
større mediekontrol med ulandshjælpen, kræver det naturligvis enorm tillid fra befolkningen. Tillid er et
forskningsområde, der har været udsat for meget forskning de seneste år, og flere studier (Levinsen 2004,
Torpe 2003, Kumlin og Rothstein, 2005) viser, at de skandinaviske lande er blandt de lande i verden, der har
den højeste grad af social kapital og tillid.
Ud fra førnævnte studier har jeg derfor en forventning om, at danskerne i høj grad burde være positivt stemt
overfor ulandshjælp. Derfor har jeg sat mig for at teste denne påstand.
Jeg vil med min undersøgelse lave koblingen mellem, om den høje grad af tillid, der forekommer i
Skandinavien, herunder Danmark, vil have direkte indflydelse på holdningen til et emne som ulandshjælp.
Dette gør jeg med udgangspunkt i min teori. Det næste, som jeg herefter vil afprøve, er, om den grad af tillid,
som der er i en velfærdsstat, rækker ud over landets grænser og også gør sig gældende i forhold til
institutionerne udenfor DK.
1.2 Problemformulering
Formålet med denne opgave er at undersøge, hvilke faktorer der spiller ind på, hvorvidt danskerne er positive
eller negative stemt i deres holdning til ulandshjælp. Jeg ønsker at se på, i hvilken grad tillid påvirker
danskernes holdning til ulandshjælp. I opgaven vil institutioner blive delt i institutioner i velfærdsstaten og
institutioner udenfor velfærdsstaten.
1 Infomedia søgning for året 2008 ved aviserne Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken:
Terror: 2627 artikler
Kronprins Frederik: 983 artikler
Ulandshjælp eller Ulandsbistand: 294 artikler
Samfundsvidenskabelig metode 4

Rina Borgensgaard
1.3 Opgavens struktur
Først præsenterer jeg mine teoretiske overvejelser i forhold til min opgave. Her bruger jeg Kumlin og
Rothsteins teori om, at social kapital er højere i universelle velfærdsstater end i selektive velfærdsstater.
Bagefter præsenterer jeg min videnskabsteoretiske vinkel, hvor jeg anvender den kritiske rationalisme.
I opgavens andel del gennemgår jeg mine metodiske overvejelser. Jeg præsenterer opgavens design og mine
forskellige overvejelser herom. Opgavens tredje del er den analytiske del, hvor jeg efterprøver mine
hypoteser ved at lave forskellige statistiske test. Som fjerde og sidste punkt laver jeg en opsamling for at gøre
status på min teori og opgavens resultater.
2. Undersøgelsens teoretiske baggrund samt videnskabsteoretiske
overvejelser
Der vil nu blive gjort nogle teoretiske overvejelser og begrundelser i forhold til opgavens
problemformulering og dens hypoteser.
2.1 Definition af ulandshjælp i forhold til ulandsbistand?
Min opgave bygger på en spørgeskemaundersøgelse lavet af sociologen Mette Tobiasen fra Aalborg
Universitet: Instituttet for Økonomi, Politik og Forvaltning. Mette Tobiasen undersøger bredt begrebet
ulandsbistand, som hun definerer på følgende måde: Alle former for dansk bistand til ulandene, herunder
også nødhjælp og miljøbistand. Jeg har valgt i min opgave kun at fokusere på ulandshjælp, som jeg definerer
som den officielle udviklingsbistand Danmark giver, og som forvaltes af Danida (Riskær 1988). Det valg har
jeg taget af flere årsager. For det første fordi, det er institutioner, her repræsenteret ved Danida, jeg ønsker at
undersøge i forhold til min teori, og for det andet fordi jeg bruger ”holdning til miljøorganisationer” som
kontrolvariabel på tillid.
2.2 Tillid til velfærdsinstitutioner
Min teoretiske antagelse har udgangspunkt i den institutionelle teori. Jeg har valgt at bruge Kumlin og
Rothsteins undersøgelse af en velfærdsstatsbetydning for den sociale kapital i et land. De vil undersøge,
hvorfor der forekommer en høj grad af social kapital i Skandinavien. De definerer ikke social kapital i deres
undersøgelse, derfor antager jeg, at de bruger Robert Putnams klassiske definition af social kapital; ”features
of social life – networks, norms, and trust – that enable participants to act together more effectively to
pursue shared objectives” (Putnam 1995, 664). Kumlin og Rothstein er imidlertid ikke enige med Putnam på
alle områder, idet Putnams teori er en social teori, der bygger på, at tillid kan opbygges fra neden gennem
sociale netværk og medlemskab af foreninger (Kumlin og Rothstein 2005, 346). Argumentet i Kumlin og
Rothsteins teori er, at social kapital er noget, som kan opbygges fra oven gennem institutioner. Derfor er det
ikke mærkeligt, når Kumlin og Rothstein finder, at en vigtig forklaringsfaktor, når det gælder forekomsten af
social kapital, er et lands velfærdsstatsmodel.
Samfundsvidenskabelig metode 5

Rina Borgensgaard
Kumlin og Rothstein viser i deres undersøgelse, at tilliden både kan øges og sænkes i forhold til tillid i
velfærdsstater. De verificerer i deres undersøgelse, at tillid skabes i universelle velfærdsstater, men
forsvinder eller mindskes i selektive velfærdsstater (ibid, 352). Relevant i forhold til min opgave er, at der i
Danmark er en universel velfærdsstat, hvilket betyder, at danskere, som andre skandinaver, har et højt
tillidsniveau.
Formålet med min undersøgelse er at teste Kumlin og Rothsteins teori på et empirisk emne som ulandshjælp.
Har danskerne her tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen i Danmark? Jeg vil teste min
forventning om, at tillid er tæt forbundet med ens holdning til ulandshjælp.
Figur 1: Kausalmodel:
En universel velfærdsstatsmodel Social kapital Positiv holdning til ulandshjælp
Tillid er ét parameter at måle social kapital på, derfor har jeg for øje, at jeg kun kan konkludere på tillid og
ikke i forhold til det noget bredere begreb social kapital.
Jeg vil i min undersøgelse skelne mellem ulandshjælp på to planer. Det ene plan vil være ulandshjælp målt
gennem de danske institutioner. Det andet niveau vil være ulandshjælp i institutionerne i modtagerlandene.
Jeg vil analysere, om den høje grad af social kapital i Danmark rækker ud over velfærdsstaten, og om der er
en sammenhæng mellem det og holdningen til ulandshjælp. Dette leder mig frem til mine hypoteser:
2.3. Hypoteser
Med udgangspunkt i Kumlin og Rothsteins teori, vil jeg teste om, der er en forskel på tilliden til institutioner
i den universelle velfærdsstat og tillid til institutioner, der ligger udenfor den danske velfærdsstat og graden
hvorpå det påvirker holdningen til ulandshjælp:
Hyp.1. Velfærdsstatshypotesen
Det forventes, at danskere med en høj grad af tillid til de institutioner i Danmark, der forvalter ulandshjælp,
vil have en positiv holdning til ulandshjælp.
Tillid til den universelle
velfærdsstats institutioner
Hyp.2. Institutioner udenfor velfærdsstaten
Holdning til ulandshjælp
Samfundsvidenskabelig metode 6

