Her kan du hente skitseprojektet egnet til skærmvisning

Design af Sønderborg bymidte
Omdannelse af byens handelsgader, pladser og passager
Skitseprojekt til udbud, februar 2011

Rønhaveplads
del 1
Mål, Koncept og projektområde
INDLEDNING ......................................................................................... 5
MÅL .................................................................................................. 8
KONCEPT ............................................................................................ 9
DET SAMLEDE PROJEKTOMRÅDE ............................................................... 11
ETAPEPLAN ........................................................................................ 13
2 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE
IDÉ OG PROJEKTFORSLAG 3
INDHOLD
del 2
Designforslag og løsningsprincipper
UDSNITSOVERSIGT ................................................................................ 16
BELÆGNINGER .................................................................................... 17
BELÆGNINGSPRINCIPPER ................................................................. 18
INVENTAR .......................................................................................... 20
BELYSNING ......................................................................................... 24
BEPLANTNING ..................................................................................... 26
TRÆPLANTNINGSPRINCIPPER ............................................................. 27
PLANTELISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
ETAPE 1 ............................................................................................ 30
ETAPE 2 ............................................................................................ 34
ETAPE 3 ............................................................................................ 36
ETAPE 4 ............................................................................................ 38
ETAPE 5 ............................................................................................ 42
PRINCIPSNIT........................................................................................ 44
del 3
Grundlæggende forudsætninger
KLIMA- OG MILJØBETRAGTNINGER ........................................................... 48
TILGÆNGELIGHED ................................................................................ 49
TRAFIK AFVIKLING I BYMIDTEN .................................................................. 50
FUNTIONER ......................................................................................... 52
MEDIEPLAN ........................................................................................ 54
ORGANISATION .................................................................................. 55

INDLEDNING
Projektet tager afsæt i en aftale indgået mellem Sønderborg Handelsstandsforening og Byrådet i
2005. Det bunder i en grundlæggende idé om at styrke den indre by, med henblik på at gøre byen
mere attraktiv som handelsby.
Projektet er en omfattende omdannelse af de indre handelsgader og pladser i Sønderborg bymidte.
Det vil, grundet omfanget, strække sig over en længere årrække og over fl ere etaper.
Projektmappen er udarbejdet til udbud af hovedprojekteringsopgaven februar 2011, og er baseret på
tidligere projektforslag godkendt af Teknik & Miljø Udvalget i juni 2010.
Materialet redegør dels for det samlede projekt for omdannelse af Sønderborg bymidte, og dels for
de udbudte etaper.
Projektmaterialet er blevet udarbejdet igennem fl ere faser fra foråret 2009 frem til udbud. Undervejs
har politikere, Sønderborg Handel, borgere og diverse interessenter været inddraget i processen. Via
workshops, borgermøder og diverse interne og eksterne debatter er der kommet kreative inputs og
idéer, som har været med til at forme projektet.
Projektmaterialet er opdelt i 3 dele, der hver især afdækker de forskellige dele af projektet:
Del 1 redegør for projektets mål og overordnede koncept, for projektområdet og projektets
5 udbudsetaper.
Del 2 redegør for designet af de 5 udbudte etaper, illustreret ved 8 planudsnit og 3 snit.
Den samlede plantegning forefi ndes digitalt i dwg-format.
Der redegøres for belægning, inventar, belysning og beplantning.
Del 3 redegør for de grundlæggende forudsætninger bag designløsningerne, herunder
klima- og miljøbetragtninger, tilgængelighed, trafi kale ændringer og bymidtens funktioner.
4 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE
SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 5

del 1
Mål, koncept og projektområde
6 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 7

MÅL
”Sønderborg bymidte skal styrkes som en attraktiv ramme
for et dynamisk byliv og et aktivt handelsliv”
Målet med projektet er at styrke oplevelsen af byens identitet gennem et designmæssigt løft af byens
indre gader, passager og pladser. Der skal skabes en byarkitektonisk helhed, der fremhæver
Sønderborgs kvaliteter både historisk, kulturelt og som handelsby. Med en nytænkning af bymidten
planlægges der overordnet for at sikre en bedre kobling med den tilstødende by, og at nye
forbindelseslinjer og sammenhænge skabes.
Omdannelsen af Sønderborg bymidtes handelsgader, pladser og passager skal:
- skabe bedre rammer for byens liv, om man er borger eller turist i byen,
- skabe helhed mellem bymidtens funktioner, karakter og arkitektur,
- sikre sammenhæng og udveksling mellem de to poler i bymidten; den nordlige del
og den sydlige del,
- skabe øget handel i bymidten,
- fastholde de handlende i bymidten,
- forbedre de trafi kale forhold i bymidten, med fokus på fodgængere og cyklister,
- skabe plads til både liv, rekreation og leg.
Alspigen foran Rådhuset
Det nye koncept skal fungere som en ”rød tråd” for bymidten, og binde det sammen i en helhed og
danne harmoni. Det skal stå i modsætning til det forskelligartede billede, med stor diversitet i bl.a.
belægninger og byinventar, som bymidten i dag fremstiller.
Det grundlæggende koncept er sammenhæng og enkelthed. Det skal afspejle en afdæmpet forfi -
nethed, samt en ro og stilhed som kan være modspil til det pulserende byliv, der i dagtimerne præger
billedet. Samtidig skal arealerne kunne stå alene i de stille døgntimer. Det skal være et enkelt og klart
udtrykt som ikke dominerer gadebilledet, men som bliver en afdæmpet ”kulisse” for byens liv.
Konceptet står i modsætning til omdannelsen af Sønderborg Nordhavn efter Frank Gehrys masterplan.
På havnen er det større og mere markante indgreb, og et moderne udtryk der er i spil i formgivningen
og i materialerne. Hvor havnebydelen skal være med til at markere Sønderborg på den
internationale scene, skal bymidten derimod udtrykke en anden karakter og skala. Der fokuseres på
de nære værdier og det lokale islæt, der afspejler købstaden og det historiske Sønderborg.
Konceptet afspejles i 3 ting:
FUNKTION
• Et enkelt gågadeforløb uden forhindringer der skaber sammenhæng og helhed.
• Små og store pladser med individuelle særpræg og med en multifunktionalitet, der giver plads til:
LIV, LEG & PAUSE
KARAKTER
• Karakteren er den historiske bymidte
• Det står i modsætning til Havneprojektet: Lille skala > < stor skala
Forfi net > < moderne
Det lokale nærmiljø > < Internationalt miljø
ARKITEKTUR
• Enkelhed sætter fokus på byens smukke ejendomme.
• Rene fl ader med få detaljer.
• Ensartet inventar der skaber helhed i bymidten.
• Fortætning af det grønne i byen.
8 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 9
KONCEPT

Figur 2
Afgrænsningen af det samlede projektområde markeret med rødt.
1:4.000
Plads ved Føtex
Rønhaveplads
Billedtorvet
City Krydset
Den lille Apotekerhave
Z-AKSEN
Apotekerhaven/Centerpladsen
Rådhustorvet
Figur 3
Det samlede projektområdes gader, pladser og passager.
10 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 11
Brandts gade
Passage Vingården
Perlegade nord
Reimersgade
Passage
Passage Jernbanesti
Skt. Jørgens Gade
Passage
Jernbanegade vest
Passage
Jernbanegade øst
Perlegade syd
Kastanie Allé
Østergade
DET SAMLEDE PROJEKTOMRÅDE
Projektet er en omdannelse af handelsgaderne og pladserne i den inderste
bymidte i Sønderborg. Overordnet set drejer det sig om det nord- syd gående
gadeforløb fra Perlegade i nord til Rådhustorvet i syd, og de øst-vest gående
gadeforløb Jernbanegade og Østergade.
Udover de større handelsgader omfatter projektet også den bagvedliggende Skt.
Jørgens Gade, samt en omdannelse af de passager der forbinder de bagvedliggende
arealer med gågagen i Perlegade nord.
Projektet omfatter også omdannelse af bymidtens 3 store pladser; Rådhustorvet,
Apotekerhaven og Rønhaveplads. Derudover omfatter projektet også omdannelsen
af en række mindre byrum, som skal have mere pladskarakter; arealet foran
Føtex i Perlegade, Citykrydset, Den lille Apotekerhave i Jernbanegade øst og
Billedtorvet i Jernbanegade vest.
”Z-aksen” skære igennem projektområdet, og har en central betydning i projektet.
Z-aksen er den trafi kale gennemkørsel af handelscentrum i Sønderborg, og
bevæger sig fra Jernbanegade ved Skt. Jørgens gade og Billedtorvet, via
Perlegade til Østergade ved krydset med Kastanie Allé og det kommende bycenter
”Borgen”.

