MÆRKER FOR LIVET - Det Etiske Råd

UDTALELSE OM
MÆRKER FOR LIVET
Tatovering, piercing og omskæring

Det Etiske Råds
formand, Peder
Agger, byder
velkommen
> Afspil
ETISK FORUM
FOR UNGE 2009
Et undervisnings og demokratiprojekt
tilrettelagt af Børnerådet og Det Etiske Råd
17 unge var samlet i Nyborg d. 13. og 14. januar
2009 for at diskutere etiske grænser i forbindelse
med mærker for livet: tatovering, piercing og
omskæring. Hvad de kom frem til, kan man læse
i denne udtalelse.
Udtalelsen er sendt til Folketingets politikere.
De 17 unge var udvalgt til Etisk Forum for Unge
2009 blandt dem, der har anvendt Børnerådets
Mærker for livet
og Det Etiske Råds undervisningsmateriale
”Mærker for livet – tatovering, piercing og omskæring”.
Cirka halvdelen af landets 9. og 10.
klasser har arbejdet med emnet.
Udtalelsen og undervisningsmaterialet kan læses
og bestilles på Det Etiske Råds og Børnerådets
hjemmesider:
www.etiskraad.dk og www.brd.dk.
Tatoveringer, piercinger og omskæring af drenge: Det er lovlige kropslige indgreb, der ikke tjener
et medicinsk formål. Hvem skal bestemme over dine mærker for livet? Er det dig selv, der
skal bestemme over dem, eller skal samfundet tage vare på din sundhed? Og hvor meget skal
forældre have lov at bestemme over deres børns mærker for livet? Det har Etisk Forum for
Unge 2009 diskuteret og taget stilling til.
2

Etisk Forum for
Unge ’09 diskuterer
aldersgrænser
for piercing
> Afspil
ETISK FORUM FOR UNGE 2009
Udtalelse om MÆRKER FOR LIVET:
tatovering, piercing og omskæring.
TATOVERING
Medlemmerne af Etisk Forum for Unge 2009 har
taget stilling til, om aldersgrænsen på 18 år for
tatoveringer bør ændres. De har diskuteret, om
det nuværende forbud mod tatovering i hoved, på
hals og på hænder bør ophæves eller fastholdes.
Endelig fremlægger de forskellige holdninger til,
om der bør indføres autorisationsordning og
uddannelse for tatovører og piercere.
Aldersgrænser for tatovering
Det bør først være muligt at få en
tatovering, når man er fyldt 21 år
Fem medlemmer af Etisk Forum for Unge 2009
mener, at tatovering er et så alvorligt og blivende
indgreb i kroppen, at det kun bør være lovligt at
tatovere personer over 21 år. Der er eksempler
på andre kropslige indgreb med skærpede
3
aldersgrænser: eksempelvis skal man have særlig
tilladelse til sterilisation, hvis man er under 25
år. De fem medlemmer mener, at tatovering ligesom
sterilisation er et kropsligt indgreb med
potentielt vidtrækkende konsekvenser for personens
identitet og fremtidige handlemuligheder.
Derfor er det rimeligt, at aldersgrænsen for tatoveringer
skærpes i forhold til den generelle
myndighedsalder på 18 år.
Nogle af de fem medlemmer mener, det bør overvejes
at tillade mindre omfattende tatoveringer
før det fyldte 21. år. En gradvis mulighed for mere
omfattende tatoveringer i takt med alderen vil
kunne sidestilles med den lovgivning, der gælder,
når man skal have kørekort til motorcykel: Hvis
man er mellem 18 og 21 år, skal man have to års
erfaring med motorcykler, der har en relativt lille
motoreffekt, før man kan få kørekort til en stor

