Forslag til vandhandleplan for Odense kommune

Forslag til Vandhandleplan 

2010- 2015 

Maj 2012

Kolofon 

Udarbejdet fra december 2011 til maj 2012 af Odense Kommune. 

2

Indholdsfortegnelse 

1. Resumé af Odense Kommunes vandhandleplan ........................................................................... 4 

2. Forord ........................................................................................................................................... 5 

3. Baggrund ....................................................................................................................................... 8 

4. Oversigt over indsatser i Odense Kommune .............................................................................. 12 

5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser ......................................................................... 13 

6. Beskrivelse af indsatser og tidsplan ............................................................................................ 15 

7. Forhold til anden relevant planlægning, lovgivning og andre kommunale initiativer ............... 34 

8. Bilag: ........................................................................................................................................... 40 

Bilag 1: Fjernelse af spærringer i vandløb ........................................................................ 40 

Bilag 2: Ændret vedligeholdelse af vandløb ..................................................................... 41 

Bilag 3: Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger ........................................................ 42 

Bilag 4: Forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse ......................................... 43 

Bilag 5: Reduktion af regnbetingede udledninger ............................................................. 44 

Bilag 6: Resumé af den statslige vandplan for Odense Fjord ........................................... 45 

3

1. Resumé af Odense Kommunes vandhandleplan 

Vandhandleplanen er Odense Kommunes plan for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. 

Handleplanen beskriver de indsatser, der skal igangsættes i 1. planperiode (2010-2015) og tidsplanen 

herfor. 

I handleplanen beskrives endvidere kommunens prioritering af indsatserne. 

Overordnet vil fremkommelighed, praktisk gennemførlighed, synergi med naturhandleplanerne 

samt omkostningseffektivitet være styrende for rækkefølgen ved igangsætning af indsatsen. 

Dernæst vil der så vidt muligt blive arbejdet i hele vandløbsstrækninger. 

Vandplanen og de tilhørende vandhandleplaner er i planhierarkiet placeret over kommuneplanen og 

en lang række sektorplaner. Derfor er forholdet til disse planer beskrevet og behovet for efterfølgende 

justering af disse, er opgjort. 

4

2. Forord 

I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanen for Hovedvandopland 1.13 

Odense Fjord (link) vil blive realiseret indenfor Odense Kommunes geografiske område. Et resumé 

af vandplanen for Odense Fjord kan ses i bilag 6. 

Odense skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af 

statens vandplaner. Baggrunden for vandplanerne er nærmere beskrevet i kapitel 3. 

Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2010-2015, 2016-2021 og 2022- 

2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. 

Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven 

skal indledes senest den 22. december 2015. 

Odense Fjord oplandet 

Odense Kommune 

Figur 1: Odense Kommune ligger centralt i oplandet til Odense Fjord – byzone i Odense Kommune er angivet med rødt. 

5

Odense Kommune er udelukkende omfattet af vandplanen for Odense Fjord, bortset fra ca 93 ha, 

der ligger i oplandet til vandplan nr. 1.11 Lillebælt og ca. 92 ha i vandplan nr. 1.14 Storebælt. Da 

der ikke er fastlagt nogen indsats i disse områder i første planperiode, omtales de ikke yderligere i 

denne handleplan. 

Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, 

som er udarbejdet i medfør af § 31 a stk. 3 i miljømålsloven. 

Handleplanen må ikke stride imod vandplanen. 

Miljøvurdering 

For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering, jf. Lov om miljøvurdering 

af planer og programmer. Odense Kommunes vandhandleplan har et indhold, der ikke adskiller 

sig fra de oplysninger, som allerede er givet i den miljøvurderede vandplan for Odense Fjord. 

Vandhandleplanen anses derfor ikke at være omfattet af lovens krav om miljøvurdering. 

Dialog 

Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest den 22. juni 2012 sendes i offentlig høring 

med en høringsperiode på mindst 8 uger. 

For at undgå at hele høringsperioden ligger i sommerferien, har Odense Kommune udvidet høringsperioden 

til 10 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om 

handleplanen skal ændres, inden den vedtages senest den 22. december 2012. 

Forslag sendes i 

offentlig høring den 8. 

juni 2012 

Høringsperiode fra 

8. juni til 17. 

august – i alt 10 

uger 

Høringssvar behandles 

og endeligt planforslag 

udarbejdes 

Vandhandleplanen vedtages 

endeligt af byrådet 

den 28.november 

2012 

Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse 

Kommunerne er i administrationen af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af 

Miljømålsloven § 3, stk. 2. Kommunens råderum er derfor begrænset i forhold til udarbejdelsen af 

handleplanen, og byrådet lægger vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, sker med dette 

for øje. For eksempel er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, 

at indsatsen skal gennemføres samt hvor og hvordan. 

6

Odense Kommune vil lægge vægt på den lokale dialog og inddragelse af alle interessenter, som 

efter miljølovgivningen skal foregå ved planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer 

i den kommunale handleplan. 

Kommunen iværksætter ikke indsatser, uden forinden at have informeret berørte lodsejere. 

Høringssvar 

Forslag til Odense Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Byrådet den 6. juni 2012 og er fremlagt 

til offentlig høring i 10 uger frem til den 17. august 2012. 

Bemærkninger og indsigelser kan senest den 17. august 2012 sendes til miljo@odense.dk eller 

til Odense kommune, By- og Kulturforvaltningen, Natur, Miljø og Trafik, Nørregade 36 - 38, 

indgang M, Postboks 740, 5100 Odense C 

Byrådet forventes at vedtage den endelige vandhandleplan den 28. november 2012. 

Derefter vil der være mulighed for at klage over indholdet og tilvejebringelsen af den endeligt vedtagne 

vandhandleplan – jf. Miljømålslovens § 53. 

Vandhandleplanens forudsætninger 

Gennemførelsen af alle handleplanens indsatser hviler på muligheden for, at der kan opnås den tilstrækkelige 

finansiering. 

Hele vandløbsindsatsen skal finansieres over landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet, men 

ved handleplanens udarbejdelse har finansieringen og de tilhørende administrationsmodeller ikke 

været Odense Kommune bekendt. Eksempelvis er konsekvensvurderingerne af vandløbsindsatsen 

endnu ikke gennemført, og så kendes omfanget af den økonomiske kompensation heller ikke. Der er 

derfor knyttet en usikkerhed til vandløbsindsatsens gennemførlighed i planperioden. 

For spildevandsindsatsen, som er brugerfinansieret, er der også knyttet en usikkerhed om, hvorvidt 

det er praktisk muligt at færdiggøre hele den forudsatte indsats inden udgangen af 2015. 

0 

0 

7

3. Baggrund 

Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede 

mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet 

vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. 

Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. 

Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. 

Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de 

daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). 

Ved kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning 

som et landsplandirektiv, der var gældende indtil vandplanerne blev vedtaget den 22. december 

2011. 

Til forskel fra regionplanernes retningslinjer, indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse 

af vandplanens indsatsprogram. 

Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 

§ 3 stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser 

i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder 

sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”. 

For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder 

i Danmark. Den 22. december 2011 blev vandplanerne vedtaget i Danmark. Det betyder, at 

vandplanerne fungerer som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. 

Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster 

af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. 

De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer, beskriver de indsatser, der skal 

gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. 

Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og 

vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. 

Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 

2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål 

det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det 

allerede er opfyldt. 

Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og de skal beskrive, hvordan kommunen 

vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. 

Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere 

redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for 

kommunernes geografiske område og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 

8

Mål 

Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand; grundvand, vandløb, 

søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk 

potentiale” i år 2015. Men miljømålsloven giver dog mulighed for at afvige fra tidsfristen for 

målopfyldelse i 2015 – se resumeet for vandplanen for Odense Fjord i bilag 6. 

Afvigelser i forhold til 

uforstyrret tilstand. 

Økologisk kvalitetsklasse 

Kunstige eller stærkt modi- 

Naturlige vandområder 

ficerede vandområder 

Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale 

Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale 

Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale 

Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale 

Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale 

Tabel 1: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks 

Den afvigelse der skal være for vandområdet, i forhold til en uforstyrret tilstand, skal, jf. tabel 1, 

højst være en svag afvigelse. 

Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller 

godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-FaunaIndeks) 

jf. tabel 2. 

Miljømål 

Vandløb 

Mål for 

Økologisk 

tilstand 

faunaklasse 1 

Normale Høj tilstand 7 

God tilstand 6 

5 

’Blødbund’ God tilstand 4 

Stærkt modificerede Godt potentiale 5 

Kunstige Godt potentiale 6 

5 

4 

Tabel 2: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI 

Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer 

målopfyldelse for den pågældende søtype. 

For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende 

vandområde. 

1 Mål for miljøtilstanden i vandløbet vurderet ud fra smådyrsfaunaens sammensætning. 

9

En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, 

som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om 

fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. 

For grundvandets kvantitative tilstand betyder dette blandt andet, at menneskeskabte ændringer i 

grundvandsstanden, for eksempel som følge af indvinding af grundvand, kan medføre, at tilknyttede 

vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. 

Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, 

for eksempel med hensyn til indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. 

Vandforekomster, hvor der er indikeret en overudnyttelse kan ses på figur 9, s. 33. 

Se også retningslinjerne 38-43 i vandplanen. 

Som udgangspunkt bør indvindingen af grundvand ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring 

på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum 2 , hvor miljømålene for vandløbet 

er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige 

reduktion af vandføringen indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og 

vandløbets sårbarhed i øvrigt. 

