download pdf: 1,5 mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

BULLETIN
Nr. 72 Marts 2005
1

Bulletin udkommer 2 gange om året.
Næste deadline 1. september 2005.
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.
Henvendelser om medlemsskab
(både associeret og ordinært) skal ske til
medlemmer af bestyrelsen eller
optag@nkf-dk.dk
Ansvarshavende redaktør:
Susan Ritterband
Gungevej 13
2650 Hvidovre
bulletin@nkf-dk.dk
Øvrig redaktion:
Karin Wegener Tams
karin.wegener@tams.dk
Martin Bernsted
Mpb_pipys@hotmail.com
Annoncer:
Katja Storkholm
Indlæg til Bulletin sendes uformateret på
diskette, CD, eller via e-mail til den
ansvarshavende redaktør.
Hjemmesider:
www.nkf-dk.dk
Bulletin NKF-dk’s bestyrelse
Fællesnordisk hjemmeside:
www.nordiskkonservatorforbund.org
IT-ansvarlig og webredaktør: Jens Aagaard
postmaster@nkf-dk.dk
Oplag: 400
Skrifttype: Century Schoolbook
Tryk: L.P. Nielsen Offset Bogtryk
Husk at fortælle, at du har set annoncen
i Bulletin, når du handler hos vores
annoncører!
Michael Højlund Rasmussen, formand
Vejle Amts konserveringsværksted
Maribovej 10
7100 Vejle
Tlf. 7662 1155
formand@nkf-dk.dk
Karen Borchersen, næstformand
Konservatorskolen
Esplanaden 34
1263 København K.
Tlf. 3374 4705
naestformand@nkf-dk.dk
Vivi Lønborg Andersen, kasserer
Arbejdermuseet
Nørrebrogade 66 D
2200 København N.
Tlf. 3524 5495
kasserer@nkf-dk.dk
Susan Ritterband, ansvarshavende
redaktør af Bulletin
Gungevej 13
2650 Hvidovre
Tlf. 3649 7049
bulletin@nkf-dk.dk
Maj Ringgaard
Frilandsmuseet
Højskolevej 19
2800 Kgs. Lyngby
tlf. 3347 3493
arrangement@nkf-dk.dk
Suppleanter: Camilla Bastholm, suppleant1@nkf-dk.dk
Martin Bernsted, suppleant2@nkf-dk.dk
Repræsentant i ECCO: Helle Strehle, ecco@nkf-dk.dk
Redaktør af „Meddelelser om Konservering“: Maj Stief Aistrup,
maj.stief@get2net.dk
Revisorer: Karin Wegener Tams og Lin Spaabæk
2

Indholdsfortegnelse Leder
Leder 3
Generalforsamling, indkaldelse 4
Aros-arrangement 6
Er du candidatus, artikel 6
Magasinseminar, referat 8
E.C.C.O. 9
Klima og transportgruppe 11
Arbejdsgrupper under NKF-dk 12
Udvalg 12
Funori, referat af emnedag 13
Fuglsø, referat 15
Jørn Rubow Center 17
Meddelelser om Konservering 19
Boganmeldelse 19
Tilmeld dig
NKF-dk´s
mailingliste
og bliv løbende
informeret.
Fremgangsmåden er
beskrevet på hjemmesiden:
www.nkf-dk.dk
3
Michael Højlund Rasmussen, formand
Nordisk samarbejde
Det har jævnligt været debatteret, hvad der skulle til
for at styrke det nordiske samarbejde i Nordisk
Konservatorforbund. Udgivelsen af Meddelelser om
Konservering har gennem mange år været et synligt
udtryk for vore nordisk samarbejdsrelationer. Igennem
de senere år har vi haft en fælles nordisk
hjemmeside, som under ledelse af forbundsrådsformanden,
Tina Kramer Molkte bliver løbende udviklet
og styrket, således at flere vil komme til at
bruge den.
På det seneste har vi udgivet postprints fra Nordisk
Videreuddannelses kursus i Sorø, 2004 om magasinbygningens
fysik og funktion – i bogen er samlet alle
bidrag til kurset, som var velbesøgt af kolleger fra
alle de nordiske lande. Jeg tror nok, vi uden at prale
kan tale om et succesfuldt kursus, der behandlede et
relevant tema, tiltrak sig opmærksomhed i hele norden
og tilmed gav overskud. Bestyrelsen skylder stor
tak til koordinationsgruppen: Maj Ringgaard, Marianne
Hadsund, Simon Botfeldt og Morten Ryhl-
Svendsen.
På det allerseneste har forbundet markeret sig i to
sager, som har krævet en hurtig reaktion fra
Forbudsrådsformandens side. I det ene tilfældes drejer
det sig om et forslag fra EU-kommissionen om at
forbyde produktion og anvendelse af trætjære. Det
mistænkes for at være giftigt og vil derfor blive optaget
på en liste over farlige stoffer i et kommende biocid-direktiv.
Bureaukratiet havde desværre glemt at
spørge de relevante brugere – typisk konservatorer og
håndværkere, der beskæftiger sig med bevaring af
huse, skibe m.m.. Der er nu blevet afsendt en protest
mod disse overvejelser til Skibsbevaringsfonden, der
sammen med organisationer vil videreformidle en
samlet protest til de relevante politikere og embedsmænd
i norden og EU.
En anden celeber sag er det svenske forslag om at udflytte
Riksantikvarieämbetet til Gotland, som kompensation
for tabte offentlige arbejdspladser i
udkantsområderne. NKF har afsendt et høringssvar,
der advarer mod at udflytte højt specialiserede funktioner
til områder, hvor behovet for specialister ikke
vil kunne dækkes lokalt. Vi har desuden påpeget den
forøgede risiko ved at fragte museumsgenstande fra
de statslige samlinger i Stockholm over land og vand
for at lade dem konservere unødigt langt borte fra deres
hjemsted. Holdninger som i virkeligheden er af
helt principiel art, og som kan anvendes overalt, hvor
man forsøger at bruge kulturbevaringen i en anden
sags tjeneste (ved at reducere den til et spørgsmål om
regional jobudvikling.) Netop de principielle forhold
berettiger til en fælles indsigelse mod et i øvrigt internt,
svensk anliggende.

