Rapportens indhold om afløbsinstallationer åbnes i PDF-format ved ...

A. Afløbsinstallationer
Afløbsinstallationer
I dette afsnit redegøres for den valgte placering af ledningerne til spildevand og regnvand,
samt for dimensioneringen af disse. Afløbssystemet udformes som et separatsystem, dvs. et
system, hvor spildevandet løber i én ledning og regnvandet i en anden ledning.
A.1 Placering af spildevandsledninger
Ledningsføringen fremgår af tegning I.1-I.6 samt tegning I.9 og I.10. Spildevandsledningerne
er placeret i lodrette skakte, således at der ledes spildevand fra to værelser til ledningerne på
hver etage. Ledningerne placeres efter dette princip, hvor det er muligt, men pga.
morgenmadscaféen på anden etage og foyeren på første etage kan ledningerne ikke føres
direkte ned til kælderen fra de værelser, der er beliggende derover. Spildevandet fra disse
værelser føres gennem de lodrette skakte til og med tredje etage, hvorefter der lægges en
vandret ledning over det nedhængte loft på anden etage, hvori spildevandet fra de
ovenliggende etager samles. Denne vandret liggende ledning føres til skakten ved værelse 221
og 223, jf. tegning I.3. På første etage er der ligeledes en langsgående ledning til at føre
spildevandet ned til kælderen. I kælderen kommer der skakte ned fra de ovenliggende etager,
og spildevandet fra disse samles i en vandret liggende ledning, der fører til skakten placeret i
den nordlige ende af bygningen, således, at al spildevand samles heri, hvorefter det føres ud i
den offentlige kloak i vejen. I kælderen er der endvidere en spildevandsledning, der løber
under gulvet, hvortil der ledes spildevand fra toiletterne i foyeren, omklædningsrummene på
tredje etage samt fra gulvafløb i kælderen.
Skaktene, som spildevandsledningerne placeres i, lydisoleres, så støjen ikke generer gæsterne
på hotelværelserne.
A.2 Dimensionering af spildevandsledninger
I dette afsnit gennemgås et eksempel på dimensioneringen af en spildevandsledning.
Dimensionerne af spildevandsledningerne bestemmes ved først at fastlægge de forudsatte
spildevandsstrømme for de enkelte installationer og værelser. Herefter summeres disse
forudsatte spildevandsstrømme for den ønskede ledningsstrækning, og ud fra denne værdi
aflæses den dimensionsgivende spildevandsstrøm.
A.2.1 Forudsat spildevandsstrøm
De forudsatte spildevandsstrømme for enkelte installationsgenstande fremgår af Tabel O.1
[DS 432, s. 28].
1

Afløbsinstallationer
Tabel A.1: Forudsatte spildevandsstrømme for enkelte installationsgenstande [DS 432, s. 28].
Installationsgenstand Forudsat spildevandsstrøm, qS,f [l/s]
Badekar 0,9
Bruser 0,4
Håndvask 0,3
Toilet m. cisterne 1,8
Gulvafløb i kælder 1,2
Køkkenvask 0,6
De forudsatte spildevandsstrømme for de tre typer værelser bestemmes ved at summere
antallet og typerne af installationsgenstande på værelserne.
Forudsat spildevandsstrøm i suite (2 håndvaske, toilet, bruser og badekar):
2
q =
S,
f
3,
7
l
s
Forudsat spildevandsstrøm i alm. værelse med badekar (håndvask, toilet og badekar):
q =
S,
f
3,
0
l
s
Forudsat spildevandsstrøm i alm. værelse med bruser (håndvask, toilet og bruser):
q =
S,
f
2,
5
l
s
For at beregne de forudsatte spildevandsstrømme på alle ledningsstrækninger, er der opbygget
et regneark, som findes på den vedlagte CD i filen ”spildevand.xls”. Der forekommer enkelte
rum, hvor den forudsatte vandstrøm ikke er som en af de tre ovenfor beregnede, i disse
tilfælde er de enkelte forudsatte spildevandsstrømme for det pågældende rum summeret i
regnearket.
Eksempel på bestemmelse af forudsat spildevandsstrøm
Den forudsatte spildevandsstrøm for spildevandsledningen i skakt L09 mellem 4. og 3. etage
bestemmes. Denne ledning aftager spildevand fra værelse 617, 619, 517, 519, 417 og 419.
Den forudsatte spildevandsstrøm findes til:
q = 3,
0 + 5 ⋅ 2,
5 = 15
S,
f
l
s
l
s
, 5
l
s
Den forudsatte spildevandsstrøm for den liggende spildevandsledning mellem skakt L12 og
L13 på anden etage bestemmes, jf. filen ”spildevand.xls”: kolonne AP, række 27, til:
q =
S,
f
94,
2
l
s

