Falck _05_07.pdf

Det giver mening, når man kan 

se resultaterne af sit arbejde 

Niels Erik Kokholm har arbejdet med alt fra ambulancekørsel til edb-systemer. Nu går han på efterløn efter 38 år i Falcks tjeneste. 

Niels Erik Kokholm kan nu se tilbage på 38 år og mange 

forskellige jobfunktioner i Falcks tjeneste. 

“Jeg har været så heldig at komme på den rigtige hylde, og 

jeg har altid brændt for mit arbejde. Ellers var jeg nok hel- 

ler ikke blevet i Falck så længe.” Det fortæller Niels Erik 

Kokholm, som netop er gået på efterløn efter 38 år i korp- 

set. “Det har været vigtigt for mig hele tiden at få nye ud- 

fordringer, og det har jeg bestemt også fået.” 

Først redder så afdelingsleder 

I 1969 startede Niels Erik Kokholm som redder på station 

Gladsaxe, og han afsluttede sin karriere som afdelingsleder 

i Falcks uddannelsesafdeling. 

Udgiver: 

Falck Danmark A/S, 

Polititorvet, 1780 Kbh. V 

Falck nyt udsendes til alle Falck 

medarbejdere i Danmark 

“Jeg har fulgt udviklingen i Falck gennem fire årtier, og 

der er virkelig sket meget i de år. Ikke mindst på uddannel- 

sesområdet. I sin tid, da jeg blev Falckredder, var man jo 

ikke ret meget andet end en chauffør målt med nutidens 

målestok.” 

Med sin store viden om redning, brand og førstehjælp 

fra Civilforsvarskorpset og Falck har Niels Erik Kokholm 

haft en solid faglig baggrund for det uddannelsesrelaterede 

udviklingsarbejde. Han har beskæftiget sig med redderud- 

dannelsen, lavet et hav af efteruddannelseskurser og har 

været med til at udvikle og implementere edb-systemer til 

dokumentation af medarbejdernes uddannelse og kvalifi- 

kationer. 

Eksterne kurser 

Da Niels Erik Kokholm arbejdede som redder, havde han 

også selvstændig virksomhed, hvor han udbød første- 

hjælps- og brandkurser. Måske var det dette, som nogle år 

senere inspirerede ham til at opstarte Falcks eksterne kur- 

susvirksomhed. 

“Vi var to kollegaer, som i det små begyndte at sælge 

førstehjælps- og brandkurser til virksomheder, fordi vi 

syntes, det var en rigtig god idé. I første omgang vidste vo- 

res chef det ikke, men det kom han hurtigt til, for det viste 

sig jo at være en rentabel forretning.” 

Redningsberedskabspris 

til Falck-ansat 

Formand for priskomiteen Bjarne Lausten, prismodtager Mogens 

Christensen og beredskabschef i Hjørring Knud Børge Møller under 

prisoverrækkelsen. 

Siden da er det kun gået fremad med salget af første- 

Ansvarshavende: 

Louis Honoré 

Redaktion: 

Nadia Mikkelsen, Mikkel Andreas 

Beck, Rikke Straarup-Hansen og 

Klaus Kristiansen 

Tlf. 33 45 64 31/64 32/ 

64 33/ 64 34 

Henvendelse til Falck nyt 

kan ske på: 

falcknyt@falck.dk 

hjælps- og brandkurser. I 2006 var ca. 73.000 danskere på 

kursus i Falck, og omsætningen var på ca. 60 millioner kr. 

Værdierne 

Det har betydet meget for Niels Erik Kokholm at medvirke 

til udformningen af Falcks seks nuværende værdier. “Vær- 

dierne er for mig utrolig vigtige. Værdierne signalerer jo, 

hvad det er for en virksomhed, vi alle sammen ønsker, at 

Falck skal være både nu og i fremtiden. Hvis Falck fortsat 

skal udvikle sig, mener jeg, at virksomheden må holde fast 

i værdierne, som også skal afspejles i alle medarbejderes 

adfærd.” 

Det største indtryk 

Det mangeårige forhold til kollegaerne i Falck har uden 

tvivl gjort det største indtryk på Niels Erik Kokholm. 

“En af de bedste ting ved de mange år i Falck er, at jeg har 

haft muligheden for at tage del i redderuddannelsens ud- 

vikling og følge alle dem, som var redderelever dengang. 

De fungerer nu rundt omkring i landet på et højt fagligt 

niveau som reddere, førstehjælpsinstruktører, ambulance- 

supervisorer, udrykningsledere, stationsledere, rednings- 

chefer. Det giver mening, når man kan se resultaterne af sit 

arbejde!” 

Brandstationsleder i Løkken, Mogens Christensen, modtog den 27. 

april Den Danske Redningsberedskabspris, der blev uddelt for første 

gang. 

Mogens Christensen fik prisen for at have reddet en mand, der 

4. november 2006 blev trukket i havet med sin knallert, da en stor 

bølge skyllede ind over molen ved Løkken i Nordjylland. 

Da Mogens Christensen ankom til molen, var redningsbåden end- 

nu ikke ankommet, så han hoppede selv ud i havet og fik bjærget 

manden ind på stranden. Manden var stærkt afkølet og havde hjerte- 

stop, men han blev genoplivet af redningsmandskabet, der nåede 

frem, og efter en uge på hospitalet udskrev han sig selv. 

Første modtager af Den Danske Redningsberedskabspris 

Det er denne heroiske indsats, som ligger til grund for overrækkel- 

sen af Den Danske Redningsberedskabspris til Mogens Christensen. 

Som et led i prisen følger en honorering på 75.000 kr. Prisens midler 

kommer fra sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske 

redningsberedskab. Prisen blev uddelt ved en ceremoni i Proviant- 

huset på Christiansborg fredag den 27. april, hvor forsvarsminister 

Søren Gade stod for overrækkelsen. 

K L K R 

Design og produktion 

Datagraf 

R SH 

DEn Kgl. BElønningsmEDaljE 

til ERhVERVsKonsulEnt 

Allan Elgaard Nielsen har modtaget Den 

Kgl. Belønningsmedalje for lang og tro 

tjeneste. 

Allan Elgaard Nielsen er forhenværende 

erhvervskonsulent i Falck Erhvervssalg, 

og han fratrådte Falck ved årsskiftet for 

at gå på efterløn efter mere end 40 års 

ansættelse.

