Tema: DeN DaNSKe FOLKeSKOLe - Arkitektforbundet

7/2005
TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR,
DESIGN, BY OG LAND
Tema: DeN DaNSKe FOLKeSKOLe

#

Udgiver
ARKITEKTFORBUNDET
ved direktør Ulrik Linvald
Strandgade 27A
1401 København K
T (+45) 32 83 69 00
F (+45) 32 96 81 12
E sekr@arkitektforbundet.dk
www.arkitektforbundet.dk
Ekspedition
Arkitektens Forlag
Ovengaden oven Vandet 10, 1.
1415 København K
T (+45) 32 83 69 70
F (+45) 32 83 69 40
E eksp@arkfo.dk
www.arkfo.dk
Redaktion
Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen
Redaktionssekretær: Cornelius Colding
Redaktion: Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejder
i ARKITEKTFORBUNDET
Grafiker
Jesper Jans
jesper@j-grafik.dk
Inspirationsgruppe
Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen,
Nicolai Steinø, Niels von Buchwald,
Mads Uldall, Mikkel Frost, Pernille Herzberg,
Peter Kjær, Sidse Grangaard,
Søren Risager, Thomas Dickson.
Forsiden
Sagsarkitekt Torsten Stephensen fra Vilhelm
Lauritzen Arkitekter A/S PAR viser rundt i
Kundskabens Have på Trekroner Skole.
Foto: Søren Kuhn
Annoncer
Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk
Per Christensen, E pc@arkfo.dk
Lone Andersen, E la@arkfo.dk
Repro og tryk
PJ Schmidt Grafisk Produktion
ISSN: 1604-8164
Udkommer med 10 numre om året.
Abonnement: 490 kr. årligt
Artiklerne i ARKFOKUS står for den
enkelte forfatters egen regning og er
ikke nødvendigvis udtryk for bladets
eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning.
indhold:
2 DANSK ARKITEKTUR – EN LUKKET FEST?
De store tegnestuers monopol er “gift for dansk arkitektur”, mener
arkitekt Christoffer Harlang i dette nummers ARKKLUMME.
TEMA: DEN DANSKE FOLKESKOLE
4 FRI ARKITEKTUR ELLER FASTE RAMMER?
Skolebyggeri – fra den nyopførte Trekroner Skole ved Roskilde,
til den hundrede år gamle Engelsborgskolen nord for København.
Artikel af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas.
11 ARKITEKTUREN GÅR TIL GRÆNSEN
Interview med skolehistoriker ved Danmarks Pædagogiske Universitet,
Ning de Coninck-Smith.
12 BLOMSTER FRA BOONTJE
Om det overraskende frugtbare sammenstød mellem designeren
Tord Boontje og tekstilfabrikanten Kvadrat. Af Nanna Schacht.
16 MØDET MED KINA
ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad har været med
Akademikernes Centralorganisation i Kina. Her fortæller hun om
sine oplevelser.
20 JOB OG KARRIERE: ARKITEKTENS ARABISKE EVENTYR
Han startede som tømrer i Gilleleje.
Nu tegner Kim Højvang Nielsen pragtvillaer i Dubai!
24 DET BLOMSTRENDE RÅDHUS
Fra kapitlet “Stor dansk flora – Jens Møller-Jensens snørkler”
i “Billedborgen – Københavns Rådhus 1905-2205”, udgivet i
anledning af Københavns Rådhus’ 100-års fødselsdag.
28 ZOOM
Peter Olesens bog om butiksfacader i provinsen
og udstillingen “DIN” på Dansk Arkitektur Center.
30 FORBUNDSNYT
ARKITEKTFORBUNDETs budget 2006.
XX ARKFLASH
Denne gang om det tilsandede fyrtårn ved Rubjerg Knude.

dansk arkitektur – en lukket fest?
Af Christoffer Harlang
Det går rigtig godt lige nu for dansk arkitektur. Der er tryk på kedlerne, og overalt meldes
der om stigende beskæftigelse og travlhed. Ordrebøgerne svulmer og udviklingen af nye
bydele, bolig- og erhvervsområder får fuld skrue. Og i tilgift til det hjemlige boom, henter
landets største tegnestuer hovedparten af deres opgaver på det internationale marked.
Det er ikke nemt at bevare pessimismen, og man skal vist ligefrem være fra landet for
at kunne få armene ned i en tid hvor efterspørgslen efter arkitektonisk kompetence, og
den politiske bevågenhed over for arkitekturen, er større end nogensinde før. Danish
design, bredt forstået som værdiskabende problemløser i byggeri og produktion, er en
eksportartikel der vil noget, og som nu for alvor nyder respekt, også på de bonede gulve:
Byggeriet omsætter årligt for 400 mia. kr og hver fjerde privat ansatte dansker er
beskæftiget inden for byggeriet! Samtidigt peger velfærdsrapporter på, at de samfundsøkonomier,
der vil klare sig bedst i den globaliserede verden, er de samfund der netop
er stærke inden for vore kerneområder: innovation og formgivning.
Vi ser i stigende takt ens byggerier der er
fortyndede udgaver af udenlandske trends,
blanke og uden noget på hjerte.
Men medaljen har også en bagside. Trods økonomisk højkonjuktur er dansk arkitektur
blevet mere og mere profilløs, og mange af de positive træk og egenskaber, der gav dansk
arkitektur internationalt omdømme, er udvisket til fordel for en lidenskabsløs mainstream.
Vi ser i stigende takt ens byggerier der er fortyndede udgaver af udenlandske
trends, blanke og uden noget på hjerte. Der falder barske ord fra såvel udenlandske og
som hjemlige iagttagere, og det er nu snarere reglen end undtagelsen, at udenlandske
arkitekter inviteres til danske konkurrencer, når bygherren ønsker at se fornyelse.
Men kritikken kommer også fra egne rækker, bla fra selveste den administrerende
direktør for supertankeren Arkitema, der selv mener at dansk arkitektur mangler
“innovationskraft”.
Derfor basler kulturminister Brian Mikkelsen nu også med en arkitekturpolitik, der skal
medvirke til at optimere dansk arkitektur. Og der er en række oplagte steder at tage fat.
Der skal investeres i international markedsføring af danske arkitekter og designere, i
skarpere forskning og i bedre uddannelse, og så skal der strukturelle forandringer til, så
kvaliteten af det offentlige byggeri kan blive bedre.
For hovedårsagen til den manglende udvikling i dansk arkitektur kommer indefra og er
af strukturel art. Stat og kommuner vælger arkitektur efter laveste honorar, og den danske
fortolkning af EU’s udbudsregler, det såkaldte TUD, favoriserer ensidigt en lille håndfuld
arkitektvirksomheder, der har fået en slags monopol på at deltage i konkurrencer.
Man får det indtryk, at konkurrenceafleveringer i flere af disse firmaer nærmest er en
ugentlig, hvis ikke daglig foreteelse, og at al tid til reflektion og udvikling er skåret værk.
Udvælgelsen til at deltage i disse konkurrencer foregår i et lukket system, hvor den afgørende
parameter er kapacitet, ikke kvalitet. Det er gift for dansk arkitektur, også for
de få firmaer der lige nu har en stor forretningsmæssig fordel ud af systemet. Før EU-

direktivets indførelse, udvikledes dansk arkitektur først og fremmest gennem de åbne konkurrencer,
og baggrunden for dansk arkitekturs store succes, også i udlandet, har netop
været det særlige forhold, at danske arkitekter konstant har skullet skærpe og udvikle
sig gennem konkurrencer. Det gav ægte fornyelse, naturlige generationsskift og en sund
kappestrid. Og det er nærmest ironisk, at de arkitektvirksomheder der idag klamrer sig
til deres monopol, alle er etableret ved i sin tid at vinde åbne arkitektkonkurrencer.
Udvælgelsen til at deltage i disse konkurrencer foregår i et lukket
system, hvor den afgørende parameter er kapacitet, ikke kvalitet.
Det er gift for dansk arkitektur.
I filmens verden gives også debuterende instruktører en chance for at lave film, og det er
som bekendt ikke Balling og “Far til fire” der har ført dansk film frem i de seneste par år.
Det skal vi lære af i arkitekturen, så det store uudnyttede potentiale af talent kan være
med til at forny og nuancere arkitekturen. Og det offentlige skal gå foran. På den måde
bliver den højkonjunktur, vi lige nu oplever, ikke kun af økonomisk art, men også af kulturel
art, og det kan vise sig, på længere sigt, at blive en rigtig god forretning. For dansk
arkitektur har masser af talent som vi intet ser til, dansk arkitektur er lige nu en lukket
fest – og det er sgu for kedeligt!
Christoffer Harlang
Partner i arkitektfirmaet Harlang + Stephensen, lektor phd på Kunstakademiets
Arkitektskole, formand for Statens Kunstfonds arkitekturudvalg
ARKFOKUS 2006
Næste nummer af ARKFOKUS udkommer
i begyndelsen af februar 006. I det ny år vil
ARKFOKUS fortsætte med at bringe små
og store nyheder fra arkitekternes og designernes
verden sammen med artikelserier
og temaer, der tager fat på højaktuelle emner
som globalisering og økonomisk vækst,
arkitektuddannelsen, karrieren og de mange
forskellige jobmuligheder, nye kontorhuse og
genbrug af gamle industribygninger, det åbne
land og landskabsarkitekterne, hospitaler og
plejehjemsbyggeri, boliger og byrum.
ARKFOKUS ønsker ARKITEKTFORBUNDETs
medlemmer – og alle andre læsere – en dejlig
jul og et forrygende nytår. På gensyn i 006!
Anne-Marie Gregersen, ansv. redaktør
ARKKLUMMEN

fri arkitektur eller
faste rammer?
Den danske folkeskole: Pædagogisk ånd og moderne arkitektur støder hovederne sammen – både i nye
skoleprojekter og på gamle skoler, der skal ombygges eller udvides. ARKFOKUS har set på to forskellige
skoletyper, der hver på sin facon forsøger at bakke op omkring tidens pædagogiske ånd.
Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas, Deadline Press.
Skolebygninger og undervisningslokaler
forældes i takt med tidens strøm af nye
krav til undervisning og pædagogik. Det
handler om optimal læring og sociale færdigheder
– men også om begreber som
erhvervslivets behov for omstillingsparathed,
fleksibilitet og højteknologiske kompetencer.
Vi har tårnhøje ambitioner på
folkeskolens vegne, og der stilles stribevis
af krav, til både lærere, elever og den arkitektur,
der huser de yngste generationer
af videbegærlige danskere.
Traditionelle klasseværelser giver ikke
længere den nødvendige fleksibilitet i
undervisningen, så landet over er skoler
blevet bygget om for milliarder af kroner,
og helt nye er kommet til for at leve op til
år 2005-kravene om selvbestemmelse og
fleksibilitet i undervisningen. Og nye vinde
i indholdet af folkeskolen blæser nyt liv i,
hvordan børn og lærere kan og skal bruge
bygninger og undervisningslokaler.
I 1995 brugte kommunerne ca. 500 mio.
kr. på de danske skoler, og i 2004 var tallet
steget til over 3 mia. kr. I samme periode
steg antallet af skolebørn fra 564.329 til
682.208. Hvis man regner med gennemsnitligt
500 elever pr. skole, svarer stigningen
i børnetallet til ca. 235 nye skoler.
Perspektiv af Engelsborgskolen i Lyngby nord for København. Om- og tilbygning, 005-7.
Nielsen & Rubow A/S.