I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten 

høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer 

en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til vandets 

strømning i vandløbet, vandløbets indretning med slyngninger, gydegrus osv. og vandets kvalitet i 

øvrigt vurderes, at miljømålene kan opnås. Et vandløb kan i visse tilfælde godt være et godt levested 

for dyr og planter, selvom det ikke fører så store mængder vand, som det ville gøre, hvis det 

var upåvirket af vandindvinding. 

Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand, 

det vil sige forureningsmæssige tilstand. 

Indsatser for grundvandets kemiske tilstand behandles dog i ”indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse” 

og ikke i denne handleplan. 

Virkemidler 

Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel 

efter virkemiddelkataloget 3 . 

Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefitanalyser 

for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse 

af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. 

Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, 

varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, 

og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation 

til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med mang- 

2 Medinminimum. Er betegnelsen for gennemsnittet af den mindste vandføring om sommeren set over en lang årrække, 

svarende til den del af vandgennemstrømningen der kommer fra grundvandet, da man regner med, at det primært er 

grundvandet, der bidrager til vandløbet i de tørre måneder 

3 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen - 

Miljøministeriet. 

10

lende passage i vandløbet. For spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og 

sørestaurering, har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, 

at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. 

Gennemførelse 

Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det 

overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne 

relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. 

Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen 

af vandplanerne, det vil sige inden den 22. december 2012. 

Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne 

er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over 

kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. 

Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. 

Første vandplanperiode udløber 22. december 2015. 

11

4. Oversigt over indsatser i Odense Kommune 

Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammet i vandplanen for Odense 

Fjord. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode, 

det vil sige inden udgangen af 2015. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til 

for at leve op til miljømålene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. 

Vandplanens indsatsprogram i Odense Kommune er følgende: 

Indsats i 1. planperiode Omfang af indsatser i Odense Kommune 

Fjernelse af faunaspærringer 16 stk. 

Ændret vandløbsvedligeholdelse 36 strækninger på i alt 37,144 km 

(heraf nogle der grænser mod andre kommuner) 

Åbning af rørlagte vandløb 5 strækninger på i alt 1,964 km 

Vådområdeareal 92 ha – indsatsen er igangsat 

Restaurering af vandløb - 

Spildevandsrensning spredt bebyggelse Ca. 130 ejendomme 

Reduktion af regnbetingede udløb Ca. 21 stk. 

Tabel 3: Indsatsprogram 

Det samlede indsatsprogram for hele oplandet med forventet effekt og samlede årlige omkostninger 

ses i bilag 6. 

De indsatser kommunen igangsætter er nærmere beskrevet i kapitel 6. 

12

5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser 

I dette kapitel beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. 

Odense Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer: 

Overordnet prioritering: 

• En del af vandplanernes indsatsprogram ligger indenfor Natura 2000 områder. For disse områder 

er der særskilte Natura 2000 planer. For at opnå en omkostningseffektiv indsats, prioriteres, 

at indsatserne i vandplanen og Natura 2000 planen koordineres og om muligt gennemføres 

samtidigt. Det gælder for eksempel, hvor der er geografisk eller lodsejermæssig 

sammenfald. 

• I områder, hvor der både kræves spildevandsindsatser og vandløbsindsatser for at opnå 

målopfyldelse, vil indsatserne så vidt muligt blive koordineret, så der opnås størst mulig synergieffekt. 

Prioritering af vandløbsindsatsen 

Indsatskravene på vandløbene jf. statens vandplan er i Odense Kommune fordelt på fjernelse af 

spærringer, genåbning af rørlagte strækninger og ændret vedligeholdelse. 

Det prioriteres at vandløbsindsatserne i hele vandløbssystemer foretages på samme tid. 

Strækninger i tilknytning til vandløb, der allerede er restaureret eller indgår i vådområdeprojekter, 

der er under realisering, vil blive prioriteret. 

Det prioriteres, at vandplanindsatserne gennemføres på en måde, der sikrer målopfyldelse og samtidigt 

berører lodsejerne mindst muligt. 

I vandløb, hvor der er flere indsatskrav, prioriterer kommunen indsatserne efter følgende rækkefølge: 

1. Genåbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. 

2. Ændret vedligeholdelse. 

I vandløb med flere rørlagte strækninger og/eller spærringer vil kommunen som udgangspunkt følge 

prioriteringen: 

• Rørlagte strækninger genåbnes og spærringer fjernes i opstrøms retning. 

• Rørlagte strækninger og spærringer i vandløbssystemers hovedløb fjernes først. 

• Rørlagte strækninger og spærringer, der er omgivet af højt målsatte vandløbsstrækninger 

prioriteres. 

13

I relation til vandløbsstrækninger, hvortil der stilles indsatskrav om ændret vedligeholdelse, prioriterer 

kommunen følgende strækninger: 

• Vandløbsvedligeholdelsen ændres først på de strækninger, der har sammenhæng med vandløbsstrækninger, 

hvor den økologiske tilstand er god eller høj (målopfyldelse). 

• Strækninger i tilknytning til vandløb, der allerede er restaureret eller indgår i vådområdeprojekter, 

der er under realisering, vil tillige blive prioriteret. 

Prioritering af spildevandsindsatsen 

Indsatskravene på spildevandsområdet omfatter reduktion af udledninger fra regnbetingede udløb, 

samt forbedret spildevandsrensning for ikke-kloakerede ejendomme i udpegede områder. 

Rækkefølgen af indsatsen for udløb og ikke-kloakerede områder er planlagt ud fra de overordnede 

prioriteringskriterier og følgende højt prioriterede punkter: 

Indsats i søoplande samt i vandløb med høj målsætning, gode fysiske forhold og godt potentiale 

for målopfyldelse. 

Praktisk gennemførlighed samt allerede igangværende eller planlagte tiltag (primært regnbetingede 

udløb). 

I vandplanens retningslinier (retningslinie nr. 15) anføres, hvilke prioriteringer, der bør indgå i 

kommunens planlægning af spildevandsindsatsen. De punkter vandplanen nævner er indarbejdet i 

ovenstående prioriteringskriterier, bortset fra ”indsats i vandløb, hvor forbedring af fysiske forhold 

afventer forbedret spildevandsrensning”, da der ikke er udpeget sådanne vandløb i Odense Kommune. 

Årstal for realisering af de enkelte indsatser kan ses i kapital 6. 

14

6. Beskrivelse af indsatser og tidsplan 

Dette kapitel fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5 og indeholder en mere detaljeret forklaring 

af indsatserne, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen som 

for eksempel miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven. 

Kapitlet indeholder et kort beskrivende kapitel pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser 

kommunen planlægger at igangsætte og hvornår de igangsættes. 

For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter sektorlovgivningens 

regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger 

om offentlighedens inddragelse heri. 

Vandløb og søer 

Vandløb og søer omfattet af vandplanen 

De vandløbsstrækninger, der er beliggende i Odense Kommune og er omfattet af statens vandplan 

er alle en del af Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Her er der fastlagt konkrete indsatser, der 

skal implementeres i de vandløb, der på nuværende tidspunkt ikke forventes at leve op til målsætningen 

om god økologisk tilstand i 2015. 

Der er ikke udpeget søer til sørestaurering i Odense Kommune. Det forventes dog, at søernes tilstand 

generelt vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser – spildevandsrensning og randzoner 

samt ved kommunens løbende administration efter sektorlovgivningen. 

Beskrivelse af vandløbsindsatsen 

Vandløbsindsatsen i kommunen er fordelt på tre virkemidler, der skal medvirke til at sikre opfyldelse 

af målsætningen om god økologisk tilstand. Det drejer sig om: 

Fjernelse af 16 faunaspærringer 

Ændret vedligeholdelsespraksis på 36 vandløbsstrækninger på i alt ca. 37 km 

Genåbning af 5 rørlagte vandløbsstrækninger på i alt ca. 2 km. 

15

Med fjernelse af faunaspærringer menes, at der så vidt muligt skabes fuld passagemulighed for fisk 

og vandlevende smådyr ved menneskeskabte spærringer i vandløb. 

Hvor opstemninger bibeholdes af for eksempel kulturhistoriske årsager eller andre samfundsmæssige 

hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg, i selve vandløbet 

eller med passager, eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning til, at faunaen kan 

passere uhindret. 

Faunaspærringerne i Odense Kommune domineres af mindre vandfald og styrt for eksempel i forbindelse 

med vejunderføringer og rørudløb. 

Figur 3 viser en af de spærringer, der skal fjernes som følge af vandplanindsatsen. 

Figur 3. Styrt i Højbjergafløbet, der udgør en spærring og fjernes i forbindelse med vandplanindsatsen. 

16

Med ændret vedligeholdelse menes, at vedligeholdelsen på de udpegede strækninger i vandplanen, i 

fremtiden begrænses mest muligt og kun udføres i et omfang, der ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte 

miljømål. 

Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk 

og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget af vedligeholdelsen vil 

fremgå af vandløbsregulativet. 

Slåning af vegetation langs vandløbenes brinker udføres, så det sikrer en varieret skygning af vandløbet. 

Eksisterende træer og buske langs vandløbene bevares så vidt muligt og udtyndes kun i tilfælde, 

hvor de fastholder vandløbene i uønsket stor bredde. Opgravning begrænses mest muligt og 

der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. 