motorcykel. Medlemmerne mener, at det samme
argument om at opbygge en erfaring kan bruges
i forbindelse med tilladelse til tatovering.
Det bør, som i dag, være lovligt
at tatovere personer over 18 år
11 medlemmer af Etisk Forum for Unge 2009
mener, at 18 års grænsen for tatoveringer bør
fastholdes. Disse medlemmer mener, at en tatovering
er et mere alvorligt indgreb end en piercing,
fordi en tatovering er mere varig og langt
sværere at fjerne, hvis man senere i livet ønsker
at komme af med den. Derfor er det rimeligt, at
man skal være ældre for at få lavet en tatovering
end for at få lavet en piercing: Når man er 18 år
er der større chancer for, at man kan overskue
langsigtede konsekvenser, end når man er 15 år.
Nogle af medlemmerne lægger desuden vægt på
to andre argumenter for ikke at sænke aldersgrænsen
for tatoveringer – 1: Når man er 18 år,
Hvad må man i Danmark?
En deltager
argumenterer for,
at tatovering bør
være lovligt på
hele kroppen
> Afspil
er kroppen mere færdigudviklet, hvorfor chancen
for, at tatoveringerne ændrer proportioner, er mindre.
Og 2: Man bidrager først som 18-årig til
skattebetaling, hvorfor det først her er rimeligt,
hvis sundhedsvæsnet er nødt til at rette op på
eventuelle skader som følge af en selvvalgt dekoration
af kroppen.
På den anden side mener medlemmerne ikke, det
er rimeligt at skærpe aldersgrænsen. For som 18årig
er man myndig og kan beslutte sig for en
lang række andre meget afgørende ting i livet.
Tatovering alle steder
på kroppen?
Det bør fremover være lovligt at tatovere
i hoved, på hals og på hænder
12 medlemmer af Etisk Forum for Unge mener
ikke, der er gode argumenter for, at det skal være
Tatovering: Der er forbud mod at tatovere en person under 18 år. Det er uanset personens
alder forbudt at tatovere en person i hoved, på hals og på hænder. Der er ingen regler for,
hvem der må udføre tatoveringer.
Piercing: Der er ingen aldersgrænser for piercinger. Piercing må udføres, hvis personen er
moden nok til at beslutte sig for piercingen. Det er op til pierceren at vurdere personens
modenhed. Der er ingen regler for, hvem der må udføre piercinger.
Omskæring af drenge: Forældre kan beslutte at omskære deres drengebørn under 15 år.
Hvis drengen er over 15 år, skal han selv give samtykke til indgrebet. Ved omskæring skal der
være en læge til stede, som har ansvaret for, at indgrebet foretages på en forsvarlig måde.
4

forbudt at tatovere sig nogle steder på kroppen,
når tatovering som sådan er tilladt. Medlemmerne
mener ikke, der er særlige risici forbundet med
tatovering i hovedet og på hænderne. Der er ikke
risici, som er anderledes end for tatovering andre
steder på kroppen. Et forbud mod tatovering i
hoved og på hænder hænger desuden ikke sammen
med, at det uden grænser er tilladt at pierce
sig og lave permanent make-up i ansigtet og hvor
som helst på kroppen. Nogle af medlemmerne
mener desuden, at forbudet er udtryk for en form
for krænkelse af individets ytringsfrihed.
Det bør fortsat være ulovligt at tatovere
i hoved, på hals og på hænder
Fire medlemmer af Etisk Forum for Unge mener,
at tatovering i hoved og på hænder fortsat bør
være forbudt. De mener, at tatoveringer i hoved
og på hænder er mere vanskelige at skjule, og at
de dermed kan have særligt alvorlige konsekvenser
for personen - fx en øget risiko for at være
udelukket fra jobmuligheder på arbejdsmarkedet.
Forbudet er dermed et udtryk for beskyttelse af
personen selv. Medlemmerne mener desuden, at
forbudet har til formål at forhindre mistillid og stødende
signaler mellem borgerne. Endelig mener
nogle af medlemmerne, at eventuelle risici i form
af fx allergi er mere alvorlige, når tatoveringen er
i ansigt og på hænder.
5
Bør der være en autorisationsordning
for tatovører og
piercere?
Der bør være en autorisationsordning
for piercere og tatovører, som er ledsaget
af ’smileys’ og krav om uddannelse i
hygiejne mv.
13 medlemmer af Etisk Forum for Unge 2009
mener, der bør indføres en autorisationsordning,
som skal skabe øget sikkerhed for, at tatovører
og piercere udfører kropsudsmykningen så sundhedsmæssigt
forsvarligt og sikkert som muligt.
Det vil forebygge unødvendige skader, og det vil
være til gavn for såvel den, der får udsmykningen
udført, som for samfundsøkonomien i det hele
taget. Det skaber tryghed for borgerne, og når
staten tillader denne form for indgreb i kroppen,
så har den også en forpligtelse til at
sikre, at det sker under forsvarlige
rammer.
Der bør ikke indføres en
autorisationsordning
Tre medlemmer af Etisk
Forum for Unge 2009
mener, at betingelser for
udførelse af tatoveringer
og piercinger skal være
En deltager mener,
at autorisation i for
høj grad vil blåstemple
tatovering
> Afspil

