Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett

More documents

Recommendations

Info

prisen må anses for værende åbenbart urimelig, værdiansættes til »aktiernes værdi« af skønsmænd. Ønsker en majoritets- eller minoritetsaktionær at påberåbe sig enten en vedtægtsbestemt indløsningsret efter ASL § 20a 1 eller tvangsindløsning efter ASL §§ 20b, 20d eller 20e 2 følger det af disse bestemmelser, at aktierne skal værdiansættes i overensstemmelse med ASL § 19, stk. 2, dvs. til »aktiernes værdi«. Endelig følger det af ASL § 81a, stk. 3, at en aktionær, der har modsat sig en af de i ASL § 79, stk. 2, nr. 1-4 nævnte vedtægtsændringer, herunder f.eks. indførelse af omsættelighedsbegrænsninger, kan kræve sig indløst af selskabet til en pris, der i mangel af overenskomst herom fastsættes til »aktiernes værdi« af skønsmænd. 3. Fastlæggelse af udtrykket »aktiernes værdi« Værdiansættelse af aktier er i Norden behandlet både i teori 3 og retspraksis. Der er 1. En vedtægtsbestemt indløsningsret efter ASL § 20a alene indebærer dog kun en værdiansættelse efter ASL § 19, stk. 2, såfremt vedtægterne enten ikke tager stilling til værdiansættelsen, eller såfremt vedtægternes bestemmelse herom må anses for værende åbenbart urimelig, jf. også FT 1981-82: 2864- 2867. 2. For så vidt angår ASL § 20e følger det dog af bestemmelsens stk. 3, at minoritetsaktionærer har valgfrihed mellem værdipapirhandelslovens regler om værdiansættelse (herunder højeste-kurs-princippet) og en værdiansættelse efter ASL § 20b, stk. 3 (der henviser til ASL § 19, stk. 2). 3. Se f.eks. (blot i forhold til dansk ret) Paul Krüger Andersen: Aktie- og Anpartsselskabsret (2006), (Krüger Andersen), side 504f, Erik Werlauff: Selskabsret (2006), (Werlauff), side 297ff samt 351ff, Jan Schans Christensen, Kapitalselskaber (2007), side 94 Martin Christian Jensen imidlertid, i hvert fald set i et nordisk perspektiv, ikke enighed om flere centrale spørgsmål. En del af uenigheden hænger formentlig sammen med, at man har forsøgt at tage stilling til, hvordan aktier skal værdiansættes uden først at have gjort sig klart, hvilken værdi man ønskede at finde frem til. Spørgsmålet om, hvordan aktien bedst værdiansættes, er reelt et sekundært spørgsmål, idet det præliminært er nødvendigt at tage stilling til, hvilken værdi man ønsker at finde frem til; er det markedsværdien, selskabets »underliggende værdier«, den bogførte værdi eller en helt anden værdi? Den danske selskabslovgivnings brug af udtrykket »aktiernes værdi« er ikke særegent i nordisk henseende. Den norske selskabslovgivning benytter således i flere henseender (dog ikke i forhold til tvangsindløsning) udtrykket »aksjens virkelige verdi«, 4 mens den (nye) 5 svenske selskabs- 263ff (Schans Christensen), Erik Werlauff og Jørgen Nørgaard: Vedtægt og aktionæraftale (1987), (Werlauff og Nørgaard), side 92ff, Werlauff: Børs- og kapitalmarkedsret (2005) side 301ff., O. A. Borum i U.1966B.97, Niels Kjølbye i U.1973B.241, Poul Madsen i U.1973B.361 og Poul Erik Grüning & Søren Vilby i R&R 1994:3, side 17ff. 4. Se således den norske allmennaksjelov § 4-23 samt aksjeloven § 4-23 (forkøbsret). I tvangsindløsningssituationen henviser almennaksjelovens § 4-25 og aksjelovens § 4-26 til et konkret skøn, jf. formuleringen »Løsningssummen fastsettes i mangel av minnelig overenskomst eller aksept av tilbud etter tredje ledd tredje punktum ved skjønn på morselskapets kostnad«. Som også illustreret af den nedenfor diskuterede dom Rt 2003.713 (Norway Seafoods) benyttes udtrykket »aksjens virkelige verdi imidlertid, til trods for forskellen i ordlyden, også i relation til tvangsindløsning af den norske højesteret. 5. Den svenske aktiebolagslag af 1944 indeholdt formuleringen »aktiernas verkliga värde«, men i forbindelse med en lovreform i 1975 blev udtrykket udfaset, idet man fandt, at spørgsmålet burde overlades helt til doktrin