På figur 4 ses et eksempel på skånsom vedligeholdelse i form af strømrendebeskæring. 

Figur 4. Strømrendeskæring af grøden. Et eksempel på ændret vedligeholdelse. 

17

Med genåbning af rørlagte vandløb bringes vandløbene igen op til overfladen. 

Genetableringen af vandløbet søges udført så vandløbsstrækningen bliver så ”naturlignende” som 

muligt. Der tilstræbes herved, at vandløbets samspil med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig 

som mulig. 

Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. 

På Figur 5 ses udløbet af en rørlagt strækning i Højbjergafløbet. En strækning, der skal genåbnes 

som følge af vandplanindsatsen. 

Figur 5. Rørlagt strækning i Højbjergafløbet. Strækningen genåbnes i forbindelse med vandplanindsatsen 

18

Omfanget af vandløbsindsatsen 

Omfanget af indsatsen kan ses i tabel 4, 5 og 6 samt bilag 1, 2 og 3. 

Vandløb med genåbning af rørlagte strækninger Længde (km) Link til kort 

Tilløb til Ryds å 0,634 Link 

Tilløb til Ryds å (Højbjergafløbet) 0,604 Link 



Ellebækken 0,041 Link 

I alt 5 strækninger 1,964 

Tabel 4: Vandløb med genåbning af rørlagte strækninger (tilfældig rækkefølge) 

Vandløb med fjernelse af spærringer Spærringstype Faunapassagetype 

Ryds å Ukendt spærKammerfiskeringstypetrappe Højbjergafløbet (6 stk. spærringer) Vejunderføring Ingen faunapassage 

Borreby Møllebæk Vejunderføring Ingen faunapassage 

Brændekilde-Bellinge sogneskel, stær- Ukendt spær- Ingen faunamoseafløbringstypepassage 

Brændekilde-Bellinge sogneskel, stærReguleringsbyg- Ingen faunamoseafløbværkpassage 

Lettebæk Ukendt spær- Ingen faunaringstypepassage 

Lettebæk Rørlægning med Ingen fauna- 

frit fald 

passage 

Damhavebæk Vejunderføring Ingen faunapassage 

Damhavebæk Ukendt spær- Ingen faunaringstypepassage 

Åsum Bæk Rørlægning med Ingen fauna- 

frit fald 

passage 

Vejrup å Ukendt spær- Ingen faunaringstypepassage 

I alt: 16 spærringer - - 

Tabel 5: Vandløbsstrækninger med fjernelse af spærringer (tilfældig rækkefølge) 

Link til kort 

Link 

Link 

Link 

Link 

Link 

Link 

Link 

Link 

Link 

Link 

Link 

19

Vandløb med ændret vedligeholdelse Længde i alt (km) Link til kort 

Beldringeafløbet (5 strækninger) 1,614 Link 

Bullerup Bæk (2 strækninger) 3,392 Link 

Marbækrenden (4 strækninger) 2,159 Link 

Krags Å 1,788 Link 

Killeruprenden 1,428 Link 

Lumby Inddæmmede Strand 1,441 Link 

Everenden (2 strækninger) 0,888 Link 

Statene Bæk (3 strækninger) 5,313 Link 

Hindemoserenden 1,085 Link 

Hedebækken (2 strækninger) 1,767 Link 

Lettebækken 0,726 Link 

Brændekilde-Brylle Sogneskel 0,581 Link 

Vosemoseafløbet 0,782 Link 

Fraugde Bæk 1,864 Link 

Pilebækken 2,474 Link 

Vandløb ved Torup (2 strækninger) 0,713 Link 

Allerup- Højby Skelrende 1,638 Link 

Højbjergvandløbet 0,439 Link 

Viemoserenden (2 strækninger) 4,837 Link 

Vimmelsbækken (2 strækninger) 0,648 Link 

Skelbækken (Grænsevandløb til Faaborg Midtfyn Kommu- 

Link 

ne)* 1,567 

Damhavebækken (Grænsevandløb til Faaborg Midtfyn 

Link 

Kommune)** (2,134) 

I alt 36 strækninger i 21 vandløb, der varetages af Odense 

Kommune 37,144 

Tabel 6: Vandløbsstrækninger med ændret vedligeholdelse (tilfældig rækkefølge) 

* Skelbækken ligger på kommunegrænsen imellem Odense og Faaborg Midtfyn. I vandplanen er strækningen Odense 

Kommunes ansvarsområde. Da Faaborg Midtfyn varetager den regulativfastsatte vedligeholdelse på strækningen, vil 

indsatserne i vandplanen ligeledes blive implementeret af Faaborg Midtfyn Kommune. 

** Damhavebækken ligger på kommunegrænsen imellem Odense og Faaborg Midtfyn. I vandplanen er strækningen 

Faaborg Midtfyn kommunes ansvarsområde. Da Odense Kommune varetager den regulativfastsatte vedligeholdelse på 

strækningen, vil indsatserne i vandplanen ligeledes blive implementeret af Odense Kommune. 

20

Prioritering og tidsplan for vandløbsindsatsen 

På baggrund af Odense Kommunes prioriteringskriterier forventes vandløbsindsatserne at blive implementeret 

efter nedenstående vejledende tidsplaner, som er opdelt i hele vandløbssystemer. 

Vandløbssystem: Stavis å 

2012 2013 2014 2015 

Genåbning af rørlagt strækning 

Tilløb til Ryds å (634) 

Højbjergafløbet (604) 



Fjernelse af spærringer 

Ryds å 

Højbjergafløbet (6 stk.) 

Ændret vedligeholdelse 

Højbjergafløbet 

Viemoserenden (4837) 

Vimmelsbækken (648) 

Vandløbssystem: Odense å 

2012 2013 2014 2015 

Genåbning af rørlagt strækning 

Ellebækken (41) 


Lettebækken (2 stk.) 

Br.kilde-Brylle skel (2 

stk.) 

Damhavebækken (2 stk.) 

Borreby Møllebæk 

Åsum Bæk 


Hindemoserenden (1085) 

Statene-Åsum Bæk (5313) 

Hedebækken (1767) 

Skelbækken (1567)* 

Damhavebækken (2134) 

Br.kilde-Brylle skel (581) 

Vosemoseafløbet (782) 

Lettebækken (726) 

*Indsatsen varetages af Faaborg-Midtfyn Kommune 

Vandløbssystem: Lindved å 

2012 2013 2014 2015 


Allerup-Højby skr. (1638) 

Killeruprenden (1428) 

21

Vandløbssystem: Vejrup å 

2012 2013 2014 2015 


Vejrup å 


Fraugde Bæk (1864) 

Vandløb ved Thorup (713) 

Vandløbssystem: Lumby strand 

2012 2013 2014 2015 


Beldringeafløbet (1614) 

Marbækrenden (2159) 

Lumby indd. str. (1441) 

Everenden (888) 

Vandløbssystem: Seden Strand 

2012 2013 2014 2015 


Krags å (1788) 

Pilebækken (1864) 

Bullerup Bæk (3392) 

Odense Kommune afventer udmelding fra Naturstyrelsen vedrørende fremgangsmåden for konsekvensvurderingen 

af den ændrede vedligeholdelse. Der tages derfor forbehold for, at dette kan rykke 

tidsplanen. 

I forbindelse med forundersøgelsen af de enkelte indsatser, vil omkostningseffektiviteten blive beregnet. 

Kommunen tager forbehold for, at dette kan skabe forskydninger i forhold til den oprindelige 

prioritering og derved ændre på den vejledende tidsplan. 

Konsekvenser for vandføringsevnen 

For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes 

vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. 

Vandløbsregulativer 

Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelsen ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne 

skal revideres, eller at der skal udarbejdes et tillægsregulativ. 

Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. I 

forbindelse med regulering, vil kommunen kontakte alle direkte berørte lodsejere, i forbindelse med 

udarbejdelse af projektforslag, med henblik på at indarbejde ønsker i det omfang det er muligt. 

Herefter vil projekterne skulle offentliggøres i 4 uger, så alle interesserede får mulighed for at fremsætte 

bemærkninger og indsigelser. 

22

Direkte berørte lodsejere vil få projektforslaget tilsendt i forbindelse med offentliggørelsen. Efter 

denne offentlighedsfase træffes der afgørelse efter vandløbsloven, hvorefter projekterne kan gennemføre, 

såfremt der ikke indkommer klage over afgørelsen. 

Der er en klagefrist på 4 uger efter afgørelsen er meddelt. 

I forbindelse med regulativer, er proceduren tilsvarende, med den tilføjelse at offentlighedsfasen er 

på 8 uger. 

Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, blandt 

andet med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, 

hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. 

Vådområder 

Kvælstof-vådområder 

I hele Hovedvandopland 1.13 ”Odense Fjord” skal der ske en kvælstofreduktion på i alt 49 tons 

kvælstof/år og etableres op mod 432 ha vådområder jf. gældende vandoplandsplan. I Odense Kommune 

arbejdes der pt. med 2 projekter (Kærby Mose og Borreby Møllebæk) på i alt knap 100 hektar. 

Disse 2 projekter alene forventes at fjerne godt 10 tons kvælstof/år. Derudover forventes det, at disse 

projekter vil medvirke til at fjerne 2 spærringer, genåbne mindst 200 meter rørlagt vandløb samt 

genslynge og restaurere flere kilometer vandløbsstrækning, udover indsatsen jf. vandplanen. 

