Nivellering grundvandsprofil

Øvelsesvejledninger til
laboratoriekursus i
Geografi C
VUC Århus, HF-afdelingen
2010

Nivellering grundvandsprofil
Vi vil foretage opmålinger med forskellige typer af nivelleringsinstrumenter som har forskellig grad
af nøjagtighed.
Det simple håndholdte er det mest unøjagtige men de forskellig typer kan sammenlignes med
målinger det samme sted
Ved stranden vil vi prøve at lave en strandprofil som starter i vandkanten op går godt op på land.
Dernæst vil vi grave huller på stranden indtil vi når grundvandet i forskellig afstand fra
havet.Dernæst tegnes så et grundvandsprofil som angivet på målearket.

GEOLOGI PLADETEKTONIK
Den øvelse går ud på at bestemme sten som som vi bla kan finde på stranden eller som bliver
udleveret på klassen.
De forskellige bjergarter skal vi forsøge at indsætte i den pladetektoniske model idet der er stor
forskel hvor på kloden vi finder de forskellige bjergarter.
Der vil på klassen blive udleveret sten samt bestemmelsesnøgler .

Det globale klima - analyse af 8 klimastationer
I denne øvelse skal I arbejde med hydrotermfigurer, klima- og plantebælter og det globale klima
med forskellige livsbetingelser.
Først lidt kort, indledende baggrundsstof om klimazoner, plantebælter og hydrotermfigurer.
1. Klimazoner og plantebælter
For at danne sig et billede af livsgrundlaget og landbrugsmulighederne på et givet sted på Jorden
inddeles Jorden i klimazoner og plantebælter.
Denne inddeling sker ved at undersøge hvilke planter, der naturligt vokser på en given lokalitet.
Den naturlige plantevækst afhænger nemlig af stedets klima, som igen kan beskrives vha.
temperatur, nedbør, fordampning og solindstråling.
Det er i første omgang temperaturen, som bestemmer hvilke planter, der kan vokse på et givet sted.
Middeltemperaturen i den koldeste og varmeste måned bestemmer altså grænserne mellem
klimazonerne.
Overordnet inddeles Jorden i fire klimazoner på baggrund af månedlige gennemsnitstemperaturer:
Den polare klimazone
Den tempererede klimazone
Den subtropiske klimazone
Den tropiske klimazone
Jordens inddeling i klimazoner kan f.eks. ses på fig. 2.25 i Alverdens geografi eller den kan findes i
et atlas.

Det siger sig selv, at der er meget store variationer i hvilke planter, der kan vokse selv indenfor
samme klimazone.
Derfor laves en underinddeling af klimazonerne baseret på nedbørsmængder og nedbørens fordeling
i løbet af året.
F.eks. inddeles den tropiske klimazone i regnskov, savanne, græssteppe, busksteppe og ørken alt
efter hvor meget nedbør der falder.
To forskellige plantebælter indenfor den tropiske klimazone.
Til venstre: Tropisk regnskov i Costa Rica. Til højre: Tropisk ørken i Algeriet
Den klimainddeling vi normalt bruger i Danmark er lavet af den danske geograf og botaniker
Martin Vahl (1869 – 1946).
Et kort over Vahls klima- og plantebælter kan ses på figur 2.25 i Alverdens geografi eller i et atlas
og på figur 2.24 kravene som Vahls klima- og plantebælteinddeling opfylder.

2. Hydrotermfigurer
2.1 Konstruktion af hydrotermfigur
Hvis du selv har prøvet at konstruere en hydrotermfigur og har fuldstændig styr på hvordan den er
opbygget, kan du springe nedenstående afsnit over og gå til afsnit 2.2.
En hydrotermfigur giver et billede af klimaet på en lokalitet ved at give et overblik over den
gennemsnitlige nedbør og gennemsnitstemperaturen for hver måned i en 30-års periode.
Figuren laves ud fra målinger af den månedlige gennemsnitstemperatur samt nedbøren på
lokaliteten.
Data til figuren er altså følgende
Nedbør i mm Temp. i o C Nedbør i mm Temp. i o C
Januar 57 0,0 Juli 66 15,6
Februar 38 0,0 August 67 15,7
Marts 46 2,1 September 73 12,7
April 41 5,7 Oktober 76 9,1
Maj 48 10,8 November 79 4,7
Juni 55 14,3 December 66 1,6
Prøv nu selv at indtegne værdierne i en hydrotermfigur
Tallene for nedbøren afsættes i diagrammet som søjler udfor hver måned og værdien i mm kan
aflæses på aksen til venstre.
Temperaturen tegnes som en kurve og værdierne kan aflæses på aksen til højre.
På næste side er tegnet en hydrotermfigur ud fra tallene i tabellen.
2.2 Guide til bestemmelse af klimazone og plantebælte