•Fokus på kørekort s. 2 

•På tur med Natteravnene s. 4 

•Polske reddere på besøg s. 5 

Færre klager over Falcks ambulancer 

trods flere kørsler 

Selv om antallet af ambulancekørsler steg med mere end 10.000 i fjor, faldt klageantallet. 

I 2006 modtog Falck 48 klager over ambulancernes akutte 

kørsler – et fald fra 55 i 2005. Samtidig steg antallet af kør- 

te ture fra 312.150 til 323.077. Antallet af klager svarer 

dermed til 0,149 promille eller til én klage pr. 6370 ture. 

Hovedparten af årsagerne til klagerne vedrører adfærd og 

behandling i 2006. Dette er en ændring i forhold til 2003, 

hvor der var flere klager vedrørende telefonventetid og 

samlet responstid, som er tiden fra alarmen går, til ambu- 

lancen er fremme. Geografisk er der ingen særlige tendenser 

– dog har hverken de daværende Vestsjællands, Ribe og 

Nordjyllands amter ikke haft en eneste klage i 2006. 

Klageantallet er altså meget lille i forhold til det samlede 

antal kørsler. Derfor kan udsvingene statistisk set være 

præget af tilfældigheder, og det er derfor umuligt at sige 

noget om udviklingen fra år til år. Trods den gode udvik- 

ling fastholder Falck et stærkt fokus på antallet af klager. 

”Hvor mennesker er indblandet, kan der altid ske fejl, 

men én klage er én for mange, og Falck gør selvfølgelig alt 

for at undgå fejl og dermed klager”, siger Falcks vicedirek- 

tør Ole Qvist Pedersen. 

Falck vil fremover tilbyde 

lægevikarer 

Som en del af sin sundhedstjeneste kan Falck nu levere lægevikarer i hele 

Norden efter køb af firmaet VikTeam. 

Falck har købt den danskbaserede virksomhed VikTeam 

A/S, der formidler lægevikariater i hele Norden. Der- 

med kan Falck nu, ud over sygeplejersker og social- og 

sundhedsassistenter, også tilbyde læger som en del af 

sundhedstjenesten i de nordiske lande. VikTeam A/S 

har hovedkvarter i Esbjerg og formidler hvert år flere tu- 

sinde lægevikariater til blandt andet syge- og lægehuse i 

Danmark, Norge og Sverige. Lægerne kommer primært 

fra Danmark, men også fra andre nordiske lande. En stor 

del af virksomhedens aktiviteter foregår i Norge og Sve- 

rige. 

”Købet af VikTeam ligger dermed i forlængelse af vores 

strategi, der går ud på at blive større på sundhedsområdet 

i hele Skandinavien. Med købet af VikTeam får vi en mar- 

kant position i Norge og Sverige”, siger Falcks koncern- 

chef Allan Søgaard Larsen. 

torben Evald bliver direktør 

I oktober 2006 opkøbte Falck virksomheden ActivCare 

masser af takkebreve 

”I samfundet som helhed er der dog en generel tendens til, 

at borgere og kunder klager hurtigere og over mindre ting 

end tidligere. Det ses både i sundhedssektoren, den offent- 

lige forvaltning og i forskellige klage- og ankenævn, lige- 

M E DA R B E J D E R AV IS FO R FA LC K DA N M A R K A / S • N R . 5 • M AJ 2007 

som det offentlige har gjort en god indsats for at gøre bor- 

Falck Nyt 

gerne opmærksomme på deres klagemuligheder. Set i det 

perspektiv er det yderst tilfredsstillende, at antallet af kla- 

ger over Falck ligger på et meget lavt niveau”, siger Ole 

Qvist Pedersen, der glæder sig over, at Falck hver dag får 

takkebreve og andre tilkendegivelser, hvor Falcks indsats 

påskønnes. 

I lighed med tidligere år sammenligner man udviklingen 

i klagerne over ambulancetjenesten med klager over sam- 

menlignelige tjenester/ydelser hos Politiet og Sundheds- 

væsenet – altså den del sundhedsvæsenet, der er omfattet 

af Patientklagenævnets kompetence. Klagerne for 2006 er 

endnu ikke registreret, så det er kun tallene fra 2005, der 

fremgår. I 2005 var der i alt 934 klager over politiet sam- 

menfattet af adfærdsklager over politiet og straffesager 

A/S, der primært formidler vikariater til sygeplejersker 

og social- og sundhedsassistenter i Danmark, Grønland 

og i mindre omfang i Norge, og erhvervelsen af VikTeam 

ligger dermed i forlængelse heraf. 

VikTeam blev etableret i 1997/98 og har en årlig om- 

sætning på godt 60 millioner. Virksomheden har i alt 10 

fastansatte medarbejdere og beskæftiger i alt flere hun- 

drede lægevikarer. 

”Det er ikke uden et vist vemod, at vi nu sælger virk- 

somheden, der er inde i sin bedste periode nogensinde. 

Men skal den gode udvikling fortsætte, skal der stærkere 

kræfter til. Jeg er overbevist om, at VikTeam vil udvikle 

sig i en positiv retning med Falck som ny ejer”, siger Vik- 

Teams medstifter og direktør Jens Ole Kristensen. 

Torben Evald, der også leder ActivCare, bliver ny direk- 

tør i VikTeam, mens VikTeams nuværende lægelige di- 

rektør Preben Joffe fortsætter med sin nuværende titel og 

som aktionær i firmaet. 

M A -B 

Antallet af ambulanceklager er faldende, selv om der køres 

et sigende antal ture. 

mod politipersonale. Ligeledes modtag Patientklagenæv- 

net i 2005 3312 nye sager i sundhedsvæsnet – en stigning 

på 6,7 procent, og det højeste antal klager i ti år. 

glade reddere 

M A - B 

Døgnvagt 2 på station Taastrup fik en glædelig 1. maj 

– de vandt nemlig hele 3.530.769 kr. i Lotto. Det er 

den første nævneværdige præmie, de har vundet i de 

18 år, de har spillet Lotto. 

Læs mere på side 3.

FALCK NY T • N R . 5 • M AJ 2007 

2 

Fokus på ambulancekørekort 

Falck har i den seneste tid arbejdet på at få løst en række problemstillinger, som lovgivningen giver i forhold til kørekort for reddere i Danmark. 

