Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett

More documents

Recommendations

Info

goodwill og eventuelle hemmelige reserver og på den anden side dets skattetilsvar og eventuelle pensionsforpligtelser, jfr. de tilsvarende vurderingsregler i § 136 og § 142«. Den citerede udtalelse er en ordret gengivelse fra den ældre betænkning af 1964. 10 Ingen af forarbejderne anfører imidlertid eksplicit, hvilke hensyn bestemmelsen skal varetage. Reglen i ASL § 19, stk. 2 regulerer forholdet mellem hhv. en sælgende aktionær og en køber, dvs. en salgssituation. Skal der således peges på et bærende hensyn, synes dette at være en rimelig sikring af såvel den sælgende aktionær som den/de købende part(er)s økonomiske vilkår i forbindelse med udøvelse af forkøbsretten. Bestemmelserne i ASL §§ 20a, 20b og 20d blev alle indsat i aktieselskabsloven i 1982. 11 Under de almindelige bemærkninger til lovforslaget blev anført, at bestemmelserne skulle dække et behov for en mere indgående regulering af den indløsningsmulighed, der tidligere fulgte af (1973-lovens) § 139, stk. 2, 12 og at de var indført efter svensk forbillede. I bestemmelsen fra 1973 blev der alene henvist til en anden bestem- 10. I betænkning nr. 540 af 1969: Betænkning om en fællesnordisk aktieselskabslovgivning, der lå til grund for aktieselskabsloven af 1973, anføres side 71, at der vedrørende forståelsen af udtrykket henvises til betænkning nr. 362 af 1964: Betænkning om revision af aktieselskabslovgivningen, side 162, hvorfra citatet oprindeligt stammer. 11. Lov nr. 282 af 9. juni 1982. 12. FT 1981-82: 2864-2865. Bestemmelsen havde følgende ordlyd: »Ejer et moderselskab mere end ni tiendedele af aktierne eller anparterne i et datterselskab, og har det en tilsvarende del af stemmerne, kan selskabernes bestyrelse træffe bestemmelse om moderselskabets indløsning af de resterende aktier eller anparter i datterselskabet. I mangel af mindelig overenskomst med minoritetsaktionærerne eller -anpartshaverne om indløsningskursen fastsættes denne af skønsmænd jf. § 136, 3.-5. pkt.« 96 Martin Christian Jensen melse – lovens § 136 – der også benyttede udtrykket »aktiernes værdi«, og som blev fremhævet i den ovenfor citerede udtalelse fra 1964-betænkningen. Også i forhold til de hensyn der ligger bag reglerne, er forarbejderne tavse, idet der alene anføres, at de mere indgående regler dels skulle løse en række praktiske problemer, dels skulle sikre minoritetsdeltagernes rettigheder, og at reglen i § 20d var et naturligt modstykke til § 20b. Forarbejderne indeholder således ikke nogen selvstændige bidrag til forståelsen af udtrykket »aktiernes værdi«, ud over at værdiansættelsen formentlig skal forstås i overensstemmelse med bemærkningerne i 1964-betænkningen og dermed også ASL § 19, stk. 2. Bestemmelsen i ASL § 20e blev indsat i aktieselskabsloven i 2005 i forbindelse med implementeringen af »take-over«-direktivet. 13 Forarbejderne indeholder ikke bidrag til forståelsen af aktieselskabslovens begreb »aktiernes værdi«, idet det alene fastslås, at værdipapirlovens regler (på dette punkt) har forrang, men at minoriteten dog har valgfrihed mellem værdiansættelsesreglerne. 14 Den nugældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 81a, stk. 3 om en minoritetsaktionærs ret til at kræve sig indløst efter at have modsat sig en af de i ASL § 79, stk. 2, nr. 1-4 anførte vedtagelser stammer fra 1992. 15 Bestemmelsen blev indsat som en erstatning for 1973-lovens § 172, stk. 4, der også benyttede udtrykket »aktiernes værdi«. I forarbejderne til 1973-lovens § 172, stk. 4 16 anføres alene, at bestemmelsen 13. Direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud. Direktivet blev implementeret ved lov nr. 604 af 24. juni 2005. 14. Se lovforslag nr. 155 af 13. april 2005 (bemærkningerne til pkt. 14) 15. Lov nr. 1060 af 23. december 1992. 16. FT 1972-73: 4558.