lovgivning dog giver visse indikationer, idet følgende formulering benyttes: »det pris för aktien som kan påräknas vid en försäljning under normala förhållanden«. 6 Bestemmelserne i de nordiske lande har, til trods for forskelligheder i forarbejder, flere fællestræk; således blev såvel de danske som de norske regler om tvangsindløsning indført efter svensk forbillede. Af denne årsag, men også fordi mange problemstillinger generelt må anses for fællesnordiske, og fordi der ikke mindst i norsk ret findes flere (nye) domme på området, er det relevant at inddrage både svensk og norsk teori og retspraksis i forhold til en forståelse af de danske regler. 3.1. Ordlyden En stringent ordlydsfortolkning af udtrykket »aktiernes værdi« eller de bestemmelser, hvori udtrykket optræder, giver ikke noget svar på, hvilken værdi der menes. 7 og retspraksis (se Prop 1975:103 s 533.). I forbindelse med den nye aktiebolagslag der trådte i kraft pr. 1. januar 2006 blev den nugældende formulering indsat. Som det ses under den nedenfor citerede Balken dom, blev udtrykket »verkliga värde« imidlertid også benyttet i retspraksis efter 1975. 6. Se således den svenske aktiebolagslag (2005:551) kap. 4, § 19 (forkøbsret) og kap. 22, § 2 (tvangsindløsning). I relation til værdiansættelse af noterde aktier, jf. nedenstående afsnit 5.1, er det værd at bide mærke i den videre ordlyd af kap. 22, § 2 »För en aktie som är föremål för handel vid en svensk eller utländsk börs, en auktoriserad marknadsplats eller någon annan reglerad marknad skall lösenbeloppet motsvara det noterade värdet, om inte särskilda skäl motiverar något annat.« 7. I forhold til bestemmelsen i ASL § 81a, stk. 3 er det dog værd at bemærke, at bestemmelsen indebærer en ordlydsmæssig forskel i forhold til de øvrige bestemmelser, idet den fastslår, at ved indløsning køber selskabet de pågældende aktier til en pris, der svarer til aktiernes værdi. Brugen af ordet »køber« kunne indice- Tværtimod synes udtrykket at rejse flere spørgsmål end det besvarer, da »aktiernes værdi« alene baseret på ordlyden kan betyde alt fra aktiernes nominelle værdi, til aktiernes likvidationsværdi, til aktiernes forholdsmæssige ret til selskabets nettoformue, til aktiernes forholdsmæssige ret til den i selskabet drevne virksomhed (de underliggende værdier), til aktiernes markedsværdi eller for den sags skyld en helt anden værdi. Det er derfor nødvendigt at se nærmere på forarbejderne og de hensyn, der ligger bag de enkelte bestemmelser, hvor udtrykket optræder. 3.2. Forarbejderne og de bagvedliggende hensyn I forarbejderne til ASL §§ 19, stk. 2, 20a, 20b, 20d, 20e og 81a, stk. 3 findes enkelte bidrag til fastlæggelsen af udtrykket »aktiernes værdi«. Bestemmelsen om forkøbsret i ASL § 19, stk. 2 blev indført i 1973. 8 I bemærkningerne til lovforslaget 9 finder man følgende udtalelse: »Afgørende ved ansættelsen af aktiernes værdi må i almindelighed være værdien af selskabet som »going koncern« opgjort på grundlag af selskabets regnskaber for de senere år og en vurdering af dets fremtidsudsigter, derimod ikke aktiernes skattekurs eller hvad de kan indbringe ved en likvidation af selskabet. Ved kursansættelsen må der bl.a. på den ene side tages hensyn til værdien af selskabets re, at der med »aktiernes værdi« menes »aktiernes markedsværdi«. Der bør dog formentlig udøves en vis tilbageholdenhed med at overfortolke betydningen af formuleringen, idet forarbejderne ikke indeholder nogle holdepunkter for, at lovgiver havde tilsigtet at signalere det ene eller det andet igennem valget af formulering. 8. Ved lov nr. 370 af 13. juni 1973. Oprindeligt blev bestemmelsen indsat som § 19, stk. 4 men blev i 1982 flyttet (uden materielle ændringer fsa. prisfastsættelsen) til § 19, stk. 2. 9. FT 1972-73: 4449. NTS 2008:1 95
Page 1: Hvad er »Aktiernes værdi«? Marti
Page 5 and 6: svarer til retstilstanden fra 1962-
Page 7 and 8: Den forståelse af udtrykket »akti
Page 9 and 10: 3.5. Nærmere om aktiernes markedsv
Page 11 and 12: Spørgsmålet er i norsk ret blevet
Page 13 and 14: et afhænger overordnet af, hvorvid
Page 15 and 16: ge forhold. I disse tilfælde blive
Page 17 and 18: mer træder eller ikke træder ud a
Page 19 and 20: at en forskelligartet prisfastsætt
Page 21 and 22: sesmetoder. Hvilken eller hvilke me
Page 23 and 24: skelligt. Spørgsmålet må afgøre
Page 25: 7. Sammenfatning I de foregående a

Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?