En kort folkeskolehistorie:
1950’erne
1950’ernes centralskoler består af tre bygningsfløje med spartansk indretning,
gymnastiksal, faglokaler og alm. elevværelser, placeret langs den firkantede
skolegårds tre sider, mens den sidste side åbner skolen ud mod omverdenen.
Den enkelte elevklasse er i centrum som en lille familie i den store skoleorganisation.
1960’erne
I 1960’erne vokser skolerne i størrelse, og de får flere faglokaler, adskilte bygningsanlæg
og funktionsopdelte sektioner med klasselokaler, faglokaler, idræt
og administration.
1970’erne
1970’ernes åben-plan skoler er inspireret af nye undervisnings former fra bla
USA og Sverige. De bryder radikalt med det danske skolebyggeris 200-årige
historie. Elever fra flere klasser organiseres sammen i større afdelinger, hvor
skillevægge el. interne opdelinger er flytbare, sådan at lokaler og fællesrum kan
ændres i takt med nye undervisningsformer.
1980’erne
1980’ernes klyngeskoler er karakteristiske ved, at selve bygningsanlægget er
organiseret i mindre enheder for at fremme samarbejdet mellem de enkelte fag,
emneundervisningen og elevklasserne. Skolerne placeres helst som centrum
i boligbebyggelser.
Trekroner Skole ved Roskilde, nybygning, 00 - 005. Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S.
Foto: Thomas Schytt Poulsen.
I perioden 1995-2004 er
antallet af skolebørn steget
fra 564.329 til 682.208. Med
gennemsnitligt 500 elever pr.
skole, svarer stigningen i børnetallet
til ca. 235 nye skoler.
TEMA: SKOLEbyGGERI
5

6
ARKFOKUS har set på to skoler, der tager
livtag med tidens pædagogiske ånd og de
nye læreplaner. De to skolers udgangspunkter
er forskellige, og resultaterne
ligner slet ikke hinanden. Engelsborgskolen
nord for København er en hundrede
år gammel skole, der havde brug
for mere plads, mens Trekroner Skole
er en helt ny skole på en pløjemark uden
for Roskilde.
En funktionel udfordring
Et stigende børnetal betyder, at Engelsborgskolen
i Lyngby skal udbygges for
tredje gang i sin næsten 100-årige levetid,
så den kan rumme fire spor. Men i stedet
for en traditionel tilbygning, valgte arkitektfirmaet
Nielsen & Rubow at tænke
anderledes. De startede med at lave en
funktionel helhedsplan for skolen. Og
resultatet blev en nytænkning af den gamle
skole for 68 millioner kroner.
“Den gamle skole fra 1909 er en ‘Lille
Per-skole’, og den blev rent faktisk også
brugt som kulisse i filmen “Far til fire i
Denne og modstående side: Engelsborgskolen.
Model: Nielsen & Rubow.
sneen”. Dette område er en arkitektonisk
og forståelig ramme for indskolingen, for
den har en menneskelig dimension til de
mindste unger. Det skaber en tryghed, fordi
eleverne kan forholde sig til bygninger
og friarealer og se, hvor de hører til. Der
er sammenhæng mellem den indre og ydre
pædagogiske dagligdag. Mellemtrinnet har
vi valgt at placere i bygningen fra 1957,
hvor vi med en mindre tilbygning kan integrere
klasserne og faglokaler. De store
elever, 7.-10. klasse, har ikke det samme
behov for friarealer som de mindre klasser,
de har nok mere brug for kyssekroge,
og dem har vi placeret i den eksisterende
3-etages bygning fra 1937,” siger Lars
Hetland, arkitekt og partner hos Nielsen
& Rubow.
Den oprindelige skole blev i 1909 bygget
på en bakketop uden for byen. Skolen er
efterfølgende udbygget i 1937, 1970 og
nu i 2005. Den består af mange bygninger
fra hver sin udbygningsperiode, med gymnastiksalen
placeret på den anden side af
den stærkt befærdede Engelsborgvej.
“Når man udbygger eksisterende skoler,
sker det ofte ved knopskydning, og
Engelsborg skolen er ét eksempel ud af
mange. Men man skal lave en strategi for,
hvad det er, man vil. Man skal starte med
en helhedsplan – så får man en helt anden
løsning, end den man troede”, siger
Lars Hetland.
Han lægger vægt på, at de nye pædagogiske
tiltag i folkeskoleloven bliver understøttet
gennem klarhed om de enkelte
årganges tilknytning til faglokaler, til friarealer
og til hinanden.
“Vi gjorde faktisk det modsatte af det,
kommunen lagde op til. Der var brug for
2.600 kvm. til mellemtrinnet, og det ville
man placere på den anden side af Engelsborgvej.
Vi mente, at den løsning ville give
en ‘skole i skolen’ uden sammenhæng,
især med tanke på at Engelsborgvej er
starten på Motorring 4”, forklarer Lars
Hetland. “I stedet lavede vi en analyse af,
hvordan skolen er organiseret i dag. For
eksempel er de store elevers fagklasser

Skolen har altid fulgt udviklingen:
I midten af 1800-tallet var skolernes
udgangspunkt kirkebyggeri med
adskillelse af drenge og piger under
opsyn.
I årene 1875-1900 var udgangspunktet
for skolebyggeri at skabe et andet
og bedre hjem for arbejderklassens
børn. Her skulle børnene beskyttes
mod forældrene, som havde mere brug
for børnenes arbejdskraft end for, at
de gik i skole.
Fra 1930’erne til 1960’erne var funktionalistiske
aula-skoler sagen. Udgangspunktet
var stadig renlighed og
overvågning. Men tanken var også, at
disse skoler skulle fungere som kulturcentre
i de nye forstadskvarterer.
I 1970’erne, hvor åben-plan skolerne
var in, dukkede der også friluftsskoler
op med undervisning både
inde og ude.
Det fysiske rum og læringen:
Elever, der undervises i lokaler
med masser af dagslys, lærer op
til 26% mere end elever, der får
mindre dagslys.
Støj påvirker elevernes adfærd
negativt.
Et uroligt fysisk miljø med mange
stærke farver skaber urolige børn.
Sanser aktiveres af forskellighed.
Der er mere mobning i triste, asfalterede
skolegårde end i velindrettede,
udfordrende og varierede
områder.
Der er sammenhæng mellem følelser
og læring. En god stemning
i rummet skaber bedre indlæring.
Kilde: Dansk Center for
Undervisningsmiljø
TEMA: SKOLEbyGGERI
7

Trekroner Skole er anlagt, så bygningerne
omkranser et grønt rum – “Kundskabens
Have”, med boldbane, amfiteater, træer
og legeplads.
placeret ved siden af små elevers hjemmeområder.
Brovtende 9.-klasses drenge går
ved siden af bløde 2.-klasses piger, og
friarealer til børnene ligger andre steder
end der, hvor de er”, fortæller arkitekten.
På baggrund af analysen blev en ny plan
for anvendelsen af bygningerne skabt.
Hvordan inspirerer en pløjemark?
På en tidligere pløjemark øst for Roskilde
finder man det store nye boligområde
Trekroner. Kvarterets nyopførte skole
fylder i sig selv en mindre mark og huser
over 700 elever. De mange bygninger, der
danner en større firlænget gård, var tænkt
realiseret for 125 millioner kroner, da
projektet blev planlagt i 2003. I dag står
skolen næsten helt færdig og regningen
lyder på 212 millioner kroner.
Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der vandt det
offentlige udbud om at bygge Trekroner
Skole, forklater, at prisen er steget, fordi
skolen er bygget i materialer, der kan tåle
at blive slidt. Til gengæld håber tegne-
stuen, at man ikke skal bruge så mange
penge på vedligeholdelse i fremtiden.
“Her er så gedigent, at den kan tåle børnene
og års væren og tæren,” siger Torsten
Stephensen, arkitekt og partner hos
Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Skolen har en stor legeplads-have i midten,
der indeholder både basketballbane, amfiteater
og græs og asfalt, og som er et
resultat af et samarbejde mellem arkitekterne,
en landskabsarkitekt og en pædagogisk
konsulent. Klasseværelserne har
højt til loftet og store vinduer på begge
sider. Der er ovenlys og naturlig udluftning,
fleksible vægge og et væld af projektrum.
Tanken er, at brugerne skal være
med til at præge rummet. I nogle områder
af gården er der lagt sten i stedet for asfalt,
som med tiden kan flyttes, så skolen
kan plante træer i fx biologitimerne.
“Vores princip var, at det skal være en
lille skole i den store skole, hvor de små
også skal føle sig hjemme. Terrænet falder

Trekroner Skole. Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S.
Fotos: Thomas Schytt Poulsen.
TEMA: SKOLEbyGGERI