Rina Borgensgaard
Min anden hypotese ønsker at teste, om den forventede tillid indenfor velfærdsinstitutionerne også gør sig
gældende for de udenlandske velfærdsmodtagere.
Det forventes, at danskere med en høj grad af tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen i
modtagerlandene, vil have en positiv holdning til ulandshjælp.
Tillid til udenlandske
institutioner der varetager
ulandshjælpen i modtagerlandene
2.4 Videnskabsteoretiske overvejelser
Denne undersøgelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse, og den metode, jeg anvender, er derfor
kvantitativ. Jeg vil statistisk teste nogle på forhånd opstillede hypoteser, som gør min fremgangsmåde
deduktiv. Ontologisk tager min opgave afsæt i objektivismen, hvilket betyder, at der findes en virkelighed
uafhængigt af, om vi kan erfare den (Bryman 2008, 18). Epistemologisk tager jeg mit udgangspunkt i den
kritiske rationalisme præsenteret ved Karl Popper.
Kernen i Poppers teori er, at menneskelig erkendelse aldrig er endelig og absolut sikker. Vi nærmer os
sandheden ved at eliminere fejlagtige teorier. ”Teorier må formuleres sådan, at de er testbare. Det er ved
falsifikation af vore teorier, at vi i realiteten kommer i kontakt med virkeligheden” (Gilje og Grimen 1993,
74). Den kritiske rationalisme mener, at der findes en objektiv sandhed, da vi kun kan vide, at vi tager fejl,
hvis der findes en objektiv sandhed, som vi kan arbejde os hen imod. Men modsat de logiske positivister kan
vi aldrig verificere, da vi ikke kan, vide om noget er sandt (Popper 1991, 125). Vi kan sammen, ved at søge
sandheden, oparbejde noget, der kommer i nærheden af objektivitet, men vi kan aldrig nå helt dertil.
Måden vi arbejder os hen imod den objektive sandhed er ved hele tiden kritisk at opstille nye hypoteser og
teste vores teorier. Dette gør vi ved at eliminere fejlagtige opfattelser og falske teorier. En hver testning af en
teori er et forsøg på at falsificere den.
Forsøg og fejlmetoden (Gilje og Grimen 1993, 84) er en metode til at eliminere de falske teorier. Al viden
har karakter af gæt. Hvis det lykkedes os at falsificere en hypotese, har vi elimineret en fejlkilde, og vi er
kommet et skridt tættere på det objektive sandhed (Popper 1991, 126).
Jeg har valgt den kritiske rationalisme til min opgave, fordi jeg vil teste Kumlin og Rothsteins tese om, at det
er den universelle velfærdsstat der er med til at opbygge en høj grad af social kapital. Dette vil jeg gøre ved
at teste, om den tillid, der er i en universel velfærdsstat, også gælder på et område som ulandshjælp; når der
skal tages penge fra den universelle velfærdsstat og gives til 3. verdenslandene.
Holdning til ulandshjælp
Samfundsvidenskabelig metode 7

Rina Borgensgaard
3. Undersøgelsens metode og metodiske overvejelser
Denne undersøgelse vil afprøve Kumlin og Rothsteins teori om, at der er en forekomst af høj social kapital i
en universelvelfærdsstat. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et empirisk område, ulandshjælp. Jeg har
opstillet to hypoteser:
1) Der er en forventning om, at en høj grad af tillid i en universel velfærdsstat vil føre til en positiv
holdning til ulandshjælp.
2) Der er en forventning om, at en høj grad af tillid til de udenlandske institutioner, der varetager
ulandshjælpen, også giver en positiv holdning til ulandshjælp.
3.1 Design og data
Jeg har i min undersøgelse af holdninger til ulandshjælp valgt at bruge et deduktivt design, idet jeg ønsker at
forklare danskernes forskellige holdninger til ulandshjælp. Jeg er interesseret i at undersøge kausale
sammenhænge frem for mere dybdegående forståelser af de enkelte fænomener. Jeg har ud fra eksisterende
litteratur formuleret nogle hypoteser, som jeg statistisk vil teste.
Til min undersøgelse har jeg valgt at bruge et cross-sectional design. Et cross-sectionalt design har fire
kendetegn. For det første skal det indeholde flere cases, fordi det er den variation, der kan være mellem
casene, der ønskes belyst. For det andet skal det være et kvantitativt design. For det tredje må analysen ikke
strække sig over tid. Fjerde og sidste kriterium er, at analysen skal forsøge at belyse sammenhænge i data
(Bryman 2008, 44). En af svaghederne ved et cross-sectional design er den manglende tidsdimension, som
svækker den interne validtet (ibid, 46). Det kan derfor være svært at få belyst, hvilken vej kausaliteten går.
Jeg mener dog ikke, at dette kunne have undgået problemet, da dette i forvejen er et problem, når man
arbejder med tillid. Det kan være svært at sige hvilken vej, kausaliteten går. Om det er de universelle
institutioner, der skaber tillid, eller om det er den høje forekomst af tillid, der gør at vi har universelle
velfærdsstater.
3.2 Dataindsamling og kvalitet
Under udarbejdelse af denne undersøgelse er anvendt sekundærdata fra datamaterialet ”Holdninger til
ulandsbistand og miljøbistand 2002” (arkivnummer DDA – 14039). Datasættet har jeg fået stillet til rådighed
gennem Dansk Data Arkiv.
Jeg har valgt at bruge sekundærlitteratur af praktiske årsager. Det er næsten umuligt selv at indsamle
primærdata og få samme store population. Det har gjort min stikprøve større, end jeg selv kunne have
indsamlet og langt mere repræsentativ. Data er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet
udfærdiget telefonisk. I den oprindelige stikprøve var der 2146 respondenter, 1146 er faldet fra.
Respondenterne er herefter nede på 1000. Det store frafald giver mig en bias, da jeg ikke kan vide om det er
Samfundsvidenskabelig metode 8