Eksempel på hydrotermfigur..
Nedbør i mm
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Følgende ”køreplan” kan bruges til bestemmelse af klima- og plantebælte.
1. Aflæs først den koldeste og varmeste måneds gennemsnitstemperatur.
2. Gå ind på figuren som viser Vahls klima- og plantebælteinddeling (fig. 2.24 i Alverdens
geografi). Find ud af hvilken af reglerne til venstre de aflæste temperaturer opfylder –
begynd fra toppen og stop når temperaturerne opfylder kravene.
Hvis f.eks. den koldeste måned K er aflæst til 16 o C, så er klimaet tropisk (da K > 15 o C) og
man skal ikke gå videre og tjekke subtropisk osv.
3. For at bestemme plantebæltet skal du bruge den samlede årlige nedbørsmængde og
nedbørsfordelingen. Brug nu figuren med Vahls inddeling til at bestemme plantebæltet.
Gennemgang af eksemplet:
Højde 9 m, årsnedbør 712 mm, gnms. middeltemp. 7,7 o C
J F M A M J J A S O N D
1. Den varmeste måned aflæses til juli med 16 o C og den koldeste er januar/februar med 0 o C.
2. For at klimaet kan være tropisk skal den koldeste måned være mere end 15 o C (K > 15 o C).
Dette er ikke opfyldt.
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Temperatur i o C

For at klimaet kan være subtropisk skal den varmeste måned være mere end
20 o C (V > 20 o C). Det opfylder temperaturen for denne lokalitet heller ikke.
For tempereret klima skal den varmeste måned være mere end 10 o C. Da dette er opfyldt
befinder vi os altså på en lokalitet i den tempererede klimazone.
3. Den samlede nedbørsmængde på lokaliteten er 712 mm. Dvs. vi befinder os i nåle- eller
løvskovsbæltet. For at afgøre om det er nåle- eller løvskov skal vi se på hvor mange
måneder, der har en gennemsnitstemperatur på over 10 o C.
Da der i eksemplet er ca. 5 måneder med temperatur over 10 o C ligger lokaliteten i
løvskovsbæltet.
Nu vil vi gerne komme med et bud på, hvor målingerne er fra.
Til det bruges figur 2.25 i Alverdens geografi (eller tilsvarende i atlas) som viser klima- og
plantebælter. Da det er varmest i de måneder,hvor vi har sommer på den nordlige halvkugle,må vi
befinde os i den nordlige tempererede klimazone.
Ud fra plantebælterne kan vi se, at lokaliteten må være et sted i mellem/nordeuropa eller i det
østlige USA. Nærmere er det svært at komme.
Et bud kunne være Danmark – og data er faktisk fra København.

3. Øvelse
I øvelsen skal du bruge figur med Vahls klima- og plantebælteinddeling, klimazonekort og
produktionskort (evt. temperaturkort og kort over årsnedbør i atlasset).
På de udleverede ark finder du 8 hydrotermfigurer fra vidt forskellige steder på Jorden.
Vha. ovenstående hjælpemidler skal du for hver hydrotermfigur gøre følgende:
1. Bestem klimazonen – husk argumenter for bestemmelsen
2. Bestem plantebæltet - husk argumenter for bestemmelsen
3. Ud fra klimazonen og plantebæltet skal du komme med et bud på en mulig lokalitet. Dette
gøres vha. et kort over verden hvor klimazoner og plantebælter er markeret (fig. 2.25 i
Alverdens geografi eller tilsvarende kort i atlasset)
4. Beskriv områdets landbrugsmuligheder ved at give eksempler på karakteristiske
landbrugsprodukter. Gør dette ud fra din egen viden, relevante sider i lærebogen samt
atlassets produktionskort.

