hørehæmmede i Døveidrætten - Dansk Døve-Idrætsforbund

ISSN 1399-9966 

døveidræt 

MEDLEMSBLAD FOR DANSK DØVE-IDRÆTSFORBUND · www.deafsport.dk 

Nr. 4 · august 2010 · 44. årgang 

· www.deafsport.dk 

hørehæmmede i Døveidrætten

2 

Døveidræt · nr. 4 · 2010

Grafisk design: FL Reklame · 70 22 18 70 

I N D H O L D · D Ø V E I D R Æ T 

M E D L E M S B L A D F O R D A N S K D Ø V E - I D R Æ T S F O R B U N D 

44. ÅRGANG · NR.4, AUGUST 2010 · ISSN 1399-9966 

5 

7 

9 

11 

14 

16 

18 

19 

21 

23 

25 

25 

LEDER: 

DØVEIDRÆTTEN GIVER OPLEVELSER FOR LIVET! 

kom mED tiL 

DANSKE jUNIOR MESTERSKABER 

skaL vi sammEn 

GØRE EN FORSKEL...? 

høREhæmmEDE 

OG DØVEIDRÆT 

fRijsEnboRg EftERskoLE 

- EN SKOLE FOR hØREhÆMMEDES! 

DøvEiDRættEn gav mig 

EN NY IDENTITET! 

høREfoREningEns 

UNGE OG IDRÆTTEN 

Dm i LangDistancE 

ny pRæsiDEnt 

FOR EDSO 

kampvaLg vED 

EDSOS KONGRES 

DE gamLE 

KAN ENDNU! 

PRAKTISKE OPLYSNINGER: 

16 

19 

UDGIVET AF: Dansk Døve-Idrætsforbund • MEDLEM AF: International Committee of Sports for the Deaf (ICSD), European Deaf Sports 

Org (EDSO), Nordisk-baltiske Døveidrætsforbund (NBDSF), Dansk Handicap Idræts forbund • ADRESSE: Dansk Døve-Idrætsforbund, Idrættens 

Hus, Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby, Telefon: 43 26 20 89, Fax: 43 26 20 90, ddi@deafsport.dk, www.deafsport.dk • REDAK- 

TION: Jesper Ditlevsen (ansvarlig) - jd@deafsport.dk • BETALING: Dansk Døve-Idrætsforbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, Nordea 2217 

0563909625 • ABONNEMENT: 1. A-medlem/licenstager: gratis, 2. B-medlem i døveidrætsklubber: kr. 175/år, 3. Øvrige medlem: kr. 275/år 

• FORBEHOLD: Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale og forbeholder sig ret til at forkorte og redigere stoffet, der 

optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med forbundets eller redaktionens 

standpunkt • LAYOUT: FL Reklame ApS, Agerbakken 21, 8362 Hørning • TRYK: Øko-Tryk, 6900 Skjern • ANNONCER: Søballevej 2 D, Veng, 

8660 Skanderborg, Tlf. 86 95 05 92, E-mail: deaf@handicapinfo.dk • FORSIDEFOTO: DDI 

Døveidræt · nr. 4 · 2010 

7 

3

4 

Middelfartvej 3 

5000 Odense C 

Tlf. 62 67 14 14 

www.rg5000.dk 

Alt til rengøring & vinduespolering 

Importør af stiger 

Nilsk Advance Center 

Kaescher forhandler 


ØREVOKS 

svært ved at høre? 

Prøv Remo-wax ® 

blødgør og løsner ørevoks, 

så det nemt skylles ud 

Kan købes 

på apoteket 

Dansk Døveidræt 2010.indd 1 02-03-2010 14:31:44

Leder 

DøveiDrætten 

givER opLEvELsER foR LivEt! 

➤ tekst af Jesper Ditlevsen . iDrætskonsulent, DDi . e-mail: JD@Deafsport.Dk 

Personligt var jeg 19 år gammel, da jeg første gang fik 

kendskab til døveidrætten. Siden har jeg holdt fast i 

den, og jeg slipper den nok aldrig igen. Oplevelsen 

af at møde et fællesskab, et nyt sprog og kultur har 

givet mig et indhold i livet, jeg ikke ville finde andre 

steder. Heldigvis er jeg ikke den eneste. Mange 

hørehæmmede og døve, der først møder døveverden 

og idrætten senere i livet, kan genkende de mange 

oplevelser og situationer. 

Dette nummer af Døveidræt handler om hørehæmmede 

i døveidrætten. 

Mange husker rejseoplevelser med landsholdene og 

deltagelsen i de forskellige internationale mesterskaber 

som det primære. Men døveidrætten er meget 

mere end det. 

Det er ikke nødvendigt at lære tegnsprog for at dyrke 

døveidræt, men det hjælper bestemt. Oplevelsen af 

at kunne kommunikere med trænere, ledere, holdkammerater 

og modstandere giver sporten et helt 

andet, socialt perspektiv i forhold til, hvis man som 

døv eller hørehæmmet deltager i hørende sportsarrangementer. 

Henrik ”HP” Petersen er inde på, at døveidrætten 

har givet ham selvtillid og respekt for sig selv som 

person. Han fortæller, hvordan han føler, at idrætten 

har givet ham en ny identitet og livskvalitet. Der er 

gensidig forståelse, og der bliver lyttet til hinanden, 

noget, som HP mener, har været med til styrke hans 

selvværd og dermed fremme præstationen såvel på 

som udenfor banen. 

Venskaberne, der følger med, og det, at man føler sig 

velkommen, er noget Tina Marie Bisbjerg mener især 

kendetegner døveidrætten. Det har ikke været nemt 

at begå sig i den hørende verden, og Tina føler nu, 

at hun har fundet sin plads her i døveverden, - det 

er her, hun hører til. Døveidrætten har givet hende 

så meget socialt, at hun ikke kunne forestille sig et 

liv uden den, fortæller Tina. Selvom hun har været i 

en hørende sportsklub ved siden af, havde hun det 

bedst socialt blandt døve. 

At være med i døveidrætten fremover er også noget, 

som de to tidligere elever fra Frijsenborg Efterskole, 

Benedicte Kristensen og Freja Lilja-Nielsen, godt 

kunne tænke sig. Det er vigtigt for dem at mødes 

med andre mennesker med et hørehandicap. 

