Download (pdf 1200 kb)

Forskningsprojekter 

i FØJO II 

Sammendrag og status 

2001 

December 2001 

FØJO 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

FØJO 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) er et "forskningscenter uden mure", hvor den forskningsfaglige 

kompetence dannes af de forskere og institutioner, som deltager i centrets forskningsprogrammer. 

Samarbejdet omfatter p.t. ca. 120 forskere fra 20 forskellige forskningsinstitutioner. 

FØJO's formål er at koordinere den økologiske jordbrugsforskning i Danmark med henblik på at sikre 

optimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskning. Centret skal bidrage til, at der bliver udført 

forskning af høj kvalitet og på et internationalt niveau med udgangspunkt i det økologiske jordbrugs 

idegrundlag og problemstillinger. 

Forskningen skal bidrage til en videreudvikling af det økologiske jordbrug for derved at forøge omstillingsmulighederne 

fra traditionel til økologisk jordbrugsproduktion og fremme en bæredygtig udvikling 

af jordbruget med hensyn til økonomiske, økologiske og sociale aspekter. 

FØJO ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter fra forskningsinstitutionerne. For at sikre 

forskningens relevans og et godt samarbejde med forskellige brugergrupper er der udpeget et brugerudvalg 

med repræsentanter fra centrale organisationer og foreninger inden for økologisk jordbrug. 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) 

Foulum • Postboks 50 • 8830 Tjele 

Tlf. 89 99 16 75 • Fax 89 99 12 00 • foejo@agrsci.dk • www.foejo.dk

Forskningsprojekter i FØJO II: 

Sammendrag og status 

2001 

Udgivet af Forskningscenter for Økologisk 

Jordbrug (FØJO) 

______________________________________________________________________________ 

Trykt på Forskningscenter Foulum • December 2001

Forord 

I forlængelse af anbefalingerne i Aktionsplan II – Økologi i udvikling, i betænkningen fra det såkaldte Bicheludvalg, 

og den internationale evaluering af FØJO blev der i 2000 etableret en ny femårig forskningsindsats 

i økologisk jordbrug. Den nye forskningsindsats - populært kaldet FØJO II - består i øjeblikket 

af 30 forskningsprojekter. 

Nærværende rapport har til formål dels at beskrive projekterne, dels at give en kortfattet status for det 

arbejde og de erfaringer, som er gjort i år 2001. I de enkelte projekter beskrives baggrund, formål og 

status for fremdriften. Afslutningsvis er der en oversigt over hidtidige publikationer og formidlingsaktiviteter 

i øvrigt. Det skal bemærkes, at i nogle projekter er etableringen af forsøgene først etableret sent i 

2001, og at der således endnu ikke er gennemført egentlige forskningsaktiviteter, endsige publicering og 

formidlingsaktiviteter. 

Formålet med nærværende rapport er at orientere danske forskningsbrugere, specielt FØJO's brugerudvalg 

og de organisationer, som brugerudvalget repræsenterer. Sideløbende er der udgivet en egentlig 

statusrapport, som detaljeret redegør for de forskningsfaglige resultater, gennemførelsen af de oprindeligt 

planlagte aktiviteter og planer for de kommende år m.m. Denne rapport, som er på engelsk, kan fås 

ved henvendelse til FØJO's sekretariat. En oversigt over FØJO's aktiviteter i øvrigt kan findes i FØJO's 

toårsrapporter, som ligeledes kan fås hos sekretariatet. 

Det skal nævnes, at en række komplementerende forskningsprojekter, som også vil blive gennemført i 

regi af FØJO II, er under udarbejdelse. En orientering om disse projekter kan findes på FØJO's hjemmeside 

www.foejo.dk 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 

December 2001 

2

Indhold 

Introduktion til forskningsindsatsen .................................................................................................... 4 

I Plantedyrkning 

I.1 Økologisk dyrkning af agurk og tomat i komposteret plantemateriale............................. 6 

I.2 Udvikling af bæredygtigt produktionssystem for økologisk æbledyrkning....................... 9 

I.3 Kvælstofdynamik, planteproduktion og biodiversitet i økologiske sædskifter................. 13 

I.4 Kvalitet og produktion af brødhvede..................................................................................... 17 

I.5 Frøbælgplanter og korn ........................................................................................................... 21 

I.6 Dyrkning af rækkeafgrøder ..................................................................................................... 25 

I.7 Jordkvalitet i økologisk jordbrug............................................................................................. 30 

I.8 Forebyggelse og regulering af rodukrudt .............................................................................. 34 

I.9 Termisk båndbehandling til intra-række ukrudtsbekæmpelse ............................................ 37 

I.10 Økologisk grønsagsproduktion og anvendelse af efterafgrøder......................................... 41 

I.11 Kløver- og græsfrø.................................................................................................................... 45 

I.12 Forebyggelse af mykotosinproblemer .................................................................................... 49 

I.13 Emission af drivhusgasser og kvælstoffiksering i kløvergræs............................................. 53 

II Husdyrbrug 

II.1 Økologiske mælkeproduktionssystemer ................................................................................ 57 

II.3 Økologisk studeproduktion og bioaktive afgrøder til græssende husdyr.......................... 65 

II.4 Dyresundhed og –velfærd i malkekvægbesætninger ............................................................ 72 

II.5 Antibiotikabehandling og antibiotikaresistens ...................................................................... 75 

II.6 Fjerkræproduktionssystemer ................................................................................................... 78 

II.7 Svinefodring – næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed.................................. 82 

II.8 Styring i relation til sundhed og fødevaresikkerhed i økologisk svineproduktion........... 84 

II.9 Ressourceudnyttelse, miljøpåvirkning og økonomi i økologisk svineproduktion ........... 86 

III Jordbrug og samfund 

III.1 Forbrugernes interesse for økologiske fødevarer................................................................. 88 

III.2 Scenarieanalyser for udvikling af økologisk jordbrug .......................................................... 93 

III.3 Recirkulering af næringsstoffer fra by og land...................................................................... 97 

III.4 Økologisk kost og sundhed .....................................................................................................101 

III.5 Naturkvalitet i økologisk jordbrug..........................................................................................104 

IV Værkstedsenheder til forskning i økologiske dyrkningssystemer ......................................106 

V Koordinering, synergi og forskeruddannelse............................................................................112 

VI Sund udsæd til økologisk produktion af korn og bælgsæd...................................................118 

Bilag 1 Oversigt over projekter og budgetfordeling i FØJO II ..............................................................122 

3

Introduktion til forskningsindsatsen 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) blev etableret i 1995 med det formål at igangsætte og 

koordinere forskning i økologisk jordbrug i Danmark for at sikre et optimalt udbytte af de ressourcer, 

som afsættes til forskningen. 

Hidtidig forskning 

Den første koordinerede forskningsindsats blev gennemført i perioden 1996-1999 og omfattede 33 

forskningsprojekter, som havde deltagelse af 15 forskningsinstitutioner og ca. 100 forskere. Forskningen 

gav på en lang række områder ny viden om mulighederne for at etablere økologiske produktionssystemer, 

som fremmer ressourceudnyttelse og frugtbarhed i plantedyrkningen samt sundhed og velfærd i 

husdyrholdet. Forskningsindsatsen viste endvidere, at økologisk jordbrug har et betydeligt potentiale i 

forbindelse med beskyttelse af miljø- og naturværdier. En oversigt over publikationer udgivet på baggrund 

af forskningen i FØJO I kan ses på FØJO's hjemmeside www.foejo.dk. 

Udfordringer for økologisk jordbrug 

På en række områder, specielt mælkeproduktion, er det lykkedes at etablere velfungerende økologiske 

produktionssystemer med tilfredsstillende produktivitet og produktkvalitet. Der er dog fortsat mange 

udfordringer for økologisk jordbrug. I nogle økologiske produktionssystemer er produktiviteten og/ 

eller produkternes kvalitet utilfredsstillende lav, og generelt mangler der fortsat viden om, hvordan produktionen 

tilrettelægges, således at der kan tages størst mulige hensyn til de økologiske principper og 

målsætninger, produkternes kvalitet og sundhed samt til produktionssikkerhed, økonomi m.m. 

Aktionsplan II 

I 1998 anmodede fødevareministeren Det Økologiske Fødevareråd om at udarbejde en ny aktionsplan 

for økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Et vigtigt mål med Aktionsplan II – Økologi i udvikling, 

som udkom i februar 1999, er øget afsætning og eksport af økologiske fødevarer for derigennem at 

udvikle og udbrede det økologiske jordbrug. Samtidig er det i økologisk jordbrug en vigtig målsætning 

at producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet, og det er givet, at mange forbrugeres præference 

for økologiske fødevarer skyldes en forventning om, at økologiske fødevarer er af højere kvalitet 

end konventionelle fødevarer. Aktionsplanen peger derfor på forskellige initiativer, der skal medvirke 

til at udvikle kvaliteten af de økologiske fødevarer - både i forbindelse med dyrkningen og forarbejdningen 

af produkterne. 

Etablering af ny forskningsindsats 

På baggrund af anbefalingerne i Aktionsplan II, en international evaluering af FØJO og rapporten fra 

det såkaldte Bichel-udvalg samt tilbagemeldinger fra forskningsbrugere udarbejdede FØJO i efteråret 

1999 en ”indkaldelse af interessetilkendegivelser”, hvori interesserede forskere blev bedt om at komme 

med forslag til ny forskning i økologisk jordbrug. 

I indkaldelse af interessetilkendegivelser blev det angivet, at det overordnede mål for forskningsindsatsen 

er "at frembringe viden, der kan understøtte øget produktion og større sammenhæng mellem indre 

og ydre kvalitet i økologiske fødevarer". 

Delmålene er således at opnå: 

1. Viden om effektive og rationelle økologiske produktionsmetoder 

4

2. Viden om ydre kvalitet, herunder 

• Indhold af næringsstoffer (primære og sekundære indholdsstoffer) 

• Fødevaresikkerhed (fri for uønskede stoffer såsom pesticider, medicinrester, mykotoksiner, 

zoonoser) 

• Forarbejdningskvalitet og andre traditionelle kvalitetsparametre 

3. Viden om indre kvalitet 1 , herunder 

• Lav miljøbelastning (kvælstof, fosfor, pesticider, GMO, medicinrester m.m.) 

• Høj naturkvalitet (alsidighed, mangfoldighed og harmoni i primærproduktionen) 

• Høj husdyrvelfærd (harmoni, naturlig adfærd og omsorg for dyrene) 

• Andre økologiske principper (nærhed, recirkulationstænkning, forsigtighed og forebyggelse) 

Udvælgelse af projekter 

I indkaldelsen blev der endvidere lagt vægt på, at den nye forskningsindsats skulle bidrage til at sikre en 

helhedsorienteret udvikling af det økologiske jordbrug og en bæredygtig udvikling af jordbruget i øvrigt. 

Emner som miljø, biodiversitet og naturværdier, husdyrenes velfærd og sundhed, fødevarernes kvalitet 

og sundhed samt sociale og samfundsmæssige aspekter skulle således ses som dele af en samlet indsats, 

der kunne belyses fra forskellige synsvinkler. 

På baggrund af indkaldelsen modtog FØJO 216 interessetilkendegivelser med forslag til forskningsaktiviteter 

for et beløb på ca. 700 millioner kroner. På dette tidspunkt var der afsat i alt 160 millioner kroner 

til forsknings- og driftsaktiviteter for perioden 2000-2005. 

I den efterfølgende proces udpegede FØJO’s bestyrelse - efter høring i brugerudvalget - forskergrupper, 

som fik til opgave at udarbejde egentlige projektforslag. Efter en omfattende international evaluering 

af forskningskvaliteten m.m. blev der i løbet af 2000/2001 iværksat i alt 30 projekter. 

Projekterne er fordelt på fem hovedtemaer: 

I. Planteproduktion 

II. Husdyrproduktion 

III. Jordbrug og samfund 

IV. Forskningsfaciliteter og værkstedsarealer 

V. Koordinering, synergi og uddannelse 

I det følgende beskrives de igangsatte projekter. En samlet oversigt over hidtidige projekter og budgetfordeling 

i FØJO II kan ses i bilag 1 bagest. 

1 Det er specielt begrebet "indre kvalitet", som er nyt. Viden om indre kvalitet knytter sig først og fremmest til produktionsprocessen. 

Det er altså Ø-mærket og den tilhørende regulering, der er forbrugernes og samfundets garanti for den indre 

kvalitet. Netop Ø-mærket er det, der klart adskiller økologiske produkter fra konventionelle. Ideen bag forskningen er i så 

høj grad som muligt at afdække ønskerne til Ø-mærkede produkter og samtidig undersøge i hvor høj grad de opfyldes samt 

at foreslå, hvorledes ønskerne kan opfyldes. 

5

Økologisk dyrkning af agurk og tomat 

i komposteret plantemateriale 

Projektnr. og titel 

I.1 Økologisk dyrkning af agurk og tomat i komposteret plantemateriale 

Projektleder 

Kristian Thorup-Kristensen, forskningsleder, 

Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Postboks 102, 

5792 Årslev. 

Tlf.: 63 90 43 43. Fax: 63 90 43 94. E-mail: kristian.thorupkristensen@agrsci.dk 

Projektdeltagere 

Kai Lønne Nielsen og Morten Nielsen, DJF 

Oversigt 

Nr. Titel på delprojekt Ansvarlig projektdeltager Budget 

(1.000 kr.) 

1 Næringsstofomsætning og næringsstofudnyttelse 

i aktuelle væksthusproduktionssystemer 

6 

Start 

år 

Slut 

år 

Kai Lønne Nielsen 850 2000 2002 

2 Udvikling af plantebaseret kompost Kai Lønne Nielsen 1.000 2001 2003 

3 Projekt koordinering samt udvikling og 

sammenligning af produktionssystemer 

for tomater 

4 Kvalitetsevaluering af væksthusgrønsager 

fra forskellige produktionssystemer 

Sammendrag 

Kristian Thorup-Kristensen 2.205 2001 2004 

Morten Nielsen 800 2002 2004 

4.700 

Ved produktion af væksthusgrønsager er der behov for tilførsel af meget store mængder gødning, en 

tomatafgrøde vil f.eks. kræve ca. 20 gange så meget kvælstof som de fleste markafgrøder. I økologisk 

produktion giver dette to problemer. Plantenæringsstoffer er en begrænset ressource i økologisk planteproduktion, 

og det kan være vanskeligt at skaffe det store mængder der skal til fra økologiske kilder. I 

økologisk produktion der foregår ved dyrkning af afgrøderne direkte i jorden i væksthuset, kan håndtering 

af så store mængder næringsstoffer føre til alvorlig risiko for udvaskningstab i høje koncentrationer.

Det antages generelt at økologisk producerede grønsager har en bedre kvalitet end de konventionelle, 

selvom sådanne forskelle ikke er veldokumenterede. Da planteernæringen er svær at styre så præcist 

som i konventionel produktion, kan der opstå periodiske kvalitetsproblemer på grund af overforsyning, 

underforsyning eller ubalance imellem vigtige næringsstoffer. 

Der er altså grund til at tro at der kan være problemer med udvaskning og evt. kvalitet i hvert fald i 

perioder, men samlet set ved vi ikke meget om, hvor store problemerne er i praksis. Derfor er projektets 

første mål er at undersøge en række forhold omkring den nuværende økologiske produktion af 

væksthusgrønsager, og undersøge kvaliteten af produkterne i sammenligning med konventionelt dyrkede 

produkter. 

Disse potentielle problemer, kombineret med store omkostninger i omlægningsfasen, og risiko for sædskifteproblemer 

i væksthusene, har ført til en interesse for at dyrke økologiske væksthusgrønsager i afgrænsede 

bede uden adgang til jorden. Ved denne dyrkningsmetode kan afgrøderne dyrkes i økologisk 

produceret kompost samtidig med at man fastholder nogle af de fordele der er ved de konventionelle 

dyrkningsystemer. Man kan undgå sædskifteproblemer da komposten kan udskiftes, og man kan undgå 

udvaskning fordi drænvandet kan opsamles. Samtidig bliver omlægning af konventionelt dyrkede 

væksthuse til økologisk produktionen billigere, fordi man i højere grad kan udnytte det udstyr der allerede 

findes i drivhusene. 

Dyrkning i afgrænsede bede anses dog af mange for at være i modstrid med de grundlæggende ideer 

bag økologisk jordbrug, og man vil miste nogle af de fordele dyrkning direkte i jord kan medføre. Jorden 

er et meget alsidigt dyrkningsmedium der kan forsyne planterne med alle næringsstoffer og sporstoffer. 

Samtidig tillader dyrkning i jorden planternes rødder at afsøge et stort volumen, og giver bl.a. 

derfor en stor kapacitet, og dermed relativt stabil forsyning med vand og mange næringsstoffer. 

Der er altså vigtige argumenter for begge systemer, og en oplagt løsning kunne være at udvikle alternative 

dyrkningssystemer der kombinerer de væsentligste fordele ved dyrkning direkte i jord og dyrkning i 

afgrænsede bede. Systemer hvor det meste af komposten tilføres i et afgrænset bed, samtidig med at 

planterne udvikler deres rodsystem både i det afgrænsede bed, og i jorden uden for bedet kunne være 

sådan et system. Mængden af kompost der skal tilføres jorden kan bringes ned på et niveau hvor det er 

væsentligt lettere at undgå udvaskning, drænvandet fra komposten kan opsamles, og komposten udskiftes, 

så der i hvert fald i denne del af dyrkningsmediet ikke opbygges sædskiftesygdomme og f.eks. nematoder. 

Projektets mål er på den baggrund at: 1) Undersøge eksisterende økologiske væksthusgrønsagsproduktioner 

for næringsstofbalance, effekter på jord og udvaskning og effekter på kvalitet af produkterne, 2) 

Udvikle kompost primært baseret på kløvergræshø, halm og andre planteprodukter der vil være let tilgængelige 

fra økologisk jordbrug og 3) Udvikle og sammenligne eksisterende og alternative dyrkningssystemer, 

undersøge deres effekter på næringsstofbalance, udvaskning, produktion og kvalitet. Resultaterne 

af de første undersøgelser vil blive brugt til at vurdere hvor stor en del af indsatsen der efterfølgende 

skal bruges på at udvikle alternative dyrkningssystemer eller videreudvikle de eksisterende dyrkningssystemer. 

Status 2001 

Arbejdet har indtil nu især handlet om at undersøge produktionen i eksisterende økologiske væksthusgartnerrier, 

da der foreligger meget lidt konkret viden om produktionen og dens konsekvenser. Undersøgelserne 

viste betydelige overskud af næringsstoffer, og at det er vanskeligt i praksis at håndtere så 

7

store mængder af organisk gødning uden at det giver en betydelig risiko for tab. Resultaterne peger dog 

også klart på at der kan skabes forbedringer, både ved udvikling af gødnings- og dyrkningsstrategier og 

f.eks. ved podning af tomaterne på mere effektive rodsystemer som vi fik lejlighed til at undersøge. 

Undersøgelse af kvalitet viste ikke nogen klar effekt af om tomaterne blev dyrket økologisk eller konventionelt, 

men en tydelig effekt af sortsvalg og af hvor modne de var ved høst. Det ser altså ikke ud til 

at økologisk dyrkning i sig selv er garanti for en god smag og kvalitet, det skal der arbejdes målrettet på 

at opnå. 

Arbejdet med at udvikle kompost og dyrkningssystemer er kun lige igangsat, og der er meget få resultater 

endnu. 

Publicering og formidling 

Faglige publikationer 

Nielsen M., 2001. Kvalitet af danske tomater. Gartner Tidende 9, 4-5. 

Anden formidling 

Morten Nielsen deltog den 28. August 2001 i åbenthusarrangement ved Lene Tvedegaard, Gartneriet 

Toftegaard med en præsentation om "Kvalitet af danske tomater”. 

Morten Nielsen holdt den 3. oktober 2001 indlæg på danske tomatavleres generalforsamling om ”Kvalitet 

af danske tomater”. 

8

Udvikling af bæredygtigt produktionssystem 

for økologisk æbledyrkning 

Projektnummer og -titel 

I.2 Udvikling af bæredygtigt produktionssystem for økologisk æbledyrkning 

Projektleder 

Hanne Lindhard Pedersen, seniorforsker, Danmarks JordbrugsForskning. Afdeling for Prydplanter og 

Vegetabilske fødevarer, Forskergruppe for Frugt og Bær, Postboks 102, 5792 Årslev. 

Tlf.: 63904171, Fax: 63 90 43 96 

E-mail: Hanne.Lindhard@agrsci.dk 


Birka Falk Kühn og Marianne Bertelsen, DJF 

Delprojekter 

Nr. Titel Ansvarlig projektdeltager 

9 

Budget 

(1.000 kr.) 

Start Slut 

1 Tidligt samarbejde med forædlingsinstitutioner Birka Falk Kühn 1.227 2000 2004 

2 Reducere æbleskurvinfektion ved brug af optimeret 

dyrkningsteknik 

Sammendrag 

Hanne Lindhard 1.123 2000 2004 

2.350 

Det totale økologiske areal med frugt og bær i Danmark er ca. 350 ha, heraf er 72 ha æbler og 63 ha er 

uspecificeret træfrugt. 5 procent af det totale frugtareal er økologisk. Æbler sælges oftest til frisk konsum, 

det betyder, at produkterne skal leve op til meget høje kvalitetskrav. Som grundregel skal frugterne 

opfylde størrelseskravene, være hele og sunde. 

Den skadevolder, som oftest forhindrer en god ydre kvalitet af frugten, er æbleskurv. Skurv forårsager 

brune til sorte pletter på frugten og kan i nogle år og på nogle sorter angribe så kraftigt, at æblerne bliver 

meget små, misdannede og fuldstændig uegnede til spisning. Denne svampesygdom er årsag til et 

stor udbytte og en meget stor kvalitetsnedgang i økologisk produktion. 

Udbyttet af udvalgte sorter hos økologiske avlere ligger fra 0-50 procent af udbyttet hos traditionelle 

avlere. I gennemsnit for 6 æblesorter var udbyttet hos økologiske avlere på 14 procent af de traditionelle 

udbytter. For at få den samme indtjening som en konventionel avler behøver den økologiske avler en 

salgspris på produktet, som er mindst 100 procent større end de i øjeblikket får.

Mange økologiske avlere bruges økologiske bekæmpelsesmidler for at forsøge at kontrollere svampesygdomme. 

På dette punkt er økologisk æbleproduktion anderledes end mange andre økologiske produktioner. 

Uden i Europa går diskussionen ikke på om der skal bruges økologiske bekæmpelses midler, 

men om hvilke produkter, som er mest effektive overfor sygdommen. Kobber, som er et effektivt middel 

og som bruges til økologiske æbleproduktion i de fleste andre europæiske lande, er ikke længere 

godkendt i Danmark. 

Forskning i økologisk æbleproduktion er foretaget i Danmarks JordbrugsForskning siden 1987. Arbejde 

med at undersøges forebyggende metoder til at undgå æbleskurv infektioner har været en væsentlig del. 

En af de vigtigste metoder til at forebygge æbleskurv er at plante modstandsdygtige eller resistente sorter. 

Det forventede totale forbud modkobber i EU, samt en begyndende nedbrydning V f- resistensen i 

de skurvresistente sorter har yderligere forværret udsigterne for en økonomiske rentabel æbleproduktion. 

Forædling hen i mod resistente sorter, som indeholder flere resistens typer er stadig meget aktuel. De 

forædlings institutioner, som findes, der arbejder med resistente sorter er i gang med opgaven, men 

arbejder på at finde sene lagersorter, som ikke udvikles optimalt i vores lidt køligere klima. 

Af andre dyrkningstekniske tiltag, som kan reducere angreb af æbleskurv, er det vigtigt at have mindre 

åbne træer med en moderat vækst. Derved bliver infektionesbetingelserne for æbleskurv reduceret. 

Niveauet af tilgængeligt kvælstof har vist sig også at påvirke angrebet af æbleskurv. Hvis træer har en 

hurtigere og længere vækstsæson forbedres skurvens infektionsbetingelser. En øget tilførsel af kvælstof 

vil også reducere plantens indhold af phenoler. Dette øger også æbleskurvens muligheder for at trænge 

ind i planten. 

Formål 

For at forebygge æbleskurv og dermed forbedre kvaliteten og udbyttet i en økologiske æbleproduktion 

ønskes der i projektet satses dels at finde nye resistente æblesorter tilpasset det danske klima (WP 1), dels 

på at finde den bedste kombination af kvælstofforbrug, grundstamme og planteafstand til at forebygge 

æbleskurv infektioner og forbedre produktiviteten (WP 2). 

Arbejdet foregår i to delprojekter: 

1: Tidligt samarbejde med forædlings institutioner 

I Frankrig satses der på sent modende skurvresistente sorter. De nye krydsninger screenings først for 

om de er skurvresistente, dernæst ses på frugtkvaliteten. Hvis sorterne modner tidligt, kasseres de. Målet 

her er at kunne gå ind så tidligt i forædlingen og få en aftale om, at vi kunne få disse frasorterede 

tidlige skurvresistente sorter til screening i Danmark. Disse tidlige sorter vil kunne passe under vores 

klimatiske dyrkningsforhold. Projektet vil gå ud på at få en aftale istand med Frankrig, således at de 

første langvarige test af materialet er foretaget inden vi får tilsendt materialet. Dernæst vil yderlige kvalitetssorteringere 

og udvælgelse foregå i Danmark. 

2: Reducere æbleskurvinfektion ved brug af optimeret dyrkningsteknik. 

For at optimere den økologiske æbleproduktion bliver der etableret en ny moderne plantage, hvor effekten 

af gødskning, grundstammer, planteafstand og rodbeskæring på angreb af æbleskurv, udbytte og 

frugtkvalitet undersøges. For at undersøge disse effekter vælges sorter, som er modstandsdygtige, men 

ikke resistente overfor æbleskurv. Sprøjtning med svovl vil blive udført ved store udslyngninger af 

askosporer. Varslingsprogrammet RIMpro bruges til forudsigelse af disse alvorlige infektionsperioder. 

10

Status 2001 

Delprojekt 1: Arbejdet med at få formaliseret samarbejdet med INRA, den franske forædlingsinstitution 

går lidt langsommere end planlagt. Der er udarbejdet forslag til samarbejds projekt. Forslaget er i 

øjeblikket til videre forarbejdning i Frankrig. På grund at denne forsinkelse bedes der i denne status 

rapport om forlængelse at dette projekt , således at det løber et år mere. Der ønskes at få skubbet midlerne 

således at der ikke bruges nogen i 2001, men at hele delprojetet derved forlænges et år. 

Delprojekt 2: Forsøget med 3 dækkulturer visere meget interessante resultater. Forsøget har givet anledning 

til mange foredrag og rundvisninger i 2000 og 2001. Resultatarne ses i afsnit C1. 

Videreførsel og forfining af disse resultater skal undersøges nærmere i 2 nyplantede forsøg. Disse forsøg 

blev plantet i april og maj 2001. Træerne er i god vækst og forsøgsbehandlingerne indlægges tidlig 

forår 2002. Markplanterne er vedlagt. 

Disse to nyplantede marker, hvor optimale økologiske plantesystemer undersøges har været årsag til 

stor interesse både hos konventionelle og økologiske avlere mht. den praktiske udførsel af arbejdet, 

demonstration af forskellige opbindingsmateriale og de kommende forsøg. 


Internationale, videnskabelige publikationer 

Kühn, B.F. & Thybo, A.K., 2001. Sensory quality of scab-resistent apple cultivars. Postharv. Biol. Tech. 

23, 41-50. 

Præsentationer på kongresser o.l. 

Hanne Lindhard, Maren Korsgaard and Holger Daugaard, October 2000.Organic fruit production in 

Denmark. Growers Experiences in Denmark. Organic Fruit Opportunities and Challengens. 16-17 

October 2000. 

Ole Callesen, Hanne Lindhard and Holger Daugaard, October 2000. Research and development needs 

for organic fruit production. Organic Fruit Opportunities and Challengens. 16-17 October 2000. 


Lindhard Pedersen, H. 2000. Æbler uden kemi, Bidrag til årsberetningen. 2000. DJF, afd. For vegetabilske 

fødevarer, forskergruppe for frugt og bær. 

Lindhard, H.2000. Dækkulturer og skurvresistente æblesorter, Forskningsnytt i Norden, august s. 13- 

16. 

Lindhard, H. 2000. Økologisk frugt og bær: Et langt, sejt træk. Leder i Forskningsnytt i Norden. August 

s.1-2. 

Lindhard H. og Marianne Bengtsson. 2000. Genvejen bruges i kampen mod æbleskurv. Frugt og Bær 

11/2000, s. 274-275. 

11

Kühn, B.F. & Thybo, A., 2000. Sådan smager de skurvresistente æblesorter. Frugt & Bær 29, 242-243. 

Kühn, B.F., 2001. Perspektiver for skurvresistente æblesorter. Gartner Tidende 117(31), 12-13. 

Jørgensen Gitte Hallengreen, Lindhard Pedersen H. og Philipsen H. 2001. Vælg den rigtige type feromonfælde 

til viklere. Frugt og Bær. 4/2001, s. 88-90. 

Lindhard H. et. Callesen O. 2001. La production fruitiere biologique en Europe. Le Fruit Belge, s.111- 

114. 

Lindhard H. 2001. Tang i økologisk frugtavl. Frugt og Bær. 11/2001, s. 296-297. 


Dækkulturer til skurvresistente æblesorter. Nordisk forskermøde28-29 September 2000. Den norske 

landbohøjskole. 

Evaluation of Swedish fruit and berry project for a swedish organic scientifik research programe. Oktober 

2000. Skogs- och Jordbrukets Forskningsråd (SJFR). 

Exhibition of scabresistant apple varieties at the organic congress at Bræstrup. November 2000. 

Collaboration meeting among organic scientists in Europe. 29-30. November 2000. Switzerland. Frigg. 

FIBL. HLP 

Foredrag om skurvresistente sorter ved distrikt Vests årsmøde, 15. Januar 200.1Helsingborg Sverige. 

Control and prevention of apple scab. Talk at organic meeting at Flakkebjerg. Marts 2001. 

Undervisning af økologiske æbledyrkere. Koldkærgaard. 14. marts 2001 

Åbent hus for økologiske avlere. 9. August 2001 

Åbent hus for interesserede, konventionelle frugt- og grøntavlere. 6. August 2001 

Åbent hus for konventionelle æbledyrkere. 4. September 2001 

12

Kvælstofdynamik, planteproduktion og biodiversitet 

Projektnummer og titel 

I.3 Samspil mellem kvælstofdynamik, planteproduktion og biodiversitet i økologiske sædskifter analyseret 

ved hjælp af dynamiske simuleringsmodeller 

Projektleder 

Jørgen Aagaard Axelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi 

Postboks 314, 8600 Silkeborg, tlf.: 89 20 14 38, fax: 89 20 14 13, e-mail: jaa@dmu.dk 


Jørgen Eivind Olesen, Kristian Thorup-Kristensen, Ib Sillebak Kristensen, Jørgen Berntsen, Bjørn Molt 

Petersen, DJF, Lars Stoumann Jensen, Søren Hansen, KVL, Ruth Grant, DMU 

Delprojekter 

Nr. Titel Ansvarlig Budget 

(1.000 kr.) 

1 Tilpasning af en model for konkurrence mellem 

undersåede afgrøder og dæksæd 

2 Forbedring af rodvækstmodel Kristian Thorup- 

Kristensen 

3 Forbedre parameterisering af delmodellen for 

omsætning af organisk stof i DAISY og 

FASSET 

4 Udbytte, N-balance, nitratudvaskning og 

biodiversitet i sædskifter på private brug 

5 Kalibrering, validering, modelsammenligninger 

og scenarieanalyser 

13 

Jørgen Berntsen 694 Apr. 

2000 

858 Jan. 

2000 

Bjørn M. Pedersen 798 Jan. 

2000 

Jørgen E. Olesen 2.100 Sept. 

2000 

Jørgen A. Axelsen 2.978 Okt. 

2000 

Koordination Jørgen A. Axelsen 92 

6 Forbedret modellering af N-omsætning og 

N-udvaskning fra økologisk jordbrug 

Bjørn M. Petersen 1.400 Maj 

2001 

8.920 

Start Slut 

Jun. 

2003 

Jun. 

2003 

Dec. 

2002 

Okt. 

2003 

Dec. 

2003 

Dec. 

2002

Sammendrag 

De økologiske interaktioner spiller en afgørende rolle i økologisk jordbrug. Det involverer samspillet 

imellem et hierarki af biologiske samfund og det fysiske og kemiske miljø. I økologisk jordbrug manipuleres 

dette system ved hjælp af en række dyrkningsmæssige indgreb. Det økologiske jordbrugssystem 

er komplekst med mange samspillende faktorer, hvoraf nogle er stærkt vejrafhængige, f.eks. afgrødevækst, 

kvælstoffrigørelse og kvælstofudvaskning. Felteksperimenter må derfor udføres over adskillige år 

for at opnå sikre og troværdige resultater. 

Simuleringsmodeller, der kan simulere hele sædskifter, har vist sig at være brugbare til at generalisere 

resultater fra både korttids- og langtidseksperimenter og kan derfor benyttes til at foretage forudsigelser 

om andre behandlinger. Sådanne modeller kan ved hjælp af scenarieanalyser anvendes til at undersøge 

effekter af hele sædskifter på produktion, jordens frugtbarhed, biodiversitet og miljø. Modellerne kan 

dog kun bruges, hvis de er solidt funderede på videnskabelige data og efterfølgende validerede imod 

uafhængige data. 

Nærværende projekt består af både indsamling af data til understøtning af eksisterende simuleringsmodeller, 

parameterisering af nye dele af disse simuleringsmodeller, validering af disse og scenarie-analyser. 

Der vil blive anvendt tre forskellige, eksisterende modeller, nemlig DAISY, FASSET og Fødenetsmodellen, 

der supplerer hinanden på væsentlige punkter. Projektets overordnede mål er på den baggrund: 

1. At udvide og kalibrere modellerne på områder af væsentlig betydning for økologiske jordbrug 

2. At validere de forbedrede modeller imod uafhængige eksperimentelle data 

3. At foretage scenarieanalyser af en række mulige dyrkningsmæssige tiltag på forskellige brugstyper 

Projektets hovedprodukt vil være modelanalyser af forskellige dyrkningssystemer, som vil kunne benyttes 

som en hjælp til at designe sædskifter og dyrkningsplaner. En anden mulig anvendelse vil blive undersøgelse 

af miljøeffekter så som nitratudvaskning, biodiversitet og udvikling i indhold af organisk 

stof. Det er således hensigten, at modellerne skal kunne benyttes til at forbedre økologisk jordbrug og 

understøtte det politisk-administrative system. Sidst, men ikke mindst, vil modellerne også være af betydelig 

værdi for fremtidig forskning indenfor økologisk jordbrug, da de kan benyttes til indledende 

tests af nye hypoteser, hvorved de bidrager til at målrette forskningen. 

Status 2001 

Der er blevet foretaget en sammenkobling af aktiviteterne i BIOMOD og det nytilkomne projekt 

NITMOD ved at lade NITMOD delprojekt 2 – 4 fra NITMOD indgå som delprojekterne (WP’er) 6 – 

8 i BIOMOD. Delprojekt 1 fra NITMOD er blevet fuldstændig integreret med delprojekt 3 fra BIO- 

MOD. Dette har i sagens natur medført nogle mindre forskydninger i aktiviteterne i WP3, men har 

også haft betydning for nogle af aktiviteterne i WP5, da kalibrering af FASSET og DAISY afventer data 

fra WP’erne 2,3,6 og 7. 

I det følgende gives en kort status for de enkelte delprojekter. 

WP1. Udvikling af model for konkurrence mellem undersåede- og hovedafgrøder 

Til kalibrering og testning af denne model er der blevet foretaget en række målinger i det økologiske 

sædskifteforsøg i Foulum. Væksten af to hoved afgrøder (vårbyg og havre) and tre undersåede afgrøder 

(rajgræs, hvidkløver og cikorie) er blevet målt 8 gange gennem hele vækstsæsonen. På hver måledata 

14

lev der målt vandindhold i jord, plante biomasse, bladarealer, kvælstof optag, reflektans (RVI) og fotosyntetisk 

lys (PAR). For at få to dyrkningsår vil forsøget blive gentaget næste år. Disse data vil sammen 

med et forsøg om etablering af en kløvergræsmark blive brugt til udviklingen af konkurrencemodellen i 

FASSET. 

WP2. Forbedring af rodvækstmodel 

Der er blevet studeret rodvækst af vinterhvede, vårbyg og sukkerroe på to forskellige lokaliteter med 

forskellige jordtyper ved hjælp af minirhizotroner. Vinterhvede nåede roddybder på ca. 60 cm i løbet af 

efteråret, og nåede ned til 160 og 190 cm på de to lokaliteter. Vårbyg nåede i juli en endelig roddybde i 

på 85 og 110 cm. Rodmålingerne hos sukkerroer foretages stadig og har i september nået 95 cm på den 

ene lokalitet og 170 cm på den anden. 

WP3. Revision af organisk stofmodel 

Et kalibreringsværktøj er nu færdigudviklet, bestående af C-TOOL udvidet med N og 15N simulering 

(CN-TOOL). Værktøjet er koblet til rutiner for parameteroptimering og databasehåndtering. Principperne 

for modeludvikling og parametrisering har været drøftet grundigt mellem KVL og DJF i den 

forløbne projektperiode. Ved anvendelse på eksisterende langtidsserier har den valgte modelstruktur 

givet meget god overenstemmelse med målinger af C og 14C. 

En ny funktion for lerindholdets indflydelse på omsætningen af organisk stof er udviklet, og indbygget i 

CN-TOOL. Jordprøver fra Askov Forsøgsstation er blevet behandlet, og sendt videre til AMS laboratoriet 

ved Aarhus Universitet for 13C og 14C analyser. Disse prøver vil indgå i kalibrerings- og valideringsdatasættet. 

Det nuværende arbejde med modellen fokuserer på omsætningen af N, herunder 15N. 

WP4. Udbytte, N-balance, nitratudvaskning og biodiversitet i sædskifter på private brug. 

For at skaffe data til validering af modellen for afgræssede kløvergræsmarker og for eftervirkningen af 

græsmarker gennemføres målinger på to private kvægbrug, på sandjord (Brørup) og lerjord (Assentoft). 

Der benyttes to marker pr. brug med sædskiftet efter nedenstående diagram. Kløvergræsset har i 2000 

været en 2. eller 3. års kløvergræsmark. 

2000 2001 2002 

Mark 1 kløvergræs Vårbyg u. udlæg Vårbyg u. udlæg 

Mark 2 kløvergræs kløvergræs Vårbyg u. udlæg 

I korn måles i både en gødet og en ugødet parcel, men der placeres kun sugeceller i den gødede parcel. 

Der gennemføres en række målinger, herunder generelle bedriftsdata, anvendte gødningsmængder, 

startkarakterisering af jordprofiler, klimamålinger, tidsligt forløb af spektral reflektans af kløvergræs og 

kornafgrøder, urinpletter, N-fiksering og lattergas emission, N-min og mikrobiel biomasse i jorden, 

overjordisk biomasse og udbytte i korn, over- og underjordisk biomasse i kløvergræs ved ompløjning 

Udvaskning af N, P, K og DOC, mikroarthropoder. 

WP5. Kalibrering, validering, modelsammenligninger og scenarieanalyser 

På grund af kombinationen med de nye aktiviteter omkring kvælstofomsætning i NITMOD-projektet 

er starten på en del af modelkalibreringerne og modelsammenligningerne udsat til 2002 og 2003. Der er 

blevet foretaget nogle mindre forbedringerne af modellerne. Således er der blevet foretaget nogle ændringer 

af DAISY’s moduler for organisk stof og planterodvækst for at kunne udnytte resultaterne fra 

WP” og WP3. Der er ligeledes på fødenetsmodellen, som resultat af indledende calibrerings/validering, 

blevet foretaget en forbedring, der sætter den bedre i stand til at simulere interkationerne i forskellige 

dybdehorisonter. Desuden er fødenetsmodellen blevet forbedret m.h.t. simuleringen af interaktioner 

imellem organisk stof og nedbryderorganismerne for at imødekomme ønsket om en bedre simulering af 

15

nedbrydning af organisk stof. Fødenetsmodellen er blevet indbygget i et Windowsprogram med en letanvendelig 

brugerflade, der giver mulighed for valg af økosystem, justering af parametre, valg af inputfiler 

og grafiske sammenligninger af output med målte data. 

WP6. Parametrisering af en rhizodepositionsmodel 

Til udviklingen af en rhizodepositionsmodel er en række eksisterende forsøg med vinter hvede, vårbyg, 

vinterbyg og ærter blevet gennemgået og en initiel modelstruktur er blevet fastlagt. Initielle parametre 

for kulstof translokation, rodvækst, rodhenfald og exudation er blevet fastlagte. I den kommende tid vil 

disse initielle parametre blive endeligt fastlagt, ved en testning af modellen overfor eksisterende forsøg. 

WP7. Validering og udvikling af en stoftransport model 

En initiel gennemgang af eksisterende stoftransport modeller er foretaget, og modellen TeTrans er blevet 

udvalgt for yderligere testning. I løbet af det næste år vil denne model blive testet på eksisterende 

data og en eventuel kalibrering vil blive foretaget. 

WP8. Målinger af C and N omsætning i markeksperimenter. 

For at skaffe data for effekten af sædskifte og afgrødevalg for C og N omsætning i jorden til brug for 

validering af modellen er der i 2001 foretaget målinger i sædskifteforsøget på Foulum. Der er gennemført 

målinger af CO2-udvikling, mikrobiel biomasse og N-mineralisering i delparceller med bar jord 

samt forløb af N-optag og biomasse i afgrøder. Målingerne er gennemført i to systemer svarende til to 

ekstreme tilførsler af organisk stof, dels sædskiftet med kløvergræs, tildeling af gylle og med efterafgrøde, 

og dels sædskiftet uden kløvergræs, uden gødning og uden efterafgrøde. Der er målt i to kornafgrøder 

i hvert system i to gentagelser (i alt 8 parceller). 


Internationale publikationer 

Petersen, B.M., Olesen, J.E. & Heidmann, T. In press. A flexible tool for simulation of soil carbon turnover. 

Ecological Modelling 

Præsentationer på kongresser eller lignende 

Berntsen, J., Petersen, B.M. & Olesen, J.E. (2001). Simulating effects of nitrogen on green leaf area 

index and dry matter. 11 th Nitrogen Workshop. Book of abstracts. 9-12 September 2001, INRA, Reims, 

France. p. 417-418. 

Petersen, B.M.2001. Using C-Tool to simulate soil carbon and radiocarbon development. In: COST 

627. Carbon storage in European Grasslands. Danish Institute of Agricultual Sciences, Research Centre 

Foulum, Denmark. pp 22. (Poster can be viewed at www.agrsci.dk/c-tool). 

