AarhusUniversitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...

AarhusUniversitet 

Marianne Kjær 

Sendt pr. e-mail: 

au@au.dk 

mj@adm.au.dk 

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i positiv psykologi 

Masteruddannelsen i positiv psykologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed 

i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser 

ved universiteterne, herunder § 4. 

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet Aarhus Universitets 

(herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af 

herefter uddannelsen. 

Uddannelsens formål er ifølge universitetet at give professionelle inden for bl.a. 

HR, ledelse, sundhed, pleje og undervisning en videregående uddannelse i positiv 

psykologi, baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring. 

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 9 i Lov nr. 294 

af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 

(akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, 

udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. 

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for 

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier 

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om 

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved 

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt 

Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser 

, 1. udgave, 1. marts 2010. 

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Akkrediteringsrådet har den 7. oktober 2010 indsendt indstilling til Universitets- 

og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen 

sendte ved brev af den 13. oktober 2010 en revideret indstilling i sagen. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. uddannelsens normerede studietid, 

3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 19. oktober 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark 

med kopi til universitetet. 

Akkrediteringsrådet 

27. oktober 2010 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post acedenmark@acedenmark.dk 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Malene Hyldekrog 

Telefon 3392 6908 

Telefax 3395 1300 

E-post mahy@acedenmark.dk 

Sagsnr. 10-087870 

Dok nr. 1565473 

Side 1/4

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte 

brev: 

Titel 

Dansk: Master i positiv psykologi 

Engelsk: Master of Positive Psychology 

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Masteruddannelsen indplaceres til deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5925. 

Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: 

Danmarks Statistik: UDD 8927 AUDD 8927 

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Universitets- og Bygningsstyrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme 

for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne 

om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 

§ 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme 

på 80 studerende. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for masteruddannelserne ved Danmarks 

Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. 

Akkrediteringsrådets godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og 

Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes 

uddannelsen, jf. akkrediteringslovens § 10, med opstart i september 2011. 

Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens 

§ 9, stk. 3. 

Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag per 

optag på 20 studerende. 

Adgangskrav 

Følgende uddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen: 

- En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse inden for humaniora 

eller samfundsvidenskab (f. eks. psykologi, pædagogik 

eller antropologi), men også inden for sundhedsvidenskab 

som f. eks. folkesundhedsvidenskab. 

- En relevant mellemlang videregående uddannelse, f. eks. som 

folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske. 

- En relevant professionsbacheloruddanelse, f. eks. som folkeskolelærer, 

pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske. 

- En relevant diplomuddannelse, primært inden for det pædagogiske 

(f. eks. almen pædagogik, pædagogik med psykologi 

ACE Denmark - 


Side 2/4

som speciale, voksenlæring) eller det samfundsfaglige område 

(f. eks. den sociale ledelse, børne- og ungeområdet) men også 

inden for det sundhedsfaglige område (f. eks. sundhedsfremme 

og forebyggelse). 

Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhverserfaring efter gennemført 

adgangsgivende uddannelse. 

Erhvervserfaringen skal være erhvervet i jobs, hvor indholdet hovedsageligt består 

i at udvikle menneskelige potentialer både individuelt, i læringsmiljøer, organisationer 

og ledelse. 

Styrelsen bemærker, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for 

rammerne af masterbekendtgørelsens § 9. Styrelsen bemærker hertil, at det af 

hensyn til de studerende retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som 

relevant erhvervserfaring. 

Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige 

forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsens 

§ 13. 

Udvælgelseskriterier 

Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. § 9, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 

1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne: 

- Karaktergennemsnit 

- Antal års erhvervserfaring 

- Ledererfaring med personaleansvar. 

Styrelsen har ikke bemærkninger til disse kriterier, da de er i overensstemmelse 

med deltidsbekendtgørelsens § 9, stk. 2. 

Styrelsen bemærker dog, at kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed 

skal være offentligt tilgængelige fra det tidspunkt, hvor universitetet annoncerer 

uddannelsesaktiviteten. 

Udbudssted 

Uddannelsen udbydes i Emdrup og Aarhus. 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om visse masteruddannelser 

ved universiteterne. 

Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. 

ACE Denmark - 


Side 3/4

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på email: 

andj@acedenmark.dk eller telefon: 25 18 66 08, såfremt der er spørgsmål 

eller behov for yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen 

Formand Direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 

Bilag: 

Kopi af akkrediteringsrapport 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Undervisningsministeriet 

Danmarks Statistik samt 

Universitets- og Bygningsstyrelsen 

ACE Denmark - 


Side 4/4

Masteruddannelse i positiv psykologi 

Aarhus Universitet 

Ny uddannelse, 2010

Ny uddannelse, 2010 

Publikationen er udgivet elektronisk på 

www.acedenmark.dk 

2

Indholdsfortegnelse 

Indledning .......................................................................................................................................................... 4 

Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5 

Indstilling........................................................................................................................................................... 6 

Resumé af kriterievurderingerne........................................................................................................................ 7 

Grundoplysninger .............................................................................................................................................. 8 

Universitetets beskrivelse af uddannelsen ......................................................................................................... 8 

Uddannelsens kompetenceprofil........................................................................................................................ 9 

Uddannelsens struktur...................................................................................................................................... 10 

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet............................................................................ 11 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen............................................................................................................ 11 

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse................................................................................................ 17 

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet 

...................................................................................................................................................................... 17 

Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring .................................... 21 

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte .......................................................... 21 

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse............................................................................... 24 

Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen ................................................................................ 29 

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen............................................................................................ 34 

Uddannelsens formål.................................................................................................................................... 34 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?................................................................................... 34 

Hovedområde ............................................................................................................................................... 34 

Titel/betegnelse ............................................................................................................................................ 34 

Uddannelsens normerede studietid............................................................................................................... 35 

Takstindplacering......................................................................................................................................... 35 

Øvrige legalitetsforhold ................................................................................................................................... 35 

Adgangskrav ................................................................................................................................................ 35 

Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.......................................................................... 36 

Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen............................................................................ 36 

Censorkorps.................................................................................................................................................. 36 

Sprog ............................................................................................................................................................ 36 

Andre forhold............................................................................................................................................... 36 

3

Indledning 

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse 

af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på 

baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten 

under de relevante kriterier. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) 

samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. 

Akkrediteringsrapporten består af fem dele: 

- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet 

- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur 

- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 

- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

- Legalitetskontrol 

Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets 

indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige 

indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede 

studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 

4

Sagsbehandling 

Ansøgning modtaget 

1. juni 2010 

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 

26. august 2010 

Høringssvar modtaget 

10. september 2010 

Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 og kriterium 3 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret 

fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 

Det bemærkes, at indstillingen for masteruddannelsen i positiv psykologi på baggrund af universitetets høringssvar 

er ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering. 

Sagsbehandling afsluttet 

16. september 2010 

Bemærkninger 

Universitetet har fremsendt: 

Supplerende oplysninger af 18. juni 2010 vedrørende: 

- Adgangskrav, herunder erhvervserfaring samt udvælgelseskriterier 

- Uddannelsens tilrettelæggelse i forhold til adgangskravene 

- Anvendelse af tilbagemeldinger fra aftagere 

- Uddannelsens kompetenceprofil i forhold til beslægtede uddannelser 

- Afvikling af undervisning i forhold til udbudssted 

- Uddannelsens prøveformer, i den forbindelse er der fremsendt tilrettet studieordning 

- Korrektion af VIP undervisere tilknyttet modul 3. 

Supplerende oplysninger af 1. juli 2010 vedrørende: 

- Adgangskrav, herunder erhvervserfaring 

- Uddannelsens prøveformer 

- Uddannelsens tilrettelæggelse i forhold til adgangskravene. 

Supplerende oplysninger af 5. august 2010 vedrørende: 

- Universitetets kvalitetssikringssystem. 

Supplerende oplysninger af 19. august 2010 vedrørende: 

- Uddannelsens prøveformer 

- Forventet optag. 

Bilag a: Uddrag af DAMVAD-rapporten 

Bilag b: Uddrag af bilagsrapport til DAMVAD-rapporten 

5

Indstilling 

ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i positiv psykologi til 

Positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Masteruddannelsen i positiv psykologi på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

- Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) 

- Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) 

- Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). 

Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: 

- Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort 

et behov for uddannelsens kompetenceprofil på arbejdsmarkedet, og fordi aftagere samt 

Advisory Board ikke har forholdt sig til beslægtede uddannelser. 

- Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det set i lyset af uddannelsens brede 

adgangsgrundlag samt det forhold at modulernes rækkefølge alene er anbefalet ikke vurderes i tilstrækkelig 

grad at være sandsynliggjort, at uddannelsen sikrer den enkelte studerende den tilstrækkelige 

faglige sammenhæng og progression. 

6

Resumé af kriterievurderingerne 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

1 2 3 4 5 

7

Grundoplysninger 

Udbudssted 

Uddannelsen ønskes udbudt i København og Aarhus 

Sprog 

Uddannelsen ønskes udbudt på dansk 

Hovedområde 

Det samfundsvidenskabelige hovedområde 

Antal forventede studerende 

80 

Uddannelsen ønskes udbudt første gang 

Sommeren 2011 

Universitetets beskrivelse af uddannelsen 

(udkast til studieordning, s.1). 

8

Uddannelsens kompetenceprofil 

(udkast til studieordning s.1). 

9

Uddannelsens struktur 

Modul 1. Individuelle styrker og trivsel (15 ECTS-point) 

- Introduktion til positiv psykologis historie, teorier samt metoder anvendt til forskning og evaluering 

- Personlige talenter: Intelligensprofiler og genvurdering af det biologiske bidrag til menneskers trivsel 

og opblomstring 

- Personlige stile: Kritisk afprøvning og anvendelse af kognitive stile, læringsstile og arbejdsstile 

- Karakter- og signaturstyrker: Interventioner baseret på styrker frem for dysfunktioner 

- Trivsel: Sundhed, engagement og mening 

- Fortagsomhed som kompetence: Lysten til at gøre 

- Videnskabsteoretisk perspektivering, samt videnskabelig kritik af positiv psykologi 

Modul 2. Optimale læringsmiljøer (15 ECTS-point) 

- Lærerige og kreative arbejds- og læringsmiljøer 

- Ledelse af læringsmiljøer: Hvordan man sikrer udbytte, resultater og energi 

- Emotioner og deres pædagogiske anvendelse i læringsmiljøer 

- Person- og klientcentrerede metoder 

- Virtuelle læringsmiljøer: Flow versus multi-tasking 

- Facilitering af vidensdeling og læreprocesser på arbejdspladser og i uddannelsesinstitutioner 

Modul 3. Ledelse og selvledelse i arbejdslivet (15 ECTS-point) 

- Positiv psykologi som ledelsesredskab 

- Flow: Fordybelse, begejstring, belastning og stress. 