Sidst men ikke mindst har DDIs nye hovedbestyrelsesmedlem, 

Kaare Vagner, gjort sig nogle tanker 

omkring hørehæmmede i idrætten. Han opfordrer 

alle til at tage fat, og være med til at integrere og 

aktivere de mange tusinde, passive hørehæmmede, 

der findes i Danmark. Hvis du kender en, som endnu 

ikke er medlem af en klub eller forening under DDI, 

må du få ham eller hende med til nogle af de mange 

tilbud, foreningerne kan tilbyde. Som Kaare så passende 

siger: ”Vi skal jo ikke alle være verdensmestre, 

men gerne aktive og glade”. 

God læselyst! 


5

Arkitektfirma 

Gudnitz & Partnere A/S 

86 17 12 22 

www.gudnitz-tegnestue.dk 

6 


Kom meD til 

DanskE junioR mEstERskabER 

➤ tekst og foto af Jesper Ditlevsen . iDrætskonsulent, DDi . e-mail: JD@Deafsport.Dk 

Kom med til Danske Junior Mesterskaber, 

og bliv bedre til idræt! 

I samarbejde med døves højskole, 

Castberggaard, tilbyder Dansk Døve- 

Idrætsforbund to idrætsweekender 

til alle unge mellem 15 og 21 år, der 

har lyst til at møde sportslige udfordringer, 

få succesoplevelser og være 

samme med andre, jævnaldre unge i 

et spændende tegnsprogsmiljø. 

I de to weekender vil du bl.a. få kendskab 

til træningslæring og idrætspsykologi, 

men også få afprøvet dine 

færdigheder på banen under ledelse 

af dygtige instruktører. Der vil være 

afvikling af mesterskaber i badminton, 

”beachvolley” og futsal begge 

weekender som første og anden 

runde. 

Kendte idrætsfolk kommer forbi og 

fortæller om deres karrierer, og så vil 

de to weekender også byde på udflugt, 

sjov tegnsprogsunderholdning 

og mange andre fantastiske oplevelser. 

Det hele sker d. 4. – 6. februar 2011 

og igen 25. – 27. marts 2011. 

Tilmeldingsfristen er 6. januar 2011 

til DDIs børne- og ungdomsidrætskonsulent, 

Jesper Ditlevsen, via mail 

på: jd@deafsport.dk 

Det koster KUN kr. 200,- at være med, 

hvis du er medlem af en forening eller 

klub under DDI. For de penge får 

du kost og logi begge weekender, 

udlevering af materialer og mulighed 

for at deltage i Danske Junior 

Mesterskaber. 

Kom og vær med – og bliv en vinder 

både på og udenfor banen! 


7

8 


skaL vi sammEn 

gøre en ForsKel..? 

➤ af kaare vagner . nYvalgt meDlem af hoveDBestYrelsen . email: kv@Deafsport.Dk 

Vore idrætsudøvere skal gøre deres 

yderste for at få det bedst mulige 

ud af deres træningsindsats, hvad 

enten de er motionister, der blot nyder 

samværet i deres forening, eller 

tilhører DDIs lille, eksklusive gruppe 

af elite sportsfolk, som satser stort 

også internationalt. 

Hovedbestyrelsen skal sammen med 

idrætslederne ude i landet afbalancere 

det muliges kunst indenfor de 

økonomiske midler, vi nu en gang 

kan skaffe. 

DDI har alt for få medlemmer, – læs: 

manglende kontingentindtægter og 

tilskud!! 

Det skal der gøres noget ved af mange 

årsager: 

Mange fl ere hørehæmmede medborgere 

skal aktiveres og ud i DDIs 

idrætsforeninger; alle taler om behovet 

for integration af Nydanskere, 

for mig er det lige så vigtigt, at vi får 

integreret og aktiveret fl ere af Danmarks 

mange tusinde, passive hørehæmmede. 

DDI skal også målrettet arbejde på 

at få forbedret betingelserne for, at 

fl ere af DDIs eliteidrætsudøvere bliver 

integrerede i hørende idrætsforeninger. 

Men hovedbestyrelsen kan ikke gøre 

dette alene, og derfor beder vi alle, 

der kender en døv, som endnu ikke 

er medlem af en døveidrætsforening 

under DDI, om at udvise lidt initiativ 

og få pågældende med til nogle af 

de mange tilbud, foreningerne kan 

tilbyde. 

Vi skal jo ikke alle være verdensmestre, 

men gerne aktive og glade. 

Jeg selv blev ”aktiveret” i forbindelse 

med indsamlingen af midler til Deafl 

ympics 2009, og som hørende far 

til hørehæmmede Steen på bow- 

linglandsholdet håber jeg gennem 

mit netværk at kunne medvirke til at 

udbrede kendskabet til DDIs tilbud 

for at forbedre hørehæmmedes livskvalitet. 

fakta - kaaRe VagNeR 

Tidligere Kampbokser, international 

boksekampleder og 

formand for Dansk Bokse 

Forbund. Medlem af HB siden 

maj 2010. 


9

10 


www.zebra111.dk

høREhæmmEDE og DøveiDræt 

➤ af tina marie BisBJerg 

Jeg er blevet den heldige, udvalgt til 

at skrive en artikel om at være hørehæmmet 

i døveidrætten, og med 

denne artikel vil jeg fortælle historien 

om, hvordan jeg egentligt kom 

ind i døveidrætten. 

Det var først, da jeg kom på Frijsenborg 

Ungdomsskole, at jeg fik ”glæde” 

af mit hørehandicap – det, at kunne 

være sammen med andre, som også 

var hørehæmmede. I de første otte 

år af min skolegang havde jeg været 

enkeltintegreret i en hørende klasse 

på privatskolen Marie Kruse i Farum. 

På Frijsenborg optager de hvert år i 

alt 20 hørehæmmede elever, og her 

fandt jeg de venskaber, som har fulgt 

med i døveidrætten. En veninde, 

som var vant til at bruge tegnsprog, 

vakte min interesse for at lære om 

den verden, jeg slet ikke kendte til, 

nemlig døveverden. Jeg blev nysgerrig 

og ville også gerne lære tegn, 

men det kom der ikke så meget ud af. 

Vi fik faktisk at vide, at vi ikke måtte 

bruge tegnsprog på skolen, bl.a. for 

at undgå bagtalelse af andre, og 

fordi det ikke var en skole for døve. 

Så efter de to år på skolen gik jeg ud 

med en viden om, at der fandtes en 

døveverden, og at min veninde efter 

sit ophold skulle videre på Nyborgskolen. 

Jeg drog til USA som udvekslingsstudent, 

igen enkeltintegreret i 

den hørende verden. 

Mit år i USA gik hurtigt – det var en 

super og uforglemmelig oplevelse. 

Da jeg kom hjem, søgte jeg ind på 

Hillerød Handelsskole, for nu skulle 

jeg jo i gang med en uddannelse. 

