Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
Hvad er »Aktiernes værdi«? - Lett
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Den danske forståelse af udtrykket »akti<strong>er</strong>nes<br />
<strong>værdi«</strong> <strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid (de lege lata) næppe<br />
den samme, som forståelsen af »aksjens<br />
virkelige v<strong>er</strong>di« i norsk ret. Sammenlign<strong>er</strong><br />
man således de danske og norske bestemmels<strong>er</strong><br />
om tvangsindløsning, ses det, at<br />
mens de danske regl<strong>er</strong> henvis<strong>er</strong> direkte til<br />
bestemmels<strong>er</strong>ne om forkøbsret, og også i<br />
forarbejd<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> knyttet tæt sammen med<br />
disse, så benyttes d<strong>er</strong> i norsk ret forskellige<br />
formul<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>, idet aksjelovens § 4-26 om<br />
tvangsindløsning tal<strong>er</strong> om »skjønn på morselskapets<br />
kostnad«, medens aksjelovens §<br />
4-17 (samtykkenægtelse) og § 4-23 (forkøbsret)<br />
benytt<strong>er</strong> udtrykket »aksjens virkelige<br />
v<strong>er</strong>di«. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> hell<strong>er</strong> ikke den samme<br />
sammenhæng mellem forarbejd<strong>er</strong>ne til de<br />
norske bestemmels<strong>er</strong>, som det <strong>er</strong> tilfældet<br />
eft<strong>er</strong> dansk ret. De lege lata må det således<br />
fastholdes, at udtrykket »akti<strong>er</strong>nes <strong>værdi«</strong><br />
skal forstås ensartet.<br />
5. Hvordan find<strong>er</strong> man frem<br />
til »akti<strong>er</strong>nes <strong>værdi«</strong>?<br />
Har man først fået fastlagt, hvad man ønsk<strong>er</strong><br />
at finde frem til (akti<strong>er</strong>nes markedsværdi),<br />
<strong>er</strong> det næste spørgsmål, hvordan<br />
man find<strong>er</strong> frem til denne værdi – spørgsmålet<br />
om værdiansættelse.<br />
Nogle vil formentlig anføre, at selve<br />
værdiansættelsesspørgsmålet <strong>er</strong> af økonomisk<br />
karakt<strong>er</strong> og d<strong>er</strong>for ikke noget, som<br />
hv<strong>er</strong>ken kan ell<strong>er</strong> bør diskut<strong>er</strong>es i en juridisk<br />
sammenhæng. En sådan påstand <strong>er</strong><br />
imidl<strong>er</strong>tid en sandhed med væsentlige modifikation<strong>er</strong>.<br />
For det første ligg<strong>er</strong> den endelige<br />
værdifastlæggelse ikke hos de økonom<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> typisk vil blive udmeldt som<br />
skønsmænd, men d<strong>er</strong>imod hos domstole-<br />
104<br />
Martin Christian Jensen<br />
ne, 37 og for det andet <strong>er</strong> den juridiske fortolkning<br />
af udtrykket »akti<strong>er</strong>nes <strong>værdi«</strong> i<br />
høj grad afgørende for, hvilke forudsætning<strong>er</strong><br />
økonom<strong>er</strong>ne skal foretage d<strong>er</strong>es vurd<strong>er</strong>ing<br />
ud fra.<br />
5.1. Not<strong>er</strong>ede akti<strong>er</strong><br />
Ved værdiansættelse af not<strong>er</strong>ede akti<strong>er</strong> kan<br />
man principielt benytte stort set de samme<br />
metod<strong>er</strong> som ved værdiansættelse af unot<strong>er</strong>ede<br />
akti<strong>er</strong>, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> b<strong>er</strong>egning af nutidsværdien<br />
af fremtidige pengestrømme mv.,<br />
jf. i øvrigt nedenstående afsnit 5.2.1. I forhold<br />
til not<strong>er</strong>ede akti<strong>er</strong> har man imidl<strong>er</strong>tid<br />
en all<strong>er</strong>ede <strong>er</strong>kendt markedsværdi i form af<br />
den foreliggende børskurs, hvorfor det<br />
synes naturligt i hv<strong>er</strong>t fald i første omgang<br />
at se på børskursen som indikator for akti<strong>er</strong>nes<br />
markedsværdi. H<strong>er</strong>ved opstår et omdiskut<strong>er</strong>et<br />
spørgsmål – <strong>er</strong> børskursen retvisende?<br />
S<strong>er</strong> man først på spørgsmålet om, hvorvidt<br />
børskursen gen<strong>er</strong>elt må anses for at<br />
være en god indikator for akti<strong>er</strong>nes markedsværdi,<br />
kan det fastslås, at d<strong>er</strong> såvel<br />
inden for den økonomiske som juridiske<br />
teori <strong>er</strong> forskellige mening<strong>er</strong> h<strong>er</strong>om. 38 Sva-<br />
37. Hvorved det dog bemærkes, at domstolene<br />
(alt andet lige) formentlig vil tillægge skønsmændenes<br />
vurd<strong>er</strong>ing afgørende betydning.<br />
38. Inden for den økonomiske teori se f.eks. Tim<br />
Koll<strong>er</strong> m.fl.: Valuation – Measuring and managing<br />
the value of companies (2005), side<br />
69ff., d<strong>er</strong> tal<strong>er</strong> for, at aktiemarkedet i hv<strong>er</strong>t<br />
fald gen<strong>er</strong>elt set <strong>er</strong> retvisende, mens N. Barb<strong>er</strong>is<br />
og R. Thal<strong>er</strong>: Handbook of the economics<br />
of finance (2003), side 1054ff <strong>er</strong> af den<br />
holdning, at d<strong>er</strong> kan forekomme betydelige<br />
og varige kursafvigels<strong>er</strong> fra aktiens reelle<br />
værdi. Inden for den juridiske teori se f.eks.<br />
Schans Christensen side 264ff og samme i<br />
Contested Takeov<strong>er</strong>s (1991) side 65ff., d<strong>er</strong><br />
påpeg<strong>er</strong>, at svaret afhæng<strong>er</strong> af, i hvor høj grad<br />
man tilslutt<strong>er</strong> sig »The efficient market<br />
hyphothesis«, Erik W<strong>er</strong>lauff: Børs- og kapitalmarkedsret<br />
(2003) side 301ff., hvor det<br />
indledningsvis anføres, at jurist<strong>er</strong> gen<strong>er</strong>elt har
Change language