indsæt billede + copyrights - Fredericia Kommune

Miljøgodkendelse af husdyrbruget på ejendommen Hvidsminde, 

Bredstrupvej 75, 7000 Fredericia 

November 2012 

Natur & Miljø 

DK-7000 Fredericia 

Tlf. 72 10 76 45 

E-mail: ann.thygesen@fredericia.dk 

www.fredericia.dk

Bredstrupvej 75 § 11-miljøgodkendelse 

DATABLAD 

Titel § 11-miljøgodkendelse af svineproduktion, Bredstrupvej 75, 7000 

Fredericia 

Dato for godkendelse 27. november 2012 

Sagsnr. 10/7177 

Ejendommens navn Hvidsminde 

Ejendommens ejer Peter Filip Juul 

CVR-nr. 25858549 

Ejendomsnr. 6070010641 

CHR-nr. 99173 

Matr.nr., ejerlav 17 Bredstrup By, Bredstrup m.fl. 

Adresse Bredstrupvej 75, 7000 Fredericia 

Skemanr. (it-ansøgning) 13370 

Ansøgers navn og adresse Peter Filip Juul, Bredstrupvej 75, 7000 Fredericia 

Ansøgers konsulent LRØ, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

Annette Pihl Pedersen, app@lro.dk 

Simon Rosendahl Bjorholm, srb@lro.dk 

Tilsynsmyndighed Fredericia Kommune 

Miljøsagsbehandler OSC Miljø, Linnea Consult 

Kvalitetssikring Tine Bunk Schrøder/Dorthe Aaboer/Ann Rolighed Thygesen, Fredericia 

Kommune 

2


INDHOLD 

Datablad ........................................................................................................................................................ 2 

INDHOLD ........................................................................................................................................................ 3 

INDLEDNING .................................................................................................................................................. 4 

Ejendoms- og virksomhedsoplysninger ..................................................................................................... 4 

Høring, offentliggørelse mv. ...................................................................................................................... 4 

Baggrund.................................................................................................................................................... 6 

Ikke-teknisk resume ................................................................................................................................... 6 

Øvrige forhold ............................................................................................................................................ 8 

Afgørelse ........................................................................................................................................................ 8 

Godkendelsens varighed ............................................................................................................................... 8 

Klagevejledning............................................................................................................................................ 10 

Vilkår ............................................................................................................................................................ 11 

Miljøteknisk beskrivelse og vurdering ......................................................................................................... 18 

Indledning ................................................................................................................................................ 18 

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt ..................................................................................... 19 

Husdyrbrugets beliggenhed .................................................................................................................... 19 

Besætningens størrelse ........................................................................................................................... 23 

Driftsbygningerne .................................................................................................................................... 24 

Foder ........................................................................................................................................................ 35 

Gødningsproduktion og opbevaring ........................................................................................................ 41 

Energi- og vandforbrug ............................................................................................................................ 42 

Affald ....................................................................................................................................................... 46 

Spildevand/overfladevand ...................................................................................................................... 46 

Projektets påvirkninger af omgivelserne – lugt, støj, m.m. ........................................................................ 48 

Lugt .......................................................................................................................................................... 48 

Støj og transport ...................................................................................................................................... 49 

Støv, fluer og skadedyr ............................................................................................................................ 52 

Lys ............................................................................................................................................................ 52 

Landskab og kulturmiljø .......................................................................................................................... 53 

Driftsforstyrrelser og uheld ..................................................................................................................... 53 

Projektets påvirkninger af omgivelserne – naturmæssige forhold. ............................................................ 55 

Ammoniakpåvirkning af naturområder fra anlægget ............................................................................. 55 

Påvirkning fra gødningsudbringning ........................................................................................................ 57 

Påvirkning af naturarealer og vandhuller ved udbringning af husdyrgødning ........................................ 57 

Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af nitrat til grundvand ............................................. 59 

Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af fosfor til overfladevand ....................................... 59 

Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af nitrat til overfladevand........................................ 60 

Bedriftens påvirkning af Natura 2000-områder ...................................................................................... 61 

Afsætning af husdyrgødning til tredjemand ............................................................................................ 64 

Beskyttede sten- og jorddiger ................................................................................................................. 64 

Bedste tilgængelige teknik (BAT) ................................................................................................................. 64 

Grundlag .................................................................................................................................................. 64 

Ophør ........................................................................................................................................................... 67 

Alternative muligheder ................................................................................................................................ 67 

Samlet vurdering ......................................................................................................................................... 68 

Bilag ............................................................................................................................................................. 69 

Bilag til miljøgodkendelse for husdyrbruget ........................................................................................... 69 

3


INDLEDNING 

Peter Filip Juul, Bredstrupvej 75, 7000 Fredericia, ansøger om at udvide den eksisterende svinebesætning 

på ejendommen Bredstrupvej 75, 7000 Fredericia. Ansøger driver denne ene ejendom med 

husdyrproduktion. Produktionen og anlægget på ejendommen ønskes udvidet. Samtidig nedrives 2 ældre 

staldbygninger. 

Virksomhedens eksisterende husdyrproduktion på Bredstrupvej 75, herunder bygninger og anlæg mv., 

samt udbringningsarealer, er registreret ved Fredericia Kommunes tilsyn på ejendommen. 

Miljøgodkendelsen meddeles efter reglerne i husdyrbrugsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. 

december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug). 

Vilkårene sikrer, at de ansøgte udvidelser og ændringer og den fremtidige drift af husdyrbruget kan ske 

uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred 

forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. 

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til miljøgodkendelse, har Fredericia Kommune lavet en 

miljøteknisk beskrivelse og vurdering af husdyrbruget. Denne danner baggrund for afgørelsen om 

miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering fremgår af det 

nedenstående. 

Ejendoms- og virksomhedsoplysninger 

Nærværende afgørelse vedrører husdyrbruget beliggende på Bredstrupvej 75, 7000 Fredericia, matrikel nr. 

17, Stoustrup, Fredericia Jorder (se bilag 1). Ejendomsnummeret er 6070010641, bedriftens CVR nr. er 25 

85 85 49 og CHR nr. er 99 173. Husdyrbruget ejes og drives af Peter Filip Juul, Bredstrupvej 75, 7000 

Fredericia. 

Høring, offentliggørelse mv. 

Nedenstående er orienteret om udkast til miljøgodkendelsen (med 3 ugers høring) 

Ansøger og ansøgers konsulent: 

- Peter Filip Juul, Bredstrupvej 75, Bredstrup, 7000 Fredericia, p-f-j@hotmail.com 

- Konsulenter ved LRØ: Annette Pihl Pedersen, mail: app@lro.dk og Simon Rosendahl Bjorholm. srb@lro.dk 

Ejere af forpagtede arealer: 

- Ejler Møller Jørgensen, Bredstrup Markvej 15, 7000 Fredericia 

- Kim Magnusson, Bredstrup Markvej 25, 7000 Fredericia 

- Torben Magnusson, Bredstrup Markvej 23, 7000 Fredericia 

- Bredstrup-Pjedstrup menighedsråd og kirker, Bredstrupvej 128, 7000 Fredericia 

- Jacques Holmegaard Spindler, Gl. Egumvej 140, 7000 Fredericia 

- Jørgen Palle Viuff, Stoustrupvej 35, 7000 Fredericia 

- Danny Haldager Jensen, Tuevej 35, 7000 Fredericia 

- Einer Thuesen, Tuevej 42, 7000 Fredericia 

Ejere af aftalearealer: 

- Gregers Damgaard Jensen, Bredstrupvej 85, 7000 Fredericia 

4


Ejendomme beliggende indenfor konsekvenszonen for lugt: 

- Bredstrup Markvej 5; Anne Marie Ølgaard Wulff og Lejf Wulff, Bredstrup Markvej 5, 7000 Fredericia 

- Bredstrup Markvej 11; Karen Kirstine Frost og Søren Frost, Bredstrup Markvej 11, 7000 Fredericia 

- Bredstrup Markvej 15; ejer af forpagtede arealer 

- Bredstrup Markvej 19; Mogens Valdemar Knudsen, Bredstrup Markvej 19, 7000 Fredericia 


- Bredstrup Markvej 26; Poul Kring og Rebekka Hedegård Kring, Bredstrup Markvej 26, 7000 Fredericia 

- Bredstrup Markvej 27: Mette Munk Lauridsen og Claus Juul Thomsen, Bredstrup Markvej 27, 7000 Fredericia 

- Bredstrupvej 70; Kurt Sørensen, Bredstrupvej 70, 7000 Fredericia 

- Bredstrupvej 79; Finn Hülle Ebbesen, Bredstrupvej 79, 7000 Fredericia 

- Bredstrupvej 85; ejer af aftalearealer 

- Stallerupvej 28; Kristina Charlotte Hem Sand, Stallerupvej 28, 7000 Fredericia 

- Stallerupvej 34; Ivan Johannes Sand, Stallerupvej 34, 7000 Fredricia 

- Stallerupvej 40; Ruth Damgaard Larsen og Tonny Bent Larsen, Stallerupvej 40, 7000 Fredericia 

- Stallerupvej 44; Gert Nordgaard og Ingrid Bjerg Mammen, Stallerupvej 44, 7000 Fredericia. 

Matrikulære naboer (udover de, der ligger indenfor konsekvenszonen for lugt): 

- Bredstrupvej 67; Claus Larsen og Anita Dammand Larsen, 7000 Fredericia 

- Stoustrupvej 35; Jørgen Palle Viuff, 7000 Fredericia 

Afgørelsen om miljøgodkendelse annonceres den 5. december 2012 på kommunens hjemmeside samt ved 

notits i Budstikken Fredericia. 

Afgørelsen sendes til: 

Peter Filip Juul, Bredstrupvej 75, Bredstrup, 7000 Fredericia. p-f-j@hotmail.com 

med kopi til: 

Konsulenter ved LRØ, Annette Pihl Pedersen, app@lro.dk og Simon Rosendahl Bjorholm, srb@lro.dk 

Orientering om afgørelsen sendes til evt. parter: 

- Bredstrup Markvej 5; Anne Marie Ølgaard Wulff og Lejf Wulff, Bredstrup Markvej 5, 7000 Fredericia 

- Bredstrup Markvej 11; Karen Kirstine Frost og Søren Frost, Bredstrup Markvej 11, 7000 Fredericia 


- Bredstrup Markvej 19; Mogens Valdemar Knudsen, Bredstrup Markvej 19, 7000 Fredericia 


- Bredstrup Markvej 26; Poul Kring og Rebekka Hedegård Kring, Bredstrup Markvej 26, 7000 Fredericia 

- Bredstrup Markvej 27: Mette Munk Lauridsen og Claus Juul Thomsen, Bredstrup Markvej 27, 7000 Fredericia 

- Bredstrupvej 70; Kurt Sørensen, Bredstrupvej 70, 7000 Fredericia 

- Bredstrupvej 79;Finn Hülle Ebbesen, Bredstrupvej 79, 7000 Fredericia 

- Bredstrupvej 85; ejer af aftalearealer 

- Stallerupvej 28; Kristina Charlotte Hem Sand, Stallerupvej 28, 7000 Fredericia 

- Stallerupvej 34; Ivan Johannes Sand, Stallerupvej 34, 7000 Fredricia 

- Stallerupvej 40; Ruth Damgaard Larsen og Tonny Bent Larsen, Stallerupvej 40, 7000 Fredericia 

- Stallerupvej 44; Gert Nordgaard og Ingrid Bjerg Mammen, Stallerupvej 44, 7000 Fredericia. 

Orientering med kopi af afgørelsen sendes endvidere til myndighederne/foreningerne/organisationerne: 

5


Danmarks Naturfredningsforening: dn@dn.dk 

DN Fredericia: dnfredericia-sager@dn.dk 

Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskeren.dk 

Danmarks Fiskeriforening: mail@dkfisk.dk 

Dansk Ornitologisk Forening: natur@dof.dk, fredericia@dof.dk 

Det Økologiske Råd: husdyr@ecocouncil.dk 

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 

Friluftsrådet Trekantområdet: trekantomraadet@friluftsraadet.dk 

Sundhedsstyrelsen: syd@sst.dk 

Miljøministeriet v. Naturstyrelsen: nst@nst.dk 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ae@aeraadet.dk 

Forbrugerrådet: fbr@fbr.dk 

Baggrund 

Husdyrbruget er tidligere i forbindelse med tilsyn af landbruget registreret ved Fredericia Kommune med et 

dyrehold på 400 årssøer, 500 slagtesvin og 12.000 smågrise svarende til 175,89 dyreenheder (DE). 

Vejle Amt har den 15. februar 2006 meddelt, at opførelse af ny stald ikke skal screenes, da der ikke sker 

udvidelse af det tidligere tilladte dyrehold på 176 DE. 

Fredericia Kommune har ved afgørelse af 20. januar 2012 meddelt, at dyreholdet efter anmeldelse iht. 

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 19 f kan ændres til følgende: 

”Dyreholdet ændres fra 400 årssøer, 12.000 smågrise (7,2-30 kg) og 500 slagtesvin (30-102 kg) svarende til 

161 DE (176 DE efter den tidligere omregning) til 400 årssøer, 13.655 smågrise (7,2-32 kg) og 517 slagtesvin 

(32-107 kg) svarende til 176 DE. Dette svarer til en stigning på ca. 15 DE i ansøgt drift.” 

Disse ændringer er lagt til grund som ”nudrift” i ansøgningen til nærværende miljøgodkendelse. 

Ikke-teknisk resume 

Fredericia Kommune modtog den 19. maj 2010 (senest revideret den 15. april 2012, version 10) ansøgning 

nr. 13370 om miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen og etablering af ny stald, samt udbringning af 

gødning. 

Der søges om udvidelse af soholdet til i alt 500 årssøer med en produktion af 15.000 smågrise 7,2- 31,5 kg 

og 800 slagtesvin (300 polte til 120 kg og 500 restgrise til 102 kg). 

I forbindelse med udvidelsen bliver to ældre bygninger nedrevet og i stedet opføres en farestald (ca. 220 

m²) i forlængelse af eksisterende farestald. Der opføres en ny stald til polte og gylte (ca. 440 m²) og den 

eksisterende smågrisestald udvides mod syd med en sektion (se situationsplanen i bilag 2). 

Der etableres gyllekøling i de nye bygninger til soholdet (ikke i smågrisestalden) og overskudsvarmen herfra 

genbruges i eksisterende produktionsbygninger, samt i den nye farestald. 

Der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet til den ansøgte produktion af husdyrgødning. 

6


Ansøgningen overholder alle afskæringskriterier fastsat i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug og 

tilhørende bekendtgørelser og kortværk. Det generelle krav til reduktion i ammoniakfordampning fra 

anlægget overholdes ved at etablere gyllekøling i den nye farestald og den nye polte-/gyltestald. 

Ansøger råder over ca. 139,04 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning. Herudover 

er der aftale om udbringning af husdyrgødning på op til 75,46 ha aftalearealer. Harmoniarealet er dermed 

opfyldt. 

Bedriften har 7,57 ha landbrugsarealer, der ligger tæt på vandløb, hvoraf enkelte er skrånende. Alle de 

pågældende arealer er taget ud af udbringningsarealet, hvorved risikoen for påvirkning af vandmiljøet med 

afstrømning fra overflade med næringsrig overskudsnedbør er reduceret væsentligt. 

Ingen af bedriftens udbringningsarealer ligger indenfor grundvandsområder eller områder hvor der er 

væsentlig risiko for at påvirke havmiljøet ved tab af næringsstoffer. Alle arealerne afvander dog til Rands 

Fjord, der er sårbar og belastet med næringsstoffer. Med den anvendte foderpraksis og 

gødningsanvendelse på bedriftens udbringningsarealer er der et fosforoverskud på 2,3 kg P/ha. 

Gyllen udbringes med en gylleudlægger med slæbeslanger. 

Kommunens vurdering 

Kommunen skal foretage vurderinger af, om husdyrbruget anvender den bedst tilgængelige teknik (BAT). 

I nedenstående miljøtekniske beskrivelse og vurdering har Fredericia Kommune på ovenstående grundlag 

fortaget en gennemgang af husdyrbrugets miljøforhold. 

Kommunen finder på den baggrund, at de ansøgte ændringer kan godkendes efter § 11 i lovbekendtgørelse 

nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Fredericia Kommune vurderer 

at: 

Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved 

anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, 

Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig 

med hensynet til omgivelserne, samt 

Ansøgte udvidelse og ændring samt driften af husdyrbruget ikke medfører væsentlige påvirkninger af 

miljøet. 

Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i nedenstående 

miljøtekniske beskrivelse og vurdering. 

Afgørelsens omfang og forudsætninger 

I nærværende afgørelse er hele husdyrbruget vurderet og der er stillet en række vilkår som fastlægger 

retningslinjer for den fremtidige regulering af husdyrbruget. 

Afgørelsen fastlægger således det grundlag, som regulerer de samlede fremtidige landbrugsaktiviteter på 

bedriften – inklusiv de ansøgte ændringer, som disse er belyst i ansøgningen og nærværende forhold - 

herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udbringningsarealer. 

7


Ansøger har søgt om dispensation fra afstandskravene i husdyrbrugslovens § 8, idet den fremtidige stald 

ønskes placeret op ad en drænledning, hvilket er mindre end de 15 m, som er den mindste afstand i 

henhold til § 8 (der er nærmere redegjort for disse forhold i nedenstående afsnit ”Husdyrbrugets 

beliggenhed”). 

Nærværende afgørelse omfatter således også kommunens afgørelse om dispensation efter § 9 i 

husdyrbrugsloven til placering af stalden som ansøgt. 

I det omfang andet ikke er nævnt i nærværende afgørelse, er afgørelsen meddelt på baggrund af de 

oplysninger, som kommunen har modtaget i forbindelse med sagen, hvorfor afgørelsen hviler herpå. 

Øvrige forhold 

Afgørelsen omfatter alene forholdet til Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om 

miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante godkendelser og tilladelser skal indhentes særskilt, 

herunder byggetilladelser samt tilladelser i henhold til spildevandsbekendtgørelsen. 

Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de 

nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. 

Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer 

forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. 

af husdyrbrug. Udvidelser og ændringer skal anmeldes til Fredericia Kommune, som skal have lejlighed til at 

vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske 

indenfor rammerne af denne godkendelse. 

AFGØRELSE 

Fredericia Kommune godkender svineholdet på Bredstrupvej 75, 7000 Fredericia efter § 11 i 

husdyrbrugsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af 

husdyrbrug). Godkendelsen gives på nedenstående vilkår. 

Ann Rolighed Thygesen, Jordbrugsteknolog, Natur & Landbrug, Fredericia Kommune 

GODKENDELSENS VARIGHED 

Det fremgår af ansøgningen, at bygning nr. 13 (jf. bilag 2), - en stald til polte og gylte - forventes påbegyndt 

umiddelbart efter miljøgodkendelsens klagefrist er udløbet uden klager. Bygning nr. 2, skal nedrives og 

bygning nr. 14 opføres til dels samme sted som bygning 2. 

Udvidelse af besætningen sker i to faser, hvor der i første fase bygges, så der er plads til flere dyr. De nye 

bygninger forventes færdige og klar til indsættelse af dyr 2 år efter godkendelsen er givet. Anden fase af 

udvidelsen er at opnå det ansøgte produktionsniveau med 500 årssøer og 30 fravænnede grise pr. årsso. I 

8


forbindelse med udvidelsen øges antallet af producerede nye avlsdyr. Søernes kuldstørrelse øges med 

alderen og dyret opnår topydelse i form af flest levendefødte (og dermed grundlaget for fravænnede) grise 

pr. kuld ved 4.-5. kuld. Svarende til ca. 2½ år efter indsættelse. Det ansøgte produktionsniveau på 30 

fravænnede grise pr. årsso kan først opnås 2½ år efter de sidste nye dyr er indsat i den nye stald (svarende 

til 16 uger efter indsættelse af de første). 

Udvidelsen af bygning nr. 11 med yderligere 2 sektioner til smågrise skal igangsættes således, at stalden 

kan tages i brug senest 5 år efter godkendelsen er givet (uden klager). 15.000 producerede smågrise ved 32 

kg kan opnås yderligere 20 uger senere, hvor hele smågriseproduktionen er i fuld drift. 


Det fremgår af nedenstående afsnit ”Spildevand/overfladevand”, at tagvand fra de fremtidige 

driftsbygninger ønskes afledt til grøften øst for ejendommen og videre til Rands Fjord. Kommunen finder, at 

den ønskede afledning kræver en særskilt tilladelse, hvorfor kommunen herved fastlægger, at nærværende 

godkendelse ikke må udnyttes, inden kommunen har meddelt særskilt tilladelse efter 

spildevandbekendtgørelsen til afledning eller nedsivning af tagvand. 

I henhold til husdyrbrugloven skal der fastsættes en frist for udnyttelse af godkendelsen, som normalt ikke 

bør være mere end 2 år. Dog kan fristen forlænges til op til 5 år, jf. lovens § 33, stk. 3. 

I Miljøstyrelsens digitale vejledning fremgår om tidsfrister følgende: 

”Efter husdyrgodkendelsesloven (§ 33) er hovedreglen, at en godkendelse efter § 11 eller 12 skal indeholde 

en frist for udnyttelse af denne, og at fristen normalt ikke bør fastsættes til senere end 2 år fra 

meddelelsens dato. Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden udløbet af den fastsatte frist, bortfalder 

godkendelsen. 

Loven giver desuden mulighed for en længere tidsfrist, hvis godkendelsen omfatter planlagte udvidelser 

eller ændringer. I så fald siger loven, at fristen til at udnytte denne del af godkendelsen ikke bør overstige 5 

år fra godkendelsens meddelelse. Det vil sige, at det samlede projekt med den etapemæssige 

gennemførelse af etableringen, udvidelsen eller ændringen bør være gennemført inden for 5 år.” 

På ovenstående baggrund finder kommunen, at fristen kan strækkes ud over 2 år, men ikke ud over 5 år. 

Det fastsættes således, at nærværende godkendelse bortfalder for de ansøgte bygge- og anlægsarbejder, 

som ikke er udnyttet senest 5 år efter godkendelsens meddelelse. Det fremgår af husdyrlovens § 33, at 

godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. 

Herefter gælder, at hvis en del af godkendelsen – herunder det godkendte produktionsniveau - ikke har 

været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været 

udnyttet de seneste 3 år. 

Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal jf. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 

(bek. nr. 294 af 31. marts 2009) regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første 

revurdering foretages dog, når der er forløbet 8 år, dvs. i 2019. 

9


KLAGEVEJLEDNING 

Der kan klages over afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder afgørelsen om dispensation i forhold til 

afstandskravene i lovens § 8, inden 4 uger efter dens annoncering, dvs. senest den 2. januar 2013 kl. 15. 