Og først nu begyndte jeg at gå lidt i 

byen – jeg tog med min storesøster 

ind til hendes hørehæmmede veninde, 

som var gift med en døv mand 

i København. Vi tre tøser talte sammen 

på normal vis, for hverken min 

søster eller jeg kunne jo tegnsprog 

(min søster er også hørehæmmet). 

Den døve mand fik sine venner på 

besøg, og pludselig sad vi to grupper; 

den ene damegruppen, som var 

hørehæmmet, og den anden mandegruppen, 

som var døv. Lidt sjovt 

at tænke på, at det både var opdelt 

i køn og handicap. Efterhånden som 

vi kom ud på aftenen og havde fået 

lidt at drikke, blev der løst op for 

hæmningerne. En af de døve mænd 

kom over til mig og brugte mundbevægelse 

og fagter, jeg forsøgte at forstå, 

hvad han sagde, men måtte have 

veninden til hjælp. ’Hvorfor bruger 

du ikke tegnsprog?’ spurgte han, og 

jeg svarede, så godt jeg kunne; ’fordi 

jeg ikke kan tegnsprog!’ 

Dette blev vendepunktet for mig. 

Jeg sagde til ham, at jeg da meget 

gerne ville lære det, og han blev så 

den første til at lære mig det. 

Det var også ham, der fortalte mig 

om Døvehuset i Brohusgade, om 

Ungdomsklubben Absalon, Døvania 

og landsholdet for døve. 

Så efter denne aften tog jeg hjem 

med alle de oplysninger og tænkte 

meget over, om det var det, jeg havde 

lyst til – jeg var blevet for nysgerrig 

efter det til at lade være! 

Under mit ophold i USA, havde jeg 

spillet Volleyball, og det var jeg forsat 

med i en hørende klub, da jeg 

kom hjem, men det kunne da være 

fedt at spille med døve, tænkte jeg. 

Så en tilfældig fredag aften tog jeg 

mig mod til at tage toget fra Allerød 

til København, adrenalinet kørte 

i kroppen på mig, fordi jeg var så 

spændt på, hvad jeg mødte op til! 

Tilfældigvis var der den aften en international 

fest i Brohusgade, så der 

var jo rigtig mange mennesker, og 

jeg fik mange elevatorblikke – det 

eneste, jeg kunne gøre her, tænkte 

jeg, var bare at smile og se venlig og 

imødekommende ud. Åh Gud, tænkte 

jeg, hvad gør jeg nu!? Jeg kendte 

ikke en sjæl, men havde dog et navn 

på papir at henvise til. Det var nav- 

net på Volleyballlederen, jeg skulle 

have fat i for at snakke om at komme 

til at spille volleyball hos Døvania. 

Så jeg fremviste min papirlap med 

navnet, og til sidst fik jeg fat i hende. 

Jeg fik en snak med hende omkring 

volleyball, og så tog hun mig med 

ind til festen, præsenterede mig for 

nogle af de andre volleyballspillere, 

og til sidst kom jeg så i snak med andre; 

jeg fandt jo ud af, at nogen godt 

kunne tale og var nemme at mundaflæse. 

Jeg mødte også vennen, som 

havde fået mig til at komme derind, 

– ja det blev faktisk en rigtig hyggelig 

aften, hvor jeg følte mig velkommen. 

Det var så min indgang til volleyball 

for døve – og på landsholdet. Jeg 

fik hurtigt lært mig tegnsprog, og vi 

havde et rigtig godt sammenhold 

på holdet. Min veninde, som tog på 

Nyborg efter Frijsenborg, tog også 

til USA et år, og da hun kom hjem, 

havde jeg nu været i døveverden i et 

år, og hun fik faktisk et chok over at 

se, hvor hurtigt jeg havde fået lært 

mig tegnsprog. Så det var jo en dejlig 

positiv oplevelse for mig at se, 

hvor overrasket hun blev. 

Vi fik mange, gode oplevelser sammen 

til volleyball både hos Døvania, 

som var vores døveidrætsklub, og på 

landsholdet. 

Den bedste oplevelse havde jeg med 

landsholdet, da vi skulle til EM i Bolzano, 

Norditalien, 1994, hvor vi rejste 

med toget. Der kom vi rigtigt tæt 

på hinanden på landholdet fra alle 

dele af det danske land. Der var en 

rigtig god stemning hele vejen igennem. 

En tur til Strassburg for Døvania, 

hvor også fodbolddrengene var 

med, var også en rigtig fed oplevelse. 

WGD 1997 var jeg også med til, 

og det var også en god oplevelse. Så 

jeg må sige, jeg har haft rigtigt mange, 

gode oplevelser, hvor jeg har følt 

mig en del af fællesskabet, fordi jeg 


11

ADVOKATFIRMAET 

JØRGEN SCHOUBY & 

BJARNE FRØBERG 

MØDERET FOR HØJESTERET 

PAKHUSET, SØNDER ALLÉ 14 b 

8000 ÅRHUS C. 

Telefon 86 12 13 11 

Advokaterne: 

Jørgen Schouby (H) & Bjarne Frøberg (L) 

12 


kunne følge med sprogligt, i modsætning 

til hvis jeg var af sted med 

en hørende klub, hvor jeg ikke ville 

have haft det på samme, afslappede 

måde, fordi jeg også skulle bruge 

energi på hele tiden at kunne følge 

med. 

Men jeg har jo også været indstillet 

på at få lært tegnsprog så hurtigt 

som muligt, og det kan kun lade sig 

gøre ved at være aktiv hele tiden; jeg 

var en fl ittig gæst i ungdomsklubben 

Absalon og fi k mig dér nogle gode 

venner, som jeg også tit besøgte. 

Senere fi k jeg også arbejde inden 

for døveverden, for nu kunne jeg jo 

tegnsprog og kendte rigtig mange. 

Jeg er rigtig glad for, at jeg har haft 

den mulighed, som har ført mig til, 

hvor jeg står i dag. 

Det har ikke været nemt for mig at 

begå mig i en hørende verden, og jeg 

føler nu, at jeg har fundet mit rette 

sted her i døveverden, det er her, jeg 

hører til. 

Det har givet mig så meget socialt, 

at jeg ikke kan forestille mig et liv 

uden det. Det har også haft en positiv 

betydning for min personlige 

udvikling. 

Selvom jeg har været i en hørende 

sportsklub ved siden af, så havde jeg 

det bedst socialt blandt døve. 