Kærby Mosevådområdet ligger primært omkring Fraugde Bæk – ca. én km opstrøms udløbet til 

Vejrup Å (slutrecipient inden Fjorden). Desuden vil der ske forbedringer med hensyn til sidetiløb til 

Fraugde Bæk: "Stat-Ene" bæk og "Afløb ved Tving". 

I Borreby Møllebæk er vådområdet placeret omkring denne samt udløbet herfra - og en del af 

strækningen af "Brændekilde-Brylle Sogneskel". Borreby Møllebæk løber ud i Holmehave Bæk 

som ender i Odense Å systemet. 

Vådområder er generelt med til at reducere udvaskning af kvælstof til de indre farvande samt give 

en rigere natur der, hvor de etableres. 

Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår 

i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet 

til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, 

økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010. 

Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med blandt andet berørte lodsejere. I den forbindelse 

skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden 

efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 

11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. 

Fosfor-vådområder 

Odense Kommune skal ikke etablere fosfor-vådområder efter vandplanen. 

23

Spildevand 

Vandplanens indsats overfor udledninger af spildevand er begrundet med, at vandkvaliteten på visse 

vandløbsstrækninger skal forbedres. Det er især spildevandets indhold af organisk stof, der forbruger 

ilt, når det nedbrydes, og kvælstofforbindelsen ammoniak, der er giftig for fisk og smådyr i 

vandløbene, der har en negativ effekt på vandløbenes tilstand. Når udledning af stoffer reduceres 

ved bedre spildevandsrensning eller reduceret udledning, vil udledningen af bakterier som regel 

også blive reduceret. Dermed forbedres både miljøtilstanden og den hygiejniske vandkvalitet. 

Beskrivelse af spildevandsindsatsen 

I vandplanerne er der anført indsatskrav overfor følgende punktkilder: 

Spildevand fra spredt bebyggelse (ikke-kloakerede ejendomme) 

Regnbetingede udløb fra fælles kloak (overløb af regnvand blandet med spildevand) 

Renseanlæg 

Industri 

I Odense Fjord oplandet er der ikke peget på konkrete indsatser overfor hverken renseanlæg eller 

industri, mens der skal ske en indsats overfor både spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede 

udløb. 

I Odense Kommune skal der ifølge vandplanen gennemføres følgende indsats: 

Forbedret spildevandsrensning for ca. 130 ejendomme (spredt bebyggelse) 

Reduktion af ca. 21 regnbetingede udløb 

Spildevand fra spredt bebyggelse 

De områder, hvor der ifølge vandplanen skal ske forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse/enkeltejendomme 

ses på kortet i bilag 4) eller via dette link. Det bemærkes, at der i de udpegede 

områder ikke er taget hensyn til, at en stor del af områderne er kloakeret eller planlagt kloakeret 

og dermed allerede har/får tilfredsstillende spildevandsrensning. De ca. 130 ejendomme er alene 

det antal ejendomme, hvor spildevandsrensningen på nuværende tidspunkt vurderes at være utilstrækkelig, 

og hvor der skal ske en indsats som følge af vandplanen. 

Der skal etableres forbedret spildevandsrensning i oplande til vandområder, hvor udledning af sparsomt 

renset spildevand er vurderet at være medvirkende årsag til vandområdets manglende målopfyldelse. 

Manglende målopfyldelse i vandløb skyldes primært spildevandets indhold af organisk 

stof og ammoniak, mens manglende målopfyldelse i søer/stillestående vandområder ligeledes skyldes 

spildevandets indhold af fosfor. 

I vandplanen er det ved såkaldte renseklasser angivet, om spildevandet fra den spredte bebyggelse 

skal renses for organisk stof og ammoniak (renseklasse SO – skærpet krav om reduktion af organisk 

stof samt nitrifikation), eller om der skal ske supplerende rensning for fosfor (renseklasse SOP - 

skærpet krav om reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor). For mere 

information om renseklasser henvises til spildevandsbekendtgørelsen. 

Kortene i vandplanen udpeger kun områder til renseklasse SO i Odense Kommune, men det fremgår 

af vandplanens retningslinier, at der kan være oplande til søer og moser, hvor det af tekniske 

årsager ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der udleder spildevand til søer og moser 

større end 100 m 2 , er omfattet af krav om renseklasse SOP, også selv om det ikke fremgår af vand- 

24

planens kort. Om der er ejendomme omfattet af krav om SOP i Odense Kommune, vil blive kortlagt 

i forbindelse med den senere detailplanlægning af indsatsen. 

Forbedret spildevandsrensning kan ske ved kloakering af ejendommene eller ved etablering af lokale 

renseløsninger, så som godkendte minirenseanlæg, nedsivningsanlæg, sandfiltre med mere. Nogle 

af disse løsninger renser primært spildevandet for organisk stof og ammoniak (renseklasse SO), 

mens andre også renser for fosfor (renseklasse SOP). 

Kloakering betales dels af de pågældende husejere og VandCenter Syds forbrugere via taksterne, 

mens lokale renseløsninger finansieres af de pågældende husejere og evt. vandcenteret, hvis der 

indgås medlemskab af kloakforsyningen (VandCenter Syd). 

En nærmere kortlægning af, hvilke ejendomme der skal kloakeres, og hvilke der skal etablere en 

lokal løsning, foretages i forbindelse med spildevandsplanlægningen. Det forventes dog, at en stor 

andel af ejendommene vil blive kloakeret. 

Regnbetingede udløb 

Vandplanen udpeger 53 regnbetingede udløb (overløb fra fælles kloak) til indsats i 1. og 2. vandplanperiode. 

Indsatsen fordeler sig med ca. 2/5 af udløbene svarende til ca. 21 udløb i 1. vandplanperiode 

og 3/5 inden for 2. vandplanperiode. Udløbene ses på kort i bilag 5 eller via dette link. Ifølge 

vandplanen er der tale om et skønnet antal, som er forbundet med store usikkerheder, og som kan 

være overestimeret. 

Udledningen fra overløb kan blandt andet reduceres ved etablering af bassiner, og i vandplanen er 

der angivet retningslinjer for (retningslinie nr. 7), hvordan bassinerne som udgangspunkt bør dimensioneres. 

Andre foranstaltninger, så som separat kloakering, lokal afledning af regnvand, optimering 

af ledningsnet og renseanlæg, kan også tages i anvendelse. Detailplanlægning og projektering 

vil først blive foretaget i forbindelse med spildevandsplanlægningen og ved gennemførelse af 

de konkrete projekter. 

Indsatsen vedrørende de regnbetingede udløb finansieres af VandCenter Syds forbrugere via taksterne 

samt evt. berørte grundejere i tilfælde af separat kloakering og lokal afledning af regnvand. 

25

Figur 6: Etablering af rørbassin ved Odense Havn. Der blev lavet to store rørbassiner med i alt 11.000 m3 bassinvolumen. 

Udledningerne fra de berørte regnbetingede udløb til Odense Havn og Bolbro Rende/Stavis Å blev reduceret med ca. 80 %. 

Bassinerne blev taget i brug i 2006 og 2007. 

Prioritering og tidsplan for spildevandsindsatsen 

Gennemførelse af spildevandsindsatsen er prioriteret ud fra de kriterier, der fremgår af kapitel 5, og 

nedenfor ses en vejledende tidsplan for realisering af indsatserne. Det bemærkes, at tidspunkterne er 

forbundet med en vis usikkerhed, da der for eksempel under projekteringen kan findes forhold, der 

komplicerer indsatsen eller på anden måde har indflydelse på, hvornår arbejdet kan sættes i gang. 

Forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse 

Odense Kommunes forventede igangsættelsestidspunkter for indsatsen overfor de ikke-kloakerede 

ejendomme fremgår af tabel 7. De delområder, der henvises til i tabellen fremgår af nedenstående 

figur 7 samt via dette link. 

Ved igangsættelsestidspunkt menes forventet tidspunkt for udsendelse af varsel af påbud til de berørte 

husejere. Som udgangspunkt forventer kommunen, at indsatsen kan gennemføres inden udgangen 

af 2015. Det er dog kommunens erfaring, at enkelte sager kan trække ud. 

26

Område 

(Jf. nedenstående figur 7 eller link herunder) 

Delområde 1 (link) 2013-2014 

Delområde 2 (link) 2013-2014 

Delområde 3 (link) 2014 

Delområde 4 (link) 2015 

Tabel 7: Vejledende tidsplan for igangsættelse af forbedret spildevandsrensning 

Forventet igangsættelsestidspunkt 

(år) 

Figur 7: Oversigt over delområder til forbedret spildevandsrensning – se teksten og tabel 7 

Vandplanens indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse er en fortsættelse af den indsats, der 

er i gang som følge af de tidligere regionplaner, og som vandplanen forudsætter allerede er gennemført. 

I Odense Kommune er regionplanernes indsats stort set gennemført. Der mangler kun få ejendomme, 

der var udpeget til forbedret spildevandsrensning, og indsatsen er planlagt til at være gennemført 

inden udgangen af 2012. 

27

Reduktion af regnbetingede udløb 

Indsatsen overfor de regnbetingede udløb skal gennemføres i et samarbejde mellem Odense Kommune 

og VandCenter Syd, som ejer og driver det offentlige kloaksystem og de tilhørende udløb. 

Odense Kommune har i samarbejde med vandcenteret prioriteret indsatsen i 1. vandplanperiode. 

