Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
mangel af en konstat<strong>er</strong>bar markedskurs på akti<strong>er</strong>ne,<br />
benytt<strong>er</strong> skønsmændene forskellige værdiansættelsesmetod<strong>er</strong>,<br />
og komm<strong>er</strong> frem til at selskabet har<br />
en samlet værdi på 10.000.000 kr. Såfremt det, d<strong>er</strong><br />
skulle værdiansættes, var minoritetsakti<strong>er</strong>nes forholdsmæssige<br />
andel af selskabets værdi, ville dette<br />
betyde, at den samlede indløsningspris skulle<br />
udgøre 500.000 kr. Dette <strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid ikke tilfældet<br />
eft<strong>er</strong> dansk ret. Det d<strong>er</strong> skal værdiansættes <strong>er</strong><br />
minoritetsakti<strong>er</strong>nes markedsværdi. Fra de 500.000<br />
kr. skal således for det første fratrækkes et beløb<br />
(f.eks. 25 %) for at kompens<strong>er</strong>e for det faktum, at<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale om minoritetsakti<strong>er</strong>. Endvid<strong>er</strong>e skal d<strong>er</strong><br />
fratrækkes et beløb (f.eks. 25 %) for at kompens<strong>er</strong>e<br />
for det faktum, at aktieposten må anses for illikvid.<br />
Minoritetsakti<strong>er</strong>ne tvangsindløses h<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> til en<br />
pris på 250.000 kr.<br />
I det opstillede eksempel kunne man naturligvis<br />
anføre, at minoritetsaktionæren ikke<br />
har fået hv<strong>er</strong>ken m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre, end<br />
hvad pågældende kunne have opnået ved et<br />
salg til tredjemand. Det, d<strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid de<br />
facto <strong>er</strong> sket, <strong>er</strong>, at majoriteten igennem<br />
tvangsindløsningen har opnået en b<strong>er</strong>igelse<br />
i form af 250.000 kr. på minoritetens bekostning.<br />
Indløsningsregl<strong>er</strong>ne blev indført dels<br />
som en exitmulighed for minoriteten, dels<br />
fordi majoriteten i visse tilfælde kunne have<br />
en forretningsmæssig begrundelse for at<br />
opnå 100 % ej<strong>er</strong>skab. Regl<strong>er</strong>ne blev d<strong>er</strong>imod<br />
ikke indført for at b<strong>er</strong>ige hv<strong>er</strong>ken<br />
minoriteten ell<strong>er</strong> majoriteten på de andre<br />
aktionær<strong>er</strong>s bekostning.<br />
I Torm-dommen afviste Højest<strong>er</strong>et, at<br />
minoriteten skulle have adgang til de und<strong>er</strong>liggende<br />
værdi<strong>er</strong> i selskabet, idet det ikke lå<br />
inden for minoritetens mulighed<strong>er</strong> at skaffe<br />
adgang h<strong>er</strong>til i form af f.eks. likvidation.<br />
Problemet ved dette argument <strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid,<br />
at selv om minoriteten ikke havde adgang<br />
til de und<strong>er</strong>liggende værdi<strong>er</strong> på indløsningstidspunktet,<br />
så ville man dog have haft<br />
det, såfremt man havde bibeholdt sine akti<strong>er</strong><br />
til den dag selskabet var blevet likvid<strong>er</strong>et.<br />
Det tvangsmæssige element i indløsning<br />
indebær<strong>er</strong> således en indløsning ikke kun af<br />
116<br />
Martin Christian Jensen<br />
akti<strong>er</strong>ne, men også af muligheden for på<br />
sigt at få del i de und<strong>er</strong>liggende værdi<strong>er</strong>.<br />
Ønsk<strong>er</strong> man at undgå resultat<strong>er</strong> som det<br />
ovenfor skits<strong>er</strong>ede, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> umiddelbart to<br />
løsning<strong>er</strong>. Den ene løsning <strong>er</strong> (de sententia<br />
f<strong>er</strong>enda), at domstolene fortolk<strong>er</strong> udtrykket<br />
»akti<strong>er</strong>nes <strong>værdi«</strong> and<strong>er</strong>ledes, end man<br />
tidlig<strong>er</strong>e har gjort i relation til tvangsindløsning.<br />
Skal man imidl<strong>er</strong>tid holde sig loyal<br />
ov<strong>er</strong> for de foreliggende retskild<strong>er</strong>, synes en<br />
sådan løsning ikke at være oplagt. Den<br />
anden løsning <strong>er</strong> (de lege f<strong>er</strong>enda) en lovmæssig<br />
ændring. 76 I øjeblikket <strong>er</strong> d<strong>er</strong> et<br />
større reformarbejde af den danske selskabslovgivning<br />
i værk, d<strong>er</strong> g<strong>er</strong>ne skal<br />
result<strong>er</strong>e i et ell<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e nye lovforslag inden<br />
udgangen af 2009/2010. Det ville i denne<br />
forbindelse være oplagt, særligt i lyset af<br />
den norske retspraksis, i hv<strong>er</strong>t fald at gøre<br />
det m<strong>er</strong>e klart, hvad d<strong>er</strong> fremadrettet skal<br />
forstås ved »akti<strong>er</strong>nes <strong>værdi«</strong>. Endvid<strong>er</strong>e<br />
kunne det ov<strong>er</strong>vejes, om det, for så vidt<br />
angår situation<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> enten direkte ell<strong>er</strong><br />
indirekte involv<strong>er</strong><strong>er</strong> et tvangsmæssigt element,<br />
ikke ville stemme bedre ov<strong>er</strong>ens med<br />
god minoritetsbeskyttelse, i hv<strong>er</strong>t fald i<br />
visse situation<strong>er</strong>, at give den indløste part<br />
adgang til selskabets und<strong>er</strong>liggende værdi<strong>er</strong>.<br />
76. Det bemærkes h<strong>er</strong>ved, at selv om d<strong>er</strong> fra EUs<br />
side synes at blive lagt stadig større vægt på<br />
markedspris<strong>er</strong> i forbindelse med værdiansættelse,<br />
jf. også Tore Bråthen i Magma 2007,<br />
nr. 6, side 13ff., synes d<strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald ikke på<br />
nuværende tidspunkt at være noget EU-retligt<br />
til hind<strong>er</strong> for at lægge afgørende vægt på de<br />
und<strong>er</strong>liggende værdi<strong>er</strong>. Det bør endvid<strong>er</strong>e<br />
bemærkes, at d<strong>er</strong> fra EU-side alene stilles<br />
krav om en »fair price«, og at man præsumptivt<br />
for så vidt angår not<strong>er</strong>ede akti<strong>er</strong> synes at<br />
opfatte børskursen som »fair«.
Change language