A.2.2 Dimensionsgivende spildevandsstrøm
Afløbsinstallationer
Den dimensionsgivende spildevandsstrøm over en ledningsstrækning bestemmes ved at
benytte den summerede forudsatte spildevandsstrøm for den pågældende ledningsstrækning,
og derefter aflæse den dimensionsgivende spildevandsstrøm i Figur A.1. Ved aflæsningen
benyttes den øverste linie, A, da denne bl. a. er gældende for hoteller. Forudsætningen for
brugen af diagrammet er, at den forudsatte spildevandsstrøm skal være større end eller lig 12
l/s. Hvis den forudsatte spildevandsstrøm er under 12 l/s benyttes qS,d = 2,3 l/s til
dimensionering af spildevandsledningen og qS,d = 1,8 l/s til bestemmelse af
selvrensningsevnen i ledningen. Disse værdier er fastlagt, da de er på den sikre side for
ledningsdimensionerne, idet toiletterne skyller ud med 1,8 l/s og qS,d = 2,3 l/s for qS,f = 12 l/s.
Figur A.1: Diagram for aflæsning af dimensionsgivende spildevandsstrømme når den forudsatte
l l 4000
spildevandsstrøm er kendt. Gyldighedsområde: 12 ≤ q s S, f ≤ [DS 432, s. 67].
s
Eksempel på bestemmelse af dimensionsgivende spildevandsstrøm
Bestemmelsen af de dimensionsgivende spildevandsstrømme er foretaget på baggrund af
resultaterne bestemt i afsnit A.2.1.
Dimensionsgivende spildevandsstrøm for spildevandsledningen i skakt L09 fra 4. til 3. etage
aflæses til:
q =
S,
d
2,
7
l
s
Dimensionsgivende spildevandsstrøm for den liggende spildevandsledning mellem skakt L12
og L13 på 2. etage aflæses til:
q =
S,
d
6,
0
l
s
3

Afløbsinstallationer
A.2.3 Fastlæggelse af ledningsdimension og fald
Spildevandsledningens dimension og minimumsfald bestemmes ved at aflæse i diagrammet i
Figur A.2 [DS 432, s. 69]. I diagrammet aflæses ved den dimensionsgivende
spildevandsstrøm, og derved kan umiddelbart findes en passende dimension, samt det mindste
fald som ledningen skal have, for at denne er selvrensende. Diagrammet er anvendeligt for
plast- og rustfri stålledninger. Ved Quality Hotel Aalborg vælges det, at benytte PVC-
ledninger og Wavin Asto til spildevandsledningerne i bygningen. Diagrammet er endvidere
for udluftede ledninger, denne udluftning sker ved, at ledningen fra sjette etage føres op til
taget, hvorpå en vacuumventil monteres. Selvrensningsevnen er bestemt ud fra kravet om, at
der ikke må være en større forskydningsspænding end 2,5 N/m 2 mellem ledningen og
spildevandet [V & A Ståbi, s. 305].
Figur A.2: Diagram til bestemmelse af nødvendig diameter og fald for selvrensning af udluftet
spildevandsledning af plast eller rustfri stål [DS 432, s. 69].
4