1
7
4
9
6
2
3
5
8
Figur 2
Samlet etapeplan 1:4.000
Udbudte etaper
1
2
3
4
5
Nordlige del af gågaden i Perlegade
med pladsen ved Føtex.
Kastanie Allé og Apotekerhaven/Centerpladsen.
Z-aksen i Østergade til og med krydset ved Kastanie Allé.
Sydlige del af gågaden i Perlegade med passager og
byrummet ved Citykrydset.
Afventende etaper
6
7
8
9
Z-aksen i Perlegade og Jernbanegade vest.
Jernbanegade gågaden med passage
og Den gamle Apotekerhave.
Rønhaveplads.
Rådhustorvet.
Billedtorvet og Skt. Jørgensgade.
12 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 13
ETAPEPLAN
Den samlede omdannelse af bymidten, er opdelt i 9 etaper, hvoraf etape 1-5 udbydes i 2011.
Etape 1 - Perlegade nord, fra pladsen i starten af gågaden ved Føtex og ned til den sydlige
afgrænsning af Rønhaveplads.
Etaperne 2 og 3 - Østergade, Kastanie Allé og Apotekerhaven/Centerpladsen ved ”Borgen”.
Etape 4 - det resterende stykke af gågaden i Perlegade til og med byrummet ved Citykrydset.
Etape 5 - det resterende stykke af z-aksen i Jernbanegade og Perlegade syd.
På længere sigt skal etaperne 6-9 udbydes og anlægges.
Anlægsetaperne er prioriteret efter behovet for istandsættelse og koordinering med andre bygge
projekter i bymidten. Det er vigtigt for de erhvervsdrivende, at hele bymidten ikke graves op på en
gang, og at man tilgodeser både den nordlige og den sydlige ende af projektområdet. Ydermere er
der visse somme og vinter måneder hvor anlægsarbejde ikke er hensigtsmæssigt grundet turisme og
sommer- /juleaktivitet i bymidten.
Overordnet set er det Z-aksen og det nord-sydgående handelsgadeforløb der er prioriteret først.
Gågadedelen af Jernbanegade desuden af nyere dato, og er derfor ikke en del af det udbudte
projektområde. Gaden skal på sigt omdannes ud fra samme principper som gågaden i Perlegade.
Pladserne Rådhustorvet og Rønhaveplads udbydes ligeledes senere.
Det er vigtigt at få færdiggjort handelsgaderne umiddelbart i forlængelse af hinanden for at få skabt
et sammenhængende og ubrudt forløb. Dette vil medføre, at det fremstår mere færdigt på trods af,
at hele projektområdet ikke er anlagt. Pladserne Rådhustorvet og Rønhaveplads fremstår som
selvstændige områder, der kan etableres uafhængigt af omdannelsen af Perlegade nord og syd.
Opførelsen af butikscenteret ”Borgen” i Østergade indvirker på anlægsprocessen for bymidteprojektet,
da arealerne i Østergade, Kastanie Allé nord og Apotekerhaven støder op til byggeriet.
Anlægget af Apotekerhaven og Kastanie Allé bør igangsættes umiddelbart efter færdiggørelsen af
centerbyggeriet. ”Borgen” er planlagt til at stå færdig i efteråret 2013.

Nuværende forhold på gågaden i Perlegade, del af etape 4.
del 2
Designforslag og løsningsprincipper etape 1, 2, 3, 4 og 5
14 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 15

UDSNITSOVERSIGT
Der er lavet én plantegning i dwg fi l over det samlede projektområde.
Heri fremgår det samlede projektområde med markeringer af 8 udsnit. Der er ydermere
detaljer i områderne udenfor udsnittene, som fremgår i dwg fi len.
Filen er lavet på baggrund af landinspektøropmåling som fremsendes.
Navnene på alle de lag som Sønderborg Kommune har tilføjet starter med ”Ny”.
For eksempel hedder et af lagene i fi len ”Ny_granitbelægninger”.
Der er skitseret en række områdeudsnit i et detaljeringsniveau svarende til 1:200.
Udsnittene viser de overordnede principper i de respektive områder for designløsninger
af belægninger, placering af inventar, beplantning m.v. Principperne skal tjene som
eksempler på, hvordan disse områder og lignende forløb skal planlægges og etableres.
Der er udarbejdet tre tværsnit i 1:100 indenfor projektområdet.
De respektive snit illustrerer principperne for opdeling i gaderne og giver et indtryk af
højdeforskelle samt principper for fald i belægningsfl aderne.
Snittene illustrerer principperne for gadeforløbene:
Snit A-A: Perlegade i gågaden
Snit B-B: Perlegade i Z-aksen
Snit C-C: Østergade i Z-aksen
UDSNIT 2
Etape 1
Perlegade, Pladsen ved Føtex
UDSNIT 1
Etape 1
Perlegade
UDSNIT 3
Etape 4
Perlegade
UDSNIT 4
Etape 4
Perlegade, med passage og tilstødene gade
UDSNIT 5
Etape 4
Perlegade, Citykrydset
UDSNIT 6
Etape 5
Perlegade, Z-aksen
UDSNIT 7
Etape 2
Apotekerhaven og Kastanie Allé
UDSNIT 8
Etape 3
Østergade
C-C
B-B
A-A
BELÆGNINGER
Belægningssten til projektområdet er en bygherreleverance.
Det rette valg af belægninger er af afgørende betydning for det funktionelle såvel som for det visuelle
udtryk i Sønderborg bymidte. Der skal ny belægning i hele projektområdet, dog med genanvendelse
af chaussestensbelægningen i z-aksen. Belægningerne skal erstatte de mange forskelligartede
belægninger bymidten bærer præg af i dag.
Der anvendes 2 gennemgående belægningsmaterialer som grundbelægninger i projektområdet:
granit og tegl. Granitten repræsenteres i form af chaussesten og belægningsfl iser.
Der anvendes en jetbrændt rødlig granit til belægningsfl iser i gågaderne og på fodgængerarealerne,
i 30-moduler; længder 30, 60, 90 og bredder 30, 60, 90.
Som overgangssten mellem belægningsfl iserne og husfacaderne, samt som udligning af gågadens
knæk, anvendes chaussesten. På kørearealet i Z-aksen genanvendes den nuværende chaussesten.
På cykelsporet i kørselsretningen anvendes samme chaussesten som på kørebanen, men med savet/
skåret overfl ade for at tilgodese cyklisterne.
Der anvendes granit kantsten i 20 cm bredde med afskåret kant for at tydeliggøre overgangen mellem
de forskellige trafi kantgrupper, da vi arbejder med en relativ lille lysning.
I passagerne anvendes der en mørk teglstensklinke. Teglstensklinkerne refererer til og afspejler egnens
historie. De er dermed med til at forstærke konceptets idé om karakteren af det nære og det lokale.
På byens pladser er granit den primære belægningssten, sammen med andre hårde og bløde
materialer. Teglstenen indarbejdes som belægningselement i eksempelvis Apotekerhaven.
Den rødlige granit og den mørke tegl spiller farvemæssigt op godt til hinanden, og skaber kontraster
- ikke kun i farverne men også i sit udtryk. Granitfl isens store og jævne fl ader bringer et enkelt og rent
udtryk ind i bybilledet. Teglstenens forbandt danner som et puslespil et fi ntmasket mønster, og bringer
det mere intime og forfi nede udtryk ind i billedet.
I belægningsfl aderne vil elementer bryde med de enkle og rene udtryk. Linjeafvanding med
afvandingsriste samt træhulsriste i støbejern bryder granitbelægningen. De fungerer rent æstetisk som
forfi nede detaljer, samtidig med deres funktionelle betydning for henholdsvis afl edning af vand samt
vanding og udluftning til træerne.
I belægningerne er der i dag huller til fl agstænger, parasoller m.m. Dette skal også
integreres i den nye belægning. Disse er ikke indtegnet på det nye designforslag.
Referencebillede af grå/rødlig kinesisk granit (fra prøvebalægning i Perlegade)
Referencebillede af mørk teglklinke (Steffen Sten ApS)
16 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 17

BELÆGNINGSPRINCIPPER
Modulopbygning
Mønsteret som belægningsstenene anlægges i, har stor betydning for udtrykket i gaderummet,
og mønstrene kan være med til at understrege retninger og skalaforhold.
I gågaderne og på fodgængerarealerne i z-aksen lægges der granitbånd på tværs af gaderummet.
Granitbåndende udføres i 3 rækker af varierende bredde. Inden for de tværgående
granitbånd lægges granitstenen i varierende længder.
Moduler:
længde 30 - 60 - 90
bredde 20 - 30 - 40
Kantsten
I overgangene fra fortovsarealer til henholdsvis kørebane og modsatrettet cykelspor samt fra
modsatrettet cykelspor til kørebane anvendes en affaset kantsten i bredden 200 mm og
højden 25 mm.
Kantstenen giver et meget lille niveauspring på 25 mm. Derfor anvendes en bred kantsten,
der ligger på tværs af granitfl isernes retning. Dette synliggør overgangen imellem de bløde og
hårde trafi kanter, da synligheden ikke ligger i lysningen.
Formålet med det meget lille niveauspring er hensynet til tilgængeligheden på tværs.
Ledelinier
Der integreres ledeliniesystem i belægningerne. En bevidst anvendelse af taktile markeringer
på et gangforløb, f.eks. i gågaderne og på pladserne. Det har til formål at hjælpe på orienteringen
for synshandicappede, idet markeringerne skal kunne føles af blinde og ses af
svagsynede. Ledelinjesystemet består af ledelinjer og opmærksomhedsfelter.
Ledelinjesystemet forbinder vigtige knudepunkter i gadeforløb, ekspempelvis ved passager og
trafi kale overgange. Antallet af ledelinjer skal være sparsom, så signalværdien ikke går tabt.
Hvor der er naturlige ledelinjer, skal der ikke anlægges kunstige ledelinjer. Naturlige ledelinier
er f.eks. en fri kantsten uden skilte og belysningsmaster, en græskant mod asfalt eller fl iser, men
ikke en hæk pga. fare for grene i øjenhøjde.
Der anvendes Pictoform® soloelementer (ledeelement og -knop) i rustfrit stål. De monteres
oven på belægningen og forankres med lim og/eller søm, og lægges så de følger de naturlige
ganglinier og kan føles med fod eller stok. Både mønstrenes form og den lyd stenene afgiver,
når de berøres med mobilitystokken, er med til at guide blinde og svagsynede.
2,4 m
4,2 m
Eksempel på belægningsmønsteret i etape 1 og 4 i gågaden i Perlegade, med integrering af afvandingsriste
1:50
200 mm
25 mm
FORTOV KØREBANE/CYKELSPOR
Princip for affastet kantsten
Reference på Pictoform® ledeelement og ledeknop i rustfrit stål på granitbelæging
Overgangsbelægning
Gågaden i Perlegade (etape 1 og 4) består ikke af et lige forløb. Husene står
de fl este steder ikke vinkelret på gaden, og der er mange indhak i
bygningsfacaderne. For at optage forskellene anlægges dels kantbelægning
(min. 2 sten) mod facaderne og kiler i granitbelægningen.
Chaussestens kantbelægningen optager bygningernes irregularitet og skaber
en overgang fra granitfl aden til de mange forskellige facaders farver og
udtryk. Kantbelægningen anvendes desuden ved overgange til sidegader
og passager.Ved føtex´s store glasfacade og ved markante trapper frafi ges
princippet og her går granitbelægning helt til kant.
Kilerne anlægges for at optage gadeforløbets knæk. Der er 8 chaussestenskiler
i belægningen, som deler forløbet på i bidder. Kilerne anlægges i hele
gågadens bredde, alle i en vinkel på 4 °. Der er en min. afstand (A - B) på
1,2 meter på dets smalleste sted.
Adgang til butikker
Der skal sikres en let tilgængelig adgang til butikkerne i Perlegade, Østergade
og Jernbanegade, dels for synshandicappede, gangbesværede og
kørestolsbrugere og dels for de erhvervsdrivende.
En registrering af de nuværende indgangspartier viser varierede adgangsforhold.
Den nuværende belægning er anlagt så de fl este butikker har
niveaufri adgang, og andre steder er der bibeholdt mindre trin. Visse
butiksindgange er grundet store højdeforskelle udlignet med 2-3 trappetrin.
Ved omlægningen af belægningerne skal der så vidt muligt være niveaufri
adgangsforhold. En udligning, hvor terrænet hæves, er en enkel måde til at
opnå niveaufri adgang.
Hvor det ikke er muligt at anlægge niveaufri adgangspartier anvendes
mobilramper hvor muligt. Der vil stadig være enkelte indgange, primært i det
nordligste Perlegade, hvor højdeforskellene umuliggør udligning og ramper.
Alle butiksindgange markeres med et belægningsfelt i chaussesten indpasset i
granitstensbelægningen. Det anlægges dels i niveau og dels som udligning af
terræn. Belægningsskiftet fungerer både som en formgivningsmæssig markering
af indgangene og giver samtidig svagsynede og blinde mulighed for at
fi nde indgangen.
Eksempel på nivaeufri adgang, Perlegade
Eksempel på udligning af niveua, Perlegade
A
B
1:100
Obs! Hatch´en for chaussestensbelægningen illustrerer ikke fugeretningen
Ekspempel hvor mobilrampe vil være en nødvendighed, Perlegade
Udligning af niveau med chaussesten
Referencebillede Århus gågade (Søndergade)
18 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 19