En vejledende tidsplan for forventet projekteringsog udførelsesperiode for udløbene fremgår af 

tabel 8. Igangsættelsestidspunktet for de regnbetingede udløb er forventet tidspunkt for planlægning/detailprojektering 

af de enkelte projekter. 

Mindre projekter tager typisk 1-2 år at planlægge og gennemføre. Store projekter kan være flere år 

undervejs, alene under projektering og indhentning af nødvendige tilladelser, dispensationer, for 

eksempel dispensation fra naturbeskyttelsesloven, godkendelse efter vandløbsloven, tilladelse til 

gravearbejde, eventuelt revision af udledningstilladelse, tillæg til spildevandsplanen med mere. 

Erfaringen er, at det kan være vanskeligt at lave sikre tidsplaner for fremtidige tiltag på dette område. 

Blandt andet fordi tiltagenes omfang og kompleksitet først kan belyses fuldt ud i forbindelse 

med den mere detaljerede projektering af de enkelte tiltag. Det er også først på det tidspunkt, det 

fastlægges endeligt, hvordan udløbene konkret reduceres på en hensigtsmæssig måde. Nogle udløb 

kan eventuelt reduceres via tiltag andre steder i afløbssystemet, og nogle kan vise sig at være så 

små, at reduktion formentligt ikke er nødvendig. 

Der har været meget kort tid til at vurdere og regne på vandplanens indsatskrav, så der er tale om en 

overordnet planlægning, hvor tidspunkterne i tabel 8 er forbundet med en del usikkerhed. Der kan 

også være udløb i tabellen, hvor der ikke vil blive lavet et konkret tiltag ved selve udløbet, og der 

kan være andre udløb end de nævnte, der vil blive reduceret ved tiltagene. 

Figur 8: Udløb (i venstre side) til Odense Å ved Brogårdsvej i Bellinge, før etablering af rørbassin og ny udløbsledning. Udløbsbygværket 

er siden blevet ændret i forbindelse med etablering af 2.800 m 3 rørbassin, der reducerede udledningen til 

Odense Å fra udløbet med ca. 90 %. Bassinet blev taget i brug i 2010. 

28

Udløbene i tabel 8, ses på følgende link, eller på linkene i tabellen, hvor der er zoomet ind på de 

nævnte udløb. Udløbs nr. ses, når musen holdes over udløbet på kortet. 

Vandløb 

(kortlink) 

Odense Å 

(link) 


(link) 


(link) 


(link) 


(link) 

Udløb nr. Forventet projekteringsog 

udførelsesperiode (år) 

Bemærkninger 

G40F55Y (Skt. Klemens) 



Tiltag udført Udløb lukket 

B10F19Y (Ejby Kirkevej) Tiltag udført Udledning reduceret 

F40F35Y (Heltengen) Tiltag udført Udledning reduceret 

F40F38Y (Albanigade) Tiltag udført Udledning reduceret 

A32F07Y (Munkemose) 

A32F08Y (Langelinie) 







F52F43Y (Sdr. Boulevard) 

(A71F18Y (Sdr. Boulevard)) 

(F50F42Y (Sdr. Boulevard)) 

2011-2014 

(pt. under projektering) 

De to udløb med kursiv forventes 

reduceret, men ikke så meget som 

angivet i vandplanens retningslinie 7. 

Evt. yderligere tiltag bør vurderes i 

forbindelse med 2. vandplanperiode. 


D10F26Y (Ejby Mølle Vej) 2012-2013 

(link) 

(pt. under projektering) 

Lettebækken G70F62Y (Bellinge) 2012-2015 Udløb reduceret i 2003, men forsøges 

(link) 

reduceret yderligere. 

Stavis Å 

J12F02U (Lisevej) 2012-2015 

Indgår i et større projekt for reduktion 

(link) 

(pt. under projektering) af en række andre udløb i oplandet til 

Nordøst Renseanlæg, som skal reduceres 

i henhold til gældende udledningstilladelse. 

Ryds Å 

K13S21V (Kærsangervej) Ca. 2003-2015 

Der er tale om et overløb fra en spil- 

(link) 

(tiltag i gang) 

devandsledning i et separatkloakeret 

område, fordi der tilledes regnvand 

til spildevandssystemet gennem utætte 

etagebrønde. Indsats for at forhindre 

tilledning af regnvand til systemet 

har været i gang i flere år. 

Viemoserenden N10F70V (Slettensvej) 2012-2013 

Indgår i projekt for et andet udløb, 

(link) 

(pt. under projektering) der skal reduceres i henhold til gældende 

udledningstilladelse. 

Everenden N50F53V (Grønnegyden) 2012-2014, evt. 2012-2015 Der er tale om to små udløb. Begge 

Marbækrenden N52F17U (Cecilievej) 

udløb vil kunne tages i betragtning i 

(link) 

forbindelse med et projekt for et 

andet udløb, der skal reduceres i 

henhold til udledningstilladelsen. 

Limrenden 

(link) 

K81F36V (Tornmarksvej) 2015-2016 

Davinde Bæk 

(link) 

T62F14E (Barmosevej) 2015-2016 

I alt 26 udløb, heraf 22-24, hvor tiltag forventes udført inden udgangen af 2015 

Tabel 8: Vejledende tidsplan for gennemførelse af tiltag over for regnbetingede udløb i 1. vandplanperiode 

29

Omkostninger og effekter af indsatsen kan først fastsættes nærmere, når detailprojekteringen for de 

enkelte tiltag er på plads. I praksis bliver anlægsomkostningerne dog af og til væsentligt større end, 

hvis der alene skal ske en reduktion af udledningerne. Det skyldes, at der ved gennemførelse af projekterne 

ses på, om der samtidigt kan løses problemer med for eksempel kloakoversvømmelser i 

området. 

Det bemærkes, at vandplanens indsatskrav over for de regnbetingede udløb i Odense Kommune er 

omfattende i forhold til den afsatte tid, og at indsatsen skal gennemføres samtidigt med en omfattende 

igangværende indsats på området, som i vandplanen forudsættes gennemført. 

Det tidligere Fyns Amt gav i 2006 tilladelse til de regnbetingede udløb i Odense Kommune, oplandene 

til Nordvest, Nordøst og Ejby Mølle Renseanlæg. I tilladelserne er der stillet krav om reduktion 

af en række overløb. Indsatsen overfor overløbene i oplandet til Ejby Mølle Renseanlæg er gennemført, 

men der resterer fortsat en indsats i forhold til nogle af overløbene i oplandene til Nordvest 

og Nordøst renseanlæg. Her skal indsatsen ifølge tilladelsen afsluttes i 2015. 

Ud over dette fastsætter kommunens spildevandsplan projekter til forbedringer af serviceniveau 

(afhjælpning af problemer med kloakoversvømmelser) og generelle forbedringer af afløbssystemerne. 

Disse vil ofte også have den afledte effekt, at de reducerer miljøbelastningen til vandområderne. 

Der tages derfor forbehold for, om det er praktisk muligt at gennemføre hele den beskrevne indsats 

for de regnbetingede udløb i 1. planperiode. 

Denne vandhandleplan skal kun indeholde en tidsplan for tiltag i 1. planperiode. Statens vandplan 

anfører dog allerede nu, at resten af de udpegede udløb skal reduceres inden udgangen af 2018. Der 

er igen tale om en meget omfattende indsats, der skal gennemføres på meget kort tid, og på nuværende 

tidspunkt vurderes, at det vil være meget vanskeligt at gennemføre hele indsatsen inden for 

denne tidsfrist. VandCenter Syd har tilkendegivet, at de frem mod næste vandplan, vil arbejde på at 

kvalificere indsatsen, så der til 2. planperiode kan gives et mere kvalificeret bud på en tidsplan. 

Blandt de udløb, som er udpeget til indsats i vandplanen i 1. og 2. planperiode, er der eksempler på 

små udløb, hvor det efter kommunens opfattelse bør vurderes nærmere, om reduktion reelt er påkrævet 

for at opnå målopfyldelse i vandløbene. 

Nedenfor ses eksempler på udløb, hvor det allerede på nuværende tidspunkt vurderes, at tiltag muligvis 

ikke er nødvendigt. Der er tale om forholdsvis små udløb, der eventuelt overholder vandplanens 

retningslinier (retningslinie 7) for årlig udledning, og hvor udløbene er beliggende på vandløbsstrækninger, 

hvor der er en igangværende, planlagt eller nyligt afsluttet spildevandsindsats, som 

man endnu ikke har set/målt effekten af. 

Udløb nr. G80F66Y (Brændekilde) til Borreby Møllebæk: 

Forholdsvis lille udløb, der overholder retningslinie 7 med meget god margin. I Odense 

Kommune er der kloakeret i området i 2010, og vandløbets tilstand ser ikke ud til at være 

vurderet/målt efterfølgende. 

Udløb nr. F64F45Y (Carl Baggers Allé) til Hedebækken: 

Forholdsvis lille udløb, der overholder retningslinie 7 med god margin. I oplandet til Hedebækken 

er der omkring 2008-2009 kloakeret mange ejendomme i Odense Kommune, og 

vandløbets tilstand ser ikke ud til at være vurderet/målt efterfølgende. 

30

Udløb nr. A20F02Y (Svendsgade), A20F03Y (Eriksgade) og F40F37Y (Påskestræde) til 

Odense Å: 

Forholdsvis små udløb, hvoraf de 2 (Svendsgade og Påskestræde) overholder retningslinie 7. 