- Mindfulness: Teknikker til personlig og professionel fokus og målrettethed 

- Meningsledelse: Redskaber til at fremme sammenhæng, målrettethed og mening i arbejdslivet 

- Coaching i teori og praksis 

- Ledelse 

Modul 4. Masterprojekt (15 ECTS-point) 

(ansøgningen, s. 13f, udkast til studieordning, supplerende oplysninger af 18. juni 2010). 

10

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Begrundelse 

Uddannelsens erhvervssigte 

Det fremgår af ansøgningen, at emneområdet for masteruddannelsen i positiv psykologi (MoPP) er psykologiske 

aspekter af arbejde og læring. Uddannelsen sigter på at: bringe den enkeltes talenter såvel som 

fællesskabets ressourcer i fokus, sådan at dimittender fra uddannelsen kan bidrage konstruktivt til udviklingen 

af læringsmiljøer, institutioner og organisationer. (ansøgningen, s. 4). 

Uddannelsen henvender sig, jf. ansøgningen s. 4, til professionelle, der arbejder med mennesker. Universitetet 

anfører, at uddannelsen er rettet mod at kvalificere en praksis, hvor praktikere særligt gennem de sidste 5 

år er blevet inspireret og påvirket af positiv psykologi. Således anføres det, at uddannelsen kombinerer forskningsbaseret 

viden, kritisk refleksion og praktiske værktøjer med et direkte anvendelsessigte, således at eksempelvis: 

HR-konsulenter støttes i at finde nye løsninger på udfordringer indenfor stress, arbejdsmiljø, lederudvikling 

og uddannelse m.m. 

Sundhedsprofessionelle klædes på akademisk og praktisk til at bidrage med en sundhedsfremmende tilgang 

til patienter og borgeres psykiske og fysiske helbred 

Undervisere og pædagoger bibringes metoder og tilgange direkte mod at skabe bedre læringsmiljøer for 

både børn og voksne 

Ledere med og uden personaleansvar understøttes i at rette både deres strategiske overblik og deres daglige 

opmærksomhed mod de udviklingsmuligheder og ressourcer, som deres medarbejdere allerede besidder 

og ofte længes efter at bringe i spil 

Ligeledes anfører universitetet, at uddannelsen kan kvalificere offentlige og private konsulenter. 

Typiske arbejdsgivere identificerer universitetet til at være: 

Virksomheders HR-afdelinger 

Konsulentvirksomheder 

Professionshøjskoler 

Forvaltninger i kommuner 

Rådgivnings- og videnscentre 

Erhvervsorganisationer og fagforeninger 

Sundhedssektoren 

(ansøgningen, s. 3f). 

(ansøgningen, s. 4). 

Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Det vurderes 

samtidig, at erhvervssigtet i overvejende grad er afspejlet i uddannelsens kompetenceprofil, idet den blandt 

andet også omhandler evnen til at reflektere over egne og fællesskabets ressourcer og igangsætte komplekse 

udviklingsprocesser, som fremmer gode lærings- og arbejdsmiljøer. 

11

Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen 

Det fremgår af ansøgningen, at universitetet i perioden 12. april 2010 - 6. maj 2010 har indhentet 19 tilbagemeldinger 

fra uddannelsens mulige aftagere indenfor nedenstående grupper: 

Større virksomheders HR-afdelinger (Novo Nordisk; DSB; Nykredit, Alfa Laval) 

Relevante konsulenthuse (Resonans; Cubion; Ankerhus; Attractor; NIRAS) 

Kommunale forvaltninger (Gentofte kommune) 

Uddannelsesinstitutioner, herunder professionshøjskoler og skoler (UCC; Køge Handelshøjskole; VIA 

University College; Skole i Hillerød; COK; University College Lillebælt) 

Sundhedssektoren (Region Hovedstaden Psykiatri; Falck). 

I tillæg til ovenstående har universitetet ligeledes modtaget en tilbagemelding fra Danmarks Magisterforening. 

Aftagernes tilbagemeldinger er indhentet ved fremsendelse af mail vedlagt et notat, der beskriver uddannelsens 

erhvervs- og arbejdsmarkedssigte. Uddannelsens kompetenceprofil opdelt i viden, færdigheder og kompetencer 

fremgår ligeledes af notatet sammen med overskriften for fagelementerne på de enkelte moduler 

(bilag 1.4). På den baggrund er aftagerne blevet bedt om at besvare følgende 3 spørgsmål: 

1) Vil uddannelsen, som den er beskrevet i det vedlagte, være relevant for den virksomhed/organisation/institution 

du er ansat i, eller de(n) aftagergruppe(r) du repræsenterer? 

2) Er der kompetencer, som du mener, at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet 

(DPU/AU) bør prioritere endnu mere i kompetenceprofilen? 

3) Øvrige kommentarer 

(ansøgningen, s. 5; bilag 1.4). 

Det fremgår af ansøgningen samt supplerende materiale, at universitetet på baggrund af aftagernes tilbagemeldinger 

blandt andet har indarbejdet uddannelsens videnskabsteoretiske basering som selvstændigt element 

i modul 1. Universitetet anfører endvidere, at uddannelsens praksisrelaterede eksamensformer er bibeholdt, 

da praksisrelationen er vurderet væsentlig af aftagerne. Flere aftagere har ud fra et forretningsforståelsesperspektiv 

kommenteret på uddannelsens potentiale for at fremme effektivitet og resultatskabelse i organisationer. 

Universitet anfører i den forbindelse, at: dette indtænker vi nu endnu mere ind i specielt modul 

3. (ansøgningen, s. 5; supplerende oplysninger af 18. juni 2010). 

I universitetets høringssvar af 10.september 2010 fremgår det, at forretningsforståelse, effektivitet og resultatskabelse 

i organisationer blandt andet er indarbejdet i læringsmålene for 3. modul hvoraf det fremgår, at 

de studerende skal opnå viden om ledelsesmæssige og organisatoriske emner i det moderne arbejdsliv og 

samfund herunder betydningen af positivt lederskab for værdi- og resultatskabelse på offentlige arbejdspladser 

samt forretningsudvikling i private virksomheder. Ligeledes fremgår det af høringssvaret, hvordan styrkelse 

af et fokus på organisatoriske rammer samt styrkelse af et relationelt fokus er indarbejdet i modulernes 

læringsmål (høringssvar af 10. september 2010, s. 2f) 

Endvidere fremgår det af ansøgningen, at Advisory Board for masteruddannelser på DPU/AU har haft to 

kortfattede drøftelser af uddannelsen. Første gang på et møde den 8. marts 2010, hvor det af ansøgningen 

fremgår, at der forelå en meget overordnet beskrivelse af uddannelsen. Anden gang på et møde den 6. maj 

2010, hvor en færdig studieordning forelå (ansøgningen, s. 6). 

Uddannelsens Advisory Board har generelt udtrykt sig positivt om uddannelsen. Derudover er titlen blevet 

kommenteret i forhold til hensigtsmæssigheden i at lægge sig fast på en bestemt tilgang til psykologi. Et 

enkelt medlem finder, at positiv psykologi er et modefænomen. Repræsentanten fra Danmarks Lærerforening 

har udtrykt tvivl om uddannelsens bredde i forhold til læreres og pædagogers kernefunktioner. Ligeledes er 

12

der udtrykt ønske om større præcisering af formål (bilag 1.5; 1.6). Det fremgår ikke, om uddannelsens Advisory 

Board er blevet forelagt de indhentede tilbagemeldinger fra aftagerne. 

Af ansøgningen fremgår det, at uddannelsens titel ligeledes er blevet drøftet af gruppen bag uddannelsen, der 

har valgt at bibeholde den blandt andet med henvisning til, at hele udannelsen er sammensat med positiv 

psykologi som omdrejningspunkt (ansøgningen, s. 8). 

Det vurderes samlet set, at universitetet i udviklingen af uddannelsen har involveret aftagere og aftagerpanel. 

Universitetet har indhentet tilbagemeldinger fra relevante aftagere, og uddannelsen er ligeledes kortfattet 

blevet drøftet af Advisory Boarded. Det vurderes endvidere, at universitetet har forholdt sig til aftagernes 

samt aftagerpanelets kommentarer. Det bemærkes, at universitetet for eksempel har indarbejdet en forelæsning 

over uddannelsens videnskabsteoretiske basering og bevaret praksisrelaterede eksamensformer. Det 

bemærkes, at aftagere samt aftagerpanel har været involveret sent i udviklingen af uddannelsen. 

Universitetet anfører i høringssvar af 10. september 2010 at: Aftagerpanelet (Advisory Board, DPU/AU) 

blev inddraget i udviklingen af uddannelsen på Advisory Board-mødet d. 8. marts 2010. Dette var det tidligst 

mulige tidspunkt at inddrage aftagere, da Aarhus Universitets bestyrelse godkendte, at uddannelsen skulle 

udvikles primo marts 2010. Det ville være problematisk at inddrage aftagere før bestyrelsen havde behandlet 

uddannelsen. Ved Advisory Board-mødet d. 8. marts forelå en overordnet beskrivelse af uddannelsen, og 

aftagerpanelet har således haft reel mulighed til at forholde sig til uddannelsen i udviklingsprocessens indledende 

fase. Høringsbrevet til relevante aftagere blev sendt d. 12. april med frist d.19. april. Aftagernes 

svar blev herefter indarbejdet i det færdige udkast til studie-ordningen, som blev drøftet på aftagerpanelmødet 

d. 6. maj (høringssvar af 10. september 2010, s. 4). 

ACE Denmark er opmærksom på de oplyste forhold, som fremgår af høringssvaret, men fastholder bemærkningen 

om, at aftagere samt aftagerpanel har været involveret sent i udviklingen af uddannelsen. 

Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Det vurderes, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort relevante aftageres behov for uddannelsens 

kompetenceprofil. 

Universitetet lægger blandt andet de 19 aftageres kommentarer til grund for sandsynliggørelsen af et aftagerbehov 

for MoPP s kompetenceprofil og anfører, at samtlige besvarelser fra aftagerhøringen bekræfter uddannelsens 

relevans for aftagernes organisation (ansøgningen, s. 8). 

Følgende eksempler fremgår af ansøgningen: 

Gentofte kommune: Vi har mange medarbejdergrupper i Gentofte Kommune, som arbejder med mennesker 

i én eller anden forstand. Bl.a. har vi ca. 400 ledere og vel omkring 50 konsulenter, som alle i 

større eller mindre omfang har udvikling af de menneskelige ressourcer som fokusområde [ ]. den 

beskrevne uddannelse kan give værdifulde bidrag til professionaliseringen af arbejdet med trivsel, organisationsudvikling, 

teamudvikling, kompetenceudvikling m.m. . 

NIRAS: Ja, vi vil helt klart kunne have glæde af det på en række områder og i stigende omfang fremover 

. 

Resonans: Uddannelsen se SUPER ud og der er ingen tvivl om, at der er/vil være efterspørgsel efter 

den . 

(ansøgningen, s. 8; bilag 1.3). 

Det vurderes, at aftagernes tilbagemeldinger overvejende afspejler, at de finder uddannelsen relevant og interessant 

for målgruppen, herunder deres egen organisation, men at karakteren af de stillede spørgsmål gør, at 

det kun i mindre grad kan siges, at besvarelserne udgør et tilstrækkeligt konkret grundlag for at afdække et 

reelt behov. I den forbindelse bemærkes det, at aftagerne ikke har forholdt sig til beslægtede uddannelser 

eller uddannelsens niveau. 

13

Universitetet anfører i høringssvar af 10.september 2010: At universitetet ikke har benyttet præcis de ord, 

der fremgår af akkrediteringsvejledningen i spørgsmål til aftagerne, er ikke ensbetydende med, at dialogen 

med aftagerne ikke har givet et kvalificeret grundlag at vurdere behovet for uddannelsen på. (høringssvar af 

10. september 2010, s. 4). 

I høringssvaret anfører universitetet videre, at i et aftagerperspektiv er relevans og behov det samme, og at 

aftagernes tilbagemeldinger sandsynliggør et behov. Det skal dog medgives, aftagerne ikke er blevet spurgt 

direkte til beslægtede uddannelser og uddannelsens type. Dette er et nyt krav, som er kommet ind med den 

nye akkrediteringsvejledning, som universitetet ikke har været opmærksom på. Det beklager vi (høringssvar 

af 10. september 2010, s. 2 og 5). 

ACE Denmark er opmærksom på de oplyste forhold, som de fremgår af høringssvaret, men vurderer, at det 

ikke giver grundlag for at ændre vurderingen. 

Udover ovennævnte aftagerhøring inddrager universitetet en arbejdsmarkedsanalyse gennemført af DAM- 

VAD for DPU/ AU i 2009 for at sandsynliggøre behovet for MoPP s kompetenceprofil. 

Arbejdsmarkedsanalysen består af tre overordnede delanalyser: 1) DPU-dimittenders arbejdsmarkedssituation 

2) DPU-uddannelsers arbejdsmarkedspotentiale 3) udfordringer og muligheder, der har betydning for 

DPU-dimittenders beskæftigelsesmuligheder (bilag a, s. 6). 

Det fremgår af DAMVAD rapportens hovedresultater, at der er indikationer på et potentiale for at styrke 

udbredelsen af DPU-dimittender samlet set i den offentlige sektor, men også i den private sektor inden for 

organisationer, der i særlig grad satser på innovation, videndeling og fornyelse (bilag a, s. 11; bilag b, s. 165 

og 168). Således anfører universitetet på baggrund af arbejdsmarkedsanalysen, at: der er et behov for en 

uddannelse som nærværende, idet undersøgelsen blandt andet fastslår: Der er potentiale for beskæftigelse i 

det private for DPU/AU kandidater med kompetencer indenfor læring, nye læringsformer, nye organisationsformer, 

videndeling og etisk ledelse. (ansøgningen, s. 7). Endvidere fremgår det, at: Der er behov for 

uddannelser, som giver følgende relationelle og personlige kompetencer: kommunikationskompetencer, 

samarbejdskompetencer; sociale kompetencer, adaptive kompetencer, personlige egenskaber, læringskompetencer, 

selvledelseskompetencer og ledelseskompetencer. (ansøgningen, s. 7). 

Det anføres, at MoPP s kompetenceprofil i vid udstrækning afspejler de kompetencer, som det fremgår af 

rapporten, at der er en potentiel efterspørgsel på (ansøgningen, s. 7). 

Det vurderes, at de kompetencer, som arbejdsmarkedsanalysen indikerer, der er en efterspørgsel på, i nogen 

grad afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Det vurderes dog, at de kompetencer, der fremhæves i arbejdsmarkedsrapporten, 

er brede og overordnede kompetencer, og at arbejdsmarkedsanalysen ikke forholder 

sig til kompetenceprofilen for MoPP, beslægtede uddannelser eller uddannelsens niveau. 

Universitetet anfører i høringssvar af 10. september 2010 at: [Damvad] rapporten er fra december 2009, 

den er således helt up tp date , men man kan ikke forvente, at den forholder sig eksplicit til kompetenceprofilen 

for MoPP, da denneblev formuleret i foråret 2010 altså efter færdiggørelsen af Damvadrapporten. Til 

gengæld er datagrundlaget så nuanceret, at det fyldestgørende har kunnet danne grundlag for vurderingen 

af, at MoPP s kompetenceprofil var efterspurgt på arbejdsmarkedet (høringssvar af 10.september 2010, s. 

6). 

Videre anføres det af universitetet at: Selvom DAMVAD arbejdsmarkedsanalyse af gode (kronologiske) 

grunde ikke har kunnet forholde sig til MoPPs kompetenceprofil, er analysen relevant derved, at den faktisk 

efterlyser en række kompetencer, som spiller en betydelig rolle i MoPP. Det er bl.a. de relationelle kompetencer 

(defineret som kommunikations-, samarbejds-, sociale og adaptive kompetencer), som iflg. analysen 

gennemsnitligt 39 % af private og offentlige arbejdsgivere vurderer der i høj grad har betydning for deres 

organisation (s. 65). Bl.a. derfor har man på MoPP lagt vægt på kompetencer af denne type (ibid). 

14

MoPP forventes således i vid udstrækning at honorere de krav til relationelle kompetencer, som arbejdsmarkedsanalysen 

beskriver, at arbejdsgivere stiller. Det samme argument kan påvises for DAVMVAD fjerde 

kategori: personlige kompetencer. At DAMVAD-analysen ikke direkte kan henvise til MoPP-ansøgningen 

har i denne sammenhæng mindre betydning, da de i analysen efterspurgte relationelle (og personlige) kompetencer 

planlægges så rigeligt dækket af MoPP (høringssvar af 10. september 2010, s. 7). 

ACE Denmark er opmærksom på de oplyste forhold, som de fremgår af høringssvaret, men vurderer, at det 

ikke giver grundlag for at ændre vurderingen. 

Samlet set vurderes det, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort, at relevante aftagere har et 

konkret behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil set i forhold til, at aftagere ikke har forholdt 

sig til beslægtede uddannelser, da dette ikke er inddraget i aftagernes tilbagemeldinger, og da arbejdsmarkedsanalysen 

ikke er relateret til uddannelsens kompetenceprofil. 

Beslægtede uddannelser 

Universitetet fremhæver særligt to uddannelser som værende beslægtede med MoPP. Det er master i organisationspsykologi 

på Roskilde Universitet samt master i organisatorisk coaching ved Aalborg Universitet 


Om master i organisationspsykologi (MPO) anfører universitetet, at der er lighedspunkter i forhold til målgruppen, 

idet begge uddannelser henvender sig til ledere og konsulenter. Det påpeges dog, at MoPP med 

inddragelse af undervisere og sundhedsprofessionelle henvender sig til en bredere målgruppe. I forhold til 

uddannelsernes indhold fremgår det, at begge uddannelser indeholder perspektiver på ledelse og læring. I 

den forbindelse påpeger universitetet, at MOP fokuserer på ledelse i højere grad end MoPP, der vægter læring. 

Derudover påpeges det, at MoPP har tilegnet et helt modul til fokus på individuelle styrker samt et til 

læringsmiljøer, og disse elementer er fraværende i MPO en. Endelig anføres det, at de to uddannelser har 

udgangspunkt i to forskellige teoretiske traditioner (ansøgningen, s. 9f). 

Om master i organisatorisk coaching (MOC) fremgår det, at der ligeledes her er overlap i forhold til målgruppen, 

da begge uddannelser henvender sig til organisatoriske forandringsagenter (ansøgningen, s. 10). 

Universitetet karakteriserer MOC som en bredt funderet coachinguddannelse, der primært fokuserer på dialogiske 

processer og beskæftiger sig med læring og coaching i henholdsvis interpersonel og social kontekst 

samt læring og coaching som redskab i organisationsudvikling. Universitetet anfører, at MoPP adskiller sig 

herfra ved at være en uddannelse i en styrkebaseret tilgang inden for psykologi, der ikke har specifikt fokus 

på det dialogiske. Coaching med udgangspunkt i denne tilgang indgår som et fagelement på uddannelsen, der 

ifølge universitetet vil udgøre en undervisningsdag eller to (ansøgningen, s. 10). 

Det bemærkes, at MOC er en ud af seks specialiseringen inden for masteruddannelsen i læreprocesser ved 

Aalborg Universitet. Der findes ligeledes en specialisering i ledelse og organisations psykologi (LOOP). 