Dimensioner til spildevandsledninger
Afløbsinstallationer
I bygningen anvendes tre typer afløbsledninger fra Nordisk Wavin [www.Wavin.dk]:
• 110 Asto, du = 130 mm, di = 99,40 mm
• 160 Asto, du = 183 mm, di = 149,40 mm
• 200 x 4,5 PVC, du = 225 mm, di = 191,00 mm
Den største ledning, 200 x 4,5 PVC, anvendes normalt til at lægge i jord, men pga. de store
spildevandsmængder, der forekommer på hotellet, benyttes denne også inde i bygningen.
Eksempel på dimensionering af spildevandsledning
Dimensioneringen er fortaget på baggrund af de i afsnit A.2.1 og afsnit A.2.2 fundne
resultater.
Dimension af spildevandsledningen for skakt L09 fra 4. til 3. etage aflæses i Figur A.2 for
stående ledninger til:
dmin = 83 mm
Ledningsdimensionen vælges til en 110 Asto.
Dimensionen af spildevandsledningen mellem skakt L12 og L13 på 2. etage aflæses i Figur
A.2 til:
dmin = 145 mm
Den mindst tilladelige fald for ledningen aflæses i Figur A.2 til:
i = 6,
7 o
oo
Ledningen vælges derfor til en 160 Asto, hvor et fald på 6 , 7 o
oo eller større skal sikres, for at
ledningen er selvrensende. En ledning af typen 110 Asto kan også anvendes, men i dette
tilfælde skal ledningen opsættes med et fald på 25 o
oo , hvilket anses for et ringere valg i denne
situation.
A.2.4 Spildevandsledninger i badeværelser
Spildevandsledningen fra håndvasken til bruser jf. tegning I.10 føres i væggen, indtil den
kommer til brusekabinen, hvor den føres under gulvet, da brusekabinen hæves over det
normale gulvplan. Spildevandet fra toilettet føres i hulrummet mellem toiletvæggen og
væggen ud til gangen. Ledningsplaceringen fremgår af tegning I.10. Der opsættes vandlåse,
som det fremgår af rørdiagrammet på tegning I.10. Vandlåsene sættes i umiddelbar nærhed af
5

Afløbsinstallationer
afløbet, dog sættes vandlåsen fra bruseren i skakten, da der ikke er plads til denne under
gulvet.
Dimensionerne for ledningerne er bestemt, som det er gjort for de øvrige ledninger i
bygningen.
A.2.5 Regneark med resultater
Der er opbygget et regneark med alle de forudsatte spildevandsstrømme fra alle rum og
værelser samt dimensionsgivende spildevandsstrømme, ledningstyper, indre diametre og fald
ved de ledningsstrækninger, hvor det er fundet nødvendigt. Regnearket, ”spildevand.xls”, er
vedlagt på CD-rom.
Ledningstyperne er bestemt for den lodrette ledning i skakt L09 og delvist for den lodrette
ledning i skakt L11. De øvrige lodrette ledninger har omtrent samme forudsatte
spildevandsstrømme, og derfor benyttes tilsvarende ledningstyper på disse strækninger.
Ledningstyperne for alle vandrette ledninger er bestemt, således at de lægges med det rette
minimumsfald, så selvrensningen opnås.
Alle enhederne i regnearket, ”spildevand.xls”, er l/s og mm for henholdsvis vandstrømme og
ledningsdimensioner.
A.2.6 Udluftningsledning
Udluftningsledningerne udføres i samme dimensioner som de lodrette stammer i skaktene L01
til L17 og L20. Den samme dimension benyttes, da dette er en høj bygning med mange tilløb
og enkelttab på strækningerne [DS 432, s. 35]. Alle udluftningsledningerne udføres i typen
110 Asto.
I enden af udluftningsledningerne monteres en vakuumventil, der åbner, så der kommer luft
ind i systemet, når der ledes spildevand gennem, da dette spildevand genererer et undertryk i
forhold til det atmosfæriske tryk [V & A Ståbi, s. 331].
Spildevandsledningen i skakt L18 udluftes gennem en vakuumventil i væggen, da denne skakt
ikke føres gennem hele bygningen til taget, jf. tegning I.2.
A.2.7 Støj
For at kontrollere om støjen fra spildevandsinstallationerne holdes på et acceptabelt niveau,
fastsættes det maksimalt tilladelige støjniveau, LAeq, for morgenmadscaféen og
hotelværelserne. Dette vurderes til 35 dB(A) [V & A Ståbi ,s. 427].
6