Polske kørekort godkendt 

Rigspolitiet har netop godkendt, at polske reddere nu må 

sidde bag rattet i danske ambulancer. Det krævede en sær- 

lig godkendelse, for i de 27 EU-lande er der forskellige 

kørekortregler og 110 typer kørekort. 

”I Falck lægger vi stor vægt på, at virksomhedens ansatte 

kan afløse på tværs af landegrænser og udveksle erfaringer 

Igen i år er Falck flot repræsenteret ved 

Copenhagen Maraton, der bliver afholdt 

20. maj i Københavns gader. 

61 deltagere vil løbe med Falcks logo på 

trøjen, og igen i år er der grund til optimisme 

og tro på et godt resultat. Sidste års 

nummer seks, Lukasz Tymkow fra Falck i 

Polen, stiller op igen, og han mener selv, at 

han er i bedre form end sidste år. Derimod 

er Falcks to andre håb ude af dette års løb: 

og kultur. Derfor er det af 

stor betydning, at vi nu har 

fået myndighederne til at 

lytte og forstå vores behov. 

Og vi er glade for at have 

fået grønt lys til, at polske 

ambulancekørekort kan 

bruges i Danmark”, siger 

divisionsdirektør Lars 

Vester. 

Kørekort for danske 

reddere bosat i sverige 

De mange forskellige kørekortregler 

i EU har også 

betydning for de danske 

reddere, der bor i Sverige. 

Falck har derfor sammen 

med Erhvervsorganisationen 

HTS indledt en dialog 

med Justitsministeriet og 

fået en første positiv tilkendegivelse om, at man vil finde 

en løsning. Vi forventer, at en kommende dispensation 

for de danske kørekortsregler vil betyde, at danske reddere, 

der bor eller ønsker at bosætte sig i Sverige, uden problemer 

kan bevæge sig frit over grænsen, når de skal på 

arbejde. 

Falck håber på topplacering ved 

Copenhagen marathon 

Det rekordstore Falckhold ved sidste års løb – i år stiller Falck med 61 løbere. 

”Vi havde satset på at vinde holdkonkurrencen 

i år, for sidste år havde vi tre løbere 

i top 16. Men desværre er både Kent 

Jensen og Jan Knobelauch Hansen ude 

med skader, så i stedet må vi sætte vores 

lid til Lukasz Tymkow”, fortæller Per Kühnell 

fra Falck Sport. 

Falck healthcare deltager også 

Ligesom sidste år vil Falck Healthcare have 

et telt i målområdet, hvor løberne kan få 

sig en velfortjent omgang massage til de 

trætte muskler. Sidste år var det et stort til- 

løbsstykke, så derfor gentager Falck suc- 

cesen 

Fremtidens krav til ambulancekørekort 

Ændringer i de regler og vilkår, der gælder for ambulancer, 

har betydet, at der blandt andet er opstået nogen usikkerhed 

om, hvilket kørekort der vil blive krævet for at køre 

ambulance. I dag er ambulancer underlagt de almindelige 

kørekortsregler uden at være særligt nævnt. Men da ambulancerne 

hele tiden bliver udviklet, er spørgsmålet, om de 

på et tidspunkt vil blive kategoriseret som for eksempel en 

bus, lastbil eller taxa? 

For at få klare regler på området har Falck nedsat en 

arbejdsgruppe, der vil afdække problemstillingerne og 

som skal holde møde med Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet. 

”Hvis en ambulance for eksempel blev kategoriseret 

som en bus, ville det få store konsekvenser for Falck, fordi 

1.500 reddere så skal have et udvidet kørekort. Men de 

første møder har været positive, så vi tror på, at der kan 

findes en praktisk løsning, der både er færdselssikkerhedsmæssig 

forsvarlig og fremtidssikret. Med lidt held kan vi 

have en afklaring inden sommer”, fortæller Heidi Schütt 

Larsen, der er afdelingsdirektør i Public Affairs og medlem 

af arbejdsgruppen. 

K L K R 

K L K R 

materielchef Carsten Bregendorf 

fylder 60 år 

Carsten Bregendorf fylder 60 år den 

17. maj 2007, og i den anledning afholdes 

der en reception: 

onsdag den 16. maj kl. 13.00 i kantinen 

på Falck-gården i Århus. 

Tilmelding til receptionen foretages til 

Pia Vithen på tlf. 8948 3575 eller på 

mail pvp@falck.dk. 

Fejl i organisationsoversigten i 

Falck nyt 

Der var desværre et par fejl i den organisationsoversigt, 

vi bragte i sidste nummer af 

Falck Nyt – det beklager vi. 

Stationen i Padborg var ikke med. Den ligger 

i Region Syd og stations-lederen er Leif 

Christiansen. 

Redningslederne i Region Sjælland manglede 

også – de kommer her: 

Redningsledere i 

Region sjælland: 

Kim Christiansen 

Flemming Hansen 

Pernille Mebus Carlsen 

Brian Lindekilde Hansen

Marketing søger reddere 

til reklamearkiv 

Falcks marketingafdeling søger reddere, 

der gerne vil medvirke i reklamer for 

Falck. 

”Vi har brug for mange forskellige ty- 

per, for reklamens stil bestemmer, om vi 

for eksempel skal bruge en mand eller 

kvinde, lyst eller mørkt hår eller noget 

helt andet. Så jeg håber, at mange vil ud- 

fylde blanketten, så vi får et alsidigt ar- 

kiv”, siger Christian Gram fra Falcks 

marketingafdeling. 

Alle interesserede bliver registreret i 

marketingsafdelingens reklamearkiv, så 

det er let at finde de typer, der er brug for, 

når det bliver aktuelt. 

Fotosession – en sjov oplevelse 

Jesper Ingeman-Petersen, der er stationsleder 

i Lyngby, har medvirket i folderen for 

Falcks Børneklub. Fotosessionen varede 

Falck fortsætter 

dykkerberedskab 

på Bornholm 

halvanden time og var en sjov oplevelse:”Det 

var hyggeligt. Jeg skulle underholde 

nogle børn, mens fotografen tog billederne. 

Børnene var søde og professionelle 

– de var vant til fotografer, så det gik fint. 