Godkendelsen kan påklages af ansøger, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der 

har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. husdyrbruglovens § 84-87. 

En klage skal sendes skriftligt til Fredericia Kommune pr. mail til: kommunen@fredericia.dk eller pr. brev til 

Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia. Kommunen videresender klagen med sagens akter 

til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, får ansøger besked om dette. 

I henhold til § 81, stk. 1, i husdyrgodkendelsesloven har en klage ikke opsættende virkning, medmindre 

Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Hvis ansøger igangsætter projektet, før klagesagen er 

afgjort, sker det for eget ansvar, jf. lovens § 81, stk. 2. 

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der betales et gebyr på 500 

kr. Man modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget 

klagen fra Fredericia Kommune. Betales gebyret ikke på den anviste måde og indenfor den fastsatte frist 

afvises klagen fra behandling. Yderligere vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og 

Miljøklagenævnets hjemmeside (nmkn.dk). 

Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrgodkendelsesloven § 90, inden 6 

måneder efter annonceringen. 

10


VILKÅR 

Godkendelsen meddeles på nedenstående vilkår, som gælder for husdyrbrugets eksisterende og fremtidige 

anlæg og drift. 

Indretning og drift 

1. Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for 

godkendelsen. Anlæg skal opføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet og i den miljøtekniske 

beskrivelse. 

2. De for husdyrbruget gældende love og bekendtgørelser skal stedse efterleves, uanset at de dér nævnte 

krav/regler kan være en skærpelse af de stillede vilkår i denne miljøgodkendelse. 

3. Vilkår vedr. drift skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 

4. Ændring af ejerforhold eller ansvar for driften skal meddeles Fredericia Kommune senest 1 måned 

efter ændringen. 

Produktion og anlæg 

5. Godkendelsen omfatter: 

Bygning 

nr.* 

Staldafsnit Anvendelse Staldtype Antal dyr Dyre-enheder 

2 Nedrives 

4 1.1.9 Farestald Kassestier, delvis 

spaltegulv 

102 7,15 

5 1.1.7 Farestald Kassestier, delvis 

spaltegulv 

205 14,37 

1.1.7 Farestald Kassestier, 

fuldspaltegulv 

102 7,15 

6 1.1.6 Løbeafdeling Individuel 

opstaldning, delvis 

spaltegulv 

82 13,32 

7 1.1.5 Sløjfes 

8 1.1.1 Drægtighedsstald Individuel 

opstaldning, delvis 

spaltegulv 

67 10,88 

9 1.1.1 Drægtighedsstald Løsgående, delvis 

spaltegulv 

230 37,36 

10 Servicerum 

11 1.1.10 Smågrisestald Toklimastald, 

delvis spaltegulv 

12.000 59,03 

11+ 1.1.4 Smågrisestald Toklimastald, 


3.000 14,76 

12 1.1.8 Slagtesvin Fuldspaltegulv 500 12,84 

13 1.1.3 Polte og gyltestald + Løsgående, delvis 121 19,66 

skravlgrise 

spaltegulv 

1.1.3 Slagtesvin Delvis spaltegulv, 

25-49 % fast gulv 

300 10,40 

14 1.1.2 Farestald og 

Kassestier, delvis 91 6,38 

personalerum 

spaltegulv 

15 1.1.11 Gyllebeholder 

16 1.1.12 Gyllebeholder 

I alt 213,3 

*Bygningsnumre henviser til situationsplanen i bilag 2 

11


Dyreenheder er opgjort efter bilag 1 i ændringsbekendtgørelse til husdyrgødningsbekendtgørelsen (ændringsbekendtgørelse nr. 935 af 

19/07/2010). 

Dyreholdets fordeling mellem ovenstående dyregrupper må variere indenfor årsrammen på 213,3 DE, 

således at hver af disse dyregrupper maksimalt overstiger det i skemaet anførte med 10 %. 

6. I gyllekanalerne under stier i staldbygningerne nr. 13 og 14 (bilag 2) skal der etableres gyllekøling i det i 

ansøgningen forudsatte omfang og med den forudsatte effekt i forhold til ammoniakfordampning. 

7. Etablering af staldbygninger (nr. 13 og 14, bilag 2) må ikke opstartes, inden virksomheden har redegjort 

overfor tilsynsmyndigheden, at gyllekølingsanlægget kan tilvejebringe den i ansøgningen forudsatte 

reduktionseffekt på 30 % (ved en årlig driftstid på 8.700 timer) i staldanlæggenes samlede 

ammoniakemission. Redegørelsen skal indeholde beskrivelse og tegningsmateriale for 

varmeslangernes placering i staldenes gyllekanaler, anlæggets procesmæssige opbygning, relevant 

tegningsmateriale og anlægsdata, herunder datamateriale fra anlægsleverandøren, samt 

beregningsmæssig redegørelse for anlæggets ydelse og den afledte reduktion i ammoniakemissionen. 

Redegørelsen skal være baseret på grundlaget i Miljøstyrelsens Teknologiblad ”Køling af gylle i 

slagtesvinestalde” (2. udgave, 19.05.2009, rev. 26.01.2011)”, samt teknologiblad: ”Køling af gylle i 

stalde til søer og smågrise”, (1. udgave, 26.01.2011), og skal belyse relevante nøgletal herfra, herunder 

opgørelse af det kølede areal i hvert staldafsnit og summen heraf og varmepumpens leverede årlige 

køleydelse. 

8. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet 

med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i KWh. 

9. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse, som mindst er ligeså stort, som det er dokumenteret 

nødvendigt (jf. vilkår 7) for at opnå den i ansøgningen forudsatte reduktionseffekt. 

10. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en 

sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må 

ikke kunne genstarte automatisk. 

11. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. 

Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 

Foder 

12. Søer: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer skal være 

mindre end 9.346 kg N pr. år. 

Hvor ”N ab dyr pr. årsso” beregnes ud fra følgende ligning: 

N ab dyr pr årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) - 1,98 - (antal fravænnede pr. årsso 

x fravænningsvægt × 0,0257). 

13. Smågrise: Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. smågris x det årlige antal 

producerede smågrise skal være mindre end 1.359 kg P pr. år. 

Hvor "P ab dyr pr. smågris" beregnes ud fra følgende ligning: 

12


P ab dyr pr. smågris = ((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) 

– ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst). 

14. Søer: Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. årsso x antal årssøer skal være 

mindre end 1.708 kg P pr. år. 

Hvor "P ab dyr pr. årsso" beregnes ud fra følgende ligning: 

P ab dyr pr årsso = (FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE)/1000 – 0,58 – (antal fravænnede grise pr. årsso x 

fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst). 

Energi- og vandforbrug 

15. Ventilatorer skal renholdes og vedligeholdes efter behov, dog mindst en gang årligt, således at de 

fungerer optimalt. 

16. Der skal anvendes lavenergibelysning i fremtidige driftsbygninger. Lyskilderne i de eksisterende stalde 

og driftsbygninger, som ikke modsvarer lavenergibelysning, skal erstattes af lavenergikilder, 

efterhånden som de eksisterende lyskilder skal udskiftes. 

17. Vand- og energiforbrug skal ligge indenfor rammerne af de i den miljøtekniske beskrivelse nævnte 

størrelser. Hvis forbruget efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentligt større, skal husdyrbruget 

på tilsynsmyndighedens anmodning lade en sagkyndig gennemgå ejendommen med henblik på 

udpegning af reduktionsmuligheder. 

Affald 

18. Husdyrbrugets opbevaring og håndtering af affald skal foregå sådan, at der ikke opstår uhygiejniske 

forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. Affald skal bortskaffes i henhold til kommunens til 

enhver tid gældende regulativer for erhvervsaffald. 

Spildevand /overfladevand 

19. Vaskevand fra vaskeplads skal opsamles i gyllebeholder eller anden tæt beholder og udbringes efter 

reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. 

20. Vaskevand fra stalde, maskiner o. lign. skal ledes til gyllebeholder. 

21. Overfladevand fra arealer, hvor der kan ske spild med forurenende stoffer som foder, gødning eller 

opstå anden forurening, må ikke afledes til dræn, vandløb eller nedsivning. Afledningen af 

ejendommens overfladevand må ikke udvides, inden kommunen har meddelt tilladelse hertil. 

22. Der skal indhentes en tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsen inden byggeriet må påbegyndes. 

Lugt 

23. Husdyrbruget må ikke give anledning til lugtpåvirkning i omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder 

væsentlig. Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtfrembringelse 

begrænses mest muligt. 

Støj 

13


24. Virksomheden skal planlægge flest mulig støjende aktiviteter afviklet i dagperioden og være særlig 

agtpågivende omkring støjfrembringelse i natperioden (kl. 22.00 – 07.00), herunder fra mobile 

støjkilder. 

25. Husdyrbrugets bidrag til det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau, ved omliggende beboelse 

og deres udendørs opholdsarealer, må maksimalt udgøre følgende værdier: 

Dag Tidspunkt Støjniveau Midlingstid 

Mandag-fredag kl. 07.00 - 18.00 55 dB (A) 8 timer 

kl. 18.00 - 22.00 45 dB (A) 1 time 

Lørdag kl. 07.00 - 14.00 55 dB (A) 7 timer 

kl. 14.00 - 22.00 45 dB (A) 4 timer 

Søn - og helligdage kl. 07.00 – 22.00 45 dB (A) 8 timer 

Alle dage* kl. 22.00 – 07.00 40 dB (A) ½ time 

*Støjens spidsværdi må om natten (kl. 22.00 - 07.00) ikke overstige 55 dB (A). 

Til - og frakørsel 

26. Virksomheden skal planlægge mest mulig transport afviklet i dagperioden. Den årlige kørselsmængde 

må maksimalt være 10 % større end beskrevet i den tekniske beskrivelse om støj og transport. 

27. Udstyr, der anvendes til transport og udkørsel af husdyrgødning, skal ved udkørsel til offentlig vej være 

tæt og renholdt i et omfang, så spild undgås. 

28. Tilkørselsveje og arealer omkring bygningerne, siloerne og gyllebeholdere m.m. skal holdes ryddelige 

og fri for affald, foderrester, gødning, jord m.v. 

29. Evt. spild skal fjernes efter arbejdets afslutning og/eller samme dag ved arbejdstids ophør. 

Støv 

30. Husdyrbruget må ikke give anledning til støvpåvirkning i omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder, 

er væsentlig. I tørre perioder, hvor transport kan give gener ved beboelser, institutioner m.v., skal 

virksomheden i nødvendigt omfang tilrettelægge arbejdets udførelse med henblik på at begrænse 

støvpåvirkning fra transport mellem ejendommen og markerne, herunder om nødvendigt ved 

anvendelse af støvdæmpende foranstaltninger eller ved indstilling af transporterne under ugunstige 

vindforhold. 

31. Støvcykloner i fodersiloer skal vedligeholdes efter producentens anvisninger. Virksomheden skal på 

tilsynsmyndighedens anmodning redegøre for vilkårets overholdelse. 

Skadedyrsbekæmpelse 

32. Der skal gennemføres en effektiv fluebekæmpelse i staldene i overensstemmelse med retningslinjerne 

for Skadedyrlaboratoriet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet, Aarhus Universitet. 

33. Husdyrbruget ikke må give anledning til fluegener i omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder 

væsentlige. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at virksomheden giver anledning til væsentlige fluegener, 

skal virksomheden foranledige sagkyndig undersøgelse af husdyrbrugets anlægs- og driftsmæssige 

kilder til fluefrembringelse udført og i fornødent omfang iværksætte afhjælpende foranstaltninger. 

Senest 2 måneder efter, at tilsynsmyndigheden har fremsat krav om sagkyndig undersøgelse, skal 

14


myndigheden tilsendes den sagkyndiges redegørelse med anbefalede fluereducerende tiltag, samt en 

tids - og handlingsplan for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger. Hvis undersøgelsen og 

redegørelsen efter tilsynsmyndighedens vurdering er dækkende for hele husdyrbruget, kan en ny 

undersøgelse tidligst kræves udført igen efter et år. 

34. Opbevaring af foder m.m. skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr 

(rotter m.v.). 

Lys 

35. Husdyrbruget ikke må give anledning til lyspåvirkning i omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder, 

er væsentlig. 

36. Eventuelle nye udendørs lamper skal ophænges lavt og med afskærmet lyskilde, så lysets spredning 

begrænses til det nødvendige operationsområde, og belysning i nye bygninger skal anbringes, så lyset 

ikke kastes direkte ud gennem vinduer og ventilationsåbninger. 

Driftsforstyrrelser og uheld 

37. Husdyrbruget skal udarbejde en beredskabsplan, som skal opbevares centralt i ejendommens 

driftsbygninger. Beredskabsplanen skal redegøre for, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, 

som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for 

ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Planen skal være gennemgået sammen 

med og være forståelig for alle, der forventes at handle ved ulykke eller uheld, herunder om 

nødvendigt være oversat til andre sprog. 

Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: 

- Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og 

begrænse udbredelsen. 

- Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og 

hvordan. 

- Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og 

vandløb mm. 

- En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort 

varsel, og som kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af 

spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 

Beredskabsplanen skal indsendes til tilsynsmyndigheden (Fredericia Kommune), inden de fremtidige 

stalde tages i brug, og der skal herefter til enhver tid forefindes en opdateret beredskabsplan på 

ejendommen. Beredskabsplanen skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 

38. Opbevaring af sprøjtemidler/pesticider samt olier og kemikalier skal ske i et rum med fast gulv og uden 

afløb, eller på rist over en spildbakke, som kan rumme indholdet af den største beholder. 

39. Påfyldningspumper og slanger til brændstofpåfyldning skal holdes i en sådan tilstand, at de ikke giver 

anledning til spild. Påfyldning af brændstof på traktorer og andre landbrugsmaskiner skal ske på 

betonlagt plads, der er indrettet på en sådan måde, at evt. spild ikke medfører risiko for forurening af 

jord, grundvand, overfladevand og afløbssystemer. Tankpistol må ikke kunne fastlåses i åben stilling 

under påfyldning, med mindre pistolen er udstyret med en automatisk stopfunktion, som afbryder 

pumpning, når tanken er fuld. 

15


40. Ved uheld, som medfører risiko for forurening af miljøet, skal virksomheden straks foretage alarmering 

af alarmcentralen på telefon nr. 112, og afværgeforanstaltninger jf. beredskabsplanen skal 

iværksættes. 

Udbringningsarealer 

41. Husdyrbrugets egne og forpagtede udbringningsarealer fremgår af kortbilag 9. Ændringer i 

udbringningsarealer skal anmeldes til Fredericia Kommune for vurdering af arealernes følsomhed. 

42. På bedriftens 139,04 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer må der maksimalt udbringes 

husdyrgødning svarende til 194,65 DE (21.170 kg N og 4.065 kg P) pr. planår (1/8-31/7), og således at 

der ikke udbringes mere end 1,4 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres arealerne anden organisk 

gødning som f.eks. affald. 

43. Udspredningen af husdyrgødning skal følge anvisningerne i de obligatoriske mark- og gødningsplaner, 

som skal være tilpasset vilkårene i denne godkendelse. 

44. Fosforoverskuddet på bedriftens egne og forpagtede udbringningsarealer må ikke overstige 2,3 kg 

P/ha/år. 

45. Jordbehandling på mark 27 på de nederste 10 m op til mose og vandløb skal ske på tværs af 

hældningen, hvorved afstrømning i spor og pløjefuger mindskes og risikoen for overfladeafstrømning i 

nogen grad afhjælpes. Alternativt kan anlægges en dyrkningsfri bræmme eller vold mellem marken og 

mosen ovenfor vandløbet. 

46. Indenfor 2 m bræmmer omkring samtlige vandhuller, må der ikke gødes eller dyrkes, og der må ikke 

foretages terrænændringer. Bræmmen regnes fra vandhullets overkant. 

Bedste anvendelige teknik (BAT) 

47. På tilsynsmyndighedens anmodning skal virksomheden redegøre for, at husdyrbrugets anlæg og drift 

er i overensstemmelse med de i bilag 3 oplyste teknikker. Tilsynsmyndigheden kan stille krav til, i 

hvilken form redegørelsen skal leveres, herunder f.eks. procedurebeskrivelser, driftsregistreringer, 

regnskabsforhold mv. 

Tilsyn og kontrol/Egenkontrol 

48. Der skal på husdyrbruget føres egenkontrol med produktionens størrelse. På tilsynsmyndighedens 

anmodning og ved miljøtilsynets besøg på ejendommen skal forevises en opgørelse med tilhørende 

bilag over produktionen, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for opgørelse. Dokumentationen 

skal opbevares i mindst 5 år. 

49. Der skal til enhver tid over for kommunen kunne fremlægges sædskifte- og gødningsplaner for de 

seneste 5 år, som kan dokumentere, at husdyrgødningen udbringes i henhold til gældende lovgivning, 

samt i overensstemmelse med de i denne godkendelse stillede vilkår. 

50. På tilsynsmyndighedens anmodning skal virksomheden udføre følgende egenkontrol: 

16


For egen regning skal husdyrbruget dokumentere, at de stillede støjkrav er overholdt. Dokumentation 

kan maksimalt kræves én gang pr. år, hvis støjgrænserne er overholdt. Målinger/beregninger skal 

udføres og rapporteres som ”Miljømåling – ekstern støj” i henhold til gældende lovgivning, og skal 

udføres af et laboratorium eller en person, som er godkendt til dette af Miljøstyrelsen. 

Resultaterne af målinger og beregninger skal være afrapporteret til tilsynsmyndigheden senest 3 

måneder efter at tilsynsmyndigheden har fremsat anmodning herom. 

51. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at virksomheden giver anledning til væsentlig lugtpåvirkning, skal 

virksomheden foranledige sagkyndig undersøgelse af husdyrbrugets anlægs- og driftsmæssige kilder til 

lugtfrembringelse udført og i fornødent omfang iværksætte afhjælpende foranstaltninger. Senest 2 

måneder efter, at tilsynsmyndigheden har fremsat krav om sagkyndig undersøgelse, skal myndigheden 

tilsendes den sagkyndiges redegørelse med anbefalede lugtreducerende tiltag, samt en tids - og 

handlingsplan for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger. Hvis undersøgelsen og redegørelsen 

efter tilsynsmyndighedens vurdering er dækkende for hele husdyrbruget, kan en ny undersøgelse 

tidligst kræves udført igen efter et år. 

52. På tilsynsmyndighedens anmodning skal virksomheden udføre følgende egenkontrol: 

For egen regning skal husdyrbruget udføre måling og beregning af husdyrbrugets lugtpåvirkning ved 

omboende. Dokumentationen kan maksimalt kræves én gang pr. år. Målinger og beregninger skal 

udføres og rapporteres i henhold til gældende regler og vejledninger. 

Resultaterne af målinger og beregninger skal være afrapporteret til tilsynsmyndigheden senest 3 

måneder efter at tilsynsmyndigheden har fremsat anmodning herom. 

53. På datoer, hvor der er udført renholdelse og vedligeholdelse af ventilator, jf. vilkår 15, skal dette 

noteres i logbog sammen med oplysninger om evt. udskiftninger og reparationer. 

Gyllekøling: 

54. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende 

certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. 

Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: 

- afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt 

sikkerhedsanordningen 

- kontrol af kølekredsens ydelse. 

55. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 

Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end 2 uger. 

56. Registreringen fra datalogger, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige 

servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens 

forlangende. 

Fodring af søer og smågrise: 

57. Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, der indeholder oplysninger om følgende vedrørende 

søer: 

17


- antal årssøer 

- antal grise pr. årsso 

- fravænningsalder og -vægt 

- foderforbrug 

- det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEso i foderblandingerne i henholdsvis 

drægtigheds- og diegivningsperioden. 

58. Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, der indeholder oplysninger om følgende vedrørende 

smågrise: 

- antal producerede dyr 

- gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt) 

- foderforbrug pr. kg tilvækst 

- det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsm i foderblandingerne. 

59. Med henblik på dokumentation af overholdelse af vilkår for fodring skal virksomheden på 

tilsynsmyndighedens anmodning fremsende beregning af N og / eller P ab dyr på baggrund af 

logbogens eller produktionskontrollens oplysninger for en sammenhængende periode på minimum 12 

måneder indenfor tidsrummet 15. september i år 1 til 15. februar i år 3. 

60. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes 

hjemmeblandet foder. 

61. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på 

husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 

Ophør 

62. Ved ophør af husdyrproduktionen, hvor denne ikke overdrages til ny ejer, skal gødnings- og foderanlæg 

tømmes og rengøres. Kemikalierester skal bortskaffes i overensstemmelse med det til enhver tid 

gældende regulativ for farligt affald i Fredericia Kommune. Restindholdet i olietanke skal fjernes og 

tanke renses. 

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING 

Indledning 

Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt danner baggrund for nærværende 

afgørelse om godkendelse af udvidelser og ændringer for husdyrbruget på Bredstrupvej 75, 7000 

Fredericia. 

Hensigten med den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er at undersøge, om ansøgeren har truffet de 

nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste 

tilgængelige teknik (BAT) i forbindelse med de ansøgte udvidelser og ændringer, samt om husdyrbruget 

påvirker omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. 

18


Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinjer, der er indeholdt 

i husdyrbrugsloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 1 Påvirkningen af omgivelserne er 

beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de 

miljømæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). 

Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget på baggrund af en systematisk gennemgang af, om 

husdyrbruget i nødvendigt omfang bringer BAT i anvendelse. Vurderingen er baseret på en skematisk 

gennemgang, hvor de anvendte metoder sammenstilles med de BAT – betragtninger, som bør gøres 

gældende jf. aktuelle BAT – referencer (se nærmere herom i nedenstående afsnit ”Bedste tilgængelige 

teknik”). Dette regelgrundlag, som er skematiseret i afgørelsens bilag 3, udgør grundlaget for 

godkendelsens vurdering af, om husdyrbrugets anlæg og drift anvender BAT. 

I de enkelte afsnit i nedenstående beskrivelse og vurdering er i de fleste afsnit henvist til BAT – grundlaget i 

bilaget. I afsnittet ”Bedste tilgængelige teknik” er foretaget en opsummerende vurdering. 

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt 

På vegne af Peter Filip Juul har konsulentfirmaet LRØ, indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af 

husdyrproduktionen på Bredstrupvej 75. Der er ansøgt via det it - baserede ansøgningssystem på 

www.husdyrgodkendelse.dk, hvor den seneste modtagne version af ansøgningen er modtaget den 16. april 

2012. 

I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der er 

således løbende indsendt supplerende oplysninger. Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering er 

foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. 

Husdyrbrugets beliggenhed 

Husdyrbruget er beliggende i landzone i Fredericia Kommune. Placeringen fremgår af bilag 1. En 

situationsplan af husdyrbrugets nuværende og fremtidige indretning er vist i bilag 2. 

