Side 1-64 PDF - Out & About

POLITIK
Homorettigheder sat på standby
Simon Emil Ammitzbøll er medlem
af Folketinget, 30 år og bor
sammen med sin mand Henning.
Homopolitisk mener han,
at Danmark er gået helt i stå.
Af Bjarne Henrik Lundis Foto: Maria LP
Først efter gymnasietiden sprang Simon
Emil Ammitzbøll ud som bøsse.
Han havde mange forestillinger om,
hvordan hans familie og venner ville
reagere.
”Jeg planlagde i ugevis, at jeg skulle
tale med mine forældre om det. Jeg
syntes, at det var rædselsfuldt. Da samfundet
i sit udgangspunkt forventer,
at man er heteroseksuel, indtil det
modsatte er bevist – og sådan tror
jeg, at det vil blive ved med at være –
så er man nødt til at fortælle, at man
er bøsse. Hvis man derimod var sort,
behøvede man ikke at fortælle sine
forældre det.
Set i bakspejlet var mange af de tanker,
jeg gjorde mig om, hvordan det
ville være at springe ud, vanvittige. Jeg
forbandt det med noget ubehageligt.
Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne komme
på det. Min stedfar, som jeg har
boet sammen med, siden jeg var fire
år, havde en bror, der var bøsse. Og én
af min storesøsters bedste veninder, og
som hun delte lejlighed med i mange
år, var lesbisk. Så jeg kan slet ikke forstå,
at jeg var i tvivl om deres reaktion,”
siger Simon Emil Ammitzbøll.
08 OUT&ABOUT///APR 2008
Simon Emil Ammitzbøll er medlem
af Det Radikale Venstre og har siden
1999 haft politik som hovedbeskæftigelse.
Først som ansat på Christiansborg
og siden 2005 som medlem af
Folketinget.
”Min kreds i Næstved ved godt, at
jeg er bøsse. Jeg gør mig ikke nogen
særlige tanker omkring det, for jeg anser
det for at være lige så naturligt at
have en kæreste af samme køn som at
have en kæreste af det modsatte køn.
Nogle af mine københavnervenner
kan ikke helt forstå, at jeg er opstillet
i Næstved, og de har spurgt mig, om
jeg nu også kan være åben om min
seksualitet dér. Det synes jeg egentlig
er meget fordomsfuldt, for sådan er
virkeligheden slet ikke. Min erfaring
er, at det ikke giver nogen problemer,”
siger Simon Emil Ammitzbøll. Selv om
han er åben om sin seksualitet, forsøger
han at undgå at få prædikatet bøssepolitiker
hæftet på sig.
”Jeg har tidligere talt med Naser Khader
om, at han skulle passe på, at han
ikke kun blev opfattet som indvandrerpolitiker,
og at jeg ikke kun blev opfattet
som bøssepolitiker. På den anden
side føler jeg, at jeg er nødt til at påtage
mig – om ikke min skæbne – så mit
ansvar i visse situationer. Jeg kan huske,
at vi engang i folketingsgruppen
havde haft en diskussion, og hvor jeg
så sagde: Nu ved jeg, hvordan kvinder
havde det, da det udelukkende var
mænd, der diskuterede ligestilling.”
Danmark er gået i stå, når det handler
om homoseksuelles ligestilling, mener
Simon Emil Ammitzbøll.
”Lige siden vi fik det registrerede
partnerskab i 1989, har vi rakt hænderne
i vejret og lullet os ind i en tornerosesøvn
om, at vi var et foregangsland i
forhold til homoseksuelles rettigheder.
Men det er vi ikke. Mange lande har for
længst overhalet os.
Regeringen har overladt spørgsmålet
om homoseksuelles ligestilling til
et højrenationalistisk parti som Dansk
Folkeparti. Det gælder også andre politiske
områder. Det betyder, at vi er gået
i stå på alle de områder, der har noget
at gøre med menneskelighed og ligestilling.
Jeg siger ikke, at tingene skal
være, som jeg gerne vil have det. Men
det er et problem, at Dansk Folkeparti
har den afgørende indflydelse, for så
er der lukket for at kunne diskutere
tingene. Simpelthen fordi det politiske
system er så fastlåst. Problemet er ikke
kun, at vi sætter tingene på standby.
Der sker også et mentalt tilbageskridt
omkring homorettigheder.”
Simon har dannet par med sin mand
Henning, siden han var i begyndelsen
af tyverne. Kort tid efter, at han var blevet
valgt ind i Folketinget, blev han
inviteret til fest i kongehuset.
”Jeg er ikke særlig kongetro, men
jeg talte med Henning om det, og han
ville gerne være med. Normalt bryder
jeg mig ikke om at gå hånd i hånd med
min kæreste – sådan var det også, da
jeg havde en pigekæreste. Det bliver
lidt for intimt for mig. Men jeg sagde
til Henning, at når vi skulle til fest i
kongehuset, så skulle vi også holde
hinanden i hånden, når vi gik forbi alle
fotograferne. Da Torben Lund gjorde
det samme for mange år siden, var det
et stort gennembrud for homoseksuelle.
Da var det nemlig første gang, at
et homoseksuelt par officielt var til fest
i kongehuset.
Jeg mener, at det er vigtigt at vise
unge, at det også er noget, man kan
gøre i dag – vise, at det er acceptabelt
at være homoseksuel i hele samfundslivet.
Jeg tror, at det har stor betydning,
når nogle er synlige på den måde,” mener
Simon Emil Ammitzbøll.
Ved en beklagelig fejl kom Stig
Emil Ammitzbølls historie ikke
med i bogen Hvor regnbuen ender.
Derfor bringer Out & About efter
aftale med bogens forfatter, Bjarne
Henrik Lundis, historien her.