Jeg kan dog ærgre mig i dag over, 

at landsholdet gik i opløsning efter 

WGD 97, dels pga. økonomi, hvor vi 

spillere hele tiden måtte punge ud 

for at kunne være på landsholdet, 

det drænede meget på motivationen 

blandt spillerne, at vi hele tiden 

skulle kæmpe for at få penge til at 

komme af sted og betale af egen 

lomme. Det gjorde også, at vores 

resultater ikke blev noget at juble 

over, selvom vi kæmpede for det. 

Det havde nok set lidt anderledes 

ud, hvis DDI havde haft fl ere penge 

at gøre godt med, så vi kunne få lov 

til at koncentrere os om at dygtiggøre 

os. Men der er jo krise overalt, 

og penge er svære at få, desværre. 

Men på trods af det, så synes jeg, 

man skal prøve at få det bedste ud 

af det, hvis man virkelig brænder for 

det, men det er også vigtigt, at man 

på holdet er enige om, at alle gør en 

indsats for at nå resultatet. 

Til sidst vil jeg gerne sige tak for min 

tid på volleyball landsholdet, – jeg 

savner det og de af jer, jeg ikke ser i 

dag. Jeg vil ønske DDI held og lykke 

med det fremtidige arbejde. 

fakta - tINa MaRIe BIsBJeRg 

36 år, gift med Michael og mor til 

to piger på 2 og 41 /2 år. 

Kontorassistent i støttecentret 

Solglimt samt fritidskonsulent i 

salg af børnetøj www.kools.dk. 

Bor i Årslev - Fyn. 

Scoringstavler: Ønsker din boldklub en måltavle til lavpris uden at gå på kompromis med kvaliteten? 

Det er muligt med en scoringstavle fra Inno-Sign, hvor der benyttes høj dansk kvalitet. 

Referencer: 

- Tommerup Boldklub 

- Glamsbjerg Boldklub 

- Aalborg Chang 

- Ærøskøbing I.K. 

- Faaborg Boldklub 

- Herning Fremad 

- Juelsminde Idrætsforening 

- Fremad Sønderborg 

- B67 Odense 

- B1909 Odense 

25 cm = læseaftsand op til ca. 125m 

40 cm = læseafstand op til ca. 200m 

Standard farverne er rød, men kan på bestilling godt laves i andre farver såsom orange eller gul. 

scoringstavlen består af 7-segment displays beregnet til udendørs brug med supergod læsbarhed, god læsevinkel, automatisk tilpasset lysstyrke og lang holdbarhed. 

Kontakt: INNO-SIGN A/S - Gyvelvænget 2-4 – 5690 Tommerup - Tlf.. 70 20 39 35 – www.innosign.dk 

Priser fra 15996,00 kr. excl. moms - Fås både som kabel- eller trådløs styring. 


13

Frijsenborg eFtersKole 

- En skoLE foR høREhæmmEDE 

➤ tekst og foto af Jesper Ditlevsen, iDrætskonsulent i DDi, email: JD@Deafsport.Dk 

Før sommerferien var Døveidræt 

sammen med bordtennisspilleren 

Thomas Olsen oppe for at besøge 

Frijsenborg Efterskole ved Hammel. 

Skolen har plads til ca. 80 elever, 

hvoraf de 22 er afsat til hørehæmmede. 

Og netop de hørehæmmede 

elever var målet for vores besøg. 

Sammen med Thomas fik vi fortalt 

om DDI, hvilke tilbud døveidrætten 

har, og om hvordan og hvorledes 

man som hørehæmmede kan deltage 

i EM, VM og Deaflympics. Især sidstnævnte 

fyldte meget, da vi ved hjælp 

af billeder fra sidste års Deaflympics 

i Taipei fortalte om de sportslige og 

sociale oplevelser. Specielt Thomas´ 

oplevelser som hørehæmmet ved sit 

første Deaflympics gjorde indtryk på 

eleverne. 

Men hvorfor har eleverne valgt Frijsenborg, 

har de erfaring med tegnsprog 

og døveidræt, dyrker de selv 

idræt, og hvordan får vi flere hørehæmmede 

med? Det var spørgsmå- 

14 


lene, som Døveidræt efterfølgende 

stillede til to af eleverne. 

Hvorfor har I valgt Frijsenborg 

Efterskole? 

”Jeg valgte Frijsenborg Efterskole, 

fordi jeg havde hørt, at det var et 

godt sted at komme. Jeg havde nogle 

venner, som havde været deroppe, 

og de kunne i hvert fald anbefale os, 

som kunne snakke og høre, at komme 

derop. Og jeg har også fundet ud 

af, at det er et rigtigt godt sted. Jeg 

havde tænkt mig at udvikle mig til 

at blive mere selvstændig og mere 

social. Og det er jeg virkelig blevet” 

siger 17-årige Benedicte Kristensen, 

der her i efteråret er startet på Rosborg 

Gymnasium, og som drømmer 

om at blive pædagog. 

Også for Freja Lilja-Nielsen, også 

17 år gammel, har det været meget 

tilfredsstillende at gå på Frijsenborg 

Efterskole: ”Jeg valgte FUS, fordi jeg 

helt sikkert mener, at det er den bedste 

skole for mig. Jeg har udviklet 

mig rigtig meget socialt, mest fordi 

jeg her på skolen ikke er den eneste 

med et hørehandicap. Fra 4.-9. 

klasse gik jeg i en normalthørende 

klasse, og det var hårdt at være den 

eneste. Man bliver lidt isoleret, men 

herovre har jeg åbnet mig meget 

mere op, og det kommer til at blive 

lettere at gå på gymnasiet til næste 

år, end hvis jeg var startet i år. Alternativet 

til FUS var gymnasiet, 10. 

klassecenteret på Sdr. Parkskolen eller 

Nyborgskolen - som jeg har rigtig 

meget imod. Jeg ved godt, at det 

sociale er rigtig godt, men jeg tror 

ikke, at skolen ville have gjort lige så 

meget for mig, som FUS har. Jeg er 

alt for meget inde i den hørende verden 

til, at jeg ville kunne skifte over 

til den døve i et år, hvorefter jeg ville 

ryge ud i den hørende verden igen”, 

fortæller Freja, der næste år håber at 

begynde på Ringsted Gymnasium og 

bagefter få mulighed for at læse til 

journalist.

Erfaringer med tegnsprog og 

døveidræt? 

I modsætning til mange af de andre 

hørehæmmede elever på skolen har 

Benedicte og Freja både kendskab 

til og erfaringer med tegnsprog; for 

Benedictes vedkommende da begge 

hendes forældre er døve, og hun har 

selv gået på Fredericiaskolen. Døveidræt 

er noget, hun har hørt om, men 

ikke selv aktivt været en del af. Også 

Freja har lært tegnsprog tidligt; hun 

gik bl.a. i en børnehave med døve og 

hørehæmmede, og i en centerklasse 

frem til slutningen af 4. Klasse, og 

både hendes far og storebror er hørehæmmede, 

så det er vist arveligt i 

familie, mener hun. 