0
en hel etage, og for de store klasser er der
så bygget i to etager, for de kan godt administrere
at gå på trapper. Kundskabens
Have er tænkt som en del af indlæringen
i fx naturfag. Også i hjemmekundskab –
vi har lavet en urtehave, en køkkenhave,
og der er frugttræer, så børnene kan lære
årstidernes skiften og selv at høste maden.
Jeg husker fra min egen skoletid, hvor
dræbende kedsommeligt det var at sidde
i de små gårde, der var helt asfalteret”,
siger Torsten Stephensen.
Annette Carlsen er skoleleder på Trekroner
Skole, og som foregangskvinde på skolen
er hun glad for bygningen.
“Vi arbejder i projekter à seks uger ad
gangen, hvor vi aldrig har et fast lokale.
Vi hænger os ikke i timetal, men i om vi
når målene. Derfor betyder det meget for
os, at vi har de særlige holdrum, hvor vi
blandt andet har specialundervisning som
en integreret del af undervisningen. Meget
af undervisningen foregår alligevel i grup-
Trekroner Skole. Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S.
Fotos: Thomas Schytt Poulsen.
per, og derfor kan lærerne nemmere differentiere
undervisningen, uden at det går
ud over nogle elever. Rummene er store,
og de fleste vægge kan flyttes. Det betyder,
at vi nemt kan samle klasserne”,
siger hun.
Der er et par småting, som arkitekterne
har justeret undervejs. Blandt andet er der
ikke lagt garderobeplads nok ind til de
små børn, der så må ud i gården og over
til SFO’en for at hente deres overtøj. De
mange vinduer betyder, at lærerne ofte
står og mangler ophængningsplads, og så
har ventilationssystemet og solafskærmningen
kaldt på lidt begynderentusiasme.
“Det har været småting, og alt i alt er
vi meget tilfredse, især med alt lyset,
der påvirker vores velbefindende”, siger
Annette Carlsen.
Tredje etape af byggeriet blev færdigt til
den 1. august, og der var indvielse af
gymnastiksalen i starten af september.
Ny skolearkitektur i Danmark
– 7 byggerier, som det er værd at
kikke nærmere på:
Asgård Skole, nord for Køge:
‘Skole-by’ – klyngebygninger omkring
et skole-torv. Nøhr & Sigsgaard
Arkitektfirma A/S. 2005.
www.koegekom.dk/290745/
Engstrandskolen i Hvidovre:
Renovering og ombygning af 25-år
gammel åben-plan skole. Nielsen &
Rubow Arkitekter A/S, 2003-2004.
www.engstrandskolen.hvidovre.dk
Hadsund Nye Skole:
Indskoling, mellemtrin og udskoling
– tre små skoler i én stor. Jensen +
Jørgensen + Wohlfeldt Arkitekter A/S
sammen med Kjeld Bjerg Arkitekter.
www.hadsund-skole.dk
Hellerup Skole:
Gentofte Kommunes bud på en ny-
fortolkning af rammerne for læring
(projektet ‘Skub’). Arkitema K/S, 2002.
www.hellerupskole.dk www.skub.dk
Munkegårdsskolen, Vangede:
Renovering og underjordisk udbygning
af Arne Jacobsens berømte skole.
Dorte Mandrup Arkitekter. 2006- .
www.dortemandrup.dk
www.munkegaardsskolen.dk
Møllevangskolen i Århus:
‘Grøn’ genopførelse af delvis nedbrændt
byskole. Arkitema K/S. 2004-2005.
www.moellevang-skole.dk
Utterslev Skole:
Bæredygtighed både ude og inde.
Struktureret omkring et stiliseret
vandløb. KHRAS Arkitekter. 2001-4.
www.utterslevskole.dk

Foto: Søren Svendsen
En skole skal have de rum og den form,
man forventer, en skole skal have. Eller i
hvert fald må elever og lærere ikke kunne
blive forvirrede over, hvad de kan bruge
de forskellige rum og bygninger til.
Det mener skolehistoriker og lektor ved
Danmarks Pædagogiske Universitet, Ning
de Coninck-Smith. Hun arbejder i øjeblikket
på et forskningsprojekt om, hvordan
skoler og institutioners arkitektur afspejler
forskellige perioders syn på børn
og undervisning. Projektet har titlen “Ej
blot til lyst”, idet pointen er, at bygning-
erne altid er blevet bygget op ud fra en
bestemt pædagogisk hensigt – ikke bare
for sjov.
“I skolebyggeri har man gennem tiden
haft et register af muligheder at spille på.
Spørgsmålet er, hvor langt man kan gå i
arkitekturen, og om man er gået ud over
grænsen”, påpeger Ning de Coninck-Smith.
Det er særligt grænsen med hensyn til
rummenes frie udformning, som Ning
de Coninck-Smith er bekymret for. Den
betyder nemlig noget for, hvordan vi
arkitekturen
går til grænsen
i nye skoler
De nye skolers frie arkitektur er på grænsen af, hvad
man kan gøre i et skoleregi, mener skolehistoriker.
Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas
opfører os på stedet og vores forhold
til autoritet.
“Det skal tydeligt fremgå, hvad bygningerne
skal bruges til. Vi ved alle, hvad der
sker i en kirke, og derfor larmer vi ikke
i kirken. Formålet med kirkebygningen
er klart for os. Sådan skal det også være
med en skole. I 1990’erne bliver det i
Danmark uklart, hvad skolen skal bruges
til. Der er uklarhed om målsætningen, og
det afspejler sig nok i arkitekturen. Vi er
fanget i en usikkerhed om, hvad skolen er
nu og i fremtiden”, vurderer hun.
“I de nye skoler kan det være svært at orientere sig mod autoriteterne,
og eleverne har helt fra starten ansvaret for egen læring – selvfølgelig
med vejledning fra lærerne.” (Ning de Coninck-Smith)
I “Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø” fra 00 står
der, at elever og studerende har krav på et godt miljø og et sted, der
er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Der er dog ikke uklarhed om anvendelsesmulighederne
af Engelsborgskolen, der nu
bliver udbygget for tredje gang.
“Det er helt i Engelsborgskolens ånd, at
den nu udbygges igen. Skolen er en halvpavillonskole,
som er bygget for at give
arbejderbørnene luft og plads. Og tanken
var, at skolen kunne udvides eller indskrænkes
i takt med børnetallet. Så fleksibilitet
i skolen er ikke noget nyt begreb.
På de nye skoler som Trekroner og
Hellerup er bygningernes funktion ikke
så let at få øje på. Det er vigtigt at huske,
at nye rammer ikke nødvendigvis skaber
ny undervisning, meget hviler på lærerne”,
siger skolehistorikeren.
Og netop dette ansvar bliver om noget
nærmest større i den nye slags skoler, som
Trekroner Skole, hvor arkitekturen ikke
underbygger den gamle pædagogik og
hierarkiet i undervisningen.
“Børn og forældre er opvokset med et
andet billede af skolen, end det, som de
nye skoler skaber. De nye skoler ligger op
ad folkeskolelovens krav om ansvar for
egen læring. Det gør det svært at identificere
én autoritet i byggeriet, og der er vel
snarere tale om huse, som forsøger at arbejde
med respekt for læringen som proces,
idet man forsøger at skabe de bedste
rammer omkring børnenes egne læringsforløb.
I de nye skoler kan det være svært
at orientere sig mod autoriteterne, og eleverne
har helt fra starten ansvaret for
egen læring – selvfølgelig med vejledning
fra lærerne”, siger Ning de Coninck-
Smith.
TEMA: SKOLEbyGGERI

TORD BOONTJE OM INSPIRATIONSKILDER:
Mange mennesker inspirerer mig.
Modedesignerne Vivienne Westwood
og Alexander McQueen. Filmskaberne
David Lynch og Tim Burton. En fotograf
som Nick Knight. Møbeldesigneren
Louise Campbell.
TORD BOONTJE OM KVADRAT:
Jeg har altid kendt til den danske tekstilvirksomhed
Kvadrat, som er verdensberømt
og meget velanset blandt designere.
De er solide og en lille smule
konservative, men samtidig laver de en
masse eksperimenter og prøver nye produkter.
Uldstofferne er behandlet bæredygtigt,
hvilket er en svær teknik. Men
Kvadrat udfordrer de teknologiske muligheder,
og det har jeg stor respekt for.
Boontjes værksted ligger i udkanten af Bourg-Argental i
den lille bys nedlagte fabrik for spindespoler til silke.
Blomster
fra Boontje
“Der var så meget sensualitet i både det 7., .
og . århundredes mønstre og dekorationer,
som vi på en måde har mistet i dag. Jeg vil gerne
genskabe den sensualitet.”
Af Nanna Schacht. Foto: Casper Sejersen
Ordene er Tord Boontjes, og vi er til urpremiere
– i den provencalske idyl Bourg-
Argental uden for Lyon – på noget så
traditionsrigt dansk som tekstilvirksomheden
Kvadrats nye kollektion af gardin-
og møbelstoffer. Tord Boontje er designeren
bag de nye dekorationer og mønstre.
Han er født og uddannet i Holland og har
boet i England, indtil han i 2005 tog turen
over Kanalen og flyttede til Frankrig,
nærmere bestemt Bourg-Argental, hvor
han har indrettet sit værksted i byens
gamle fabrik for spindespoler til silke.
Klip i kvalitetsstofferne
Boontje regnes i dag for en af Europas
mest lovende yngre designere. Og det var
også i international sammenhæng, nemlig
på møbelmessen i Milano i 2004, at
Kvadrat næsten på egen krop fik Boontjes
kræfter at føle. På den italienske producent
Morosos stand havde Boontje med
skødesløs elegance draperet møblerne.
Ikke med et hvilket som helst stof, men
med Kvadrats møbelstof Divina, som tilmed
var udklippet med eventyr- og fantasifigurer
som gigantiske papirklip. Kvadrat
var vilde af begejstring over det passionerede
modspil og fandt det oplagt at
gå sammen med Boontje for at udforske
tekstilerne, og resultatet kan nu både ses,
nydes og købes – bla i Kvadrats ny butik
i Illums Bolighus i København.
Boontjes tilgang til Kvadrats stoffer er
ikke alene en fascination af dekorationer
på broderier og træsnit fra det 17.-19.
århundrede, men også en dybfølt trang
til at være tæt på naturen koblet sammen
med den kendsgerning, at han for fem år
siden blev far til Evelyn. Datteren fik tekstilkunstneren
til – med hans egne ord –
at tænke over, hvad der omgiver os, eller
hvad vi omgiver os med, og det resulterede
i, at hans arbejde gik fra at være
modernistisk i udtrykket til at have en
dekorativ sanselig æstetik.
Flabet modspil
Boontje fortsætter i den nye kollektion
det flabede modspil til Kvadrats kvalitetsstoffer,
som han demonstrerede sidste år
i Milano.
Som når han i Eternal Summer tager en
af Kvadrats stoltheder, det kraftige, tætvævede
mørklægningsgardin After Midnight,
designet af Aggebo og Henriksen,
og med laser skærer en hel blomsterfortælling
af huller.