KLIMAMÅLINGER
Vi vil foretage klimamålinger i felten på 3-4 forskellige lokaliteter.
Her vil blive målt temperatur,fugtighed,vindhastighed,vindretning,lufttryk.
Der vil blive udvalgt forskellige lokaliteter i nærheden af skolen såsom boldbanen,skoven samt
stranden.
Observationerne skal indføres i de udleverede skemaer og bagefter skal følgende spørgsmål
besvares.
1 Hvilken forskel er der i temp. målingerne på de forskellige lokaliteter begrund forskellene.
2 Redegør for begrebet luftfugtighed samt hvorledes det måles og forklar de målte forskelle på
stationerne.
3 Hvorledes varierer vindhastigheden på stationerne og har vinden nogen indflydelse på temp
og fugtighed

KORTANALYSE
På klassen vil der blive givet og vist eksempler på hvilke typer af kort der findes samt hvad disse
kan bruges til.
Der vil blive gennemgået begreber som målestoksforhold .UTM koordinater og GPS.

Øvelsesvejledning til jordbundsanalyser
Dette er et forsøg på at lave en vejledning til nogle enkelte
jordbundsanalyser. Samt at lave en mindre introduktion til emnet.
Din baggrund for at lave øvelsen
Når man skal beskrive jordbunden, kan man have stor fornøjelse af at
anvende begreber kendt fra kemiundervisningen eller biologi. Dette er
imidlertid ikke noget krav. Derimod forventes det, at du har gennemgået de
sider i din geografibog, som handler om jord. Hvis du har læst i Andersen
m.fl.: Geografihåndbogen, Århus 2005 er det f.eks. side 161-178. Andre
afsnit i bogen handler om landbrugets udnyttelse af jorden og om dannelsen
af grundvand. Andre bøger gør slet ikke så meget ud af emnet. Dette gælder
f.eks. Sanden m.fl.: Alverdens Geografi, Odense 2005. Her er der noget
om jordbund på side 146-147. Ellers står det mest interessante i afsnittene
om landbrug og om dannelsen af grundvand. Fra samme forfattergruppe
findes Sanden m.fl.: Alle tiders geografi, Brenderup 2002. Her kan anføres
det samme som til ovenstående. Her er siderne om jordbund på side 96-97.
Samme forlag har også udgivet Andersen m.fl.: Naturgeografi, Odense
2006. Her er der et lille afsnit Jordbund side 271-272. Ellers skal man igen
finde relevante ting i afsnittene om grundvand og landbrug.
Kort introduktion til emnet jordbund
Når man studerer den ovennævnte litteratur, ser det ud til, at man finder det
mest interessant at studere jordbunden fordi man interesserer sig for
forskellige problemer omkring bevarelsen af vores grundvand. Vi ved, at
jordens overflade bliver tilført nedbør i form af sne eller regn. Jorden bliver
også tilført gødning. Dette kan være i form af kunstgødning eller
naturgødning, også kaldet gylle. Kunstgødning skal man naturligvis betale for.
Naturgødning er også normalt indenfor landbruget en værdifuld ressource,
som man skal passe meget på. Studerer man fremmede landes landbrug,
kan det være både lærerigt og underholdende at se, hvor meget man gør ud
af at få den størst mulige udnyttelse af naturgødningen. I moderne dansk
landbrug har strukturudviklingen hen imod færre, men større
landbrugsvirksomheder med dyrehold imidlertid gjort, at naturgødningen
mere antager karakter af et affaldsproblem. Endelig kan jorden blive tilført
forskellige former for sprøjtemidler. Disse kan have til hensigt at udrydde
plantesygdomme, ukrudt eller skadedyr. De markedsføres ofte under de
charmerende betegnelser planteværn eller plantebeskyttelse.