Isis besøgte Etisk
Forum for Unge ’09.
Her fortæller hun om,
hvilke sociale konsekvenser
det kan have
at være piercet
> Afspil
uændrede – det vil sige, at der ikke bør indføres
en autorisationsordning. Medlemmerne mener,
at en autorisationsordning vil skabe en øget tryghed,
som igen vil føre til, at flere bliver tatoveret.
Det er ikke nødvendigvis ønskværdigt. Medlemmerne
mener desuden ikke, tatoveringer er
statens ansvar, og derfor bør staten heller ikke
stå som garant i form af en autorisationsordning,
ligesom staten ikke bør påføres de udgifter, det
vil indebære at have en autorisationsordning.
6
PIERCING
Medlemmerne af Etisk Forum for Unge 2009 har
taget stilling til, om der bør indføres en aldersgrænse
for piercinger, der ligger ud over en
bagatelgrænse (ved bagatel forstås fx ring i øreflippen).
Derudover har de diskuteret, om der bør
indføres en særlig skærpet aldersgrænse for
intimpiercinger – dvs. tungepiercinger, piercinger
i brystvorten og i kønsdelene.
Aldersgrænser for piercinger
(andre end ring i øreflip o. lign.)
Der bør være forbud mod at pierce
børn under 15 år
10 medlemmer af Etisk Forum for Unge 2009
mener ikke, det som nu skal være tilladt at pierce
børn under 15 år på baggrund af en modenhedsvurdering.
Medlemmerne mener ikke, det er
sandsynligt, at børn under 15 år er modne nok til
at træffe beslutninger om piercinger, der går ud
over bagatelgrænsen. Børn under 15 år har på
mange andre måder endnu ikke ansvaret for
egen krop – det gælder for eksempel i forhold til
seksualitet, hvor samfundet har vurderet, at 15 år

En gruppe diskuterer,
om det er en fordel eller en
ulempe for en dreng på 15
år selv at kunne bestemme,
om han vil omskæres
> Afspil
bør være den seksuelle lavalder. Et forbud skal
desuden tjene det formål at undgå konflikter mellem
forældre og børn under 15 år, der ønsker sig
en piercing: et forbud udelukker, at der er noget
at diskutere. Endelig har et forbud den effekt, at
barnet ikke er så udsat for gruppepres og indflydelse
fra venner.
Piercing af børn under 15 år bør kun
være tilladt, hvis forældre giver tilladelse
og er til stede
Fem medlemmer af Etisk Forum for Unge 2009
mener, at forældrene er de bedste til at vurdere,
om barnet faktisk er modent nok til at træffe
beslutning om en piercing. Desuden sikrer en
lovgivning om forældrebestemmelse, at forældrene
kommer til at deltage i vurderingen af,
om der er risiko for sociale eller sundhedsmæssigeskadevirkninger.
Medlemmerne mener,
at forældrebestemmelse
er det rigtige kompromis
mellem den nuværende
situation,
hvor piercinger er tilladt
for alle, og et forbud
mod piercinger
af børn under 15 år.
Medlemmerne mener
ikke, at konsekvenserne af
7
piercinger, der kan fjernes igen, er store nok til at
begrunde et forbud.
Aldersgrænser for
intimpiercing?
Der bør være en særlig aldersgrænse
for intimpiercinger
14 medlemmer af Etisk Forum for Unge 2009
mener, at intimpiercinger kan have alvorlige konsekvenser
for barnet og den unge, hvorfor det er
rimeligt at indføre en skærpet aldersgrænse ved
piercinger i tunge, bryster og kønsdele. Af de 14
medlemmer mener 10, at aldersgrænsen bør
være 18 år, mens fire mener, at den yderligere
bør skærpes til 21 år. Intimpiercinger berører
personens seksuelle liv og kan få uheldige konsekvenser
i form af for eksempel nedsat følsomhed
i kønsorganer eller i form af problemer med
amning senere i livet. Medlemmerne mener desuden,
det er vigtigt, at personen har tilstrækkelig
seksuel erfaring for at kunne tage beslutning om
en intimpiercing. De fire medlemmer, der går ind
for en aldersgrænse på 21 år, ønsker på dette
punkt at sidestille intimpiercinger, der har indflydelse
på det seksuelle liv, med sterilisation, der
ikke må udføres uden særlig tilladelse, før personen
er fyldt 25 år.