Generalforsamling
Årets første faglige arrangement er
meget passende en rundtur i
HC-Andersen-museet, hvor Ejnar
Askgaard vil vise rundt. Vi mødes
foran HC-Andersen Huset, Bangs
Boder 29, 5000 Odense C, kl. 10.30.
Derefter er der frokost på Møntergården, Overgade 48,
som bestilles på forhånd ved mail til naestformand@nkf-dk.dk
senest den 5. april.
lørdag den 9. april 2005
Odense
Kl. 13.30 generalforsamling – også på Møntergården
(i henhold til vedtægternes §6).
Generalforsamlingen er Den danske Afdelings højeste
myndighed og ledes af en af forsamlingen valgt dirigent.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned.
Dagsorden:
1. Formandens beretning for det forløbne år.
2. Regnskabsaflæggelse og budget.
3. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
a. På grund af de nye posttakster foreslår bestyrelsen, at ECCO Newletter ikke længere bliver udsendt til
alle medlemmerne, men kan rekvireres.
4. Valg af formand og øvrige bestyrelse plus én suppleant (jfr. § 4).
5. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant.
6. Meddelelser om Konservering.
7. Nordisk Videreuddannelse.
8. Eventuelt.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til denne indleveres skriftligt mindst 5
dage før til bestyrelsen.
Forsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til deltagerantal.
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Vi skal forlade museet kl. 16, og forventer derfor at afslutte generalforsamlingen på dette tidspunkt.
4

NKF-DK 2004 Regnskab 2004 Budget 2004 Budgetkommentarer 1.1.04
Indtægter:
Kontingent 2004 123.090,00
Kontingent 2003 350,00
Annoncesalg 4.800,00
Labelssalg 3.717,00
rejsetilskud -
Tilbagebetaling af MOK-lån 5.999,00
Renter 117,54
Overskud fra studietur 1.872,58
Tilbagebetaling af fælles hjemmeside 2003 114,50
Indtægter i alt: 140.060,62
Udgifter:
120.000,00
3.000,00
1.200,00
6.000,00 Vi mangler fra KUAS til Helles rejse i april
5.000,00
100,00
135.300,00
Turen kostede totalt 163.362,42
Islands andel for 2003
Bulletin tryk (21.182,75)
(24.000,00)
Bulletin porto (4.847,00)
(9.000,00)
Meddelser tryk (32.950,00)
(32.000,00)
ECCO kontingent 2004 (11.462,89)
(12.500,00) Kontingent.
Bestyrelsesmøder incl rejser (10.136,10)
(8.000,00)
Medlemsmøder (152,10)
(1.000,00)
Generalforsamling (371,35)
(2.000,00)
Forbundsråd fællesudgifter (8.685,16)
(9.000,00) Fællesudgifter for både 2003 og 2004
Arbejdsgrupper 6 stk (814,45)
(3.500,00)
Rejser (9.267,82)
(8.000,00)
Kontorartikler (1.250,35)
(5.000,00)
Porto (2.357,25)
(3.000,00)
Hjemmeside (30.115,31)
(28.000,00) 25.000 kr til opgradering af hjemmeside
Gebyr (785,00)
(500,00)
Repræsentation -
(500,00)
Studietur underskudsdækning (8.000,00) Vi fik overskud så derfor ikke anvendt.
udgifter til fælles hjemmeside (2.812,50)
Bliver betalt af forbundet i 2005.
Fælles hjemmeside NKF-DK andel -
(500,00)
CEN-tilskud 2003 og 2004 (12.500,00)
(6.250,00)
Videreuddannelseseminar (10.417,73)
(15.000,00) Kurset kostede i alt 266.815,57. 9608,03 kr
videreføres til Finland.
Udgifter i alt: (160.107,76)
Årets resultat (20.047,14)
Balance:
Aktiver:
Giro 90.738,13
Tilgodehavende fra Meddelelser om
16.213,00
konservering
106.951,13
Passiver:
Egenkapital
primo 2004 på giro 110.785,27
årets resultat (20.047,14)
ultimo 2004 disponibel kapital 90.738,13
(175.750,00)
(40.450,00)
Beløbet er fra primo 2005

Arrangement: ARoS Aarhus Kunstmuseum
konserveringsafdeling og samlinger
Michael Højlund Rasmussen,
formanden,
Der er i den seneste tid opstået
nogen usikkerhed om hvilken titel
man må benytte i forhold til den
uddannelse man har indenfor
konservatorfaget. Det er navnlig
blandt de videreuddannede konservatorer,
at usikkerhed og misforståelser
har bredt sig, og jeg
skal derfor forsøge at tydeliggøre
Nordisk Konservatorforbunds
holdning til spørgsmålet.
Kun personer, der har taget afgang
efter den nye ordning som
beskrevet i Bekendtgørelse nr. 993
af 14. december 1999 kan bruge
titlerne Cand.scient.cons. (efter 5
Onsdag d. 16. marts 2005 kl. 16.00
Arrangementet afholdes på ”ARoS”, hvor vi mødes ved billetlugen kl. 16.00. Herfra
vil malerikonservator Dorthe Aggerholm fra Fælleskonserveringen Afd. Vest hente
os og vise os konserveringsafdelingen. Efter en spændende rundvisning, hvor
konserveringsafdelingen også byder på kaffe og the, mødes vi med én af museets
omvisere i garderoben kl. 18.00. Omviseren vil fortælle om museets arkitektur og
vise rundt i særudstillingen med videokunstneren Bill Viola. Efter omvisningen vil
det for interesserede være muligt at spise i museets café eller restaurant, hvis ikke
man foretrækker et andet hyggeligt sted i byen. På museets hjemmeside: http://
www.aros.dk kan man hente yderligere oplysninger om de aktuelle udstillinger og
museets samlinger.
Sted: ARoS, Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2
8000 Århus C
Medbring: Dokumentation for tilknytning til konserveringsfaget giver
gratis adgang til museet.
Pris: 25 kr. som tilskud til betaling af omviseren.
Tilmelding til arrangementet skal ske senest onsdag d. 09.03 2005 til:
Camilla Bastholm på tlf. 2441 8840 / e-mail: camilla@bastholm.net eller
Helle Strehle på tlf. 8942 4533 / email: moeshs@hum.au.dk.
Er du candidatus eller konservator? -
Om den rette brug af titler blandt konservatorer.
års studier) og B.Sc. i konservering
(efter 3 års studier).
Personer der har taget afgang som
konserveringstekniker og konservator
efter den gamle ordning
(indtil 2001) må ikke benytte disse
titler, da de er lovbeskyttede.
Konservatorskolen kan ustyre
personer med gamle uddannelser
med et brev fra Kulturministeriet,
hvori de gamle titler sidestilles
med de nye internationale og
beskyttede grader. Brevet ækvivalerer
udtrykkeligt begreberne og
giver således ikke lov til at kalde
sig andet end det man har fået
tildelt.
Da de gamle titler konserveringstekniker/konservator
ikke er beskyttede
på nogen måde, og alle
6
(med eller uden uddannelse i øvrigt)
kan kalde sig konservator,
kan man som uddannet konservator
understrege forskellen ved at
have taget den 5-årige uddannelse
ved at benytte den angelsaksiske
betegnelse M.Sc. (Master of
Science) eller MS. Det er der skabt
præcedens for med en skrivelse fra
Kulturministeriet af maj 1993
(gengivet i Bulletin nr. 46/1993
s.38).
I en international sammenhæng
kan det ligefrem være tilrådeligt
at anvende disse betegnelser, da
man ellers kan have nogen vanskelighed
med at forklare de meget
flydende og lokalt danske
titler.