Dyrker I selv sport og med døveidrætten 

i fremtiden? 

”Jeg elsker sport”, siger Benedicte. 

”især fodbold, så derfor spiller jeg 

næsten altid kun fodbold. Men jeg 

har gået til gymnastik, ridning og 

badminton. Jeg skal muligvis starte 

i Vejle Boldklub. Og døveidrætten er 

noget, jeg godt kunne tænke mig at 

være en del af i fremtiden”. 

Freja er også glad for sport: ”Jeg har 

selv dyrket mange, forskellige sportsgrene, 

problemet er bare, at jeg godt 

kan blive træt af det. Jeg har gået til 

ridning, svømning, volley, håndbold, 

rytme- og springgymnastik. Udover 

det har jeg tænkt mig enten at starte 

til badminton eller svømning næste 

år, - eller måske begge dele”. Freja 

vil også gerne fremover være en del 

af døveidrætten. Hun har været med 

til BUM en del gange, til DDIs Efterårsidrætslejr 

en enkelte gang og to 

gange til DDIs pigeidrætsweekend. 

Det er vigtigt for hende at holde fast 

i at mødes med andre mennesker 

med et hørehandicap. 

Flere hørehæmmede med? 

Det er ved at blive sent, men inden 

vi kører fra Frijsenborg, må vi lige 

høre de unges egne forslag til, hvordan 

man kan få flere hørehæmmede 

med i døveidrætten. 

Benedicte foreslår, man kunne invitere 

venner med ud for at se, 

hvordan det er, eller at man kunne 

holde foredrag om døveidrætten 

på de forskellige skoler. Freja er på 

samme linje og mener, at det, at vi 

f.eks. kommer ud og fortæller om 

døveidrætten her på Frijsenborg, er 

noget af det bedste, man kan gøre, 

og Freja tilføjer: ”Hvis I kan få fat i de 

enkeltintegrerede, hørehæmmede 

elever rundt omkring, ville det være 

at foretrække, for jeg tror ikke, der er 

særligt mange, der ved, at sådan noget 

som døveidræt findes. At bruge 

Thomas er godt, fordi at høre på en 

anden, som heller ikke er døv og heller 

ikke kan tegnsprog men alligevel 

er med, gør stort indtryk på de andre, 

- mest fordi de så kan se, at man 

ikke behøver at kunne tegnsprog”. 


15

DøveiDrætten gav mig 

En ny iDEntitEt! 

➤ tekst og foto af Jesper Ditlevsen . iDrætskonsulent, DDi . e-mail: JD@Deafsport.Dk 

I mere end 20 år har Henrik ”HP” Petersen været en del af døveidrætten. Selvom den tidligere 

fodboldlandsholdmålmand i dag er 41 år, kan vi stadig af og til finde ham på holdkortet 

hos DAN. Godt nok er det ikke længere de sportslige udfordringer, der er afgørende 

for hans deltagelse, men mere det sociale, sammenholdet og fællesskabet. Men det lå 

ikke ligefrem i kortene, at HP skulle blive en del af døveidrætten, for som så mange andre 

hørehæmmede har han aldrig gået på Nyborgskolen og aldrig lært tegnsprog. 

”Jeg havde jo gået på centerskole i 

Herning i mine unge dage, og kom 

først for alvor ind i døveidrætten, da 

jeg flyttede til Odense i 1989. Jeg boede 

tidligere i Ikast, hvor jeg pludselig 

fik besøg af Tina og Lene Erland- 

16 


sen. Jeg havde gået i klasse med Tina 

på centerskolen. De opsøgte mig og 

spurgte, om jeg var interesseret i at 

spille firmafodbold for Olympia, og 

senere også til indendørsfodboldsstævner 

for døve. Det fangede mig 

og fik for alvor min interesse vakt for 

døveidrætten. Da jeg så flyttede til 

Odense, var jeg kun endnu mere interesseret 

i at fortsætte.” 

Såvel socialt som sportsligt har døveidrætten 

givet meget, fortæller HP. 

Det sociale samvær, der er blandt 

de døve, og det sociale liv, han har 

oplevet dér, er noget helt specielt 

og noget, som han aldrig ville have 

fået blandt hørende. Han mindes det 

sociale samvær, han havde primært 

sammen med fodboldholdene, dvs. 

DAN og landsholdet. Ting, der har givet 

selvtillid og respekt omkring HP 

som person, hvad han efter sin egen 

opfattelse ikke ville have oplevet i 

den hørende verden. Han føler, at døveidrætten 

har givet ham identitet og 

livskvalitet. Der er en gensidig forståelse, 

og der bliver lyttet. Noget, som 

HP mener, har været med til styrke 

hans selvværd og dermed fremme 

præstationen såvel på som udenfor 

banen. 

”Mht. det sportslige er mit talent jo 

ikke så stort, at det kunne række længere 

end til Serie 1, Fynsserie eller 

Danmarksserie, hvilket vil sige, at man 

ikke får de samme oplevelser, som jeg 

havde med f.eks. døvelandsholdet til 

både EM-, WGD og kvalifikationskampe. 

Derudover havde jeg også rigtigt 

gode oplevelser med DAN på tur til 

f.eks. Skotland, og et pænt antal DMtitler.” 

EM og WGD 

Hvilke gode og mindre gode oplevelser 

husker HP specielt fra døveidrætten?

”Jeg synes, jeg har oplevet mange 

gode ting ved døveidrætten. Men 

tre ting, vil jeg specielt huske; Den 

første var, at jeg fi k prisen som årets 

idrætspræstation 1991 i forbindelse 

med EM fodbold i Belgien. Jeg ramte 

en rigtig god periode under EM 

og havde stor selvtillid, hvilket også 

var med til at sætte mig ekstra op til 

kampene. Jeg blev desuden også kåret 

som bedste, danske spiller under 

EM, og blandt de bedste målmænd 

under EM. Jeg blev selvfølgelig rigtigt 

stolt over prisen. Den anden var under 

WGD i 1997, hvor vi som bekendt 

fi k bronze for vores anstrengelser. Vi 

havde et rigtigt godt hold, og med lidt 

mere held og kynisme kunne det godt 

være blevet til fl ere medaljer udover 

det ene. Og når jeg tænker tilbage på 

dengang, så er jeg i dag endnu mere 

stolt over bronzemedaljen end tidligere, 

når nu vi fl ere gange har været 

så tæt på og alligevel ikke er nået helt 

op, hvor vil ville være. Jeg havde derudover 

også en fantastisk oplevelse 

under selve arrangementet, som DDI 

jo stod bag. De klarede det utroligt 

fl ot. Der var stort set styr på alt det 

praktiske. Dog var det rigtigt synd og 

ærgerligt, at der var så stort et underskud 

i forbindelse med WGD, der 

jo gjorde det svært for døveidrætten 

fl ere år efter.” 