Pedersen A., Bruun S., Jensen L.S. and Hansen S. 2001. Simulating Soil Organic Matter Transformations 

with the New Implementation of the Daisy Model. Poster at 11 th Nitrogen Workshop, 9-12 September 

2001, Reims, France 

Olesen, J.E.; Simonsen, S.L.; Berntsen, J. Effects of incorporation of a ryegrass cover crop on nitrogen 

uptake and growth in spring barley. 11 th Nitrogen Workshop, 9-12 September 2001, Reims, France 

16

Kvalitet og produktion af brødhvede 


I.4 Kvælstofstyring og dyrkningsmetoder til øget kvalitet og produktion af brødhvede 

Projektleder 

Bent T. Christensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Postboks 50, 

8830 Tjele 

Tlf.: 89 99 17 09, Fax: 89 99 17 19 

E-mail: Bent.T.Christensen@agrsci.dk 


Jørgen Eriksen, Jens Petersen og Johannes Ravn Jørgensen, DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Udnyttelse af N i afgræssede kløvergræsmarker 

2 Jordbearbejdningsstrategi og håndtering af 

organiske tilførsler 

3 Gødningsplacerings betydning for N optagelse 

og konkurrenceforhold mellem afgrøde og 

ukrudt 

4 Kvalitetsparametre for brødhvede – betydning 

af sortsvalg og N styring 

Sammendrag 

17 

Start Slut 

Jørgen Eriksen 1.446 2001 2004 

Bent T. Christensen 1.864 2000 2004 

Jens Petersen 1.106 2000 2003 

Johannes Ravn Jørgensen 

2.154 2000 2004 

6.570 

I nærværende projekt undersøges mulighederne for at øge N styringen i relation til produktion af korn 

til human konsumption. For Danmark som helhed gælder, at næsten 70% af den anvendte brødhvede 

importeres og der er et markant behov for at fremme såvel omfang som kvalitet af den indenlandske 

brødhvedeproduktion. Netop for brødhvede stilles krav om optimal N forsyning i vækstperioden. I 

samspil med styring af N forsyning er der behov for evaluering af sorters egnethed til økologiske dyrkningsforhold, 

for revurdering og videreudvikling af kriterier og metoder til kvalitetsbedømmelse og for 

mere grundlæggende studier af bagekvalitetsparametre, der ikke tilgodeses ved de nuværende kvalitetskriterier.

Et grundlæggende mål i økologisk jordbrug er en høj næringsstofudnyttelse med mindst mulig miljøbelastning. 

Kvælstof (N) er som centralt hovednæringsstof afgørende både for planteproduktionens omfang 

og kvalitet og for belastningen af det omgivende miljø. Sædskifter med flerårige afgræsningsmarker 

og hyppig tilførsel af afgrøderester og husdyrgødning ophober betydelige mængder organisk bundet 

N i jorden. Alligevel er mineraliseringen af N i første del af vækstperioden ofte mindre end afgrødens 

behov, hvorimod der senere i vækstsæsonen kan akkumuleres mineralsk N med risiko for udvaskning i 

den efterfølgende afstrømningsperiode. Bedre styring af det tidsmæssige forløb for mineralisering af 

organisk bundet N i vækstperioden er nødvendig for yderligere at øge N udnyttelsen i planteproduktionen. 

Behovet for plantetilgængeligt N er primært styret af sædskiftet, idet den enkelte afgrøde definerer optagelsesprofilen 

for N i vækstperioden. Tilstedeværelsen af plantetilgængeligt N i rodzonen reguleres 

normalt ved gødskning og håndtering af afgrøderester (typer, mængder, tilførselstidspunkt). Jordbearbejdning 

udgør et andet potentielt vigtigt styringsredskab. Potentialet i dette styringsredskab er imidlertid 

ikke tilstrækkeligt afklaret, men det må forventes at bearbejdning umiddelbart forud for og i vækstperioden 

vil kunne stimulere N omsætningen i varierende grad afhængigt af tidspunkt, intensitet og 

hyppighed. På baggrund af resultater opnået med handelsgødning forventes placering af flydende husdyrgødning 

i forhold til udsæd og planterække ligeledes at udgøre et vigtigt potentielt styringsredskab, 

der vil kunne øge N udnyttelsen af tilført gødning og forbedre afgrødens konkurrenceevne over for 

ukrudt, specielt i den indledende vækstfase. 

Det er projektets overordnede mål 

1. at forbedre N udnyttelsen i den økologiske planteproduktion, specielt med henblik på at øge omfang 

og kvalitet i dansk produceret brødhvede, 

2. at anvise dyrkningstiltag, der inden for en kortere periode kan implementeres i økologisk planteproduktion, 

og 

3. at sikre et forskningsmæssigt veldokumenteret grundlag for rådgivningen i såvel økologisk som 

konventionel planteproduktion, specielt med henblik på potentialet for kvælstofstyring ved jordbearbejdning 

og placering af flydende husdyrgødning. 

Status 2001 

Projektet er opdelt i fire delprojekter (WP) med hver sin ansvarlige projektdeltager. I det følgende gives 

en kort status for de enkelte delprojekter. 

WP1: Udnyttelse af N i afgræssede kløvergræsmarker 

Formålet er at nedsætte N-udvaskningen fra afgræsningsmarker, at fastslå betydningen af markens alder 

for N udnyttelsen i efterfølgende afgrøder, og undersøge potentiale for produktion af kvalitetshvede 

ved kombination af eftervirkningen af afgræsningsmarker og tilførselsstrategi for husdyrgødning. Delprojektet 

vil bidrage til at der opnås en større N udnyttelse på græs-intensive økologiske brug, at tabet 

af nitrat efter ompløjning af afgræssede kløvergræsmarker reduceres, og at der skabes mulighed for en 

større produktion af brødhvede. 

I vinterperioden 2000-2001 blev nitratudvaskningen bestemt for nyetablerede, 1 og 7 år gamle marker 

med kløvergræs (ugødede) og rent græs (gødede). Første og syvende års græsmarker blev benyttet til 

afgræsning, idet der for syvende års markerne også blev målt udvaskning ved benyttelse til slæt. For 

ugødet kløvergræs blev der fundet et meget lavt udvaskningsniveau (

lave udvaskning som kløvergræs. For syvende års rajgræs benyttet til afgræsning fandtes en stærkt øget 

nitratudvaskning (>50 kg N ha -1 ). 

WP2: Jordbearbejdningsstrategi og håndtering af organiske tilførsler 

Formålet er at kvantificere jordbearbejdningens (tidspunkt, intensitet, hyppighed) potentiale som styringsredskab 

i N omsætningen i korns vækstperiode og at bestemme vekselvirkningen mellem jordbearbejdningens 

effekt på N mineralisering og organisk stof tilførsel og jordtype. Det strategiske mål er at 

forbedre synkroniseringen mellem jordens N mineraliseringshastighed og N optagelsesprofilen i hvede 

til brødformål. Delprojektet vil bidrage til udvikling af jordbearbejdningsstrategier, der øger N økonomien 

i kornproduktionen på arealer med forskellig håndtering af afgrøderester og husdyrgødning. Forsøgene 

tager udgangspunkt i eksisterende markforsøg på Askov Forsøgsstation og ved Forskningscenter 

Foulum (Foulumgaard). 

I et af systemforskningsarealerne (S14) blev der i 2001 lavet undersøgelser over jordbearbejdning i 

vækstsæsonen som styringsredskab for N-mineralisering. Da der var risiko for sædskiftesygdomme, 

blev den planlagte vårhvedeafgrøde erstattet med vårbyg. Vårbyggen blev sået på dobbelt rækkeafstand. 

Til et (16/5), to (16/5, 30/5) eller tre (16/5, 30/5, 13/6) tidspunkter blev der foretaget en jordløsning 

til 8 cm dybde mellem rækkerne. Der blev udtaget jordprøver og foretaget planteklip umiddelbart inden 

jordløsningen i løsnet og ikke-løsnet jord samt en, to og tre uger efter løsningen. Jorden analyseres for 

uorganisk kvælstof, og planteprøverne for total N. Vårbyggen blev høstet ved modenhed og analyseret 

for total N i kerne og halm. 

I det langvarige gødningsforsøg på Askov Forsøgsstation blev en af de fire blokke omlagt til økologisk 

dyrkning i 1996 med sammenligning af forskellige niveauer af N, P og K i fast og flydende husdyrgødning. 

Dette forsøg blev anvendt til forsøg til belysning af jordbearbejdningsintensitetens indflydelse på 

kvælstofmineraliseringen. I foråret 2001 blev hver parcel inddelt i to delparceller. Den overvintrende 

kløvergræs blev i den ene delparcel pløjet direkte ned. I den anden parcel blev jorden fræset før nedpløjning. 

Parcellerne blev derefter tilsået med vårhvede. Til ni tidspunkter i løbet af foråret blev der i 

udvalgte parceller udtaget jordprøver og foretaget planteklip. I alle parceller blev der foretaget telemålinger 

på de samme tidspunkter. Vårhveden blev høstet ved modenhed, og kerne og halm analyseret for 

total N. En kerneprøve vil blive analyseret for egnethed til bageformål. 

WP3: Gødningsplacerings betydning for N optagelse og konkurrenceforhold mellem afgrøde 

og ukrudt 

Formålet er at øge kornafgrøders optagelse af N i flydende husdyrgødning og mindske ukrudts adgang 

til tilførte næringsstoffer gennem optimering af gødningens placeringsgeometri i forhold til udsæd og 

afgrøderækker. Gennem valg af sort og gødningsplacering søger delprojektet at øge afgrødens konkurrenceevne 

over for ukrudt, specielt i den indledende vækstfase. Delprojektet vil bidrage til udvikling af 

strategier for tilførsel af flydende husdyrgødning, der øger N udnyttelsen af den tilførte gødning og 

mindsker ukrudtstrykket i kornafgrøder. 

Resultaterne fra aktivitet 10 peger på, at kornafgrøders rodvækst er langt hurtigere end forskellige 

ukrudtsarters. Hvorvidt dette forspring kan give afgrøden en fordel undersøges i markforsøg. Dels undersøges 

afgrødens optagelse af tilført kvælstof i aktivitet 8, hvor der gennemføres forsøg i år 2002, og 

dels undersøges i aktivitet 9 konkurrenceforholdet mellem afgrøde og ukrudt i vækstsæsonerne 2001 og 

2002. 

19

WP4: Kvalitetsparametre for brødhvede – betydning af sortsvalg og N styring 

Formålet er at identificere sorter der er særligt velegnede til brødhvede produktion under økologiske 

produktionsbetingelser, at udvikle og implementere brugervenlige metoder til test af brødhvedekvalitet, 

og at etablere egnede standarder til karakterisering af økologisk dyrket hvedes egnethed til bageformål. 

I samarbejde med de øvrige delprojekter vil delprojektet bidrage til afklaring af samspillet mellem sortsvalg, 

N forsyningsstrategi og bagekvalitet for økologisk dyrket hvede. Arbejdet forventes at resultere i 

bedre testmetoder og kvalitetsstandarder til brug i produktion, handel og mølleindustri, samt anbefalinger 

vedrørende sortsvalg og dyrkningsmetoder i økologisk brødhvedeproduktion. 

Formidling og publicering 

Artikler i fagblade m.m. 

Jørgensen, J.R., 2000. Protein gør det ikke alene. Agrologisk - om markbrug, 10:10-11. 

Jørgensen, J.R., 2000. Er der lighedstegn mellem proteinprocent og kvalitet af hvede til human konsum? 

Efterårskonference 2000, 3. oktober 2000, Hotel Nyborg Strand. Bilag til Efterårskonference 

2000, 36. 

Jørgensen, J.R., 2001. Handels- og forbrugsmønstre i Danmark. DJF-rapport nr. 53, Produktion af kvalitetshvede 

i Danmark (ed. Waagepetersen, J., Petersen, J.B., Knudsen, L., Deneken, G. & Jørgensen, 

J.R), 22-24. 

Jørgensen, J.R., 2001. Kvalitet af hvede til produktion af brød og andre produkter. DJF-rapport nr. 53, 

Produktion af kvalitetshvede i Danmark, (ed. Waagepetersen, J., Petersen, J.B., Knudsen, L., Deneken, 

G. & Jørgensen, J.R), 25-32. 

Jørgensen, J.R., 2001. Kvalitet af sidstindlejret protein i kernen ved ekstra kvælstofgødskning. DJFrapport 

nr. 53, Produktion af kvalitetshvede i Danmark, (ed. Waagepetersen, J., Petersen, J.B., Knudsen, 

L., Deneken, G. & Jørgensen, J.R), 67-70. 

Indlæg m.m. 

Jørgensen, J.R., 2001. Proteinafgrøder i økologisk jordbrug - Nøgen havre og højlysin byg 

Indlæg på møde vedr. Demonstrationsprojekt om Proteinafgrøder i økologisk jordbrug, Økologiens 

Hus, 5. april 2001 

20

Frøbælgplanter og korn 


I.5 Frøbælgplanter og korn – nye dyrkningsmetoder for større proteinforsyning i økologisk jordbrug 

Projektleder 

Forskningsprofessor, dr.agro. Erik Steen Jensen 

Agroøkologigruppen, Institut for Jordbrugsvidenskab 

KVL, Agrovej 10, 2630 Taastrup 

Tlf: 35283517, Fax: 35282175, E-mail: esj@kvl.dk 


Vibeke Langer, Christian Andreasen, Bjarne Jørnsgaard og Jørgen L. Christiansen, KVL, Michael Lyngkjær, 

Per Ambus og Henrik Haugaard-Nielsen, Risø, Margrethe Askegaard, Knud Erik Back Knudsen, 

Sigurd Boisen og Poul Christiansen Flengmark, DJF 

Delprojekter (1.000 kr.) 


1 Vurdering af potentialet for dyrkning af frøbælgplanter 

i renbestand eller blanding med korn 

2 Frøbælgplanter og korns ydeevne ved lave K and P 

niveauer 

3 Samdyrkning af frøbælgplanter og korn: ressourceudnyttelse 

og ukrudtsregulering 

4 Plantesundhed i relation til samdyrkning og næringsstofstatus 

21 

Start 

Bjarne Jørnsgaard 1.400 Apr. 

2000 

Margrethe Askegaard 

5 Kvalitet af frøbælgplanter og korn og isotopanalyse Knud Erik Bach 

Sammendrag 

940 Apr. 

2000 

Erik Steen Jensen 2.160 Feb. 

2001 

Michael Lyngkjær 1.400 Febr. 

2001 

Knudsen 

670 Sept. 

2001 

6.570 

Slut 

Dec. 

2003 

Dec. 

2003 

Dec. 

2003 

Dec. 

2003 

Dec. 

2003 

Der er et stort behov for at forøge produktionen af protein og kornafgrøder i det økologiske jordbrug i 

Danmark for at kunne dække det stigende behov for fodermidler til svin og fjerkræ. Desuden skal alle 

fodermidler være økologisk producerede, dvs. også GMO-fri, fra 2005 i EU. Frøbælgplanter, fx ært,

hestebønne og lupin, og korn komplementerer hinanden i foderblandinger og de nævnte frøbælgplanter 

er de bedst egnede proteinafgrøder under danske klimaforhold. Udover at være værdifulde protein- 

og energikilder i foderblandinger (og i humane diæter med et lavt kød indhold), bidrager frøbælgplanterne 

til det økologiske jordbrugssystem med kvælstof via deres evne til biologisk at fiksere luftens N 2 i 

symbiose med rodknoldbakterier og deres forfrugtsværdi, især som fodsyge-sanerede afgrøder i dyrkningssystemer 

med relativt meget korn. Frøbælgplanter har imidlertid ry for at være dyrkningsusikre 

afgrøder, pga. tørkefølsomhed og lejesædstilbøjelighed for nogle arter, sen modning for andre og en 

variabel kvalitet af frøene. 

Formål og perspektiver 

Hovedformålet med dette projekt er at vurdere potentialet for dyrkning af flere frøbælgplanter i økologiske 

dyrkningssystemer for øget proteinproduktion til anvendelse i fodringen af svin og fjerkræ. I projektet 

vil vi identificere faktorer som begrænser produktionen af frøbælgplanter og korn via undersøgelser 

som inddrager effekten af jordtype/klima, kalium og fosfortilgængelighed, plantesygdomme og 

ukrudt. Følgende nye dyrkningsmetoder vil blive undersøgt: samdyrkning af frøbælgplanter og korn og 

betydningen af plantepopulationstæthed i relation til ukrudtsregulering hos frøbælgplanter. I projektet 

vil frøbælgplantearter og genotyper blive vurderet i relation til deres egnethed i økologiske systemer, 

især i relation til samdyrkning og ukrudtsregulering. Vi vil desuden bestemme kvælstoffiksering, afgrøde 

N balancer, tilgængeligt N om efteråret og for den efterfølgende afgrøde, samt kvaliteten af frøbælgplantefrø 

i relation til fodring af svin og fjerkræ. 

Formålet med projektet er også at bidrage med grundlagsskabende ny viden om fundamentale processer 

og sammenhænge i økologiske dyrkningssystemer. Det drejer sig om sammenhængen mellem frøbælgplanters 

fænologi og konkurrenceevne af afgrøden overfor ukrudt og egnethed for samdyrkning, 

variabilitet i afgrødetolerance overfor lave niveauer af fosfor og/eller kalium hos frøbælgplanter, multipel 

ressourceudnyttelse i blandingsafgrøde/ukrudtssamfundet, vurdering af mulige mekanismer for 

ukrudtkontrol i blandingsafgrøder, den mulige betydning af interspecifik konkurrence i samdyrkede 

afgrøder, som et redskab til at kontrollere kvaliteten af kornprodukter, etablering og udvikling af sygdomme 

i blandingsafgrøder, betydning af næringsstofstatus for plantesundhed og næringsværdien af 

frøbælgplanter og korn produceret i økologiske dyrkningssystemer. 

Projektet er opdelt i fem delprojekter, de såkaldte workpackages (WP). 

WP1. Frøbælgplanter til renbestand og samdyrkning i økologiske jordbrugssystemer 

Delmålene er: 

At bestemme frø og halmudbytte, N 2 fiksering og kvalitet af ærte-, hestebønne- og blå lupin typer dyrket 

i økologiske dyrkningssystemer på to jordtyper i tre år, 

At bestemme strategier for frøbælgplantevalg og placering i sædskiftet 

At evaluere tilgængelige frøbælgplantesorter og -liniers egnethed for dyrkning i renbestand og til samdyrkning 

med vårbyg, hvede, og triticale, og at 

At vurdere ideotyper af blå lupin med forskellige vækstrytmer, højde og forgreningsstruktur for deres 

egnethed for samdyrkning og evne til at undertrykke ukrudt. 

WP2. Produktion af frøbælgplanter og korn ved lave fosfor og/eller kalium-niveauer 


At bestemme effekten af lav K-status på produktion af protein i frøbælgplanter og korn på en grovsandet 

jord, 

At forbedre beslutningsgrundlaget for K-gødskning af disse afgrøder, 

At bestemme forskellige frøbælgplanters (og korns) tolerance overfor lavt P niveau i jorden, og 

22

At bestemme P-optag, udbytte og frøkvalitet ved lavt P-niveau hos forskellige frøbælgplanteafgrøder 

WP3. Samdyrkning af frøbælgplanter og korn: ressourceudnyttelse og ukrudtsregulering 


At bestemme effekten af samdyrkning af ært, hestebønne og blå lupin typer med korn på udbytte, N 

udnyttelse, udbyttestabilitet (3 år), tilgængelig jord N om efteråret og kvalitet af frøbælgplante- og kornfrø 

sammenlignet med renbestande på to jordtyper, og 

At bestemme konkurrence og multipel ressourceudnyttelse i blandingsafgrøde/ukrudt samfundet af 

ært-byg blandingsafgrøder afhængigt af samdyrkningsdesign og plantepopulationstæthed for at vurdere 

potentialet for ukrudtsregulering via samdyrkning og/eller ændret plantetæthed i frøbælgplante renbestande. 

WP4. Plantesundhed i frøbælgplanter og korn 


At bestemme hvorledes samdyrkningssystemer af frøbælgplanter og korn indvirker på etablering og 

udvikling af relevante plantesygdomme, og 

At opnå en bedre forståelse af hvorledes ændringer i plantekvalitet og fysiologi, pga. af forskellig tilgængelighed 

af næringsstoffer (N, K og Si) i jorde med lavt K indhold og samdyrkning påvirker sygdomsresistensmekanismer. 

WP5. Kvalitetsaspekter 

Formålet er gennemføre en kemisk og ernæringsmæssig karakterisering af udvalgte sorter af ært, hestebønne, 

og blå lupin dyrket som renbestande eller i blanding med korn, på forskellige jordtyper og ved 

forskellige næringsstofstatus i jorden. Følgende parametre vil blive undersøgt: 

Kemisk sammensætning – protein, fedt, kulhydrater og aminosyrer, 

Fordøjelighed af næringsstoffraktioner baseret på in vitro analyser, og 

Sekundære faktorer som har indflydelse på næringsværdien baseret på analyser af ANFs og en biologisk 

model ved anvendelse af en standardiseret rotte-bioassay. 

Iværksættelse af aktiviteter og resultater 2000-2001 

Aktiviteterne er for alvor påbegyndt i 2001. En lang række forsøg er iværksat under WP1, WP2, WP3 

og WP4. I juni afholdtes det første projektmøde kombineret med besigtigelse af forsøgene på KVL. 

Der foreligger kun ganske få resultater på nuværende tidspunkt , da forsøgene er ed at blive gøres opgjort 

og analyseret. Følgende foreløbige resultater skal fremhæves: 

WP1: Resultaterne af første års screening af egnetheden for samdyrkning af sorter af frøbælgplanter og 

korn viste at korte ærtesorter og tidligt modnende blå lupin sorter med et begrænset antal forgreninger 

synes bedst egnet til samdyrkning. Lupiner med traditionelt forgreningsmønster og hestebønner modnede 

meget senere end de samdyrkede kornarter. Forsøgene viste desuden at ukrudtstrykket var væsentligt 

lavere i de samdyrkede afgrøder sammenlignet med frøbælgplanter dyrket i renbestand. 

WP4: Undersøgelser af sygdomsangreb i samdyrkede afgrøder på KVL, viste at bladplet forekomsten i 

byg var signifikant lavere i de samdyrkede afgrøder sammenlignet med byg i renbestand. Den samme 

observation blev gjort i Jyndevad, men her var forskellen knap så markant. På KVL blev det desuden 

observeret at angrebet af Ascochyta i ært var signifikant lavere i samdyrket ært end ært dyrket i renbestand. 

Det blev desuden observeret at N-gødsknig øgede sygdomsniveauet i renbestand af byg. 

23



Hauggaard-Nielsen H and Jensen E S (2001). Genotype effects in relation to pea and barley performance 

in intercropping systems. Field Crops Research, 72 (3) pp. 185-196 

Hauggaard-Nielsen H, Ambus P and Jensen E S (2001). Interspecific competition, N use and interference 

with weeds in low input pea-barley intercropping. Field Crops Research, 70 (2) pp. 101-109 

Hauggaard-Nielsen H, Ambus P and Jensen E S (2001). Temporal and spatial root distribution and 

competition for nitrogen in pea-barley intercropping – a field study using 32 P methodology. Plant and 

Soil, 236 (1) pp. 63-74 

Hauggaard-Nielsen H, Ambus P and Jensen E S (2002). Nitrate leaching and N balance in cropping 

systems with sole or intercropped pea and barley. Nutrient Cycling in Agroecosystems, submitted. 

Indlæg på kongresser o.l. 

Hauggaard-Nielsen H., Ambus P. and Jensen E. S. (2001). Reintroducing grain legume-cereal intercropping 

for increased protein production in European cropping systems. Proceeding til ’The 4 th European 

Conference on grain legumes: Towards the sustainable production of healthy food, feed and novel 

products’. 8 - 12 July, Cracow, Poland. Udvalgt til oral præsentation 

H. Hauggaard-Nielsen, M.B. Peoples, M.K. Andersen, A.H. Nielsen and E.S. Jensen (2001). Using farmers’ 

fields to investigate pea-barley intercrop dynamics in low-input agriculture. Poster og short paper 

til konferencen ‘11 th Nitrogen Workshop’, 9 - 12 September, Reims, France. 

Jørnsgård B., Raza S., Jensen E.S. and Christiansen J.L. 2001. Choise of species and varieties of grain 

legumes and cereals for inter - and mono cropping in organic agricultural systems. Proceedings of the 

4 th European Conference on Grain Legumes, Cracow, Poland, p350. 

Anden for formidling 

Jensen, E. S. og Hauggaard-Nielsen. H. 2001. Valg af frøbælgplantesorter for dyrkning i økologisk 

jordbrug. FØJO workshop om forædling af korn og bælgsæd i økologisk jordbrug, Foulum, Maj 2001 

Jensen, E.S. 2001 Grain legumes in organic farming systems. AEP/LINK meeting, Bologna, April 

2001. 

Jørnsgård B 2001. Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Præsentation på efterårskonference 

Hotel Nyborg Strand: 56-57. 

Jørnsgård B. 2001. Proteinafgrøder - status og potentiale. På Ideforum for planteavlsudvikling og – 

forskning. Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby, 19 april 2001. Oral presentation and abstract. 

Muguerza, N. B. 2001. Interference in pea, barley, oilseed rape intercrops during early growth stages. 

MSc thesis, June 2001, KVL. 

Markvandring med Slagelse Tekniske Skole. 29. august 2001. 

Markvandring med delegation from Bangladesh, 22. June 2001. 

Åbent hus på Jyndevad. 20. juni 2001. 

24

Dyrkning af rækkeafgrøder 

- Kamme, dybe jordløsninger, arts- og sortsblandinger 


I.6 Dyrkning af rækkeafgrøder - Kamme, dybe jordløsninger, arts- og sortsblandinger 

Projektleder 

Jesper Rasmussen, KVL, Institut for Jordbrugsvidenskab 

Agrovej 10, 2630 Tåstrup. Tlf.: 35 28 34 56, fax: 35 28 21 75, e-mail: jer@kvl.dk 


Christian Bugge Henriksen og Lisa Munk, KVL, Lars Bødker og Jens Peter Mølgaard, DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Kammes evne til at reducere kvælstofudvaskning i 

løbet af vinteren 

2 Dyrkning af afgrøder i kamsystemer med og uden 

fangafgrøder 

25 

Jesper Rasmussen 1.025 1/9 

2000 

Jesper Rasmussen 1.820 1/9 

2000 

3 Kamme og fangafgrøders effekt på rodfiltsvamp Lars Bødker 500 1/9 

2001 

4 Dybe jordløsning i vækstsæsonen Jesper Rasmussen 230 1/9 

2000 

5 Blandinger af kartoffelsorter Lisa Munk 710 1/3 

2001 

6 Blanding af kartoffel og hestebønner Jens Peter Mølgaard 

Sammendrag 

415 1/3 

2001 

4.700 

Start Slut 

Projektets overordnede mål er at bidrage til udviklingen af økologiske dyrkningssystemer, der sikre et 

højere udbytte, bedre produktkvalitet samt lavere tab af næringsstoffer fra marken i form af udvaskning. 

Midlerne er opsætning af jorden i kamme som alternativ til pløjning samt dybe jordløsninger i 

vækstsæsonen. Begge metoder forventes at kunne forbedre næringsstofudnyttelsen på markniveau. 

Desuden udgør sortsblandinger og blandinger af forskellige kulturer et middel i bestræbelserne på at 

30/6 

2004 

30/6 

2004 

31/12 

2003 

30/6 

2004 

31/12 

2002 

30/6 

2004

educere angreb af tabsgivende sygdomme og skadedyr. Projektet tager udgangspunkt i to af det økologiske 

jordbrugs mest centrale principper: Recirkulering af næringsstoffer samt forebyggelse af sygdoms- 

og skadedyrsangreb. Begge principper søges styrket på markniveau ved at belyse mulighederne for at 

inddrage nye metoder i dyrkningen af rækkeafgrøder: 

1) Kamme som alternativ til pløjning 

2) Dybe jordløsninger i vækstsæsonen 

3) Blandinger af sorter og arter. 

I det følgende gives en kort redegørelse for, hvorfor det forventes at kamme, jordløsninger og sorts- og 

artsblandinger kan bidrage til de ovenstående forbedringer. 

Kamme 

Opsætning af jorden i kamme som alternativ til pløjning er velkendt fra USA, hvor kamme indgår som 

det væsentligste element i dyrkningssystemet "Ridge tillage", der er et forholdsvis udbredt system i 

dyrkning af soyabønner og majs. Forsøg og erfaringer har vist, at systemet kan bidrage med reduktioner 

af såvel pesticidforbrug som gødningsforbrug ved konventionel dyrkning. Trods lovende resultater fra 

USA har systemet aldrig været forsøgt tilpasset økologisk dyrkning i Danmark. I forhold til pløjning 

forventes det, at kamme vil forøge mulighederne for at reducere udvaskningen af plantenæringsstoffer i 

vinterhalvåret og give bedre muligheder for at regulere ukrudtet end andre pløjefri dyrkningssystemer. 

Denne forventning underbygges af såvel udenlandske som danske forsøg, der har vist, kamopsætning 

om efteråret kan reducere udvaskningen af kvælstof om vinteren og give forøget vækst i den efterfølgende 

afgrøde. Den væsentligste årsag hertil menes at være, at vinterens nedbør i vid udstrækning løber 

af kammene, således at vandopløselige næringsstoffer i kammene bliver beskyttet mod udvaskning. 

Dybe jordløsninger 

En række forsøg har vist, at kartoffel sætter pris på en meget løs jord. Der er således også fundet merudbytter 

ved dybe jordløsninger i vækstsæsonen. Effekterne synes at være årsafhængige. Derfor lægges 

der i dette projekt vægt på at undersøge samspillet mellem dyb jordløsning og vandingsintensitet på 

sandjord. 

Blandinger af sorter og arter 

Fra korndyrkningen er sortsblandinger en velkendt dyrkningsforanstaltning mod svampesygdomme, 

hvorimod der kun foreligger meget sparsom viden med hensyn til sortsblandinger i kartoffeldyrkningen. 

Da der er meget store økonomiske merudbytter at hente ved at forsinke kartoffelskimlens epidemiske 

udvikling (cirka 70 hkg/ha/uge), synes blandinger af sorter med forskellige resistenskilder at udgøre 

en interessant mulighed for at reducere angrebenes betydning. Det forventes ligeledes, at rækker af 

andre afgrøder i kartoffelmarken vil kunne forsinke kartoffelskimlens udbredelse. I projektet vil der 

blive arbejdet med at kombinere kartoffel og hestebønner, da der allerede foreligger lovende resultater 

med denne kombination. 

Status 2001 

I projektet vil ønsket om at kombinere videnskabelig dokumentation med praktisk udvikling og relevans 

blive prioriteret højt. Det forventes derfor, at projektet vil kunne give svar på, om kamme som 

alternativ til pløjning forud for rækkeafgrøder, dybe jordløsninger i vækstsæsonen og blandinger af sorter 

og arter vil kunne bidrage med højere udbytter og lavere næringsstoftab under økologiske dyrk- 

26

ningsforhold. Da ideerne om kamme og blandinger er nye i forhold til rækkeafgrøder vil den videnskabelig 

dokumentation ligeledes have en nyhedsværdi. 

I skrivende stund er projektets første vækstsæson endnu ikke helt afsluttet. Der er endnu kartofler og 

roer i jorden og majs er netop blevet høstet. Den følgende gennemgang kan derfor kun i meget ringe 

omfang inddrage udbytteresultater, og det er således ikke muligt at drage sikre delkonklusioner i forhold 

til projektets hypoteser. 

Projektets forløb gennemgås med projektets hypoteser som det ledende princip. 

Kvælstofudvaskning og kamme 

Der har været gennemført 2 markforsøg med kartofler på henholdsvis lerjord (Højbakkegård) og sandjord 

(St. Jyndevad) med faktorerne jordbearbejdning (kamme og pløjning), tidspunkt for jordbehandling 

(tidligt efterår, vinter og forår) og fangafgrøder (med og uden samt artssammensætning). På St. 

Jyndevad er forsøget gennemført ved 3 forskellige gødningsbehandlinger. Der er udtaget jordprøver i 

forskellige jordlag i november 2000 og maj 2001 til N-min. bestemmelse. Jordprøverne er endnu ikke 

analyseret. Der kan derfor ikke siges noget om N-udvaskning i forhold til jordbearbejdning, fangafgrøder 

og gødskning. I det sene efterår 2001 igangsættes detailundersøgelser vedrørende N-udvaskning i 

lysimeterforsøg på KVL. 

Kamme og afgrødeudbytter 

I ovenstående forsøg høstes udbytter. På St. Jyndevad var der ingen generel forskel mellem udbytterne 

ved pløjning og kamme. Tidspunktet for jordbearbejdning viste sig at være den altafgørende faktor. Der 

var ingen entydig effekt af fangafgrøder. Forsøgene på Højbakkegård er endnu ikke høstet. 

Foruden kartoffelforsøgene er der gennemført forsøg i majs og roer på Højbakkegård. I majsforsøget 

belyses samspillet mellem jordbearbejdning (kamme og pløjning), placering af fast husdyrgødning gødning 

(bredspredt og placeret i kammene) og såbedet (på flad jord eller på kamme). Forsøget er ikke 

opgjort. I roer belyses samspillet mellem jordbearbejdning (kamme og pløjning), placering af fast husdyrgødning 

og rækkeafstand (50 cm og 75 cm). Forsøget er ikke høstet. 

I et detailforsøg udført i majs af en specialestuderende er det fastslået, at jordtemperaturen i kamme er 

højere om foråret end på flad jord. Dette støtter en af projektets hypoteser. Det viste sig dog samtidig, 

at såbedet var dårligere, og at planteetableringen derfor blev dårligere på kammene. Dette underbygger 

en af de praktiske erfaringer der er gjort i forsøgets første år, nemlig, at det er forbudet med vanskeligheder 

at etablere afgrøder på toppen af kammene. Der søges derfor i samarbejde med DJF-Bygholm 

indledt et samarbejde omkring udvikling af en speciel kamsåmaskine. 

Der har været gennemført 3 pilotforsøg på St. Jyndevad, som har belyst mulighederne for at anvende 

kamme i forbindelse med ombrydning af kløvergræs samt mulighederne for at så korn på kamme. Forsøgene 

viste, at forårspløjning er at foretrække efter kløvergræs og at korns etablering og vækst på 

kamme ikke var tilfredsstillende. 

Dybe jordløsninger 

Forsøg på St. Jyndevad støtter hypotesen om at dybe jordløsninger i vækstsæsonen forøger udbyttet i 

kartofler. Der var ingen sikre vekselvirkninger med vandingsstrategi. 

27

Rodfiltsvamp 

I et forsøg udført på St. Jyndevad blev der ikke fundet sammenhæng mellem jordbearbejdning (kamme 

og pløjning), tidspunkt for jordbehandling (tidligt efterår, vinter og forår), fangafgrøder (med og uden 

samt artssammensætning) og gødskning (dybstrøelse og gylle ved 2 niveauer). Som følge af erfaringerne 

fra 2001 er der fortaget en ændring i projektet med hensyn til rodfiltsvamp. Ændringen er beskrevet i 

statusrapporten. 

Sortsblandinger i kartoffel 

Der har været gennemført 2 identiske forsøg St. Jyndevad og Borris) med blanding af kartoffelsorter. 

Forsøgene viser, at skimmelangrebet forsinkes nogle få dage ved sortsblandinger. På St. Jyndevad har 

dette imidlertid ikke resulteret i udbytteforøgelse. Udbytterne fra Borris foreligger endnu ikke. Der var 

været gennemført en række detailundersøgelser af 2 specialestuderende vedrørende skimlens spredning. 

Desuden er der gennemført et metodestudie med henblik på registreringsmetoder af skimmel i sortsblandinger. 

Samdyrkning af kartoffel og hestebønne 

Der har været gennemført et forsøg med samdyrkning af kartoffel og hestebønne på St. Jyndevad. Der 

skiftes mellem 4 rækker med kartoffel og 4 rækker med hestebønne. Året efter bytter afgrøderne plads. 

I 2001 har samdyrkningen ikke resulteret i nedsat angreb af kartoffelskimmel eller udbytteforøgelse. 

Dette skyldes sandsynligvis kraftig vind i den periode hvor skimlen bredte sig i forsøget. Udbyttetal for 

hestebønner foreligger endnu ikke. 

Afrunding 

Projektet forløber planmæssigt. Da det er et innovationsprojekt, har praktiske spørgsmål vedrørende 

forsøgsdesign og forsøgsgennemførelse spillet en stor rolle. Der er gjort mange erfaringer, som der vil 

blive bygget videre på i 2002. 


Rasmussen, J. (2000): Alternative jordbearbejdningsmetoder. LØJ-seminar om jordbearbejdning og 

jordfrugtbarhed. Bygholm Landbrugsskole, 19/9 2000 (www.agsci.kvl.dk/~jeraj5/jordbearb_pr.PDF) 

Rasmussen, J. & C.B. Henriksen (2000): Jordløsninger - er det svaret? Økologi Kongres 2000. Kongresbilag: 

26-27 

Henriksen, C. B. (2000): “Er kamme et alternativ til pløjning”. Presentation ved Det Kgl. Danske 

Landhusholdningsselskabs Akademiråds efterårsseminar. 8/11 2000. 

Henriksen, C. B. (2000): Kamme som alternativ til pløjning. Tidsskrift for Landøkonomi Nr. : 311-314 

Thomsen, H.C. (2001) Kan hestebønner forsinke skimmelangreb. Kartoffelprodukion 29 (4): 6-7 

Henriksen, C.B. FØJO Field day at Jyndevad with presentation of Carmina experiments at Jyndevad. 

20/6 2001 

Henriksen, C.B. Field day at KVL with presentation of experiment with ridge cultivation of maize for 

visitors from Asia. 22/6 2001 

Henriksen, C.B. Field days at KVL with presentation of experiment with ridge cultivation of maize for 

visitors from Africa, 29/6 2001 

Henriksen, C.B Field day at KVL with presentation of experiment with deep litter and fodder beet for 

the Technical School of Slagelse. 29/8 2001 

Mølgaard. J.P FØJO Field day at Jyndevad with presentation of Carmina experiments at Jyndevad. 

20/6 2001 

28

Rasmussen, J. (2001): Alternativer til pløjning. Kursus arrangeret af Sjællandske Familiebrug, Roskilde 

10/10 2001 (www.agsci.kvl.dk/~jeraj5/jordbearb_ros01.pdf) 

Thomsen, H.C.: 

Besøgende i 2001 Antal 

Landskontoret/DJF 22 

DJF Økologisk sædskifte projekt 11 

Vejlby Landbrugsskole 17 

Gråsten Landbrugsskole 27 

Økologi kontakt udvalg 10 

Økologiske landmænd 4 

Markvandring 10:00 /13:00 75 

Bredstatt Forsøgsstation 15 

KVL studerende 15 

Kursus/rundvisning 15 

Erfa-gruppe 12 

Kartoffel landmænd 11 

Tyske Øko. Konsulenter 15 

Sum 199 

29

Jordkvalitet i økologisk jordbrug 


I.7 Jordkvalitet i økologisk jordbrug: effekter af sædskifte, husdyrgødning og jordpakning 

Projektleder 

Per Schjønning, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf. 89 99 17 66, Fax: 89 99 16 19 

E-mail: Per.Schjonning@agrsci.dk 


Jørgen E. Olesen, Lars J. Munkholm, Susanne Elmholt og (Torben Madsen), DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

Start Slut 

A1 Udvikling af jordbearbejdningsstrategier Per Schjønning 468 2000 2002 

A2 Effekt af pakning og løsning på afgrødens 

overjordiske vækst 

Jørgen E. Olesen 77 2000 2004 

A3 Effekt af pakning og løsning på rodvækst Lars J. Munkholm 1.435 2000 2004 

B Jordens frugtbarhed i relation til sædskifte, 

gødskning og jordpakning 

Per Schjønning 2.679 2000 2004 

C Projektledelse og formidling Per Schjønning 272 

5.631 

2000 2004 

Sammendrag 

I økologisk jordbrug baseres planteproduktionen på jordens naturlige frugtbarhed, idet dog landmanden 

kan fremme denne gennem de rette driftsforanstaltninger. Sædskiftet, gødskning med organiske 

gødninger og jordbearbejdning er direkte redskaber, som har stor betydning for jordkvaliteten i relation 

til landbrugsmæssig anvendelse. Udvikling af økologisk jordbrug kræver en bedre forståelse af den relative 

betydning af disse basale driftsforanstaltninger. 

De overordnede mål med projektet er at undersøge effekten af mekanisk løsning af en pakket underjord 

på afgrøden samt at evaluere de relative effekter af sædskifte, husdyrgødning og mekanisk forstyrrelse 

af jorden på vigtige kvalitetsparametre ved jorden. Projektet er inddelt i fem delprojekter: 

Delprojekt A1: Udvikling af jordbearbejdningsstrategier 

Delprojektet har som formål at videreføre eksisterende forsøg med forskellige jordbearbejdningsstrategier 

på Rugballegaard Forsøgsstation. Disse forsøg skal dels sikre en færdigevaluering af de praktiske 

problemer og muligheder med de etablerede strategier. Videre skal forsøgene i årene 2001 og 2002 tjene 

som studie-objekt for undersøgelser, der gennemføres via delprojekt A3. I denne forbindelse nyetableres 

forsøgsbehandlinger med bl.a. on-land pløjning og anvendelse af kontrollerede, lave akselbelastninger 

ved færdsel i marken. 

30

Delprojekt A2: Effekt af pakning og løsning på afgrødens overjordiske vækst 

Delprojektet har til formål at studere effekten på afgrødens overjordiske vækst af en pakket underjord 

og af en mekanisk løsning af de pakkede lag. Undersøgelserne vil blive gennemført i udvalgte sædskifter 

i de såkaldte sædskifteforsøg på Foulum og Flakkebjerg, hvor halvdelen af de eksisterende parceller vil 

blive løsnet med en Paraplow. Effekterne af behandlingen vil blive kvantificeret i form af vækstrytme 

gennem sæsonen, optagelse af N, P og K, samt det samlede udbytte. Også konkurrence-evnen i forhold 

til ukrudt vil blive studeret. 

Delprojekt A3: Effekt af pakning og løsning på rodvækst 

Formålet med dette delprojekt er at studere effekten af en pakket underjord samt af en mekanisk løsning 

af dette lag på afgrødernes rodvækst. Undersøgelserne vil blive foretaget dels i det omtalte forsøg 

med jordbearbejdningsstrategier på Rugballegaard (delprojekt A1) og dels i de løsnede parceller i sædskifteprojektet 

(delprojekt A2). Rodstudierne vil omfatte en kvantificering af effekten på vækstrytmen 

gennem sæsonen samt også på den optimale effekt, som den formodes etableret ved afgrødens skridning/blomstring. 

En kombination af disse studier med resultaterne opnået i delprojekt A2 vil give ny 

viden om effekten af pakket jord på både udbytte og kvalitet af afgrøderne. 

Delprojekt B: Jordens frugtbarhed i relation til sædskifte, gødskning og jordpakning 

Delprojektets formål er at kvantificere den relative effekt af sædskifte og anvendelse af husdyrgødning 

på en række centrale frugtbarhedsparametre i jorden. Samtidig skal den skadelige virkning af færdsel og 

jordbearbejdning sættes i relief til førstnævnte effekter. 

Delprojekt C: Projektledelse og formidling 

Projektledelsen er henlagt til et separat delprojekt bl.a. fordi det samlede projekt udgøres af to adskilte 

delemner (delprojekt A1-3 hhv. B). En anden vigtig projektindsats, der skal løses via dette delprojekt, er 

formidling af resultaterne til erhvervet. Det er projektgruppens opfattelse, at større opmærksomhed 

mod effekterne af intensiv jordbearbejdning og færdsel på jorden er afgørende for en videreudvikling af 

økologisk jordbrug. Projektet vil sørge for en direkte formidling af resultaterne til de økologiske avlere. 