Og så syntes jeg, at det var fint på denne 

måde at støtte firmaet”, fortæller Jesper 

Ingeman-Petersen, der fik et gavekort for 

sin medvirken. 

Klippeøens lukningstruede dykkerafdeling fastholdes med ny, 

kommunal aftale. 

Bornholmerne kan stadig regne med Falcks dykkerassistance, når der skal 

sættes ud fra klippeøen. 

Regionskommunen Bornholm har nemlig takket ja til et tilbud fra Falck om 

en foreløbig femårig kontrakt, hvor Falck modtager et årligt beløb for at hjælpe 

med dykkeropgaver ved for eksempel drukne- eller kæntreulykker. Tidligere 

er dykkerassistancen på Bornholm blevet afregnet pr. enkeltopgave og ikke for 

selve beredskabet, men nu får øen altså et decideret redningsdykkerberedskab, 

hvor Falck kan rykke ud med en dykker og en lineholder 365 dage om året, 24 

timer i døgnet. 

– Det nye er, at vi fremover får en beredskabsbetaling, hvilket vi aldrig har 

fået tidligere. Det er den første aftale på landsplan i Danmark, hvor vi får betaling 

for at opretholde selve dykkerberedskabet. Jeg håber, at denne aftale kan 

være med til at bane vejen for lignende aftaler i resten af Danmark, siger en 

glad kontraktchef Henning Schreiber, der også glæder sig over, at det dermed 

er lykkedes at bevare de Falck-arbejdspladser, der på et tidspunkt så ud til at 

være i fare for at forsvinde. 

Christian Mejlvang, der er områdeleder på Bornholm, glæder sig også over, 

at aftalen kom på plads. 

– Vi er meget tilfredse, for det betyder, at vi kan opretholde dykkerafdelingen, 

som ellers skulle have været lukket. Opretholdelsen kan også medvirke 

til, at vi får andre entreprisedykningsopgaver til afdelingen, siger Christian 

Mejlvang. 

Aftalen betyder, at dykkerafdelingen nu kan begynde at kigge efter både ny 

bil og båd til at varetage opgaverne. 

MA-B 

K L K R 

tilmelding til Reklamearkivet 

Navn 

13 brandmænd vinder 

3,5 mio. kr. i lotto 

Døgnvagt 2 på station Taastrup fik en glædelig 

1. maj. Da redder René Rasmussen skulle forny 

lotto-kuponen, fik han at vide, at der var syv rigtige 

til i alt 3.530.769 kr. 

Det var en flere uger gammel gevinst, og da han 

havde fået forsikring om, at det ikke var en forsinket 

aprilsnar, gik det hurtigt med at få ringet til 

kollegerne i lottoklubben. 

”Tanken om at beholde pengene selv, faldt mig 

slet ikke ind. Jeg tænkte kun på at ringe til kollegerne, 

og der har vist aldrig været så mange jubelbrøl 

på stationen i Tåstrup”, fortæller René Rasmussen, 

der er kassemester i lottoklubben. 

Og de store smil var stadig fremme næste formiddag, 

hvor blandt andet Danske Spil, TV2 Lorry 

og Falck Nyt var på besøg til fotosession og interview. 

FALCK NY T • NR. 5 • MAJ 2007 

Mandskabs og St. nr ❑ Kører: Ambulance ❑ Auto ❑ P-vogn ❑ Dyr ❑ Brand ❑ (Sæt X) 

Adresse Post Nr./By 

Tlf. Fastnet Mobil Arbejde 

Alder Fødselsdato/År 

Højde Hårfarve Øjenfarve 

Størrelse: Skjorte Bukser Sko 

Ønsker at medvirke ved fotooptagelser ❑ Videooptagelser ❑ (Sæt X) 

Indsend kuponen i udfyldt stand sammen med et vellignende foto, 

hvem ved, måske er det en dag lige dig vi mangler. 

Kuponen sendes til: 

Falck-Huset, Polititorvet, 1780 København V, Att: Christian Gram 

TV2 Lorry var mødt op, da Danske Spil overrakte 

de glade reddere den store check. 

samme kupon i 18 år 

Holdet har spillet de samme rækker lige siden Lottos 

start i 1989, dog uden nævneværdige gevinster. 

”Vi har nu haft klubben i 18 år, og det er første 

gang, vi vinder noget af betydning. Men det har da 

været ventetiden værd, fortæller udrykningsleder 

René Hyldegaard Larsen og fortsætter: 

”Det gode er, at alle på holdet er med. Når nogle 

er holdt op, er afløserne kommet med. I lottoklubben 

er der godt nok to, der har fået job på andre 

Falck-stationer, men de stillede som krav, at de 

kunne blive i klubben, så de er stadig med.” 

Hver af de 13 reddere får 271.000 kr. i hånden, 

og det er ikke dem alle, der allerede nu har fundet 

ud af, hvad pengene skal bruges til. Men der skal 

nok rejses lidt og måske lukkes et par huller. Alle er 

dog enige om en ting: Det skal fejres med en ordentlig 

fest. 

3 

K L K R


4 

På tur med Natteravnene 

I Danmark er der 6.700 frivillige i Natteravnene, som Falck sponserer med 500.000 kr. om året. Falck Nyt tog til Silkeborg en fredag 

aften for at følge ambulanceredder Thomas Larsens tur gennem nattelivet iført Natteravnenes gule jakke. 

”Hej, giver I et bolsje og et kondom?” 

Spørgsmålet kommer fra en ung pige, der i højt humør 

iler Natteravnene i møde. Med hende kommer tre venner, 

der også får et bolsje og et kondom, og efter en kort snak 

og et ”god aften” skynder de sig videre ind på 80’eren, der 

er et af diskotekerne i Silkeborg. 

De tre Natteravne fortsætter op ad Nygade i Silkeborg, 

hvor de fleste af byens diskoteker og barer ligger. Der er 

heftig aktivitet i gaden, og næsten alle de festglade men- 

nesker siger ”hej” og ”god aften” eller stopper op og spør- 

ger efter bolsjer og kondomer, som Natteravnene deler 

gratis ud. 