Universitetet har ikke forholdt sig til denne. Målgruppen vurderes at have et overlap til MoPP, idet uddannelsen 

henvender sig til ledere og konsulenter. Der vurderes ligeledes at være et fagligt overlap, idet uddannelsens 

hovedtemaer er læring på individ-, gruppe- og organisationsniveau, ledelsespsykologi og organisationsudvikling 

i praksis samt trivsel og kreativitet i organisationer, herunder temaer som anerkendende ledelse 

og ledelse af vilkår for arbejdsglæde og trivsel. Ligeledes findes en specialisering i forandringsledelse og 

arbejdsmiljø. Målgruppen for master i lærerprocesser uden specialisering er ifølge Aalborg Universitet: personer 

der varetager formidlings-, ledelses-, undervisnings- og vejledningsopgaver inden for forskellige uddannelsesinstitutioner. 

Den henvender sig ligeledes til personer, som står for organisations- og medarbejderudvikling, 

personaleledelse og personaleuddannelse inden for offentlig og privat virksomhed. 

(http://evu.aau.dk/master/loop samt http://evu.aau.dk/master/mlp den 18. juni 2010). 

Universitetet anfører i høringssvar af 10. september 2010 at: LOOP udgør en del af den pågældende masteruddannelses 

3. semester, svarende til i alt 10 ECTS ud af 60 ECTS på hele uddannelsen, og der skrives 

15

speciale i 4. semester om et emne herfra. Rapporten vurderer LOOP til at have et overlap til MoPP, idet 

uddannelsen henvender sig til ledere og konsulenter (s. 14). Korrekt, men er det en indvending? En mængde 

masteruddannelser henvender sig til ledere og konsulenter. Dertil kommer, at ledere og konsulenter er 

kun en del af uddannelsens målgruppe, måske en tredjedel (fx var 22 ud af 63 deltagere på DPUs Sommeruniversitet 

i positiv psykologi i august 2010 ledere eller konsulenter)(høringssvar af 10. september 2010, s. 

7). 

Det anføres videre at: På to af de syv emner overlapper LOOP med emner fra MoPP, der omfatter ca. 3-4 

af de ca. 30 undervisningsdage på MoPP, af omfang ca. 1-2 dage på modul 2 om læringsmiljøer og 1-2 dage 

på modul 3 om ledelse. Altså måske et 10 % overlap (høringssvar af 10. september 2010, s. 8). 

Af andre uddannelser forholder universitetet sig kortfattet til MBA i ledelse og forandring på Handelshøjskolen, 

Aarhus Universitet; Master of Public Health på Københavns Universitet samt Master i IKT og læring på 

Aalborg Universitet. Universitetet anfører for disse uddannelser, at: Sammenfattende overlapper disse tre 

uddannelser så lidt med MoPP, at vi ikke vurderer dem som værende konkurrenter (ansøgningen, s.10). 

I forbindelse med beslægtede uddannelser på kandidatniveau anfører universitetet i supplerende oplysninger 

af 18. juni 2010 i forhold til psykologiske bachelor- og kandidatuddannelser at: der indledningsvist påpeges, 

at alene det forhold, at der her er tale om en masteruddannelse medfører, at der er tale om en anden og 

mere praksisrettet faglighed samt en hel anden målgruppe. Vigtigere er imidlertid, at positiv psykologi har et 

fundamentalt andet fagligt fokus end disse uddannelsers patologiske tilgang til psykologi . 

På baggrund af ansøgningen og høringssvar vurderes det, at masteruddannelsen i positiv psykologi har et 

overlap til beslægtede uddannelsers målgrupper og faglige genstandsfelt. Det vurderes dog, at masteruddannelsen 

i positiv psykologi adskiller sig fra beslægtede uddannelser ved at basere sig på positiv psykologi 

tilgangen i alle og ikke kun i enkelte af uddannelsens fagelementer. 

Samlet set vurderes det, at universitetet i tilstrækkelig grad har forholdt sig til beslægtede uddannelser. 

Samlet vurdering af kriteriet 

Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at universitetet kun i 

nogen grad har sandsynliggjort et behov for uddannelsen kompetenceprofil på arbejdsmarkedet og at aftagere 

og Advisory Board ikke har forholdt sig til beslægtede uddannelser. 

Det vurderes, at uddannelsen har et klart erhvervssigte og at aftagere og Advisory Board har været involveret 

i udviklingen af uddannelsen. Ligeledes vurderes det, at universitetet i tilstrækkelig grad har forholdt sig til 

beslægtede uddannelser. 

Dokumentation 

Ansøgning, s. 3-8 

Bilag 1.1.: Spørgsmål til aftagere 

Bilag 1.2.: Sammendrag af bidrag fra relevante aftagere 

Bilag 1.3.: Svar på aftagerhøring 

Bilag 1.4.: Notat til aftagerrepræsentanterne 

Bilag 1.5.: Referat af møde i Advisory Board d. 8. marts 2010 

Bilag 1.6.: Referat af møde I Advisory Board d. 6. maj 2010 

Bilag a: Uddrag af DAMVAD-rapporten 

Bilag b: Uddrag af bilagsrapport til DAMVAD-rapporten 

Supplerende oplysninger af 18. juni 2010 

Supplerende oplysninger af 1. juli 2010 

Høringssvar af 10. september 2010 

16

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse 

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø 

af høj kvalitet 





Begrundelse 

Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer 

Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der 

vil blive knyttet til uddannelsen, og fagelementerne i uddannelsens moduler således, at uddannelsens centrale 

fagelementer er dækket af forskere og forskningsområder. 

Vurderingen bygger på tabel 1, hvoraf sammenhængen mellem de enkelte fagelementer, det bagvedliggende 

forskningsområde samt tilknyttet VIP, der forsker i området, fremgår. Tabellen er ligeledes sammenholdt 

med moduloversigten med tilknyttede undervisere (ansøgningen, s. 9 samt s. 11f). 

Af tabel 1 fremgår 8 VIP og 2 TAP. De 8 VIP er tilknyttet henholdsvis Institut for Læring (3), Center for 

Grundskoleforskning (2), Institut for Didaktik (1), Psykologisk Institut (1) samt Institut for Ledelse (1). Den 

ene af de to TAP er ligeledes ansat ved Institut for Læring som specialkonsulent, mens den anden er ansat 

ved Aarhus Entrepreneurship Center, AU, som projektleder (bilag 2.1-2.15). 

Det konstateres, at det af ansøgningen fremgår, at forskningsfelterne bag uddannelsen påtænkes sammenknyttet 

i et forskningsfællesskab, der skal understøtte uddannelsen og selv styrkes i årene fremover, men at 

der endnu ikke foreligger konkrete planer herfor (ansøgningen, s. 13). 

17


Forskningsområdets samvirke med praksis 

I følge universitetet er masteruddannelsen i positiv psykologi en praksisrettet uddannelse (ansøgningen, s. 

10). Bag uddannelsen ligger en række forskningsprojekter som alle samvirker med praksisfeltet. Projekterne 

er både rene forskningsprojekter og forsknings- og udviklingsprojekter, hvor en lang række aktører kvalificeres 

og trænes i metoder og praksisser, der bredt befinder sig inden for feltet positiv psykologi: 


Samarbejdet med praksisfeltet eksemplificeres ved en kort beskrivelse af 10 forskningsprojekter, hvor en 

række VIP fra forskningsområdet bag masteruddannelsen i positiv psykologi er tilknyttet. For eksempel: 

Mange måder at lære på , et udviklingsprojekt på 35 skoler med 12.000 elever, 1800 professionelle og 135 

ledere. På baggrund af forskningsbaserede surveys og systematiske, lokale fortolkninger gennemfører en 

forskergruppe en række forskningsprojekter vedrørende altruisme, kreativitet, fortagsomhed, relationskompetence 

og undervisningsmetoder. 

Møder der skaber værdi og mening , beskrives som et forsknings- og udviklingsprojekt med præ- og postmålinger 

af mødekultur, samt intervention. 150 ledere fra tre større organisationer blev trænet i faciliterende 

ledelse og videndelingsteknikker. 

LUDVI , beskrives som et forsknings- og udviklingsprojekt hvor ledere og medarbejdere på daginstitutionerne 

i Køge Kommune arbejder med udvikling af institutionernes læringsmiljøer. Teoretisk arbejdes der 

blandt andet med flowteori. Der udarbejdes oplæg for personalet og følgeforskning med observationer og 

interview i institutionerne (ansøgningen, s. 10f). 

18

Det vurderes på den baggrund, at universitetet har sandsynliggjort, at forskningsområderne bag uddannelsen 

samvirker med praksis. 

Uddannelsens tilrettelæggere 

Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen tilrettelægges og udvikles af en arbejdsgruppe på 5 personer fra 

DPU/AU. Arbejdsgruppen udgøres af: 

- Hans Henrik Knoop, lektor Institut for Læring, DPU/AU 

- Ib Ravn, lektor, Ph.d. , Institut for læring, DPU/AU 

- Frans Ørsted Andersen, adjunkt, Center for grundskoleforskning DPU/AU 

- Anne Kirketerp Linstad, ph.d., projektleder, Aarhus Entrepreneurship Centre, AU 

- Nina Tange, cand.scient.soc, specialkonsulent, Institut for Læring, DPU/AU 

Medlemmerne af arbejdsgruppen, Anne Kirketerp undtaget, skal ligeledes være fagkoordinatorer på hvert et 

modul (ansøgningen, s. 11). 

Det overordnede ansvar for uddannelsen er placeret hos studieleder Monica Carlsson, der er lektor ved Institut 

for didaktik på DPU/AU (ansøgningen, s. 11). 

Det vurderes på baggrund af vedlagte CV er sammenholdt med ovenstående redegørelse, at universitetet har 

sandsynliggjort, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der er aktive forskere 

indenfor de fagområder, der ligger bag uddannelsen. 

Uddannelsens VIP er 

Universitetet har på skematisk vis anskueliggjort sammenhængen mellem de enkelte modulers fagelementer 

og de dertil knyttede undervisere (ansøgningen s. 11f). Det fremgår, at uddannelsens tilrettelæggere, studieleder 

undtaget, ligeledes indgår i gruppen af undervisere. Hertil kommer yderligere 3 professorer, 1 adjunkt 

samt 1 lektor. Professor Steen Hildebrandt underviser i fagelementet ledelse på modul 3 (supplerende oplysninger 

af 18. juni 2010). 

