Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
(Torm), 21 idet præmiss<strong>er</strong>ne indehold<strong>er</strong><br />
enkelte principielle bemærkning<strong>er</strong> (mine<br />
fremhævels<strong>er</strong>):<br />
Sagen udsprang af fusionen mellem A/S Dampskibsselskabet<br />
paa Bornholm af 1866 og A/S<br />
Dampskibsselskabet Torm (med Torm som det<br />
fortsættende selskab). I ov<strong>er</strong>ensstemmelse med den<br />
daværende bestemmelse i ASL § 136 krævede en<br />
af aktionær<strong>er</strong>ne i det ophørende selskab sig tvangsindløst.<br />
Sagens k<strong>er</strong>ne var, hvorvidt »akti<strong>er</strong>nes<br />
<strong>værdi«</strong> skulle fastsættes ud fra akti<strong>er</strong>nes likvidationsværdi<br />
(af skønsmændene fastsat til kurs 385)<br />
ell<strong>er</strong> ud fra akti<strong>er</strong>nes børskurs (svarende til kurs<br />
295). Højest<strong>er</strong>ets 7 domm<strong>er</strong>e var alle enige om, at<br />
»udgangspunktet« for værdiansættelsen, »når talen<br />
<strong>er</strong> om børsnot<strong>er</strong>ede akti<strong>er</strong>, at måtte tages i akti<strong>er</strong>nes<br />
værdi, således som denne <strong>er</strong> kommet til udtryk i<br />
børskursen.« Som begrundelse h<strong>er</strong>for anførte<br />
fl<strong>er</strong>tallet på 5 domm<strong>er</strong>e, at de udtrædende (minoritets)<br />
aktionær<strong>er</strong> ikke i almindelighed ville have<br />
krav på at blive stillet som om en likvidation havde<br />
fundet sted. Endvid<strong>er</strong>e var d<strong>er</strong> ikke i den foreliggende<br />
sag oplyst sådanne »særlige omstændighed<strong>er</strong>«,<br />
som kunne udgøre en tilstrækkelig begrundelse<br />
for, at værdiansættelsen, som sket ved skønnet,<br />
skulle bas<strong>er</strong>es på akti<strong>er</strong>nes likvidationsværdi.<br />
Mindretallet på 2 domm<strong>er</strong>e mente, at børskursen i<br />
tiden op til fusionen var blevet præget så meget i en<br />
negativ retning af de offentliggjorte fusionsplan<strong>er</strong><br />
samt tilknyttede forhold, at kursen i stedet måtte<br />
fastsættes i ov<strong>er</strong>ensstemmelse med en tidlig<strong>er</strong>e<br />
børskurs (den tidlig<strong>er</strong>e børskurs var 375). Da d<strong>er</strong><br />
ikke var blevet proced<strong>er</strong>et på en sådan kursfastsættelse,<br />
stemte de to domm<strong>er</strong>e i stedet for en kurs<br />
svarende til skønsmændenes vurd<strong>er</strong>ing.<br />
Dommens principielle betydning ligg<strong>er</strong> i, at<br />
den fastslår et legalt udgangspunkt (børskursen)<br />
samt formul<strong>er</strong>ingen »at måtte tages<br />
i akti<strong>er</strong>nes værdi, således som denne <strong>er</strong><br />
kommet til udtryk i børskursen«. Havde<br />
Højest<strong>er</strong>et alene ønsket at udtale sig konkret,<br />
kunne man have nøjedes med at anføre,<br />
at indløsningskursen und<strong>er</strong> hensyntagen<br />
21. Dommen omtales bl.a. hos Krüg<strong>er</strong> And<strong>er</strong>sen<br />
side 188, W<strong>er</strong>lauff side 299, Rudi M. Christensen<br />
i NTS 2002:3 side 300 samt Filip<br />
Truyen i NTS 2003:3 side 351.<br />
98<br />
Martin Christian Jensen<br />
til de konkrete omstændighed<strong>er</strong> ville være<br />
at fastsætte til kurs 295.<br />
S<strong>er</strong> man på præmiss<strong>er</strong>nes ordlyd, kan<br />
dommen i hv<strong>er</strong>t fald tages til indtægt for, at<br />
»akti<strong>er</strong>nes <strong>værdi«</strong> i almindelighed ikke<br />
betyd<strong>er</strong> akti<strong>er</strong>nes likvidationsværdi, og at<br />
d<strong>er</strong> for så vidt angår børsnot<strong>er</strong>ede akti<strong>er</strong><br />
gæld<strong>er</strong> et udgangspunkt om, at værdiansættelsen<br />
skal ske ud fra børskursen. Dommen<br />
tag<strong>er</strong> således ikke eksplicit stilling til<br />
spørgsmålet om, hvilken værdi man ønskede<br />
at fastslå, men henset til at d<strong>er</strong> hv<strong>er</strong>ken<br />
fra part<strong>er</strong>nes ell<strong>er</strong> domstolens side blev<br />
ov<strong>er</strong>vejet andre værdiparametre end børskursen,<br />
og at denne (om noget) <strong>er</strong> udtryk<br />
for en markedsværdi, synes dommen umiddelbart<br />
at tale for, at »akti<strong>er</strong>nes <strong>værdi«</strong> skal<br />
forstås som »akti<strong>er</strong>nes markeds<strong>værdi«</strong>. 22<br />
Henset til at Højest<strong>er</strong>et udtrykkeligt afvis<strong>er</strong>,<br />
at minoriteten skulle have ret til at tiltage<br />
sig de værdi<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> måtte ligge i selskabet<br />
(likvidationsprovenuet), må det endvid<strong>er</strong>e<br />
anses for noget fj<strong>er</strong>nt, at domm<strong>er</strong>ne skulle<br />
have anset de i selskabet und<strong>er</strong>liggende<br />
værdi<strong>er</strong> for at være afgørende. 23<br />
22. En sådan forståelse synes også lagt til grund<br />
af Filip Truyen i NTS 2003:3 side 351f. og<br />
und<strong>er</strong>støttes endvid<strong>er</strong>e af det faktum, at det i<br />
forhold til skatt<strong>er</strong>etlige afgørels<strong>er</strong> direkte følg<strong>er</strong><br />
af cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000 (om<br />
ov<strong>er</strong>dragelse mellem int<strong>er</strong>esseforbundne part<strong>er</strong>),<br />
at akti<strong>er</strong> og anpart<strong>er</strong> for så vidt angår not<strong>er</strong>ede<br />
akti<strong>er</strong> skal ansættes til børskursen,<br />
medens værdien for så vidt angår unot<strong>er</strong>ede<br />
akti<strong>er</strong> skal fastsættes til handelsværdien. Om<br />
forholdet mellem civilret og skatt<strong>er</strong>et se bl.a.<br />
Nikolaj Vinth<strong>er</strong>: Civilrettens styring af skatt<strong>er</strong>etten<br />
(2004) samt Søren Friis Hansen og<br />
Jens Valdemar Krenchel i U.2006B.279, d<strong>er</strong><br />
alle tal<strong>er</strong> for, at skatt<strong>er</strong>etten ikke kan anses for<br />
autonom i forhold til civilretten, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> selskabsretten.<br />
Modsat dette synspunkt se dog<br />
Jakob Bundgaard i U.2006B.124.<br />
23. Såvel Højest<strong>er</strong>ets præmiss<strong>er</strong> som konklusion<br />
i (indløsnings)sagen kritis<strong>er</strong>es und<strong>er</strong> afsnit 6.