Det boligsociale arbejdes historie og udvikling ved ... - Boligsocialnet
Det boligsociale arbejdes historie og udvikling ved ... - Boligsocialnet
Det boligsociale arbejdes historie og udvikling ved ... - Boligsocialnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Historien om de udsatte boligområder<br />
- <strong>Boligsocialnet</strong>s introkursus for <strong>boligsociale</strong> medarbejdere<br />
Per Faurby, boligsocial koordinator, KAB
En introduktion – for begyndere <strong>og</strong> let ø<strong>ved</strong>e<br />
Et hurtigt tilbageblik:<br />
• Udviklingen i de udsatte boligområder <strong>og</strong><br />
det omgivende samfund – hvad gik der galt?<br />
• Hvad har man gjort for at vende <strong>udvikling</strong>en<br />
– økonomisk, fysisk <strong>og</strong> socialt?<br />
• Hvordan har det <strong>boligsociale</strong> arbejde<br />
udviklet sig?
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
1950’erne<br />
Massiv boligmangel - planer lægges<br />
for de kommende årtiers by<strong>udvikling</strong><br />
Funktionsopdelte byer er det<br />
altdominerende planlægningsideal<br />
Der eksperimenteres med<br />
industrialiseret byggeteknik
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
1960’erne<br />
De store planers årti – bolignøden <strong>og</strong><br />
slummen skulle fjernes én gang for alle<br />
Gennembrud for det industrialiserede<br />
elementbyggeri<br />
Fremtidsoptimisme, økonomisk vækst <strong>og</strong><br />
velstandsstigning – boligerne bliver større<br />
Parcelhusbyggeriet eksploderer
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
1970’erne<br />
De første problemer viser sig: Massive udlejningsproblemer<br />
i en række nye store bebyggelser<br />
Betragtes som et rent økonomisk problem: De store<br />
lejligheder i ‘højrente-afdelingerne’ er blevet for dyre<br />
Landsbyggefonden yder de nødlidende boligafdelinger<br />
driftslån for at undgå konkurser<br />
‘Kakkelovnscirkulæret’ (1972) lægger loft over<br />
boligernes størrelse <strong>og</strong> byggeomkostningerne<br />
Alt for lang ‘bremselængde’ på de store byggeprojekter<br />
Oliekrise (fra 1973) <strong>og</strong> støt voksende arbejdsløshed<br />
op gennem 70’erne
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
1970’erne<br />
Begyndende social opsplitning på boligmarkedet<br />
Hr. <strong>og</strong> Fru Danmark flytter i parcelhus. Fremmedarbejderne<br />
– den nye underklasse – flytter ind<br />
Voksende kritik af storbyggerierne – mindre<br />
enheder <strong>og</strong> tæt-lave boligformer vinder frem<br />
Omfattende byggeskader begynder at vise sig
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
1980’erne<br />
’Fattigfirserne’ – massearbejdsløshed, langtidsledighed<br />
<strong>og</strong> marginalisering<br />
Store flygtningestrømme til Danmark (fra 1983)<br />
Boligområder skifter funktion: Fra ramme om fritidslivet<br />
til ramme om hverdagslivet – 24-timers beboere<br />
De udsatte boligområder er fanget i en ond cirkel –<br />
de er blevet ’samspilsramte’
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
1980’erne<br />
Inspireret af community work-traditionen i USA<br />
eksperimenteres der rundt omkring i landet med<br />
lokalsamfundsarbejde <strong>og</strong> socialt miljøarbejde<br />
Enkelte kommuner udstationerer sociale<br />
miljøarbejdere i udsatte almene boligområder<br />
Omprioriteringsloven (1985) <strong>ved</strong>tages for at sikre<br />
de økonomisk hårdest ramte afdelinger en varig<br />
lettelse<br />
Første store renoveringsbølge – udbedring af<br />
byggeskader <strong>og</strong> fysiske miljøforbedringer
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
1980’erne<br />
Øget fokus på ‘livet mellem husene’ <strong>og</strong> det fysiske miljøs<br />
betydning for det sociale liv i bebyggelsen<br />
Boligorganisationer eksperimenterer med direkte beboerinddragelse i store<br />
miljøforbedringsprojekter – selvforvaltning <strong>og</strong> empowerment er buzzwords<br />
Flere større boligafdelinger ansætter egne beboerrådgivere, der yder<br />
individuel rådgivning til beboere <strong>og</strong> fungerer som beboernes ambassadører<br />