Det bemærkes, at det fremgår af den skematiske fremstilling s. 11f, at undervisningen i to fagelementer varetages 

af undervisere ansat i stillinger uden forskningsforpligtigelse. Det drejer sig om fagelementet foretagsomhed 

som kompetence: Lysten til at gøre i modul 1 samt coaching i teori og praksis i modul 3, der 

varetages af henholdsvis Anne Kirketerp, cand.pæd.psyk, ph.d., projektleder ved Aarhus Enterepreneurship 

Centre, AU og Nina Tange, cand.scient.soc, specialkonsulent ved Institut for Læring, DPU/AU. 

Universitetet har endvidere oplyst et forventet optag på 80 (supplerende oplysninger af 19. august 2010). 

Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at de studerende i vid udstrækning undervises af VIP er. 

Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø 

Uddannelsen påtænkes oprettet i Århus og København. Det fremgår af ansøgningen, at: af de fem personer i 

uddannelsens kernegruppe har to kontorer i København (Ib Ravn og Nina Tange), en har kontor i Århus 

(Anne Kirketerp Linstad) og to har kontorer begge steder (Hans Henrik Knoop og Frans Ørsted Andersen). 

Af uddannelsens øvrige undervisere er Bobby Zachariae og Steen Hildebrandt placeret i Århus, mens resten 

er i København. Der er således aktive forskere begge steder (ansøgningen, s. 12). 

Universitetet anfører videre, at de studerende mellem undervisning har mulighed for at samarbejde på elæringsplatformen 

blackboard (ansøgningen, s. 12). Det fremgår af universitetets høringssvar, at blackboard 

er en integreret del af undervisningen ved DPU. E-læringsplatformen tillader: koordinering af undervisning, 

kommunikation mellem undervisere og studerende, diskussionsfora til studiegrupper og undervisningshold, 

udveksling mellem studerende i selvoprettede opgavegrupper, individuel såvel som gruppevis vejled- 

19

ning af studerende, feedback på opgaver m.m. Disse faciliteter vil MoPP naturligvis trække på (høringssvar 

af 10. september 2010, s. 10). 

Det fremgår af supplerende oplysninger af 18. juni 2010 at: det er endnu ikke planlagt, hvor ofte der udbydes 

undervisning. Da der bliver tale om undervisning suppleret med forskellige former for tilbud er det svært 

at redegøre entydigt. Dertil kommer, at timenormeringen for masteruddannelser på DPU er til forhandling i 

efteråret, hvilket medfører endnu en usikkerhed . 

I universitetets høringssvar af 10. september 2010 fremgår det at: Undervisningen og vejledningen bliver 

tilrettelagt og gennemført af aktive forskere således, at studerende sikres adgang til centrale forskningsmiljøer 

uanset undervisningen tidspunktet. Uddannelsen udbydes både på Campus København og Campus Århus 

og hele uddannelsen kan gennemføres begge steder. Undervisningen finder sted 5 x 2 dage pr. modul, 

typisk torsdag-fredag, både i København og Århus. I hvert modul er der 60 lektioner og derudover har hver 

studerende 8,5 timer til vejledning og eksamen. Uanset om den studerende gennemfører uddannelsen i København 

eller Århus, vil der på begge campi være nær kontakt til forskningsmiljøet, da undervisningen varetages 

af aktive forskere og forskningsenheden er repræsenteret med kontorer i Århus og København. 

(høringssvar af 10. september 2010, s. 11). 

På den baggrund vurderes det, at de studerende sikres adgang til centrale forskningsmiljøer bag uddannelsen. 

Forskningsmiljøets kvalitet 

Om forskningsmiljøet bag masteruddannelsen i positiv psykologi skriver universitetet: Internationalt er 

positiv psykologi både et nyt forskningsområde og rekategorisering af veletablerede forskningsemner. Den 

forskning, der på DPU/AU har fundet sted i en årrække inden for flow og tilrettelæggelsen af gode undervisningsmiljøer 

( ) og facilitering af møder og videndeling på arbejdspladser ( ) har haft den fokus på forløsning 

af potentialer og udnyttelse af individuelle sociale styrker, der karakteriserer positiv psykologi (ansøgningen, 

s. 13). 

Af ansøgningen fremgår publikationsdata på 8 af de 10 VIP/TAP, det er planlagt skal forestå undervisning. 

Heraf fremgår det, at der i 2007 samlet blev publiceret 11 peer- reviewed artikler, i 2008 var det 9 og i 2009 

blev der publiceret 19 i alt. Hertil kommer ikke peer-reviewed artikler, bidrag til bøger samt en række formidlingsbidrag 

med videre (ansøgningen, s. 13). 

Det vurderes på baggrund af publikationsopgørelsen, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. 


Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 

Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist 

tilfredsstillende til tilfredsstillende. 

Dokumentation 



Supplerende oplysninger af 19. august 2010 

Bilag 2.1.1-2.15.: CV er for VIP er samt TAP der fremgår af tabel 1: sammenhæng mellem fagelement, VIP 

og forskningsområde 


20

Kriteriesøjle III: 

Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring 

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte 





Begrundelse 

Titel 

Det vurderes, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 

Uddannelsen fører til titlen master i positiv psykologi og ønskes godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 

1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Universitetet 

anfører, at: kompetenceprofilen indeholder en lang række kompetencer, færdigheder og videnselementer, 

som dækkes af det engelske begreb Positive Psychology (da. :positiv psykologi), bl.a. viden om personers 

styrker, interesser og talenter samt redskaber og kompetencer til at bringe dem i spil individuelt, i læringsmiljøer 

og under ledelse og samarbejde (ansøgningen, s. 15). 

Niveau 

Universitetet har i ansøgningen redegjort for sammenhængen mellem den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen 

og uddannelsens kompetenceprofil i en tabel: 

21

Af universitetets høringssvar af 10. september 2010 fremgår det at: Dette kriterium vurderes af ACE Denmark 

at være delvist tilfredsstillende opfyldt, da det vurderes at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen 

grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, da de teoretiske elementer af færdighedsniveauet 

ikke fremgår af kompetenceprofilen (høringssvar af 10. september 2010, s. 11). 

22

Universitetet anfører at færdigheder i at vurdere teoretiske problemstillinger underforstået spiller en central 

rolle i uddannelsens øvrige læringsmål. Det anføres videre at: Det er måske rigtigt, at i dette afsnits sammenfatning 

af kompetenceprofilen er vurdering af teoretiske problemstillinger stedmoderligt behandlet, 

men hvis man jævnfører med de læringsmål, der nævnes andre steder i ansøgningen, er det svært at hævde, 

at færdigheden i at vurdere teoretiske problemstillinger ikke tilgodeses. Jf. fx Viden om de videnskabsteoretiske 

og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til 

andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik 

af feltet (s. 19), Viden om centrale psykologiske emner i ledelses- og organisationsteori (s. 19), Viden 

om betingelser for og væsentlige aspekter af kreative læringsmiljøer og innovative arbejdsmiljøer (s. 19), 

Færdigheder i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, 

foretagsomhed og sociale relationer (s. 20) og Kompetence i at beskrive, begrunde og igangsætte 

komplekse interventioner og udviklingsprocesser som fremmer effektive lærings- og arbejdsmiljøer (s. 20) 

(høringssvar af 10. september 2010, s. 12). 

Det vurderes på baggrund af ansøgningen samt universitetets høringssvar, at uddannelsens kompetenceprofil 

lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Dog bemærkes det kritisk, at færdighedsniveauet 

med henblik på at opnå evnen til at vurderer teoretiske problemstillinger ikke fremgår eksplicit af 

kompetenceprofilen. 



Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist 

tilfredsstillende til tilfredsstillende. 

Dokumentation 



23

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 





Begrundelse 

Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau 

Adgangskravene for MoPP er følgende: 

- en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, inden for humaniora eller samfundsvidenskab 

(f.eks. psykologi, pædagogik og antropologi) men også inden for sundhedsvidenskab som f.eks. folkesundhedsvidenskab. 

- en relevant mellemlang videregående uddannelse, f.eks. som folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver 

eller sygeplejerske 

- en relevant professionsbacheloruddannelse, f.eks. som folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver eller 

sygeplejerske 

- en relevant diplomuddannelse, primært inden for det pædagogiske (f.eks. almen pædagogik, pædagogik 

med psykologi som speciale, voksenlæring) eller samfundsfaglige område (f.eks. den sociale, 

ledelse, børne- og ungeområdet) men også inden for det sundhedsfaglige område (f.eks. sundhedsfremme 

og forebyggelse) . 

Dertil kommer mindst to års relevant erhvervserfaring erhvervet i jobs, hvor indholdet hovedsageligt består i 

at udvikle menneskelige potentialer - både individuelt, i læringsmiljøer, organisationer og ledelse (ansøgningen 

s. 17; udkast til studieordning; supplerende oplysninger af 18. juni samt 1. juli 2010). 

Af ansøgningen fremgår det, at en grundlæggende basisviden inden for samfundsvidenskab, psykologi og 

pædagogik er adgangsgrundlaget for uddannelsen, og at uddannelsen bygger videre på deltagernes praksis og 

deres teoretiske viden (ansøgningen, s. 17). 

Universitetet anfører videre, at: Da feltet positiv psykologi er et nyt og et i en videnskabelig kontekst spirende 

felt, er der ikke nogen klar uddannelsesmæssig fødekæde (supplerende oplysninger af 18. juni 2010). 

Undervisningen bygger videre på en teoretisk indsigt i problemstillinger vedrørende individ/samfund, aktør/struktur 

samt identitetsskabelse i komplekse samfund, som tilsammen udgør det fælles indhold af de typiske 

adgangsgivende uddannelser (supplerende oplysninger af 1. juli 2010). 

Det vurderes, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget og til uddannelsens faglige niveau, som det 

kommer til udtryk i modulernes målbeskrivelser om at give en bred indføring i positiv psykologi omhandlende 

individet, en indføring i organisatoriske forudsætninger for individuel og kollektiv trivsel og en indføring 

i positiv psykologis teorier og metoder indenfor det gode arbejdsliv (udkast til studieordning, s. 3ff). 

Det bemærkes, at uddannelsens adgangskrav muliggør en meget heterogen gruppe af studerende. 

Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil 

Uddannelsens er struktureret omkring 4 moduler, der hver udgør 15 ECTS. Overskriften for de enkelte moduler 

og deres formålsbeskrivelser er: 

1. modul: individuelle styrker og trivsel. Modulet giver en bred indføring i positiv psykologi omhandlende 

individet. På modulet præsenteres og bearbejdes forskningsbaserede teorier og begreber, der vedrører 

individuelle styrker og trivsel. Herunder signaturstyrker, værdier, træk, talenter, strategier, stile samt faktorer, 

der fremmer fysisk og psykisk sundhed. 

24

2. modul: optimale læringsmiljøer. Modulet giver en indføring i organisatoriske forudsætninger for individuel 

og kollektiv trivsel og vækst i form af læring og kreativitet. Positiv psykologiske teorier, forståelser 

og metoder anvendes så den studerende efterfølgende kan organisere og lede gode læringsmiljøer i 

uddannelse og arbejdsliv. 

3. modul: ledelse og selvledelse i arbejdslivet. Modulet giver en indføring i positiv psykologis teorier og 

metoder indenfor det gode arbejdsliv - herunder træk af velfungerende organisationer, stresshåndtering 

og et meningsfuldt arbejdsliv. Modulet giver et overblik over og indsigt i centrale begreber, 

teorier og forskning vedrørende optimale psykiske tilstande som flow og mindfullness- og disses anvendelse 

indenfor ledelse, selvledelse og fortagsomhed. 

4. modul: masterprojektet. På dette modul arbejder den studerende med positiv psykologiske teorier, 

analyser og metoder samt med den formidlingsstrategiske dimension i et bredere samfundsmæssigt perspektiv 

med henblik på at behandle og formidle en selvvalgt problemstilling i et anvendelses og praksisrettet 

perspektiv. 

(udkast til studieordning, s. 3ff). 

De enkelte elementer under hvert modul fremgår af ansøgningen s. 18. Af udkast til studieordning fremgår 

en beskrivelse af hvert modul, hvor læringsmål indenfor viden, færdigheder og kompetencer er beskrevet. 

Om progression anfører universitetet, at: Uddannelsen gennemgår en progression fra studiet af personlighedsegenskaber 

hos den enkelte i modul 1 til interpersonelle og sociale aspekter i modul 2 og 3. Modul 2 

bygger videre på viden fra modul 1 om emner som trivsel, personlige stile og karakter-styrker i forhold til at 

skabe gode læringsmiljøer til at adressere det organisatoriske mere komplekse arbejdsliv, herunder ledelse og 

selvledelse. Den styrkebaserede tilgang er forskningsmæssigt mest udviklet i de psykologiske emneområder, 

der behandles først i uddannelsen, mens den positiv-psykologiske tilgang er nyere inden for det organisatoriske 

og ledelsesmæssige område, der behandles sidst i uddannelsen (ansøgningen, s. 18). I masterprojektet 

skal den studerende med udgangspunkt i den tillærte viden adressere et konkret praksisproblem i egen eller 

medstuderendes hjemorganisation (ibid). 

Det fremgår endvidere af ansøgningen, at universitetet påtænker at fremme indholdsmæssig progression og 

læring ved at nedsætte facliterede læringsgrupper bestående af 6 studerende. I grupperne skal de studerende 

blandt andet relatere pensum til egne praksisudfordringer og skiftes til at facilitere gruppens arbejde gennem 

refleksionsøvelser og samtaleprocesser (ansøgningen, s. 23). 

Uddannelsens adgangskrav muliggør en meget heterogen gruppe af studerende, jf. ovenstående. Det bemærkes 

i den forbindelse kritisk, at ansøgningen ikke forholder sig til, hvordan læring og progression på enkeltmoduler 

og i løbet af hele uddannelsen sikres for den enkelte studerende uanset adgangsgrundlag. 

Det konstateres i forlængelse heraf, at ansøgningen ikke forholder sig til, at modulrækkefølgen alene er anbefalet. 

De studerende på et givent modul kan have fulgt et varierende antal moduler, og ikke nødvendigvis de 

samme. Således vil undervisningen på det enkelte modul skulle tilrettelægges både efter studerende, der lige 

har påbegyndt uddannelsen og studerende, der nærmer sig en færdiggørelse heraf. Det bemærkes kritisk, at 

det er uklart hvordan mastermodulets mål om færdighed i at udvælge og kombinere teoretiske tilgange i 

tilstrækkeligt omfang understøttes af de forudgående moduler. 

Sammenhængen mellem læringsmålene for modulerne og uddannelsens kompetenceprofil har universitetet 

illustreret i tabel 4. Heraf fremgår det, at størstedelen af kompetenceprofilens mål understøttes af minimum 

ét læringsmål. Det fremgår af tabellen, at kompetencen til at indgå konstruktivt i teamsamarbejde i forbindelse 

med kompetence-, leder- og organisationsudvikling ikke direkte understøttes af et læringsmål. Det anføres 

af universitetet, at kompetencen understøttes ved anvendelsen af de faciliterede læringsgrupper , som næv- 

25

nes ovenfor. I udkast til studieordning fremgår det for alle modulers undervisningsform, mastermodulet undtaget, 

at der faciliteres en række refleksions- og tilegnelsesprocesser individuelt, parvist og gruppevist (udkast 

til studieordning s. 3ff). 

Modulernes læringsmål afspejler en bred indføring i positiv psykologi indenfor de emneområder, det enkelte 

modul omhandler og herunder særligt de anvendelsesorienterede færdigheder. For eksempel fremgår det af 

målbeskrivelsen for modul 2, at de studerende opnår færdigheder i at: facilitere videndeling og sociale læreprocesser 

i uddannelsessammenhænge og på arbejdspladser - på en måde, så deltagerne involveres aktivt 

og resultater skabes effektivt samt færdighed i at anvende et udvalg af person- og klientcentrerede metoder 

til udvikling af lærings- og arbejdssituationer, fx anerkendende samtaleformer, aktiv lytning, virtuelle værktøjer 

og styrkebaserede interventionsformer. (udkast til studieordning, s. 4). På den baggrund vurderes det, 

at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål. Dog bemærkes 

det kritisk, at færdigheder med henblik på at opnå evnen til at vurdere teoretiske problemstillinger, mastermodulet 

undtaget, ikke fremgår eksplicit af hverken modulernes læringsmål eller kompetenceprofilen, jf. 

også den kritiske bemærkning i kriterium 3. 

Det vurderes i tilstrækkeligt grad sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens 

faglige niveau, samt mellem modulernes læringsmål og kompetenceprofilen. Set i lyset af uddannelsens 

brede adgangsgrundlag samt det forhold at modulernes rækkefølge alene er anbefalet vurderes det 

imidlertid, at ansøgningen ikke i tilstrækkeligt grad sandsynliggør, at der sikres sammenhæng og faglig progression 

for den enkelte studerende uanset adgangsgrundlag. 

Universitetets anfører i høringssvar af 10. september 2010 at: ... det er almindelig praksis at masteruddannelsernes 

modulrækkefølge alene er anbefalet. Man råder således studerende til at gennemføre uddannelsens 

moduler i en bestemt rækkefølge, men samtidig er man åben for, at uddannelsen gennemføres med en anden 

modulrækkefølge. Denne fleksibilitet er absolut nødvendig, da de studerende ofte er fuldtidsansatte ved siden 

af. Det er samtidig fagligt forsvarligt, da universitetet har en reflekteret tilgang til studerende, der ikke følger 

den anbefalede rækkefølge (høringssvar af 10. september 2010, s. 13). 

Videre anføres det at: Det forhold, at vi anbefaler en bestemt modulrækkefølge, er ikke ensbetydende med, 

at man ikke kan tage moduler i en anden rækkefølge uanset hvilket adgangsgrundlag, man har. Det betyder 

blot, at den studerende skal være særlig opmærksom på, evt. under vejledning fra en underviser, at samle op 

på de vidensområder, der har været dækket i et foregående modul (høringssvar af 10. september 2010, s.14). 

Det fremgår af universitetets høringssvar, at det på MoPP er det første modul, der er introducerende og derfor 

ligger et fundament for de to følgende. Den nødvendige viden om disse emner kan man som studerende 

imidlertid godt gøre sig bekendt med på anden vis, fx ved læsning af et par væsentlige bøger på området, 

således at man er i stand til at følge undervisningen på modul 2 og 3, ligesom man i mødet med stof, som ens 

medstuderende har dækket på et foregående modul, må bruge ekstra tid på at komme på omgangshøjde 

(ibid). 

Det fremgår endvidere, at rækkefølgen mellem de sidste to moduler i mindre grad er tvingende men at undervisningen 

heller ikke her: sekventieres [ ] mere end at end at man godt kan følge med, skulle omstændighederne 

for den enkelte studerende nødvendiggøre en anden modulrækkefølge. Disse udfordringer for 

dén studerende, der vælger andre modulrækkefølger end den anbefalede, kendes fra andre masteruddannelser 

og håndteres som regel med udramatisk konduite når situationen opstår . (ibid). 

ACE Denmark er opmærksom på de oplyste forhold, som fremgår af høringssvaret, men vurderer at der ikke 

er grundlag for at ændre vurderingen. Således vurderes det på baggrund af ansøgningen samt høringssvar af 

10. september 2010, at det set i lyset af uddannelsens brede adgangsgrundlag samt det forhold at modulernes 

rækkefølge alene er anbefalet ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at der sikres sammenhæng og faglig 

progression for den enkelte studerende uanset adgangsgrundlag. 

26

Prøveformer 

Det vurderes, at der er variation i uddannelsens prøveformer, og at prøveformerne samlet set udprøver væsentlige 

elementer i uddannelsens kompetenceprofil, som for eksempel færdighed i at: analysere udfordringer 

i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, fortagsomhed og sociale relationer, 

med henblik på at opstille løsningsmodeller og træffe beslutning om anvendelse heraf. (udkast til studieordning, 

s. 3). 

Det bemærkes dog, at det er uklart, hvordan prøveformen for modul 1 (multiple choice test) i tilstrækkeligt 

omfang kan udprøve modulets læringsmål, for eksempel målet: analysere udfordringer i komplekse kontekster, 

der angår menneskers sundhed, engagement, fortagsomhed og sociale relationer, med henblik på at opstille 

løsningsmodeller og træffe beslutning om anvendelse heraf. (udkast til studieordning, s. 3). 