Inkjet og digitale print bruges efterhånden af hvem-som-helst til hvad-som-helst. Boontje
skærer ind til benet og bruger kun sort. Resultatet er en naturtro, indtagende skyggeeffekt.
DESIGN

“Mønstrene appellerer
til en længsel mod mere
dekoration og sanselighed.
Nu skal der ske
noget andet end beige og
hvidt. Boontje er helt
unik, men spiller alligevel
godt sammen med
den danske designtraditions
enkle, rene linjer
og Kvadrats farveglæde.”
Eller når han på gardinstoffet Shadow
bruger inkjet-teknik. Inkjet og digitale print
bruges efterhånden af hvem-som-helst til
hvad-som-helst. Men Boontje skærer ind
til benet og bruger kun sort. Resultatet er
en naturtro, indtagende skyggeeffekt.
Dekorationerne på Wilderness er tydeligvis
håndtegnede, inspireret af flora- og
faunagengivelser fra det 17.-19. århundrede.
Og alligevel er det ikke 100% naturalistisk
og tegnet direkte af, men en twistet,
romantiseret, perfektioneret natur:
“Vi vil gerne lave vores egne liljer”, som
han siger.
I Sleeping Rose er blomstertegningens
streg blæst op, så den fremstår grov og
pixeleret. Man tænker på broderi, men
også på en computer.
Strategisk vendepunkt
For Kvadrat er samarbejdet med Tord
Boontje et vendepunkt, fordi det falder
sammen med, at Kvadrat arbejder på at
opnå mere synlighed på detailmarkedet,
blandt andet med åbningen af en butik
i Illums Bolighus i København, forklarer
Dorthe Helm fra det verdenskendte
danske tekstilfirma. Og så er blomstermotiverne
også en satsning for en virksomhed,
der sælger kilometervis af mere enkle
tekstiler. For 10 år siden samarbejdede
Kvadrat med den amerikanske maler
Gary Bukovnic, der også benyttede blomster.
Det var ikke en succes rent salgsmæssigt.
Kvadrat har dog en stærk fornemmelse
af, at markedet nu er klar til
Tord Boontjes blomster, siger Dorthe
Helm: “Mønstrene appellerer til en længsel
mod mere dekoration og sanselighed.
Nu skal der ske noget andet end beige
og hvidt. Boontje er helt unik, men spiller
alligevel godt sammen med den danske
designtraditions enkle, rene linjer og
Kvadrats farveglæde.”
TORD BOONTJE OM MODERNE HOLLANDSK DESIGN:
Jeg føler, at vi har samme meget stærke sans for at eksperimentere. Vi laver helst
ikke noget, der passer ind i en trend, men har en trang til at udforske noget nyt og
personligt. Jeg er sikker på, at mine produkter afspejler det miljø og den kultur,
jeg er vokset op i. Det er tydeligt, at mit arbejde er europæisk. Det er ikke asiatisk,
afrikansk eller islamisk. Men det betyder ikke, at jeg ikke er påvirket af mønstrene
derfra – tværtimod.
facts om tord Boontje
Født 6 i Enschede, Holland.
Uddannet fra designakademiet i Eindhoven og senere Royal College of Art, London.
Udstillinger på bla Institute of Contemporary Arts og Tate Modern i London.
Design for bla Moroso, Artecnica og Kvadrat.
Har boet i London siden , men flyttede i 005 til Bourg-Argental, syd for Lyon.
Gift med glasdesigner Emma Woffenden. Sammen har de datteren Evelyn, 5 år.
Boontje regnes i dag for en af Europas mest lovende unge designere, der i høj grad
repræsenterer den dekorative og sanselige æstetik.
I december viser Paustian Århus en udstilling med møbelstoffer og gardiner af Tord Boontje.
Her vil man bla kunne opleve de syv gardinstoffer, Boontje har designet for Kvadrat.
I København kan tekstilerne ses i Kvadrats butik i Illums Bolighus.

Tord Boontje for Kvadrat: Shadow
facts om kvadrat
Tekstilvirksomhed grundlagt i 60’erne. Hovedsæde i Ebeltoft.
Har samarbejdet med en lang række velestimerede designere, bla danskerne Nanna
Ditzel og Finn Sködt, samt italienske Giulio Ridolfo og franske Jean Nouvel.
omsætning:
60 mio, og dermed en stigning på 50 % på fem år. En øget eksportandel fra 0 til 0
% på ti år.
Blandt kvadrats kunder er:
Norman Foster, Jean Nouvel, Frank Gehry, Moroso, Ligne Roset, Vitra, Fritz Hansen,
Jasper Morrison, Bouroullec, Piero Lissoni, Fredericia Furniture og Erik Jørgensen.
Kvadrat faldt med et brag for Boontje i 00 , da han klippede eventyr- og
fantasifigurer ud af Kvadrat-stoffet Divina og draperede det ud over møblerne
på Morosos stand på møbelmessen i Milano. (Foto: Tord Boontje)
DESIGN
5

6
kinesiske
overraskelser
ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad
var med, da forretningsudvalget i Akademikernes
Centralorganisation var en tur i Kina for at bliver
klogere på begreberne “globalisering” og “økonomisk
vækst”. Der blev holdt en lang række møder
med dansk diplomati, virksomheder, kinesiske
myndigheder, universiteter og erhvervsorganisationer,
og ARKFOKUS vil i 006 bringe en række
artikler om globaliseringen med fokus på bla Kina.
Her fortæller Mette om sit møde med kinesisk kultur.
Tekst og fotos: Mette Carstad
AC’s forretningsudvalg til møde i Undervisningsministeriet. Mette Carstad i Kina.

“Do you speak English?” kom den unge
kineser hen og spurgte mig.
Jeg stod alene midt på den Himmelske
Freds Plads i Beijing og forsøgte at forstå
de store dramaer, pladsen havde lagt rum til.
“Yes, I do”, svarede jeg, en anelse irriteret
over at blive forstyrret – men også
nysgerrig efter, hvad han ville. Han lignede
ikke en af de påtrængende sælgere,
der om et øjeblik ville åbne en sæk fuld
af Gucci-kopitasker eller falske Lacostebluser.
“I am studying English at the University,
and I want to practice. Where are you
from?”
“Denmark”, svarede jeg.
“Oh, Hans Christian Andersen, Carlsberg,”
sagde han og fortsætte til min store
undren: “... and Jack & Jones!” Og vi
snakkede videre, mens han viste mig rundt
på den gigantiske plads.
Gågade i Shanghai.
Senere var jeg sammen med Akademikernes
Centralorganisation (AC) til middag
med en gruppe danske erhvervsfolk, og
jeg blev klar over, at modekoncernen
Bestseller har mere end 800 tøjbutikker
i Kina, hvor især mærkerne Only og
Jack & Jones har godt fat i den nye store
kinesiske over- og middelklasse. Andre
danske virksomheder forsøger også at
få gang i forretningen i Kina, men det
er ikke en ubetinget succeshistorie. Den
meget anderledes kultur er svær at forstå,
forbindelser er uhyre vigtige, og i øvrigt
er kineserne lærenemme, så de kan selv
det meste.
Det kan være sin sag at bo på hotel
klos op ad en byggeplads. Men Shanghais
larm kunne ikke nå op til mit hotelværelse
på 23. etage. Og udsigten var
formidabel – byen strakte sig, så langt
øjet rakte. Langt borte lå de endeløse
“Den skandinaviske
enkelhed og finesse
har ikke fundet vej til
kineserne. De vil have
germansk arkitektur
med granit, stål, glas.
Og nej tak, det skal
ikke være inspireret af
den oprindelige kinesiske
arkitektur, men
stort, nyt og vestligt.”
kvarterer af triste forstadshøjhuse – alle
forbløffende ens. 25-30 etager høje, helt
firkantede planer med “skår” ind mod
midten af huset, så de inderste lejligheder
i det mindste også kunne få et enkelt vindue.
Granit, stål og glas
Også danske arkitekter forsøger sig. Men
de fleste har svært ved for alvor at slå
igennem, selvom byggeaktiviteten er
enorm. Arkitekter, ingeniører og især entreprenører
har imidlertid gyldne tider, mens
byggearbejdernes vilkår bestemt ikke er
noget at råbe hurra for. Mange af dem
kommer fra det vestlige Kina og bor 6-8
arbejdere i en container indrettet med
køjesenge. Familien kan de kun besøge et
par uger om året. Lønnen er ikke imponerende,
i bedste fald 500 kr. om måneden,
i værste fald ingenting. Sidste år sprang et
byggesjak på 20 arbejdere ud fra et højt
GLObALISERING
7