Winther-udvalget (1987) dokumenter en voldsom social skævvridning af den<br />
almene sektor
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
1990’erne<br />
Oprør på Vestegnen – S-borgmestre kræver<br />
stop for flere indvandrere <strong>og</strong> flygtninge i<br />
”belastede boligområder”<br />
Ophobningen af sociale problemer i udsatte<br />
boligområder bliver et landspolitisk tema<br />
Nyrup-regeringen nedsætter et Byudvalg (1993)<br />
Byudvalgets 30-punkts pr<strong>og</strong>ram (1994):<br />
• Helhedsorienteret boligsocial <strong>og</strong> fysisk indsats<br />
• Ændret byrdefordeling mellem kommunerne<br />
• Forebyggelse af kriminalitet i boligområderne<br />
• Integration af indvandrere
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
1990’erne<br />
Landsbyggefonden <strong>og</strong> staten støtter ansættelsen af<br />
ca. 90 beboerrådgivere (<strong>boligsociale</strong> medarbejdere) i<br />
udsatte boligområder (1994-1998)<br />
Beboerrådgiverne skal være igangsættere <strong>og</strong><br />
koordinatorer af den <strong>boligsociale</strong> indsats<br />
<strong>Det</strong> <strong>boligsociale</strong> samarbejde mellem kommuner <strong>og</strong><br />
boligorganisationer grundlægges<br />
Overvejende ‘énmandsbetjente stationer’<br />
‘Lad 1000 blomster blomstre’ – en frodig tid, men<br />
ikke uden vildskud<br />
Startvanskeligheder, konflikter med afdelingsbestyrelser<br />
<strong>og</strong> hyppige medarbejderskift
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
1990’erne<br />
Evaluering af beboerrådgiverordningen (1998):<br />
• Svage grupper får generelt ikke glæde af indsatsen<br />
• Manglende fælles mål – modsatrettede forventninger<br />
• Uklare ansvars- <strong>og</strong> kompetenceforhold<br />
• Manglende konkretisering af problemstillinger, ønsker<br />
<strong>og</strong> behov<br />
Beboerrådgiverordningen videreføres i en ny<br />
femårig periode (1998-2003)<br />
Kvarterløft introduceres (1997) - forener traditionel<br />
byfornyelse med social <strong>og</strong> kulturel indsats
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
2000’erne<br />
VK-regeringen nedlægger Byudvalget <strong>og</strong> aftrapper<br />
det statslige engagement i udsatte boligområder<br />
Stop for statslig støtte til boligsocial indsats<br />
Beboerrådgiverordningen reddes i sidste øjeblik af<br />
Landsbyggefonden<br />
Kvarterløft erstattes af discountudgaven områdeløft<br />
Pr<strong>og</strong>rambestyrelsen nedsættes (2004) som led i<br />
regeringens såkaldte strategi mod ghettoisering<br />
Fra udsat til utilpasset – et paradigmeskifte<br />
Hårdere retorik i den offentlige debat om de udsatte<br />
boligområder – kriminalitet, bandeopgør <strong>og</strong><br />
ungdomsproblemer sætter dagsordenen
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
2000’erne<br />
Lovændringer (2002, 05 <strong>og</strong> 09): Nye<br />
udlejningsregler skal tiltrække<br />
ressourcestærke beboere<br />
Boligforliget 2005/2006 sikrer 1,2 mia.<br />
kr. til boligsocial indsats i 2006 – 2010<br />
Et tigerspring frem – betalt af lejerne<br />
Mulighed for ansættelse af op til 400<br />
<strong>boligsociale</strong> medarbejdere på landsplan<br />
Professionalisering af det <strong>boligsociale</strong><br />
arbejde – skærpede krav til målstyring<br />
<strong>og</strong> effektmåling<br />
CFBU, Center for Boligsocial Udvikling,<br />
etableres (2008)
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
2000’erne<br />
Øget polarisering af det danske<br />
samfund i ly af højkonjunkturen:<br />
• Middelklassen skrumper<br />
• Antallet af rige <strong>og</strong> fattige stiger år for år<br />
• Den sociale mobilitet svækkes<br />
• Voksende social ulighed i uddannelse,<br />
sundhed m.m.<br />
• Social skævvridning af Danmark – de<br />
fattige koncentreres i udkantsområderne<br />
<strong>og</strong> i udsatte boligområder i de store byer<br />
På vej mod reel segregering i kvarterer for rige <strong>og</strong> kvarterer for fattige<br />
‘Mixofobien’ – angsten for at blande sig med mennesker, der er anderledes<br />
- breder sig; både i bosætningsmønstre <strong>og</strong> i brugen af det offentlige rum