Der skal laves tiltag for mange andre større udløb i Odense Å, og det bør derfor undersøges 

nærmere, om tiltag på mindre udløb som disse er påkrævet. 

Ved en nærmere gennemgang af de udpegede udløb, vil der sandsynligvis kunne findes flere udløb 

af denne slags. 

Implementering af spildevandsindsatsen 

Vandplanens spildevandsindsatser skal indarbejdes i kommunens spildevandsplan. Dette vil i Odense 

Kommune ske ved et eller flere tillæg til den gældende Spildevandsplan 2011-2022. 

Spildevandsplantillæg udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, 

og vil indeholde nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. I tillægget vil 

det således specifikt blive fastlagt, hvilke ejendomme der skal kloakeres eller etablere forbedret 

lokal rensning, ligesom planer for større kloakprojekter herunder tiltag overfor regnbetingede udløb 

beskrives. 

Forslag til tillægget forventes på nuværende tidspunkt offentliggjort i starten af 2013. Der kan efterfølgende 

blive behov for flere tillæg omhandlende tiltag overfor regnbetingede udløb, efterhånden 

som detailprojekteringen for de enkelte tiltag er på plads. 

Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af en spildevandsplan eller et tillæg 

hertil. Under høringsperioden er det er muligt for berørte grundejere og andre at komme med bemærkninger 

til forslaget. De grundejere der berøres direkte, vil modtage et orienteringsbrev fra 

kommunen, når planen sendes i høring. Den endelige spildevandsplan eller tillæg kan ikke påklages. 

Se mere om spildevandsplanlægningen i kapitel 7. 

Når spildevandsplanen er vedtaget vil kommunen meddele krav om kloakering eller forbedret lokal 

rensning til de relevante husejere, som udgangspunkt i form af påbud efter spildevandsbekendtgørelsen. 

Der er ikke mulighed for at klage over selve påbuddet, men før meddelelse af påbuddet, udsendes 

et varsel om påbud, hvor ejeren har mulighed for at fremsende eventuelle bemærkninger. 

For de regnbetingede udløb forventes, at vandplanens krav indarbejdes i udledningstilladelser efter 

miljøbeskyttelsesloven, enten ved revision af eller tillæg til de gældende tilladelser. Det er kommunen 

som godkendelsesmyndighed, der skal udarbejde disse tilladelser, mens Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed 

for udløbene og skal høres før tilladelserne meddeles. 

Udledningstilladelserne kan påklages af blandt andet ansøger (VandCenter Syd), enhver med individuel, 

væsentlig interesse samt forskellige nærmere afgrænsede foreninger og organisationer, der 

har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Der er en klagefrist på 4 uger efter en tilladelse 

er meddelt. For mere information om klageregler og klageberettigede henvises til miljøbeskyttelsesloven. 

31

Grundvand 

Vandplanen beskæftiger sig med, hvor meget grundvand der er til rådighed og ”Indsatsplaner for 

grundvandsbeskyttelse” tager sig af grundvandets kvalitet og beskyttelse. Se mere om indsatsplaner 

for grundvandsbeskyttelse på side 36. 

Vandplanen beskæftiger sig med, hvor meget grundvand der er og bestemmer, hvor meget grundvand, 

der må indvindes, hvis der skal være vand nok til drikkevand, vandløb og anden natur med 

behov for vand. Hvis der er grundvand nok, kan kommunen også give tilladelse til at bruge grundvand 

til at vande i gartnerier og landbrug. 

Reguleringen sker ved vandplanens retningslinjer, som kommunen skal følge i sin sagsbehandling 

af for eksempel ansøgninger om indvinding af vand. Af vandplanens retningslinje 38c fremgår det, 

at der som udgangspunkt må anvendes 35% af det grundvand, der dannes hvert år, hvis man ikke vil 

overudnytte grundvandsressourcen. I oplandet til Odense Fjord er der 12 områder med grundvand. 

I de 4 af områderne sker der ifølge vandplanen en overudnyttelse af grundvandsressourcen. 

Da der er en del usikkerhed om den præcise udstrækning af områderne med grundvand og hvordan 

samspillet mellem grundvand og vandløb er, skal der ikke ske en konkret indsats i forhold til 

grundvand i denne vandplanperiode. 

32

Figur 9: De fire områder, hvor vandplanen viser, at der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen. Der er overlap 

mellem områderne, hvilket kan ske, da områderne viser grundvand i forskellige dybder. Prikkerne på kortene er vandværkernes 

boringer. De blå tilhører VandCenter Syd og de orange er de private vandværkers boringer. 

Selvom der ikke skal ske en indsats, er Odense Kommune opmærksom på den mulige problematik 

omkring overudnyttelse. Kommunen vil give tilladelser til indvinding af grundvand i de pågældende 

områder efter en konkret vurdering af indvindingens størrelse og påvirkning. Indtil der er større 

klarhed over, om der indvindes for meget og i givet fald hvor meget, kan det blive aktuelt at give 

tilladelser, der er begrænset til 2 vandplanperioder – svarende til tilladelser, der udløber i 2021. Statens 

grundvandskortlægning, der forventes afsluttet i 2015, forventes at bidrage til et bedre kendskab 

til grundvandsforholdene, men det vil være formålstjenstligt med undersøgelser direkte rettet 

mod samspillet mellem grundvand og overfladevand. 

33

7. Forhold til anden relevant planlægning, lovgivning og andre 

kommunale initiativer 

I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, spildevandsplanen, vandforsyningsplanen, 

indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, råstofplanen, de kommunale Natura 2000handleplaner 

og Natura 2000-skovhandleplaner. 

Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: 

Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. 

Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens 

indhold, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 5 og 7. 

Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og 

forsyning med råstoffer. 

Figur 10: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) 

Kommuneplanen 

Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede 

udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. 

Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at 

ske i samspil med andre interesser i det åbne land. 

Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes 

fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer 

i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. 

Vandplanen for Odense Fjord giver Odense Kommune anledning til, at foretage følgende ændringer 

i Kommuneplan 2009-2021: 

34

For at sikre, at det af kommuneplanen kommer til at fremgå, at vandplanens retningslinjer er bindende 

for den kommunale planlægning og enkeltsagsbehandling, vil redegørelserne i kommuneplanens 

afsnit om byudvikling (afsnit 3.2 Principper for byudvikling) og det åbne land (afsnit 9.1.3 

Status og ændringer) blive tilføjet tekst om dette. 

Kommuneplanen vil ikke blive ændret, så vandplanens retningslinjer kommer til at fremgå direkte 

af kommuneplanen. Der vil blive tilføjet en henvisning til vandplanernes retningslinjer og indsatser 

i de relevante afsnit for det åbne land (afsnit 9.3 Byggeri og anlæg i det åbne land, 9.5 Grundvandsinteresser 

og 9.6.2.2 Potentielle vådområder). 

Kommuneplanens generelle rammer vil ligeledes blive tilføjet tekst, der henviser til, at vandplanernes 

indsatser og retningslinjer er bindende for lokalplanlægningen. 

Indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser ligger der i kommuneplanen erhvervsområder, 

hvor der efter vandplanen skal tages særlige hensyn ved placering af grundvandstruende virksomheder. 

I kommuneplanens rammebestemmelser for hovedparten af disse områder er der allerede bestemmelser 

svarende til vandplanens retningslinjer. Der er enkelte rammeområder, hvor denne tekst 

mangler. 

Kommuneplanens rammeområder vil blive ændret, så bestemmelsen om sikring af grundvandet 

fremgår af alle rammeområderne, og sådan at der i alle rammeområderne tilføjes en generel henvisning 

til vandplanernes retningslinjer. 

De omfattede rammeområder fremgår af nedenstående oversigt. 

Bydel Rammeområde 

Bolbro/Vesterbro 0.EB1, 0.EB2, 0.EB7, 8.EB20, 

8.EB21 og 8.EB22 

Hjallese 5.EA1, 5.EA2, 5.EA3, 5.EB5 og 

5.EB6 

Højby 5.EA20, 5.EB20 og 5.EB21 

Bellingebro 5.EB41 og 5.EB41 

Dyrup 

6.EA20, 6.EB21, 6.EB22, 6.EB23 

og 6.EB24 

Bellinge 6.EB1 

Dalum 7.EA1, 7.EA2 og 7.EB1 

Næsby 8.EA32, 10.EB1 og 10.EB2 

Tarup 8.EB1 og 8.EB30 

Villestofte 8.EB10 

Korup 8.EB11 og 9.EB1 

Lumby 11.EB1 

Kommunens erhvervsområder er opdelt i EA-områder (industriområder), EB-områder (lettere industriområder) 

og EC-områder (Kontor- og serviceområder). Første ciffer i rammenummeret referer til 

kommuneplanområdet, hvor erhvervsområdet ligger, mens sidste ciffer er et løbenummer. Rammeområdets 

afgrænsning kan ses på den digitale kommuneplan på Odense Kommunes hjemmeside 

eller på PlansystemDK. 

35

Vandplanens indsats for ændret vandløbsvedligeholdelse giver ikke anledning til at ændre kommuneplanen. 

Kommuneplanens retningslinjer for temaudpegningerne i det åbne land er ikke til hinder 

for en ændret vandløbsvedligeholdelse. En ændret vandløbsvedligeholdelse af de vandløb, der løber 

gennem eller på grænsen til områder, der er planlagt til bymæssige formål vil ikke få betydning for 

områdernes anvendelse, ligesom områdernes anvendelse ikke hindrer, at der kan ske en ændret 

vandløbsvedligeholdelse. 