”Langt de fleste er meget venlige over for os. Der kom- 

mer selvfølgelig nogle tilråb, men de er stort set altid posi- 

tive. Det hjælper naturligvis også, at vi har bolsjer og kon- 

domer – de går som varmt brød og er med til at give et po- 

sitivt indtryk af vores arbejde”, fortæller Thomas Larsen, 

der er 39 år og ambulanceredder på Falck-stationen i Sil- 

keborg. Han har været Natteravn i tre år, og det gør ham til 

den erfarne denne aften, hvor han går sammen med Hans 

Henrik Stege og Kim Thøgersen, der begge har haft få 

vagter. 

Natteravne på tur gennem Silke- 

borgs gader iført de karakteristiske 

gule jakker. 

”Vi er altid tre på en vagt, og denne aften er lidt speciel, 

fordi vi kun er mænd – normalt er vi både kvinder og 

mænd, da det bløder vores udtryk lidt op, ellers kan nogen 

måske se os som et vagtværn, og det er vi ikke”, siger Tho- 

mas Larsen, der har en eller to vagter i kvartalet. 

natteravn ved et tilfælde 

Det var lidt af et tilfælde, at Thomas Larsen blev Natte- 

ravn. Ved et forældremøde i datterens klasse fortalte en af 

de lokale Natteravne om arbejdet, og at de skulle tænke på, 

at børnene snart var i den alder, hvor de begyndte at gå i 

byen. 

”Min første tanke var, at det var lidt tidligt, for de var jo kun 

12-13 år, så jeg tænkte ikke så meget over det. Men da en af de 

andre forældre fra min datters klasse senere fortalte, at hun 

overvejede at blive Natteravn, gik jeg med til et introduktions- 

møde. Her fortalte de blandt andet, at Falck sponserede Natte- 

ravnene med 500.000 kr. om året, og så tænkte jeg, at det kun- 

ne jeg da også støtte. Så jeg tog med på en prøvetur og har så 

været fast mand siden”, beretter Thomas Larsen fra Natterav- 

nenes lokaler i Silkeborg. Her mødes Natteravnene kl. 23.30 

fredag og lørdag, og omkring midnat bevæger de sig ud i byen. 

”Normalt går vi rundt i Silkeborgs gader i to-fire timer – 

nogle gange længere. Det kommer an på, hvordan stemningen 

er. Vi bliver så længe, der er brug for os, så når gaderne begyn- 

der at blive affolket, vender vi næsen hjemad” fortæller Tho- 

mas Larsen, inden de begiver sig ud i natten. 

Falck-uniform kontra natteravnjakke 

Natteravnenes opgave er at være til stede i bybilledet, men 

de har ingen aktiv rolle i forhold til at stoppe slagsmål eller 

på anden måde gribe ind i de unge menneskers gøren og 

laden. 

”Vi går ikke ind og skiller folk ad i et slagsmål, men ofte 

er vores tilstedeværelse nok til at forhindre, at situationen 

tilspidses. Og det er den primære grund til, at jeg er Natte- 

ravn. Jeg føler, at vi gør en forskel og gør det lidt sikrere for 

de unge at færdes i nattelivet. Og så er det næsten altid en 

positiv oplevelse at møde de unge – når de ser vores gule 

jakker, kommer de jo ofte over og snakker. De spørger og- 

så om råd eller hjælp, fordi de ser os som nogle ansvarlige 

voksne, der er til at stole på, fordi vi har en neutral rolle”, 

fortæller Thomas Larsen. 

Han fortæller også, at de positive tilkendegivelser, som 

Natteravnene får fra de unge, står i stor kontrast til den re- 

aktion, han ofte møder, når han færdes i nattelivet som 

Falckredder:

”Når jeg er ude som redder, bliver vi set som en myndig- 

hed i uniform på linje med politiet. Og så er folk ikke så 

villige til at træde til siden eller gøre det, vi beder dem om. 

De problemer oplever jeg slet ikke som Natteravn. Til gen- 

gæld har jeg flere gange oplevet, at folk kan genkende mig. 

Når jeg for eksempel er Natteravn, møder jeg nogle gange 

dem, jeg har hentet i ambulancen. Så genkender de mig og 

snakker lidt om turen. Og det er positivt, at de ser, at der er 

andre sider af personen end en uniform.” 

En forholdsvis fredelig aften 

Denne fredag aften i Silkeborg begyndte stille for Nattera- 

vnene, men efter en times tid blev byen fyldt med menne- 

sker, der gik i pendulfart mellem de forskellige barer og 

diskoteker. 

”Det er rimeligt sent, at der begynder at blive aktivitet i 

byen, og det er koncentreret omkring gågaden. I dag er det 

en typisk fredag, hvor der ikke er så meget at se til. Der er 

enkelte, der har fået for meget at drikke, men de fleste er 

bare i godt humør og kommer med sjove bemærkninger. 

Om lørdagen er der noget mere gang i den”, fortæller 

Thomas Larsen. 

Pludselig ændrede stemningen sig dog, da to grupper 

havde en konfrontation i gågaden. Natteravnene observe- 

rede situationen, og den gik stille i sig selv. Men da de nåe- 

de op for enden af gågaden, havde en af de ivrigste fået 

brækket næsen, og der var en hektisk stemning. 

”Selvom der var en god stemning, kan det vende på et 

splitsekund. I første omgang var vores tilstedeværelse med 

til at dæmpe situationen, og nogle af dem spurgte os til 

råds, men til sidst måtte vi tilkalde politiet, da det blev 

lovligt hedt. Men da politiet kom, faldt der hurtigt ro over 

gemytterne igen”, siger Thomas Larsen om situationen. 

Efter tre timers vandretur i Silkeborgs gader vendte Nat- 

teravnene hjemad efter en kold og forholdsvis fredelig fre- 

dag aften. 

Thomas Larsen foran diskoteket 

80’eren i Silkeborg. Diskoteket ligger 

i Nygade, som også huser en stor del 

af byens andre barer og diskoteker. 

Polske reddere på Danmarks-besøg 

Fem polske reddere var i april gæster hos Falck i hovedstadsområdet for at se nærmere på et eventuelt kommende 

arbejdsliv og for at få et indblik i dansk redderkultur. 

”Fentanyl, adrenalin, diazepam.” 

Overlæge Hans Rottensten fra Falcks 

akutlægebil på Hillerød Sygehus fortæller 

på dansk om bilen, dens funktioner og 

dens udstyr. Og medicinnavnene er noget 

af det, der ikke behøver oversættelse – me- 

Polske reddere kan måske 

aflaste reddermangel 

De polske reddere er en del af et pilotprojekt, 

der skal vurdere, om polske reddere kan dæm- 

me op for manglen på reddere. 