Status 2001 

ROMAPAC projektet kører stort set efter planen, der fremgår af den oprindelige ansøgning. Det indebærer 

for rapportperioden (2001), at undersøgelserne omkring risiko for genpakning af mekanisk løsnet 

jord (delprojekt A1 og A3) nu er gennemført i mark B3 på Rugballegaard og at mark B4 er klargjort 

forsøgsmæssigt til omfattende studier i 2002. Disse undersøgelser vedrører især rodvækst i jord, der er 

blevet forskelligt befærdet og pløjet med traktorhjulet ‘på land’ eller i furen. Det første års resultater 

viste, at on-land pløjning og moderat trafik reducerer genpakningen af en jord, der tidligere er blevet 

mekanisk løsnet. Den reducerede pakning gav videre anledning til en forbedret rodvækst i jordlagene 

lige under pløjedybde i begyndelsen af vækstperioden for en vinterhvedeafgrøde. 

I delprojekt A2 er der nu løsnet med Paraplow i halvdelen af sædskiftets forsøgsparceller. Fra 2002 

indledes målinger af effekten af den mekaniske løsning på plantevæksten. I 2001 kunne det visuelt bedømmes, 

at Paraplow-behandlingen havde en positiv indflydelse på væksten i græsmarken. 

I delprojekt B har der – i overensstemmelse med planerne – endnu ikke været egentlige måleaktiviteter. 

Der er dog foretaget mekanisk pakning og ‘æltning’ af overfladejorden i nogle af de forsøgsparceller 

31

med forskellig tildeling af organisk stof og med forskellig sædskifte, hvorfra der skal udtages prøver til 

analyse for en række jordkvalitetsparametre i 2002 og 2003. 

Gennem delprojekt C er der udarbejdet en projektmanual og et plenum-møde for projektdeltagerne har 

bidraget til at give et fælles overblik over projektet, som jo indeholder forskellige faglige elementer. 

Desuden har der været afholdt en række foredrag med generel orientering om projektets problemområde, 

f.eks. ved Landhusholdningsselskabets Efterårsseminar ultimo 2000. Også projektets konkrete resultater 

(delprojekt A1 og A3) er kommunikeret til erhvervet, således bl.a. ved Efterårets Planteavlskonference, 

den 2. Oktober 2001. 



Munkholm, L.J., Schjønning, P., Heckrath, G. & Jørgensen, M.H. 2000. Pløjefri dyrkning: effekter på jordens 

frugtbarhed. Tidsskrift for Landøkonomi 4/00, 306-309. 

Schjønning, P. 2000. Jordens frugtbarhed og kvalitet. Tidsskrift for Landøkonomi 4/00, 290-292. 

Schjønning, P., Munkholm, L.J., Elmholt, S., Debosz, K., Mikkelsen, G.H. & Trautner, A. 2000. Den 

danske dyrkningsjords tilstand og kvalitet – konsekvenser af trafik og jordbearbejdning. Tidsskrift for 

Landøkonomi 4/00, 293-300. 

Munkholm, L.J. (2001). Fragmentering og smuldringsegenskaber i jord: effekter af vandindhold og 

dyrkningssystem. Forskningsnytt om Økologisk Lantbruk i Norden 4, 17. 

Munkholm, L.J. (2001). Jordens smuldreevne har stor betydning. Økologisk Jordbrug 244, 8. 


Munkholm, L.J. 2000. Field demonstration of the Spade analysis. LØJ-seminar, Bygholm Landbrugsskole/Rugballegård, 

Horsens, 19 September 2000. 

Munkholm, L.J. 2000. Oral presentation and field demonstration of the Spade analysis, Kursus for økologisk 

planteavlskonsulenter Koldkærgård, 5. October 2000. 

Munkholm, L.J. 2001. Jordbehandling med omtanke - Hvordan undgås tryk- og strukturskader? 

Contribution at the course ”Jordbehandling med omtanke”. A course for organic farmers held at Landbogården 

Åbenrå February 7., 2001. 

Munkholm, L.J. 2001. Ødelægges jordens struktur ved intensiv jordbehandling og trafik? Contribution 

at course for conventional and organic farmers held by Samsø Landboforening March 15., 2001. 

Munkholm, L.J. 2001. Spadeprøve og jordbearbejdning. Contribution at course for organic farmers 

held by Landbogården Åbenrå at Rugballegaard Research Station June 6., 2001. 

Munkholm, L.J. 2001. Jordløsning på grovsandet jord. Contribution at “Regions-markvandring” a field 

day held for crop advisors in Ribe County June 12., 2001. 

Munkholm, L.J. 2001. Spadeprøven. Contribution at ”Markvandring” a field day held at Foulumgård 

June 14., 2001. 

Munkholm, L.J. 2001. Jordpakning og jordstruktur. Contribution at a course for lecturers held at Hovborg 

Kro June 19., 2001. 

Munkholm, L.J. 2001. Spadeprøve og jordbearbejdning. Contribution at field day for advisors and lectures 

held by The Danish Agricultural Advisory Centre June 26, 2001. 

Munkholm, L.J. 2001. Jordbearbejdning og trafik – effekter på jordstruktur og funktion. Oral presentation 

at the seminar ”Planteavls-efterårskonferencen” held by The Danish Agricultural Advisory Centre 

October 2nd. 2001. 

32

Schjønning, P. 2000. Jordstruktur og jordfrugtbarhed. Konsekvenser af almindelig markpraksis i dag. 

Oral presentation at a seminar organized by LØJ, Bygholm Landbrugsskole/Rugballegård, Horsens, 19. 

September 2000. 

Schjønning, P. 2000. Jordstruktur, jordbehandling og udbyttevariation. Oral presentation at a course for 

agricultural advisors, Koldkærgård, 20. September 2000. 

Schjønning, P. 2000. Jordstruktur og mekaniske egenskaber i økologisk jordbrug. Oral presentation at visit 

from the Royal Veterinary and Agricultural University, 4. October 2000. 

Schjønning, P. 2000. Jordpakning i økologisk jordbrug – hvor tunge maskiner kan vi bruge. Oral presentation 

at Økokongres 2000, Hotel Pejsegården, Brædstrup, 1. November 2000. 

Schjønning, P. 2000. Skadelig jordpakning og jordens frugtbarhed – generelt og med henblik på pløjefri 

dyrkning. Oral presentation at a course organized by the Organization for Reduced Tillage in Denmark 

(FRDK), Scanticon-Comwell, Middelfart, 14. November 2000. 

Schjønning, P. 2001. Jordpakning og jordløsning. Status på forskning og udvikling. Oral presentation at a 

workshop organized by the The Danish Agricultural Advisory Centre, Skejby, 9. February 2001. 

Schjønning, P. 2001. Bæredygtig jordbearbejdning og trafik i fremtidens jordbrug. Oral presentation at 

a workshop organized by the Dep. Agricultural Engineering, DIAS, Snaptun Færgegaard, 22. August 

2001. 

Schjønning, P. 2001. Jordpakning, jordbearbejdning og jordfrugtbarhed. Oral presentation at visit from the 

Royal Veterinary and Agricultural University, 3. October 2001. 

33

Forebyggelse og regulering af rodukrudt 


I.8 Forebyggelse og regulering af rodukrudt 

Projektleder 

Bo Melander, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 

4200 Slagelse 

Tlf.: 58 11 33 93, Fax: 58 11 33 01 

E-mail: Bo.Melander@agrsci.dk 


Rikke Klith Jensen, DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Konkurrence mellem agertidsel og afgrøde, 

herunder brugen af efterafgrøde til at hæmme 

tidsler 

34 

Start Slut 

Rikke Klith Jensen 592 2000 2004 

2 Agertidslers populationsdynamik Rikke Klith Jensen 475 2000 2004 

3 Bekæmpelse af agertidsler ved hjælp af 

radrensning/stikning og overjordisk afhugning 

Rikke Klith Jensen 506 2000 2004 

4 Integreret bekæmpelse af kvik Bo Melander 777 2001 2004 

2.350 

Agertidsel og alm. kvik er begge rodukrudtsarter, som ofte volder betydelige vanskeligheder i økologisk 

planteproduktion. Arterne forekommer hyppigt og optræder i alle afgrødetyper. For agertidslens vedkommende 

er vidensgrundlaget om basale planteøkologiske emner i dag for mangelfuld til at kunne 

give en ordentlig vejledning i reguleringen af denne art. Nærværende projekt vil derfor søge at forbedre 

vores vidensgrundlag om agertidslens polationsdynamik og dermed opformerings- og spredningspotentiale 

i økologiske sædskifter, samt at klarlægge plantes konkurrenceevne i forskellige afgrøder og efterafgrøder, 

således at afgrøden og efterafgrøden kan udnyttes mere strategisk til at hæmme forekomster 

af agertidsel. Projektet består af fire delprojekter (delprojekt 1-4), som kort beskrives i det følgende:

1: Konkurrence mellem agertidsel og afgrøde, herunder brugen af efterafgrøde til at hæmme 

tidsler / 3: Bekæmpelse af agertidsler ved hjælp af radrensning/stikning og overjordisk afhugning 

Indholdet af delprojekt 1 og delprojekt 3 vil blive integreret i 3 markforsøg. Forsøg 1 vil blive anlagt i 

rødkløver, forsøg 2 i hvidkløver og forsøg 3 i helsæd med og uden efterafgrøde. Formålet med forsøgene 

er, at undersøge tidslers genvækstevne efter forskellige bekæmpelsesperioder og at undersøge tidslers 

konkurrenceevne i vårbyg året efter bekæmpelse. I forsøg 1 og 2 vil tidslernes vækst hæmmes ved 

dels radrensning og håndlugning i forskellige tidsperioder og dels afhugninger i samme tidsperioder. I 

forsøg 3 vil tidslernes vækst afbrydes ved forskellige høsttidspunkter kombineret med en konkurrence 

fra efterafgrøde. Forsøg 1-3 afsluttes året efter i vårbyg, hvor afgrødens udbytte og tidslernes genvækst 

registreres. Tidslers genvækst- og konkurrenceevne vil herefter blive opgjort ved regressionsanalyse. 

2: Agertidslers populationsdynamik 

Formålet med delprojektet er opnå viden om den tidsmæssige og rumlige spredning af agertidsel. Tidslernes 

spredning vil blive undersøgt i enten kløvergræs eller byg efter byg over en fireårig periode. Tidslerne 

etableres ved rodfragmenter i begyndelsesåret i et tidselfrit areal. Herefter vil afstanden mellem 

tidslens hovedskud og nye overjordiske skud blive registreret årligt. Agertidslers spredning over tid vil 

blive beskrevet ved hjælp af geostatistik. 

4: Integreret bekæmpelse af kvik 

Formålet med delprojektet er at udvikle en strategi til bekæmpelse af kvik baseret på sønderdeling af 

kvikrødder ved jordbearbejdning kombineret med dyrkning af efterafgrøder. Der etableres forsøg på 

sandjord, og følgende emner undersøges: 

1) Afprøvning af forskellige mekaniske metoder til sønderdeling af kvikrødder 

2) Betydningen af rhizomfragmenternes placering i forskellige roddybder i forhold efterafgrøders konkurrenceeffekt 

overfor fremspirede kvikskud 

3) Betydningen af tidspunktet (efterår/forår) for den afsluttende pløjning for effekten af den samlede 

strategi 

Status 2001 

Fra ændringerne i sidste års statusrapport er arbejdspakkerne blevet organiseret som følger: 

Fire markforsøg er blevet etableret på teknisk skole i Slagelse, hvor der forefindes en naturlig bestand af 

tidsler. Wp1-wp3 er arbejdspakker, der er inkluderet i Rikke Klith Jensens ph.d. studium vedr. bekæmpelse 

af tidsler, mens wp4 er forsøg med integreret bekæmpelse af kvik på sandjord. 

WP 1: Tidslers genvækst- og konkurrenceevne efter bekæmpelse i foråret 

Da der i forvejen var etableret hvidkløverudlæg i forsøgsmarken, blev der i år etableret afhugningsforsøg 

i parceller med og uden kløvergræs. Afhugningerne blev udført på forskellige tidspunkter og i forskellige 

perioder. Tællinger i de ubehandlet parceller af de fremspirede tidsler viste, at der var op til 80 

tidsel skud pr. m 2 . Næste år vil antallet af tidsler igen blive talt som følge af afhugningsstrategierne, og 

effekten vil blive vurderet. Forsøget vil blive gentaget til næste år i kløvergræs, som er lagt ud i vårbyg, i 

et andet forsøgsareal end i år. På dette areal er antallet af tidsler blevet vurderet, og vårbyggen er blevet 

høstet med forsøgsmejetærsker til senere udbyttemåling. 

35

Der er desuden etableret forsøg i vårbyg med rødkløverudlæg sået på dobbelt rækkeafstand, hvor det til 

næste år er meningen, at der skal foretages radrensninger i rødkløveren på forskellige tidspunkter og i 

forskellige perioder. 

WP 2: Tidslers genvækst- og konkurrenceevne efter bekæmpelse i efteråret 

Der er i år anlagt helsædsforsøg, som er høstet på forskellige tidspunkter med efterfølgende jordbearbejdninger. 

Tidspunktet for - og længden af jordbearbejdningen, der er udført, afhænger af helsædens 

høsttidspunkt. Næste år vil effekten af disse høsttidspunkter/jordbearbejdninger blive målt i vårbyg. 

Ligesom helsædsforsøget vil blive lagt ud og gentaget igen til næste år. 

WP 3: Agertidslers spredning over en fireårig periode 

I foråret blev der udlagt rodfragmenter i et forsøg anlagt ved Flakkebjerg. Arealet var fra start ”tidselfrit”, 

og rodfragmenterne blev gravet ned i efteråret. Herefter blev parcellerne tilsået med hhv. vårbyg 

og vårbyg med kløverudlæg for at opnå forskellige konkurrenceforhold. Parcellerne med udlæg af 

kløvergræs vil fortsætte med kløvergræs, og der vil årligt blive sået vårbyg i resten af parcellerne. Fremspiringen 

af tidsler vil blive talt årligt. I år har fremspiringen af tidsler dog kun været ganske svag. 

WP 4: Integreret bekæmpelse af kvik 

Der er etableret et kvikforsøg på sandjord ved Jyndevad Forsøgsstation, hvor en ensartet bestand af 

kvik er sået ud i vårbyg. Kvikbestanden er vurderet i efteråret, og til næste forår vil kvikbestanden være 

klar til udførelse af selve behandlingerne. Der er planlagt forsøg i denne sammenhæng. 


25 th Sept 2001 - Presentation on modelling shoot emergence of Canada thistle at the University of Minnesota, 

St Paul, Department of Agronomy and Plant Genetics, presented by Rikke Klith Jensen. 

2 nd Feb 2001, first meeting in the Nordic NJF-group – Oral presentations of coming Danish activities 

and experiments with C. arvense and E. repens, including current knowledge about the management of 

those two species in organic cropping in Denmark. Presented by Rikke Klith Jensen and Bo Melander 

36

Termisk båndbehandling til intra-række ukrudtsbekæmpelse 


I.9 Termisk båndbehandling til intra-række ukrudtsbekæmpelse 

Projektleder 

Martin Heide Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter 

Bygholm, 8700 Horsens 

Tlf.: 76 29 60 27, Fax: 76 29 61 00 

E-mail: MartinHeide.Joergensen@agrsci.dk 


Erik Fløjgaard Kristensen, Bo Melander, Torben Heisel, DJF. Hans W. Griepentrog, KVL 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Teknisk analyse proces analyse Martin Heide Jørgensen 

2 Grundlæggende biologisk analyse Bo Melander 

3 Opbygning af prototype og teknisk 

markafprøvning 

4 Biologiske analyser vedr. markafprøvning 

5 Teknisk analyse og udvikling vedrørende 

præcisionssåning i termisk behandlet 

jord 

Sammendrag 

Martin Heide Jørgensen 

Bo Melander 

Hans W. Griepentrog 

37 

978 

961 

1.246 

780 

735 

4.700 

Start Slut 

4/00 12/02 

4/00 12/04 

1/01 12/04 

4/02 12/04 

4/00 3/02 

Målet med projektet er at etablere grundlaget for udvikling af et nyt integreret maskinsystem, hvor jorden 

i et snævert bånd om afgrøderækken behandles termisk, således at spireevnen for evt. tilstedeværende 

ukrudtsfrø ødelægges. Hovedindsatsen i projektet vil bestå i at skabe mulighed for at opnå den 

ønskede effekt med mindst muligt energiforbrug. Via biologiske analyser defineres geometrien for det 

behandlede bånd, og der gennemføres en teknisk systemoptimering, herunder designes en intensiv pro-

ceskontrol. Systemet giver en effektiv ukrudtsbekæmpelse i afgrøderækkerne. Imellem rækkerne gennemføres 

ukrudtsbekæmpelsen ved præcisionsradrensning, hvor radrenseren styres automatisk via et 

videobaseret styresystem. 

Grundlaget for det udviklede styresystem er etableret på Forskningscenter Bygholm, som led i et igangværende 

forskningsprojekt. Systemet med termisk stribebehandling giver et ideelt grundlag for at gennemføre 

automatisk styring, idet afgrøden vil fremstå klart med ubevokset jord som baggrund, i de behandlede 

bånd. Af hensyn til at opnå en ensartet og sikker fremspiring analyseres det også, hvorledes 

systemet kan kombineres med præcisionssåning. Ved at kombinere det skitserede system til termisk 

båndbehandling og præcisionssåning med præcisionsradrensning, vil det være muligt fuldstændigt at 

eliminere behovet for manuel lugning i rækkedyrkede afgrøder. Energiforbruget til båndbehandlingen 

er estimeret til 1500 kWh/ha, svarende til 156 l olie/ha eller 115 kg gas/ha. Systemet forventes således 

at kunne bidrage til at fremme produktionen af økologiske produkter. 

Processen med at sterilisere jord via termisk behandling er kendt fra gartnerier og planteskoler. Der 

findes bl.a. et dansk produceret system, som er målrettet til at forebygge ukrudtsfremspiring i planteskolekulturer. 

De kendte systemer er alle designet til fladebehandling, og der gennemføres generelt en 

begrænset proceskontrol i forhold til, hvad der er muligt i forbindelse med båndbehandling, hvor jordvolumenet 

er væsentligt mindre. I forhold til fuldbreddesystemerne kan der opnås en væsentlig energibesparelse 

ved båndbehandling, som endvidere har den positive effekt, at den skadelige effekt på jordens 

fauna begrænses til de lokale bånd. 

Status 2001 

Projektet er struktureret i 5 ”work packages”, hvor forskningen gennemføres inden for 3 fagområder: 

Teknik til termisk stribebehandling (WP 1+3), Biologisk analyse (WP2+4) samt Præcisionssåning (WP 

5). I det følgende gives en kort beskrivelse af hvilke forsøg, der er udført. En oversigt over forsøgsplaner 

og resultater samt fotos af det nævnte apparatur kan fås i en særskilt rapport. 

Teknisk procesanalyse WP 1. Opbygning af prototype og teknisk markafprøvning WP 3 

Til hjælp ved udviklingen af dampdyser og dampning af jord til spiringsforsøg m.v. er der opbygget en 

laboratorieprøvestand, bestående af et cirkulært bord med en 80 mm dyb rende til ilægning af jord. Der 

er til dato gennemført 3 forsøgsserier, hvor jord med forskelligt indhold af ukrudts- og kulturfrø er 

opvarmet til forskellige temperaturer, hvorefter jordprøverne er sat til spiring i væksthus. 

Jorden kan opvarmes til ca. 50°C uden nævneværdigt tab til omgivelserne. Ved højere temperaturer 

begynder jorden at ”dampe”, og dermed tabes energi til omgivelserne. Ved en opvarmning til ca. 75°C, 

som er nødvendigt for at ødelægge ukrudtsfrøenes spireevne, viser forsøgene i laboratoriet således et 

tab på ca. 30% af dampenergien til omgivelserne. Dette tab sker næsten udelukkende fra det øverste 

jordlag, og der arbejdes derfor videre med forskellige teknikker til at reducere energitabet ved opvarmningen 

af det øverste jordlag. 

Markforsøg 

På baggrund af erfaringerne fra laboratorieprøvestanden er der i foråret 2001 opbygget en énrækket 

prototype dampnedfælder i fuld skala. På grund af leveringsproblemer med dampgeneratoren var prototypen 

først køreklar sidst i maj 2001, og der blev derfor kun tid til nogle få indledende prøvekørsler i 

foråret og forsommeren, inden jorden blev for tør til at udføre realistiske forsøg. Ved de indledende 

38

prøvekørsler blev der efterfølgende sået roer i de behandlede striber, og resultaterne herfra var lovende, 

idet roerne spirede godt, mens der ikke var nævneværdigt ukrudt i rækken. 

Efter høst blev der igen kørt forsøg på et nypløjet areal, hvor der i afmærkede parceller i henhold til 

forsøgsplan blev kørt med forskellige hastigheder for at opnå forskellig opvarmning af jorden. Her 

blev der ligeledes efterfølgende sået roer, og antallet af fremspirede ukrudtsplanter er siden talt op med 

jævne mellemrum. 

Resultatet af disse tællinger kendes ikke endnu, men umiddelbart synes behandlingseffekten ikke helt 

tilfredsstillende. Det skønnes, at den mangelfulde effekt kan skyldes problemer med et stort antal knolde 

i jordoverfladen, som ikke er blevet tilstrækkeligt opvarmet til at ødelægge spireevnen i alle ukrudtsfrø. 

Forholdet skal dog undersøges nærmere. 

Det har ikke været muligt at måle energiforbruget ved de små forsøgsparceller i marken, men det vurderes, 

at der som ved laboratorieprøvestanden har været et tab i størrelsesordenen 30% på dampoverførslen 

til jorden. Dette tab søges reduceret mest muligt ved ændring af damptilførslen til det øverste 

jordlag, men der må nok accepteres et vist energitab til omgivelserne, hvis behandlingen skal være effektiv, 

også i det øverste jordlag. 

Grundlæggende biologisk analyse WP 2 

Under arbejdspakke 2, Grundlæggende biologisk analyse, er der udført to forsøg i laboratorium med efterfølgende 

spiring af ukrudtsfrø i væksthus: 

Det første forsøg havde til formål, at finde sammenhængen mellem fremspiringen af ukrudtskimplanter 

og opvarmning af jord til stigende max. temperaturer vha. dampning. 

Forsøg nr. 2 havde til formål at finde sammenhæng mellem stigende opvarmning af jord og efterfølgende 

spiringsvillighed af naturligt forekommende + tilsat ukrudtsfrø i lerjord, herunder evt. artsforskelle. 

Forsøgsplaner og resultater fra begge forsøg er bragt i omtale forsøgsrapport. 

Teknisk analyse og udvikling vedr. præcisionssåning i termisk behandlet jord WP 5 

En mekanisk præcisionssåmaskine til såning af sukkerroer er blevet modificeret for at opfylde projektets 

formål. Hver enkelt såaggregat på den seksrækkede såmaskine er blevet udstyret med optiske sensorer, 

som registrerer frøplaceringen. Mobilt udstyr til at måle globale positioner inden for få centimeters 

nøjagtighed (RTK GPS) er til rådighed på KVL, Taastrup. Et mobilt dataopsamlingsudstyr (Daq- 

Book) blev anvendt til at registrere dataene fra frøsensorerne samt globale positioner fra RTK GPS, og 

videresende dataene til en computers hukommelse. Første markforsøg blev udført i foråret 2001. Resultaterne 

fra disse forsøg blev anvendt til at evaluere makinens anvendelse på markniveau. Dataene blev 

registeret og analyseret. Formålene med forsøgene var i) at bestemme den absolutte forskel i centimeter 

mellem frøplacering og planteplacering, ii) at bestemme forskellen i centimeter mellem estimeret 

frøplacering og planteplacering ved anvendelse af RTK GPS udstyr. Det første blev udført for at undersøge 

jordtypens og såbedskvalitetens indflydelse på afstanden mellem frø og plante. Det andet blev 

udført for at bestemme den overordnede præcision af frøkortlægningssystemet. 

Flere markforsøg vil blive udført i foråret 2002, især fordi systemet behøver yderligere modifikationer 

såsom hældningssensorer tilmåling af markens hælding, hvilket vil gøre systemet anvendeligt ved operationer 

i kuperet terræn. Eksempelvis har de fleste sukkerroemarker en kuperet overflade. 

39

Andre modifikationer af maskinen er nødvendig for at tilpasse maskinen til anvendelse ved såning i 

bånd af varmebehandlet jord. 


Indlæg ved kongresser o.l. 

Band-steaming for intra-row weed control. Bo Melander, Torben Heisel & Martin Heide Jørgensen. 5 th 

Workshop of the EWRS working group: Physical and cultural weed control, Pisa, Italy, 11-13 March 

2002. 

Aspects of steaming the soil to reduce weed seedling emergence. Bo Melander, Torben Heisel, & Martin 

Heide Jørgensen. 12 TH EWRS SYMPOSIUM, Arnhem, The Netherlands, 24-27 June 2002. 


Stribedampning mod ukrudt i højværdiafgrøder. Bo Melander, Torben Heisel, & Martin Heide Jørgensen. 

Forskningsnytt om Økologisk Landbruk i Norden. (To be published in October 2001). 

40

Økologisk grønsagsproduktion 


I.10 Udvikling af økologisk grønsagsproduktion og anvendelse af efterafgrøder til at fremme produktionen 

og beskytte miljøet 

Projektleder 

Kristian Thorup-Kristensen, forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Prydplanter 

og Vegetabilske Fødevarer, Postboks 102, 5792 Årslev 

Tlf.: 63 90 43 43, Fax: 63 90 43 94, e-mail: kristian.thorupkristensen@agrsci.dk 


Lars Bødker, Lars Stoumann Jensen, Jørgen Eriksen, Gitte Kjeldsen Bjørn og Margrethe Askegaard, 

DJF, Holger Philipsen, Jakob Magid, Niels Erik Nielsen og Otto Nielsen, KVL, Jørgen Aagaard Axelsen, 

DMU 


Nr. Titel Ansvarlig Budget Start Slut 

1 Kvælstofrelationer hos grønsagsarter Kristian Thorup-Kristensen 1.910 2000 2004 

2 Insektædende nematoder i økologisk 

jord 

3 Sorter af grønsagsarter, dyrkningssikkerhed, 

resistens og kvalitet 

Holger Philipsen 1.250 2000 2003 

Gitte Kjeldsen Bjørn 1.240 2000 2004 

4 Effekt af efterafgrøder på kålbrok Lars Stoumann Jensen 670 2001 2003 

5 Effekt af efterafgrøder på jordens 

mesofauna og på regnorme 

6 Efterafgrøder som et middel til at øge 

tilgængeligheden af P på P-fattige 

jorde 

7 Effekt af efterafgrøder på K og N 

udvaskning og kornproduktion på 

sandjord 

8 Dybrodede afgrøder og efterafgrøder 

i sædskiftet, N dynamik og modellering 

9 Effekt af efterafgrøder på S udvaskning 

og S forsyning af efterfølgende 

afgrøder 

Lars Bødker 

41 

1.240 

2002 2004 

Jørgen Aagaard Axelsen 570 2000 2004 

Margrethe Askegaard 1.620 2001 2004 

Kristian Thorup-Kristensen 1.820 2000 2004 

Jørgen Eriksen 950 2001 2002 

11.270

Sammendrag 

Økologisk jordbrug i Danmark hidtil har været meget koncentreret om landbrug med intensivt kvæghold, 

men der sker nu en udvikling i retning af flere planteavlsbrug og brug med kun få husdyr. Denne 

udvikling bør styrkes hvis økologisk jordbrug skal kunne producere grønsager, korn og andre planteprodukter 

med samme succes, som man idag producerer økologisk mælk. 

Mangel på gødningsstoffer er en af de faktorer der bremser udviklingen af økologiske landbrug uden 

husdyr. Sammenlignet med kvægbrugene har disse landbrug færre bælgplanter og langt større eksport af 

næringsstoffer med de produkter der sælges. Dette bliver særligt alvorligt i forbindelse med grønsagsproduktion, 

hvor mange af afgrøderne har et stort gødningsbehov, og der samtidig sælges særligt store 

mængder gødningsstoffer med produkterne. Grønsagsafgrøder er meget dyrere at dyrke og håndtere 

end landbrugsafgrøder, så hvis der er risiko for at de mislykkes på grund af næringsstofmangel, er det 

økonomisk meget risikabelt at satse på dem. 

Blandt grønsagerne er produktionen i dag koncentreret om nogle få produkter, f.eks. udgør gulerødder 

ca. 50% af det økologisk grønsagsareal. Der er behov for at øge diversiteten i grønsagsproduktionen 

ved at inddrage flere arter. Dette er vigtigt både for at kunne øge udvalget af dansk producerede økologiske 

grønsager i butikkerne, og for at fremme udviklingen i den økologiske grønsagsproduktion. 

Projektet indeholder 9 delprojekter hvoraf nogle er rettet direkte imod grønsagsproduktion, især imod 

forbedret kendskab til flere grønsagsarter og til betydningen af sortsvalg. Andre delprojekter er rettet 

imod udvikling af efterafgrøder som metode til at fremme produktionen, specielt for at løse problemer 

i grønsagsdyrkning, men også med en række emner der er vigtige for økologisk planteproduktion generelt, 

og for at sikre at produktionen kan foregå med meget begrænset udvaskning af kvælstof. 

Dyrkning af forskellige afgrøder og plantearter påvirker jorden på mange måder, og dermed dens ”kvalitet” 

for dyrkning af de efterfølgende afgrøder. Der er effekter på både mængde og tilgængelighed af de 

forskellige plantenæringsstoffer i jorden, jordstruktur, tilstedeværelsen af symbiotiske mikroorganismer i 

jorden, tilstedeværelsen af rodsygdomme og på gavnlige organismer i jorden der kan reducere problemer 

med jordlevende sygdomsorganismer eller insekter. 

Værdifulde effekter kan opnås ved dyrkning af efterafgrøder, men naturligvis også ved dyrkning af nogle 

af de almindelige salgsafgrøder. Ved det almindelige valg af afgrøder er muligheden for at opnå et 

godt økonomisk resultat den væsentligste faktor, mens afgrødernes gunstige eller negative effekter på 

jorden kun har en meget begrænset betydning for afgrødevalget. Ved dyrkning af efterafgrøder kan man 

derimod vælge arter alene udfra deres virkning på jorden, og der kan vælges blandt et større antal arter. 

Der er mulighed for at inddrage arter som fra deres naturlige tilpasning har opnået egenskaber man 

ønsker at anvende landbrugsmæssigt. I praksis giver dyrkning af efterafgrøder dermed særlige muligheder 

for at påvirke jorden i gunstig retning. 

Status 2001 

Del 1: Kvælstofrelationer hos grønsagsarter 

I delprojektet undersøges rodvækst, N optagelse og N i jord og planterester ved høst, for en række 

grønsagsarter, med hovedvægt på arter der p.t. kun dyrkes i begrænset omfang i økologisk jordbrug. 

Oplysningerne skal hjælpe grønsagsproducenterne til at placere afgrøderne i sædskiftet så der opnås en 

42

maksimal udnyttelse af N, både det N der er tilgængeligt når grønsagerne etableres og det der efterlades 

i jord og planterester ved høst. 

De første resultater er fra forsøg med rodvækst og N dynamik hos 3 grønsagsarter, rødbede, selleri og 

sukkermajs. Resultaterne viser at rødbederne har en relativt dyb rodvækst og i løbet af væksten opnår 

en roddybde på godt 150 cm, og at de effektivt kan udtømme jorden for tilgængeligt N i hele denne 

jorddybde. Sukkermajs og selleri viser langt mere overfladisk rodvækst med dybder på 50 cm eller lidt 

mere. I overensstemmelse med disse resultater efterlod selleri og især sukkermajs meget mere N i jorden 

end rødbeder. Resultater fra forsøget med sædskiftesekvenser (WP8) viser at porrer har en rodvækst 

meget på linie med selleri, mens hvidkål har meget dyb rodvækst på over 250 cm. 

Del 2: Insektædende nematoder i økologisk jord 

Der arbejdes med nematoder som angriber insektlarver i jorden. Nematoderne angriber bl.a. larver af 

kålfluer, gulerodsfluer og knoporme som er alvorlige skadedyr i grønsagsproduktionen. Der arbejdes 

med betydningen af afgrøder og efterafgrøder for opformeringen af nematoderne. Målet er at undersøge 

om man i praksis kan gøre noget for at sikre at der er mange af disse nematoder hvor man f.eks. 

ønsker at dyrke kålafgrøder. Forsøgene er startet, men der er ikke væsentlige resultater endnu. 

Del 3: Sorter af grønsagsarter, dyrkningssikkerhed, resistens og kvalitet 

Vi vil undersøge sorter af en række vigtige grønsagsarter og deres egnethed til økologisk dyrkning. Vi vil 

gøre dette parallet med den eksisterende konventionelle sortsafprøvning, og derved få ny viden om 

udbytte, produktkvalitet og betydningen af de forskellige sygdomme og skadedyr i de to dyrkningssystemer. 

Vil vil undersøge betydningen af sortsvalget for dyrkningssikkerheden i økologisk dyrkning. 

Forsøgene er sat igang, men der er kun få resultater endnu. Resultaterne tyder på at økologisk dyrkning 

af gulerod og blomkål kan lykkes med et højt udbytteniveau. For gulerødderne var frasorteringen på 

grund af ”cavity spot” langt lavere i de økologiske end i de konventionelle gulerødder i 2000, så det 

salgbare udbytte var klart højest i de konventionelle. I løg var udbyttet klart lavere i økologisk end i 

konventionel dyrkning. 

Del 4: Efterafgrøder som et middel til at øge tilgængeligheden af P på P-fattige jorde 

Økologisk produktion af salgsafgrøder uden tilførsel af P vil med tiden kunne begrænses af P mangel, 

ikke mindst i afgrødens etableringsfase. Projektet har derfor som mål at afprøve udvalgte efterafgrødearter 

for deres evne til at mobilisere og optage P fra jord med en lav tilgængelighed af P, deres evne 

til at forsyne en efterfølgende afgrøde med P og evt. vekselvirkninger med sædskifte og tilførsel af P i 

husdyrgødning. Forsøgene er lige gået igang, og der er endnu ingen resultater. 

Del 5: Effekt af efterafgrøder på kålbrok 

Kålbrok er en alvorlig sygdom i grønsagsproduktionen, og den vigtigste forebyggelse er et godt sædskifte. 

Derfor anvendes korsblomstrede efterafgrøder kun lidt i grønsagsproduktionen, selvom de er de 

bedst egnede arter. Vi vil arbejde med betydningen af korsblomstrede efterafgrøder for kålbroksmitten i 

jorden, og undersøge om vi kan finde korsblomstrede efterafgrøder, som ikke opformere kålbrok eller 

måske endda reducere forekomsten. Denne del starter først i 2002. 

Del 6: Effekt af efterafgrøder på jordens mesofauna og på regnorme 

Efterafgrøder tilfører substrat til jordbundsorganismerne, og vil derfor øge omsætningen og den biologiske 

aktivitet i jorden. Samtidig kan de forventes at yde bedre og mere beskyttede livsbetingelser for 

jordbundsfaunaen. Vi vil undersøge betydningen af forskellige efterafgrøder for forekomsten af regnorme 

og andre jordbundsdyr og fremskaffe data der kan bruges til modelarbejdet i projekt I.3. De foreløbige 

resultater viser at efterafgrøder kraftigt har øget forekomsten af regnorme og springhaler i jor- 

43

den, fra en fordobling til en 10-dobling. Effekten på bestanden af mider var begrænset. Med de gunstige 

virkninger en aktiv jordfauna menes at have på jorden, viser dette yderligere en vigtig effekt af efterafgrøder. 

Del 7: Effekt af efterafgrøder på K og N udvaskning og kornproduktion på sandjord 

Der arbejdes med efterafgrøder som redskab i korns forsyning med N og K på grovsandet jord, hvorfra 

der kan tabes store mængder N og K gennem udvaskning. Forskellige efterafgrødearters effekt på N og 

K udvaskning, og på udbytte i efterfølgende kornafgrøde testes. Endvidere undersøges muligheden for 

selvforsyning med N i et dyrkningssystem med vårsæd og N2-fikserende efterafgrøder. Der er i 2001 

igangsat 3 forsøg der skal belyse disse forhold, virkningerne på udvaskning og eftervirkning vil først 

blive målt i løbet af vintersæsonen og sommeren 2002. 

Del 8: Dybrodede afgrøder og efterafgrøder i sædskiftet, N dynamik og modellering 

Der arbejdes med betydningen af at dyrke plantearter med dyb rodvækst. Der arbejdes især med efterafgrøder, 

hvor vi vil identificere egnede arter med særlig dyb rodvækst og dokumentere deres betydning 

for N-udnyttelse og -tab i sædskifter. Der arbejdes med modellering af efterafgrøders effekt på N 

forsyning, og udvikles et beslutningsstøttesystem til valg af efterafgrøder, nedmuldningstid m.v. 

Forsøgene med undersåede efterafgrøder tyder på at det er muligt at finde efterafgrøder med kalrt dybere 

rodsystemer end græs. Cikorie viste i efteråret 2000 en roddybde på mindst 240 cm, og er også den 

efterafgrøde der indtil nu i 2001 viser størst roddybde. Resultaterne indtil nu tyder dog ikke på at vi 

finder mange arter med meget dyb rodvækst, selvom flere kan se ud til at have dybere rodvækst end 

rajgræs. Bælgplanterne ser ikke ud til at have dybere rodvækst end rajgræs. I forsøgene med sædskiftesekvenser 

er der ingen egentlige resultater endnu, men målingerne viser at vi har valgt afgrøder med 

meget stor forskel i roddybde som planlagt, fra ca. 50 cm for porre til mindst 250 cm for olieræddike og 

hvidkål. 

Del 9: Effekt af efterafgrøder på S udvaskning og S forsyning af efterfølgende afgrøder 

Det undersøges, i hvilket omfang forskellige efterafgrøder er i stand til at reducere jordens indhold af 

sulfat i efterår og vinter og dermed forhindre udvaskning. Efter nedbringning af efterafgrøder undersøges 

plantetilgængeligheden af den opsamlede svovl med fokus på faktorer, som tidsmæssigt kan optimere 

frigivelsen efter planternes behov. Forsøgene viser meget store forskelle i efterafgrødernes svovlindhold 

og C/S forhold, S koncentrationen var således ca. 5 gange så høj i olieræddike som i lupin. Foreløbige 

resultater fra et forsøg med S eftervirkning af disse plantematerialer viser at de de svovlrige 

plantematerialer i betydeliget omfang frigav S til den næste afgrøde, mens de svovlfattige ikke havde 

nogen effekt. 



Holger Philipsen & Otto Nielsen (2001). Host potential of insects from cruciferous crops to 

entomopathogenic nematodes and augmentation of nematodes through oil seed rape growing. X 

meeting of the IOBC, Athens, Greece 

Otto Nielsen (2001). Entomopathogenic nematodes in agricultural cropping systems. Society of Invertebrate 

Pathology, Holland 

Eriksen J. (2001) Effects of timing of sulfur application and nitrogen fertilization on yield and quality of 

barley. Book of abstracts from COST Action 829 meeting Sulfur-Nitrogen Interactions in Plants. p. 29 

44

Kløver- og græsfrø 


I.11 Kløver- og græsfrø - produktion af økologisk kvalitetsfrø til græsmarksblandinger 

Projektleder 

Birte Boelt, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantebiologi, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 

Slagelse 

Tlf. 53 11 34 25, Fax: 53 11 33 01 

E-mail: Birte.Boelt@agrsci.dk 


Vibeke Langer, KVL og Lars M. Hansen, DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Barrierer – økologisk frøproduktion af kløver, 

græs og grøngødningsafgrøder 

45 

Start Slut 

Vibeke Langer 280 2000 2004 

2 Afgrøde etablering – rækkedyrkning Birte Boelt 800 2001 2004 

3 Samdyrkning – udnyttelse af biprodukter Birte Boelt 1.120 2001 2004 

4 Skadedyr – alternative dyrkningsteknikker til minimering 

af skadedyrsangreb i kløver 

5 Optimering af sædskifte – indpasning af frøafgrøder 

Sammendrag 

Lars M. Hansen 1.120 2000 2004 

Birte Boelt 430 2000 2004 

3.750 

Det overordnede formål med projektet er at udvikle og optimere dyrknings- og produktionsteknikker, 

der kan medvirke til at øge produktionen af kvalitetsfrø af kløver og græs til græsmarksblandinger. 

Projektet vil indledningsvis identificere de største forhindringer for udvikling af produktionssystemer 

for økologisk kløver- og græsfrø, hvorefter undersøgelser til forbedring at dyrkningsteknikkerne udføres. 

For at optimere produktionen hvad angår både frøudbytte og kvalitet udvikles dyrkningsvejledninger 

til forbedring af etableringsteknik, forøgelse af næringsstofudnyttelse, reduktion af omfanget af skadedyrsangreb 

samt udnyttelse af genvækst i frøafgrøder til foder. En meget væsentlig del af projektet er 

en hurtig distribution og implementering af forsøgsresultater til optimering af de praktiske frøavleres

dyrkningsteknik, samt til inkorporering af frøafgrøder som en væsentlig bestanddel i økologiske planteavlssædskifter. 

I det følgende gives en kort beskrivelse af projektets fem delprojekter (workpackages): 

1: Barrierer – økologisk frøproduktion af kløver, græs og grøngødningsafgrøder 

Dette delprojekt har til formål at identificere de græsarter/-sorter, som er væsentlige komponenter af 

kvalitets græsmarksblandinger, men som endnu ikke frøavles økologisk. Inden for kløverfrøproduktion 

identificeres faktorer af betydning for forekomsten af kløversnudebiller. Endvidere undersøges om de 

lave kløverfrøudbytter er korreleret forekomsten af kløversnudebiller, eller om visse dyrkningsmæssige 

faktorer kompenserer snudebilleangreb. Udbyttepotentiale af udvalgte grøngødningsafgrøder bestemmes. 

2: Afgrødeetablering – rækkedyrkning 

I dette delprojekt søges rækkedyrkningsteknikker i kløver- og græsfrøafgrøder udviklet. Udvikling af 

denne teknik er af betydning for delprojekt 3 og delprojekt 4. I to repræsentative græstyper bestemmes 

den optimale kombination af rækkeafstand og udsædsmængde, og ud fra disse undersøgelser udvikles 

tilsvarende kombination for andre fodergræsarter. Mulighederne for gødskning i rækken udvikles dels 

for at forbedre gødningsudnyttelsen og dels for at øge afgrødekonkurrencen over for ukrudt. I kløver 

udvikles rækkedyrkningssystemer, hvor kløver samdyrkes med repellerende afgrøder over for kløversnudebiller. 

3: Samdyrkning – udnyttelse af biprodukter 

Kvælstofmængde og – tildelingstidspunkt er afgørende for udbyttet i græsfrøafgrøder. I dette delprojekt 

søges samdyrkning med grøngødningsafgrøder udnyttet dels til at forøge den tilgængelige mængde 

kvælstof og dels til at "time" tildelingstidspunktet. I de forskellige samdyrkningssystemer søges genvækst 

af frøafgrøderne udnyttet som foder blandt andet ved afgræsning med får. Frøudbytte af henholdsvis 

græs og kløver i samdyrkningssystemer bestemmes. 

4: Skadedyr – alternative dyrkningsteknikker til minimering af skadedyrsangreb i kløver 

Hovedformålet i dette delprojekt er at minimere skaden af snudebiller i frøproduktionen af henholdsvis 

hvid- og rødkløver. Dette søges opnået dels ved at udnytte mulighederne for at beskytte kløveren mod 

snudebilleangreb og dels ved at undersøge mulighederne for biologisk kontrol af skadedyrene. På demonstrationsbrug 

evalueres alternative dyrkningsteknikker. 