stillads i fælles selvmord for at gøre opmærksom
på de usle forhold. Entreprenøren
var gået fallit, og arbejderne havde
netop fået at vide, at der – efter 10 måneders
umenneskeligt knoklearbejde – desværre
ikke var nogen løn til dem.
De nye bygninger, der skyder i vejret,
kunne ligge hvor som helst i en af verdens
storbyer. Som en dansk/kinesisk arkitekt
siger til mig, da jeg undrer mig over de
mange klodsede og pralende byggerier:
“Jamen, den skandinaviske enkelhed
og finesse har ikke fundet vej til kineserne.
De vil have germansk arkitektur med
granit, stål, glas. Og det skal ikke være inspireret
af den oprindelige kinesiske arkitektur,
nej tak, men stort, nyt og vestligt.”
Det er lykkedes at bevare ganske få oprindelige
kinesiske bykvarterer i Beijing
og Shanghai, der i løbet af få år vil stå tilbage
som en slags museumsbydele i skyggen
den nye skyline, der rejser sig flere
hundrede meter over horisonten. Og så
er der selvfølgelig Den Forbudte By, de
mange smukke historiske bygninger og
Den Kinesiske Mur. Det er man i fuld
gang med at restaurere, så det hele kan
Shanghai-bymodel: “Urban Planning Center”.
være nymalet og forgyldt til Olympiaden
i Beijing 2008.
Ingen børn på gaden
Man ser ingen børn på gaden i Beijing
eller Shanghai. Da jeg endelig fik øje på
en legeplads, viste det sig at være en gymnastikplads
for voksne, placeret i en park
med boldbaner, musik og cafeer. Men
ingen børn!
Forklaringen fik jeg om aftenen af en
ung kineser, der sad ved siden af mig under
middagen. Vi talte om familie og arbejdsliv.
Han fortalte, at han og hans kone
havde en lejlighed i en forstad til Beijing.
Han sov der kun fra fredag til søndag.
Nu var han netop blevet forfremmet til
professor på universitetet, og det gav ham
ret til en lejlighed på selve universitetet.
Hidtil havde han kun haft ret til en seng.
Hans kone, der var sekretær på et advokatkontor,
havde også en seng på sit arbejde,
og de kunne kun ses i weekenden.
Jamen, hvad så med børn? spurgte jeg.
Og blev forbløffet, da han fortalte, at de
havde skam en datter på 4 år. Hun gik i
børnehave. Fra mandag morgen til fre-
dag eftermiddag, hvor de hentede pigen,
så den lille familie kunne være sammen
weekenden. Det var helt fint, sagde han
– de var meget priviligerede. Andre måtte
lade deres familie på landet passe deres
barn, som de kun så et par gange om året.
Pludselig var det lettere at forstå, hvorfor
der ingen børn er at se i byerne. Og hvorfor
kineserne kan arbejde så meget.
Alle siger, at ingen kinesere sulter. Ingen
behøver at tigge, og alle har tag over
hovedet, forlyder det.
En lille notits i den engelsksprogede
Shanghai News er dog tankevækkende:
“Hittebarn afleveret på hospital i forstad.
En lille velskabt pige, viklet ind i et
tæppe. Overlægen på hospitalet udtaler,
at hospitalet hvert år får ca. 100 hittebørn
– især piger, men også en del handicappede.”
Den gode del af den historie
for os danskere ses i flyet på vej hjem: to
lykkelige danske ægtepar, der har været
i Shanghai og hente hver deres lille kinesiske
adoptivbarn.

Den Kinesiske Mur, Porten til Beijing
Morgengymnastik for ansatte i butik i Shanghai
Kort om Kina:
Areal: ca. 9.600.000 km 2
(220 gange Danmark)
Befolkning: 1.300.000.000
(240 gange Danmark)
Politisk system:
Socialistisk republik
Største byer:
Chongqing, 30 mio. indbyggere
Beijing, 14 mio. indbyggere
(hovedstad) Shanghai, 14 mio.
indbyggere
Bruttonationalprodukt 2003:
10.000 milliarder kr. / 8.000 kr. pr.
kineser. Vækst i BNP: 10 % årligt.
Tempel-tagskæg ved Beijing-porten,
Den Kinesiske Mur.
GLObALISERING

0
‘danske’
paladser i duBai
Kunne du tænke dig at tegne luksushoteller, eksklusive domiciler
og gigantiske privatvillaer? Eller drømmer du om at bygge
et pragtpalads til en vaskeægte arabisk sheik? Så er Dubai
i de Forenede Arabiske Emirater måske noget for dig – et
eventyrligt og stenrigt land fuldt af muligheder, men også
begrænsninger: Fx er der ikke noget, der hedder fagforeninger
i det lille emirat. Af Stine Munch-Nielsen
Kim Højvang Nielsens projekter:
The Godolphin Gallery:
Museum for galopsporten i Dubai.
Hilton Dubai Creek:
Hotel med 20 etager og butikker.
Al bayan Newspaper:
Tilbygning, renovering og indretning
af hovedkvarter for
Dubai-regeringens officielle avis.
National bank of Abu Dhabi:
32-etagers kontorbygning i
Abu Dhabi.
Muslimske væddeløbsgæster bruger Nad al Sheba-tribunens glasplader som bedemåtter.
Han er hovedarkitekten bag the Millenium
Grandstand, den imponerende væddeløbstribune,
der benyttes under Dubai
World Cup, det højst præmierede hestevæddeløb
i verden. Han har opført paladser
og pragtvillaer på over 3.000 kvadratmeter
til de kongelige i Dubai. I en alder
af 45 år har arkitekten Kim Højvang
Nielsen fået realiseret flere prestigeprojekter,
end de fleste af hans danske kolleger
tør drømme om.
Eventyret begyndte tilbage i 80’erne,
hvor Kim Højvang Nielsen var arbejdsløs
tømrer i Gilleleje. Han tog springet til
England og endte med at gennemgå en syvårig
arkitektudddannelse derovre. Næste
gigantiske karrierespring førte den nyuddannede
arkitekt til Dubai, og her har han
lige siden kastet sig ud i den ene arkitektoniske
udfordring efter den anden – som
regel i den helt store skala. For i Dubai er
der gang i byggeriet. Indbyggertallet er
stærkt stigende, og Sheik Mohammad, der
er kronprins af Dubai, arbejder ihærdigt
for at gøre storbyen Dubai til et moderne
centrum for erhverv og turisme. ARKFO-
KUS tog kontakt til arkitekten og fik en
spændende snak om hans projekter og et
kig ind i en fjern og anderledes verden.
I Dubai er magten samlet på ganske få
hænder. Det er primært sheikfamilien

al-Maktoum, der styrer landet. Sheikfamilien
udlever sin passion for hestevæddeløb
og store paladser, og det afspejler sig
direkte i flere af de projekter, som Kim
havde ansvaret for, da han arbejdede som
tegnestuechef på kronprinsens private
tegnestue, HH Sheikh Mohammad’s
Engineer’s Office.
The Millennium Grandstand
Da Kim i år 2000 blev bedt om at aflægge
visit hos kronprisen for at udarbejde et
forslag til den ny tribune, kendte han
endnu ikke baggrunden. Men det skulle
han snart komme til. Kronprisen havde
planer om at opføre en ny publikumstribune
ved Nad al Sheba-galopbanen, der
skulle være skueplads for Dubai World
Cup – og det kunne ikke gå hurtigt nok.
“Vi viste ham skitser i juli 2000, og bygningen
skulle stå færdig i marts måned
2001. Vi havde altså 9 måneder til projektering
og opførelse!”
Resultatet blev en tribune på 13.000m 2 .
Den består af en 7 etager høj bygning
udformet som en gigantisk hestesko, der
ligger på siden, med skiftevis åbne og
lukkede etager. Her finder man tilskuerpladser,
eksklusive suiter, restauranter,
kontorer og køkkenfaciliteter. Bygningens
form er med til at skærme for solen, og
tribunen er hævet en etage over jorden,
så hestene kan gå direkte fra staldene ind
på væddeløbsbanen.
Transparente glasplader i gulvet lader
lyset passere mellem etagerne, der om natten
oplyses af blå spots. Glasfladerne ligner
tæpper og fungerer som bedemåtter
for de mange muslimske tilskuere: “Det
er et rent tilfælde, at glaspladerne kom til
at vende mod Mekka,” siger arkitekten,
der er glad for, at form og funktion gik
op i en højere enhed.”
Da Kim i korte træk bekriver realiseringen
af tribunen, står det klart, at man undervejs
i processen blev stillet over for en
række udfordringer. “Væddeløbsbanen er
anlagt på inddæmmet jord. Derfor måtte
vi først pilotere hele området, hvor tribunen
skulle stå. For at kunne få det hele
til at fungere inden for den stramme tidsramme,
fandt vi frem til et system, hvor
vi byggede og tegnede sideløbende. Ved
at opdele projektet i mindre bidder, kunne
vi arbejde os frem skridt for skridt. Det
betød selvfølgelig, at mange beslutninger
så måtte træffes undervejs. Heldigvis nåede
vi lige at blive færdige – men jeg skal
sent glemme de 24 timer op til åbningen,
hvor vi arbejdede på fuldt tryk,” siger
Kim, der også har bygget en kamelvæddeløbsbane
til kronprinsen.
The Millenium Grandstand. Væddeløbstribune i Dubai. .000 m fordelt på 7 etager.
Indeholder bla restauranter, barer og selskabslokaler, en etage med offentlig adgang til udsigt
over væddeløbsbanen og en etage med køkken, administrationskontorer og konferencelokaler.
Vis mig din villa
– og jeg skal sige dig, hvor rig du er
Man undres over den rigdom, som kommer
til udtryk i Kims byggeprojekter. Men
i Dubai er det okay at være velhavende og
at vise det:
“Velstand er ikke noget, man viser gennem
sin påklædning, som i Vesten. Alle
mænd er iført en hvid dragt, en kandoura,
og kvinderne går med en sort dragt, en
abaya. Rigdom kommer i stedet til udtryk
i store biler, kæmpe villaer og paladser –
og det giver jo nogle fantastiske muligheder
for os arkitekter. Nogle af de huse,
som jeg har tegnet til de kongelige, er på
over 3.000 m 2 . Det skal dog siges, at
kvadratmeterprisen her er en tredjedel af
de danske priser,” siger Kim.
Mange villaer i de Forenede Arabiske
Emirater har eget kontor, eget gymnastikrum
og måske en decideret festafdeling.
Kim Højvang Nielsen har sågar tegnet
en villa med en vandrutschebane direkte
fra soveværelset til den indendørs swimmingpool.
Villaerne er som regel opdelt i tre enheder.
En enhed til familien; en gæsteenhed, og
separate bygninger til tjenestefolk og
køkkensysler. En skarp opdeling mellem
jOb OG KARRIERE