Rina Borgensgaard
en bestemt gruppe i min population, der ikke har ønsket at medvirke. Det kunne måske være sådan, at dem
der ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen er dem der forholder sig negativt til ulandshjælp, dvs. at det er
en bestemt gruppe af respondenter, som der vil kunne skævvride mine data (Bryman 2008, 169).
Udvælgelsen er sket efter simpel tilfældig udvælgelse, hvilket vil sige, at alle teoretisk har lige stor mulighed
for at blive taget (ibid, 171-172).
4. Operationalisering af variabler og metodiske overvejelser herom
4.1 Primære variabler
Operationalisering af for eller imod ulandshjælp (variabel 4)
Den afhængige variabel ”for eller imod ulandshjælp” kan operationaliseres ud fra det anvendte datasæt, hvor
der er spurgt til respondentens syn på de offentlige udgifter til forskellige formål. I en af variablene er der
blevet spurgt til respondentens syn på de offentlige udgifter til ulandshjælp. Respondenten har her kunne
vælge mellem kategorierne a) for mange penge b) passende, c) for få penge d) ved ikke. ”Ved ikke” er blevet
kodet som missing, ligesom det er gjort i resten af variablene. Denne variabel er intervalskaleret, fordi der er
lige stor afstand mellem intervallerne.
Operationalisering af tillid til institutioner i DK (Variabel 9), som varetager ulandshjælp, og tillid til
institutioner i ulandene, der varetager ulandshjælp (variabel 7+ 8 er lagt sammen til en ny variabel)
Jeg har to uafhængige variabler, som jeg vil bruge til at måle tilliden til institutioner i henholdsvis Danmark
og institutioner udenfor Danmark. Ifølge min teori må jeg forvente, at danskere har en høj grad af tillid til de
institutioner, der forvalter ulandshjælpen i Danmark. Dette er jeg nået frem til i tråd med, at Danmark har en
universel velfærdsstat, der frembringer en høj grad af social kapital, herunder også tillid.
Jeg har fra mit spørgeskema operationaliseret ud fra spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn: ”Det meste af ulandshjælpen bliver ædt op af administrationen i Danmark”. Jeg har vendt variablen,
så hvis man er uenig i udsagnet scorer respondenten 100 som en indikator på en høj grad af tillid, og hvis
respondenten er uenig i udsagnet får han/hun 0. Dette er gjort for, at det skal blive lettere at tolke på
resultaterne i analysen.
Den anden uafhængige variabel er medbragt som tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen i
modtagerlandene. Den har i tidligere undersøgelser vist sig at være signifikant (Paxton mfl. 2008, 5). Denne
variabel er taget med for at teste, om den tillid, der antages at være i de universelle velfærdsstater, rækker ud
over landets grænser og derfor vil kunne måles i spørgsmålene; hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn
”ulandshjælpen gavner kun de korrupte” og ”det er urimeligt at almindelige danskere skal betale til ulandene,
når overklassen i ulandene ofte lever i luksus”. De to variabler er slået sammen via et indeks og vendt på
samme måde, som den første variabel. Dette skaber mulighed for sammenligning. Jeg har herefter kørt en
Samfundsvidenskabelig metode 9

Rina Borgensgaard
test, for at måle Cronbach’s alpha. Cronbachs alpha bruger jeg til at måle samvariationen mellem mine to
variabler om tillid til institutioner udenfor Danmark. Cronbachs alpha går fra 0-1, hvor 0 er ingen samvarians
og 1 er perfekt samvarians. Der er en løbende diskussion for, hvornår man kan acceptere Cronbach’s Alpha.
Bryman opererer ud fra værdien 0,8, mens Møller mfl. mener at værdier over 0,7 er gode, mens værdier over
0,6 er acceptable. Min Cronbachs Alpha er på 0,662, og kan derfor accepteres, ifølge Møller mfl. En lav
værdi får betydning for den interne reabilitet, som jeg kommer tilbage til (Bryman 2008, 150-151, Møller
mfl., 226).
4.2. Kontrolvariabler
Tillid til institutioner generelt (variabel 36+variabel 37+variabel 38)
Som kontrolvariabel har jeg først valgt at medtage tillid til andre institutioner generelt. Som repræsentanter
for andre slags institutioner end dem der varetager ulandshjælpen, har jeg taget tillid til politikkerne, tillid til
regeringen og tillid til miljøorganisationer. Disse variabler er medtaget for at give en indikation af, om
tilliden generelt er høj i lande med en universel velfærdsstat, eller om der er en målbar forskel til andre slags
institutioner. Denne kontrolvariabel er medtaget, fordi tidligere undersøgelser har vist, at det har en stor
betydning for holdning til ulandshjælp, hvorvidt individet har tillid til den regering hvorfra ulandshjælpen
bliver givet (Paxton mfl 2008, 5).
Køn (variabel 46)
Køn er en sociodemografisk variabel, der medtages i stort set alle undersøgelser. I denne undersøgelse har
jeg valgt at tage den med som kontrolvariabel, fordi der i flere undersøgelser er bevist, at der er en forskel på,
hvordan de to køn forholder sig til ulandshjælp. En undersøgelse lavet over 17 lande viste, at der er en lille
tendens til, at kvinder er mere positivt stemt overfor ulandshjælp end mænd (Paxton mfl. 2008, 14). Denne
variabel er omkodet, så den er blevet en dummy variabel, 0-1. (Mand = 0, kvinde =1)
Alder (variabel 47)
Alder er en intervalskaleret variabel. Respondenterne har angivet fødselsår, som er blevet regnet om til alder.
Herefter er alder inddelt i grupperne;
0-19 år
20-39 år
40-59 år
60-79 år
80-99 år
Samfundsvidenskabelig metode 10