Personlig træning 

”Min tredje, store, gode oplevelse var 

mit spil under EM i Norge i 99. Igen 

ramte jeg formen på det rigtige tidspunkt 

og fandt storspillet frem. Dog 

skal en stor del af æren tilskrives målmandstræneren, 

Knud Engedal; En 

gang om ugen hele foråret igennem 

tog jeg til Vejle med toget for at få 

målmandstræning. Det var fantastisk 

at få den målmandstræning, og jeg 

kunne mærke, hvor meget det påvirkede 

mit spil i en positiv retning. Jeg 

kunne virkelig have ønsket, at træningen 

var fortsat i årene efter, men det 

var desværre ikke muligt” 

Men døveidrætten har også givet HP 

skuffelser, rent resultatmæssigt. Her 

husker han især nederlaget 0-1 til 

Spanien i 91, hvor Danmark indkas- 

serede målet kun to minutter før tid, 

og hvor uafgjort havde været nok for 

at komme videre til semifi nalen. Andre, 

skuffende oplevelser var de to 

nederlag til hhv. Frankrig i semifi nalen 

under WGD 97 med 0-2 og 0-1 ved 

EM i 99 i kvartfi nalen. 

”Min største personlige skuffelse var 

mit spil under WGD i Rom 2001, hvor 

jeg spillede helt klart under vanlig 

standard og følte mig skyldig i nederlaget 

til Irland. Jeg havde samtidig 

også en rigtigt dårlig oplevelse omkring 

selve arrangementet i Rom. Arrangørerne 

havde ikke styr på ret meget, 

og der var det ene kaos efter det 

andet. Jeg havde også et par dårlige 

oplevelser under EM i Spanien 2003, 

hvor jeg kom alvorligt til skade med 

knæet, samt under EM i 2007 i Portugal, 

hvor jeg igen kom til skade, denne 

gang allerede under første kamp. Der 

måtte jeg indse, at jeg måtte stoppe 

på landsholdet, for min krop kunne 

ikke klare mere” 

Selvom HP ikke længere spiller på 

fodboldlandsholdet, er han stadig 

aktiv i døveidrætsverdenen. Noget, 

han sikkert vil fortsætte med mange 

år frem. For døveidrætten er en del af 

hans liv – en identitet! 

fakta - HeNRIk ”HP” PeteRseN 

41 år, bor i Malling, syd for Århus. 

Har spillet 55 kampe for døvefodboldlandsholdet 


17

HøreForeningens 

ungE og iDRættEn 

➤ tekst af Jesper Ditlevsen . iDrætskonsulent, DDi . e-mail: JD@Deafsport.Dk 

foto: venligst uDlånt af høreforeningen 

Joan Klindt Johansen er Netværkskoordinator 

og Ungdomskonsulent hos 

Høreforeningen, og har derfor en del 

kontakt med de unge og erhvervsaktive 

medlemmer. Hun er klar over, 

at der er nogle hørehæmmede, som 

benytter døveidrættens tilbud, da 

Høreforeningen ikke selv har noget 

lignende. Som hun umiddelbart ser 

det, gælder det – meget generelt – 

for de yngste, at de gerne vil være 

med på højt plan og derfor stræber 

efter at komme med på landsholdet. 

De har typisk ret store hørenedsættelser 

og også døve venner. 

Grænseoverskridende at undlade 

høreapparater 

”På vores årlige ungdomslejr er der 

dels noget fagligt indhold, men vi 

har også altid en fysisk aktivitet 

(vandski, teambuildingbane, havkajak, 

etc.), og det er de unge meget 

glade for. Nogle af aktiviteterne har 

krævet, at de ikke havde høreapparater 

på, og det er for nogen grænseoverskridende” 

Problemstillinger i idrætten 

”Derudover har vi en gruppe af typisk 

middelsvært hørehæmmede, erhvervsaktive, 

som dyrker meget sport 

og gjorde det, inden de fik høreapparater 

(hvis ikke høretabet er med- 

18 


født). De oplever nogle problemstillinger 

omkring fugt ift. at anvende 

høreapparater, når de dyrker sport, 

og det vil de gerne udveksle erfaringer 

med andre om. De efterlyser 

en mulighed for at dyrke sport med 

andre hørehæmmede, fordi de her 

vil møde forståelse for, at de f.eks. 

har svært ved at høre tale, mens 

der dyrkes sport, men også som en 

måde at få et fællesskab med andre 

hørehæmmede. Dem møder I sikkert 

ikke hos jer. Enten får de ikke behovet 

opfyldt, og ellers finder de fællesskabet 

i Høreforeningen, typisk i 

vores netværksgrupper med andre 

hørehæmmede, som de kan udveksle 

sportserfaringer med og måske 

dyrke sport sammen med”. 

Så ifølge Joan er der altså bestemt et 

behov blandt hørehæmmede, som 

foreningen på nuværende tidspunkt 

ikke kan dække. 

Samarbejde med Frijsenborg 

Som omtalt andetsteds i bladet har 

Frijsenborg Efterskole hørehæmmede 

elever. Høreforeningen har et 

godt samarbejde med dem omkring 

afholdelse af teenageweekend, hvor 

en del af deltagerne bliver medlem 

hos foreningen, og deltager i foreningens 

aktiviteter for unge, dvs. 

deres ungdomslejr, lokale arrangementer, 

netværksgrupper, 

kurser m.fl.

DM i LANGDiSTANCE 

DDIs Orienteringsudvalget og Hvalsø OK indbyder til DM i Langdistance i orientering, og vi 

glæder os til at se jer i skoven ved Avnstrup, Hvalsø. Der vil komme mere information om arrangementet 

på www.deafsport.dk i starten af september 2010. 

Hvor: Avnstrup skov ved Hvalsø 

Hvornår: Søndag den 10. oktober 2010 

Tilmeldning: Seneste d. 1. oktober 2010 via mail til DDIs 

orienteringsleder Lenny Damholt på: lr@deafsport.dk 

fotos af Svend Johansen 

Døveidræt · nr. 4 · 2010 19

SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT 

FORENINGSBLAD 

20 


Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et, 

kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad 

er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer. 