Afløbsinstallationer
Da alle spildevandsledningerne, med undtagelse af ledningerne under loftet i kælderen, er af
typen Wavin Asto, der er støjreducerende [www.Wavin.dk], fastlægges lydniveauet i
morgenmadscaféen, hvor ledningerne bøjer næsten 90° til 52 dB(A) [V & A Ståbi, s. 429].
Ønsket mindste støjreduktion i morgenmadscafé:
52 dB(
A)
− 35 dB(
A)
= 17 dB(
A)
Da den ønskede støjreduktion skal være mindst 17 dB(A), og det nedhængte loft, der er 2 stk.
13 mm gipsplader, har et vejledende reduktionstal på 25 dB(A), er det ikke nødvendigt med
yderligere reduktion [V & A Ståbi, s. 435].
Lydniveauet i værelserne anses for acceptable, da skaktene lydisoleres og da støjen skal
passere badeværelset, før det høres i selve hotelværelset.
For at reducere støjens udbredelse i bygningen fastgøres spildevandsledningerne til
etagedækkene, der er en tung bygningsdel [V & A Ståbi, s. 428].
A.2.8 Brandbeskyttelse af afløbsrør
Da afløbsledningerne går gennem en etageadskillelse, skal ledningerne sikres med en mindste
brandmodstandsevne som BS60 [V & A Ståbi, s. 441]. Denne brandmodstandsevne opnås
ved, at skaktene opbygges af gipsplader, der isoleres.
Ved rørgennemføring gennem etagedæk og vægge benyttes brandpakninger [V & A Ståbi, s.
446]. Ved rørgennemføring gennem øverste etagedæk og til vakuumventilen skal der isoleres
500 mm over øverste etageadskillelse, jf. Figur A.3.
Figur A.3: Isolering af vakuumventil. [Bandnotat, s. 15]
7

Afløbsinstallationer
A.3 Placering af regnvandsledninger
Regnvandet fra taget ledes ud i tagrenderne, der placeres på indersiden af ydermuren.
Regnvandet, der falder på den del af taget, som er placeret fra modul 1 til 12 ledes til den
nordlige skakt, hvor der etableres en regnvandsledning, der fører til kælderniveau. For delen
mellem modul 12 og 20 føres regnvandet ligeledes til en indvendig regnvandsledning, der
løber til kælderniveau i skakten i rummene 655 til 055, jf. tegning I.11. Afløbsbrønde og
regnvandsledninger, der dimensioneres i forbindelse med regnvandsafvanding af grunden,
fremgår af tegning I.1 og tegning I.11. Af tegningen fremgår endvidere, hvor det antages, at
vandet løber hen. Regnvandsledningerne placeres rundt langs bygningen, da der forekommer
store mængder regn på facaderne i tilfælde af slagregn.
A.4 Dimensionering af regnvandsledninger
I dette afsnit fastlægges dimensionerne på regnvandsledningerne. Dette gøres på baggrund af
vurderinger om skadernes omfang ved en eventuel oversvømmelse, ud fra bygningens
størrelse, samt hvor permeabel overfladen er.
A.4.1 Dimensionsgivende regnvandsstrøm
Den dimensionsgivende regnvandsstrøm er givet ud fra formel (A.1) [DS 432, s. 30]:
= i ⋅ ϕ ⋅ A
(A.1)
Hvor:
8
q R,
d
i Den dimensionsgivende regnintensitet [l/(s·m²)]
ϕ Afløbskoefficient [-]
A Der regnmodtagende areal [m²]
Den dimensionsgivende regnintensitet bestemmes ved at vurdere n, der er den årlige
sandsynlighed for, at der kommer regnskyl med en intensitet, der er større end den
dimensionsgivende. n vurderes til ½, da følgende anvendelsesområde er gældende [DS 432, s.
31]:
”Hvor der kun er risiko for let oprettelige skader på bygninger, inventar og lignende. Skader
bør kunne oprettes ved almindelig rengøring og kortvarig udtørring. Der bør kun forekomme
oversvømmelse i rum med vandtætte gulvkonstruktioner.”
Ved den valgte overskridelseshyppighed, n, er den dimensionsgivende regnintensitet, i [DS
432, s. 31]:
i =
0,
014
l
s·
m ²