Rina Borgensgaard
Indkomst (variabel 50)
En undersøgelse, lavet over 17 forskellige lande, viser, at når indkomsten stiger, så øges chancerne for en
positiv holdning til ulandshjælp (Paxton m.fl. 2008, 14)
Indkomst variablen er opdelt i intervallerne:
Under 100.000
100.000 - 199.999
200.000 - 299.999
300.000 - 399.999
400.000 - 499.999
500.000 - 599.999
600.000 - 699.999
700.000 - 799.999
800.000 - 899.999
Fordi der kun er 27 respondenter, der tjener over 900.000, og spørgsmålet ville skabe problemer i min
multiple-lineær regression, har jeg kodet de 27 respondenter som missing. Grunden til, at jeg har kodet det
som missing, er, at fordi den næste kategori går fra 900.000 og opefter. Hvis jeg medtager denne gruppe, vil
min variabel ikke længere være intervalskaleret. Dette ville derfor skabe et problem ift. min multiple-lineær
regression.
Uddannelse (variabel 49)
Undersøgelser har vist, at der er forskel på holdningen til ulandshjælp i forhold til folks uddannelsesniveau.
Jeg har derfor en forventning om, at jo længere uddannelsesniveau respondenten har, jo mere positivt stemt
vil respondenten være overfor ulandshjælp.
Fordi variablen er kvalitativ, har jeg omkodet den til dummyvariabler. D_folkeskole: (1= folkeskole,
0=andet) D_studentereksamen (1=studentereksamen, 0=andet) D_erhvervsuddannelse
(1=erhvervsuddannelse, 0=andet), D-videregåendekort uddannelse (1=viderekort. Udd., 0=andet)
D_Videregående mellemlang uddannelse (1=videregående mellemlang udd., 0=andet), D_videregående lang
uddannelse (1=videregående lang udd, 0=andet)
Samfundsvidenskabelig metode 11

Rina Borgensgaard
Højre/venstreskalaen (variabel 53)
Jeg har medtaget, hvem respondenten ville stemme på, hvis der var valg i morgen variablen. Tidligere
undersøgelser har vist, at der, i forhold til ulandshjælp, er en signifikant forskel på, hvor man ligger i forhold
til den politiske højre/venstre skala. Jeg har valgt at opdele svarene i en rød blok og en blå blok. Jeg har en
klar forventning om, at hvis man stemmer på rød blok, er man alt andet lige mere positiv overfor
ulandshjælp, end hvis man stemmer på blå blok (Paxton mfl. 2008, 14). Jeg har indsat partierne efter, hvem
de peger på som statsminister i dag. Derfor har jeg opdelt variablen (0=blå blok, 1=rød blok):
Blå blok, (V) Venstre, (C) Konservativt Folkeparti, (O) Dansk Folkeparti, (D) Centrum Demokraterne, (Q)
Kristeligt Folkeparti og (Z) Fremskridtspartiet.
Rødblok, (A) Socialdemokraterne, (F) Socialistisk Folkeparti, (B) det Radikale Venstre, (Ø) Enhedslisten og
(U) Demokratisk fornyelse.
4.3 Oversigt over operationalisering af variabler
For at skabe et overblik over mine variabler er alle variabler indsat i et skema inspireret af Hellevik (Hellevik
2002,131). Jeg vil med skemaet vise, hvordan jeg i min operationalisering er gået fra det teoretiske niveau til
det empiriske niveau.
Figur 2: Operationalisering af den afhængige variabel: Ulandshjælp (variabel 4)
Egenskab Dimensioner Indikatorer Operationalisering
Holdninger til ulandshjælp
For – eller
imod ulandshjælp
Skal give mere ulandshjælp
Giver nok ulandshjælp
Sp.1. Først vil jeg gerne høre
om dit syn på det offentliges
udgifter til forskellige formål.
Jeg vil læse nogle opgaver op,
og for hver opgave vil jeg
gerne bede dig sige, om du
mener, det offentlige bruger
for mange penge, passende
eller for få penge til disse
opgaver?
V004 off. Penge til
ulandshjælp.
”Ved ikke” – kodes missing,
tilbage:
1. For mange penge
2. Passende
3. For få penge
Figur 3: Operationaliseringen af primærvariablerne: tillid til institutioner i Danmark, tillid til
institutioner udenfor Danmark (variabel 9 + variabel 7 og variabel 8 er lagt sammen via et indeks)
Egenskab Dimensioner Indikatorer Operationalisering
Tillid til ulandsinstitutioner
Danskernes tillid til
institutioner der forvalter
ulandshjælpen
Tillid til forvaltningen af
ulandshjælp i de danske
institutioner
Sp. 2 Ulandshjælp, Hvor enig
eller uenig er du i dette
synspunkt
Samfundsvidenskabelig metode 12

Rina Borgensgaard
Figur 4: Operationalisering af kontrolvariablerne
Tillid til forvaltningen af
ulandshjælp i de ikke-danske
institutioner
V009 Ædt på af
administrationen i DK
Sp. 2 Enig eller uenig i dette
synspunkt:
V007 Gavner kun de korrupte,
slås sammen med
V008 Overklassen lever i
luksus.
Egenskab Dimensioner Indikatorer Operationalisering
Tillid til institutioner
generelt
V0036 tillid til regeringen
V0037 tillid til politikerne
V0038 tillid til
miljøorganisationer/grupper
Køn V0046 respondentens køn
Alder V0047 respondentens alder
Indkomst V0050 Husstandens samlede
indkomst
Uddannelse V0049 respondentens højeste
uddannelse
Højre/venstre skala V0053 Stemmeintension ved
valg
Samfundsvidenskabelig metode 13