Universitetet har oplyst, at følgende eksamensformer påtænkes anvendt: 

- Modul 1: Multiple choice test 

- Modul 2: Selvvalgt skriftlig case med beskrivelse og analyse af problemstilling. Udarbejdes i individuelt 

eller i grupper 

- Modul 3: Udviklingsprojekt med handlingsplan over intervention med positiv psykologi - med udgangspunkt 

i en reel praktisk problemstilling. Udarbejdes individuelt eller i grupper med efterfølgende 

mundtligt eksamen 

I modul 4 udarbejdes masterprojekt, der afsluttes med en mundtlig eksamen. 

(supplerende oplysninger af 19. august 2010). 

Pædagogisk afvikling af undervisningen 

Det fremgår af ansøgningen, at videnskabeligt ansatte ved fastansættelse via undervisningsportefolio skal 

dokumentere, at de er pædagogisk og didaktisk kvalificeret til at varetage universitetsundervisning indenfor 

området. 

Universitetet anfører endvidere en række områder, hvor en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen 

understøttes. 

Således fremgår det af ansøgningen, at der på DPU/AU findes et fastlagt pædagogisk forløb for adjunkter, 

der blandt andet har til formål at sikre, at adjunkter skal kunne vurderes på deres evne til at fastsætte og forfølge 

faglig-pædagogiske mål i forbindelse med udvikling af undervisningen (ansøgningen, s. 22). Det fremgår 

videre, at der på universitetet forefindes et medarbejderudviklingskoncept, der anvendes ved medarbejdersamtaler. 

Som baggrund for samtalerne indgår blandt andet evalueringer af den enkeltes undervisning, og 

der foretages en drøftelse af ønsker om faglig videreudvikling, med henblik på konkret handling (ibid). 

Universitetet henviser til, at det er planen indenfor rammerne af AU s kvalitetspolitik for uddannelsesområdet 

at fastsætte en fælles norm for pædagogisk kompetenceudvikling af fastansatte. Konkret anføres det, at 

det af universitetets udviklingskontrakt fremgår, at antallet af kursustimer afsat til pædagogisk efteruddannelse 

for DPU skal stige fra 1125 timer i 2008 til 1360 timer i 2010. Antallet af årsværk til at styrke universitetspædagogik 

og fagdidaktik er fastsat til at stige fra 2,5 årsværk i 2008 til 3 årsværk i 2010 (ansøgningen, s. 

23). 

Sikringen af kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen vil blive understøttet af undervisningsevalueringer. 

Den nuværende praksis på universitetets masteruddannelser er, at der gennemføres en midtvejsevaluering 

samt en afsluttende evaluering efter hvert undervisningsforløb, hvor undervisningens organisering 

og formidling, fagligt indhold og niveau samt læringsudbytte evalueres. Det fremgår, at opfølgning på 

evalueringerne foretages af studienævnet for masteruddannelser samt studielederen, der udarbejder et opfølgningsnotat 

og drøfter opfølgning med relevante medarbejder tilknyttet uddannelsen (ansøgningen, s. 23). 

27

Jf. ovenstående bemærkes det, at uddannelsens fleksible struktur medfører en særlig pædagogisk udfordring i 

forhold til sikring af sammenhæng og progression for den enkelte studerende. 

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at universitetet i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, hvordan 

der sikres en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. 

Fysiske forhold 

Uddannelsen ønskes udbudt i Århus og København. Det fremgår af ansøgningen, at undervisningen vil foregå 

i lokaler, hvor almindelige audio-visuelle hjælpemidler vil være til rådighed for både undervisere og studerende 

herunder nævnes tavle, flip over og projektor til computertilslutning. Ligeledes fremgår det, at de 

studerende har adgang til Danmarks Pædagogiske Bibliotek og adgang til akademisk skrivecenter ved 

DPU/AU (ansøgningen, s. 24). 

Det vurderes, at uddannelsen på begge campusser kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens 

kompetenceprofil, men det bemærkes, at de studerende på campus i Århus ikke vil have samme umiddelbare 

adgang til Danmarks Pædagogiske Bibliotek som de studerende på campus i København. 

Studieophold i udlandet 

Det vurderes, at universitetet i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for at 

tage et studieophold i udlandet. 

Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at der som en del af uddannelsen, vil være mulighed for at 

deltage i en international konference om positiv psykologi - enten i Europa eller U.S.A (ansøgningen, s. 24). 

Universitetet anfører videre, at det forventes: at efterspørgslen for udlandsophold vil være begrænset, da 

de studerende typisk har fuldtidsarbejde ved siden af studiet (ansøgningen, s. 24). 


Det vurderes, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Set i lyset af uddannelsens brede 

adgangsgrundlag samt det forhold at modulernes rækkefølge alene er anbefalet, vurderes det ikke i tilstrækkelig 

grad sandsynliggjort, at uddannelsen sikrer den enkelte studerende den tilstrækkelige faglige sammenhæng 

og progression. 

Der vurderes at være sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau, samt mellem 

modulernes læringsmål og kompetenceprofil. Uddannelsens prøveformer vurderes overordnet set at udprøve 

centrale elementer i kompetenceprofilen. En kvalificeret pædagogisk afvikling af undervisningen vurderes i 

tilstrækkelig grad sandsynliggjort, og de nødvendige fysiske rammer vurderes sikret. Det vurderes endvidere, 

at de studerende vil have mulighed for udlandsophold. 

Dokumentation 



Supplerende oplysninger af 1. juli 2010 

Supplerende oplysninger af 19. august 2010 


28

Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 





Begrundelse 

Institutionens politik for kvalitetssikring 

I dokumentationsrapporten gøres der rede for, at Aarhus Universitets bestyrelse i slutningen af 2008 vedtog 

en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet (bilag 

5.1). 

Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er 

illustreret i figuren nedenfor. 

Kvalitetssystemet er ifølge universitetet den praktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, der beskriver 

indikatorer, procedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder (supplerende 

oplysninger af 5. august 2010). Implementeringen af kvalitetssystemet sker i løbet af 2010-11. 

Delområder i kvalitetspolitikken indgår i procedurerne for de enkelte europæiske standarder for universiteternes 

interne kvalitetssikring (ESG erne), som er beskrevet nedenfor, dog ligger delområderne Rekruttering 

og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet ud over ESG erne. 

I forhold til delområdet Rekruttering og optagelse er det universitetets centrale studieadministration, der 

har ansvaret for at initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle 

studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvori alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på 

arrangementer er Åbent hus, studiepraktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitet 

udgives desuden bachelor- og kandidatbøger (ansøgningen, s. 26). 

Delområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet sikres ved årlige beskæftigelsesundersøgelser på 

uddannelsesniveau. Et webbaseret spørgeskema sendes til dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½- 

1½ år siden og 4½-5½ år siden. Universitetets Studieudvalg har ansvaret for driften af beskæftigelsesundersøgelsen 

(ansøgningen, s. 28, bilag 5.4). 

Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt 

gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og 

ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og op- 

29

følgning eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis (supplerende oplysninger 

af 5. august 2010). 

Det vurderes, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger, 

herunder for delområderne Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet 

, der ligger ud over de europæiske standarder. Det bemærkes imidlertid kritisk, at kvalitetssystemet 

endnu ikke er færdigimplementeret, og at det derfor er uklart, hvordan kvalitetshjulet konkret skal integreres 

i arbejdet med de enkelte delpolitikker. 

Ansvarsfordeling 

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der 

skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til 

udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (supplerende oplysninger af 5. august 2010). 

Studienævnet for masteruddannelser ved DPU/AU er ifølge ansøgningen ansvarligt for kvalitetssikringsarbejdet 

herunder undervisningsevaluering, studieordningsrevisioner, dialog med censorkorps samt dialog 

med aftagere og alumner/dimittender mv. (ansøgningen, s. 28). 

Det vurderes, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studieleder/studienævn i forhold 

til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne under de enkelte 

ESG er nedenfor. 

Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG 

Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger 

Aarhus Universitet blev i 2009 tildelt EU-Kommissionens ECTS-label. I forbindelse hermed er der indført en 

fælles elektronisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger den såkaldte Studieordningsgenerator. Studieordningsgeneratoren 

er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers 

indhold, og den sikrer, at alle studieordninger, der oprettes, lever op til gældende love og bekendtgørelser. 

AU Studieadministration opdaterer løbende Studieordningsgeneratoren, så den er i tråd med lovgivningen. 

Studieordninger godkendes af dekanen, og det endelige ansvar for kvaliteten af studieordningen er således 

dekanens ansvar. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn. 

Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning, hvor fakultetet spiller 

en central rolle (enten som konsulent eller tovholder) og altid skal godkende nye ordninger, inden den reviderede 

studieordning implementeres (supplerende oplysninger af 5. august 2010). 

Det fremgår af ansøgningen, at indhentet viden om DPU s uddannelser fra bl.a. studenterevalueringer, dialog 

med censorkorps, dialog med aftagerråd og dialog med advisorybordet for masteruddannelser vil blive omsat 

til ændringer i studieordningen. Desuden arbejder DPU/AU med et tilbagemeldingsskema fra censorer. De 

modtagne censortilbagemeldinger sendes til studienævn og censorformand. Censorformanden skal herefter 

udarbejde en årlig rapport, som studienævnene følger op på. Med det omtalte kvalitetssystem vil dialogen 

med censorerne blive styrket ved, at der opstilles fælles krav til indholdet i censorberetningerne (ansøgningen, 

s. 28). 

Det vurderes på den baggrund, at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole på Aarhus Universitet har procedurer 

for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. 

Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer 

Universitetets regler om eksamen beskriver de krav, regler og procedurer, der er gældende i forbindelse med 

afholdelse af eksamen. Reglerne kan findes i universitetets online regelsamling. Specifikke regler vedrørende 

eksamensformer findes i den pågældende studieordning. For så vidt angår prøvens indhold, er der i studieordningen 

udarbejdet en beskrivelse af, hvad der bliver lagt vægt på i bedømmelsen af prøvepræstationen; de 

30

faglige mål for faget. Universitetet er pt. ved at implementere automatisk tilmelding til eksamen. Afvikling 

af eksamen, herunder afmeldingsfrister og reeksamination, offentliggøres forud for hver eksamenstermin. 