INVENTAR
Byrumsinventar til projektområdet er en bygherreleverance.
Alt byrumsinventar i projektområdet udskiftes. Ved udskiftning af de eksisterende byrumselementer
som bænke, skraldespande, cykelstativer og plantekummer m.m., kan der skabes en sammenhængende
linie og orden i bybilledet.
Der er foretaget en registrering af det eksisterende byrumsinventar i projektområdet.
Det byrumsinventar der fi ndes i Sønderborg bymidte i dag er af uensartet karakter og delvist af ældre
dato. Dette er medvirkende til, at de enkelte pladser og gader fremstår rodede, og ikke inviterer de
forbipasserende til ophold.
I udvælgelsen af byrumsinventaret har man nøje vurderet funktionaliteten af de enkelte elementer i
forhold til dets æstetiske formsprog, med henblik på at udvælge den type belysning, skraldespand,
bænk og cykelstativer, som vil kunne fungerer bedst for hele den indre by.
Der er valgt grundinventar som fungerer som det gennemgående byrumsinventar igennem projektområdet.
Derudover forekommer der på pladserne andre elementer som er tilpasset og designet til
det enkelte byrum.
Grundinventaret består af bænk og plint, skraldespand, cykelstativ, plantekumme, træhulsrist,
linie- og punktafvandingsrist samt belysningsarmatur som fremgår af belysningsplanen.
Udvælgelsen af grundinventaret er foretaget på baggrund af projektets overordnede koncept.
Produktliste:
Bænk og plint:
Skraldespande:
Cykelstativer:
Pullert:
Afvandingsriste:
Træhulsriste:
Plantekumme:
Kantafgrænsning:
Grundbelysning:
”Kombial S20 Pag”, producent Benkert Bänke
”City Scape”, producent Joca A/S
”FinBin” , producent Zenzo
”Noli”, producent Veksø A/S
”Torino”, producent Veksø A/S
”SP 1000” serien, producent Veksø A/S
”Plaza” produceret af GH Form A/S
”Janis” producent Iron Age Designs/MEA
”Sahara 12”, producent Milford
”Campus” rektangulær, producent GH Form
”GH.12.3014”, producent GH Form A/S
”MilKant Contrast kantafgrænsning MK-CC15/3”
”CitySwan” armatur fra Philips A/S på Alfred Priess mast.
(Se belysningsafsnit)
Bænk og plint
”Kombial S20 Pag”
Bænken måler 2,3 meter i længden. Der er valgt en forholdsvis stor bænk der vil fremtræde
markant i bybilledet. Der placeres få bænke, så de må gerne træde frem som design elementer i
gaderummet. Dens udtryk i formsprog og materialer samt dens mange udformningsmuligheder er
i god overensstemmelse med projektets designforslag, og passer godt til Sønderborg. Det er ikke en
bænk man ser andre steder, og vil derfor skille sig ud fra bænke i andre byer.
Bænken fastgøres i jorden til et ”anker”. Dermed kan man vente med at monterer selve bænken på,
til fl iser er lagt. Rent driftsmæssigt er det en smart monteringsløsning.
Bænken står allerede som en del af prøveinventaret på/ved Rønhaveplads.
Skraldespande
”City Scape” og ”FinBin”
Der anvendes to typer af skraldespande, en stor og en mindre. Den store City Scape spand placeres
på strategisk udvalgte steder.
City Scape skraldespanden er primært valgt ud fra den funktionalitet sammenholdt med dimensionerne
på eksempelvis bænken og plantekummerne. Den er væsentlig større end dem vi har i gadebilledet
i dag, men med dens kapacitet på 500 liter, medfører det en betydelig reduktion i driftsudgifterne.
Hvor der i dag tømmes næsten dagligt (efter behov), skal denne kun tømmes ca. én gang om
måneden. Tømningen foregår, som i dag, manuelt. Spanden har indkast fra 2 sider. Den måler 50 x 75
cm og har en totalhøjde på 2 meter, hvoraf halvdelen er under jorden. Nyborg Kommune har skraldespanden
i dag, og har kun gode erfaringer med produktet. Skraldespanden er afprøvet som en del af
prøveinventaret på Rønhaveplads.
Den mindre spand FinBin er allerede opstillet mange steder i bymidten i dag. Den opstilles sammen
med bænke og andet inventar i gaderummet hvor der ikke er plads eller behov for den store skraldespand.
FinBin fås i fl ere størrelse og kan placeres både fritstående eller væghængt.
20 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 21
Cykelstativer
”Noli” og ”Torino”
Der skal anvendes 2 typer cykelstativer, der opfylder 2 forskellige parkeringsbehov.
Dels det traditionelle stativ Noli, der anviser en konkret placering samtidig med det holder cyklen, og
dels det andet mere enkle stativ Torino der mere angiver et område, hvori man placerer cyklen.
Noli stativet er let og enkelt i sit formsprog. Æstetikken og funktionaliteten spiller fi nt sammen og
stativet kan opfylde behovet for både alm. Cykler, mountainbikes og cykler med diodelygter fastgjort
til stellet.
Torino kan med fordel placeres i gadeforløbene, hvor der skal større grupperinger af cykler, eksempelvis
på pladsen ved Føtex.
Noli stativet anvendes ud for forretninger, hvor folk har et specifi kt og kortvarigt ærinde.

