Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
m<strong>er</strong> træd<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> ikke træd<strong>er</strong> ud af kraft, så<br />
synes denne del af præmiss<strong>er</strong>ne at være en<br />
smule gen<strong>er</strong>alis<strong>er</strong>ende.<br />
5.1.3. Tilfælde, hvor børskursen må fraviges<br />
grundet andre forhold<br />
For såvel not<strong>er</strong>ede som unot<strong>er</strong>ede akti<strong>er</strong><br />
rejs<strong>er</strong> d<strong>er</strong> sig i relation til værdiansættelse<br />
en række spørgsmål vedrørende betydningen<br />
af de særlige karakt<strong>er</strong>istika, d<strong>er</strong> knytt<strong>er</strong><br />
dig til den (samlede) aktiepost, d<strong>er</strong> skal<br />
værdiansættes, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> dens størrelse (minoritet/majoritet),<br />
dens rettighed<strong>er</strong> hvis d<strong>er</strong><br />
eksist<strong>er</strong><strong>er</strong> aktieklass<strong>er</strong>, samt den likviditet<br />
ell<strong>er</strong> illikviditet d<strong>er</strong> knytt<strong>er</strong> sig til den.<br />
Da d<strong>er</strong>, jf. Torm-dommen, skal tages<br />
udgangspunkt i børskursen ved værdiansættelse<br />
af not<strong>er</strong>ede akti<strong>er</strong>, bliv<strong>er</strong> spørgsmålet<br />
h<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> hvorvidt, og i bekræftende faldt<br />
hvordan, disse karakt<strong>er</strong>istika bevirk<strong>er</strong>, at<br />
børskursen må fraviges.<br />
5.1.3.1. Størrelsen af den aktiepost, d<strong>er</strong><br />
skal værdiansættes – majoritet ctr.<br />
minoritet<br />
Et af de spørgsmål, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> blevet diskut<strong>er</strong>et,<br />
<strong>er</strong>, hvorvidt d<strong>er</strong> ved værdiansættelsen skal<br />
tages hensyn til den konkrete aktieposts karakt<strong>er</strong><br />
af majoritets- ell<strong>er</strong> minoritetsakti<strong>er</strong>. 48<br />
De argument<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ofte <strong>er</strong> blevet anført<br />
til støtte for, at akti<strong>er</strong>nes forholdsmæssige<br />
størrelse ikke skal tillægges vægt, <strong>er</strong>, at dette<br />
ville være i strid med den aktieselskabsretlige<br />
lighedsgrundsætning, og at det tillige i<br />
tvangsindløsningstilfælde ville være i strid<br />
med enten mennesk<strong>er</strong>ettighed<strong>er</strong>ne 49 ell<strong>er</strong> (i<br />
dansk ret) grundlovens § 73 om ejendoms-<br />
48. Se således O. A. Borum i U.1966B.101f,<br />
Krüg<strong>er</strong> And<strong>er</strong>sen side 504, Rudi M. Christensen<br />
i NTS 2002:3, side 299, præmis 57 i<br />
Norway Seafoods-dommen samt Nial i NJA<br />
1957.1.<br />
49. Nærm<strong>er</strong>e bestemt art. 1 i tillægsprotokol 1 til<br />
Den Europæiske Mennesk<strong>er</strong>ettighedskonvention.<br />
rettens ukrænkelighed, 50 idet d<strong>er</strong> i så fald<br />
ikke ville blive ydet »fuldstændig <strong>er</strong>statning«.<br />
S<strong>er</strong> man først på argumentet om lighedsgrundsætningen,<br />
kan det, som også anført af<br />
Nial i NJA 1957.1, bemærkes, at lighedsgrundsætningen<br />
vedrør<strong>er</strong> forholdet mellem<br />
akti<strong>er</strong>ne og selskabet og ikke aktionær<strong>er</strong>nes<br />
indbyrdes forhold. Medmindre selskabet<br />
således direkte <strong>er</strong> part i en værdiansættelsessituation,<br />
vil lighedsgrundsætningen være<br />
uden betydning, og selv om dette måtte være<br />
tilfældet, synes d<strong>er</strong> ikke at foreligge juridiske<br />
argument<strong>er</strong> 51 for, at lighedsgrundsætningen<br />
skulle tale hv<strong>er</strong>ken for ell<strong>er</strong> imod, at en aktieposts<br />
relative størrelse skulle tillægges<br />
betydning ved værdiansættelsen. S<strong>er</strong> man<br />
d<strong>er</strong>næst på ekspropriationsargumentet, synes<br />
d<strong>er</strong> næppe at være tvivl om, at en borg<strong>er</strong>s<br />
tvangsindløsning af en anden borg<strong>er</strong>s akti<strong>er</strong><br />
ligg<strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald et stykke fra den traditionelle<br />
ekspropriationsakt. Med en vis b<strong>er</strong>ettigelse<br />
kunne d<strong>er</strong> således lige så vel argument<strong>er</strong>es<br />
for, at situation<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> så væsensforskellige,<br />
at det ikke giv<strong>er</strong> mening at ov<strong>er</strong>føre<br />
ekspropriationsretlige principp<strong>er</strong>. 52 I hv<strong>er</strong>t<br />
50. Se Erik W<strong>er</strong>lauff: Børs- og kapitalmarkedsret<br />
(2005) side 307, d<strong>er</strong> dog ikke udtal<strong>er</strong> sig i relation<br />
til spørgsmålet om værdiansættelse af<br />
minoritetsakti<strong>er</strong> men alene konstat<strong>er</strong><strong>er</strong>, at<br />
tvangsindløsning <strong>er</strong> et ekspropriativt indgreb<br />
med den følge, at de selskabsretlige regl<strong>er</strong><br />
skal indrettes, således at d<strong>er</strong> tilkendes de ramte<br />
aktionær<strong>er</strong> fuld <strong>er</strong>statning.<br />
51. Argument<strong>er</strong>ne synes d<strong>er</strong>imod ofte at være<br />
præget af betragtning<strong>er</strong> om, hvad d<strong>er</strong> må anses<br />
for rimeligt ell<strong>er</strong> retfærdigt, jf. også Rudi<br />
M. Christensen i NTS 2002:3, side 300.<br />
52. Jf. også Mads Krohn i European Business<br />
Law Review, 2004, vol. 15, no. 2. Det kan i<br />
denne forbindelse fremhæves, at mens ekspropriation<br />
i traditionel forstand ikke <strong>er</strong> noget,<br />
man som borg<strong>er</strong> på forhånd vil kunne indrette<br />
sig på, så blev tvangsindløsningsreglen i ASL<br />
§ 20b indført i 1982 hvilket indebær<strong>er</strong>, at minoritetsaktionær<strong>er</strong><br />
nu i 25 år har haft kendskab<br />
NTS 2008:1 109