Vi har mange års erfaring i produktion af foreningsblade, og kan 

være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt 

annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet. 

Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver, 

f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers og visitkort. 

Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores 

erfaring... 

FL SPORTMARKETING 

Agerbakken 21 · 8362 Hørning · 7022 1870 

www.flsportmarketing · fl@flsportmarketing.dk

ny præsiDent foR EDso 

➤ af Jesper Ditlevsen . iDrætskonsulent, DDi . e-mail: JD@Deafsport. D k 

Foto: venligst uDlånt af BJørn røine 

Ved EDSOs kongres, som blev afholdt i Essen i Tyskland den 18.-19. juni, fik de europæiske 

sportsfolk ny præsident, - en erfaren mand indenfor organisationsarbejde, nemlig den tidligere 

næstformand for EDSO, Bjørn Røine. 

Hvorfor stillede du op til præsidentposten 

for EDSO? 

Isabelle Malaurie (EDSOs afgående 

præsident, red.) kunne ikke genvælges 

på grund af den franske døvesports 

situation i Frankrigs Handicap 

Forbund. Fransk døveidræt 

er suspenderet af såvel ICSD som 

EDSO. Jeg har været vicepræsident 

de seneste fire år og kender EDSO 

godt, og jeg følte en forpligtelse til 

at overtage pladsen efter Isabelle. 

Hvad kan man forvente af dig og 

EDSO de kommende år? Ny struktur, 

udskiftning af idrætsledere, 

nye idrætsgrene, nye visioner eller? 

Jeg vil fokusere på stabiliteten i 

EDSO, styrke kontakten til det internationale 

sportsforbund og ansøge 

om økonomisk støtte til arrangementer 

som EM. UEFA støtter fx 

EDSO med 70.000 Euro for perioden 

2010-2013. 

Vi vil se på nye discipliner, - der er 

altid åbent for nye sportsgrene, men 

der skal være mange, deltagende 

lande, som tilslutter sig et EM. Det 

er vigtigt med arrangører, som er villige 

til at gennemføre EM. Der bliver 

færre og færre lande, som er villige 

til at være arrangører af EM. Det er 

et problem, vi skal stoppe. Den finansielle 

krise har påvirket mange 

lande. Jeg tror, det er vigtigt, at EDSO 

bliver synlig for hørende. Desværre 

har jeg, og sikkert mange andre 

lande, oplevet, at hørende sportsorganisationer 

ingen viden om EDSO 

og europæiske døvesport har, trods 

stor aktivitet både på klubplan og 

nationalt plan. 

Hvad vil det betyde for Danmark, 

at en Nordmand er præsident for 

EDSO? 

Jeg tror, det har betydning for de 

nordiske lande, at en skandinav 

er præsident for EDSO. Men jeg er 

præsident for alle de europæiske 

lande, ikke specielt for Norge eller 

Danmark! 

Vi oplever løbende lande, som 

trækker sig i sidste øjeblik fra mesterskaber, 

lande, der bliver suspenderede 

osv. Er døveidrætten i 

Europa i krise? 

Jeg vil ikke sige, at døveidrætten i 

Europa er i krise. Som sagt, den finansielle 

krise har påvirket mange 

lande. Nogle klarer sig godt, andre 

lande kæmper med økonomien. Flere 

lande er tilbageholdende med at 

melde sig som arrangører på grund 

af manglende finansiel støtte fra 

højere niveauer som fx de nationale 

idrætsforbund. Frankrig er jo suspenderet, 

fordi Frankrigs handicap 

idrætsforbund ikke ville lade den 

franske døveidræt oprette en egen 

komité, der kunne blive anerkendt 

hos ICSD og EDSO. Nogle lande er 

under det nationale handicapforbund, 

eller samarbejder med disse 

eller med sportsorganisationer, der 

styrker døveidrættens økonomi. Det 

er specielt vigtigt, at landene beholder 

deres egne navne som døveidrætsforbund 

eller døveidrætsudvalg. 

Hvad kan EDSO gøre for at styrke 

døveidrætten på længere sigt? 

Information, sørge for at blive synliggjort 

hos den hørende idrætsorganisation. 

Og selvfølgelig bedre 

økonomi. 


21

22 


Danmarks største projektudvikler 

indenfor erhverv, retail og boliger 

www.sjaelsoe.dk 

Danmark Sverige Norge Finland Polen

KAMpvALG vED EDsos kongREs 

➤ af ole faustrup, formanD for DDi, email: of@Deafsport.Dk 

Foto: DDi 

Den 18. og 19. juni 2010 deltog jeg 

som DDIs repræsentant ved EDSOs 

kongres i Essen, i Tyskland. Det er 

min tredje EDSO kongres, - første 

gang var i 2006, - og i min rapport 

til bestyrelsen omtalte jeg 2006-kongressen 

som noget i stil som en polsk 

rigsdag! Udtrykket ”en polsk rigsdag” 

er et mindre pænt udtryk om en parlamentarisk 

forsamling, der er ude af 

stand til at træffe beslutninger. 

Ja, sådan oplevede jeg kongressen i 

2006. Daværende præsident, franske 

Isabelle Malaurie, ledede kongressen 

fra start til slut. Ikke noget med 

dirigenter, som vi kender til det her i 

de nordiske lande. Der var dog mere 

struktur over kongressen både i 2008 

og nu i år. 

Tre ting fyldte meget på årets kongres; 

Winter Deaflympics i Slovakiet, 

det forestående præsidentvalg 

(norske Bjørn Røine og tyrkiske Dogan 

Ozedemir kandiderede begge til 

præsidentposten) og VM i fodbold. 

EDSOs bestyrelsesmedlemmer skiftedes 

til at lede kongressen. Der skete 

det tragikomiske, da Dogan Ozedemir, 

som vel at mærke er EDSOs 

Generalsekretær, ledede punktet: 

”Indkomne forslag”, at Tyrkiet havde 

indsendt to forslag, og Ozedemir trak 

egenhændigt begge forslag tilbage, 

selv om han altså ikke repræsenterede 

Tyrkiet på kongressen. Hov 

hov, lad dog barnet, nej de tyrkiske 

repræsentanter om at komme på talerstolen 

og meddele forsamlingen, 

om de fastholder forslagene eller ej! 

- indvendte flere lande. 

Før kongressen startede, spurgte jeg 

Bjørn Røine, om jeg kunne få et par 

minutter til at vise en Power Point 

Præsentation af EM 2011 i Odense. 