Samme forhold gør sig gældende i forhold til vandplanens indsatser for spærringer og frilægning af 

vandløb. 

Vandplanens indsats for de regnbetingede udløb giver ikke anledning til ændringer af kommuneplanen 

på nuværende tidspunkt. Eventuelle ændringer vil blive foretaget i forbindelse med vedtagelsen 

af den reviderede spildvandsplan. 

Spildevandsplanen 

Odense Kommunes gældende Spildevandsplan 2011-2022 giver en samlet oversigt over planlagte 

aktiviteter med tilhørende tids- og investeringsplan inden for spildevandområdet i planperioden 

(2011-2015). I spildevandsplanen er der blandt andet udpeget en række ejendomme, som skal kloakeres, 

ligesom der er beskrevet en række igangværende og planlagte tiltag overfor områder med 

kloakoversvømmelser og regnbetingede udløb, hvor stofudledningen skal reduceres. 

Kommunen skal henover spildevandsplanen sikre gennemførelsen af den indsats, der er angivet i 

vandplanen for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger, renseanlæg og industri i 

vandplanernes indsatsprogrammer. Herunder skal der angives en tidsplan for gennemførelsen af 

indsatsen. 

Vandplan Odense Fjord for Hovedvandopland 1.13 giver anledning til, at der udarbejdes et tillæg til 

kommunens nuværende spildevandsplan for både ikke-kloakerede ejendomme, der skal etablere 

forbedret spildevandsrensning og for regnbetingede udløb, hvor der skal etableres bassin eller lignende. 

For de ikke-kloakerede ejendomme vil det på ejendomsniveau blive anført, om ejendommen skal 

kloakeres, eller om der skal etableres en lokal renseløsning, og efter hvilken tidsplan påbud om både 

kloakering og lokal rensning vil ske. Desuden vil tillægget indeholde et overslag over VandCenter 

Syds økonomi i de sager, hvor vandcenteret kommer til at spille en rolle (ved kloakering og lokal 

rensning, hvor der ønskes medlemskab af kloakforsyningen). 

For de regnbetingede udløb vil tillægget skulle beskrive, hvilke udløb der skal ske indsats overfor, 

hvornår indsatsen forventes projekteret og udført samt et overslag over, hvad VandCenter Syds investeringsniveau 

i projektet forventes at blive. 

Der kan læses mere om implementeringen af spildevandsindsatsen i kapitel 6. 

Vandforsyningsplanen 

Vandforsyningsplanen i Odense Kommune udstikker rammerne for, hvordan vandforsyningen foregår 

og kan udvikle sig i kommunen. Hvem indvinder og må indvinde vand hvor? Hvem har pligt til 

at forsyne de forskellige dele af byen med drikkevand? Hvor meget vand er der behov for? Hvordan 

sikrer man, at vandet har en god kvalitet og sikrer sig mod forurening med for eksempel sygdomsfremkaldende 

bakterier? 

36

Vandforsyningsplanen strider ikke mod vandplanen. Vandforsyningsplanen forventes revideret indenfor 

første vandplanperiode. 

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse laves for at beskytte grundvandet mod forurening, så vi 

sikrer muligheden for til enhver tid at kunne indvinde rent grundvand til drikkevand. 

Staten kortlægger, hvor der er grundvand, og hvor godt det er beskyttet fra naturens side. Kortlægningen 

viser også, hvor grundvandet er særlig sårbart, og hvor der er fare for at grundvandet kan 

blive forurenet. Kommunen laver derefter en plan for, hvor man skal gøre en indsats for at beskytte 

grundvandet og mod hvad. 

Staten afslutter kortlægningen senest i 2015, hvorefter kommunen har et år til at udarbejde et forslag 

til en indsatsplan. 

Der findes en vedtaget indsatsplan for et delområde af Odense: Dalum – Bellinge – Brændekilde. 

Indsatsplanen er ikke i strid med vandplanen. 

Råstofplanen 

Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede 

planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. 

Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale 

planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som 

ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 10. 

Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af 

råstofplanen. Råstofplan 2012 for Region Syddanmark har været i høring frem til 27. februar 2012 

og forventes endeligt godkendt i sidste halvdel af 2012. 

Forslaget til Råstofplanen er ikke umiddelbart i modstrid med vandplanen, men Odense kommune 

ser med en vis bekymring på, at råstofinteresser og grundvandsinteresser meget ofte er sammenfaldende, 

da begge interesser er afhængige af sand og grus i undergrunden. 

Relation til Natura 2000-handleplan 

Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000handleplanerne. 

Dette fremgår af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner”. 

Af kapitlet ”Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner” fremgår: 

”§ 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000- 

handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den 

statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et 

vandøkosystem.” 

Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen 

mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners 

indsats for vådområder. 

Af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner” fremgår af kapitel 

”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”: 

37

”§ 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til 

udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov 

for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. 

Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande 

realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 

2000-handleplaner.” 

Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan 

for at realisere Natura 2000-planen, hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte 

afhængige af et vandøkosystem. 

Blandt indsatserne i vandplanen er det kun spildevandsindsatsen, der har direkte berøring med Natura 

2000 områder. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 114 ”Odense Å med Lindved Å med 

videre”. 

Det er i Natura 2000 planen for ”Odense Å med Lindved Å med videre.” anført at vandplanen vil: 

regulere tilførslen af næringsstoffer til vandløbene og sikre gode fysiske og kemiske forhold 

samt sikre vandløbenes kontinuitet, hvilket vil være medvirkende til at sikre gunstig bevaringsstatus 

for tykskallet malermusling, pigsmerling, bæklampret og havlampret. 

skabe sammenhæng mellem levestederne for tykskallet malermusling, pigsmerling, bæklampret 

og havlampret. 

sikre / genskabe egnede levesteder for tykskallet malermusling og værtsfisk på de nuværende 

og potentielle levesteder. 

Det er desuden i planen for Natura 2000 område nr. 110 ”Odense Fjord” anført at vandplanen vil: 

regulere tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til vandløb og marine naturtyper i 

fjorden. En regulering af disse stoffer vil fremme tilstanden af de marine naturtyper sandbanke, 

bugt og rev og skabe bedre fourageringsmuligheder for svaner og blishøns, der lever 

af bundplanter, klyde, der lever af hvirvelløse dyr på bunden, samt ternerne og toppet skallesluger, 

der lever af fisk. 

Den koordinerende indsats er udtrykt ved at vandhandleplanen generelt understøtter de relevante 

naturtyper i samspil med Natura 2000-handleplanen, hvilket vil komme til udtryk i udmøntning af 

vandhandleplanen. 

Øvrige indsatser i kommunen 

Handlingsplaner for klimatilpasning 

Kommunen arbejder med klimatilpasning og her vil vandløbene indgå som et naturligt element. 

Indenfor 2 år skal kommunen udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning, og her er det forventningen, 

at de samlede klimatilpasningsinitiativer vil blive beskrevet, og input fra vandhandleplanen 

vil indgå som et led i den samlede proces. 

38

Risikostyringsplaner 

I forhold til implementering af oversvømmelsesdirektivet skal der i kommunen udarbejdes risikostyringsplaner. 

Strategier eller planer der omhandler oversvømmelser og forebyggelse af disse, 

kommer til at indgå som en del af risikostyringsplanen i det omfang der er relevant. 

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) 

Kommunen er i gang med at udregne og udpege boringsnære beskyttelsesområder for alle kommunens 

vandværksboringer. Formålet er at lave en sikkerhedszone omkring vandværksboringerne, 

hvor der er lovhjemmel til at gennemføre en målrettet grundvandsbeskyttelse, her og nu, fremfor at 

vente på, at der bliver vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Der skal dog påvises en 

konkret risiko for forurening af en konkret boring, for at man må beskytte boringen. 

Badevandsprofiler 

Kommunen har én badesø - Davinde Sø. Badevandsprofilen har til formål at informere brugere om 

det for eksempel er en børnevenlig strand, om der er offentlige toiletter med videre og det er undersøgt, 

om der findes noget i nærheden af søen, som vil kunne forurene den. 

Der er ikke konstateret noget, der umiddelbart vil kunne forurene søen. 

Badevandsprofilen strider ikke mod vandplanen 

Husdyrgodkendelser 

Vandplanens retningslinje 4 fastslår, at afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven ikke må være til 

hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes. De endeligt vedtagne vandplaner ændrer dog ikke 

kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at 

vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning 

af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund 

ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til 

grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke den kommunale vandhandleplan. 

39

8. Bilag: 

40

Bilag 6 

Resumé af den statslige vandplan for Odense Fjord 4 

Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande og for hvert hovedopland er der udarbejdet en vandplan. 

Vandplanerne er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer 

EU’s vandrammedirektiv i Danmark. 

Staten har i vandplanerne udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. 

Odense Kommune er omfattet af ”Hovedvandopland 1.13, Odense Fjord, Vanddistrikt Jylland 

og Fyn”. Odense Kommune har dog ca 93 ha, der ligger i oplandet til vandplan nr. 1.11 Lillebælt og 

ca. 92 ha i vandplan nr. 1.14 Storebælt. 