5: Optimering af sædskifte – indpasning af frøafgrøder 

I dette delprojekt er hovedvægten lagt en hurtig udbredelse af forsøgsresultater og erfaringer. Dette 

søges opnået dels ved anlæg af demonstrationsforsøg på udvalgte økologiske landbrug og dels ved afholdelse 

af markvandringer og temadage på Forskningscenter Flakkebjerg. Endvidere fokuseres i dette 

delprojekt på at vurdere mulighederne for indpasning af frøafgrøder på planteavlsbedrifter uden husdyr 

- specielt i relation til forbedring af disse bedrifters næringsstofhusholdning. 

Status 2001 

Moniteringsdata indsamlet i 2000 er nu analyseret. De vigtigste resultater fra moniteringen, som omfatter 

ti økologiske og én konventionel hvidkløvermark samt fem rødkløvermarker, er: 

46

Forekomst af kløversnudebiller 

Kløversnudebiller findes i alle de undersøgte hvidkløvermarker med den højeste tæthed i de traditionelle 

frøavlsområder, dvs. med høj regional tæthed af frømarker. Gennemsnitlig tæthed i 2000 var godt 

10 biller/hovede, med en variation indenfor de undersøgte marker fra 9 til 29 biller/hoved. Rødkløvermarker 

beliggende udenfor traditionelle frøavlsområder har lave tætheder eller er helt fri for kløversnudebiller. 

Gennemsnitlig tæthed i 2000 var godt 4,4 biller/hoved, med en variation indenfor de undersøgte 

marker fra 0,2 til 7 biller / hoved. Denne forskel på situationen i hvid- og rødkløver bekræftes 

af tidligere års data samt af foreløbige data for 2001 

Skade af kløversnudebiller 

I hvidkløver viser dissektion af blomsterhoveder fra fire økologiske og én konventionel mark, at kløversnudebillelarver 

i 2000 i gennemsnit reducerede antallet af intakte og dermed udbyttegivende bælge 

med 33%, med en variation mellem marker på 12 til 77%. Dette bekræfter tidligere års data, som har 

vist lignende, omend lidt lavere skadevirkning. 

Andre udbyttereducerende faktorer 

I hvidkløver udgjorde ubefrugtede småblomster i 2000 mellem 2 og 18% (gns. 10%) af blomsterhovedets 

småblomster. Dårlig bestøvning er således en medvirkende, men formentlig sjældent en hovedårsag 

til lave udbytter i hvidkløverfrø. 

I økologiske marker, hvor høstbetingelserne efter landmandens opgivelser har været ugunstige (nedbør 

efter skårlægning, gentagne løft, maskinproblemer) korrelerer de reelle høstudbytter dårligt med det 

frøudbytte, der kan anslås på grundlag af opgjorte frøantal/hoved og hovedantal/m 2 . Dette tyder på, at 

udbyttetab ved høst under sådanne betingelser er en udbyttereducerende faktor af samme store betydning 

som kløversnudebiller. 

Moniteringen er efter planen fortsat i 2001 i hvid- og rødkløvermarker på Sjælland og Fyn, der er udvalgt 

med henblik på at identificere de vigtigste bestemmende faktorer for tætheden af kløversnudebiller 

i de undersøgte marker. Af ni undersøgte hvidkløvermarker er fire beliggende i traditionelle frøavlsområder, 

mens fem ligger i områder med lav regional tæthed af kløverfrømarker. Heraf er to marker på 

bedrifter med lokal høj tæthed, idet de i 2001 har hvidkløverfrø på andet år på bedriften. De tre undersøgte 

rødkløvermarker er beliggende dels hvor der gennem en længere årrække har været dyrket rødkløver 

til frø, dels hvor rødkløverfrø er en ret ny afgrøde og endelig i et område, hvor der ikke indenfor 

de seneste år har været frøavl. Derudover er der udført supplerende moniteringer i forbindelse med en 

frøavlers afprøvning af en sugemaskine til direkte bekæmpelse af snudebillerne, dels i forbindelse med 

fåreafgræsning af kløverfrømarker. 

Der er udført markforsøg med henblik på at konstatere, hvilken betydning hvidkløversnudebillen har 

som skadedyr. De foreløbige resultater tyder på, at den har en temmelig stor betydning. 

Forsøg med forskellige afpudsningstidspunkter har vist, at jo senere man afpudser jo færre kløversnudebiller 

findes der i kløverhovederne, men dette er indtil videre kun et års resultater. Imidlertid var reduktionen 

i de her udførte forsøg ikke helt tilstrækkelig, så nye forsøg med et senere afpudsningstidspunkt 

skal vise, om man kan bekæmpe kløversnudebillerne på denne mekaniske måde. 

Der blev også udført forsøg med planter (krydderurter), som udsendte en stærk duft. Formålet med 

dette var, at undersøge om stærke dufte ville forvirre snudebillerne så meget – eller ligefrem afskrække 

dem – så de ikke ville indfinde sig i marken. I de her udførte forsøg, så det ud til, at der ingen virkning 

var. 

47

Aktiviteter omkring etablering, rækkedyrkning og samdyrkning videreføres efter afslutningen af projektet 

‘Produktion af økologisk udsæd af sorter af korn, græs og kløver’ J.nr. 93S-944-G02-00036, som 

blev afsluttet med udgangen af år 2000. For en del forsøgs vedkommende gennemføres tredje frøavlsår 

i dette CLOGS-projekt. 

Resultaterne omkring rækkedyrkning viser indtil videre forbavsende lille effekt af stigende rækkeafstand. 

Dette åbner mulighed for kultivering mellem afgrøde rækkerne, men også for samdyrkning med 

grøngødningsafgrøder. Frøudbytter i alm. rajgræs 2000 har vist, at samdyrkning med grøngødningsafgrøder 

i kombination med tildeling af 25 kg N/ha er på niveau med dyrkning i renbestand i kombination 

med 100 kg N/ha. Forsøg med rækkedyrkning af kløver og i såning af plantearter med en stærk duft 

har vist, at hvid- og rødkløver generelt er meget stærke konkurrenter over for andre planter. Denne 

etableringsmåde vurderes meget vanskelig at gennemføre i praksis. 

Forsøg med fåreafgræsning viser, at genvæksten i frøgræsafgrøder kan udnyttes som foder på et tidspunkt, 

hvor flerårige græsmarker generelt har en lav produktion. Indtil videre er der ikke fundet nogen 

negativ effekt af en sen afgræsning, men datamaterialet skal udbygges inden generelle anbefalinger kan 

gives. 



Boelt, B., Deleuran, L. C. & Gislum, R. 2001. Organic forage seed production in Denmark. Newsletter, 

The International Herbage Seed Production Research Group (in press). 

Deleuran, L. C. & Boelt, B. 2001. Forage Cuts as a By-product in Organic Seed Production. Newsletter, 

The International Herbage Seed Production Research Group (in press). 

Boelt, B. & Deleuran, L. C. 2000. Organic forage seed production. Proceedings 13 th International IFO- 

AM Scientific Conference, Basel, Schweiz. pp. 228-229. 

Deleuran, L. C. & Boelt, B. 2000. Utilization of forage cuts in organic grass seed production. Proceedings 

of the 18 th General Meeting of the European Grassland Federation Aalborg, Denmark. pp. 552- 

555. 


Boelt, B. 2001. Afgræsning af frøafgrøder med får. Dansk Frøavl 8:140. 

Boelt, B., Clausen, D., Gislum, R. & Hansen, L. M. 2001. Aktuelt nyt fra Danmarks JordbrugsForskning, 

2001. Tidsskrift for Frøavl 2, 7-10. 

Boelt, B. 2000. Samdyrkning af græs og kløver. Dansk Frøavl 9, 150-151. 

Gislum. R., Boelt, B. & Jensen, E. S. 2001. Grøngødningsafgrøder kan medvirke til et højt frøudbytte i 

økologisk dyrket almindelig rajgræs. Forskningsnytt om økologisk landbrug i Norden 5:4-5. 

Rohde, B., V. Langer & L. Monrad Hansen 2000. Økologisk hvidkløver – hvordan kan det lade sig 

gøre? Dansk Frøavl 9, 148-149 

Rohde, B. 2001 Tjek bestøvningen. Dansk frøavl 84 (5) 


In February, 2001 a meeting for organic farmers and seed advisers were held at research centre Flakkebjerg 

(45 participants). 

In June, July there has been 2 field days in the organic crop rotation at Flakkebjerg. 

48

Forebyggelse af mykotoksinproblemer 


I.12 Forebyggelse af mykotoksinproblemer (PREMYTOX) 

Projektleder 

Susanne Elmholt, Seniorforsker 

Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 

8830 Tjele. Tlf.: 89 99 18 58, Fax: 89 99 16 19, e-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk 


Erik Fløjgård Kristensen og Helle Hestbjerg, DJF, Ulf Thrane, DMU 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

49 

Start Slut 

1 Koordinering, syntese og formidling Susanne Elmholt 1.128 2000 2004 

2 Spørgeskemaundersøgelse (stikprøver) af 

relevante driftsmæssige aspekter i økologisk 

jordbrug 

3 Implementering af ny tromletørringsteknik Erik Fløjgård Kristensen 

4 Effekt af tromletørring på OA- og trichothecenproducerende 

svampe 

5 Effekt af udsædskvalitet, høstpraksis o.l. på 

OA- og trichothecenproducerende svampe 

Sammendrag 

Susanne Elmholt 50 2000 2000 

Erik Fløjgård Kristensen, 

Susanne Elmholt, 

221 2000 2000 

964 2001 2003 

Helle Hestbjerg 1.508 2001 2004 

3.851 

Mykotoksiner er naturligt forekommende stoffer. De produceres af svampe, og nogle af dem udgør en 

alvorlig trussel for mennesker og husdyr. På dansk korn er ochratoxin A (OA) og trichothecener de 

vigtigste. Fødevaredirektoratet har gennem en længere årrække kunnet vise, at økologiske korn- og specielt 

rugprøver - synes særligt udsatte for mykotoksiner (især ochratoksin, som dannes af svampen P. 

verrucosum). Vores egne undersøgelser af P. verrucosums overlevelsesevne i jord og dens forekomst i økologiske 

og konventionelt dyrkede korn- og jordprøver tyder i samme retning. De tyder desuden på, at 

relativt simple tiltag omkring udsædspraksis, høst, tørring og lagring sandsynligvis kan forebygge disse 

problemer.

Formål med nærværende projekter er derfor, at: 

• øge vores viden om mykotoksinproducerende svampes økologi 

• evaluere effekten af en ny tromletørringsteknik på toksinproducerende svampe 

• forsyne landbruget med information (populærartikler, video) om mykotoksinproducerende svampes 

betydning 

• anvise driftsmæssige styringsredskaber, der kan reducere mykotoksinproducerende svampes spredning, 

deres opformering og deres toksindannelse i mark- og lagermiljø 

WP 1: Koordinering, syntese og formidling 

Formålet med WP 1 er at koordinere arbejdet i PREMYTOX, at syntetisere allerede opnået viden, og at 

formidle denne viden og den viden, der indsamles i projektforløbet, som information til landmænd og 

konsulenter. Herunder er det formålet at producere en video, der beskriver de mykotoksinproducerende 

svampe og anviser praktiske dyrkningsredskaber, der kan være med til at reducere risikoen for kontaminering 

af kornet med mykotoksinproducerende svampe. 

WP 2: Spørgeskemaundersøgelse (stikprøver) af relevante driftsmæssige aspekter 

i økologisk jordbrug 

Formålet med WP 2 er via en spørgeskemaundersøgelse (stikprøver), som foreståes af Landskontoret, 

at indsamle viden om generel praksis i økologisk landbrug af i dag mht. udsædskontrol, høstpraksis og 

praksis omkring tørring og lagring af korn. 

WP 3: Implementering af ny tromletørringsteknik 

Formålet med WP 3 er at implementere en ny tromletørringsteknik til brug i projektet for brødkorn 

(rug). Effekten af høsttidspunkt og tromletørringsteknik på kornets svampe undersøges med fokus på 

OA- og trichothecen-producerende arter af Penicillium og Fusarium. Effekt på bagekvalitet vurderes ligeledes. 

WP 4: Effekt af tromletørring på OA- og trichothecenproducerende svampe 

Formålet med WP 4 er i markforsøg at undersøge, hvorledes forskellige tørringsteknikker (plantørring, 

gennemløbstørring og tromletørring) påvirker kornets bagekvalitet samt kornets svampe med fokus på 

OA- og trichothecen-producerende arter af Penicillium og Fusarium. 

WP 5: Effekt af udsædskvalitet, høstpraksis o.l. på OA- og trichothecenproducerende svampe 

Formålet med WP 5 er i mark- og laboratorieforsøg at undersøge effekten af udsædskvalitet på kornets 

svampeflora samt at klarlægge hvorledes høstpraksis (tærskeskader o.lign.) påvirker forekomst af P. 

verrucosum og Fusarium spp. under tørring og lagring ('hot spots'). 

Status 2001 

PREMYTOX forløber i hovedsagen efter planen. Første projektmøde blev afholdt 26/3 2001 med 

fokus på WP1-WP3. 

Formidling af resultater er et væsentligt tema i WP1. I perioden er offentliggjort et review på mykotoksiner 

i hvede og forebyggelse af ochratoksin problemer har været emne ved markvandring på Foulum 

og ved seminarer med kornfolk. Desuden er nogle af de kritiske kontrol punkter i ochratoksin forebyggelse 

omtalt i ”Den faglige Baggrund” i Landsbladet. I stedet for en DARCOF rapport (WP1-D6) er 

det planen at skrive en videnskabelig artikel (“Ecology of Penicillium verrucosum: Natural occurrence in field soil 

50

and grain with special attention to farming system and on-farm drying technique”), der sendes til Biological Agriculture 

and Horticulture i 2001. Resultater bl.a. herfra redigeres til en Grøn Viden, der udsendes lige inden høst 

2002. I WP1 fokuseres i den kommende projektperiode på publicering, på midtvejskonklusioner ang. 

kritiske kontrol punkter for ochratoksin A forebyggelse og på indsamling af materiale til videoprojektet. 

Desuden vil WP1 fokusere på korordinering både inden for projektet, men også med virksomheder 

og andre forskere, der har interesse i mykotoksiner. 

I WP2 er der i overensstemmelse med planen udarbejdet en rapport om høst-, tørrings- og lagringspraksis 

i samarbejde med Skejby. Rapportens resultater er baseret på spørgeskemaundersøgelse til 56 

landmænd. Resultater herfra indarbejdes løbende i projektets videre planlægning. I august 2001 startede 

vi et innovations post doc i samarbejde med Bageriet Aurion i Hjørring. I dette projekt undersøges bl.a. 

aspekter omkring bageriets kontraktavleres tørrings- og lagringsforhold. Disse erfaringer vil supplere 

WP2, og bidrage til midtvejskonklusioner ang. kritiske kontrol punkter for ochratoksin A forebyggelse. 

De indledende forsøg i WP3 (prøver fra høsten 2000) viste, at tromletørring er en meget effektiv metode 

til at nedsætte mængden af svampesporer på korn, både ved fast indgangstemperatur og fast korntemperatur. 

Før høsten 2001 blev tørringsanlægget udstyret med et PLC baseret moniterings- og kontrolsystem, 

som har muliggjort de undersøgelser af temperaturens og opholdstidens (i tromlen) indflydelse 

på svampefloraen, som er gennemhøst i 2001. Analyser af svampe og bagekvalitet pågår p.t. på 

Foulum, ved DTU og på Drabæks Mølle. Undersøgelser på Drabæks Mølle af rugen fra 2000 viste, at 

bagekvaliteten også påvirkes ved de høje temperaturer. Vi forventer dog, at det er muligt at optimere 

tørringsteknikken, så den kan anvendes til brødkorn. 

Resultater fra de mykologiske undersøgelser vil blive relateret til tørringsparametre så den optimale 

teknik for forsøgene i 2002 (WP4) kan fastlægges. 

PREMYTOX har fået et problem m.h.t. analyser af kornets indhold af mykotoksiner (ochratoksin og 

trichothecener), jf. WP3-Task 3 (samt WP4-Task 2 og WP5-Task 3). I ansøgningen havde vi aftalt samarbejde 

med Afdeling for Analytisk Kemi ang. implementering af eksisterende GC/EC metoder til detektion 

og kvantificering af thrichothecener samt HPLC metode til ochratoksin. Dette kan ikke gennemføres 

grundet afdelingens reorganisering. Derfor har vi frosset prøver fra 2001 og vi håber på en 

løsning af problemet, idet der ikke inden for de afsatte driftsmidler er mulighed for at finansiere analyserne 

via kommercielle laboratorier. Vi forsøger at etablere et samarbejde med kemikere ved RISØ 

(Gerda Krog Mortensen) og KVL (Hans Christian Bruun Hansen), som bl.a. arbejder med naturlige 

toksiner fra planter og svampe samt med kemikere i Fødevaredirektoratet (Peter Have Rasmussen, Kevin 

Jørgensen). I den sammenhæng ansøges om midler via Komplementerende Forskning i FØJO II 

dels med det formål at analysere prøver fra PREMYTOX dels at udvikle/evaluere simple metoder til 

toksinscreening til supplering af de meget dyre kemiske metoder, der baseres på immunoaffinitetsoprensning. 

I relation til WP5 arbejder Maiken Haase, der er biologistuderende ved Århus Universitet, på et specialeprojekt, 

hvor hun undersøger betydningen af såkaldte “hot-spot” forureninger på udbredelse af P. 

verrucosum i kornpartier. Hun gennemfører dels undersøgelser på et planlager, hvor der tidligere er observeret 

problemer med svampen og dels kontrollerede forsøg, hvor hun har infesteret et parti byg med 

svampen og dernæst blandet det i hhv. havre, rug, spelt og hvede for at følge svampens udvikling. 

Til markforsøgene i WP5 har vi besluttet at bruge korn, der er naturligt inficeret med Fusarium. I stedet 

for selv at screene mange partier af korn, har vi fået en aftale med Afdelingsleder Ib Dinesen i Plantedirektoratet. 

De screener hvert år mange prøver for Fusarium og vi skal faktisk ikke bruge mere til vore 

51

miniplotforsøg, end at vi kan klare os med korn herfra. Markforsøgene vil blive pågyndt 2002, dvs. at vi 

gennemfører dem på vårsædsafgrøder. 



Elmholt, S. & Kristensen, E.F. (2001) Korn uden mykotoksiner, pp. 45-55. In: Waagepetersen, J., Petersen, 

J.B., Knudsen, L., Deneken, G. & Jørgensen, J.R. Produktion af kvalitetshvede i Danmark. En oversigt 

over problemer og muligheder. DJF rapport 53. Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. 

Elmholt, S. (2001b) Forebyg svampegift i korn. Den faglige baggrund, Landsbladet, 10. august. 

Høy, J.J. (2001) Økologisk kornopbevaring. Rapport fra spørgeskemaundersøgelse. Landbrugets Rådgivningstjeneste, 

Skejby. 2 pp. 

Kristensen, E.F. (2001a) Ny tørringsteknik kan gøre økologisk korn bedre (New drying technique may 

lead to improvements in organically grown grain) (in Danish). JordbrugsForskning, 5, p. 12. 

Kristensen, E.F. (2001b) Tromletørring god til øko-korn. Ny tørringsteknik kan fjerne svampe fra økologisk 

korn (Drum drying suitable for eco-grain. New drying technique for elimination of fungi from 

organically grown grain) (in Danish). Økologisk Jordbrug, 243, p. 9. 

52

Emission af drivhusgasser og kvælstoffiksering i kløvergræs 


I.13 Emission af drivhusgasser og kvælstoffiksering i kløvergræs 

Projektleder 

Per Ambus, seniorforsker, Forskningscenter Risø, Afdelingen for Plantebiologi og Biogeokemi, Postboks 

49, 4000 Roskilde 

Tlf.: 46 77 41 52, Fax: 46 77 41 60 

E-mail: per.ambus@risoe.dk 


Finn P. Vinther, Søren O. Petersen, Jørgen E. Olesen og Nick Hutchings, DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Proces studier af N udvekslingen mellem 

jord og atmosfære 

2 Markens udveksling af N mellem jord og 

atmosfære 

3 Modellering af N udvekslingen mellem jord 

og atmosfære 

Sammendrag 

53 

Start Slut 

Per Ambus 1.454 11/00 05/04 

Finn P. Vinther 1.816 01/01 05/04 

Jørgen E. Olesen 390 10/02 05/04 

3.660 

Kløvergræs er en væsentlig bestanddel i sædskifter i økologisk mælkeproduktion, og afgræsses typisk en 

stor del af året. Undersøgelser viser imidlertid, at kvægets afsætning af urin og gødningsklatter medfører 

betydelig risiko for gasformige eller vandbårne udledninger af kvælstof (N) til det omgivende miljø. 

Samtidig medfører kløverets evne til at binde atmosfærisk N2 et højt N-niveau i jord-plante systemet. I 

kombination indebærer dette en væsentlig risiko for store udledninger af kvælstofoxiderne nitrogenoxid 

- 

(NO) og lattergas (N2O) til atmosfæren samt udvaskning af nitrat (NO3 ). 

I dette projekt gennemføres et integreret eksperimentelt og modelbaseret arbejde med det formål at 

bestemme størrelse, regulering og sammenhæng mellem N 2O emission og N 2-fiksering i kløvergræs 

under indflydelse af varierende dyretæthed og jordbundsforhold. Projektet har som hovedformål at: 

• bestemme sammenhængen mellem brutto-flowet af uorganisk N i rodzonen og produktion og tab 

af N 2O og N 2 til atmosfæren

• bestemme ledsagerplanters (rajgræs) udnyttelse af biologisk fikseret N 2 

• bestemme den totale N 2 fiksering inklusive bidraget fra rodbiomassen 

• bestemme markens totale N input gennem N 2-fiksering, og gasformige tab gennem N 2O emission 

og denitrifikation 

• tilpasse, parameterisere og validere en jord-plante-atmosfære kvælstof model for at simulere N 2O 

emissionen, herunder den rumlige variabilitet forårsaget af urin og gødningsklatter 

Projektet gennemføres på basis af tre delprojekter: 

1: Proces studier af kvælstof udvekslingen mellem jord og atmosfære 

Formålet med delprojektet er at bestemme brutto-omsætningen af mineralsk kvælstof i rodzonen under 

afgræsset kløvergræs. Desuden undersøges sammenhængen mellem brutto-omsætning og produktion 

og tab af N 2O og N 2. Endvidere bestemmes størrelsen af den biologiske kvælstoffiksering under veldefinerede 

forhold, og det undersøges hvor megen af kløverets fikserede N 2 som udnyttes af græsset i 

blandingen, og hvor meget der tabes til atmosfæren i form af N 2O og N 2. Forsøgene udføres overvejende 

ved brug af jordsøjler/lysimetre i indesluttede veldefinerede miljøer. Eksperimenter i marken 

udføres i samarbejde med delprojekt 2. 

2: Markens udveksling af kvælstof mellem jord og atmosfære 

Dette delprojekt har som formål at bestemme N 2-fikseringen i kløvergræs med speciel fokus på bidraget 

fra rodbiomassen, at bestemme kvælstof fikseringen i afgræsset kløvergræs på to forskellige sandede 

jorder, samt at bestemme tabet af N 2O fra disse jorder. Undersøgelserne udføres i marken over en flere 

vækstsæsoner, hvor der jævnligt udtages prøver af både over- og underjordiske plantedele til bestemmelse 

af den totale N 2-fiksering. Endvidere bestemmes emissionen af N 2O i et stort antal punkter i 

marken i kampagnemålinger med henblik på et belyse sammenhængen mellem produktion og tab af 

N 2O og forekomst og alder af urinpletter fra græssende kvæg. 

3: Modellering af N udvekslingen mellem jord og atmosfære 

Formålet med delprojekt 3 er at tilpasse, parameterisere og validere en omsætningsmodel for kvælstof i 

jord-plante-atmosfære systemet med henblik på simulering af N 2O frigivelsen, herunder en beskrivelse 

af den rumlige variabilitet som skyldes urin pletter og gødingsklatter fra græssende kvæg. I arbejdet anvendes 

modellen FASSET, som beskriver transporten af kvælstof fra stald til mark på bedriftsniveau. I 

FASSET indgår ikke N 2O emissioner fra marken. En revideret submodel udvikles for beskrivelsen af 

N 2O emissionen baseret på data fra projektet og data indsamlet i litteraturen. 

Status 2001 

WP 1.1 & 1.2: For at belyse sammenhængen mellem brutto N-omsætningen (ammonifikation, nitrifikation 

og denitrifikation) i rozonen af kløvergræs med emissioner af lattergas (N 2O) og frit kvælstof (N 2) 

er der gennemført en række forsøg med samtidig anvendelse af 15 N-fortyndingsmetoden og måling af 

15 N i kvælstofgasserne. I forsøgene er undersøgt betydningen af klævergræssets alder og variationerne 

gennem vækstsæsonen. I alt 96 30-cm diameter cylindre blev i det tidlige forår drevet ned til 25 cm 

dybde i værkstedsområdet ved Burrehøjvej, Foulum, omfattende 1. års, 2. års og 8. års kløvergræs. Fire 

gange gennem sæsonen er der fra disse udtaget monolither som er transporteret til Forskningscenter 

Risø hvor de afsluttende forsøg med 15 N-fortynding og gasmålinger blev foretaget. Med henblik på at 

kunne håndtere et omfattende antal injektioner af 15 N-berigede kvælstofopløsninger i tre dimensioner i 

rodzonen i kløvergræs monolither blev der udviklet en halv-automatisk metode baseret på brug af en 

Hamilton præcisions sampler. 

54

De foreløbige opgørelser fra gasmålingerne viser en væsentlig emission af N 2O fra de forskellige kløvergræsbehandlinger 

og i de overvejende tilfælde blev N 2O emissionen yderligere forøget ved tilsætning 

af de 15 N-mærkede næringssubstrater. Prøver af jord og jordvand er udtaget og forberedt til analyser, 

som endnu afventer. Hovedindsatsen i sæsonen har været lagt på at gennemføre de eksperimentelle 

undersøgelser. 

En række forsøg af lignende karakter gennemføres i den kommende sæson med det formål at belyse 

sammenhængen mellem N-omsætningsrater og N 2O emissioner i kløvergræs påvirket af urin i varierende 

mængder og nedbrydningstid. 

En planlagt aktivitet med etablering af en forsøgsopstilling til direkte bestemmelse af biologisk kvælstoffiksering 

i ved 15 N 2 assimilering er udskudt til næste år pga. forsinket levering af analyseudstyr. Som 

følge heraf blev forsøgene beskrevet ovenfor udvidet til at omfatte flere sæsonmålinger og i flere behandlinger 

end oprindelig planlagt. Disse forskydninger vil ikke få betydning for den endelige gennemførelse 

af projektet. 

I september 2001 blev cand.scient. i biologi Mette Thyme tilknyttet projektet som Ph.D.-studerende. 

Mette Thyme vil bl.a. arbejde med at udvikle metode til bestemmelse af 15 N 2 fiksering. 

WP 2.1 & 2.2: Med det formål at undersøge betydningen af kløvergræssets alder for den symbiotiske 

N 2 fiksering er der i værkstedsarealet på Burrehøjvej ved Foulum gennemført målingerne i 1. års, 2. års 

og 8. års kløvergræs vha. 15 N-fortyndingsmetoden. De 15 N-mærkede parceller er i løbet af vækstsæsonen 

indtil videre blevet høstet 6 gange og plantematerialet sorteret i kløver og græs, tørret og forberedt 

til 15 N analyse. Foreløbige resultater af tørstofproduktionen antyder at den samlede produktion og kløverandelen 

har været lavest i 8. års kløvergræs. Alderens eventuelle effekt på N 2 fikseringsrater afventer 

resultatet af 15 N analyserne. 

Målinger af N 2 fiksering på to økologiske jordbrug er endnu ikke afsluttet, men foreløbige resultater 

viser forholdsvise lave produktionsrater, og N 2 fikseringen i den høstede/afgræssede biomasse anslås på 

nuværende tidspunkt maksimalt at udgøre 50 kg N ha -1 . 

Undersøgelserne vedr. betydning af udløbere og rødder for den samlede N 2 fiksering er blevet startet 

ved at der i foråret blev etableret 15 N-mærkede plots i byg m. udlæg på en grovsandet jord (Jyndevad) 

og en sandblandet lerjord (Foulumgård). Målinger påbegyndes i efteråret 2001 og fortsættes til udgangen 

af 2003. 

WP2.3: Formålet med indsatsen i det første forsøgsår har været at karakterisere relationerne mellem hhv. 

urinafsætning og jordens kemiske sammensætning og så emissionen af lattergas. Arbejdet har omfattet 

beskrivelse af rumlig og tidsmæssig fordeling af lattergasemissioner samt evaluering af Nafsætningsfordelingen 

vha. remote sensing. 

Den rumlige fordeling af lattergas-emissioner blev undersøgt på to separate dage i hhv. juni og august efter 

en 6-dages periode med afgræsning. Området omfattede markafsnit med 1.-, 2.- og 8.-års kløvergræs, og 99 

målepunkter blev defineret i et mønster henover hele arealet. Lattergasfluxe blev målt i 33 tilfældigt udvalgte 

af disse punkter, mens der blev taget jordprøver i alle 99 punkter. Jorden blev analyseret for vandindhold, 

uorganisk N, urea-N, opløst organisk C, ledningsevne og pH. 

55

Den tidsmæssige dynamik af lattergasemissioner og jordens kemiske sammensætning efter urinafsætning, 

såvel som eventuelle vekselvirkninger mellem N-input og lattergasemission blev undersøgt i et mikroplotforsøg 

med følgende behandlinger: i) Ubehandlet kontrol, ii) normal urin (2,5 kg pr. 0,6 m 2 ), iii) normal 

urin (5 kg pr. 0,6 m 2 ), og iv) urin (2,5 kg pr. 0,6 m 2 ) beriget med urea. Lattergasemission og jordprøver blev 

analyseret efter 0,3, 1, 2, 4, 6, 10 and 16 d; jordanalyser jfr. ovenfor. Desuden blev absorption af fotosyntetisk 

lys registreret som et index for kløvergræssets N-optagelse. Et tilsvarende forsøg blev påbegyndt sidst i 

september, som omfatter behandlingerne i), ii) og iv). En kollega fra Institute of Grassland and Environmental 

Research, North Wyke i UK deltager i dette forsøg, hvis formål derfor er udvidet til også at se på 

den tilhørende mikrobielle dynamik og mekanismerne bag lattergasemission. 

En test for effekter af rodskader på lattergasemissionen blev afviklet i starten af juni for at sikre, at målingerne 

ikke påvirkes af denne faktor. 

Afsætningen af urin og faeces vil stimulere græsvæksten i/omkring disse punkter. I afgræsningsmarken 

bliver dette synligt som pletter med en mørkere grøn farve. Vi undersøger i øjeblikket, om remote sensing 

fra fly (150 m højde) tillader identifikation af sådanne pletter og beskrivelse af deres fordeling over 

større afsnit af afgræsningsarealet. 



Petersen, S.O. (2001) Nitrous oxide emissions from grasslands. Poster presented at EU Concerted Action 

627 meeting in Dublin, 7-8 April 2001. 


Presentation of experimental site in connection to workshop at Foulum within EU Concerted Action 

627 ‘Carbon Storage in Grasslands’, 29 Sept 2001. 

Thyme, M. (2001) Nitrous oxide emissions in grass-clover fields. Oral presentation at the Ph.D. summer 

school on ”Linking Ecology and Organic Farming”, organised by SOAR (Research School for Organic 

Agriculture and Food Systems), Kongskilde Frilutfsgaard, 24-28 September 2001. 

56

Økologiske mælkeproduktionssystemer 

Projektnummer og -titel 

II.1 Økologiske mælkeproduktionssystemer 

Projektleder 

Troels Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer 

Postboks 50, 8830 Tjele. Tlf.: 89 99 12 33, Fax: 89 99 12 00. 

E-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk 


Jakob Sehested, Klaus Lønne Ingvartsen, Kristen Sejrsen, Søren Krogh Jensen, Karen Søegaard og 

Ivan L. Mao, DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

57 

Start Slut 

1 Projektledelse og koordinering Troels Kristensen 200 2000 2004 

2 Mælkeproduktion baseret på hjemmeavlet 

foder 

3 Forlænget kælvningsinterval og reduceret 

niveau af tilskudsfoder til malkekøer 

4 Betydning af fodring og management på 

subklinisk og klinisk ketose samt reproduktion 

Troels Kristensen 1.500 2000 2002 

Jakob Sehested 3.800 2000 2004 

Klaus Lønne Ingvartsen 

1000 2000 2004 

5 Mælkekvalitet Kristen Sejrsen 400 2000 2003 

6 Selektion og optagelse under afgræsning 

ved reduceret niveau af tilskudsfoder 

7 Avlsværdivurdering i økologiske mælkeproduktionssystemer. 

Karen Søegaard 600 2001 2003 

Ivan L. Mao 500 2002 2004 

8 Bedriftsscenarier Troels Kristensen 450 2003 2004 

9 Forsyning med vitaminer Søren Krogh Jensen 600 2001 2001 

9.050

Sammendrag 

I fremtidens økologiske mælkeproduktionssystemer forventes øget fokus på selvforsyning med foder, 

systemets biologisk effektivitet, dyrenes sundhed samt produkternes kvalitet. På grund af kravet om 100 

% økologisk foder i foderrationen forventes de økologiske mælkeproduktionssystemer i stigende grad 

at være baseret på grovfoder, herunder afgræsning. De økologiske principper og regelsæt (EU) lægger 

op til en grovfoderandel i rationen (min. 60 %). En indirekte effekt heraf forventes at være stigende 

priser på økologisk korn og andre energirige og letfordøjelige afgrøder (kraftfoder), hvilket yderligere vil 

stimulere til en øget andel af grovfoder i den samlede ration til malkekøer. 

Øget andel af afgræsning og grovfoder i sædskiftet og den samlede foderration, forventes at påvirke 

hele bedriftens produktion og næringstofudnyttelse, sænke foderniveauet til køerne og stille nye krav til 

afgræsningssystemerne samt påvirke mælkekvaliteten og dyrenes sundhed. Det er derfor væsentligt at 

belyse den biologiske effektivitet i sådanne systemer, og kritiske delelementer heraf, ved sammenligning 

med systemer baseret på en højere andel af kraftfoder i rationen 

Økologisk husdyrproduktion er tæt knyttet til jorden og sædskiftet. En succesfuld integration af husdyrproduktionen 

og sædskiftet på bedriftsniveau bliver af stigende betydning for bedriftens biologiske 

og økonomiske effektivitet efterhånden som kravene til selvforsyning med foder og effektiv udnyttelse 

af næringsstofferne øges. 

Som følge af den øgede andel af grovfoder vil det samlede energiniveau i køernes foderration falde, og 

det forventes at påvirke køernes produktion og energibalance negativt specielt tidligt i laktation, hvilket 

kan medføre stofskiftesygdomme og reproduktionsproblemer. Desuden forventes en fladere laktationskurve, 

dvs. lavere ydelse i tidlig laktation og eventuelt højere ydelse sent i laktationen. På den baggrund 

er det væsentligt at belyse køernes produktion og produktivitet over hele laktationen ved forskellige 

reproduktionsstrategier samt at fokusere på specielt energi- og næringsstofforsyning, stofskiftesygdomme 

og reproduktionsproblemer i tidlig laktation. 

En øget andel af kløvergræs og grovfoder i rationen vil øge andelen af umættet fedt i foderrationen, 

med mulighed for et øget indhold af umættet fedt og specielt CLA i mælken. Negativ energibalance kan 

endvidere medføre ændret fedtsyresammensætning i mælken i tidlig laktation via større mobilisering af 

mættet fedt fra kropsdepoterne. 

Vitaminer tilhører gruppen af næringsstoffer som er underlagt restriktioner, idet langt de fleste vitaminer 

er fremstillet ved kemisk syntese. En stigende andel af B-vitaminerne og K-vitamin dannes ved 

mikrobiel fermentering af GMO. Ifølge ”Vejledning om økologisk Jordbrug, August 2000” må der kun 

anvendes vitaminer der er tilladt i henhold til direktiv 70/524 EØF. Heraf fremgår at vitaminer fortrinsvis 

skal være fremstillet på grundlag af råmaterialer, der naturligt indgår i foderstoffer, eller syntetiske 

vitaminer, der er identiske med naturlige vitaminer, samt at syntetiske vitaminer kun må anvendes 

til enmavede dyr. Der må således ikke anvendes naturidentiske syntetisk fremstillede vitaminer til drøvtyggere. 

Avlsarbejdet med malkekvæg foregår i dag på tværs af økologiske og traditionelle mælkeproduktionssystemer. 

En meget væsentligt forudsætning herfor er at rangeringen af genotyper i de to systemer er ens. 

Tidligere eksperimentelle undersøgelser har imidlertid vist at en øget anvendelse af grovfoder foder kan 

give anledning til en forskellig rangering af genotyper afhængig af foderets fyldningsgrad. 

58

På den baggrund iværksættes forsøgsaktiviteter på studielandbrug og den økologiske forsøgsstation 

Rugballegård, samt modeludvikling og analyser af gårddata. 

Status 2001 

Projektet er opdelt i 8 delprojekter (WP). I det følgende er givet en kort beskrivelse af formålet, de hidtidige 

aktiviteter og såfremt der foreligger resultater allerede på nuværende tidspunkt er de kort omtalt. 

WP 1: Projekt ledelse og koordinering 

Formålet er gennem kontakt mellem projektdeltagere i dette projekt at sikre koordinering, kommunikation 

og samarbejde mellem de deltagende forskere således at gennemførelse af aktiviteterne i sker i forhold 

til den beskrevne plan samt forestå afrapportering til bevillingsgiver. Herudover at informere generelt 

omkring projektet, samt sikre kontakt til øvrige relevante økologiske forsknings aktiviteter i løbet 

af projektperioden. 

Aktiviteter 

Iværksættelse af supplerende forskning indenfor vitamin området, se WP9. 

WP 2: Mælkeproduktion baseret på hjemmeavlet foder 

Når fodringen skal baseres alene på hjemmeavlet foder, vil foderrationen og den resulterende produktion 

i høj grad være et resultat af den valgte afgrødefordeling på bedriften. Det er derfor interessant at 

sammenligne forskellige foderrationer, der stammer fra produktionen på samme areal. 

Der gennemføres forsøg i to vinterperioder i to private besætninger ud fra dette koncept med det formål 

at undersøge virkningen af forskellige niveauer og typer af hjemmeavlet økologisk tilskudsfoder på 

køernes potentiale for mælkeproduktion, fodereffektivitet, sundhed og velfærd som grundlag for at 

belyse afgrødevalgets betydning for mælkeproduktionen når fodringen baseres på hjemmeavlet foder. 

Aktiviteter 

På to private gårde tilhørende Erik Andersen og Bent Nielsen blev der i efteråret 2000 startet et fodringsforsøg 

med sammenligning af korn, rapskager og en blanding af rapsfrø og korn. Rapsprodukter 

blev givet i mængder sammenlignet med korn baseret på at den samlede foderration, ved de forskellige 

behandlinger skulle kunne dyrkes på samme areal. 

Resultater 

Erik Andersen Bent Nielsen 

Behandling Byg Rapskager Byg + Rapsfrø byg Byg + Rapsfrø 

N 21 21 21 36 36 

Forsøgsfoder, 

kg pr ko daglig 

5 1 1.4 + 1.6 5 1.4 + 1.6 

Mælk, kg 24,7 24,3 26,1 25,7 24,9 

EKM 

Fedt, g 1047 1013 1085 1055 968 

Fedt, % 4,24 4,07 3,96 4,09 3,64 

Protein, g 776 772 817 854 830 

Protein, % 3,14 3,10 2,98 3,31 3,12 

59

Disse resultater blev præsenteret ved et møde for fodringsrådgivere og landmænd sammen med en 

række andre forsøg med økologiske tilskudsfoder, se www.fojo.dk. 

WP3: Forlænget kælvningsinterval og reduceret niveau af tilskudsfoder til malkekøer 

I denne WP belyses mulighederne for en forbedret ressourceudnyttelse, en reduceret belastning af produktionsdyrene 

og en øget andel af grovfoder i den samlede foderration ved at praktisere forlænget 

kælvningsinterval og reduceret foderniveau. Formålet er at belyse betydningen af foderniveau, forlænget 

kælvningsinterval og laktation, samt paritet og ny drægtighed for den biologiske effektivitet af mælkeproduktion. 

Der planlægges analyser omkring opretholdelse af mælkeproduktionen, laktationskurvens 

form og det mælkeproducerende vævs vækst, henfald og syntesekapacitet, samt køernes reproduktion, 

sundhed, tilvækst og konstitution. Det forventes at disse analyser vil give betydende information omkring 

de produktionsmæssige og basale fysiologiske konsekvenser af sådanne produktionsbetingelser. 

Aktiviteter 

I malkekvægsbesætningen på den økologiske forsøgsstation Rugballegaard er der indkørt to fodrings- 

og to reproduktionsstrategier, som et 2*2 faktorielt forsøg med to niveauer af grovfoder (normalt og 

udelukkende grovfoder) og to kælvningsintervaller (12 og 18 måneder). Indkøringen af fodringsstrategierne 

blev påvirket af at der i perioder var mangel på grovfoder af tilstrækkelig kvalitet. Ved supplerende 

indkøb og iblanding af koncentreret foder vurderes det dog at det ikke påvirker de opnåede resultater. I 

samarbejde med Rugballegård er der taget forholdsregler som forventes at sikre en bedre opfyldelse af 

de planlagte fodringsstrategier fremover. 

WP 4: Betydning af fodring og management på subklinisk og klinisk ketose samt reproduktion 

Fokus i nærværende WP er på risikoen for stofskiftelidelser/stofskiftebelastningen af dyrene samt på 

reproduktionsproblemer i de første 10-15 uger efter kælvning. Forskningsaktiviteterne gennemføres i et 

koordineret samarbejde med WP2 og WP3 og baseres således på samme dyremateriale fra private besætninger 

og Rugballegaard som beskrevet i WP2 og WP3. Formålet med undersøgelserne er at undersøge 

effekten af forskellige foderrationer og management på graden af mobilisering udtrykt indirekte 

ved plasmakoncentrationen af metabolitter. Herudover at beskrive sammenhænge mellem plasma metabolitter 

og hormoner, ketonstoffer i mælk og subklinisk/klinisk ketose og reproduktion 

Aktiviter 

I besætningen på Rugballegård (WP3) blev der, hveranden uge udtaget blodprøver fra alle køer i perioden 

fra kælvning til 16 uger efter, i vinterperioden, samtidig blev udmalket en mælkeprøve fra en sund yverkirtel. 

Indholdet af acetone blev målt på stedet, mens resten af prøven blev nedkølet og senere frosset ned på 

Foulum, til senere analyser for indhold at metaboliter. 

På tilsvarende måde er der udtaget prøver fra køerne i de to besætninger som deltog i fodringsforøget med 

korn og rapsprodukter (WP2). 

Resultater 

Prøverne fra de to private besætninger viser at indholdet af urea i blod og mælk var signifiaknt påvirket 

af de anvendte fodermidler. Desuden steg blodets indhold af trigycerider med 40 procent når byg blev 

erstattet med rapskager. Indholdet af frie fedtsyrer i blodet var lidt højere hos 1. klavs køerne end hos 

de ældre køer, hvilket kan indikere at de unge køer har en i forhold til deres ydelseskapacitet nedsat 

foderoptagelseskapacitet. 