Pullert
”SP 1000” serien
Langs vejforløbet i z-aksen er der i dag opstillet pullerter ved overgangen imellem kørebane og
fodgængerarealer. Pullerten anvendes fortrinsvis til afspærring og sikring af områder, hvor kørende
trafi k er uønsket; samt som generel trafi kregulering.
Pullerter skal fortsat integreres i gaderummet, dels langs vejforløb og i sving, samt ved afgrænsning af
pladser og passager.
SP 1000 serien består af en række pullertløsninger. Den kan fungere som fast, fl ytbar og bøjelig.
Den er enkel i sit udtryk, og kan tilpasses og opfylde mange forskellige behov, alt efter hvor den skal
placere. Pullerten er varmgalvaniseret og skal sprøjtelakeres i samme ralfarve som det resterende
byinventar.
SP 1000 serien passer desuden sammen med Noli cykelstativet ligeledes fra Veksø.
Rendestensrist til punktafvanding
”Plaza”
På vejforløbene skal afvandingen foregå ved punktafvanding med Plaza rendestensriste designet af
Henning Larsen. Risten er produceret i støbejern af 100 % genbrugsmateriale. Den har ligesom linjeafvandingsristen
god holdbarhed og patinerer i samme mørkebrune/rødbrune farve.
Plazaristen en børnesikret, cyklistvenlig og kørestærk rendestensrist. Risten er dimensioneret til en
belastning på 40 t, og godstykkelsen gør det muligt at bestille risten med en krum overfl ade, så den
kan tilpasses vandrende af andet materiale med konkavt snit. Udformningen bevirker, at karmen
synsmæssigt er en integreret del af risten.
Støbejern har en lang holdbarhed i det udendørs miljø, og det patinerer i en karakteristisk mørkebrun/
rødbrun farve. Støbejern er et materiale med en lang historie og er kendt fra det offentlige rum i form
af dæksler og afl øbsriste, og vil derfor tilpasse sig byens eksisterende dæksler og riste.
Linjeafvandingsrist
”Janis”
I gågaderne skal afvandingen foregå ved to gennemgående afvandingsrender med støbejernsriste.
Disse vil fungere rent funktionelt som afvanding af gaden, men også som en designmæssig og
æstetisk detalje i gadebilledet. Afvandingsrenderne vil tegne sig som linjer der bevæger sig igennem
gågaden og er med til at imiterer det historiske gadeforløb.
Janis afvandingsristens formgivning og design imiterer et vandløb med sten og rindende vand.
Dens formsprog adaptere jugendstilens bløde organiske former som man kender fra Sønderborg.
Risten er forholdsvis smal 122 mm. Risten er af støbejern der produceres af 80 % genbrugsmateriale.
Plantekumme
”GH.12.3014”
GH blomsterkummen er med sin størrelse og form velegnet til at indgå i store offentlige rum såvel som
i gadeforløb. Sønderborg Kommune anvender allerede i dag kummen i Sønderborg by. De skal grupperes
så de fungerer rumskabende, og er med til en grøn fortætning af bymidten.
Kummerne skal tilplantes med forårs- og sommerblomster.
Kummen er produceret i støbejern. Der anvendes en kumme i størrelsen Ø1200 i olieret støbejern, i
naturfarve så tæt på støbejern som muligt.
Kummen er støbt i ét stykke, der hviler på tre kileformede ben. Ved placering på skrånende terræn
kan blomsterkummen monteres på en ring så selve kummen står vandret.
22 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 23
Træhulsriste
”Sahara” og ”Campus”
Der er valgt træhulsriste som belægningsmateriale ved træernes overgang til belægningsfl aderne.
Træhulsristene giver den nødvendige udluftning og sikrer tilførsel af vand til trærødderne.
Ristene skaber en kontrast til de rene og enkle granitstensfl ader. De tilfører designet en detaljering, der
understreger projektets koncept om at give bymidten en ren og enkel karakter med enkle detaljer der
skaber en forfi nethed i bybilledet.
Som den gennemgående træhulsrist til træer på pladser og gadeforløb i hele projektområdet,
anvendes Sahara 12 træhulsristen fra Milford, på nær i Jernbanegade (etape 6). Her anvendes den
rektangulære træhulsrist Campus fra GH Form til en gruppering af træer.
Campus træhulsristen består af tre sektioner, ubrudt og to ens med halvcirkulært hul, hvilket giver
mulighed for fl eksibilitet i forhold til omgivende belægning og asymmetrisk placering omkring træet.
Kantafgrænsning
”MilKant Contrast kantafgrænsning MK-CC15/3”
Kantafgrænsningen anvendes ved overgangen fra bed til fortovsbelægning i Østergade, samt ved
overgangen fra græsfl aderne til teglsklinke stien og fortovsbelægningen ved Apotekerhaven.
Kantafgrænsning i Corten stål er designet til afgrænsning mellem både bløde og hårde overfl ader.
Det anbefales at max. 50% af kantens højde er synlig. Steder hvor der kommer køretøjer
anbefales støbning i beton.
Den måler højde: 150 mm, tykkelse: 3 mm og længde: 3,0 m. inkl. samlestykke og 5 spyd (Ø12mm
L: 450mm). Monteres efter fabrikantens anvisninger.

BELYSNING
Der vælges ét gennemgående armatur til grundbelysning af Sønderborg midtby, frem for de mange
forskelligartede lamper der i dag præger bybilledet. Som med byinventar og belægninger, skal belysningen
være med til at skabe harmoni og enkelthed i bymidten. Ved udvælgelsen af én gennemgående
lampe, der udtryksmæssigt passer til det overordnede koncept for Sønderborg bymidte, er det
med til at opnå den ønskede byarkitektoniske helhed.
For at sikre den mest optimale belysning, er der i samarbejde med Philips udarbejdet en rapport der
redegør for tekniske detaljer om masteafstande, lux, lysdæmpning m.v. ud fra hvordan projektgruppen
ønsker midtbyen belyst. Herefter er der foretaget et valg af armatur.
I detailprojekteringen udarbejdes en belysningsplan i samarbejde med Philips.
Der etableres grundbelysning og effektbelysning:
Grundbelysningen består af CitySwan armatur på enten en galvaniseret mast eller lakeret mast med
messing konus. CitySwan anvendes på mast og som væghængt armatur.
Effektbelysningen består af belysning af udvalgte træer og facader med uplights og spots.
Til forskellige lejligheder kan der f.eks. iscenesættes med farver og fi ltre der skaber mønstre og lignende,
så det understreger den aktuelle årstid eller aktivitet i byen.
CitySwan er et belysningsarmatur designet af Arkitekterne Bjarne Schläger og Morten W. Borup.
Armaturet produceres og markedsføres af Philips A/S, og CitySwan-serien er designbeskyttet.
Masteserien er udviklet af Alfred Priess A/S, som har eksklusiv produktions- og salgsrettighed til serien.
Valget af belysningsarmaturer er i tråd med Kommunens bæredygtighedsprincip.
CitySwan armaturerne har en holdbarhed på mindst 40 år. I løbet af denne levetid vil man måske få
mulighed for at opgradere til forbedret LED 2-3 gange. Første gang forventes allerede om 4-5 år,
hvilket CitySwan er gearet til.
CitySwan indpasser sig med sin enkle og klassiske form i bybilledet og markerer sit helt eget rum.
Om dagen med stilfærdig elegance som byinventar i samspil med andre elementer i bybilledet, om
aftenen med et blændfrit og retningsbestemt lys. Det bløde lys er med til at forstærke det tidløse og
elegante design.
CitySwan udsender et asymmetrisk lys uden meget baglys. 15 % regelmæssighed i forhold til maksimal
lysstyrke hvor den lyser svagest. Middelværdi på 5 lux.
Visualisering af ensidet belysning i Perlegade (etape 1) med CitySwan armatur på lakeret mast med bronzekonus Visualisering af dobbeltsidet belysning i Jernbanegade (etape 6) med CitySwan armatur på galvaniseret mast
Væghængt belysning med CitySwan armatur
24 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 25

BEPLANTNING
En stærk grøn struktur skal i fremtiden blive et særkende for bymidten, og være med til at skabe
identitet og et poetisk modspil til de hårde belægningsfl ader. Ro og harmoni samtidig med variation
og frodighed er nøgleordene for brugen af de grønne elementer i bymidten.
Beplantningselementerne skal opfylde to funktioner, dels som rumskabende beplantning og/eller som
beplantning af fl ader og i kummer. Den rumskabende beplantning, i form af hække, trægrupper,
trærækker og solitærtræer, danner den strukturskabende rygrad i byen. Beplantningen af fl ader og i
kummer, i form af bunddække, græs- og blomsterbede, espalier og facadebegrønning, brugsplæner
og plantekummer, giver farve og variation.
Rygraden i den grønne struktur i dag i bymidten er vejtræerne i form af de sporebeskårne plataner i
z-aksen og tjørnene på Jernbanegade. Dertil kommer de deciderede grønne anlæg i form af træer
og plantekummer i byrum og på pladserne.
De eksisterende træer fjernes og der plantes nye træer. Træerne vil, i højere grad end i dag, blive en
del af byrummenes design. Træerne placeres i træhulsriste i niveau med granitbelægningerne.
Det enkelte træ har brug for plads under belægningen til at vokse i, og der skal opbygges et rodvenligt
bærelagssystem til plantehuller, der både sikrer optimale vækst og leveforhold for træerne og at
belægningerne skånes imod rodskader.
Til plantehullet anvendes Milford StrataCell træplantningsystem, der er et genbrugsprodukt fremstillet
af 100% postindustrielt affald.
Blomstrende planter skal også i fremtiden være at fi nde i form af bede med prydgræsser og fl erårige
urteagtige vækster, der kan danne et robust og smukt bunddække. De etårige sommerblomster og
forårsløg vil stadig give farver og variation i bybilledet, men mere begrænset end i dag i form af en
fortættet brug af fl ytbare plantekummer.
På udvalgte steder vil facadebeplantning og espalier på wiresystemer forskønne og begrønne
eksisterende mørke passager.
TRÆPLANTNINGSPRINCIPPER
3 stk. opbindingsstokke (Ø 8-10 cm)
med tværstivere. Opbinding med
gummilærredsstropper og mellemstykker.
Saltværn opsættes
kun i vinterperioden
FORTOV CYKELSTI
26 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 27
Filterkasse - Ærtesten 8/16 mm
Dræn - Ø110 mm PE
Superplantekummer
Flis/underbeplantning
600 mm Allétræsmuld
200 mm Ny rå jord
400 mm Løsnet rå jord
120
Kantsten kløvet granit
sat i beton.
Til de åbne bede ned træer i Østergade, på pladsen ved Føtex og ved Borgen anvendes
træplantningsprincippet for superplantekummer. Bedet graves ud i en dybde på 80 cm,
hvorefter der foretages en løsning af råjorden. Hullet fyldes med 20 cm god, smuldrende
råjord og 60 cm Allétræsmuld fra Solum eller tilsvarende.
Solitær placering i belægninger.
Træerne i gågaden i Perlegade samt i Jernbanegade og Perlegade iZ-aksen placeres
solitært i granitbelægningerne. Der anvendes Milford ”StrataCell” træplantningssystem.
Træerne placeres i et plantehul med bedkant, 2x3 meter og 2 lag StrataCell.