Rina Borgensgaard
5. Analyser
5.2 Univariant analyse
Jeg har først valgt at lave nogle univariable analyser i form af frekvenstabeller. Disse skal være med til at
skabe overblik over, hvordan mine respondenter er fordelt. Jeg medtager tabellerne for den afhængige
variabel og for tillidsvariablerne.
Valid
Tabel 1 – Fordeling af respondenter på den afhængige variabel, hvor der er spurgt var.4 ”Offentlige udgifter til ulandshjælp”
Frekvens Procent Valid Procent Kumulative procenter
For mange penge 246 24,6 25,9 25,9
Passende 447 44,7 47,0 72,9
For få penge 258 25,8 27,1 100,0
Total 951 95,1 100,0
Missing Ved ikke 49 4,9
Total 1000 100,0
Tabel 1 viser, at respondenterne i undersøgelsen ligger spredt i forhold til deres holdning til, hvad de synes
om det offentliges udgifter til ulandshjælp. Af tabellen fremgår det, at ca. halvdelen synes, at det offentliges
udgifter til ulandshjælp er passende. 25 % synes, at der bliver givet for mange penge. 25 % mener, at der
bliver givet for få penge. En grafisk illustration ville have vist, at kurven er normalfordelt.
Tabel 2 – Frekvenstabel for tillidsvariabler
Helt enig eller delvis enig
(lav tillid)
V09 ædt op af
administrationen i DK
V07 gavner kun de korrupte
magthavere
V08 overklassen lever i
luksus
45,7 % 49,1 % 47,2 %
Hverken enig eller uenig 19,8 % 23,3 % 14,9 %
Helt eller delvis uenig (høj
tillid)
34,4 % 27,5 % 38 %
Total 100 % 100 % 100 %
Ligesom ved den afhængige variabel har jeg her valgt at medtage en deskriptiv analyse af mine
tillidsvariabler. Tabellen viser, at 45,7 % er helt eller delvis enige i udsagnet ”ulandshjælpen bliver ædt op af
administrationen i DK”, mens 34,4 % er helt eller delvis uenige og 19,8 % har svaret hverken eller. Der et
Samfundsvidenskabelig metode 14

Rina Borgensgaard
altså en overvægt af respondenter, der mener, at pengene til ulandshjælp bliver ædt op af administrationen i
Danmark, hvilket går imod min teori om, at tilliden er høj i velfærdsstater.
I forhold til institutionerne, der varetager ulandshjælpen udenfor Danmark, forekommer lidt det samme
mønster. 49,1 % er helt eller delvist helt enige i udsagnet om at ulandshjælpen ”kun gavner de korrupte
magthavere”, mens 27,5 % er helt eller delvist uenige i dette udsagn. 23,3 % svarer hverken eller. Samme
tendens gør sig gældende ved et kig på dem, der mener at ”overklassen lever i luksus”. Her er 47,2 % helt
eller delvist enige, mens 38 % svarer helt eller delvist uenige og 14,9 % svarer hverken eller.
Samlet indikerer tabellen en høj grad af mistillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen både i
Danmark og i institutionerne udenfor Danmark. Dette var ikke, hvad jeg havde forventet i forhold til min
problemformulering og mine hypoteser. På baggrund af min teori havde jeg forventet mig, at en høj grad af
social kapital i Danmark ville have gjort, at langt de fleste danskere ville være positivt stemte overfor disse
variabler.
5.3 Bivariat analyse – uafhængighedstest
Jeg har valgt at foretage en Pearssons korrelationstest for at teste lineærsammenhænge mellem mine
kvantitative variabler. En uafhængighedstest kan bruges til at sige om der er sammenhænge mellem to
variabler, men den siger ikke noget om sammenhængenes størrelse. Positiv association betyder, at
variablerne samvarierer på en sådan måde, at høje værdier af den ene variabel ”hører sammen med” høje
værdier af den anden variabel. Modsat er negativ association når høje værdier af den ene variabel ”hører
sammen med” lave værdier af en anden variabel. Ingen variation betyder, at den ene svariabel ikke på nogen
måde bestemmer værdierne på den anden variabel (Ulstrup 2006, 31).
1 er udtryk for perfekt lineærsammenhæng, og 0 er udtryk for ingen sammenhæng. Korrelations-
koefficienten kan variere mellem -1 og 1. Værdien 1 beskriver, at der er en perfekt positiv sammenhæng, og
-1 at der er en perfekt negativ sammenhæng.
Samfundsvidenskabelig metode 15

Rina Borgensgaard
Tabel 3 - Pearson´s korrelationstest
Holdning
ulandshjælp
N
Tillid dk
inst.
N
Tillid udl.
Inst.
N
Tillid pol.
N
Tillid reg.
N
Tillid miljø.
N
Alder
N
Indkomst
N
Pol.
Holdning
N
Holdning til
ulandshjælp
1
951
Tillid dk.
Inst
0,290**
290
1
964
Tillid
udl. Inst.
0,403**
926
0,496**
944
1
972
*Signifikansniveauer: *:p

Rina Borgensgaard
korrelation med ens holdning til ulandshjælp. Dvs. jo ældre man er – des større er ens uvilje til at give
ulandshjælp.
Modellen kan også vise sammenhænge på tværs af de uafhængige variabler. Det kan blandt andet ses, at der
er en negativ sammenhæng mellem ens alder, og om man har tillid til miljøorganisationer. Her kan en
signifikansværdi på - 0,143 aflæses. Denne korrelations-koefficient, r, kan omregnes r 2 = (-0,143) 2 = 2 %. Ca.
2 % af variansen i den ene variabel er fælles med variansen i den anden variabel, hvilket er ubetydeligt lidt
(Møller mfl. 2006,130).
5.4 Multivariate analyser
Jeg vil nu teste hele min kausalmodel. Hertil har jeg valgt at bruge en multipel lineær regression.
Forudsætningerne herfor er, at mine afhængige variabler er kvantitative, og at jeg har flere uafhængige
variabler, hvoraf mindst en er kvantitativ.
Jeg har lavet to statistiske tests. Den ene er en multipel lineær regression, der kun indeholder mine to
uafhængige variabler. I den anden test har jeg medtaget alle mine kontrolvariabler.
Samfundsvidenskabelig metode 17