7

Marianne Hadsund &
Simon Botfelt
Den 18-22. oktober 2004 afholdt
NKF-dk et seminar om magasinbygningens
fysik og funktion på
Museumshøjskolen i Sorø. Seminaret
samlede knap 40 deltagere fra
Norge, Sverige, Finland, Island
Færøerne og Danmark til en tætpakket
uge med foredrag og undervisning,
en hel dags ekskursion og
lange aftener med rødvin og
opgaveskrivning.
Seminaret blev indledt med indlæg
fra de forskellige nordiske
lande om magasinsituationen eller
om spændende projekter med nye
magasiner. På den måde fik vi et
indtryk af hinandens vilkår og
indsatsområder. Den følgende dag
var afsat til en teoretisk indføring
i grundlæggende klimalære, materialelære,
klimamåling og klimaregulering
samt risikovurdering og
tilstandsvurdering. Nu skulle alle
så være klar til onsdagens ekskursion,
hvor vi i mindre grupper besøgte
og gennemgik udvalgte
museumsmagasiner på Nationalmuseet,
Arbejdermuseet samt
Musikhistorisk Museum og Carl
Claudius Samling. Torsdagen blev
brugt på opgaveskrivning og fremlæggelse
af gruppernes resultater.
Grupperne havde lagt meget arbejde
i opgaverne, og det blev
nogle flotte og interessante fremlæggelser.
Den sidste dags program
var åbent for alle interesserede.
Suzanne Keene (MA Suzanne
Keene Consultancy, UK) og
Jonathan Ashley-Smith (Senior
Research Fellow, V & A, UK) satte
med to underholdende foredrag
perspektiv på emnet og satte magasinering
i sammenhæng med resten
af museernes virke.
Tilbagemeldinger fra deltagerne
tydede på et stort fagligt udbytte,
men også en vis udmattelse! Programmet
var tæt, og alle arbejdede
koncentreret og engageret ugen
igennem. Der kunne godt have været
mere tid til snak og uforpligtende
samvær. Der blev dog også
udvekslet og knyttet kontakter på
kryds og tværs.
NKF-dk’s magasinseminar i Sorø 2004, referat
Seminaret blev gennemført med
støtte fra Nordisk Kulturfond,
Knud Højgaards fond, Nordiske
Museifonden, Kulturarvsstyrelsen,
Nationalmuseet, Det Kongelige
Danske Kunstakademis
Konservatorskole, Køge Museum
og Nordjyllands Amts
Konserveringsværksted.
Postprintet er udgivet og indeholder
både foredragene og gruppeopgaverne.
Postprintet udsendes
til alle deltagere og foredragsholdere.
Maj Stief
NKFs seminar om ”Magasinbygningens
fysik og funktion” sluttede
med to åbne foredrag, hvor
alle interesserede kunne tilmelde
sig.
Foredragene var af Suzanne
Keene, MA, Suzanne Keene
Consultancy, UK, der talte om
”Managing Collections Storage” og
Jonathan Ashley Smith, Senior
Research Fellow, V&A, UK, der
talte om ”Risk Asse-ssment for
Conservation”.
Suzanne Keenes foredrag drejede
sig om bevaring og magasinering
af genstande. Hun gennemgik udviklingen
i museernes tilvækst på
udvalgte engelske museer og for
hele nationen (årlig tilvækst
1,5%).
Herefter beskæftigede hun sig med
kvaliteten af magasiner og pointerede,
at etablering og drift kræver
penge.
Suzanne Keene hævdede, at
museerne endnu ikke har indset at
drift af magasiner skal ske som
driften af supermarkeder, i stedet
for som drift af den lille forretning.
Suzanne Keene gennemgik de elementer
magasinering kræver i
etablering og drift, og dermed de
krav, der skal stilles til magasinbygning
og vedligehold.
Herefter talte Suzanne Keene om
tilstandsvurdering af eksisterende
magasiner. Suzanne Keene anbefalede
årlig inspektion af magasi-
8
nerne med tilstandsvurdering af
disse på skemaer, som hun viste
eksempler på.
Til sidst talte Suzanne Keene noget
om deaccession/kassation set i
forhold til omkostningerne ved bevaring.
Jonathan Ashley Smith talte først
filosofisk om tiden som begreb,
med fokus på vores baggrund i erfaringer
fra fortiden, der i nutiden
bruges til at tage beslutninger om
fremtiden. Herefter talte Jonathan
Ashley Smith om prisen på anskaffelse
af genstande, som modsætning
til prisen ved bevaring af de
samme genstande. Han kom ind
på opdeling af magasiner i hensigtsmæssige
enheder, hvor klimaet
kan rette sig mod genstandskategorien,
dvs. at dele genstandene
i organisk/uorganiske genstande
og sætte dem på magasin i
disse kategorier i stedet for efter
proveniens eller samhørighed.
Hvis dette gennemføres er det lettere
at tilgodese præventiv bevaring.
Jonathan Ashley Smith talte
også en del om bæredygtighed og
overvejede de økonomiske byrder
skatteyderne bliver belastet med,
hvis vi ikke tænker økonomisk ved
bevaring og magasinering. Jonathan
Ashley Smith havde også
tanker om ”det åbne magasin”,
hvor publikum kan gå mellem de
magasinerede genstande.
Foredragene var meget forskellige,
hvor Suzanne Keene talte mest
praktik og snusfornuft causerede
Jonathan Ashley Smith filosofisk
over emnerne, men begge foredrag
var spændende og meget veltilrettelagte,
og man mærkede, at der er
tale om meget rutinerede talere.
Foredragene, der er meget læseværdige,
er trykt i deres fulde udstrækning
i det flotte ”Postprint
Magasinbygningens fysik og funktion”,
der netop er udkommet. Det
er udgivet af NKF-DK og redigeret
af Maj Ringgard, Morten Ryhl-
Svendsen, Simon Botfeldt og Marianne
Thorling Hadsund, lay-out af
Karen Borchersen.