Bjørn svarede, at der ikke var afsat 

tid til sådanne informationer 

om forskellige EM i 2011. Okay, jeg 

havde dog min USB-stik, hvis og i 

fald. Imidlertid så jeg i programmet, 

at Tyrkiet den 18. juni kl. 20:00 ville 

informere om de forskellige EM og 

VM arrangementer, de skulle afholde 

i løbet af ’11-’12. Når nu Tyrkiet måtte, 

så tog jeg USB-stikket med (det 

kunne være jeg fik et par minutter) 

og mødte op blot for at se, at døren 

ind til kongressalen var lukket. Men 

i foyeren kunne jeg se de delegerede 

stå og drikke vin og spise chips. Aha, 

en slags reception, tænkte jeg, og på 

væggen kunne jeg se flere EM-plakater, 

f.eks. EM i Atletik, Volleyball og 

Basketball. Der gik en halv times tid, 

og så tog Dogan Ozedemir ordet og 

fortalte om de forskellige EM arrangementer, 

at atletikken skulle foregå 

på et nybygget stadion, at de havde 

reserveret hele hotellet til de deltagende 

nationer osv. osv. Fint nok, 

men Ozedemir sluttede dog seancen 

med en valgtale om, hvorfor vi skulle 

vælge ham som præsident, – ja det 

var lige før, vi diskret fik stukket en 

brun konvolut i hånden! Jeg lagde 

dog mærke til, at ikke alle delegerede 

var til stede, blandt andet glimrede 

Bjørn Røine ved sit fravær. 

Senere på aftenen løb jeg på Bjørn, 

som sad og så VM i 

fodbold med flere delegerede, 

mens Tyrkiet 

afholdt ”receptionen”. 

Bjørn spurgte, om det 

var rigtigt, hvad han 

har hørt, at Ozedemir 

havde benyttet sig af 

lejligheden til at holde 

valgtale. Ja, måtte jeg 

jo svare, og Bjørn fortalte, 

at han ikke havde 

fået lov til at holde en 

tilsvarende reception. 

Men jeg kunne dog 

berolige ham med, at 

vi var flere, der fik en 

dårlig smag i munden, 

og at han kunne regne 

med, at vi nordiske og vesteuropæiske 

lande stemte på ham. 

Så oprandt præsidentvalget. Det var 

første gang, der skulle vælges præsident 

på en kongres, tidligere har det 

været sådan, at bestyrelsens otte 

medlemmer vælger en præsident i 

sin midte. 

Tidligere Generalsekretær Edvard 

Webb ledede valget. Bjørn og Ozedemir 

fik hver 5 minutter – hver for 

sig - til at fortælle forsamlingen om 

deres visioner etc. Derefter kunne vi 

stille spørgsmål, men den slovakiske 

præsident, Pastor, misforstod spørgetiden 

og brugte sin tid til at kritisere 

Bjørn Røine, og Edvard Webb 

greb ikke ind. Vi sad alle og krummede 

tæer, og til sidst greb flere 

delegerede ind og bad Webb stoppe 

Slovakken. 

Men Bjørn Røine vandt dog valget 

med en pæn margen. Og med finske 

Juha-Matti Aaltonen som nyvalgt 

Generalsekretær - Aaltonen er manden 

bag Ålandsfestivalen - er EDSO 

godt stillet, så mon ikke vi får nordiske 

tilstande med dirigent etc. til 

næste EDSO kongres i 2012..? 

Her ses Bjørn Røine (til højre) sammen med Andrew Scolding 

fra EDSO ved EM lodtrækning i Odense, sommeren 2009. 


23

24 


CERAMIC TITANIUM 

Made in denMark 

• Til ALLE energikilder 

– inkl. induktion 

• Patenteret keramisk titanium 

belægning – også til metalredskaber 

• Designet og fremstillet i Danmark 

• PFOA-fri non-stick belægning 

– GREEN TEK 

• Patenteret låsesystem i håndtag 

– bliver med garanti aldrig løse 

• Pressestøbt aluminium 

• Ovnfast op til 260°C/500°F 

• Låg i silikone og glas med 

integrerede dampventiler 

annonce_Døve-Idrætsforbund_89x601 1 05-07-2010 15:02:34

DE gamLE Kan enDnu! 

➤ tekst af Jesper Ditlevsen, iDrætskonsulent i DDi, email: JD@Deafsport.Dk 

foto af maDs trelDal 

Det er efterhånden en del år siden, at spillere som Jens Højlund Carlsen, Kenneth Hermansen, 

Carsten Nielsen, Brian Terkelsen, Jan Holm, Ole Jørnaa og Frank Vogel har løbet rundt i 

landsholdsdragten. Men det var, hvad man kunne se denne lørdag i Årslev. Hvad skete der? 

Havde landstræneren Tonny Mundt udtaget dem til landsholdet, eller..? 

Det var nu bare Michael Borup Bisbjerg, 

som har ansvaret for EM2011s 

turneringsudvalg, der havde inviteret 

tidligere landsholdsspillere til 

en hyggedag. Eneste betingelse for 

deltagelsen var, at man skulle være 

mindst 32 år, have været med i bruttotruppen, 

og at fodboldstøvlerne 

kunne findes frem. 

Selvom det var midt i sommerferien, 

var der alligevel mødt 18 spillere 

frem, plus ”det løse”, og selvom bentøjet 

ikke længere er som før, så fejlede 

overblikket og sammenspillet 

intet, da spillerne spillede en kamp 

på 2 x 35 minutter delt op på hold 

med dem, der var født i første halvår 

på det ene, mod dem, der var født i 

sidste halvår på det andet. Om det 

så var angriberne, der var gode, eller 

om der blot var tale om dårligt forsvarsspil 

på begge hold, er ikke godt 

at vide, men kampen endte fair nok 

med resultatet 6-6. 

Døveidræt · nr. 4 · 2010 25

Hygge med to VM kvartfi naler på 

storskærm, god mad og sjove historier 

fra tidligere samlinger og mesterskaber, 

viste, at der stadig er god 

holdånd og fællesskab at spore hos 

”de gamle”. 

Ved EM-fremlæggelsen, hvor de fi k 

indsigt i slutrunden næste år, var der 

stor interesse for at hjælpe til ved 

det kommende EM i Odense. 

Det var som sagt Michael Borup Bisbjerg, 

der stod bag det fi ne arrangement 

i samarbejde med Årslev Boldklub. 

Mon ikke vi fremover vil opleve 

fl ere lignende arrangementer, - eventuelt 

med andre idrætsgrene? 

26 


Retur adr.: 

Dansk Døve-Idrætsforbund 

Idrættens Hus 

Brøndby Stadion 20 

2605 Brøndby

hørehæmmede i Døveidrætten - Dansk Døve-Idrætsforbund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?