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
2000’erne<br />
Fra udsat boligområde til udsat byområde<br />
- Landsbyggefonden prioriterer støtte til<br />
etablering af <strong>boligsociale</strong> områdesekretariater<br />
Kommuner udvikler nye monotorerings-<br />
værktøjer<br />
Styringsdial<strong>og</strong>en indføres (2009)<br />
Samarbejdet mellem kommuner <strong>og</strong> boligorganisationer<br />
ændrer karakter – fra ad hoc prægede projekter til strategisk samarbejde<br />
ABCD-metoden – en nyere amerikansk variant af lokalsamfundsarbejde<br />
introduceres i Danmark
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
2010’erne<br />
Opgør med parallelsamfund – ghetto-politik<br />
bliver en del af VK-regeringens værdikamp<br />
Et stærkt problematisk ghetto-begreb<br />
introduceres<br />
Regeringens italesættelse af de udsatte områder<br />
forstærker de problemer, man ønsker at løse<br />
Ghetto-udspillet:<br />
• Mere attraktive boligområder, der bryder isolationen<br />
• Bedre balance i beboersammensætningen<br />
• Styrket indsats for børn <strong>og</strong> unge<br />
• Væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser<br />
• Bekæmpelse af socialt bedrageri <strong>og</strong> kriminalitet
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
2010’erne<br />
Boligforliget 2010:<br />
• Den såkaldte ghetto-liste skal halveres i løbet af 10 år<br />
• 440 mio. årligt fra Landsbyggefonden til boligsocial indsats<br />
<strong>og</strong> huslejenedsættelser i 2011 – 2014<br />
• Ekstraordinære midler til renoveringer i 2011 – 2013<br />
• 2.000 boliger skal rives ned med økonomisk tilskud fra<br />
Landsbyggefonden<br />
• Ny <strong>og</strong> revideret salgslov<br />
• Nye udlejningsregler skal styrke beboersammensætningen
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
2010’erne<br />
Regeringsskiftet 2011:<br />
• Ændret retorik i forhold til de udsatte boligområder,<br />
men ingen løfter om øget statsligt engagement<br />
• De såkaldte fattigdomsydelser fjernes<br />
Flere større kommuner begynder at formulere<br />
egentlige politikker for de udsatte byområder<br />
Øget fokus på den kommunale kernedrift<br />
KL opruster <strong>og</strong> udarbejder boligsocialt strategioplæg<br />
Ghetto-listen skrumper ikke – den vokser<br />
Vollsmose-sagen skaber fornyet debat <strong>og</strong><br />
kritisk fokus på det <strong>boligsociale</strong> arbejde
Udsatte boligområder – et historisk tilbageblik<br />
Fra fragmenteret til<br />
helhedsorienteret indsats<br />
1970’erne<br />
• Økonomiske tiltag<br />
1980’erne<br />
• Økonomiske tiltag<br />
• Fysiske tiltag<br />
1990’erne<br />
• Økonomiske tiltag<br />
• Fysiske tiltag<br />
• Sociale tiltag<br />
2000’erne<br />
• Økonomiske tiltag<br />
• Fysiske tiltag<br />
• Sociale tiltag<br />
• Organisatoriske tiltag<br />
2010’erne<br />
• Økonomiske tiltag<br />
• Fysiske tiltag<br />
• Sociale tiltag<br />
• Organisatoriske tiltag
<strong>Det</strong> <strong>boligsociale</strong> Danmarkskort<br />
<strong>Det</strong> <strong>boligsociale</strong> Danmarkskort<br />
Boligområder med en boligsocial<br />
helhedsplan
Om effekten af den <strong>boligsociale</strong> indsats<br />
• Vi skal være ambitiøse, tro på at indsatsen har en effekt<br />
– men ikke være naive<br />
• Den <strong>boligsociale</strong> indsats kan ikke i sig selv ændre beboersammensætningen<br />
<strong>og</strong> de grundlæggende sociale problemer<br />
• Men indsatsen har en positiv effekt for de mennesker, der bor<br />
hos os nu, <strong>og</strong> for livet i boligområdet
Fase 1: Forberedelse – Analyse – Status<br />
Helhedsplanens fornemste opgave er at koble<br />
eksisterende lokale ressourcer <strong>og</strong> skabe synergi<br />
Helhedsplanens fornemste opgave er at koble<br />
lokale ressourcer – <strong>og</strong> få dem til at Eksterne arbejde ressourcer i<br />
samme gear<br />
Beboernes<br />
egne<br />
ressourcer<br />
De<br />
frivillige<br />
foreninger<br />
Institu-<br />
tioner i<br />
området<br />
Fysiske<br />
ressour<br />
cer
Tak for jeres opmærksomhed<br />
Per Faurby, boligsocial koordinator, KAB
Change language