Husdyrbrugs staldanlæg og opbevaringsanlæg er omfattet af en række afstandskrav i 

husdyrgodkendelsesloven: 

§§ 6 og 20: 50 m til nabobeboelse og 300 m til eksisterende eller planlagt byzone- eller 

sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 

§ 7: 300 m til de i § 7 beskyttede naturtyper (højmoser, lobeliesø, hede > 10 ha, overdrev større end 

10 ha, samt heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer beliggende indenfor international 

naturbeskyttelsesområder). 

§ 8: forskellige afstandskrav til almene og ikke-almene vandforsyningsanlæg, vandløb, søer, naboskel, 

offentlig vej, privat fællesvej, levnedsmiddelvirksomhed og egen beboelse. 

1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009); Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse 

m.v. af husdyrbrug (Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009), samt Miljøministeriets Vejledning 2.0 om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af 

husdyrbrug. 

19


I ansøgningen er følgende oplyst omkring afstandsforholdene: 

Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav 

Nabo (50 m forbudszone) 

Bredstrup Markvej 5 

Ca. 120 m Fra bygning nr. 13 (ny bygning). 50 m 

Naboskel Ca. 108 m Målt fra den nye polte/gyltestald (bygning 13) til 

naboskel ved nærmeste nabo, Bredstrup 

Markvej 5 

Nærmeste naboskel er den anden side af 

Bredstrupvej, ca. 23 meter 

30 m 

Beboelse på samme 

ejendom 

Ca. 21 m Fra bygning 2 til stuehus 15 m 

Levnedsmiddelvirksomhed >>25 m Det er ingen levnedsmiddelvirksomheder 25 m 

Samlet bebyggelse i Ca. 650 m Der er ikke målt til nærmeste samlede 

250 m 

landzone 

bebyggelse, da byzone (Bredstrup) ligger 

nærmere end nærmeste samlede bebyggelse 

Byzone, Bredstrup Ca. 440 m Målt fra den nye polte/gyltestald (bygning 13) til 

nærmeste del af lokalplan for udvidelse af 

Bredstrup 

413 m* 

Sommerhusområde Ca. 6 km Sommerhusområde nord for anlæg 413 m* 

Fælles 

Pjedsted Vandværk: 

50 m 

vandindvindingsanlæg 

Ligger 3,3 km NNV for ejendommen 

TRE-FOR, Follerup Vandværk: 

Ligger 4 km NV for ejendommen. 

TRE-FOR, Kongsted Vandværk: 

Ligger 3,5 km SV for ejendommen. 

Enkelt 

Ca. 436 m Der er i gårdspladsens nordvestlige hjørne en 25 m 

vandindvindingsanlæg 

sløjfet vandboring. 

436 m syd for ejendommen er der et 

vandindvindingsanlæg tilhørende Erik 

Magnusson (landbrug) 

Vandløb Ca. 820 m Fra bygning 2 til vandløb NØ for anlægget 15 m 

Dræn 0 m Der ligger et gennemgående dræn under bygning 

9, som vil gå tæt forbi den nye bygning 13. 

Drænet udmunder øst for ejendommen i grøft, 

der afvandes til Rands Fjord. 

15 m 

Sø Ca. 280 m Til § 3 beskyttet sø NØ for anlægget. 15 m 

Privat vej >> 15 m Nærmeste private vej kendes ikke 15 m 

Offentlig vej 15 m Fra den nye bygning 14 15 m 

Tabel 1: Oplysninger om afstandsforhold 

*Afstandskravet er opgivet som de beregnede geneafstande. Geneafstanden måles fra et beregnet midtpunkt til 

beboelsesbygningen ved enkelt beboelse og samlet bebyggelse og til zonegrænse ved sommerhus- og byzoneområde. 

Nogle af afstandsforholdene er endvidere illustreret ved figur1: 

20


Figur 1: Illustration af afstandsforhold 

Som det fremgår af tabel 1 er alle afstandskrav overholdt, bortset fra afstandskravet til dræn. Afstanden til 

dræn er ikke overholdt, da bygning 9 er bygget hen over et dræn (se afløbsplan i bilag 4). Den nye stald 

bygning nr. 13 ønskes ligeledes placeret tæt på det samme eksisterende dræn, ca. 10 m nord for drænet. 

Ansøger har oplyst, at drænet er etableret af betonrør og er lagt i 60’erne i forbindelse med, at en række 

åbne grøfter blev lukket. Ansøger oplyser, at man i forbindelse med byggeriet af bygning 9 i 1999 stødte på 

drænet, som ligger ca. 2 m under terræn. I den forbindelse var kommunen med til at vurdere projektet, og 

man blev enige om at lade drænet ligge, men man valgte at sikre bygningen ekstra med en stærkere beton, 

ligesom der blev brugt en større mængde sand til byggeriet end planlagt. 

Drænet er ikke beskrevet i kommunens byggesag eller i LRØs arkiver, som rækker 10 år tilbage i tiden. 

Stalden (bygning 9), som er placeret hen over drænet er besigtiget i forbindelse med nærværende sag, og 

der er ingen tegn på skader på stalden. Stalden er helt intakt set udefra. Drænet ligger under lejearealet i 

stalden. Ansøger oplyser, at der ingen tegn er på skader på betonen inde i stalden. Drænet går ind under 

stalden som vist på nedenstående foto. 

21


Figur 2: Bredstrupvej 75, bygning 9, set fra vest. 

I forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelsen skal kommunen vurdere hele ejendommens 

miljøforhold og dermed også eksisterende forhold, herunder om disse giver anledning til en væsentlig 

påvirkning eller en sandsynlig risiko for en væsentlig påvirkning. 

Risikoen for en væsentlig påvirkning fra det eksisterende dræn under den eksisterende stald, må vurderes 

at være begrænset til, at drænet eventuelt vil kunne aflede nedsivet gylle fra staldens gyllekanaler eller 

gylle fra gyllerør, som krydser drænledningen (se afløbsplanen i bilag 4), og at gyllen herved kan tilledes 

forureningsfølsom overfladevand. 

Det vurderes, at PVC-rørene mellem gyllekanaler og fortank kan betragtes som tætte. Som udgangspunkt 

må det også vurderes, at gyllekanalerne er tætte i deres udførelse. Det kan ikke udelukkes, at der over tid 

kan ske nedbrydning eller sætning i kanalerne, som kan medføre utætheder. Drænet er dog ikke placeret 

direkte under kanalerne, og på baggrund af ovennævnte gennemgang af byggeriets og drænets historik, 

samt bygningens tilstand, er det kommunens vurdering, at forureningsrisikoen er meget lille, og at 

husdyrbruget ud fra en proportionalitetsbetragtning ikke på det foreliggende grundlag bør pålægges at 

omlægge eller reline drænet. 

På marken nedenfor stalden er der adgang til drænet fra en brønd, hvorfra der vil kunne udtages prøver af 

drænvandet nedstrøms stalden, såfremt det i forbindelse med kommunens almindelige tilsyn med 

miljøkvaliteten i det nedstrøms vandløb skulle vise sig tegn på forureningspåvirkning. 

Det er endvidere Fredericia Kommunes vurdering, at den ansøgte placering af den nye stald (bygning 13) 

ikke vil medføre nogen væsentlig øget risiko for gener eller forurening af omgivelserne, hvorfor der herved 

meddeles dispensation efter § 9 i husdyrgodkendelsesloven til placering af stalden som ansøgt. 

Det er i øvrigt kommunens vurdering, at de øvrige afstandskrav i loven kan overholdes, og at de ansøgte 

placeringsforhold ikke vil medføre nogen væsentlig øget risiko for gener eller forurening af omgivelserne. 

22


Besætningens størrelse 

Der søges om godkendelse af et dyrehold på i alt 500 årssøer med en produktion af 15.000 smågrise 7,2 - 

31,5 kg og 800 slagtesvin (som består af 300 polte til 120 kg og 500 restgrise til 102 kg). 

Produktionstype 

Drægtighedsstald 

St-37641 

Drægtighedsstald 

St-37641 

ny farestald 

St-37654 

ny poltestald, 

skravlgrise og 

gylte 

ST-37657 

ny poltestald, 

skravlgrise og 

gylte 

ST-37657 

Ny smågrise 

ST-37666 

Farestald 10 stier 

nudrift 

ST-38098 

løbeafdeling nu 

og ansøgt 

ST-38099 

Bygning 

nr. 

8 

9 

14 

13 

13 

11+ 

Farestald nu og 

ansøgt 

5 

ST-38100 

Farestald nu og 

ansøgt 

5 

ST-38100 

Slagtesvin 

12 

ST-38102 

Farestald nu 

og ansøgt (lille) 4 

ST-38104 

Eksisterende 

smågrisestald 11 

ST-38122 

Tabel 2: Stalde og produktion 

7 

6 

Dyrekategori 

Årsso, løbe- og 

drægtighedsstald, 

individuel 

opstaldning, 




løsgående, delvis 

spaltegulv 

Årsso, farestald, 

kassestier, delvis 

spaltegulv 



løsgående, delvis 

spaltegulv 

Slagtesvin, delvis 

spaltegulv, 25- 

49% fast gulv 

Smågrise fra 7,2 

kg, toklimastald, 




spaltegulv 



individuel 

opstaldning, 




spaltegulv 


kassestier, 


Slagtesvin, 




spaltegulv 

Smågrise fra 7,3 

kg, toklimastald, 


Antal 

nudrift 

Stipladser 

nudrift 

Antal 

DE 

nudrift 

Antal 

ansøgt 

Stipladser 

ansøgt 

Antal 

DE 

ansøgt 

21 15 3,41 67 49 10,88 

294 207 47,76 230 169 37,36 

36 10 2,52 

91 24 6,38 

121 90 19,66 

300 120 10,40 

3.000 460 14,76 

85 60 13,81 82 60 13,32 

184 54 12,90 205 54 14,37 

91 27 6,38 102 27 7,15 

514 155 14,28 500 150 12,84 

91 27 6,38 102 27 7,15 

13.655 2.093 68,55 12.000 1.840 59,03 

23



Der er på ansøgningstidspunktet en tilladt produktion på 400 årssøer, 13.655 smågrise (7,2-32 kg) og 517 

slagtesvin (32-107 kg) svarende til 176 DE, jf. Fredericia Kommunes afgørelse af 20. januar 2012. 

Det er således kommunens vurdering, at den oplyste nudrift ikke overstiger det tilladte produktionsniveau, 

hvorfor den oplyste nudrift kan accepteres som grundlag for miljøvurderingen af udvidelsen. 

Der fastsættes vilkår med grænser for husdyrbrugets maksimale produktion, som svarer til det ansøgte, og 

der stilles vilkår for i hvilket omfang produktionen kan tillades at variere. 

Driftsbygningerne 

En oversigtsplan, som viser husdyrbrugets indretning, er vist i bilag 2, hvortil nedennævnte bygningsnumre 

henviser. 

Bygning nr. 1: 

Stuehus opført i røde sten med rødt tegltag. 


Grundplan Stald mod gårdsplads: 28 x 8 m 

Sidefløj: 12 x 8 m 

Bygningshøjde ved tagryg 

Taghældning 45° 

Bygningsmateriale Vægge i røde mursten, tag på stald mod 

gårdsplads er rød tegl, tag på sidefløj er grå 

stålplader. 

Bygge- og renoveringsår Stald mod gårdsplads: 1914 

Sidefløj: 1937 

Facadens belysningsforhold Ingen udendørs belysning 

Bygningens anvendelse Bufferstald til polte, sygestier og goldsøer. 

Denne stald anvendes i nudrift som buffer- og aflastningsstalde for søer, smågrise og slagtesvin, men i 

ansøgt drift ønskes denne nedrevet for at give plads til et mere tidssvarende produktionsanlæg. 

24



Grundplan 34 x 18,5 m 

Bygningshøjde ved tagryg 8,6 m 


Bygningsmateriale Facade i røde mursten og gavle i lerede metal 

plader. Tag i grå eternit. 

Bygge- og renoveringsår 1996 

Facadens belysningsforhold 2 stk. projektører på gavlen med 

bevægelsessensor. 

Bygningens anvendelse Maskinhus med korntørring. 

Værksted, garage og fastbrændsel fyrrum 

samt fyrrum til sostald. 


Grundplan 19,5 x 11,5 m 



Bygningsmateriale Vægge i betonelementer i grå sten. Tag i grå 

eternit. 


Facadens belysningsforhold Ingen udendørs belysning. 

Bygningens anvendelse Farestald 

25


Bygningerne 5 – 10 er en samlet bygning: 

Grundplan 59 x 27 m 



Bygningsmateriale Vægge i betonelementer i grå sten. Tag i grå 

eternit. 

Bygge- og renoveringsår Opført i 1993 (1.017 m²) tilbygget (660 m² 

inkl. sidefløj bygning 9) i 1999. 

Facadens belysningsforhold Ingen udendørs belysning 

Bygningens anvendelse – Bygning 5 Grundplan: 

24,5 x 15,5 m 

Anvendelse: 


Anvendelse: 


Anvendelse: 


Anvendelse: 

Bygningens anvendelse – Bygning 9 

Grundplan: 

Anvendelse: 

*Se yderligere beskrivelse, nedenunder: 


Facadens 

belysningsforhold: 

Anvendelse: 

2 sektioner farestald 

17 x 11,5 m 

Løbe- og kontrol 

afdeling 

7,5 x 11,5 m 

Farestald – ændres til 

aflastningsstier 

9,0 x 27,0 m 

Polte gyltestald – 

ændres til 

drægtighedsstald 

Samlet inkl. sidefløj 

37 x20 m 

Løbeafdeling og 

storstier til drægtige 

søer 

5,5 x 27,0 m 

På gavlen er der 

placeret 2 

arbejdslamper med 

censor. 

Servicerum, 

kontor/forrum, 

strøelse, indlevering 

og kemikalier. 

26


Bygning 9: 

Grundplan 10 x 20 m 

(Samlet bygning 9: 37 x 20 m) 



Bygningsmateriale Vægge i betonelementer i grå sten, tag i grå 

eternit. 

Bygge- og renoveringsår 1999 (sammen med bygning 5 – 10) 

Facadens belysningsforhold Ingen udvendig belysning 

Bygningens anvendelse Løbeafdeling og storstier til drægtige søer. 


Grundplan 41,5 x 22,1 m 




eternit 


Facadens belysningsforhold Arbejdslampe ved forrum med 

bevægelsessensor 

Bygningens anvendelse klimastald 

27



Grundplan 11,8 14,9 m 




eternit. 



Bygningens anvendelse Restgrise/slagtesvin 


Grundplan 

Ny bygning 

27 x 16,5 m 



Bygningsmateriale Betonelementer i grå sten og røde trægavle. 

Tag i grå eternit. 

Bygge- og renoveringsår Ny 


Bygningens anvendelse Poltestald, skravlgrise og gylte 


Grundplan 

Ny bygning 

21 x11 m 



Bygningsmateriale Røde mursten, tag i rød tegl. 

Bygge- og renoveringsår Ny 

Facadens belysningsforhold Lys ved det nordøstlige hjørne ved bygning 10 

Bygningens anvendelse Farestald og personalerum 

Bygningen erstatter 2 eksisterende bygninger (bygning 2), som nedrives i forbindelse med udvidelsen. 

Bygningen opføres 15 m fra offentlig vej og afstandskravet til vej bliver derved opfyldt i fremtiden. 

Bygning nr. 15 Gyllebeholder: 

28


Indhold 1680 m³ 

Byggeår 1993 

Materiale Betonelementer 

10 års beholderkontrol 2003 

Bygning nr. 16 Gyllebeholder: 

Indhold 1.700 m³ 

Byggeår 1999 

Materiale Betonelementer 

10 års beholderkontrol 2009 

I ansøgningen er oplyst følgende om eksisterende og fremtidige bygninger og anlæg på ejendommen: 

I forbindelse med udvidelsen bliver to ældre bygninger nedrevet og i stedet opføres en farestald (bygning 

14)(ca. 220 m²) i forlængelse af eksisterende farestald (bygning 4). Der opføres en ny stald til polte og gylte 

(bygning 13) (ca. 440 m²) og den eksisterende smågrisestald udvides mod syd (bygning 11+) med en 

sektion. 

Der er på nuværende tidspunkt afskærmende beplantning af anlægget mod vest. Dette hegn nedlægges i 

forbindelse med bygning af den nye polte-/gyltestald (bygning 13). Adgangsvejen vest for anlægget flyttes 

længere mod vest, og hegnet reetableres vest for den nye vej. 

29


BAT og staldindretning 

I ansøgningen er oplyst følgende om anvendelse af BAT i staldindretningen i de forskellige bygninger: 

Bygning 4 er indrettet med traditionelle kassestier og delvis spaltegulv. I BREF-referencedokumentet 

konkluderes, at farestalde med bokse med delvis spaltegulv og en reduceret gødningskanal ikke er BAT, 

mens et fuldspaltegulv i boksene er bedste tilgængelige teknik ifølge BREF-referencedokumentet, hvis bare 

spalterne er af plast eller jern. Dette er ikke i overensstemmelse med den danske opfattelse af BAT, jf. BATbyggeblade 

om delvis spaltegulv, og normtallene for ammoniaktabet og lugtemission for de pågældende 

staldtyper. Ammoniaktabet fra en farestald med delvis spaltegulv er 10 % mod en farestald med andre 

gulvtyper, f.eks. fuldspalter eller drænet gulv, hvor ammoniaktabet er på 20 %. Samtidig er lugtemissionen 

72 OUE/s/dyr i en farestald med delvis spaltegulv, mens lugtemissionen i en farestald med andre gulvtyper 

er 100 OUE/s/dyr. 

Delvis spaltegulv i farestalden må derfor konkluderes at være bedste tilgængelige gulvtype uanfægtet 

BREF-referencedokumentet. Stalden ønskes bibeholdt uændret i ansøgt drift. 

Bygning 5 er indrettet med traditionelle kassestier til farende søer. 45 af stierne er indrettet med plastriste 

(fuldspalter), hvilket ifølge BREF-referencedokumentet er bedste tilgængelige teknik, idet der er tale om 

plastspalter. Dette er dog, som det er fremhævet i ovenstående under stald nr. 4, ikke i overensstemmelse 

med den danske opfattelse af BAT. Stierne er i øvrigt indrettet med en plade, der er fjernvarmeopvarmet, i 

stedet for pattegrisehuler. I ansøgt drift ønskes stierne bibeholdt uændret, da de endnu ikke er nedslidte, 

men fjernvarmeopvarmningen ønskes omlagt til varmegenindvinding fra gyllekøling (der skal etableres i de 

nye stalde nr. 13 og nr. 14). Staldens øvrige 45 bokse er indrettet med delvis spaltegulv, hvilket har et 

ammoniaktab på 10 % og en lugtemission på 72 OUE/s/dyr. Det er i overstående afsnit vedrørende stald nr. 

4 konkluderet, at farestier med delvis spaltegulv må være bedste tilgængelige staldsystem i farestalden, 

idet både ammoniak- og lugtemission her er lavere end ved andre farestistyper/indretninger. 

Bygning 6 er indrettet som løbeafdeling, bokse med delvis spaltegulv, hvilket har et ammoniaktab på 10 %, 

hvorfor der er tale om den løbestaldstype, som har det laveste ammoniaktab. 

Bygning 7 er i nudrift indrettet som farestald med delvis spaltegulv. I ansøgt drift konverteres denne til 

aflastningsstald. 

Bygning 8 og 9 er indrettet som drægtighedsstald med løsgående søer i stabile grupper på delvis spaltegulv, 

hvilket har et ammoniaktab på 12 %. Løsgående søer i en del af drægtighedsperioden er et lovkrav med 

ikrafttrædelse i 2013, hvorfor staldindretningen er nødvendig, om end denne staldtype har 2 procentpoint 

højere ammoniaktab end bokse til søer på delvis spaltegulv. Staldindretningen med løsgående søer på 

delvis spaltegulv er dog den staldindretning, der har det laveste ammoniaktab for denne staldtype, hvorfor 

det vurderes, at der er tale om BAT-staldindretning. 

Bygning 9 er i øvrigt indrettet med en løbeafdeling med individuel opstaldning og delvis spaltegulv, hvilket 

har et ammoniaktab på 10 %, hvorfor der er tale om den løbestaldstype, som har det laveste ammoniaktab. 

Bygning 11 til smågrise er indrettet som to-klimastald med delvis spaltegulv, hvilket er bedst tilgængelig 

teknik ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og 

svineproduktion. Den projekterede tilbygning (ekstra sektion) ønskes indrettet på samme måde som den 

eksisterende stald, hvorfor den projekterede sektion også vil være indrettet med bedste tilgængelige 

staldindretning. 

30


Bygning 12 er indrettet med fuldspalter, hvilket ønskes bibeholdt i ansøgt drift, idet gulv og inventar endnu 

ikke er nedslidt. Derfor sker der ingen ændring i denne stald, om end staldtypen ikke er BATstaldindretning. 

I Bygning 12 opstaldes restgrise/slagtesvin på fuldspaltegulv. Bygningen er opført i 1997 og står ikke lige for 

en renovering. For at honorere krav om delvist fast eller drænet gulv i 2015 (dyrevelfærd) bliver der inden 

1. jan. 2015 monteret en plade på gulvet således, at der etableres et fast gulv i dyrenes lejeareal. Eller nogle 

spaltegulvselementer udskiftes med elementer med drænet gulv 

Den projekterede stald bygning 13 ønskes indrettet med en gylte- og en polteafdeling. Gylteafdelingen 

ønskes indrettet med stier med delvis spaltegulv og 25-49 % fast gulv. Polteafdelingens stier ønskes 

ligeledes indrettet med delvis spaltegulv og 25-49 % fast gulv. I hele stalden ønskes der etableret gyllekøling 

med 30 % ammoniakreducerende effekt og fuld driftstid. Varmen skal genindvindes i den eksisterende 

farestald nr. 5 i stedet for fjernvarme. 

Den projekterede stald bygning 14 ønskes indrettet med kassestier og delvis spaltegulv. Ammoniaktabet 

fra en farestald med delvis spaltegulv er 10 %, og lugtemissionen er 72 OUE/s/dyr i modsætning til en 

farestald med fuldspaltegulv, hvor ammoniaktabet er 20 %, og lugtemissionen er 100 OUE/s/dyr. Delvis 

spaltegulv i farestalden må derfor konkluderes at være bedste tilgængelige staldindretning jf. danske 

anvisninger. 