De polske reddere, der måtte komme til at ar- 

bejde i Danmark, skal igennem et intensivt 

danskkursus og forskellige former for efterud- 

dannelse, inden de kan starte. På grund af en 

række skattetekniske og andre juridiske pro- 

blematikker er det uvist, hvornår de i givet 

fald kan starte. De polske reddere vil blive an- 

sat på nøjagtig samme betingelser og have 

samme lønforhold som deres danske kolleger. 

dicinen hedder nemlig stort det samme i 

Polen, hvor tilhørerne er fra. Der er dog 

også andre ord, som ikke behøver Falcks 

polskfødte projektleder Ewa Skov Chri- 

stensens oversættelse. For de polske red- 

dere er efterhånden så langt i deres forbe- 

redende danskundervisning, at flere af 

dem nikker forstående under den danske 

version. 

Snakken bag lægebilen er et led i fem 

polske redderes tredages besøg i Danmark. 

De polske kolleger var i april på besøg i 

Region Øst, som led i et pilotprojekt, der 

skal undersøge, om det er muligt at få pol- 

ske reddere til at dække for reddermang- 

len. Her fik de blandt andet lov at køre 

med som gæster på ambulancer, så Vagt- 

central Smørum og besøgte en paramedi- 

ciner – alt sammen for at lære mere om 

Danmark og for at få et indblik i den dan- 

ske behandlerkultur. 

Før de polske reddere eventuelt kan til- 

træde, skal Sundhedsstyrelsen dog god- 

K L K R 

kende deres uddannelser, men besøget i 

Danmark vakte reddernes interesse for at 

arbejde her i landet. 

”Medarbejderne har virkelig store kom- 

petencer, og man kan mærke, at her er et 

godt kammeratskab, og at folk er stolte 

over deres arbejde”, siger redder Mateusz 

Klich. 

Falcks korpslæge Sven Trautner håber 

på, at projektet kan lykkes. 

”De er en del af familien Falck. Ikke som 


om natteravnene 

Danmark fik de første Natteravne i 1998, og siden er 

antallet af lokalforeninger og aktive steget støt, så der i 

dag er 6.700 Natteravne og 194 lokalforeninger spredt 

over hele landet. 

Falck støtter Natteravnene med 500.000 kr. om året, 

og siden 2004 har Falcks koncernchef, Allan Søgaard 

Larsen, siddet i bestyrelsen i Fonden for Socialt An- 

svar, der står bag Natteravnene. 

Natteravnenes andre hovedsamarbejdspartnere er 

Tryg Fonden, Carlsberg, SAS og Arriva. 

Støtten fra hovedsamarbejdspartnerne går til driften af 

Natteravnenes Landssekretariat, informationsmateria- 

le, jakker, kurser m.m. Udover penge støtter Falck også 

Natteravnene med ulykkesbegrænsende førstehjælps- 

kurser til nystartede lokalforeninger. 

Natteravnene modtager ikke fast støtte fra det offent- 

lige, men får af og til penge til konkrete projekter, pri- 

mært inden for integration. 

interesseret? 

På hjemmesiden www.natteravnene.dk kan du læse 

mere om Natteravnene. Du kan også se, om der er en 

lokalforening i nærheden af dig. 

Hvis du er interesseret i at gå en uforpligtende prøve- 

tur som Natteravn, kan du via hjemmesiden kontakte 

en lokalforening, eller også kan landssekretariatet 

hjælpe med at formidle en kontakt. 

lillebror, men som ligeværdige medlem- 

mer, og vi kan lære af deres erfaringer og 

professionalisme, lige såvel som de kan 

lære af os. Det vil kræve hårdt arbejde at 

gennemføre projektet, men det er vi klar 

til at levere”, siger Sven Trautner. 

Beata Gasior er regionsdirektør i Opole- 

regionen, som er den region, der i fald pro- 

jektet gennemføres, skal levere redderne 

til Danmark. Hun kvitterer for roserne. 

”Vi håber, at polske redderes eventuelle 

arbejde i Danmark vil smitte af på Falck i 

Polen. For os har traditioner og engage- 

ment stor betydning, og vi vil gøre, hvad 

vi kan for at leve op til jeres stolte traditio- 

ner”, siger Beata Gasior. 

M A - B 

5


6 

Falck-ansatte kan 

få hurtig diagnose 

Gennem Medicinsk Testcenter Care har Falcks medarbejdere mulighed for hurtigt at få stillet en diagnose og dermed komme i den rigtige behandling. 

Et kortere sygdomsforløb er en fordel for både samfund, arbejdsgiver og for den sygdomsramte. 

For et år siden købte Falck Medicinsk Test- 

center-gruppen, som nu er en del af Falck 

Healthcare. I Medicinsk Testcenter Care 

varetages den del af aktiviteterne, hvor 

kunderne blandt andet kan få en hurtig af- 

tale med relevante speciallæger og komme 

til røntgen- og scanningsundersøgelser. 

Derved kan en diagnose hurtigt blive stil- 

let. 

”I Danmark har vi behandlingsgaranti, 

så når en patient først har fået en diagnose, 

går det hurtigt med at få den rette behand- 

ling. Problemet er, at det ofte kan tage me- 

get lang tid at få stillet den diagnose, og 

derfor trækker mange sygdomsforløb læn- 

gere ud end nødvendigt. Og det har store 

omkostninger for både samfund, virksom- 

Kim Christiansen fik hjælp på 

medicinsk testcenter 

heder og de sygdomsramte”, fortæller 

Finn Rosenthal, der etablerede Medicinsk 

Testcenter-gruppen for 18 år siden, og 

som i dag er leder af care-delen og står for 

salg og kundekontakt. 

Medicinsk Testcenter Care har gennem 

årene opbygget et stort netværk og har nu 

flere hundrede speciallæger tilknyttet i 

netværket. De mange kontakter betyder, at 

Medicinsk Testcenter Care hurtigt kan 

sende sine patienter til undersøgelse, og 

85% af alle sagerne er afsluttet inden for 

seks uger. 

For tre år siden blev Kim Christiansen, der er redningsle- 

der i Region Sjælland, opereret for en diskusprolaps. Ved 

samme lejlighed konstaterede lægerne, at han havde end- 

nu en, men at de ikke kunne operere den. 