Vi er naturligvis ikke interesserede i at gødning eller sprøjtemidler ender i
overfladevandet (Bække, åer, søer, fjorde og havområder). Dette er specielt
et problem, når jorden er hård eller ikke er dækket af plantevækst. Primært
for at forhindre en overfladisk afstrømning til de åbne vande af naturgødning
med iltsvind og udryddelse af dyrelivet til følge har man lavet de 3
vandmiljøplaner. Vi interesserer os også for, hvad der sker i jorden med de
sundhedsskadelige ting i nedbøren, sprøjtemidler og gødningen, som
planterne ikke optager. Kvaliteten af grundvandet i Danmark er en vigtig del
af den forebyggende sundhedspolitik. Spørgsmålet er så, om jorden fungerer
som et effektivt rensningsanlæg? Eller er den fremtidige forsyning med rent
drikkevand fra grundvandet i Danmark i fare?
Det ovenstående er vældig interessant. Det er bare ikke det, som vi har focus
på her ved denne simple øvelse. Her interesserer vi os for jordbunden, fordi
det er her planterne optager vand og næringsstoffer i planternes rodzone. Der
er nogle egenskaber ved jordbunden, som er vigtige for dens egnethed til at
dyrke planteafgrøder i. Jordbunden er der, hvor planterne står fast med deres
rødder. For at planterne kan vokse kræves vand. At vandet indeholder
opløste næringsstoffer er også en betingelse.
Graver man i jorden, finder man her både organisk og uorganisk materiale i
det øverste lag. Det organiske materiale består af såvel døde planter og dyr
som levende planter og dyr. Regnorme og jordmider findeler de døde
planterester. Svampe og bakterier omdanner dette materiale til
næringsstoffer. Disse næringsstoffer opløst i vand optages af planterne
gennem rødderne. I jordbunden findes også delvist nedbrudt organisk
materiale. Dette kaldes humus. Det uorganiske materiale består af mineraler
af forskellig kornstørrelse (ler, silt, sand, grus og sten). I mellemrummene
mellem disse korn findes vand og luft. Desuden findes der en vis mængde
kalk i jorden. Alt dette har betydning og kan måles. Dette skal vi se nogle få
eksempler på.
For det første kan man måle kornstørrelsen i en jordbundsprøve.
Vi skal ned under vegetationen, f.eks. i en dybde på ca. 50 cm. Der
skal heller ikke være humus i jordprøven. Man kan tage jordprøven
med et jordbor eller en spade. Man kan også måle i hvilken dybde,
man har taget prøven. Prøven kommes i en pose. Det hårdeste ved at
være i felten er ikke at grave huller i jorden. Det hårdeste er at holde
styr på prøverne. Man skal omhyggeligt anføre, hvor man har taget
prøven. Og hvem, der har taget den. Ellers får man problemer ved

hjemkomsten. Kornstørrelsen måles ved, at man sigter sine
jordbundsprøver. Normalt har man en definition, som siger, at
kornstørrelsen for sten er >20 mm, grus 2-20 mm, sand 0,06-2mm, silt
0,002-0,06 mm og ler

eller i ren form. Man kan måle kalkindholdet ved hjælp af en farlig,
man nøjagtig metode. Man kan også bruge en mere simpel metode
med fortyndet saltsyre (10% opløsning). Man tager lidt jord. Lægger
dette på f.eks. et stykke staniol og drypper et par dråber saltsyre på.
Er der ikke noget brus, når jordbundsprøven tilsættes saltsyre er der
4 % kalk. En mere nøjagtig bestemmelse kræver en
anvendelse af mere koncentreret saltsyre.
Ved en tilsvarende øvelse i 2006, var jordbundsprøverne delt op på
denne måde:
Egekrat-prøven havde et indhold på 25 % humus, en surhedsgrad på
pH 4,5 og et kalkindhold på 3,8 %.
Bøgeskov-prøven: 25 % humus, en surhedsgrad på pH 4,8 og et
kalkindhold på 5,4%.
Askeskov-prøven: 20 % humus, en surhedsgrad på pH 7,3 og et
kalkindhold på 6,4 %.
Disse tal er bare anført for at vise, hvordan en rapport kan
struktureres.
Der er mange andre ting, man kan måle. Bakterieindhold.
Jordrespiration. Indhold af næringsstoffer.

Bilag til klimaøvelse