Rina Borgensgaard
Tabel 4: Resultaterne af en multipel lineær regression
Tillid til danske institutioner der
forvalter ulandshjælpen
Tillid til institutioner udenfor DK,
som forvalter ulandshjælpen
Test 1: Uden kontrolvariabler Test 2: med kontrolvariabler
P-værdi Beta P-værdi Beta
0,000 0,124 0,008* 0,108
0,000 0,338 0,000* 0,273
Tillid til regeringen - - 0,949 -0,002
Tillid til politikerne - - 0,413 -0,036
Tillid til miljøorganisationer - - 0,002* 0,111
Alder - - 0,560 0,022
Køn (dummy) - - 0,963 0,002
Indkomst - - 0,000* -0,170
Folkeskole (dummy) - - 0,421 -0,033
Studentereksamen (dummy) - - 0,665 -0,017
Erhvervsuddannelse (dummy) - -
Videregående kort (dummy) - - 0,314 0.038
Videregående mellem (dummy) - - 0,319 0,040
Videregående lang (dummy) - - 0,049** 0,077
Højre/venstre skala - - 0,000* 0,258
R 2
0,169 = 16,9 % 0,300 = 30 %
N 904 600
*P

Rina Borgensgaard
Min model, der kun medtager mine uafhængige variabler, har en forklaringskraft på 16,9 %, hvilket vil sige,
at den kan forklare 16,9 % af variationen af, om folk synes det offentlige giver for få, for mange eller
passende penge til ulandshjælp, når man ser på populationen. Når jeg inddrager mine kontrolvariabler stiger
min forklaringskraft til 30 %. Det vil sige, at når jeg inddrager mine kontrolvariabler, bliver min model bedre
til at forklare danskernes holdninger til ulandshjælp. Mine uafhængige variabler kan derfor forklare noget af
variationen på den afhængige variabel, men ikke det hele. Det betyder så også, at noget af forklaringen skal
findes på nogle variabler, som jeg ikke har med i min analyse.
I nedenstående skema har jeg lavet en oversigt over resultaterne fra den multiple lineære regression, og hvad
det kan bruges til i forhold til min undersøgelse.
Tabel 5 – Analysens resultater
Variabel Hældning Fortolkning Overensstemmelse
med hypotese
Tillid til danske institutioner
der varetager ulandshjælpen
Tillid til institutioner udenfor
DK der varetager
ulandshjælpen
0,108 Når tilliden til de danske inst. øges (med 1
kategori), stiger sandsynligheden for at man synes
at det offentlige giver for få penge til ulandshjælp
med 10,8 %
0,273 Når tilliden til inst. udenfor DK øges (med 1
kategori) stiger sandsynligheden for at man synes,
at det offentlige giver for få penge til ulandshjælp
med 27,3 %
Tillid til politikere -0,002 Når tilliden til politikere øges (med 1 kategori)
mindskes sandsynligheden for at man synes, at det
offentlige giver for få penge til ulandshjælp med
0,2 %
Tillid til regering -0,036 Når tilliden til regeringen øges (med 1 kategori)
mindskes sandsynligheden for at man synes, at det
offentlige giver for få penge til ulandshjælp med
3,6 %
Tillid til miljøorganisationer 0,111 Når tilliden til miljøorganisationer øges (med 1
kategori) stiger sandsynligheden for at man synes at
det offentlige giver for få penge til ulandhjælp med
11,1 %
Alder 0,022 Når alderen øges (med 1 kategori) stiger
sandsynligheden for at man synes, at det offentlige
giver for få penge til ulandshjælp med 2,2 %
Køn 0,002 Hvis man er kvinde er der 0,2 % større
sandsynlighed for at man synes, at det offentlige
giver for få penge til ulandshjælp
Indkomst -0,170 Når indkomsten øges (med 1 kategori) falder
sandsynligheden for at man synes, at det offentlige
giver for få penge til ulandshjælp 17 %
Folkeskole -0,033 Når respondenten kun har gået i folkeskole falder
sandsynligheden for at man synes, at det offentlige
Samfundsvidenskabelig metode 19
Ja
Ja
Ja
Nej

Rina Borgensgaard
giver for få penge til ulandshjælp med 3,3 %
Studentereksamen -0,017 Når respondenten har en studentereksamen falder
sandsynligheden for, at man synes, at det offentlige
giver for få penge til ulandshjælp med 1,7 %
Vid. Kort uddannelse 0,038 Når respondenten har en videregående kort
uddannelse stiger sandsynligheden for, at man
synes, at det offentlige giver for få penge med 3,8
%
Vid. Mellemlang uddannelse 0,040 Når respondenten har en mellemlang videregående
uddannelse stiger sandsynligheden for, at man
synes at det offentlige giver for få penge med 4 %
Vid. Lang uddannelse 0,077 Når respondenten har en lang uddannelse stiger
sandsynligheden for at man synes, at det offentlige
giver for få penge med 7,7 %
Politisk placering 0,258 Hvis man ville stemme på oppositionen, hvis der
var valg stiger sandsynligheden for, at man synes
det offentlige giver for få penge med 25,8%
De signifikante variabler *P

Rina Borgensgaard
Dette var i god tråd med min hypotese. Af mine kontrolvariabler kunne tillid til miljøorganisationer, politisk
placering og en lang videregående uddannelse være med til at belyse, om respondenten synes om det beløb,
der bliver givet fra statskassen til ulandshjælp.
Multikollinaritet og outliers
For at sikre mig, at der ikke er tale om spuriøse sammenhænge mellem mine variabler, og om der er en høj
grad af korrelation mellem mine uafhængige variabler, tjekker jeg for multikollenaritet. Multikollenaritet
betyder, at der er afhængighed mellem nogle af mine uafhængige variabler. Dette må der ikke være, fordi det
kan være skyld i at standardfejlen på de estimerede koefficienter bliver for stor. Dette kan ende med, at det
bliver sværere at afvise H0 hypotesen. Multikollenariteten kan tjekkes ved at aflæse Variance Inflation Factor
(VIF), som SPSS selv regner ud. Reglen er, at der ikke er multikollenaritet, så længe min VIF værdi ikke
overstiger 10. Det gælder for begge mine tests, at mine VIF værdier er 1,325 i test 1 og i test 2 ligger de
mellem 1,134 og 1,616. Derfor er der ikke multikollenaritet. Tjek for outliers. Outliers er ekstreme værdier i
en model. Hvor der er mange outliers, kan det påvirke den samlede model, eksempelvis skævvride mine
resultater. Derfor skal der også tjekkes for det. Outliers tjekkes ved at beregne Cook’s Distance Measure
(D1). I tilfælde hvor D1