PLANTELISTE
Træer:
Nauer, Acer campestre ”Queen Elisabeth”
Nauer anvendes som gadetræ på den del af Jernbanegade og Perlegade hvor der er biltrafi k.
Træet er et mindre træ med en opret og stram vækst. Bladene er relativt små og blomsten ganske lille
gulgrøn i klaser, der udvikler sig til små ”propeller” som kendes fra alm. ahorn og løn. Løvfaldet er sent
og lysende gult.
Hjertebladet el, Alnus cordata
Hjertebladet el anvendes som gadetræ i Østergade. Træet er et middelstort træ med en tæt kegleformet
krone. Bladene er hjerteformede, blanke, læderagtige mørkegrønne og bevares grønne til
det sene løvfald i december. Frugten er kogle lignende og bliver dekorativt siddende på træet efter
løvfald.
Japansk pryskirsebær, Prunus umineko
Denne japanske prydkirsebær er et mindre træ, der er karakteristisk med sin slanke kegleformede
krone med gennemgående stamme. Blomsterne er hvide og sætter ingen frugter. God rødorange
efterårsfarve. Den er valgt til gågadedelen af Perlegade og Kastanie Allé i grupper à 3 stk.
Sydbøg, Nothofagus antarchtica
Sydbøg er et middelstort meget fi ntgrenet og småtløvet træ, der har en skulpturel vækstform. Barken
er mørk med små hvide tværstriber. Samlet i en stor gruppe i det cirkulære bed med bænken på
pladsen i den nordlige ende af Perlegade vil det skabe et fi ligranagtigt løvtag.
Tempeltræ, Ginkgo biloba
Tempeltræet er et middelstort træ, der får skulpturel vækst med vandrette sidegrene af
varierende længde. Træet får gule efterårsfarver. Ved ” Borgen” vil en gruppe markere sig fl ot og
være skalaformidlende.
Skaralgen Tjørn, Crataegus intricata
Skaralgen tjørn er et lille bredt træ, der blomstrer overdådigt hvidt i maj med efterfølgende afsætning
af røde frugter. Efterårsløvet er orangerødt. Vil sammen med bærmispel og
storfrugtet benved danne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven.
Bærmispel, Amelanchier laevis
Bærmispel er et lille bredt træ, blomstrer overdådigt hvidt i april. Løvet farves bronzefarvede i udspring
og fl ammer igen i orangerødt om efteråret. Vil sammen med skarlagen tjørn og storfrugtet benved
danne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven.
Storfrugtet benved, Euonymus sachalinensis
Storfrugtet benved er et lille bredt træ med særprægede pink og orange frugter.
Efterårsløvet er mørkt rødt. Vil sammen med engrifl et skarlagen tjørn og bærmispel danne et fi nt løvtag
over purret på bunkeren i Apotekerhaven.
storfrugtet benved danne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven.
Storfrugtet benved, Euonymus sachalinensis
Storfrugtet benved er et lille bredt træ med særprægede pink og orange frugter.
Efterårsløvet er mørkt rødt. Vil sammen med engrifl et skarlagen tjørn og bærmispel danne et fi nt løvtag
over purret på bunkeren i Apotekerhaven.
Ginkgo biloba
Alnus cordata
Carex pilosa ”Copenhagen Select”
Bøgepur
Geranium cantabrigense ”Karmina”
Amelanchier laevis Parthenocissus inserta Clematis montana ”Superba”
Taks, Taxus x media Hillii
Taks anvendes til hække og til pur mellem P-lommer i Østergade. Den er stedsegrøn og vil som klippet
fremstå meget mørk og tæt
Alm. bøg, Fagus sylvatica
Almindelig bøg anvendes til pur på bunkeren i Apotekerhaven. Løvet er friskgrønt og som klippet beholder
den de brune blade hele vinteren og vil danne en skarp og veldefi neret afgrænsning.
28 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 29
Hæk og pur:
Bunddække:
Japansk star, Carex morowii ”Ice Dance”
Japansk star anvendes sammen med blåaks i det cirkulære bed – siddeelementet på
pladsen i den nordlige ende af Perlegade samt under tempeltræerne ved Borgen.
Græssen er stedsegrøn med mørkegrønne blade med tydelige cremefarvede længdestriber.
Japansk star, Carex pilosa ”Copenhagen Select”
Japansk star danner bund under den eksisterende trægruppe på pladsen i den nordlige ende af
Perlegade. Græssen er stedsegrøn med mørkegrønne blade.
Blåaks, Sesleria heufl eriana
Blåaks anvendes sammen med japansk star i det cirkulære bed – siddeelementet på pladsen i den
nordlige ende af Perlegade. 30 cm, med aks 40 cm høj. Den rigtige blåaks. Græssen er stedsegrøn
med blade der er mørkegrønne på oversiden og blålige på undersiden.
Storkenæb, Geranium cantabrigense ”Biokovo” og ”Karmina”
Disse to delvist stedsegrønne storkenæb mikses så de danner en blomstrende mosaik i hvidt og rosa
under de hjertebladede elletræer i Østergade
Storkenæb, Geranium himalayense ”Gravety”
Dennne blå blomstrede storkenæb danner en bølgende baggrund for ”Biokovo og
”Karmina”
Galvbeplantning:
Alm. Vildvin, Parthenocissus inserta
Alm. Vildvin anvendes på espalier i passagen mellem Perlegade og Vingården, nordlig del.
Planten er meget frodig og får enestående røde efterårsfarver.
Bjerg-skovranke, Clematis montana ”Superba”
Bjerg-skovranke anvendes på espalier wirerne, der danner en port virkning mellem Perlegade og
passagen ned til Vingården, sydlig del. Den mikses også med tobakspibeplanten i samme passage.
Tobakspibeplante, Aristolochia durior
Tobakspibeplante anvendes på espalier i passagen mellem Perlegade og Vingården, sydlig del.
Planten er meget frodig og er attraktiv pga. sine store hjerteformede blade.

ETAPE 1
Nordlige del af gågaden i Perlegade med pladsen ved Føtex.
Der er i dag tendens til pladsdannelse omkring lindetræet i den nordlige ende af Perlegade, men der
er mange elementer, plinte, kummer, plantesøjler, cykelstativer, containere fra Føtex, der gør det hele
til en noget rodet affære med uklare ganglinjer. Afgrænsningen mod nord er noget diffus, selv om
gruppen af træer er med til at give fokus i den ende. Vi har Bryggerivej, der om end det er en ganske
kort lukket vej, skal betjenes fra Perlegade tværs over pladsen med dobbeltrettet trafi k. Overgangen
til bankens ternede belægning er noget brutal og der savnes helhed i det område. Føtex er meget
dominerende over for de små lave byhuse. Belægningsfl iserne på dette nordlige stykke af Perlegade
er fra 1991 og således 20 år gamle.
Idéen i det nye design er at skabe en enkel, let opfattelig helhed, der bringer fokus på pladsen og
rækken af gamle byhuse. Den gennemgående fuge i granitfl isebelægningen går vinkelret ud fra
byhusene og afgrænses i nord af et veldefi neret gangareal i chaussésten, der fungerer som naturlig
fortsættelse af fortov fra hhv. Perlegade, Georg Hansens Vej og Bryggerivej og som formidlende
overgang mellem pladsens nye fl iser og bankens terner. Træerne indskrives i et bed der får en ryg af
takshæk og åbner sig ud mod pladsen med en bunddækkende beplantning af stedsegrønne
prydgræsser afgrænset til belægningen af cortenstålskanter.
Der er placeret et stort cirkulært hævet bed – en lille lund af træer - på den øverste 1/3 af pladsen.
Dette element skal fungere som et skulpturelt og roligt samlingspunkt for pladsen. Der placeres
trædæk rundt i kanten på støttemuren, så den får funktion af siddeplads.
I modsætning til resten af gågaden, der har en klassisk dobbelt gade afvanding indarbejdes afvandingselementet
på en mere moderne måde på pladsen. Der afvandes til det cirkulære bed, der er
omkranset af vandrenden Janis fra fi rmaet Iron Age Designs. Herfra forløber renden midt i pladsen
ned mod den sydlige ende, hvor den på sin vej i belægningen møder kunstnerisk udformede
cirkulære belægningselementer i fl aden.
Gågadens ensidige forløb af 4 m. lysmaster skifter side og fortsætter forløbet langs med rækken af byhuse.
Træerne i cirklen oplyses nedefra af spots, og er med til at give pladsen liv og lys i aftentimerne.
Foto af pladsen foran Føtex i gågaden nordlige begyndelse Udsnit 1
1:200
30 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 31
Linieafvanding
Lysmast 4 m.
GH Kummer
PERLEGADE
Granitflade
Chaussesten
BRANDTS GADE

Indgang Føtex Opholdselement
Linieafvanding
Element i belægn.
GH Kummer
Stor skraldespand
Lysmast 4 m.
Chaussesten Eksist. vej
Granitflade
GH Kummer
Stor skraldespand
Eksist. belægning
Cykel P
Udsnit 2
1:200
Princip for plante-/opholdselement på pladsen
Som det er illustreret, er det tanken, at det centrale element på pladsen ved Føtex er et hævet bed med en lille
lundagtig beplantning. Kanten tegnes af en bred, hvid beton støttemur hvor på der med passende mellemrum
placeres forløb med trædæk, der indbyder til ophold. Ved halvdelen af forløbene med trædæk, skal der
desuden laves ryglæn. I modsætning til på referencebillederne skal betonkanten afsluttes med en skrå, afrundet
kant der gør den mere siddevenlig og let.
Referencebilleder Via Bench fra Vestre og siddeplint fra Mølle & Grønborg Arkitekter
32 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 33
470
100
25°
470
470
Ca. 2 meter med
siddetremmer
390
Planprincip
Principsnit