Ansvaret for, at reglerne vedrørende eksamen følges, er placeret hos hhv. studienævnet/studieleder og rektor 

(disciplinære sager)(supplerende oplysninger af 5. august 2010). 

Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. 

Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer 

Pr. 1. april 2005 indførte universitetet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved 

siden af deres videnskabelige produktion skal medsende en undervisningsportfolio som grundlag for bedømmelse 

af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure 

for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag 

af både deres forskningsmæssige og undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de 

videnskabelige medarbejdere, som ansættes, har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer. 

På institutniveau er det institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede 

kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, og der er en løbende dialog med dekanen 

om behov og prioritering af ressourcer (supplerende oplysninger af 5. august 2010). Det bemærkes dog, at 

det er uklart, hvilke konkrete procedurer institutlederen anvender i forhold til at sikre undervisernes kompetencer. 

Universitetspædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder 

og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik 

for adjunkter og ph.d.-studerende. 

Som beskrevet under punkt 4.2.1 i ansøgningen evalueres hvert undervisningsforløb på DPU/AU midtvejs og 

ved sin afslutning. Opfølgningen på undervisningsevalueringer sker i overensstemmelse med de procedurer, 

der aktuelt gælder for masteruddannelserne på DPU/AU, og vil endvidere følge de fælles retningslinjer for 

systematisk evaluering af uddannelser, som vil fremgå af det kommende kvalitetssystem. Nuværende praksis 

er, at der efter endt evaluering sker opfølgning gennem studienævnet. Studielederen udarbejder i samarbejde 

med relevante institutledere et samlet notat over opfølgningen, og om hvordan opfølgningen af evalueringen 

tilrettelægges i samarbejde med de relevante medarbejdere, som er involveret i uddannelsen. 

Det vurderes, at universitetet har dokumenteret procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. 

Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter 

og tutorer/undervisningsassistenter 

Det vurderes, at der foregår en systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne på 

universitetet. Aarhus Universitet gennemførte i 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering 

af det psykiske studiemiljø, ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved universitetet, som rækker 

betydeligt ud over den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (UMV). Dette fokus på studiemiljøet 

er et af universitetets prioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover 

skal gentages hvert tredje år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen 

slå igennem. Undersøgelsen, der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø 

også dække det fysiske og æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom 

på, om de fysiske rammer, instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen 

i forbindelse med evalueringen af de enkelte undervisningsforløb. 

Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen. 

Inden for de økonomiske rammer har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed for 

31

undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne 

en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningens 

organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (supplerende oplysninger af 5. august 2010). 

Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne 

styre uddannelserne 

AU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et 

godt beslutningsgrundlag at styre uddannelserne ud fra. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken, og 

mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration 

nøgletal til både internt og eksternt brug. Nøgletal er eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede 

og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk, 

hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Som led i 

realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer, der 

uddrager nøgletal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for ledelsen: 

a. Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der 

viser eksamensaktiviteten og studieprogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte bachelor- 

og kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, prodekaner for 

uddannelse samt studieledere. Projektet blev igangsat medio marts 2010. 

b. Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. 

Ud fra tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen, 

hvilke studerende der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i forhold 

til den normerede studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet 

blev igangsat medio marts 2010. 

c. Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på universitetet. Formålet med forummet 

er erfaringsudveksling og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og 

studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal 

således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne. 

Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for, 

at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning (supplerende 

oplysninger af 5. august 2010). 

Det vurderes, at universitetet indsamler information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og 

dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen. 

Det bemærkes kritisk, at det er uklart, i hvilket omfang universitetet har defineret og anvender klare standarder 

for kvalitet. 

Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer 

Aarhus Universitet har oprettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åbenhed 

i uddannelserne foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig. Siden indeholder såvel kvantitative 

som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde karaktergennemsnit 

for bachelorprojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald. 

Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret. 

Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned (supplerende 

oplysninger af 5. august 2010). 

På den baggrund vurderes universitetet at have procedurer ifht. regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative 

som kvalitative informationer. 

32

Institutionens system for kvalitetssikring 

Det vurderes samlet set, at Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske 

standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik 

med definerede mål og tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. Kvalitetspolitikken 

omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling 

defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet). 

Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne. 

Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem 

Universitetet anfører i ansøgningen, at: Uddannelsesledelse på alle niveauer vil løbende håndtere og forebygge 

problemer på uddannelsen. Store dele af kvalitetssikringen er dog koncentreret i studienævnene, der i 

kraft af Universitetsloven har hjemmel til og ansvar for undervisningsevaluering, studieordningsrevisioner, 

dialog med censorkorps m.v. Uddannelsen vil komme til at ligge under Studienævnet for masteruddannelser 

ved DPU/AU. (ansøgningen, s. 28). 

Kvalitetssikringen eksemplificeres blandt andet ved, at den viden som indhentes om uddannelsen gennem 

studenterevalueringer, jf. ovenstående, skal anvendes ved justeringer af studieordning, undervisningsplaner 

m.v. (ansøgningen, s. 28). Tidligere har indhentet viden om universitetets uddannelser ført til oprettelsen af 

akademisk skrivecenter, der blandt andet udbyder masterprojektseminarer (ibid). 

Det fremgår ligeledes, at dialogen med censorkorpset og Advisory Board for masteruddannelser vil blive 

styrket (ansøgningen, s. 28f). 

Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende 

og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. 



Dokumentation 


Supplerende oplysninger af 5.august 2010 

Bilag 5.1.: Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde paa uddannelsesomraadet 

Bilag 5.4.: Beskaeftigelsesundersoegelse 2007 

33

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Uddannelsens formål 

Uddannelsens formål er at give professionelle inden for bl.a. HR, ledelse, sundhed, pleje og undervisning en 

videregående uddannelse i positiv psykologi, baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring. 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? 

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) 

BEK nr. 1187 af 7. december 2009. 

ACE Denmarks vurdering: 

Det bemærkes, at uddannelsens prøveformer ikke fremgår korrekt af den tilrettede studieordning fremsendt 

den 18. juni 2010. Det bemærkes ligeledes, at det ikke af studieordningen fremgår klart, at der sikres individuel 

udprøvning på alle moduler. 

Uddannelsens prøveformer fremgår af supplerende oplysninger af 19. august 2010 og vil blive indført i studieordningen. 

Det fremgår af de supplerende oplysninger af 19. august 2010 samt af supplerende oplysninger 

af 1. juli 2010, at der sikres individuel udprøvning på alle uddannelsens moduler. 

Ingen yderligere bemærkninger. 

Hovedområde 

Universitetets indstilling 

Det samfundsvidenskabelige hovedområde. 

Universitetets begrundelse 

Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde, idet kernefagligheden udgøres af psykologisk 

forskning hvilket også hører under samfundsvidenskab. 

ACE Denmarks vurdering 

Ingen bemærkninger 

Titel/betegnelse 

Dansk titel 

Master i positiv psykologi 

Engelsk titel 

Master of Positive Psychology 


Uddannelsens kernefaglighed består af teori, begreber og metoder fra det forskningsfællesskab som går 

under navnet Positive Psychology. Dette begreb er oversat til dansk med positiv psykologi. 


Ingen bemærkninger. 

34

Uddannelsens normerede studietid 


Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudie over 2 år og er normeret til 60 ECTS. 


Der er ikke anført en begrundelse. 



Takstindplacering 


Deltidstakst 1. 


Der er ikke anført en begrundelse. 



Øvrige legalitetsforhold 

Adgangskrav 

Hvilke uddannelser anses som relevante adgangsgivende uddannelser? 

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har en af de følgende uddannelser: 

- en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse inden for humaniora eller samfundsvidenskab (f.eks. 

psykologi, pædagogik og antropologi) men også inden for sundhedsvidenskab som f.eks. folkesundhedsvidenskab. 

- en relevant mellemlang videregående uddannelse, f.eks. som folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver 

eller sygeplejerske 

- en relevant professionsbacheloruddannelse, f.eks. som folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver eller 

sygeplejerske 

- en relevant diplomuddannelse, primært inden for det pædagogiske (f.eks. almen pædagogik, pædagogik 

med psykologi som speciale, voksenlæring) eller samfundsfaglige område (f.eks. den sociale, 

ledelse, børne- og ungeområdet) men også inden for det sundhedsfaglige område (f.eks. sundhedsfremme 

og forebyggelse) 

Hvilke krav stilles til ansøgers erhvervserfaring for, at den anses som relevant (minimum 2 år). 

Herudover kræves mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. 

Erhvervserfaringen skal være erhvervet i jobs, hvor indholdet hovedsageligt består i at udvikle menneskelige 

potentialer både individuelt, i læringsmiljøer, organisationer og ledelse (supplerende oplysninger af 18. 

juni samt 1. juli 2010). 

Relevante faggrupper kan være: 

- HR-konsulenter 

- ledere, mellemledere og projektledere 

- pædagoger 

- undervisere (f.eks. ved pædagog- og lærerseminarier/CVU/professionshøjskoler) 

35

- folkeskolelærere 

- konsulenter, offentlige som private 

- sundhedsprofessionelle 



Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen 

Er der adgangsbegrænsning for uddannelsen? 

Ja. 

Maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen 

80. 

Udvælgelseskriterier 

I supplerende oplysninger af 18. juni 2010 anfører universitetet følgende udvælgelseskriterier: 

- Karaktergennemsnit 

- Antal års erhvervserfaring 

- Ledererfaring med personaleansvar. 

Universitetets redegørelse for, at udvælgelseskriterierne er fagligt relevante, klare og gennemskuelige 

Der er ikke anført yderligere redegørelse for udvælgelseskriterierne. 


ACE Denmark vurderer, at udvælgelseskriterierne er fagligt relevante, klare og gennemsigtige. 

Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen 

Universitetet anfører, at uddannelsen kun oprettes ved et minimumsoptag på 20. 



Censorkorps 

Censorkorpset for masteruddannelser ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. 



Sprog 

Uddannelsen udbydes på dansk. 



Andre forhold 

Finder universitetet at der er særlige forhold, der er relevante i forhold til legalitet? 

Nej 

36



37

AarhusUniversitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?