Rina Borgensgaard
som er blot ét parameter af social kapital. Her kan derfor kun konkluderes, at danskernes tillid til ulandshjælp
ikke er så høj, som jeg havde forventet, men jeg kan ikke forkaste min teori på dette grundlag.
Dette betyder, at jeg kun kan konkludere på tillid, som en ud af fire indikatorer på social kapital (jf. Putnam).
Den definitionsmæssige validitet kunne have været styrkes ved, at jeg selv havde lavet spørgeskemaet og
spurgt ind til de andre faktorer, begrebet social kapital også rummer.
En anden faktor, som er medtaget i mange andre undersøgelser, er den generelle tillid, hvor der er spurgt til,
om en person har generel tillid til andre personer (Paxton m.fl. 2008, 15). Den ville jeg gerne have brugt som
kontrolvariabel. I stedet har jeg taget det næstbedste og valgt at medtage tillid til regeringen, politikere og
miljøorganisationer for at kunne sammenligne, om den tillid der måske er til organisationer, der varetager
ulandshjælp, ikke er anderledes end den tillid, der ellers er i den danske befolkning.
Kontrolvariablene er ret enkle i deres udformning og giver mig derfor ikke de store problemer med at
operationalisere.
Reabilitet
Reliabiliteten knytter sig til den definitionsmæssige validitet, idet samspillet mellem disse to udgør et samlet
mål for vores undersøgelses datamæssige validitet (Hellevik 2002, 53). Reliabiliteten beskæftiger sig med
stabiliteten og præcisionen i undersøgelsens data. I og med, at der som nævnt er de påpegede problemer med
undersøgelsens definitionsmæssige validitet, har dette en indvirkning på datas reliabilitet (Bryman 2008,31).
Jeg må konkludere, at der kan påpeges problemer med datas validitet i denne undersøgelse. Problemerne
anses dog ikke for at være af en sådan karakter, at opgavens konklusioner mister særlig relevans.
Intern validitet
Mit valg af forskningsdesign, cross-sectional design, har medført, at min interne validitet er svag, som det
ofte forekommer i den slags designs. Fordi undersøgelsen kun er lavet på et givet tidspunkt, kan jeg ikke
sige, hvilken vej kausaliteten vender (Bryman 2008, 32). Derudover kan der være tale om spuriøse
sammenhænge mellem de forskellige variabler. Som tidligere nævnt vil der ofte forekomme problemer med
kausaliteten i undersøgelser, der omhandler tillid. Derfor vil det have været svært at styrke den interne
validitet i en undersøgelse som den, jeg laver.
Ekstern validitet
Det er vigtigt at kunne sikre den eksterne validitet i en kvantitativ undersøgelse, fordi en høj grad af ekstern
validitet sikrer, at undersøgelsen kan generaliseres, som er et mål for en kvantitativ undersøgelse (Bryman
2008, 33). Den eksterne validitet er stærk, når stikprøven kan siges at være repræsentativ for populationen
Samfundsvidenskabelig metode 22

Rina Borgensgaard
(ibid, 46). Min population er hele den danske befolkning. Herfra er min stikprøve udvalgt efter kriterier, som
jeg tidligere har beskrevet i mit metodeafsnit. Som tidligere nævnt er der er temmelig alvorligt problem i, at
gruppen af non-sampling er temmelig høj. Da det kunne tænkes, at den gruppe der er negativt stemt overfor
ulandshjælp er den gruppe, som ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen.
Økologisk validitet
Den økologiske validitet har betydning for, om man kan sige, at de resultater man finder har bund i
virkeligheden, eller de er opstillede og derfor ubrugbare. Det strukturerede interview med lukkede
spørgsmål, der er anvendt i undersøgelsen, kan gøre det vanskeligt for respondenten at svare præcis, som de
gerne vil. Jeg må derfor tage højde for, når jeg skal konkludere på undersøgelsen, at der kan have været
spørgsmål, hvor respondenterne ikke har kunnet svare udtømmende (Bryman 2008, 33).
7. Konklusion
7.1 Opsamling
Jeg ønskede i denne opgave at undersøge, hvad der kan forklare danskerne holdning til ulandshjælp. Jeg
havde en forventning om, at tillid var et vigtigt parameter i denne sammenhæng. Mine statistiske test
understøtter mine hypoteser. Min første hypotese var, at der er en positiv sammenhæng mellem, om man som
dansker har tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen, her underforstået Danida, og om man har
en positiv holdning til ulandshjælp. Denne hypotese havde jeg udledt fra Kumlin og Rothsteins teori om, at
universelle velfærdsstater skaber en høj grad af social kapital. Jeg ville dernæst udfordre teorien og se, om
den forventede høje grad af social kapital, som jeg kun kunne måle gennem tillid, også rakte videre ud til
institutioner udenfor velfærdsstaten. Derfor var min anden hypotese, at jeg forventede, at dem, der har en høj
grad af tillid til de institutioner udenfor velfærdsstaten, også har en positiv holdning til ulandshjælp.
Mine analyser, både den bivariable analyse og den multiple lineære regressions analyse støtter op om min
hypotese om, at tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælp har en indflydelse på ens holdning til
ulandshjælp. Den multiple lineære regression havde en acceptabel forklaringskraft. Uden kontrolvariabler
kunne den forklare 16,9 % af variationen på den afhængige variabel. Da jeg inddragede kontrolvariabler steg
den til 30 % af den variation på den afhængige variabel, den kunne forklare. Dog skal jeg træde varsomt med
at overføre mine resultater på min teori, idet jeg anvendte en teori om social kapital, og kun brugte tillid som
den eneste indikator på social kapital.
På baggrund af tidligere undersøgelser, der var lavet om holdningen til ulandshjælp, valgte jeg at inkludere
variabler, der tidligere havde vist sig at kunne forklare folks holdninger til ulandshjælp. Mine
kontrolvariabler var ikke alle signifikante, men min forklaringskraft steg, da jeg inddragede alle
kontrolvariablerne. Hvis man skulle gentage undersøgelsen, kunne man med fordel fravælge de variabler jeg
Samfundsvidenskabelig metode 23