Helle Strehle, NKF-DK´s repræsentant
i E.C.C.O.
Af og til spørger man sig selv:
Hvad laver de egentlig i E.C.C.O?
Hvad får vi mon for kontingentet?
Det er således ikke mere end 4-5
måneder siden I, ærede medlemmer,
senest fik et resumé af
ECCO´s arbejde (i Bulletin nr. 71
fra oktober 2004). Derfor kan det
være svært at pege på markante
landvindinger „siden sidst“. Der er
nemlig tale om organisationsarbejde
med lange horisonter. Desuden
er der tale om et ganske
tungt arbejde med at koordinere
de forskelligartede holdninger og
problemstillinger i medlemslandene.
Der bruges derfor en del
kræfter på blot at skabe overblik
over forskellighederne og på at
opnå en fælles forståelse af
termernes betydning. Dette formål
er således en del af baggrunden for
E.C.C.O. -er ikke at råbe i ørkenen
APEL-projektet, for oversigten
over konserveringsuddannelserne
i Europa, for undersøgelsen af lønninger
og takster på
konserveringsarbejde m.v. Alle
disse sager er omtalt i detaljer ved
tidligere lejligheder. Og alle disse
sammenlignende undersøgelser
tjener til at give vor fælleseuropæiske
arbejde en holdbar platform
at arbejde ud fra. Der er derfor
et element af sejtrækkeri over
foretagendet, hvor man skal holde
sig kursen og de overordnede mål
for øje.
ECCO´s overordnede p.t. højst
prioriterede mål er -som formuleret
og tiltrådt på generalforsamlingen-
at:
1) Opnå en konsistent, lovbunden
definition og officiel anerkendelse
af vor profession i national og international
lov. („To achieve a
consistent legal definition and offi-
9
cial recognition of the profession in
national and international law“).
For at kunne opnå en lovformelig
anerkendelse af vor profession har
det været nødvendigt at skabe
enighed om en definition af vor
profession, d.v.s. at formulere
professionens profil i forhold til
omverdenen. Dette sker fornuftigvis
i tæt parløb med konservatorskolernes
organisation, ENCoRE.
En fælles „E.C.C.O.-ENCoRE
Professional Profile“ er således
ved at være færdigformuleret.
Næste skridt er at få profilen godkendt
på de to organisationers
generalforsamlinger her i foråret.
Det lovende perspektiv er, at vore
nære kolleger, arkitekterne, er
blevet indskrevet i „Det europæiske
direktiv for professionelle Kvalifikationer“
med hensyn til deres
rolle i bevaring af kulturarv. Planen
er, med APEL-projektet som

allast og „E.C.C.O.-ENCoRE Professional
Profile“ som skyts- at
lobbyere på Europarådet i
Strassbourg for at få vor profession
føjet ind i direktivet.
Et sådant overnationalt direktiv
kunne være et nyttigt redskab til
at sikre vor profession en formel
anerkendelse på dansk nationalt
niveau også. Det handler dybest
set om at blive rettidigt inddraget
som faglig partner i kulturarvsspørgsmål.
Konkret kunne det
være nyttigt med en slags „autorisation“
til at udføre professionelt
konserverings-restaureringsarbejde
i lighed med de autorisationer
der f. eks. kræves for at drive
tandlæge- og arkitekt maa-virksomhed.
Udvidelsen af EU med 10 nye
medlemslande i juli 2004 og forventningen
om arbejdskraftens og
opgavernes bevægelighed over landegrænserne
har gjort det aktuelt
at interssere sig for konserveringsstandarden
i disse nye lande.
ECCO arbejder derfor på at skabe
kontakter til disse nye landes
konservatorforbund. Også
konservatororganisationer fra potentielle
ansøgerlande bliver så
vidt muligt kontaktet af ECCO.
Som en følge af NKF-studieturen
til Estland, Letland og Lithauen er
der skabt en række personlige
kontakter til balterne. Det har
derfor været muligt at sætte balterne
og ECCO i forbindelse med
hinanden.
Flere lande har allerede vist interesse
i et medlemsskab af ECCO.
De nye landes organisationer bliver
dog i givet fald først optaget efter
en grundig granskning af deres
praksis og bestemmelser. Vi har
fra dansk side været med til at anbefale
optagelsesforhandlinger
med de slovakiske konservatorers
forbund, Komora Restauratorov.
Deres organisation er omfattet
af den Slovakiske Republiks nationale
lovgivning og fremstår som
dén organisation, hvorfra man
henter professionel konservatorassistance.
Måske kan vi lære noget
af dem? De har en liste over medlemmer
af konservatorforbundet
(personer/værksteder) med angi-
10
velse af de pågældendes arbejdsområder
og indenfor hvilke af disse,
man har opnået „autorisation“.
Autorisationen er en blåstempling,
som forbundet kan tildele
den enkelte person. Forbundet
har formuleret et etisk kodeks,
standarder for uddannelse,
krav til erfaringer m.v.
Også de britiske og irske
konserveringsforeninger arbejder
med „akkreditering“. Se deres
hjemmeside: .
Undertegnede ser det som sin opgave
at formidle henvendelser fra
E.C.C.O. videre til de danske medlemmer
af NKF samt efter bedste
evne at komme med input til
E.C.C.O.´s arbejde, idet jeg dog
ikke har ønsket at indgå i decideret
bestyrelsesarbejde. Jeg sørger
hele tiden for at kende og repræsentere
de danske holdninger, det
vil i praksis sige at stå i tæt kontakt
med bestyrelsen i NKF-DK.
Skriftligt materiale fra ECCO lægges
ud på NKF-DK´s hjemmeside
under Forum. Se også .

Møde i NKF´s klima og transportgruppe
Næste møde afholdes fredag den 8. april kl. 9-12 i Bevaringsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek,
Lergravsvej 59, 4.sal, 2300 København S.
Følgende punkter er på dagsordenen:
9.00 - 9.30 Velkomst kaffe og morgenbrød
9.30 – 10.00 Nyt magasinbyggeri på Det Kongelige Bibliotek. Bevaringschef Marie Vest fortæller om
nogle af de bevaringsmæssige udfordringer der følger med.
10.00-10.30 Orientering om Kulturarvsstyrelsens minimumsstandarder. Christina Henningsen
fortæller generelt om arbejdet og specielt om standarden om indretning og inventar i
magasiner.
10.30-11.30 Erfaringer med dataloggere.
Skal gruppen tage på faglige udflugter?
Sammenligning af materialer
Eventuelt
11.30-12.00 Dagen afsluttes med en rundvisning på konserveringsværkstedet, hvor vi også runder
æskemaskinen og diskussion af æsker på markedet.
Tilmelding senest fredag den 1. april til Hanne Karin Sørensen på hak@kb.dk eller tlf.: 33 47 47 60
Arkivbokse og Albums Polyester Melinex-Mylar Arkiv Kuverter/Foldere Natur Historie Konserveringsudstyr
Duetten ApS kan nu som eneste forhandler i Danmark
tilbyde produkter fra Preservation Equipment Limited
Fordele: • Hurtig levering ca. 5 arbejdsdage. • Konsulenter i Danmark • Afregning i DK kroner
Katalog kan bestilles på:
46 73 40 60
Tlf. 4673 4060 • Fax 4676 4055 • www.duetten.com • info@duetten.com •
Se også www.preservationequipment.com for produkt katalog
11
ApS
ApS