Afløbsinstallationer
Afløbskoefficienten, ϕ, er lig 1 når det er et befæstet areal, som regnen rammer. Derfor sættes
denne alle steder ved dette byggeri til 1. Det regnmodtagende areal, A, er vandrette arealer,
skrå arealers projektion på vandret samt 1/3 af arealet af lodrette arealer, der rammes ved
slagregn [DS 432, s. 31]. Af tegning I.1 ses hvilke arealer, der afvandes fra. De arealer,
hvorfra der ikke afvandes, antages at blive afvandet fra de eksisterende rendesten, der er på
lokaliteten, da der tidligere var parkeringsplads på arealet, hvor Quality Hotel Aalborg
opføres.
De regnmodtagende arealer og den dimensionsgivende regnintensitet fastlægges til følgende,
jf. Tabel A.2:
Tabel A.2: Regmodtagne arealer og dimensionsgivende regnintensiteter. Det bemærkes, lodrette arealer
divideres med 3.
Vandrette arealer Bredde [m] Længde [m] Areal [m 2 ] qS,d [l/s]
Tag N 14,6 40,2 586,9 8,22
Tag S 14,6 28,8 420,5 5,89
Trappe mod V 5,1 10,6 54,1 0,76
Trappe mod Ø 5,5 12,0 66,0 0,92
Skrå arealer
Rampe 5,2 37,5 195,0 2,73
Lodrette arealer
Facade ved trappe mod V 21,0 25,9 181,3 2,54
Facade ved trappe mod Ø 13,3 21,0 93,1 1,30
Facade ved rampe 21,0 37,5 262,5 3,68
A.4.2 Lednings- og brøndtyper
Ledninger, bøjninger og rensebrønde der benyttes i regnvandssystemet er alle af fabrikatet
Wavin. Dimensionere fremgår af Tabel A.3 - Tabel A.6.
Tabel A.3: Ledningsdimensioner for regnvandsledninger [www.Wavin.dk].
Type Muffe dim, Dy [mm] Udv. dim, Di [mm] Indv. dim, Di [mm]
250x6,2 PVC kl. N 289,90 250,00 237,60
160x3,6 PVC kl. N 182,00 160,00 152,80
110x3,0 PVC kl. N 127,00 110,00 104,00
Tabel A.4: Brøndtyper for regnvandssystemet [www.Wavin.dk].
Type Gennemløbsrørtype Opføringsrørtype Gennemløbsretning
9

Afløbsinstallationer
250x600 PP type 2 250 674
160x315 PP type 1 160 356
160x315 PP type 3 160 356
110x315 PP type 1 110 356
110x315 PP type 4 110 356
315 mm rendestensbrønd m/ 110 mm afgang 70 l. sandfang
Tabel A.5: Opføringsrør til brøndene i regnvandssystemet [www.Wavin.dk].
Type Udv. Diameter [mm]
600 mm opføringsrør 670
315 mm opføringsrør 354
Tabel A.6: Bøjninger i regnvandssystemet [www.Wavin.dk].
Type Muffe dim, Dy [mm] Udv. diameter [mm] Bøjningsradius [mm]
160x45° PVC bøjning 182,00 160,00 76,00
110x45° PVC bøjning 127,00 110,00 51,00
10