Rina Borgensgaard
har fundet, som ikke er signifikante. Opgaven kan dog også tænkes at have metodiske vanskeligheder. Min
operationalisering af min teori kunne have været bedre, hvis jeg havde inddraget flere variabler på social
kapital. Dette var desværre ikke muligt ud fra det spørgeskema, jeg fik stillet til rådighed, og jeg må derfor
være varsom med at overføre resultaterne til min teori. På trods af at jeg kun har inddraget tillid som
indikator for social kapital, mener jeg, at tillid vejer så tungt, ar jeg godt kan overføre mine fundne resultater
til min teori. Andre faktorer, der kan forklare en persons holdning til ulandshjælp, er uddannelse og personer
med en lang videregående uddannelse er mere positivt stemt overfor ulandshjælp end folk med en anden
uddannelse. Personer der stemmer på den røde blok er også mere positive i deres holdning til ulandshjælp
end dem, der stemmer på blå blok. I stedet kunne der inddrages variabler som viden om internationale
forhold og religion, som har vist sig at være signifikante i forhold til tidligere undersøgelser og som tidligere
nævnt generel tillid (Paxton 2008, 3-4). Dette har ikke været muligt at medtage i denne undersøgelse, da der
ikke er blevet spurgt til det i primærundersøgelsen, som er en af ulemperne ved at bruge sekundært data.
7.2 Generalisering
Min undersøgelse bygger på en stikprøve fra Danmark, og min populationen er Danmark. Jeg mener derfor
godt, at jeg kan tillade mig at generalisere ud fra de data, jeg har fundet. Der skal dog igen nævnes. at der i
samplingen var en stor del af non-samplere, som kan give problemer i forhold til det, jeg finder. Jeg kan ikke
være helt sikker på, at der ikke er en bestemt gruppe, som der har undladt at svare. Der kunne godt overvejes,
om det fundne resultat ville gøre sig gældende i andre dele af Skandinavien i forhold til, at de har
udgangspunkt i den samme universelle velfærdsmodel. Jeg finder ikke ydereligere belæg for, at der skulle
være problemer med den eksterne validitet.
7.3 Fremtidig forskning
Jeg fik ikke falsificeret min hypotese og kom derfor ikke tættere på sandheden. Men til gengæld fandt jeg, at
der var en ret signifikant sammenhæng mellem det at have tillid til institutioner og holdningen til
ulandshjælp. Min undersøgelse har langt fra afdækket det behov, der er for at undersøge holdninger til
ulandshjælp i Danmark. For som jeg indikerede allerede i indledningen, bliver der brugt relativt mange
penge på ulandshjælp, og derfor er det, ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, vigtigt at se, om der rent
faktisk er opbakning til det i befolkningen. Til en ny undersøgelse af ulandshjælp vil jeg anbefale, man tog
de variabler fra, som jeg fandt var usignifikante i min opgave og inddragende andre variabler, der kunne
tænkes at have en betydning for ens holdning til ulandshjælp.
Rent metodisk kunne der laves en tværsnitsanalyse, der både inddrager en kvantitativ del og en kvalitativ del.
Ved at inddrage en kvalitativ del, ville der være større mulighed for respondenterne til at give mere
dybdegående svar på, hvorfor de har den holdning til ulandshjælp, de har.
Samfundsvidenskabelig metode 24

Rina Borgensgaard
Det kunne også være oplagt at lave en komparativ undersøgelse, hvor man inddragede lande med forskellige
velfærdsstatsmodeller for at se, om der var en forskel på tillidsniveauet og derigennem holdningen til
ulandshjælp.
Samfundsvidenskabelig metode 25

Rina Borgensgaard
8. Litteraturliste
Bryman, Alan (2008) “Social Reseach Methods” 3.ed. New York: Oxford University Press
Gilje, Nils og Harald Grimen (1993): ”Samfundsvidenskabernes forudsætninger: indføring i
samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi”. Hans Reitzel forlag. Gylling. Narayana Press
Hellevik, Ottar (2002) ”Forskningsmetode i Sosiologi og Statsvittenskap”, Oslo: Univesitetsforlaget
Jensen, Jan Møller og Thorbjørn Knudsen (2006) ”Analyse af spørgeskemadata med SPSS”, Odense,
Syddansk Universitetsforlag
Johansen, Carsten Ulstrup (2006) ”en oversigt over nogle statistiske analyser – med eksempler”, Institut for
statskundskab og Demografi, Syddansk Universitet, 7. Udg.
Levinsen, Klaus (2004) Tillid. In Peter Gundelach ”Danskernes særpræg”. København: Hans Reitzels
Forlag, Pp. 88-118
Nielsen, Tine og Svend Kreiner (2008) ”SPSS Introduktion til databehandling og statistisk analyse” 3.ed.
København: Just og økonomiforbundets forlag
Paxton, Pamela og Stephan Knack (2008)”Individuel and Country-Level Factors Affecting Support for
Foreign Aid”. Public Reseach Working Paper 4714, Ohio State University
Popper, Karl R. (1991): Metodens enhed, in Schmidt, L-H (red.)(1991) Det videnskabelige perspektiv.
København: Arnold Busk, pp. 40-68
Putnam, Robert D. (1995). “Tuning In, Tuning Out: The Strange Dissaperance of Social Capital in
America”, PS: Political Science & Politics, pp. 664-683.
Kumlin, Staffan og Bo Rothstein (2005): Making and breaking Social capital: The Impact of Welfare-State
Institutions, Comparativ Political Studies, vol. 38, no.4. 339-365
Riskær, Sven (1988): Hjælper ulandshjælpen – nok? National økonomisk tidsskrift, bind 126, pp. 64-74
Torpe, Lars (2003):”Social Capital in Denmark: A Deviant Case” Scandinavian Political Studie, vol. 26, nr.1
pp. 27-48
Samfundsvidenskabelig metode 26