Vi har i øjeblikket 7 grupper som
laver et meget værdifuldt arbejde.
Hvis du har lyst til at deltage i dette
arbejde kan du bl.a. henvende
dig til nedenstående personer og
høre nærmere.
Arkæologigruppen
Dorthe Gramtorp
Bevaringsafdelingen ved Odense
Bys Museer
Claus Bergsgade 3
500 Odense C
6614 8814* 4601
Ramme
Berit Møller
Bommen 4
2680 Solrød Strand
tlf. 5614 1244
beritogbent@hotmail.com
Optagelsesudvalget:
Karen Borchersen, Konservatorskolen
Rikke Bjarnhof, Fælleskonserveringen, afd. øst
Ion Meyer, Medicinsk-Historisk Museum
Susanne Trudsø, Nationalmuseet
NKF-arrangements komité
Camilla Bastholm, Roskilde Amts
Konserveringsværksted
Maj Ringgård, Nationalmuseet
Bulletin-redaktionen:
Susan Ritterband, MaleriKonservering
Martin Bernsted, Nordisk konservering
Karin Tams, privat
Katja Storkholm, Frederiksborg Slot
Web-master:
Jens Aagaard, Odense Bys Museer
NKF-dk repræsentanter i andre netværk og
arbejdsgrupper:
Forbundsrådsformand:
Tina Kramer Moltke, Nordjyllands Amts
Konserveringsværksted
tk@konserveringsvaerksted.dk
Arbejdsgrupper under NKF-dk
Møbler
Poul Rasmussen
Bevaringsafdelingen ved Odense
Bys Museer
Claus Bergsgade 3
500 Odense C
6614 8814* 4601
Klima, udstilling og transport
Maj Stief Aistrup
Hellerupgårdsvej 3 st.
2900 Hellerup
3962 0945
maj.stief@get2net.dk
Tekstiler
Maj Ringgaard
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
Brede, 2800 Lyngby
maj.ringgaard@natmus.dk
Udvalg under NKF-dk 2004:
Papir
Henriette Berg
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
Brede, 2800 Lyngby
Henriette.berg@natmus.dk
Magasin
Lone Petersen
Kulturhistoriske Museum
Stemannsgade 2
8900 Randers
8642 8655
lp@khm.dk
Vi har desværre ikke mulighed for
at kompensere økonomisk for folks
deltagelse i arbejdet, men der er
mulighed for at få refunderet op til
500 kr. pr. år til møderne mod at
gruppen afleverer mindst 1 referat
til Bulletin om året.
NKF’s Forbundsråd:
Michael Højlund Rasmussen, Vejle Amts
Konserveringsværksted
NKF-dk’s repræsentant i ECCO:
Helle Strehle, Moesgård Museum
Bevaringsnetværket under DKM:
Michael Højlund, Vejle Amts konserveringsværksted
Konservatorskolens efteruddannelsesudvalg:
Per Hadsund, Aalborg Historiske Museum
CEN Standardardiseringsarbejdet under Dansk
Standard:
Lone Petersen, Kulturhistorisk Museum Randers
KUAS’ arbejdsgruppe vedr.
minimumsstandarder:
Michael Højlund, Vejle Amts konserveringsværksted
Marianne Hadsund, Nordjyllands Amts
Konserveringsværksted
Ida Hovmand Langelands Museum
Brancheudvalget for museumsansatte teknikere
i Teknisk Landsforbund:
Vivi Lønborg Andersen, Arbejdermuseet
12

Funori og JunFunori, et mat bindemiddel
Referat fra DKF/KEP‘s emnedag nov. 2004
Mette Humle Jørgensen og Anette
Aalling
Funori; en løsning på de matte
overfladers problem.
Fastlægning, rensning og retouchering
af matte overflader er et
stort problem for blandt andet
tekstil-, papir-, etnografisk-,
mural- og malerikonservatorer.
Enten er bindemidlet for blankt,
det mørkner farvelaget, det er næsten
umuligt at rense for
overfladesnavs eller der opstår
skjolder hvor bindemidlet har været
anvendt, så det er svært at få
et tilfredsstillende resultat. Anvendelsen
af Funori som bindemiddel
kan være løsningen.
Funori er en alge der stammer fra
Japan hvorfra der kan koges et
ekstrakt som er et fantastisk mat
bindemiddel. Funori, frisk, tørret
eller ekstrakt er traditionelt blevet
brugt til så forskellige formål som
fra shampo, levnedsmidler til
klæbestof i traditionel japansk
papirkonservering og rensning af
kimonoer, for at nævne nogle få
områder.
KEP (Konservatorernes Efteruddannelses
Pulje, tidligere DKF) arrangerede
i november 2004 en
emnedag om brug af Funori i teori
og praktik. Der var stor søgning til
kurset som blev holdt i lånte lokaler
først på Vejle Amts
Konserveringsværksted og dagen
efter på Konservatorskolen.
Funori blev introduceret i den
vestlige konserveringsverden for
20 år siden, men har været brugt i
Japan i flere århundreder.
Foredragsholderen var Francoise
Michel, konservator fra
Schweizerischen Landesmuseum
som har ledet et forskningsprojekt
om Funori og Junfunori.
Det schweiziske projekt startede
da Francoise Michel stod overfor
at skulle fastlægge et mat og meget
sensibelt farvelag, på et maleri
”Die Schweiz das Ferienland der
Völker” af Hans Erni fra 1939.
Maleriet har størrelsen af 91 m. i
bredden x 5 m. i højden. Hans
Erni er en afholdt schweizisk maler.
Maleriet er udført som
kasseintempera og tilhører Des
Schweizerischen Landesmuseum.
I den forbindelse prøvede de at anvende
Funori. På en lille film viste
Francoise Michel, hvordan hun ren
praktisk konsoliderede farvelaget
ved hjælp af et Areosol apparat og
Funori. I samme proces havde de
den glædelige overraskelse at
Funori også havde en rensende effekt.
Funori påføres med Areosol apparat.
Eftersom Funori er et naturprodukt
og derfor uensartet samt noget
omstændigt at præparere, blev
der fremstillet et raffineret produkt
kaldet JunFunori. Dette
produkt har de samme egenskaber
som Funori. JunFunori er renere,
helt ensartet og meget nemmere at
arbejde med. Begge produkter
kan anvendes som konsolidering
af matte farvelag, til udkitning, reparation
af flænger, forsidesikring,
retouchering og rensning af skjolder
eller overfladesnavs.
Produktet er blevet udviklet og testet
af EMPA Swiss Federal Labo-
13
ratoriums for Materials Testing
und Research) og Konserveringscenteret
off the Swiss National
Museum. Studiet af Funori og
JunFunori har været et samarbejde
mellem Institut for Monument
Conservation ved ETH
Zürich, EMPA ( og Konserveringscenteret
af det Swiss Nationale
Museum.
Francoise Michel fremlagde et
blændende foredrag omhandlende:
den biologiske og kemiske baggrund
for Funori; Hvordan det traditionelt
er anvendt i Japan; Udvikling
af JunFunori; Opstillingen
og resultatet af en forsøgsrække
med forskellige lime som blev ældet
med UV, fugt, og varme. De
valgte lime var:
Methylcellulose
(lang og kort
molekylære),
Klucel E, gelatine,
størlim og
desuden testede
de forskellige
Funorier fra
forskellige områder
for at se
om der var forskelligekvaliteter.
Resultat
af denne test
var noget
skræmmende.
Det viste sig, at Metylcelluloserne
og Klucel blev meget sprøde og
pulveriser, medens størlim og
nogle af Funori typerne var de
mest stabile.
Efter den teoretiske tilgang til
Funori, illustrerede Francoise Michel
hvordan bindemidlet blev
præpareret. Produkterne blev prøvet
i praktisk af de 30-35 konservatorer
som selv kunne teste om
bindemidlet havde den ønskede effekt
til konsolidering og til retouchering
af matte overflader på diverse
prøvematerialer.
Der kom mange gode praktiske fif
med på vejen fra Francoise Michel