Ansøger har endvidere vurderet og fravalgt gylleforsuring ud fra følgende betragtninger: 

Ved tilsætning af 4-6 kg koncentreret svovlsyre (H2SO4) pr. 1.000 kg svinegylle sænkes gyllens pH-værdi til 

mellem pH 5,5 og 6,0. Sænkningen af pH i gyllen medfører, at ammoniak i stigende omfang omdannes til 

ammonium, der ikke fordamper. I Miljøstyrelsens teknologiblad Svovlsyrebehandling af gylle i 

slagtesvinestalde er der redegjort for, at ved en hyppig justering af pH-værdien i slagtesvinegylle i stalde 

med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv, reduceres ammoniakfordampningen med 70 pct. (Pedersen, 2004), 

mens en anden afprøvning i lignende stald, hvor afprøvningen gik ud på at kombinere forsuring og 

tilsætning af hydrogenperoxid (brintoverilte), viste en reduktion i ammoniakemissionen på 85 pct. 

(Pedersen, 2007). Det er endnu uafklaret, om den forøgede effekt kan tilskrives en direkte effekt af 

forsuringen, eller om den skyldes vekselvirkningen mellem behandlingen med henholdsvis svovlsyre og 

brintoverilte, eller om effekten skyldtes, at syreforbruget var dobbelt så højt som i et normalt 

forsuringsanlæg. 

Generelt forventes det derfor jf. Miljøstyrelsens teknologiblad Svovlsyrebehandling af gylle i 

slagtesvinestalde, at forsuring kan reducere ammoniakfordampningen fra en slagtesvinestald med ca. 65- 

70 %. Derudover er det kendt – hvilket også fremgår af ovennævnte teknologiblad – at forsuring ikke kun 

har en dokumenteret positiv effekt på kvælstoftabet fra stald/lager, men også har en positiv effekt på 

markniveau som følge af det reducerede kvælstofstab fra stald/lager samt en øget kvælstofsudnyttelse. 

Problematisk for teknikken er blandt andet, at den reducerede ammoniakemission fra stald og lager opnås 

ved at sænke pH, så ammoniak i stigende omfang omdannes til ammonium, som er et giftigt stof for fisk i 

vandløb og søer. Det er endnu ikke endegyldigt belyst, at der ved anvendelse af forsuret gylle ikke sker tab 

af ammonium til vandmiljøer til skade for fisk. 

Syretilsætningen har tidligere været og er stadig diskutabel i forhold til holdbarheden af betonen i 

gyllekumme og gyllebeholder. Ifølge FarmTest nr. 41 af 2007 skyldes problemet ofte utilstrækkelig 

31


omrøring af gyllen, hvorfor syren samlede sig på bunden og tærede betonen. Generelt påpeges det i 

Miljøstyrelsens teknologiblad Svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestalde, at svovlsyretilsætning til gylle 

kan have negative konsekvenser for holdbarheden ved nogle typer af beton på grund af en sulfatreaktion. 

Anbefalingerne for valg af beton bør derfor følges, jf. Landbrugets Byggeblad nr. 102.17.19 (2003). Desuden 

er der henvendelser, der indikerer, at lugten fra anlægget ofte forværres, hvilket også er påpeget i 

ovennævnte teknologiblad. 

Derudover kan det i fremtiden blive problematisk at levere forsuret gylle til f.eks. biogasanlæg, hvor en for 

stor mængde forsuret gylle kan medføre problemer med at opretholde den biologiske proces i 

produktionen af gas fra gylle i biogasanlæg. Dette er løbende til diskussion, og den 24. juni 2009 blev 

problematikken bekræftet af formanden for Foreningen for Danske Biogasanlæg, Aksel Buchholt, til Center 

for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI), se meddelelse på CBMIs hjemmeside af 24. juni 2009. 

På baggrund af ovenstående problemstillinger er gylleforsuring fravalgt, samt at det derudover ikke er 

endeligt belyst, om betonen i de eksisterende stalde er af en sådan sammensætning, at syretilsætningen 

ikke vil få betydning for betonens holdbarhed, jf. Landbrugets Byggeblad nr. 102.17.19, er det fravalgt at 

etablere gylleforsuring i det eksisterende anlæg. 


Nyetablering, indretning og drift af staldanlæg skal udføres i overensstemmelse med reglerne i den 

gældende husdyrgødningsbekendtgørelse (aktuelt gældende er bek. nr. 764 af 28.juni 2012). 

Med henblik på at reducere ammoniakfordampningen fra anlæg og produktion har Miljøstyrelsen i en 

vejledning udsendt den 13. juli 2010 (Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af 

BAT) opstillet vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniaktabet fra gyllebaserede systemer i 

konventionelle brug for slagtesvin. Miljøstyrelsen har endvidere den 19. november 2010 udsendt 

tilsvarende materiale for søer og smågrise. 

De vejledende grænseværdier er i disse vejledninger opdelt i tabeller efter hvilken produktionstype, der er 

tale om (se punkt 3 i bilag 3). De vejledende værdier gælder for tab fra anlægget, jf. 

husdyrgodkendelseslovens definition, dvs. fra husdyrhold, stald og lager. Ansøger har mulighed for at 

reducere anlæggets ammoniaktab ved at anvende reducerende teknikker indenfor staldsystemer, fodring 

eller lagring, efter eget valg. Herudover kan der i nogle tilfælde være muligheder for at bringe 

rensningsteknikker i anvendelse. 

Fredericia Kommune har på baggrund af de vejledende emissionsgrænser for søer, slagtesvin og smågrise i 

gyllesystemer beregnet husdyrbrugets samlede maksimale ammoniakemission fra husdyrhold, stalde og 

lager, hvis der anvendes BAT jf. vejledningens anvisninger for de enkelte dyregrupper. Beregningens 

opstilling er vist i bilag 5. 

Som det fremgår af skemaet i bilag 5, er husdyrbrugets faktiske, samlede emission ca. 289 kg større end 

husdyrbrugets samlede emission, som denne fremkommer, hvis de forskellige kombinationer af 

dyregrupper og staldafsnit overholder de vejledende emissionsgrænser for ammoniak, jf. Miljøstyrelsens 

vejledning om BAT. 

Det fremgår af ansøgningsskemaet i husdyrgodkendelse.dk, at der etableres gyllekøling i de fremtidige 

staldbygninger nr. 13 og 14 med en ammoniakreducerende effekt på 30 % i 8.700 timer om året. Endvidere 

32


anvendes et reduceret indhold på 136,60 gram råprotein pr FE til søer. Disse tiltag medfører en samlet 

reduktionseffekt i anlæggets årlige ammoniakfordampning på 215 kg ammoniak. 

Fredericia Kommune har med henvisning til beregningerne i bilag 5 anmodet ansøger redegøre for, 

hvorledes der kan gennemføres yderligere ammoniakreducerende tiltag med henblik på at overholde det af 

kommunen beregnede maksimale BAT-betingede niveau. 

Ansøgers konsulent har på den baggrund foretaget en gennemgang af mulige ammoniakreducerende 

foranstaltninger i forhold til staldsystemer, fodring og lagring, samt en vurdering af hvorvidt gennemførelse 

er proportionalt i relation til de i vejledningerne opstillede grænser for maksimale merudgifter pr. dyr og pr. 

reduceret ammoniakmængde. Gennemgangen er vedlagt godkendelsen som bilag 6. Som det fremgår af 

bilag 6, er det ansøgers vurdering, at det ikke vil være proportionalt at gennemføre reducerende 

foranstaltninger ud over det allerede ansøgte. 

Natur- og Miljøklagenævnet traf den 3. maj 2011 afgørelse nr. NMK-132-00042, fra hvilken 

klagenævnet på hjemmesiden har uddraget sin redegørelse af sagens BAT-forhold og erklæret, at der er 

tale om en principiel afgørelse om BAT i relation til Husdyrloven. 

Det fremgår bl.a. af klagenævnets uddrag fra afgørelsen: 

”Ved den fornyede behandling af sagen bør kommunen anvende Miljøstyrelsens BAT-standardvilkår. I den 

forbindelse bemærker nævnet, at dele af det eksisterende staldanlæg vil blive videreført i ansøgt drift. 

Kommunen må derfor […] overveje, om der er grundlag for at fastsætte en højere emissionsgrænseværdi 

end 3.575 kg N/år (3.055 + 520 kg N/år) for det samlede anlæg ud fra en konkret og individuel vurdering af, 

hvad der objektivt set kan lade sig gøre i de eksisterende dele af anlægget. Hvis det kan betragtes som 

dokumenteret, at overholdelse af emissionsgrænseværdien vil være umulig eller forbundet med 

omkostninger, der er uforholdsmæssige i forhold til den opnåede reduktion af ammoniakemissionen, kan 

der således efter omstændighederne fastsættes en højere emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg ud 

fra, hvad der er muligt i de eksisterende stalde. 

Ved overvejelserne om, hvorvidt der kan fastsættes en højere emissionsgrænseværdi, skal de principper, der 

er anvendt ved fastlæggelsen af emissionsgrænseværdierne i BAT-standardvilkårene indgå […]. I den 

forbindelse bemærker nævnet, at det bl.a. fremgår af BAT-standardvilkårene for henholdsvis slagtesvin og 

smågrise, at emissionsgrænseværdierne er fastsat under hensyn til, at reduktionsomkostningerne ikke bør 

overstige nærmere angivne beløbsgrænser – ca. 100 kr. pr. kg reduceret N eller ca. 8/1,3 kr. pr. produceret 

dyr. Vurderingen heraf henhører i første række under kommunen.” 

I forlængelse heraf er det kommunens vurdering, at ansøgers konsulent i gennemgangen ovenfor og i bilag 

6 har foretaget en konkret og individuel vurdering af, hvad der objektivt set kan lade sig gøre i de 

eksisterende dele af anlægget, idet kommunen ikke finder grundlag for at kræve anvendt andre 

forudsætninger for proportionalitetsvurderingen end de i bilaget anvendte. 

På den baggrund er det kommunens vurdering, at husdyrbrugets ansøgte indretning og drift skal betragtes 

som BAT. 

Vilkår for ammoniakemission 

33


I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 18. april 2009) 

er der fastsat nogle krav til ammoniakemissionen fra stald og lager, samt for ammoniakpåvirkningen i den 

omgivende natur. I nedenstående del af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering: ”Projektets 

påvirkninger af omgivelserne – naturmæssige forhold”, er foretaget en nærmere vurdering af disse forhold. 

For at sikre, at bekendtgørelsens krav, samt nærværende BAT-krav overholdes, stilles vilkår til anlægget, 

som sikrer, at det indrettes og drives i overensstemmelse med det oplyste, hvorfor der stilles vilkår om, at 

der etableres de i ansøgningen oplyste staldsystemer. 

Som nævnt fremgår af ansøgningsskemaet, at der i de fremtidige stalde nr. 13 og 14 anvendes gyllekøling 

med en ammoniakreducerende effekt på 30 % i 8.700 driftstimer pr. år. Endvidere anvendes et reduceret 

indhold på 136,60 gram råprotein pr FE til søer. Disse foranstaltninger skal sikres gennemført ved vilkår for 

indretning og drift. Vilkårsfastsættelsen vedrørende reduceret proteinindhold er foretaget i nedenstående 

afsnit ”Foder”. Vilkårsfastsættelse vedrørende gyllekøling fastsættes her: 

I relation til gyllekøling har Miljøstyrelsen udsendt teknologibladet ”Køling af gylle i slagtesvinestalde” (2. 

udgave, 19.05.2009, rev. 23.05.2011), samt teknologiblad: ”Køling af gylle i stalde til søer og smågrise”, (1. 

udgave, 26.01.2011). I Teknologibladene er opstillet følgende forslag til vilkår: 

”Indretning og drift: 

1. Gyllekanalerne i staldafsnit _______ i alt _____m 2 

skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en 

varmepumpe. 

2. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst ______KWh. 

3. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet 

med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i KWh. 

4. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en 

sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke 

kunne genstarte automatisk. 

5. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens Vejledning. 

Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 

Egenkontrol: 

5. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende 

certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. 

Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: 

- afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen 

- kontrol af kølekredsens ydelse. 

6. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden 

skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ____dage/uger. 

7. Registreringen fra datalogger, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige 

servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens 

forlangende.” 

I ansøgningen er ikke redegjort for gyllekølingsanlæggets udførelse eller for anlæggets specifikationer og 

ydelse mv. På den baggrund stilles vilkår om, at etablering af staldene ikke må opstartes, inden 

virksomheden har redegjort overfor tilsynsmyndigheden, at gyllekølingsanlægget kan tilvejebringe den i 

ansøgningen forudsatte reduktionseffekt på 30 % i staldanlæggenes samlede ammoniakemission. 

Redegørelsen skal indeholde beskrivelse og tegningsmateriale for varmeslangernes placering i staldenes 

34


gyllekanaler, anlæggets procesmæssige opbygning, relevante anlægsdata og tegningsmateriale, samt 

beregningsmæssig redegørelse for anlæggets ydelse og den afledte reduktion i ammoniakemissionen. 

Redegørelsen skal være baseret på grundlaget i ”Køling af gylle i slagtesvinestalde” (2. udgave, 19.05.2009, 

rev. 26.01.2011) og belyse relevante nøgletal herfra, herunder opgørelse af det kølede areal i hvert 

staldafsnit og summen heraf og varmepumpens leverede årlige køleydelse. 

I forlængelse heraf stilles vilkår svarende til de af Miljøstyrelsen foreslåede standardvilkår, idet vilkårene 

tilpasses den situation, at de relevante nøgletal først fremstilles i forbindelse med anlæggets 

detailprojektering. 

Foder 

Foder til søerne opbevares i 3 udendørs siloer til færdigblandinger. 2 siloer (14t + 6t) er placeret 

umiddelbart nord for bygning 10. 1 silo (12t) er placeret nord for bygning 9 ved den vestlige gavl. 

Foder til smågrisene opbevares i 2 indendørs siloer til færdigt foder (hver 6t). 

De årlige fodermængder i ansøgt drift er ca. 570 t smågrisefoder og ca. 910 t sofoder. Ansøger vurderer, at 

der ingen støvgener er for naboer i forbindelse med håndteringen af foderet. 

Alt foder er færdigfoder. Der sker tilsætning af fytase til foderet for at reducere indholdet af mineralsk 

fosfor i foderblandingerne. Alle blandinger udfodres som tørfoder. Der fasefodres med 2 

smågriseblandinger. Søerne fodres ligeledes med fasefoderblandinger. 

Der er fodertiltag i form af reduceret gram råprotein og gram fosfor til søer i farestald og til søer der er 

individuelt opstaldet i løbe- drægtighedsstalden. Der bliver gulvfodret ved søerne i den del af løbe- 

drægtighedsstaldene, hvor søerne er løsgående og derfor kan fodringen ikke styres på helt samme måde, 

som i de øvrige stalde. Herudover er der fodertiltag på fodring af smågrise, hvor fosfor er reduceret. 

Det fremgår af ansøgningsskemaet i husdyrgodkendelse.dk, at der for en række af dyregrupperne er 

anvendt reduceret næringsstofindhold i foderet. I nedenstående skema er indholdet af protein og fosfor 

vist for de dyregrupper, hvor der anvendes reduceret indhold. 

Staldafsnit jf. 

ansøgning 

Bygning Svinetype Dyrekode 

Jf. 

ansøgning 

Antal 

dyr 

Staldtype g. 

råprotein 

pr. FE 

g. fosfor 

pr. FE 

ST-37641 

9 

8 

Løbedrægtighed 

SvSo01 

SvSo07 

67 

230 

Individuel 

opstaldning 

Løsgående med 

gulvfodring 

136,60 4,90 

ST-37654 14 Farestald 

SvSo09 91 Kassestier delvis 

spalter 

136,60 4,00 

Løbe- SvSo07 121 Løsgående 

drægtighed 


ST-37657 13 

SvSl02 300 Delvis 

Slagtesvin 

spaltegulv 25-49 

% fast 

ST-37666 11+ Smågrise SvSm01 3000 To-klimastald 4,25 

ST-38098 Fjernes 

ST-38099 6 

Løbedrægtighed 

SvSo01 82 Individuel 

opstaldning 


136,60 4,90 

ST-38100 5 Farestald SvSo09 205 Kassestier, 136,60 4,00 

35


Staldafsnit jf. 

ansøgning 

Bygning Svinetype Dyrekode 

Jf. 

ansøgning 

Antal 

dyr 

Staldtype g. 

råprotein 

pr. FE 

g. fosfor 

pr. FE 

SvSo10 102 

delvis spalter 

Kassestier 


136,60 4,00 

ST-38102 12 Slagtesvin SvSl01 500 Fuldspalte 

ST-38104 4 Farestald 

SvSo09 102 Kassestier, 

delvis spalte 

136,60 4,00 

ST-38122 11 Smågrise SvSm01 12000 To-klimastald 4,25 

Tabel 3: Fodringstiltag i de enkelte stalde. 


Det er forureningsforebyggende (BAT) at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af 

kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at 

næringsstofferne er letoptagelige. 

Som det fremgår af punkt 7.2 i bilag 3, har Miljøstyrelsen i vejledninger udsendt i maj 2011 (Vejledende 

emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT), opstillet vejledende grænseværdier for 

fosforindholdet pr. DE i svinegødning ab lager med henblik på at reducere forureningen fra 

fosforudvaskning ved anvendelse af BAT. 

Kommunen har på baggrund af de vejledende værdier beregnet det maksimale BAT-niveau for den samlede 

fosformængde i husdyrbrugets producerede gødning i nedenstående tabel: 

Dyrehold Staldtype Antal 

DE 

Slagtesvin 

Antal 

dyr 

Indgangsvægt Afgangsvægt Maksimalt 

vejledende 

BAT-indhold af 

fosfor i 

gødning ab 

lager (kg pr. 

DE) 

Gyllebaserede 

staldsystemer 10,31 300 31,5 120 20,5 211 

Maksimalt 

samlet BATindhold 

i 

gødning ab 

lager (kg p) 

Slagtesvin 

Gyllebaserede 

staldsystemer 

Gyllebaserede 

12,69 500 31,5 102 20,5 260 

Smågrise 

staldsystemer 

Gyllebaserede 

73,79 15000 7,2 31,5 27,8 2.051 

Søer 

Sum af BAT- 

staldsystemer 116,28 500 23 2.674 

indhold 213,07 4.986 

Sum jf. ansøgning Vers. 7 3.707 

Manglende 

reduktion -1.279 

Tabel 4: Fosfor i gødning 

På baggrund af disse beregninger, samt en sammenstilling af de øvrige valgte løsninger med vejledende 

BAT – betragtninger i punkt 2 i bilag 3, er det kommunens vurdering, at den valgte fodring er BAT. 

36


Der skal fastsættes vilkår, som sikrer, at det i ansøgningen forudsatte reducerede næringsstofindhold i 

foderet gennemføres i den fremtidige drift. 

Vilkårsfastsættelse vedrørende reduceret fosforindhold: 

Miljøstyrelsen har udarbejdet teknologiblade vedrørende fosforindhold i foder til søer og smågrise: 

1) Fosforindhold i sofoder (1. udgave, 31.05.2011) 

2) Fosforindhold i smågrisefoder (1. udgave, 31.05.2011) 

I teknologibladene er der er opstillet følgende forslag til vilkår: 

”Ad 1) 

Drift: 

1. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. årsso x antal årssøer skal være mindre end 

___kg P pr. år. 

- "P ab dyr pr. årsso" beregnes ud fra følgende ligning: 

P ab dyr pr årsso = (FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE)/1000 – 0,58 – (antal fravænnede grise pr. årsso x 

fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst). 

Egenkontrol: 

2. Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: 


- grise pr. årsso 


- foderforbrug 

- det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEso i foderblandingerne. 

3. P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en 

sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år ___(for eksempel 2011) til 

15. februar i år ___(for eksempel 2013). 



5. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter 

skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 

Ad 2) 

Drift: 

1. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. smågris x det årlige antal producerede 

smågrise skal være mindre end __ kg P pr. år. 

"P ab dyr pr. smågris" beregnes ud fra følgende ligning: 

37


P ab dyr pr. smågris = ((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) – 

((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst). 

Egenkontrol: 

2. Der skal føres en føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: 

- antal producerede dyr 

- gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt) 

- foderforbrug pr. kg tilvækst 

- det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. 

3. P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en 

sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år ___(for eksempel 2011) til 

15. februar i år ___(for eksempel 2013). 




skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.” 

Det er kommunens vurdering, at de i teknologibladene opstillede forslag til vilkår skal fastsættes som vilkår 

i nærværende afgørelse. Dog finder kommunen det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en konkret periode 

for egenkontrol nr. 3, da det ikke ligger fast, hvornår anlæg og drift er på plads. I stedet fastsættes vilkår, 

som sikrer, at tilsynsmyndigheden kan kræve denne beregning gennemført. 

Ud fra ansøgningsskemaets oplysninger om produktionseffektivitet, fodring og oplysninger om fravænning i 

soproduktioner, er kravene til det maksimale antal kg. P ab dyr i vilkår 1 beregnet som følger: 

P ab dyr, søer 

Søernes foderforbrug på 1442 FE/årsso fordeler sig med 433 FE i farestalden og 1009 i FE 

drægtighedsstalden. Derved fås: 

1) 500 årssøer i farestalden med et foderforbrug på 433 FE/årsso og 4,0 g P pr FE 

2) 121 årssøer i i løsdrift (SvSo07) i ST37657 med et foderforbrug på 1009 FE/årsso og 5,0 g P pr FE. 

3) 379 årssøer i drægtighedsstald i øvrigt med et foderforbrug på 1009 FE/årsso og 4,9 g P pr FE. 