ETAPE 2
Kastanie Allé og Apotekerhaven/Centerpladsen
Kastanie Allé er i dag dobbeltrettet for motortrafi k fra krydset til Jernbanegade. Det første stykke er ret
trafi keret, da der er tilkørsel her fra til både sparekassens og Kvicklys parkeringsplads. Kvicklys parkering
nedlægges og det nye bycenter ”Borgen” kommer til at råde over dette areal.
Apotekerhaven er sammen med anlægget på Rønhaveplads bycenterets grønne oase. Volden som
afgrænser Apotekerhaven mod nord og vest skjuler en bunker. De overjordiske dele – udluftning osv.
er tegnet ind i dwg. fi len, men er ikke opmålt af landinspektør.
Idéen i det nye design er at skabe en sammenhæng mellem Apotekerhaven og den kommende
Centerplads samtidig med at Apotekerhaven bevares som en have og ikke reduceres til en plads
med beplantning.
Det sammenbindende element er de nye granitfl iser, der lægges tværs over Kastanie Allé. Vejprofi let
gøres 1 meter smallere og bredden lægges til på Apotekerhave siden hvor den eksisterende grænse
endvidere trækkes 80 cm tilbage således at man får et bredt fortovsareal ud for den nye Apotekerhave.
Vejprofi let med de brede, lave affasede kantsten bevares til og med sparekassens parkeringsplads.
Resten af Kastanie Allé fortsætter med samme profi l, men uden kantsten. Gågadeelementer i form
af træer i grupper og blomsterkummer fi nder plads på den øvre del. Gågaden begynder hér. Vejen
gives en ensidig belysning med 4 meter master med CitySwan armatur fra Phillips.
Den nye Apotekerhave er en gendigtning af den eksisterende have. Formen strammes op og der
åbnes op mod Centerpladsen. Bunkeren bringes i spil til ophold og formen strammes op. Buskplantningen
på bunkeren ryddes, og der udlægges et nyt muldlag. Den beplantes med et bøgepur med
overstandere af småtræer. Der laves en trappe op til et eksisterende beton plateau og der indbygges
trin i hvid beton, man kan lege på og bruge som tilskuerplads for arrangementer i haven.
Stierne tegner cirkelslagene med samme teglklinker, som bruges i passagerne. De kantes ud til muldbede
med cortenstålskanter. Stien gennem haven oplyses af pullertlamper med CitySwan armatur fra
Phillips.
Græsplænen med Valnøddetræet er stadig det centrale rum, der ud mod Østergade afgrænses
af et bredt bed med forårs og sommerblomster, der afsluttes af en en støttemur i hvid beton med
overkant i kote 13,50 sådan at den kan bruges som siddeelement med trædæk. Samme princip som
i nordlig del af Perlegade, dog med lige kant. Trædækkene placeres i den vestlige ende hvor der vil
være en passende siddehøjde (min. 45-55cm). Mod Kastanie Allé følger græsplænen fortovets terræn
og kantes ud til fortov med en maks. 15 cm. høj cortenstålskant, der let kan krydses til fods.
Der må ikke graves jord af i Valnøddetræets kroneprojektion, og ej heller ske en påfyldning af jord i
denne zone på mere end maks. 10 cm.
Den store krukke skulptur forbliver på sin nuværende plads og sokkel.
”Dreng, der tæller på fi ngre” ser vi ikke længere have en plads på hverken centerpladsen eller i haven,
men gerne en anden mere fyldig eller moderne skulptur, der kan integreres i det nye miljø.
Foto af krydset ved Østergade og Kastanie Álle, samt Apotekerhaven og pladsen foran Centeret
34 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 35
Granitflade
Kørebane
Chausesten
ØSTERGADE
Plateau
Lysmast 4 m.
Tegl
Tegl
Hæk Cortenstål kant
Bænk
Græs
Græs
Lille skraldespand Bed
Bænk
Legeredskaber
Cortenstål kant
Mur
Bænk
Græs
Tegl
Lysmast 4 m.
Mur
Granitflade
KASTANIE ALLÉ (SIVEGADE)
Lysmast 4 m.
Granitflade
Granitflade
Udsnit 3
1:200

ETAPE 3
Z-aksen i Østergade til og med krydset ved Kastanie Allé
Østergade er i dag en fl ot bred gade med posthuset som den helt dominerende bygning på hjørnet
til Rådhus torvet og med Kongevej 58, den tidligere tyske rigs bank, som point de vue mod øst. Fortovet
langs den lange posthus facade er meget smalt modsat det brede gangareal modsatte side
langs B&O og Apotekerhaven. Med placeringen af kiosken på det nord-vestlige hjørne, er dette et
forhold, der ikke kan ændres ret meget, når der skal være plads til at lastbiler skal rundt i svinget. Belægningen
er fra starten af 90’erne.
I dag er der parkerings båse i begge sider af gaden og enkelte sporebeskårne plataner.
Gadeforløbet ensrettes i østgående retning, og i krydset Østergade Kastanie Allé gives forkørselsret til
motorkøretøjer og cykler, der kommer sydfra ad Kastanie Allé og østfra ad Østergade.
Den nye ensrettede kørebane gennem hele Z-aksens forløb gøres smallere, og der gives mere plads
til cyklister og fodgængere. På selve kørebanearealet anvendes samme chaussésten som i dag. I kørselsretningen
gives cyklisterne et cykelspor med savede chaussesten og den valgte afvandingsrist, der
lægges ind til kantstene er bedre at cykle over end de eksisterende. I mod kørselsretningen får cyklisterne
deres egen cykelbane med samme granitfl ise belægning, der går igen fra gågadeforløbet.
Alle overgange kantes med en bred affaset kantsten med kun 2,5 cm’s lysning. Fortovet ved posthuset
gøres så bredt som muligt, og fortovet ved B&O smalnes ind til 5 meter og parkerings båsene i
denne side af vejen nedlægges for at give plads til et bredt bed med store træer.
Der vil fremover kun være parkerings båse langs sydsiden af Østergade.
Idéen med det nye gadeprofi l på dette korte stykke er at give det en boulevardagtig karakter, der
leder frem til det nye bycenter og så at sige trækker Apotekerhaven ud langs gaden. Det nye kraftige
beplantningselement giver en tiltrængt modvægt til det imposante posthus.
Gaden gives en ensidig belysning med 6 meter master med City Swan armatur fra Philips. Det brede
fortov i nordsiden af gaden oplyses med 4 meter master med City Swan armatur fra Philips.
Foto af Østergade set imod Kastanie Allé og Centeret
36 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 37
Lysmast 4 m.
Lysmast 6 m.
Posthus
Cykelspor
Granit
Cykelspor
savede chaussesten
P
Grill
P
Lysmast 4 m.
Granitflade
Granitflade
Hæk
Kørebane
Chausesten
P
Cotenstål kant
P
Hæk
ØSTERGADE
P
Lysmast 4 m.
Lysmast 6 m.
P
Udsnit 4
1:200

ETAPE 4
Sydlige del af gågaden i Perlegade med passager og byrummet ved Citykrydset.
Belægningsfl iserne i gågaden fra Rønhaveplads til Jernbanegade er fra 1976 og altså 35 år gamle, og
trænger til omlægning. Inventaret på nær lamperne blev udskiftet i 2004 for 7 år siden.
Idéen med det nye design er at gøre selve gaden mere moderne, enkel og eksklusiv. Profi let med den
tosidige afvanding bevares, men ristene erstattes af en 122mm bred linjeafvandingsrist ”Janis” i jern
fra fi rmaet Iron Age Designs. Denne linje markerer samtidig den zone forretningerne har at benytte til
deres gadestativer. Midtersporet skal som i dag holdes helt frit for inventar af en hver art og forbeholdes
de gående og varetransporten.
Der lægges en helt ny belægning af granitfl iser. Den gennemgående fugeretning ligger vinkelret på
en midterlinje, der er afsat efter de knæk gadeforløbet har. I hvert knækpunkt dannes der en kile af
granitchaussésten, der, som hovedprincip, fortsætter rundt langs alle facader i en bredde på min.
2 rækker chaussésten. Hvor passager og veje møder gågaden benyttes chausséstenene også som
overgang.
Som noget nyt plantes der træer i gågaden. De grupperes 3 og 3 i en grøn rytme gennem gadeforløbet.
De placeres i østsiden hvor de markerer to af passagerne og hvor de i øvrigt generer forretningslivet
mindst muligt. Plantestativerne vil til gengæld ikke længere være at fi nde i bymidten.
Gågaden gives en ensidig belysning med 4 meter master med City Swan armatur fra Phillips. De placeres
i vest siden i en taktfast rytme gennem gadeforløbet.
City krydset i den sydlige ende af Perlegade betragtes som en plads og bliver en formmæssig
pendant til pladsen i den nordlige ende af gågaden. Skulpturen Sansernes Port lukker mere af end
åbner op, så den bliver ikke genplaceret i dette byrum, da der tilstræbes et visuelt fl ow hele vejen
ned til Rådhustorvet. Der skabes et forløb af cirkulære elementer, der hæves over terræn i samme
højde så man kan sidde på kanten og så der opstår et forløb der understreger hældningen ned mod
Jernbanegade. De to af elementerne bør være vandelementer – det lavest liggende, et bed med
sommerblomster der bygges op med en kant som et regulært siddeelement som på pladsen ved
Føtex. Pladsen oplyses af en 6 meter lysmast med 2-armet City Swan armatur fra Phillips.
Det vil være oplagt at integrere en ny skulptur i det nye miljø.
Passagerne gøres mere indbydende, og får en egen genkendelig identitet med en belægning af
mørke teglklinker og grønne facader. To passager fraviger dette princip. Den ene er Jernbanesti og
den anden er Reimersgade. I Jernbanesti lægges granitfl iser, som i resten af gågaden, da rummet
opfattes som en pladsdannelse – en del af gågaden. Eksisterende beplantning og skulpturen Erindringsstykke
Sønderborg bevares og kun øvrigt inventar udskiftes, så det harmonerer med gågaden.
Reimersgade skal fortsat have asfaltbelægning – kun fortovene udskiftes med de nye teglklinker.
For alle 6 passager gælder det at belysningsarmaturet udskiftes City Swan for sammenhæng med
gågaden.
Foto af gågaden i Perlegade set syd
38 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 39
GH Kumme
Lysmast 4 m.
Granitflade
Linieafvanding
Chaussesten
PERLEGADE
Stor skraldespand
Udsnit 5
1:200