som f.eks. at anvende postevand,
ikke hælde Funori i et
vådt glas men tørt da pulveret
ellers sætter sig i bunden af
glasset, ikke at lave opløsninger
over 1%, og hvordan man kan
forlænge bindemidlets holdbarhed
i køleskabet ved at tilsætte
et par dråber alkohol langsomt
til blandingen.
Funori eller JunFunori er ikke
så stærk som størlim, men størlim
og Junfunori kan sammenblandes
i diverse forhold, for derved
at få de gode egenskaber fra
størlim og Junfunori, nemlig et
stærkere bindemiddel, bedre
penetrering og ingen eftermørkning
eller skjolder.
Undervejs på kurset fik vi prøvet
at smage på den tørrede alge
Funori, fastlagt, renset og
retoucheret med produktet. Og der
blev diskuteret og nikket anerkendende
til dette ”nye” produkt, som
Forskellige Funori produkter
nok vil blive afprøvet på flere danske
konserveringsværksteder.
Forhandlere:
Funori som tørret bleget algeprodukt
kan købes hos blandt andre
Paper Nao.
Køb af JunFunori: e-mail:
junfunori@empa.ch
12
Anbefalet læsning:
Michel, F. m.fl: Funori, ein
Japanisches festungsmittel für
matte malerei. I: Zeitschrift für
kunsttechnologie und
konservierung. 2002, 16:2, side
257-275.
Michel, F.: JunFunori –
Anwendungsbeispiele auf matter
Malerei. I: Zeitschrift für
kunsttechnologie und
konservierung. 2003, 17:2, side
251-264.
KEP‘s hjemmeside: www.kepdk.dk
Ønsker om andre emner kan evt.
videregives på denne adresse.

Signe Nygaard, Nationalmuseet
Emnet for dette års Fuglsøformøde
var arkæologisk feltkonservering.
Svend Erik Albrechtsen (KUAS)
fortalte om den ny museumslov,
som trådte i kraft i januar 2004.
Grundprincippet er, at bygherren
skal betale for arkæologiske udgravninger,
beretninger og stabiliserende
konservering (den konservering
der er nødvendig for, at de
udgravede genstande kan bevares
for eftertiden). Målet med lovgivningen
har været at begrænse udgravning
af kulturarv. På KUAS’
hjemmeside kan man orientere sig
om de nye regler og få vejledning i
udarbejdelse af budgetter:
www.kuas.dk.
David Gregory og Henning Matthiesen
(Nationalmuseet) er begge
med i in-situ gruppen, som blev
oprettet i forbindelse med udgravninger
i Nydam Mose. Der blev
fundet så mange genstande, at
man ikke havde ressourcer til at
udgrave og konservere alle genstande.
Der blev skrevet en rapport
i 2002 som beskriver, hvordan
man kan overvåge et sådant område
og forske i nedbrydningsmekanismer.
Rapporten kan
downloades som pdf-fil på: (http://
www.natmus.dk/cons/reports/2002/
nydam_rapport.pdf).
DG fortalte om in-situ bevaring af
marine fund og HM fortalte om insitu
bevaring i bylag og vådområder.
Indtil videre har in-situ
bevaring været meget mandskabstungt
og dyrt. Slutmålet er at ud-
Fuglsøformødet, referat
den 16. og 17. november 2004
vikle et automatisk overvågningsudstyr,
der passer sig selv.
Jannie Amsgaard Ebsen (Odense
Bys Museer) og Per Hadsund (Aalborg
Historiske Museum) fortalte
om in-situ konservering af en
tørveruin fra vikingetiden i centrum
af Reykjavik. Tørveruinen
blev fundet i forbindelse med opførelsen
af et hotel. Fundet er den
ældste rest af bebyggelse i Island,
og derfor er det et meget vigtigt
fund i Island og har en særlig betydning
- også i den fælles nordiske
historie. Man har derfor planlagt
at bygge et in-situ museum
under hotellet. Mht. bevaring af
tørveruinen var det store spørgsmål,
om den skulle bevares som
vådt eller tørt præparat. Foredraget
var status over de forsøg, de
indtil nu har lavet.
Lizzi Thamdrup (Ribe), Karin
Lindahl (Riksantikvarie Ämbetet,
Stockholm) og Margit Petersen
(Viborg Stiftsmuseum) fortalte om
store udgravninger, hvor de hver
især havde deltaget som feltkonservatorer.
LT fortalte om en
middelalderbyudgravning i Ribe,
KL fortalte om feltkonservering på
udgravningen på lokaliteten
Svarta jorden i Birka på Björnö og
MP fortalte om en stor forskningsprojektudgravning
på lokaliteten
Viborg Søndersø (som pga. mangel
på fund ikke blev helt så stor som
forventet). De fortalte om fordele
ved det tætte samarbejde med
arkæologerne, som gav begge par-
15
ter øget viden, og det positive ved
at konservering var en del af udgravningen
og på den måde blev
mere synlig.
Ofte er det arkæologer eller konservatorer,
som udtager prøver til
naturvidenskabelige analyser. Annine
Moltsen (Natur og Kultur)
talte om prøveudtagelser til naturvidenskabelige
analyser, og gav
gode råd om, hvad man skal gøre,
og hvad man helst ikke skal gøre i
forbindelse med prøveudtagelse.
Mads Gulløv (Handels- og Søfartsmuseet)
er erhvervsdykker foruden
konserveringstekniker, og
han fortalte om sine erfaringer
som feltkonservator på marine lokaliteter.
Helle Strehle (Moesgård)
har 18 gange på 16 år været i Mellemøsten
som feltkonservator og
har undervist lokale i konservering.
Lars Vig Jensen (Silkeborg
Museum) fortalte om sine erfaringer
med feltkonservering på henholdsvis
ekspeditioner på Svalbard
og feltkonserveringsopgaver i Silkeborg.
Det er meget vigtigt at
planlægge opgaverne. Under fremmede
himmelstrøg bliver man udsat
for ekstreme situationer, og det
kan være meget svært at skaffe
materialer. Uanset hvor meget
man planlægger, vil der dog alligevel
ofte opstå uventede situationer,
og så må man klare sig med
det, man har. Man vil ofte få brug
for at tænke alternativt. Det er en
fordel at anvende lokale materialer
så vidt det er muligt, da de er