P ab dyr for søer beregnes efter følgende formel: 

P ab dyr pr. årsso= (FE pr årsso x g fosfor pr FE)/1000 – 0,58 – (antal frav. grise pr årsso x fravænningsvægt x 

0,006 kg P pr kg tilvækst) 

Søer: P ab dyr pr årsso x antal årssøer i opgørelsesperioden 

Ad 1) 

P ab dyr pr årsso= (433 FE pr årsso x 4 g P pr. FE)/1000 – 0,58 – (24,6 frav.grise pr.årsso x 7,2kg x 0,006 kg N 

pr. kg tilvækst) = 0,0893 kg P pr årsso 

38


P ab dyr Søer = 0,0893 kg N ab dyr pr årsso x 500 årssøer i opgørelsesperioden =44,64 kg P 

Ad 2) 

P ab dyr pr årsso= (1009 FE pr årsso x 5,0 g råprotein pr. FE)/1000 – 0,58 – (24,6 frav.grise pr.årsso x 7,2 kg x 

0,006 kg N pr. kg tilvækst) = 3,4023 kg P pr årsso 

P ab dyr Søer = 3,4023 kg P ab dyr pr årsso x 121 årssøer = 412 kg P 

Ad 3) 

P ab dyr pr årsso= (1009 FE pr årsso x 4,9 pr. FE)/1000 – 0,58 – (24,6 frav.grise pr.årsso x 7,2 kg x 0,006 kg N 

pr. kg tilvækst) = 3,3014 kg P pr årsso 

P ab dyr Søer = 3,3014 kg N ab dyr pr årsso x 379 årssøer = 1.251 kg P 

Samlet set for hele soholdet : 1)+2)+3) = 1.708 kg P 

P ab dyr, smågrise 

Der produceres 15.000 smågrise i vægtintervallet 7,2-31,5 kg. Der anvendes normfoderforbrug på 2,02 FE 

pr kg tilvækst med et indhold af fosfor på 4,25 g P/FE 

P ab dyr for smågrise beregnes efter følgende formel: 

P ab dyr pr smågrise= ((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr kg tilvækst x g fosfor pr FEsv/1000) – 

((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr kg tilvækst) 

Smågrise og slagtesvin: Antal producerede dyr i perioden x N eller P ab dyr pr svin x 365 dage / antal dage i 

opgørelsesperioden. For et år betyder det: Antal producerede dyr pr år x P ab dyr pr svin 

Beregningen er således: 

P ab dyr pr smågris= ((31,5 kg afgangsvægt – 7,2 kg indgangsvægt) x 2,03 FEsv pr kg tilvækst x 4,25 g fosfor 

pr FEsv/1000) – ((31,5 kg afgangsvægt – 7,2 kg indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr kg tilvækst) 

= ((24,3 kg tilvækst) x 2,02 FEsv pr kg tilvækst x 4,25 g fosfor pr FEsv/1000) – ((24,3 kg tilvækst) x 0,0049 kg 

P pr kg tilvækst) 

= 0,0906 P pr produceret smågris (7,2-31,5 kg) 

For et år betyder det: 

Smågrise: 15.000 producerede dyr pr år x 0,0906 kg P ab dyr pr svin =1.359 kg P. 

Vilkårsfastsættelse vedrørende reduceret proteinindhold: 

Miljøstyrelsen har i sammenhæng med emissionsvejledningen udsendt teknologibladet: ”Råprotein i 

sofoder (1. udgave, 31/05/2011)” med følgende forslag til BAT-standardvilkår. 

”Drift: 

1. Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer skal være mindre 

end _______kg N pr. år. 

- ”N ab dyr pr. årsso” beregnes ud fra følgende ligning: 

N ab dyr pr årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) - 1,98 - (antal fravænnede grise pr. 

årsso x fravænningsvægt × 0,0257). 

39


Egenkontrol: 

2. Der skal føres en føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: 


- antal fravænnede grise pr. årsso 


- foderforbrug pr. årsso 

- det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FEso i de anvendte blandinger i henholdsvis drægtigheds- og 

diegivningsperioden. 

3. N ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en 

sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år ____ (for eksempel 2011) 

til 15. februar i år ____ (for eksempel 2013). 




skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.” 

Det er kommunens vurdering, at de i teknologibladene opstillede forslag til vilkår skal fastsættes som vilkår 

i nærværende afgørelse. Dog finder kommunen det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en konkret periode 

for egenkontrol nr. 3, da det ikke ligger fast, hvornår anlæg og drift er på plads. I stedet fastsættes vilkår, 

som sikrer, at tilsynsmyndigheden kan kræve denne beregning gennemført. 

Ud fra ansøgningsskemaets oplysninger om produktionseffektivitet, fodring og oplysninger om fravænning i 

soproduktioner, er kravene til det maksimale antal kg. P ab dyr i vilkår 1 beregnet som følger: 

Søernes foderforbrug på 1442 FE/årsso fordeler sig med 433 Fe i farestalden og 1009 i FE 

drægtighedsstalden. Derved fås: 

1) 500 årssøer i farestalden med et foderforbrug på 433 FE/årsso og 136,6 g råprotein pr FE 

2) 121 årssøer i løsdrift (SvSo07) i ST37657 med et foderforbrug på 1009 FE/årsso og 142,8 g råprotein 

pr FE. 

3) 379 årssøer i drægtighedsstald i øvrigt med et foderforbrug på 1009 FE/årsso og 136,6 g råprotein pr FE. 

N ab dyr for søer beregnes efter følgende formel: 

N ab dyr pr årsso= (FE pr årsso x g råprotein pr. FE)/6250 – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso x 

fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst) 

Søer: N ab dyr pr årsso x antal årssøer i opgørelsesperioden 

Derved beregnes 

Ad 1) 

N ab dyr pr årsso= (433 FE pr årsso x 136,6 g råprotein pr. FE)/6250 – 1,98 – (24,6 frav.grise pr.årsso x 7,2kg 

x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst) = 2,93 

N ab dyr Søer = 2,93 kg N ab dyr pr årsso x 500 årssøer i opgørelsesperioden =1.465 kg. 

Ad 2) 

40


N ab dyr pr årsso= (1009 FE pr årsso x 142,8 g råprotein pr. FE)/6250 – 1,98 – (24,6 frav.grise pr.årsso x 

7,2kg x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst) = 16,53 kg N pr årsso 

N ab dyr Søer = 16,53 kg N ab dyr pr årsso x 121 årssøer i opgørelsesperioden = 1.999 kg. 

Ad 3) 

N ab dyr pr årsso= (1009 FE pr årsso x 136,6 g råprotein pr. FE)/6250 – 1,98 – (24,6 frav.grise pr.årsso x 

7,2kg x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst) = 15,53 kg N pr årsso. 

N ab dyr Søer = 15,53 kg N ab dyr pr årsso x 379 årssøer i opgørelsesperioden = 5882 kg. 

Samlet set for hele soholdet : 1)+2)+3) = 9.346 kg N/år. 

Gødningsproduktion og opbevaring 

Den årlige produktion af husdyrgødning fra alle staldafsnit er beregnet i ansøgningen: 

Nudrift gylle: 

400 søer x 6,62 = 2.648 m³ 

12.000 smågrise x 0,144 = 1.728 m³ 

500 slagtesvin x 0,51 = 255 m³ 

I alt 4.631 m³ 

9 mdr. produktion = 3.475 m³ 

Ansøgt gylle: 

500 søer x 6,62 = 3.310 m³ 

15.000 x 0,144 = 2.160 m³ 

800 slagtesvin x 0,51 = 408 m³ 

I alt 5.878 m³ 

9 mdr. produktion = 4.410 m³ 

Der er ingen fast gødning. 

Oplysninger om gylleopbevaring er i ansøgningen opstillet i følgende skema: 

Opbevaringsanlæg Beholder 

nr. 

Byggeår Kapacitet 

(m³) 

Overdækning Pumpesystem fra 

beholder til 

gyllevogn 

Gyllebeholder 1 1 1993 1.680 Flydelag Sugekran 36 32 

Gyllebeholder 2 2 1999 1.700 Flydelag Sugekran 37 33 

2 stk. lejede 3 Ukendt 1.200 + Flydelag Sugekran 27 35 

gylletanke på 

Bredstrupvej 85 

600 

I alt 5.180 100 100 

Tabel 5. Husdyrbrugets fremtidige opbevaringslagre. 

Det er oplyst i ansøgningen, at gyllebeholderne er overdækket med flydelag af snittet halm, og der føres 

logbog over flydelaget. Der foretages løbende eftersyn og vedligeholdelse af gyllebeholderne. 

Ejendommens eksisterende gyllebeholdere er underlagt 10-årskontrol og er under dagligt opsyn. De lejede 

beholdere er kontrolleret i november 2008. 

% 

før 

% 

efter 

41


For hver gyllebeholder er der tale om: 

• en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger 

• lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt (tømmes helt 1 gang om året) 

• beholderens bund og vægge er tætte 

• der ingen spjæld er, men alt overpumpes via neddykket rør 

• gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning. 

Derudover er gyllebeholderne placeret sådan, at de er under dagligt opsyn for eventuelle revner, rust på 

synlige kabler, gylleudsivninger og andet. Ved påkørsel eller strejfen af gyllebeholderne med maskiner eller 

andet vil eventuelle revner blive tilset med det samme og udbedret straks. Hvis revnen ikke kan udbedres 

ved egen hjælp, vil beholderproducenten blive kontaktet om assistance. 

Overpumpning fra gyllebeholder til gyllevogn sker med traktorpumpe manuelt betjent. Dermed begrænses 

risikoen for spild mest muligt. Overpumpningen foregår under opsyn. 

I forbindelse med udarbejdelse af APV vil der blive udarbejdet en beredskabsplan, som er tilgængelig for 

personalet. Beredskabsplanen vil indeholde telefonnumrene til de privatpersoner (ejer) og/eller de 

offentlige instanser, der skal kontaktes i tilfælde af uheld med f.eks. gyllebeholderne, brand, strømsvigt, og 

lignende. Derudover vil alle medarbejdere personligt blevet instrueret i forholdsreglerne i forbindelse med 

eventuelle uheld, samt hvem de skal kontakte. 


Gødningsopbevaringsanlæg skal indrettes og drives i overensstemmelse med reglerne i den gældende 

husdyrgødningsbekendtgørelse (aktuelt gældende er bek. nr. 764 af 28. juni 2012 ). 

Med henblik på at reducere ammoniakfordampning og lugt er i BAT – grundlaget udpeget nogle teknikker, 

som vurderes i tilstrækkeligt omfang at imødekomme disse intentioner. Disse teknikker fremgår af skemaet 

i bilag 3. 

På baggrund af en sammenstilling af de valgte løsninger (herunder som følge af reglerne i 

husdyrgødningsbekendtgørelsen) og BAT – betragtningerne i BAT - grundlaget (jf. punkt 6 i bilag 3), er det 

kommunens vurdering, at indretning og drift af tankanlæggene kan betragtes som BAT. 

I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6 skal der som minimum være 9 måneders 

opbevaringskapacitet, hvilket kan opfyldes ved det i ansøgningen oplyste. 

Idet det forudsættes, at indretning og drift af gødningsopbevaringsanlæggene sker som oplyst i 

ansøgningen og i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, finder kommunen 

ikke anledning til at fastlægge videre regulering i nærværende afgørelse. 

Energi- og vandforbrug 

Energi 

I ansøgningen er husdyrbrugets samlede energiforbrug i den eksisterende og den ansøgte drift oplyst til 

følgende: 

Forbrug Nudrift Ansøgt 

42


El 136.000 kWh* 150.000 kWh* 

Korntørring 10.000 kWh 10.000 kWh 

Fyringsolie stald – alle stalde 

opvarmes med varme fra 

gyllekølingssystemet 

7.000 l 7.000 l 

Dieselolie (ikke til korntørring) 16.000 l 16.000 l 

Fjernvarme 60.000 kWh < 60.000 kWh* 

Tabel 6: Energiforbrug 

*Fjernvarme anvendes til varmt vand i produktionen samt til opvarmning i farestierne i bygning 5 (27 farestier). Med etablering af 

gyllekøling i de 2 nye bygninger (farestald, polt/gyltestald) forventes varmen genindvundet og anvendt som erstatning for 

fjernvarmen. Olieforbruget på 7.000 l er uændret da det bruges til opvarmning i smågrisestalden. 

Opvarmning af stuehus sker med fastbrændselsfyr i nudrift og dette vil formentlig delvist blive erstattet 

med varmegenvinding fra gyllekøling. 

I ansøgningen er oplyst, at energi fra gyllekøling kan estimeres ud fra følgende beregningsmodel: 

Med 30 % N-reduktion i 8.700 driftstimer er den gennemsnitlige kølende effekt ca. 34 W/m², hvilket svarer 

til 300 kWh/m². 

I farestalden er der ca. 40 m² gyllekumme, hvorfra varmegenvinding giver et varmetilskud på ca. 12.000 

kWh. 

I polte/gylte-stalden er der ca. 90 m² gyllekumme, hvorfra varmegenvinding giver et varmetilskud på ca. 

27.000 kWh. 

I alt hentes der ca. 39.000 kWh varme fra gyllekanalerne ved gyllekøling. Hertil skal lægges varmepumpens 

effektoptag, der er på ca. 1/3 af energitilskuddet fra gyllekummerne. Den samlede egenproduktion af 

energi fra gyllekølingsanlægget bliver derved på ca. 52.000 kWh. 

Ansøgningens oplysninger om ventilationsforhold i staldene er samlet i nedenstående skema: 

Stald nr. Ventilationstype Maksimal ventilation Antal afkast 

(udsugninger) 

Højde 

2 Undertryk 2 i tagfladen mod vest Ca. ½ m over tagflade 

4 Undertryk 10.800 m³/timer 1 i tagfladen mod øst Ca. ½ m over kip 

5 Undertryk 32.400 m³/time 2 i tagfladen ved kip Ca. ½ m over kip 

6 Undertryk 6.000 m³/time 3 i tagfladen Ca. ½ m over 

tagfladen 

7 Undertryk 4.000 m³/time 1 i tagfladen Ca. ½ m over 

tagfladen 

8 Undertryk 5.800 m³/time 1 i tagfladen ved kip Ca. ½ m over kip 

9 16.000 m³/time 2 i tagfladen ved kip Ca. ½ m over kip 

11 Undertryk med diffust 73.600 m³/time 8 + 1 i sygestald i Ca. ½ m over 

indtag 

tagfladen 

tagfladen 

12 Undertryk med diffust 18.750 m³/time 4 i tagfladen Ca. ½ m over 

indtag 

tagfladen 

13 Undertryk 24.000 m³/time 2 * Max. 1 m over kip 

14 Undertryk 9.600 m³/time 1-2 * Max. 1 m over kip 

Tabel 7: Oversigt over ventilationsforhold 

*Ikke endelig dimensioneret endnu. 

Alle stalde er ventileret med undertryksventilation. Bygningshøjde fremgår af de enkelte bygningers 

beskrivelse. Luftydelserne er beregnet i forhold til nominel ydelse (håndbog for svinehold 2007) ud fra de 

enkelte staldafsnits dyretype og antal stipladser. Lufthastigheden gældende for alle afkast er min 1,5 m/s 

og max. 12 m/s. 

43


I ansøgningen er oplyst følgende om energibesparende foranstaltninger: 

Løbende hen over året og i øvrigt i forbindelse med det daglige vedligehold på ejendommen bliver vinduer, 

de udvendige døre, dørene mellem sektions- og staldafsnit, og andre mulige kuldebroer kontrolleret for at 

undgå træk og unødvendig energiforbrug. Hvor det er nødvendigt, genisoleres der. Stald nr. 2 er i dårlig 

stand, hvorfor den også har et stort varmetab. Denne ønskes nedrevet i ansøgt drift. 

Alle cirkulationspumper er af nyere dato, idet cirkulationspumperne i den nyeste smågrisestald nr. 11 kun 

er 3 år på ansøgningstidspunktet, mens resten af anlægget er dækket af en cirkulationspumpe, der er 4 år 

på ansøgningstidspunktet. 

Der sker i nudrift opvarmning af plade i 34 farestier med fuldspalter i stald nr. 5. Pladen er ilagt stierne til 

pattegrisene, hvorfor der ingen huler er. Opvarmningen sker ved brug af fjernvarme, men i ansøgt drift 

ønskes dette ændret til opvarmning ved genindvinding af varme fra gyllekølingen i de projekterede stalde 

nr. 13 og nr. 14. 

Gulvvarmen er sektionsopdelt og i øvrigt typisk kun aktiv de første 14 dage efter indsættelse, hvorefter 

denne typisk slukkes. Ventilationen i alle staldafsnit er temperaturstyret, og styringen af 

ventilationshastigheden er trinløs. I farestalden og smågrisestalden er der desuden fugtstyring på al 

ventilationen. Ventilationsstyringen sikrer derfor, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til 

temperaturen i staldene og el-forbruget. Temperaturstyringen muliggør, at der minimumventileres, når der 

er mulighed for det, herunder f.eks. i kolde perioder eller lignende. 

Ventilationens synlige mekaniske dele, herunder luftfaner og luftkanaler, bliver rengjort med højtryksrenser 

i forbindelse med hver vask af sektionerne, men der vil ikke blive ført en egentlig logbog over proceduren. 

Der anvendes i nudrift koldt vand til vask af stalde, hvorfor der ikke sker opvarmning af vandet inden vask. I 

ansøgt drift vil det varme vand fra gyllekølingsprocessen blive anvendt til vask af staldsektionerne, således 

at der både spares på opvarmning og på vand. Der anvendes ikke på nuværende tidspunkt varmekanon til 

udtørring af staldsektionerne efter vask. 

Alle stalde i ansøgt drift er isolerede. 

Ansøger vurderer på baggrund af ovenstående, at der anvendes BAT ifølge referencedokument (BREF) for 

bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion. 

Vand 

I ansøgningen er husdyrbrugets samlede vandforbrug i den eksisterende og den ansøgte drift oplyst til 

følgende: 

44


Forbrug Nudrift Ansøgt 

Drikkevand 4.000 m³ 5.100 m³ 

Vask af stald, overbrusning, 

iblødsætning m.v. 

Rengøring af markmaskiner, 

sprøjtning, markbrug 

400 m³ 500 m³ 

1.600 m³ 1.600 m³ 

Privat 200 m³ 200 m³ 

I alt 6.200 m³ 7.400 m³ 

Tabel 8: Vandforbrug 

Vandforbruget er i nudrift registreret og i ansøgt drift beregnet. 

Der er ingen markvanding. 

Drikkevandstildelingen ved smågrisene er drikkenipler integreret i truget, og derudover er der ekstra 

drikkevandstildeling i form af en vandkop i hver sti. I drægtighedsstalden er drikkevandstildelingen ventiler 

over spalterne, hvilket skyldes, at der er gulvfodring i stierne. Der er derfor ingen krybber eller lignende i 

stierne, hvori ventilerne kan sidde. I farestierne er drikkevandstildelingen trykventiler i krybben, mens 

smågrisene har ekstra drikkevandstildeling i form af drikkeventil over spalterne. 

Overbrusningsanlægget er i smågrisestalden forsynet med dyser til iblødsætning, som skiftes før 

iblødsætningen. I de øvrige staldafsnit sker iblødsætningen ved manuel iblødsætning med højtryksrenser. 

Efterfølgende vaskes med højtryksrenser og koldt vand. I ansøgt drift vil der blive anvendt det vand, der 

anvendes i gyllekølingsprocessen. 

Vandforbruget måles og tjekkes løbende (næsten dagligt), men registreres ikke i journal. Staldene 

kontrolleres dagligt, og der udføres små reparationer med det samme, og om nødvendigt tilkaldes service. 

I det nuværende anlæg er der etableret overbrusning i den nye smågrisestald samt i drægtighedsstalden 

bygning 8 og 9. I ansøgt drift bliver der ikke etableret overbrusning i den nye farestald, men der bliver 

etableret overbrusning i polte-/gyltestalden. 


Med henblik på at reducere vand- og energiforbruget er der i BAT – grundlaget udpeget nogle teknikker, 

der vurderes i tilstrækkeligt omfang at imødekomme disse intentioner. Disse teknikker fremgår af skemaet i 

bilag 3. 

På baggrund af sammenstilling med de valgte løsninger af BAT – betragtninger i punkt 4 og 5 i bilag 3, er det 

kommunens vurdering, at husdyrbruget opfylder BAT-kravene, idet der stilles vilkår om etablering af 

lavenergibelysning i fremtidige driftsbygninger, og at lyskilderne i de eksisterende driftsbygninger skal 

erstattes med lavenergibelysning, efterhånden som lyskilderne skal udskiftes. Endvidere stilles vilkår om 

renholdelse og vedligeholdelse af ventilatorer. 

Det vurderes, at husdyrbruget herudover har foretaget relevante foranstaltninger til begrænsning af 

energi- og vandforbrug, og at det ikke er relevant at stille yderligere vilkår til energi- og vandforbruget. Det 

45


vurderes også, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil 

have en væsentlig indvirkning på miljøet. 

Affald 

Det er oplyst i ansøgningen, at selvdøde og aflivede patte- og smågrise opbevares i en kølecontainer indtil 

afhentning. Selvdøde og aflivede søer og slagtesvin opbevares på afhentningspladsen indtil afhentning (se 

bilag 2). De selvdøde og aflivede slagtesvin og søer lægges på et spaltegulvselement hævet fra underlaget, 

og dyrene er overdækkede af en kadaverkappe. Døde dyr afhentes til destruktion af DAKA. Mængden af dyr 

til destruktion kan variere fra gang til gang og fra år til år. Det er derfor ikke muligt at angive en maksimal 

ugentlig eller årlig mængde. 

Spildolie (EAK:13.02.08 ISAG: 06.01) opbevares i bygning 3 i en tønde (60 l.) og afhentes af olieleverandør 

efter behov. 

Kanyler (EAK 18.02.02 ISA 66.00) og tomme medicinflasker (EAK 18.02.08 ISAG 05.13) opbevares i særskilt 

beholder og afhentes til Motas efter behov. 

Restaffald (forbrændingsegnet og dagrenovationslignende affald) fra produktionen opbevares i container 

og afhentes af godkendt transportør hver 14. dag (p.t. PL Jessen). 


Som et led i udførelse af godt landmandskab anses korrekt tilrettelæggelse af bortskaffelse af produkter og 

spild for BAT, jf. BAT – grundlaget. På baggrund af sammenstilling af de valgte løsninger med BAT – 

betragtninger (jf. punkt 1 i bilag 3), er det kommunens vurdering, at de valgte metoder er BAT. 

Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald skal håndteres og opbevares sådan, at der ikke opstår 

uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. I nedenstående afsnit ”Driftsforstyrrelser 

og uheld” er der foretaget en vurdering af olietanke og opbevaring af olier og kemikalier. 

Spildevand/overfladevand 

I ansøgningen er husdyrbrugets spildevandsforhold i den ansøgte drift oplyst til følgende: 

46


Spildevandstyper m³ / år efter udvidelse Afledes til Renseforanstaltning 

Rengøringsvand, 

drikkevandsspild mv. 

800 m³ Gyllebeholder Ingen 

Sanitært spildevand fra 

stuehus 

200 m³ Offentlig kloak Ingen 

Sanitært spildevand fra 

100 m³ Det nye forrum til 

Ingen 

folkeholdsfaciliteter 

offentlig kloak 

Befæstede arealer med 

afløb 8 x 6 m (vaskeplads) 

35 m³ Gyllebeholder Ingen 

Tabel 9: Oplysninger om spildevand / overfladevand 

De anførte mængder er forventede mængder. 

Husdyrbrugets afløbsplan for spildevand og overfladevand er vist i bilag 4. 

På situationsplanen er vaskepladsen markeret med P. Der er afløb fra pladsen til fortanken og videre til 

gyllebeholderen. Tagvand ledes til samlebrønd angivet på plantegningen syd for bygning 3. Drænledningen 

leder vandet til grøften øst for ejendommen og videre til Rands Fjord. 

Ifølge oplysninger fra ansøger afledes der ikke spildevandstyper, der kræver særskilt spildevandstilladelse. 


I spildevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007) defineres spildevand som 

alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer. Tag- og 

overfladevand defineres som regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer. Tag- og 

overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse 

med afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning. 