Operationen af den første diskusprolaps forløb fint, 

men to år senere begyndte den anden at give Kim Christi- 

ansen problemer. Det blev startskuddet til langvarige un- 

dersøgelser uden resultat, og Kim Christiansen fik at vide, 

at han måtte leve med det. 

”Det var svært som 33-årig at skulle leve med proble- 

merne. For smerterne påvirkede mit ene ben, så jeg kunne 

ikke stå op i mere end et par minutter ad gangen”, fortæller 

Kim Christiansen, der ikke havde sygedage på grund af ryg- 

problemerne. Men smerterne gjorde af og til arbejdet ulide- 

ligt og hæmmede ham både arbejdsmæssigt og privat. 

Derfor blev Kim Christiansen henvist til Medicinsk 

Testcenter Care af regionsdirektør Jan Kolbye Jensen. Her 

blev han undersøgt og sendt videre til udredning på Cen- 

ter for Rygkirurgi i Hellerup. 

”På Center for Rygkirurgi blev jeg undersøgt, og de for- 

talte, at de godt kunne gøre noget ved ryggen. Problemet 

var bare, at det var et privathospital, så forsikringen dæk- 

kede ikke. Men Medicinsk Testcenter Care lavede en aftale 

med Hvidovre Hospital, og jeg havde en vellykket operation 

i Hvidovre en halv måned senere”, fortæller Kim 

Christiansen, der nu er tilbage på vagtcentralen i Holbæk 

efter to måneders sygemelding. 

Kim Christiansen er begejstret over muligheden for undersøgelse 

på Medicinsk Testcenter Care: 

”At vi i Falck kan blive undersøgt på Medicinsk Testcenter 

Care er meget positivt. Man får en hurtig og præcis 

diagnose, og det kan være med til at sætte en behandling i 

gang. Og i sidste ende er det jo en stor fordel for både Falck 

og for den enkelte ansatte”. 

”Mange tror, at vi med vores arbejde 

springer folk på de offentlige ventelister 

over, men det er ikke tilfældet. Vi bruger 

godt nok de samme læger, men det er efter 

K L K R 

normal arbejdstid, så lægerne modtager 

dem i privat regi og får på den måde flere 

patienter undersøgt”, siger Finn Rosent- 

hal. 

store omkostninger ved lange 

sygdomsforløb 

Kim Christiansen er tilbage på 

arbejdet igen efter to måneders 

sygemelding. 

Medicinsk Testcenter Care har en bred 

kundekreds, der tæller både private firma- 

er, kommuner og forsikringsselskaber. 

Fælles for dem alle er, at de ser en gevinst i 

hurtigt at få stillet en diagnose for medar- 

bejderen, borgeren eller den forsikrede. 

For lange sygdomsforløb er dyre for både 

arbejdsgivere og kommunerne, der skal 

betale sygedagpenge. Men udover det 

samfundsøkonomiske aspekt, er der også 

nye køretøjer til Falck 

det personlige, for dem det rammer. 

”For patienter og pårørende er sygdoms- 

forløb meget belastende, og indtil der er 

stillet en diagnose, kan tilværelsen nær- 

mest gå i stå. Så den uvished og utryghed 

ventetiden skaber, er psykisk hård for de 

fleste mennesker”, fortæller Finn Rosent- 

hal. 

Et tilbud til Falcks ansatte 

Falcks ansatte har også mulighed for at få 

stillet en diagnose via Medicinsk Testcen- 

ter Care – det sker gennem henvisning fra 

lederen. Yderligere information finder du 

på Healthcares portal på Falcks intranet. 

type lev. til station mærke afl. Dato 

Brandinspektørvogn 2108-Hillerød Ford Mondeo 2,5 290307 

Personvogn 2116-Nykøbing F. VW Touran 030407 

Personvogn 2403-Brædsturp VW Touran 040407 

Personvogn 2361-Ikast VW Touran 040407 

Personvogn 2156-Vordingborg VW Touran 130407 

Personvogn 2513-Svendborg VW Touran 130407 

Personvogn 2432-Sønderborg VW Touran 130407 

Personvogn 2156-Vordingborg VW Touran 290307 

Personvogn 2112-Holbæk VW Touran 290307 

Servicevogn 2938-Support Øst Ford Transit 280 S 130407 

Servicevogn 2938-Support Øst Ford Transit 280 S 290307 

K L K R

Jubilarer 25 år 

Jubilæumsdato: 01-04-07 

Andersen, Erig Siig 

2513 Svendborg, Redder 

Brodersen, Kim Visti 

2444 Toftlund, Redder 

Petersen, Mogens Aster 

2401 Vejle, Stationsleder 

Pedersen, Søren Chresten 

2211 Pandrup, Brandmand 

Pedersen, Ove Stilling 

2209 Terndrup, Brandassistent 

Sørensen, Svend Bent 

2268 Løkken (Hjørring), Brandassistent 

Nielsen, Tage Kjærsgaard 

2211 Pandrup, Brandassistent 

Petersen, Bjarne 

2450 Åbenrå, Redder 

Pedersen, Jens Ole 

2204 Dronninglund, Brandmand 

Nielsen, Jens Martin 

2185 Helsinge, Brandmand 

Clausen, Irene 

2156 Vordingborg, Rengøringsassistent 

Jubilæumsdato: 15-04-07 

Pedersen, Preben Benny 

2307 Randers, Redder 

Jubilæumsdato: 01-05-07 

Mortensen, Helge 

2513 Svendborg, D-Brandmand 

Heise, Andreas 

2432 Sønderborg, Redder 

Bønnelykke, Finn 

2512 Rudkøbing, Brandassistent 

Lilballe, Henrik Torben 

2105 Tårnby, Redder 

Thuesen, Morten 

2320 Ebeltoft, Redder 

40 år Redder Mogens Pedersen 

Det var faktisk lidt en tilfældighed, at Mogens Pedersen for 40 år siden ansøgte om et 

job ved Falck i Odense. 