A.4.3 Lodret stående regnvandsledninger
Afløbsinstallationer
De lodrette regnvandsledninger, der skal løbe fra taget til kælderen, dimensioneres ud fra
Wyly-Eatons formel for stående delvist fyldte rør, jf. formel (A.2) [V & A Ståbi, s. 306]:
Hvor:
1
−
6
8
3
q 7,
9 k di
f ⋅ ⋅ ⋅ =
5
3
q Dimensionsgivende afløbsstrøm i en delvist fyldt ledning [m 3 /s]
k Ruheden [m]
di Indvendig ledningsdiameter [m]
f Fyldningsforholdet [m 2 /m 2 ]
Ruheden, k, for plastrør sættes til 0,00025 m [DS 432, s. 62].
(A.2)
Fyldningsforholdet, f, sættes til 0,33 [DS 432, s. 37]. Fyldningsforholdet for en stående
ledning er defineret som den del af ledningstværsnittet, der er vandfyldt, når vandstrømmen
beregningsmæssigt forudsættes fordelt i en cylinderring langs rørets inderside, jf. formel (A.3)
og Figur A.4 [DS 432, s. 11].
2
d1
f ⎟ ⎛ ⎞
⎜
= ⎜
(A.3)
⎝ di
⎠
d1
di
Figur A.4: Fyldningsforhold for stående ledninger, hvor vandet ”bindes” til ledningen, så der opstår et hulrum i
midten.
Ved omskrivning af formel (A.2) fås udtrykket i formel (A.4) til bestemmelse af den
minimale indvendige diameter i stående regnvandsledninger:
q
d i 1 5
6 3 7,
9 k f
⎟ ⎟
⎛
⎞
= ⎜
⎜ −
⎝ ⋅ ⋅ ⎠
3
8
(A.4)
Herudfra bestemmes den minimale diameter for ledningen fra taget til kælderniveau.
Dimensionen er fastlagt for regnvandsledningen i den nordlige skakt inde i bygningen:
11

Afløbsinstallationer
12
d
i
⎛
= ⎜
⎜
⎝
7,
9
⋅
0,
00822
3
m
s
( 0,
00025m
)
1
−
6
⋅ 0
, 33
5
3
⎞
⎟
⎟
⎠
3
8
≈
0,
0906
m =
Det vælges at benytte en 110 mm ledning, jf. afsnit A.4.2.
90,
6mm
På tilsvarende måde bestemmes den minimale diameter for ledningen, der afleder regnvand
fra den sydlige ende af taget gennem skakten i rummene 655 til 055 til 81,4 mm, og på den
baggrund vælges ligeledes en 110 mm ledning.
A.4.4 Afvanding af taget
Afvandingen af taget vil, som tidligere beskrevet, blive gjort gennem de to ledninger, der blev
dimensioneret i afsnit A.4.3. For at det er muligt at lede vandet i disse ledninger, etableres der
render, der fører vandet til disse ledninger. Renderne skal lægges med et fald på 2 o
oo , så disse
bliver selvrensende, selvom der dog er let adgang til rengøring af disse [V & A Ståbi, s. 339].
Ud fra de tidligere bestemte regnvandsstrømme kan tagrendearealet bestemmes ud fra formel
(A.5).
Hvor:
1
5 1,
25
1,
25 5 q 10
q 2,
67 A 10 A ⎟ − ⎛ ⋅ ⎞
= ⋅ ⋅ ⇔ = ⎜
q Vandstrømmen [l/s]
⎜
⎝ 2,
67 ⎠
A Tværsnitsarealet af tagrenden [mm 2 ]
(A.5)
Tagrendens tværsnitsareal bestemmes ved at benytte den halve værdi af regnvandstrømmen,
jf. tegning I.11, og derved fås det mindste tværsnitsareal for tagrenden i den nordlige ende af
huset til 14.121 mm 2 , og for den sydlige del til 10.816 mm 2 . Da der benyttes halvcirkulære
tagrender bestemmes radius i disse tagrender til minimum 95 mm og 83 mm for hhv. den
nordlige og sydlige ende af bygningen.
A.4.5 Isolering af regnvandsledninger
Regnvandsledningerne i skaktene isoleres, for at sikre mod dannelse af kondens.
Isoleringstykkelsen bestemmes ud fra formel (A.6) [V & A Ståbi, s. 248]
Hvor:
d1
d2
d
⎛ d ⎞ 2 2⋅
λ t e − t − Δt
⋅ ln ⎜
⋅
d ⎟ =
(A.6)
⎝ 1 ⎠ α 2 ⋅ d1
Δt
d2 1
1
Indvendig isoleringsdiameter [m]
Udvendig isoleringsdiameter [m]