svarer til retstilstanden fra 1962-loven 17 . I denne lov fandtes i § 57a, stk. 5 en bestemmelse, hvorefter aktionærer, der havde stemt imod indførelse af et vedtægtsbestemt samtykkekrav til overdragelse af aktier, kunne kræve, at selskabet afkøbte aktionærernes aktier til en pris, der svarede til aktiernes værdi. I bestemmelsen var det endvidere direkte bestemt, at det påhvilede skønsmændene efter bedste evne at »udfinde aktiernes fulde værdi, således som denne måtte være under hensyntagen såvel til selskabets status som den af selskabet indarbejdede forretning og øvrige forhold«. Bestemmelsen i ASL § 81a, stk. 3 varetager utvivlsomt et minoritetsbeskyttelseshensyn, idet den skaber en exitmulighed i de tilfælde, hvor de forudsætninger, hvorpå en aktionær købte eller tegnede aktier i det pågældende selskab, er ændret væsentligt. Forarbejderne indeholder imidlertid ikke holdepunkter for, at dette skulle medføre særlige retsvirkninger i forhold til værdiansættelsesspørgsmålet. Sammenholder man således forarbejderne til de enkelte bestemmelser, leder de overvejende tilbage til de samme bemærkninger i betænkningen fra 1964, der indholdsmæssigt i hovedtræk svarede til 1962lovens § 57a. Der tages ikke eksplicit stilling til udtrykket »aktiernes værdi«, idet der i stedet anføres en række forhold, der i almindelighed bør tages hensyn til ved værdiansættelsen. Det faktum at der ikke eksplicit tages stilling til målet for værdiansættelsen, er dog ikke ensbetydende med, at forarbejderne er fuldstændig indholdsløse. Citatet fra 1964-betænkningen kan antageligt forstås således, at i hvert fald aktiernes nominelle værdi, deres likvidationsværdi og deres forholdsmæssige nettoandel af sel- 17. Lov nr. 225 af 22. juni 1962. skabsformuen 18 ikke i almindelighed er udtryk for »aktiernes værdi«. 19 Hvorvidt »aktiernes værdi« skal forstås som aktiernes forholdsmæssige andel af selskabets værdi 20 eller aktiernes markedsværdi eller for den sag skyld en helt tredje værdi, gives der imidlertid intet svar på. 3.3. Retspraksis Den foreliggende retspraksis omkring udtrykket »aktiernes værdi« er, i hvert fald i dansk henseende, begrænset. Endvidere er de danske domstole relativt tilbageholdende med at udtale sig principielt. En af de få undtagelser hertil er dommen U.1977.61H 18. Hvorved bemærkes at en forholdsmæssig andel af selskabets til enhver tid værende nettoformue ikke involverer goodwill (medmindre der – undtagelsesvis – er tale om erhvervet og bogført goodwill), hvilket står i modsætning til forarbejdernes krav om i almindelighed at inddrage goodwill (eller »den indarbejdede forretning«). 19. Dermed naturligvis ikke sagt, at en af disse værdier, f.eks. likvidationsværdien ikke konkret kan være korrekt. Dette forudsætter blot at den pågældende værdi i det konkrete tilfælde (også) er udtryk for den værdi der skal findes i relation til udtrykket »aktiernes værdi« jf. også præmisserne i den nedenfor diskuterede dom U.1977.61H (Torm). 20. Umiddelbart kan det virke vanskeligt at se betydningen af sondringen mellem en forholdsmæssig andel af selskabets værdi og markedsprisen, idet de fleste vel umiddelbart ville anføre, at de to værdier burde være identiske. Som det imidlertid også fremgår af især den norske retspraksis, kan valget af målsætning for værdiansættelsen have afgørende betydning for, hvordan den enkelte aktiepost skal værdiansættes. Sat på spidsen vil det første alternativ – den forholdsmæssige andel af selskabets værdi – f.eks. betyde, at de forhold, der (ud over værdien af selskabet) kan have betydning for aktiernes omsætningsværdi ikke bør tillægges vægt, herunder om der er tale om minoritets- eller majoritetsaktier, jf. i øvrigt afsnit 5 samt i retspolitisk henseende afsnit 6. NTS 2008:1 97
Page 1 and 2: Hvad er »Aktiernes værdi«? Marti
Page 3: lovgivning dog giver visse indikati
Page 7 and 8: Den forståelse af udtrykket »akti
Page 9 and 10: 3.5. Nærmere om aktiernes markedsv
Page 11 and 12: Spørgsmålet er i norsk ret blevet
Page 13 and 14: et afhænger overordnet af, hvorvid
Page 15 and 16: ge forhold. I disse tilfælde blive
Page 17 and 18: mer træder eller ikke træder ud a
Page 19 and 20: at en forskelligartet prisfastsætt
Page 21 and 22: sesmetoder. Hvilken eller hvilke me
Page 23 and 24: skelligt. Spørgsmålet må afgøre
Page 25: 7. Sammenfatning I de foregående a

Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?