60

Baseret på de foreliggende analyser og det meget begrænsede dyreantal, kan det konkluderes at de målte 

indhold af metaboliter generalt er indenfor det normale interval, hvorfor dyrene ikke har været udsat 

for stærk næringsmæssig ubalance. 

WP5: Mælkekvalitet 

Der god grund til at antage, at økologisk mælk har højere indhold af et eller flere stoffer, f.eks. CLA, 

med sygdomsforebyggende effekt end traditionel mælk. For at underbygge dette foretages en indsamling 

af mælkeprøver fra de planlagte fodringsforsøg, der gennemføres på de økologiske studielandbrug 

og på Rugballegaard. Supplerende indsamles prøver fra studielandbrug med typiske økologiske og traditionelle 

foderrationer. Formålet er at få et samlet udtryk for CLA i mælken ved de anvendte foderrationer 

Det vil ikke være muligt belyse betydningen af de forskellige former for CLA. 

Aktiviteter 

Med henblik på at undersøge effekten af tildeling af tilskudsfoder i form af rapsfrø eller rapskager blev 

der gennemført et forsøg i vinteren 2000-2001 hos Gdr. Erik Andersen i Arden (WP 2). I forsøget blev 

grupper af køer tildelt henholdsvis korn, rapskager og rapsfrø som tilskud til en grundration bestående 

af græsensilage og byg/ærtehelsæd. Der indgik 23-25 køer pr. hold. Der blev indsamlet mælkeprøver fra 

alle køer på der tre hold. Prøverne analyseres for indhold af CLA og andre fedtsyrer. 

Umiddelbart før udbinding blev der indsamlet mælkeprøver, i samarbejde med WP9 fra udvalgte køer i 

8 forskellige besætninger med henblik på at belyse variationen i mælkens indhold af CLA og andre fedtsyrer 

mellem besætninger. Der blev udtaget mælk fra 8 første og 8 anden kalvskøer i hver besætning. 

Der er igangsat indsamling af mælkeprøver fra besætningen på Rugballegård og hos gårdejer Erik Andersen, 

Arden. På basis af disse undersøgelser bliver det muligt at belyse indholdet af de forskellige 

fedtsyrer i mælk i relation til: 

• Andelen af afgræsning og andet græsmarksfoder 

• Andelen af tilskudsfoder 

• Effekten af sæsonvariation i græssets sammensætning 

• Betydningen af laktationsnummer og laktationsstadie 

Der indsamles mælk fra alle køer i de to besætninger (henholdsvis 110 og 60 køer) ca. 1 gang om måneden 

indtil næste sommer. På basis af udvalgte prøver blandt de indsamlede belyse effekten af ovennævnte 

forhold på CLA og fedtsyreindholdet i mælken. 

Resultater 

Produktionsresultaterne fra fodringsforsøget foreligger, men analyseringen af prøverne for indhold af 

CLA og fedtsyrer er endnu ikke afsluttet. Derfor foreligger der endnu ingen opgørelse af resultaterne 

vedr. CLA. Det er kun muligt at finansiere det store antal prøver fordi projektet gennemføres koordineret 

med et projekt finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond. 

WP 6: Selektion og optagelse under afgræsning ved reduceret niveau af tilskudsfoder 

Forsøget integreres med WP 3 med forlænget laktation og reduceret niveau af tilskudsfoder. Data fra 

forsøget indgår i WP 8 bedriftssyntese, primært kvalitet af afgræsningsgræsset, optagelse og Nbalancer. 

Indledningsvis etableres og indkøres et nyt afgræsningssystem på Rugballegård baseret på 

rotation i småfolde og et leder-følge system med kvier som følgere. Dette nye afgræsningssystem indføres 

med det formål at optimere afgrødetilbud og -kvalitet. Formålet med forsøget er at belyse betyd- 

61

ningen af fodringsniveauet på afgræsningseffektiviteten og N-balancen samt dyrenes selektion og optagelse 

under afgræsning. 

Aktiviteter 

Et system med afgræsning i rotationsfolde, med køer efterfulgt af kvier blev beskrevet og introduceret 

på Rugballegård, med virkning fra starten af afgræsnings-sæsonen 2000. I løbet af sæsonen blev systemet 

tilpasset ud fra de opnåede erfaringer, således at der er skabt et grundlag for beskrivelse af et revideret 

system til anvendelse i den resterende del af projektet. 

Køerne på de to fodringsstrategier (WP3) afgræsser i to adskilte folde, hvor arealet er 55 procent til 

køerne der ikke tildeles kraftfoder i forhold til 45 procent til køerne der tildeles kraftfoder. Opdrættet 

der følger efter køerne er fordelt i de to folde således at der er den samme belægning (kg opdræt/ha). 

Der er udviklet rutiner for foldskifte, vanding og afpudsning, som skal sikre at græstilbuddet og kvaliteten 

svarer til de to dyregruppers behov. I løbet af sæsonen er græsoptagelsen på gruppeniveau blevet 

bestemt ud fra mængden af afgrøde før og efter afgræsning, mens optagelsen på individniveau hos såvel 

køer som opdræt er blevet bestemt tre gange i løbet af sæsonen vha n-alkan metoden. 

De indsamlede data er i øjeblikket under bearbejdning, hvorfor der ikke foreligger resultater. 

WP 7: Avlsværdivurdering i økologiske mælkeproduktionssystemer 

Alle økologiske besætninger i Danmark vil blive identificeret i kvægdatabasen. Disse besætninger omfatter 

ca. 25 000 køer. Hver økologiske besætning vil blive matchet med en traditionel besætning af ca. 

samme størrelse fra det samme område i landet, således at de to produktionssystemer bliver sammenlignelige. 

Til analysen af de to produktionssystemer udvikles såkaldte ”Reaction Norm” modeller. Formålet 

er opstille og teste en model til fastlæggelse af genotype miljø vekselvirkninger i økologiske versus 

traditionelle mælkeproduktionssystemer samt fastlægge modellens parametre for mælkeproduktion, 

frugtbarhed og sygdomsforekomst og herigennem teste for eksistensen af genotype x miljøvekselvirkninger 

for disse egenskaber. 

Aktiviteter 

Indledes efter planen først i 2002. 

WP 8: Bedrifts scenarier 

Data fra de specifikke aktiviteter i WP2 til WP6 i dette projekt, samt gårddata fra projektet ” ”Demonstration 

og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer 1999-2003" vil danne det primære grundlag 

for en prototyping af de bedriftsmæssige konsekvenser af forskellige fodringstrategier og foderrationer 

tilpasset en øget andel af økologisk foder i malkekøernes foderration. Formålet er på bedriftsniveau, 

gennem modellering og analyser af gårddata, at undersøge konsekvenserne på den biologiske effektivitet, 

produktionsøkonomien, ressource forbruget og den miljømæssige påvirkning fra bedriften, af forskellige 

fodringsstategier og foderrationer til malkekøer baserer på 100 procent økologisk fodring. 

Aktiviter 

Indledes efter planen først i 2003. 

WP 9. Økologisk kvæg – forsyning med vitaminer 

Den aktuelle viden om dyrenes vitaminbehov i forhold til nuværende økologiske produktionssystemer 

er ringe. Den nuværende konventionelle praksis bygger således på en forsikringsstrategi, hvor man ikke 

62

tager højde for foderets naturlige indhold af vitaminer. I mange tilfælde tildeles rigelige mængder af 

vitaminer for at minimere risikoen for mangelsymptomer hos dyrene, og i nogen grad for at kompensere 

for stress påvirkninger som følge af produktionssystemets indretning. Vitaminnormerne for vore 

husdyr bygger på viden om behovet for og udnyttelsen af vitaminer i det konventionelle landbrug. Der 

er således ikke taget højde for de forskelle, der måtte være i indhold af vitaminer mellem konventionelt 

og økologisk dyrkede afgrøder eller for de forskelle, der findes i fodersammensætning, produktionsintensitet 

eller det forhold, at udegående dyr syntetiserer en betydende mængde D-vitamin om sommeren. 

Aktiviteter 

Prøver af blod, mælk og foder var indsamlet i april 2000 umiddelbart før udbinding fra 8 økologiske 

mælkekvægsbedrifter. Prøverne blev nedfrosset og senere analyseret for vitamin A, E og beta-caroten. 

Prøverne blev indsamlet på et tidspunkt hvor det forventes at indholdet i foderet var på et lavt niveau 

pga den lange lagringstid siden høst. Der blev udvalgt 14-16 køer fordelt på 1. kalvs og ældre, samt 6-8 

af de yngste kalve på hver gård. Seks af gårdene anvendte supplerende tilskud af vitaminer, mens der på 

to af gårdene ikke blev givet tilskud. Alle prøverne er anlyseret for indhold af vitamin A, E og betacaroten 

og indkøringen af en metode til analyse for D vitamin er undervejs. Desuden er der lavet en 

litteratursøgning for at sikre at de mest hensigtsmæssige metoder anvendes. 

Ud over de oprindelige planer er der etableret en metode til at adskille naturlig og syntetisk vitamin E. 

Dette arbejde åbner for nye perspektiver i kvalitets måling og kontrol af økologiske produkter. 

Resultater 

De analyserede blodprøver viser et tilfredsstillende gennemsnit niveau for vitamin A og E, men omkring 

10 procent af prøver fra de udvalgte køer havde et relativt lavt niveau for vitamin E (< 3 µg αtocopherol/ 

ml plasma), og en overvejende del af disse køer kom fra de to besætninger som ikke anvendte 

supplerende tilskud af vitaminer. 

Alle undersøgte kalve havde et lavt indhold af både vitamin A og E (retinol: < 0.12; α-tocopherol: < 

1.5 µg/ml plasma), imidlertid er der ikke pålidelige reference værdier, hvorfor det ikke er muligt at fastslå 

betydningen af de fundne lave værdier. 

Alle mælkeprøver er også analyseret, men før der er foretaget en standardisering for indholdet af fedt i 

mælkeprøven, er det ikke muligt at tolke de målte værdier. Dette arbejde foregår i øjeblikket. 

Ligeledes er resultaterne fra grovfoderets indhold af vitamin A, E og beta-carotin ikke behandlet, men 

der er betydelige variationer i indholdet. Vitamin E varierer fra 20 – 80 mg vitamin E per kg frysetørret 

materiale og beta-carotin fra 0-40 mg/kg frysetørret materiale. Det tyder på at indholdet i grovfoderet 

er lavere en forventet ud fra litteraturen, ligeledes var køernes vitamin E status, når der ikke blev givet 

supplerende tilskud, lavere end anbefalingerne. 



Søegaard, K; Sehested, J.; Danielsen, V. (2000): Mixed grazing with heifers and pregnant sows. Grassland 

Science in Europe, 5:359-361. 

63


Jensen, S.K. 2001. Vitaminforsyningen hos økologiske kvæg. Bilag til Temadag om Økologisk 

Mælkeproduktion, 3. oktober, Forskningscenter Foulum, s. 35-37. 

Mogensen, L; Kristensen, T. 2001. Økologisk mælkeproduktion. Resultater fra forsøg med 

selvforsyning med økologisk foder. Bilag til Temadag om Økologisk Mælkeproduktion, 3. oktober, 

Forskningscenter Foulum, s. 9-12. 

Sehested, J.; Kristensen, T. (2001): Økologisk mælkeproduktion - reduceret foderniveau og strategisk 

anvendelse af tilskudsfoder. Bilag til Temadag om Økologisk Mælkeproduktion, 3. oktober, 

Forskningscenter Foulum, s. 13-16. 

Sehested, J.; Roepstorff, A.; Monrad, J.; Søegaard, K. Danielsen, V. (2000): Performance and parasitosis 

in heifers grazing together with sows. Oral presentation and Handout Book at the 51 st Annual Meeting 

of the European Association for Animal Production, session M5. 


Kristensen, T. 2001. Koen som dynamo. Ændret produktionsstrategi for økologisk mælkeproduktion. 

Økologisk Jordbrug, nr 246, side 14. 

Kristensen, T.; Sehested, J. (2001): Mange køer æder nu kun økologisk foder. Landsbladet Kvæg, nr 6, 

31. maj, s. 34. 

Sehested, J. (2000): Høj tilvækst med kvier og søer i samme fold. Økologisk Jordbrug nr. 216, 20. 

årgang, s. 14. 

Sehested, J.; Kristensen, T. (2000): Køer og svin i samme sædskifte. Økologisk Jordbrug nr. 217, 20. 

årgang, s. 13. 

Sehested, J.; Kristensen, T.; Søegaard, K.; Nielsen, J.H. (2000): Køerne klarer sig med mindre 

kraftfoder. Økologisk Jordbrug nr. 217, 20. årgang, s. 13 


Præsentation ved Markvandring på Rugballegaard den 7. august 

64

Studeproduktion og bioaktive afgrøder 


II.3 Økologisk studeproduktion og bioaktive afgrøder til græssende husdyr (PROSBIO) 

Projektleder 

Stig Milan Thamsborg, forskningsprofessor, Økologisk Husdyrbrug, Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, 

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Grønnegårdsvej 2, 1870 Frederiksberg C, tlf. 35 

28 30 28, fax 35 28 30 55, e-mail smt@kvl.dk. 


Anna Bodil Hald, KVL, Laurits Lydehøj Hansen, Henning Refsgaard Andersen, Christer Ohlsson og 

Kirsten Brandt, DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Analyse af drift og produktion af økologiske 

stude ved gårdstudier 

65 

Start Slut 

Stig Milan Thamsborg 411 4/00 2/03 

2 Produktion af stude på kløvergræsarealer Stig Milan Thamsborg 94 4/00 2/03 

3 Græsningssystemer til malkerace-stude 

på marginaljorde 

4 Effekten af græsningsstrategier på biodiversitet 

og planteproduktion på marginaljord 

5 Udvinding af planteekstrakter til analyse 

for anthelmintisk effekt 

6 Effekt af bioaktive afgrøder på parasitstatus 

og sundhed hos husdyr 

Henning Refsgaard 

Andersen 

1.997 4/00 12/03 

Anna Bodil Hald 810 4/00 12/02 

Kirsten Brandt 376 8/00 12/03 

Stig Milan Thamsborg 1.242 4/00 6/04 

7 Dyrkning af bioaktive afgrøder Christer Ohlsson 376 4/00 6/04 

8 Effekt af bioaktive afgrøder på kød- og 

spisekvalitet 

Sammendrag 

Laurits Lydehøj Hansen 1.264 1/01 6/04 

6.570 

I Danmark omfatter økologisk kødproduktion primært okse- og svinekød. På nuværende tidspunkt er 

2% af det solgte oksekød økologisk produceret, og det må anses for afgørende for udviklingen af dette 

marked, at der kan produceres kød, som tilgodeser forbrugerens ønske om kødkvalitet samt

miljømæssig og etisk forsvarlige driftsformer. Kun 10-15% af tyrekalvene fra økologiske 

malkekvægsbesætninger bliver slagtet økologisk. Forventet manglende rentabilitet er en væsentlig 

begrænsende faktor for anvendelsen af disse tyrekalve i en økologisk oksekødsproduktion. Interessen 

for økologisk produktion af stude er imidlertid stigende og dermed et behov for udvikling af strategier 

og nøgletal for denne produktion bl.a. i forbindelse med afgræsning. Visse undersøgelser tyder på, at 

enkelte afgrøder kan påvirke dyrs parasitstatus i forbindelse med afgræsning og/eller kødets kvalitet 

efter slagtning. Disse afgrøder betegnes bioaktive afgrøder, idet effekten tilskrives planternes indhold af 

bestemte bioaktive stoffer. Muligheden for anvendelse af disse afgrøder og andre relevante planter i 

økologiske produktionssystemer er ikke tilstrækkeligt belyst. 

Formål 

Projektets overordnede formål er således at udvikle og dokumentere økonomisk bæredygtige og 

sundhedsmæssigt forsvarlige produktionssystemer for økologisk kød (okse- og svinekød). Særlig vægt 

vil blive lagt på studeproduktion med henblik på at forbedre sundhed og velfærd, produktkvalitet og 

øge naturværdien på marginaljorde ved afgræsning. Anvendelse af udvalgte bioaktive afgrøder til 

drøvtyggere og svin til forbedring af produktkvalitet og sundhed, primært til forebyggelse af parasitære 

infektioner, indgår ligeledes i undersøgelserne. 

Perspektiver 

Projekt vil bidrage til den videnskabelige basis for retningslinier til økologisk oksekødsproduktion og 

dermed beslutningsstøtte til producenter. Anvendelsen af bioaktive afgrøder til fremme af kødkvalitet 

og/eller begrænsning af udegående dyrs parasitbelastning er et nyt perspektiv. Det vil kunne begrænse 

anvendelsen af lægemidler og dermed undgå lange tilbageholdelsestider. Kombinationen af 

studeproduktion baseret på afgræsning og bevarelse eller forøgelse af biodiversiteten på marginale 

arealer må anses for ønskværdig i sammenhæng med naturpleje og miljø. Det forventes, at de planlagte 

tiltag samlet kan forbedre økonomien i økologisk kødproduktion, primært studeproduktion, eller 

bidrage til en synliggørelse af de forøgede udgifter ved denne produktion, der retfærdiggør en 

nødvendig merpris. Samtidig skal projektet bidrage til billedet af økologisk husdyrproduktion som en 

miljømæssigt fordelagtig produktion. 

Projektet er opdelt i 8 delprojekter (workpackages): 

WP1: Analyse af drift og produktion af økologiske stude ved gårdstudier 

Studene fra de 6 gårde havde en tilvækst på 577 - 823 g/dag (år 2000) og 569 - 957 g/dag (år 

2000/2001) på hhv. græs og stald. Tilvæksten på græs var lavt for kalvene, som vejede < 140 kg ved 

udbinding (250-400 g/dag). Der bruges 1820-1950 FE pr. årsstud, heraf udgør forbruget om sommeren 

46 til 59%. På de 6 gårde påbegyndes slutfedningen ved 450 til 620 kg og studene slagtes ved 520 til 680 

kg. En foreløbig analyse af data fra de 6 gårde viser, at det kan være vanskeligt at pege på enkelte 

faktorer, som øger formklassificeringen, idet de individuelle forskelle mellem dyrene har stor betydning. 

Udover afgangsvægt tyder det således på, at bl.a. slagtealder, tilvækst fra fødsel til slagtning samt 

besætning har effekt på formklassificeringen. 

På to af gårdene blev det undersøgt, om tilskudsfodring til kalve på græs i 8 uger efter udbinding med 

proteinrig kalveblanding (3 kg/dyr/dag) kan øge tilvæksten sammenlignet med tilskudsfodring med byg (3 

kg/dyr/dag). Resultaterne viser, at 

- Tilskudsfodring med proteinrigt kalveblanding øger dgl. tilvækst med 17-49% sammenlignet 

med tilskudsfodring med byg 

- Tilskudsfodring med store mængder byg (2 % af legemsvægt) havde ingen effekt på tilvækst i 

forhold til mindre mængder (0,4 % af legemsvægt) 

66

- En udbindingsvægt under 140 kg er negativ korreleret med den dgl. tilvækst på græs, men 

tilskudsfodring med kalveblanding reducerer denne effekt 

- Subklinisk coccidiose medførte lavere vækst (220 g/dag) og god effekt af tilskudsfodring 

- Tilskudsfodring – selv med små mængder byg (½ kg/dyr/dag) nedsætter muligvis vægttab ved 

udbinding 

Resultaterne peger således på, at en proteinrig blanding kan anbefales til kalve, som går på marker 

afgræsset af kvæg/kalve året før samt til kalve, der vejer under 140 kg ved udbinding. Tilskudsfodring 

med byg skal ske i små mængder. 

WP2: Produktion af stude på kløvergræsarealer 

Prøverne fra forsøgene gennemført i græsningssæsonnen 2000 er blevet forberedt til alkananalyse. 

Resultaterne for studes græsoptagelse efter en hhv. lav og høj vintertilvækst samt for Jersey og SDM 

stude vil foreligge i foråret 2002. 

WP3: Græsningssystemer til malkerace-stude på marginaljorde 

I årets græsningsforsøg indgik 80 dyr fordelt på 40 stude og 40 kvier. Udbinding skete den 23. maj og 

græsningssæsonen sluttede den 26. september. Indbinding skete således to uger før planlagt pga. 

voldsom regn i september (180 % af normal). I græsningsperioden blev 5 dyr behandlet for 

klovbrandbylder. Dyrene blev inficeret højgradigt med løbetarmorm tidligt på sæsonen med flere 

observationer af diarre og reduceret tilvækst til følge. Infektionerne var specielt udbredt på hold G3, 

men var uafhængigt af græsningssystem (storfold vs. rotation). Infektion med lungeorm observeredes 

fra 10. juli på hold G3, hvor infektionen spredtes med kliniske symptomer fra 26. september og 

efterfølgende behandling den 30. september. Generelt var niveauet af parasitinfektioner ikke påvirket af 

græsningssystemet. Tilvækst i græsningsperioden varierede fra 80 til 788 g/dag. Den gennemsnitlige 

tilvækst (ca. 450 g/dag) var 200 g lavere end forventet, selv om græsudbuddet vurderedes at være 

tilstrækkeligt. Der blev kun observeret mindre forskelle i forhold til køn og græsningssystem. 

Individuelle målinger af græsoptagelse blev foretaget vha. alkan-metoden på 14 kvier og 13 stude i tre 

storfolde. Resultaterne forventes at foreligge i februar 2002. Tørstofindhold i fæces var i gennemsnit 

10.1% for kvierne og 9.2% for studene. Set i forhold til foldene var tørstofindholdet 8.7, 10.0 og 10.2% 

for de tre benyttede folde. 

WP4: Effekten af græsningsstrategier på biodiversitet og planteproduktion på marginaljord 

Afgræsningsfoldene, som kvierne og studene afgræsser hhv. kontinuert og i rotation (WP3), er blev 

karakteriseret seks gange gennem sæsonen i forbindelse med foldskifte samt ud- og indbinding. 

Afgrødestrukturen er målt v.hj.a. højdemålinger, der analyseres som er frekvens måling. Desuden er 

afgræsningsmønsteret undersøgt mere detaljeret over en måned gennem en enkelt rotation, hvor 72 

punkter i registreringsfelter af 40 x 60 m er blevet fulgt mht. højder og dominerende plantearter. Tilbud 

og planteproduktionen på foldniveau estimeres ud fra højdemålinger af folden samt en højde-mængde 

(plantetørstof) korrelation. Sidstnævnte laves ud fra 300 klippeprøver, som er udtaget i løbet af 

sæsonen. Afgrødekvaliteten bestemmes dels i klippeprøver og dels i håndudtagne prøver. Denne 

sammenligning har til formål at undersøge, om kvaliteten i klippeprøver eventuel er lavere end den 

kvalitet dyrene æder pga. en for stor del henfaldent plantemateriale i prøverne. Der suppleres derfor 

med håndudtagne prøver, hvor afgræsningen simuleres. Resultaterne er endnu ikke færdigbehandlet. I 

2002 afgræsses foldene af andenårs stude (WP3) og tilsvarende målinger som i 2001 vil blive udført af 

afgrødestruktur, afgræsningsmønster, tilbud, produktion og kvalitet. 

67

WP5: Udvinding af planteekstrakter til analyse for anthelmintisk effekt 

Planters indholdsstoffer gennemgår en række omdannelser på vejen gennem fordøjelseskanalen. Så når 

man skal studere stoffernes effekt på tarmparasitter er det vigtigt så vidt muligt at udsætte 

plantematerialet for forhold der giver tilsvarende omdannelser, før effekten testes på parasitterne. Vi 

har taget udgangspunkt i en eksisterende metode til simulering af fordøjelse, som er udviklet til at 

studere nogle af disse omdannelser, og hvor plantematerialet udsættes for en serie behandlinger med 

samme typer enzymer og pH, som optræder på forskellige stadier under fordøjelsen. Men det viste sig 

hurtigt at der var problemer, for parasitlarverne blev også hæmmet af blindprøverne, som var behandlet 

på samme måde som planteekstrakterne, men uden der var noget plantemateriale i. Samtidig med at der 

dog tydeligt var endnu større hæmning i de prøver, hvor der var ekstrakt af planter med allerede kendt 

effekt mod parasitter. Vi har derefter testet for effekter af hvert eneste stof der tilsættes under 

proceduren, undtagen det saltsyre og natriumhydroxid der benyttes for at justere pH, da pH 

neutraliseres inden larverne tilsættes. Ud fra dette tror vi nu at vi har fundet svaret, at larverne 

simpelthen hæmmes af det salt (natriumklorid), som dannes når pH sænkes og hæves i løbet af 

proceduren. Dermed kan vi designe en modificeret metode, hvor saltkoncentrationen holdes nede, og 

dermed håber vi at have løst problemet. Men det betyder at vi først nu kan lave det forsøg som skulle 

have været udført indtil nu, og den ekstra tid der er brugt med metodeudvikling, betyder at vi ikke kan 

nå alt hvad der var planlagt. På den anden side indgår nogle af disse aspekter også i det nye EU-projekt 

WORMCOPS, hvor vi også arbejder med alternative metoder, herunder at benytte plantemateriale fra 

en naturlig fordøjelse i stedet for den simulerede, ved at udtage materiale fra fordøjelseskanalen i et 

slagtet dyr. Dette betyder at vi nok alligevel når det meste af hvad der var forventet, blot forsinket i 

forhold til den oprindelige plan. 

Det hidtil indsamlede plantemateriale vil blive analyseret for tannin-lignende stoffer i løbet af 2001, og 

nye prøver vil blive analyseret det følgende år. Nogle af analyserne for fruktaner (inulin) vil blive udført 

af Knud Erik Bach Knudsen ved DJF i Foulum, hvilket betyder at ressourcerne vi række til tilsvarende 

flere analyser af tanniner. 

WP6: Effekt af bioaktive afgrøder på parasitstatus og sundhed hos husdyr 

69 parasitfrie vædderlam blev bundet ud på parasitfrit kløvergræs arealer 10. juli. Efter 6 dage på græs 

blev der dannet 9 grupper af 7 lam. 4 grupper (PRÆ-grupper) blev "trickle" inficeret (4 x 2500 larver af 

løbeorm (Ostertagia) og tyndtarmsorm (Tricholstrongylus)) mens 5 grupper forblev uinficerede (POSTgrupper). 

Den 13. august blev én PRÆ-gruppe aflivet med henblik på optælling af orm. Samtidig blev 2 

PRÆ- og 4 POST-grupper flyttet fil folde med bioaktive planter (cikorie, alm. kællingetand, esparsette 

og sulla), mens 1 PRÆ- og 1 POST-gruppe fortsatte til en ny kløvergræs-fold som kontrol. Efter 

flytningen blev alle POST-grupper "trickle" inficeret som PRÆ-grupperne. For at forhinde 

autoinfektion blev alle grupper flyttet til parasit-frie folde hver 4.-6. dag. 4½ henholdsvis 5½ uge efter 

overflytning blev alle lam i PRÆ- og POST-grupper slagtet med henblik på optælling af orm. 

Foreløbig opgørelse af resultaterne viser en markant reduktion af æg-udskillelsen (op til 50 %) i PRÆgrupper, 

der afgræsser esparsette og sulla efter foldskiftet 13. august, sammenlignet med gruppen på 

kløvergræs. Ligesom i 2000 ses en positiv respons blandt POST-gruppen, der græsser på esparsette, 

hvor der ses lavere æg-tal end i gruppen på kløvergræs. Derimod var æg-tallene ikke lavere i POSTgruppen 

på sulla. Resultaterne af optællingen af løbetarmorm efter slagtning foreligger endnu ikke. 

WP7: Dyrkning af bioaktive afgrøder 

Top af cikorierødder blev analyseret november 2000, jf. WP8. Kvaliteten viste sig i grove træk at svare 

til foderroetop. 

68

På Rugballegård er der i 2001 produceret cikorie til fodringsforsøg med grise (WP8). Dyrkningen har 

været vellykket og har metodemæssigt lignet dyrkning af roer. Dog har cikorien en dybere pælerod. 

På Foulum er der etableret et parcelforsøg med cikorie (afgræsningstypen) (Chichorium intybus), alm. 

kællingetand (Lotus corniculatus), stor kællingetand (Lotus pedunculatus), sulla (Hedysarum coronarium), 

jordskok (Helianthus tuberosum) og espersette (Onobrychis viciifolia). Alm. rajgræs (Lolium perenne) og 

hvidkløver (Trifolium repens) fungerer som reference. Der har imidlertid været problemer med 

dyrkningen af visse arter. Sulla og espersette har ikke vokset tilfredsstillende, selv om de er inokuleret. 

Jordskok har heller ikke vokset tilfredsstillende. Der er taget to slæt og et afpudsningsslæt i 2001. Der 

foreligger endnu ikke analyseresultater. 

I 2002 fortsætter parcelforsøgene ved Foulum. Det skal dog undersøges, om det er muligt at dyrke 

espersette og sulla på en bedre og mere sikker måde. Yderligere skal der produceres cikorie til 

studeforsøg, hvis ellers smagbarheden i pilotforsøg med kvier på Rugballegård i løbet af vinteren viser 

sig at være tilfredsstillende (jf. WP8). 

WP8: Effekt af bioaktive afgrøder på kød- og spisekvalitet (+WP6) 

Der var ikke planlagt aktiviteter i WP8 i år 2000, da WP8 ingen finansiering havde. Imidlertid blev der 

indsamlet/hentet et parti gratis cikorieplanter - beregnet til julesalatproduktion - med stort 

inulinindhold fra Beder Gartnerskole, Malling i begyndelsen af november (se WP7). Planterne blev 

benyttet til fremstilling af ensilage af toppen (se WP7), mens cikorierødderne blev benyttet i et 

pilotforsøg, hvor to slagtesvin på 60-80 kg blev fodret med stigende mængder blendede bitre 

cikorierødder. Pilotforsøget ved Forskningscenter Foulum viste at grisene efter en uges tilvænning var i 

stand til at æde op til 2,6 kg blendede cikorierødder plus 2,3 kg kraftfoder pr. dag, hvilket var glædeligt 

og overraskende når man betænker cikorierødders meget bitre smag. På basis heraf blev det første 

forsøg med grise planlagt til start d. 5. november 2001 (se tabel 1). Første griseforsøg påbegyndes d. 5. 

november 2001 i Sb36b ( 40 grise (20 han- og 20 sogrise) begyndelsesvægt 30 kg. Overførsel af 32 grise 

til Sb34b d. 10. december 2001 efter 5 uger i Sb36b mens 8 grise slagtes d. 10. december på 

forsøgsslagteriet (tarmsæt udtages). 16 hangrise forventes slagtet 11. februar 2002. 16 sogrise forventes 

slagtet 12. februar 2002. Fæcesprøver indsamles 19 gange fra samtlige grise i forsøgsperioden indtil 

slagtning den 11. og 12. februar 2002. De 32 grise inficeres 2 gange i henholdsvis Sb36b og i Sb34b. De 

8 grise som slagtes ved 55 kg inficeres kun en gang i Sb36b. 40 tarmsæt til parasitundersøgelser afhentes 

af KVL-folk efter aftale. Kød- og spisekvaliteter måles af ANF og Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet i 

samarbejde med slagteriet. Anden forsøg med grise vil blive udført i samme tidsperiode fra 

oktober/november 2002 til Januar/februar 2003. 

Der er præliminært planlagt et slutfedningsforsøg med 40 stude fordelt på 4 forsøgsbehandlinger i 

perioden 1. oktober 2002 til 8. januar 2003 (se WP3). Hvis et pilotforsøg på Rugballegård viser at kvier 

vil æde rigelige mængder hakkede inulinrige cikorierødder og evt. ensilage i efteråret 2001 er det planen 

ud over kontrolholdene at slutfede stude med 2 energiniveauer af cikorierødder (2 FEk og 4 FEk) i 

form af hakkede cikorierødder plus ad libitum kløvergræs/helsædsensilage i sammenligning med 

tilsvarende energiniveauer i byg og ad libitum kløvergræs/helsædsensilage. 

69

Table 1. Forsøgsplan for slutfedningsperioden med og uden bioaktive grovfoderemner 

(cikorie og græsensilage) for 32 grise holdt i individuelle stier i Sb34 fra 55 -107 kg 

Forsø 

g 

levendevægt (9 uger) 

Antal 

grise 1 

1 8 

2 8 

3 8 

4 8 

Fodersammensætning 

og energiniveau i forhold til ad 

libitum) 2 

(fra 55 – 107 kg) 

70 

Parasitter 

(O.dentatum 

og A.suum) 

100 % økologisk kraftfoder Ja Intet 

95 % økologisk kraftfoder plus semi 

ad libitum grovfoder (5 %) 

70 % økologisk kraftfoder 

plus cikorierødder som grovfoder 

(30 %) fra 55 kg til slagtning 

Publikationer og formidling 

95 % økologisk kraftfoder, plus semi 

ad libitum grovfoder (5 %) 

70 % økologisk kraftfoder, plus 

cikorierødder som grovfoder (30 %) 

fra 4-3 uger før slagtning 

70 % økologisk kraftfoder, plus 

cikorierødder som grovfoder (30 %) 

fra 3 uger før og til slagtning 

Bioaktivt foder 

Ja Græsensilage fra 55 kg 

til slagtning 

Ja Cikorie rødder 

(2,6 kg pr. dag 

(inulinrig sort) 

Ja Græsensilage fra 55 kg 

til 4uger før slagtning 

4 – 3 uger før slagtning 

tilpasning til 

cikoriefodring; 

De sidste 3 uger før 

slagtning cikorie rødder 

(2,6 kg pr. dag 

International, videnskabelig publicering 

Nielsen, B. & Thamsborg, S.M. Dairy bull calves as a resource for organic beef production: A farm 

survey in Denmark. Livestock Production Science. Accepted. 

Indlæg på kongresser etc. 

Andersen, H. Refsgaard & Troels Kristensen, 2001. Studeproduktion på marginaljorde og kløvergræsmarker. 

I: Økologisk Kvægproduktion. Bilag til temadag, 3. oktober 2001. DJF & FØJO, p. 31- 

33. 

Eriksen, L., Thamsborg, S.M. & Gunnarson, A. Ehrlichia phagocytophilia infection in calves and lambs 

during their first grazing season at a riparian meadow in Denmark. Danish Society of Parasitology 

and Danish Society of Tropical Medicine and International Health Joint Spring Symposium, 

March 2001. 

1 4 sogrise og 4 hangrise indgik i hver forsøgsbehandling 

2 Energiniveauet på forsøgsholdene er sat til 100 % . Knud Erik Back Knudsens energiberegning af cikorien 

fra Beder Gartnerskole viser 33,1 FEs pr. 100 kg rødder. Viser den cikorie som vil blive benyttet i forsøget 

andet energiniveau vil planen blive tilpasset hertil.

Nielsen, B & Thamsborg, S. 2001. Organic beef production with emphasis on feeding and health of 

dairy bred bull calves. Proceedings from the NAHWOA-workshop (Breeding and Nutrition). 

(oral presentation) 

Thamsborg, S.M., Mejer, H. & Roepstorff, A. Sainfoin reduces the establishment of nematode infections 

in grazing lambs. Proc. 18th Int. Conf. of the WAAVP, Stresa, Italy, 2001 (oral presentation). 

Thamsborg, S.M. Options for parasite control using tanniferous forages in livestock in Northern temperate 

areas. Proc. 18th Int. Conf. of the WAAVP, Stresa, Italy, 2001 (oral presentation). 


Andersen, H. Refsgaard & Troels Kristensen, 2000. Studeproduktion. Årsberetning, 1999. Danmarks 

JordbrugsForskning, 30-31 

Nielsen, B. & Thamsborg, S. 2001. Økologiske tyrekalve opfedes i konventionelle besætninger. Økologisk 

Jordbrug. 9.3.2001 side 12. 

Nielsen, B. & Thamsborg, S. 2001. Stude på græs. Økologisk Jordbrug. 20.4.2001 side 9. 

Nielsen, B. & Thamsborg, S. 2001. Kalve skal kastreres tidligt. Økologisk Jordbrug. 6.4.2001 side 10. 

Nielsen, B. 2001. Opfedning af økologiske tyrekalve og stude. Forskning i økologisk jordbrug. Nyhedsbrev 

fra FØJO. maj/juni 2001, nr.3. 1-2. 

Nielsen, B. 2001. Udvikling af økologisk produktion af oksekød. Forskningsnytt om økologisk landbruk 

i Noden. Sveriges Lantbruksuniversitet. 4, 4-6. 

Nielsen, B. 2001. Tre ud af fire tyrekalve mærkes med "ud" i stedet for "Ø". Bovilogisk Tidsskrift 

7/2001. 22-23. 


Andersen H. Refsgaard, 2001. Indlæg ved møde for Landsforeningen af Danske Slagtekalveproducenter 

d. 20 juni, 2001 i Ødsted. Emne: Studeproduktion - foreløbige resultater af danske undersøgelser. 

Andersen, H. Refsgaard, 2000. Studeproduktion på marginaljorde og på kløvergræsmarker. I: Årsmøde 

2000. Nyt byggeri, ny teknologi, nye indtægtskilder i kvægbruget. Landsudvalget for kvæg, 56-57 

Nielsen, B. 2001. Økologisk oksekødsproduktion – resultater fra gårdstudier. Proceedings fra mødet 

"Organic cattle production" d. 3.10.01, Foulum. 27-30. (mundtlig præsentation). 

Nielsen, B. 2001. Status vedr. økologisk oksekødsproduktion. Afgræsning på marginaljord eller sædskiftejord? 

Indlæg ved mødet "Organic steer production", juni 2001, Ammitsbøl Skovgaard. 

(mundtlig præsentation). Også bidrag fra H.R. Andersen, T. Kristensen og S.M. Thamsborg. 

71

Dyresundhed og –velfærd i malkekvægbesætninger 


II.4 Forbedring af dyresundhed og –velfærd i økologiske malkekvægbesætninger med speciel fokus på 

kalveholdet (HEWDAICA) 

Projektleder 

Mette Vaarst, Danmarks JordbrugsForskning, Afdelingen for Husdyrsundhed og Velfærd, Postboks 50, 

8830 Tjele 

Tlf.: 89 99 13 44, Fax: 89 99 15 00 

E-mail: Mette.Vaarst@agrsci.dk 


Charlotte Maddox Christensen, SVS, Stig Milan Thamsborg og Torben W. Bennedsgaard, KVL, Klaus 

Lønne Ingvartsen, Ellen-Margrethe Vestergaard, Christine Fossing og Birthe Marie Damgaard, DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

Start Slut 

1 Vurdering af dyrevelfærd: udvikling af teo- Mette Vaarst 1.200 Maj Maj 

retisk og praktisk ramme under økologiske 

produktionsbetingelser. 

2000 2002 

2 Forebyggelse af coccidiose blandt kalve i Klaus L. Ingvartsen 1.300 Sept. Mar. 

malkekvægbesætninger 

2001 2004 

3 Veterinær homøopati: udvikling af forsk- Mette Vaarst 500 Okt. April 

ningsmodel og pilotstudier. 

3.000 

2000 2002 

Sammendrag 

Sunde fødevarer og en høj grad af dyrevelfærd er vigtige mål for den økologiske driftsform. Det er mål, 

som er i overensstemmelse med de grundlæggende økologiske ideer, og som forbrugerne lægger stor 

vægt på. Hvorledes dyrevelfærd forstås som begreb og implementeres bedst indenfor de økologiske mål 

og rammer er langt fra klart. Den økologiske driftsform har været i hastig vækst gennem de seneste år i 

Danmark, hvilket har introduceret mange forskelligartede landmænd og produktionssystemer i den 

økologiske driftsform. Endvidere kommer der til stadighed nye reguleringer og regler, senest i EU-regi, 

som den økologiske besætning skal tilpasses. Der er derfor et stigende behov for at få klarlagt begrebet 

dyrevelfærd i forhold til den økologiske driftsform, samt at udvikle en anvendelig og praktisk mulig 

måde at vurdere dyrevelfærden på i den økologiske besætning. 

En dyregruppe, som i høj grad har været overset i den økologiske malkekvægbesætning, er gruppen af 

kalve. Ikke desto mindre er der sket mange regelændringer, som berører deres opstaldning og pasning, 

og de har været i fagfolks såvel som mediernes søgelys på grund af konkrete sygdoms- og velfærdsproblemer. 

Det er uacceptabelt, at der tilsyneladende er en gruppe dyr indenfor den økologiske produkti- 

72

onsform, som generelt har sygdomsproblemer og dermed nedsat velfærd. Det er derfor relevant dels at 

fokusere meget på kalvene i forbindelse med udvikling og afprøvning af en måde, hvorpå man kan vurdere 

og give forslag til fremme af dyrenes velfærd (tidligere velfærdsvurderingsmodeller fokuserer især 

på malkekvægbesætningen), og dels at arbejde med en konkret og dominerende sygdomsmæssig problemstilling 

som coccidiose, som har væsentlig indflydelse på kalvenes vækst og velfærd. 

Sygdomsbehandling er til stadighed omdebatteret emne. Gennem år har økologer udtrykt interesse for 

såkaldt "alternativ behandling", herunder homøopatiske behandlinger. Behandlingerne foretages i overensstemmelse 

med den økologiske driftsforms mere helhedsorienterede syn på sundhed og det levende 

individ, og de er ikke-kemiske og derfor uden belastning for miljø. De seneste reguleringer fra EU indeholder 

en regel om, at behandling med homøopatika og phytoteraputika skal foretrækkes fremfor 

bio-medicinsk / "konventionel" / "traditionel" behandling i det omfang, "behandlingen virker". Der er 

stort behov for at åbne diskussionen om homøopatisk behandling og dokumentation af virkning, samt 

åbne veje for forskning, som forener den bio-medicinske tradition og den homøopatiske teori og praksis. 

De overordnede fomål med dette projekt er således at gennemføre forskning der leder til konkrete forslag 

til måder, hvorpå dyresundheden og –velfærden kan vurderes og forbedres i økologiske malkekvægbesætninger, 

i overensstemmelse med de grundlæggende økologiske ideer, og med speciel fokus på 

kalveholdet. Indsatsen vil blive gennemført under forudsætninger, hvor en nær sammenkobling af teori 

og praksis konstant søges, samt at det er muligt at implementere resultaterne af besætningen under 

praktiske produktionsforhold i et vidt spektrum af økologiske besætninger. 

Status 2001 

WP 1: Vurdering af dyrevelfærd: udvikling af teoretisk og praktisk ramme under økologiske 

produktionsbetingelser 

Det overordnede formål med denne work package er at udvikle en ramme forvurdering af dyrevelfærd i 

økologiske besætninger. Rammen skal være teoretisk velfunderet og praktisk anvendelig og skal kunne 

fungere som dialogværktøj mellem den enkelte økolog og dennes rådgivere. Dette mål nås gennem 

1) Grundig identifikation og beskrivelse af relevante områder af dyrevelfærdsdiskussionen og - situationen 

i økologiske besætninger gennem anvendelse af ekspert-grupper og kontakt samt registreringer 

i forskelligartede økologiske besætninger. 

2) På baggrund af 1: Formulering af velfærdsvurderingsredskab og 

3) Afprøvning og konklusion på teoretiske og praktiske aspekter af velfærdsvurderings-modellen. 

En indledende undersøgelse i en række økologiske besætninger er gennemført. 