fakta om dubai
Dubai indgår i de Forenede Arabiske
Emirater (UAE) og ligger i det sydøstlige
hjørne af den arabiske halvø. Føderationen
består af 7 emirater, heriblandt Abu Dhabi
og Dubai. Området er hovedsagelig ørken,
med få spredte oaser. Dubai er dobbelt så
stort som Danmark, og det næststørste
og rigeste af emiraterne.
I de Forenede Arabiske Emirater kan
udlændinge ikke eje en forretning 00 %.
Majoriteten af ejendomsretten skal kontrolleres
af en person, som kommer fra
Emiraterne eller en anden Golfstat. For
at kunne arbejde i fx Dubai skal man have
en sponsor, og det betyder, at man ikke
på egen hånd kan skifte fra det ene job
til det andet.
Befolkningen: 5 % arabere, 75 % indvandrere,
især fra Iran, Bangladesh, Indien,
Pakistan og Sri Lanka.
statsform: Parlamentarisk republik. Det
Nationale Forbundsråd, der er den lovgivende
forsamling, består af 0 medlemmer,
som udpeges af emirerne. Politiske
partier og fagforeninger er forbudte.
forbundspræsident for emiraterne: Sheik
Khalifa bin Zayed al-Nahyan, der overtog
magten i 00 efter sin far.
dubais emir: Sheik Maktoum bin Rashid
al-Maktoum, der også er føderationens
vicepræsident og premierminister.
vigtigste storbyer: Abu Dhabi og Dubai.
Privat villa på øde ø i Golfen. Bygget for
Kronprins HH. Sheik Mohammad.
familie og omverden afspejler sig direkte
i husenes indretning og arkitektur. Alle
huse indeholder et gæsteområde, en såkaldt
‘majlis’, hvor mændene modtager
besøg. Her har kvinder ikke adgang i besøgstiden.
Om kvinderne slet ikke modtager
besøgende, fik jeg ikke spurgt om,
men nu skulle vi jo også primært tale om
arkitektur og ikke nødvendigvis byde op
til en større kulturdebat.
AK Design
I dag er Kim chef for tegnestuen AK
Design, hvor det heller ikke skorter på opgaver
for den velhavende elite i Dubai.
“Jeg startede tegnestuen i Dubai for 11/2
år siden. I begyndelsen var der kun mig
og en teknisk tegner. I dag er vi 15 ansatte
– og vi regner med fortsat at udvide,”
siger Kim Højvang Nielsen. Ejeren af
tegnestuen er Adel Al-Mojil. For ham er
arkitektur blot én af mange interesser –
men for Kim er det et kald. Adel Al-
Mojils erhvervsinteresser er primært olie
og gas. Han leder et familieforetagende
med 5.000 ansatte, som har filialer i både
Saudi Arabien og Emiraterne. Halvdelen
af AK Designs projekter er direkte relateret
til Adel Al-Mojils interesser eller til hans
virksomhed. Den anden halvdel af opgaverne
er eksterne og kommer primært
Privat villa til kronprinsens søn. Fireetages
bygning på 600 m .
fra kontakter, som Kim har opbygget i de
13 år, han har boet og arbejdet i Dubai.
Kodeordet bag Kims succes er innovation.
“For at kunne klare sig i konkurrencen,
skal man være innovativ i sin byggestil.
Jeg står for den moderne, enkle arkitektur
– og det ønsker jeg ikke at gå på kompromis
med. Ønsker en kunde et traditionelt
arabisk hus med søjler og buegange,
må jeg derfor sige pænt nej tak til
opgaven. Det er også derfor, jeg gerne vil
have danske arkitekter til tegnestuen. De
kan nemlig være med til at udvikle det moderne
formsprog, som AK Design står for.”
Udfordringerne som arkitekt i Dubai er
ikke til at komme udenom: Kims kommende
projekter tæller bla to privatvillaer,
som hver især skal opføres på en øde ø i
Golfen. Et tredje hus skal bygges i ørkenen
på en 525 hektar stor grund med egen
skov. Endelig ser tegnestuechefen i øjeblikket
på mulighederne for at bygge et
hotel i bjergene. Selv beskriver Kim det
sådan her: “Jeg har nok allerede fået lov
til at bygge mere, end de fleste arkitekter
kunne drømme om på et helt liv. Men jeg
har endnu ikke prøvet at arbejde på en
dansk tegnestue, og det ser jeg frem til at
gøre en dag.”

fra gilleleje
– via england
– til araBien
Kim Højvang Nielsen har en arkitektuddannelse fra England. Men
uddannelsen var ikke en del af den oprindelige masterplan, da han
i 0’erne drog til England. Dengang var det primære formål at finde
et job som tømrer. Ledigheden i Danmark plagede alle i byggebranchen
inklusiv ham selv. Det lykkedes da også Kim at finde et job i
som tømrer i England – men noget manglede...
“Da jeg en vinterdag stod på et snedkeri
i Sydengland og lavede vinduer og døre,
stoppede jeg op et øjeblik. Jeg så mig
omkring og på mine kolleger; nogle var
i 50-60 års alderen og enkelte var ældre.
Pludselig slog det mig, at sådan her ville
jeg ikke arbejde resten af livet.”
Kim Højvang lod det ikke blive ved tanken.
Han undersøgte, hvordan man kunne
gå fra at være tømrer til at blive arkitekt.
Og efter godt 7 år stod han med en
arkitektuddannelse godkendt af RIBA,
The Royal Institute of British Architects,
arkitekternes standsorganisation i England.
Den engelske arkitektuddannelses styrke
“Min engelske arkitektuddannelse har
åbnet døre til en international arena.
Engelskuddannet arbejdskraft er i høj kurs
i mange oversøiske lande på grund af den
tidligere tilknytning til the British Empire
– og det gælder også i Dubai. Den lokale
befolkning hernede har ganske enkelt en
større forståelse for det engelske uddannelsessystem.
Men personligt har jeg også
en stærk tilknytning til den danske byggetradition
og stor respekt for danske arkitekters
måde at arbejde på.”
Kim Højvang har også på andre måder
været glad for sin engelske uddannelse.
Især praktikopholdene ser han som en
fordel. “Når man på studiet så dem, der
kom tilbage på skolebænken efter et praktikophold,
skinnede det tydeligt igennem,
at de havde fået en masse praktisk erfaring
med sig.”
I England ser man også et bredere spektrum
af uddannelsesretninger inden for
arkitekturen. “Der findes flere forskellige
arkitektskoler, og de studerende specialiserer
sig tidligere i forløbet, end man gør
i Danmark. På nogle skoler specialiserer
man sig i design, mens andre er mere teknisk
orienteret. Trods de mange forskellige
retninger er alle skolerne godkendt af
The Royal Institute of British Architects”,
siger Kim, der selv har specialiseret sig
i design.
I 1992 stod han som færdiguddannet arkitekt
med udsigt til et engelsk boligmarked
i total stilstand. – Noget måtte gøres,
en familie skulle forsørges, og en række
karrieremæssige ambitioner indfries. Efter
6 måneders intensiv jobsøgning, kom Kim
Højvang til samtale hos WS Atkins &
Partners Overseas, Dubai – en tegnestue,
der især er kendt som medansvarlig for
tunnelen mellem Frankrig og England.
Tippet om at søge job i Emiraterne fik Kim
fra en ven, der netop selv var hjemvendt
fra Arabien.
Siden har Kim Højvang slået sine folder
som arkitekt i Dubai. I dag kan han berette
om et udfordrende og, set med danske
øjne, ret usædvanligt karriereforløb.
kort om den engelske
arkitektuddannelse
En arkitektuddannelse, godkendt af
The Royal Institute of British Architects,
svarende til den danske titel Arkitekt
MAA, varer minimum 7 år og inkluderer
ud over teori en række praktikophold.
Uddannelsen er opdelt således:
• En treårig bacheloruddannelse –
BA in architecture
• års lønnet praktik på en tegnestue,
hvor man læser det tekniske ved siden
af. Under praktikopholdet udarbeajdes
en logbog med de erfaringer, man gør
sig i løbet af året.
• En toårig kandidatuddannelse –
Master degree in architecture
• års praktik med lønnet praktikophold
• Skriftlig og mundtlig afgangsprøve i
byggelovgivning og projektledelse
jOb OG KARRIERE

stor dansk flora
– jens møller-jensens snørkler
I “Billedborgen – Københavns Rådhus 1905-2005” hylder arkitekturskribenten
Allan de Waal og fotografen Lars Gundersen Martin Nyrops
monumentale bygningsværk, der fyldte 100 år den 12. september 2005.
Her bringer ARKFOKUS et uddrag fra bogen, der er en oplagt julegave
– sprængfyldt med fine billeder, informationer og gode historier om
arkitekturen, rådhusets hellige haller, tidens gang og de mange mennesker,
der har præget stedet eller haft deres gang i det mangfoldige
bygningsværk. Som fx dekorationsmaleren Jens Møller-Jensen:
Det høje københavnske rådhustårn med
gylden urskive, næsten som en omstigningsbillet
fra sporvognenes tid, var
svært at hamle op med for den internationale
funktionalist Arne Jacobsen, da
han en menneskealder senere blev tvunget
til at sætte tårn på Århus Rådhus.
Den stemning af blod og jord, som
under anden verdenskrig drev et sådant
politisk krav frem af den jyske muld, var
til gengæld helt legitim, da arkitekten
Martin Nyrop og dekorationsmaleren
Jens Møller-Jensen trak åndeligt vod
ved den danske friske strand for at give
Københavns Rådhus identitet.
De var ikke ene om det i tiden omkring
det nye århundrede. Johannes V.
Jensen skrev i sin roman “Einar Elkær”,
1898, flere drivvåde bondebilleder op mod
tidens spleen og teknik.
“Det var Einar, der fik den underfundige
idé, at de skulle i vandet.
Betty ville gerne, det var kvælende
varmt. Bag en lille brink, hvor der var en
blød græsplet, tog de tøjet af. Einar måtte
love at vende hovedet bort. Han gjorde
det også, men pludselig vendte han sig alligevel
og så på Betty, just som hun drog
sin lille chemise over hovedet. Hun rød-
mede over hele legemet – som en hvid
rose, der glider ind i rødt lys.”
Han er løbet stærkt for hemmeligt at besøge
hende i nabobyen, så:
“Einar havde mørke, bugtede tegninger
ligesom af tusch ned ad benene, fordi han
svedte så stærkt på turen. Hans ben var
sammentrykte, og det rørte sig i dem, når
han gik, Bettys var ganske runde og hvide.
Over stenene sprang de ud i vandet,
Einar først. Stranden var flad som et gulv
langt ud, og vandet var lyst af bunden.
Længere ude gik der mørke tangbælter.
Hele fjorden lå blikstille. Hvor sandet var
venligt at træde på, det var fint rillet af
bølgeslag som et dyrs gane. Solspil for
over bunden som revner i et spejl, når
vandet kom i uro. Småbitte flynderunger,
der havde solet sig inde i det varme fladvande,
skyndte sig hovedkuls afsted foran
de to, pilede bort som små visne blade, en
høstvind fejer langs jorden.«
Det er en potent storbytilflytter, der tænker
bagud, og senere også vender tilbage
sammen med sin besværlige kærlighed:
“Et lille dampskib gik frem over en af
Limfjordens breddinger, det var i maj
måned.
Einar og Betty stod på dækket, de kom
“Det skulle være blæretang og blomstrende tidsler, der satte liv i monumentet, og stenportrætter
af de involverede håndværkere, eller embedsmænd udstyret med store ører, der
gjorde den italiensk inspirerede bygning til et årvågent og pæredansk forvaltningssystem.”