Nedsivning eller udledning direkte til vandløb af overfladevand, som kan være forurenet fra driften, kræver 

tilladelse efter bekendtgørelsens kapitel 12. Nye befæstede arealer må derfor ikke tilsluttes eksisterende 

afledning eller ny afledning, inden der er meddelt tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsen. 

Der stilles vilkår om, at vaskevand fra stalde og vaskeplads ledes til opsamling, samt at overfladevand fra 

andre arealer, hvor der kan ske spild med gødning eller forurenende foder eller opstå anden forurening, 

ikke må afledes til dræn, vandløb eller nedsivning, samt at afledningen af ejendommens overfladevand ikke 

må udvides, inden kommunen har meddelt tilladelse hertil. 

Tagvand vil normalt ikke være forurenet, men da tilledning til vandløb kan medføre hydraulisk belastning af 

vandløbet, skal tagvand nedsives i faskiner i overensstemmelse med gældende vejledning, med mindre 

kommunen har meddelt tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsen til anden afledning, hvilket fastsættes 

som vilkår. Hvis tagvand fra husdyrbrugets fremtidige driftsbygninger ønskes tilledt det eksisterende dræn 

med videre afledning til vandløbssystemet og Rands Fjord, må godkendelsen ikke udnyttes, inden 

kommunen har meddelt tilladelse til nævnte afledning efter spildevandsbekendtgørelsen. Ønskes 

nedsivning skal dette først være meddelt i en nedsivningstilladelse. 

Der gøres opmærksom på, at ejendommens afledning af sanitært spildevand ikke må udvides, inden 

kommunen har meddelt tilladelse hertil. 

47


Idet det i øvrigt vurderes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er 

tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra driftsmæssigt spildevand, finder kommunen 

ikke anledning til at stille videre krav i nærværende afgørelse. 

PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE – LUGT, STØJ, M.M. 

Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område 

der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art, der er tale om. 

Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. 

Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan 

bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på 

kulturmiljøet. 

Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles 

nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. 

Lugt 

Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med opbevaring, pumpning, 

omrøring og udbringning af husdyrgødning. 

Lugtgener fra staldanlæg vurderes på grundlag af beregninger i ansøgningssystemet 

www.husdyrgodkendelse.dk, hhv. ny beregningsmodel for lugt og ”Vejledende retningslinjer for vurdering 

af lugt og begrænsning af gener fra stalde”, udgivet af Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, 

maj 2002. Vurderingen tager udgangspunkt i den længste geneafstand beregnet efter de to modeller. 

Geneafstanden for lugt beskriver den afstand fra stalden, hvor der kan forekomme så meget staldlugt, at 

det karakteriseres som ”væsentlige lugtgener”. Geneafstanden fastsættes under hensyntagen til forskellige 

områders følsomhed overfor lugt, jf. Miljøstyrelsens Vejledning 2.0 til husdyrbrugloven. I Vejledningen er 

anført vejledende lugtgrænseværdier for de i nedenstående tabel anførte områdetyper. 

Resultatet af lugtberegningerne ved disse områdetyper fremgår af tabellen: 

Områdetype Beregnet geneafstand Faktisk afstand 

Byzone 307 m * 449 m ** 

Samlet bebyggelse 248 m * *** 

Enkelt bolig uden 

landbrugspligt 

Tabel 10: Lugt. 

74 m * 154 m ** 

*Geneafstanden er korrigeret jf. reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen, hvorved staldafsnit, som ligger i en afstand på mere end 1,2 gange 

geneafstanden, er bortscreenede, således at bidrag herfra ikke indgår i beregningen. 

**Afstanden er en beregningsmæssig vægtet gennemsnitsafstand til lugtcentrum af staldene. Der kan således godt være staldbygninger, som ligger 

tættere på ved opmåling på kort eller i terræn. 

*** Nærmeste samlede bebyggelse ligger længere væk end nærmeste byzone og derfor er afstanden ikke interessant. 

Beregningerne i forhold til samlet bebyggelse er udført via den nye model, mens de i forhold til enkelt bolig 

og byzone er udført via FMK-modellen. 


Det fremgår af ansøgningssystemets beregninger (jf. ovenstående skema), at kravene til geneafstanden til 

byzoneområde, samlet bebyggelse og enkeltboliger, er overholdt. 

48


Som grundlag for beregningerne er anført, at der ikke er andre husdyrbrug med mere end 75 DE indenfor 

en afstand af 100 meter fra enkeltboliger uden landbrugspligt eller indenfor en afstand af 300 meter fra 

samlet bebyggelse og byzone. 

Det er imidlertid uden betydning for beregningen, om der er andre husdyrbrug indenfor disse afstande, da 

den faktiske afstand til de følsomme lokaliteter er over 1,2 gange større end den beregnede geneafstand. 

Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man normalt ikke vil karakterisere den 

som generende. I betragtning af afstandene til omliggende beboelse vurderes, at anlæggene kan drives, 

uden at det vil give anledning til væsentlig lugtpåvirkning i omgivelserne. 

Der fastsættes vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til lugtpåvirkning, som miljømyndigheden 

finder, er væsentlige. 

Den faktiske lugtfrembringelse på et husdyrbrug hænger i et vist omfang sammen med, hvordan driften 

tilrettelægges, idet lugtbidraget fra nogle af lugtkilderne kan reduceres ved hensigtsmæssig drift, herunder 

ved højt hygiejne- og renholdelsesniveau. Der stilles derfor vilkår om, at husdyrbrugets anlæg og 

omgivende arealer skal renholdes, således at lugtfrembringelse begrænses mest muligt. Endvidere stilles 

vilkår om undersøgelse af lugtkilder og afhjælpning, hvis der sker væsentlig lugtpåvirkning, herunder at 

virksomheden skal lade udføre lugtmålinger på tilsynsmyndighedens forlangende. 

Ud over geneafstanden, anvendes i lovgivningens regi begrebet lugtkonsekvensområde, som breder sig ud 

over et større område omkring husdyrbruget end geneafstanden. Lugtkonsekvensområdet er et 

beregningsmæssigt område omkring centrum for husdyrbrugets produktionsanlæg, om hvilken 

Miljøklagenævnet i en afgørelse i marts 2009 anfører, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at lugt i det 

væsentlige kan observeres. Miljøklagenævnet har på den baggrund vurderet, at beboelse indenfor 

lugtkonsekvensområdet skal betragtes som omfattede af lovens høringsregler, selvom sådan beboelse 

eventuelt ligger udenfor geneafstanden. Lugtkonsekvensområdet er for det ansøgte husdyrbrug beregnet 

til 625 m. 

Idet det herudover vurderes, at Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til indretning og drift af 

ejendommens anlæg, samt driftsregulering af gødningsudbringning, er tilstrækkelige til at beskytte 

omgivelserne mod lugtgener, finder kommunen ikke anledning til at fastsætte yderligere vilkår i 

nærværende afgørelse. 

Støj og transport 

Støj: 

I ansøgningen er husdyrbrugets støjforhold oplyst til følgende: 

Støjkilde Placering Driftstid 

Ventilationsafkast På samtlige stalde Døgnet rundt, men med varierende 

belastning. * 

Foderanlæg Ved fodersiloer Efter behov 

Fodringstider Svinestaldene Normalt kl. 6 – kl. 18 afhængig af 

staldafsnit 

Kompressor i værksted Laden (bygning 3) Kun ved forefaldende arbejde i 

værkstedet 

Korntørringsanlæg Laden (bygning 3) Juli, august og september 

Tung transport På kørselsvej, ved ind- Normalt kl. 6 – kl. 19. 

49


/udleveringsramper, 

gyllebeholderne m.v. 

Tabel 11: Støjforhold 

*Støjniveauet er svært at vurdere, men ansøgers bedste bud er gældende for alle afkast og vurderes at være max. 75 dB(A) ved kilderne. 

Foderanlægget og kompressor kan ikke høres uden for ejendommen. Det er oplyst i ansøgningen, at 

ventilatorer i staldene kører i døgndrift. Ventilatorhastigheden reguleres med multistepfunktion. Der 

forekommer støj, når der leveres foder og foderet blæses ind i siloerne. Indblæsning foretages primært i 

dagtimerne. I høstperioden er der støj fra kornblæsere i ladebygningen. 

Der er ikke foretaget yderligere for at dæmpe støjkilderne. Dette er ikke skønnet nødvendigt grundet 

anlæggets placering i forhold til naboer og arten af støjkilder, da alle stalde er isolerede og alt foderet 

blæses i siloer. I øvrigt er alle ventilationsanlæg nye – og derfor af en støjsvag type. 

I forbindelse med udbringning af husdyrgødning kan der forekomme kørsel i aften- og evt. også i 

nattetimerne. Med hensyn til tung transport til og fra ejendommen, kan der ske ændringer i driftstiden, 

idet leverandører kan ændre ruter, og nogle firmaer kører med 2-holdsskift. 

Adgang til ejendommen sker ad tre indkørsler fra Bredstrupvej 75. Den ene vej fører ind på gårdspladsen 

foran stuehuset, mens den anden vej fører vest om anlægget til gyllebeholderen. Vejen ændres i 

forbindelse med bygning af den nye polte-/gyltestald. Transporten af dyr til og fra ejendommen sker ad 

denne vej. Den tredje indkørsel sikrer, at foderbilen ikke skal vende på ejendommen. Indkørslerne til 

ejendommen er markeret i bilag 2. 

Arbejdet på husdyrbruget udføres så vidt muligt på hverdage og i dagtimerne. 

Samlet set ventes ændringerne ikke at påvirke naboerne negativt i forhold til støj. 

Transport: 

Ejendommen Bredstrupvej 75 ligger direkte ud til vejen. Transporterne sker typisk i dagtimerne. 

I nedenstående skema er vist en oversigt over ansøgningens oplysninger om antal og typer af transport til 

og fra ejendommen, samt til alle arealer tilhørende den samlede bedrift. 

Transporttype 

Nudrift 

Antal/år 

Ansøgt drift 

Antal/år 

Foder 52 52 

Korn* 300 300 

Halm, mini bigballer** 15 15 

Fyringsolie/brændstof/gas 20 20 

Levering af smågrise 26 26 

Levering af slagtesøer/slagtesvin 102 102 

Afhentning af døde dyr 52 52 

Gyllekørsel, traktor 310 400 

Affald 30 30 

50


Transporttype 

Nudrift 

Antal/år 

Ansøgt drift 

Antal/år 

Øvrige 25 25 

I alt 932 1.022 

Tabel 12: Transport før og efter udvidelse på husdyrbruget. 

* 150 læs med traktor i høst samt 150 læs på lastbil ved afhentning af foderstofselskabet. 

** Halm bjærges til eget brug – resten nedmuldes. Der afsættes ca. 1.000 minibigballer til rideskole årligt. 

Det oplyste antal fremtidige transporter er forventede. Transport pr. læs af gylle til arealerne sker med 

traktor og vogn med 15 t. pr. læs. 

I forbindelse med udvidelsen af besætningen vil der blive flere transporter til og fra ejendommen, men 

antallet øges ikke proportionalt med besætningens udvidelse, da der i mange tilfælde vil medtages større 

mængder pr. transport. De ekstra transporter forventes ikke at give anledning til væsentlige gener for de 

omkringboende. 

Størsteparten af transporterne sker indenfor tidsrummet kl. 6-19, mens der i forbindelse med høst og 

udbringning af husdyrgødning vil kunne forekomme transporter i aften- og nattetimerne. Der vil normalt 

blive udbragt husdyrgødning i april og maj måned. 

Husdyrbrugets transportveje til markerne er vist i bilag 7. 


I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ”ekstern støj fra virksomheder” anføres ingen grænseværdier for 

støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved 

fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for 

områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Der stilles vilkår om overholdelse af disse 

grænseværdier. 

Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget ved passende planlægning af aktiviteterne kan drives, uden 

at dette medfører overskridelse af støjgrænserne. 

Der stilles vilkår om, at virksomheden skal planlægge flest mulige støjende aktiviteter afviklet i dagperioden 

og være særlig agtpågivende omkring støjfrembringelse i natperioden, herunder fra mobile støjkilder. For 

at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Fredericia Kommune kan stille krav om, at beregning / 

måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. 

Det ansøgte vil medføre en udvidelse af transportomfanget på 90 stk. svarende til knapt 10 %. Markerne 

ligger dels ved ejendommen, dels i større afstande nordøst og vest for ejendommen. Transporten foregår 

på offentlig vej i landområder, og det er kommunens vurdering, at den bør kunne gennemføres, uden at 

den vil give anledning til væsentlige gener. 

Der stilles vilkår om renholdelse af transportudstyr og transportarealer på ejendommen, om planlægning af 

transporttidspunkter, samt om transportmængde til og fra ejendommen. 

51


Støv, fluer og skadedyr 

Det er oplyst i ansøgningen, at der kan forekomme støvgener i forbindelse med høstarbejde. Gener i den 

forbindelse vurderes at være kortvarige. Korntørring er ligeledes en mulig kilde til støvgener. Korntørring 

foregår i relativt begrænsede perioder og korntørringsanlægget er placeret i bygning 3 (inde i bygningen), 

hvorved støvgener minimeres. Det vurderes, at støv ikke vil være til væsentlig gene for omgivelserne. 

Ansøger oplyser, at fluebekæmpelse sker i overensstemmelse med Statens Skadedyrlaboratoriums 

retningslinjer. I alle staldafsnit anvendes der rovfluer efter behov. 

Vedrørende skadedyrsbekæmpelse oplyser ansøger, at der ringes efter autoriseret skadedyrsbekæmper 

efter behov. 


Anvendelse af BAT i driften (jf. punkt 1 i bilag 3) er med til at sikre god hygiejne og reduceret risiko for 

problemer med skadedyr og fluer. 

Der fastsættes vilkår om, at driften ikke må medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget 

areal, og det præciseres, at det er tilsynsmyndigheden, som vurderer, hvorvidt støvgener er væsentlige. 

Endvidere stilles vilkår om, at støvcykloner i fodersiloer skal vedligeholdes efter producentens anvisninger, 

og at virksomheden på tilsynsmyndighedens anmodning skal redegøre for vilkårets overholdelse. 

Det er kommunens vurdering, at den øgede transport kun begrænset vil kunne ændre og udvide 

støvpåvirkningen fra kørsel på jord- og grusveje i tørre perioder. Kommunen finder dog, at der bør stilles 

vilkår om, at husdyrbruget skal tilrettelægge transport under hensyntagen til risikoen for støvudvikling. 

Der stilles vilkår om effektiv fluebekæmpelse. Endvidere stilles vilkår om opbevaring af foder, så der ikke er 

risiko for tilhold af skadedyr. 

Kommunen finder, at der bør sikres mulighed for myndighedsmæssigt indgreb overfor fluegener, hvorfor 

der sættes vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til fluegener i omgivelserne, som 

tilsynsmyndigheden finder, er væsentlige, samt om egenkontrol og afhjælpende foranstaltninger, hvis der 

sker væsentlig fluepåvirkning. 

Lys 

I bygningsbeskrivelsen er beskrevet, hvor der er placeret udendørs lamper. Placeringen er ligeledes vist på 

situationsplanen i bilag 2. 

For at sikre tilstrækkeligt lys i staldene er der lys tændt i forbindelse med tilsyn af dyr samt i løbeafdelingen 

i forhold til at sikre mest effektiv brunst. Der vil derfor være lys tændt i dele af staldanlægget dagligt 

mellem kl. 05.30 og kl. 22.00. I enkelte tilfælde også udenfor dette tidsrum. 


Det er kommunens vurdering, at ejendommen kan drives, uden at dette medfører væsentlig lyspåvirkning 

af omgivelserne. Kommunen finder dog, at der bør sikres mulighed for myndighedsmæssigt indgreb 

heroverfor, hvorfor der fastsættes vilkår om, at virksomheden ikke må give anledning til lyspåvirkning, som 

tilsynsmyndigheden finder væsentlig. 

52


For at forebygge lyspåvirkning fra de ansøgte udvidelser, samt fra eventuelle fremtidige bygninger eller 

fremtidig opsætning af udendørs lamper stilles vilkår om, at eventuelle nye udendørs lamper skal 

ophænges lavt og med afskærmet lyskilde, så lysets spredning begrænses til det nødvendige 

operationsområde, samt at belysning i nye bygninger skal anbringes, så lyset ikke kastes direkte ud gennem 

vinduer og ventilationsåbninger. 

Landskab og kulturmiljø 

En oversigtsplan, som viser husdyrbrugets indretning, er vist i bilag 2. 

Anlægget på Bredstrupvej 75 består af stuehus, foderlade, værksted, gyllebeholdere, fodersiloer, 

depot/udlevering og driftsbygninger med husdyr. Bygningernes placering fremgår af bilag 2. 

Udvidelsen omfatter en tilbygning til klimastalden med flere stier til smågrise, samt en ny polte- og 

gyltestald i tilknytning til det eksisterende soanlæg. Herudover opføres en ny farestald, i den forbindelse 

nedrives 2 eksisterende bygninger nærmest vejen og gårdspladsen. 

Byggeriet opføres i tilknytning til det eksisterende anlæg. 

Der er på nuværende tidspunkt afskærmende beplantning af anlægget mod vest. Dette hegn nedlægges i 

forbindelse med bygning af den nye polte-/gyltestald (bygning 13). Adgangsvejen vest for anlægget flyttes 

jf. bilag 2 og hegnet reetableres vest for den nye vej. 

De eksisterende og fremtidige bygninger er nærmere beskrevet i afsnittet ”Driftsbygningerne”, side 25. 


Ejendommen ligger udenfor områder, som i henhold til kortlægningen i Danmarks Miljøportal og i 

Fredericia Kommunes Kommuneplan 2009 – 2021, er omfattet af fredninger eller bygge- og 

beskyttelseslinjer. Ejendommen ligger ligeledes udenfor områder udpeget som skovrejsningsområde. 

Bredstrupvej 75 er beliggende i et landbrugslandskab med spredtliggende gårde. Ejendommen ligger i et 

område, der i kommuneplanen er udpeget til jordbrugsformål, hvor jordbrugsmæssig anvendelse som 

udgangspunkt har første prioritet. Ejendommen ligger udenfor udpegede områder, som i kommuneplanen 

er omfattet af retningslinjer af hensyn til naturmæssige, landskabelige, geologiske eller kulturhistoriske 

værdier. 

De ansøgte udvidelser placeres i sammenhæng med de eksisterende bygninger og inddrager alene en 

mindre del af en opdyrket mark til byggeriet. Det er kommunens vurdering, at husdyrbrugets lokalisering er 

i overensstemmelse med den eksisterende kultur- og landskabsmæssige anvendelse i området og med det 

tiltænkte formål, samt at udvidelsen ikke vil få negativ betydning for områdets potentiale som økologisk 

forbindelsesområde. 

Driftsforstyrrelser og uheld 

Det er oplyst i ansøgningen, at der opbevares fyringsolie og dieselolie. Olietanken står udendørs på ben og 

på fast underlag, med afløb fra vaskepladsen til fortank. Dieselolietanken er fra 2001. Olietank til fyringsolie 

er placeret udendørs i en stålbeholder, som er indrettet, som spildbakke til en tank på 1.800 l ved bygning 

11. Tanken er fra 2006. 

53


Størrelse År Tank nr. G-nr. Fabrikat Type Bemærkning 

Fyringsolie 1.800 l 2006 161052 01- Roug Udendørs Opstillet i 

tank 

5323 

C3 

spildbakke 

Diesel 

Tabel 13: Olietanke 

2001 Opstillet på 

vaskeplads med 

afløb til fortank 

Spildolie (EAK:13.02.08 ISAG: 06.01) opbevares i bygning 3 i en tønde (60 l.) og afhentes af olieleverandør 

efter behov. 

Kanyler (EAK 18.02.02 ISA 66.00) og tomme medicinflasker (EAK 18.02.08 ISAG 05.13) opbevares i særskilt 

beholder og afhentes til Motas efter behov. 

Ansøger oplyser, at der, før der bliver pumpet gylle fra forbeholderen til gyllebeholderne, kontrolleres om 

der er plads i gyllebeholderne. Derudover er der under pumpningen løbende opsyn. Sådan som 

forbeholderen og gyllekanalerne er konstrueret, kan der ikke ske overløb ved udslusning af gylle fra 

staldene. 

Omkring gyllebeholderne er der lukkede omfangsdræn og pejlebrønde, som bl.a. inspiceres i forbindelse 

med tømning af gyllebeholderne. Omfangsdrænets primære formål er at tjekke grundvandstanden, så 

beholderen ikke tømmes til niveau under grundvandsstand, idet tømning under grundvandsstand vil kunne 

forårsage brud på gyllebeholderens bundplade og dermed utæthed. 

Skulle uheldet være ude, og en gyllebeholder f.eks. bryder sammen, og gyllen løber ud på de omgivende 

arealer, vil en del af gyllen kunne løbe til samlebrønd placeret umiddelbart syd for bygning 3 og videre til 

grøften på nord siden af Bredstrupvej. 

For at forhindre en sådan situation, vil gyllen forsøges tilbageholdt ved at grøften vil blive dæmmet op. Det 

vurderes, at der er meget lille sandsynlighed for at dette vil ske. Der har aldrig tidligere været gylleudslip 

Sandsynligheden for driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med påfyldning og brug af olie forventes at 

være meget lille. 

I forbindelse med f.eks. slagteristrejke kan der midlertidigt være flere dyr på ejendommen. Dette vil 

bevirke, at lugtemissionen fra staldanlægget bliver større end normalt. Denne situation forventes at 

forekomme meget sjældent. 

Der er ikke udarbejdet beredskabsplan for det eksisterende anlæg. 


Anvendelse af BAT for indretning og drift (jf. punkt 1 i bilag 3) er med til at forebygge driftsforstyrrelser og 

uheld. 

Ejendommen ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, og der er derfor i henhold til 

regionplanen ikke specielle forhold omkring beskyttelse af grundvandet, der anses tilstrækkeligt beskyttet 

ved de generelle regler i love og bekendtgørelser. Ejendommen ligger endvidere udenfor områder, hvor der 

er opstillet indsatsplaner for grundvandsressourcen. 

54


Husdyrbrugets olietanke er omfattet af olietankbekendtgørelsen, som fastlægger reglerne for tankenes 

indretning, drift, vedligeholdelse og sløjfning med henblik på at sikre mod forurening. Kommunen fører 

tilsyn efter bekendtgørelsen med at reglerne overholdes, herunder at tanke sløjfes, og at dette anmeldes til 

kommunen. Olietankene reguleres således ikke af nærværende miljøgodkendelse. 

Kommunen finder, at det ved vilkår bør sikres mod forurening fra eventuelle øvrige oplag af olier og 

kemikalier. Der stilles derfor vilkår om, at opbevaring af sprøjtemidler / pesticider, samt olier og flydende 

kemikalier, skal ske i et rum med fast gulv og uden afløb, eller på rist i en spildbakke, som kan rumme 

indholdet af den største beholder. 

Endvidere stilles vilkår om, at tankning skal ske på et tæt, befæstet areal og således, at spild ikke kan 

tilledes jord, grundvand, overfladevand eller afløbssystemer, og at tankpistol ikke må kunne fastlåses i åben 

stilling, med mindre pistolen er udstyret med en automatisk stopfunktion, som afbryder pumpning, når 

tanken er fuld. 

Kommunen finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som 

sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af 

det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan, inden den nye 

stald og den nye gyllebeholder tages i brug, at der herefter skal forefindes en opdateret beredskabsplan for 

ejendommen, og at denne skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 

Der stilles vilkår om alarmering af alarmcentralen i tilfælde af uheld, hvor der er risiko for forurening. 

PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE – NATURMÆSSIGE FORHOLD. 

I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 294 af 18. april 2009) er der fastlagt 

beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til 

grundvand, samt for lugt (lugt er vurderet ovenfor). 

Disse beskyttelsesniveauer (jf. bekendtgørelsens bilag 3) skal anvendes ved vurdering af om der er 

væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter §§ 10, 11, 12 og 16 i husdyrbrugsloven (lovbek. nr. 

1486 af 4. december2009). 

Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at 

der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, som rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte 

beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke 

beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. 

I henhold til § 8 og § 11 i habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) skal kommunens 

vurdering omfatte en konkret vurdering af påvirkningen af udpegede områder og arter, jf. 

bekendtgørelsens § 7 og § 11. 

Ammoniakpåvirkning af naturområder fra anlægget 

På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbåret kvælstof 

(ammoniakfordampning). 

Generelt reduktionskrav 

Som en følge af godkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer gælder for ammoniakfordampning et 

generelt krav for godkendelsespligtige husdyrbrug om at reducere ammoniakfordampningen fra stald og 

55


lager. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til 

reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager. Kravet vedrører alene reduktion af den forøgede 

emission, altså ammoniakemissionen fra selve udvidelsen, samt for stalde, der renoveres. 

I 2007 var kravet en 15 % reduktion, mens det i 2008 steg til 20 % og i 2009 mindst 25 %. Denne ansøgning 

er indsendt i 2010 og derfor er reduktionskravet mindst 25 %. 

Husdyrlovens § 7 

I henhold til § 7 i Husdyrloven, er etablering, udvidelse eller ændring af anlæg på husdyrbrug, der er eller 

derved bliver større end 15 DE ikke er tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger tættere end 

10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. 

Det fremgår af ansøgningen, at den ansøgte udvidelse vil give anledning til en meremission fra anlægget på 

333 kg N/år, hvorved anlæggets samlede emission bliver på 3.232 kg N/år. 

Ingen af husdyrbrugets stalde eller gødningsopbevaringsanlæg er placeret nærmere end 1.000 m fra de 

særlige naturområder, der er omfattet af lovens § 7. Det nærmeste § 7-areal er et overdrev beliggende 2,2 

km vest for anlægget. Husdyrbekendtgørelsens generelle krav er således opfyldt. 

Ammoniakbelastning af øvrige naturområder 

Kommunen skal jf. Husdyrlovens § 23 foretage en konkret vurdering af, om der forekommer andre 

naturarealer end ovennævnte ”§ 7 arealer”, som kan blive påvirket af ammoniakfordampningen fra 

ejendommens anlæg. Hvis det i særlige tilfælde vurderes at være tilfældet kan kommunen stille 

forureningsbegrænsende vilkår, som rækker ud over husdyrlovens fastsatte beskyttelsesniveauer. 

Derudover fremgår det af § 3 i Naturbeskyttelsesloven, at der ikke må foretages en ændring i tilstanden af 

søer (>100 m 2 ), vandløb, heder, ferske enge, strandenge, overdrev og moser og lignende. 

Indenfor ca. 1.000 meter fra anlægget er registreret et engareal og 10 vandhuller (bilag 8). 

Engarealet (Eng 1, 730 m NØ for anlægget) er besigtiget 25. maj 2009. Arealet blev beskrevet som 

kreaturgræsset kultureng, centralt med kreaturoptråd. På arealet blev bl.a. registreret en række 

karakteristiske arter for næringsberigede kulturenge som horse-tidsel, lav ranunkel, kruset skræppe, 

almindelig hønsetarm, ager-padderok, stor nælde, mælkebøtte og vår-brandbæger. Andre af de 

registrerede arter forekommer hyppigt på mere naturprægede enge, f.eks. fløjlsgræs, bidende ranunkel, 

vår-brandbæger, kær-ranunkel, gul fladbælg, eng-karse og sump-forglemmigej. Ingen af de registrerede 

arter indikerer, at der er tale om en næringsfølsom eng. 

Søerne nær ejendommen ligger alle på eller i tilknytning til landbrugsarealer. Den primære risiko for 

næringspåvirkning af vandhuller i landbrugslandet er overfladeafstrømning fra de omkringliggende arealer, 

mens påvirkningen fra luftbåren ammoniak vil være af sekundær betydning. 

Anlægget ligger mere end 4 km fra nærmeste kommunegrænse, hvorfor det ikke er fundet relevant at 

foretage høring af nabokommuner omkring ammoniakpåvirkninger fra anlægget. 


56


Det generelle beskyttelsesniveau for ammoniakbelastning af naturområder er overholdt, og jf. ovenstående 

beskrivelse af arealerne vurderes der ikke at være naturarealer, der vil kunne påvirkes væsentligt af 

ammoniakfordampningen fra ejendommens anlæg. Kommunen finder således ikke, at der i den konkrete 

sag er særlige forhold, som kan begrunde en skærpelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til 

ammoniakfordampningen. 

Ammoniakberegningerne i ansøgningsskemaet skal udføres på baggrund af de indretninger og driftsformer, 

som er ansøgt godkendt, jf. BAT-vurderingerne i ovenstående afsnit ”Driftsbygningerne”. 

I ovenstående afsnit ”Driftsbygningerne” har kommunen fastsat vilkår, som sikrer, at den 

ammoniakreducerende effekt af de anlæg og driftsformer, som bringes i anvendelse på husdyrbruget, 

mindst modsvarer den i ammoniakberegningerne forudsatte effekt. 

Påvirkning fra gødningsudbringning 

Det er oplyst i ansøgningen, at det matrikulerede ejede areal udgør i alt 99,6 ha fordelt på to ejendomme 

hhv. Bredstrupvej 75 og Grøndlundsvej 4. Af det samlede ejede areal indgår de 87,6 ha som 

udbringningsareal. 

En række marker indgår ikke i udbringningsarealet ( i alt 7,6 ha, bilag 10). Hovedparten af disse marker er 

helt eller delvist omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (Markerne: Græs 1, Græs 2, Græs 3, Græs 31a, 

Græs 31b, Græs 31c). Generelt gælder for de § 3-beskyttede eng- og mosearealer, at den drift, der var på 

arealerne, da de blev omfattet af naturbeskyttelsesloven må fortsættes, men der må ikke ske en 

intensivering i form af hyppigere omlægning, gødskning eller lignende. 

Marken ”Græs 9” er ikke § 3-beskyttet, men marken indgår ikke i udbringningsarealet. Marken ”Ikke 

udbringning 6-7” er i omdrift og gødes med handelsgødning. Til rest er der ca. 4,4 ha som udgøres af skov, 

vej, grundarealer mv. 

De forpagtede udbringningsarealer udgør 51,4 ha, og bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer 

udgør i alt 139,04 ha. Der udbringes 1,4 DE pr. ha, svarende til i alt 194,65 DE. 

For at kunne overholde harmonikravet er der indgået aftale om afsætning af husdyrgødning svarende til 

mindst 18,65 DE til arealer tilhørende ejendommen Bredstrupvej 85. Gylleaftalearealerne udgør i alt 75,46 

ha og er vurderet som robuste, hvilket betyder at de kan anvendes uden forudgående miljøgodkendelse 

efter § 16 i husdyrloven. 

Der anvendes sædskifte S2 på alle arealer. Dette svarer til referencesædskiftet, hvorfor der ikke skal stilles 

krav til sædskiftet. 

Påvirkning af naturarealer og vandhuller ved udbringning af husdyrgødning 

En række beskyttede naturarealer støder op til ejendommens udbringningsarealer (bilag 9). Arealerne er 

vist i nedenstående tabel. 

Lokalitet DB_ident Beliggenhed 

Eng 2 965944 Øst for mark 29+30 

Eng 3 965944 Vest for mark 16 

Mose 1 934020 Nordvest for mark 27 

Vandhul 1 Ej reg Sydøst for mark 18 

57


Vandhul 2 924823 Mellem mark 103 (aftaleareal) og mark 3-2a 

Vandhul 3 924803 Sydøst for mark 25b 

Vandhul 4 924863 Nord for mark 104 

Vandhul 5 924805 Nord for mark 104 

Vandhul 6 924825 På mark 103 

Tabel 14: Naturarealer, der ligger op til ejendommens udbringningsarealer. DB_identen er arealets ID i GIS-temaet beskyttede 

naturtyper på ”Arealinfo”. 

Vandhul 1 Ligger sydøst for mark 18. Vandhullet er adskilt fra marken af et læhegn. Der er ingen 

registreringer om naturindholdet i vandhullet, der er etableret mellem 1995 og 1999. Mod øst støder 

vandhullet op til en dyrket mark. 

Vandhul 2 ligger mellem mark 103 (aftaleareal) og mark 3-2a. Der er ingen data for vandhullet, men der er 

dyrket tæt omkring, og vandhullet er meget tilgroet med træer langs bredden (Bilag 11). 

Vandhul 3 ligger på sydøstsiden af mark 25b. Der er ingen data for vandhullet, men der er dyrket tæt 

omkring, og vandhullet er meget tilgroet med træer langs bredden (Bilag 11). 

Vandhul 4 ligger på nordsiden af mark 104 (aftaleareal). Vandhullet er adskilt fra marken af en ca. 5 m bred 

bræmme. 

Vandhul 5 ligger på nordsiden af mark 104 (aftaleareal). Vandhullet ligger i et mindre krat, og er adskilt fra 

marken af en ca. 10 m bred bræmme. 

Vandhul 6 ligger på mark 103 (aftaleareal). Vandhullet er meget tilgroet. 

Eng 2 Ligger øst for mark 29+30. Der er ingen data fra arealet, Engen skråner kraftigt fra marken mod 

centrum af engen. På baggrund af luftfotos vurderes det, at der er tale om et forstyrret og næringspåvirket 

areal uden forekomst af næringsfølsomme arter. 

Eng 3 ligger vest for mark 16. Engen er feltbesigtiget 4. juli 2008. Den estimerede naturtilstand er IV (ringe). 

Der er alene registreret lyse-siv, fløjlsgræs og eng-rottehale på engen, og således ingen næringsfølsomme 

arter. 

Mose 1 ligger i en slugt nordvest for mark 27. Den del af mosen, der støder op til mark 27 er en smal slugt 

med en lille sø. Søen er besigtiget 3. juni 1986, og blev da beskrevet som en beskidt andedam, delvist 

opstemmet med grønalger. Mosen er besigtiget 5. august 2008. Den var da domineret af stor nælde med 

forekomst af en række almindelige mosearter som almindelig mjødurt, rørgræs og krybende baldrian. 

Derudover blev registreret enkelte arter fra tør og fugtig skov som rød-el, småbladet milturt, almindelig 

hyld, skov-hullæbe og feber-nellikerod. Der blev ikke registreret meget næringsfølsomme arter. Et 

beskyttet vandløb (tilløb til Rands Fjord) løber centralt gennem mosen og gennem ovennævnte vandhul 4- 

14 m fra mark 27. Marken skråner ned mod vandløbet, nogle steder med en hældning mellem 6 og 12° 

(Bilag 12). 


Samtlige berørte vandhuller ligger i forbindelse med landbrugsarealer, og det vurderes, at hovedkilden til 

næringsberigelse af vandhullerne er overfladevand fra dyrkede arealer, dels som vand der løber på 

jordoverfladen til vandhullerne, dels som næringsberiget overfladevand der løber til via rodzonen på 

dyrkede arealer. Da der stilles vilkår om bræmmer for at beskytte eventuelle forekomster af bilag IV-arter i 

58


vandhullerne (se nedenfor), vurderer Fredericia Kommune, at der ved overholdelse af disse, samt 

overholdelse af naturbeskyttelseslovens bestemmelser, ikke vil være nogen væsentlig påvirkning i form af 

overfladeafstrømning af næringsstoffer til vandhullerne, og at det ikke er nødvendigt at stille yderligere 

vilkår i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. 

De berørte enge rummer ikke næringsfølsom vegetation, og der vurderes ikke at være anledning til at stille 

skærpede vilkår til gødningsudbringningen af hensyn til disse arealer. 

Mark 27 skråner ned mod Mose 1 og et beskyttet vandløb (bilag 12). En mindre del af marken er omfattet 

af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 26, stk. 3, hvoraf det fremgår, at flydende husdyrgødning ikke må 

udbringes på skråninger med hældning på mere end 6° ned mod vandløb inden for en afstand af 20 meter 

fra vandløbets øverste kant. For at minimere risikoen for tilførsel af fosfor til sø og vandløb stilles vilkår om, 

at jordbehandling på mark 27 på de nederste 10 m op til mosen skal ske på tværs af hældningen, hvorved 

afstrømning i spor og pløjefurer mindskes og risikoen for overfladeafstrømning i nogen grad afhjælpes. 

Alternativt kan anlægges en bræmme eller vold mellem marken og mosen ovenfor vandløbet. 

Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af nitrat til grundvand 

Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at hvis bedriftens arealer ligger indenfor 

nitratfølsomme indvindingsområder, for hvilke der er udarbejdet indsatsplaner, skal miljøgodkendelsen og 

de deri fastsatte vilkår udarbejdes, således at de lever op til indsatsplanerne. 

I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der endnu ikke er udarbejdet indsatsplaner, kan der i 

forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen 

fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr l i efter - situationen. 

Af beregningssystemet Farm N er det beregnet, at der fra rodzonen udvaskes 55,1 mg nitrat pr. liter i 

nudrift og i ansøgt drift udvaskes 56,9 mg nitrat pr. liter. Det fremgår desuden af ansøgningen, at ingen af 

bedriftens udbringningsarealer ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder eller områder omfattet 

af en indsatsplan. 


Da udbringningsarealerne ligger udenfor nitratfølsomme indvindingsområder er det kommunens vurdering, 

at beskyttelsesniveauet er overholdt. 

Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af fosfor til overfladevand 

Påvirkning fra fosfor 

For udbringningsarealer i oplande, der afvander til Natura 2000 vandområder, som er overbelastet med 

fosfor, stilles i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen krav til fosforoverskuddet på visse arealtyper, med 

mindre der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres 

fosforbalance for husdyrbruget. Ingen af ejendommens arealer ligger i oplande til Natura 2000-områder. 

Husdyrbrugets arealer er således ikke omfattet af bekendtgørelsens beskyttelseskrav omkring 

fosforudvaskning. 

Det fremgår af ansøgningens gødningsregnskab, at fosformængden i husdyrbrugets årlige 

gødningsmængde til udbringning på egne og forpagtede arealer stiger fra 3.691 kg P i nudrift til 4.065 kg P i 

ansøgt drift, dvs. en stigning på 374 kg P. 

59


Der er udtaget jordprøver for samtlige ejede og forpagtede udbringningsarealer. Fire marker har et 

fosfortal mellem 4 og 6. Disse marker er manuelt redigeret af ansøger til at ligge i fosforklasse 1. En enkelt 

mark har et fosfortal >6. Denne mark er manuelt placeret i fosforklasse 3. Samtlige af disse arealer er 

drænede lerjorde. Ejendommens øvrige udbringningsarealer har et fosfortal lavere end 4. Der er ikke 

udbringningsarealer på lavbundsjorde. 

Af ansøgningens fosforberegning fremgår, at fosforoverskuddet for det ansøgte projekt er på 2,3 kg 

P/ha/år. Som grundlag for beregningerne er anvendt sædskifte S2 på alle arealer, hvilket svarer til 

referencesædskiftet. 

Bortset fra mark 27 ligger ingen af ejendommens udbringningsarealer direkte op ad vandløb. Forhold 

vedrørende mark 27 er vurderet i afsnittet ovenfor. 


Rands Fjord har et opland på 13.860 ha hvoraf 71 % er dyrket. Tilførslen af fosfor er på estimeret 4.500 

kg/år, hvilket er 1.500 kg mere årligt end den maksimalt acceptable jf. vandplanen. Det vurderes at 

tilførslen fra landbrug udgør ca. 2.340 kg/år eller 52 %. 

Oplandet er relativt stort, vandudskiftningen er stor og vanddybden er lille hvilket gør, at søen ikke lagdeles 

om sommeren. Herudover er søen allerede så belastet med fosfor at yderligere tilledning i sig selv ikke kan 

forventes at forværre den økologiske tilstand. 

Rands Fjord er karakteriseret af kraftig algevækst (planteplankton) med deraf følgende dårlige lysforhold 

for bundplanter og dårlige betingelser for tilstedeværelse af vandfugle og rovfisk. Pga. mangel på rovfisk 

trives skidtfiskene, som lever af zooplankton. Pga. mangel på zooplankton til at græsse planteplankton væk, 

falder en stor del af algerne til bunds og bidrager til søens interne fosforpulje. 

Årsagen til algevæksten skal hovedsageligt findes i udledning af fosfor til søen fra husspildevand og 

landbrug m.v. samt fra løbende frigivelse af aflejret P på bunden af søen (intern belastning). 

Bortset fra tre marker afvander samtlige arealer (både ejede, forpagtede og aftalearealer) gennem Rands 

Fjord og Spangs Å-systemet til Lillebælt via Vejle Yderfjord. Mark 25a, 25b og 32 afvander via mindre rør, 

grøfter og vandløb mod øst gennem Fredericia By til Lillebælt. 

Fredericia Kommune har i udkast til en kommende naturkvalitetsplan udpeget Rands Fjord til et område 

med særlig lokal beskyttelsesinteresse. Herudover er Vandplanens miljømål for søen ikke opfyldt. Det er 

kommunens ønske, at tilførslen af fosfor til Rands Fjord skal reduceres mest muligt. Derfor har kommunen 

stillet krav om, at alle udbringningsarealer i oplandet til Rands Fjord, hvor fosfortallet er mellem 4 og 6 skal 

sættes i fosforklasse 1, og at arealer med et fosfortal over 6 skal sættes i fosforklasse 3. Ansøger opfylder 

dette krav, og der er i godkendelsen stillet vilkår om fastholdelse af et maksimalt fosforoverskud på 

bedriftsniveau på 2,3 kg P/ha/år, og dermed vurderer Fredericia Kommune, at der i godkendelsen sikret en 

tilstrækkelig beskyttelse beskyttelsen af Rands Fjord i forhold til fosforbelastning. 

Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af nitrat til overfladevand 

Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, 

og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen), 

således at dyretrykket fra et husdyrbrug af nærværende type ikke overstiger 1,4 DE/ha (harmonikravet). 

60


Der produceres på ejendommen i alt husdyrgødning svarende til 213,30 DE. Heraf ønskes 194,65 DE 

udbragt på egne og forpagtede arealer i alt 139,04 ha, svarende til 1,4 DE/ha. Derudover afsættes mindst 

18,65 DE til 75,5 ha aftalearealer. De nødvendige aftalearealer er således til rådighed til udbringning af 

gødningen fra ejendommen. De generelle harmonikrav på 1,4 DE/ha er dermed overholdt. 

Der er krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen om, at der skal foreligge skriftlige aftaler for afsætning af 

husdyrgødning til andre virksomheder. I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens § 34 er det 

Plantedirektoratet, som fører tilsyn med, at bekendtgørelsens harmoniregler overholdes. 

For udbringningsarealer i oplande, der afvander til sårbare Natura 2000 områder, stilles i 

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen krav om et lavere husdyrtryk per hektar, end de generelle 

harmoniregler giver mulighed for, hvis landbrugsarealerne samtidig har et lavt reduktionspotentiale i 

forhold til nitratudvaskning. Det er i ansøgningen oplyst, at ingen arealer er omfattet af nitratklasse 1, 2 

eller 3, og at arealernes reduktionspotentiale er på 100 %. 

På den baggrund er i ansøgningens nitratberegning for overfladevand beregnet et reelt dyretryk på 1,4 

DE/ha, hvilket svarer til det maksimale. Udvaskningen af nitrat er i ansøgningsskemaet beregnet (via Farm - 

N) til 41,9 kgN/ha, hvilket overholder kravet om et maksimum på 41,9 kgN/ha. 

Som grundlag for beregningerne er anvendt sædskifte S2 på alle arealer, hvilket svarer til 

referencesædskiftet. 

Det fremgår af ansøgningens gødningsregnskab, at det ansøgte indebærer, at kvælstofmængden i 

husdyrbrugets årlige gødningsmængde til udbringning på egne og forpagtede arealer stiger fra 15.819 kg N 

til 21.170 kg N, dvs. en stigning på 5.351 kg N. 


Det generelle beskyttelsesniveau er overholdt, og Fredericia Kommune vurderer ikke, at der er grundlag for 

at stille skærpede krav til reduktion af nitratudvaskning af hensyn til beskyttelsen af Rands Fjord, der 

primært er truet af høj fosforbelastning. 

Bedriftens påvirkning af Natura 2000-områder 

Før der meddeles tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter § 10, § 11 og § 12 eller godkendelse af 

arealer til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af 

husdyrbrug skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer 

og projekter, kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, jf. habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 

01.05.2007). 

Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, skal der foretages 

en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000 området under hensyn til 

bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det 

internationale naturbeskyttelsesområde (dvs. de arter og naturtyper området er udpeget for at beskytte), 

kan der ikke meddeles tilladelse eller godkendelse til det ansøgte. 

En mulig påvirkning vurderes dels i forhold til ejendommens anlæg (primært ammoniakemmission), 

påvirkning fra arealer i eller op til Natura 2000 områder og endelig vurderes næringsstofudvaskning fra 

ejendommens arealer. 

61


Nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 8 km sydøst for ejendommen og ca. 7,5 km fra 

udbringningsarealerne. Der er tale om habitatområde nr. 95 Røjle Klint og Kasmose skov (bilag 14). 

Ammoniakbelastningen fra anlægget er ubetydelig på afstande over ca. 2 km. 

Nitratfølsomme overfladevande 

Samtlige af bedriftens arealer afvander til det nordlige Lillebælt, som er en del af Hovedopland 1.11 

Lillebælt/Jylland. Det nordlige Lillebælt er ikke omfattet af Natura 2000 udpegninger, ligesom dette 

vandområde heller ikke er kategoriseret som sårbart eller meget sårbart overfor fosfor- eller 

kvælstoftilførsel i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regi. Det er derfor ikke relevant at foretage en 

konsekvensvurdering. 


Kommunen vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke er risiko for at påvirke internationale 

naturbeskyttelsesområder væsentligt, hverken som følge af ammoniakemission fra anlæg og 

udbringningsarealer eller på grund af næringsstofudvaskning fra udbringningsarealerne. 

Bilag IV-arter, artsfredninger og rødlistearter 

Det skal desuden i henhold til § 11 i habitatbekendtgørelsen vurderes om projektet kan beskadige eller 

ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter eller ødelægge de 

plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Hvis dette er tilfældet kan der jf. 

habitatbekendtgørelsen ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse m.v.. Fredericia Kommune har 

derfor vurderet hvorvidt en eller flere af disse arter forekommer i området, og om der sker en påvirkning 

som følge af projektet. 

En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, 

fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på arealer på eller omkring landbrugsejendommen. På 

baggrund af faglig rapport nr. 635 og rapport nr. 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Fredericia 

Kommunes øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der kan være vandflagermus, brun flagermus, 

langøret flagermus, sydflagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, løvfrø, stor vandsalamander, løvfrø 

og spidssnudet frø. 

Der er ikke kendskab til nogle af disse arter på eller i umiddelbar nærhed af ejendommen. Det kan dog ikke 

udelukkes, at de findes der. 

Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. 

Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte 

arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af 

flagermus nær ejendommens anlæg eller udbringningsarealer, men det kan ikke udelukkes at én eller flere 

arter kan raste eller yngle i området. 

Odderen lever i tilknytning til vådområder, og den findes i såvel stillestående som rindende vand i især 

moser og søer med store rørskovsområder. For at odderen kan trives i levedygtige bestande, skal der være 

våde naturområder med et højt naturindhold. Odderens yngle- og rasteområder kan være svære at 

lokalisere, men de knytter sig primært til moser, krat, skov eller andre naturområder der er relativt 

uforstyrret. 

62


Markfirbenet findes spredt i landskabet på åbne, varme, solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og 

lav vegetation. Der ligger ikke oplagte levesteder i nærheden af ejendommens anlæg, og ingen af 

ejendommens arealer grænser op til enge og overdrev, som kan være potentielle yngle- eller rasteområder 

for markfirben. Udbringning af husdyrgødning vurderes ikke at have en negativ effekt på bestanden af 

markfirben. 

Der er ingen kendte forekomster af stor vandsalamander i nærheden af udbringningsarealerne, men arten 

findes på landsplan på mange steder uden at være registreret. Arten yngler i lysåbne vandhuller med rent 

vand, men kan anvende dybe, kolde eller forurenede vandhuller som rasteområder. På land findes den 

under sten og væltede træer nær vandhuller. Det kan derfor ikke udelukkes, at den findes i vandhuller, som 

ligger indenfor eller nær udbringningsarealerne. Stor vandsalamander er meget følsom over for direkte 

påvirkning med sprøjtemidler og næringsstoffer (både fra handels-gødning og husdyrgødning). 

Spidssnudet frø er almindelig i mange vandhuller over hele landet. Der er ingen kendte forekomster i 

nærheden af udbringningsarealerne, men arten findes mange steder uden at være registreret. Den 

spidssnudede frø ses typisk om foråret, når den yngler i små vandhuller i det åbne land, dvs. på marker, 

enge og overdrev. Frem til vinterdvalen opholder de sig på enge og marker. Det kan derfor ikke udelukkes 

at den findes i vandhuller og ved, som ligger indenfor eller nær udbringningsarealerne. 

Der er ingen kendte forekomster af løvfrøer i nærheden af udbringningsarealerne. Løvfrø er kun kendt fra 

meget få vandhuller i kommunen alle omkring Herslev Skov. Da denne art er forholdsvis stedfast vurderes 

det, at udbringning af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke vil indskrænke eller forringe egnede raste- 

eller yngleområder for løvfrøer. 

Andre paddearter som lille vandsalamander og skrubtudse er ikke opført på habitatdirektivets bilag IV, men 

de er fredede i Danmark. For disse arter gælder mange af de samme betragtninger som nævnt for 

padderne ovenfor. 

Vejen Kommune har ikke kendskab til registrering af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget 

på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til husdyrbrugets anlæg og 

udspredningsarealer, men det vurderes at en række af arterne med stor sandsynlighed forekommer i 

området. 


På ovenstående baggrund har kommunen vurderet, at der skal stilles følgende vilkår som medvirker til 

beskyttelse af arter på habitatdirektivets bilag IV: Indenfor 2 m bræmmer omkring samtlige vandhuller, må 

der ikke gødes eller dyrkes, og der må ikke foretages terrænændringer. Bræmmen regnes fra vandhullets 

overkant. 

Med fastsættelsen af dette vilkår vurderes det, at driften af arealerne ikke vil have negativ indflydelse på 

ovennævnte arter, da der ikke ændres på vandhuller, fortidsminder, sten- og jorddiger, eller andre 

potentielle leversteder for padder eller krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store 

træer, der kunne være levested for flagermus. Der sker med andre ord ikke fysiske ændringer i forbindelse 

med projektet, der kan være til skade for bilag IV-arter. 

Med de i godkendelsen stillede vilkår og i henhold til bekendtgørelse om udpegning og administration af 

internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr. 408 af 01/05 2007) § 11 vurderer 

Fredericia Kommune, at udvidelsen øget meremission ikke vil medføre en forøget påvirkning af de nævnte 

bilag IV- og rødlistearter eller deres levesteder. 

63


Afsætning af husdyrgødning til tredjemand 

Af § 26 stk. 4 i husdyrgodkendelsesloven fremgår, at afsætningen af husdyrgødning til markarealer hos 

tredjemand ikke kan indgå i godkendelsen, hvis kommunen vurderer, at dette vil kunne påvirke miljøet 

væsentligt. Dog kan sådanne arealer indgå, hvis de er godkendt efter lovens § 16 stk. 1. 

Kommunen skal i denne vurdering tage udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer, som fremgår af 

godkendelsesbekendtgørelsen. Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vurdere, om arealerne kan 

modtage fuldt harmonitryk, uden at dette kan give anledning til overskridelse af beskyttelsesniveauerne, jf. 

bekendtgørelsens bilag 3, herunder beskyttelsesniveauerne i forhold til belastning med fosfor og nitrat. 

Der afsættes i alt husdyrgødning svarende til mindst 18,65 DE til ejendommen Bredstrupvej 85. 

Aftalearealerne udgør i alt 75,46 ha. 

Samtlige arealer ligger i oplandet til Rands Fjord, som er overbelastet med fosfor. Der foreligger jordprøver 

fra samtlige aftalearealer, som dokumenterer at fosfortallet for alle marker er under 4. Ingen aftalearealer 

ligger med stor hældning mod vandløb eller beskyttede naturarealer. 

Områderne ligger ikke i nitratfølsomme indvindingsområder eller områder med indsatsplaner for 

drikkevand. Bortset fra enkelte vandhuller grænser aftalearealerne ikke op til områder omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3. 


Da ingen aftalearealer har en beliggenhed med stejl hældning mod vandløb eller beskyttet natur, og da alle 

aftalearealer har et fosfortal mindre end 4 vurderes der ikke at være behov for særlig arealgodkendelse af 

arealerne. 

Beskyttede sten- og jorddiger 

Ifølge ansøgningen ligger nuværende og planlagte bygninger ikke i forbindelse med beskyttede diger. En del 

af arealer støder op til beskyttet jord- og stendige. Det er oplyst, at der ikke vil blive ændret på diger i 

forbindelse med driften af jorden. Beskyttede diger er vist på bilag 13. 

Ansøger oplyser, at der er levende hegn flere steder, hvor der er registreret diger. Fredericia Kommune har 

gennemgået registreringen af digerne beliggende i tilknytning til udbringningsarealerne på gældende 

digekort fra 1992 og har fundet, at alle digerne er beskyttede. Mange diger er i dag mere eller mindre tæt 

bevokset med træer og buske, som danner levende hegn og kan være sløret af bevoksningens rødder, 

nedfaldent og evt. afskåret gren- og plantemateriale m.m. 

Der må ikke foretages ændringer i de beskyttede sten- og jorddiger, jf. Museumslovens § 29. 

BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 

Grundlag 

For svinebrug over en vis størrelse er der i EU-regi i 2003 udarbejdet en BREF - note vedrørende intensiv 

fjerkræ- og svineproduktion, som anfører, hvad der betragtes som BAT (Best Available Tecnique) i 

forbindelse med en række produktionsforhold, herunder driftsstyring, staldindretning, vand- og 

64


energiforbrug mv. Miljøstyrelsen har vejledende anført, at BREF’ens BAT - aspekter også bør indgå i 

vurderingen af produktioner af andre husdyrtyper. 

Skov og Naturstyrelsen og Dansk Landbrugsrådgivning har i en årrække før husdyrlovens ikrafttrædelse 

(dec. 2007) udarbejdet en række BAT – Byggeblade, hvor forskellige staldsystemer er vurderet med hensyn 

til BAT. I 2007 er oprettet et teknologiudvalg, der skal rådgive Miljøstyrelsen om miljøeffektive 

landbrugsteknologier. Miljøstyrelsen har på den baggrund udsendt en række Teknologiblade og vejledende 

BAT-standardvilkår, og har tilkendegivet, at der efterhånden vil blive udsendt flere Teknologiblade og BATstandardvilkår. 

Der må således forventes en løbende udvikling i implementering af BAT – teknikker. 

Kravet om anvendelse af BAT gælder for både de eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der 

søges om godkendelse af en etablering, udvidelse eller ændring, idet det dog forudsættes, at krav til 

eksisterende anlæg fastlægges med rimelige tidsfrister, samt under hensyntagen til, at omkostningerne ved 

implementering i eksisterende anlæg kan være uforholdsmæssigt store. 

BAT betragtes som en ikke-stedbunden branchenorm. Dette betyder, at anvendelse af BAT ikke afhænger 

af, om der er tale om følsomme eller robuste omgivelser. 

I henhold til BREF’en skal der i forbindelse med ansøgning om godkendelse redegøres for følgende forhold: 

1. Anvendelse af godt landmandskab 

Anvendelse af BAT inden for områderne: 

2. Foder 

3. Staldindretning 

4. Forbrug af vand og energi 

5. Opbevaring af husdyrgødning 

6. Udbringning 

Miljøstyrelsen har den 13. juli 2010 (rev. 31.05.2011) udsendt vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for 

ammoniaktabet fra slagtesvin i gyllesystemer (Vejledning om emissionsgrænseværdier opnåelige ved 

anvendelse af BAT), hvori styrelsen – udover disse emissionsgrænseværdier – har foretaget en vurdering af 

de ovennævnte BAT-forhold. Miljøstyrelsen har den 19. november 2010 (rev. 31.05.2011) udsendt 

tilsvarende vejledningsmateriale for søer og smågrise. 


Punkt 3: Staldindretning 

Staldindretning vurderes på ammoniaktabet, som varierer alt efter hvilket staldsystem der er tale om. 

BREF-noten og de hidtidige BAT-Byggeblade, samt gældende Teknologiblade har i den forbindelse udpeget 

staldsystemer med lav emission. I Miljøstyrelsens ovennævnte vejledningsmateriale er i stedet fastlagt 

emissionsgrænseværdier, således at ansøger selv kan vælge de konkrete staldsystemer, fodringsstrategier, 

lagerindretninger og andre tiltag, som indebærer at husdyrbruget kan overholde disse grænseværdier, der 

er fastsat ud fra, hvad der efter Miljøstyrelsens opfattelse er BAT ud fra en samlet vurdering af det teknisk 

og økonomisk mulige for anlægget som helhed, hvor anlægget omfatter husdyrhold, stalde og lagre. 

Punkt 6: Udbringning 

65


Vedrørende ovenstående pkt. 6 anfører Miljøstyrelsen i vejledningsmaterialet, at gældende lovregulering, 

herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, vedrørende 

udbringning af husdyrgødning er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken og udvaskning af 

nitrat. Endvidere anfører Miljøstyrelsen, at BAT-krav om udnyttelse af næringsstofferne i gødning allerede 

er implementeret i dansk lovgivning ved krav om gødningsplanlægning og gødningsregnskaber. 

Vedrørende fosforudvaskning anfører Miljøstyrelsen, at udbringning af husdyrgødning svarende til 

harmonikravet for kvælstof vil medføre, at fosfortilførslen til udbringningsarealerne for flere husdyrtyper vil 

overstige afgrødernes behov, som ligger på 20-25 kg P/ha. Ved en fortsat ophobning af fosfor i 

landbrugsjorden er der risiko for, at fosforbidraget fra landbrugsjorden til vandmiljøet kan øges. 

Miljøstyrelsen har ud fra en proportionalitetsbetragtning vurderet, at der alene er grundlag for at kræve 

fosforreducerende BAT-metoder anvendt i forbindelse med fodringsteknikker, som skal optimere dyrenes 

fosforudnyttelse. 

På den baggrund har Miljøstyrelsen fremsat vejledende grænseværdier for fosforbelastningen pr. hektar fra 

udbringning af en gødningsmængde på 1,4 DE/ha fra hhv. slagtesvin, søer og smågrise i gyllesystemer, og i 

forlængelse heraf de tilhørende grænseværdier for fosforindholdet pr. DE i gødningen ab lager. 

Punkt 2: Foder 

I IPPC-direktivet er opstillet vejledende grænseværdier for foderets indhold af råprotein og fosfor med 

henblik på at reducere ammoniakemissionen fra stalden og udvaskningen af nitrat og fosfor fra 

udbringningsarealerne. Der er imidlertid dels tale om vejledende værdier, idet de bl.a. afhænger af 

energiindholdet i foderet, hvorfor de bør ses i relation til lokale forhold, og dels er der tale om værdier, som 

er opstillet på baggrund af viden før 2003. 

Miljøstyrelsen anfører i vejledningsmaterialet udsendt den 13. juli og 19. november 2010 (begge rev. 

31.05.2011), at grænseværdierne for fosforindholdet i gødningen (jf. ovenstående afsnit ”punkt 6: 

Udbringning”) ligger under det niveau, der betragtes som opnåeligt ved anvendelse af BAT i henhold til 

BREF-dokumentet om intensivt fjerkræ- og svineproduktion for svin omfattet af IPPC-direktivet. Som nævnt 

ovenfor under ”Punkt 3: Staldindretning” varetages BAT-kravene i forhold til kvælstofdelen i foderet 

tilsvarende af de af Miljøstyrelsen udsendte vejledninger om ammoniakemission. 

På den baggrund er det kommunens vurdering, at BAT-krav til foderets indhold af råprotein og fosfor må 

anses for tilstrækkeligt varetaget ved overholdelse af vejledningsmaterialets grænseværdier for 

ammoniakemission fra anlægget, samt grænseværdierne for fosforindholdet pr. DE i gødningen ab lager. 

Metode for BAT-vurdering: 

På baggrund af de aktuelt gældende BAT – referencer, jf. det ovenstående, er i den miljøtekniske 

beskrivelse og vurdering i nærværende miljøgodkendelse foretaget en systematisk vurdering af, om det 

eksisterende og fremtidige husdyrbrug i nødvendigt omfang bringer BAT i anvendelse. 

Vurderingen er baseret på den skematiske gennemgang i bilag 3, hvor de anvendte metoder er 

sammenstillet med de BAT – betragtninger, som bør gøres gældende jf. aktuelle BAT - referencer. Skemaet 

er opbygget over de ovenfor opstillede 6 punkter fra BREF-noten, idet forhold under punkt 2, 3 og 6 er 

66


tilpasset Miljøstyrelsens vejledninger herom. I det omfang et BAT-forhold i øvrigt vurderes at være 

varetaget i dansk lovgivnings regi, er dette anført i skemaet i bilag 3. 

Samlet vurdering: 

Ud over de teknikker, der er vurderet i miljøgodkendelsens miljøtekniske beskrivelse og vurdering, er der 

også opstillet BAT - teknikker for godt landmandskab, jf. punkt 1 i bilag 3. Det er kommunens vurdering, at 

den oplyste anvendelse af godt landmandskab er BAT. 

Det er på ovenstående baggrund kommunens vurdering, at der med de valgte løsninger for anlæg og drift – 

herunder i sammenhæng med de stillede vilkår - træffes de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og 

begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 

Miljøgodkendelsen er meddelt på grundlag af, at de oplyste teknikker jf. bilag 3 bringes i anvendelse. På 

den baggrund bør husdyrbruget til enhver tid kunne redegøre for, at dette grundlag er til stede. Der stilles 

derfor vilkår om, at virksomheden – på tilsynsmyndighedens anmodning - skal redegøre for, at 

husdyrbrugets anlæg og drift er i overensstemmelse med de i bilag 3 oplyste teknikker. Tilsynsmyndigheden 

kan stille krav til, i hvilken form redegørelsen skal leveres, herunder f.eks. procedurebeskrivelser, 

driftsregistreringer, regnskabsforhold mv. 

OPHØR 

Ansøger oplyser, at der i forbindelse med ophør af husdyrproduktionen, enten vil ske det, at ejendommen 

overdrages med alt indhold til en anden husdyrproducent – eller også vil anlægget blive tømt for dyr og 

gødning. 

Rester af kemikalier, olie, medicin, kanyler samt andet affald vil blive bortskaffet iht. Kommunens 

affaldsregulativ. Gældende love og regler vil blive overholdt. 


Kommunen finder, at de af ansøger oplyste tiltag vil sikre mod forureningsfare og bringe stedet tilbage i 

tilfredsstillende tilstand. Der stilles vilkår i overensstemmelse hermed. 

ALTERNATIVE MULIGHEDER 

Ansøger oplyser, at overvejelserne omkring placering af de nye bygninger i forbindelse med udvidelsen er 

betinget af, at den interne logistik skal optimeres og smågriseproduktionen holdes delvist adskilt fra 

soholdet. 

Alternative placeringer har ikke været diskuteret. 

0-alternativet for produktionen er: ingen udvidelse, dette vil på sigt betyde, at produktionen på 

ejendommen lukkes, da der ikke kan opretholdes en tilstrækkelig indtjening i forhold til arbejdsmængden. 


I henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal ansøgere om godkendelse efter lovens § 11 ikke 

oplyse om overvejede alternativer eller 0-alternativet. 

67


I henhold til husdyrgodkendelseslovens § 24. stk. 2 skal der for afgørelser efter lovens § 11 og § 12 stk. 3 

kun foretages vurdering af alternativer, hvis der er tale om en væsentlig miljøpåvirkning. 

Kommunen finder ikke, at det ansøgte indebærer miljøpåvirkninger, som medfører, at der bør foretages en 

vurdering af alternativer. 

SAMLET VURDERING 

Fredericia Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: 

Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved 

anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, 

Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig 

med hensynet til omgivelserne, samt 

Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 

Energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt. 

Mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller 

betænkelige stoffer er udnyttet. 

Produktionsprocesserne er optimeret i det omfang det er muligt. 

Affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse 

og recirkulation er udnyttet. 

Der i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik. 

Der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse 

konsekvenserne heraf. 

I ovenstående miljøtekniske redegørelse og vurdering er løbende taget stilling til egenkontrol i relation til 

de forskellige forureningsparametre. Kommunen finder, at der herudover skal stilles vilkår om egenkontrol 

og forelæggelse heraf for tilsynsmyndigheden vedrørende produktionen, samt sædskifte- og 

gødningsplaner. 

68


BILAG 

Bilag til miljøgodkendelse for husdyrbruget 

Bilag 1. Lokalisering 

Bilag 2. Situationsplan og indretningsplan 

Bilag 3. BAT – skema 

Bilag 4. Afløbsplan 

Bilag 5. BAT-niveau for ammoniaktab 

Bilag 6. Vurdering af ammoniakreducerende tiltag 

Bilag 7. Transportveje til marker 

Bilag 8. Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 indenfor 1000 m fra ejendommens anlæg. 

Bilag 9. Udbringningsarealer og natur beskyttet af naturbeskyttelses lovens § 3 (herunder vandløb). 

Bilag 10. Ejede arealer, som ikke indgår i udbringningsarealet. 

Bilag 11. Udbringningsarealer med vilkår til bræmmer omkring vandhuller. 

Bilag 12. Mark nr. 27 med hældning mod mose og vandløb. 

Bilag 13. Udbringningsarealer og beskyttede diger. 

Bilag 14. Natura 2000-områder 

69


Bilag 1 – Lokalisering 

§ 11-miljøgodkendelse 

70


Bilag 2 – Situationsplan og indretningsplan 


71


72


Bilag 3 – Tjekskema for BAT på: Hvidsminde, Bredstrupvej 75, 7000 Fredericia 

Tjekskema vedr. ansøgning efter lovens § 12 om etablering, udvidelse eller ændring af svinebrug. Skemaet er udarbejdet på baggrund af EU’s BREF 

- note, Miljøstyrelsens vejledning udsendt den 13. juli 2010 (Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT - slagtesvin), 

samt tilsvarende høringsmateriale for søer og smågrise. Da BREF - noten indeholder en række undtagende eller betingende betragtninger, 

kan det ikke udelukkes, at også andre teknikker evt. kan betragtes som BAT. Kommunen bør i så fald kræve, at ansøger nærmere henviser til det 

relevante grundlag i BREF -noten. 

Nogle BAT – krav er sikret opfyldt gennem dansk lovgivning. I skemaet er sådanne forhold markeret med grå celler og forklarende tekst. Der 

kræves ikke yderligere stillingtagen til disse BAT - krav. 

73


74


75


76


77


78


79


80


81


82


83


84


85


86


Bilag 4 – Afløbsplan 


87


Bilag 5 – BAT-niveau for ammoniaktab 


88


Bilag 6 – Vurdering af ammoniakreducerende tiltag 

89


90


91


92


93


Bilag 7 – Transportveje til marker 


94


Bilag 8 – Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 indenfor 1000 meter fra ejendommens anlæg 

95


Bilag 9 – Udbringningsarealer og natur beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 (herunder vandløb) 

96


97


98


99


Bilag 10 – Ejede arealer, som ikke indgår i udbringningsarealet 

100


101


102


Bilag 11 – Udbringningsarealer med vilkår til bræmmer omkring vandhuller 

103


104


Bilag 12 – mark nr. 27 med hældning mod mose og vandløb 

105


106


Bilag 13 – Udbringningsarealer og beskyttede diger 


107


Bilag 14 – Natura 2000-områder 

Habitatområde H96 Lillebælt (mod syd) samt habitatområde H95 Røjle Klint (mod nord). 

108

indsæt billede + copyrights - Fredericia Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?