Ulrik Gutkin, der er
jøde og har lavet en film om
omskæringens dilemmaer,
besøgte Etisk Forum for Unge
’09. Her diskuterer han med
de unge om behovet for at
præge sin søn med den
kulturelle baggrund, han
selv er rundet af
> Afspil
RITUEL ELLER RELIGIØS OMSKÆRING AF DRENGE
Medlemmerne af Etisk Forum for Unge 2009 har
diskuteret, om det er etisk forsvarligt, at forældre
beslutter at få deres drenge omskåret ud fra kulturelle
og/eller religiøse begrundelser. De har
taget stilling til, om omskæring af drenge fortsat
bør være lovligt for forældrene, eller om det bør
overlades til drengen selv at bestemme, når han
er fyldt 15 år. De har desuden taget stilling til,
om det er rimeligt at anbefale brugen af en mere
symbolsk form for omskæring frem for den kendte
omskæring, hvor det yderste af forhuden skæres
væk.
Hvem skal kunne beslutte sig
for omskæring af drengen
– forældrene eller drengen selv?
Kulturel og religiøs omskæring af en dreng
må kun foretages, hvis drengen selv beslutter
sig for indgrebet, efter han er fyldt 15 år
Fire medlemmer af Etisk Forum for Unge 2009
mener, at loven bør laves om, sådan at det i frem-
8
tiden kun er lovligt for drengen selv at bestemme,
om han vil omskæres som led i en religiøs
eller kulturel tradition. Medlemmerne mener, at
drengen selv bør have mulighed for at beslutte,
om han vil have et sådant ’mærke for livet’, der for
ham selv og andre er et tegn på et bestemt religiøst
eller kulturelt tilhørsforhold. De mener ikke,
at traditioner bør være så uforanderlige og have
så stor vægt, at det overtrumfer den enkeltes ret
til at bestemme over et indgreb i den enkeltes
egne krop, der ikke kan fortrydes bagefter.
Desuden mener de, at forældrenes manglende
mulighed for at beslutte sig for omskæringen kan
have den effekt, at de i stedet fokuserer på andre
måder, hvorpå man i form af fx skikke og højtider
kan give børn et kulturelt eller religiøst tilhørsforhold.
Det er efter medlemmernes mening positivt.
Endelig mener de, at en sådan lovgivning vil
aflaste mange forældrepar for et svært valg – det
gælder i de tilfælde, hvor forældrene ikke er
enige om, hvorvidt deres dreng bør omskæres
eller ej.