Chaussesten
PERLEGADE
Espalier
Linieafvanding
Granitflade
Teglsten
Facade begørnning
Træhulsrist
Væghængt lys
PASSAGE
Udsnit 6
1:200
40 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 41
Affaset kantsten
Højbed
Stor skraldespand
Vand
Lysmast 4 m.
Vand
Bænk
Granitflade
Lysmast 4 m.
PERLEGADE
Linieafvanding
Træhulsrist
Udsnit 7
1:200

ETAPE 5
Z-aksen i Perlegade og Jernbanegade vest.
Hele z-akse forløbet er i dag gennembrudt af brede bånd af de samme belægningssten som er
anvendt på gangarealerne. Disse fl ankeres ydermere af brostensbånd man også som cyklister skal
forcere. Disse bånd fungerer som hastighedsdæmpende foranstaltninger og som fodgængerovergange
ude at være det i trafi kteknisk forstand. Bilerne har ikke vigepligt, men holder i dag i stort omfang
tilbage for fodgængerne. Der signaleres, at der er tale om en sikker overgang, og det er med til
at skærpe fodgængernes uopmærksomhed. Som i Østergade er der også her plantet sporebeskårne
plataner. Dette blev lavet i begyndelsen af 90’erne.
Den nye ensrettede kørebane gennem hele Z-aksens forløb gøres smallere, og der gives mere plads
til cyklister og fodgængere. På selve kørebanearealet anvendes samme chaussésten som i dag. I
kørselsretningen gives cyklisterne et cykelspor med savede chaussesten og den valgte afvandingsrist,
der lægges ind til kantstene er bedre at cykle over end de eksisterende. I mod kørselsretningen får
cyklisterne deres egen cykelbane med samme granitfl ise belægning, der går igen fra gågadeforløbet.
Alle overgange kantes med en bred affaset kantsten med kun 2,5 cm’s lysning. Gaden vil derfor
stadig være let at krydse for dårligt gående, og opmærksomheden skærpes fordi der i realiteten
ingen markerede overgange er andet end en regulær fodgængerovergang i hvide natursten fra
posthuset til apoteket.
Hvad hastighedsdæmpende foranstaltninger angår, så skal der igen skiltes med 30 km zone, når man
kører ind ad Z-aksen.
Gaden gives en 2-sidig belysning også med4 meter master med City Swan armatur fra Phillips. Linjen
hvor lamperne er placeret angiver i dag den ydre grænse for hvor forretningerne kan placere deres
stativer.
Fodgængerarealerne bliver bredere og der gives plads til en ny træ plantning på begge sider af hele
gaden i et rytmisk forløb med lamperne.
Foto af Perlegade i Z-aksen
42 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 43
Lille skraldespand
Bænk
P
P
Kørebane
Chausesten
Granitflade
Lysmast 4 m.
Affaset kantsten
GH Kummer
Cykelspor
savede chaussesten
Granitflade
Bænk
Apotek
Cykelspor
Granit
Lysmast 4 m.
Cykel P
Træhulsrist
Udsnit 8
1:200

PRINCIPSNIT
Chaussesten
3,15
GH Plantekumme
Linjeafvanding
Gågade
granit
4,20
Linjeafvanding
CitySwan belysningsmast
3,30
Chaussesten
Snit A-A
Etape 1, Perlegade gågade
Chaussesten
Fortov
granit
Affaset kantsten
Cykelspor
granit
Affaset kantsten
Kørebane
chaussesten
Cykelspor
granit
4,78 1,20
3,50 1,00 5,04
44 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 45
Beplantning
Rendestensrist
Affaset kantsten
Rendestensrist
CitySwan belysningsmast
Beplantning
Fortov
granit
Chaussesten
Snit B-B
Etape 4, Perlegade, gågade

Snit C-C
Etape 3, Østergade
Chaussesten
Fortov
granit
3,75
Belysningsmast
Affaset kantsten
Parkering Cykelspor
granit
2,00
Rendestensrist
Kørebane
chaussesten
Rendestensrist
Affaset kantsten
Cykelspor
granit
Superplantekumme
Tæer, hæk og pur
1,00 3,50 1,20
3,18 5,10
Belysningsmast
Fortov
granit
Chaussesten
del 3
Grundlæggende forudsætninger
46 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 47

KLIMA- OG MILJØBETRAGTNINGER
En bæredygtig udvikling handler om at øge livskvalitet i befolkningen og ny dansk forskning viser,
at ophold i grønne områder har en gavnlig virkning på helbred og humør. Jo kortere afstand til de
grønne områder jo hyppigere benyttes de, og dette er med til at forøge borgernes sundhed. Det
viser sig, at grønne områder, der benyttes som daglig passage fra et sted til et andet, er værdsat som
mentale pauser i borgernes hverdag.
Det grønne er derfor blevet en integreret del af byens struktur. Forskningen viser at borgerne primært
prioriterer stille, rolige og trygge omgivelser, hvor de kan følge naturens gang ved dagligdags besøg i
bynære grønne områder. Dette svarer til oplevelsesværdierne Fredfyldt, Trygt, Artsrigt og Rumligt. Det
er dette der er tilstræbt i bymidten.
Engelske forskningsresultater viser, at temperaturen lokalt stiger mindst hvor andelen af grønne områder
er størst. 10 % mere grønt kan sænke temperaturen med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer og 3,7 ºC i
byens centrum. Det svarer nogenlunde til den mest sandsynlige temperaturstigning DMI forventer frem
til år 2080. Ikke mindst træerne med deres skyggende effekt har en betydning for det lokale klima.
Træer har også evnen til at absorbere og lagre CO2 og dermed reducere den mængde, der udledes
til atmosfæren. De grønne, ubefæstede områder i byerne og biomassen i det hele taget kan med sin
evne til at opsuge og nedsive regnvand bidrage til at minimere risikoen for oversvømmelser som følge
af de øgede regnvandsmængder og stadigt fl ere befæstede arealer.
Hvor det er muligt, i den brede Østergade og på pladserne øges andelen af ubefæstede arealer og
andelen af biomasse i bymidten. Vi øger andelen af bytræer i z-aksen, i gågadedelen af Perlegade
og Jernbanegade samt langs Østergade og Kastanie Allé med ca. 200%.
Med ændringer i den trafi kale afvikling i bymidten, vil der i fremtiden blive taget særligt hensyn til fodgængere
og cyklister. Mængden af kørende trafi k vil reduceres ved ensretning z-aksen.
TILGÆNGELIGHED
Tilgængelighed er afgørende, når der skal designes for bymidten. Ved en nytænkning af byens gader og
pladser, har man mulighed for at skabe bedre tilgængelighed for byens borgere.
Byen skal kunne bruges af alle. Børn, unge og ældre samt handlende borgere og turister, med midlertidige
eller varige funktionsnedsættelser bør have reel bevægelsesfrihed.
Der skal i særlig grad tages hensyn til dette ved nyindretning af byen, blandt andet gennem valg af belægningstype
og forløb med færrest mulige niveauspring. Det drejer sig om at få skabt overgange, der er lette
at forcere, lave jævne belægninger på torve og gader, og så vidt muligt skabe niveaufri adgang til butikker
og virksomheder.
Bymidten i dag er præget af mange belægningstyper, der er ujævne og derfor er svære at færdes på med
eller uden handicaps. Her kan blandt andet nævnes brostensbelægningen på Rådhustorvet, der skaber
problemer for de gående og for caféerne, som har udeservering på pladsen. I gågaden er det ikke kun den
slidte og ujævne belægning, der er et problem, men også det meget butiksinventarting i gaden, der blokerer
for bevægelsen i gaden og i tilgangen til butikkerne. Tilgængelighed handler i høj grad om enkelthed og
orden i bybilledet.
Indgangene til butikkerne er i dag primært i form af trappesten, som set med et tilgængelighedsblik, ikke er
hensigtsmæssige. Det er en problematik man til dels kan løse, men i kraft af højderne på mange butiksindgange
kan man ikke løse alle situationer. Man kan ikke komme uden om, at der i nogle situationer kommer
trin, og i disse tilfælde må problematikken løses med løse ramper. Det er ikke optimalt at rykke facaderne ind
i bygningen, som man i dag har gjort visse steder. Det bryder linjerne i gadebilledet og ødelægger facadeudtrykket
på den enkelte bygning.
48 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 49

TRAFIK AFVIKLING I BYMIDTEN
Der foretages ændringer i forhold til den nuværende trafi ksituation i bymidten. Dette er nødvendigt
for at få en bedre bevægelse igennem projektområdet for både de kørende, cyklende og gående.
Generelt er der sat fokus på de bløde trafi kanters sikkerhed når de færdes i byen. De trafi kale
ændringer hænger tæt sammen med trafi kafviklingen til og fra det kommende bycenter ”Borgen”.
MOTORKØRETØJER, KNALLERTER OG MC
- Z-aksen ensrettes så alt trafi k kører fra vest mod øst. Bilerne har forkørselsret i svinget ved
Citykrydset og ved Østergade.
- Ensretningen i svinget Æblegade og Mariegade vendes så trafi kken kan ledes denne vej
ud til Jernbanegade vest. Dette modvirker at man skal hele vejen uden om byen for at
komme til Chr. d. X´s bro. Især for taxakørslen er dette en løsning.
- I Gågaderne i Perlegade og Jernbanegade tillades vareindlevering i
tidsrummet 05:00 - 11:00.
- Rådhustorvet er spærret for gennemkørsel til Store Rådhusgade via to elektriske pullerter.
Varekørsel er tilladt fra 05:00-11:00.
- Kastanie Allé omdannes til sivegade til de få baggårde og p-arealer. Sivegaden under
ordner sig belægningerne på Apotekerhaven/Centerpladsen.
CYKLISTER
- Dobbeltrettet cykling i z-aksen. I retning med trafi kken foregår det på kørearealet, hvor det i retning
mod trafi kken foregår det på et hævet cykelspor. Belægningen på cykelarealerne er i samme granitbelægning
som på fodgængerarealerne.
- Cyklisterne i Jernbanegade skal fremover holde for motorkøretøjerne på z-aksen, samt for fodgængerne
i Perlegade.
- Cykling er fortsat tilladt i gågaden i Jernbanegade øst. Det eksisterende cykelspor fjernes, og belægningsskift
og skiltning indikerer zonen hvorpå der må cykles.
- Cykling er tilladt uden for butikkernes åbningstid i gågaden i Perlegade nord.
FODGÆNGERE
- Fodgængerne kan fortsat bevæge sig i hele området.
- I Citykrydset har fodgængerne fortrinsret til at bevæge sig på tværs af den østlige side af Perlegade.
Dette sikrer et bedre fl ow af gående gennem hele Perlegadeforløbet.
Der anlægges ingen fodgængerovergange. De gående skal holde tilbage for de kørende, men kan
passere gaden hvor det ønskes. Erfaringer viser at dette er en bedre og mere sikker løsning.
- Passagerne vil stadig fungere som adgang til de bagvedliggende p-arealer.
Motorkøretøjer, knallerter og MC Cyklister Fodgængere
1:5.000 1:5.000 1:5.000
50 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 51