WP 2: Forebyggelse af coccidiose blandt kalve i malkekvægsbesætninger 

Formålet med denne work package er at beskrive incidensen af coccidiose i økologiske besætninger og 

identificere muligheder for forebyggelse af denne sygdom hos kalve. Der vil primært blive fokuseret på 

stald-coccidiose. Målet nås gennem en 

1) Indledende kortlægning af coccidiose-problemets omfang og art (herunder bestemmelse af involverede 

coccidie-arter), forekomst af kendte risikofaktorer for coccidiose, samt diskussion af kendt viden 

i en kreds af eksperter. En indledende undersøgelse i en række økologiske besætninger gennemførtes 

i 2001 og viste høj forekomst af coccidier, men generelt uden sammenhæng med kliniske 

symptomer på infektion. Dette fører til videre overvejelser for at belyse sammenhæng mellem miljø 

og sundhed. 

73

2) På baggrund af konklusionen af dette arbejde gennemførelse af eksperimentelle designs i 5-6 besætninger, 

som har problemer med coccidiose. Veldefinerede risikofaktorer relateret til fodring og 

management vil blive udvalgt og afprøvet. 

3) Udarbejdelse af forslag til forebyggelse af coccidiose. 

WP3: Veterinær homøopati: udvikling af forskningsmodel og pilot-studier 

Formålet med denne work-package er at generhverve et overblik over mulighederne for såkaldt alternativ 

behandling i økologiske besætninger, med udgangspunkt i en opdatering af tidligere gennemført 

undersøgelse, samt at udvikle en eller flere modeller for gennemførelse af klinisk forskning i homøopati, 

som både imødekommer de biomedicinske krav om dokumentation og krav fra den homøopatisk 

orienterede behandlingstradition om gennemførelse af individuel behandling. Dette mål opfyldes gennem 

workshop med internationale eksperter i veterinær homøopati, veterinær epidemiologi samt kliniske 

afprøvninger, udvikling af procedure for journal-føring og medicinering med homøopatiske lægemidler, 

samt praktisk afprøvning gennem to planlagte pilot-studier (behandling af kalve i grupper samt 

individuelle behandlinger af køer med mastitis). 

Gennem kursus og indhentning af litteratur søges p.t. at få overblik over anvendte og relevante forskningsmetoder 

indenfor homøopatien, samt muligheder for at udarbejde sådanne metoder. 



Vaarst, M., Alban, L., Mogensen, L., Thamsborg, S.M., Kristensen, E.S. 2001. Animal Health and 

welfare during transition to organic dairy production: problems, priorities and perspectives. (Accepted 

for publication, Journal of Agricultural and Environmental Ethics). 

74

Antibiotikabehandling og antibiotikaresistens 


II. 5 Antibiotikabehandling og antibiotikaresistens i økologiske kvægbesætninger 

Projektleder 

Seniorforsker Frank Møller Aarestrup, Statens Veterinære Serumlaboratorium, Afd. for Mikrobiologi, 

Bülowsvej 27, 1790 København V 

Tlf.: 35 30 02 81, Fax: 35 30 01 25 

E-mail: faa@svs.dk 


Stig Milan Thamsborg og Torben W. Bennedsgaard, KVL, Mette Vaarst, DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

75 

Start Slut 

1 Monitorering af medicinforbrug Stig Milan Thamsborg 240 1 33 

2 Forekomst og dynamik af antibiotikaresistens 

3 Karakterisering af behandlingsmønster i 

økologiske besætninger 

4 Anvendelse af besætningsspecifikke 

planer til kontrol af antibiotikaresistens 

Sammendrag 

Frank Møller Aarestrup 805 12 39 

Mette Vaarst 304 7 39 

Stig Milan Thamsborg 250 10 39 

1.599 

Økologiske besætninger er blandt andet kendetegnet ved en mere restriktiv anvendelse af antibiotika til 

terapi, blandt andet pga. længere tilbageholdelsestid. 

Der er ikke noget der tyder på, at der er forskelle i hvilke arter og typer af bakterier, der forårsager infektioner 

i konventionelle og økologiske besætninger. I modsætning hertil tyder foreløbige resultater fra 

fjerkræ og malkekvægsbesætninger på, at der kan være en betragtelig lavere forekomst af antibiotikaresistens 

i økologiske besætninger. 

En lav forekomst af antibiotikaresistens kan betragtes som en kvalitetparameter. Hvis dette fremover 

eventuelt skal anvendes som en kvalitetsparameter, kræver det dels at det er muligt at påvise en reel

forskel til konventionelle besætninger og, at der løbende kan monitores for forekomst af resistens på 

besætningsniveau. 

En restriktiv anvendelse af antibiotika formodes at have en positiv virkning ved at mindske forekomsten 

af resistens, men det kan også have negative effekter, hvis nogle syge individer ikke modtager korrekt 

og tilstrækkelig medicinsk behandling. Dette kunne medføre en øget sygelighed og øget forekomst 

af kroniske infektioner, med deraf følgende negative dyreværnsmæssige implikationer. 

Formålet er på den baggrund: 

• At belyse eventuelle forskelle i forekomst af antibiotikaresistens i konventionelle og økologiske 

malkekvægsbesætninger 

• At belyse mulighederne for at gennemføre en løbende resistensovervågning på besætningsniveau og 

hermed give besætningerne en resistensmæssig sundhedsstatus. 

• At belyse hvordan der behandles med antibiotika i økologiske besætninger 

• Baseret herpå at udvikle retningsliner der imødekommer kravene til dyrevelfærd og minimerer risikoen 

for udvikling af resistens 

Projektet er inddelt i fire delprojekter. I det følgende gives en kort beskrivelse de enkelte delprojekter. 

1: Monitorering af medicinforbrug 

Det overordnede formål med delprojektet er at give data over anvendelsen af antibiotika til behandling 

af mastitis i de deltagende besætninger. Dette vil ske gennem en individuel registrering over anvendelsen 

af antibiotika for hvert enkelt dyr. 

2: Forekomst og dynamik af antibiotikaresistens 

Delprojektet har til formål at beskrive forekomst og dynamik af antibiotikaresistens i de deltagende 

besætninger. 

Forekomsten af antibiotikaresistens vil blive bestemt i 10 besætninger, der har været økologiske i 

mindst 5 år, samt 10 besætninger der er konverteret i 1999. Forekomsten af resistens vil blive fulgt i 5 

besætninger hver tredje måned i et år. Resultaterne vil blive sammenlignet med 20 konventionelle besætninger 

og sammenholdt med data over anvendelsen af antibiotika på besætningsniveau. 

3: Karakterisering af behandlingsmønster i økologiske besætninger 

Formålet med dette delprojekt er at karakterisere behandlingsmønsteret i økologiske besætninger og at 

sammenholde dette med forekomsten af mastitis. 

Der vil blive gennemført systematiske kliniske undersøgelser i 5 besætninger. I disse besætninger vil 

behandlingsmønsteret og baggrundene herfor blive indgående beskrevet. Baseret på resultaterne heraf 

vil der blive gennemført en mere overordnet beskrivelse af behandlingsmønsteret i 40 besætninger. 

4: Anvendelse af besætningsspecifikke planer til kontrol af antibiotikaresistens 

Delprojektets formål er at evaluere planer til kontrol af antibiotikaresistens på besætningsplan. 

På baggrund af resultater fra de foregående delprojekter, vil der i udvalgte besætninger i samarbejde 

med landmænd og de praktiserende dyrlæger blive udviklet planer til reduktion i forekomsten af antibiotikaresistens. 

76

Status 2001 

30 besætninger som er kontaktet med henblik på deltagelse i projektet. I 12 af disse besætninger er der 

udtaget og analyseret gødningsprøver i August 2001 som del af et igangværende projekt. Disse prøver 

vil være første prøveudtagning i de 5 besætninger, hvor der skal udtages prøver hver 3. måned i WP2. 

Indledende besætningsbesøg, der danner basis for udvælgelse af besætninger til WP3 og WP4, er planlagt 

til november-december 2001. 

Rammerne for de indledende interview er fastlagt, baseret på nøgleparametre fra besætningsdata og en 

trinvis identification af behandlingskriterier på fire forskellige niveauer (symptom niveau, ko niveau, 

besætningssituation og opfattelse af alternativer) Disse nøgleparametre og niveauer er udviklet i et tidligere 

projekt, og forventes publiceret i 2002. 

På basis af denne interview model vil forventninger til det fremtidige behandlingsmønster blive beskrevet 

i samarbejde med besætningsejeren og vil blive præsenteret for besætningsdyrlægen. 

Der er udviklet en foreløbig model til beskrivelse af behandlingssucces ud fra data fra 50 økologiske 

besætninger, denne model vil blive brugt i diskussionen om fremtidige behandlingsstrategier i udvalgte 

besætninger. 

Projektet er 3 måneder forsinket pga. begrænsede muligheder for besætningsbesøg i foråret 2001 pga. 

restriktioner for at forhindre spredning af mund og klov syge. Projektaktiviteterne forventes gennemført 

efter planen med denne forsinkelse. 



“Reduced use of veterinary drugs in organic dairy herds – potentials and consequences”, Midterm 

seminar for ph.d. student Torben Werner Bennedsgaard, October 1, 2001, KVL 

77

Fjerkræproduktionssystemer 


II.6 Fjerkræproduktionssystemer - sundhed og velfærd (PPS-HW) 

Projektleder 

Poul Sørensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyravl og Genetik, Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf.: 89 99 13 03, Fax: 89 99 13 00 

E-mail: Poul.Sorensen@agrsci.dk 


Anders Permin, KVL, Jørgen B. Kjær og Birte L. Nielsen, DJF 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Avlsvurdering og velfærd på besætningsniveau 

2 Undersøgelser af sygdomshyppighed, betydning 

af og samspil mellem sygdomme 

hos økologisk fritgående fjerkræ 

78 

Start Slut 

Jørgen B. Kjær 1.27 2001 2004 

Anders Permin 1.59 2001 2003 

3 Fjerpilningsgenetik Poul Sørensen 1.02 2000 2003 

4 Avlsvurdering og velfærd hos økologiske 

slagtekyllinger 

5 Kompensation til avleren, forsøgsgårde og 

konsulentbistand 

Birte L. Nielsen 66 2001 2002 

Poul Sørensen 85 2000 2003 

6 Koordinering og styring af projektet Poul Sørensen 24 2000 2004 

Sammendrag 

Den økologiske produktion af konsumæg i Danmark er gennem de sidste 3-4 år steget fra nul til 12%, 

medens produktionen af økologiske slagtekyllinger er i de indledende faser. Landmænd som vil producere 

økologiske konsumæg står overfor det problem, at de avlsdyr, der er til rådighed, er genetisk tilpasset 

den konventionelle produktion, som for læggehøners vedkommende er bure. I det tidligere økologi- 

5.63

ske forskningsprogram (FØJO I) blev der udført grundlæggende forskning, som gav resultater m.h.t. 

kyllingeopdræt samt sammenligninger mellem en ikke kommerciel slægt og ISA Brown, som er den 

mest almindelige forekommende krydsning til produktion af æg med brun skal. Endvidere blev der 

gennemført forskning vedrørende direkte avl og selektion til forbedring af avlslinier m.h.t. reducering af 

tendens til fjerpilning. 

I det nærværende projekt fokuseres der på æglæggere i praktiske besætninger. I delprojekt 1 og 2, vælges 

et antal besætninger hvori to forskellige racer placeres på en måde så alle parametre af interesse kan 

følges separat for hver enkelt race. Blandt de undersøgte parametre er produktion, i form af ægproduktion/ydelse 

og fodereffekt, dødelighed/sygdomsfrekvens ved obduktion, klinisk evaluering og test for 

zoonoser, adfærdsparametre som f.eks. fjerpilning, brug af udendørsarealer og redebygning, og endelig 

vil drift og den fysiske tilstand af systemet blive evalueret. Desuden fortsættes avl og selektion (delprojekt 

3) for reduceret fjerpilning, som udvides til undersøgelse af forbundne ændringer i andre egenskaber. 

I delprojekt 4 vil undersøgelser blive udført, hvor man studerer forskellige slagtekyllingeracer og 

deres evner for tilpasning til økologisk produktion, med speciel fokus på siddepinde, deres udformning 

og kyllingernes brug af dem, samt konsekvenserne for udvikling af bryst blærer. 

Det forventes at projektet vil bane vej for en forbedring af velfærden i den økologiske fjerkræproduktion, 

og give avlerne en bedre og mere stabil indkomst. I særdeleshed vil den tilgængelige viden om eksisterende 

avlsbesætningers egnethed til økologiske produktionsformer øges, at en genetisk løsning på 

fjerpilnings/kannibalisme syndromet findes, at forekomsten og hyppigheden af en række sygdomme 

fastlægges og at samspillet med andre parametre bliver undersøgt for derved at kunne mindske eller 

kontrollere disse sygdomme, og endelig forventes at opnå en bedre forståelse for hvordan man rentabelt 

og velfærdsmæssigt optimalt producerer økologiske slagtekyllinger. 

Formål og forventede resultater 

Formålene med dette projekt er at forbedre velfærden hos økologisk fjerkræ og at give producenterne 

en bedre og mere stabil indkomst. Dette forventes udført ved hjælp af undersøgelser af produktion, 

sundhed, adfærd, driftsrelaterede problemer og samspillet imellem disse faktorer ved anvendelse af forskellige 

racer af æglæggere og slagtekyllinger som produceres i økologiske fritgående systemer. 

I særdeleshed: 

• At skabe viden om eksisterende avlsmateriales egnethed m.h.t. produktion af konsumæg under 

økologiske forhold på besætningsniveau 

• At fuldføre undersøgelser om genetiske mekanismer indflydelse på fjerpilning og kannibalisme hos 

læggehøner, således at kommercielle avlsselskaber kan anvende resultaterne i deres avlsprogrammer 

• At identificere elementer i drift og miljø som kan øge velfærden hos økologisk fjerkræ 

• At undersøge hyppigheden (og forekomsten) af sygdomme i den økologiske konsumægsproduktions, 

undersøge samspillet mellem sygdomme og at relatere sygdomsforekomst og produktionssystemer 

• At undersøge vekselvirkninger mellem sygdomme i økologiske fjerkræbesætninger 

• At udvikle strategier til forbedring af sygdomsforebyggende behandling i økologisk fjerkræproduktion 

• At undersøge forholdet mellem tilgængelighed og brug af siddepinde hos slagtekyllinger af forskellige 

racer, kyllingernes tidsbudget og forekomsten af brystblærer som parametre for velfærd 

79

Status 2001 

Ved projektets formulering var det forudsat at det kunne starte april 2000, men igangsætningstilladelsen 

blev først givet 22 december 2000. Projektet har således kun været i funktion i 9 måneder, og det har 

været nødvendigt at udskyde visse dele til igangsætning på et senere tidspunkt. Der er redegjort for dette 

i statusrapporten. 

Som en konsekvens af igangsætning af flere udviklingsprojekter i 2001, hvor der til de enkelte er henvist 

til nærværende projekt som samarbejdspartner, har projektlederen besluttet af holde et workshop hvor 

projektdeltagere med en forskningsmæssig/akademisk baggrund med interesse i økologisk fjerkræhold 

er inviteret. Dette holdes som et 24 timers workshop i midten af november, og intentionen er at gennemgå 

alle projekter, og især at diskutere hvilke midler og metoder man vil anvende Således at vi kan 

opnå den maksimale synergieffekt af de mange tiltag der er sat i værk. Workshoppen giver også anledning 

til at gennemføre et par lektioner med indføring i viden om økologisk fjerkræproduktion idet der 

er ansat en del nye medarbejdere med begrænset kendskab til praktiske problemstillinger. Der deltager 

16-18 personer i Workshoppen. 

I det følgende gives en kort status for de enkelte delprojekter. 

Hovedparten af arbejdet i WP1 har bestået i at få kontakt med og indgå aftaler med tre landmænd der 

var villige til at dele deres besætning i to afdelinger samt at holde to forskellige afstamninger af høns. 

Det har betydet at foderindvejningerne har skullet deles, samt enkelte andre justeringer. Det har også 

betydet at projektet har måttet gå ind i en vis garanti forpligtigelse, baseret på at den kendte afstamning 

anvendes som kontrol. Der er i projektet afsat max 75.000 kr til dette formål pr. år og dette beløb er 

ikke overskredet det førstkommende, men det giver så lidt problemer med at få afprøvet de mere 

ukendte afstamninger. På Gård 1 blev der marts 2001 indgået aftale om at starte op med sammenligning 

af Isa Brown og LSL i en besætning med plads til 6.000 af hver afstamning, disse høner gik i lægning 

i september og den egenlige registreringsperiode er således begyndt. På Gård 2 er der indgået aftale 

om at sammenligne Hellevad og Isa Brown hver i et antal af 3000. Kyllingerne til dette forsøg er indsat 

til opdræt og vil begynde deres æglægning i februar 2002. Der forhandles med Gård 3 om at man 

her anvender Hyline og Isa Brown. Æglægningen vil begynde i Maj 2002 hvorfor indsætning af daggamle 

kyllinger vil ske i slutningen af året. På disse tre gårde vil der udover den alm registrering af produktionsdata 

ske en overvågning af adfærdsparametre som fjerpilning/kannibalisme og udeadfærd, 

endvidere følger de også sundhedsprogrammet som skitseret under WP2. 

For WP2 forhandles der om tilgang til yderligere 7 økologiske gårde med ægproduktion der udvælges så 

de udgør et repræsentativt udsnit af besætningerne i Danmark. Der blev oktober i år ansat en veterinær 

der skal gennemføre de praktiske opgaver, hvoraf de første er post mortem undersøgelser af døde dyr 

fra Gård 1 under WP1. Interaktions studier er påbegyndt. 

I WP3 blev der fra slutningen af 2000 og frem til april 2001 gennemført meget intensive studier af fjerpilningstendensen 

hos de enkelte høner af de to selektionslinier og den tilhørende kontrollinie. Formålet 

var især at få belyst betydningen af hvilken sammensætning en flok havde (linier) for den tendensen 

til fjerpilning. På grundlag af disse informationer blev der beregnet en avlsværdi for alle potentielle 

avlsdyr (353 høner og 99 haner) i de to linier. Der anvendtes en Animal Model som inddrog alle målte 

høner fra denne og de foregående generationer og der udvalgtes 30 høner og 12 haner til hver af de to 

linier. Disse avlsdyr er efterfølgende i Juli-August blevet reproduceret med ca 700 daggamle kyllinger. 

80

I WP4 er der taget kontakt til et fransk avlsfirma med henblik på at få et par relvante afstamninger til 

det forsøg der skal køre i april-august 2002. Der tænkes på at anvende den afstamning der anvendes i 

praksis samt et alternativ hertil. Udendørsfaciliteterne der skal benyttes til forsøget et blevet udstyret 

med et sandbad til støvbadning samt to skyggegivende ”tage” i hvert aflukke til 50 kyllinger. 

De voldsomme diskussioner i dagspressen der fulgte på det Dyretiske Råds rapport om æglæggende 

høner affødte en del aktivitet for projektlederen, der bl.a. udmøntedes i to faglige artikler i landbrugspressen 

og en skriftlig redegørelse til den europæiske organisation for økologisk jordbrug (husdyrbrug). 

Endvidere har projektlederen deltaget i udarbejdelsen af et EU-projekt der indsendtes til EU kommissionen 

oktober 2001. Titlen er Breeding, Health and Welfare in fre-range/organic laying hens. Der er 

13 parthavere i ansøgningen heraf 3 avlsfirmaer fra i alt 6 lande. Projektlederen er ansvarlig for den 

Work Package, der er benævnt Breeding and Genetics. 

Som en konsekvens af udskydningen af igangsætningen af projektet anmodes der i budget sektionen 

om at skubbe de årlige budgetter så der bliver mere aktivitet de to sidste år end der oprindelig var planlagt. 



Sørensen, P. 2001. Den faglige baggrund: Økohøns kræver eget avlsarbejde. Landsbladet 17. august 2001 

Sørensen, P. 2001 Avl for høns der er tilpasset en økologisk ægproduktion. Dansk Erhversfjerkræ 9:303- 

305 


Sørensen, P. Breeding strategies in poultry for genetic adaptation to the organic environment. Paper 

presented at the 4 th NAHWOA workshop in Wageningen 25-27 March 2001 

Permin, A. Sygdomsproblemer i den økologiske konsumægsproduktion med vægt på parasitære 

sygdomme. Oplæg ved Nordisk Konsulent -og Veterinærmøde. Skeikampen 18-20 november 2001. 

81

Svinefodring 


II.7 Svinefodring – næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed (ORGANICPIGFEED) 

Projektleder 

Viggo Danielsen, forskningsleder 

Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi 

Postboks 50, 8830 Tjele. Tlf. 8999 1376, fax: 8999 1525, E-mail: Viggo.Danielsen@agrsci.dk 


Jose A. Fernandez, Søren Krogh Jensen, Hanne Damgaaard Poulsen, Martin Tang Sørensen, Knud 

Erik Bach Knudsen, Ellen-Margrethe Vestergaard, Laurits Lydehøj Hansen, Christer Ohlsson, Danmarks 

JordbrugsForskning, Chris Claudi-Magnussen, Slagteriernes Forskningsinstitut og Hanne Maribo, 

DANSKE SLAGTERIER 

Delprojekter 

Nr. Titel Ansvarlig 

82 

Budget 

(1.000 kr.) Start Slut 

- Koordinering og projektledelse Viggo Danielsen 249 01.04 

2001 

1 Tilstrækkelig forsyning med protein, vitaminer 

og mineraler til søer og slagtesvin 

2 Udvikling af fodringsstrategier, som kan 

forbedre grisenes modstandskraft mod 

infektionssygdomme i mave-tarmkanalen 

3 Belysning af sammenhæng mellem foderets 

sammensætning og slagte- og kødkvalitet 

Sammendrag 

Jose A. Fernandez 1.900 01.07 

2001 

Knud Erik Bach 

Knudsen 

Chris Claudi- 

Magnussen 

1.900 01.07 

2001 

951 01.01 

2002 

5.000 

30.06 

2005 

31.12 

2004 

30.06 

2005 

31.12 

2004 

I økologisk svineproduktion er der forholdsvis begrænsede muligheder for en tilfredsstillende forsyning 

med velegnede fodermidler. Dette vil i de kommende år, som følge af ønskerne om en større selvforsyningsgrad 

med foder, blive forstærket. Med henblik på at imødekomme behovet for essentielle næringsstoffer 

(protein, aminosyrer, vitaminer og mineraler) i svinefoder er der derfor et stort behov for alter-

native afgrøder og foderingredienser. Behovet omfatter også en vurdering af såvel traditionelle som nye 

alternative fodermidler, der kan have potentiale som økologisk svinefoder. 

Det overordnede formål med dette projekt er at frembringe ny viden, der kan anvendes som grundlag 

for udvikling af en forbedret fodersammensætning og hensigtsmæssige fodringsstrategier til økologisk 

svineproduktion. Det planlagte arbejde er beskrevet og bliver gennemført i tre "arbejdspakker", der 

omfatter forsøg med både søer, fravænnede smågrise og slagtesvin. Forventede resultater omfatter: 

• Anvisning af metoder og egnethed af udvalgte fodermidler til opfyldelse af svinenes behov for protein 

og aminosyrer 

• Forbedring af viden om behovet for essentielle aminosyrer til fravænnede grise, slagtesvin og søer i 

det økologiske produktionssystem 

• Forbedring af videngrundlaget med henblik på fodringsmæssig dækning af grisenes behov for vitaminer 

og mineraler under frilandsforhold 

• Udvikling af strategier for fodring af grise i forbindelse med fravænning 

• Udvikling af fodringsstrategier, som kan forbedre grisenes modstandskraft mod infektionssygdomme 

i mave-tarmkanalen hos slagtesvin 

• Belysning af sammenhæng mellem foderets sammensætning og slagte- og kødkvalitet 

Det er hensigten, at forskningen skal give værdifulde informationer om effekten af varierende proteinindhold 

(aminosyrer) og lupiner i foderet på grisenes udnyttelse af næringsstoffer og kvaliteten af slagteprodukterne. 

Kvalitetskontrollen omfatter også skatol i rygspæk. Dette indebærer i positivt fald, at 

fodring med lupin kan være et hjælpemiddel til reduktion af ornelugt hos hangrise. Det er ligeledes hensigten 

med projektet, at nye resultater kan danne baggrund for anvisninger af hensigtsmæssig management 

i forbindelse med afgræsning og anvendelse af ensilage til drægtige søer. I denne forbindelse og 

ligeledes i tilslutning til andre forsøg vil de planlagte analyser af dyrenes vitamin- og mineralstatus give 

værdifulde informationer til brug ved vejledning om behovet for tilsætning af disse næringsstoffer til 

foderet. Forskningsresultaterne forventes ligeledes at give et forbedret grundlag for vurdering af fodringsmæssige 

muligheder for reduktion af problemer med fordøjelsesforstyrrelser hos fravænnede grise 

og infektionssygdomme i mave-tarmkanalen hos slagtesvin. 

Projektets resultater kan også medvirke til løsning af problemer, som kan være forårsaget af et højere 

infektionspres hos grise, der har adgang til udendørs arealer og halmstrøelse. I positivt fald vil projektet 

bidrage til at skabe forbedret værktøj til anvendelse ved rådgivning med henblik på en miljøvenlig svineproduktion 

i Danmark, hvor terapeutisk brug af antibiotika, ormemidler m.fl. er minimeret. 

83

Sundhed og fødevaresikkerhed i økologisk svineproduktion 


II.8 Styring i relation til sundhed og fødevaresikkerhed i økologisk svineproduktion (MANORPIG) 

Projektleder 

Jan Tind Sørensen, forskningsleder 

Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning 

Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf. 8999 1343, fax: 89 99 1500, e-mail: jantind.sorensen@agrsci.dk 


Allan Roepstorff, KVL, Herwig Leirs, Statens Skadedyrlaboratorium samt Marianne Bonde og Mette 

Giersing Danmarks JordbrugsForskning 

Delprojekter 


1 Biologisk kontrol af parasitter 

hos smågrise 

2 Udvikling af et HACCP og et 

systematisk handlingsprogram til 

håndtering af udvalgte sygdomme, 

zoonoser og velfærdsproblemer 

3 Udvikling af strategier til kontrol 

af skadedyr 

4 Koordinering og ledelse samt 

afholdelse af international workshop 

Sammendrag 

84 

Budget 


Allan Roepstorff 850 Maj 

2001 

Jan Tind Sørensen 925 Jan 

2002 

Herwig Leirs 500 Juni 

2001 

Jan Tind Sørensen 225 Maj 

2001 

2.500 

Juli 

2004 

Sep. 

2004 

Maj 

2004 

Dec. 

2004 

Økologisk svineproduktion er en relativ ny produktionsform med et stort vækstpotentiale. Forbrugerne 

forventer, at økologisk svineproduktion gennemføres på en måde, der sikrer grisene et højt niveau af 

sundhed og velfærd, og at produktsikkerheden er høj. Det er en stor udfordring for økologisk svineproduktion 

at udvikle sig på en måde, der fastholder og inden for visse områder forbedrer husdyrsund-

hed og fødevaresikkerhed uden, at husdyrvelfærden bliver kompromitteret. Det er almindelig anerkendt, 

at mange problemer med sygdomme, zoonoser og husdyrvelfærd kan reduceres gennem forbedret 

management. Formålet med dette projekt er at udvikle managementstrategier til forebyggelse og 

håndtering af udvalgte sygdomme, zoonoser og velfærdsproblemer. 

Parasitter er et væsentligt husdyrsundheds- og velfærdsproblem i mange økologiske svinebesætninger. 

Endoparasitinfektioner medfører nedsat fodereffektivitet og nedsat væksthastighed hos grisene. Viden 

til bekæmpelse af parasitter i økologisk svineproduktion er sparsom. I dette projekt gennemføres et 

eksperiment til undersøgelse af, hvornår og hvor meget pattegrise inficeres med endo-parasitter. Endvidere 

beskrives infektionseffektiviteten af naturligt smittede græsmarker og virkning af at pløje og reetablere 

græsdækket. 

Rotter kan være reservoir for patogene mikroorganismer som f.eks. Salmonella, Leptospira, Yersinia, Erysipelothrix 

rhusiopathiae (rødsygebakterien) og Brachyspira hyodysenteria og kan derved være en risikofaktor 

for sygdomme og zoonoser i økologisk svineproduktion. Traditionel rottebekæmpelse med gift er uønsket 

i økologisk husdyrproduktion. En stigende rottebestand vil imidlertid øge risikoen for smitte med 

ovennævnte sygdomme. Det er derfor vigtigt, at der udvikles effektive men giftfrie strategier til bekæmpelse 

af gnavere i økologisk svineproduktion. Viden om de faktorer, der påvirker niveauet af rotter 

i økologisk svineproduktion er meget mangelfuld. I nærværende projekt laves der derfor en kortlægning, 

der identificerer disse faktorer i systemer med udendørs svineproduktion i Danmark. På grundlag 

af kortlægningen gennemføres en detaljeret beskrivelse af rotters økologi i udvalgte økologiske svinebedrifter, 

og der udarbejdes strategier til kontrol af rotter. 

For at sikre et højt niveau af sundhed og produktsikkerhed er det nødvendigt at kunne måle og vurdere 

de konkrete risici, der er i den enkelte besætning. Dette kan gøres ved hjælp af en metode til risikoanalyse, 

der kaldes HACCP. Ved denne metode identificeres risikofaktorer og risiciniveauer estimeres. 

Samtidig opstilles der nogle kritiske kontrolpunkter, som skal afsløre, hvornår der opstår risiko for problemer 

med zoonoser og sygdomme på den enkelte bedrift. I projektet udvikles der endvidere en protokol 

til registrering på de kritiske kontrolpunkter, der udover at kunne anvendes direkte i svineproducentens 

produktionsstyring også kan tjene som dokumentation overfor omverdenen. 

Det tager lang tid for en ny svinepasser at blive god til den daglige pasning i en økologisk svinebesætning. 

Det kan derfor være en hjælp for ham/hende for en periode at følge et systematisk handlingsprogram 

for pasning. Et systematisk handlingsprogram er en detaljeret beskrivelse af den daglige pasning, 

som sikrer et minimum af sundhed, husdyrvelfærd og produktsikkerhed. I projektet udvikles og evalueres 

et systematisk handlingsprogram med fokus på håndtering af sygdomme, zoonoser og husdyrvelfærdsproblemer. 

Der er p.t. kun begrænset publiceret viden tilgængelig for udvikling af et systematisk 

handlingsprogram for økologisk svineproduktion. Handlingsprogrammet udvikles derfor under anvendelse 

af et ekspertpanel, der består af erfarne forskere, rådgivere og økologiske landmænd. 

85

Ressourcer, miljø og økonomi i økologisk svineproduktion 


II.9 Ressourceudnyttelse, miljøpåvirkning og økonomi i økologisk svineproduktion (PIGSYS) 

Projektleder 

John E. Hermansen, forskningsleder 

Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning 

Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf. 89 99 12 36, fax. 89 99 12 00, e-mail: john.hermansen@agrsci.dk 


Karin Strudsholm, Jørgen Eriksen, Merete Studnitz, Bent Hindrup Andersen, Danmarks Jordbrugs- 

Forskning, Niels Tvedegaard, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut og Bjarne Pedersen 

samt Vivi Aarestrup Larsen, Landsudvalget for Svin 

Delprojekter 


1 Græsningsstrategier for søer og 

slagtesvin 

2 Miljømæssig betydning af forskellige 

græsningsstrategier 

3 Systemvurdering via livscyklusvurdering 

(LCA) 

Sammendrag 

86 

Budget 


Karin Strudsholm 1.147 Okt. 

2001 

Jørgen Eriksen 1.036 Jan. 

2002 

John E. Hermansen 1.317 Maj 

3.500 

Økologisk svineproduktion i Danmark har kun et meget beskedent omfang, og der er behov for en 

betydelig udvidelse, hvis det forventede potentiale skal udnyttes. 

En forudsætning for en udvidelse af produktionen er udviklingen af nye produktionssystemer, hvor 

svineproduktionen er mere integreret i sædskiftet; dels for at tilgodese forventningerne til den økologiske 

produktionsform, dels for at gøre produktionen økonomisk acceptabel. 

2001 

Apr. 

2004 

Aug. 

2004 

Dec. 

2004

I den produktionsform, som p.t. er mest udbredt, er søerne på græs, mens slagtesvinene fodres i stalde 

med adgang til et begrænset udeareal af beton. Ved forarbejdet til forskningsindsatsen for økologisk 

svineproduktion er der foreslået to principielt forskellige alternative systemer: Enten mobile hytter, der 

flyttes hensigtsmæssigt rundt i sædskiftet, hvor svinene kan fouragere, eller etablering af decentrale, 

strategisk placerede, faste anlæg (enhedsstikonceptet baseret på teltanlæg), hvor svinene har tæt adgang 

til det relevante areal. En udvikling mod disse systemer rejser imidlertid nogle spørgsmål, som bliver 

belyst i dette projekt. Projektet har tre dele: 

Del 1 har fokus på græsningsstrategier for søer og slagtesvin. På basis af et forsøg med søer forventes 

det, at alternativer til ringning af søer med henblik på at bevare græsdække og –kvalitet kan anbefales. 

På basis af forsøg med fravænnede grise og slagtesvin, der flyttes på stald ved forskellig alder, belyses 

hensigtsmæssige kombinationsstrategier for slagtesvin på græs og på stald, set i forhold til næringsstofbelastning 

af græsareal, en hensigtsmæssig udnyttelse af staldfaciliteter og en passende tilvækst og foderudnyttelse. 

Del 2 fokuserer på den miljømæssige betydning af forskellige græsningsstrategier. I forsøgene med søer 

og slagtesvin bliver næringsstofbelastningen (niveau og fordeling på græsarealet) bestemt gennem analyse 

af jordprøver (N, P, K). Endvidere bliver det forventede tab af N til omgivelserne i forhold af udvaskning, 

ammoniakfordampning og denitrifikation estimeret. På tilsvarende måde undersøges forholdene 

i forskellige eksisterende produktionssystemer ved at gennemføre en strategisk jordprøveudtagning 

på græsningsarealerne. Herved forventes det, at der kan anbefales strategier, som sikrer en god 

næringsstofudnyttelse og en acceptabel miljøpåvirkning i relation til næringsstofbelastningen i økologisk 

svineproduktion. 

Del 3 omfatter en generel vurdering af forskellige svineproduktionssystemer. Der tages udgangspunkt i 

de principper, der kendes fra livscyklusvurdering (LCA) samt en økonomisk vurdering. Der udvælges 

de mest betydende LCA indikatorer i forhold til de forhold, der varierer ved forskellige produktionssystemer 

(herunder krav til bygningsmasse), og der gennemføres en dataindsamling fra økologiske svinebedrifter 

og forsøgsenheder. Ved hjælp af modelberegninger vurderes en række systemer i forhold til 

miljøpåvirkning (LCA) og økonomisk konkurrencedygtighed og stabilitet. Det gælder såvel de allerede 

eksisterende systemer som nye systemer, der kan foreslås på baggrund af de forsøgsresultater, der opnås 

i de andre dele af projekter og i andre sideløbende projekter. 

87

Forbrugernes interesse for økologiske fødevarer 


III.1. Forbrugernes interesse for økologiske fødevarer – barrierer og virkemidler for øget afsætning 

Projektleder 

Seniorforsker Mette Wier, 

AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 

Nyropsgade 37, 1602 Copenhagen V 

Tel. 33 11 03 00, Fax 33 15 28 75, E-mail mw@akf.dk 


Docent Lars Gårn Hansen, AKF, Professor Martin Browning, KU, seniorforsker Katrin Millock, 

CIRED, Konsulent Henrik Stender, GfK Danmark, Seniorforsker Kjeld Høgsbro, AKF og Lektor Jan 

Holm Ingemann, AAU, Ph.D. stipendiat NN, AAU 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Forbrugernes interesse for økologiske 

fødevarer 

2 Alternative afsætningsstrukturer 

på fremtidens økomarked 

Sammendrag 

88 

Start Slut 

Mette Wier 3.730 2000 2004 

Jan Holm Ingemann 500 2000 2003 

4.230 

I dag har man opnået en del viden om den økologiske drifts fysiske og økonomiske forhold, men der 

har kun været begrænset forskning i efterspørgselsaspektet, dvs. forbrugernes interesse for økologiske 

varer. Det er imidlertid særdeles vigtigt at udforske markedet for økologiske fødevarer, da størrelsen af 

dette i sidste instans er bestemmende for vækstmulighederne for dansk økologisk landbrug. Der mangler 

i dag viden om, hvorledes markedet vil udvikle sig på længere sigt i både ind- og udland, og hvilke 

faktorer der er afgørende for den fremtidige udvikling. 

Takket være unikke data, kan vi i dette projekt analysere efterspørgslen efter økologiske fødevarer på 

langt mere omfattende måde end hidtil, og tilføre området substantiel ny viden. Datagrundlaget er husholdningspaneldata, 

der følger over 2000 husstandes faktiske forbrug af såvel økologiske som konventionelle 

varer, over en 5-årig periode (1997-2001). For hver husstand har vi en række informationer 

vedrørende dens socio-demografiske situation mv. Ved ydermere at udsende spørgeskema til panelets 

deltagere, kan vi afdække deres holdninger, værdier, købsmotiver og postulerede adfærd og sammenholde 

dette med deres observerede adfærd og socio-demografiske karakteristika. Et lignende datasæt

tilvejebringes for et udvalgt eksportmarked. Dette datagrundlag er helt enestående i international sammenhæng 

og åbner mulighed for analyser, der aldrig er foretaget før. Dertil kommer, at vi metodisk 

anvender mikro-økonometrisk estimation af økonomiske adfærdsmodeller, en tilgang, der aldrig har 

været anvendt i Danmark på dette område før og som systematisk udnytter de detaljerede data. 

Formål 

Projektets overordnede formål er at vurdere inden- og udenlandske forbrugernes langsigtede interesse 

for økologiske fødevarer. Der skal særlig lægges vægt på at identificere de faktorer, der er væsentlige for 

den fremtidige udvikling og kvantificere sammenhængen mellem disse og efterspørgslen. 

Perspektiver 

Gennem ovennævnte metoder og datagrundlag kan vi opnå viden om, hvordan den økologiske efterspørgsel 

afhænger af forbrugernes socio-økonomiske og demografiske karakteristika (indkomst, uddannelse, 

bopæl, familietype, erhverv, alder), og hvorledes disse variabler spiller sammen med markedskomponenter 

som priser, markedsføring og salgskanaler. Herudover kan vi opnå viden om effekterne 

af virkemidler som mærkning af økovarerne, information til forbrugerne og produktpromovering – 

både på hjemmemarkedet og eksportmarkedet. Endelig ønsker vi at afdække forbrugernes købsmotiver, 

dvs. hvilke egenskaber ved de økologiske produkter forbrugerne tillægger størst betydning og især om, 

hvor stor betalingsvilje forskellige typer af forbrugere reelt udviser overfor de økologiske varers forskellige 

egenskaber. Her er det især skillelinjen mellem produktspecifikke egenskaber, der kommer forbrugeren 

direkte til gode, eller processpecifikke egenskaber, der kun kommer forbrugeren indirekte til gode, 

der er vigtig. 

Status for 2001 

I det følgende gives en kort status i forhold til de to delprojekter. 

WP 1: Forbrugernes interesse for økologiske fødevarer 

Projektets formål er at analysere markedspotentialet for økologiske fødevarer i ind- og udland, samt 

identificere forudsætningerne for udnyttelse af dette potentiale – herunder effekten af forskellige virkemidler 

og barrierer i relation til afsætning af økologiske fødevarer. Konkret skal forbrugernes betalingsvilje 

over for økologiske fødevarer undersøges, ligesom sammenhængen mellem deres købsmotiv, 

socio-demografiske karakteristika og betalingsvilje skal afdækkes. Analysen skal særligt fokusere på betydningen 

af priser, salgskanaler og markedsføring. Som en del af dette skal der estimeres efterspørgselskurver 

for enkeltvarer. Herudover skal effekten af forskellige virkemidler som tilskud og afgifter, 

mærkning, produktpromovering og forbrugerinformation vurderes, herunder samspillet mellem forbrugerkarakteristika, 

markedsforhold og virkemidler. Endelig skal udviklingen i markedspotentialet for 

økologiske fødevarer i ind- og udland, som følge af den demografiske udvikling og under forskellige 

forudsatte ændringer i afsætningskanaler, madkultur mv., belyses gennem scenarieberegninger. 

Takket være unikke data, og brug af avancerede mikro-økonometriske metoder, kan vi i dette projekt 

analysere efterspørgslen efter økologiske fødevarer på langt mere omfattende måde end hidtil, og tilføre 

området substantiel ny viden. 

I 2001 har vi opnået følgende resultater: 

• Publiceret 1 international peer reviewed artikel, 5 Working papers, 2 konferenceindlæg, 1 bogbidrag 

og afholdt foredrag med præsentation af foreløbige resultater 

• Besluttet model- og estimationstilgang (dokumenteret i Working paper nr.4 og nr.5) 

• Dokumenteret panel datagrundlag (Working paper nr.2) 

89

• Designet og testet spørgeskema på 400 personer, samt bearbejdet og analyseret test data (dokumenteret 

i Working paper nr.3) 

• Påbegyndt behandling og estimationer af paneldatabasen (afsluttet i 2002) 

• Afholdt en 2-dages Workshop, herunder haft besøg af Dr. Ian Crawford fra University College 

London, UK) 

• Lavet en hjemmeside for projektet, hvorfra alle papirer kan downloades 

• Arrangeret og afholdt 2 møder i den såkaldte koordinationsgruppe, der samler alle aktive forskere 

på området (2 gange årligt). Gruppen fungerer overordentligt godt, og har det formål at forskerne 

kan udveksle ideer, diskutere metoder og resultater, samt endelig afgrænse projekterne indbyrdes, 

så overlap undgås. 

De største landvindinger i 2001 har været udvikling af metoder og teorier (for dette, se diverse Working 

papers). Herudover har bearbejdningen af besvarelserne fra de 400 testpersoner blandt meget andet 

indikeret følgende: 

• Forbrugerne bekymrer sig mest om salmonella, samt pesticid- og medicinrester i madvarerne. Bekymringer 

om kolesterol og kogalskab har mindre betydning. 

• Generelt tror forbrugerne, at Ø-mærket er mere omfattende, end det faktisk er. Kun 6% har fuldstændig 

korrekt viden om Ø-mærkets regler. De fleste forbrugere er usikre om, hvorvidt Ø-mærket 

indeholder krav til emballage og energiforbrug. 

• Tilliden til Ø-mærket er lavere end i tidligere danske studier. 

• Kun 24% af forbrugerne mener, at økologisk færdigmad er utroværdig. 

• Prioriteringen af de egenskaber ved økologiske varer, som forbrugerne værdsætter, er ens for forskellige 

produktyper. 

• Ønsket om at undgå kemikalier (såvel pesticidrester, medicinrester som stråforkorter) er det vigtigste 

for forbrugerne ved køb af økologiske fødevarer. 

• Kun få procent af danske forbrugere synes det er vigtigt at fødevaren produceres lokalt eller hos en 

lille producent. Dog er det vigtigere for forbrugere, der køber økologisk. 

• 15% af forbrugerne prioriterer (højere end andre vareattributter), at varen er økologisk produceret. 

• 64% af forbrugerne mangler tillid til importerede økologiske produkter 

• Forbrugere, der gerne vil betale mere for økologiske varer, er signifikant mindre villige til at støtte 

deres nærbutik (sandsynligvis fordi denne butikstype ofte har lille udbud af økovarer). 

• Generelt har forbrugere, der ikke vil betale mere for økologiske varer, signifikant større tiltro til 

fødevareindustrien og fødevaresikkerheden. 