fra udlandet og havde endnu fremmed
luft i deres klæder. Det var en solskinsdag,
forårshimlen var let og luftigt skyet.
Skummet skød sig fra skibets stævn som
brede kniplinger. Hjulskovlene svuppede
uafbrudt, det lød som om lemme lukkedes
i for noget – hastigt og for bestandigt. Kysterne
lå rundt om.”
Men fjorbunden er synlig under farten:
“Af og til rørte der sig noget i de mørke
tangskove, som solen skinnede ned til, en
olivenfarvet fisk bugtede sig dernede –
Betty kaldte på Einar og viste ham en flok
store rødspætter, der vandrede over sandbund,
de røde rustpletter kunne skimtes
gennem vandets grønne glar.
– Kan du huske de små flynderunger, vi
så den gang? spurgte Betty – det er måske
dem, der er bleven store.”
Både farver og faconer er som en beskrivelse
af Jens Møller-Jensens mønstre
i Martin Nyrops Rådhus.
Arkitektens øjensynlige ønske om danske
islæt er umiddelbart en underlig størrelse,
for hvorfor bliver bygningen mere demokratisk
af at tage duft og motiver fra hjemlige
strande? Men sådan så man nu på
det med Grundtvig i ørene ovre fra Vartov.
Og den kun halvthundrede år gamle
grundlov var vel også mere dansk end
fransk eller græsk i sjæl og sind.
Så det skulle ikke være romerske accantusblade
eller parisiske pantheonmasker,
der prydede facader og sale, det skulle
være blæretang og blomstrende tidsler,
der satte liv i monumentet, og stenportrætter
af de involverede håndværkere,
eller embedsmænd udstyret med store
Udsmykning skulle der til, eller dekoration – hvad der ikke er det
samme som pynt og opstadsning – men når det er bedst, udtryk for
et program, et syn på samfundet og livet. Og Martin Nyrop gik forrest
med udkast til møbler og lamper og dekorative detaljer.
ører, der gjorde den italiensk inspirerede
bygning til et årvågent og pæredansk forvaltningssymbol.
Rådhuset synes med forkærlighed for
ornamenter og figurfremspring inspireret
af John Ruskin og William Morris’ eng-
“Teknik er til for at bygge moderne, og de næsten naturalistiske mønstre i sten, glasur og
kalkfarve en selvfølgelig konvention, på kanten af nye tider.”
elske arts-and-craft fra midten af 1800tallet.
Men i Martin Nyrops rådhus bliver
efterligningen af Oxfords colleges erstattet
af Valhalla-stemning i panoptikonfløjen
og Rådhushallens italienske festivitas
under stort moderne glastag.
Udsmykning skulle der til, eller dekoration
– hvad der ikke er det samme som
pynt og opstadsning, men, når det er bedst,
udtryk for et program, et syn på samfundet
og livet. Og Martin Nyrop gik forrest
med udkast til møbler og lamper og dekorative
detaljer. Derfor kom Københavns
nye rådhus ikke til at se ud som industriherrernes
internationale Glyptotek på den
anden side af boulevardhaven. Rådhuset
skulle rumme hovedstadens Borgerrepræsentation
og være folkeligt, selv om byens
styreform lå langt fra nutidens forestillinger
om demokrati.
Den maler, som mest markant har sat penselaftryk
på huset, er dekorationskunstneren
Jens Møller-Jensen. Og historien om,
hvordan han i bedste forstand blev sat
til vægs, er karakteristisk for ånden bag
Martin Nyrops arkitektpraksis.
Nyrop havde bygget rammerne om Den
Nordiske Industriudstilling i København
ARKITEKTURHISTORIE
5

6
I Martin Nyrops rådhus bliver efterligningen af Oxfords colleges erstattet af
Valhalla-stemning i panoptikonfløjen og Rådhushallens italienske festivitas
under stort moderne glastag.
1888, med kuppel af trægitterspær og vikingeagtig
fremtræden i røde og hvide
brædder.
En enkelt pavillon fra det nedrevne udstillingskompleks
mellem voldgaden og
de gamle voldgrave i Tivoli stod tilbage
som rådhustegnestue på Halmtorvet, og
det var her, unge Møller-Jensen i slutningen
af 1890´erne henvendte sig til Mester
Nyrop for at få job som dekorationsmaler.
Han havde gået på Kunstakademiet i
København og derefter studeret freskoteknik
i Italien, så han havde noget med i
tegnemappen at vise overarkitekten, som
sagde: “Tag rundt i Danmark og se
på kalkmalerier!” – og det gjorde Jens
Møller-Jensen så efter en prøveperiode
på tegnestuen.
Da han kom tilbage året efter fik Nyrop
pudset og strøget en væg op til ham, så
den unge hedspore kunne vise, hvad han
duede til på den våde hvidtekalk. Det var
tilfredsstillende, så han blev antaget og er
herefter at finde overalt i den store bygning,
på trappegange og over døre, med
dansk botanik og havflora i dæmpede farver
og sorte snørkler.
Der er også drueklaser i sten ned ad den
udvendige trappe til rådhuskælderen, der
ærgerligt nok kun kom til at fungere som
personalekantine. Billedhuggeren Anders
Bundgaard har forsynet tagkanter og
facadehjørner med både fantasi og realistiske
figurer. Og i bryllupsgemakkerne
blev der senere malet guirlander af Joakim
Skovgaard, så man næsten glemmer,
at det ikke er en kirkelig, men en borgerlig
vielse, man deltager i.
Den jyske teaterdekoratør Karl Hansen-
Reistrup har udført en kragefrise i fajan-
“Bindesbølls organiske islæt er botaniske rester, der fyger rundt i mønstrene sammen med
fragmenter og kønslige tegn.”
cefliser og formet måger i stuk. Og så har
Møller-Jensen sammen med den norske
freskomaler Emanuel Vigeland stået for
udsmykningen af Borgertrappen. Vigeland
(som er bror til Gustav med den monstrøse
skulpturpark) har efterladt et morbidt
og sanseligt freskokapel i Oslo. Men
Rådhustrappen er i stueren figurativ stil
med københavnske motiver, så det virkelig
kunne blive et kunstfærdigt byens hus
på kanten mod Vesterbro.
Allan de Waal og Lars Gundersen:
“Billedborgen, Københavns Rådhus
1905-2005”. Redaktion: Asger Uhd
Jepsen og ForlagsKompagniet.
Forlag: Jepsen & co. 221 sider, rigt
illustreret. 399 kr.

ARKITEKTURHISTORIE
7

Foto: Suste Bonnen
DANSKE byER
HAR MEGET
AT SKILTE MED
Arkitekterne elsker vistnok stadig at hade ham. Men ingen har
som journalist og forfatter Peter Olesen orket den lange seje
kamp for smukkere bymiljøer i Danmark, og hans betydning
for arkitekturbevidstheden i den danske befolkning bør ikke
underkendes, selv om den store æstetikers hang til at reducere
arkitekturspørgsmål til “valget mellem grimt og smukt” har en
vis slagside.
Siden begyndelsen af 1990’erne har Olesen rejst land og rige
rundt for at holde sine smagsdommer-foredrag med udgangspunkt
i den lokale arkitektur; hans billedrige bøger om bla byhuse,
gågader, byinventar og sommerhuse har været en sand øjenåbner
for mange mennesker, og nu er han på banen igen med
“Pænere facader. Før og nu – mange danske byer rydder op i
skilte- og facadekulturen” med fine fotos af Henrik Bjerregrav.
Bogen illustrerer, at der i vid udstrækning har fundet en forskønnende
udvikling sted, når det gælder facadekulturen herhjemme
– men at der omvendt er langt igen, inden vi kan være
tilfredse. Parolen “jo grimmere vi gør os, jo mere sælger vi” er
mange steder afløst af et synspunkt om, “at pænhed, diskretion
og enkelhed betaler sig”. Æstetikken virker ganske enkelt mere
tillokkende og indbydende end simpel discount, og det er i øvrigt
Olesens erfaring, at den holdning ikke har nogen bestemt
politisk farve, og at det ofte er enkeltpersoner, der har gjort
en forskel.
De positive skilte- og facadevinde, der blæser over Danmark,
er detaljeret behandlet i bogen med en levende gennemgang af
16 + 7 byer, hvor det er gået enten skidt eller godt, og læseren
får stor lyst til at gå på opdagelse i vore danske byer for selv at
beskue og tage stilling til, hvad der er grimt, og hvad der er
smukt. Og hvem ved, om ikke også denne bog fra Peter Olesen
kan sætte ekstra skub i facadeudformningen i dansk byggeri?
Peter Olesen: “Pænere facader. Før og nu – mange danske byer
rydder op i skilte- og facadekulturen”, fotos Henrik Bjerregrav
og Peter Olesen, Thaning & Appel, 120 sider, 250 kr.
www.kroghsforlag.dk
Pernille Olsen
Skiltning i Helsingør – før og nu. Eksempel fra bogen.