Det bør fortsat være muligt for forældrene
at få foretaget omskæring af en dreng af
religiøse eller kulturelle årsager
13 medlemmer af Etisk Forum for Unge mener,
at korrekt udført omskæring af en dreng er et så
tilpas ubetydeligt kropsligt indgreb med lille risiko
for fysiske komplikationer, at forældre skal
have lov til at få det udført. Det er et lille indgreb,
som har umådelig stor religiøs eller kulturel
betydning for nogle familier, og et forbud vil være
betænkeligt i forhold til forældrenes religionsfrihed.
Omskæring af drenge er desuden blot en
enkelt af de mange ting, som forældre bestemmer
over deres børn. De præger med deres valg
barnet og den unge på måder, der har stor
betydning for individets udvikling – man kan fx
nævne skolegang og spisevaner. Alle disse valg
er måder, hvorpå forældre påvirker deres børn
og giver dem bestemte tilhørsforhold og et
bestemt indhold til deres identitet. Omskæring af
drenge bør ifølge medlemmerne være et af de
mulige midler, hvormed forældre kan præge
deres børn.
De 13 medlemmer mener dermed, at forældres
omskæring af drenge skal kunne foregå lovligt
på samme måde som i dag. Men 12 af de 13
medlemmer mener dog, at forældrene bør afven-
9
te, at drengen fylder 15 år og overlade det til
drengen selv at tage beslutning om omskæringen.
Bør det offentlige anbefale
brugen af en symbolsk form
for omskæring?
Religiøse og kulturelle grupper, der
omskærer deres drenge, bør overveje
en symbolsk form for omskæring, hvor der
ikke skæres noget af forhuden
14 medlemmer af Etisk Forum for Unge 2009
går ind for, at det offentlige anbefaler brugen af
mere symbolske former for omskæring – for
eksempel et lille prik i forhuden – i de tilfælde,
hvor forældre har et ønske om at markere et religiøst
eller kulturelt tilhørsforhold for drengen.
Medlemmerne begrunder dette med, at bortskæring
af den yderste del af forhuden er et indgreb,
som ikke kan omgøres – heller ikke af den dreng,
der måske senere i livet ikke ønsker at have dette
mærke på sin krop. En symbolsk omskæring vil
derimod – hvis det vinder udbredelse - markere
et tilhørsforhold uden at lave uomgørlige ændringer
på drengens krop.

DELTAGERE I
ETISK FORUM FOR UNGE 2009
Alex Kjærsgaard
Arendse Løvind Andersen
Ane Mette Plagborg
Ann-Sofie Holm
Jonas Sangild
Katrine R. Nielsen
Line Evelyn Ploug
Lene Riis
Marie Thorbjørnsen
Martin Pedersen
Mathilde S. Meile
Natascha Krog-Nielsen
Niels Bitsch
Nina Vestergaard Pedersen
Pernille Juhl Mogensen
Rikke Søby Jakobsen
Sofie Nørregaard Mortensen
10
Deltagere fra Det Etiske Råd og Børnerådet
Værterne fra Det Etiske Råd fungerede som
sekretærer og sørgede for den praktiske styring
af mødet.
Facilitator
Nikolaj Henningsen
(tidligere medlem af Det Etiske Råd)
Øvrige Deltagere fra Det Etiske Råd
og Børnerådet
Annette Juul-Lund
Else Guldager
Flemming Schultz
Jesper Møller-Fink
Peder Agger
Rikke Bagger
Thomas Laursen
Ulla Hybel

ETISK FORUM FOR UNGE 2009
Udtalelse om ”Mærker for livet
– tatovering, piercing og omskæring”
ISBN, elektronisk version: 978-87-91112-812
Udgivet af: Det Etiske Råd og Børnerådet
Grafisk tilrettelæggelse: OKTAN, Peter Waldorph
Foto og video: Jesper Møller-Fink
Manuskript og projektledelse: Thomas Laursen
Publikationen kan læses og printes
fra Det Etiske Råds og Børnerådets
hjemmesider: www.etiskraad.dk og www.brd.dk
DET ETISKE RÅD
Ravnsborggade 2-4
2200 København N
Tlf.: 35 37 58 33
Fax: 35 37 57 55
E-mail: info@etiskraad.dk
Hjemmeside: www.etiskraad.dk
BØRNERÅDET
Vesterbrogade 35A
1620 København V
Tlf. 3378 3300
Fax 3378 3301
E-mail: brd@brd.dk
Hjemmeside: www.brd.dk