• Forbrugere, der gerne vil betale mere for økologiske varer, har signifikant højere grad af miljøbevidsthed, 

miljøbekymring og miljøvenlig adfærd. 

• Forbrugere, der ikke vil betale mere for økologiske varer, har signifikant lavere tiltro til højt forarbejdede 

økovarer og til importerede økovarer. 

• Hvis en forbruger tror, at økologiske produkter er sundere eller mere miljøvenlige, er der meget 

høj sandsynlighed for, at hun også er villig til at betale mere for økologiske varer 

• Der er ingen signifikante forskelle mellem købere og ikke-købere af økovarer med hensyn til 

• at være flov over at købe æg fra burhøns, 

• hvor højt man prioriterer ernæringsværdi, friskhed, lavt fedtindhold, og om varen er let at tilberede. 

For flere detaljer om faglige resultater opnået i 2001, se C1. 

90

WP 2: Alternative afsætningsstrukturer på fremtidens økomarked 

Det økologiske landbrugs ekspansion har medført, at en række producenter har etableret alternative 

forarbejdnings- og distributionsvirksomheder i deres søgen efter forbrugere. Der er også eksempler på, 

at forbrugere etablerer virksomheder i deres søgen efter producenter og eksempelvis ønsker et tættere 

og mere forpligtende samarbejde. Ligeledes er der eksempler på, at videreudvikling af økologisk landbrug, 

forarbejdning og distribution relateres til forsøg på at skabe nye relationer mellem producenter og 

forbrugere samt til forsøg på at revitalisere landdistrikterne. Formålet med WP 2 er at beskrive og analysere 

de muligheder og barrierer, der møder sådanne pionerinitiativer samt at perspektivere deres potentialer 

som inspiration for mere etablerede strukturer og institutioner samt for de kommende års lokalsamfundsudvikling. 

Projektet består af tre hovedelementer. For det første en historisk beskrivelse af udviklingen i relationerne 

mellem økologisk landbrug og de samfundsmæssige omgivelser (forbrugere, andre led i produktkæden, 

lokalsamfund etc.). For det andet case-studier, hvor et antal relevante eksempler udvælges blandt nyere 

pionerinitiativer, der sigter mod at udvikle disse relationer. For det tredje en perspektivering, hvor de udvalgte 

cases relateres til generelle, samfundsmæssige udviklingstræk. 

WP 2 er forsinket. Der blev udpeget en kandidat til PhD.projektet i foråret 2001. Imidlertid var denne 

kandidat (Chris Kjeldsen) en forsker med nogle års erfaring, som derfor bad om at konvertere sit 3årige 

PhD stipendium til et 2½-årigt kandidatstipendium. Efter aftale med Direktoratet for Fødevareerhverv, 

blev projektet opslået som kandidatstipendium, et ny bedømmelsesudvalg blev nedsat, og resultatet 

var, at Chris Kjeldsen blev tildelt stipendiet. Han påbegynder projektet 1/12-2001. 


Internationale, videnskabelige publiationer 

Wier, M. and C. Calverley (2001): Market Potential for Organic Foods in Europe. 

Accepted for publication in British Food Journal, 2001. (Note that this publication is partly based on a 

previous DARCOF project). 


Wier, M. and S. Smed (2000): Modeling demand for organic foods. The 13th International Scientific 

IFOAM Conference, Basel, Switzerland, 28-31 August 2000. 

Wier, M., L.G. Hansen and S. Smed (2001) Explaining Demand for Organic Foods. 

Paper presented at the 11 th annual EAERE (European Association of Environmental and Resource Economists) 

Conference, June 2001, Southampton, UK. (Note that this publication is partly based on a previous 

DARCOF project). 

Millock, K. (2001): Explaining Consumer Demand for Organic Food : A Survey on Danish 

Consumers. Seminar on Animal Welfare at the Economics Department, Swedish University of Agricultural Sciences, 

Ultuna, November 2001. 

Faglige publicationer m.m. 

Wier, M (2001): Markedspotentiale og merpriser, in Christensen, J. and S.E. Frandsen (2001): 

Økonomiske perspektiver for økologisk jordbrug. SJFI report #124, SJFI, Copenhagen. (Note that this 

publication is primarily based on a previous DARCOF project). 

91


Wier, M: "Relationer mellem forbrugere og producenter". Presentation at Summer Meeting on 

“Principles and Goals for Organic Farming” at Askov Højskole, June 21 st , 2001. 

Wier, M: “Markedspotentiale og merpriser“. Presentation at SJFI Seminar on “Economic Perspectives 

for Organic Farming” at Falconer Conference Center, June 7 th , 2001. 

Working papers 

Wier. M. and L.M. Andersen (2000): Studies on Consumer Demand for Organic Foods – a Review. 

Working paper #1 

Andersen, L.M. (2001): Documentation of household panel data. Working paper #2 

Wier, M. and L.M. Andersen (2001): Designing and Testing the Questionnaire – Results and 

Considerations. Working paper #3 

Hansen, L.G. (2001): Modeling Demand for Organic Products - Implications for the Questionnaire. 


Hansen, L.G. (2001): Demand for Organic Products - Specification of Functions to be Estimated. 


92

Scenarieanalyser for udvikling af økologisk jordbrug 


III.2 Scenarieanalyser for udvikling af økologisk jordbrug. Sammenhængende økonomiske analyser på 

mark-, bedrifts-, sektor- og samfundsniveau (ECON-ORG) 

Projektleder 

Søren E. Frandsen, forskningschef 

Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (SJFI), Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C 

Tlf.: 35 28 68 50, Fax: 35 28 68 01, e-mail: Soren.ef@get2net.dk 


Claus G. Sørensen, DJF, Brian H. Jacobsen, Jørgen D. Jensen, Lars-Bo Jacobsen og Lars-Bo Jacobsen, 

SJFI 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Arbejds- og maskinsystemer i økologisk 

jordbrug 

93 

Start Slut 

Claus G. Sørensen 1.400 2000 2003 

2 Omlægningsanalyser på bedriftsniveau Brian H. Jacobsen 1.860 2001 2003 

3 Økonomiske analyser af økologisk jord på 

regionsniveau 

4 Udvikling af en dynamisk generel ligevægtsmodel 

med økologisk jordbrug 

5 Økonomiske analyser af økologisk jordbrug 

på sektor- og samfundsniveau 

Sammendrag 

Jørgen D. Jensen 0.500 2001 2003 

Lars-Bo Jacobsen 0.935 2000 2002 

Lars-Bo Jacobsen 0.935 2002 2003 

5.630 

Forskningsprojektets hovedformål er analysere den fremtidige økonomiske udvikling af økologisk jordbrug 

i et dynamisk perspektiv, der rækker fra markniveauet og op til det samfundsmæssige niveau. Der 

er således tale om en integreret forskningsindsats med særlig fokus på at belyse de drifts- sektor- og 

samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med at omstille jordbrugets bedrifter og virksomheder 

til økologisk produktion. Analyserne søger at belyse den dynamiske og usikre omstillingsproces, ligesom 

der i projektet vil blive gennemført analyser af de regionale muligheder og barrierer, de miljømæssige 

effekter og virkningerne af nye politiske initiativer.

Projektet skal medvirke til at skabe et koordineret datagrundlag og sammenhængende modelapparat, 

som på en konsistent og relevant måde kan beskrive de økonomiske og miljømæssige konsekvenser fra 

markniveauet over til bedriftsniveauet og videre op til sektor- og samfundsniveauerne i relation til den 

fremtidige omstilling og udvikling af det økologiske jordbrug. Projektet omfatter en ny datagenerering 

og modeludvikling på fire analytiske niveauer. En væsentlig nydannelse i projektet er bestræbelserne på 

at skabe et konsistent dynamisk samspil mellem forskellige datatyper og modelstrukturer, der allerede er 

blevet delvist udviklet i tidligere projekter. 

Det udviklede modelapparat med tilhørende datagrundlag skal gøre det muligt at gennemføre integrerede 

scenarieanalyser af de dynamiske udviklingsmuligheder i det økologiske jordbrug under forskellige 

antagelser mht. fremtidige udbuds- og efterspørgselsforhold, teknologisk innovation, støtteordninger, 

miljøregulering mv. En central nøgleaktivitet i projektet vil derfor være formuleringen af en række illustrative 

scenarier til belysning af den økonomiske udvikling i økologisk jordbrug på bedrifts-, sektor- og 

samfundsniveau. Den erhvervs- og samfundsmæssige relevans af de gennemførte scenarieanalyser vil 

blive sikret gennem afholdelse af workshops med det formål at diskutere det anvendte data- og metodegrundlag 

og de opnåede forskningsresultater. 

Status 2001 

Forskningsprojektet er opdelt i fem dele, der stort set alle i de første 10 måneder af projektet er forløbet 

som planlagt. Der er alene tale om mindre tidsmæssige forskydninger mellem forskellige opgaver af det 

samlede projekt. 

Del 1 beskriver nye teknologier og angiver sammenhængende arbejds- og maskinsystemer for økologiske 

bedriftstyper. Indsatsen har i år primært været rettet mod at udvide og forbedre eksisterende data 

vedr. anvendelsen af arbejdskraft og maskinsystemer i alternative økologiske bedriftstyper, ligesom nuværende 

teknologier og nye teknologiske muligheder er blevet identificeret og evalueret. Der er også 

udarbejdet et spørgeskema med henblik på at forbedre datagrundlaget for beskrivelsen af de økologiske 

produktionssystemer. 

Indsatsen har generelt vist betydningen af at vurdere nuværende og nye teknologiers anvendelighed i de 

økologiske driftssystemer, herunder at dette sker i en systemisk tilgang, der bl.a. tager højde for en række 

bæredygtighedskriterier og de grundlæggende principper bag økologisk jordbrug. Der er også udvalgt 

nye/innovative teknologier, der skal indgå som en integreret del af de brug, der skal repræsentere såkaldte 

’typiske økologiske landbrugssystemer’. 

En del af indsatsen har også været koncentreret om at evaluere alternative måder, hvorpå manglende 

data kunne fremskaffes. Konklusionen på denne indsats er 1) at det forud for indsamlingen af data er 

vigtigt, at de centrale egenskaber ved de udvalgte brug er kendte og specificerede; 2) at landmændenes 

registreringer over en given periode ikke er tilstrækkeligt pålidelige til nærværende projekts formål (evalueringen 

af arbejdskraftforbruget); 3) at en interviewundersøgelse med en interviewguide vurderes som 

værende det bedste alternativ med henblik på at fremskaffe de fornødne data. Det er i den forbindelse 

blevet besluttet, at undersøgelsen vil omfatte 18 pilotbrug, herunder 6 svinebrug, 6 kvægbrug og 6 vegetabilske 

brug; 4) at man i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen vedr. driftslederens opgaver 

vil indsamle data vedr. anvendelse af arbejdskraft i udendørshold af svin og 5) at estimationen af 

efterspørgslen efter arbejdskraft og maskinkapacitet ved de nye teknologier vil blive baseret på specifikke 

antagelser vedr. anvendelsen af maskinsystemerne. 

94

I del 2 analyseres omlægning til økologi på bedriftsniveau med udgangspunkt i en videreudvikling af den 

økonomisk bedriftsmodel Ø-plan og beregninger af omkostninger ved nye teknologier. Dette er forløbet 

planmæssigt, og ved udgangen af 2001 vil modellen nu også indeholde en beskrivelse af mælkebedrifter 

og deres sædskifter. De specifikke bedriftstyper, der skal repræsentere ’morgendagens økologiske 

brug’ er blevet udvalgt, og identifikationen af samtlige maskinoperationer pr. uge er nu inkluderet i den 

bedriftsøkonomiske model. Der har også været arbejdet med opstilling af N- og P-balancer på bedriftsniveau. 

Der er desuden gennemført indledende overvejelser vedr. design af data og parametre til brug 

for tilpasninger af de sektor- og samfundsøkonomiske modeller (del 3 og 4). 

I del 3 tilpasses sektormodellen ESMERALDA til at kunne analysere økologisk jordbrug på regionalt 

niveau. Denne opgave er som planlagt endnu ikke påbegyndt. 

I del 4 udvikles en dynamisk generel ligevægtsmodel (CGE model) for dansk økonomi med en eksplicit 

repræsentation af økologisk jordbrug. Størsteparten af databasen ligger nu klar (input-output tabellen er 

færdiggjort), mens andre dele af den samlede database endnu er baseret på foreløbige data og parametre. 

Modellen er implementeret i en første version, og den er på nuværende tidspunkt i stand til at beregne 

udviklingen af økologisk jordbrug på længere sigt, idet der tages højde for den dynamiske tilpasningsproces. 

Det mikro-økonomiske fundament er for den kortsigtede tilpasningsproces under udvikling 

og testes aktuelt. Indsamling af de makroøkonomiske data vedr. kapitalapparatet, investeringer og 

afkastgrader er også afsluttet, ligesom disse data er tilpasset og implementeret i den økonomiske model. 

I del 5 gennemføres scenarieanalyser på det sektor- og samfundsøkonomiske niveau af udviklingsmuligheder 

i økologisk jordbrug under forskellige antagelser mht. fremtidige udbuds- og efterspørgselsforhold, 

teknologisk innovation, støtteordninger, miljøregulering mv. Der formuleres også scenarier til 

belysning af den økonomiske udvikling i økologisk jordbrug. Med henblik på at drage mest mulig nytte 

at gæsteforsker Dr. Philip Adams, Monash University, Australien, besøg hos SJFI, er de væsentligste 

principper for design af et såkaldt grundforløb for perioden 1995-2010 blevet fastlagt og et første 

grundforløb med standardversionen af den dynamiske generelle ligevægtsmodel (dvs. eksklusiv økologisk 

jordbrug) er gennemført. Arbejdet med at udarbejde et sådant grundforløb, hvor også økologiske 

jordbrug er eksplicit repræsenteret er forløbet planmæssigt. 


Indlæg ved kongresser etc. 

Andersen, Lill, Lars-Bo Jacobsen and Philip Adams (2001), Does timing and announcement matter? 

Restricting the production of pigs within a dynamic CGE model, Presentation at the Fourth Annual 

conference on Global Economic Analysis, Purdue University, Indiana, USA, June 27-29, 2001. 


Adams, Philip (2000): Dynamic AAGE – A Dynamic Applied General Equilibrium Model of the 

Danish Economy based on the AAGE and MONASH models. Report no. 115, Danish Institute of 

Agricultural and Fisheries Economics (Report in Co-operation with the SJFI-Policy-team) 

Adams, Philip, Lill Andersen and Lars-Bo Jacobsen (2001): Structural forecasts for the Danish 

Economy using the Dynamic-AAGE model, SJFI preliminary draft: 25. September 2001. 

Kledal, Paul Rye (2001), Økologi for fremtiden, Jord og Viden nr. 2001. 11. 

Kledal, Paul Rye (2001a), Melklister, billefangere og økologisk raps, Jord og Viden nr. 2001. 15. 

95

Sørensen, Claus (2001), Økologisk teknologi: indikationer vedr. eksisterende/innovativ teknologi og 

valg af teknologi til scenarier, DIAS-DAE. 


Adams, Philip and Lill Andersen (September 2001): Structural forecasts for the Danish Economy using 

the Dynamic-AAGE model, SJFI-KVL seminar, SJFI. 

Jacobsen, Lars-Bo (March 2001): Organic farming. Lecture at the course “Introduction to Organic 

Farming”. Royal Veterinary and Agricultural University 

Jacobsen, Lars-Bo (March 2001): Potential for organic farming – Sector- and Economy-wide 

implication. Presentation for the Minister of Food, Agricultural and Fisheries at her SJFI visit. 

Jacobsen, Lars-Bo (June, 2001): Potential for organic farming – Sector- and Economy-wide implication. 

Presentation, June 12, 2001, Meeting of the Organic Food Council 

Jacobsen, Lars-Bo (August, 2001): Potential for organic farming – Sector- and Economy-wide 

implication. Lecture at the workshop on the SJFI organic projects. 

Jacobsen, Lars-Bo (August, 2001): Perspectives on Organic agriculture. Lecture at the course: 

Agriculture and the Danish Economy. 

Jacobsen, Lars-Bo (September 2001): Perspectives on Organic agriculture. Presentation for a group of 

organic farmers, Borup Denmark 

Kledal, Paul Rye (March 2001), Økologisk Jordbrug for fremtiden. Økologisk Forum. 

Kledal, Paul Rye (March 2001), Potentialet for økologisk produktion frem til år 2010". Præsentation for 

Fødevareministeren ved hendes besøg på SJFI 

Kledal, Paul Rye (June 2001), Økologisk Jordbrug for fremtiden. Præsentation for det økologiske 

fødevareråd. 

Kledal, Paul Rye (August 2001), Økologisk Jordbrug for fremtiden". SJFI workshop 

Kledal, Paul Rye (September 2001), Økologisk jordbrug, Wilhjelmudvalget og diskurser i natursyn. 

Foredrag ved VUC-Nordfyn, temauge om natur og miljø 

Tvedegaard, Niels (February, 2001), Accounts and the economic perspectives in organic agriculture 

(crops, pork and poultry) including a demonstration of Ø-plan, guest lectures at KVL 

Tvedegaard, Niels (March 2001), Demonstration of Ø-plan, Annual Meeting at Økologisk Landscenter 

Tvedegaard, Niels (March 2001), Demonstration of Ø-plan, The Organic Agricultural School. 

Tvedegaard, Niels (August 2001), The economic situation during and after converting to organic 

farming. Lecture at the workshop on the SJFI organic projects. 

96

Recirkulering af næringsstoffer fra by til land 


III.3 Recirkulering af næringsstoffer fra by til land - Etablering af fastliggende forsøg med bygødninger 

samt tilhørende agronomisk forskning og forskning i jordkvalitet (CRUCIAL) 

Projektleder 

Jakob Magid, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Jordbrugsvidenskab, Laboratoriet 

for Planternes Ernæring, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C 

Tlf.: 35 28 34 91, Fax: 35 28 21 75 

E-mail: jma@kvl.dk 


Jakob Møller, FSL, Bent Christensen, DJF og Poul Henning Krogh, DMU 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Etablering og drift af fastliggende forsøg med 

by-gødninger 

2 Udvikling af komposteringspraksis for husholdningsaffald 

og human fæces 

3 Kulstof og kvælstof dynamik ved anvendelse af 

bygødninger 

4 P omsætning i jord tilført bygødninger og efterfølgende 

tilgængelighed i karforsøg 

5 Monitering af jordkvalitet Poul Henning 

Krogh 

Sammendrag 

97 

Start Slut 

Jakob Magid 1.565 2000 2004 a) 

Jakob Møller 750 2000 2004 

Jakob Magid 1.773 2001 2004 

Bent Christensen 462 2002 2003 

1.080 2000 2004 

5.630 

Byerne er i praksis afspaltet fra landområderne hvad angår recirkulering af næringsstoffer og organisk 

stof. Dette forskningsprojekt er en del af en sammenhængende indsats for at genetablere kredsløbet 

mellem land og by og videreudvikle affaldshåndteringen i byerne, så der kan leveres brugbare gødningsstoffer 

til økologisk jordbrug. Gennem etablering af fastliggende forsøg med bygødninger vil det blive 

muligt at vurdere mulighederne for forbedret recirkulering fra byområder til økologiske bedrifter. Med 

sit fokus på komposteringsmetoder, forskellige bygødningers omsætning i jord og tilgængelighed for

planter vil det frembringe praktisk anvendelige resultater. Med etableringen af et moniteringsprogram 

for biologisk jordkvalitet søger det at tage bestik af evt. uforudsete negative virkninger af øget recirkulering. 

Endvidere vil det understøtte fremtidige forskningsaktiviteter. 

P.t. pågår der undersøgelser af smitstof produktion og overlevelse fra en række byøkologiske demonstrationsprojekter 

(KVL), og der er desuden igangsat en risikovurdering af anvendelse af urin fra urinseparationstoiletter 

til gødning (SVS). KVL har besluttet at prioritere området vedr. recirkulering af 

næringsstoffer fra by til land som et strategisk indsatsområde, og har foreløbig afsat et Ph.D. stipendium 

til styrkelse af de sundhedsmæssige aspekter. Sideløbende arbejdes der med at tilvejebringe yderligere 

midler til styrkelse af indsatsen, herunder de sundhedsmæssige men også de tekniske og samfundsmæssige 

aspekter. 

Projektet er inddelt i fem delprojekter: 

1. Etablering og drift af fastliggende forsøg med by-gødninger 

Formålet med delprojektet er at etablere et feltlaboratorium for anvendelse af bygødninger. Herved kan 

det biofysiske grundlag for forbedret recirkulering fra by til land undersøges, både hvad angår gødningernes 

virkning, og de evt. miljø- og sundhedsmæssige risici der er forbundet med dette. Der vil blive 

etableret 39 store (2500 m 2 ) parceller som vil være adskilt af permanente græs striber, for at hindre udveksling 

af jord (og evt. smitstoffer og fremmedstoffer) mellem parcellerne. Et andet vigtigt mål med 

delprojektet er at fremme bæredygtig byudvikling, ved at invitere offentligheden (journalister, skoleklasser, 

m.v.) til at besøge feltlaboratoriet. Der vil blive udviklet informationsmaterialer og plancher til brug 

ved "guided tours". 

2. Udvikling af komposteringspraksis for husholdningsaffald og human fæces 

Formålet er at tilvejebringe grundlæggende viden vedrørende samkompostering af organisk husholdningsaffald 

og human fæces. Der vil blive lagt særlig vægt på effekten af forskellige blandingsforhold og 

tilførsel af strukturmateriale på varmeudviklingen, kvælstof tab og iltforbrug. Desuden skal betydningen 

af forskellige temperatur regimer (mesofil og termofil) for kompostkvaliteten (modenhed og næringsstof 

tilgængelighed) undersøges. De planlagte laboratorieforsøg vil kunne understøtte undersøgelser af 

smitstof overlevelse, som miljøstyrelsen har interesse i bliver gennemført. Det forventes således at der 

kan indgås en aftale med miljøstyrelsen om sådanne undersøgelser, med særlig vægt på smitstof overlevelse 

fra human fæces. Yderligere skal delprojektet sikre at der i markskala produceres tilstrækkelige 

mængder af komposteret bygødning til brug i feltforsøgene. 

3. Kulstof og kvælstof dynamik ved anvendelse af bygødninger 

Målet med delprojektet er at gennemføre omfattende studier af bygødningers omsætning hvor den tidslige 

og rumlige dynamik af næringsstofkredsløbet knyttes til den biologiske aktivitet af mikroorganismer 

og jordboende dyr. Desuden skal projektet tilvejebringe eksperimentelt grundlag for at modellere kvælstof 

omsætningen i jord der tildeles bygødning. Endeligt skal udvalgte bygødninger parameteriseres til 

DAISY modelsystemet, og modellens forklaringskraft skal afprøves ved at undersøge dens evne til at 

simulere detaljerede målinger fra feltstudiet. Derved kan den indsamlede viden om bygødninger tolkes 

mere generelt, med henblik på anvendelse under andre klimaforhold, afgrøder og jordtyper. 

4. P omsætning i jord tilført bygødninger og efterfølgende tilgængelighed i karforsøg 

De relevante bygødninger karakteriseres m.h.t. P fraktioner og deres omsætning i jord følges gennem 

inkubationsstudier. Bygødningerne anvendes i karforsøg på udvalgte jordtyper med forskellig P-status, 

som tilsås med græs. Planteoptagelsen af P følges, samtidig med ændringer i jordenes P fraktioner. 

98

5. Monitering af jordkvalitet 

Delprojektet vil forestå en grundig karakterisering af forsøgsarealerne ved igangsættelsen af forsøget. 

Der vil blive opbygget et jordarkiv med udgangspunkt i 300 målepunkter i 2 dybder, som kan bruges 

ved senere undersøgelser af evt. fremmedstoffer og tungmetaller. Karakteriseringen vil bestemme den 

fysiske udformning af markforsøget, samt den præcise udformning af moniteringsprogrammet, som vil 

blive etableret og gentaget med henblik på tilbagevendende at følge ændringer i den biologiske jordkvalitet, 

efterhånden som de anvendte gødningstyper præger jordens kvalitet og frugtbarhed. De følgende 

biologiske kvalitets parametre vil blive målt: mider, colleomboler, regnorme, mikrobiel aktivitet, mikrobiel 

biomasse kulstof og kvælstof, invertase, xylanase, aryl-sulphatase, og de-aminase 

Styregruppen 

For at nå det langsigtede mål "bæredygtig samudvikling af by og land" er det vigtigt at der etableres en 

tæt forbindelse mellem forskernes aktiviteter og de interesser og behov der er hos slutbrugerne – de 

økologiske landmænd. Det imødeses at feltlaboratoriet over tid vil skulle videreudvikles, selvom visse 

gødningsbehandlinger skal opretholdes i årevis. Der er derfor afsat 18 storparceller som kan inddrages 

efterhånden som der opstår nye former for bygødning. Andre aspekter af markforsøget f.eks. afgrødevalg 

og jordbearbejdning kan ændres med tiden. Der skal etableres en styregruppe bestående af repræsentanter 

for økologisk jordbrug og medlemmer fra de forskningsgrupper som arbejder for at fremme 

recirkulering af næringsstoffer fra by til land. Det er styregruppens ansvar at godkende forsøgets opbygning 

fra start, samt de ændringer der måtte forekomme med tiden. Styregruppen vil yderligere have 

ansvar for at vurdere den viden der skabes i projektet, med hensyn til bygødningernes virkning på 

dyrkningssystemets produktivitet og integritet. 

Status 2001 

Beslutningen om igangsættelse af projektet blev udsat i Direktoratet for Fødevare Erhverv og bevillingsskrivelsen 

først afsendt i slutningen af April 2001. Derfor er projektet 1 år forsinket, og har kun 

været i gang siden August 2001. Således har vi i skrivende stund været i gang i mindre end 3 måneder, 

hvorfor projektet er i sin indledende fase. Da projektet er langsigtet har vi bedt om tilladelse til at lade 

projektet løbe ind i 2005, for at undgå en afkortning af forløbet. 

I løbet af projektets første 3 måneder er følgende resultater nået: 

• Et data sæt vedr. jordkvaliteten på de 11 hektar forsøgsmark er ved at blive oparbejdet. 

• Protokoller for de enkelte bygødningsforsøg er under udarbejdelse, inkl. skriftlige aftaler med leverandører 

af relevante bygødninger 

• Der er udarbejdet en protokol for kompostering af husholdningsaffald sammen med human fæces 

slam 

Projektet er i sin indledende fase ikke stødt på væsentlige forhindringer eller problemer. 


I regi af Nordisk Jordbrugsforsker Forening blev der afholdt en workshop 20-21 August med titlen 

‘URBAN AREAS - RURAL AREAS AND RECYCLING– THE ORGANIC WAY FORWARD?’ 

Workshoppen var organiseret med af CRUCIAL projektet. Der vil blive udgivet en FØJO rapport med 

bidrag fra 15 oplægsholdere. 

99


Wrisberg Simon, Eilersen Ann Marie: Nye håndteringssystemer til recirkulering af spildevand og 

organisk affald fra byer. Foreningen Dansk Byøkologi juni 2001. nr.2 årgang 4. 


Andersen Pauli: Forskere ser en guldgrube i de danske kloakker. Berlingske fredag d. 5 oktober 2001 

Presentations for 2 high-school groups on separate occasions in September 2001, Jakob Magid, KVL 

Association of Organic Farmers theme lectures 7 th November 2001. Nutrients in circulation – how can 

urban fertilisers contribute, Jakob Magid, KVL 

100

Økologisk kost og sundhed 


III.4 Økologisk kost og sundhed – et flergenerationers dyreforsøg 

Projektleder 

Kirsten Brandt, forskningsleder 

Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Danmarks JordbrugsForskning 

Kirstinebjergvej 10, Postboks 102, 5792 Årslev 

Tlf.: 6390 4343, fax.: 6390 4395, e-mail: kirsten.brandt@agrsci.dk 


Erik Larsen, Hanne Lindhard Pedersen, Kristian Thorup-Kristensen, Jens Peter Mølgaard, Jens Henrik 

Badsberg, Charlotte Lauridsen, Henry Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning, Hanne Nygaard Larsen, 

Susanne Bügel, Jens-Otto Andersen, KVL og Vagn Gundersen, Risø 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

101 

Start End 

1 Dyrkning af foderplanter Jens Peter Mølgaard 431 1 10 

2 Bestemmelse af billeddannende egenskaber 

i plantemateriale og foderblandinger 

3 Bestemmelse af sekundære metabollitter 

i plantemateriale 

4 Bestemmelse af biologisk værdi af 

protein og energi i plantemateriale og 

foderblandinger 

5 Bestemmelse af indhold af mineraler 

og pesticidrester i foderblandinger 

6 Styring og datafangst i forbindelse 

med fodring og avl 

7 Fordøjelighed og udnyttelse af næringsstoffer 

samt effekt på sundhed 

Jens-Otto Andersen 347 7 12/24 

Erik Larsen 758 8 20/32 

Charlotte Lauridsen 345 13 18/30 

Vagn Gundersen 186 17 24/36 

Hanne Nygaard Larsen 746 17 26/38 

Hanne Nygaard Larsen 2193 19 36/48 

8 Dataanalyser m.m. Jens Henrik Badsberg 548 4 40 

9 Koordinering, formidling og evaluering 

Kirsten Brandt 456 1 48 

Total 6.000

Sammendrag 

I 2000 gennemførte FØJO en vidensyntese for at belyse den eksisterende viden om evt. forskelle i effekten 

på sundhed mellem økologisk og konventionelt produceret kost. Men konklusionen blev, at den 

forskning der er udført indtil nu, ikke er tilstrækkelig til at afgøre dette spørgsmål. 

Der er mange hypoteser om hvad der kunne være sundt og hvorfor, men ingen af disse er tilstrækkeligt 

understøttet af velkontrollerede data, således at de kunne danne grundlag for konkrete anbefalinger. 

Der er altså et stort behov for flere velkontrollerede studier, for at afgøre om der kan være en forskel, 

og i givet fald hvor stor. På denne baggrund blev det besluttet at igangsætte et forskningsprojekt som 

ud fra et kontrolleret dyrkningsforsøg og et dyreforsøg over flere generationer kan bidrage til denne 

nødvendige vidensopbygning. 

Det overordnede formål er på den baggrund at undersøge, om et velkontrolleret forsøg med sammenligning 

af konventionel og økologisk kost vil vise fysiologiske forskelle i dyr, af en art og størrelse der 

indikerer, at der vil være forskelle i effekten på mennesker. 

De dyrkningsmæssige behandlinger er følgende: 

1. En model af et udpræget økologisk dyrkningssystem med lav tilførsel af næringsstoffer ved brug af 

dyregødning og fangafgrøder, og ingen pesticider. 

2. En model af et udpræget konventionelt dyrkningssystem med høj tilførsel af næringsstoffer ved 

brug syntetiske gødningsstoffer og brug af pesticider i så stort omfang, som det er tilladt. 

3. En faktoriel kombination af 1 og 2 med lav tilførsel af næringsstoffer, fortrinsvis ved brug af dyregødning, 

og brug af pesticider i så stort omfang som det er tilladt. 

Behandlingerne etableres på to lokaliteter; hvede, kartofler og raps dyrkes i Foulum, og gulerødder, 

grønkål, æbler og (modne) ærter i Årslev. Kartofler, ærter og grønkål koges og frysetørres, hvede males 

til mel og bages til kiks, rapsen presses til olie, og rå gulerødder og æbler rives og frysetørres. 

De billeddannende egenskaber af det friske plantemateriale undersøges ved brug af biokrystallisation. 

Billederne kvantificeres ved brug af elektronisk billedbehandling (tekstur analyse af gråtoner) og/eller 

ved brug af kvantitative visuelle evalueringsteknikker. 

Karakteristiske sekundære metabolitter måles i udvalgt plantemateriale fra hver behandling: Polyacetylener, 

isocoumariner og flygtige stoffer i gulerødder, flygtige og fenolske stoffer i æbler, glukosinolater, 

karotenoider, flygtige og fenolske stoffer (inkl. flavonoider) i grønkål, glykoalkaloider, fytin, coumarin 

og fenolske syrer i kartofler, og fytin i hvede og ærter. 

Indhold af de væsentligste næringsstoffer måles i foderplanterne fra dyrkningsforsøgene, og den biologiske 

værdi af de væsentligste proteinkilder i foderet bliver vurderet. På basis af disse resultater fremstilles 

3 foderblandinger. Enten ud fra definerede vægtprocenter af hvert plantemateriale fra hver behandling, 

eller, hvis væsentlige forskelle viser sig mellem materiale fra de forskellige behandlinger, en foderblanding 

fra hver dyrkningsbehandling designes på en sådan måde, at blandingerne er justeret til at give 

samme tilgængelighed af protein og energi. Der analyseres for koncentrationer af ca. 20 mineraler og 

150 pesticider i hver af de 3 færdige foderblandinger. 

Rotter fodres med de 3 definerede foderblandinger i 2 generationer med 25 hunner pr. behandling og 

generation. Forplantningsresultater og vækst registreres. Undergrupper af anden generation af rotter 

102

udvælges til intensive studier, hvor optagelse og udskillelse af energi, protein og udvalgte mikronæringsstoffer 

bestemmes. Respirationsundersøgelser udføres for at beskrive energimetabolismen, samtidig 

med målinger af rotternes aktivitetsniveau. Derudover tages blod- og vævsprøver af rotterne for at undersøge 

fodringsbehandlingernes effekt på deres immunologi, antioxidantstatus og andre helbredsindikatorer. 

Projektgruppen er for tiden ved at undersøge hvilken rottestamme der vil være bedst egnet til forsøget, 

altså som med det begrænsede antal dyr vil have bedst chance for at vise signifikante forskelle i frugtbarhed 

og sundhed, hvis de findes. 

Data fra forsøgene sammenstilles og analyseres ved brug af relevante modeller og kombineres med data 

om fodersammensætningen for at afgøre hvilke sammenhænge, der er signifikante og bidrage til de 

videnskabelig publikationer. Publikationer og andre formidlingsaktiviteter planlægges og koordineres 

for at sikre bedst mulig præcision og gennemslagskraft af resultaternes udnyttelse. 

Status 2001 

Projektets første 7 måneder er forløbet som planlagt. Alle afgrøderne er høstet og processeringen er i 

gang. Undersøgelser af billeddannende egenskaber er påbegyndt, samt metodetilpasning i forbindelse 

med analyser af sekundære metabolitter. I resten af 2001 og i 2002 færdiggøres analyser og undersøgelser 

af fodermaterialerne, der fremstilles forsøgsfoder og reproduktionsforsøget startes op. 

Ud over de oprindeligt planlagte forsøg er der ideer til en række yderligere undersøgelser, der udnytter 

det plantemateriale som er frembragt i projektet. En af disse er allerede i gang, det er en del af et speciale 

for stud. scient. Sabine Jensen fra Syddansk Universitet. Hun vil undersøge flygtige sennepsolier i 

grønkål, dyrket under de forskellige forhold der indgår i projektet, og dermed kunne vurdere om der 

kan forventes forskelle i smagen og den helbredsmæssige effekt. 

Der er søgt støtte til en række opfølgende projekter i ud- og indland. I Østrig har forskere ved Ludwig 

Bolzmann Instituttet for Økologisk Landbrug ansøgt om et projekt der sammenligner kvalitet af økologiske 

og konventionelle fødevarer, og bl.a. omfatter et forskningsophold af en østrigsk post-doc ved 

Danmarks JordbrugsForskning, hvor hun i givet fald skal lære nogle analysemetoder og diskutere og 

sammenligne resultater af de parallelle forsøg. Denne og andre grupper i Europa deltager også i en ansøgning 

om et EU-projekt om økologiske fødevarer. 

De deltagende afdelinger i Danmark har desuden indsendt 3 interessetilkendegivelser til FØJO, som 

endnu er i gang med udvælgelsesprocessen. De tre forslag er: 1. Udvidelse af det eksisterende projekt 

med et ekstra dyrkningsår og en ekstra generation, 2. Sensoriske undersøgelser af de fødevarer, der dyrkes 

i det eksisterende projekt, og 3. Effekt på mave-tarmsundhed af de fødevarer, der dyrkes i det eksisterende 

projekt. 


Der er indtil videre udgivet to publikationer, en international, reviewed artikel og en poster, som er 

præsenteret ved en international konference. Begge omhandler fortrinsvis ideerne bag projektet, da der 

jo endnu ikke foreligger konkrete resultater, posteren beskriver også projektets opbygning og de konkrete 

planer for forsøg. 

103


Brandt, K. & Mølgaard, J.P., 2001. Organic agriculture: does it enhance or reduce the nutritional value 

of plant foods? J. Sci. Food Agric. 81, 924-931. 


Brandt K., Nygaard Larsen H., Andersen J.-O., Mølgaard J.P., Lauridsen C., Jørgensen H., Gundersen 

V., Larsen E., Badsberg J.H. and Thorup-Kristensen K.. 2001. Organic Food and Health: A new 

project to study the effects of plant cultivation methods (organic and conventional) on nutritional 

value, health and reproduction in an animal experiment. Poster presented at “FOOD and 

NUTRITION for BETTER HEALTH” (HEALFO Conference), 13-15 June 2001, Lanciano, Italy. 


Dyrkningsforsøgene med grønsager blev præsenteret for repræsentanter for frilandsgrønsagsavlerne, 

inklusive økologiske avlere og konsulenter, ved en rundvisning 16. Aug. 2001. 

104

Naturkvalitet i økologisk jordbrug 


III.5 Naturkvalitet i økologisk jordbrug 

Projektleder 

Jesper Fredshavn, forskningschef 

Afdeling for Landskabsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser 

Grenåvej 14, 8410 Rønde 

Tlf.: 89201700, fax: 89201515, e-mail: jrf@dmu.dk 


Pia Frederiksen, Rasmus Ejrnæs, Jørgen A. Axelsen, Danmarks Miljøundersøgelser og Katrine Højring, 

Forskningscenter for Skov og Landskab 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

105 

Start End 

1 Koordinering og projektledelse Jesper Fredshavn 400 2000 2004 

2 Geografisk fordeling og diversifikations- 

og ekstensiveringstendenser i økologisk 

jordbrug 

3 Biologisk mangfoldighed på økologiske 

brug 

4 Relationer mellem afgrødeudbytte og et 

artsrigt og varieret økosystem på økologiske 

marker 

5 Landmandens værdiopfattelser og deres 

afspejling i æstetiske og naturmæssige 

værdier på bedriften 

Pia Frederiksen 2.000 2000 2004 

Rasmus Ejrnæs 3.200 2000 2004 

Jørgen A. Axelsen 3.800 2000 2004 

Katrine Højring 2.000 2000 2004 

Total 9.000 

Sammendrag 

De overordnede formål med projektet er at undersøge under hvilke betingelser, det er muligt at fremme 

den biologiske diversitet i et højtydende økologisk dyrkningssystem, der samtidig tager hensyn til de 

æstetiske og rekreative muligheder. Målet er dermed at angive nye udviklingsmuligheder for økologisk 

jordbrug. Projektet afvejer både de biologiske, de produktionsmæssige og de æstetiske aspekter af naturkvalitet

i økologisk jordbrug. Jordbrugeren og offentligheden har måslke nok forskellige ønsker hertil, men kun 

ved at inddrage alle tre overordnede aspekter kan der gives et fuldstændigt svar på mulighederne. 

Projektet gennemføres på basis af fem delprojekter. 

Delprojekt 1 bringer forskerne fra hele projektet sammen og sikrer en smidig udveksling af fælles data, 

af resultater og af ideer. Dermed sikres den nødvendige udvikling af relevante og brugbare metoder, 

indikatorer og implementeringsværktøjer. Et meget vigtigt element i projektet som helhed er de 

tværgående forskningsemner (cross-cuttings), der, baseret på projektgruppens store faglige bredde og 

fælles data, er forudsætningen for at løse de komplekse, overordnede spørgsmål. 

Omlægningsprocessen og landmandens motivationer herfor bliver analyseret i delprojekt 2, hvor den 

geografiske fordeling og diversifikations- og ekstensiveringstendenserne relateres til landskabsværdier 

og bedrifternes naturkvalitet. 

Delprojekt 3 udvikler modeller og principper for bevarelse af den biologiske mangfoldighed på 

økologiske brug, herunder metoder til udpegning af de værdifulde arealer og indikatorer til at følge 

udviklingen med. 

Delprojekt 4 undersøger betingelserne for en positiv relation mellem et højt afgrødeudbytte og et 

artsrigt og varieret økosystem både over og under jorden på de økologiske marker. 

Delprojekt 5 analyserer landmandens værdiopfattelser, og hvorledes de er afspejlet i de faktiske 

æstetiske og naturmæssige værdier på bedriften. Desuden udvikles nye metoder og indikatorer til 

italesættelsen af natur- og landskabskvaliteter. 

Status 2001 

Projektet er lettere forsinket, da bevillingen først forelå juli 2001, og med en nedskæring på 21% i 

forhold til den oprindelige ansøgning. På et vellykket opstartsseminar d. 24.-25. september 2001 blev de 

nødvendige justeringer identificeret, og en revideret projektplan med deliverables og milepæle vil 

foreligge inden årets udgang. Der forventes kun beskedne ændringer i projektplanen i forhold til den 

justerede ansøgning, og projektet forventes at forløbe planmæssigt. 

Der er foretaget indledende udpegning af case-områder og udført feltobservationer på udvalgte 

ejendomme. Forslag til spørgeskemaer vil foreligge inden årets udgang, og de første analyser af feltdata 

er igangsat. 

106

Værkstedsenheder 


IV Værkstedsenheder til forskning i økologiske dyrkningssystemer. 

Projektleder 

Forskningsleder Jørgen E. Olesen 

Projektgruppe 

Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard, Bent T. Christensen, Jørgen Eriksen, Hanne Lindhard 

Pedersen, Kristian Kristensen, Frank W. Oudshoorn, Ilse A. Rasmussen, Kristian Thorup-Kristensen, 

DJF, Hanne L. Jacobsen, John R. Porter, Jesper Rasmussen KVL, Birgit Hartvig Larsen, Grønt Center, 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

Start Slut 

1 Projekt koordination Jørgen E. Olesen 251 2000 2004 

2 Værkstedsarealer ved Jyndevad, Foulum, 

Årslev, Flakkebjerg og KVL-Tåstrup 

Jørgen E. Olesen 2.664 2000 2002 

3 Langvarige gødningsforsøg Bent T. Christensen 250 2000 2002 

4 Værkstedsareal med græsningsintensitet og 

eftervirkning af kløvergræs 

Jørgen Eriksen 407 2000 2002 

5 Næringsstofhusholdning i økologiske kvægsædskifter 

Margrethe Askegaard 627 2000 2002 

6 Langvarige sædskifteforsøg Jørgen E. Olesen 8.476 2000 2004 

7 Den økologiske forsøgsstation Rugballegaard 

Frank W. Oudshoorn 2.345 

15.020 

2000 2004 

Sammendrag 

I 1996 blev der i regi af FØJO etableret en række forsknings- og værkstedsarealer, som anvendes af 

forskningen i økologisk jordbrug. Enhederne omfatter primært værkstedsarealer ved Flakkebjerg, 

Foulum, Jyndevad, Årslev og Askov, samt langvarige sædskifteforsøg ved Jyndevad, Foulum, 

Flakkebjerg og Holeby. Endvidere har DJF's økologiske forsøgsstation, Rugballegård, og de økologiske 

værkstedsarealer på Forsøgsgårdene på KVL stået til rådighed for forskningen. Disse værkstedsarealer 

dækker alle væsentlige danske økologiske driftsformer samtidig med at også den jordbundsmæssige og 

klimatiske variation er dækket ind. 