UDSTILLINGEN “DIN”
SÆTTER FORbRUGEREN
I CENTRUM
Køb et hus for en krone pr. kvadratmeter inklusiv abonnement
på drift og vedligehold; eller skræddersy en miljørigtig villa
med lavt varmeforbrug. “DIN” er en udstilling, der har fokus
på forbrugeren. Her handler det om dine behov som forbruger,
dine værdier og ønsker. På et barometer udstyret med knapper
kan forbrugeren selv skue op og ned for kravene til æstetik,
design, miljøvenlig mv. Det er det fremtidsscenarium, man møder
på udstillingen “DIN”, som er aktuel netop nu. Gennem seks
installationer får den besøgende en forsmag på, hvilke ydelser
man helt konkret kan vente sig af bygningsvirksomheden “DIN”
– en virksomhed som rummer alle fagkompetencer: arkitekter,
designere, ingeniører, teknikere, finansmænd og forsikringsfolk.
Ideen er ganske enkelt at effektivisere byggebranchen, gøre markedet
mere overskueligt og gøre forbrugeren mere styrende.
Virksomhederne bag visionen er Nykredit, Realdania, NCC,
Arkitema, Carl Bro Gruppen og Montana DJOB.
“DIN – en udstilling om fremtidens bygningsvirksomhed”
vises fra 25. nov. til marts 2006 i Dansk Arkitektur Center,
Strandgade 27B, 1401 Kbh. Åbent mandag til fredag kl. 10-17.
Entré 40 kr.
zOOM

0
ARKITEKTFORbUNDETS bUDGET 2006
Value for money
ARKITEKTFORBUNDET arbejder ud fra princippet “Value for
money”. Det afspejler sig direkte i forbundets lave kontingentsatser.
Efter 5 år med uændret kontingent har Repræsentantskabet
dog fundet det nødvendigt at gennemføre en minimal
regulering af kontingentsatserne pr. 1. januar 2006. Reguleringen
lyder på 20 kr. pr. kvartal og omfatter udelukkende
aktive medlemmer.
Hvad får du for dit kontingent?
Bag kontingentstigningen ligger etableringen af vores eget blad
ARKFOKUS, servicering af flere medlemmer og nye medlemskategorier
såsom selvstændige uden ansatte og studerende.
Først og fremmest bidrager kontingentet dog til den løbende
udvikling af ARKITEKTFORBUNDETs mange medlemstilbud
som fx:
• Bistand ved lønforhandlinger og stillingsændringer
• Juridisk bistand
• Bistand til iværksættere og selvstændige uden ansatte
• Rådgivning om jobsøgning
• Gratis adgang til medlemsarrangementer og inspirationsmøder
• Fordelagtige priser på bla forsikringer, indkøbsordninger
o.lign.
• Gratis adgang til faglige netværk
• Abonnement på ARKFOKUS
• Gratis adgang til ARKITEKTFORBUNDETs CAD-kamre
Abonnement på ARKITEKTEN
Stadig flere aktive medlemmer har valgt at stå som medlem af
ARKITEKTFORBUNDET alene. For også at give disse medlemmer
mulighed for fortsat at modtage bladet ARKITEKTEN,
har vi forhandlet os frem til en fornuftig abonnementspris. Det
betyder, at Repræsentantskabet også i 2006 kan tilbyde denne
medlemsgruppe et abonnement på ARKITEKTEN til nu 150 kr.
pr. kvartal.
Bemærk, at kontingentet til ARKITEKTFORBUNDET er
100 % fradragsberettiget, som ligningsmæssigt fradrag på
selvangivelsen. Kontingentet til AA er ifølge det oplyste
50 % fradragsberettiget.
De nye Kontingentsatser er som følger
Aktive medlemmer 1. år efter afgang: 400 kr. pr. kvartal
Aktive medlemmer 2. år efter afgang: 875 kr. pr. kvartal
Studerende medlemmer: 150 kr. pr. kvartal (hvis ARKITEKTEN
ikke ønskes – 50 kr. pr. kvartal)
Passive medlemmer: 400 kr. pr. kvartal (hvis ARKITEKTEN
ikke ønskes – 200 kr. pr. kvartal)
Budget 2006 – Bemærkninger
Det af Repræsentantskabet godkendte budget for 2006 er som
helhed i balance med et lille positivt overskud.
Udgifter
Af væsentlige ændringer på udgiftssiden, sammenlignet med
budgettet for 2005, er:
• Generelle fremskrivninger samt aftalebestemte lønregule-
ringer på i alt 255 t.kr.
• Efter modregning af besparelser i forbindelse med ophøret
af samarbejdet med AA omkring bogholderifunktionen
er den budgetmæssige merudgift på hovedgruppen i bud
gettet ‘Medlemsservice og sekretariat, Kbh.’ i 2006 sam-
menlignet med budget 2005 på i alt 891 t.kr.
• Meromkostning ved etableringen af egen bladdrift på i
alt 850 t.kr.
• Gennemførte omkostningsbesparelser 505 t.kr.
Den samlede udgiftsstigning i budget 2006 i forhold til 2005budgettet
andrager hermed i alt 1.491 t.kr.
Indtægter
På indtægtssiden er regnet med:
• En netto-medlemsfremgang på 104 medlemmer svarende
til 294 t.kr.
• En kvartalvis betaling for ARKITEKTEN på 150 kr.
svarende til kr. 197 t.kr.
• En kontingentstigning på 20 kr. i kvartalet for ARKITEKT-
FORBUNDETs aktive medlemmer svarende til 333 t.kr.
• Forøgede indtægter som følge af medlemstilgang i
2005 664 t.kr.
Den samlede budgetterede indtægtsstigning i 2006 udgør 1.488 t.kr.
Resultat
Resultatmæssigt betyder dette et budgetteret overskud på 12 t.kr.
i 2006 mod det budgetterede overskud i 2005 på 15 t.kr.

ARKITEKTFORbUNDETS bUDGET FOR 2006 I HOVEDTAL:
indtægter:
Bud. 2006 Bud. 2005 afvig. rea. 04
Kontingentindtægter . .57 . . 5
Øvrige indtægter 67 7 0 7 7
Indtægter i alt 5.77 . . .0
udgifter:
Det organisatoriske område . 76 .7 7 .50
Faglige aktiviteter og medlemsmøder 5 5 0 - 6
Informationsområdet .7 5 65 - 60
Lokal aktivitet og netværk 5 55 0
Kontingent til andre organisationer 75 60 0
Fonde 5 - 0 6
Medlemsservice, Kbh. & Århus 0.70 .5 6 - . 76 . 7
Afskrivninger 0 60 -60 7
Skat af årets resultat 50 50 0
udgifter i alt 5.767 . 76 - . .055
resultat 5 - .0 7
Budgetteret egenkapital pr. 31/12: . 7 . 05 . 0
FORbUNDSNyT

At forske i tekstiler
Danmarks Grundforskningsfonds Centre
for Textile Research, er et nyt forskningscenter
ved Københavns Universitet.
D. 26. januar vil Marie-Louise Nosch fortælle
om tilblivelsen og ideerne bag centret
og visionerne for forskning i et center.
Tekstilforskning er et område, som især
kvindelige forskere har arbejdet meget
med. Danmark har en lang tradition på
området, men forskningscenteret har samtidig
et udpræget internationalt miljø.
kom og hør centerleder, phd Marie-louise Nosch
og deltag i debatten d. 26. januar 2006 kl. 19 i
kompagnihuset, kompagnistræde 39, kbh.
foreningen for kvindelige Akademikere
står for dette gratis arrangement,
og alle er velkomne.
Arkitekternes Pensionskasse
Rentesatser
i AP 2005
Pensionsordninger:
• Livrenter 5 %
Satser er excl. gruppeforsikring
Opsparingsordninger:
• Ratepension 5 %
• Kapitalpension 5 %
Arkitekternes Pensionskasse
Søholm Park 1
2900 Hellerup
Telefon: 39626566
Fax: 39400706
e-mail: pension@soeholmpark.dk
www.soeholmpark.dk
arkitekternes-pension.indd 1 09/08/05 16:15:59

ARK FLASH Maskinel
En sand historiE
Tekst og foto: Søren Kuhn
Helt ude ved vejen stod indtil for et par somre siden et skilt, der viste ned til Sandflugtsmuseet.
Læsbarheden af skiltet var måske ikke den optimale, men ingen kunne være i
tvivl om, at de var på rette vej; skiltet var halvt begravet i sand. Idag er skiltet væk; kun
sandet og stativet er tilbage, og museet, der berettede om sandflugten ved Rubjerg Knude,
er forlængst blevet fortid. Men klitten ved Rubjerg Knude fortæller stadig historien om
den ulige kamp mod havet og sandet.
På en 60 meter høj klint syd for Lønstrup ligger Rubjerg Knude Fyr. Der findes ingen oplysninger
om arkitekten, og måske er det fyrdirektør Hans Viggo Ravn selv, der har tegnet,
men sikkert er det, at fyret blev tændt for første gang den 27. december 1900 og viste
skibene vej indtil den 1. august 1968. Oprindeligt var fyret bemandet med en fyrmester, en
fyrassistent og en fyrpasser, der havde mange og alsidige arbejdsopgaver. De holdt øje med,
at der var lys i fyret, fjernede sand, skuede efter skibe i nød, og indsamlede de fugle, som
var fløjet mod linsehuset, for at sende dem til Zoologisk Museum.
Dengang fyret blev opført, lå det omkring 200 meter inde i land, og klitten af flyvesand
var kun et par meter høj. Men lige fra begyndelsen var blæsten og sandet årsag til problemer.
Sandet trængte ind i husene, fyldte brønden og ødelagde fyrmesterens køkkenhave.
Idag har klitten vundet kampen, og det 23 meter høje fyr ligger nu næsten begravet. Kun
den turbulens, som vinden skaber omkring tårnet, beskytter det mod at forsvinde helt.
I dag har man helt opgivet at redde bygningerne, men for at forhindre husene i at styrte
sammen under sandets vægt, har man valgt fjerne tagene på bygningerne, så sandet i stedet
fylder bygningerne op indefra. Håbet er, at klitten en dag vil blæse væk, og fyret igen
komme til syne på den anden side. Men indtil da er det en helt særlig oplevelse at bestige
klitten for – i øjenhøjde med fyrets top – at se ud over Vendsyssel og ned på det, der,
engang for 100 år siden, var det højeste punkt på Lønstrup Klint.
Skriv til os, hvis du har en god ARKFLASH-historie. E: amg@arkitektforbundet.dk
Magasinpost
ID-nr. 42475
Afsender:
P. J. Schmidt PortoService ApS
Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup