Landskab og kulturhistorie - Syddjurs Kommune
Landskab og kulturhistorie - Syddjurs Kommune
Landskab og kulturhistorie - Syddjurs Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>kulturhistorie</strong><br />
mellem motortrakvejen <strong>og</strong> Kalø Vig
»For hurtigt at komme Djurslands Herligheder<br />
ind paa Livet gør man kl<strong>og</strong>t i at give<br />
sig Landevejen i Vold, der gaar fra Aarhus<br />
mod Nord. Den svinger op <strong>og</strong> ned over det<br />
bølgende, rige <strong>Landskab</strong>, <strong>og</strong> hvor den gaar<br />
højest lader den Udsigterne aabne over<br />
den brede Bugt, den herlige Kalø Vig <strong>og</strong><br />
mod Mols ærne Banker. Efterhaanden som<br />
Vejen svinger østligt omkring Vigen, tiltager<br />
Indtrykkene af <strong>Landskab</strong>ets Skønhed, <strong>og</strong> de<br />
kulminerer ved det gamle Kalø, hvortil en<br />
Vej fører brat mod Syd fra Højderne ved<br />
Rønde <strong>og</strong> styrter sig omtrent 100 Meter<br />
nedad, til den et Par Kilometer derfra naar<br />
Kysten mellem Hestehaven <strong>og</strong> Ringelmose<br />
Skov.« Achton Friis: De Danskes land, 1944.<br />
»For hurtigt at komme Djurslands Herligheder ind paa Livet...«<br />
Mens Achton Friis formelig haster gennem området for hurtigt<br />
at komme frem til Kalø, så kører Stig Holsting helt uden om. Vi<br />
taler om landskabet mellem motorvejsafslutningen mod vest<br />
<strong>og</strong> Kalø hovedgård mod øst, mellem motortrakvejen mod<br />
nord <strong>og</strong> Kalø Vig mod syd. Et område uden synderlige kvaliteter<br />
hvis man skal tro disse to kendere af det danske landskab <strong>og</strong><br />
Djursland. Et »gennemgangslandskab« kunne man kalde det,<br />
med fare for at fornærme de mange, der har valgt at bosætte<br />
sig her. Men hvordan ser der egentlig ud, hvis man giver sig tid<br />
til at se ordentligt efter?<br />
»Der er mange veje, som fører til Djursland,<br />
<strong>og</strong> vil man virkelig opleve landsdelens<br />
storladne natur, skal man væk fra de store<br />
veje, for her er trakken ofte tæt, <strong>og</strong> hovedvejenes<br />
placering er ikke valgt af æstetiske<br />
grunde. Vælger man at opleve Djursland på<br />
egen hånd, er der selvsagt mange muligheder<br />
at begynde på, men vi har valgt at<br />
benytte rundkirkebyen Thorsager som udgangspunkt,<br />
nærmest fordi dens placering<br />
tæt op ad den grænse, vi har måttet trække,<br />
gør det naturligt. Og så har Thorsager da<br />
<strong>og</strong>så sin rundkirke, som nok er et besøg<br />
værd.« Stig Holsting: Djursland – sagn, historie<br />
<strong>og</strong> natur, 1977.
Uanset om man giver sig landevejen i vold,<br />
som Acton Friis, eller søger væk fra de store<br />
veje, som Holsting, så er de tre veje, der afgrænser<br />
området eller deler det midt igennem,<br />
centrale for forståelsen af områdets<br />
historie. Hver især er de udtryk for den tid,<br />
hvor de blev anlagt, <strong>og</strong> for den trak, der er<br />
blevet afviklet her.<br />
De tre veje afspejler trakken til <strong>og</strong> fra<br />
Djursland til skiftende tider. Under disse<br />
øst-vestgående vejforløb ligger der imidlertid<br />
ældre vejforløb i nord-sydgående<br />
retning. De fortæller om en tid, hvor trakken<br />
var lokal <strong>og</strong> hvor kirken <strong>og</strong><br />
herregården spillede en central rolle.<br />
Strandvejen, som vejforløbet hedder i dag, er det<br />
ældste af de tre vejforløb. Det følger kysten indtil<br />
Følle Mølle, hvor det går op over randmorænen til<br />
Kalø hovedgård <strong>og</strong> videre mod Rostved.<br />
Det er den gamle Århus-Grenå landevej, hvis forløb<br />
oprindelig er blevet lagt ud fra givne landskabelige<br />
<strong>og</strong> ejendomsmæssige forhold.<br />
Strandvejen forbinder i dag ferie- <strong>og</strong> fritidsområderne<br />
langs kysten <strong>og</strong> er den primære adgangsvej til<br />
kystområdet. Det er <strong>og</strong>så en meget populær<br />
»træningsvej« for racercykelentusiaster.<br />
Landevejen, der mellem Rodskov <strong>og</strong> Rønde hedder<br />
Århusvej <strong>og</strong> senere bliver til Flintebakken, blev anlagt<br />
som led i udbygningen af landets hovedlandeveje,<br />
<strong>og</strong> skulle først <strong>og</strong> fremmest forbedre forbindelsen<br />
mellem landets købstæder.<br />
Landevejen blev projekteret af vejingeniører uden<br />
skelen til lokale interesser eller sædvane. Vejforløbet<br />
blev »trukket efter en lineal«, men d<strong>og</strong> stadig med de<br />
stigninger <strong>og</strong> fald, som terrænet giver.<br />
Landevejen eller Århusvej er i dag en vej for lokal<br />
trak, mens den gennemkørende trak ledes<br />
ad motortrakvejen. Man kan d<strong>og</strong> have en del<br />
trakanter mistænkt for at vælge Århusvej for<br />
udsigtens skyld.<br />
Motortrakvejen, der karakteristisk nok ikke har<br />
n<strong>og</strong>et rigtigt navn, blev åbnet i 1987 <strong>og</strong> har siden<br />
været den centrale trakforbindelse til <strong>og</strong> fra det<br />
sydlige Djursland. Vejen blev projekteret som en<br />
motorvej, men blev af økonomiske årsager udført<br />
som en motortrakvej, hvilket gav en del diskussion<br />
om oversigtsforhold <strong>og</strong> sikkerhed i vejens første år.<br />
På en stor del af strækningen er motortrakvejen<br />
nedsænket i terrænet. Først efter at man har passeret<br />
under Randers-Ebeltoft-landevejen, får man udsigt til<br />
landskabet.
Geol<strong>og</strong>ien<br />
Kalø Vig-områdets landskab er frem for n<strong>og</strong>et præget af<br />
den markante randmoræne, der strækker sig hen over den<br />
sydlige del af Djursland fra Hornslet i vest til<br />
Ebeltoft Vig i øst.<br />
4<br />
Geol<strong>og</strong>iske spor rækker tilbage til en ern<br />
fortid. Omkring Følle har man således fundet<br />
askelag i det plastiske ler – et vidnesbyrd<br />
om vulkansk aktivitet for længe siden.<br />
Mens undergrunden kun sjældent trænger<br />
op til overaden, så er istidsaejringerne<br />
anderledes synlige. Istidsaejringerne<br />
består af sten, sand <strong>og</strong> ler, som isen i ere<br />
omgange har ført med sig, <strong>og</strong> som er blevet<br />
aejret igen under afsmeltningen.<br />
En sammenhængende <strong>og</strong> usorteret blanding<br />
af sten, sand <strong>og</strong> ler kaldes moræne.<br />
Hvis der er mere end 15 % ler i blandingen,<br />
taler man om moræneler. Er lerindholdet<br />
mindre end 15 %, er der tale om morænesand,<br />
<strong>og</strong> er der mange sten, er det morænegrus.<br />
I området nord for Kalø Vig er lerindholdet<br />
i morænen generelt højt <strong>og</strong> ere<br />
steder desuden blandet op med plastisk ler<br />
<strong>og</strong> mergel fra undergrunden.<br />
Før det sidste, men nok så betydningsfulde,<br />
isfremstød fra sydøst rodede godt<br />
<strong>og</strong> grundigt op i bakkerne, har landskabet i<br />
det sydlige Djursland formodentligt lignet<br />
Udsigt fra toppen af randmorænen mod Kalø Vig.<br />
området mellem Randers <strong>og</strong> Mørke: Et<br />
storbakket landskab med højdedrag <strong>og</strong><br />
bakkerygge, gennemskåret af tunneldale<br />
med en nordvest-sydøstlig retning. De<br />
udviskede spor af dette ældre storbakkede<br />
morænelandskab kan godt anes som en<br />
struktur under det nuværende landskab.<br />
Ved afslutningen af sidste istid gjorde isen<br />
et sidste fremstød fra sydøst, men gjorde<br />
holdt ved det, der senere er blevet betegnet<br />
»Den østjyske Israndslinje«. Kalø Vig<br />
<strong>og</strong> Ebeltoft Vig blev efterfølgende yderligere<br />
uddybet <strong>og</strong> eroderet af to markante<br />
istunger, som skød mod nord, <strong>og</strong> isens<br />
bevægelser i området medførte, at store<br />
mængder erosionsmateriale blev yttet <strong>og</strong><br />
omfordelt på en måde, der fremkaldte en<br />
urolig <strong>og</strong> småkuperet overade. De lavninger<br />
<strong>og</strong> fordybninger, der havde været i det<br />
storbakkede landskab blev desuden til en<br />
vis grad udjævnet af de nye aejringer, som<br />
man kan se det i de højtliggende moræner<br />
mellem Rodskov <strong>og</strong> Mørke <strong>og</strong> Grønfeld <strong>og</strong><br />
Møllerup (Kr<strong>og</strong>ryggen).
yngre moræne<br />
stenalderhavet<br />
smeltevandsler<br />
smeltevandssand<br />
morænesand<br />
morænegrus<br />
plastisk ler<br />
ferskvandssand<br />
odsletteler<br />
ferksvandssand<br />
ferksvandstørv<br />
ferksvandsgrus<br />
Det geol<strong>og</strong>iske kort over området er optegnet efter<br />
S. A. Schack Pedersen <strong>og</strong> K. Strand Petersens<br />
Geol<strong>og</strong>isk kort over Djursland fra b<strong>og</strong>en Djurslands<br />
geol<strong>og</strong>i, København 1997. Desværre indholder<br />
det geol<strong>og</strong>iske kort ikke oplysninger om områdets<br />
vestligste del, som derfor blot fremstår som yngre<br />
moræne. Optegningen er ikke synderlig præcis,<br />
men skal da <strong>og</strong>så primært give et indtryk af<br />
randmorænens »rodede« struktur.<br />
5<br />
Stenalderhavets kystlinje følger 5 meter-højdekurven<br />
<strong>og</strong> markerer de marine forlandsområder, som ndes<br />
omkring Mågeøen <strong>og</strong> i Følle Bund.<br />
Ugelbølle Hoved består teknisk set af morænegrus, en<br />
betegnelse, der kan forekomme lettere underdrevet<br />
i betragtning af strandens mange <strong>og</strong> ganske store<br />
granitsten. Stenene er ført til området af isen <strong>og</strong><br />
har været indlejret i klinten, der med tiden er blevet<br />
nedbrudt af havet. Sand <strong>og</strong> ler <strong>og</strong> andre lette<br />
materialer er ført bort af havet, mens de store tunge<br />
sten er blevet liggende tilbage.<br />
Plastisk ler, der i området forekommer i jordover-<br />
aden, kan <strong>og</strong>så ndes ere steder langs kysten.<br />
Områdets plastiske ler kan kendes på den tydelige<br />
grønne farve, der gør det muligt at skelne det<br />
plastiske ler fra blå- eller rødler.<br />
Den markante <strong>og</strong> dybe nord-sydgående dal, der<br />
skærer sig gennem randmorænen vest for Rønde by,<br />
anses for at være en egentlig tunneldal, dvs en dal,<br />
der er formet af afstrømmende smeltevand under<br />
iskappen. Smeltevandet er løbet under isen fra syd<br />
mod nord <strong>og</strong> videre ud på Tirstrup Hedeslette <strong>og</strong><br />
herfra mod nordvest til Grund Fjord <strong>og</strong> Randers Fjord.<br />
Tunneldalens forløb kan i øvrigt aæses i fore-<br />
komsten af ferskvandssand omkring Knudbro Bæk.<br />
Følle Bund har populært sagt fungeret som<br />
»tragt« for vandmasserne. Følle Bund, der fremstår<br />
som et naturpræget strandengsområde, er<br />
med sit nuværende udseende et resultat af en<br />
naturgenopretning, et Vandmiljø II-projekt, som blev<br />
afsluttet i oktober 2004.
Randmorænen<br />
Den randmoræne, som helt dominerer landskabet nord for<br />
Kalø Vig, er et resultat af et sent isfremstød ved sidste istids<br />
afslutning. Dette isfremstød, som man har betegnet Det<br />
Ungbaltiske Fremstød, dækkede den sydlige del af Djurs-<br />
land frem til den Østjyske Israndslinje. Isfremstødet t<strong>og</strong><br />
form af to markante istunger, der dels skubbede moræne-<br />
aejringer sammen i de langstrakte bakker, man kan se i<br />
området, <strong>og</strong> dels skabte Kalø Vig <strong>og</strong> Ebeltoft Vig.<br />
6<br />
Fra kysten hæver det bakkede landskab sig<br />
op mod randmorænens overkant, markeret<br />
af områdets højeste punkter, Trehøje ved<br />
Balskov (106 meter over havet) <strong>og</strong> Store<br />
Bavnehøj ved Kalø (102 meter over havet) .<br />
Den vestlige del af området, fra Eskerod til<br />
Ugelbølle, er præget af småskove, overvejende<br />
løvskov, hvis skovbryn danner ne<br />
landskabsrum <strong>og</strong> fremhæver dybden i de<br />
mange ne udsigter mod Kalø Vig som<br />
området frembyder.<br />
Østsiden af Knudbro Ådal som den tager sig ud fra<br />
Dibbelsbrovej.<br />
Den østlige del af området er præget af<br />
den markante tunneldal vest for Rønde.<br />
Tunneldalen, der skærer sig ned i randmorænen,<br />
har frembragt et meget markant<br />
bakkehæld på dalens østside – der står<br />
tydeligt, når man kommer ad hovedvejen<br />
mod Rønde eller når man kører mod øst ad<br />
motortrakvejen.<br />
Randmorænen nordvest for Følle
Den pixelerede <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et overdrevne<br />
højdemodel over området viser de<br />
fremherskende landskabstræk nord for<br />
Kalø Vig.<br />
Med den valgte skyggelægning på<br />
højdemodellen bliver det tydeligt, at<br />
området udgør et sydvendte bakkehæld<br />
(der her så at sige »ligger i skygge«).<br />
Tunneldalen vest for Rønde fremstår<br />
ligeledes tydeligt (markeret med gul pil).<br />
Pilen viser den retning, som smeltevandet<br />
t<strong>og</strong>, da tunneldalen skabtes i slutningen af<br />
sidste istid.<br />
Endelig kan man <strong>og</strong>så bemærke, at det<br />
vestvendte bakkeheld på tunneldalens<br />
østside fremstår mindre uroligt end det<br />
sydvendte bakkehæld i den øvrige del af<br />
7<br />
området. Det svarer til det indtryk, man får<br />
af området, når man kører fra vest mod øst<br />
ad motortrakvejen.
Kysten<br />
Kalø Vigs kystlinje er gennemgående iget <strong>og</strong> desuden<br />
kendetegnet ved små bugter eller vige <strong>og</strong> ret afvekslende<br />
kyst- <strong>og</strong> strandforhold. På den korte strækning mellem<br />
Løgten Bugt <strong>og</strong> Følle Vig veksler stranden således mellem<br />
strandrørsump, strandoverdrev, stenstrand <strong>og</strong> sandstrand.<br />
Samme kystlinje kan desuden fremvise såvel åbne som<br />
tilgroede klinter <strong>og</strong> ade strandengsarealer.<br />
8<br />
Strandrørsump sydvest for Galgebakke i Løgten Bugt.<br />
Stranden her er ufremkommelig.<br />
Åben klint <strong>og</strong> stenstrand på østsiden af<br />
Ugelbølle Hoved.<br />
Strandrørsump øst for Galgebakke. Heller ikke her er<br />
det muligt at komme ned til vandet.<br />
Strandrørsump<br />
Stenstrand<br />
Sandstrand<br />
Strandoverdrev<br />
Strandeng<br />
Strandrørsump<br />
Strandoverdrev<br />
Åben Klint<br />
Tilgroet klint<br />
Det fredede strandengsområde Mågeøen. Området<br />
er åbent for offentligheden <strong>og</strong> et af Kalø Vig-<br />
områdets større kystnære opholdsarealer.
Et lille stykke offentligt ejet skov ved Ugelbølle Strand<br />
er med til at opretholde de små intime rum som<br />
kendetegner kysten i bunden af Kalø Vig. Skoven i sig<br />
selv spiller kun en beskeden rolle som naturområde.<br />
Følle Strand. Områdets badestrand. Her er ferie-<br />
fritidslivet helt dominerende. Kysten ud for stranden<br />
er fyldt med småbåde bl.a. fritidsskernes små joller.<br />
Den tilgroede klint ved Følle Hoved er ufremkom-<br />
melig på grund af den meget stenede strandbred <strong>og</strong><br />
den tætte urskovagtige bevoksning på skrænten.<br />
Det store naturgenoprettede strandengsområde<br />
Følle Bund udnyttes i et vist omfang til græsning<br />
<strong>og</strong> høslet. Hvis området skal opretgoldes som<br />
strandengsområde skal græsningen <strong>og</strong>så<br />
opretholdes. Kontrasten mellem det ade forland <strong>og</strong><br />
den kuperede moræne er særlig tydelig her.<br />
9
Forhistorisk tid<br />
Forhistorisk tids markante gravanlæg, først <strong>og</strong> fremmest<br />
de meget synlige høje, er kun sparsomt tilstede i området.<br />
Især i den vestlige del, omkring Rodskov <strong>og</strong> Ugelbølle,<br />
er der kun bevaret få synlige gravhøje. Blot re rundhøje<br />
er i dag tilbage i de dele af Hornslet <strong>og</strong> Mørke s<strong>og</strong>ne,<br />
der ligger syd for motortrakvejen. Før i tiden har der<br />
været betydeligt ere, hvad markeringen af forsvundne<br />
(overpløjede) ikke fredede høje viser. Tætheden af såvel<br />
eksisterende som forsvundne høje er n<strong>og</strong>et større i den<br />
østlige del, nemlig i de dele af henholdsvis Thorsager<br />
<strong>og</strong> Bregnet s<strong>og</strong>ne, som ligger syd for motortrakvejen.<br />
Indtrykket af et lidt »tyndt« områder, hvad gravhøje angår,<br />
bliver forstærket af den meget store tæthed af gravhøje<br />
i de tilgrænsende områder i Kaløskovene (Hestehave <strong>og</strong><br />
Ringelmose Skov) <strong>og</strong> i området syd for Smouen.<br />
10<br />
Gravhøje er kun ét vidnesbyrd om<br />
forhistorisk tid. I området er der således<br />
fundet boplads- <strong>og</strong> bygningsspor fra<br />
stenalder, bronzealder <strong>og</strong> jernalder. Der har<br />
med andre ord boet mennesker i området<br />
gennem forhistorisk tids forskellige<br />
perioder.<br />
Foto af marksystemnord for Skrejrup.<br />
Nord for Skrejrup, i det område, der i dag<br />
gennemskæres af motortrakvejen, har<br />
Kulturarvstyrelsen registreret et areal<br />
med spor af jernalderagre dateret 500 f.<br />
Kr. – 374 e. Kr. Registreringen er sket på<br />
baggrund af P. Harder Sørensens studier af<br />
luftfotos i 1954. På et luftfoto fra 1979 kan<br />
man med lidt god vilje ane uregelmæssigt<br />
afgrænsede marklodder i landskabet.<br />
Grundet bedre <strong>og</strong> dybere markpløjning<br />
gennem de seneste årtier vil man næppe<br />
længere kunne nde spor af agersystemer.
!(!(<br />
!(!(!(<br />
!( !( !(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
Kulturarvsstyrelsens registrerede fortidsminder<br />
<strong>og</strong> kulturarvsarealer. Hver enkelt lokalitet er<br />
nærmere beskrevet på http://www.kulturarv.dk/<br />
fund<strong>og</strong>fortidsminder/. Det er kun en del af de<br />
registrerede fortidsminder – de synlige – der samtidig<br />
er fredede fortidsminder.<br />
!(<br />
!(!( !(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!( !<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!( !(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!( !(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!( !( !(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(!( !(<br />
!( !(<br />
!(!(!( !(!(!(!(!(!(!(!( !(!( !(<br />
!(<br />
!( !(!( !(<br />
!(!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(!(<br />
!( !( !(<br />
!( !( !(!(<br />
!(<br />
!( !(<br />
!(<br />
!( !(<br />
Flintehøj<br />
Om højen hedder det i Nationalmuseets<br />
berejsningsrapport fra 1894: “Dens Størrelse<br />
kan ikke bestemmes, da man kun<br />
seer dens Plads, som ligge meget højt med<br />
Affald til alle Sider <strong>og</strong> ved en mangeaarig<br />
!(!(<br />
!(!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
Afgrænsning<br />
S<strong>og</strong>negrænse<br />
Dyrkning er udslæbt. Man kunde næsten<br />
antage, at her har været to Høje en østlig<br />
<strong>og</strong> en vestlig tæt ved hinanden; men Sporene<br />
ere meget utydelige.”<br />
11<br />
Registreret fortidsminde<br />
Kulturarvsarealer<br />
!(<br />
!( !(!(<br />
!( !(<br />
!(<br />
!(!(!(<br />
!(<br />
!(!(!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!( !(!(<br />
!(<br />
!( !(!(<br />
!( !(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!( !( !(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!( !( !(!(<br />
!(!(!(!(<br />
!(<br />
!( !( !(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!( !( !(!(!(!( !(<br />
!(<br />
!(!( !(!( !(!( !(<br />
!(<br />
!(!( !(!(<br />
!(<br />
!( !( !( !(!(<br />
!(!( !(!(<br />
!(!(!(<br />
!(!(!(!(<br />
!(!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(!(!(!(!(!(!(<br />
!(!(<br />
!(!(<br />
!(!( !( !(!(<br />
!( !(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!( !(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(!(!(<br />
!(<br />
!( !(<br />
!(!(!(!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!( !( !(!(!( !(!(<br />
!( !( !(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(!( !(<br />
!( !( !(<br />
!( !(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!( !(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!( !(!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(!(!( !(!(<br />
!(<br />
!( !( !( !(<br />
!(!( !(!(<br />
!(<br />
!( !(!(!(!(!(!(!( !(!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(!(!(!(!(!(!( !(!(!( !(<br />
!( !( !(!(!(!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!( !(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!(!(<br />
!(!(<br />
!(!(<br />
!(!(!(<br />
!(!(!( !(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!( !(!(<br />
!(<br />
!( !(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!( !(<br />
!(<br />
!(<br />
!(!( !(!(<br />
!( !(<br />
!(!( !(!(!(<br />
!(<br />
!(!( !( !( !(!(<br />
!(!( !( !(!( !( !(<br />
!(!(<br />
!(!( !(!( !(!(<br />
!(!( !(!(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!( !(<br />
!( !(<br />
!(!(<br />
!(<br />
!(!(!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
!(<br />
Dysse eller jættestue<br />
I nyberejsningen 1982 hedder det om<br />
denne lokalitet: »Runddysse. Mål: 0,0 x 13,5<br />
x 11,0 m., længde i Ø/V, længdedimensionen<br />
n<strong>og</strong>et usikker pga. sammenbygning<br />
med S-enden af 2216:45 (dyssen). Højden<br />
følger markniveauet mod Ø <strong>og</strong> S; mod V<br />
et op til 1 m. højt terrassehak ved randstenene.<br />
19 store randsten bevaret. N<strong>og</strong>le<br />
mangler mod Ø <strong>og</strong> ind mod 2216:45. Kammer:<br />
2 bæresten i N, 2 i S, Ø-siden mangler,<br />
en lav sten angiver SØ-afgrænsning. 2 sæt<br />
gangsten op mod kammeret i V med 2<br />
tærskelsten.
Middelalderen<br />
Middelalderen, der som periode strækker sig fra<br />
vikingetidens afslutning o. 1050 til Reformationen i 1536,<br />
er ikke mindst til stede i områdets kirker <strong>og</strong> landsbyer.<br />
Hertil kommer ere vejforløb, der sandsynligvis <strong>og</strong>så<br />
har eksisteret i tiden før Reformationen, samt de gamle<br />
administrative skel, som er synlige i landskabet i kraft af<br />
levende hegn <strong>og</strong> diger.<br />
12<br />
Gamle skel <strong>og</strong> grænser<br />
Herredsskel, s<strong>og</strong>neskel <strong>og</strong> ejerlavsskel<br />
hører til de ældste administrative <strong>og</strong><br />
juridiske grænser i landskabet.<br />
I princippet usynlige administrative <strong>og</strong><br />
juridiske “streger” , men i praksis ofte<br />
synlige i kraft af diger eller hegn, hvis forløb<br />
trækker de gamle skel op. De eksisterende<br />
hegn har selvsagt ikke n<strong>og</strong>en særlig stor<br />
tidsdybde, mens digerne kan være gamle,<br />
der hvor fx. s<strong>og</strong>nediger tillige har tjent som<br />
ejerlavsskel.<br />
Herredsgrænserne, der er de ældste, <strong>og</strong><br />
formodentlig stammer fra 1000-tallet,<br />
er ikke relevante her, da området ligger<br />
centralt i det gamle Øster Lisbjerg Herred.<br />
Hvad angår s<strong>og</strong>negrænserne blev<br />
de este s<strong>og</strong>negrænser i Danmark<br />
lagt fast i middelalderen, men for en<br />
dels vedkommende justeret efter<br />
Reformationen. S<strong>og</strong>net betegnede<br />
oprindeligt det område, fra hvilket<br />
befolkningen søgte samme kirke.<br />
Alene hegnets (<strong>og</strong> digets) uregelmæssige forløb som<br />
afgrænsning af matr. 13i, Rodskov By, Hornslet viser,<br />
at der her er tale om et gammelt ejerlavsskel (<strong>og</strong> for<br />
øvrigt <strong>og</strong>så et gammelt s<strong>og</strong>neskel).<br />
I baggrunden anes Kalø Slotsruin.<br />
Flinthøjvej, der nu er lukket for biler, er bevaret som<br />
cykelsti mod Hornslet. Det er med stor sandsynlighed<br />
Eskerod-bøndernes gamle kirkevej.<br />
Senere blev s<strong>og</strong>nene udgangspunkt for<br />
afgrænsningen af s<strong>og</strong>nekommunerne, der<br />
eksisterede i perioden 1841-1970.<br />
Der er ikke grund til at antage andet end<br />
at s<strong>og</strong>negrænserne for Hornslet, Mørke,<br />
Thorsager <strong>og</strong> Bregnet s<strong>og</strong>ne er gamle <strong>og</strong><br />
formodentlig fra middelalderen<br />
Ejerlavene, der ofte bruges synonymt med<br />
bylavene, var den primære administrative<br />
enhed frem til 1970. I 1500-tallet<br />
betegnede ejerlavet fællesskabet af jordejere<br />
i en landsby eller landsbyens gårde.<br />
Begrebet blev senere identisk med den<br />
samlede enhed af landsby <strong>og</strong> landsbyjord.<br />
Ejerlavsgrænserne falder typisk sammen<br />
med s<strong>og</strong>negrænserne, hvad der sådan set<br />
blot bekræfter, at de to skel eller grænser<br />
har en betydelig alder.<br />
I området er en ganske stor del af de gamle<br />
s<strong>og</strong>negrænser markeret af diger eller<br />
hegn. Især s<strong>og</strong>ne, ejerlavs- <strong>og</strong> nuværende<br />
kommunegrænse nord for Vosnæsgård<br />
jorder er meget intakt med et meget<br />
langt, ubrudt digeforløb. Mod øst er det<br />
især s<strong>og</strong>negrænsen for den sydlige del<br />
af Thorsager s<strong>og</strong>n, som er markeret af<br />
levende hegn.<br />
For ejerlavsgrænsernes vedkommende er<br />
det ikke mindst de gamle diger omkring<br />
Kalø <strong>og</strong> Følle Mølles jorder, der står tilbage<br />
i landskabet.
!<br />
#<br />
Afgrænsning<br />
S<strong>og</strong>negrænse<br />
Vandmølle<br />
Vadested<br />
Kirkevej<br />
Dige i ejerlavsskel<br />
Dige i s<strong>og</strong>neskel<br />
Hegn i s<strong>og</strong>neskel<br />
Hegn i ejerlavsskel<br />
Vosnæsgård Hgd., Skødstrup<br />
Gl. Løgtenvej, her i et landskabeligt smukt forløb<br />
syd for Balskov, bliver nord for motortrakvejen til<br />
Balevej <strong>og</strong> senere Møllevej. Nord for Mørke fører<br />
!<br />
Gamle veje<br />
Først med Videnskabernes Selskabs kort fra omkring<br />
1789 får man et brugbart billede af (de større) vejes<br />
forløb gennem landskabet. Det er bl.a. derfor n<strong>og</strong>et<br />
usikkert at udpege et vejforløb som “oprindelig<br />
middelalderligt”. På den anden side ved man, at især<br />
én type veje har været overordentlig vigtige i ældre tid:<br />
kirkevejene. Med en vis usikkerhed kan man udpege<br />
de veje, der i ældre tid har tjent som kirkeveje eller<br />
kirkestier mellem s<strong>og</strong>nets kirke <strong>og</strong> dets landsbyer. For<br />
landsbyerne omkring Kalø Vig har det betydet veje <strong>og</strong><br />
stier op over randmorænen til henholdsvis Hornslet,<br />
Mørke <strong>og</strong> Thorsager. Lokal trak har gået nord-syd.<br />
#<br />
Skaføgårdsvej op til hovedgården Skaføgård. Dette<br />
vejforløb har udgjort Skaføgårds forbindelsesvej til<br />
ind- <strong>og</strong> udskibningsstedet ved Gl. Løgten. Vejen er<br />
endnu et eksempel på, at den lokale trak i området<br />
tidligere gik nord-syd, dvs. op over randmorænen,<br />
mens trakken ud i den store verden til <strong>og</strong> fra<br />
Djursland dels har fulgte kysten, dels fulgt et vejforløb<br />
på randmorænen. Det sidste gælder således for<br />
den gamle Kaløvej til Viborg der har passeret et af<br />
områdets to »trakknudepunkter«, nemlig det ved<br />
Asenbakken (det andet knudepunkt var Rostved, hvor<br />
Århus-Grenaa-hovedlandevejen <strong>og</strong> Randers-Ebeltoft-<br />
hovedlandevejen krydsedes neden for Djurslands<br />
administrative centrum Kalø hovedgård.<br />
13<br />
Det beskedne levende hegn, der i dag afgrænser<br />
markvejen, er et gammelt ejerlavsskel for Kalø<br />
hovedgårds nordligste jorder.<br />
!<br />
#<br />
#<br />
Vadestederne<br />
I en tid, hvor vejene i høj grad fulgte<br />
landskabet <strong>og</strong> vandskellene, var der et<br />
andet forhold, som var afgørende for<br />
vejens forløb, nemlig mulighederne for<br />
at krydse vandløb <strong>og</strong> sumpede områder.<br />
Vadestederne er derfor vigtige i billedet af<br />
de ældre vejforløb. Det er ikke n<strong>og</strong>et større<br />
problem i den vestlige del af området, hvor<br />
vandløbene er forholdsvis små, men det<br />
har været en større udfordring at krydse<br />
Dibbelbæk med omgivende engområder,<br />
Knudbro Bæk <strong>og</strong> Følle Bund mod øst. Der<br />
er således god grund til at Følle Mølle<br />
#<br />
Følle Mølle, Bregnet<br />
Den smukt slyngede markvej, som desuden byder på<br />
en fantastisk udsigt over det centrale Djursland, var i<br />
#<br />
#<br />
Kaløs storhedstid en vigtig adgangsvej mod nord.<br />
Kalø Hgd., Bregnet<br />
ligger hvor den ligger, nemlig der, hvor den<br />
gamle Århuslandevej krydser dalbunden i<br />
den snævre <strong>og</strong> dybe tunneldal, der løber<br />
gennem området vest <strong>og</strong> nordvest for<br />
Rønde.<br />
Vadestederne havde navne, fordi de var<br />
vigtige <strong>og</strong> uomgængelige overgange i<br />
landskabet. Der er næppe mange, der i dag<br />
tænker nærmere over det, når de passerer<br />
Folevad, Dibbelbro eller Knudbro. Men<br />
vadestederne ndes, <strong>og</strong> det samme gør<br />
navnene.
Kirker <strong>og</strong> landsbyer<br />
Med afviklingen af de gamle s<strong>og</strong>nekommuner mistede<br />
s<strong>og</strong>nebegrebet sin verdslige betydning.<br />
En kirke giver en landsby status. Det er således ikke<br />
n<strong>og</strong>et tilfælde, at den danske landsbykirke næsten uden<br />
undtagelse er landsbyens højst placerede, mest synlige<br />
<strong>og</strong> mest strålende bygning. Kirken var, især i ældre tid,<br />
landsbyens omdrejningspunkt, hvor de store begivenheder<br />
i livet som dåb, konrmation, bryllup <strong>og</strong> begravelse blev<br />
markeret.<br />
Ingen af landsbyerne i undersøgelsesområdet er<br />
kirkelandsbyer, <strong>og</strong> man har i de berørte landsbyer end ikke<br />
kunnet se sin s<strong>og</strong>nekirke, der lå »gemt« på den anden side<br />
af »bakken«.<br />
14<br />
Mørke kirkes imponerende kirkegårdsdige. Her nder<br />
man ere såkaldt »levende fortidsminder«, dvs.<br />
kulturplanter, som er ført til stedet i en ern fortid.<br />
Ved siden af borg- <strong>og</strong> klosterruiner er kirkegårdenes<br />
diger de vigtigste lokaliteter for disse gamle<br />
kulturplanters overleven.<br />
Menneskeædende løve i Mørke kirkes syddør. Vi har<br />
i dag vanskeligt ved at forestille os, hvad de gode<br />
kirkegængere fra s<strong>og</strong>nets sydligste by, Ugelbølle, har<br />
tænkt ved mødet med dette grumme motiv.
Hornslet kirke Mørke kirke Thorsager kirke Bregnet kirke<br />
Hornslet kirke<br />
Den første kirke i Hornslet var en lille trækirke<br />
opført engang i 900-tallet.<br />
Den oprindelige kirke blev senere i 1100tallet<br />
erstattet af en kvadrestenskirke, som<br />
er delvist bevaret i den midterste del af<br />
den nuværende kirkebygning. Som herregårdskirke<br />
for det nærliggende Rosenholm<br />
slot blev Hornslet kirke udvidet op gennem<br />
renæssancen bl.a. med en overbygning på<br />
kirkens våbenhus. Denne lidt usædvanlige<br />
tilbygning til våbenhuset skulle have tjent<br />
som bibliotek for egnens teol<strong>og</strong>istuderende.<br />
Landsbyerne Eskerod <strong>og</strong> Rodskov, der<br />
begge ligger i s<strong>og</strong>net, har vel hver haft deres<br />
kirkeveje <strong>og</strong> givet <strong>og</strong>så mere ydmyge<br />
kirkestier til Hornslet kirke. For Rodskovs<br />
vedkommende har kirkevejen formodentlig<br />
gået forbi Asenbakken på den højestliggende<br />
del af bakkedraget. Her passerede<br />
den gamle vej fra Kalø til Hærvejen forbi,<br />
<strong>og</strong> her lå i den katolske middelalder et<br />
kapel, der var opført som valfartskirke for<br />
vejfarende. Ikke langt derfra lå <strong>og</strong>så en af<br />
de mange helligkilder, Karls kilde. Karls<br />
kilde var viet til Sankt Karl, Carolus Magnus,<br />
hvis helgendag er den 28. januar. Mange<br />
af den tidlige kristendoms helligkilder var i<br />
øvrigt “overtaget” fra hedensk tid, hvad der<br />
for den sags skyld <strong>og</strong>så godt kan være tilfældet<br />
her. Navnet karl betyder mand, men<br />
var <strong>og</strong>så kælenavn for Thor jf. Karlsv<strong>og</strong>nen.<br />
Mørke kirke<br />
Mørke kirke er nok den mindst spektakulære<br />
af de re. Den oprindelige del af kirken<br />
– kirkens kor <strong>og</strong> skib – er fra romansk tid.<br />
Til den oprindelige kvadrestenskirke er<br />
der senere tilføjet tårn <strong>og</strong> våbenhus i røde<br />
munkesten. Kirken ligger landskabeligt<br />
smukt oven for de lave eng- <strong>og</strong> moseområder<br />
sydvest for Gammel Mørke.<br />
Thorsager s<strong>og</strong>n har <strong>og</strong>så haft sine kilder<br />
med helligt <strong>og</strong> helbredende vand. Det<br />
kan d<strong>og</strong> være svært at lokalisere kilderne<br />
fordi det kræver kendskab til navne, der for<br />
længst er gået af brug: “Nu kunde det være<br />
brydsomt nok at nde frem til et Trendemarks<br />
Skel med rindende Vand, hvis ikke<br />
Kunstens Udøvere havde Steder at henvise<br />
til. Et saadant havde ligget i Tokhøjsvadet<br />
paa den gamle Løgtenvej mellem Skifthøj<br />
<strong>og</strong> Tokhøj, mellem Bavnehøj, Trehøje <strong>og</strong><br />
Skaldehøje i Bale-Ommestrup <strong>og</strong> Ugelbølle<br />
Bymarker, men det var blevet forladt, fordi<br />
Vandet tørrede ud. “ (Aage Sørensen i Randers<br />
Amts Historiske Samfund 1946). “Den<br />
gamle Løgtenvej”, som omtales her, ndes<br />
i øvrigt ikke mere, men helt op i 1800-tallet<br />
har det været en vigtig <strong>og</strong> benyttet vej. I<br />
det hele taget har den lokale trak i de tre<br />
gamle s<strong>og</strong>ne Hornslet s<strong>og</strong>n, Mørke s<strong>og</strong>n<br />
<strong>og</strong> Thorsager s<strong>og</strong>n forløb i nord-sydlig<br />
retning (ikke mindst kirkevejene <strong>og</strong> senere<br />
hovvejene).<br />
15<br />
Thorsager kirke<br />
Thorsager s<strong>og</strong>ns kirke er enestående ved<br />
at være Jyllands eneste rundkirke. Kirken er<br />
opført i anden halvdel af 1100-tallet, på et<br />
tidspunkt, da det stadig var muligt at sejle<br />
ind til Thorsager via Kolindsund. Det meget<br />
solide bygningsværk med den specielle<br />
udformning tyder på, at kirken <strong>og</strong>så har<br />
været tænkt som tilugtssted i ufredstider.<br />
Fra 1313 til 1950 tilhørte Thorsager kirke<br />
Kalø gods.<br />
Bregnet kirke<br />
Bregnet kirke, områdets erde s<strong>og</strong>nekirke,<br />
er opført i sidste halvdel af det 15.<br />
århundrede. Der har d<strong>og</strong> tidligere ligget<br />
en romansk kirke fra 1100-tallet her, <strong>og</strong><br />
arkæol<strong>og</strong>iske udgravninger har afdækket<br />
en landsby omkring kirken. Bregnet kirkes<br />
døbefont stammer formodentlig fra denne<br />
ældre kirke.<br />
Øst for Bregnet kirke, inde i det, der i dag er<br />
Ringelmose Skov, har der ligget en meget<br />
søgt helligkilde, Tobiaskilde, som man har<br />
valfartet til i middelalderen på grund af<br />
kildens helbredende virkning på øjensygdomme.
Hovedgårde <strong>og</strong> møller<br />
Indtil udskiftningen omkring år 1800 bringer opbrud i<br />
de fastlagte mønstre, er det et forholdsvis enkelt billede,<br />
der tegner sig af Danmark uden for købstæderne <strong>og</strong><br />
København. Ejerlavene, der var den primære administrative<br />
enhed i Danmark, var enten hovedgårdsejerlav,<br />
landsbyejerlav (landsbyen med tilhørende landsbyjord)<br />
eller enestegårde. På Djursland er enestegårdene identiske<br />
med områdets gamle vandmøller (med tilhørende jord).<br />
Ser man bort fra vandmøllerne, der har haft særlige<br />
betingelser, så er historien om det danske bondeland<br />
indtil udskiftningen omkring år 1800 en historie om<br />
kirkens <strong>og</strong> kronens ejendom, hovedgårdenes opkomst<br />
<strong>og</strong> ekspansion <strong>og</strong> tilegnelse af bøndergårde gennem<br />
fæstevæsnet.<br />
16<br />
Vosnæsgård<br />
Kirken <strong>og</strong> Kronen<br />
Op gennem middelalderen voksede kirkens<br />
ejendom ganske betragteligt som følge af<br />
den omfattende testamentering <strong>og</strong> ejendomme<br />
<strong>og</strong> jord. Øm Kloster havde i 1509<br />
fået overdraget hovedgården Skivegård i<br />
Rodskov. I 1514 k Øm Kloster ligeledes en<br />
hovedgård i nabolandsbyen Eskerod. Det<br />
er uklart, om denne hovedgård er en af de<br />
tre gårde, som Øm Kloster ejede i Eskerod<br />
i 1554.<br />
I Mørke s<strong>og</strong>n menes Ommestrupgård<br />
at have været i Århus Bispestols eje. Det<br />
samme gælder muligvis Hvidtvedgaard i<br />
Thorsager s<strong>og</strong>n. Også Kalø var en overgang<br />
(indtil 1407) pantsat til Århus Bispestol.<br />
Ved Reformationen i 1536 blev kirkerne <strong>og</strong><br />
klostrenes gods inddraget af Kronen.<br />
Herregårdene<br />
Mens sporene fra kirkerne, klostrene <strong>og</strong><br />
Kronens tid som jordejere er sparsomme,<br />
<strong>og</strong> typisk blot vil være til stede som for<br />
længst glemte stednavne i landskabet, så<br />
er hovedgårdenes tilstedeværelse i området<br />
anderledes synlig.<br />
Først <strong>og</strong> fremmest afgrænses området mod<br />
øst <strong>og</strong> vest af de to hovedgårde Kalø <strong>og</strong><br />
Vosnæsgård.<br />
Selv om Kalø ikke længere er en hovedgård<br />
i traditionel forstand, så er dens historiske<br />
aftryk i landskabet særdeles intakte,<br />
både i landskabet nordøst for Rønde <strong>og</strong> i<br />
landskabet syd for denne.<br />
Vosnæsgård blev i perioden 1550 - 1599<br />
udvidet med n<strong>og</strong>le gårde i Skødstrup s<strong>og</strong>n.<br />
I 1656 blev landsbyerne Vosnæs (5 gårde)<br />
<strong>og</strong> Imdrup (2 + ere) nedlagt for at indgå i<br />
Vosnæsgård. Vosnæsgård, der ligger i Århus<br />
<strong>Kommune</strong>, har i nyere tid udstrakt sine aktiviteter<br />
til skovområdet sydvest for Eskerod<br />
<strong>og</strong> ejer her bl.a. en kampestensbygning,<br />
der formodentlig er opført som skovløberbolig<br />
i begyndelsen af forrige århundrede.<br />
Rosenholm gods, beliggende i Hornslet<br />
s<strong>og</strong>n, har direkte <strong>og</strong> indirekte haft stor<br />
betydning for historien i den østlige del af<br />
området nord for Kalø Vig. Det var således<br />
Margrethe Krabbe til Rosenholm som i<br />
1714 etablerede udskibningsstedet ved<br />
Gl. Løgten, <strong>og</strong> godset har desuden tidligere<br />
ejet betydeligt fæstegods i området. Det<br />
vides med sikkerhed, at godset har haft fæstegårde<br />
i Eskerod. Ud over at være kirkevej<br />
har den nuværende Flinthøjvej formodentlig<br />
<strong>og</strong>så været hovvej for Eskerod-bønderne<br />
i Rosenholms fæste.<br />
Til historien om godserne i området hører<br />
<strong>og</strong>så historien om de forsvundne hovedgårde<br />
som Svovlkjær (nær Bale) der blev<br />
»opslugt« af Rosenholm i 1574, Skivegården<br />
(nærved hvor Ørnebjerggård ligger i<br />
dag), Ommestrup (omtrent hvor byen ligger<br />
i dag) <strong>og</strong> den tidligere omtalte hovedgård<br />
i Eskerod.<br />
Når man medregner de eksisterende som<br />
de forsvundne hovedgårde i området, er<br />
det egentlig ikke overraskende, at landskabet<br />
mellem landevejen <strong>og</strong> Kalø Vig i<br />
Hornslet <strong>og</strong> Mørke s<strong>og</strong>ne har mange træk<br />
fra det klassiske herregårdslandskab.
Original 1-udskiftningskort over Følle Mølle<br />
Den smukt restaurerede højrumslade på Kalø<br />
hovedgård stammer fra første halvdel af 1700-<br />
tallet. Respektfuld restaurering har betydet, at laden<br />
fremstår som et smukt vidnesbyrd om 1700-tallets<br />
bygningskultur <strong>og</strong> ikke mindst tømrerhåndværket.<br />
Det pastorale landskab omkring Følle Mølle.<br />
De gamle hegn <strong>og</strong> diger, græsengene, krat<br />
<strong>og</strong> småskove, små vandløb, snoede vejforløb,<br />
stenkistebroer <strong>og</strong> vandmøllen giver under ét billedet<br />
af et landskab, n<strong>og</strong>enlunde som det kunne have set<br />
ud i den sene middelalder.<br />
17<br />
Den ne stenkistebro, hvor den gamle Århuslandevej<br />
krydser Følle Bæk umiddelbart øst for Følle Mølle,<br />
er gemt væk under vejbanens asfaltlag, men den<br />
bærende brokonstruktion er efter alt at dømme<br />
overordentlig gammel.
1600 - 1700-tallet<br />
Ejerlavet var i ældre tid den primære administrative enhed.<br />
I 1600-tallet var ejerlavet etableret som den samlede enhed<br />
af landsby <strong>og</strong> landsbyjord – hvis der da ikke var tale om<br />
et hovedgårdsejerlav eller et mølleejerlav. Ser man bort<br />
fra eventuel ejendom under Kronen, faldt al jord <strong>og</strong> al<br />
ejendom ind under en af de tre kategorier herregård,<br />
landsby eller mølle/enestegård.<br />
I undersøgelsesområdet indgår disse ejerlav: En del<br />
af Kalø hovedgårds jorder, Følle Mølles jorder samt<br />
landsbyejerlavene Eskerod By, Rodskov By <strong>og</strong> Havhuse<br />
(Hornslet s<strong>og</strong>n), Balskov (Mørke s<strong>og</strong>n), Skrejrup By<br />
(Thorager) samt Ugelbølle, Følle <strong>og</strong> Rønde By (Bregnet<br />
s<strong>og</strong>n). Hertil kommer dele af Ommestrup By <strong>og</strong> Bale By,<br />
uden for undersøgelsesområdet.<br />
18<br />
I årene 1681-1682 lod Christian V agerjorden<br />
til landets gårde, store som små,<br />
opmåle <strong>og</strong> vurdere i forhold til jordens<br />
ydeevne (bonitet). Ydeevnen blev angivet i<br />
tønder hartkorn.<br />
En tønde land (á 14.000 kvadratalen) virkelig<br />
god jord modsvarede 1 tønde hartkorn.<br />
Eller sagt på en anden måde: på 1 tønde<br />
land virkelig god jord kunne der produceres<br />
1 tønde (= 112 kg) »hårdt korn« (rug<br />
eller byg.<br />
ȯster-Lisbjerg , <strong>og</strong> det meste af Mols <strong>og</strong><br />
Sønderhald herreder (have) særdeles gode<br />
lermuldede Jorder, <strong>og</strong> er en ypperlig kornegn«<br />
Beskrivelse over Agerdyrkningens<br />
Tilstand i Danmark, 1810, s.62.<br />
»I de meget gode S<strong>og</strong>ne, som have muldlerede<br />
Jorder, <strong>og</strong> hvor man lægger god<br />
Vind paa hør <strong>og</strong> Ærtesæd, saasom i Øster-<br />
Liisbjerg <strong>og</strong> Mols herred, der er Drivten:<br />
1 ste Aar, Byg eller Hør efter to pløjninger.<br />
2 det Aar, Rug efter én Pløjning,<br />
3 die Aar, Byg efter to Pløjninger.<br />
4 de Aar, Ærter efter én Pløjning.<br />
5 te , Byg efter to, Havre efter én Pløjning<br />
6 te, havre efter én Pløjning<br />
»Morgenfruer udbrede sig slemt langs med<br />
Kalløe Wiig.« skriver Hugo Matthiessen i sin b<strong>og</strong><br />
Det gamle land – Billeder fra tiden før<br />
udskiftningen. Med morgenfruer menes der<br />
Chrysantemum Segetum, i 1600-tallet en sand plage:<br />
“Morgenfruen i al dens Glans var for ham (bonden)<br />
i Sandhed “den onde Urt”, den frygteligste Fjende,<br />
naar den først slap ind paa hans Ager… Alle Slags<br />
Ukrudt var vel efter Datidens Betragtning Frugterne<br />
“af en forbandet Jord formedelst Syndefaldet”; Tidsel<br />
<strong>og</strong> Torn nævnes ganske vist i den hellige Skrift som<br />
de fornemste, <strong>og</strong> “meget afskyelige” var de til visse<br />
– men værst i den hele Flok d<strong>og</strong> sikkert “de onde<br />
Urter. “Fattigmands Trusel” lød fra gammel Tid deres<br />
bitre Navn.”<br />
Hugo Matthiessen s. 130-131.<br />
Derpaa udlægges Jorden til Græs, for en<br />
Deel med kløver hos n<strong>og</strong>le i re, hos andre i<br />
fem Aar. I disse gode Egne er Udsæden paa<br />
en Gaard paa 4 til 5 Tdr. Hartkorn 4 Tdr. Rug,<br />
8 Tdr. Byg, 2 til 4 Tdr. Ærter, 6 Tdr. Havre, <strong>og</strong><br />
3, 4 6 til 8 skp. Hørfrø, som saaes i Grønjord.«<br />
Beskrivelse over Agerdyrkningens<br />
Tilstand i Danmark, 1810, s.62.<br />
Ja, det var en kompliceret sag at være<br />
bonde i det gamle bondesamfund, hvor<br />
gødning desuden altid var en mangelvare.
Ejerlav, landsbyer <strong>og</strong> hovedgårde.<br />
!<br />
!<br />
Vosnæsgård Hgd., Skødstrup<br />
!<br />
Balskov, Mørke<br />
!<br />
Rodskov By, Hornslet<br />
Eskerod By, Hornslet Havhuse,<br />
Hornslet<br />
19<br />
Ugelbølle By, Mørke<br />
!<br />
Den vej, der i dag løber fra Ugelbølle ned til kysten,<br />
hedder Tangvejen. Det kunne godt være et eksempel<br />
på eftertidens trang til at bevare historien i lokale<br />
vejnavne. Men tang spillede faktisk en vigtig rolle<br />
som gødning før udskiftningen: »Til Gjødningens<br />
Formerelse bruges i Øster-Liisbjerg Herred, paa Mols<br />
<strong>og</strong> ere andre Steder den lange Græstang, som<br />
!<br />
Følle By, Bregnet<br />
Skrejrup By, Thorsager<br />
!<br />
Følle Mølle, Bregnet<br />
I modsætning til »morgenfruen« Chrysantemum<br />
Segetums klare gule farve har hørrets koboltblå<br />
været et syn, man har kunnet lide. »Af Handelsplanter<br />
dyrkes i hele Amtet Hør, men d<strong>og</strong> meest i<br />
Øster-Liisbjerg Herred <strong>og</strong> paa Mols. I Byerne Følle,<br />
Ugelbølle, Rynde m.. er Høravl <strong>og</strong> Kløveravl i meget<br />
god Gang.« Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand<br />
i Danmark, 1810, s.85-86.<br />
faas om Efteraaret, den lægges i tykke lag, hvor<br />
Kreaturerne skal gaa fra <strong>og</strong> til Vand.« Beskrivelse over<br />
Agerdyrkningens Tilstand i Danmark, 1810, s.79<br />
Ved Ugelbølles udskiftning i 1784 hedder det således:<br />
»En almindelig Vey anlægges til Nall Engen, som<br />
tillige gaar til Lande Veyen <strong>og</strong> saaledes kand blive<br />
brugt til Tang Vey«.<br />
Rønde By,<br />
Bregnet<br />
!<br />
!<br />
Kalø Hgd., Bregnet<br />
Som i andre kystområder har skeri spillet<br />
en vis rolle for tilvejebringelsen af de<br />
daglige fornødenheder. Sjældent d<strong>og</strong> som<br />
andet end et supplement:<br />
»Kalløe Wiig strækker sig 2 1⁄2 Mill ind i<br />
landet, <strong>og</strong> dens Indløb er kun 11/2 Mill<br />
breed mellem Aarhus <strong>og</strong> Skjøds Hoved.<br />
I denne Wiig falder god Fiskeri med<br />
Aalegaarde, Bundgarn, Vaad <strong>og</strong> Kr<strong>og</strong>e,<br />
men er d<strong>og</strong> mere i Af- end Tiltagning.«<br />
Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand<br />
i Danmarks. 1810, s.112
Balskov ejerlav<br />
Man kan uden overdrivelse fastslå, at herregårdene i<br />
1600- <strong>og</strong> 1700-tallet ganske dominerede det åbne<br />
land. Opkøb af bøndergårde <strong>og</strong> nedlæggelse af hele<br />
landsbyer hørte til dagens orden, indtil landboreformerne<br />
i midten af 1700-tallet satte en stopper for dén udvikling.<br />
Senere fulgte en afvikling af herregårdenes ejerskab til<br />
bondejorden. Med lensaøsningen i 1919 skete yderligere<br />
en decimering af mange herregårde ved frasalg af jord til<br />
husmandsbrug.<br />
Det vil kræve en større forskningsindsats at få fastslået,<br />
hvilke herregårde der ejede hvad, indbyrdes <strong>og</strong> i forhold<br />
til den enkelte herregårds andel af gårde <strong>og</strong> huse i<br />
omegnens landsbyer. Det kan d<strong>og</strong> give et indtryk af<br />
ejendomsforholdene i tiden at Kalø i 1805 ejede godt<br />
re gange så meget bondejord, som hovedgodset selv.<br />
For Rosenholm <strong>og</strong> Vosnæsgård var de tilsvarende tal<br />
endnu større, godt ni gange så meget bondejord, som<br />
hovedgodset.<br />
20<br />
Det nuværende Balskovgårds smukke kampe-<br />
stenslænger kan opleves, når man<br />
passerer forbi på Balevej.<br />
Denne mark, i den sydlige ende af Balskov ejerlav <strong>og</strong><br />
i det meget kuperede landskab syd for Gl. Løgtenvej,<br />
genkendes på Original-1 kortet. Udstrækning <strong>og</strong><br />
afgrænsning har ikke ændret sig nævneværdigt siden<br />
1794, men der har næppe været tale om kun én<br />
afgrøde på den store mark i 1700-tallet. På Original-1<br />
kortet er ageren eller markens navn bevaret, men<br />
vanskeligt at tyde.
Ved første øjekast kan det godt se ud, som<br />
om Balskov ejerlav i Mørke s<strong>og</strong>n falder<br />
uden for de gængse kategorier. Ejerlavet<br />
ligner et hovedgårdsejerlav uden d<strong>og</strong> at<br />
være det, men det er heller ikke umiddelbart<br />
til at bestemme som et landsbyejerlav.<br />
Går man tilbage til Christian V’s matrikel<br />
fra 1688, gurerer Balskov imidlertid<br />
som en landsby med 3 gårde. På Original<br />
1-udskiftningskortet fra 1794 er der to<br />
(sammenbyggede) gårde centralt placeret<br />
i ejerlavet. I 1843 bliver de to gårde lagt<br />
sammen af baron Hans Henrik Rosenkrantz<br />
til Rosenholm, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le år senere<br />
tillægges en gård i Ugelbølle. I midten af<br />
1800-tallet har Balskov således sin største<br />
udstrækning. I 1921 afgives der jord til 9<br />
statshusmandsbrug i den nordøstlige del af<br />
området omkring Tokhøjvej <strong>og</strong> Balskovhøjvej<br />
. De lige veje <strong>og</strong> det skarpt vinkelrette<br />
knæk viser, at der er tale om nyere vejforløb<br />
anlagt med husmandsudstykningen.<br />
21<br />
Udskiftningskort over Balskov ejerlav, optegnet 1794.<br />
Det er et såkaldt Original I-kort, som var gældende<br />
1816-65.<br />
Gamle veje i skoven vest for Balskovgård. Alder<br />
ukendt, men formodentlig ældre end 1794.
Landsbyerne<br />
Ser man på de danske landsbyer omkring udskiftningen,<br />
det vil sige omkring år 1800, bliver man slået af, hvor for-<br />
skelligt de tager sig ud. De enkelte elementer er ganske<br />
vist på mange måder de samme. Bebyggelsen består af<br />
gårde, samlet omkring en gennemgående vej eller en<br />
forte. Mange landsbyer, hvis ikke de este, har desuden en<br />
smed, et gadekær , der <strong>og</strong>så er blevet brugt til vanding af<br />
kreaturerne, <strong>og</strong> måske et par huse. Det er langt fra altid til-<br />
fældet. Når man oven i købet tager i betragtning, at mange<br />
landsbyer – typisk de, som var underlagt eller ejet af en<br />
(gods)ejer – var blevet egaliseret i 1700-tallet (dvs. gjort<br />
lige store, hvad tofte <strong>og</strong> øvrige jordandel angik), så kan det<br />
godt undre, at landsbyerne ikke er mere ens i strukturen.<br />
Den danske ge<strong>og</strong>raf Fritz Hastrup udformede i 1960’erne<br />
en typol<strong>og</strong>i over danske landsbytyper. Det er stadig en god<br />
indgang til en karakteristik af de danske landsbyer.<br />
22<br />
Edelsborg<br />
Eskerod 1816 - optegnet efter Original-1 kort<br />
Sparregården<br />
Christianseje<br />
Højgård<br />
Eskerod kendes fra et dokument dateret<br />
1446, hvor navnet skrives Escherudt.<br />
Det er et såkaldt »rydningsnavn«, der<br />
almindeligvis indikerer, at landsbyen er<br />
anlagt på ryddet skovgrund – her en askebevoksning.<br />
I 1682 består landsbyen af 5 gårde <strong>og</strong> 2<br />
huse med jord. N<strong>og</strong>le år senere skulle én af<br />
gårdene have ligget øde. I begyndelsen af<br />
1800-tallet boede der 111 personer i Eskerod,<br />
fordelt på 20 husstande. Den største<br />
husstand i landsbyen var på 15 personer,<br />
men ellers var det gennemgående små<br />
Louisenlund<br />
Overgård<br />
husstande selv på byens største gårde. En<br />
opgørelse fra 1830 taler om 6 gårde, heraf<br />
2 selvejere, 1 selvejerbolsted, 5 huse med<br />
jord <strong>og</strong> 6 huse uden jord.<br />
Sydøst for Eskerod ligger Havhusene, eller<br />
Strandhusene, som stedet hedder i 1682.<br />
Det er en lille bebyggelse med 4 gårde,<br />
som i TRAP har status af »Samling af gårde<br />
<strong>og</strong> huse«. Det er et eget ejerlav, men kan<br />
vel kanpt betegnes som en landsby.
Rodskov 1812 - optegnet efter Original-1 kort Ugelbølle 1816 - optegnet efter Original-1 kort<br />
Solgård<br />
Rodskovgård<br />
Stadsgård<br />
Rodskov kendes fra et dokument dateret<br />
1429, hvor navnet skrives Ruæschouff.<br />
Det er <strong>og</strong>så et såkaldt rydningsnavn, der<br />
oversat til nutidsdansk betyder »ryddet<br />
skovstykke«.<br />
Rodskov <strong>og</strong> Eskerod har ganske mange<br />
træk til fælles. Begge landsbyer er opført i<br />
skovrydninger, <strong>og</strong> ligger fremdeles omgivet<br />
af småskove. Begge landsbyer ligger i<br />
et meget kuperet <strong>og</strong> skrånende terræn, <strong>og</strong><br />
begge landsbyer er slyngede vejbyer i Frits<br />
Hastrups registrering.<br />
Ingen af de to landsbyer har tilsyneladende<br />
haft en egentlig forte, selv om Skovagervej<br />
<strong>og</strong> Hovgårdvej i Rodskov synes af være<br />
blevet opfattet som en (langstrakt) forte.<br />
Endelig er såvel de este gårde som de<br />
gamle gadeforløb i stor udstrækning bevaret<br />
i begge byer, hvilket gør dem yderst<br />
bevaringsværdige kulturhistorisk set.<br />
Smedjen<br />
Carolinehøj<br />
Lykkesholm<br />
Hovgårde<br />
I forbindelse med udskiftningen 1783 skete<br />
der en vis udytning fra Rodskov, bl.a.<br />
Ny Elkjærgaard (opr. Elkjærgaarden eller<br />
Udyttergården) nord for motortrakvejen<br />
<strong>og</strong> Kjerkegaard (ved foden af Kirkebakke,<br />
ligeledes mod nord). Landsbyens husmænd<br />
k ligeledes tildelt beskedne<br />
jordlodder på hver 5 skepper hartkorn (en<br />
skæppe var knap 700 kvadratmeter) på de<br />
magre jorder i området »Spanien«. Husmændene<br />
blev de este steder tabere i forbindelse<br />
med udskiftningen. I det omfang,<br />
de ikke blev jordløse, blev de typisk henvist<br />
til de erneste <strong>og</strong> mindst givtige udkantsområder<br />
i ejerlavet.<br />
23<br />
Ugelbølle kendes fra et dokument dateret<br />
1459, hvor navnet skrives Vgebyll.<br />
Endelsen -bølle har formodentlig sin oprindelse<br />
i det olddanske ord for bolig bo-læikr.<br />
Endelsen -bølle er forøvrigt sjældent forekommende<br />
i Jylland nord for Kongeåen,<br />
<strong>og</strong> alene derfor er det interessant, at der<br />
øst for Hjortshøj i Århus <strong>Kommune</strong> ligger<br />
en landsby med navnet Kankbølle (Kank =<br />
kannike).<br />
I 1682 bestod landsbyen af 8 gårde <strong>og</strong><br />
8 huse med jord. Af de forskellige udskiftningskort<br />
fremgår, at der må have været<br />
omkring 15 gårde i Ugelbølle før udskiftning<br />
<strong>og</strong> udytning (4 gårde).<br />
Ugelbølle er en slynget vejeby ifølge<br />
Frits Hastrups typol<strong>og</strong>i. I modsætning til<br />
Eskerod <strong>og</strong> Rodskov er der her tale om en<br />
meget mere tæt landby, med gårdene liggende<br />
samlet omkring forte <strong>og</strong> gadekær.<br />
Flere af gårdene har i øvrigt været dob-<br />
beltgårde, <strong>og</strong> i den sydøstlige ende af byen<br />
har der ligget en næsten sammenbygget<br />
række af relængede gårde.<br />
Landsbyens forte, angivet med gult på<br />
ovenstående kort, har været aukket,<br />
således at forte har kunnet tjene som<br />
indelukke for kvæget om natten. På kortet<br />
er de led, der har tjent til at aukke forten,<br />
angivet med en orange markering.<br />
Det lille, beskedne hus ved landsbyens<br />
gadekær har formodentlig været landsbysmedjen.<br />
Smeden har skullet bruge vand<br />
til at afkøle det glødende jern. Landsbyens<br />
huse, som der er en del af, er koncentreret i<br />
byens vestlige <strong>og</strong> især nordvestlige del.<br />
En del af den gamle vejstruktur i Ugelbølle<br />
er bevaret i Ryomvej, Damvej, Østergårdsvej<br />
<strong>og</strong> Overgårdsvej. Gammeltklingende<br />
navne som Smedestien <strong>og</strong> Toften er af<br />
nyere dato. Der er kun få spor af gårdene.
24<br />
Skrejrup 1782 - optegnet efter Original-1 kort Rønde 1791 - optegnet efter Original-1 kort<br />
Skrejrup omtales i et dokument fra1491,<br />
hvor navnet skrives Skrerop.<br />
Endelsen -rup (egentlig -torp) indikerer, at<br />
landsbyen er en udytterby. Forstavelsen<br />
er muligvis et personnavn, men det er<br />
n<strong>og</strong>et usikkert.<br />
Skrejrup er karakteriseret som en slynget<br />
vejeby i Frits Hastrups typol<strong>og</strong>i. Gårde <strong>og</strong><br />
huse ligger da <strong>og</strong>så på begge sider af forte,<br />
der med lidt god vilje kan betegnes som en<br />
slynget vej. Den er omkring udskiftningen<br />
en lille, tæt <strong>og</strong> klart afgrænset landsby.<br />
Skrejrup påkalder sig ikke umiddelbart<br />
større opmærksomhed med sin beskedne<br />
størrelse <strong>og</strong> tilbagetrukne beliggenhed,<br />
men faktisk er den et meget nt eksempel<br />
på en landsby med stor tidsdybde <strong>og</strong> stor<br />
autenticitet. Ikke alene er landsbyen i dag<br />
som for 400 år siden præget af gårdene.<br />
Ser man nærmere efter, ligger ikke mindre<br />
end 5 af landsbyens gårde på nøjagtig<br />
samme sted som i slutningen af 1700-tallet.<br />
Også vejforløbene til <strong>og</strong> fra byen er<br />
oprindelige .<br />
Gl. Rønde omtales i et dokument fra1338,<br />
hvor navnet skrives Rinde. Herom skriver<br />
Chr. Hald : »...det er samme Ord som det<br />
rindi, der indgaar i norske Stednavne i<br />
Betydningen »Bjærgryg, Jordryg«. Det ville<br />
stemme godt med Røndes Beliggenhed«.<br />
I 1682 er der 8 gårde, 4 huse med jord <strong>og</strong><br />
hele 9 huse uden jord. Det usædvanlige<br />
forhold mellem gårde <strong>og</strong> huse uden jord<br />
skyldtes naturligvis landsbyens nære<br />
tilknytning til Kalø hovedgård, hvor de<br />
mange jordløse landarbejdere i Rønde har<br />
arbejdet.<br />
Århus-Grenaa-landevej<br />
Den ældste kro<br />
Om det skyldes landsbyens usædvanlige<br />
form eller andre grunde, så afstår Fritz<br />
Hastrup i hvert fald fra at typebestemme<br />
den. I den forbindelse synes det iøjnefaldende,<br />
at landsbyen allerede i 1791<br />
fremtræder med et vist præg af »transitby«.<br />
I hvert fald er den gamle Århus-Grenaalandevej<br />
(<strong>og</strong> kroen) meget fremtrædende<br />
på de gamle udskiftningskort. Det fremgår<br />
<strong>og</strong>så af kortet, at den gamle Århus-Grenaalandevej<br />
på strækningen syd om Gl. Rønde<br />
har været kantet af stendiger.
Følle omtales i et dokument fra1313 som<br />
Følwik hv. Følwiik.<br />
Endelsen -wik eller wiik er det, som navneforskeren<br />
Chr. Hald kalder en afslebet form<br />
af ordet Vig, Følvigen med andre ord. At<br />
der i den gamle (udyttede) Følle Strandgård<br />
i dag er stutteri synes således i tråd<br />
med historien.<br />
Det er ikke så ofte, at der ndes oplysninger<br />
om en landsby i tiden før Chr. V’s Matrikel<br />
fra 1688. Det gør der for Følles vedkommende,<br />
<strong>og</strong> det skyldes først <strong>og</strong> fremmest,<br />
at halvdelen af Følles jord i 1313 var ejet af<br />
Århus Domkapitel, som omhyggeligt førte<br />
b<strong>og</strong> over kapitlets ejendomme. De er med<br />
andre ord skriftlige kilder til Følles ældste<br />
historie.<br />
I en gennemgang af Følles historie før 1688<br />
i Østjydsk Hjemstavn fra 1949 konkluderer<br />
artiklens forfatter, at »Følle By i den ældste<br />
Del af Middelalderen sandsynligvis har<br />
bestaaet af tre store Gaarde <strong>og</strong> en halv<br />
Snes Smaagaarde <strong>og</strong> Huse med <strong>og</strong> uden<br />
Jord.« I følge kapitlet selv var der tale om 12<br />
ejendomme, af hvilke de 9 var beboet <strong>og</strong><br />
de 3 lå øde hen. Hvad der skyldtes de 3 øde<br />
ejendomme eller huse står hen i det uvisse.<br />
Det var d<strong>og</strong> ikke pesten, da den først kom<br />
til Norden i 1349.<br />
Matriklen fra 1688 angiver, at der var 14<br />
gårde, 2 huse med jord <strong>og</strong> 4 huse uden jord<br />
i Følle by.<br />
Ved udskiftningen i 1782 var der fremdeles<br />
14 gårde, hvoraf de 3 tilhørte Vosnæsgård,<br />
mens 3 tilhørte hospitalet i Århus.<br />
Mens landbrug selvfølgelig har været det<br />
altdominerende erhverv i Følle, er der <strong>og</strong>så<br />
vidnesbyrd om, at byen har været hjemsted<br />
for en del vævere, såvel mænd som kvinder,<br />
i en tid, hvor væveri var hjemmeproduktion.<br />
Følle omtales lige frem som »vævernes<br />
by«. Det passer for øvrigt godt med, at området<br />
var kendt for en stor hørproduktion,<br />
jf. tidligere.<br />
25<br />
Følle 1782 - optegnet efter Original-1 kort<br />
På trods af, eller måske netop på grund<br />
af, at Følle ligger »klemt inde« mellem<br />
Landevejen <strong>og</strong> vejen mellem Randers <strong>og</strong><br />
Ebeltoft, så har Følle bevaret meget af den<br />
ældre struktur – der har ikke været basis for<br />
n<strong>og</strong>en større udbygning af landsbyen.<br />
Et af Følles mest charmerende træk er de<br />
velbevarede gyder, der skråner ned mod<br />
Bygaden. Det gælder således Elmebakken,<br />
Justegyde, Brovej <strong>og</strong> Smedegyden.<br />
Det hører efterhånden til sjældenhederne at nde<br />
autentiske gamle stengærder i landbyerne. Følle er i<br />
den henseende en undtagelse, da byen kan fremvise<br />
indtil ere stengærder langs de gamle gyder. Her<br />
Elmebakken, hvor man omsætter <strong>og</strong> renoverer<br />
stengærderne med respekt for traditionen.<br />
Den ne Justegyde, der ligeledes hører til landsbyens<br />
gamle gyder.
Udskiftningen<br />
I mange landsbyer, hvor gårdenes beliggenhed eller<br />
antal gjorde en »ren« stjerneudskiftning umulig, måtte<br />
der udytning til. Det var typisk kun en del af landsbyens<br />
gårde, der i første omgang blev udyttet. Senere skete<br />
der en lidt mere tilfældig udytning, hvor det viste sig<br />
formålstjenligt. Det velkendte landskab med gårde<br />
beliggende rundt om i det åbne land blev etableret<br />
igennem 1900-tallet.<br />
26<br />
Røndegård, højt beliggende i landskabet <strong>og</strong> med<br />
udsigt ned over markerne mod Kalø Vig. Blandt de<br />
store træer omkring gården mangler, så vidt det<br />
kan ses, kun den obligatoriske blodbøg, der i mange<br />
gårdhaver var havens omdrejningspunkt <strong>og</strong> stolthed.<br />
Den smukke <strong>og</strong> velholdte Gl. Røndegård, der<br />
navnet til trods ligger i Følle, er en traditionel<br />
bondegård; med en ikke helt almindelig kælder<br />
under stuehusets ene ende. Gården blev »efterladt«<br />
da Røndegårds ejer i 1879 yttede bedriften over<br />
på jorderne syd for Landevejen <strong>og</strong> her opførte en<br />
ny <strong>og</strong> mere tidssvarende ejendom, som har vundet<br />
hævd på navnet Røndegård. Især i de tidlige år efter<br />
udskiftningen <strong>og</strong> udytningen var det imidlertid<br />
det almindeligste at nedbryde den gamle gård <strong>og</strong><br />
genopføre den igen ude på marken. Det var alt andet<br />
lige faktisk både muligt <strong>og</strong> overkommeligt med de<br />
gamle bindingsværksbygninger.
Disse græsområder er nok det nærmeste, man<br />
kommer udskiftnings landskabstype »eng med krat<br />
<strong>og</strong> lav bevoksning«, som i særlig grad er udbredt i<br />
den centrale del af området. Det har tilbage i tiden<br />
været ideelle græsningsområder <strong>og</strong> er det stadigvæk.<br />
Det er <strong>og</strong>så her, man i dag nder områdets<br />
kvægbesætninger.<br />
"<br />
!<br />
" " "<br />
""<br />
Afgrænsning<br />
Vej<br />
Gård<br />
Vandmølle<br />
Skov<br />
Eng<br />
Eng med småkrat<br />
Mose<br />
Lergrav<br />
"<br />
" " ""<br />
" "<br />
"<br />
"<br />
"<br />
" "<br />
!(<br />
"" "<br />
"<br />
"<br />
"<br />
"<br />
"<br />
"<br />
"" " " " ""<br />
Udskiftningen, der i undersøgelsesområdet<br />
fandt sted over en ti-årig periode fra 1782-<br />
1791, betød, at den enkelte bonde k sin<br />
egen jord i et stykke <strong>og</strong> så vidt muligt med<br />
forbindelse til gården. Hvor landsbyens<br />
placering på landsbyjorden <strong>og</strong> gårdene<br />
beliggenhed i landsbyen tillod det, valgte<br />
man gerne en stjerneudskiftning. Både<br />
Ugelbølle, Følle <strong>og</strong> Skrejrup er stjerneudskiftet.<br />
I landsbyfællesskabets tid, før udskiftningen,<br />
var den dyrkbare jord blevet fordelt<br />
efter et sindrigt, men retfærdigt system<br />
hvor den enkelte bonde havde sine jord-<br />
27<br />
" """<br />
"<br />
"<br />
" "<br />
"""<br />
"<br />
"<br />
" " """<br />
"<br />
!(<br />
"<br />
" ""<br />
"<br />
"<br />
lodder liggende spredt ud over hele landsbymarken.<br />
Det betød mange små, oftest<br />
lange, agerstrimler, <strong>og</strong> det betød en meget<br />
lidt rationel dyrkning. Til gengæld var der<br />
ingen fordring på store sammenhængende<br />
markenheder, <strong>og</strong> landbrugslandskabet i<br />
fællesskabstiden før udskiftningen har da<br />
<strong>og</strong>så været meget »spraglet«, uens <strong>og</strong> på<br />
sin vis tilfældigt.<br />
Udskiftningens mest umiddelbare resultat,<br />
når man så ud over markerne, var<br />
fremvæskten af et langt mere geometrisk<br />
ordnet landskab, hvor kileformede jordstykker<br />
blev afgrænset af lange, lige diger<br />
eller hegn.<br />
" " "<br />
"<br />
"<br />
"<br />
"<br />
" "<br />
En helt klassisk stjerneudskiftning, som man har<br />
foretaget den i landsbyen Skrejrup. Ager- <strong>og</strong> engjord<br />
har været jævnt fordelt over landsbyjorden, så det har<br />
ikke været nødvendigt at supplere med tillægsjord her<br />
<strong>og</strong> der. Hver gård har fået et helt regulært »stykke af<br />
kagen«.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
!<br />
!<br />
!<br />
!<br />
!<br />
!<br />
<br />
<br />
"
En amtsvej<br />
I midten af 1800-tallet var tiden kommet til at udbygge vej-<br />
nettet i Jylland med nye hovedlandeveje (statslige) <strong>og</strong> nye<br />
amtsveje (amtslige). I forhold til i den øvrige del af riget,<br />
kom vejbyggerierne på Djursland sent igang.<br />
På Djursland blev der lavet re nye amtsveje: Århus-Grenå,<br />
Randers-Grenå, Ebeltoft-Grenå <strong>og</strong> Randers-Ebeltoft.<br />
Århus-Grenå, som er den af de re nye amtsveje, der har<br />
interesse her, blev færdig i 1856 hvad angår strækningen<br />
mellem Kalø <strong>og</strong> Skødstrup.<br />
Fra midten af 1850’erne <strong>og</strong> frem blev den nye amtsvej fra<br />
Århus til Grenå den akse, som udvikling <strong>og</strong> vækst i området<br />
drejede sig om.<br />
28<br />
Før den nye amtsvej blev åbnet i midten<br />
af 1850’erne eksisterede der en ældre<br />
landevej mellem Århus <strong>og</strong> Grenå. Den<br />
gamle landevej løb tæt på kysten, steg<br />
ved Følle Mølle op over randmorænen <strong>og</strong><br />
fortsætte ned mod Rodskov efter at have<br />
passeret tæt forbi Kalø gods.<br />
Denne ældste Århus-Grenå landevej<br />
eksisterer den dag i dag <strong>og</strong> er på<br />
strækningen mellem Vosnæsgård <strong>og</strong><br />
Følle Mølle en mindre asfalteret landevej,<br />
mens den fra Følle Mølle <strong>og</strong> op til Kalø<br />
Hovedgård henligger som en meget<br />
pittoresk <strong>og</strong> populær stiforbindelse forbi<br />
det gamle Rønde. På kortet over Gl. Rønde i<br />
tiden omkring udskiftningen fremstår vejen<br />
som en ganske bred vej der på væsetnlige<br />
dele af strækningen er afgrænset af<br />
stendiger.<br />
Den gamle Århus-Grenå landevej på strækningen<br />
mellem Følle Mølle <strong>og</strong> Rønde by. Vejen er både<br />
en populær lokal sti <strong>og</strong> en del af den regionale<br />
vandrerute Molsruten, der på sin side indgår i den<br />
europæiske E1-ernvandrerute fra Grävelsjön i<br />
Sverige til Castellucio i Italein.<br />
Eksport af stude var i ere århundreder en<br />
hovedindtægtskilde for herregårdene. I løbet af<br />
1800-tallet begyndte bønderne <strong>og</strong>så at sælge<br />
levende kvæg bl.a. til århusslagterne, der kom til de<br />
markeder, som (ulovligt) blev afholdt ved Løgten<br />
Bugt. Det sjældne billede herover kunne meget vel<br />
vise en drift af kvæg til Århus. Kvæg som blev handlet<br />
til ernere destinationer som fx Lübeck, Norge,<br />
Sverige eller Holland, blev udskibet fra et moleanlæg i<br />
bunden af Løgten Bugt.<br />
Foto: Rosenholm Egnsarkiv.<br />
Der var <strong>og</strong>så en anden gennemgående,<br />
men formodentlig knap så benyttet vej<br />
gennem området. Den forløb oppe på<br />
randmorænen tæt på vandskellet <strong>og</strong><br />
er antagelig identisk med den gamle<br />
forbindelse mellem Kalø <strong>og</strong> Viborg.<br />
»Forbindelse« er vel i denne sammenhæng<br />
det rigtige ord, al den stund at der »ingen<br />
klar vejbane (var) mellem Hornslet <strong>og</strong><br />
Rodskov. Trakanterne måtte sno sig uden<br />
om bøndernes agre, hvor det var lettest at<br />
komme frem« som Sigrid Bak skiver i sin<br />
indsigtsfulde beretning om Århus-Grenålandevejens<br />
historie.
Afgrænsning<br />
Ældre lokal vej<br />
Veje til Gl. Løgten ladeplads<br />
Formodede Kalø-Viborg vej<br />
Den gamle Århus-Grenå vej<br />
Den nye Århus-Grenå vej o. 1850<br />
Ældre tiders landtransport var både<br />
begrænset <strong>og</strong> besværliggjort af et vejnet,<br />
der næsten udelukkende eksisterede for at<br />
tjene den lokale trak. En vej var langt fra<br />
n<strong>og</strong>et entydigt begreb, ofte blot et hjulspor,<br />
der kunne ændre forløb afhængigt af<br />
årstiden <strong>og</strong> lokale bønders dyrkning af jorden.<br />
Der er således masser af eksempler på<br />
stridigheder mellem vejfarende <strong>og</strong> lokale<br />
bønder, som følte sig, ja, kørt over i hvert<br />
fald i forhold til deres afgrøder. Det var<br />
således langt fra altid, at trakken snoede<br />
sig uden om bøndernes agre, som Sigrid<br />
Bak bemærker. Hertil kom, at hverken veje<br />
eller v<strong>og</strong>ne var skabt til større læs.<br />
De nye amtsveje, herunder Århus-Grenå-vejen, blev<br />
anlagt efter en ny tids principper hvad vejføringen<br />
angik. De gamle vejes forløb var bestemt af de<br />
naturgivne forhold som terrænets beskaffenhed,<br />
vandskellenes beliggenhed <strong>og</strong> mulige overgange<br />
over vandløb <strong>og</strong> moser. Det er muligt, at den lige vej<br />
var den korteste vej, men det var ikke altid den bedste,<br />
for ikke at tale om den mulige. Vejene snoede sig<br />
gennem landskabet, hvor det faldt sig bedst.<br />
Langt op i historien regnede man således<br />
med, at et v<strong>og</strong>nlæs var på mellem 40<br />
<strong>og</strong> 60 munkesten (n<strong>og</strong>et større mursten<br />
end dem vi kender i dag, men ikke desto<br />
mindre mursten). Så gik det n<strong>og</strong>et lettere<br />
med transport af levende dyr, især stude,<br />
der kunne gå selv. I 1600- <strong>og</strong> 1700-tallet<br />
var der en omfattende transport af stude<br />
fra herregårdene, <strong>og</strong>så de djurslandske,<br />
til de lukreative markeder mod syd, især<br />
Hamborg <strong>og</strong> Bremen. Studene blev drevet<br />
sydpå ad Hærvejen <strong>og</strong> såvel den gamle<br />
Århus-Grenå landevej langs Kalø Vig som<br />
den nordligere vej oppe på randmorænen<br />
har tjent til studetransporter.<br />
29<br />
Den nye hovedlandevej mellem Århus <strong>og</strong> Grenå blev<br />
til efter andre principper. Først <strong>og</strong> fremmest blev den<br />
anlagt, dvs. tegnet, i ideelle baner af ingeniører, der<br />
ikke var lokalt forankrede <strong>og</strong> ikke havde personlige<br />
interesser at pleje. Der blev heller ikke taget hensyn<br />
til de eksisterende (gamle) vejforløb i området. Den<br />
nye vej blev lagt midt mellem den gamle kystvej <strong>og</strong><br />
vejen oppe på randmorænen <strong>og</strong> havde et anderledes<br />
En del af studetransporterne gik <strong>og</strong>så over<br />
udskibningsstedet ved Gl. Løgten. Her<br />
havde de store godser Vosnæsgård, Rosenholm<br />
<strong>og</strong> Skaføgård udskibet bl.a. træ, korn,<br />
smør <strong>og</strong> ost <strong>og</strong> <strong>og</strong>så kreaturer. På stedet<br />
var der en priviligeret kro <strong>og</strong> en (ulovlig)<br />
markedsplads, hvor der hver ortende dag<br />
holdtes marked. Kroen var for øvrigt et par<br />
måneder under Englandskrigene kvarter<br />
for spanske tropper på egnen. Markedet k<br />
officiel status af markedsplads i 1841, på<br />
et tidspunkt, hvor handlen var i god vækst.<br />
Den nuværende kro er indrettet i et tidligere<br />
pakhus, der blev opført ved ladepladsen<br />
i 1830’erne.<br />
retlinjet forløb end de to gamle vejforbindelser. Det<br />
har langt fra huet alle, <strong>og</strong> det er dokumenteret, at<br />
ere magtfulde lokale kræfter forsøgte at få ændret<br />
forløbet undervejs, d<strong>og</strong> uden nævneværdigt held.<br />
Ved åbningen af Århus-Grenå landevejen i<br />
midten af 1800-tallet yttede markedet <strong>og</strong><br />
handlen væk fra kysten <strong>og</strong> op til Løgten.<br />
Det samme gjaldt for øvrigt kroen , hvis<br />
rolle var udspillet med decimeringen af<br />
den gamle vejforbindelse langs bugten.
Vækst <strong>og</strong> udvikling<br />
1800-1900<br />
Før udskiftningen var gårde <strong>og</strong> huse i det åbne land en<br />
sjældenhed. Gårdene lå i landsbyerne, ofte ganske tæt,<br />
eller ligefrem sammenbygget i dobbeltgårde <strong>og</strong> sågar<br />
trippelgårde. Det havde den umiddelbare fordel, at<br />
landsbyens forte kunne lukkes af mod omverdenen, så<br />
forten kunne tjene som fold for kvæget, men der var <strong>og</strong>så<br />
ulemper forbundet med det tætte byggeri i landsbyerne.<br />
Enhver brand i en af landsbyens gårde var således en<br />
potentiel trussel mod hele landsbyen, fordi ilden lynhurtigt<br />
kunne brede sig fra hus til hus <strong>og</strong> fra gård til gård.<br />
Med udskiftningen fulgte ofte en delvis udytning af<br />
gårde fra landsbyen til de omkringliggende jorder. Det<br />
skete typisk, hvor der var for mange gårde i landsbyen til,<br />
at alle kunne få direkte adgang til egen jord. Den første<br />
bølge af udytninger fandt således sted i forbindelse med<br />
udskiftningen. Senere fulgte en del udytninger som følge<br />
af de før omtalte brande eller som følge af en generel<br />
»opblødning« omkring udytningsspørgsmålet.<br />
30<br />
Spørgsmålet om, hvorvidt udskiftningen<br />
nødvendiggjorde en delvis udytning, blev<br />
besvaret ganske forskelligt i den enkelte<br />
landsby. Simpel nødvendighed har selvsagt<br />
været en vigtig faktor, men <strong>og</strong>så holdningen<br />
<strong>og</strong> driftigheden hos landbyens bønder<br />
har spillet en stor rolle.<br />
Umiddelbart var der igen tvingende nødvendighed<br />
for udytning i de to landsbyer<br />
Eskerod <strong>og</strong> Rodskov. Alligevel blev matr. nr.<br />
2 Højgård, matr. nr. 3 Edelsborg, matr. nr. 4<br />
Sparregården, matr. nr. 5 Overgård <strong>og</strong> matr.<br />
nr. 6 Christainseje i Eskerod alle udyttet,<br />
eller i hvert fald yttet, i løbet af 1800-tallet.<br />
At de alle har eller havde navne er i øvrigt<br />
ikke n<strong>og</strong>en tilfældighed, men en praksis,<br />
der bredte sig med udskiftningen (»fod under<br />
eget bord«) <strong>og</strong> udytningen (en synlig<br />
selvstændiggørelse). En undersøgelse af<br />
navnestoffet vil formodentlig vise, at der<br />
var en god portion stolthed <strong>og</strong> selvbevidsthed<br />
forbundet med gårdmændenes udytning.<br />
Omvendt vil det sikkert <strong>og</strong>så vise sig,<br />
at husmændenes »forvisning« til landbyjordens<br />
erneste <strong>og</strong> mindst givtige områder<br />
ligeledes satte sig spor i navnestoffet.<br />
Også i Rodskov fulgte en del udytning<br />
op gennem 1800-tallet. Det gjaldt således<br />
for Rodskovgård, Karolinehøj (udyttet<br />
ca. 1867) <strong>og</strong> Lykkesholm, der alle tre blev<br />
Rodskov Gård – udyttet fra Rodskov by til en<br />
beliggenhed lige nord for Landevejen.<br />
yttet op nord for Landevejen. Gården<br />
Rævholt blev udyttet allerede i 1787 i<br />
forbindelse med udskiftningen <strong>og</strong> opført<br />
på de sumpede bakkedrag omkring Karusselbakken<br />
(hvilken historie gemmer sig<br />
mon her?), mens det oprindelige Elkjær<br />
kom endnu længere væk fra Rodskov ved<br />
en udytning, ligeledes i 1787.<br />
Der var ere gårde i Rodskov, der op gennem<br />
1800-tallet blev udyttet. Udytning<br />
overgik <strong>og</strong>så de øvrige landsbyer i området;<br />
mindst Skrejrup, der frem til i dag<br />
har bevaret grundstrukturen fra tiden før<br />
udskiftningen, <strong>og</strong> som i øvrigt er et godt<br />
eksempel på en ukompliceret stjerneudskiftning.<br />
Med udytningen ændrede landskabsbilledet<br />
sig. Fra at have været et landskab<br />
præget af små, velafgrænsede landsbyer<br />
omgivet af marker, skov <strong>og</strong> overdrev blev<br />
det åbne land bebygget med spredtliggende<br />
gårde <strong>og</strong> husmandssteder, alle omgivet<br />
af haver med lægivende store træer, der<br />
k gårdene til at ligne små »øer« i landskabet<br />
– gerne markeret med agstang <strong>og</strong><br />
Dannebr<strong>og</strong> <strong>og</strong> blodbøg i prydhaven foran<br />
stuehuset.
Bebyggelsen 1836<br />
Bebyggelsen 1900<br />
Vindmølle<br />
Landsbyskole<br />
Ugelbølle Mølle et par år før nedrivningen i 1952.<br />
Møllen blev opført i 1860 på en højtbeliggende<br />
lokalitet vest for Ugelbølle <strong>og</strong> var, sammen med<br />
tidens mange købmandsbutikker <strong>og</strong> håndværks-<br />
virksomheder, udtryk for den liberalisering <strong>og</strong><br />
driftighed, der fulgte med en række love om<br />
næringsfrihed i midten af 1800-tallet.<br />
Rodskov:<br />
Skole<br />
Forsamlingshus<br />
Andelsmejeri (Vesterkjær)<br />
Mølle<br />
(TRAP 3. udg. 1898-1906)<br />
31<br />
Ugelbølle:<br />
Skole<br />
Forsamlingshus (1892)<br />
Mølle<br />
Telefonstation<br />
(TRAP 3. udg. 1898-1906)<br />
Følle:<br />
Skole<br />
Vand- <strong>og</strong> vejrmølle<br />
Købmandshandel<br />
Adresseavisen »Kalø Vig«<br />
(TRAP 3. udg. 1898-1906)<br />
Mens gårde <strong>og</strong> husmandssteder yttede<br />
uden for landsbyerne <strong>og</strong> dermed væk fra<br />
hovedlandevejen mellem Århus <strong>og</strong> Grenaa,<br />
så blev de nyopførte huse til den voksende<br />
befolkningsgruppe af håndværkere, landarbejdere,<br />
handlende <strong>og</strong> småkårsfolk lagt<br />
i tilknytning til hovedlandevejen <strong>og</strong> gerne<br />
direkte op ad den. Det ses i Rodskov, <strong>og</strong><br />
det ses <strong>og</strong>så i Ugelbølle <strong>og</strong> Følle, men<br />
mest markant i Rønde, hvis kraftige vækst i<br />
slutningen af århundredet foregik omkring<br />
den nye hovedlandevej mellem Århus <strong>og</strong><br />
Grenaa.<br />
Rønde:<br />
Skole<br />
Højskole (1894)<br />
Missionshus (1888)<br />
Lægebolig<br />
Dyrlæge<br />
Købmandshandler<br />
Haandværksdrift<br />
Cementstøberi<br />
Kro<br />
Markedsplads<br />
Telegraf- <strong>og</strong> telefonkontor<br />
Postkontor<br />
(TRAP 3. udg. 1898-1906)<br />
Andelsbevægelsen, der opstod i anden<br />
halvdel af 1800-tallet, <strong>og</strong> som havde stor<br />
fremgang i århundredets sidste årtier, førte<br />
til oprettelsen af en række virksomheder<br />
på andelsbasis. Det var først <strong>og</strong> fremmest<br />
brugsforeninger <strong>og</strong> mejerier, men bevægelsen<br />
var <strong>og</strong>så aktiv i etableringen af<br />
højskoler, lokale (politiske) dagblade <strong>og</strong><br />
forsamlingshuse, som skød op i snart sagt<br />
enhver landsby landet over. Forsamlingshusene<br />
blev rejst på lokalt initiativ som<br />
<strong>og</strong>så de mange missionshuse fra samme<br />
periode – <strong>og</strong> ikke så sjældent i de samme<br />
landsbyer.
Vækst <strong>og</strong> udvikling<br />
1900-2010<br />
Mens ændringerne i bebyggelsesmønstret i 1900-tallet<br />
især kom til udtryk i udytning i det åbne land, har<br />
væksten i det 20. århundrede først <strong>og</strong> fremmest været<br />
knyttet til byerne, specielt Rønde. Fra slutningen af<br />
1800-tallet voksede Rønde sig frem til en position<br />
som rural by, en betegnelse, der anvendes om større<br />
bydannelser med stationsbykarakter, men uden<br />
jernbanen som drivkraft.<br />
32<br />
Rønde<br />
Omkring århundredeskiftet år 1900 kunne<br />
Rønde fremvise skole, højskole (1894),<br />
missionshus (1888), lægebolig, dyrlæge,<br />
købmandshandler, håndværksdrift,<br />
cementstøberi, kro, markedsplads, telegraf-<br />
<strong>og</strong> telefonkontor samt postkontor, som<br />
det fremgår af TRAP Danmark 3. udg.<br />
1898-1906. Den omtalte håndværksdrift<br />
har formodentlig omfattet adskillige småhåndværkere,<br />
men <strong>og</strong>så købmandshandlerne<br />
kan have været et videre begreb end<br />
som så. Rønde var allerede etablert som<br />
områdets center- <strong>og</strong> serviceby ved udgangen<br />
af 1800-tallet.<br />
Det skyldtes ikke mindst, at Rønde fra<br />
gammel tid har ligget som skæringspunkt<br />
for to af de vigtigste landevejsforbindelser<br />
på Djursland: Århus-Grenaa-landevejen<br />
<strong>og</strong> Randers-Ebeltoft-landevejen. I dette<br />
skæringspunkt etablerede Laurits Jørgensen<br />
i 1920’erne en rutebilvirksomhed, der<br />
yderligere cementerede Røndes status<br />
som områdecenter. Dertil kom, som det<br />
blev bemærket i en beskrivelse af byen fra<br />
1918, at Rønde ligger omtrent lige langt<br />
fra områdets re købstæder <strong>og</strong> dermed<br />
havde et betydeligt (handels)opland, som<br />
kun i mindre grad blev påvirket af Århus-<br />
Grenaa-jernbanen, da den blev etableret<br />
længere mod nord gennem Hornslet <strong>og</strong><br />
Mørke, <strong>og</strong> paketbådstrakken, som blev<br />
etableret langs kysten længere sydpå. I<br />
Rønde var det hovedlandevejen, der var<br />
vækstens omdrejningspunkt. Omkring den<br />
blev kroen, de første byhuse <strong>og</strong> de første<br />
butikker i (ny) Rønde placeret, n<strong>og</strong>et, der<br />
med tiden udviklede sig til den strøggade,<br />
som hovedlandevejen gennem byen <strong>og</strong>så<br />
er i dag.<br />
En særlig status <strong>og</strong> vækstfaktor for Rønde<br />
var etableringen af ere større skoler i byen.<br />
Først kom Rønde Højskole i 1894 <strong>og</strong> senere,<br />
i 1917, Rønde Artiumkursus, i dag Rønde<br />
Gymnasium.<br />
Fra blot at have være én af ere mindre landsbyer i<br />
området har Rønde op gennem det 20. århundrede<br />
vokset sig frem til en position som områdets centrale<br />
by. Flot tager det sig ud med bebyggelsen, der breder<br />
sig ned over østsiden af den markante tunneldal.
To nyopførte villaer oven for det gamle Ugelbølle.<br />
Byggeriet, der må være blandt Kalø Vig bugtens<br />
højest beliggende, er til overmål udstyret med<br />
områdets mest fremtrædende træk: Sydvendte<br />
førstesalsterrasser med udsigt til vandet, her endda<br />
på begge sider af bygningen.<br />
I forhold til sin nuværende størrelse, har Rodskov et<br />
betydeligt areal til fremtidig byvækst.<br />
Bebyggelsen i 1836<br />
Tilvækst indtil o. 1900<br />
Tilvækst indtil o. 1942<br />
Tilvækst indtil o. 2000<br />
Tilvækst indtil o. 2010<br />
<strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
byafgrænsning 2010<br />
Ugebølle<br />
Mens byvæksten i området frem til midten<br />
af forrige århundrede var koncentreret omkring<br />
Rønde, har Rodskov <strong>og</strong> ikke mindst<br />
Ugelbølle oplevet en kraftig vækst i anden<br />
halvdel af det 20. århundrede. Så sent som<br />
i midten af 40’erne var den gamle bondelandsby<br />
Ugelbølle stort set bevaret i den<br />
form <strong>og</strong> udstrækning, den havde tilbage<br />
ved udskiftningen.<br />
Især efter motortrakvejens åbning i 1987<br />
har der været tale om en kraftig vækst i<br />
parcelhus- <strong>og</strong> rækkebyggeriet i Ugelbølle.<br />
Da byen hverken kan tilbyde job- eller<br />
indkøbsmuligheder, har gode pendlermuligheder<br />
– først <strong>og</strong> fremmest i forhold til<br />
33<br />
Århus – været en afgørende faktor. Som<br />
bekendt regnes pendlerafstand i tid <strong>og</strong><br />
ikke i kilometer, <strong>og</strong> derfor har åbningen af<br />
den nye motorvejsstrækning mellem Århus<br />
nord <strong>og</strong> Skødstrup <strong>og</strong>så øget Ugelbølle <strong>og</strong><br />
Røndes attraktion som bosætningsområde.<br />
»Gør som Marianne <strong>og</strong> Allan - Køb naturskøn<br />
byggegrund i <strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong> tæt<br />
på Århus«. Opfordringen, som er hentet fra<br />
en aktuel annonce for grundsalg i Ladegårdsparken<br />
i Rønde ultimo oktober 2010,<br />
rummer i al sin enkelhed hele Kalø Vig områdets<br />
status som naturskønt beboelsesområde<br />
i Århus opland. Ladegårdsparkens<br />
kvaliteter ufortalt, så mangler området<br />
d<strong>og</strong> den anden faktor, der ud over gode<br />
Følle, <strong>og</strong> ikke mindst Skrejrup, har indtil nu undgået<br />
nævneværdig byvækst. Med etableringen af<br />
Ladegårdsparken <strong>og</strong> de udlagte byvækstområder i<br />
»trekantsområdet« mellem Følle, Skrejrup <strong>og</strong> Rønde<br />
synes en sammenvoksning at være uundgåelig.<br />
pendlermuligheder, giver området særlig<br />
attraktion: Havudsigt eller til nød »havkig«,<br />
som det hedder i ejendomsmæglerjargon.<br />
Alle steder langs bugten orienteres nybyggeri<br />
mod vandet, alle steder bygges eller<br />
ombygges der med altan på første sal.
Fritidslandskabet<br />
Kystområdet langs bunden af Kalø Vig blev tidligt etableret<br />
som ferie- <strong>og</strong> fritidsområde. Flere af sommerhusene ved<br />
Havhuse, Ugelbølle Strand <strong>og</strong> Følle Strand er således<br />
opført i tiden før Anden Verdenskrig. Det store boom<br />
i sommerhusbyggeriet kom d<strong>og</strong> først i 1960’ erne <strong>og</strong><br />
fremefter, hvor det store sommerhusbyggeri ved Følle<br />
Strand <strong>og</strong> Følle Vig t<strong>og</strong> fart. Det er <strong>og</strong>så her, at der i dag<br />
bygges nyt. Følle Strand kunne <strong>og</strong>så en periode fremvise et<br />
for datiden moderne badehotel »Bad Kaløvig«.<br />
34<br />
Generelt syner sommerhusene i området ikke af<br />
meget – i hvert fald ikke fra højderne omkring<br />
Århusvej eller fra bebyggelserne nord for denne. Det<br />
skyldes dels, at sommerhusbyggeri er lavt byggeri, <strong>og</strong><br />
dels, at bevoksningen i området dækker for indsynet<br />
fra nord. Kommer man derimod ned på Strandvejen,<br />
er billedet et n<strong>og</strong>et andet. Her bliver det meget<br />
synligt, at sommerhusområdet ved Følle Strand er<br />
et tætbebygget »boligområde« på størrelse med<br />
Ugelbølle.<br />
Den daværende ejer af Følle Strandgård, Bernhardt<br />
Møller, t<strong>og</strong> i 1908 et ret usædvanligt skridt <strong>og</strong> opførte<br />
et badehotel på pynten mellem Følle Vig <strong>og</strong><br />
Følle Strand. I betragtning af, at strandbadekulturen<br />
<strong>og</strong> friluftslivet kun var i sin vorden – et af de tidlige<br />
berømte badehoteller, Grenaa Strand, blev fx først<br />
opført i 1914 – var det en dristig investering. Der<br />
viste sig imidlertid at være god søgning til »Bad<br />
Kaløvig«, som stedet kom til at hedde. Det blev et<br />
populært udugtssted der eksisterede op i 1950’erne,<br />
hvor det blev indrettet til hvilehjem. Stedet er i dag<br />
kursuscenter.
Sommerhusområde<br />
Opholdsareal<br />
Rekreativt landskab<br />
Goldbane<br />
Kaløstien (vandrerute)<br />
Molsruten (vandrerute)<br />
National eller regional cykelrute<br />
Betegnelsen »historisk landskab« kan for så vidt<br />
bruges om et hvilket som helst dansk landskab,<br />
da uberørt natur ikke ndes i Danmark. Med<br />
»historisk landskab« menes der her et landskab,<br />
hvis dominerende træk viser hen til ældre tids<br />
landskabsforvaltning <strong>og</strong> landskabsudnyttelse.<br />
<strong>Landskab</strong>et omkring Følle Mølle <strong>og</strong> Følle Bund kan<br />
meget vel have set ud, som de gør i dag, allerede i<br />
middelalderen.<br />
Den gamle Århus-Grenå-landevej, nu en del af<br />
vandreruten Molsruten , går gennem området,<br />
men det er tydeligvis <strong>og</strong>så populært som rekreativt<br />
nærområde for befolkningen i Rønde.<br />
35<br />
Et moderne golfanlæg lægger beslag på et stort<br />
areal. Er anlægget indpasset i landskabet <strong>og</strong> udnytter<br />
anlægget stedets iboende kvaliteter, er en runde<br />
på golfbanen <strong>og</strong>så altid en landskabsoplevelse. På<br />
Kalø Golfklubs anlæg er man ikke i tvivl om, at man<br />
bender sig på en voldsomt kuperet højderyg med<br />
en forrygende udsigt i alle retninger. Kulturhistorisk<br />
set er det interessant at iagttage, at det ideelle<br />
golfanlæg »mimer« kulturlandskabet, som det så ud<br />
før udskiftningen, med små uregelmæssige lodder,<br />
afveksling mellem »græssede« områder <strong>og</strong> overdrev,<br />
stedvis sumpede arealer, små søer <strong>og</strong> vandhuller,<br />
enkeltstående træer <strong>og</strong> småskove i en tilsyneladende<br />
tilfældig orden. Det hele er d<strong>og</strong> både planlagt,<br />
anlagt <strong>og</strong> plejet.
Historisk karakterbestemmelse<br />
Gennem de senere år har den såkaldte landskabskarakter-<br />
metode vundet indpas som et redskab i landskabs-<br />
planlægningen. Metoden udmærker sig ved at forholde<br />
sig til hele kulturlandskabet – <strong>og</strong> ikke kun de særligt<br />
bevaringsværdige dele, kulturmiljøerne – <strong>og</strong> til at arbejde<br />
med forvaltningsmæssigt vanskelige størrelser som<br />
karakterstyrke, visuelle oplevelsesmuligheder, intakthed,<br />
sårbarhed m.v.<br />
<strong>Landskab</strong>skaraktermetoden er udviklet som et<br />
arbejdsredskab i ge<strong>og</strong>raske informations systemer (GIS).<br />
Det betyder, at alle data er ge<strong>og</strong>rask afgrænsede <strong>og</strong><br />
ge<strong>og</strong>rask lokaliserbare. Det gælder d<strong>og</strong> ikke helt for<br />
de historiske data, der indgår i karakterbestemmelsen,<br />
fordi de ikke er »georefererede« nøjagtigt <strong>og</strong> entydigt.<br />
Eksempelvis kan man i et landskabskarakterområde nde<br />
dominans af husmandsudstykninger uden præcist at<br />
kunne angive deres udstrækning <strong>og</strong> afgrænsning. Samme<br />
forhold gør sig gældende for et herregårdslandskab, et<br />
råstofgraveområde, et rekreativt anlæg m.. Lidt forenklet<br />
(Fortsættes på side 38)<br />
36<br />
Om landskabskaraktermetoden:<br />
»<strong>Landskab</strong>skaraktermetoden er et analyseredskab<br />
til at kortlægge landskabers specikke<br />
karakteristika <strong>og</strong> til at vurdere deres<br />
kvaliteter, udviklingstendenser <strong>og</strong> sårbarhed,<br />
samt hvorledes landskabsinteresserne<br />
kan tilgodeses gennem planlægning <strong>og</strong><br />
forvaltning. <strong>Landskab</strong>skarakteren omfatter<br />
det særlige samspil mellem et områdes<br />
naturgrundlag <strong>og</strong> kulturhistorisk betingede<br />
arealanvendelse <strong>og</strong> de særlige rumlige<br />
<strong>og</strong> visuelle forhold, der kendetegner et<br />
område <strong>og</strong> adskiller det fra de omkringliggende<br />
landskaber.«<br />
<strong>Landskab</strong>skaraktermetoden<br />
- et kompendium, Hørsholm 2005.<br />
Gamle vejforløb (rødt) sammenholdt med vore<br />
dages vejnet (blåt). Ofte vil man kunne nde<br />
spor af de gamle veje i marken, hvis man har<br />
en idé om, hvor man skal søge dvs. en historisk<br />
kortlægning i GIS.<br />
Motortrakvejen<br />
Om historisk landskabs karakteristik:<br />
Ved en historisk landskabs karakteristik<br />
bliver et ge<strong>og</strong>rask afgrænset område<br />
tildelt én <strong>og</strong> kun én kategori, type <strong>og</strong>/eller<br />
undertype på baggrund af de synlige<br />
<strong>og</strong> dominerende (karaktergivende)<br />
træk, der kendetegner området. Den<br />
historisk landskabs karakteristik omfatter<br />
kulturlandskabet i sin helhed.<br />
Thorsager<br />
Skrejrup<br />
Den gamle<br />
Randers-Ebeltoft<br />
landevej
!<br />
Den historiske landskabskarakteristik er<br />
et GIS-arbejdsredskab. Det betyder, at de<br />
data, den historisk landskabskarakteristik<br />
rummer, kan indgå som et lag eller et tema<br />
i <strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong>s # GIS. Her kan man<br />
inddrage andre temaer, eller »lag«, som fx.<br />
et vejtema, et fredningstema, et kulturmiljøtema,<br />
et bygningstema m.. »stable«<br />
dem <strong>og</strong> forholde dem til hinanden i det<br />
der populært er blevet kaldt »madpapirsmodellen«.<br />
Det er et af GIS-systemets styrker, at man<br />
således kan analysere forskellige, mange<br />
<strong>og</strong> komplekse temaer i forhold til hinanden.<br />
For den historiske landskabskarakteristik<br />
gælder således, at man kan analy-<br />
sere med udgangspunkt i kategori, type<br />
<strong>og</strong>/eller undertype, udbredelse, alder m.m.<br />
Det vil fx. være muligt at se på, hvornår <strong>og</strong><br />
hvor et områdes landsbyer er ekspanderet,<br />
vurdere skovenes alder, ferie-fritidslandskabets<br />
start <strong>og</strong> udbredelse, historiske<br />
vejforløbs fortsatte eksistens, tidsdybden i<br />
et områdes diger <strong>og</strong> meget, meget mere.<br />
Omvendt er det tilsvarende vanskeligt at<br />
overføre arbejdet til papir. I hvert fald går<br />
princippet om de mange »gennemsigtige«<br />
lag <strong>og</strong> de næsten ubegrænsede kombinations-<br />
<strong>og</strong> analysemuligheder øjten.<br />
!<br />
Den historisk landskabs karakteristik skal<br />
ses på skærmen.<br />
37<br />
#<br />
#<br />
#<br />
Følle Mølle<br />
#<br />
#<br />
Eksempel på en analyse eller »samkøring« af eksi-<br />
sterende diger <strong>og</strong> hegn med gamle administrative<br />
grænser som ejerlavsskel <strong>og</strong> s<strong>og</strong>negrænser i området<br />
omkring Følle Mølle. Et sammenfald indikerer, at der<br />
her kan være tale om særlig bevaringsværdige hegn-<br />
<strong>og</strong> digeforløb, men <strong>og</strong>så, at der i bredere forstand er<br />
tale om et historisk spændende område der påkalder<br />
sig særlig opmærksomhed i plansammenhæng.
<strong>Landskab</strong>skarakter<br />
(Fortsat fra side 38)<br />
sagt er man i landskabskaraktermetoden kun bekendt med<br />
indholdet – ikke dets nøjagtige placering <strong>og</strong> udbredelse.<br />
For at imødegå det problem, har Kulturhistorie &<br />
<strong>Landskab</strong> udarbejdet en model for en historisk landskabs<br />
karakteristik. Modellen er stærkt inspireret af engelske<br />
erfaringer med historisk landskabs karakteristik, men<br />
tilrettet danske forhold.<br />
Med baggrund i en historisk landskabskarakteristik af<br />
Norddjurs <strong>Kommune</strong> 2008, er der udarbejdet en liste over<br />
kategorier, typer <strong>og</strong> undertyper, som gør det muligt at give<br />
en samlet beskrivelse af et område. Med en tillempning<br />
er listens kategorier, typer <strong>og</strong> undertyper anvendt til<br />
registreringen af det n<strong>og</strong>et mindre <strong>og</strong> mere hom<strong>og</strong>ene<br />
undersøgelsesområde i denne rapport, nemlig området<br />
mellem motortrakvejen <strong>og</strong> Kalø Vig bugten.<br />
Resultatet foreligger som en række shape-ler til brug i<br />
<strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong>s planafdeling.<br />
38<br />
Århus Amt fremlagde i december 2006<br />
en landskabskortlægning af<br />
<strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong>. I rapporten er området<br />
mellem motortrakvejen <strong>og</strong> Kalø Vig bugt<br />
et delområde af område 87, Rønde Randmoræne.<br />
I Århus Amts rapport bestemmes områdets<br />
nøglekarakter som »Randmoræne<br />
med landbrug <strong>og</strong> småbevoksninger samt<br />
spredte gårde <strong>og</strong> landsbyer« (rapporten,<br />
s. 12). Det uddybes efterfølgende med<br />
denne landskabskarakterbeskrivelse: »landskabskarakterområdet<br />
er især præget af det<br />
højtliggende, stærkt kuperede terræn med<br />
mange bakker <strong>og</strong> dale. Karaktergivende er<br />
endvidere den varierede arealanvendelse<br />
med landbrug, mange småbevoksninger<br />
på skrænter <strong>og</strong> i erosionsdalene, de mange<br />
enkeltliggende gårde <strong>og</strong> huse samt den<br />
hældende randmoræneskråning ned mod<br />
Kalø Vig.« (rapporten, s. 12).<br />
Denne landskabskarakterbeskrivelse yder<br />
kun til en vis grad området retfærdighed.<br />
<strong>Landskab</strong>skvalitetsvurdering af område 87, Rønde<br />
Randmoræne.<br />
Den er ikke i sig selv ukorrekt, men den er<br />
heller ikke nmasket nok til at opfange de<br />
forskelle, som er til stede i området mellem<br />
Kalø Vig bugten <strong>og</strong> motortrakvejen. Derfor<br />
resulterer den afsluttende beskrivelse<br />
af den samlede tilstand da <strong>og</strong>så i det n<strong>og</strong>et<br />
ringe skudsmål »dårlig i det sydlige delområde<br />
(identisk med området mellem Kalø<br />
Vig bugten <strong>og</strong> motortrakvejen) pga. en<br />
dårlig intakthed <strong>og</strong> høj grad af forstyrrelse«<br />
(rapporten, s. 12). Som det understreges af<br />
ovenstående kort fremstår området ifølge<br />
rapporten desuden som karaktersvagt,<br />
med dårlig tilstand <strong>og</strong> dårlige visuelle<br />
oplevelsesmuligheder. En mere nmasket<br />
landskabskarakterkortlægning giver d<strong>og</strong> et<br />
lidt mere differentieret billede af området,<br />
et billede, der gør det n<strong>og</strong>et nemmere at<br />
nde kvaliteter <strong>og</strong> potentiale ved området<br />
mellem Kalø Vig bugten <strong>og</strong> motortrakvejen.
Det »grønne område« er kendetegnet ved<br />
et br<strong>og</strong>et landskabsbillede med mange<br />
småskove, traditionelle landbrug, små<br />
husmandsbrug, fritgående kvæghold,<br />
mange gamle hegn <strong>og</strong> diger, snoede<br />
vejforløb, landsbyer med en oprindelig <strong>og</strong><br />
velbevaret struktur <strong>og</strong> historiske landskabsområder.<br />
Det »blå område« er kendetegnet ved at<br />
være helt domineret af sommerhusbebyggelse<br />
<strong>og</strong> ferie- <strong>og</strong> fritidsaktiviteter.<br />
Kystområdet, med dets forskellige kyst- <strong>og</strong><br />
strandformer, er en del af det blå område<br />
eller opleves i hvert fald sådan, når man<br />
bender sig der.<br />
39<br />
Oversigtskort over de fem delområder, som området<br />
mellem Kalø Vig bugten <strong>og</strong> motortrakvejen kan<br />
inddeles i, da de fremstår med hver deres markante<br />
(historiske <strong>og</strong> landskabsmæssige) præg.<br />
Det »gule område« er kendetegnet ved intensivt<br />
landbrug med store markenheder,<br />
<strong>og</strong> fritliggende gårde. <strong>Landskab</strong>ets historie<br />
har rod i udytningen i 1800-tallet.<br />
Det »lilla område« er kendetegnet ved tilstedeværelsen<br />
af mange <strong>og</strong> markante spor<br />
af ældre <strong>kulturhistorie</strong>. Det gælder både<br />
dyrkningsspor, vejspor <strong>og</strong> bygningsspor.<br />
Det »røde område« er kendetegnet ved<br />
at rumme byvækst <strong>og</strong> byudvikling fra<br />
slutningen af 1800-tallet <strong>og</strong> frem. Når man<br />
kan tale om ét sammenhængende område<br />
skyldes det ikke mindst hovedlandevejen,<br />
der har været den akse, vækst <strong>og</strong> udvikling<br />
er sket omkring.
<strong>Landskab</strong>sstrøg<br />
Deneres områdets naturindhold ud fra tilstedeværelsen<br />
af §3-områder dvs. beskyttet eng, overdrev, hede, sø, mose<br />
<strong>og</strong> vandhuller, så må området betegnes som naturfattigt.<br />
Større sammenhængende naturområder ndes kun langs<br />
kysten omkring Mågeøen <strong>og</strong> i Følle Bund.<br />
Her må områdets skove imidlertid <strong>og</strong>så regnes med under<br />
naturområder, især naturligvis de skovområder, der har en<br />
vis alder <strong>og</strong> ikke har karakter af plantage. Skovene ligger i<br />
øvrigt alle i den vestlige del af området.<br />
Et særlig aspekt af naturområderne udgør faunapassagerne<br />
som der er udpeget én af i ådalsforløbet omkring Knudbro<br />
Bæk.<br />
40<br />
Begrebet landskabsstrøg er blevet introduceret<br />
som et analyseværktøj i forarbejdet til<br />
ere af landets eksisterende eller kommende<br />
nationalparker bl.a. Nationalpark Mols<br />
Bjerge. De to hovedformål med at udpege<br />
landskabsstrøg har dels været at forbinde,<br />
hvad der opfattes som nationalparkernes<br />
kerneområde(r) med (primært) kysten <strong>og</strong><br />
dels at udpege områder, der i sig selv har<br />
en stor landskabelig værdi. Udpegningen af<br />
landskabsstrøg kan således ses som et »spinoff«<br />
af landskabskarakterkortlægningen,<br />
men har <strong>og</strong>så historiske forbindelser bagud<br />
til de hedengangne amters værdisætning<br />
af landskabet ved en inddeling i særlig<br />
værdifuldt landskab, værdifuldt landskab<br />
<strong>og</strong> resten (der betegnende nok ikke havde<br />
n<strong>og</strong>en værdisætning, men d<strong>og</strong> ikke blev<br />
karakteriseret som mindre værdifuldt eller<br />
ligefrem værdiløst). Udpegningen af landskabsstrøg<br />
har <strong>og</strong>så en vis forbindelse til et<br />
andet nyere analyseværktøj, oplevelseskortlægning.<br />
Sammenhængen er da heller ikke<br />
n<strong>og</strong>en tilfældighed ide såvel landskabs-<br />
karakterkortlægning, landskabsstrøg <strong>og</strong><br />
oplevelseskortlægning alle er udviklet eller<br />
introduceret af Forskningscenter for Skov &<br />
<strong>Landskab</strong>.<br />
Når begrebet landskabsstrøg tages i<br />
anvendelse her, er det i en let modiceret<br />
form, da der ikke er tale om at »forbinde<br />
kerneområder med kysten« omend forbindelsen<br />
til <strong>og</strong> oplevelsen af kysten spiller en<br />
stor rolle i området.<br />
Begrebet landskabsstrøg kan derimod<br />
udmærket anvendes om (større) uforstyrrede<br />
helheder <strong>og</strong> større landskabelige<br />
sammenhænge, som metodebeskrivelsen<br />
lægger op til (Jvf. notatet Nationalparkprojekt<br />
Kongernes Nordsjælland – Beskrivelse<br />
af <strong>Landskab</strong>sstrøg, u.å.)<br />
I det intensivt dyrkede landbrugslandskab har selv<br />
små pletter natur betydning for dyr <strong>og</strong> planters<br />
overlevelse. Det gælder <strong>og</strong>så en brakmark, selv om<br />
den måske kun eksisterer som sådan et år eller to.
A<br />
De tre landskabsstrøg A, B <strong>og</strong> C repræsenterer<br />
sammenhængende landskabsforløb med et<br />
markant geol<strong>og</strong>isk, landskabsmæssigt, natur-<br />
<strong>og</strong> kulturhistorisk indhold. Udbygget med en<br />
B<br />
41<br />
oplevelseskortlægning <strong>og</strong> sammenholdt med<br />
historiske temalag fx. gamle veje <strong>og</strong> stier, har man<br />
de vigtigste ingredienserne fx. til en oplevelsesbaseret<br />
stiplanlægning i området.<br />
Faunapassagen, der er udpeget som et bånd<br />
omkring Knudbro Bæk, lever næppe helt op til<br />
intensionerne på strækningen mellem motor-<br />
trakvejen <strong>og</strong> Følle Bund. Flere steder dyrkes der<br />
tydeligvis meget tæt på vandløbet, hvilket alt andet<br />
lige forringer værdien af en faunapassage.<br />
Utilgængelige strandengsområder er vigtige for den<br />
særlige strandengsvegetations overlevelse. I området<br />
her har bl.a. Strand-Asters tydeligvis gode kår.<br />
C
Kort <strong>og</strong> kilder<br />
Kort<br />
Videnskabernes Selskabs Kort 1789<br />
Original-1 kort<br />
Minorerede s<strong>og</strong>nekort 1836<br />
Høje Målebordsblade o. 1870<br />
Brede Målebordsblade o. 1900<br />
Atlasblad A2214, Spørring, 1946<br />
Atlasblad A2216, Kalø, 1951<br />
<strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong>s digitale kort, 2010<br />
Udvalgte kilder:<br />
G. Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark,1810 (reprint 1978)<br />
Sigrid Bak: Århus-Grenå landevej 1846-1856 In: Historisk Årb<strong>og</strong> fra Randers Amt 1987<br />
Søren Sloth Carlsen: Rodskov, Ringkjøbing, 1978<br />
Folk <strong>og</strong> liv på Røndegnen, årgang 6,7,9,10 <strong>og</strong> 11<br />
J.C.Hald: For 100 år siden In: Randers Amts historiske samfund 1924<br />
Vilfred Friborg Hansen: Molslandet, Rønde 2005<br />
Stig A. Schack Pedersen <strong>og</strong> Kaj Strand Petersen: Djurslands geol<strong>og</strong>i, København 1997<br />
J.P. Trap, Kongeriget Danmark, tredje <strong>og</strong> femte udgave<br />
Østjysk Hjemstavn, ere årgange bl.a. 1949 (Følle)<br />
<strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>kulturhistorie</strong><br />
mellem motortrakvejen <strong>og</strong> Kalø Vig<br />
er udarbejdet af<br />
Kulturhistorie & <strong>Landskab</strong><br />
for<br />
<strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong><br />
november 2010<br />
42
43<br />
2<br />
4<br />
6<br />
8<br />
10<br />
12<br />
14<br />
16<br />
18<br />
20<br />
22<br />
26<br />
28<br />
30<br />
32<br />
34<br />
36<br />
38<br />
40<br />
42<br />
Indhold<br />
Præsentation<br />
Geol<strong>og</strong>ien<br />
Randmorænen<br />
Kysten<br />
Forhistorisk tid<br />
Middelalderen<br />
Kirker <strong>og</strong> landsbyer<br />
Hovedgårde <strong>og</strong> møller<br />
1600-1700-tallet<br />
Balskov ejerlav<br />
Landsbyerne<br />
Udskiftningen<br />
En amtsvej<br />
Vækst <strong>og</strong> udvikling 1800-1900<br />
Vækst <strong>og</strong> udvikling 1900-2010<br />
Fritidslandskabet<br />
Historisk karakterbestemmelse<br />
<strong>Landskab</strong>skarakter<br />
<strong>Landskab</strong>sstrøg<br />
Kilder
Change language