nemmere at få fat på og ofte koster
mindre.
Eske Wohlfart (KUAS) fortalte
om fremtidsperspektiver for fælles
databaser. Med udgangspunkt
i museumsloven skal KU-
AS føre de centrale kulturarvsregistre.
Det er meningen at en ny
fællesdatabase: REGIN skal erstatte
DMI (dansk museums indeks).
Museerne kan indtaste deres
oplysninger i REGIN. I MU-
SEERNES SAMLINGER, som er
et passivt lag, kan man se de oplysninger
andre museer har indtastet.
EW opfordrede til at man
undersøgte og afprøvede databaserne.
REGIN kan findes på:
http://regin.snorre.dk med adgangskoden:
gaest og kodeord:
gaest. MUSEERNES SAMLIN-
GER kan besøges på: http://
mussam.snorre.kuas.dk, hvor
testmuseer indtil videre har indtastet
data.
Derudover var der foredrag om
metoder og materialer anvendt
til feltkonserveringsopgaver:
Carsten Korthauer (Randers
Kulturhistoriske Museum) fortalte
om en metode til profilaftræk
med en 1-komponent PUlim.
Metoden er beskrevet i Meddelelser
om konservering:1:2003.
Per Hadsund fortalte om optagning
af store lerkar i
polyurethanskum. Han viste en
diasserie af processen, som han
havde brugt til at undervise arkæologer.
Anders Moltke (Nordjyllands
Amts Konserveringsværksted)
præsenterede en maskine
til optagning af store præparater,
som man kan låne ved
henvendelse til Nordjyllands
Amts Konserveringsværksted.
Anders Ekstrøm (Museet på
Kroppedal) viste, hvorledes man
kan skære store præparater fri
med en embryotom.
Under mødet var indlagt workshops,
hvor deltagerne kunne
dele erfaringer i forbindelse med
feltkonserveringsopgaver og udveksle
tips, tricks og fif. Bl.a.
havde Per Hadsund en tørrekasse
til opbevaring af metaller
Tegningsskabe
til plancher, plakater
og kalker
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store
komplette indretninger.
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.
Højvangsvej 11 ● 4340 Tølløse
Tlf: 59186363 ● Fax: 59186614
E-post: scan-flex@mail.tele.dk ● Hjemmeside: www.scan-flex.dk
på udgravningslokaliteten, indtil
de indleveres til konservering.
Nordjyllands Amts
Konserveringsværksted havde
udarbejdet et metodeblad
(skurvognstips) til opbevaring og
korrekt håndtering af forskellige
materialegrupper. Skurvognstipsene
havde de ligeledes fået
trykt som en lamineret plakat til
ophængning i skurvognen.
Mange andre havde medbragt
deres feltkonserveringsværktøjskasser.
Tak til foredragsholderne, DKF
og koordinatorerne: Hanne Bille-
16
STÅLREOLER ApS
Storfagsreoler
i et eller flere plan til
opbevaring af store genstande
Mobil-Reoler
til malerier og
arkivalier mm.
skov Juhl (Nordjyllands Amts
Konserveringsværksted), Lars
Vig Jensen (Silkeborg Museum),
Margit Petersen (Viborg Stiftsmuseum)
og Ove Madsen (Viborg
Amts Konserveringsværksted)
for et spændende og veltilrettelagt
møde. Næste års
Fuglsøformøde vil omhandle alle
former for bemaling og belægning
på glas.
Referatet kan læses i sin fulde
længde på NKF’s hjemmeside:
www.nordiskkonservatorforbund.org

Pressemeddelelse d.13-8-2004
Jørn Rubow Center for Bevaring
Statens Museum for Kunst modtog
for nylig en merbevilling fra
Kulturministeriet på 2,5 mio. kr.
årlig i fire år. Bevillingen er
øremærket til bevaringen af
museets samlinger og markeres
15. august med oprettelsen af et
nyt bevaringscenter, der skal yde
en særlig indsats overfor
hovedværkerne i samlingerne.
Foto: Jørn Rubow, direktør på
Statens Museum for Kunst 1952-
1978.
Den ekstraordinære bevilling, som
ligger til grund for oprettelsen af
det nye Jørn Rubow Center for
Bevaring, er et markant og
tiltrængt økonomisk løft til
bevaringsarbejdet med museets
samlinger. Centrets formål bliver
aktivt at fremme konserveringen,
restaureringen og forskningen i
relation til kunstværker af
enestående national betydning
(også kaldet ENB-værker) i Den
Kgl. Maleri- og Skulptursamling
og Den Kgl. Kobberstiksamling.
Derudover vil centrets virke også
omfatte den præventive
Statens Museum for Kunst,
Jørn Rubow Center for Bevaring
konservering med planlægning og
udvikling af tidssvarende
magasineringsforhold for
samlingerne.
Nuværende bevaringschef Henrik
Bjerre er udpeget leder af Jørn
Rubow Center for Bevaring, som
vil være fuldt forankret i museets
Bevaringsafdeling. Centrets første
opgave bliver i samarbejde med
museets kunsthistorikere at skulle
indkredse de værker, der skal
indbefattes i ENB-begrebet. Der er
tale om kunstværker, danske såvel
som udenlandske, der anses for at
have særlig stor kulturel og
historisk værdi. ENBregistreringen
vil være
fortløbende, således at den ikke
udelukker, at andre værker på et
senere tidspunkt bliver tilføjet som
ENB-værker. Først og fremmest
skal den betragtes som en måde at
prioritere bevaringsarbejdet på.
Alene Kobberstiksamlingen
rummer omtrent 300.000 værker,
så et langsigtet perspektiv i
bevaringsarbejdets særlige
indsatsområder er nødvendigt. De
nye tiltag vil desuden betyde, at
præsentationsniveauet for langt
flere værker vil blive forbedret.
Det nye bevaringscenter er
opkaldt efter Jørn Rubow (1908-
84), museets direktør i årene 1952-
78. Hvor den tidligere direktør Leo
Swane var af den opfattelse, at
samlingerne gerne måtte „dø i
skønhed“, så Rubow det som en af
sine væsentligste opgaver at
bringe dem på fode igen. I
begyndelsen af 1960’erne fik han
konserveringsafdelingen i
Sølvgade moderniseret med nyt
apparatur og trak ved den
lejlighed et kuld unge, energiske
konservatorer til museet. Udadtil
vil Rubow måske være husket som
en anakronisme på grund af sin
skyhed overfor offentligheden og
pressen og sin modstand mod
forskellige eksterne forslag til nye
tiltag på museet. Rubow var dog
uden tvivl en stor connaisseur,
17
som foretog adskillige betydelige
erhvervelser til museet, og som
stod bag en række berømmede
ophængninger af de faste
samlinger. Og uden hans store
indsats og interesse for
samlingernes stand, havde det
langsigtede konserveringsarbejde
og dermed værkernes præsentationsniveau
ikke haft den
kvalitet, prioritet og omfang, det
har i dag. „Det er en stor glæde at
kunne ære denne kunstelskende
personlighed med oprettelsen af
Jørn Rubow Center for Bevaring,“
siger Allis Helleland.
Den ekstraordinære bevilling er
resultat af udredningsarbejdet i
årene 2002-03 i Kulturministeriets
regi om bevaring af den fysiske
kulturarv, hvor der blev besluttet
en årlig merbevilling på 40 mio.
kroner til de såkaldte ABMinstitutioner
- arkiver, biblioteker,
museer - foreløbig over de næste
fire finansår.
Tilmeld dig
NKF-dk´s
mailingliste
og bliv løbende
informeret.
Fremgangsmåden er
beskrevet på hjemmesiden:
www.nkf-dk.dk