”Jeg var lige blevet færdig som soldat, og så skulle jeg jo ud og have mig et job. Jeg 

havde besluttet, at jeg ikke ville tilbage og stå i en fabrikshal, jeg var ellers blevet udlært 

som maskinarbejder, inden jeg kom ind som soldat. Men jeg var blevet vant til det lidt 

friere liv, og derfor havde jeg altså lyst til noget nyt og andet, og på den måde var det lidt 

tilfældigt, at det blev ved Falck, at jeg søgte job,” fortæller Mogens Pedersen til Falck 

Nyt. 

Siden er det blevet til hele 40 år i korpset for Mogens Pedersen, der aldrig har haft 

behov for at prøve kræfter med andre jobs. 

”Nej, det har jeg sådan set aldrig haft behov for. Jeg har altid været glad og rigtig godt 

tilfreds, og jeg kan forsikre dig, at jeg aldrig har fortrudt, at jeg skiftede jobbet som ma- 

skinarbejder i fabrikshallen ud med jobbet i Falck.” 

Ikke alene har Mogens Pedersen godt og vel brugt hele sit arbejdsliv i Falck. Jobbet har 

endvidere altid været som redder på Station Odense. 

40 år Grundlæggende redder 

Robert Dybdahl 

Da Robert Dybdahl i 1967 efter at have afsluttet sin uddannelse skulle ud og have sig et 

nyt job, var det ikke så sært, at det var Falck, der fik glæde af hans arbejdskraft. 

”Efter real-eksamen og efter at jeg var blevet færdig som mekaniker, skulle jeg jo finde 

på noget andet. Og jeg havde i mange år opholdt mig en del på stationen i Øster Vrå, 

hvor min onkel i øvrigt også arbejdede. Så da en af de ældre reddere stoppede, spurgte 

stationslederen mig, om ikke jeg kunne tænke mig at få penge for at være på stationen, 

når jeg nu altid var der alligevel. Det sagde jeg ikke nej til, og sådan startede det faktisk,” 

fortæller Robert Dybdahl til Falck Nyt. 

Et halvt år senere var det dog tid til en tur som soldat for Robert Dybdahl, der lå i hen- 

holdsvis Fredericia og Høvelte. 

”Derefter fik jeg så tilbuddet om at komme til Dronningelund, og det passede helt 

perfekt, da min kone – som var min daværende kæreste – ikke boede langt derfra. Så 

siden 11. september 1967 har jeg været på stationen i Dronningelund. Jeg har altid haft 

Christiansen, Bent Erik J. 

2104 Lyngby, Brandmand 

Houen, Christian Brogård 

2203 Brønderslev, Redder 

Hansen, Kim Overby 

2106 Gladsaxe, Redningsfører 

Mortensen, Palle 

2505 Fåborg, Redder 

Kræmmergård, Arne 

2219 Hjørring, Redder 

Bjerg, John-Ryan Milter 

2322 Skanderborg, Redder 

Bruun, Carsten 

2178 VC Øst, Vagtcentralmedarbejder 1 

Kristiansen, Ole Emil V. 

3001 Falck Teknik, Montør FT 

Dalhammer, Jan 

2145 Helsingør, 

Grundlæggende Redder 


Hald, Torben Søderstrøm 

2104 Lyngby, Brandmand 


Egestrand, Lisbeth Mie 

2821 Salg Erhv. Adm., Kontorassistent 

Hansen, Henrik 

2133, Områderedder fast vagt 


Rasmussen, Ole V. 

2110 Ringsted, Redder 

Christensen, Per 

2074 Centralværkstedet Greve, 

Mekaniker 


Larsen, Kim Elkjær 

2431 Haderslev, Redder 


Madsen, Bodil 

2488 VC Sydjylland, 

Vagtcentralmedarbejder 2 

”Jeg mener stadig den dag i dag, at redder-jobbet er det bedste job, man kan få i Falck. 

Det er os, der har kontakten med de mennesker, der har brug for hjælp, og derudover 

kan jeg godt lide, at man tager én opgave ad gangen,” uddyber Mogens Pedersen. 

Når Mogens Pedersen ikke arbejder, ligger han ikke just på den lade side – tværtimod. 

”Vi har sådan et lille fritidslandbrug med syv hektar jord, som vi går og hygger os 

med. Det ligger på grunden, som er min kones fødehjem. Vi byggede hus i 1970, men 

vi overtog først landbruget i 1990, selvom det i årene inden vist også var mig, der pas- 

sede det. Vi har et stykke med juletræer og et med græs, hvor der går tyrekalve på om 

sommeren. Desuden er der noget af jorden, hvor vi på traditionel vis dyrker korn.” 

Landbruget er dog ikke det eneste, som Mogens Pedersen bruger sin fritid på. Mogens 

Pedersen går således og gemmer på lidt af en sportsmand. 

”Jeg spiller fodbold og badminton, og så kører jeg nogle motionscykelløb. For at være 

i form til løbene træner jeg på cykel, og så cykler jeg de godt 20 kilometer frem og tilba- 

ge på arbejde. Sidst men ikke mindst bruger jeg også lidt tid på at gå på jagt,” slutter en 

usædvanlig aktiv jubilar, Mogens Pedersen, sit jubilæums-interview med Falck Nyt. 

en forkærlighed for biler og arbejdet med dem, derfor har autoopgaverne været velkom- 

ne, men jeg vil sige, at jeg altid har været glad for alle opgaver. Et job, hvor man har mu- 

lighed for at lave så meget forskelligt og samtidig hjælpe folk, er bare helt perfekt.” 

I fritiden har Robert stadig et godt øje til arbejdet med biler, om end det er den mere 

eksotiske af slagsen. 

”Jeg har sådan en beach-boogey. Det er bunden af en gammel Folkevogn, som man så 

afkorter lidt og åbner helt op, så man kan se motor og alting. Det er en rigtig sommer- 

bil. Den går jeg og roder med, og glæder mig til når den er klar til at blive indregistreret.” 

Selvom 40 år er længe, har Robert Dybdahl ingen planer om at takke af på jobbet lige 

foreløbig. 

”Min kone og jeg har snakket lidt om det, men som min kone siger, har jeg nok bedst 

af at blive ved med at arbejde mange år endnu. Jeg har aldrig haft en dag, hvor jeg ikke 

har været glad for at komme på arbejde. Jeg elsker jobbet, og jeg har altid hygget mig og 

haft det sjovt med mine kolleger, så jeg har ingen planer om at stoppe,” slutter Robert 

Dybdahl. 

7

Falck _05_07.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?