Formålet med værkstedsarealerne og -enhederne er at: 

• Beskrive langsigtede effekter af økologiske driftsformer og sædskifter 

• Fungere som værkstedsfaciliteter for andre, mere specifikke projekter 

• Være ramme og holdepunkt for kommunikation og formidling af forskningsresultater 

107

Dette indebærer at enhederne både skal fungere som selvstændige projekter, der giver information om 

kort- og langsigtede effekter af jordtype, klima, sædskifter, afgrøder, behandlinger m.v., og samtidig 

fungere som værter for andre projekter. 

WP1. Projekt koordination 

Der har i samarbejde med FØJO været afholdt åbent hus arrangementer ved alle værkstedsarealerne. 

Desuden har alle værkstedsarealer haft adskillige besøg fra landmænd, rådgivere, studerende, forskere 

og almindeligt interesserede. Resultaterne fra værkstedsarealerne har desuden været præsenteret ved 

møder, i fagpressen og i radio. Mange af værkstedsarealerne er desuden præsenteret ved hjemmesider 

på internettet. 

WP2. Værkstedsarealer ved Jyndevad, Foulum, Årslev, Flakkebjerg og KVL-Tåstrup 

Dyrkningen af værkstedsarealerne er gennemført i henhold til forsøgsplanerne. En oversigt over 

udbytter af landbrugsafgrøder i gødede forsøgsled er vist i tabel 1. 

Tabel 1. Oversigt over udbytter i gødede forsøgsled på værkstedsarealerne i 2001. 

Afgrøde Jyndevad Flakkebjerg KVL KVL-CFE 

Vårbyg, kerne (hkg/ha) 30 29 47 

Havre (hkg/ha) 51 33 65 

Vinterhvede (hkg/ha) 72 58 

Vinterrug (hkg/ha) 30 

Ært/byg, kerne (hkg/ha) 36 

Kartofler (hkg/ha) 326 

Vårbyg, helsæd (t TS/ha) 9,2 

Kløvergræs (t TS/ha) 15,0 

WP3. Langvarige gødningsforsøg 

I B4-marken i det langvarige gødningsforsøg ved Askov blev der dyrket kløvergræs i 2000. 

Kløvergræsset er en blanding af lucerne, alsike kløver, kællingetand, rajgræs, rødsvingel og timothe. I 

2001 blev der dyrket vårhvede. Hver parcel blev opdelt i to delparceller. I den ene blev grønsværen 

nedpløjet direkte før såning af hvede, men den anden delparcel blev fræset inden pløjning. Forsøget 

udgør i 2001 en del af FØJOII-4 NIMAB og resultater rapporteres i forbindelse med dette projekt. 

WP4. Værkstedsareal med græsningsintensitet og eftervirkning af kløvergræs 

Der er igangsat etablering af et forsøgsareal med græsmarker med forskellig alder i henhold til 

forsøgsplanen. 

WP5. Næringsstofhusholdning i økologiske kvægsædskifter 

Forsøget er fortsat i henhold til planen, og udbytterne i 2001 er vist i tabel 2. 

Tabel 2. Tørstofudbytter (t/ha) i næringsstofhusholdningsforsøget i kvægsædskiftet på Foulum i 2001. 

Behandlingerne er forskellige gødningsniveauer i gylle (GY) og dybstrøelse (DY) svarende til 0,7 eller 

1,4 DE/ha. 

108

GY 

0,7 

GY 

1,4 

DY 

0,7 

DY 

1,4 

Vårbyg første års Andet års Ært/byg Havre Foderroer 

kløvergræs kløvergræs 

Kerne Halm 1ste slæt 1ste slæt Kerne Halm Rod Top 

5.0 5.4 9.7 

WP6. Langvarige sædskifteforsøg 

4.8 5.5 9.8 

4.9 3.9 9.5 

5.2 4.7 10.2 

Forsøget med forskellige sædskifter på fire lokaliteter er fortsat i 2001, som er første år i den anden 

rotation i sædskifterne. Der er sket en justering af sædskifterne i forbindelse med start på anden 

rotation. Principperne bag de enkelte sædskifter fastholdes dog. De nye sædskifter er vist i tabel 3. 

Tabel 3. De fire forsøgssædskifter i sædskifteforsøget fra 2001. 

Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Sædskifte 4 

Uden Vårbyg:udlæg Vårbyg:udlæg Vårbyg:udlæg Vinterhvede 

fangafgrøde Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs 

Havre 

Havre 

Vintersæd Vinterhvede Vårbyg 

Ært/byg Lupin 

Roer 

Lupin 

Med Vårbyg:udlæg Vårbyg:udlæg Vårbyg:udlæg Vinterhvede:kløver 

fangafgrøde Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs 

Havre/kløver 

Havre:gr+ci Vintersæd:gr+ci Vinterhvede:gr+ci+kl Vårbyg:gr+ci 

Ært/byg:gr+ci+kl Lupin:gr+ci+kl Roer 

Lupin:græs 

gr+ci: græs+cikorie; gr+ci+kl: græs+cikorie+kløver 

”:” viser udlæg, ”/” viser blandsæd eller samdyrkning 

Udbytterne på de fire forsøgssteder som gennemsnit for 1997-2000 er vist i tabel 4. Der er i alle 

kornafgrøder signifikant merudbytte for gødskning med gylle. Bælgsæden er ikke gødet i dyrkningsåret. 

Fangafgrøder har især øget udbyttet i vårsæden. 

Tabel 4. Kerne- og frøudbytter (hkg/ha med 15 % vand) på de fire forsøgssteder i perioden 1997-2000 

som gennemsnit for parceller med og uden gødning samt med og uden fangafgrøde. 

Uden fangafg. Med fangafg. Uden fangafg. Med fangafg 

Afgrøde Ugødet Gødet Ugødet Gødet Ugødet Gødet Ugødet Gødet 

Jyndevad (grovsandet jord) Foulum (lerblandet sandjord) 

Vårbyg 22 31 28 37 33 45 37 51 

Havre 41 52 44 55 

Vinterhvede efter kløvergræs 28 38 27 37 44 59 44 59 

Vinterhvede efter havre 30 53 29 43 

Triticale efter hvede 24 51 20 35 

Ært/byg 41 39 37 46 48 46 48 47 

Vårhvede 30 38 30 36 

Lupin 21 25 21 20 

109

Flakkebjerg (sandblandet ler) Holeby (lerjord) 

Vårbyg 24 37 25 40 51 

Havre 28 37 33 46 54 

Vinterhvede efter kløvergræs 44 50 47 50 62 

Vinterhvede efter havre 29 44 27 46 57 

Vinterhvede efter hvede 28 42 22 37 59 

Ært/byg 32 35 39 39 40 

WP7. Den økologiske forsøgsstation Rugballegård 

Den økologiske forsøgsstation omfatter aktiviteter i både mark og stald. Mark-aktiviteterne omfatter 

140 ha med økologisk dyrkede foderafgrøder, hvor markerne er opdelt i et kvægsædskifte, et 

svinesædskifte og et blandet sædskifte. Kvælstofinputtet i systemerne er vist i tabel 5. 

Husdyrbestanden på bedriften omfatter 60 malkekøer med kalve og en svinebestand på 65 søer, 6 orner 

og 1300 fedesvin. Alle dyr opstaldes og fodres i henhold til EU's økologiske regler. 

Tabel 5. Kvælstofinput (kg N/ha) i de tre systemer på Rugballegaard. 

Kvæg Svin Blandet 

Husdyrgødning 108 82 71 

Græssende dyr 43 30 36 

Kvælstoffiksering i bælgplanter 89 30 60 

I alt 240 142 167 


International, videnskabelig formidling 

Askegaard, M. & Eriksen, J. 2000. Potassium retention and leaching in an organic crop rotation on loamy 

sand as affected by contrasting potassium budgets. Soil Use and Management 16, 200-205. 

Askegaard M. & Eriksen J. (accepted). Exchangeable potassium in soil as indicator of potassium status 

in an organic crop rotation on loamy sand. Soil Use and Management 

Eriksen, J. & Jensen, L.S. (2001). Soil respiration and nitrogen mineralisation in situ following cultivation of 

temporary pastures. Biology and Fertility of Soils 33, 139-145. 

Eriksen, J. (2001). Nitrate leaching and growth of cereal crops following cultivation of contrasting 

temporary grasslands. Journal of Agricultural Science, Cambridge 136, 271-281. 

Eriksen, J., Olesen, J.E. & Askegaard, M. (accepted). Sulphur leaching and sulphur balances of an 

organic cereal crop rotation on three Danish soils. European Journal of Agronomy 

Eriksen, J. & Søegaard, K. (2000). Nitrate leaching following cultivation of contrasting temporary 

grassland. Grassland Science in Europe 5, 577-579. 

Føreid, B., Porter, J.R. & Mogensen, V.O. (submitted). Effects of short rotation coppice in strips 

between crops – 1. Microclimatic effects. 

Føreid, B., Porter, J.R. & Mogensen, V.O. (submitted). Effects of short rotation coppice in strips 

between crops – 2. Crop growth and development 

Guggenberger, G., Christensen, B.T. & Rubæk, G.H. (2000). Isolation and characterization of labile 

organic phosphorus pools in soils from the Askov long-term field experiments. Journal of Plant 

Nutrition and Soil Science 163, 151-155. 

Iversen, C.K., Pedersen, H.L., Olsen, C.E. & Brandt, K. (in press). Relationship between phenolic 

compounds, disease resistance and cover crop type of 5 black currant (Ribes nigrum L.) varieties. 

Journal of Biological Agriculture & Horticulture. 

110

Kuemmel, B. & Hooker, K.J.M. (submitted). Potential pollination bonus of short rotation willow belts 

grown for energy. 

Kuemmel, B. & Porter, J.R. (submitted). CO 2 adaptation costs are independent of stabilisation target. 

Langer V. (submitted). Clover/grass ley and short rotation coppice hedges as reservoirs for parasitoids 

of cereal aphids in organic agriculture. 

Munkholm, L.J., Schjønning, P., Debosz, K., Jensen, H.E. & Christensen, B.T. (2002). Soil aggregate 

strength and bulk soil mechanical behaviour of a humid sandy loam subjected to long-term 

fertilization treatments. European Journal of Soil Science (in press). 

de Neergaard, A., Gorissen, A. & Porter, J.R. (submitted). Carbon and nitrogen dynamics in the early 

growth of willows. 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (2000). Design of an organic farming crop rotation 

experiment. Acta Agriculturae Scandinavica, Section B, Soil and Plant Science 50, 13-21. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Kristensen, K. (submitted). Whole-rotation dry matter 

and nitrogen grain yields from the first course of an organic farming crop rotation experiment. 

Journal of Agricultural Science, Cambridge. 

Indlæg på kongresser etc. 

Callesen, O., Pedersen, H.L. & Daugaard, H. (2000). Research and development needs for organic fruit 

production. Workshop on Organic Fruit opportunities and challenges. 16-17 October 2000, 

England. 

Christensen, B.T. (2000). Hvad forstås ved begrebet jordfrugtbarhed. Tidsskrift for Landøkonomi 187, 

276-279. 

Daugaard, H., K. Thorup-Kristensen, L. Petersen, B. Leonhard, H. Lindhard, M. Korsgaard, B. 

Rasmussen, J. Solvang, O. B. Hansen og J. Jensen 2001. Vurdering af økologisk produktion i 

gartneri og frugtavl. Rapport til Kirsten Jensen Udvalget. 103 pp. 

Eriksen J. & Søegaard K. (2000) Nitrate leaching following cultivation of contrasting temporary 

grasslands. Preceedings from Eurosoil 2000. University of Reading 4-6 September 2000. British 

Society of Soil Science. 2 pp. 

Lindhard Pedersen H. (2001). Cover crops in Blackcurrants. 8 th International Rubus and Ribes 

Symposium, 9-11 July 2001. Acta Horticulturae. 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (2000). Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til 

økologisk planteavl. FØJO-rapport 7, 75-82. 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (2000). Crop production during the first course of an 

organic crop rotation trial in Denmark. Aspects of Applied Biology 62, 187-195. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. (2000). Crop rotations for grain production. In: T. 

Alföldi, W. Lockeretz & U. Niggli (Eds.) Proceedings 13th International IFOAM Scientific 

Conference, 28-31 August 2000, Basel. p. 145. 

Pedersen, H.L., Korsgaard, M. & Daugaard, H. (2000). Organic fruit production in Denmark. Growers 

Experiences in Denmark. Workshop on Organic Fruit opportunities and challenges. 16-17 October 

2000, England. 

Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Olesen, J.E. (2000). Weed control in organic crop rotation 

experiments for grain production. In: T. Alföldi, W. Lockeretz & U. Niggli (Eds.) Proceedings 13th 

International IFOAM Scientific Conference, 28-31 August 2000, Basel. p. 182. 

Faglige publikationer etc. 

Askegaard, M. (2000). Forår uden problemer. Økologisk Jordbrug 217, 8. 

Askegaard, M. (2000). Nyt fra sædskifteforsøg. Økologisk Jordbrug 223, 8. 

Askegaard, M. (2001). Nyt fra forsøg med økologiske sædskifter. Økologisk Jordbrug 241, 6. 

Askegaard, M. (2001). Nyt fra de økologiske sædskifteforsøg. Økologisk Jordbrug 247, 6. 

111

Eriksen, J. (2001). Ompløjning af græsmarker kan give stor udvaskning. Økologisk Jordbrug 242, 6. 

Eriksen, J. & Mogensen, J. (2001). Ompløjning af afgræsningsmarker. Forfrugstværdi og N-udvaskning. 

Grøn Viden Markbrug nr. 237. 

Lindhard H. 2001. Gødskning med kvælstof i solbær. Frugt og Bær, 4/2001. S. 94-95. 

Lindhard H. 2001. Dækkultur i økologisk solbærdyrkning. Frugt og Bær. 6/2001. 

Olesen, J.E. (2000). International forskning i økologiske sædskifter. Økologisk Jordbrug 209, 8. 

Olesen, J.E. (2000). Status i sædskifteforsøget. Økologisk Jordbrug 225, 8. 

Olesen, J.E. (2000). Synlige forskelle i sædskifteforsøget. Økologisk Jordbrug 219, 8. 

Olesen, J.E. (2000). Europæisk forskning i sædskifter til økologisk jordbrug. Forskningsnytt om økologisk 

jordbrug nr 2, 16-17. 

Olesen, J.E. (2001). Sommeren står for døren i sædskifteforsøget. Økologisk Jordbrug 243, 8. 

Olesen, J.E. (2001). Gunstige effekter af efterafgrøder i forsøg. Økologisk Jordbrug 245, 8. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.K. & Askegaard, M. (2000). Danske forskere tester sædskifter. Økologisk 

Jordbrug 215, 14. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. (2000). Økologisk vinterhvede kan lykkes på god jord. 

Landsbladet Mark nr. 8, 26. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. (2001). Udbytter i sædskifter til økologisk 

kornproduktion. Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden 2-2001, 12-13. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. (2001). Planteavl uden kløvergræs mulig. Økologisk 

Jordbrug 238, 8. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. (2001). Fangafgrøder øger udbyttet. Økologisk Jordbrug 

238, 9. 

Pedersen, H.L. (2000). Nye solbærsorter fra skotland. Frugt og Bær 115. 

Rasmussen, I.A. (2000). Nyt fra sædskifteforsøg. Økologisk Jordbrug 215, 8. 



Rasmussen, I.A. (2001). Nyt fra forsøg med økologiske sædskifter. Økologisk Jordbrug 249, 6. 

Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Olesen, J.E. (2001). Nye og bedre sædskifter. Økologisk Jordbrug 238, 

9. 


Djurhuus, J. & Olesen, J.E. (2000). Characterisation of four sites in Denmark for long-term 

experiments on crop rotations in organic farming. DIAS report No. 33. 

Eriksen, J. (2001). Eftervirkning af kløvergræs. I “Bilag til Efterårskonference 2001” s 64. 2. oktober, Hotel 

Nyborg Strand. 

Eriksen J. & Mogensen J. (2001) Forfrugtsværdi og N-udvaskning efter ompløjning af flerårige græsmarker 

med forskellige forhistorier. DJF rapport nr. 46 Markbrug. 40 pp. 

Field days have been held at all experimental units, and there have also been several interviews on radio 

concerning the activities. In addition many of the experiments have their own web-site on the internet. 

112

Forskeruddannelse, synergi og koordinering 


V Forskeruddannelse, synergi og koordinering – udvikling af den økologiske jordbrugsforsknings dybde 

og bredde (SYNERGI) 

Projektleder 

Erik Steen Kristensen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf.: 89 99 16 76, Fax: 89 99 12 00 

E-mail: ErikSteen.Kristensen@agrsci.dk 


Birgitte Hansen, Hugo Fjelsted Alrøe og Claus Bo Andreasen, FØJO samt forskere og studerende tilknyttet 

FØJO. 

Delprojekter 


(1.000 kr.) 

1 Koordinering, evaluering og ledelse af 

FØJO II 

113 

Start Slut 

Erik Steen Kristensen 1.900 2000 2004 

2 Vidensynteser Birgitte Hansen 5.300 2000 2004 

3 Udvikling af systemisk forskningsmetodik 

og undersøgelse af værdispørgsmål 

Hugo Fjelsted Alrøe 900 2000 2004 

4 Forskeruddannelse Erik Steen Kristensen 7.800 2000 2004 

5 Kommunikation og formidling Claus Bo Andreasen 2.400 2000 2004 

6 Internationalt forskningssamarbejde Birgitte Hansen, Claus 

Bo Andreasen og Lizzie 

Melby Jespersen, 

DJF 

Sammendrag 

2.000 2001 2005 

20.300 

Koordineringen af forskningen og samarbejdet mellem forskellige forskningsmiljøer har i FØJO I vist 

sig at indebære en lang række muligheder, dels for udvikling af forskningen, dels for at udnytte den synergi, 

som er et resultat af samarbejdet. I FØJO II er det målet at udbygge og styrke disse aktiviteter.

Nærværende projekt skal – via koordination, vidensynteser, forskningsudvikling, forskeruddannelse og 

kommunikation m.m. - sikre en fortsat interdisciplinær udvikling af den danske forskning i økologisk 

jordbrug, herunder en øget internationalisering af den danske, økologiske jordbrugsforskning. Endvidere 

skal mulighederne for at øge udbyttet af den synergi, som er resultatet af aktiviteterne og samarbejdet 

i FØJO, udnyttes yderligere. Projektet skal bidrage til at styrke og målrette FØJO’s centeraktiviteter i 

forbindelse med gennemførelse af FØJO II. Projektet skal således betragtes som et essentielt bidrag til 

at opfylde de overordnede mål for programmet: Øget produktion og større sammenhæng mellem indre 

og ydre kvalitet. 

De overordnede formål er således, at: 

• udnytte en unik mulighed for at syntetisere og kommunikere relevant videnskabelig information på 

tværs af traditionelle videnskabelige grænser og discipliner 

• forbedre bredde og dybde i den danske forskning i økologisk jordbrug 

Projektet inddelt i fem delprojekter. I det følgende gives en kort beskrivelse de enkelte delprojekter. 

1. Koordinering, evaluering og ledelse af FØJO II 

Det overordnede formål med delprojektet er at koordinere, evaluere og lede det samlede program i 

overensstemmelse med de overordnede mål for programmet. I regi af delprojektet skal der således koordineres 

en fælles forskningsindsats i økologisk jordbrug, som udnytter den viden og ekspertise, som 

besiddes af de enkelte forskergrupper i et samlet hele. 

2. Vidensynteser 

Delprojektet har til formål at syntetisere viden om komplekse og/eller relevante problemstilling i økologisk 

jordbrug med henblik på at: 

• Analysere forskellige aspekter af omlægning fra konventionel til økologisk jordbrug 

• Identificere områder hvor der er behov for ny forskning 

• Klarlægge komplekse problemstillinger i øvrigt 

3. Udvikling af systemisk forskningsmetodik og undersøgelse af værdispørgsmål 

Formålet med dette delprojekt er at etablere en ramme og paradigme for forskning i økologisk jordbrug, 

som involverer systemisk forskningsmetodik og undersøgelser af værdispørgsmål, herunder at: 

• medvirke til koordinering og samarbejde mellem forskellige forskergrupper og discipliner 

• danne grundlag for udvikling af begrebslige modeller for vidensyntese (delprojekt 2) og kommunikation 

(delprojekt 5) 

• undersøge og klarlægge samspillet mellem værdier og fakta i forskning og praksis 

4. Forskeruddannelse 

Delprojektets formål er at bidrage til uddannelsen af Ph.D.’ere i de discipliner og forskningsområder, 

som har størst interesse i økologisk jordbrug. I regi af delprojektet vil der i samarbejde med forskerskolen 

for økologisk jordbrug og fødevareproduktion ved KVL (SOAR) og danske forskningsmiljøer blive 

initieret Ph.D.-projekter. FØJO yder støtte til SOAR og støtter udvalgte Ph.D.-projekter med ca. en 

tredjedel af de samlede omkostninger. Delprojektets budget svarer ca. til 18 medfinansierede Ph.D.projekter. 

Stipen-dierne vil blive beskrevet og offentliggjort i overensstemmelse med normale procedurer. 

Særlige forsk-ningsområder og Ph.D.-stipendier vil blive planlagt i forlængelse af iværksættelse af 

114

forskningsprojekter i FØJO II. Beskrivelsen af stipendierne vil inkludere relevante kurser i regi af 

SOAR. 

5. Kommunikation og formidling 

Delprojektet har til formål at: 

• Styrke forskningens kvalitet gennem øget internationale samarbejde om forskning i økologisk jordbrug 

og herunder at bidrage til udviklingen af den fælles landbrugspolitik (international forskningskommunikation) 

• Styrke forskningens tværfaglighed og bidrage til synergi gennem øget samarbejde mellem forskningsmiljøer, 

der beskæftiger sig med økologisk jordbrug (intern kommunikation) 

• Styrke forskningens relevans og helhedsorientering gennem øget samarbejde med brugerne af 

forskningen i økologisk jordbrug (ekstern kommunikation og formidling) 

• Udnytte forskningens synergi i forbindelse med udredninger og vidensynteser om økologisk og 

bæredygtigt jordbrug (myndighedsberedskab m.m.) 

WP6: Internationalt forskningssamarbejde 

I Danmark er der stigende interesse for internationalt samarbejde, både med henblik på at "lære" om og 

af forskningen i økologisk jordbrug i andre lande og for at stille den viden til rådighed, som vi har opnået 

i Danmark. På den baggrund er det i 2001 vedtaget at etablere et nyt delprojekt, der skal medvirke 

til at styrke forskningsmiljøernes deltagelse i det europæiske og internationale forskningssamarbejde. 

Formålet med delprojektet er således, at: 

1. Bidrage til den internationale udveksling af viden og forskningsresultater om økologisk jordbrug 

2. Skabe øget kendskab til de europæiske rammeprogram for forskning og medvirke til øget udvikling 

af det internationale forskningssamarbejde om økologisk jordbrug 

3. Gennem internationalt samarbejde sikre at den danske forskning er på et højt internationalt stade. 

Status 2001 

WP1. Koordinering, evaluering og ledelse af FØJO II 

I forbindelse med finanslovsforliget for 2001 blev der afsat yderligere midler til forskning i økologisk 

jordbrug. En del af midlerne blev målrettet til forskning i GMO-fri, økologisk såsæd af høj kvalitet, 

mens andre midler skal anvendes til forskning, der komplementerer - dvs. supplerer og udbygger - den 

igangværende forskning i FØJO II. Et forskningsprogram, der omfatter projekter på alle de nævnte 

områder er under udarbejdelse. 

Statusrapporteringen for igangværende projekter i FØJO II gennemføres i 2001 som skriftlig procedure. 

Der planlægges en international evaluering af forskningen i 2002. 

WP2. Vidensynteser 

Følgende vidensynteseprojekter er gennemført: 

1. Regional beskyttelse af grundvand via økologisk jordbrug 

2. Ernærings- og sundhedsmæssige aspekter ved økologiske kontra konventionelle fødevarer 

115

3. Økologisk svinebrug – husdyrsundhed og velfærd 

4. Naturkvalitet i økologisk jordbrug 

5. Økologisk planteforædling og produktion af såsæd 

6. Konsekvenser af genmodificerede afgrøder for økologisk jordbrug 

Følgende vidensynteser vil blive gennemført: 

• Energi i økologisk jordbrug 

• Vidensyntese til belysning af den mulige udnyttelse af naturligt forekommende allelokemiske stoffer 

til ukrudtsbekæmpelse i økologiske sædskifter 

• Økologisk svineproduktion baseret på hangrise 

3. Udvikling af systemisk forskningsmetodik og undersøgelse af værdispørgsmål 

Der er bl.a. udarbejdet et oplæg til FØJO's brugerudvalg om "Principper for økologisk jordbrug". Oplægget 

har bidraget til diskussioner i det økologiske jordbrugs organisationer samt i det Økologiske Fødevareråd. 

Et mere grundlæggende arbejde mht. at formulere et paradigme for undersøgelser af forskning i økologisk 

jordbrug er udarbejdet i forbindelse med Hugo Alrøes ph.d.-projekt. 

4. Forskeruddannelse 

I 2001 er der iværksat følgende ph.d. stipendier: 

1. Afgrødekonkurrence og udsultningsstrategiers effekt på agertidslers genvækstevne, konkurrenceevne 

og spredning over tid 

2. Anvendelse af alternativ behandling i økologiske malkekvægsbedrifter med særlig fokus på virkning 

af veterinær homøopati på yversundhed 

3. Teknologi til reduktion af kvælstoftab fra fast husdyrgødning 

4. Modellering af kvælstofomsætning på landbrugsbedrifter med særlig fokus på udvaskningen fra 

konventionelle brug 

5. Optimering af dyrkningsmedier til økologiske væksthuskulturer 

6. Fremtidens forbrugerkrav til økologiske fødevarer 

7. Management og alternative afgrøder som et middel til at reducere parasitbelastningen i økologiske 

svineproduktionssystemer 

8. Produktion af N 2O i kløvergræs 

9. Økologisk jordbrugs rolle i og påvirkning af landskabet 

10. Bæredygtig, lokal samfundsudvikling og økologiske producent-forbrugernetværk 

FØJO støtter typisk ph.d.-projekterne med 375.000 kr. pr. stipendium - svarende til ca. 1/3 af omkostningerne. 

Ydermere er der i 2001 etableret en forsker skole for økologisk jordbrug. Forskerskolen er etableret i 

samarbejde mellem FØJO og KVL. 

116

5. Kommunikation og formidling 

Arbejdet med at sikre et højt informationsniveau - eksternt og internt - fortsætter. Der udgives fortsat 

nyhedsbreve, årsrapporter og diverse informationsmaterialer. Med henblik på faglig formidling udgives 

FØJO-rapporter og der skrives faste klummer og artikler til en række danske fagblade. 

FØJO har afholdt og medvirket i en lang række danske temamøder, markvandringer, workshops og 

lignende. Internationalt har FØJO bl.a. stået for forskningsdelen af "Københavner-konferencen, som 

blev holdt i maj 2001. 

FØJO deltager i redaktionen af Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden. Et mere internationalt 

nyhedsmedie er under planlægning samtidig med at der arbejdes på at forbedre FØJO's hjemmesider. 


Indlæg ved kongresser etc. 

Alrøe, H.F. 2001. Forsigtighedsprincippet – etiske aspekter og håndfaste konsekvenser. Indlæg på 

konferencen Ekologiskt lantbruk, Ultuna, 13. - 15. november 2001. 

Alrøe, H.F. 2001. Konsekvenser af økologisk omlægning – fødevareforsyning og fødevaresikkerhed. 

Indlæg på konferencen Ekologiskt lantbruk, Ultuna, 13. - 15. november 2001. 

Alrøe, H.F. 2001. Principper, visioner og ideer bag økologisk mælkeproduktion. Forelæsning på kurset 

Økologiske malkekvægsbesætninger, AgroForum, 23. august 2001. 

Alrøe, H.F. 2001. Research methodologies for organic farming. Introduction to the workshop Research 

methodologies for organic agriculture, NJF Seminar no. 327 "Urban areas - rural areas and recycling – 

The organic way forward? KVL, 20. - 21. August 2001. 

Alrøe, H.F. and Kristensen, E.S. (2001) Values in organic farming and their implications. Paper 

presented at EurSafe 2001 - Third Congress of the European Society for Agricultural and Food Ethics, 

Florence, Italy, 3. – 5. October 2001, Preprints pp. 115-16. 

Alrøe, H.F. and Kristensen, E.S. 2001 Values in organic farming and their implications. Presentation at 

the workshop Organic farming, system thinking and the future, Waageningen International Conference 

Centre, 21. - 23. February 2001. (Abstract, 2 pp.) [Workshop webpage at http://www.iac.wageningenur.nl/workshops/organicfarm.htm 

with draft reader] 

Kristensen, E.S. 2001. Organic farming and food safety. Paper presented at FUNDISA International 

Symposium of Food Safety. October 25-26 2001, Madrid. 

Kristensen, E.S. 2001. Future European market for organic products from ruminants. Paper presented 

at the scientific conference on "Organic Meat and Milk from Ruminants". October 4-6 2001. Athens, 

Greece. 

Faglige publikationer etc. 

Tybirk, K. & Alrøe, H.F. (Red.) 2000. Naturkvalitet i økologisk jordbrug. FØJO-rapport nr. 9. 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Foulum. 

Hansen, B., Ernstsen, V. & Henriksen, H.J. (Red.) 2000. Status omkring grundvandsbeskyttelse ved 

omlægning til økologisk jordbrug. FØJO-rapport nr. 10. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, 

Foulum 

Hermansen, J.E. (Red.). 2000. Økologisk svineproduktion - udfordringer, muligheder og begrænsninger 

FØJO-rapport nr. 8. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Foulum. 

117

Jensen, K.O., Larsen, H.N., Mølgaard, J.P., Andersen, J.O. Tingstad, A., Marckmann, P. & Astrup, A. 

2001. Økologiske fødevarer og menneskets sundhed. FØJO-rapport nr. 14. Forskningscenter for 

Økologisk Jordbrug, Foulum. 

Langer V. (Red.) 2001. Omlægning til økologisk jordbrug i et lokalområder. Scenarier for natur, miljø 

og produktion. FØJO-rapport nr. 12. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Foulum. in press. 

Nielsen, B., Thamsborg, S.M., Hermansen, J.E., Kristensen, T. & Enemark, P.S. 2001. Økologisk 

oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra malkekvægsesætninger. FØJO-rapport nr. 13. 


Sørensen,P. (Red.) 2001. Økologisk ægproduktion. FØJO-rapport nr. 11. Forskningscenter for 

Økologisk Jordbrug, Foulum. in press. 


Møder 

Workshop om produktion af sygdomsfri økologisk såsæd 15. marts 2001 på Forskningscenter Foulum 

Workshop om forædling i korn og bælgsæd 1. marts 2001 på Forskningscenter Foulum 

Sommermøde om principper og målsætninger for økologisk jordbrug. Askov Højskole. 21. juni 2001 

Temadag om økologisk kvægproduktion. 3. oktober 2001på Forskningscenter Foulum 

Markvandringer 

Rugballegård (planter) 29. maj 

Forskningscenter Flakkebjerg 31. maj 

Foulumgård Forsøgsstation 14. juni 

Jyndevad Forsøgsstation 20.juni 

Forskningscenter Årslev 9. august 

Rugballegård (husdyr) 13. august 

Særlige udgivelser 

Anonym. 2001. Principper for økologisk jordbrug. Notat udarbejdet til FØJO's brugerudvalg. 


Anonym. 2001. Toårsrapport fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Forskningscenter for 

Økologisk Jordbrug, Foulum. 

Internationale møder hvor FØJO har medvirket i planlægning og afholdelse 

Workshop on research at the European Conference - Organic Food and Farming 10.-11. May 2001, 

Copenhagen, Denmark 

NJF Seminar no. 327 "Urban areas - rural areas and recycling – The organic way forward? KVL, 20. - 

21. August 2001. 

Nyhedsbreve, artikler m.m. 

FØJO udgiver og redigerer eksterne og interne nyhedsbreve samt artikler i fagtidsskrifter m.m. Der 

redegøres ikke for disse udgivelser. 

118

Sund udsæd til produktion af økologisk korn og bælgsæd. 

Projektnr. og titel 

VI.1 Sund udsæd til produktion af økologisk korn og bælgsæd 

Projektleder 

Bent J. Nielsen, seniorforsker, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for plantebeskyttelse, 

Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse. Tlf.: 58113454, Fax 58113301, e-mail: 

bent.nielsen@agrsci.dk 


Annemarie Fejer Justesen, Lars Bødker, Erik Fløjgaard Kristensen, DJF; Christiane Schel, Henrik 

Jørskov Hansen, Plantedirektoratet, Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningstjeneste samt 

Anders Borgen, Scanagri A/S. 


Nr. Titel Ansvarlig Budget Start Slut 

1 Tolerancer for udsædsbårne 

sygdomme (skedetærskler) 

2 Nye diagnostiske metoder 

3 Regulering og bekæmpelse af 

udsædsbårne sygdomme 

4 Integrerede strategier og 

videnformidling 

Bent J. Nielsen 3.447 2001 2005 

Christiane Scheel 3,201 2001 2005 

Anders Borgen 2.926 2001 2005 

Bent J. Nielsen 2001 2005 

5 projektledelse Bent J. Nielsen 0.425 2001 2005 

Sammendrag 

119 

10.000 

Udsædsbårne sygdomme kan forårsage alvorlige problemer i produktionen af korn og bælgsæd. I det 

konventionelle jordbrug er disse problemer løst ved en systematisk anvendelse af af bejdsemidler, men 

dette er ikke en mulighed i den økologiske planteproduktion. For øjebliket er eneste mulighed at analysere 

såsæden og kassere partier, der har en uacceptabel infektion af udsædsbårne sygdomme. Men 

denne praksis har givet store problemer,da mange de analyserede partier har måttet kasseres som såsæd. 

I nogle år er omfanget af kasserede partier særligt stort og i disse situationer, hvor det ikke er mulit at 

skaffe sund økologisk såsæd, har det været muligt af få dispensation fra de økologiske regler og anvende 

konventionelt, ubejdset såsæd. Denne ordning ophører imidlertid i 2004 og herefter skal der udelukkende 

anvendes økologisk produceret såsæd. Det forudses, at dette kan skabe store problemer med at skaffe 

tilstrækkeligt med dansk produceret såsæd af efterspurgte sorter.

De tærskelværdier, der i dag anvendes er udviklet i det konventionelle system og under forudsætning af, 

at bejdsemidler efterfølgende kan anvendes og rense op i de partier som er inficerede. Kun meget få 

forsøg har været udført med henblik på at undersøge, om de samme tærskelværdier umiddelbart kan 

anvendes under økologiske forhold. Der vil derfor i projektet blive fokuseret på markforsøg med de 

mest betydende udsædsbårne sygdomme i korn og bælgsæd med henblik på at evaluere de anvendte 

tærskelværdier og skadetærskler under økologiske forhold. 

De firmaer, der leverer økologisk såsæd lader i dag efter en frivillig ordning al såsæd analysere for forekomst 

af udsædsbårne sygdomme. Her tillægges der sygdomsanalyserne en stor betydning, men analyserne 

er generelt langsomme og afhænger i flere tilfælde af subjektive vurderinger, og der er stor 

variation i resultaterne. Undersøgelser har bl.a. vist, at der er meget store forskelle mellem svarene fra 

forskellige laboratorier. Da analyserne er selve grundlaget for eventuel kassation af endog store mængder 

såsæd og en vigtig del af forsknings og udviklingsarbejdet med udsædsbårne sygdomme, er det 

meget påkrævet med nye og mere sikre metoder. Projektet satser derfor målrettet på at udvikle og 

implementere nye teknikker bl.a. baseret på molekylærbiologiske metoder, som f.eks. PCR teknik. De 

områder der prioriteres, er i første omgang, hvor analyseproblemerne har været størst i økologisk 

produktion, nemlig spirehæmmende svampe, bygstribesyge og bygbladplet. 

Udvikling af nye og mere præcise analysemetoder samt revidering og tilpasning af de anvendte toleranceværdier 

og skadetærskler forventes at føre til en klar reduktion i antallet af unødvendigt kasserede 

økologiske såsædspartier. Men uanset disse forventede forbedringer, vil der dog fortsat i visse år kunne 

opstå problemer med opformering og spredning af udsædsbårne sygdomme på grund af bl.a. gunstige 

klimaforhold for sygdommene. Det er derfor nødvendigt konstant at have fokus på forebyggende foranstaltninger, 

som kan forhindre problemernes opståen. I givet fald sygdommene når at sprede sig, er 

det vigtigt også at kunne sætte ind med effektive, økologisk acceptable metoder. Der vil derfor i projektet 

blive satset på at optimere forebyggende foranstaltninger i dyrkningssystemerne samt udvikling og 

implementering af forskellige metoder, som umiddelbart er anvendelige i det økologiske system. De 

metoder, der prioriteres i projektet er bl.a udnyttelse af sorternes resistensegenskaber samt udvikling af 

områder, hvor der allerede er tilgængelig teknik som kan optimeres, som f.eks. frørensning og varmebehandling. 

De initiativer, som vil blive taget forventes i løbet af projektets 5 års periode at medvirke til et mere 

stabilt og sikkert grundlag for en bæredygtig økologisk produktion af korn og bælgsæd. Sund udsæd er 

en vigtig forudsætning, ikke alene for økologisk korn og bælgsæd, men også for konventionelt produeret 

såsæd, og de erfaringer og metoder, der udvikles i projektet vil også kunne få langsigtet betydning i 

det konventionelle system. 

Projektet er delt op i 3 faglige delprojekter samt et integrerende delprojekt med tværgående elementer, 

modeludvikling og videnformidling. 

Status 2001 

Projektet startede september 2001 og første fase er projektplanlægning, opstart samt første indledende 

forsøg. 

120

Del 1: Tolerancer for udsædsbårne sygdomme (skedetærskler). 

I delprojektet skal en række skadetærskler valideres i markforsøg med henblik på at udvikle et nyt sæt 

tærskelværdier som kan minimere omfanget af unødvendigt kasserede partier af korn og bælgsæd, men 

samtidig under hensyntagen til, at skadelige udsædsbårne sygdomme ikke opformeres og spredes i unødig 

grad. De første markforsøg er anlagt i vinterhvede med spirehæmmende svampe og partier med 

forskelligt smitteniveau fundet frem til anvendelse i andre delprojekter. 

Del 2: Nye diagnostiske metoder 

I delprojektet skal en række nye metoder udvikles som kan sikre et hurtigere og mere sikkert analyseresultat, 

og som kan medvirke til at identificere skadegørere, som hidtil ikke har kunnet adskilles (som 

f.eks. forskellige spirehæmmende Fusarium-arter samt bygstribesyge og bygbladplet). Forskellige partier 

med varierende smitteniveau er ved at blive samlet og analysemetoder gennemgået. 

Del 3: Regulering og bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme. 

I delprojektet satses på forskellige former for regulering og bekæmpelse i økologisk produktion af korn 

og bælgsæd. Dels forebyggende metoder dels bekæmpelse i form af frørensning, varmebehandling samt 

udnyttelse af sorternes resistensgrundlag. Undersøgelserne startes først i 2002. 

Del 4: Integrerede strategier og videnformidling. 

En vigtig del af projeltet er integrereing af undersøgelser og resultater samt videnformidling. Disse aktiviteter 

vil gradvis starte og implementteres i projektet. 

Del 5: Projektkoordinering, workshops mv. 

Projektet startede september 2001 og første koordinerende møde har været afholdt. Her er planlagt 

projektets første undersøgelser samt arbejdsform og koordinering i øvrigt. 


Der er endnu ingen selvstændig publicering direkte afledt fra projektet. 

Under FØJO er der 2000-2001 udarbejdet en vidensyntese om forædling og sund udsæd af økologisk 

korn og bælgsæd. Denne vidensyntese har haft meget stor betydning for projektets start og valg af 

metoder, forskningsområde mv. Vidensyntesen er under trykning: 

Nielsen, B.J. og Kristensen, L. (eds.) 2001. Forædling og sund udsæd af korn og bælgsæd. FØJO 

vidensyntese. 

Følgende emner med relevans for nærværende projekt er udarbejdet i vidensyntesen af projektets 

medarbejdere: 

Nielsen, G. C. 2001. Forekomst og betydning af udsædsbårne sygdomme i økologisk planteavl 

Nielsen B. J. 2001. Tolerancer for forekomst af udsædsbårne sygdomme i økologisk såsæd. 

Scheel, C. 2001. Sygdomsanalyser 

Borgen, A. 2001. Regulering og bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme. 

Borgen, A. og Kristensen, L. 2001. Spiringskvalitet af økologisk såsæd. 

121


I vidensyntese har der været afholdt en workshop, maj 2001 vedr. skadetærskler, diagnosemetoder samt 

regulering og bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme med deltagelse af bl.a. projektets medarbejdere. 

122

Bilag 1. Oversigt over forbrug i 2000-2001, budget for 2002 og totalt budget i projekter under 

FØJO II (1.000 kr.) 

Plantedyrkning 

Forbrug Budget Totalt 

Nr. Kort titel 2000 2001 2002 budget 

I.1 Tomat og agurk 398 843 1.644 4.700 

I.2 Æbler 235 282 486 2.350 

I.3 N-modellering 916 2.911 3.036 8.915 

I.4 N-styring brødhvede 454 1.224 2.192 6.570 

I.5 Bælgplanter og korn 104 2.042 2.582 6.570 

I.6 Rækkeafgrøder – kamme og dybe jordløsninger 194 1.444 1.741 4.700 

I.7 Jordkvalitet 257 678 1.801 5.631 

I.8 Rodukrudt 215 574 546 2.350 

I.9 Termisk båndbehandling 601 1.291 1.186 4.700 

I.10 Vanskelige grønsager 868 2.705 3.380 11.270 

I.11 Kløver- og græsfrø 94 1.065 911 3.755 

I.12 Mykotoksiner 222 888 1.201 3.851 

I.13 Drivhusgasser og N-fiksering 187 848 1.090 3.660 

Husdyrbrug 

II.1 Mælkeproduktion 718 2.435 2.456 9.050 

II.3 Bioaktive afgrøder 864 2.158 2.169 6.570 

II.4 Sundhed og velfærd hos kvæg/kalve 70 938 1.387 3.000 

II.5 Antibiotikabehandling og resistens 0 423 754 1.600 

II.6 Fjerkræ 305 1.148 1.947 5.630 

II.7 Svinefodring - 374 1.309 5.000 

II.8 Sundhed og fødevaresikkerhed (svin) - 348 925 2.500 

II.9 Ressourcer, miljø og økonomi (svin) - 134 1.288 3.500 

Jordbrug og samfund 

III.1 Forbrugerinteresser 245 1.321 1.466 4.230 

III.2 Scenarieanalyser 59 1.784 2.034 5.630 

III.3 Recirkulering - 544 1.256 5.630 

III.4 Kost og human sundhed - 852 2.344 6.000 

III.5 Naturkvalitet 969 3.215 9.000 

IV Forsknings- og værkstedsenheder 4.300 3.706 3.841 15.020 

V Koordinering, synergi og forskeruddannelse 800 2.800 5.550 20.300 

VI.1 Sundt udsæd - 558 2.612 10.000 

I alt 12.106 37.287 56.349 181.682 

123

Download (pdf 1200 kb)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?