FUNTIONER
Projektområdet rummer forskellige funktioner, som forstærkes og forbedres.
Inden for projektområdet er der 3 hovedfunktioner; handelsgader, pladser og passager:
HANDELSGADERNE
Inden for projektområdet er der 3 vigtige handelsgader; Perlegade, Jernbanegade og Østergade.
Handelsgaderne fungerer godt i dag, men rummer samtidig store potentialer for forbedringer.
Handelslivet i gaderne skal bevares og forstærkes ved oprydning i gaderummet med omlægning af
belægninger og nyt inventar. Der skabes en bedre zonering af gaderne, så der skabes bedre forhold
for de handlende og forbipasserende.
PLADSERNE
Byens pladser giver rum til udfoldelse og møder. Pladserne indeholder i dag særegne karakterer og
stemninger - men også nye potentialer. Nye oplevelser skal opfi ndes og dyrkes som særlige kendetegn
for byens forskellige pladser.
Pladserne har allerede i dag meget forskellige karakterer. Den nye plan for bymidten skal være med
til at forstærke pladsernes individuelle kendetegn yderligere. Der skal skabes mangfoldige og multifunktionelle
byrum for forskellige brugere. På alle pladserne skal der skabes rum til liv, leg og pause.
PASSAGERNE
Sønderborg Bymidte rummer en masse passager og små smøger, der går fra handelsgaderne om til
de bagvedliggende parkeringsarealer. Folk er ikke beviste om dem, og de anvendes ikke i den grad,
som de kunne.
De mange passager, der støder op til gågaden fremstår i dag som ”bagsider” af byen. De skal derfor
synliggøres og forskønnes, så de får en bedre udnyttelse og får en mere væsentlig rolle i bymidten
end i dag. Der anlægges en belægning i teglklinker i de offentlige passager, som forbinder gågaden
med bagvedliggende byrum og vejforløb.
12
2
10
16
11
15 14
Rådhustorvet
6
Rønhaveplads
3
7
9
13
1
5
Apotekerhaven/
Centerpladsen
8
4
1. Rønhaveplads
- Multifunktionalitet
- Parkering
- Torveaktivitet
- Pauserum & rekreation
- Leg og ophold
- Kulturelle aktiviteter
- Cykelparkeringsarealer
2. Rådhustorvet
- Forgængerområde og plads
- Udeservering
- Mødested
- Leg, ophold og kulturelle aktiviteter
- Varekørsel tilladt kl.05:00-11:00
3. Apotekerhaven/Centerpladsen
- Multifunktionalitet
- Leg, ophold og kulturelle aktiviteter
- Pauserum & rekreation
- Grøn plads
- Udeservering
- Cykelparkeringsarealer
4. Pladsen ved Føtex
- Byrum til ophold
- Mulighed for aktiviteter
- Cykelparkeringsarealer
5. Perlegade nord
- Fodgængerområde/gågade
- Handel
- Syd til nordgående varekørsel fra
kl. 05:00-11:00.
- Cykling tilladt uden for butikkernes åbningstid
kl.18:00-09:00 (og hele søndage)
6. Citykrydset
- Fodgængerområde/gågade
- Byrum til ophold
- Pauserum
7. Jernbanegade øst
- Fodgængerområde/gågade
- Handel
- Vest til østgående varekørsel fra
kl. 05:00-11:00.
- Cykling tilladt på midterareal.
8. Den Gl. Apotekerhave
- Ophold
- Grønt byrum
- Cykelparkeringsarealer
9. Kastanie Allé nord
- Sivegade for motortrafi k
- Del af pladsdannelse
10. Z-aksen
- Enkeltrettet motortrafi k fra vest mod øst.
- Dobbeltrettet cykeltrafi k.
- Handel
11. Billedtorvet og Skt. Jørgens Gade
- Byrum til ophold
- Fortsat indkørsel til baggårde via
Skt. Jørgens Gade.
12. Æblegade
- Uændret
- Dobbeltrettet motortrafi k
- Ensretning vendes i svinget Æblegade
og Mariegade.
13. Passagerne
- Ind- og udgang fra gågaderne.
- Bindeled til bagvedliggende parkeringsarealer
14. P-Pladser Østergade
- Parallelparkering på posthussiden som idag.
15. Taxi- og afsætningspunkt
- P-plads ved Posthuset bevares.
16. Taxi- og afsætningspunkt
- P-plads ved Apoteket etableres på modsatte side
af vejen grundet ensretningen.
52 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 53

MEDIEPLAN
For at sikre en løbende orientering af borgerne gennem medierne, samt orientering af berørte
interessenter; ledningsejere, bygningsejere og handelsdrivende mv. er der lavet en medieplan.
Den defi nerer hvordan og hvornår i processen vi formidler projektet ud til borgerne og pressen.
Internt skal projektet forankre sig i Sønderborg Kommune.Et større ejerskab til projektet internt skal
styrke brandingen af projektet i andre sammenhænge.
Bymidteprojektet skal være en del af de tiltag Sønderborg Kommune markedsfører sig på udadtil,
såvel som Ramblaprojektet, Frank Gehry nordhavneprojektet og Kulturhovedstad 2017 projektet.
Medieplanen består primært af pressemeddelelser og forbedring af hjemmesiden. Derudover vil der
senere i processen skal projektet evt. formidles i diverse bladmedier til kommunerne og specifi kke
faggrupper.
Pressemeddelelserne er og skal formidles når der sker nye tiltag som eksempelvis prøvebelægninger
og –inventar, samt idé og projektforslaget og om vigtige tidspunkter i processen.
Projektet skal fortsat ligge på Sønderborg Kommunes hjemmeside, men skal udbygges undervejs i
processen.
Projektet skal løbende fotograferes og forløbet dokumenteres.
Arbejdsgruppe:
Belægning
Simon Gaardsdal, Plan (tovholder)
Lars Overgaard, Veje & Trafik
Maria Lundstrøm Holm, Veje & Trafik
Aksel B. Nielsen, Vej & Park
Teknik & Miljø Udvalget
Styregruppen
Kristian Holm Jacobsen, Plan
Inge Olsen, Teknik & Miljø
Michael Herold, Drift & Anlæg
Vivian Krøll, Plan & Byg
Lars Overgaard, Veje & Trafik
Marie Lyster Nielsen, Plan
Projektgruppen
Marie Lyster Nielsen, Plan (tovholder)
Simon Gaardsdal, Plan
Birgit Thingsgaard, Veje & Trafik
Arbejdsgruppe:
Inventar
Birgit Thingsgaard, Veje & Trafik (tovholder)
Marie Lyster Nielsen, Plan
Ulla Buus Jensen, Veje & Trafik
Belysningsrådgivning
Phillips Lighting
Rådgiver
Grontmij l Carl Bro
Arbejdsgruppe:
Beplantning
Jacob Medborg, Plan (tovholder)
Birgit Thingsgaard, Veje & Trafik
Viggo Hansen, Vej & Park
ORGANISATION
Projektet er udarbejdet igennem fl ere faser af en projektgruppe bestående
af medarbejdere fra Planafdelingen og Veje & Trafi k afdelingen i
Sønderborg Kommune.
I de første faser er der 3 arbejdsgrupper, der har assisteret projektgruppen
inden for områderne belægning, inventar og beplantning.
I hver arbejdsgruppe har der været en med fra projektgruppen. Til at bistå
inventargruppens arbejde med belysning er Phillips Lighting tilknyttet som
rådgiver og samarbejdspartner.
Som sparringspartner til projektgruppen er styregruppen, der varetager
de overordnede beslutninger i projektet, og i forhold til de løsninger som
har været indstillet til Teknik- og Miljøudvalget.
Undervejs i projektet er projektet løbende blevet forelagt Teknik- og
Miljøudvalget til orientering og beslutningspunkter.
De overordnede principper i projektet er vedtaget af politikerne i
Teknik- og Miljøudvalget d. 02-06-2010.
Til at bistå processen efter de indledende faser af projektforløbet har
Grontmij l Carl Bro A/S været tilknyttet projektet som bygherrerådgiver.
Grontmij l Carl Bro A/S bistår kommunen i forbindelse med færdiggørelsen
af ide- og projektforslagsfasen, dialogen med TMU samt udbud af
hovedprojekteringsopgaven.
54 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 55

Udarbejdet af Planafdelingen og Veje & Trafi k afdelingen, Teknik & Miljø Forvaltningen, Sønderborg Kommune
Af arkitekt Marie Lyster Nielsen, arkitekt Simon Gaardsdal og landskabsarkitekt Birgit Thingsgaard
Januar 2011