λ Isoleringens varmekonduktivitet [W/(m·K)]
α2 Udvendig varmeovergangskoefficient [W/(m 2 ·K)]
t1
te
Isoleringens indvendige temperatur [°C]
Skaktens temperatur [°C]
Δt Dugpunktsdifferensen [°C]
Afløbsinstallationer
Den indvendige isoleringstykkelse blive lig den udvendige diameter på faldstammen. Den
udvendige diameter er fastlagt til 110 mm, jf. afsnit A.4.4. Isoleringen vælges med en
varmekonduktivitet, λ, på 0,03 W/(m·K). Temperaturen i skakten regnes at være 25°C, og
vandets temperatur i ledningen regnes til 0°C. α2 sættes til 8 W/(m 2 ·K), som er en
middelværdi for varmeovergangskoefficienten. Den relative fugtighed vurderes ikke at være
mere end 80 %, når en vandtemperatur på frysepunktet benyttes, så derfor benyttes
dugpunktsdifferensen for denne fugtighed, Δt = 3,7 K. [V & A Ståbi, s. 248 - 249] Hermed er
kun den ydre diameter af isoleringen ukendt, og denne bestemmes ved en numerisk løsning af
ligningen:
W
d ⎛ d ⎞ 2 ⋅ 0,
03
2
2
m⋅
K 25°
C − 0°
C − 3,
7°
C
⋅ ln
W
0,
110m
⎜
0,
110m
⎟ =
⋅
⎝ ⎠ 8 2 ⋅ 0,
110m
3,
7°
C
⇒
d 2
= 147mm
≈150
mm
m ⋅K
Dermed skal tykkelsen af isoleringen af regnvandsledningerne være 150 mm.
A.4.6 Afvanding af facade og bygningens trapper og rampe
Afvandingen af trapperne foran bygningen, af rampen der fører ned i parkeringskælderen,
samt af facaderne beliggende ovenfor trapperne og rampen sker gennem aflange
afløbsbrønde. Afløbsbrøndene placeres foran trappernes nederste trin og ved indkørslen til
parkeringskælderen. I disse afløbsbrønde er der i udløbsenden et sandfang, hvori sand og
primært organisk materiale opsamles. Sandfanget etableres, så der altid står vand i dette.
A.4.7 Ledninger og brønde
Ledningsdimensioner og mindste tilladelige fald for selvrensning er bestemt på baggrund af
de dimensionsgivende regnvandsstrømme jf. afsnit A.4.1, og ved brug af
dimensioneringsdiagram for regnvandsledninger af plast [DS 432, s. 71]. Ved hvert
sammenløb af ledninger og ved skarpe bøjninger er placeret en rense- og inspektionsbrønd.
Ledningernes og brøndenes placering fremgår af tegning I.1 og ledningsdimensioner og
brøndtyper fremgår af tegning I.12 samt af programmet ”regnvand”, der er vedlagt på CD.
13

Afløbsinstallationer
Som dokumentation for overholdelse af mindst tilladelige fald til selvrensning, fremgår et
længdeprofil af ledningsstrækningen af tegning I.12. Ledningsdimensionerne og brøndtyperne
på tegning I.12 refererer til Tabel A.3 - Tabel A.6.
14

Kapitel (tekst)
1