Sandblæserkabiner
18
Standardmodel – 1500 mm med
pulver reservoir.
Kan benytte alle typer materialer,
sand, glas, aluminium oxid, mm.
Den viste model har elektriske
aktuatorer for hurtig indstilling af
korrekt arbejdshøjde.
Standardmodel – længde 750 mm –
uden reservoir.
Klik ind på www.kc-denmark.dk og se flere
Vibratoranlæg produkter under ”Museum Equipment”.
KC Denmark
E-mail: kc@kc-denmark.dk website: www.kc-denmark.dk
Holmbladsvej 19 – DK-8600 Silkeborg – Denmark - Tel. 86 82 83 47 – Fax 86 82 49 50

Maj Stief
Kort nyt om ”Meddelelser om Konservering”
Generelt om bladet.
Bladet er opdelt i 2 afsnit: ”Artikler” og ”NYT”. Artikler skal efter vedtagelse i Forbundsrådet juni 2004 godkendes
efter en referee-ordning. Meddelelser og mindre artikler, der bringes i ”NYT” er ikke omfattet af
referee-ordning.
Om referee-ordningen.
Referee-ordningen betyder at redaktionen til hver artikel udpeger to referees med speciale i det område artiklen
omhandler. Referees vælges fortrinvis blandt foreningens medlemmer og deres identitet er ukendt for forfatteren.
De to referees får artiklen til gennemlæsning og godkendelse. Godkendes artiklen, kan den bringes i bladet.
Hvis de to referees ikke godkender artiklen, kan de anbefale ændringer som redaktøren forelægger forfatteren,
der derefter kan vælge at rette sig efter anbefalingerne, således at artiklen kan bringes. Hvis forfatteren ikke
ønsker ændringer kan artiklen muligvis bringes i Nyt.
En forfattervejledning, der nærmere beskriver ordningen og vejleder om formater med videre, er under udarbejdelse.
Publikationsplan 2005 – 2006
1 - 2005 Deadline 1. marts 2005. Forventet udgivelse maj/juni 2005. Generelt nummer, hvortil der er lovet
indlæg fra forskellige forfattere om blandt andet en artikel om luftforurening i
udstillinger og magasinbygninger. Bladet er fyldt.
2 - 2005 Deadline 1. september 2005. Forventet udgivelse oktober/november 2005. Temanummer om konservering
af arkæologiske fund/genstande. Her er flere artikler fra Finland om
spændende forskningsresultater inden for arkæologisk konservering, men stadig
lidt plads til ”Nyt”.
1 - 2006 Deadline 1. marts 2006. Forventet udgivelse maj/juni 2006. Generelt nummer. En (måske to) artikler
haves, men der er plads til ”Nyt”.
2 - 2006 Deadline 1. september 2006. Forventet udgivelse oktober/november 2006. Temanummer om lavtryksborde
i konservering. En artikel haves.
Tina Kramer
Rasmussen, Michael Højlund: Pas
på papiret – praktisk vejledning
om bevaringsforhold samt bevaring
af bøger og papir. Udgivet af
Sammenslutningen af lokalarkiver
(SLA), 2004, 63 sider.
Ved køb kontakt: SLA´s
sekretatiat, Enghavevej 2, Postboks
235, 7100 Vejle, Tel. 75 84 08
98, email: sla@vejle.dk
Bogen er et godt opslagsværk og
henvender sig både til arkivfolk og
museumspersonale, som arbejder
med bevaring og håndtering af
papirbaserede arkivalier som dokumenter,
bøger, kort, og skilderier.
Den kan bruges, enten når
man skal indrette et nyt magasin,
eller hvis man vil lave forbedringer
på magasinet. Den giver en
Boganmeldelse
rigtig god vejledning i materialevalg.
Man får en god fornemmelse
af at sidde med den rigtige bog i
hånden, når man vil vide noget om
bevaring af arkivalier.
Bogen er systematisk sat op og
kommer vidt omkring. Den starter
med en overordnet beskrivelse af
ideelle og egnede opbevaringsforhold
for arkivalier. Den beskriver
klimaforhold generelt og mere
specifikt klimakrav til opbevaring
af papirmateriale. I bogen beskrives
de forskellige former for skader,
som forekommer på arkivalier,
og bogen afsluttes med en vejledning
i praktiske bevaringstiltag.
Bogen er spændende læsning og
ikke en opremsning af
19
opbevaringsforhold, klimaforhold,
klimamålinger, papirkvaliteter.
Ind imellem kan man læse om
papirhistorie og skrivemidler, hvilket
giver en bedre forståelse for
nedbrydningen af papirmaterialer.
Og man behøver ikke længere
holde styr på standarder for papirkvaliteter
og lovmæssige krav for
magasiner. Det er med i bogen det
hele, hvis man får brug for det.
Bogen er godt bygget op. Den har
et rigtig godt stikordsregister og
en god forhandlerliste, som der
hele tiden henvises til i teksten.
Bogen kan bruges af både den erfarne
og mindre erfarne museums-
/arkivmedarbejder. Der er gode oplysninger
at hente for enhver der
har interesse indenfor bevaring af
arkivalier og bøger.

Generalforsamling
lørdag den 9. april 2005
Odense
Arrangement på ARoS i Århus
Onsdag d. 16. marts 2005 kl. 16.00
Opfordring! Tilmeld dig NKF-dk’s mailingliste og bliv løbende informeret. Fremgangsmåde
er beskrevet på hjemmesiden www.nkf-dk.dk.
Følg også med på den fælles nordiske hjemmeside: www.nordiskkonservatorforbund.org
Opfordring! Brug hjemmesiden og følg med i vores faglige univers.