Hovedvandopland Odense Fjord har et landareal på ca. 1.190 km2 og dækker derved ca. 34 % af 

Fyn og Øerne. Landområdet strækker sig fra Svanninge Bakker i syd til Fyns Hoved og Æbelø i 

nord. I oplandet bor 246.000 indbyggere, hvoraf ca. 187.000 bor i Odense. I oplandet findes 728 km 

målsatte vandløb og 15 søer større end 5 ha. De vigtigste kystvande er Odense Fjord samt det Nordlige 

Bælthav, der strækker sig fra Æbelø i vest til Fyns Hoved i øst. Kommunerne Odense, Nyborg, 

Nordfyn, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Assens ligger med forskellige arealandele i 

hovedvandoplandet. 

Vandplanen beskriver, hvad skal gøres for at bringe søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande 

i god økologisk tilstand. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for 

vandområderne forebygges. Hovedproblemerne er diffus påvirkning fra næringsstoffer fra landbruget, 

fysisk påvirkning af vandløb samt påvirkninger fra spildevand. 

Staten fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og 

der stilles krav til indsatsen. Miljømålsloven giver mulighed for i særlige tilfælde at anvende undtagelsesbestemmelser. 

Det gør det muligt at afvige fra tidsfristen for målopfyldelse i 2015. I vandplanen 

for Odense Fjord har staten i et vist omfang foretaget en udskydelse af tidsfristen for målopfyldelse. 

Udskydelserne i relation til vandløb begrundes i utilstrækkelig viden om den nødvendige indsats 

for at opnå målopfyldelse. Endvidere udskydes tidsfristen, hvor det vurderes, at der vil være 

uforholdsmæssige store omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen. Konkret 

betyder det, at indsatsen overfor 131 spærringer i hovedoplandet udskydes, da der vil være 

uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en indsats i indeværende planperiode. Indsatsen 

mht. sikring af kontinuiteten er prioriteret således, at de fleste spærringer beliggende i vandløb 

med størst naturpotentiale fjernes i 1. planperiode, mens fjernelse af de øvrige spærringer udskydes 

til næste planperiode. 

Vandplanen er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder målsætninger for 

vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt retningslinjer for statslige myndigheder, 

regionsråd og kommunalbestyrelser, som er bindende ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. 

Før kommunalreformen var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende 

amters regionplaner. Ved strukturreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3 stk. 1, 

retsvirkning som et landsplandirektiv og var gældende indtil der blev fastsat nye miljømål i vand- 

4 Kilde: bygger på tekst fra den statslige vandplan. 

45

planerne. Regionplanretningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten 

af vandløb, søer og kystvande faldt bort ved ikrafttrædelsen af vandplanen, jf. Lov nr. 571 af 

24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen), § 3 stk. 5. 

Redegørelsesdelen indeholder overordnet en vandområdebeskrivelse og -afgrænsning samt en beskrivelse 

af påvirkninger og tilstand af vandområder. Disse afsnit bygger på data frem til og med 

2009, herunder også en tidligere udarbejdet basisanalyse for hovedvandoplandet. Herefter er der 

foretaget en vurdering af indsatsbehovene for opfyldelse af miljømålene for vandløb, søer, kystvande 

og grundvand. På baggrund af et udarbejdet virkemiddelkatalog, hvor der er identificeret en række 

forskellige virkemidler, der kan reducere påvirkningerne af vandområderne, er indsatsprogrammet 

for opnåelse af miljømålene fremkommet ved at sammensætte anvendelsen af virkemidlerne ud 

fra princippet om størst mulige omkostningseffektivitet. Indsatsen er opdelt i henholdsvis basisforanstaltninger 

og supplerende foranstaltninger. 

Basisforanstaltningerne udgør de tiltag frem til 2012, som i henhold til bestemmelser i EUdirektiver 

(bl.a. Nitratdirektivet og Spildevandsdirektivet), nationale vandmiljøplaner samt landsplandirektiv 

og spildevandsplaner allerede er besluttet og i visse tilfælde iværksat, men endnu ikke 

afsluttet. De supplerende foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanens indsatsprogram efter 

miljømålsloven, skal sikre målopfyldelse inden udgangen af 2015 bortset fra de beskrevne områder 

hvor indsatsen er udskudt til senere planperioder. 

Ud fra de fastlagte miljømål er kravene til reduktion af påvirkningerne af de forskellige vandområder 

i første vandplanperiode fastlagt. Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt 

tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015. Den forventede 

baseline påvirkning i 2015 beregnes som den nuværende påvirkning (2009/2010) korrigeret for effekterne 

af allerede planlagte og gennemførte tiltag (baseline 2015) til reduktion af påvirkningen. 

Ikke alle steder er det, af naturbetingede eller økonomiske/tekniske årsager, muligt at gennemføre 

en indsats, der i denne førstevandplanperiode dækker det fulde indsatsbehov. Den indsats, der gennemføres, 

betegnes som indsatskravet for planperioden. Hvor det ikke er muligt at opfylde det fulde 

indsatsbehov, forlænges tidsfristen for opnåelse af miljømålet til efter 2015. 

Indsatsprogrammet(senedenstående tabel) i vandplanen fokuserer alene på de supplerende foranstaltninger, 

der skal gennemføres for at opfylde miljømålene i de konkrete overfladevandområder 

og grundvandsforekomster. Med det opstillede indsatsprogram for Hovedvandopland Odense Fjord 

opfylder Danmark forpligtigelserne i EU’s vandrammedirektiv for hovedvandoplandet. Dog opfyldes 

nogle af målene først i en senere vandplanperiode. Forud for 2. planperiode (2016-2021) vurderes 

om der er behov for yderligere indsatser for at leve op til miljømålslovens mål om god tilstand i 

alle danske vandløb, søer og kystvande samt grundvandsforekomster. 

Indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløb er i vandplanerne fastlagt på et niveau, der 

er realistisk at gennemføre i første afkortede planperiode. Indsatsen er desuden fokuseret på de 

vandløb, der repræsenterer de største naturværdier. I de kommende planperioder vil der blive tilvejebragt 

et fagligt grundlag for at prioritere, hvor en yderligere indsats bør foretages. 

De årlige omkostninger ved implementering af miljømålsloven i Hovedvandopland Odense Fjord 

beløber sig, med de angivne virkemidler, for 1. planperiode til i alt cirka 17 millioner kroner pr. år. 

Omkostningerne bæres af det offentlige, forsyningsselskaber, den enkelte borger eller de berørte 

erhverv. Indsatsprogrammet er det mest omkostningseffektive ud fra de givne forudsætninger og 

mulige brug af virkemidler. 

46

Den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb er fastlagt under hensyntagen til kommunernes 

generelle ønske om fristforlængelse for spildevandsindsatsen for at sikre, at indsatsen er praktisk 

realiserbar. Det er på baggrund heraf fastlagt, at den supplerende indsats for de regnbetingede 

udløb, som udgangspunkt gennemføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over 5 år, således at 

ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. 

Påvirkninger som 

skal reduceres og 

tilhørende virkemidler 

1. Diffus påvirkning 

fra næringsstoffer og 

pesticider - landbrug 

mv. 

Randzoner - op til 10 

m langs vandløb og 

søer 

Efterafgrøder i stedet 

for vintergrønne 

marker 

Forbud mod pløjning 

af fodergræsmarker i 

visse perioder 

Forbud mod visse 

former for jordbearbejdning 

i efteråret 

Ændring af normsystemet 

Oversvømmelse af 

ådale med henblik på 

Fosfor-fjernelse 

Etablering af vådområder 

til kvælstoffjernelse 

Yderligere brug af 

efterafgrøde eller 

godkendte alternativer, 

jf. Fødevareministeriets 

BEK nr. 

845/2011 

2. Vandindvinding - 

påvirkning af overfladevand 

Flytning af kildepladser 

Anvendelse 

af 

virkemidler 

Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger 

Hovedvandopland Odense Fjord 

Kvælstof 

(tons/år) 

146 

Effekter 

Reduceret påvirkning af Overfladevande 

Fosfor 

(tons/år) 

4,4 

Fysisk 

påvirkning 

+ 

Iltforbrugendestoffer 

Miljøfarlige 

forurenende 

stoffer, herunder 

pesticider 

+ 

Samlede årlige 

Omkostninger 

(1.000 kr./år) 

9,3 ha 0,2 + 32 

Op til 432 

ha 

3.755 

49 + 2.675 

9,935 ha 73 2.499 

0 m3 

47

Kompenserende 

udpumpning 

3. Fysisk påvirkning 

af vandløb, søer og 

marine områder 

Ændret vandløbsvedligeholdelse 

Fjernelse af faunaspærringer 

0 m3 

149 km + 1.060 

54 stk. + 844 

Vandløbsrestaurering 0 km ´+ 

Genåbning af rørlagte 

vandløb 

5 km + 109 

Sørestaurering 1 lokalitet + 35 

4. Påvirkninger fra 

punktkilder 

Renseanlæg - forbedret 

rensning 

Spredt bebyggelse - 

forbedret spildevandsrensning 

Regnbetingede udløb 

- bassiner 

Industri - forbedret 

rensning / afskæring 

til renseanlæg 

Indsatsprogram 

omkostninger i alt / 

år 

0 anlæg 

130 ejd. 1,3 0,3 + + 916 

ca. 32 

udløb 

0 anlæg 

0,4 0,1 + + + 5.225 

17.150 

Kilde : tabel 1.3.1 ”Indsatsprogram – supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Odense Fjord” i Vandplan Odense Fjord. 

For yderligere detaljer se vandplanen. 

48

Forslag til vandhandleplan for Odense kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?